Spring til indhold

Retsinformation

Varemærket HARD ROCK CAFE ikke til hinder for registrering af varemærket ROCK-CAFE ROAD-HOUSE ROSKILDE.(* 1)

KEN nr 10050 af 19/05/1995Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Varemærket HARD ROCK CAFE ikke til hinder for

registrering af varemærket ROCK-CAFE ROAD-HOUSE ROSKILDE.(* 1)

År 1995, den 19. maj afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. V 37/93: Klage fra

Hard Rock Holdings, Ltd.,

Storbritannien,

v/Patentbureau Chas. Hude

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 26. juli 1993

af gyldigheden af

varemærkeregistrering

nr. VR 8230 1992 for

Michael Christensen og

Jan Bille Sørensen, begge

Roskilde,

v/advokat Peter Hjørne,

Roskilde.

Den 17. januar 1991 indleverede Michael Christensen og Jan Bille Sørensen

v/advokat Peter Hjørne en ansøgning om registrering af varemærket ROCK-CAFE

ROAD-HOUSE ROSKILDE i figurlig udformning for alle tjenesteydelser i klasse

42.

Den 7. oktober 1992 blev registreringen offentliggjort i Dansk

Varemærketidende.

Ved skrivelse af 24. november 1992 nedlagde klageren i denne sag, Hard

Rock Holdings, Ltd., London, v/Patentbureau Chas. Hude, i medfør af

varemærkelovens § 23 indsigelse mod registreringens gyldighed. Som

Læs alt

begrundelse for indsigelsen anførtes:

»....Indsigelsen nedlægges under henvisning til Varemærkelovens § 15,

stk. 1, nr. 2, idet det ansøgte mærke, der består af ordene ROCK-CAFE

ROAD-HOUSE ROSKILDE findes at være forveksleligt med indsigers registrerede

rettigheder til betegnelsen HARD ROCK CAFE, jfr. VR 3812/1975 HARD ROCK CAFE

ordmærke og VR 3951/1985 HARD ROCK CAFE figurmærke.

Jeg henviser til den på indsigers vegne tidligere nedlagte protest mod

ROCK-CAFE ROAD-HOUSE ROSKILDE samt til Direktoratets afgørelse af 25. februar

1992 og skal bemærke, at indsiger og jeg ikke er enig i, at bestanddelen

ROCK-CAFE ikke er særpræget, og henviser i den forbindelse til indsigers

registrering af ordmærket HARD ROCK CAFE. Dette mærke antyder, at der i den

pågældende cafe spilles »hard rock«, ligesom det nu registrerede

mærke antyder, at der spilles »rock«, og efter min opfattelse kan

dette næppe udgøre den helt store forskel med hensyn til særpræget. Det gøres

derfor gældende, at ROCK CAFE er tilstrækkeligt særpræget, og i hvert fald

lige så særpræget som følgende registreringer:

VR 8375/1992 LANDSKABSGRUPPEN M.D.L.

Klasse 42.

VR 6764/1992 SNORKEKLINIKKEN

Klasserne 10 og 42.

VR 8055/1992 KRISTENDEMOKRATISK UNGDOM

Klasserne 41 og 42.

VR 9300/1992 LIGHT ÆG

Klasse 29.

VR 9271/1992 EURO-EXPRESS

Klasse 39.

VR 9682/1992 KVALITETSINSPEKTØR

Klasserne 37 og 41.

Disse mærker er offentliggjort for alle varer og/eller tjenesteydelser i

de anførte klasser, og jeg konkluderer derfor, at mærkerne ikke er blevet

accepteret på grundlag af indarbejdelse, men er fundet tilstrækkeligt

særprægede.

Da det nu registrerede mærke indeholder bestanddelen ROCK-CAFE, som

indsiger har registrerede rettigheder til, blandt andet gennem ordmærket HARD

ROCK CAFE, vil en endelige registrering af VR 8230/1992 ROCK-CAFE ROAD-HOUSE

ROSKILDE efter indsigers og min opfattelse ske med urette, idet der er risiko

for forveksling med indsigers rettigheder til HARD ROCK CAFE, herunder at det

kan antages, at der er en forbindelse mellem ROCK-CAFE ROAD-HOUSE ROSKILDE og

HARD ROCK CAFE, nemlig den, at indsiger selv har en cafe i Roskilde. Dette er

nærliggende at antage, da indsigers cafeer er kendt verden over, og selv om

man ikke aktuelt driver virksomhed her i landet, gøres det gældende, at

betegnelsen HARD ROCK CAFE er kendt i Danmark for restaurationsvirksomhed.

Indsiger har således restauranter med navnet HARD ROCK CAFE i følgende

byer/lande:

London, Stockholm, Reykjavik, Kuala Lumpur, Osaka, Tokyo, Singapore,

Paris, Acapulco, Puerto Vallarta og Cancun (Mexico), Bangkok, Boston, New

York, Washington D.C., Orlando, Chicago, Dallas, Houston, Aspen, San

Francisco, San Diego, Los Angeles, Honolulu, Las Vegas, Nevada, og New

Orleans.

Derudover er man ved at åbne Hard Rock Cafeer i Berlin, Dublin, Barcelona,

Milano, Rom, Sidney, Hong Kong, Seoul og New Zealand.

Begrundelsen for påstanden om at betegnelsen HARD ROCK CAFE er kendt her i

landet er, at der i indsigers restauranter blandt andet også sælges alt

muligt tilbehør, herunder T-shirts påtrykt HARD ROCK CAFE logoet, jfr. VR

3951/1985, samt angivelse af den by, hvor restauranten ligger. Kendskabet til

betegnelsen HARD ROCK CAFE i Danmark er således opstået ved at danskere på

udenlandsrejser har indkøbt eksempelvis T-shirts med logoet og derefter

bruger dem herhjemme, eller omvendt, udenlandske turister i Danmark bærer

sådanne T-shirts.

På grundlag af det ovenfor anførte henstilles, at VR 8320/1992 ROCK-CAFE

ROAD-HOUSE ROSKILDE erklæres ugyldig i sin helhed.'

I skrivelse af 10. februar 1993 udtalte mærkeindehaverne sig imod den

nedlagte indsigelse og anførte bl.a.:

»I tidligere patentsag, hvor mine klienter opnåede ret til

registreringen af figurmærket »Rock-Cafe Road-House Roskilde«, blev

det gjort gældende, at betegnelsen »Road-House Rock-Cafe« var en så

almindelig betegnelse, at der ikke tages eneret derpå.

Endvidere skal jeg bemærke, at i mine klienters figurmærke læses

betegnelsen »Road-House Rock-Cafe«.

Iøvrigt er betegnelsen »Hard Rock Cafe« ikke kendt her i landet

da der ikke findes restauranter af det navn i Danmark.'

Med skrivelse af 10. marts 1993 fremkom klageren med yderligere indlæg til

støtte for indsigelsen og udtalte:

»I indsigelsen har jeg udover at henvise til indsigers registrerede

rettigheder også gjort gældende, at betegnelsen HARD ROCK CAFE er kendt i

Danmark for restaurationsvirksomhed, selvom der ikke aktuelt drives nogen

virksomhed her i landet.

Til støtte herfor vedlægges brancheerklæring fra HOREFA dateret 17. januar

1993, hvoraf fremgår, at man finder, at der er tale om et indarbejdet

varemærke for et cafeprodukt, hovedsageligt med servering af øl og lettere

madvarer, samt at produktet hovedsageligt henvender sig til unge mennesker.

Jeg vedlægger endvidere diverse avisudklip. Materialet fra Berlingske

Tidende strækker sig over en periode fra januar 1990 til januar 1993, og

beskriver sammenhænge i forskellige storbyer verden over. Artikel 9 om Jim

Morrison viser noget om den bekendthedsgrad og goodwill, der er knyttet til

Hard Rock Cafe, idet betegnelsen blev brugt som undertitel til et album.

Materialet fra Politiken er fra 1975, og omtaler plagiatcafeen i

København. Denne blev lukket, da det var et plagiat, men selv omtalen af

plagiatet understreger bekendthedsgraden af navnet Hard Rock Cafe, idet det

næppe var nogen tilfældighed, at indehaverne af plagiatet netop valgte navnet

Hard Rock Cafe!

Fra indsiger har jeg modtaget avisudklip fra amerikanske, britiske, tyske,

franske og islandske aviser samt oversigter, der måned for måned, år for år

viser, hvor ofte Hard Rock Cafe omtales i medierne. Materialet omfatter ca.

2000 sider, og fylder ca. 30 cm i højden, hvorfor jeg blot vedlægger et

udpluk til orientering. Dette materiale viser, at Hard Rock Cafe er utrolig

kendt og besøges af alverdens musikstjerner, filmstjerner og andre

berømtheder. De fleste af aviserne sælges tillige i Danmark.

Da Hard Rock Cafe på grundlag af det fremlagte materiale utvivlsomt er

kendt i Danmark, udgør ROCK-CAFE ROAD-HOUSE ROSKILDE & figur en

forvekslingsrisiko, også fordi der ikke kan ses bort fra bestanddelen ROCK

CAFE, og på dette grundlag fastholdes indsigelsen samt påstanden om, at

registreringen af ROCK-CAFE ROAD-HOUSE ROSKILDE & figur erklæres

ugyldig.«

Dette indlæg kommenterede mærkeindehaverne i skrivelse af 23. april 1993

som følger:

»....For det første må jeg endnu engang pointere, at mine klienters

restauration ikke betegnes »Rock-Cafe Road-House«, men at

betegnelsen er

»Road-House Rock-Cafe«

Betegnelsen »Rock-Cafe« er en lige så sædvanlig betegnelse som

f.eks. »Jazz-klub« (jfr. Jazz-klub Montmartre) og »Cafe

Soul« (jfr. cafe ved dette navn i København).

Navnet »Hard Rock Cafe« signalerer et trend og nostalgi for

tredserrocken. Det er en særpræget egenart, som på ingen måde kan generes af

eller forveksles med betegnelsen »Rock Cafe«, som et integrerende

navn på en restaurationsvirksomhed.

Jeg vedlægger kopi af KTAS' telefonbog fra 1993, spalte 6846, hvoraf det

ses, at rockmusikken lægger navn til adskillige virksomheder indenfor mange

forskellige brancher.

Iøvrigt bestrider jeg, at betegnelsen »Hard Rock Cafe« er kendt

i Danmark for restaurationsvirksomhed.

Det forhold, at BT og Berlingske Tidende i musikanmeldelser, der retter

sig til et meget snævert publikum, refererer til, at forskellige begivenheder

har fundet sted på »Hard Rock Cafe« i USA bevirker ikke, at

betegnelsen »Hard Rock Cafe« kan siges at være kendt i Danmark.

Under hensyn til ovenstående skal jeg henstille til, at registreringen af

mine klienters figurmærke og betegnelse »Road-House Rock-Cafe«

erklæres gyldig.'

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 26. juli 1993 og afviste

indsigelsen med følgende begrundelse:

»De har tidligere under sagens behandling i direktoratet nedlagt

protest mod registreringen, og vi afviste denne protest ved skrivelse af 25

feb 1992, idet det er vor opfattelse, at mærkebestanddelen ROCK-CAFE i det nu

registrerede mærke alene er en naturlig anvendelse af en ikke særpræget

ordsammensætning. Det dominerende element i det registrerede mærke er den

særlige udformning af ordet ROAD-HOUSE. På denne baggrund fandtes ikke

mærkelighed og protesten afvistes.

Dette er fortsat vor holdning, og det under indsigelsen anførte findes

ikke at give anledning til en anden opfattelse.

Det er utvivlsomt, at der er opnået varemærkeret til betegnelsen HARD ROCK

CAFE i dennes helhed for restaurationsvirksomhed gennem registreringen VR

3812 1975. Der kan dog ikke herved antages at være opnået varemærkeretlig

beskyttelse til de enkelte ord hver for sig, da disse ord alle er ganske

almindelige, omend engelske, ord. Da der ikke drives forretning under

betegnelsen HARD ROCK CAFE i Danmark, findes der ikke at være grundlag for at

antage, at mærket skulle være særligt stærkt indarbejdet eller særligt

velkendt i Danmark.

Således som betegnelsen »rock-cafe« anvendes i det nu

registrerede mærke, må betegnelsen antages at være generisk, og angive, at

det drejer sig om en cafe, hvor der spilles rock.

Det nu registrerede varemærke kan herefter ikke anses for forveksleligt

med de for indsiger under VR 3812 1975 og 3951 1985 registrerede varemærker.

Indsigelsen kan derfor ikke tages til følge.'

I skrivelse af samme dato til mærkeindehaverne skrev Patentdirektoratet

som følger:

»Vi har i dag truffet afgørelse i indsigelsessagen. Kopi af

direktoratets skrivelse af dags dato til indsiger vedlægges. Således som det

fremgår af vedlagte kopi er indsigelsen ikke taget til følge.

Vi finder det imidlertid rigtigst, at der indsættes en tilføjelse til

registreringen om, at der ikke ved registreringen er opnået eneret til ordene

»rock-cafe«, men kun til mærket i dets helhed. Dette sker i henhold

til varemærkelovens § 16, stk. 2. Denne bestemmer, at indeholder et mærke

bestanddele, som ikke særskilt kan registreres, og der er særlig anledning

til at antage, at mærkets registrering kan medføre tvivl med hensyn til

varemærkerettens omfang, kan sådanne bestanddele ved registreringen

udtrykkeligt undtages fra beskyttelsen.

Det er vor opfattelse, at det af sagen fremgår, at der er en særlig

anledning til at antage, at mærkets registrering kan medføre tvivl med hensyn

til varemærkerettens omfang. Hertil kommer, at betegnelsen

»rock-cafe« udgør en sådan del af mærket, at det af det købende

publikum kan blive opfattet, som om der er varemærkeret til betegnelsen.'

Mærkeindehaverne erklærede sig ved skrivelse af 12. august 1993

indforstået med, at den i Patentdirektoratets skrivelse af 26. juli 1993

nævnte tilføjelse til registreringen blev foretaget, hvilket blev meddelt

klageren ved skrivelse af 17. august 1993.

Klageren har ved skrivelse af 20. september 1993 indbragt

Patentdirektoratets afgørelse af 26. juli 1993 for Patentankenævnet.

Klageren anfører følgende:

»...Principalt påstås:

1) VR 8230/1992 ROCK-CAFE ROAD-HOUSE ROSKILDE er forveksleligt med VR

3812/1975 HARD ROCK CAFE og VR 3951/1985 HARD ROCK CAFE (fig.) tilhørende

klager. Kopier af disse registreringer vedlægges. Som følge heraf påstås VR

8230/1992 ROCK-CAFE ROAD-HOUSE ROSKILDE erklæret ugyldig.

2) Kravet om indsættelse af disclaimer for ordene »rock cafe«

ophæves, jvf. kopi af Direktoratets skrivelse til advokat Peter Hjørne

dateret 26. juli 1993 samt af dennes svar af 12. august 1993.

3) Den af klager indleverede brancheerklæring fra HO-RE-FA dateret 17.

februar 1993, godkendes som dokumentation for, at klagers varemærke HARD ROCK

CAFE er indarbejdet i Danmark uanset, at der ikke drives forretning her i

landet.

Subsidiært påstås:

1) Kravet om disclaimer for ordene »rock cafe« ændres til et

krav om disclaimer for ordet »cafe«.

2) Den af klager indleverede brancheerklæring fra HO-RE-FA dateret 17.

februar 1993 godkendes om dokumentation for, at klagers varemærke HARD ROCK

CAFE er indarbejdet i Danmark uanset, at der ikke drives forretning her i

landet.

Til støtte for de principale påstande henvises til følgende domme:

U1981.7865 i hvilken det blev firmaet Fredensborg Minitrans ApS forbudt at

benytte denne betegnelse på grund af rettigheder til transportfirmaet Mini

Trans.

U1990.571Ø (Ø.L.K. 2. marts 1990 i kære 10-54/1990) i hvilken navnene

Scandinavian Models ApS fandtes forveksleligt med Model Agents of Scandinavia

v/Allan Brandt.

Disse to domme vedrører betegnelser, hvori indgår elementer, der er meget

lidt særprægede, men hvor der til trods herfor er opnået en eneret. På samme

måde har klager opnået en eneret til ROCK CAFE, og ligesom det ikke var

tilstrækkeligt at tilføje henholdsvis Fredensborg og Agents til at

firmanavnene ikke var forvekslelige, er det efter klagers opfattelse heller

ikke tilstrækkeligt at tilføje ROAD-HOUSE samt en stedsangivelse. Brugen af

delen ROCK CAFE vil forlede publikum til at tro, at der er forbindelse mellem

de pågældende virksomheder.

Hvad angår kravet om disclaimer for »rock cafe« forekommer dette

urimeligt af hensyn til klagers rettigheder til HARD ROCK CAFE med en

skadevirkning til følge.

For mig at se er ordet ROCK særpræget for tjenesteydelser i klasse 42,

hvorfor klager vil kunne acceptere disclaimer for ordet »cafe«, som

påstået subsidiært. Hvis Patentankenævnet imidlertid ikke deler min

opfattelse, udbeder jeg mig høfligst oplysning om, præcis for hvilke

tjenesteydelser i klasse 42 ROCK er beskrivende.

Med hensyn til brancheerklæringen fra HO-RE-FA udgør Patentdirektoratets

afvisning heraf en afvigelse fra praksis. Begrundelse for afvisningen, nemlig

at der ikke drives forretning under betegnelsen HARD ROCK CAFE må være

ukorrekt, idet indarbejdelse ifølge Betænkning vedrørende en ny dansk lov om

varemærker, side 96, spalte 2, kan ske uden brug.

Jeg skal således henstille, at Patentankenævnet anerkender HARD ROCK CAFE

som indarbejdet på grundlag af den indleverede brancheerklæring.

Såfremt Patentankenævnet ikke kan tage de principale påstande tilfølge,

henstiller jeg høfligst, at de to subsidiære påstande tages til følge af de

ovenfor anførte grunde.'

Mærkeindehaverne har ved skrivelse af 21. januar 1994 kommenteret den

indbragte klage som følger:

»Min påstand overfor Patentankenævnet er, at Patentdirektoratet's

afgørelse af 26. juli 1993 stadfæstes, hvorved bemærkes at det fra min

klients side er anerkendt, at der ikke ved registreringen er opnået eneret

til ordene »Rock Cafe«, men kun til mærket i dets helhed.

Da Chas. Hude fortsat betegner min klients navn som »Rock-Cafe

Road-House, Roskilde«, må jeg endnu engang pointere, at min klients

virksomhed ikke betegnes således, men at den korrekte betegnelse er

»Road-House Rock-Cafe«

Vedrørende klagerens subsidiære påstand vil jeg protestere mod, at der

stilles krav om indsættelse af disclaimer for ordet »Cafe«.

Iøvrigt mener jeg ikke, at der i Patentdirektoratet's afgørelse af 26.

juli 1993 var noget krav om disclaimer i det hele taget.

Hvad angår de af klageren påberåbte domme (U 1981.786 og U 1990.571Ø) vil

jeg for indklagede gøre gældende, at disse domme ikke har præjudikal virkning

for nærværende sag, idet betegnelsen »Rock-Cafe« er en sædvanlig

betegnelse for et udskænkningssted med musik, medens begreberne »Mini

Trans« og »Scandinavian Models« ikke har samme sædvanlige

betydning, idet der i de to nævnte domme indgår elementer, der er meget

særprægede, og hvor der netop derfor er opnået eneret.

Hvad angår HO-RE-FA's erklæring af 17. februar 1993 skal jeg bemærke, at

det drejer sig om en ensidigt indhentet erklæring, som ikke kan tillægges

bevismæssig betydning ved afgørelse af spørgsmålet. Iøvrigt anerkender

HO-RE-FA, at der ikke er etableret virksomheder med betegnelsen »Hard

Rock Cafe« i Danmark.

Iøvrigt henviser jeg til min skrivelse af 23.04.1993 til

Patentdirektoratet.'

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 15. februar 1995.

For klageren (indsiger) mødte cand.jur. Charlotte Munch.

Ansøgeren gav ikke møde.

Klageren procederede sagen i det væsentlige under henvisning til de

skriftlige indlæg.

Ankenævnet skal udtale:

Ordene »rock-cafe« i det figurmærke, der er nedlagt indsigelse

imod, findes at fungere som en beskrivelse, der knytter sig til de særligt

udformede ord »ROAD-HOUSE«, og må opfattes som karakteriserende på

linie med for eksempel ordene jazz-klub. Ankenævnet kan tilslutte sig, at

ordene »rock-cafe« ved disclaimer i henhold til varemærkelovens §

16, stk. 2, udtrykkeligt undtages fra beskyttelsen. Det findes ikke

godtgjort, at der ved indarbejdelse her i landet er givet ordene

»rock-cafe« et særpræg, løsrevet fra varemærket »HARD ROCK

CAFE« i sin helhed.

Herefter

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen Hans Chr. Thomsen J.C. Warnich-Hansen

Officielle noter

(* 1) Indsigelsessag

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter