Supplerende dagpenge
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Supplerende dagpenge
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 14.
marts 2002.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De har ret til supplerende dagpenge fra den 1. januar 2001 til den 31.
januar 2001.
Ankenævnet har lagt vægt på, at De telefonisk henvendte
Dem til XXX Arbejdsløshedskasse (XXX) den 5. september 2000 og
søgte om råd og vejledning i forbindelse med deltidsstillingen
som undervisningsassistent på XXX. Ankenævnet har derved lagt til
grund, at XXX Jobservice er en del af XXX.
Det fremgår af a-kassens oplysninger, at De hovedsageligt blev
vejledt vedrørende kombinationen af jobtræning og
deltidsansættelse, at frigørelsesattesten ikke var aktuel
så længe De var i jobtræning, og at De i øvrigt blev
opfordret til at sende kopi af Deres ansættelseskontrakt til kassen til
orientering om arbejdets art m.v.
Ankenævnet finder, at De ved Deres henvendelse til kassen burde have
været orienteret om tidsfristen for indsendelse af
frigørelsesattesten, og at det dermed ikke var tilstrækkeligt
alene at opfordre Dem til at sende kassen kopi af ansættelseskontrakten
til orientering.
I overensstemmelse med ankenævnets praksis, skal De derfor stilles
som om De var blevet korrekt vejledt af kassen. Det er ankenævnets
vurdering, at De ville have indsendt frigørelsesattesten rettidigt,
hvis De havde kendt reglerne om fristen for indsendelse af attesten. De skal
derfor anses for at være berettiget til supplerende dagpenge.
Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
§ 62, stk. 1, nr. 5 og stk. 2, samt direktoratets bekendtgørelse nr.
Læs alt
1353 af 20. december 2000 om rådighed, § 19, samt direktoratets
bekendtgørelse nr. 310 af 19. maj 1999 om en a-kasses pligt til at
vejlede m.v., § 16.
Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse
af 8. juni 2001.
På ankenævnets vegne
XXX
XX
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
XXX
XXX
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:
"Det blev i Deres ansættelseskontrakt af den 14. september 2001
oplyst, at De fra den 11. september 2000 til den 31. januar 2001 blev ansat
som undervisningsassistent hos XXX (arbejdsgiveren). Ansættelsen var
på ca. 11,36 timer ugentligt. Det blev også oplyst, at De var
omfattet af et opsigelsesvarsel.
Det fremgik videre af ansættelseskontrakten, at det var muligt at
bringe ansættelsesforholdet til ophør med omgående
virkning, hvis De fik andet arbejde med længere arbejdstid.
Det fremgår af sagen, at a-kassen modtog ansættelseskontrakten
underskrevet af arbejdsgiveren den 12. februar 2001.
Den 16. februar 2000 traf a-kassen afgørelse om, at De ikke kunne
få udbetalt supplerende dagpenge i ansættelsesforholdet, dvs.
indtil den 31. januar 2001.
De klagede den 2. marts 2001 over afgørelsen.
De anførte i klagen blandt andet, at den ansættelse, som
omtalte frigørelsesattest/ansættelseskontrakt forholdt sig til,
startede den 11. september 2000. På det tidspunkt var De desuden ansat
i XXX som arkivmedarbejder for XXX, i øvrigt foranlediget af XXX.
Dagpengeproblematikken var således ikke aktuelt på det
tidspunkt.
De ophørte i XXX-jobbet til nytår. Den 2. januar 2001 meldte
De Dem ledig på AF. Her fik De udleveret et ledighedserklæring
samt et dagpengekort og intet mere.
De udfyldte ledighedserklæringen samt dagpengekortet og begge blev
modtaget i a-kassen den 31. januar 2001.
De anførte videre, at ingen - ej heller AF - havde på noget
tidspunkt orienteret Dem om nødvendigheden af at indsende
frigørelsesattest/ansættelses-
kontrakt eller noget som helt andet inden for nogen som helst frist.
Først da De modtog et brev fra a-kassen, dateret den 5. februar
2001, erfarede De ovennævnte restriktion med hensyn til
frigørelsesattester. De modtog desuden en række tryksager.
A-kassen fastholdt den 27. marts 2001 sin afgørelse og sendte sagen
til direktoratet.
Den 7. juni 2001 oplyste Deres a-kasse telefonisk over for direktoratet,
at De på intet tidspunkt havde meddelt, at De var ansat i en
deltidsstilling fra den 11. september 2001. A-kassen havde således ikke
kendskab til, at De ønskede at få supplerende dagpenge fra den
2. januar 2001, idet De ikke henvendte Dem i a-kassen for at søge
råd og vejledning.".
Sekretariatet er enig i fremstillingen.
2. Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 8. juni 2001 denne afgørelse:
"De kan ikke få supplerende dagpenge fra den 1. januar 2001 til den
31. januar 2001.
Begrundelse
Et fuldtidsforsikret medlem kan få supplerende dagpenge, hvis
medlemmet arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold, hvor
der er et opsigelsesvarsel.
Arbejdsgiveren skal dog skriftligt erklære, at arbejdsgiveren vil se
bort fra opsigelsesvarslet, hvis medlemmet kan få arbejde med en
længere arbejdstid.
Erklæringen skal gives på en frigørelsesattest eller
fremgå af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling. Muligheden
for at blive frigjort kan også fremgå af
ansættelseskontrakten. Der henvises til § 19, stk. 1 og 2, i
bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed.
De begyndte i ansættelsesforholdet den 11. september 2000, og
arbejdsgiveren havde krav på et opsigelsesvarsel fra denne dag.
Der er lagt vægt på, at det fremgik af Deres
ansættelseskontrakt, at ansættelsesforholdet kunne inden for
ansættelsesperioden, fra lærerens side, opsiges med 1
måneds varsel til udgangen af en måned, og fra XXX´s side med 2
måneders varsel til udgangen af en måned.
A-kassen modtog Deres ansættelseskontrakt den 12. februar 2001.
Fristen på de 10 dage var derfor overskredet, og De var
således ikke berettiget til at få supplerende dagpenge fra den 1.
januar 2001 til den 31. januar 2001.
Der er også lagt vægt på a-kassens oplysning om, at
a-kassen først på baggrund af det indsendte dagpengekort og
ledighedserklæring, som a-kassen modtog den 31. januar 2001, blev
bekendt med, at De var ansat i en deltidsstilling som undervisningsassistent
pr. 11. september 2000.
Der er således lagt vægt på a-kassens oplysning om, at
De intet tidspunkt har søgt råd og vejledning i Deres a-kasse,
da De blev ansat i en deltidsstilling som undervisningsassistent pr. 11.
september 2000.
Direktoratet finder ikke, at der i sagen er særlige forhold, der kan
begrunde, at der skal dispenseres fra 10 dages fristen i § 19, stk. 3, i
bekendtgørelsen.
Direktoratet skal i den forbindelse bemærke, at det alene var Deres
ansvar at sørge for, at ansættelseskontrakten blev modtaget
rettidigt i a-kassen.
3. Klagen til ankenævnet
De anførte følgende i Deres klage til ankenævnet
af 5. juli 2001:
" l. Jeg er positivt indstillet over for kravet om at stå til
rådighed over for arbejdsmarkedet som betingelse for retten til
arbejdsløshedsdagpenge. Jeg er også positivt indstillet over for
opretholdelsen af dette krav, når det gælder supplerende dagpenge
i tilfælde af deltidsarbejde. Jeg er indforstået med kravet om
udstedelse af frigørelsesattest fra den arbejdsgiver, man måtte
være ansat hos på deltid. Og naturligvis er indberetning om
udført arbejde en forudsætning for administration og udbetaling
af de dertil svarende supplerende dagpenge.
Det er præcis, disse krav, jeg har forsøgt at efterleve, da
jeg 2. januar ved AF-kontoret i XXX meldte mig ledig med henblik på at
opnå ret til supplerende dagpenge. At jeg efterfølgende handler
i god tro, er fortsat min påstand og betvivles hverken af XXX eller AD
i den efterfølgende sagsbehandling. Men jeg finder det rystende og
krænkende, at handlen i god tro således sidestilles med handlen i
ond tro.
2. I AD´s afgørelse anføres for første gang i
sagsbehandlingen, at
"Der er således lagt vægt på a-kassens oplysning om, at
De (på) intet tidspunkt har søgt råd og vejledning i Deres
a-kasse, da De blev ansat i en deltidsstilling som undervisningsassistent pr.
11. september 2000."
Til dette to kommentarer:
a) Hvorfra skulle jeg vide, at det var nødvendigt for senere at
blive berettiget til supplerende dagpenge? Kan man forvente, at man skal
søge råd og vejledning, når der ikke er mistanke om et
problem?
b) Hvorfor har a-kassen givet denne oplysning? Den er nemlig forkert. Fra
juni til december (inklusive) 2000 var jeg jobtræning i XXX som
arkivmedarbejder for XXX. Den 4.9.00 (aften) blev jeg ved telefonisk
henvendelse tilbudt stillingen som undervisningsassistent. Derfor kontaktede
jeg næste dag (ligeledes telefonisk) XXX fra XXX, som havde
foranlediget kontakten til XXX. Jeg søgte råd og vejledning om
følgende: - Var det tilladt i den givne situation at tage imod det
tilbudte arbejde? - Kunne jeg gå på reduceret tid i XXX,
såfremt jeg kunne komme overens herom med dem, jeg refererede til i
XXX?
Begge disse spørgsmål svarede XXX bekræftende på.
Frigørelsesattest problemet blev ikke berørt i løbet af
samtalen, men a-kassen var hermed bekendt med min ansættelse som
undervisningsassistent. Dagpengeproblematikken blev faktisk berørt i
en senere samtale (18. 10.00 i følge min kalender), da jeg skulle
forhøre mig om rigtigheden af, at overarbejde inden for de sidste 12
uger (tror jeg nok) ville blive afspadseret i form af dagpengebortfald i et
tilsvarende antal timer. A-kassens oplysning om ikke at søge råd
og vejledning kan derfor tilbagevises. Tværtimod har jeg i alle
tilfælde, hvor jeg har halt mistanke om problemer, kontaktet min
referenceperson i XXX og søgt afklaring,
På baggrund heraf anmoder jeg Arbejdsmarkedets Ankenævn om at
omstøde XXX´s og AD´s afgørelse og foranledige udbetaling af
supplerende dagpenge for januar 200 1, som jeg må være fuldt
berettiget til."
* * *
De anførte i brev af 16. juli 2001 yderligere til klagen:
"I forlængelse af nævnte sag tillader jeg mig at fremsende
følgende præcisering af et enkelt forhold, der i modsat fald kan
resultere i en misforståelse af sagens rette sammenhæng.
Den i sagen omstridte ledighedserklæring( AMA rettelse:
frigørelsesattest) - såvel som øvrige omtalte -
foreligger ikke i form af en udfyldt blanket af den type, som man rekvirerer
til formålet på AF-kontoret, men i form af en formulering herom i
ansættelseskontraktens ordlyd. Dette fremgår af sagens akter.
Jeg blev opmærksom på dette i forbindelse med en nyligt
indgået aftale med XXX, hvor jeg er ansat til at undervise i
sociologisk metode i det kommende skoleår. Ved en henvendelse til
højskolen betingede jeg mig, at jeg kunne få en
frigørelsesattest, da denne ikke fremgik af det tilsendte
ansættelsesbrev. Jeg blev derfor bedt om at skaffe højskolen en
af de omtalte blanketter med henblik på udfærdigelse af
frigørelsesattest.
Da jeg i sidste uge på mit lokale AF-kontor afhentede den
ønskede blanket, erfarede jeg, at den restriktion, som striden
omhandler er beskrevet på blankettens bagside. Det er mig derfor
magtpåliggende at understrege, at jeg på intet tidspunkt
før dette har været i besiddelse af eller set en sådan
blanket til udstedelse af frigørelsesattest."
4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen
Direktoratet anmodede den 20. juli 2001, på baggrund af Deres
oplysninger i ovennævnte breve, a-kassen om en udtalelse i sagen.
A-kassen besvarede direktoratets anmodning den 7. september 2001.
Direktoratet anmoder Dem ved brev af 17. september 2001 om Deres
eventuelle bemærkninger til kassens besvarelse.
Direktoratet oversendte den 22. november 2001 Deres klage til behandling i
ankenævnet.
Direktoratet anførte, at der ikke var fremkommet nye oplysninger
der gav anledning til at ændre afgørelsen.
5. Nyt efter klagen
(Intet ud over hvad der allerede er medtaget under pkt. 3 og 4)
6. Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000
§ 62.
Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,
...
5) som af anden grund ikke står til rådighed for
arbejdsmarkedet.
Stk. 2.
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen
fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet de
nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1.
Bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om
rådighed
§ 19.
Et fuldtidsforsikret medlem, der arbejder på nedsat tid,
kan få supplerende dagpenge. Hvis medlemmets nedsatte arbejdstid ligger
inden for den fulde, normale arbejdstid for medlemmets arbejdsområde,
og arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan der dog kun
udbetales supplerende dagpenge, når arbejdsgiveren erklærer at
ville se bort fra opsigelsesvarslet, hvis medlemmet opnår arbejde med
en længere arbejdstid.
Stk. 2.
Arbejdsgiverens erklæring skal enten foreligge
på en frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgiverens
meddelelse om arbejdsfordeling eller frigørelsesmuligheden skal
fremgå af ansættelseskontrakten.
Stk. 3.
Medlemmet vil kunne få supplerende dagpenge fra
ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens
erklæring er arbejdsløshedskassen i hænde i underskrevet
stand senest 10 hverdage (eksklusive lørdage) efter, at
ansættelsen er begyndt, eller efter, at medlemmet skal have
frigørelsesattesten for at kunne få supplerende dagpenge. Den
dag, medlemmet påbegynder ansættelsen, henholdsvis den dag, fra
hvilken arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, medregnes i
10-dages-fristen. Hvis arbejdsløshedskassen har modtaget
arbejdsgiverens erklæring efter 10-dages-fristen, kan medlemmet
tidligst få supplerende dagpenge fra dette tidspunkt.
Direktoratets bekendtgørelse nr. 310 af 19. maj 1999 om en
a-kasses pligt til at vejlede m.v.
§ 16.
Når en a-kasse bliver bekendt med, at et ledigt medlem
begynder arbejde på nedsat tid og er omfattet af et opsigelsesvarsel,
skal medlemmet vejledes om betingelserne for at modtage supplerende dagpenge.
Stk. 2. A-kassen skal i god tid, før den begrænsede periode
med ret til supplerende dagpenge udløber, orientere medlemmet
herom.
Lignende dokumenter
- Supplerende dagpenge og for sent indgivet frigørelsesattest Retsinformation · 24. juli 2003
- Supplerende dagpenge - frigørelsesattest Retsinformation · 23. juli 2002
- Vejledning om frigørelsesattest Retsinformation · 31. januar 2006
- Ej ret til renter af rentebeløbet, omregning af renter på efterbetaling af dagpenge Retsinformation · 2. februar 2006
- Tilbagebetaling af supplerende dagpenge, manglende frigørelsesattest, a-kassens undersøgelsespligt Retsinformation · 23. februar 2008
- Selvstændig bibeskæftigelse, tolk, dagpengeret Retsinformation · 16. januar 2006