Spring til indhold

Retsinformation

Leveringsnægtelse - prisniveau - lokkevaresalg (* 1)

KEN nr 51313 af 15/07/1986Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Leveringsnægtelse - prisniveau - lokkevaresalg

(* 1)

År 1986, den 15. juli, blev i sagen j.nr. 19/85, Bilka Lavprisvarehuse A/S

ctr. monopoltilsynet, afsagt sålydende

K E N D E L S E:

I skrivelse af 11. april 1985 har Bilka Lavprisvarehuse A/S klaget over de

af monopoltilsynet ved skrivelser af 7. februar og 28. marts 1985 trufne

afgørelser, hvorved monopoltilsynet ikke har fundet grundlag for at udstede

leveringspålæg i medfør af monopollovens § 12 over for De forenede Bryggerier

A/S (DfB).

Klageren har nedlagt påstand om, at monopoltilsynet tilpligtes at pålægge

DfB at levere Hof/Tuborg til klagerne, selv om klagerne i perioder

videresælger øllet til under indkøbspris.

Monopoltilsynet har påstået afgørelsen stadfæstet.

Dansk Organisation af Detailhandelskæder er indtrådt i sagen til støtte

for klagerne, og DfB er indtrådt i sagen til støtte for monopoltilsynet.

Over for nævnet er der redegjort for sagen i skriftlige indlæg. Parterne

er gjort bekendt med hinandens indlæg. Begge biintervenienter har udtalt sig

for nævnet.

Sagen har været behandlet på nævnets møder den 29. maj og den 13. juni

1986. På det første møde var parterne repræsenteret og udtalte sig.

De påklagede afgørelser er indeholdt i sålydende skrivelser af 7. februar

og 28. marts 1985 fra monopoltilsynet til advokat Erling Borcher:

Afgørelsen af 7. februar 1985:

»Ved monopolrådets møde den 6. februar 1985 tog rådet stilling til

klagen fra Dansk Supermarked A/S over De forenede Bryggeriers standsning af

ølleverancerne over for Bilka i perioden op til julen 1984, da Bilka kørte en

kampagne med Hof og Tuborg til 99,95 kr. for en kasse øl med 30 stk., medens

indkøbsprisen for de pågældende øl udgjorde 119,10 kr. pr. kasse.

Rådet traf beslutning om, at man ikke vil gribe ind med leveringspålæg

Læs alt

over for De forenede Bryggerier i fremtidige tilfælde, hvis De forenede

Bryggerier under lignende omstændigheder i perioden op til julen 1984

praktiserer leveringsstandsning over for lavprisvarehusene OBS! og Bilka.

Rådet lagde herved til grund, at beføjelsen til at udstede leveringspålæg

efter monopollovens § 12, stk. 3, må udøves med varsomhed, således at indgreb

i den måde, hvorpå erhvervsvirksomheder tilrettelægger deres afsætning, kun

sker, når vægtige grunde måtte tale derfor, mens omvendt det forhold, at

varen af den pågældende forhandler må antages at ville blive brugt som

såkaldt lokkevare, indebærer, at tilsynet må undlade at gribe ind over for

leveringsnægtelsen. Rådet tog ved afgørelsen desuden de af De forenede

Bryggerier anførte øvrige begrundelser for leveringsnægtelse, stillet over

for det af Dansk Supermarked og FDB anførte om leveringsnægtelsers virkninger

for lavprisvarehusenes frie erhvervsudøvelse, i betragtning, jf. vedlagte

referat til rådsmødet, hvortil der i øvrigt generelt henvises om grundlaget

for afgørelsen (i referatet er indstillingen fraklippet).

Tilsynet vil således ikke i eventuelle fremtidige tilfælde af

leveringsnægtelse fra De forenede Bryggerier over for Dansk Supermarkeds og

FDB's lavprisvarehuse under lignende omstændigheder som i perioden op til

julen 1984 have fornøden lovhjemmel til at udstede leveringspålæg i henhold

til monopollovens § 12, stk. 3.«

Afgørelsen af 28. marts 1985:

»Ved overbragt skrivelse af 26. marts 1985 har De på vegne af Bilka

Lavprisvarehuse A/S hertil klaget over, at De forenede Bryggerier A/S (DfB)

ikke vil levere Hof/Tuborg til Bilka i en afgrænset periode op til påsken

1985, hvor Bilka ønsker at videresælge øllet til en detailpris på 110,00 kr.

pr. kasse a 30 stk. Indkøbsprisen for det pågældende øl udgør 119,10 kr.

Med henvisning hertil anmoder De tilsynet om, at der over for DfB udstedes

pålæg om at levere Hof/Tuborg til Bilka.

Sagen har gårs dato været forelagt monopolrådets forretningsudvalg, der

ikke på det foreliggende grundlag fandt, at der kan udstedes et pålæg over

for DfB om, at bryggeriet skal forsyne Bilka med Hof og Tuborg til et påtænkt

salg i dagene op til påske til en af Bilka fastsat udsalgspris på 110,00 kr.

pr. kasse.

Om grundlaget for denne afgørelse skal først henvises til rådets afgørelse

af 6. februar 1985 og begrundelsen herfor, idet der om udviklingen siden

denne afgørelse og de fremkomne nye oplysninger skal anføres følgende:

Så vidt det er tilsynet bekendt, vil DfB - og andre bryggerier som

praktiserer stop af leverancer i tilfælde af salg til under indkøbspris -

ikke standse øl-leverancerne ud over de perioder, hvor de påpgældende

detailforretninger gennemfører prisnedsættelser til under de gældende

engrospriser.

I denne sag er DfB's meddelelse om ikke at ville levere til Bilka

fremkommet som et svar på Bilkas forhåndsforespørgsel herom. Tilsynet er ikke

bekendt med, at DfB har besvaret eventuelle andre forhåndsforespørgsler på

anden måde. Endvidere foreligger det ikke oplyst, at DfB har leveret til

detailforretninger i perioder, hvor Hof/Tuborg sælges til under den gældende

engrospris.

Tilsynet har tilstillet DfB kopi af denne skrivelse og samtidig meddelt

DfB, at tilsynet i den kommende tid vil undersøge, om den seneste udvikling

indebærer ulighed i detailhandlernes erhvervsudøvelse. DfB er samtidig

anmodet om en udtalelse i sagen.«

Endvidere foreligger der en skrivelse af 23. januar 1986 fra

monopoltilsynet til klagerne af følgende ordlyd:

»Ved skrivelse af 31. oktober 1985 har De på vegne af Bilka

Lavprisvarehuse anmodet monopoltilsynet om at tage De forenede Bryggeriers

leveringsstandsning over for Bilka ved salg af øl til under indkøbspris op

til fornyet behandling. Denne anmodning er fulgt op af senere skrivelser

indeholdende materiale om konstaterede tilfælde af salg af øl fra De forenede

Bryggerier til under indkøbspris hos andre handlende.

Monopolrådet har på mødet den 22. januar 1986 behandlet dette spørgsmål.

Rådet fandt ikke, at de foreliggende oplysninger indebærer en sådan

ændring af grundlaget for monopolrådets afgørelser af 6. februar og 24. april

1985, at der - medens sagen er under behandling i ankenævnet - vil være

grundlag for at give De forenede Bryggerier A/S leveringspålæg, såfremt

bryggerierne standser leverancer af øl til Bilka ved salg under indkøbspris.

Om grundlaget for denne afgørelse henvises i øvrigt til vedlagte kopi af

referat til rådsmødet, hvor direktoratets indstilling til rådet i henhold til

praksis er udeladt.

Kopi af denne skrivelse, direktoratets referat til rådet samt

ekstraktudskrift af rådsprotokollatet fra rådets møde (der foreligger om ca.

en måned) vil blive tilstillet monopol-ankenævnet, hvorved sagens parter

samtidig vil modtage materialet.

I øvrigt tilføjes, at tilsynet inden udgangen af 1986 forventer at have

afsluttet en omfattende undersøgelse af bryggeribranchen: Bryggeriforeningens

kontrahentaftaler, distributionsforholdene, omkostnings- og

indtjeningsforhold, returflaskesystemet og de mulige konsekvenser for

handelen af en ophævelse af branchens prisaftaler. Denne undersøgelse, der

påtænkes offentliggjort, vil danne grundlag for en nøjere vurdering af

kontrahentaftalernes forenelighed med monopolloven.

Notits af nærværende skrivelse er dags dato tilsendt De forenede

Bryggeriers advokat, Oluf Engell.«

Af referatet til rådsmødet den 6. februar 1985 fremgår det, at

produktionen af øl i Danmark er koncentreret på få virksomheder med DfB som

den dominerende. DfB blev dannet i 1970 ved en sammenslutning af Carlsberg og

Tuborg. DfB er i henhold til bestemmelserne i monopollovens § 6, stk. 2,

anmeldt til tilsynets register for produktion og salg af øl og mineralvand.

På grundlag af oplysninger fra ministeriet for skatter og afgifter om

beskattet salg af øl i 1983 har direktoratet beregnet, at DfB's markedsandel

inklusive salget fra datterselskaber udgør godt 3/4 af det totale

indenlandske ølsalg. For den almindelige pilsner (skatteklasse I øl) dækker

DfB knap 4/5 af salget. Den resterende ølproduktion her i landet dækkes af

flere mindre bryggerier.

DfB er medlem af Bryggeriforeningen, der fastsætter mindstepriser ved salg

af øl til detailhandlere og restauratører her i landet. Bryggeriforeningens

kollegiale vedtægter indeholder bestemmelser til hindring af omgåelse af

disse priser, regler om depoter, flasker og etiketter, et almindeligt forbud

mod illoyal konkurrence m.v. Herudover eksisterer der mellem foreningens

medlemmer en emballageoverenskomst vedrørende pant for flasker og kasser.

Foreningens overenskomster er alle anmeldt til tilsynets register i medfør af

monopollovens § 6, stk. 1.

Ved salg af øl fra medlemmer af Bryggeriforeningen er der således ikke

rabatproblemer af den art, der kendes fra andre områder. F.eks. ydes ingen

form for kvantumsrabat, funktionsrabat o.s.v. ved salg af øl ab

bryggeri/depot fra foreningens medlemmer. Bryggeriforeningens minimumspriser

udgør for den almindelige pilsner p.t. 3,97 kr. pr. flaske 35 cl. eller

119,10 kr. pr. kasse a 30 stk. Der bliver ikke af Bryggeriforeningen fastsat

mindstepriser eller -avancer ved videresalg i detailleddet.

Bryggeriforeningens prisaftaler gælder minimumsprisen til detaillist, som

betyder, at henved 94% af det samlede salg af den almindelige pilsner her i

landet bliver solgt til den af foreningen anmeldte engrospris dels direkte,

fordi 90% af den samlede ølproduktion bliver produceret af foreningens

medlemmer, dels indirekte, fordi Faxe (for Faxe-produkternes vedkommende) og

en del små bryggerier uden for foreningen følger kontrahentaftalens

engrospriser.

Om sagens forløb kan det i øvrigt nævnes, at DfB i december 1984 og april

1985 har udsendt to cirkulæreskrivelser, rettet til depoter, hvori det

præciseres, at der skal ske leveringsstandsning, hvis detaillisterne

videresælger til under indkøbspris.

Klagerne har til støtte for deres påstand bl.a. anført, at der i

den foreliggende sag er tale om salg til under indkøbspris i en afgrænset

periode og ikke et vedvarende salg. Det er afgørende nødvendigt for de store

lavprisvarehuse at kunne føre en sådan salgspolitik med fuld

prisbevægelighed, herunder frihed til at fastsætte priser under indkøbspris.

Efter klagernes opfattelse accepterer monopoltilsynet ved sine to

afgørelser, at DfB fatsætter mindstepriser ved videresalg i efterfølgende

omsætningsled, og at DfB ved at etablere leveringsnægtelser som sket generelt

håndhæver disse mindstepriser.

Den af DfB udarbejdede generelle instruks fra april 1985 til imødegåelse

af detailhandleres videresalg til under indkøbspris kan ikke håndhæves

effektivt og retfærdigt. Således vil mindre detailhandlere kunne gennemføre

prissænkninger på øl uden DfB's viden, mens en virksomhed som klagernes

nødvendigvis må have lageret suppleret under en sådan kampagne, hvilket vil

komme til DfB's kundskab med deraf følgende leveringsnægtelse. Der kan

fremvises dokumentation på mindst 100 tilfælde af salg af Hof/Tuborg til

under indkøbsprisen efter instruksens fremkomst. Det er alene storaftagere

som f.eks. klagerne, der bliver »fanget« af instruksen, fordi de i

kraft af deres størrelse er mere synlige.

Klagerne anfører, at den såkaldte lokkevareproblematik ikke er relevant i

denne sag. Klagerne henviser til Trustkommissionens betænkning nr. 3 fra

1953, hvoraf det fremgår, at der kan være tale om lokkevarer, når varerne

sælges til en meget lav pris, og hvor der foreligger en systematisk

udnyttelse af varen således, at det skader fabrikationens økonomi i væsentlig

grad. Der skal derfor påvises et systematisk salg og en væsentlig økonomisk

skadevirkning for, at en salgspolitik som den her foreliggende ikke må finde

sted. Denne vurdering har monopoltilsynet foretaget ved helt at se bort fra

kravet om væsentlige økonomiske skadevirkninger ved vurderingen af

lokkevareproblematikken. Monopoltilsynets tilbageholdenhed med udstedelse af

leveringspålæg efter monopollovens § 12, stk. 3, kan således ikke begrundes

med lokkevareproblematikken.

Klagerne henviser til, at Hof/Tuborg i høj grad er en mærkevare, hvorom

Trustkommissionens betænkning nr. 3 anfører, at skadevirkningerne i sådanne

tilfælde vil være begrænsede.

Klagerne finder endelig, at DfB's leveringsnægtelse i strid med

monopollovens § 11, stk. 1, medfører en helt urimelig indskrænkning i

klagernes frie erhvervsudøvelse.

Monopoltilsynet har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at

klagerne har solgt øl til priser, der ligger langt under indkøbspris. Der

foreligger således ikke spørgsmål om at anvende § 10, da imødegåelse af salg

til under indkøbspris ikke vil kunne karakteriseres som håndhævelse af

vejledende mindstepris. Det er i den forbindelse også afgørende, at DfB's

leveringsnægtelse kun har fundet sted i perioder, hvor klagerne har solgt øl

til de lave priser. Monopoltilsynet har derfor ikke ved sin afgørelse givet

tilladelse til håndhævelse af mindstepriser.

Til spørgsmålet om lokkevaresalg - salg med tab - anfører monopoltilsynet

bl.a. under henvisning til bemærkningerne i Trustkommissionens betænkning nr.

3, at der i denne sag har været tale om salg af gængse, kurante mærkevarer

til ca. 16% under indkøbsprisen. Det er på grundlag heraf nærliggende at tale

om lokkevarer. Allerede af den grund kan der efter monopoltilsynets

opfattelse ikke gives DfB leveringspålæg efter monopollovens § 12, stk. 3.

Herudover anfører monopoltilsynet, at klagernes virksomhed i kraft af dens

størrelse udmærket kan eksistere, selv om den fratages muligheden for at

sælge øl til under indkøbspris, og at DfB's produkter på den anden side er så

indarbejdede, at de næppe tager skade ved en kampagne som klagernes. Det er

således to ikke særlig relevante interesser, der står over for hinanden i

denne sag, og monopoltilsynet har derfor under hensyn til forudsætningen i

monopollovens forarbejder om, at beføjelsen til at udstede leveringspålæg

efter monopollovens § 12, stk. 3, skal udøves med varsomhed, fundet, at der

ikke bør udstedes et sådant pålæg i den foreliggende sag.

Til det således foreliggende skal nævnet udtale:

Nævnet finder, at udtrykket mindstepriser i monopollovens § 10 omfatter

priser, der i overensstemmelse med normale kalkulationsprincipper rummer en

avance til det efterfølgende omsætningsled. Man er derfor enig med

monopoltilsynet i, at forbuddet mod at håndhæve mindstepriser ved videresalg

i efterfølgende omsætningsled ikke kan antages at omfatte en leverandørs

forsøg på at forhindre salg under indkøbsprisen.

Endvidere er man enig med monopoltilsynet i, at betingelserne for at give

leveringspålæg i medfør af monopollovens § 12, stk. 3, ikke er til stede.

Selv om konkurrenceforholdene inden for dagligvarebranchen i de senere år

er påvirket af fremkomsten af lavprisvarehuse og supermarkeder, finder nævnet

ikke, at der heri er tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte den

almindelige grundsætning om, at bestemmelsen om leveringspålæg bør anvendes

med den største varsomhed, og at dette særlig gælder i situationer, hvor en

leveringsnægtelse er motiveret af, at videresalg sker til ekstraordinært lave

priser, så der er tale om en såkaldt lokkevare.

I den foreliggende sag tillægger nævnet det endvidere betydning, at

bryggeriernes leveringsnægtelse er søgt gennemført på en ensartet måde, og

kun gælder i de perioder, hvor den pågældende forhandler har videresolgt til

den nævnte lave pris.

Som følge af det anførte bestemmes:

De påklagede afgørelser stadfæstes.

Lignende dokumenter