Ikke fradrag i dagpengene for musikers øvetid.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ikke fradrag i dagpengene for musikers øvetid.
Et medlem, der var musiker, havde på sine dagpengekort for årene 1987,
1988, 1989 og 1990 oplyst om sine engagementer. Der blev angivet antal timer
og indtægt. Indtægten blev af kassen omregnet til arbejdstimer, og der blev
udbetalt dagpenge i henhold hertil.
I forbindelse med en tilsynssag oplyste skattevæsenet, at medlemmet for
1989 havde opgivet øvedage dels i øvelokale og dels hjemme, idet medlemmet
som sanger havde mulighed for at øve efter bånd. Medlemmet havde i nogle
tilfælde fratrukket kørselsudgifter til øvelokalet.
Øvedagene var ikke oplyst på dagpengekortene.
Direktoratet anmodede arbejdsløshedskassen om at tage stilling til,
hvorvidt medlemmets øvedage som arbejde skulle fratrækkes ved
dagpengeberegningen, og om medlemmet skulle tilbagebetale dagpenge udbetalt
med urette og tildeles en sanktion.
Medlemmet oplyste, at det var hans revisor, der havde opfordret ham til at
fratrække kørselsudgifter til øvetimerne. Medlemmet anmodede skattevæsenet
om, at fradrag for befordringsudgifter i 1989 bortfaldt.
Medlemmet oplyste videre, at ifølge retningslinjer fra hans faglige
organisation skulle øvning ikke skrives på dagpengekortene.
Kassen fandt, at der ikke skulle ske fradrag for øvetimerne.
Kassen henviste til, at musikområdet er et meget specielt område, som ikke
passer særlig godt til arbejdsløshedsforsikringsloven. Kun øvning, der har
erhvervsmæssig karakter med nær relation til kommende indtægter, medførte
ifølge kassen fradrag i dagpengene. Øvning af privatmæssig karakter skulle
således efter kassens opfattelse betragtes som almindelig vedligeholdelse af
færdigheder som musiker.
Kassen henviste for det første til, at det havde drejet sig om
rutineøvetimer med et orkester i forbindelse med kommende koncerter og ikke
opstart af nye numre.
For det andet var øvrige øvetimer foregået hjemme.
Læs alt
For det tredje var det holdningen blandt musikere, at øvning ikke skulle
påføres dagpengekortene.
For det fjerde skulle timeforbruget omregnes ved hjælp af
omregningsfaktoren ud fra den betragtning, at musikeres timeforbrug er
større, end det fremgår af kontrakten.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen fandt, at øvedage for
lønarbejdende musikere skulle medføre fradrag i dagpengene. Direktoratet
anmodede derfor kassen om at opgøre tilbagebetalingskravets størrelse og tage
stilling til, om medlemmet skulle pålægges en sanktion for at have givet
kassen urigtige oplysninger.
Direktoratet lagde vægt på, at det for musikere er nødvendigt at øve sig,
og som følge heraf var øvedage en del af arbejdet.
Det var uden betydning, om medlemmet har foretaget erhvervsmæssigt
befordringsfradrag eller lignende.
I klagen til ankenævnet henvistes til, at musikeres øvedage var at
ligestille med andre erhverv, hvor kvalifikationer skulle holdes vedlige.
Vedligeholdelse af kvalifikationer måtte holdes adskilt fra begrebet
prøver, som klart var arbejde, da sådanne foregik under arbejdsgiverens
almindelige ledelse og fordelingsret. Prøver aflønnedes også i henhold til
forbundets overenskomster eller tariffer. Der var henvist til den igangsatte
forsøgsordning med ulønnede fritidsaktiviteter.
Medlemmets forbund anførte, at vedligeholdelse af faglige kvalifikationer,
der foregik i eget regi, måtte karakteriseres som en fritidsaktivitet, der
ikke kunne medføre fradrag i dagpengene.
Direktoratet mente ikke, at henvisningen til forsøgsperioden med ulønnede
aktiviteter var relevant, hvilket skyldtes, at der i bestemmelserne var tale
om aktiviteter, som i den pågældende organisation var baseret på frivillig
ulønnet medvirken i hele forløbet.
Direktoratet fandt ikke grundlag for at ændre afgørelsen.
Medlemmets forbund henviste til musikernes optagelsesbetingelser,
hvorefter disses honorarer skulle omregnes til arbejdstimer ved optagelse i
kassen, ligesom der skete omregning ved beregning af dagpenge, når man var
medlem.
Omregningen var begrundet med, at man på denne måde fik dækket den øvning
og andet tidsforbrug, der lå ud over den egentlige scenetid.
Der blev henvist til en afgørelse truffet af direktoratet den 29. oktober
1990. Fagforbundet fandt, at det af afgørelsen tydeligt fremgik, at øvning og
vedligeholdelse af musikfærdigheder blev kompenseret ved omregning af indtægt
til arbejdstimer, og at den af direktoratet rejste problemstilling var ude af
proportioner med deres eget regelsæt.
Kassen anførte, at de øvninger, for hvilke der ikke var foretaget
skattefradrag, alene havde til hensigt at vedligeholde arbejdsevnen som
musiker.
Øvning som alene skulle vedligeholde færdigheder, var efter kassens
opfattelse fritidsaktivitet.
Direktoratet bemærkede i anledning af det ovenfor anførte, at
direktoratets afgørelse af 29. oktober 1990 netop fastslog, at øvning også
medførte fradrag i dagpengene.
På baggrund heraf skete der fradrag i tilknytning til de enkelte
arrangementer, og om arbejdstiden helt eller delvist også vedrørte øvetiden,
var ikke interessant. I det omfang der herudover forekom øvning, skulle der
også ske fradrag i dagpengene.
Endvidere stod musikere ifølge direktoratet ikke til rådighed i fuldt
normalt omfang på øvedagene.
Da der i den aktuelle sag forelå dokumentation for, hvornår der havde
fundet øvning sted, kunne der ifølge direktoratet ikke herske tvivl om, at
sådanne dage medførte fradrag i dagpengene. Dette gjaldt uanset, om
skattevæsenet konkret havde godkendt fradraget.
Ankenævnet lagde til grund, at de af medlemmet modtagne honorarer for
udøvelse af koncerter omregnedes til timer, der medførte fradrag i
dagpengene.
Ankenævnet fandt, at der ved denne omregning af medlemmets
koncerthonorarer var gjort op med den øvetid, medlemmet måtte forbruge i
forbindelse med beskæftigelsen som musiker.
Ankenævnet fandt herefter, at der ikke under henvisning til
arbejdsløshedsforsikringslovens § 57, stk. 1, og direktoratets bekendtgørelse
nr. 57 af 1. marts 1982, skulle ske fradrag i medlemmets dagpengeudbetalinger
for de oplyste øvetimer.
Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse.
Officielle noter
Offentliggjort i Meddelelser fra Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringen nr. 24/93.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Efterløn - arbejdskravet. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Nedsatte dagpenge (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- EØS. Attest E 303. Genoptagelse. Fortolkning af 4-ugers-kravet i artikel 69, stk. 1, litra a. 1, litra a. Medlemmet M var berettiget til en attest E 303, selvom hun havde arbejdet 49 timer i 4-ugers-perioden forud for afrejsen til Frankrig. Dispensation i medfør af forordningens artikel 69, stk. 2, sidste led, for for sen hjemkomst til Danmark efter udløb af attest E 303 Retsinformation · 1. februar 2006
- Selvstændig bibeskæftigelse, skærpet arbejdskrav, 78 uger, tilbagebetaling, sanktion for svig og for uagtsomhed Retsinformation · 24. juli 2003
- Forrentning af efterbetalte dagpenge - forrentning fra forfaldstidspunktet under henvisning til den lange sagsbehandlingstid. Retsinformation · 24. september 1997
- Ophør med drift af selvstændig virksomhed Retsinformation · 7. marts 2002
Lignende dokumenter
- Selvstændig virksomhed, bibeskæftigelse, dagpengeret, rådighed, musiker Retsinformation · 1. marts 2004
- Sag om, hvorvidt sagsøger - i forbindelse med overgang til efterløn - har haft genoptaget driften af sin selvstændige virksomhed Domsdatabasen · 22. januar 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse D-6-94 om beregningsgrundlag - ukendt arbejdstid - musiker - scenetid - øvetid Retsinformation · 11. juli 2013
- Omfanget af personlig arbejdsindsats i ægtefælles virksomhed - tilfældig bistand. Retsinformation · 24. september 1997
- Honorarindtægt samt diverse fradrag i forbindelse med optræden og undervisning Landsskatteretten · 2. december 2013
- Arbejdskrav. Arbejde/indtægt. Retsinformation · 24. september 1997