Spring til indhold

Retsinformation

Om matrikulært arbejde kan anses for egnet til at udbydes i licitation.

UDT nr 4030 af 24/06/1982UdtalelseKlima-, Energi- og Forsyningsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Om matrikulært arbejde kan anses for egnet til

at udbydes i licitation.

Monopoltilsynet har i skrivelse af 21-4-1982, j.nr. 98 VR, bedt om en

udtalelse fra matrikeldirektoratet i anledning af, at Skjern kommune har

rejst spørgsmål om lovligheden af konkurrencebegrænsende bestemmelser i Den

danske Landinspektørforenings kollegiale vedtægter. I en senere skrivelse af

10-6-1982 har tilsynet fremsendt fotokopi af skrivelse af 24-5-1982 fra

Kommunernes Landsforening og af skrivelse af 7-6-1982 fra

landinspektørfirmaet Topomatic, Silkeborg.

Skjern kommune udbød den 12-6-1980 landinspektørarbejdet ved matrikulær

berigtigelse af nogle offentlige veje i kommunen i licitation blandt 3

landinspetørfirmaer på nærmere fastsatte udbudsbetingelser.

Den 18-6-1980 meddelte foreningen kommunen, at man i henhold til de

gældende vedtægtsbestemmelser havde pålagt foreningens medlemmer at afholde

sig fra at deltage i såvel den her omhandlede som enhver anden lignende

licitation. Foreningen gjorde samtidig opmærksom på, at landinspektører er

forpligtede til - på forlangende - at udarbejde kvalificerede overslag over

forventede samlede udgifter.

Kommunen ændrede herefter udbudsmaterialet over for de 3

landinspektørfirmaer, således at der i stedet for tilbud ønskedes

kvalificerede overslag over udførelse af de i det tidligere fremsendte

materiale beskrevne arbejder.

I landinspektørforeningens kollegiale vedtægter er der senere indført

bestemmelse om, at medlemmerne ikke må deltage i licitation eller lignende

honorarkonkurrence om udførelsen af arbejder, der kræver beskikkelse som

landinspektør.

I denne anledning skal direktoratet udtale følgende:

Matrikulære arbejder har en særlig karakter, idet de danner grundlag for

matriklens registrering af landets ejendomme og af de forandringer, der sker

ved udstykning m.v. Matriklens oplysninger er samtidig grundlaget for

Læs alt

tinglysnings- og vurderingsregister m.m. Der henvises til gældende regler i

landinspektørlovens bestemmelser (lovbekendtgørelse nr. 390 af 12-7-1977) og

til udstykningslovens og udstykningsbekendtgørelsens forskrifter

(lovbekendtgørelse nr. 6 af 7-1-1977 og bekendtgørelse nr. 129 af 23-3-1982).

I matrikulære arbejder indgår både tekniske arbejder i form af opmåling,

beregninger og kortarbejde m.v. og juridisk- matrikulære opgaver i

forbindelse med skelbestemmelse, herunder afsætning af ældre skel og

afholdelse af egentlige skelsætningsforretninger. De juridisk-matrikulære

dele af arbejdet omfatter også stillingtagen til vejrets- og servitutforhold,

behandling af matrikulære sager i forhold til arealanvendelseslovgivningen og

rådgivning af klienter og naboejere.

Det vil ikke altid være muligt på forhånd at vide, hvilke arbejder der

skal udføres, idet f.eks. problemer omkring afsætning af ældre skel og

eventuel berigtigelse af matriklens dokumenter i visse tilfælde først vil

vise sig i forbindelse med de øvrige arbejders udførelse og i givet fald også

vil påvirke omfanget af de tekniske arbejder.

Det kan iøvrigt oplyses, at det matrikulære arbejde i Danmark i

forbindelse med overvejelser om fri etableringsret inden for EF-området har

været karakteriseret som udøvelse af en form for offentlig myndighed.

Direktoratet frygter en anvendelse af licitationsprincippet vil kunne føre

til nedsættelse af kvaliteten af matrikulære arbejder. Direktoratets kontrol

af landinspektørernes arbejde omfatter ikke en markkontrol, og fejl eller

forsømmelighed ved markarbejderne vil derfor ikke altid kunne kontrolleres i

forbindelse med sagernes behandling i direktoratet.

Hvis fejl og mangler konstateres ved direktorates behandling af sagen, vil

direktoratet stille krav til landinspektøren om ændring og forbedring af

arbejdet. Fører dette ikke til et tilfredsstillende resultat, må diretkoratet

afvise at notere de matrikulære forandriger i matriklen.

Fejl og mangler, der ikke kan konstateres ved direktoratets behandling af

sagen, vil føre til en forringelse af ejendomsregistreringen. Det bemærkes i

denne forbindelse, at hvis fejlene opdages på et senere tidspunkt kan det på

grund af omkostningerne for grundejerne og det offentlige være vanskeligt at

få dem berigtiget.

Direktoratet finder på denne baggrund, at matrikulære arbejder i

almindelighed ikke er egnede til at udbydes i licitation. Det kan dog ikke

afvises, at nogle matrikulære arbejder, f.eks. visse vejudskillelsessager,

kan være så veldefinerede, at licitationsprincippet kan anvendes. Efter

direktoratets opfattelse må dette dog forudsætte, at der foreligger et

kvalificeret og fyldestgørende udbudsmateriale, at udbudsmaterialet tager

hensyn til de krav, der fra matrikeldirektoratets side stilles til

matrikulære arbejders udførelse, og at der fra landinspektørens side kan

tages forbehold om særskilt betaling for ordning af skelproblemer m.v., der

opstår under arbejdets udførelse.

Direktoratet finder, at problemerne omkring anvendelse af

licitationsprincippet på sager om udskillelse af offentlige veje i givet fald

bør søges løst ved et nærmere samarbejde mellem de berørte myndigheder, de

kommunale organisationer og Den danske Landinspetørforening med henblik på

udarbejdelse af en generel vejledning.

Med hensyn til den af monopoltilsynet med skrivelse af 10-6-1982

fremsendte skrivelse fra landinspektørfirmaet Topomatic, Silkeborg ved

landinspektør Erik Lund, skal direktoratet udtale følgende:

Som det fremgår af landinspektør Lunds skrivelse er topometret et

opmålingsinstrument, som han har udviklet med stor personlig indsats.

Matrikeldirektoratet har tidligere vurderet resultatet af målinger, der er

udført med instrumentet, og har fundet nøjagtigheden acceptabel. Der er efter

direktoratets opfattelse tale om et af mange instrumenter, der står til

rådighed ved opmålingsarbejder, med fordele og mangler, der varierer med

opgavernes forskellige karakter og operatørernes forskellige viden og

erfaring.

De praktiserende landinspektører er efter direktorates opfattelse

velorienterede om nye opmålingsinstrumenter og -metoder, og de har i vidt

omfang investeret i fornyelser på området.

Ligesåvel, som der er opgaver, til hvis løsning topometret er velegnet, er

der opgaver, til hvis løsning andre instrumenter bør foretrækkes.

Karakteristisk for topometermålingen er, at det direkte måleresultat er en

grafisk afbildning. Dette er ofte det ønskede resultat ved tekniske målinger,

som f.eks. de omtalte målinger for Esbjerg og Herning kommuner.

Skal resultatet af målingerne fremstå også med et nummerisk resultat, som

f.eks. ved matrikulære arbejder, må afbildningen digitaliseres, hvilket

forøger udgifter og unøjagtighed.

I sådanne tilfælde kan andre metoder være at foretrække.

Direktoratet finder iøvrigt ikke at have grundlag for at bedømme

landinspektør Lunds udtalelser om de økonomiske fordele ved topometermåling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter