Nedsatte dagpenge (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Nedsatte dagpenge (* 1)
Et medlem påbegyndte mandag i uge 28/1987 et arbejdsforhold som bager.
Medlemmet arbejdede til og med fredag i den pågældende uge, hvorimod lørdag
og søndag var fridage. Medlemmet holdt herudover fri mandag og tirsdag i uge
29/1987. Tirsdag aften blev han ringet op af arbejdsgiveren og opsagt på
grund af omlægning.
Hovedledelsen anførte, at ifølge arbejdsløshedsforsikringslovens § 57,
stk. 1, kan dagpenge kun udbetales til et ledigt medlem, og ifølge stk. 4
skal et medlem, som vil begære dagpenge, ved ledighedens indtræden henvende
sig til arbejdsformidlingen for at søge arbejde. Da medlemmet først tilmeldte
sig arbejdsformidlingen onsdag i uge 29/1987, var han først berettiget til
udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge fra denne dato. Medlemmet var således
ikke berettiget til udbetaling af dagpenge for mandag og tirsdag i uge
29/1987.
Medlemmet klagede den 3. september 1987 til direktoratet over denne
afgørelse.
Medlemmet anførte, at mandag og tirsdag i uge 29 var hans fridage i denne
uge. Der var stadig 5 arbejdsdage tilbage i ugen, for hvilke dage han mente,
at han skulle have dagpenge.
Afdelingen meddelte den 3. september 1987 direktoratet, at den støttede
medlemmets anke, da der ikke var tale om et medlem, der havde glemt at gå på
arbejdsformidlingen mandag i uge 29/1987, men om et medlem, der uforskyldt
var kommet i klemme med 2 dages dagpenge.
Afdelingen anførte videre, at ifølge overenskomstens § 7 var lønningsugen
kalenderugen. Altså kunne arbejdsdagene falde når som helst i ugen, alt efter
hvad der var aftalt.
Hovedledelsen fastholdt den 9. september 1987 over for direktoratet den
trufne afgørelse.
Direktoratet meddelte, at det fremgik af direktoratets dagældende
bekendtgørelse nr. 646 af 21. december 1983 om retten til dagpenge for et
Læs alt
medlem, som opnår arbejde af kortere varighed end fuld tid eller er ledig på
grund af vejrlig eller som følge af arbejdsfordeling, § 2, stk. 4, samt
ændringsbekendtgørelse nr. 529 af 13. august 1987, § 1, at dagpengekortet for
fuldtidsforsikrede medlemmer i tilfælde af sygdom, søgnehelligdage uden
dagpengeret, fridage for egen regning eller manglende rådighed iøvrigt,
belægges med 7,8 timer for hver af sådanne dage (ifølge den nu gældende
bekendtgørelse nr. 461 af 27. juni 1989, § 7, 7,6 timer).
Idet direktoratet lagde til grund, at medlemmet først tirsdag i uge
29/1987 om aftenen blev opsagt og først onsdag tilmeldte sig
arbejdsformidlingen som ledig, fandt direktoratet ikke, at han kunne anses
for at have stået til rådighed for arbejdsmarkedet mandag og tirsdag.
Direktoratet fandt derfor, at medlemmets dagpengekort i henhold til de i
ovennævnte bekendtgørelse fastsatte regler, skulle belægges med 7,8 (7,6)
timer henholdsvis mandag og tirsdag.
Ved dagpengeudbetalingen for uge 29/1987 skulle der derfor ske fradrag for
de nævnte timer.
Ved indankningen anførte afdelingen, at medlemmet i uge 28/1987 havde
aftalte fridage lørdag og søndag og i den følgende uge mandag og tirsdag,
således at der blev 4 fridage samlet hveranden week-end. Det var ret så
typisk med sådanne aftaler, hvad overenskomsten da også gav mulighed for, da
bagerfaget jo var et servicefag.
Afdelingen anførte videre, at den måtte konstatere, at hovedledelsen og
direktoratet havde afgjort sagen, som om arbejdsløshedsforsikringsloven kun
var lavet med henblik på en arbejdsuge, der gik fra mandag til fredag.
Afdelingen gjorde opmærksom på, at medlemmets fridage mandag og tirsdag i uge
29/1987 ikke kom ind under nogen af de kategorier, der var nævnt i
direktoratets dagældende bekendtgørelse nr. 646 af 21. december 1983, § 2,
stk. 4. Medlemmet havde ikke anmodet om dagpenge for mandag og tirsdag, da
det var fridage, men havde anmodet om dagpenge for de 39 timer, der i denne
uge skulle ligge i perioden onsdag til søndag. Medlemmet var til rådighed for
arbejdsmarkedet på disse dage, som alle bagere skulle være.
Ankenævnet tiltrådte direktoratets afgørelse med den givne begrundelse.
Afdelingen rettede henvendelse til Folketingets Ombudsmand.
På forespørgsel fra ombudsmanden udtalte ankenævnet, at afdelingens klage
ikke gav nævnet anledning til at genoptage sagen. Nævnet havde ved sin
afgørelse bl.a. lagt vægt på, at medlemmets indtægtstab skyldtes særlige
overenskomstmæssige forhold, som tillod en sådan omlægning af arbejdstiden
uden økonomisk kompensation fra arbejdsgiveren, hvilket forhold måtte være
arbejdsløshedsforsikringen uvedkommende. Medlemmet blev herved stillet på
samme måde som andre medlemmer, der meldte sig ledige midt i en uge uden at
have stået til rådighed for arbejdsmarkedet ugens første 2 dage.
Ombudsmanden meddelte herefter ankenævnet, at omfanget af medlemmets
dagpengeberettigelse i uge 29/1987 måtte bero på en vurdering af betydningen
af, at han først var ledig fra onsdagen, set i sammenhæng med, at han på
dette tidspunkt - ifølge sin arbejdsaftale med arbejdsgiveren - havde en fuld
5 dages arbejdsuge tilbage og derved ved afskedigelsen mistede indtægt for en
fuld uge.
Ombudsmanden måtte umiddelbart være af den opfattelse, at denne vurdering
måtte falde ud til, at medlemmet blev anset for berettiget til dagpenge
svarende til en fuld uge i uge 29. Ombudsmanden henstillede til nævnet at
genoptage behandlingen af sagen og meddele medlemmet en fornyet afgørelse.
Ankenævnet indhentede en supplerende udtalelse fra direktoratet, som
anførte, at ombudsmanden ikke havde anfægtet det faktum, at medlemmet først
blev ledig onsdag den 15. juli 1987, og at medlemmets tilmelding til
arbejdsformidlingen som arbejdssøgende også først skete den 15. juli 1987.
Direktoratet har endvidere udtalt, at det fremgår af Arbejdsdirektoratets
dagældende bekendtgørelse nr. 182 af 29. april 1982 (nu Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 315 af 17. maj 1989), at et
medlem - for at opfylde kravet om at være til rådighed for arbejdsmarkedet -
bl.a. skal være tilmeldt arbejdsformidlingen. Medlemmet skal, uanset det
hidtidige ansættelsesforholds tilrettelæggelse belægges med 7,8 timer for
mandag og tirsdag i uge 29/1987 på grund af manglende tilmelding til
arbejdsformidlingen. Da dagpenge opgøres ugevis, skal der ved ledighed
foretages et fradrag i medlemmets dagpenge for uge 29/1987 med 15,6 timer.
Ankenævnet fandt på baggrund af det af ombudsmanden anførte ikke at kunne
fastholde den trufne afgørelse.
Nævnet fandt, at der i de i sagen omhandlede regler ikke er tilstrækkelig
hjemmel til at nægte medlemmet fulde dagpenge for en uge, hvor han kunne have
arbejdet i en fuld uge.
Ankenævnet ændrede således sin tidligere trufne afgørelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Efterløn - arbejdskravet. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Ikke fradrag i dagpengene for musikers øvetid. Retsinformation · 24. september 1997
- EØS. Attest E 303. Genoptagelse. Fortolkning af 4-ugers-kravet i artikel 69, stk. 1, litra a. 1, litra a. Medlemmet M var berettiget til en attest E 303, selvom hun havde arbejdet 49 timer i 4-ugers-perioden forud for afrejsen til Frankrig. Dispensation i medfør af forordningens artikel 69, stk. 2, sidste led, for for sen hjemkomst til Danmark efter udløb af attest E 303 Retsinformation · 1. februar 2006
- Selvstændig bibeskæftigelse, skærpet arbejdskrav, 78 uger, tilbagebetaling, sanktion for svig og for uagtsomhed Retsinformation · 24. juli 2003
- Forrentning af efterbetalte dagpenge - forrentning fra forfaldstidspunktet under henvisning til den lange sagsbehandlingstid. Retsinformation · 24. september 1997
- Ophør med drift af selvstændig virksomhed Retsinformation · 7. marts 2002
Lignende dokumenter
- AFGØRELSE Nr. 199 af 13. oktober 2004 om de blanketter, der skal benyttes ved anvendelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 (serien E 300) (Teksten er relevant for EØS og for EF/CH-aftalen) (2005/204/EF) EU-lovgivning · 13. oktober 2004
- Forseelse mod kassen - sanktion. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat H. Saugmandsgaard Øe fremsat den 21. juni 2017. — António Fernando Maio Marques da Rosa mod Varzim Sol – Turismo, Jogo e Animação, SA. EU-domme · 21. juni 2017
- KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1000/2010 af 3. november 2010 om fravigelse af forordning (EF) nr. 2402/96, (EF) nr. 2058/96, (EF) nr. 2305/2003, (EF) nr. 969/2006, (EF) nr. 1918/2006, (EF) nr. 1964/2006, (EF) nr. 27/2008, (EF) nr. 1067/2008 og (EF) nr. 828/2009, for så vidt angår datoerne for indgivelse af ansøgninger om og udstedelse af importlicenser i 2011 under toldkontingenter for søde kartofler, maniokstivelse, maniok, korn, ris, sukker og olivenolie, og om fravigelse af forordning (EF) nr. 382/2008, (EF) nr. 1518/2003, (EF) nr. 596/2004, (EF) nr. 633/2004 og (EF) nr. 951/2006, for så vidt angår datoerne for udstedelse af eksportlicenser i 2011 for oksekød, svinekød, æg, fjerkrækød og sukker og isoglucose uden for kvote EU-lovgivning · 3. november 2010
- Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 3. september 2020. — STADA Arzneimittel AG mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret. EU-domme · 3. september 2020
- Urigtige oplysninger ved udfyldelse af dagpengekort - svig eller uagtsom adfærd Retsinformation · 26. januar 2019