Indtægters betydning for dagpenge - sanktion
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Indtægters betydning for dagpenge - sanktion
Et medlem blev ledig fra sit job den 31. maj 1987. På bilag til
ledighedserklæring af 17. juni 1987 oplyste medlemmet, at hun siden den 1.
januar 1987 havde haft et borgerligt ombud ved kommunen, og at hun modtog et
vederlag på 1.330 kr. pr. måned herfor.
Kassen fradrog vederlaget i medlemmets dagpenge.
I 1989 erfarede afdelingen, dels at medlemmets vederlag pr. 1. oktober
1987 var steget til 1.400 kr., uden at medlemmet havde oplyst kassen herom,
dels at medlemmet fik udbetalt diæter for hvert møde hun deltog i, hvilket
kassen heller ikke havde været bekendt med. Medlemmet var udpeget som
almindeligt medlem i følgende nævn og udvalg: Byråd (kommunalbestyrelse),
kulturudvalg, budgetudvalg, skolekommission, skolenævn og ungdomsskolenævnet.
Hovedledelsen meddelte den 1. juni 1989 afdelingen, at mødediæterne skulle
modregnes i dagpengene med det skattepligtige beløb. Kommunen oplyste
herefter, at alle udbetalte diæter vedrørende byråds- og udvalgsmøder blev
beskattet som personlig indkomst.
Den 5. juli 1989 og den 24. august 1989 traf afdelingen afgørelse om, at
medlemmets diæter skulle medføre fradrag i dagpengene tillige med stigningen
i vederlaget. Da medlemmet ikke havde oplyst afdelingen om diæterne og
vederlagsforøgelsen, blev medlemmet pålagt 38 timers karantæne for
uagtsomhed.
Medlemmets advokat klagede over afgørelsen, idet han henviste til HK's
rundskrivelse af 4. juli 1989, hvoraf fremgik, at der ikke skulle foretages
fradrag for diæter til kommunalbestyrelses- og amtsrådsmedlemmer.
Den 21. februar 1990 traf hovedledelsen afgørelse om, at medlemmet skulle
tilbagebetale ialt 19.207 kr. i dagpenge, heraf 746 kr. på grund af det
forhøjede vederlag, og 18.461 kr. på grund af de i perioden 1. juni 1987 -
20. august 1989 modtagne diæter. Hovedledelsen tiltrådte endvidere, at
medlemmet gennemgik 38 timers karantæne.
I sin afgørelse anførte hovedledelsen, at spørgsmålet om fradrag for
Læs alt
diæter ikke var ganske klart, men at man havde lagt vægt på, at mødediæterne
blev beskattet som personlig indkomst.
Da sagen havde principiel betydning anmodede hovedledelsen medlemmet om
tilladelse til at anke sagen for så vidt angik mødediæterne og karantænen.
I anken anførte hovedledelsen bl.a.:
»I bekendtgørelse nr. 57 af 1. marts 1982 opstilles der følgende
3-deling af fradragsproblemstillingen:
a) i § 1, stk. 2, 2. pkt., anføres, at »diæter og lignende vederlag
... betragtes i denne forbindelse ikke som indtægt » (vores
fremhævelse).
b) i § 2, stk. 3, anføres, at »varetagelse af hverv som .... medlem
af skolenævn og lignende .... medfører ikke fradrag » (vores
fremhævelse).
c) i § 2, stk. 1 og 2, anføres en række tilfælde, hvor hvervet medfører
fradrag.
Direktoratet har ved DFA-Meddelelse nr. 13/89 af 28. april 1989
offentliggjort en ankenævnsafgørelse vedrørende spørgsmålet om betydningen af
mødediæter modtaget af et medlem af en ligningskommission . Dette hverv er
direkte nævnt i § 2, stk. 2, litra d), som et af de eksempler, hvor der skal
ske fradrag for »vederlag, der ikke alene har karakter af diæter og
lignende«.
Efter hovedledelsens opfattelse betyder bekendtgørelsens 3-deling af
fradragsproblemstillingen, at det ikke er muligt med en udvidende fortolkning
af reglerne i § 2, stk. 1 og 2, at »udhule« bestemmelserne nævnt
ovenfor under a) og b) alene med henvisning til, at skattepligtige mødediæter
skal medføre fradrag.
Det forhold, at skattelovgivningen er ændret, således at diæter nu i
større udstrækning bliver bedømt som skattepligtige, kan ikke i sig selv
ændre forståelsen af dette særlige regelsæt og selvfølgelig endnu mindre give
hjemmel for en udvidende fortolkning af § 2, stk. 1 og 2.
Bestemmelsen i § 1, stk. 2, 2. pkt., må logisk betyde, at der eksisterer
»diæter og lignende vederlag«, som - uanset beløbenes eventuelle
skattepligt efter skattelovgivningen - ikke kan anses for at være en
aflønning i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand og derfor heller ikke er
arbejde og som følge heraf heller ikke medfører fradrag.
Personkredsen i § 2, stk. 3, må opfattes som et modstykke til den
personkreds, der er forsøgt beskrevet i § 2, stk. 2, litra a) - d).
Aflønning/diæter for de hverv, som beskrives i § 2, stk. 3, medfører -i
modsætning til hvervene nævnt i § 2, stk. 2, - ikke fradrag.
Der nævnes i § 2, stk. 3, direkte »medlem af skolenævn og
lignende«.
Som det fremgår af medlemmets fuldmagt, må de ydede diæter antages alene
at modsvare positive udgifter i forbindelse med deltagelse i det
»politiske liv«, herunder befordring, telefon, babysitter og meget
andet.
Det er vores opfattelse, at medlemmets beskæftigelse i alle disse hverv må
henføres under bestemmelserne i bekendtgørelsens § 1, stk. 2, 2. pkt., og §
2, stk. 3. Der er i hvert fald ikke hjemmel til at foretage en udvidende
fortolkning af § 2, stk. 2, til også at omfatte disse hverv.
Medlemmets indtægter/diæter skal således ikke medføre fradrag i
udbetalingen, og tilbagebetalingskravet på 18.461 kr. skal derfor ophæves.
Da der herefter kun består et tilbagebetalingskrav på 746 kr. brutto, jf.
ovenfor under pkt. 1, og da den uagtsomme forseelse må anses for at være af
meget ringe omfang, er der efter vores opfattelse grundlag for at undlade at
pålægge medlemmet en sanktion, jf. herved sanktionscirkulæret afsnit I, side
2.'
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen meddelte, at efter
direktoratets opfattelse var det ikke vederlagets benævnelse - f.eks.
»mødediæter« - men dets karakter, der var afgørende for, om
vederlaget skulle medføre fradrag i dagpengene.
Ved afgørelse af, om der forelå en egentlig aflønning, fandt direktoratet,
at der skulle tages udgangspunkt i, om ydelsen var skattepligtig indkomst.
Direktoratet fandt derfor, at de omhandlede mødediæter med undtagelse af
vederlag for hvervene som medlem af skolenævnet og ungdomsnævnet skulle
medføre fradrag i dagpengene, jf. § 2, stk. 2, i direktoratets bekendtgørelse
nr. 57 af 1. marts 1982 om arbejdes og indtægters betydning for
arbejdsløshedsdagpengenes størrelse.
Direktoratet havde herved lagt vægt på, at de udbetalte mødediæter var
skattepligtige, og de af skattemyndighederne ansås for A-indkomst.
Direktoratet havde endvidere lagt vægt på, at diæternes størrelse var
afhængige af mødernes varighed, dog således at der blev skelnet mellem møder
på over og under 4 timers varighed.
Direktoratet fandt derfor ikke, at de udbetalte diæter var omfattet af
bekendtgørelsens § 1, stk. 2.
For så vidt angik det af arbejdsløshedskassen anførte, at der efter
ordlyden i bekendtgørelsens § 1, stk. 2, eksisterede diæter og lignende
vederlag, som - uanset skattepligt efter skattelovgivningen - ikke kunne
anses for aflønning i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand, kunne
direktoratet henvise til vejledningen til bekendtgørelsens § 1, nr. 3.
Endelig meddelte direktoratet, at såfremt der var dokumenterede udgifter -
som var godkendt som fradragsberettigede af skattemyndighederne - i
forbindelse med hvervets udførelse, ville disse kunne fratrækkes
vederlaget/diæterne forud for omregning.
Direktoratet kunne derfor tiltræde arbejdsløshedskassens afgørelse for så
vidt angik, at medlemmet havde modtaget mødediæter med urette.
Direktoratet fandt dog efter omstændighederne ikke, at der skulle ske
tilbagebetaling af de i den anledning uretmæssigt udbetalte dagpenge.
Endelig fandt direktoratet, at medlemmet for uagtsomt at have tilsidesat
sin oplysningspligt over for arbejdsløshedskassen vedrørende det faste
vederlags størrelse, skulle gennemgå en effektiv karantæne på 38 timer, jf.
arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 3, og direktoratets cirkulære af
19. februar 1987 om vejledende retningslinier vedrørende ikendelse af
sanktion i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 1 og 3.
Direktoratet fandt herefter, at medlemmet uretmæssigt havde modtaget
dagpenge med brutto 746 kr., som skulle tilbagebetales af medlemmet, samt at
medlemmet skulle gennemgå en effektiv karantæne på 38 timer.
I sin klage anførte kassen, at den fortsat var af den opfattelse, at
medlemmets beskæftigelse i 6 forskellige nævn og udvalg måtte henføres under
bestemmelsen i § 1, stk. 2, 2. pkt., og § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 57
af 1. marts 1982.
Kassen bemærkede, at der i hvert fald ikke var den tilstrækkelige hjemmel
til at foretage en udvidende fortolkning af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, til
også at omfatte disse hverv. Det var derfor ikke muligt - således som
direktoratet gjorde det i sin afgørelse - at tage udgangspunkt i, »om
ydelsen var skattepligtig indkomst«, og »de af skattemyndighederne
ansås for A-indkomst.«
Kassen forstod ikke direktoratets henvisning i denne forbindelse til
vejledningen til bekendtgørelsens § 1, nr. 3.
Efter medlemmets opfattelse var det ikke tilfredsstillende i hendes
situation, hvor hun beklædte en lang række tillidsposter at skulle nøjes med
en afgørelse, hvor man konstaterede, at hun havde modtaget mødediæter med
urette , og dernæst at hun efter omstændighederne alligevel ikke skulle
tilbagebetale.
Medlemmet måtte derfor have krav på, at denne del af sagen blev
realitetsbehandlet af ankenævnet, selv om tilbagebetalingskravet efter
omstændighederne var bortfaldet.
Endelig anførte kassen, at det var ganske ude af proportioner, når
direktoratet pålagde medlemmet en uagtsomhedssanktion på 38 timers karantæne,
når der var tale om en ganske beskeden forseelse, der havde udløst et
tilbagebetalingskrav på 746 kr. brutto.
Direktoratet fandt ikke grundlag for at ændre sin afgørelse.
Direktoratet bemærkede, at medlemmets deltagelse i de nævnte udvalg med
undtagelse af hvervene som medlem af skole- og ungdomsskolenævnet måtte anses
for at være led i det almindelige kommunalpolitiske arbejde, og at de
udbetalte diæter derfor skulle medføre fradrag, jf. bekendtgørelsens § 2,
stk. 2, sammenholdt med § 1, stk. 2.
Direktoratet bemærkede iøvrigt, at det ikke afhang af beløbets størrelse,
men om graden af uagtsomhed ved vurderingen af, om medlemmet skulle ikendes
karantæne, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 3.
Direktoratet havde her fundet, at medlemmet ved ikke at oplyse
arbejdsløshedskassen om ændringen af grundvederlagets størrelse, havde udvist
en sådan uagtsomhed, at der var grundlag for at pålægge medlemmet en
karantæne.
Endelig kunne direktoratet, for så vidt angik det af kassen anførte, om
der fandtes diæter og lignende vederlag, der trods skattepligt ikke medførte
fradrag i dagpengene, oplyse, at der her var tale om beløb, hvor der ikke var
sammenhæng mellem det udbetalte beløb og den medgåede tid. Udbetaling af
mødediæter i forbindelse med kommunalbestyrelsesarbejde udmåles derimod efter
medlemmets deltagelse i de enkelte møder samt mødets varighed.
Ankenævnet tiltrådte Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens
afgørelse med de af direktoratet givne begrundelser. Dog fandt nævnet, at der
af medlemmet var udvist en så ringe uagtsom adfærd, at det ikke ville være
rimeligt at idømme en karantæne. Den effektive karantæne på 38 timer
ophævedes derfor.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Forseelse mod kassen - sanktion. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Genoptagelse på grund af politiets påtaleopgivelse, fastholdelse af svig, svig var tidligere blevet stadfæstet ved Østre Landsret Retsinformation · 23. april 2007
- Forældelse af efterbetalingskrav. Retsinformation · 24. september 1997
- Samtidig udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og kursusgodtgørelse (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Efterløn - Medlemskab af arbejdsløshedskasse (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Svigssanktion, påtaleopgivelse Retsinformation · 17. oktober 2003
Lignende dokumenter
- Ikke fradrag i arbejdsløshedsdagpenge for diæter modtaget for hvervet som medlem af et huslejenævn. Retsinformation · 23. juni 2003
- Afvisning af klage i sag om godkendelse af vedtægter for [forening1] i Slagelse Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 29. marts 2019
- Retten til dagpenge. Officialprincippet. Legalitetsprincippet. Remonstration Retsinformation · 3. marts 2003
- Supplerende dagpenge Retsinformation · 14. maj 2002
- Omfanget af personlig arbejdsindsats i ægtefælles virksomhed - tilfældig bistand. Retsinformation · 24. september 1997
- Medlemmet har ikke oplyst om plejevederlag Retsinformation · 10. april 2006