Brancheforeningsvedtagelser (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Licitationsloven § 4 ophævet
- Vejloven § 89 ophævet
Teksten
Brancheforeningsvedtagelser (* 1)
År 1984, den 25. april, blev i sagen j.nr. 20/83, Den danske
Landinspektørforening ctr. monopoltilsynet, afsagt sålydende
KENDELSE:
I skrivelse af 15. april 1983 har højesteretssagfører Bent Jacobsen som
advokat for Den danske Landinspektørforening klaget over en af
monopoltilsynet ved skrivelse af 5. april 1983 truffet afgørelse, hvorved
tilsynet i medfør af monopollovens § 12, stk. 2, meddelte Den danske
Landinspektørforening pålæg om senest den 1. maj 1983 at ophæve § 6 i
foreningens kollegiale vedtægter, ifølge hvilken medlemmerne ikke må deltage
i licitation eller lignende honorarkonkurrence om udførelse af arbejder, der
kræver beskikkelse som landinspektør.
§ 6 i de kollegiale vedtægter er sålydende:
»Medlemmerne må ikke deltage i licitation eller lignende
honorarkonkurrence om udførelse af arbejder, der kræver beskikkelse som
landinspektør. Et medlem af Praktiserende Landinspektørers Forening, der får
kendskab til sådanne udbud, skal snarest indberette dette til bestyrelsen for
sin forening.«
Klagerne har nedlagt påstand om, at tilsynets pålæg ophæves.
Monopoltilsynet har påstået afgørelsen stadfæstet.
Over for nævnet er der redegjort for sagen i indlæg af 2. april 1982, 15.
april og 28. november 1983 fra klagerne og i indlæg af 31. august 1983 fra
monopoltilsynet. Parterne er gjort bekendt med hinandens indlæg.
Sagen har været behandlet på nævnets møder den 5. og 16. april 1984. På
det første møde var parterne repræsenteret og udtalte sig. Den danske
Landinspektørforening var repræsenteret ved advokat Niels Fisch-Thomsen.
Den påklagede afgørelse er indeholdt i sålydende skrivelse af 5. april
1983 fra monopoltilsynet til højesteretssagfører Bent Jacobsen:
»I forbindelse med en klage over den af Den danske
Landinspektørforening i 1981 indførte bestemmelse i § 6 i foreningens
Læs alt
kollegiale vedtægter om forbud mod medlemmers deltagelse i licitation har
monopoltilsynet meddelt foreningen, at man finder, at et sådant forbud er i
strid med monopollovens bestemmelser.
Under sagens behandling har foreningen erklæret sig villig til i
vedtægterne at indføje følgende modifikation i forbudet mod deltagelse i
licitation:
»Foranstående bestemmelse finder ikke anvendelse med hensyn til
større vejudskillelsesarbejder vedrørende bestående veje og andre større
sager af ganske tilsvarende karakter, for hvilke der ikke foreligger faste
takster, på betingelse af
at der foreligger et kvalificeret og fyldestgørende udbudsmateriale, der
tager hensyn til de krav, der fra Matrikeldirektoratets side stilles til
matrikulære arbejders udførelse, og
at det i udbudet direkte anføres, at de givne tilbud kun dækker selve det
beskrevne vejudskillelsesarbejde, således at behandlingen af
juridisk-matrikulære opgaver, herunder skelproblemer, der opstår under
arbejdets udførelse, uden at forbehold fra den tilbudsgivende landinspektørs
side er nødvendigt, vederlægges særskilt efter landinspektørernes almindelige
honorarregler.
I disse tilfælde kan et medlem deltage i licitation eller lignende
honorarkonkurrence, når Praktiserende Landinspektørers Forening på forhånd
har godkendt det foreliggende udbud som foreneligt med de forannævnte
krav.«
Dette forslag blev forelagt monopolrådet, som vedtog, at man kunne
acceptere forbudet mod deltagelse i licitation under forudsætning af, at
bestemmelsen i andet punktum i vedtægternes § 6, stk. 1, blev ophævet, og at
sidste stykke i den foreslåede modifikation udgår.
Under de forhandlinger, som herefter fandt sted i henhold til
monopollovens § 11, meddelte foreningen, at den ikke ønskede at gennemføre de
af monopolrådet ønskede ændringer.
Monopoltilsynet meddeler herefter i henhold til monopollovens § 12, stk.
2, Den danske Landinspektørforening pålæg om senest den 1. maj 1983 at ophæve
§ 6 i foreningens kollegiale vedtægter.'
Om baggrunden for sagen er det oplyst, at spørgsmålet om foreneligheden af
forbudsbestemmelsen i vedtægternes § 6 med monopolloven blev rejst over for
tilsynet af Skjern kommune, efter at kommunen i sommeren 1980 havde forsøgt
at udbyde matrikulære arbejder ved udskillelse af offentlige vejarealer i
licitation, men var blevet afvist af foreningen.
På baggrund af de af tilsynet indhentede udtalelser under sagens
behandling fra vejdirektoratet, matrikeldirektoratet, Kommunernes
Landsforening, Amtsrådsforeningen og firmaet Topomatic meddelte foreningen
v/højesteretssagfører Bent Jacobsen i skrivelse af 10. november 1982
monopoltilsynet, at foreningen ville erklære sig villig til at foreslå § 6
udbygget med et stk. 2 således:
»Stk. 2. Foranstående bestemmelse finder ikke anvendelse med hensyn
til større vejudskillelsesarbejder vedrørende bestående veje og andre større
sager af ganske tilsvarende karakter, for hvilke der ikke foreligger faste
takster, på betingelse af
at der foreligger et kvalificeret og fyldestgørende udbudsmateriale, der
tager hensyn til de krav, der fra Matrikeldirektoratets side stilles til
matrikulære arbejders udførelse, og
at der i udbudet direkte anføres, at de givne tilbud kun dækker selve det
beskrevne vejudskillelsesarbejde, således at behandlingen af
juridisk-matrikulære opgaver, herunder skelproblemer, der opstår under
arbejdets udførelse, uden at forbehold fra den tilbudsgivende landinspektørs
side er nødvendigt, vederlægges særskilt efter landinspektørernes almindelige
honorarregler.
I disse tilfælde kan et medlem deltage i licitation eller lignende
honorarkonkurrence, når Praktiserende Landinspektørers Forening på forhånd
har godkendt det foreliggende udbud som foreneligt med de forannævnte
krav.«
Sagen blev herefter behandlet af monopolrådet på dets møde den 19. januar
1983.
Rådet fandt, at vedtægternes § 6 selv i den udbyggede form ville medføre
de i monopollovens § 11, stk. 1, nævnte urimelige virkninger. Rådets
afgørelse indebar, at direktoratet bemyndigedes til i medfør af monopollovens
§ 11, stk. 1, at optage forhandlinger med Den danske Landinspektørforening om
ændring af udkastet til § 6, således at § 6, stk. 1, 2. pkt., om medlemmers
pligt til indberetning til foreningen, og § 6, stk. 2, sidste afsnit, om
foreningens forhåndsgodkendelse, ophævedes, samt at udkastet omformuleredes,
således at medlemmers ret til at deltage i licitation ikke fremstod som en
undtagelsesbestemmelse.
Såfremt forhandlingerne ikke førte til noget resultat, bemyndigedes
direktoratet til at meddele foreningen pålæg herom i medfør af monopollovens
§ 12, stk. 2.
Direktoratet optog herefter forhandlinger med landinspektørforeningen om
en ændring af de nævnte bestemmelser. Under forhandlingerne frafaldt tilsynet
kravet om, at bestemmelsen omformuleredes således, at medlemmers ret til at
deltage i licitation ikke fremstod som en undtagelsesbestemmelse. Foreningen
ønskede imidlertid ikke at foretage de krævede ændringer i udkastet,
hvorefter direktoratet ved den påklagede skrivelse af 5. april 1983 meddelte
foreningen pålæg om ophævelse af vedtægternes § 6.
Klagerne har til støtte for deres påstand indledningsvis anført, at
monopoltilsynets pålæg retter sig imod forbudet mod licitation, uanset at der
var opnået forligsmæssig enighed om det materielle indhold i sagen baseret på
matrikeldirektoratets udtalelse, som gik ud på et forbud mod licitation med
undtagelse for større vejudskillelsesarbejder vedrørende bestående veje.
Denne enighed fandt udtryk i udkastet til vedtægtsændring, hvilket
monopolrådet for så vidt angår det materielle indhold tilsluttede sig.
Grunden til at sagen er indbragt for monopol-ankenævnet skyldes ikke
uenighed om det materielle indhold, men uenighed om visse procedurespørgsmål
til sikkerhed for, at grænsedragningen mellem forskellige former for
landinspektørarbejder i relation til licitation kan administreres rigtigt og
effektivt. Foreningen ønskede § 6, stk. 1, 2. pkt., om indberetningspligt
samt udkastets § 6, stk. 2, sidste afsnit, om foreningens forhåndsgodkendelse
opretholdt, hvorimod tilsynet ønskede disse slettet.
Tilsynets pålæg om ophævelse af § 6 er efter klagernes opfattelse
ugyldigt, idet det ikke er i overensstemmelse med monopolrådets afgørelse.
Pålægget findes endvidere at måtte ophæves af materielle grunde, da forbudet
mod licitation er sagligt rigtigt for at opretholde en høj faglig kvalitet.
Forbudet findes således ikke i strid med monopolloven.
Da tilsynet har forkastet kautelerne betragter klagerne sig fri fra
forliget og indtager herefter principalt det standpunkt, at
licitationsforbudet bør opretholdes. Subsidiært finder klagerne, at det af
foreningen foreslåede udkast med kautelerne bør anerkendes.
En licitation har kun mening, dersom udbudsmaterialet giver en
fyldestgørende og kvalificeret beskrivelse af de ønskede arbejdsydelser.
Klagerne har herved bl.a. henvist til § 2 i Almindelige betingelser for
arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed. Dersom disse
forudsætninger ikke opfyldes, vil dette let få uheldige konsekvenser.
Landinspektørarbejdet, der efter kontrol i matrikeldirektoratet skal
resultere i en registrering, skal af hensyn til denne registrering
nødvendigvis være udført med den største omhu og være gennemført til bunds.
Samtidig er det umuligt før arbejdets påbegyndelse at danne sig en blot
nogenlunde sikker mening om, hvilket omfang arbejdet vil få. Der vil altid -
enten under selve arbejdet eller som følge af matrikeldirektoratets kontrol -
opdukke problemer, der kræver yderligere arbejde af forskellig art og af
uforudseeligt omfang. Denne særegenhed ved landinspektørarbejdet gør
licitationsformen ganske uegnet. Hvis landinspektøren på grund af sit
kendskab til den ret væsentlige sandsynlighed for, at ukendte problemer vil
dukke op, i sit tilbud tager hensyn til risikoen herfor, og det derefter
viser sig, at det pågældende arbejde ikke bliver væsentligt kompliceret med
uforudsete opgaver, vil den ved licitationen fastsatte betaling være for høj
og således i strid med de af monopoltilsynet godkendte takster. Undlader
landinspektøren ved licitationen at tage hensyn til denne risiko for, at
yderligere arbejde og uventede problemer dukker op, vil den nødvendige
merudgift ved den fagligt rigtige udførelse af sådanne arbejder kunne være
økonomisk ødelæggende, og dette skaber en alvorlig risiko for, at
landinspektøren søger at begrænse sit tab ved at gå lettere hen over
opgaverne end det er fagligt forsvarligt.
Denne særegenhed ved landinspektørarbejdet er grundlaget for klagernes
betænkelighed ved licitation, dersom foreningen ikke får kompetence til at
påse, at udbudsbetingelserne er opfyldt. Inden for byggeriet vil
betingelserne være opfyldt, da udbudsmaterialet sædvanligvis er omhyggeligt
udarbejdet gennem måneder.
Landinspektørers arbejde omfatter såvel tekniske som matrikulære arbejder.
De tekniske arbejder vil kunne forudses i udbudsmaterialet, men det kan de
matrikulære ikke, og det er derfor alene de matrikulære arbejder, der
omfattes af udkastets godkendelsesbestemmelse.
Det er karakteristisk for landinspektørers arbejde, at det udføres under
et dobbelt ansvar: et professionsansvar og et offentligretligt ansvar.
Landinspektører har pligt til at reagere ved uoverensstemmelser mellem
registreringer i matrikeldirektoratet og forhold i marken. Landinspektører er
i denne henseende repræsentanter for matrikelvæsenet. I EF-regie betragtes
landinspektørers virksomhed som udøvelse af offentlig myndighed. For denne
offentligretlige side af arbejdet får landinspektører ikke vederlag fra
matrikeldirektoratet, men må indregne vederlaget i honoraret fra klienten. Da
det som nævnt ikke er muligt at forudse, hvilke matrikulære problemer, der
vil rejse sig, og da dette vil medføre, at der enten indregnes et
risikotillæg i tilbudet eller at registreringsarbejdet forringes til skade
for matrikeldirektoratet, finder klagerne, at licitationsforbudet må
opretholdes.
Matrikeldirektoratet, der er den øverste faglige instans, har i
udgangspunktet også erklæret sig enig med klagerne i, at matrikulære arbejder
ikke er egnede til licitation. Klagerne har herved henvist til følgende
afsnit i matrikeldirektoratets skrivelse af 24. juni 1982 til
monopoltilsynet:
»Matrikulære arbejder har en særlig karakter, idet de danner grundlag
for matriklens registrering af landets ejendomme og af de forandringer, der
sker ved udstykning m.v. Matriklens oplysninger er samtidig grundlaget for
tinglysnings- og vurderingsregister m.m. Der henvises til gældende regler i
landinspektørlovens bestemmelser (lovbekendtgørelse nr. 390 af 12-7-1977) og
til udstykningslovens og udstykningsbekendtgørelsens forskrifter
(lovbekendtgørelse nr. 6 af 7-1-1977 og bekendtgørelse nr. 129 af 23-3-1982).
I matrikulære arbejder indgår både tekniske arbejder i form af opmåling,
beregninger og kortarbejde m.v. og juridisk-matrikulære opgaver i forbindelse
med skelbestemmelse, herunder afsætning af ældre skel og afholdelse af
egentlige skelsætningsforretninger. De juridisk-matrikulære dele af arbejdet
omfatter også stillingtagen til vejrets- og servitutforhold, behandling af
matrikulære sager i forhold til arealanvendelseslovgivningen og rådgivning af
klienter og naboejere.
Det vil ikke altid være muligt på forhånd at vide, hvilke arbejder der
skal udføres, idet f.eks. problemer omkring afsætning af ældre skel og
eventuel berigtigelse af matriklens dokumenter i visse tilfælde først vil
vise sig i forbindelse med de øvrige arbejders udførelse og i givet fald også
vil påvirke omfanget af de tekniske arbejder.
Det kan i øvrigt oplyses, at det matrikulære arbejde i Danmark i
forbindelse med overvejelser om fri etableringsret inden for EF-området har
været karakteriseret som udøvelse af en form for offentlig myndighed.
Direktoratet frygter at anvendelse af licitationsprincippet vil kunne føre
til nedsættelse af kvaliteten af matrikulære arbejder. Direktoratets kontrol
af landinspektørernes arbejde omfatter ikke en markkontrol, og fejl eller
forsømmelighed ved markarbejderne vil derfor ikke altid kunne kontrolleres i
forbindelse med sagernes behandling i direktoratet.
Hvis fejl og mangler konstateres ved direktoratets behandling af sagen,
vil direktoratet stille krav til landinspektøren om ændring og forbedring af
arbejdet. Fører dette ikke til et tilfredsstillende resultat, må direktoratet
afvise at notere de matrikulære forandringer i matriklen.
Fejl og mangler, der ikke kan konstateres ved direktoratets behandling af
sagen, vil føre til en forringelse af ejendomsregistreringen. Det bemærkes i
denne forbindelse, at hvis fejlene opdages på et senere tidspunkt kan det på
grund af omkostningerne for grundejerne og det offentlige være vanskeligt at
få dem berigtiget.
Direktoratet finder på denne baggrund, at matrikulære arbejder i
almindelighed ikke er egnede til at udbydes i licitation. Det kan dog ikke
afvises, at nogle matrikulære arbejder, f.eks. visse vejudskillelsessager,
kan være så veldefinerede, at licitationsprincippet kan anvendes. Efter
direktoratets opfattelse må dette dog forudsætte, at der foreligger et
kvalificeret og fyldestgørende udbudsmateriale, at udbudsmaterialet tager
hensyn til de krav, der fra matrikeldirektoratets side stilles til
matrikulære arbejders udførelse, og at der fra landinspektørens side kan
tages forbehold om særskilt betaling for ordning af skelproblemer m.v., der
opstår under arbejdets udførelse.«
Matrikeldirektoratet har således betænkeligheder ved licitation, men har
dog fundet, at licitation kunne forsvares anvendt i forbindelse med større
vejudskillelsesarbejder og lignende på visse betingelser. Selv denne
begrænsede licitationsadgang anser foreningen for betænkelig, men erklærede
sig dog indforstået med den for at undgå, at der ellers generelt blev åbnet
for licitationer. Matrikeldirektoratet kan imidlertid ikke selv påse
opfyldelsen af de stillede betingelser, og foreningen er nærmest til at føre
denne kontrol, som - i hvert fald i en overgangsperiode - vil være nødvendig.
Den licitationsadgang, der er foreslået, angår alene bestående vejanlæg.
Efter § 89 i lov om offentlige veje, lovbekendtgørelse nr. 585 af 20.
november 1975, påhviler det vejbestyrelserne at drage omsorg for, at samtlige
hovedlandeveje, landeveje og kommuneveje udskilles i matriklen som offentlige
vejarealer, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Når
matrikeldirektoratet er gået med til licitation i disse tilfælde, beror dette
på, at de tekniske arbejder her har overvægt fremfor de matrikulære.
På ovennævnte baggrund finder klagerne, at faglige grunde taler for
opretholdelse af licitationsforbudet og i modsat fald kun bør anerkendes i
det foreslåede omfang under de angivne kauteler.
Klagerne har endvidere gjort gældende, at monopoltilsynets pålæg om
ophævelse af § 6 i de kollegiale vedtægter er ugyldigt såvel af formelle
grunde som af materielle, idet tilsynets pålæg er for vidtgående i forhold
til monopolrådets afgørelse.
Klagerne har i denne forbindelse anført, at monopolrådets afgørelse
indebar en accept af licitationsforbudet på grundlag af det foreslåede
udkast, idet rådet dog bl.a. ønskede en ophævelse af bestemmelsen i den
bestående § 6, 2. pkt., om pligt for foreningens medlemmer til at indberette
licitationer og lignende honorarkonkurrence samt af bestemmelsen i det
foreslåede nye § 6, stk. 2, om foreningens godkendelse af et foreliggende
udbuds forenelighed med vedtægtsbestemmelsens krav hertil. Direktoratet blev
af rådet bemyndiget til at optage forhandlinger med landinspektørforeningen
herom og om fornødent meddele foreningen pålæg i medfør af monopollovens §
12, stk. 2. Det fremgår aldeles klart af bemyndigelsen, at den refererede sig
til de kollegiale vedtægters § 6, således som denne bestemmelse var tilbudt
modificeret ved tilføjelse af et nyt stk. 2, og således som nævnt ganske
klart accepterede den af foreningen foreslåede afgrænsning mellem forbudt og
tilladt licitation. De herefter stedfundne forhandlinger med tilsynet fandt i
nøje overensstemmelse med de af monopolrådet anlagte synspunkter sted på
basis af bestemmelsen i § 6, således som bestemmelsen ville fremtræde efter
den af foreningen tilbudte tilføjelse. Da der ikke opnåedes enighed med
monopoltilsynet om ændringerne, bebudede tilsynet, at der ville blive udstedt
pålæg vedrørende vedtægternes § 6, 2. pkt., samt udkastets stk. 2, sidste
afsnit.
De herefter givne pålæg var efter klagernes opfattelse præget af
forvirring. Det første pålæg var dateret den 30. marts 1983 (onsdag før
påske) og fremkom påskelørdag. Det gik ud på ophævelse af 2. punktum i § 6
med et forbehold om, at hvis § 6 blev udbygget med et nyt stk. 2 som det
foreslåede, ville tilsynet udstede pålæg om ophævelse af sidste afsnit.
Dette pålæg refererede sig således alene til den gældende § 6 og ville
føre til det resultat, det gældende forbud mod licitation og lignende blev
opretholdt fuldt ud men uden indberetningspligt for medlemmerne.
Den næste arbejdsdag, nemlig den 5. april 1983 (tirsdag efter påske) blev
udfærdiget to skrivelser. Den ene gik ganske kort ud på en tilbagekaldelse af
det i skrivelsen af 30. marts 1983 meddelte pålæg, og den anden indeholdt det
nu påklagede pålæg, der må betragtes som det endelige, og som kort går ud på,
at foreningen senest den 1. maj 1983 skal ophæve § 6 i de kollegiale
vedtægter.
Pålægget af 5. april 1983 henviser ikke til en ny beslutning af
monopolrådet, der også vanskeligt kunne tænkes indhentet i påsken, men
angiver, at monopolrådets afgørelse af 19. januar 1983 skulle forstås
således, at accepten af det, der er kaldt det materielle indhold, var sket
under forudsætning af, at kautelerne i § 6, stk. 1, 2. punktum, og stk. 2,
sidste afsnit, udgik. Heri hævdes at ligge et grundlag for en fuldstændig
ophævelse af § 6 med den virkning, at licitation tillades inden for alle
områder af landinspektørvirksomhed.
Denne forståelse af monopolrådets afgørelse forekommer åbenbart urigtig.
Der er intet forbehold taget om under nogen omstændighed at forlade den
godkendelse af det materielle indhold som monopolrådet havde meddelt. De
pålæg, som direktoratet bemyndigedes til eventuelt at give vedrører kun
kautelerne. Det givne pålæg må således anses som værende i åbenbar strid med
monopolrådets afgørelse, hvorfor pålægget af denne grund er ugyldigt.
Monopoltilsynet har anført, at tilsynets pålæg blev tiltrådt af
monopolrådet i dets møde den 20. april 1983. Der kan på dette møde ikke have
været tale om en ny behandling af sagen. Pålægget af 5. april 1983 lider
herefter af en kompetencemangel, der må medføre, at pålægget også af denne
grund er ugyldigt. Denne kompetencemangel vil kun kunne afhjælpes ved en ny
forvaltningsakt efter den 20. april 1983, men en sådan har tilsynet ikke
udsendt.
Klagerne har endvidere anført, at pålægget er materielt urimeligt, idet
det går ud over det, der var foreslået af klagerne og godkendt af
monopolrådet. Allerede fordi monopoltilsynet har taget bekræftende til
genmæle over for udkastet er pålægget urimeligt og må ophæves.
Dersom der ikke vil kunne gives klagerne medhold i, at licitation helt
forbydes, men der indrømmes en licitationsadgang i begrænset omfang, lægger
klagerne afgørende vægt på, at kautelerne, såvel indberetningspligten som
foreningens godkendelse, anerkendes. Der er behov for kautelerne, da den
foreslåede licitationsordning vil indebære en ny retstilstand på området.
Licitation har været ukendt inden for landinspektørvirksomhed indtil Skjern
kommune i 1980 indbød en begrænset kreds til licitation vedrørende et
vejudskillelsesarbejde. Ved at tillade licitation i disse tilfælde får man en
ny sondring mellem tilladte og ikke-tilladte licitationer. Inden for de
tilladte licitationer skal endvidere visse betingelser være opfyldt. Der skal
således danne sig en ny praksis omkring § 6, og det må tilstræbes, at denne
bliver klar og utvetydig. Klagerne finder det uforsvarligt at overlade
praksisdannelsen til licitationernes parter. De udbydende kommuner vil være
inkompetente, da de er uden ansvar for arbejdets kvalitet og alene har
økonomiske interesser i at gennemføre arbejderne så billigt som muligt. De
kan derved fristes til at forenkle udbudsmaterialet. Omvendt vil
landinspektørerne kunne fristes til at se bort fra udbudsmaterialets kvalitet
med den følge, at det bliver de mindre nøjeregnende landinspektører, der vil
få licitationerne. Foreningen vil derimod se det som sin opgave at værne om
kvaliteten til fordel for matrikeldirektoratets registreringer. De midler
foreningen i denne henseende foreslår er dels en underretningspligt, der
alene angår den omstændighed, at en licitation er udbudt, og som muliggør, at
foreningen vil kunne gribe ind over for overtrædelse af vedtægten, dels en
godkendelsesregel, der ikke indebærer en honorargodkendelse, men alene sigter
til at påse matrikeldirektoratets krav, at udbudsmaterialet er fagligt
forsvarligt, og at de deltagende landinspektører har et ensartet grundlag for
afgivelse af tilbud.
Der er ikke det mindste grundlag for at nære mistillid til en faglig,
landsomfattende organisation, hvis afgørelser er undergivet monopoltilsynets
kontrol.
Set i forhold til monopollovens § 11 må klagerne således bestride, at
indberetningspligten og den foreslåede godkendelsesordning indebærer
urimelige indskrænkninger i den frie erhvervsudøvelse. Der er i øvrigt heller
ikke indgivet klage fra noget medlem af foreningen.
For så vidt monopoltilsynet har anført, at foreningens krav om
forhåndsgodkendelse er i strid med licitationslovens § 4, stk. 3, har
klagerne anført, at licitationsloven forbyder aftaler om tilbudene. Der er
imidlertid ingen forbindelse mellem § 4, stk. 3, og foreningens godkendelse
af udbudsmaterialet.
Klagerne henstiller herefter til nævnet, at dersom licitationsforbudet
ikke kan opretholdes, at nævnet da godkender de ovennævnte kauteler til
sikring af de faglige forudsætninger for licitation.
Monopoltilsynet har til støtte for sin påstand indledningsvis påpeget, at
tilsynet har accepteret foreningens udkast til ny § 6 bortset fra de
bestemmelser, hvorigennem foreningen ønsker kontrol med licitationsudbudene
d.v.s. § 6, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, sidste afsnit.
Uenigheden angår om foreningen alene af alle skal kunne kræve underretning
om licitation samt forbeholde sig at godkende licitationer og herigennem
bestemme, hvorledes udbudsmaterialet skal formuleres ved at foretage
rettelser og tilføjelser hertil.
Af de adspurgte organisationer og styrelser har ingen afvist, at
matrikulære arbejder alt efter deres indhold kan udbydes i licitation. Det
forslag foreningen herefter har fremsat til uddybning af § 6 forudsatte
imidlertid, at foreningen skulle administrere og kontrollere landinspektørers
deltagelse i licitationer. Monopoltilsynet finder denne udbygning uforenelig
med bestemmelserne i monopolloven og i øvrigt uden sidestykke inden for andre
brancher. Endvidere er foreningens afgørelser inappellable. Den kontrol
foreningen ønsker at udøve er ikke blot en markkontrol, men vedrører også de
krav til udbudsmaterialet som matrikeldirektoratet stiller. Foreningen vil
således indtræde på linie med matrikeldirektoratet.
Det er tilsynets opfattelse, at kommuner og andre efterspørgere efter
landinspektørers arbejde har sådanne medarbejdere til rådighed, som fagligt
vil kunne vurdere matrikulære arbejder. På samme måde er foreningens
medlemmer fagligt kvalificerede. Medlemmernes ret og frihed til selv at
vurdere et matrikulært arbejde bør derfor ikke undergives foreningens
kontrol. Matrikeldirektoratet har da heller ikke kunnet støtte foreningen i
dens krav om forudgående kontrol i konkrete licitationssager.
Der er i øvrigt intet som hindrer kommuner eller medlemmer af foreningen i
at indhente råd og vejledning hos landinspektørforeningen i forbindelse med
udbudsmateriale ved licitationer i det omfang der måtte være behov herfor.
Landinspektører har i medfør af landinspektørloven eneret på udførelse af
matrikulære arbejder, og praktisk talt alle landinspektører er medlemmer af
Den danske Landinspektørforening.
Foreningen har benyttet denne eneret til at hindre en kommune i at få
tilbud på betaling for udførelse af matrikulære arbejder. Af klagernes indlæg
fremtræder det klart, at landinspektørforeningens modstand mod licitation
inden for området er begrundet i ønsket om at undgå priskonkurrence mellem
medlemmerne.
Det kan ikke bestrides, at licitation vil medføre besparelser. Tilsynet
har eksempelvis fremhævet, at det for Skjern kommune som følge af de
indhentede overslag blev muligt for det budgetterede beløb at udvide
vejstrækningen fra 17,6 km til 25,1 km. Ved en licitation i Esbjerg udgjorde
det laveste bud mindre end en trediedel af det højeste bud. Det må derfor
anses for at være af væsentlig betydning, at landinspektørerne selv får lov
til at bedømme et udbudsmateriale og her ud fra egenhændigt fastsætte sine
tilbud på udbudte licitationer.
Licitationsprincippet bryder den konkurrencebegrænsende kutyme, at den
lokale landinspektør fortrinsvis bør have de lokale opgaver, og at afregning
finder sted efter medgået tid og foreningstarif.
Konkurrence er det grundlag andre erhverv eksisterer på, og herigennem
åbnes også op for indførelse af ny teknik. Ny teknik medfører nye former for
arbejde. Det må efter tilsynets opfattelse overlades til erhvervenes udøvere
selv at bestemme disse forhold under hensyn til nye omkostningsbesparende
metoder.
Foreningens krav om medlemmers indberetningspligt og om
forhåndsgodkendelse af brugeres udbudsmateriale medfører således de i
monopollovens § 11, stk. 1, nævnte skadelige virkninger såvel i relation til
foreningens medlemmer i form af urimelig indskrænkning i erhvervsudøvelsen
som i relation til brugerne af matrikulære arbejder, bl.a. i form af
urimelige priser.
For så vidt klagerne har gjort gældende, at pålægget er ugyldigt som
værende i strid med monopolrådets afgørelse, har tilsynet anført, at
direktoratets bemyndigelse til at optage forhandlinger tog sigte på en
liberalisering af vedtægterne, herunder også de foreslåede, da de fandtes at
medføre de i monopollovens § 11, stk. 1, nævnte skadelige virkninger.
Tilsynets pålæg måtte derfor også tilsigte en liberalisering.
Da indgreb efter monopollovens § 12, stk. 2, ikke kunne benyttes over for
foreningens forslag, som endnu ikke er vedtaget af foreningen og heller ikke
anmeldt som ændring til det allerede anmeldte, og da et isoleret indgreb over
for de anmeldte vedtægters § 6, 2. pkt., ville medføre en stramning og ikke
en liberalisering af bestemmelsen, meddelte tilsynet foreningen pålæg om en
fuldstændig ophævelse af vedtægternes § 6. Denne afgørelse blev tiltrådt af
monopolrådet i dets møde den 20. april 1983.
I tilknytning hertil har tilsynet endvidere gjort gældende, at de
omhandlede bestemmelser i § 6 (indberetningspligten og forhåndsgodkendelsen)
er i strid med licitationslovens § 4, stk. 3, hvorefter der forud for en
licitation af de bydende kun må afholdes møder vedrørende licitationen til
drøftelse af udbudsgrundlaget, herunder spørgsmål om teknisk begrundede
forhold, og kun såfremt udbyderne opfordres til at komme til stede og såvel
organiserede som uorganiserede bydende på lige vilkår har adgang til mødet.
Tilsynet har endelig anført, at man ligesom matrikeldirektoratet finder,at
problemerne ved anvendelse af licitationsprincippet på sager om udskillelse
af offentlige veje i givet fald bør søges løst ved et nærmere samarbejde
mellem de berørte myndigheder, de kommunale organisationer og Den danske
Landinspektørforening med henblik på udarbejdelse af en generel vejledning.
Til det således foreliggende skal nævnet udtale:
Indledningsvis bemærkes, at ankenævnet ikke i det af klagerne anførte kan
finde grundlag for at anse monopoltilsynets omhandlede afgørelse for ugyldig
på grund af manglende kompetence eller lignende.
Hvad angår sagens realitet bemærkes:
Monopoltilsynet har i overensstemmelse med matrikeldirektoratets skrivelse
af 24. juni 1982 lagt til grund, at anvendelse af licitation som hovedregel
må anses for uhensigtsmæssig med hensyn til matrikulære arbejder, men
licitation dog kan accepteres inden for et nærmere angivet område. Nævnet kan
tiltræde denne vurdering.
Parterne har drøftet et udkast til vedtægtsbestemmelse, der åbner adgang
til licitation i det af matrikeldirektoratet angivne omfang.
Med hensyn til de punkter, hvor man ikke har kunnet opnå enighed, finder
nævnet, at foreningen ikke kan være afskåret fra at fastsætte bestemmelser,
hvorefter medlemmerne har pligt til at indberette licitationer, som de bliver
bekendt med.
Derimod finder nævnet, at en bestemmelse i vedtægterne, hvorefter
medlemmerne ikke må deltage i licitationer uden at foreningen på forhånd har
godkendt licitationsudbudet, vil kunne have de i monopollovens § 11
omhandlede skadelige virkninger.
Herefter bestemmes:
Det af monopoltilsynet ved skrivelse af 5. april 1983 meddelte pålæg
stadfæstes, dog således at en affattelse af § 6 i klagernes vedtægter
overensstemmende med klagernes forslag, men med udeladelse af reglen om
foreningens forhåndsgodkendelse af licitationer, ikke skal anses som
stridende mod monopolloven.
Lignende dokumenter
- Stadfæstelse af pålæg om ophævelse af visse kollegiale regler (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Om matrikulært arbejde kan anses for egnet til at udbydes i licitation. Retsinformation · 24. september 1997
- Brancheforeningsvedtagelser - restriktiv adfærd over for ikke-medlemmer (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Stadfæstelse af optagelse af forhandling (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Klageberettigelse (* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - prisniveau - lokkevaresalg (* 1) Retsinformation · 24. september 1997