Spring til indhold

Retsinformation

Supplerende dagpenge

KEN nr 9182 af 21/03/2002Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet14. maj 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Supplerende dagpenge

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 14.

marts 2002.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De har ret til supplerende dagpenge fra den 1. januar 2001 til den 31.

januar 2001.

Ankenævnet har lagt vægt på, at De telefonisk henvendte

Dem til XXX Arbejdsløshedskasse (XXX) den 5. september 2000 og

søgte om råd og vejledning i forbindelse med deltidsstillingen

som undervisningsassistent på XXX. Ankenævnet har derved lagt til

grund, at XXX Jobservice er en del af XXX.

Det fremgår af a-kassens oplysninger, at De hovedsageligt blev

vejledt vedrørende kombinationen af jobtræning og

deltidsansættelse, at frigørelsesattesten ikke var aktuel

så længe De var i jobtræning, og at De i øvrigt blev

opfordret til at sende kopi af Deres ansættelseskontrakt til kassen til

orientering om arbejdets art m.v.

Ankenævnet finder, at De ved Deres henvendelse til kassen burde have

været orienteret om tidsfristen for indsendelse af

frigørelsesattesten, og at det dermed ikke var tilstrækkeligt

alene at opfordre Dem til at sende kassen kopi af ansættelseskontrakten

til orientering.

I overensstemmelse med ankenævnets praksis, skal De derfor stilles

som om De var blevet korrekt vejledt af kassen. Det er ankenævnets

vurdering, at De ville have indsendt frigørelsesattesten rettidigt,

hvis De havde kendt reglerne om fristen for indsendelse af attesten. De skal

derfor anses for at være berettiget til supplerende dagpenge.

Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

§ 62, stk. 1, nr. 5 og stk. 2, samt direktoratets bekendtgørelse nr.

Læs alt

1353 af 20. december 2000 om rådighed, § 19, samt direktoratets

bekendtgørelse nr. 310 af 19. maj 1999 om en a-kasses pligt til at

vejlede m.v., § 16.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse

af 8. juni 2001.

På ankenævnets vegne

XXX

XX

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

XXX

XXX

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

"Det blev i Deres ansættelseskontrakt af den 14. september 2001

oplyst, at De fra den 11. september 2000 til den 31. januar 2001 blev ansat

som undervisningsassistent hos XXX (arbejdsgiveren). Ansættelsen var

på ca. 11,36 timer ugentligt. Det blev også oplyst, at De var

omfattet af et opsigelsesvarsel.

Det fremgik videre af ansættelseskontrakten, at det var muligt at

bringe ansættelsesforholdet til ophør med omgående

virkning, hvis De fik andet arbejde med længere arbejdstid.

Det fremgår af sagen, at a-kassen modtog ansættelseskontrakten

underskrevet af arbejdsgiveren den 12. februar 2001.

Den 16. februar 2000 traf a-kassen afgørelse om, at De ikke kunne

få udbetalt supplerende dagpenge i ansættelsesforholdet, dvs.

indtil den 31. januar 2001.

De klagede den 2. marts 2001 over afgørelsen.

De anførte i klagen blandt andet, at den ansættelse, som

omtalte frigørelsesattest/ansættelseskontrakt forholdt sig til,

startede den 11. september 2000. På det tidspunkt var De desuden ansat

i XXX som arkivmedarbejder for XXX, i øvrigt foranlediget af XXX.

Dagpengeproblematikken var således ikke aktuelt på det

tidspunkt.

De ophørte i XXX-jobbet til nytår. Den 2. januar 2001 meldte

De Dem ledig på AF. Her fik De udleveret et ledighedserklæring

samt et dagpengekort og intet mere.

De udfyldte ledighedserklæringen samt dagpengekortet og begge blev

modtaget i a-kassen den 31. januar 2001.

De anførte videre, at ingen - ej heller AF - havde på noget

tidspunkt orienteret Dem om nødvendigheden af at indsende

frigørelsesattest/ansættelses-

kontrakt eller noget som helt andet inden for nogen som helst frist.

Først da De modtog et brev fra a-kassen, dateret den 5. februar

2001, erfarede De ovennævnte restriktion med hensyn til

frigørelsesattester. De modtog desuden en række tryksager.

A-kassen fastholdt den 27. marts 2001 sin afgørelse og sendte sagen

til direktoratet.

Den 7. juni 2001 oplyste Deres a-kasse telefonisk over for direktoratet,

at De på intet tidspunkt havde meddelt, at De var ansat i en

deltidsstilling fra den 11. september 2001. A-kassen havde således ikke

kendskab til, at De ønskede at få supplerende dagpenge fra den

2. januar 2001, idet De ikke henvendte Dem i a-kassen for at søge

råd og vejledning.".

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 8. juni 2001 denne afgørelse:

"De kan ikke få supplerende dagpenge fra den 1. januar 2001 til den

31. januar 2001.

Begrundelse

Et fuldtidsforsikret medlem kan få supplerende dagpenge, hvis

medlemmet arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold, hvor

der er et opsigelsesvarsel.

Arbejdsgiveren skal dog skriftligt erklære, at arbejdsgiveren vil se

bort fra opsigelsesvarslet, hvis medlemmet kan få arbejde med en

længere arbejdstid.

Erklæringen skal gives på en frigørelsesattest eller

fremgå af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling. Muligheden

for at blive frigjort kan også fremgå af

ansættelseskontrakten. Der henvises til § 19, stk. 1 og 2, i

bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed.

De begyndte i ansættelsesforholdet den 11. september 2000, og

arbejdsgiveren havde krav på et opsigelsesvarsel fra denne dag.

Der er lagt vægt på, at det fremgik af Deres

ansættelseskontrakt, at ansættelsesforholdet kunne inden for

ansættelsesperioden, fra lærerens side, opsiges med 1

måneds varsel til udgangen af en måned, og fra XXX´s side med 2

måneders varsel til udgangen af en måned.

A-kassen modtog Deres ansættelseskontrakt den 12. februar 2001.

Fristen på de 10 dage var derfor overskredet, og De var

således ikke berettiget til at få supplerende dagpenge fra den 1.

januar 2001 til den 31. januar 2001.

Der er også lagt vægt på a-kassens oplysning om, at

a-kassen først på baggrund af det indsendte dagpengekort og

ledighedserklæring, som a-kassen modtog den 31. januar 2001, blev

bekendt med, at De var ansat i en deltidsstilling som undervisningsassistent

pr. 11. september 2000.

Der er således lagt vægt på a-kassens oplysning om, at

De intet tidspunkt har søgt råd og vejledning i Deres a-kasse,

da De blev ansat i en deltidsstilling som undervisningsassistent pr. 11.

september 2000.

Direktoratet finder ikke, at der i sagen er særlige forhold, der kan

begrunde, at der skal dispenseres fra 10 dages fristen i § 19, stk. 3, i

bekendtgørelsen.

Direktoratet skal i den forbindelse bemærke, at det alene var Deres

ansvar at sørge for, at ansættelseskontrakten blev modtaget

rettidigt i a-kassen.

3. Klagen til ankenævnet

De anførte følgende i Deres klage til ankenævnet

af 5. juli 2001:

" l. Jeg er positivt indstillet over for kravet om at stå til

rådighed over for arbejdsmarkedet som betingelse for retten til

arbejdsløshedsdagpenge. Jeg er også positivt indstillet over for

opretholdelsen af dette krav, når det gælder supplerende dagpenge

i tilfælde af deltidsarbejde. Jeg er indforstået med kravet om

udstedelse af frigørelsesattest fra den arbejdsgiver, man måtte

være ansat hos på deltid. Og naturligvis er indberetning om

udført arbejde en forudsætning for administration og udbetaling

af de dertil svarende supplerende dagpenge.

Det er præcis, disse krav, jeg har forsøgt at efterleve, da

jeg 2. januar ved AF-kontoret i XXX meldte mig ledig med henblik på at

opnå ret til supplerende dagpenge. At jeg efterfølgende handler

i god tro, er fortsat min påstand og betvivles hverken af XXX eller AD

i den efterfølgende sagsbehandling. Men jeg finder det rystende og

krænkende, at handlen i god tro således sidestilles med handlen i

ond tro.

2. I AD´s afgørelse anføres for første gang i

sagsbehandlingen, at

"Der er således lagt vægt på a-kassens oplysning om, at

De (på) intet tidspunkt har søgt råd og vejledning i Deres

a-kasse, da De blev ansat i en deltidsstilling som undervisningsassistent pr.

11. september 2000."

Til dette to kommentarer:

a) Hvorfra skulle jeg vide, at det var nødvendigt for senere at

blive berettiget til supplerende dagpenge? Kan man forvente, at man skal

søge råd og vejledning, når der ikke er mistanke om et

problem?

b) Hvorfor har a-kassen givet denne oplysning? Den er nemlig forkert. Fra

juni til december (inklusive) 2000 var jeg jobtræning i XXX som

arkivmedarbejder for XXX. Den 4.9.00 (aften) blev jeg ved telefonisk

henvendelse tilbudt stillingen som undervisningsassistent. Derfor kontaktede

jeg næste dag (ligeledes telefonisk) XXX fra XXX, som havde

foranlediget kontakten til XXX. Jeg søgte råd og vejledning om

følgende: - Var det tilladt i den givne situation at tage imod det

tilbudte arbejde? - Kunne jeg gå på reduceret tid i XXX,

såfremt jeg kunne komme overens herom med dem, jeg refererede til i

XXX?

Begge disse spørgsmål svarede XXX bekræftende på.

Frigørelsesattest problemet blev ikke berørt i løbet af

samtalen, men a-kassen var hermed bekendt med min ansættelse som

undervisningsassistent. Dagpengeproblematikken blev faktisk berørt i

en senere samtale (18. 10.00 i følge min kalender), da jeg skulle

forhøre mig om rigtigheden af, at overarbejde inden for de sidste 12

uger (tror jeg nok) ville blive afspadseret i form af dagpengebortfald i et

tilsvarende antal timer. A-kassens oplysning om ikke at søge råd

og vejledning kan derfor tilbagevises. Tværtimod har jeg i alle

tilfælde, hvor jeg har halt mistanke om problemer, kontaktet min

referenceperson i XXX og søgt afklaring,

På baggrund heraf anmoder jeg Arbejdsmarkedets Ankenævn om at

omstøde XXX´s og AD´s afgørelse og foranledige udbetaling af

supplerende dagpenge for januar 200 1, som jeg må være fuldt

berettiget til."

* * *

De anførte i brev af 16. juli 2001 yderligere til klagen:

"I forlængelse af nævnte sag tillader jeg mig at fremsende

følgende præcisering af et enkelt forhold, der i modsat fald kan

resultere i en misforståelse af sagens rette sammenhæng.

Den i sagen omstridte ledighedserklæring( AMA rettelse:

frigørelsesattest) - såvel som øvrige omtalte -

foreligger ikke i form af en udfyldt blanket af den type, som man rekvirerer

til formålet på AF-kontoret, men i form af en formulering herom i

ansættelseskontraktens ordlyd. Dette fremgår af sagens akter.

Jeg blev opmærksom på dette i forbindelse med en nyligt

indgået aftale med XXX, hvor jeg er ansat til at undervise i

sociologisk metode i det kommende skoleår. Ved en henvendelse til

højskolen betingede jeg mig, at jeg kunne få en

frigørelsesattest, da denne ikke fremgik af det tilsendte

ansættelsesbrev. Jeg blev derfor bedt om at skaffe højskolen en

af de omtalte blanketter med henblik på udfærdigelse af

frigørelsesattest.

Da jeg i sidste uge på mit lokale AF-kontor afhentede den

ønskede blanket, erfarede jeg, at den restriktion, som striden

omhandler er beskrevet på blankettens bagside. Det er mig derfor

magtpåliggende at understrege, at jeg på intet tidspunkt

før dette har været i besiddelse af eller set en sådan

blanket til udstedelse af frigørelsesattest."

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet anmodede den 20. juli 2001, på baggrund af Deres

oplysninger i ovennævnte breve, a-kassen om en udtalelse i sagen.

A-kassen besvarede direktoratets anmodning den 7. september 2001.

Direktoratet anmoder Dem ved brev af 17. september 2001 om Deres

eventuelle bemærkninger til kassens besvarelse.

Direktoratet oversendte den 22. november 2001 Deres klage til behandling i

ankenævnet.

Direktoratet anførte, at der ikke var fremkommet nye oplysninger

der gav anledning til at ændre afgørelsen.

5. Nyt efter klagen

(Intet ud over hvad der allerede er medtaget under pkt. 3 og 4)

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000

§ 62.

Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,

...

5) som af anden grund ikke står til rådighed for

arbejdsmarkedet.

Stk. 2.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen

fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet de

nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1.

Bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om

rådighed

§ 19.

Et fuldtidsforsikret medlem, der arbejder på nedsat tid,

kan få supplerende dagpenge. Hvis medlemmets nedsatte arbejdstid ligger

inden for den fulde, normale arbejdstid for medlemmets arbejdsområde,

og arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan der dog kun

udbetales supplerende dagpenge, når arbejdsgiveren erklærer at

ville se bort fra opsigelsesvarslet, hvis medlemmet opnår arbejde med

en længere arbejdstid.

Stk. 2.

Arbejdsgiverens erklæring skal enten foreligge

på en frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgiverens

meddelelse om arbejdsfordeling eller frigørelsesmuligheden skal

fremgå af ansættelseskontrakten.

Stk. 3.

Medlemmet vil kunne få supplerende dagpenge fra

ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens

erklæring er arbejdsløshedskassen i hænde i underskrevet

stand senest 10 hverdage (eksklusive lørdage) efter, at

ansættelsen er begyndt, eller efter, at medlemmet skal have

frigørelsesattesten for at kunne få supplerende dagpenge. Den

dag, medlemmet påbegynder ansættelsen, henholdsvis den dag, fra

hvilken arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, medregnes i

10-dages-fristen. Hvis arbejdsløshedskassen har modtaget

arbejdsgiverens erklæring efter 10-dages-fristen, kan medlemmet

tidligst få supplerende dagpenge fra dette tidspunkt.

Direktoratets bekendtgørelse nr. 310 af 19. maj 1999 om en

a-kasses pligt til at vejlede m.v.

§ 16.

Når en a-kasse bliver bekendt med, at et ledigt medlem

begynder arbejde på nedsat tid og er omfattet af et opsigelsesvarsel,

skal medlemmet vejledes om betingelserne for at modtage supplerende dagpenge.

Stk. 2. A-kassen skal i god tid, før den begrænsede periode

med ret til supplerende dagpenge udløber, orientere medlemmet

herom.

Lignende dokumenter