Varemærket MAC ikke forveksleligt med mærkerne SUPERMAX og SUPERMAX MULTISERVER.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Varemærket MAC ikke forveksleligt med mærkerne
SUPERMAX og SUPERMAX MULTISERVER.
År 1995, 31. juli afsagde Patentankenævnet
(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen)
følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. V 9/94: Klage fra
Apple Computer, Inc.,
USA,
v/Patentbureauet Chas. Hude
over
Patentdirektoratets afgørelse
af 7. januar 1994 om gyldigheden
af varemærkeregistrering
nr. 9306 1992 efter indsigelse fra
Dansk Data Elektronik A/S,
Herlev,
v/Patentbureauet
Hofman-Bang & Boutard A/S.
Den 23. november 1983 indleverede klageren, Apple Computer, Inc., USA
v/Patentbureauet Chas. Hude, en ansøgning om registrering af varemærket MAC
for alle varer i klasse 9.
Varemærket blev registreret den 9. oktober 1992 for klasse 9:
Databehandlingsudstyr, dele og tilbehør hertil (ikke indeholdt i andre
klasser) og magnetiske databærere.
Den 11. november 1992 blev registreringen offentliggjort i Dansk
Varemærketidende.
Ved skrivelse af 11. januar 1993 nedlagde Dansk Data Elektronik A/S
v/Patentbureauet Hofman-Bang & Boutard A/S i medfør af varemærkelovens §
23 indsigelse mod registreringens gyldighed.
Læs alt
Som begrundelse for indsigelsen anførtes:
»....Indsigelsen foretages på vegne af Dansk Data Elektronik A/S, der
er indehaver af dansk varemærkeregistrering VR 294-1985 SUPERMAX
ordmærke samt VR 05.952-1992 SUPERMAX MULTISERVER , hvilke
registreringer omfatter hhv. for den først nævntes vedkommende klasse 9:
datamater, samt hele klasse 42, og for den sidst nævntes vedkommende både
klasse 9 og klasse 42 i sin helhed.
Der er med andre ord tale om fuldstændig vareartslighed og dette giver i
sig selv skærpede krav til spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger
mærkelighed. Selve bestanddelen i mærket er oplagt MAC hhv. -
MAX , idet betegnelsen SUPER selvsagt er en svag
varemærkebestanddel, jvf. .... hvor netop betegnelsen SUPER er nævnt
blandt de betegnelser, der af og til kan tillægges selvstændig
varemærkekarakter. Selvfølgelig kan der ikke ganske ses bort fra betegnelsen
i det samlede varemærke SUPERMAX , men der kan ifølge praksis ikke
lægges stor vægt på sådanne forstavelser eller bestanddele. Selv om der ikke
kan ses fuldstændig bort fra betegnelsen SUPER i indsigernes mærke,
er og bliver varemærkerbestanddelen - MAX , og denne er utvivlsomt
forvekslelig med det anmeldte mærke. Når der som anført tilmed skal stilles
større krav til adskillelige elementer i forbindelse med tilfælde, hvor der
foreligger klar vareartslighed, må konklusionen være, at der foreligger den
fornødne forvekslelighed mellem de respektive mærker.
Vi skal derfor opfordre anmelderne til at trække MAC -mærket
tilbage, måske subsidiært præcisere den til de varer, der kan accepteres af
indsigerne, og såfremt dette ikke kan gøres, skal vi henstille, at
Patentdirektoratet afslår registrering.«
I skrivelse af 15. marts 1993 påstod klageren den nedlagte indsigelse
afvist og udtalte bl.a.:
»....I denne forbindelse skal jeg for det første understrege, at
ordet MAC blev anmeldt til registrering den 23. oktober 1983, og indsigernes
registrering VR 5952/1992 SUPERMAX MULTISERVER er derfor klart
prioritetsyngre. Varemærket SUPERMAX MULTISERVER blev anmeldt den 4. februar
1992! Jeg vil følgelig ikke kommentere registreringen nærmere udover blot at
fastholde, at ordet MAC ikke er forveksleligt med SUPERMAX MULTISERVER.
For såvidt angår indsigernes anden registrering VR 294/1985 SUPERMAX, der
iøvrigt blev indleveret til Patentdirektoratet den 26. april 1983, skal jeg
dernæst anføre, at det ligeledes er min opfattelse, at ordet MAC ikke er
forveksleligt med ordet SUPERMAX. Mærkerne må sammenlignes i Deres helhed, og
der kan i denne forbindelse ikke ses bort fra forleddet SUPER-. Dette indgår
som en integreret del af indsigernes mærke og bevirker, at der både visuelt
og fonetisk er betydelig afstand til ordet MAC. Hvis indsigerne havde ønsket
at opnå optimal beskyttelse for ordet MAX, kunne de have registreret dette
særskilt.
Indsigerne henviser selv til Rigmor Carlsen:
Varemærker-Registreringspraksis, side 57, der bl.a. anfører SUPER som en svag
mærkebestanddel. Det anføres dog også, at man ikke ved
forvekslingsbedømmelsen kan se bort fra denne bestanddel: »Selvom der
ikke lægges stor vægt på sådanne endelser eller bestanddele, kan man dog
ikke, som det undertiden argumenteres overfor Direktoratet, fuldstændig
bortse fra disse endelser. Afgørende bliver også i disse tilfælde, om
mærkerne i deres helhed kan forveksles og i den forbindelse kan fælles
endelser godt få betydning.«
I det foreliggende tilfælde bør der som sagt ikke ses bort fra ordet
SUPER, der endvidere indgår som første led i indsigernes varemærke. Der er
derfor også tale om en dominerende mærkebestanddel, og hertil kommer, at der
end ikke er identitet mellem efterleddet MAX og ordet MAC.
Isoleret betragtet er ordene MAX og MAC næppe heller forvekslelige. MAC
henleder klart opmærksomheden på Skotland, idet der er tale om en
»forkortelse« af et skotsk efternavn, jfr. f.eks. MacIntosh,
MacDonald etc. Ordet MAX er klart af tysk oprindelse, der er tale om et
fornavn afledt af maximilian eller lignende. Alt taget i betragtning er der
ingen risiko for forveksling mellem ordet MAC og ordet SUPERMAX, og det
henstilles derfor høfligst til Patentdirektoratet, at den nedlagte indsigelse
afvises. Direktoratets videre underretning i sagen imødeses med interesse.'
Patentdirektoratet traf den 2. juli 1993 en delafgørelse i sagen og
anførte bl.a. følgende:
»....Indsigers varemærke SUPERMAX MULTISERVER registreret under VR
5952 1992 har prioritet fra ansøgningsdatoen den 04 feb 1992. Deres
registrering har prioritet fra ansøgningsdatoen den 23 nov 1983. Indsigelsen
agtes derfor ikke taget til følge på dette punkt.
Deres registrering omfatter bl.a. databehandlingsudstyr og magnetiske
databærere i klasse 9. Indsigers registrering af ordet SUPERMAX, VR 294 1985,
omfatter bl.a. datamater i klasse 9. Der er således varesammenfald, og det
afgørende for, om mærkerne er forvekslelige, er derfor alene, om der
foreligger mærkelighed.
Det er direktoratets opfattelse, at mærkelighed er til stede. Der er en
udtalt visuel og auditiv lighed mellem ordene MAC og MAX, idet ordene alene
adskiller sig fra hinanden ved slutbogstavet X henholdsvis C. Vokalen A
udtales på samme måde i begge ord. Hertil kommer, at begge ord er
drengenavne, hvilket kan bidrage til, at det købende publikum forveksler
mærkerne. Direktoratet har også tidligere fundet mærkerne MAX og MAC
forvekslelige.
Ordet SUPER angiver ifølge Gyldendals Fremmedordbog, at noget er større
end eller bedre end, og kan erstattes af ordene hyper-, over- eller ekstra-.
I det foreliggende tilfælde, finder direktoratet, at navnet SUPERMAX vil
kunne opfattes som en specielt god MAX, og da der er en væsentlig lighed
mellem ordene MAC og MAX, vil det købende publikum kunne antage, at der er en
forbindelse mellem disse mærker.
Mærkerne er herefter forvekslelige.
Forinden der træffes endelig afgørelse i indsigelsessagen må Deres
registrering derfor begrænses til sådanne bestemt angivne varearter, der ikke
kolliderer med de varearter, der er omfattet af VR 294 1985.
Såfremt den fornødne begrænsning ikke foretages inden ovennævnte
fristdato, vil indsigelsen blive taget til følge, og registreringen erklæret
ugyldig.«
Klageren påstod ved skrivelse af 7. september 1993 registreringen
opretholdt med den offentliggjorte varefortegnelse og udtalte endvidere:
»....Indsigelsen nedlagt af Hofman-Bang & Boutard A/S på vegne af
Dansk Data Elektronik A/S påstås fortsat afvist trods Direktoratets
bemærkninger i skrivelsen af den 2. juli d.å., og jeg henstiller i denne
forbindelse høfligst til Direktoratet, at sagen tages op til fornyet
overvejelse.
Det er således fortsat Apple Computer, Inc.'s og undertegnedes opfattelse,
at der ikke med nogen rimelighed kan statueres forvekslelighed mellem på den
ene side ordet MAC og på den anden side ordet SUPERMAX. Uanset vareligheden
kan der ikke statueres mærkelighed, og der henvises i denne forbindelse endnu
en gang til de i min skrivelse af den 15. marts 1993 anførte anbringender.
Det er ikke relevant at se bort fra ordet SUPER- ved vurderingen af
spørgsmålet om mærkelighed. Såfremt indsigerne havde ønsket beskyttelse af
ordet MAX, burde indsigerne have søgt dette ord registreret alene. Indsigerne
har opnået en registrering af ordet SUPERMAX, og det er dette ord i dets
helhed, der må lægges til grund ved afgørelsen af spørgsmålet om mærkelighed.
Det er i overensstemmelse med praksis at anskue de 2 mærker i deres helhed,
nemlig MAC SUPERMAX
og det fremgår umiddelbart af denne sammenstilling, at mærkerne såvel
visuelt som fonetisk ikke lader sig forveksle. Jeg skal i denne forbindelse
endnu en gang henvise til Rigmor Carlsen: Varemærker-Registreringspraksis fra
1980, der på side 57 understreger, at man ikke må se bort fra en svag
mærkebestanddel, og at det også i et tilfælde som det foreliggende er
afgørende, om mærkerne i deres helhed kan forveksles. Som det fremgår af
ovenstående, kan mærkerne i deres helhed ikke forveksles, og det gælder ikke
blot ud fra en visuel og fonetisk betragtning, men tillige ud fra en
betydningsmæssig eller associativ betragtning. Jeg henviser i denne
forbindelse også til min skrivelse af den 15. marts 1993.
Direktoratet lægger i skrivelsen af den 2. juli 1993 afgørende vægt på
ligheden mellem ordene MAC og MAX, hvilket imidlertid både må være i strid
med praksis og objektivt forkert. Det er endvidere næppe heller korrekt at
anføre, »at navnet SUPERMAX vil kunne opfattes som en specielt god
MAX«, da sammenstillingen af ordene SUPER og MAX af det købende publikum
næppe bliver dissekeret i enkeltstavelser, men derimod opfattes som en helhed
og som et fantasiord. Direktoratets opfattelse ville i virkeligheden også
medføre, at ordet SUPER blev skrevet separat som et adjektiv, jf. »en
super MAX«. Det er usandsynligt, at det købende publikum vil antage, at
der er en forbindelse mellem på den ene side varemærket MAC og på den anden
side varemærket SUPERMAX og alt taget i betragtning, findes det ikke rimeligt
at anse disse mærker for forvekslelige.
Jeg skal derfor på vegne af Apple Computer, Inc. høfligst henstille til
Direktoratet, at sagen tages op til fornyet overvejelse, hvorefter jeg håber,
at indsigelsen baseret på registrering VR 294/1985 SUPERMAX afvises....'
Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 7. januar 1994 og tog
indsigelsen til følge med følgende begrundelse:
»....I direktoratets skrivelse af 02 jul 1993 har man meddelt, at
Deres mærke er fundet forveksleligt med indsigers mærke registreret under VR
294 1985. Deres skrivelse af 07 sep 1993 giver ikke direktoratet anledning
til på ny at vurdere, hvorvidt disse mærker er forvekslelige. Da
registreringens omfang ikke er blevet begrænset i overensstemmelse med
direktoratets skrivelse af 02 jul 1993 tages indsigelsen nedlagt i medfør af
varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2, under henvisning til indsigers
registrering under VR 294 1985 derfor til følge. Registreringen erklæres
således ugyldig i medfør af bestemmelsen i § 23, stk. 3, i
varemærkeloven....«
Denne afgørelse har klageren, Apple Computer, Inc., USA v/Patentbureauet
Chas. Hude, ved skrivelse af 3. marts 1994 indbragt for Patentankenævnet.
I klagebegrundelsen udtaler klageren følgende:
»....Det fremgår af Patentdirektoratets afgørelse af den 7. januar
1994 (bilag 8), side 2, 4. afsnit, at Patentdirektoratet ikke har vurderet
spørgsmålet om forvekslelighed mellem mærkerne på ny på trods af mit indlæg
af den 7. september 1993 (bilag 7), og tilsyneladende uden at overveje de i
nævnte skrivelse fremsatte anbringender har Direktoratet fastholdt den
tidligere trufne afgørelse, jf. skrivelsen af den 2. juli 1993 (bilag 5).
Direktoratet anfører følgende: »Deres skrivelse af 07. sept. 1993 giver
ikke Direktoratet anledning til på ny at vurdere, hvorvidt disse mærker er
forvekslelige«. Jeg mener umiddelbart, at det i en sag af denne art,
hvor så meget står på spil, ikke mindst da der er tale om et for
mærkeindehaveren overordentligt vigtigt varemærke, der har været mere end 10
år undervejs, er rimeligt, at sagen vurderes på ny, når den ene af parterne
har anmodet derom og i denne forbindelse anført fornuftige anbringender. Det
kan naturligvis ikke udelukkes, at en ny vurdering vil medføre samme resultat
som tidligere, men en total afvisning af en parts indlæg og fastholdelse af
en tidligere beslutning findes efter omstændighederne ikke rimelig. Det skal
tilføjes, at det ikke er sjældent, at Direktoratets afgørelser omgøres af
Patentankenævnet, og i skrivelsen af den 7. september 1993 (bilag 7) gjorde
jeg klart opmærksom på, at det var mærkeindehaverens intention om nødvendigt
at forelægge sagen for Patentankenævnet, hvilket burde have foranlediget
Patentdirektoratet til at vurdere sagen på ny.
I henhold til Patentdirektoratets afgørelse anses ordet MAC for
forveksleligt med ordet SUPERMAX, jf. varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2,
der lyder:
§ 15: Et varemærke er udelukket fra registrering hvis - 2) der er risiko
for forveksling, herunder at det antages, at der er en forbindelse med det
ældre varemærke, fordi det yngre mærke er identisk med eller ligner det ældre
varemærke, og varerne eller tjenesteydelserne er af samme eller lignende art.
Uanset varelighed er det mærkeindehaverens og undertegnedes opfattelse, at
der ikke består en sådan nærhed mellem ordene MAC og SUPERMAX, at der er
»risiko for forveksling«, hverken direkte forveksling eller den
mere indirekte forveksling, ved at det antages, at der er en forbindelse
mellem varemærkerne eller mærkeindehaverne. Mærkerne er ikke identiske, og de
»ligner« heller ikke hinanden i en sådan grad, at der med
rimelighed kan statueres »risiko« for forveksling. I mine indlæg af
den 15. marts 1993 (bilag 4) og den 7. september 1993 (bilag 7) har jeg bl.a.
fremhævet følgende:
- Der kan ikke ses bort fra ordet SUPER ved sammenligningen af MAC og
SUPERMAX. Ordet SUPERMAX udgør en helhed, såvel visuelt som fonetisk, der må
lægges til grund ved sammenligningen og ved afgørelsen af spørgsmålet om
mærkelighed.
- Ordet MAC indeholder kun 3 bogstaver i en stavelse. Ordet SUPERMAX
indeholder 8 bogstaver i 3 stavelser.
- MAC fremtræder klart som en »forkortelse« af et skotsk
efternavn, jf. f.eks. MacDonald. MAX er klart et fornavn (af tysk
oprindelse).
- Ordet SUPER dominerer mærket SUPERMAX, og ordet MAX indtager derfor en
underordnet placering, også på grund af at der er tale om sidste led. Selv en
svag mærkebestanddel som SUPER kan man ikke se bort fra, jf. Rigmor Carlsen:
Varemærker - Registreringspraksis fra 1980, side 57.
- Argumentet fra Patentdirektoratets side, at »navnet SUPERMAX vil
kunne opfattes som en specielt god MAX«, forekommer vidtløftig. Det
ville i givet fald også have krævet, at ordet SUPER blev skrevet separat som
et adjektiv, jf. »en super MAX«.
- Det er usandsynligt, at det købende publikum vil forveksle varemærkerne
MAC og SUPERMAX.
- Det er endvidere usandsynligt, at det købende publikum skulle antage, at
der var en forbindelse mellem varemærkerne eller mærkeindehaverne.
Til yderligere støtte for min opfattelse af, at ordene MAC og SUPERMAX
ikke kan betragtes som forvekslelige, skal jeg tillade mig at henvise til
nogle afgørelser som nævnt i tidligere registrator Fr. Rigmor Carlsens bog om
Varemærker - Registreringspraksis fra 1980:
SCOPE 53 TOP SCORE (TOPSCORE) s. 170
Man kan med rimelighed sammenligne SCOPE/SCORE med MAC/MAX samt ordet TOP
med ordet SUPER.
CAMPELLA 53 FINO CAMPERO s. 186
Igen kan man sammenligne ordene CAMPELLA/CAMPERO med ordene MAC/MAX og
ordet FINO med ordet SUPER. Det skal i denne forbindelse tilføjes, at der er
tale om varemærker indenfor klasse 33 (vin og spiritus), og at ordet FINO
derfor er uden særpræg. PRIMASOL 53 SOL s. 199
I dette tilfælde er der endog identitet mellem de særprægede
mærkebestanddele, nemlig ordet SOL. Det fremgår endvidere af Rigmor Carlsens
bog, at der er lagt vægt på, »at ordet PRIMASOL ikke i sin helhed giver
anledning til de samme associationer, som ordene PRIMA og SOL hver for
sig«. I den foreliggende sag kan man med lige så stor ret sige, at ordet
SUPERMAX i sin helhed giver andre associationer end ordene SUPER og MAX hver
for sig. MÆLKEMESTEREN 53 MESTER s. 208
Dette eksempel taler for sig elv. Efter dansk praksis er ordet MESTER
særpræget som varemærke, og det kan derfor måske overraske, at mærkerne trods
quasi-identiteten mellem MESTER og MESTEREN ikke er blevet anset som
forvekslelige. DAN BRYG 53 DANA S. 214
Medens ordene DAN og DANA isoleret betragtet ville være forvekslelige, er
mærkerne i deres helhed på grund af det beskrivende ord BRYG ikke
forvekslelige.
Fra praksis skal jeg endvidere tillade mig at henvise til følgende
eksempel, der må anses for at være ganske parallelt med nærværende sag:
VR 4204/1992 BIG MAC Klasse 29, 30
VR 7259/1992 MAX Klasse 30
Jeg vedlægger som bilag 9 kopier af de 2 mærker, der
sameksisterer for identiske varer i klasse 30. Klasserne er
imidlertid underordnede, og det væsentlige er, at ordet MAX ikke
er blevet anset for at være forveksleligt med ordene BIG MAC.
Omvendt ville ordet MAC heller ikke være blevet anset som
forveksleligt med ordene BIG MAX, og dermed er parallellen til
nærværende sag vedrørende MAC og SUPERMAX klar.
Jeg mener herefter ikke, at der kan være megen tvivl om, at
Patentdirektoratets afgørelse vedrørende indsigelsen er truffet på et forkert
grundlag, og jeg henstiller herefter endnu en gang høfligst til
Patentankenævnet, at afgørelsen omgøres, således at indsigelsen baseret på VR
294/1985 SUPERMAX afvises, og varemærket MAC endeligt registreres.'
I skrivelse af 9. maj 1994 er indsigeren fremkommet med følgende
kommentarer til klagerens ovennævnte bemærkninger:
»Det ligger i sagens natur, at det alene er Direktoratets afgørelse
af 2. juli 1993 (sagens bilag 5), der er udgangspunkt i nærværende sag, og
alene denne afgørelse, der skal kommenteres.
Sagen kan herefter begrænses til spørgsmålet, om der foreligger
mærkelighed, jfr. afgørelsens pag. 3 midtfor. Det bemærkes, at klageren ikke
har ønsket at begrænse sin ansøgning for at undgå varesammenfald - tværtimod
har man alene henholdt sig til at »der uanset vareligheden ikke kan
statueres mærkelighed«, jfr. bilag 7 nederst.
Som allerede anført i indsigelse af 11. januar 1993 stilles der større
krav til de adskillende elementer i de respektive mærker, når der er
varesammenfald. Dette udgangspunkt er alment anerkendt og vil næppe blive
bestridt af klageren.
Når dette erindres, og når det ligeledes kan lægges til grund, at
betegnelsen SUPER- er et relativt svagt mærkeelement, der ikke ifølge
Varemærker - Registreringspraksis (pag. 57) bør tillægges større vægt, kan
resultatet af bedømmelsen af de her omhandlede to mærker ikke blive
anderledes end som kondoneret af Patentdirektoratet i sin afgørelse, altså at
der er »udtalt visuel og auditiv lighed mellem ordene MAC og
MAX » - en afgørelse, der ikke bør ændres ved tilføjelsen SUPER-,
der alene kan tillægges anprisende karakter.
Ansøger har i sin klage, pag. 5, anført nogle anbringender for sit
standpunkt om manglende - ikke forvekselighed som fejlagtigt anført, da der
er enighed om, at der er varesammenfald - men så dog manglende mærkelighed.
1) Som allerede anført ovenfor er betegnelsen SUPER- mere af anprisende
karakter - og der er heller ikke ved helhedsbedømmelse af mærkerne set bort
herfra, jfr. afgørelse af 2. juli 1993, pag. 4, første afsnit (bilag 5).
Dette anbringende kan derfor tilbagevises som grundløst.
2) Antallet af bogstaver er i denne sag af mindre betydning af ovennævnte
grund, så også dette anbringende er grundløst.
3) Ordene MAC og MAX er begge drengenavne, men det ændrer
ikke ved, at de givet er forvekslelige, når de anvendes som varemærker,
uanset begrebsindholdet i ordene. Visuelt og auditivt er de udtalt lig
hinanden. Udtalemæssigt gengives MAX som »macs«! Tydeligere
kan mærkelighed næppe angives.
4) Dette punkt om ordet SUPER- er der allerede taget stilling til, jfr.
ovenfor, og det skal derfor ikke gentages.
5) At karakterisere Patentdirektoratets begrundelse for, at ordet SUPER-
har betydning af at være noget større eller bedre, som vidtløftig forekommer
urimeligt. For det første er det unægtelig korrekt, når Patentdirektoratet
anfører, at ordet SUPER- er noget større eller bedre, der kan erstattes af
ordene HYPER-, OVER- eller EKSTRA-, og det er pudsigt, at dette anføres af
klageren, eftersom han samtidig hævder, at Patentdirektoratet ikke har bedømt
mærkerne i sin helhed, hvilket implicit fremgår netop af denne afgørelse.
6) Når det anføres, at det er usandsynligt, at det købende publikum vil
forveksle varemærkerne MAC og MAX , er det en ren påstand, der
er helt uden dokumentation, endsige anbringender og ikke mindst set netop på
baggrund af Patentdirektoratets omhyggelige redegørelse for sit standpunkt.
Påstanden må derfor tilbagevises.
7) Når det endelig anføres, at det forekommer usandsynligt, at det købende
publikum kan tro, at der er en forbindelse mellem varemærkerne og
mærkeindehaverne, kan vi ikke rigtig se, hvorfor det skulle være så
usandsynligt. Som bekendt er der i dagligdagens verden et net af
sameksistensaftaler, og det er netop en af de årsager, der er udtryk for, at
indsigeren må hævde sin ret, da et sådant forhold ikke er til stede og heller
ikke ønskes at blive opfattet som værende til stede. Når de her omhandlede
parter begge driver virksomhed inden for samme område, må man nødvendigvis
hævde sin varemærkeret således at der ikke opstår mulighed for en sådan
slutning. En sådan muligvis formodet slutning er netop et af grundelementerne
i enhver forvekslingsbedømmelse. Vi må derfor holde for, at
Patentdirektoratets anbringende for sin afgørelse også i denne henseende er
rigtig.
Klageren har endvidere henvist til nogle enkelte eksempler på
forvekslingsbedømmelse. Ingen af eksemplerne er imidlertid ganske parallelle
med nærværende. Det morsomme er naturligvis eksemplet med sameksistensen af
betegnelsen BIG MAC , som anmeldt af McDonald's Corporation for
klasserne 29-30, og registreringen af MAX , som anmeldt af Kraft
General Foods, Inc. for kaffe kaffeerstatning og pulverkaffe. Det bemærkes i
øvrigt, at sidstnævnte mærke er anmeldt d. 11. juli 1988, og Kraft General
Foods, Inc. har altså ladet Mcdonald's få registreret sit navn BIG MAC
, formentlig ud fra den betragtning, at mærket alene skal anvendes for
burgere. Derved adskiller dette eksempel sig fra nærværende, hvor klageren
ikke ønsker at begrænse sin varefortegnelse til et ganske eksakt
produktområde, som mærket skal anvendes for, og det turde ellers være i
overensstemmelse med rimelig varemærkeregistreringspraksis også her i landet,
efter at der nu også skal tages hensyn til, hvilke varer varemærkerne skal
anvendes for, på trods af den i loven fortsat gældende skånefrist. Det er dog
værd at have dette i erindring ved den samlede bedømmelse af mærkerne og
klagerens stillingtagen i sagen om ikke at begrænse sin varefortegnelse.
Da man ikke har ønsket dette, har Patentdirektoratet ingen anden mulighed
end at afslå varemærkerne fra varemærkeregistrering, og dette skal indsigeren
tilslutte sig.'
I anledning af klagen har direktoratet ved skrivelse af 15. september 1994
afgivet følgende udtalelse:
»Med skrivelse af 15 jul 1994 har Patentankenævnet fremsendt
klagebegrundelse af 03 mar 1994 fra patentbureauet Chas. Hude samt svar af 09
maj 1994 fra patentbureauet Hofman-Bang & Boutard A/S vedrørende
ovennævnte registrering med henblik på, om direktoratet har bemærkninger til
sagen.
I denne anledning meddeles, at direktoratet ikke har bemærkninger til de i
ovennævnte skrivelser fremførte synspunkter vedrørende forveksleligheden
mellem varemærkerne, men alene ønsker at udtale sig i anledning af klagerens
bemærkninger om Patentdirektoratets fremgangsmåde i sagen.
Klageren finder det ikke rimeligt, at direktoratet efter modtagelsen af
mærkeindehaverens indlæg af 07 sep 1993 ikke påny har vurderet, om mærkerne
er forvekslelige.
På dette tidspunkt havde direktoratet imidlertid, efter at
mærkeindehaveren havde haft lejlighed til at udtale sig om indsigelsen,
truffet afgørelsen af spørgsmålet om forvekslelighed, nemlig ved
direktoratets skrivelse af 02 jul 1993, hvor det af tredie sidste afsnit
klart fremgår, at direktoratet har fundet mærkerne forvekslelige.
Når der ikke ved nævnte skrivelse blev truffet endelig afgørelse i
indsigelsessagen skyldes det, at man ville give mærkeindehaveren lejlighed
til at foretage en begrænsning af registreringen, som ville medføre, at der
ikke længere var kollision med registreringen VR 294 1985.
Det er direktoratets opfattelse, at når der af direktoratet i en
indsigelsessag er truffet afgørelse af, om indsigers mærke er forveksleligt
med det registrerede mærke, skal dette spørgsmål ikke påny vurderes af
direktoratet, men må henvises til afgørelse af Ankenævnet. For at gøre dette
klart, har direktoratet ændret sine skrivelser i sådanne tilfælde, således at
mærkeindehaveren klart får valget mellem at foretage en begrænsning af
registreringen eller indbringe spørgsmålet om mærkernes forvekslelighed for
Ankenævnet. Dette sker på den måde, at det oplyses overfor mærkeindehaveren,
at hvis begrænsning ikke foretages, vil registreringen blive erklæret
ugyldig. Samtidig oplyses, at hvis afgørelsen i stedet ønskes indbragt for
Patentankenævnet, kan der gives meddelelse herom til direktoratet, således at
der snarest efter modtagelsen af en sådan meddelelse træffes en endelig
afgørelse, som indebærer, at registreringen erklæres ugyldig. Citat af de tre
sidste afsnit i en sådan skrivelse vedlægges til Patentankenævnets
orientering.«
Klageren har i skrivelse af 18. januar 1995 udtalt som følger:
»Det i min skrivelse af den 3. marts 1994 anførte fastholdes i fuldt
omfang. Det forekommer fortsat evident, at de to her omhandlede varemærker
ikke på nogen måde kan betragtes som forvekslelige, jf.
MAC
SUPERMAX
De to mærker må og skal vurderes i deres helhed, hvorved det såvel ud fra
en visuel som ud fra en fonetisk betragtning må være klart, at der ikke er
risiko for forveksling. Man kan ikke ved sammenligningen se bort fra ordet
SUPER, der er en integreret del af indsigernes mærke, der er skrevet i et
ord.
Når det i indsigers skrivelse af den 9. maj 1994, side 2, punkt 3,
anføres, at »udtalemæssigt gengives MAX som macs«, kan dette
naturligvis på ingen måde godkendes. Det er en tilsnigelse at skrive ordet
med »c«. Ved en fonetisk eller udtalemæssig sammenligning må ordene
MAC og MAX angives som følger:
MAC (mæk) (engelsk udtale)
MAX (maks)
Det anføres af indsigerne i samme skrivelse, punkt 6, at det
er en ren påstand helt uden dokumentation og anbringender, når det
af undertegnede anføres, at det er usandsynligt, at det købende
publikum vil forveksle varemærkerne MAC og MAX! Dette er aldeles
ukorrekt, eftersom undertegnede i skrivelse til Patentankenævnet
af den 3. marts 1994, side 5, afsnit 6, anførte følgende:
»Det er usandsynligt, at det købende publikum vil forveksle
varemærkerne MAC og SUPERMAX«.
At det i øvrigt er usandsynligt, at forveksling vil finde sted, skal
vurderes på baggrund af den stedfundne brug af begge varemærker, der aldrig -
så vidt det er Apple Computer, Inc. og undertegnede bekendt - har givet
anledning til forveksling. Havde indsigerne haft dokumentation for blot et
enkelt tilfælde af forveksling, var det utvivlsomt kommet frem i nærværende
sag.
Med udgangspunkt i sameksistensen mellem varemærkerne MAC og MAX i andre
klasser, som indsigerne søger at bortforklare, anføres det, at Apple
Computer, Inc. i overensstemmelse med praksis, under hensyntagen til
brugspligt med videre, burde have vist vilje til at begrænse registreringen
af MAC, ligesom der sluttes af med replikken, at det dog er »værd at
have dette i erindring ved den samlede bedømmelse af mærkerne og klagerens
stillingtagen i sagen om ikke at begrænse sin varefortegnelse«!
Indsigerne burde være bekendt med Apple Computer, Inc. og brugen af
varemærket MAC. Registreringen af MAC er faktisk begrænset til ret konkrete
varer, nemlig »databehandlingsudstyr, dele og tilbehør hertil (ikke
indeholdt i andre klasser) og magnetiske databærere« i klasse 9. En
yderligere begrænsning er faktisk ikke mulig overfor indsigernes varemærke VR
294/1985 SUPERMAX, der i klasse 9 udelukkende omfatter »datamater«.
Varemærket MAC har været anvendt i flere år, såvel for »hardware«
(herunder datamater) som for »software«. Under hensyntagen til den
aktuelle brug er en yderligere begrænsning af registreringen i realiteten
ikke mulig, og det gælder også i forhold til indsigernes registrering.
Apple Computer, Inc. har anvendt varemærket MAC siden marts 1984. På det
tidspunkt blev varemærket MACINTOSH først anvendt, og i forbindelse med
introduktionen af disse nye varer, såvel hardware som software, blev MAC
anvendt, både som en forkortelse for MACINTOSH og som et selvstændigt
varemærke. Det forekommer hævet over enhver tvivl, at indsiger ikke skulle
have været bekendt med anvendelsen af varemærket MAC så meget mere som Dansk
Data Elektronik ApS også har været repræsentant for Apple Computer, Inc.'s
produkter. Det danske selskab har således været såkaldt »Apple
VAR«, hvilken forkortelse står for »value added reseller«.
Indsiger har tilsyneladende heller ikke fundet varemærkerne MAC og
SUPERMAX forvekslelige i andre lande. Jeg vedlægger i denne forbindelse 2
lister som bilag 10 og 11, nemlig dels en liste over »countries where
Apple's registration for MAC predates Dansk's registration for SUPERMAX in
Class 9« (bilag 10), hvor ordet Dansk er synonymt med Dansk Data
Elektronik A/S, samt en liste over »countries where Dansk's registration
for
SUPERMAX predates Apple's registration for MAC in Class 9« (bilag
11). Listerne skulle tale for sig selv, men det skal understreges, at der i
intet andet land end Danmark er rejst indsigelse af nogen af parterne eller
på anden måde opstået et problem på grund af risiko for forveksling mellem
MAC på den ene side og SUPERMAX på den anden.'
Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 17. maj 1995.
For klageren (mærkeindehaver) mødte cand.jur. Henrik Jespersen, som havde
lejlighed til at udtale sig.
Indsigeren gav ikke møde.
Ankenævnet skal udtale:
Da ordene MAC og MAX findes at have hver deres til dels stærkt forskellige
begrebsmæssige indhold, herunder også på det engelske sprog, der er meget
anvendt på EDB-området, skønnes mærket MAC ikke forveksleligt med mærket
SUPERMAX. Indsigelsen tages derfor ikke til følge, hvorfor bestemmes:
Sagen tilbagesendes til Direktoratet til fortsat behandling.
Grønning-Nielsen Hans Chr. Thomsen J.C. Warnich-Hansen
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- smartplan.dk (sag 2013-0228) Klagenævnet for Domænenavne · 26. februar 2014
- opfinderforening.dk, opfinder-forening.dk, opfinder-foreningen.dk (sag 2010-0114, 2010-0115, 2010-0116) Klagenævnet for Domænenavne · 7. oktober 2010
- nemid.dk, nem-id.dk (sag 2010-0161, 2010-0162) Klagenævnet for Domænenavne · 31. august 2012
- Registrering af varemærket OLYMPIAL erklæret ugyldig efter indsigelse. Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærket HARD ROCK CAFE ikke til hinder for registrering af varemærket ROCK-CAFE ROAD-HOUSE ROSKILDE.(* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærket ECOGREEN ikke fundet forveksleligt med varemærket PERGOGREEN Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- AN 2013 00019 – VR 2012 01655 MacXtra <fig> - Indsigelse - Forvekslelighed Klagenævn (Nævnenes Hus) · 4. februar 2014
- AN 1998 00087- WORLD WRESTLING FEDERATION <w> - WORLD WRESTLING FEDERATION <w> Klagenævn (Nævnenes Hus) · 30. november 2000
- V 69/96 VR 1996 02181”Montana” Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. juni 1999
- AN 1997 00643 (V 7/97) VA 1990 03377 HOME BOX OFFICE Klagenævn (Nævnenes Hus) · 29. januar 1999
- COREDASE forveksleligt med CARDACE Retsinformation · 24. september 1997
- AN 2006 00041 – VR 2004 01880 GREY MATTER< w> - Forvekslelighed Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. oktober 2007