Spring til indhold

Retsinformation

Ikke fradrag i dagpengene for musikers øvetid.

KEN nr 3240 af 15/02/1993Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ikke fradrag i dagpengene for musikers øvetid.

Et medlem, der var musiker, havde på sine dagpengekort for årene 1987,

1988, 1989 og 1990 oplyst om sine engagementer. Der blev angivet antal timer

og indtægt. Indtægten blev af kassen omregnet til arbejdstimer, og der blev

udbetalt dagpenge i henhold hertil.

I forbindelse med en tilsynssag oplyste skattevæsenet, at medlemmet for

1989 havde opgivet øvedage dels i øvelokale og dels hjemme, idet medlemmet

som sanger havde mulighed for at øve efter bånd. Medlemmet havde i nogle

tilfælde fratrukket kørselsudgifter til øvelokalet.

Øvedagene var ikke oplyst på dagpengekortene.

Direktoratet anmodede arbejdsløshedskassen om at tage stilling til,

hvorvidt medlemmets øvedage som arbejde skulle fratrækkes ved

dagpengeberegningen, og om medlemmet skulle tilbagebetale dagpenge udbetalt

med urette og tildeles en sanktion.

Medlemmet oplyste, at det var hans revisor, der havde opfordret ham til at

fratrække kørselsudgifter til øvetimerne. Medlemmet anmodede skattevæsenet

om, at fradrag for befordringsudgifter i 1989 bortfaldt.

Medlemmet oplyste videre, at ifølge retningslinjer fra hans faglige

organisation skulle øvning ikke skrives på dagpengekortene.

Kassen fandt, at der ikke skulle ske fradrag for øvetimerne.

Kassen henviste til, at musikområdet er et meget specielt område, som ikke

passer særlig godt til arbejdsløshedsforsikringsloven. Kun øvning, der har

erhvervsmæssig karakter med nær relation til kommende indtægter, medførte

ifølge kassen fradrag i dagpengene. Øvning af privatmæssig karakter skulle

således efter kassens opfattelse betragtes som almindelig vedligeholdelse af

færdigheder som musiker.

Kassen henviste for det første til, at det havde drejet sig om

rutineøvetimer med et orkester i forbindelse med kommende koncerter og ikke

opstart af nye numre.

For det andet var øvrige øvetimer foregået hjemme.

Læs alt

For det tredje var det holdningen blandt musikere, at øvning ikke skulle

påføres dagpengekortene.

For det fjerde skulle timeforbruget omregnes ved hjælp af

omregningsfaktoren ud fra den betragtning, at musikeres timeforbrug er

større, end det fremgår af kontrakten.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen fandt, at øvedage for

lønarbejdende musikere skulle medføre fradrag i dagpengene. Direktoratet

anmodede derfor kassen om at opgøre tilbagebetalingskravets størrelse og tage

stilling til, om medlemmet skulle pålægges en sanktion for at have givet

kassen urigtige oplysninger.

Direktoratet lagde vægt på, at det for musikere er nødvendigt at øve sig,

og som følge heraf var øvedage en del af arbejdet.

Det var uden betydning, om medlemmet har foretaget erhvervsmæssigt

befordringsfradrag eller lignende.

I klagen til ankenævnet henvistes til, at musikeres øvedage var at

ligestille med andre erhverv, hvor kvalifikationer skulle holdes vedlige.

Vedligeholdelse af kvalifikationer måtte holdes adskilt fra begrebet

prøver, som klart var arbejde, da sådanne foregik under arbejdsgiverens

almindelige ledelse og fordelingsret. Prøver aflønnedes også i henhold til

forbundets overenskomster eller tariffer. Der var henvist til den igangsatte

forsøgsordning med ulønnede fritidsaktiviteter.

Medlemmets forbund anførte, at vedligeholdelse af faglige kvalifikationer,

der foregik i eget regi, måtte karakteriseres som en fritidsaktivitet, der

ikke kunne medføre fradrag i dagpengene.

Direktoratet mente ikke, at henvisningen til forsøgsperioden med ulønnede

aktiviteter var relevant, hvilket skyldtes, at der i bestemmelserne var tale

om aktiviteter, som i den pågældende organisation var baseret på frivillig

ulønnet medvirken i hele forløbet.

Direktoratet fandt ikke grundlag for at ændre afgørelsen.

Medlemmets forbund henviste til musikernes optagelsesbetingelser,

hvorefter disses honorarer skulle omregnes til arbejdstimer ved optagelse i

kassen, ligesom der skete omregning ved beregning af dagpenge, når man var

medlem.

Omregningen var begrundet med, at man på denne måde fik dækket den øvning

og andet tidsforbrug, der lå ud over den egentlige scenetid.

Der blev henvist til en afgørelse truffet af direktoratet den 29. oktober

1990. Fagforbundet fandt, at det af afgørelsen tydeligt fremgik, at øvning og

vedligeholdelse af musikfærdigheder blev kompenseret ved omregning af indtægt

til arbejdstimer, og at den af direktoratet rejste problemstilling var ude af

proportioner med deres eget regelsæt.

Kassen anførte, at de øvninger, for hvilke der ikke var foretaget

skattefradrag, alene havde til hensigt at vedligeholde arbejdsevnen som

musiker.

Øvning som alene skulle vedligeholde færdigheder, var efter kassens

opfattelse fritidsaktivitet.

Direktoratet bemærkede i anledning af det ovenfor anførte, at

direktoratets afgørelse af 29. oktober 1990 netop fastslog, at øvning også

medførte fradrag i dagpengene.

På baggrund heraf skete der fradrag i tilknytning til de enkelte

arrangementer, og om arbejdstiden helt eller delvist også vedrørte øvetiden,

var ikke interessant. I det omfang der herudover forekom øvning, skulle der

også ske fradrag i dagpengene.

Endvidere stod musikere ifølge direktoratet ikke til rådighed i fuldt

normalt omfang på øvedagene.

Da der i den aktuelle sag forelå dokumentation for, hvornår der havde

fundet øvning sted, kunne der ifølge direktoratet ikke herske tvivl om, at

sådanne dage medførte fradrag i dagpengene. Dette gjaldt uanset, om

skattevæsenet konkret havde godkendt fradraget.

Ankenævnet lagde til grund, at de af medlemmet modtagne honorarer for

udøvelse af koncerter omregnedes til timer, der medførte fradrag i

dagpengene.

Ankenævnet fandt, at der ved denne omregning af medlemmets

koncerthonorarer var gjort op med den øvetid, medlemmet måtte forbruge i

forbindelse med beskæftigelsen som musiker.

Ankenævnet fandt herefter, at der ikke under henvisning til

arbejdsløshedsforsikringslovens § 57, stk. 1, og direktoratets bekendtgørelse

nr. 57 af 1. marts 1982, skulle ske fradrag i medlemmets dagpengeudbetalinger

for de oplyste øvetimer.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse.

Officielle noter

Offentliggjort i Meddelelser fra Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringen nr. 24/93.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter