Bekendtgørelse af lov om offentlige veje
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 153 afgørelser
Klagenævn (Nævnenes Hus) 69, Retsinformation 68, Landsskatteretten 7, Vejdirektoratet 5, Domsdatabasen 4
- § 57 29
- § 47 24
- § 62 22
- § 45 17
- § 69 13
- § 49 12
- § 43 12
- § 38 10
- § 67 a 10
- § 58 9
- § 51 7
- § 52 7
- § 106 6
- § 107 6
- § 63 6
De nyeste afgørelser
- Afgørelse i sag om landzonetilladelse til opførelse af et nyt hus med garage som erstatning for et eksisterende ældre hus, der nedrives i Ikast-Brande Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 17. december 2014
- Afgørelse i sag om Kolding Kommunes påbud om vedligeholdelse af et privat rørlagt vandløb Klagenævn (Nævnenes Hus) · 28. november 2014
- Afgørelse i sag om Kalundborg Kommunes ekspropriation af rettigheder til vejføring og vendeplads til fordel for vandforsyningsselskab Klagenævn (Nævnenes Hus) · 22. oktober 2014
- Pålæg om forblivelsespligt uden vurdering af eventuel fritagelse Klagenævn (Nævnenes Hus) · 21. oktober 2014
- Afgørelse i sag om Skive Kommunes restaurering af Kildskov Bæk st. 0-318 m Klagenævn (Nævnenes Hus) · 17. oktober 2014
- Randers Kommunes afgørelse om ekspropriation af klagers ejendom Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. september 2014
- Randers Kommunes afgørelse om ekspropriation af nabos ejendom Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. september 2014
- Pålæg om forblivelsespligt Klagenævn (Nævnenes Hus) · 28. august 2014
- Pålæg om tilslutnings- og forblivelsespligt Klagenævn (Nævnenes Hus) · 18. juli 2014
- Pålæg om tilslutnings- og forblivelsespligt Klagenævn (Nævnenes Hus) · 18. juli 2014
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om offentlige veje
Herved bekendtgøres lov om offentlige veje, jf.
lovbekendtgørelse nr. 532 af 20. juni 1994, med de ændringer, der følger af
lov nr. 466 af 10. juni 1997 § 1. Den bekendtgjorte lovtekst gælder først
fuldt ud den 1. januar 1998, jf. § 5 i nævnte lov, der gengives i
bekendtgørelsens slutning. Trafikministeriets lovbekendtgørelse nr. 711 af
11. september 1997
Kapitel 1
Vejenes inddeling og vejmyndighederne
§ 1. Ved offentlige veje forstås i denne lov veje,
gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som
administreres af stat, amtskommune eller kommune i henhold til denne lov.
Stk. 2. De offentlige veje inddeles i hovedlandeveje,
landeveje og kommuneveje.
Vejmyndigheder
§ 2. Trafikministeren er øverste
forvaltningsmyndighed for hovedlandevejene og udøver i øvrigt de beføjelser,
der er tillagt ham ved denne lov.
Stk. 2. Trafikministeren kan bemyndige Vejdirektoratet
eller en anden under Trafikministeriet oprettet styrelse til at udøve de
beføjelser, der i denne lov er tillagt trafikministeren.
Stk. 3. Trafikministeren kan fastsætte regler om
adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse
efter stk. 2, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for
trafikministeren.
Stk. 4. Administrationen af hovedlandevejene henlægges
til et vejdirektorat under Trafikministeriet. De nærmere regler for
Vejdirektoratets virksomhed fastsættes af trafikministeren.
Stk. 5. Amtsrådene er forvaltningsmyndighed for
landevejene og kommunalbestyrelserne for kommunevejene.
Læs alt
Stk. 6. Ved vejbestyrelse forstås i denne lov de i stk.
2 og 3 nævnte myndigheder.
§ 3. (Ophævet).
Klager
§ 4. Amtsråds og kommunalbestyrelsers afgørelser
vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, kan påklages til
trafikministeren for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Vejbestyrelsers afgørelser efter § 49 kan
påklages til trafikministeren.
Stk. 3. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen
er meddelt den pågældende. For beslutning, hvorom der er udfærdiget offentlig
kundgørelse, regnes klagefristen fra offentliggørelsen. Når der er særlig
grund dertil, kan klagemyndigheden dog efter forud indhentet erklæring fra
vejbestyrelsen se bort fra overskridelse af klagefristen.
Stk. 4. Afgørelser, som kan påklages, skal indeholde
oplysning om, til hvilken myndighed klage kan ske, og om fristen for
indgivelse af klage.
Stk. 5. Klage over en beslutning fritager ikke klageren
for at efterkomme denne. Klagemyndigheden kan dog bestemme, at klagen skal
have opsættende virkning.
Stk. 6. Afgørelser, der kan påklages efter stk. 1, kan
ikke indbringes for domstolene, før denne klageadgang er udnyttet. Søgsmål
skal være anlagt inden 6 måneder efter, at klagemyndighedens afgørelse er
meddelt.
Tvistigheder
§ 5. Tvistigheder mellem kommunale vejbestyrelser
indbyrdes vedrørende vejvæsenet afgøres af amtsrådet. Tvistigheder mellem
kommunale vejbestyrelser, beliggende i flere amtsrådskredse, afgøres af
trafikministeren efter forud indhentet erklæring fra de berørte amtsråd.
Stk. 2. Tvistigheder mellem en kommunal og en
amtskommunal vejbestyrelse samt mellem to amtskommunale vejbestyrelser
afgøres af trafikministeren.
Stk. 3. Tvistigheder, hvori kommunalbestyrelserne i
København og Frederiksberg er part, afgøres af ministeren.
Stk. 4. Tvistigheder mellem en vejbestyrelse og et
forsyningsselskab vedrørende ledninger i og over vejareal, jf. §§ 101 og 106,
afgøres af trafikministeren.
Normer m.v.
§ 6. Trafikministeren kan fastsætte almindelige
regler og normer for anlæg, vedligeholdelse og drift af de offentlige veje,
herunder for vejenes forhold til omgivelserne, for entreprisebetingelser og
for sådanne forhold, som i øvrigt er af betydning for vejnettets ensartethed
og trafiksikkerhed.
Stk. 2. Trafikministeren kan fastsætte retningslinier
for fordeling af udgifter til vejforanstaltninger i kryds mellem veje under
forskellig vejbestyrelse.
Stk. 3. Trafikministeren kan fastsætte bestemmelser om
anvendelse af telematik i vejsektoren samt bestemmelser om indsamling og
formidling af oplysninger til trafikanterne af betydning for
trafiksikkerheden og trafikafviklingen.
Vejsektoropgaver i øvrigt
§ 7. Trafikministeren er ansvarlig for en
sammenfattende vej- og trafikplanlægning og for, at der foretages de
undersøgelser, som er nødvendige herfor.
Stk. 2. Trafikministeren kan lade iværksætte tekniske,
økonomiske og statistiske undersøgelser, som er af betydning for planlægning,
anlæg og vedligeholdelse af hovedlandevejene eller for vejvæsenet som helhed,
samt fastsætte regler for amtsråds og kommunalbestyrelsers medvirken ved
tilvejebringelse af det nødvendige data- og planlægningsgrundlag.
Stk. 3. Trafikministeren kan oprette databaser, der
indeholder oplysninger om det offentlige vejnet. Trafikministeren fastsætter
nærmere retningslinjer for databasernes indhold og om vejbestyrelsernes
indberetning af oplysninger om det offentlige vejnet.
Vejregister
§ 8. Vejbestyrelserne udarbejder fortegnelser over
samtlige offentlige veje under deres bestyrelse.
Stk. 2. Amtsrådene udfærdiger et samlet register for
samtlige kommuneveje i amtsrådskredsen, og trafikministeren udfærdiger et
samlet register over hovedlandeveje og landeveje.
Stk. 3. Ministeren fastsætter almindelige
retningslinier for udarbejdelse og offentliggørelse af vejfortegnelserne.
Vejregnskaber
§ 9. Trafikministeren fastsætter efter forhandling
med indenrigsministeren formen for amtskommunernes og kommunernes
vejregnskaber og kan pålægge amtskommuner og kommuner årligt at indsende
oplysninger om de anslåede vejudgifter for det kommende regnskabsår samt om
de endeligt afholdte vejudgifter.
Kapitel 2
Almindelige bestemmelser om vejenes
administration
§ 10. Det påhviler vejbestyrelserne at holde deres
offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver.
Stk. 2. Vejbestyrelserne bestemmer, hvilke arbejder der
skal udføres på deres veje, og afholder de udgifter, der er forbundet med
sikring og andre forberedende foranstaltninger, anlæg, drift og
vedligeholdelse af disse veje, medmindre andet er bestemt.
Stk. 3. 1) En amtskommunal eller kommunal vejbestyrelse
kan lade de arbejder, der er nævnt i stk. 2, udføre ved en anden
vejbestyrelses foranstaltning samt afgive tilbud på arbejder, der af en anden
vejbestyrelse er udbudt i licitation. Trafikministeren fastsætter nærmere
regler herom.
§ 11. I særlige tilfælde kan trafikministeren med
særskilt bevilling på finansloven yde bidrag til amtskommunale og kommunale
vejformål.
§ 12. (Ophævet).
§ 13. Når nye veje anlægges og bestående veje
ombygges, kan der træffes bestemmelse om, at vejene skal forbeholdes visse
arter af offentlig færdsel. Beslutningen træffes af vejbestyrelsen efter
forhandling med politiet, for hovedlandeveje dog af trafikministeren efter
forhandling med justitsministeren.2)
Hovedlandeveje
§ 14. Det bestemmes ved lov, hvilke offentlige veje
der skal være hovedlandeveje, og hvilke nye hovedlandeveje der skal anlægges.
Nedlæggelse af offentlige veje som hovedlandeveje sker ligeledes ved lov.
Stk. 2. Bestemmelse om optagelse og nedlæggelse af
hovedlandeveje i forbindelse med mindre vejforlægninger, regulering af
vejkryds m.v. kan træffes af Vejdirektoratet.
Stk. 3. Forinden lovforslag i henhold til stk. 1
fremsættes, og forinden der træffes bestemmelse efter stk. 2, skal der
forhandles med de amtskommunale og kommunale myndigheder, i hvis område vejen
forløber.
Stk. 4. Når en hovedlandevej overgår til landevej eller
kommunevej, fastsættes vilkårene for overgangen i mangel af enighed mellem
Vejdirektoratet og den fremtidige vejbestyrelse af trafikministeren.
§ 15. (Ophævet).
§ 16. Forinden et projekteret større
hovedlandevejsanlæg bringes til udførelse, skal de amtskommunale og kommunale
myndigheder, i hvis område vejen forløber, have adgang til at udtale sig.
§ 17. Trafikministeren kan bemyndige vedkommende
amtskommunale eller kommunale myndighed til at meddele sådanne tilladelser og
dispensationer vedrørende hovedlandeveje, som efter denne lov meddeles af
Vejdirektoratet.
§ 18. Ved hovedlandeveje, der er eller bliver
udbygget som motorveje, skal der drages omsorg for tilvejebringelse og drift
af supplerende anlæg, hvis beliggenhed umiddelbart i forbindelse med
motorvejen skønnes af særlig betydning for transporterne og rejselivet.
Stk. 2. Trafikministeren kan til de formål, der er
angivet i stk. 1, bortforpagte sådanne arealer, der - om fornødent ved
ekspropriation - er erhvervet til vejanlægget, eventuelt med særligt henblik
på formålet, samt slutte aftale med forpagteren om tilvejebringelse og drift
af faste anlæg eller bygninger på de forpagtede arealer.
Stk. 3. Efter ministerens bestemmelse kan reglerne i
stk. 1 og 2 anvendes på andre hovedlandevejsstrækninger.
§ 19. Udgifter til eventuel fornøden belysning på
hovedlandeveje medregnes blandt anlægs- og driftsudgifterne.
Stk. 2. Anlægs- og driftsudgifter til belysning på
hovedlandevejsstrækninger, der forløber gennem byområder med tæt,
sammenhængende bebyggelse, afholdes dog af vedkommende kommune. Disse
udgifter kan dog afholdes af statskassen, såfremt belysningen væsentligt er
indrettet på sikring af færdslen på hovedlandevejen.
§ 20. Såfremt der ved et hovedlandevejsanlæg påføres
en amtskommune eller kommune eller et fælleskommunalt selskab udgifter til
omlægning eller flytning af ledninger eller spor, afholdes disse udgifter af
statskassen.
Landeveje
§ 21. Amtsrådet bestemmer, hvilke nye landeveje der
skal anlægges, og hvilke bestående landeveje der skal nedlægges. Amtsrådet
kan træffe bestemmelse om, at kommuneveje, almene veje og private fællesveje
skal optages som landeveje.
§ 22. Forinden der træffes afgørelse om anlæg af nye
landeveje, om nedlæggelse af landeveje eller om større forlægninger af
bestående landeveje og større anlægsarbejder, herunder væsentlige ændringer i
tværprofilet, skal Vejdirektoratet og de kommunale vejbestyrelser, i hvis
område vejen forløber, have lejlighed til at udtale sig.
Stk. 2. Når en landevej overgår til kommunevej, aftales
vilkårene mellem de berørte vejbestyrelser. Opnås der ikke enighed om
vilkårene, afgøres tvisten af trafikministeren.
Kommuneveje
§ 23. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvilke nye
kommuneveje der skal anlægges, og hvilke bestående kommuneveje der skal
nedlægges. Kommunalbestyrelsen kan optage almene veje og private fællesveje
som kommuneveje.
Stk. 2. For så vidt en kommunevej skærer eller har
forbindelse med en hovedlandevej eller landevej, skal de pågældende
vejbestyrelser have lejlighed til at udtale sig.
§ 24. Vejbestyrelsen for en hovedlandevej eller
landevej skal have lejlighed til at udtale sig om større anlægsarbejder på
kommuneveje, herunder væsentlige ændringer i tværprofilet, for så vidt
kommunevejen skærer eller har forbindelse med hovedlandevejen eller
landevejen.
§ 25. (Ophævet).
Kapitel 3
Vejplanlægning
§ 26. Vejbestyrelserne udarbejder under hensyntagen
til den øvrige planlægning i området planer for de anlæg af nye veje, større
forlægning af bestående veje og andre større anlægsarbejder, herunder
væsentlige ændringer i tværprofilet, der efterhånden tænkes udført på deres
vejnet.
§ 27. Vejplaner for hovedlandeveje stadfæstes af
trafikministeren.
Stk. 2. Forinden et hovedlandevejsanlæg søges optaget
på vejplanen, skal de vejbestyrelser, i hvis område vejen forløber, have
lejlighed til at udtale sig.
§ 28. Forinden et landevejsanlæg optages på
amtsrådets vejplan, skal Vejdirektoratet og kommunalbestyrelsen for de
kommuner i hvis område vejen forløber, have lejlighed til at udtale sig.
§ 29. Et kommunalt vejanlæg kan uden for områder, der
er byzone, jf. lov om by- og landzoner, eller uden for områder, der er
omfattet af kommuneplan eller, indtil en sådan foreligger, af en godkendt
dispositionsplan, kun optages på vejplanen med amtsrådets godkendelse.
Forinden optagelse på vejplan af et vejanlæg, som skal have tilslutning til
eller skære en bestående hovedlandevej eller en hovedlandevej, der er optaget
på ministeriets vejplan, skal endvidere Vejdirektoratet have adgang til at
udtale sig.
§ 30. Når endelig afgørelse er truffet i henhold til
foranstående paragraffer, skal anlægget optages på vejbestyrelsens vejplan.
Stk. 2. Det påhviler enhver vejbestyrelse at føre en
fortegnelse over de anlæg, der er optaget på dens vejplan.
Stk. 3. Trafikministeren fører en samlet fortegnelse
over vejplaner for hovedlandeveje og landeveje.
Stk. 4. Amtsrådene fører en samlet fortegnelse over de
amtskommunale og kommunale vejplaner i amtsrådskredsen.
§ 31. Trafikministeren kan fastsætte nærmere
forskrifter for offentliggørelse af vejbestyrelsernes vejplaner og for
udformningen af vejplanfortegnelserne.
§ 32. Når et vejanlæg er optaget på vejplan, kan
vejbestyrelsen sikre dets gennemførelse ved anvendelse af de bestemmelser,
der er angivet i denne lovs § 35, samt erhverve ejendomme efter reglerne i
denne lovs kapitel 5, når dette skønnes nødvendigt for at undgå urimelige
omkostninger ved en senere gennemførelse af anlægget.
§ 33. Såfremt en vejbestyrelse ønsker at opgive et
anlæg, der er optaget på vejplan, forholdes på samme måde som angivet i §§
27-29.
Stk. 2. Når anlægget er slettet af vejplanen, påhviler
det vejbestyrelsen at sørge for ophævelse af byggelinier og anden sikring af
anlæggets gennemførelse.
Kapitel 4
Sikring af vejanlæg
§ 34. Når vedkommende vejbestyrelse finder, at der af
færdselshensyn bør sikres en offentlig vej mulighed for udvidelse til en
større bredde, eller at færdslens tarv i øvrigt gør det fornødent, kan den
træffe bestemmelse om pålæg af byggelinier. Byggelinier fastlægges normalt i
forhold til vejens midte. Pålægges byggelinier på begge sider af vejen, må
den indbyrdes afstand ikke overstige 100 m ved hovedlandeveje og landeveje og
50 m ved kommuneveje. Pålægges der kun en byggelinie på den ene side af
vejen, må afstanden til den modsatte side af vejen ikke overstige de nævnte
mål.
Stk. 2. Såfremt det af hensyn til sikring af fri
oversigt ved vejkryds måtte være ønskeligt at fastlægge en anden beliggenhed
af byggelinien end den i stk. 1 angivne, kan vejbestyrelsen træffe
bestemmelse herom.
Stk. 3. På arealer, der ligger foran en byggelinie, må
der ikke opføres ny bebyggelse, herunder ved tilbygning eller ved
genopførelse af nedbrændt eller nedreven bebyggelse, ligesom der ikke må
foretages væsentlige forandringer i eksisterende bebyggelse. På sådanne
arealer må heller ikke indrettes sportspladser, kirkegårde, tankanlæg,
grusgrave eller andre anlæg af blivende art.
Stk. 4. Såfremt en bebyggelse m.v. ikke opføres med
jordlinien i fremtidig vejhøjde, må den ikke uden vejbestyrelsens samtykke
opføres i byggelinien eller vejlinien, men skal rykkes så meget længere
tilbage, som svarer til 2 gange højdeforskellen foruden den fornødne bredde
til passage, mindst 1 m.
§ 35. Til sikring af gennemførelsen af nye veje og
forlægninger af bestående veje, der er optaget på vejplan, og til sikring af
fri oversigt ved sådanne veje kan vejbestyrelsen træffe bestemmelse om, at
bebyggelse og de i § 34 i øvrigt omhandlede anlæg af blivende art skal holdes
bag byggelinier, der angives på en af vejbestyrelsen udarbejdet plan. Der kan
tillige træffes bestemmelse om vejens tilslutning til andre veje samt om, i
hvilket omfang der fra de tilstødende arealer vil blive direkte adgang til
vejen.
Stk. 2. Forinden bestemmelse træffes efter stk. 1 med
hensyn til hovedlandeveje eller landeveje, skal de kommunale myndigheder -
for så vidt angår hovedlandeveje tillige de amtskommunale myndigheder, i hvis
område vejen forløber - have adgang til at udtale sig.
§ 36. Når en vejs optagelse på vejplan er under
forberedelse efter reglerne i kapitel 3, eller byggelinier til sikring af
vejen er under udarbejdelse efter reglerne i § 35, kan vejbestyrelsen
nedlægge forbud mod, at der på en ejendom, der berøres af planlægningen,
foretages de foranstaltninger, der er omhandlet i § 34, stk. 3. Sådant forbud
kan kun nedlægges for et tidsrum af et år og kan ikke nedlægges mere end en
gang.
Stk. 2. Det påhviler en kommunalbestyrelse at indgive
indberetning til vedkommende vejbestyrelse, forinden der meddeles tilladelse
til et byggeri, der må antages at komme i strid med en vejlinie, der er
optaget på vejplan, men som ikke er sikret ved byggelinie. Såfremt
vejbestyrelsen ikke inden 2 måneder efter at have modtaget sådan underretning
nedlægger forbud i henhold til stk. 1 mod den påtænkte anvendelse af
ejendommen, kan byggetilladelse udfærdiges efter de sædvanlige regler.
§ 37. Om pålæg af byggelinier efter §§ 34 og 35 skal
der ske offentlig kundgørelse i stedlige blade efter vejbestyrelsens
bestemmelse, ligesom vejbestyrelsen skal sende meddelelse til de ejere og
brugere, hvis ejendomme direkte berøres af pålægget, og hvis adkomst fremgår
af tingbogen. I de i § 35 omhandlede tilfælde fremlægges den af
vejbestyrelsen udarbejdede plan på kommunekontoret i de kommuner, der berøres
af planen, eller på andet for beboerne bekvemt sted. Underretning sendes
endvidere til kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Byggeliniebestemmelser, som er offentligt
kundgjort, skal respekteres fra kundgørelsens dato såvel af ejendommenes
ejere og brugere som af panthavere og andre indehavere af rettigheder over
ejendomme, uanset hvornår deres rettigheder er erhvervet.
Stk. 3. Når de i § 4 fastsatte frister for klage er
udløbet, og afgørelse af klagerne er truffet, drager vejbestyrelsen omsorg
for tinglysning af byggeliniebestemmelserne med angivelse af deres hjemmel.
Stk. 4. Vejbestyrelsen skal på ejerens anmodning oplyse
denne om byggeliniernes beliggenhed på hans ejendom. Forinden byggearbejder
iværksættes enten på et til en offentlig vej grænsende areal, hvorpå der er
noteret bestemmelser i henhold til § 34, eller på et matrikelnummer, hvorpå
der er noteret bestemmelser i henhold til § 35, er bygherren pligtig til hos
vejbestyrelsen at indhente oplysning om, hvorvidt arbejdets udførelse vil
komme i strid med den trufne byggeliniebestemmelse.
§ 38. Såfremt ejeren af et areal, der er pålagt
byggelinier efter §§ 34 eller 35, afskæres fra en udnyttelse af arealet, der
er økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn til ejendommens beliggenhed
og øvrige beskaffenhed, og som svarer til den udnyttelse, der finder sted af
andre tilgrænsende eller omliggende arealer, kan ejeren begære arealet
overtaget af vejbestyrelsen mod erstatning. Udgør arealet kun en del af en
ejendom, finder bestemmelsen i § 51, stk. 3, tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Begæringen om overtagelse skal fremsættes inden
6 måneder efter, at ejeren har fået meddelelse om bestemmelserne, eller hvis
klage er indgivet, inden 6 måneder efter, at endelig afgørelse af klagen er
meddelt ejeren. Når særlige grunde foreligger, kan vejbestyrelsen tillade, at
begæring om overtagelse fremsættes efter udløbet af de nævnte frister.
Stk. 3. Afslår vejbestyrelsen ejerens begæring efter
stk. 1, eller opnås der ikke enighed om erstatningens størrelse, henvises
sagen til de taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57-58.
Stk. 4. Taksationsmyndighederne afgør, om ejerens krav
efter stk. 1 skal imødekommes, og fastsætter erstatning for arealets
overtagelse efter reglerne i § 51.
Hjørneafskæring
§ 39. Når en ejendoms grænser mod offentlig vej,
privat fællesvej eller udlagt privat fællesvej skærer hinanden under en
vinkel, der er mindre end 1350, skal det således fremkommende hjørne i
tilfælde af ny bebyggelse af grunden eller ombygning, der må sidestilles
hermed, afskæres med en linie der har en længde af mindst 5 m. For ældre
områder med overvejende sluttet bebyggelse kan det bestemmes, at liniens
længde nedsættes til 3 m.
Stk. 2. Stk. 1 gælder også for ejendomme, der
fremkommer eller ændres ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel,
når den pågældende ejendom støder op til et sådant hjørne.
Stk. 3. Når en ejendom ved udstykning eller
arealoverførsel får adgang ad en privat fællesvej eller udlagt privat
fællesvej, der støder til en anden privat fællesvej, en udlagt privat
fællesvej eller en offentlig vej på en sådan måde, at de sammenstødende
vejgrænser skærer hinanden under en vinkel, der er mindre end 1350, skal de
således fremkomne hjørner afskæres i overensstemmelse med reglerne i stk. 1.
Kravet om hjørneafskæring gælder kun den ejendom, hvorfra der sker udstykning
eller arealoverførsel, og kravet gælder ikke mark- eller skovarealer,
forudsat at der ikke sker ændring af disses anvendelse.
§ 40. Hjørneafskæring skal foretages således, at den
afskærende linie danner lige store vinkler med de to sammenstødende
vejgrænser.
Stk. 2. Foranstående bestemmelser finder kun anvendelse
i det omfang, hvori bestående bebyggelse ikke er til hinder for
hjørneafskæringen.
Stk. 3. I forbindelse med samlede vejudlæg inden for
større områder kan hjørneafskæringerne med samtykke fra vedkommende
vejmyndighed (for offentlige veje vejbestyrelse) udformes anderledes end
foran angivet.
Stk. 4. Afskårne hjørnearealer ved offentlig vej skal
anlægges som en del af vejarealet af den pågældende vejbestyrelse. Udgifterne
til eventuel fornøden hegnsflytning afholdes af vedkommende lodsejer.
Stk. 5. Afskårne hjørnearealer, der alene grænser til
privat fællesvej, skal anlægges som vej efter vedkommende vejmyndigheds
nærmere bestemmelse. Udgifterne hertil fordeles mellem de til vejen grænsende
grunde efter reglerne om fordeling af udgifter til private fællesveje.
Stk. 6. Bestemmelsen i § 38 finder tilsvarende
anvendelse ved hjørneafskæring.
§ 41. Hjørneafskæring som beskrevet i §§ 39 og 40 kan
i øvrigt af vedkommende kommunale vejmyndighed kræves gennemført ved
ekspropriation i overensstemmelse med reglerne i kapitel 5. Vedkommende
kommune udreder i så fald udgifter til hegnsflytning og arealets anlæg som
vej.
§ 42. Vejbestyrelsen kan meddele undtagelse fra og
ophæve bestemmelser truffet i medfør af §§ 34-35. For så vidt angår
bestemmelser truffet i medfør af § 35, skal vejbestyrelsen, når undtagelse
fra eller ophævelse af bestemmelserne i væsentlig grad vil berøre planerne
for vejens udbygning, forinden indhente udtalelse fra de myndigheder, der har
udtalt sig om byggeliniepålægget efter § 35, stk. 2.
Stk. 2. Vejbestyrelsen - for så vidt angår private
fællesveje vejmyndigheden - kan meddele undtagelse fra bestemmelserne i §§
39-40.
Kapitel 5
Ekspropriation og taksation
Ekspropriation
§ 43. Når almenvellet kræver det, kan vedkommende
vejbestyrelse iværksætte ekspropriation til offentlige vej- og stianlæg.
Det samme gælder til private vej- og stianlæg, når disse er nødvendiggjort
af
1) anlægsarbejder m.v. på offentlig vej, jf. stk. 2 og § 69,
2) beslutning eller bestemmelse om oprettelse eller benyttelse af adgange
til offentlig vej, jf. §§ 78-79, eller
3) beslutning om tilvejebringelse af vejadgang i forbindelse med
nedlæggelse af offentlige og almene veje, jf. kapitel 9.
Stk. 2. Ekspropriationen kan ske til nyanlæg, udvidelse
og ændring af bestående anlæg, til tilbehør og nødvendige supplerende
foranstaltninger, herunder parkeringspladser, vigepladser, rastepladser,
materielpladser, oplagspladser, støjafskærmende foranstaltninger,
faunapassager, erstatningsbiotoper og lignende foranstaltninger til
kompensation for et vejanlægs indgreb i naturtilstanden, beplantninger og
lignende, til fremskaffelse af vejmaterialer og fyld og til udlægning af
fyld. Ekspropriation kan endvidere ske af hensyn til udnyttelse, betjening,
sikring, synlighed, beskyttelse og drift på hensigtsmæssig måde, herunder til
sikring af oversigt over vejkryds eller vejsving, til nedlægning eller
spærring af bestående overkørsler, overgange og vej- og stitilslutninger samt
til retablering af de ved vejanlæg afbrudte forbindelser. Til
hovedlandevejsanlæg kan ekspropriation desuden ske til sådanne supplerende
anlæg, hvis beliggenhed umiddelbart i forbindelse med vejen skønnes af særlig
betydning for transporterne og rejselivet.
Stk. 3. Ved ekspropriationen kan der
1) erhverves ejendomsret til arealer, bygninger og indretninger, der er
fast knyttet til arealer eller bygninger, samt tilbehør hertil,
2) endeligt eller midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejernes
rådighed eller erhverves ret til at udøve en særlig råden over faste
ejendomme.
3) endeligt eller midlertidigt ske erhvervelse eller ophævelse af eller
foretages begrænsninger i brugsrettigheder, servitutrettigheder samt andre
rettigheder over faste ejendomme.
§ 44. Ved ekspropriation til erhvervelse af
ejendomsret bortfalder alle rettigheder til eller over det eksproprierede,
medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.
Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i § 43, stk. 3, nr.
2), skal de ved ekspropriation stiftede rettigheder over en fast ejendom
respekteres af indehaveren af alle andre rettigheder over ejendommen,
medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.
Forarbejder og undersøgelser
§ 45. Enhver grundejer skal tåle, at forberedende
opmålinger, nivellementer og andre tekniske forarbejder og undersøgelser, der
er nødvendige til gennemførelse af et anlæg, der er omhandlet i denne lov,
udføres af vejbestyrelsen på hans ejendom.
Stk. 2. Om foretagelse af de foranstaltninger, der er
nævnt i stk. 1, skal der mindst 2 uger forinden gives særskilt meddelelse til
ejere og brugere af vedkommende ejendom eller, hvis dette ikke er muligt, ske
offentliggørelse i et eller flere af de lokale blade.
Stk. 3. De skader og ulemper, der forvoldes ved
foranstaltningerne, skal erstattes, eventuelt i forbindelse med en
efterfølgende ekspropriation. I mangel af mindelig overenskomst om
erstatningens størrelse fastsættes denne efter reglerne i §§ 51-58.
Ekspropriationsmyndigheder
§ 46. Ekspropriation til hovedlandevejsanlæg sker
efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom.
Stk. 2. Når forholdene taler derfor, kan
trafikministeren dog bestemme, at ekspropriation og taksation skal ske ved
amtskommunal eller kommunal foranstaltning. Reglerne i dette kapitel finder i
givet fald anvendelse med de fornødne lempelser.
Stk. 3. Ekspropriation til amtskommunale og kommunale
vejanlæg sker efter reglerne i dette kapitel. Trafikministeren kan efter en
vejbestyrelses begæring tillade, at ekspropriation sker efter reglerne i lov
om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Ekspropriationens gennemførelse
Åstedsforretning
§ 47. Når en amtskommunal eller kommunal
vejbestyrelse vil søge de foranstaltninger, der er nævnt i § 43, gennemført
ved ekspropriation, skal den lade afholde en åstedsforretning.
Stk. 2. Til brug under åstedsforretningen udfærdiger
vejbestyrelsen en plan vedrørende ekspropriationens gennemførelse med
fortegnelse over ejere og brugere, der vil blive berørt af de
ekspropriationer, der er nødvendige for at gennemføre de påtænkte
foranstaltninger. Materialet skal indeholde oplysning om den omtrentlige
størrelse af de berørte arealer og en kort angivelse af de ændringer i de
bestående forhold, foranstaltningerne vil medføre for ejendommene
(arealfortegnelse med ekspropriationsplan).
Stk. 3. Vejbestyrelsen skal med mindst 2 ugers varsel
offentliggøre tid og sted for åstedsforretningens afholdelse i stedlige blade
efter vejbestyrelsens bestemmelse. Offentliggørelsen tjener til underretning
for enhver, der som ejer, bruger, panthaver eller i en hvilken som helst
anden egenskab har en retlig interesse at varetage i anledning af
ekspropriationen. Arealfortegnelse med ekspropriationsplan skal i mindst 2
uger før åstedsforretningens afholdelse ligge til eftersyn på det stedlige
kommunekontor eller andet for beboerne tilgængeligt sted, og
offentliggørelsen skal indeholde oplysning herom.
Stk. 4. Til åstedsforretningen indvarsler
vejbestyrelsen med mindst 2 ugers varsel ejere og brugere ifølge
arealfortegnelsen ved brev, for så vidt fornødne oplysninger om adresser m.v.
kan fremskaffes. På samme måde skal andre, der ifølge de foreliggende
oplysninger må skønnes at have en retlig interesse at varetage i anledning af
den påtænkte ekspropriation eller af foranstaltningerne, indvarsles.
Indvarslingen skal indeholde oplysning om, hvor ekspropriationsplan er
fremlagt, og om indholdet af bestemmelsen i § 48, stk. 3. Den del af
arealfortegnelsen, der vedrører den pågældende ejers eller brugers ejendom,
skal medfølge.
§ 48. I åstedsforretningen skal deltage mindst et
medlem af det amtsråd eller den kommunalbestyrelse, der er vejbestyrelse, og
et medlem af dette kommunale råd leder forretningen. Om det ved forretningen
passerede føres en protokol.
Stk. 2. Ved åstedsforretningen skal der redegøres for
den påtænkte ekspropriation og dennes nærmere omfang, herunder over for hver
enkelt fremmødt påvises, hvorledes de påtænkte foranstaltninger vil berøre
hans ejendom eller rettigheder, hvorledes adgangsforhold agtes ordnet, og
hvilken ordning der agtes truffet med hensyn til afskårne arealer. Disse skal
så vidt muligt søges mageskiftet. Vejbestyrelsens repræsentant kan under
åstedsforretningen fremsætte forslag til erstatningens fastsættelse med
angivelse af de erstatningsposter, som dette omfatter. Forslag herom
fremsættes under forbehold af ekspropriationens fremme og af vejbestyrelsens
tiltræden.
Stk. 3. Ejere, brugere og andre, der direkte eller
indirekte berøres af ekspropriationen, har adgang til under
åstedsforretningen eller inden for en frist af 3 uger efter denne at
fremkomme med bemærkninger til de planlagte foranstaltninger, herunder til at
fremsætte forslag til ændringer, ligesom de har adgang til at fremføre de
synspunkter, de finder bør have indflydelse på erstatningens fastsættelse.
Stk. 4. Såfremt der under åstedsforretningen træffes
aftale om erstatningens størrelse eller andre forhold i forbindelse med den
påtænkte ekspropriation, skal aftalen indføres i protokollen med angivelse
af, at aftalen er indgået under forbehold af ekspropriationens fremme på det
under åstedsforretningen foreliggende grundlag og under forbehold af
vejbestyrelsens tiltræden.
Ekspropriationsbeslutning
§ 49. Når den i § 48, stk. 3, nævnte frist er
udløbet, træffer vejbestyrelsen på grundlag af det fremkomne beslutning om,
hvorvidt og i bekræftende fald hvorledes ekspropriationen og
foranstaltningerne skal gennemføres. Beslutning om ekspropriationens
gennemførelse kan dog træffes inden udløbet af den nævnte frist, såfremt
ekspropriationsindgrebet må anses for ubetydeligt i forhold til de berørte
ejendommes størrelse og værdi, og der under åstedsforretningen opnås
tiltrædelse af de planlagte foranstaltninger fra samtlige ejere og brugere og
andre, der direkte eller indirekte berøres af foranstaltningerne.
Stk. 2. Meddelelse om ekspropriationsbeslutningens
indhold og om foranstaltningernes gennemførelse tillige med udskrift af
eventuelle i åstedsprotokollen indførte og af vejbestyrelsen tiltrådte
aftaler tilsendes ved brev ejere og brugere, andre erstatningsberettigede
samt andre retligt interesserede, der har givet møde under
åstedsforretningen. Meddelelsen skal i forhold til hver enkelt indeholde
oplysning om, hvilke indskrænkninger der sker i hans rettigheder ved
ekspropriationen, samt oplysning om adgangen til at påklage
ekspropriationsbeslutningen og om fristen herfor. Eventuelt revideret
arealfortegnelse skal medfølge.
Stk. 3. Såfremt der ikke, inden vejbestyrelsen i medfør
af stk. 1 træffer bestemmelse om ekspropriationens gennemførelse, er indgået
aftale om erstatningens størrelse, eller såfremt sådan aftale ikke tiltrædes
af vejbestyrelsen, kan vejbestyrelsen i forbindelse med meddelelsen efter
stk. 2 fremsætte forslag til erstatningens fastsættelse med angivelse af de
erstatningsposter, dette omfatter. Meddelelsen efter stk. 2 skal i givet fald
indeholde oplysning om, at erstatningen vil blive fastsat af
taksationsmyndighederne, hvis erstatningsforslaget ikke antages inden en af
vejbestyrelsen fastsat frist på ikke under 4 uger fra modtagelsen.
Tilsvarende oplysning om sagens indbringelse for taksationsmyndighederne skal
gives, hvis skriftligt erstatningsforslag ikke fremsættes.
§ 50. (Ophævet).
Erstatningens fastsættelse
§ 51. Erstatningen i anledning af gennemførelsen af
de foranstaltninger, der er omhandlet i §§ 43 og 45, fastsættes efter
lovgivningens almindelige regler.
Stk. 2. Ved erstatningens fastsættelse bliver heri at
afkorte den forøgelse i værdi, som den tilbageblivende ejendom skønnes at
opnå. Som følge heraf kan erstatningen helt bortfalde, når den af
vejbestyrelsen påtænkte foranstaltning skønnes at ville medføre større fordel
for ejeren end det tab, der påføres ham ved foranstaltningen.
Stk. 3. I tilfælde, hvor ekspropriation af en del af en
ejendom medfører, at den tilbageblivende del af ejendommen bliver så lille
eller således beskaffen, at den ikke skønnes hensigtsmæssigt at kunne bevares
som selvstændig ejendom eller udnyttes på rimelig måde, kan ejeren kræve hele
ejendommen afstået. Under tilsvarende omstændigheder kan ejeren kræve
afståelse af en del af ejendommen, når denne del bliver afskåret ved en
vejlinie.
Stk. 4. Hvis erstatningen for en ejendoms
værdiforringelse må skønnes at komme til at stå i åbenbart misforhold til
restejendommens værdi, kan vejbestyrelsen kræve hele ejendommen afstået.
Stk. 5. Arealer, der afskæres ved en vejlinie, og som
ikke kan magelægges, kan af vejbestyrelsen kræves afstået, hvis erstatningen
for deres værdiforringelse eller bekostningen ved at tilvejebringe adgang til
dem må skønnes at komme til at stå i åbenbart misforhold til arealernes
værdi.
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 3-5 finder med de
fornødne lempelser anvendelse, når der foretages ekspropriation i de
tilfælde, der er nævnt i § 43, stk. 3, nr. 2) og nr. 3).
Stk. 7. I mangel af almindelig overenskomst med
vejbestyrelsen i de tilfælde, der er nævnt i stk. 3-6, træffes afgørelsen af
taksationsmyndighederne, jf. §§ 57-58.
Taksation
§ 52. Såfremt mindelig overenskomst om erstatningens
størrelse ikke er opnået senest 8 uger efter den i § 49, stk. 1, omhandlede
beslutning om ekspropriation eller, hvis ekspropriationsbeslutningen er
påklaget, senest 4 uger efter endelig afgørelse af klagen, påhviler det
vejbestyrelsen at indbringe erstatningsspørgsmålet for vedkommende
taksationskommission til afgørelse, jf. § 57.
§ 53. Til taksationsforretningen indvarsles parterne
ved brev med mindst 2 ugers varsel.
Stk. 2. Kommissionen gør de fremmødte bekendt med de om
sagen foreliggende oplysninger, hvorefter parterne har adgang til over for
kommissionen at redegøre for de synspunkter, der efter deres formening bør
have indflydelse på erstatningens fastsættelse.
Stk. 3. Taksationskommissionen kan uanset de påstande,
der er nedlagt for denne, tage stilling til ethvert spørgsmål om erstatningen
under forudsætning af, at parterne har haft lejlighed til at fremkomme med
deres bemærkninger dertil.
Stk. 4. Taksationskommissionens kendelse skal i
fornødent omfang være ledsaget af grunde og angive kommissionens stilling til
de omstændigheder, parterne har påberåbt sig. I kendelsen angives det
afståedes værdi i handel og vandel eller ved rådighedsindskrænkninger den
forringelse, der herved sker i denne værdi. Såfremt der påføres ejeren eller
andre ulemper, angives erstatningen herfor som en særlig post.
Stk. 5. En erstatningsfastsættelse kan, når ganske
særlige omstændigheder tilsiger det, ske på vilkår, der nærmere angives i
kendelsen, eller udsættes, dog ikke længere end til anlæggets fuldførelse.
Erstatning for arealafståelse skal altid fastsættes straks, såfremt ejeren
begærer det.
Stk. 6. Udskrift af kendelsen tilsendes parterne ved
brev, der skal indeholde oplysning om adgangen til at indbringe kendelsen for
vedkommende overtaksationskommission og om fristen herfor, jf. § 54.
Overtaksation
§ 54. Kendelse afsagt af en taksationskommission kan
indbringes for vedkommende overtaksationskommission, jf. § 58. Afsiges
kendelse i møde, hvor parterne er til stede, kan indbringelsen ske ved
erklæring til kommissionens protokol. I øvrigt må indbringelsen ske ved
skriftlig begæring til taksationskommissionens formand senest 3 uger efter,
at udskrift af taksationskommissionens kendelse er parten i hænde. Når der er
særlig grund dertil, kan overtaksationskommissionens formand dog efter forud
indhentet erklæring fra den anden part tillade, at en sag indbringes for
overtaksationskommissionen, uanset at begæring er fremkommet efter udløbet af
den nævnte frist.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 53, stk. 1-5, finder med
fornødne lempelser anvendelse for overtaksationskommissionens sagsbehandling.
Udskrift af kendelsen tilsendes parterne.
§ 55. Udskrift af kendelse afsagt af en taksations-
eller overtaksationskommission tilsendes enhver, der har retlig interesse
heri og fremsætter begæring derom.
§ 56. Rejses der krav om erstatning i forbindelse med
gennemførelse af en ekspropriation af nogen, der ikke er omfattet af
ekspropriationen, og er erstatningsspørgsmål vedrørende ekspropriationen i
forvejen indbragt for taksationsmyndighederne, skal vejbestyrelsen efter
begæring fra den pågældende forelægge spørgsmålet for taksationskommissionen,
som kan optage sagen til påkendelse, hvis den finder sagen egnet til
behandling for kommissionen. Hvis sagen optages til realitetsbehandling,
finder bestemmelserne i §§ 51-55 anvendelse med de fornødne lempelser.
Taksationsmyndigheder
§ 57. Til afgørelse af erstatningsspørgsmålet, jf. §
52, nedsætter trafikministeren en eller om fornødent flere
taksationskommissioner for hver amtsrådskreds samt for Københavns og
Frederiksberg kommuner.
Stk. 2. En taksationskommission består af en af
trafikministeren udnævnt formand, der skal være underretsdommer eller
dommerfuldmægtig, samt 2 andre medlemmer, der af formanden udtages for den
enkelte taksationsforretning blandt de for amtsrådskredsen dertil udpegede
personer, jf. stk. 3.
Stk. 3. I hver amtsrådskreds udpeger amtsrådet 24
personer, der for amtsrådets funktionstid optages på en liste over medlemmer
af taksationskommissionen eller taksationskommissionerne i amtsrådskredsen.
Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser udpeger for deres
funktionstid henholdsvis 18 og 4 personer til optagelse på listen for
Københavns amtsrådskreds.
§ 58. Trafikministeren nedsætter
overtaksationskommissioner til i overensstemmelse med § 54 at efterprøve de
afgørelser, der er truffet af taksationskommissionerne. Ministeren fastsætter
overtaksationskommissionernes forretningsområder.
Stk. 2. En overtaksationskommission består af en af
trafikministeren udnævnt formand, der skal opfylde betingelserne for at være
landsdommer, og 2 faste medlemmer med suppleanter. Formanden, medlemmerne og
suppleanterne udpeges af ministeren for en 6-årig periode. I hver sag
tiltrædes overtaksationskommissionen desuden af 2 medlemmer, der udtages af
formanden blandt de for amtsrådskredsen dertil udpegede personer, jf. stk. 3.
Stk. 3. I hver amtsrådskreds udpeger amtsrådet 12
personer, der for amtsrådets funktionstid optages på en liste over medlemmer
af overtaksationskommissionen i amtsrådskredsen. Københavns og Frederiksberg
kommunalbestyrelser udpeger for deres funktionstid henholdsvis 10 og 2
personer til optagelse på listen for Københavns amtsrådskreds.
§ 59. Til bistand for taksations- og
overtaksationskommissioner udpeger vedkommende vejbestyrelse en
landinspektør.
Stk. 2. Taksationskommissionen og
overtaksationskommissionen kan tilkalde særlige sagkyndige til at afgive
vejledende udtalelser. Vederlag til de sagkyndige fastsættes af kommissionen.
§ 60. Medlemmer af taksations- og
overtaksationskommissioner skal have behørig indsigt i vurdering af
ejendomme.
Stk. 2. Ingen kan som medlem, landinspektør eller
sagkyndig deltage i behandlingen af spørgsmål for en taksations- eller
overtaksationskommission, når
1) vedkommende er interesseret i udfaldet,
2) vedkommende er beslægtet eller besvogret i op- eller nedstigende linie
eller i sidelinie så nær som søskendebørn med nogen, der er interesseret i
udfaldet eller er de pågældendes ægtefælle, værge, adoptiv- eller plejefader
eller -moder, adoptiv- eller plejebarn,
3) vedkommende er medlem af den vejbestyrelse, der har truffet beslutning
om ekspropriation,
4) der i øvrigt foreligger omstændigheder, der er egnet til at vække
tvivl om vedkommendes upartiskhed.
Stk. 3. Ingen kan deltage som medlem eller tilkaldes
som sagkyndig i en sag for en overtaksationskommission, når han har medvirket
ved sagens behandling for vedkommende taksationskommission.
Stk. 4. Den, for hvis vedkommende inhabilitetsgrunde
foreligger, skal snarest muligt og inden forhandlingernes påbegyndelse give
kommissionens formand meddelelse herom. Hvis en af sagens parter gør
gældende, at inhabilitetsgrunde foreligger, skal den anden part have adgang
til at udtale sig herom, før afgørelse træffes.
§ 61. Når en part til varetagelse af sine interesser
over for vejbestyrelsen under sagens behandling har afholdt nødvendige
udgifter til sagkyndig bistand, herunder til advokat, revisor m.v., kan
vedkommende kommission pålægge vejbestyrelsen at udrede en passende
godtgørelse herfor.
§ 62. Taksations- og overtaksationskommissioner kan
med trafikministerens godkendelse antage sekretærhjælp. Ministeren fastsætter
regler for vederlag til formænd og sekretærer for kommissioner samt til
kommissionsmedlemmer. Vederlag kan fastsættes i form af forud bestemte faste
beløb.
Stk. 2. Udgift til vederlag til formænd og sekretærer
afholdes af statskassen, medens alle andre udgifter ved kommissionernes
virksomhed afholdes af vedkommende vejbestyrelse.
Erstatningens udbetaling
§ 63. Erstatningsbeløbene forrentes fra datoen for
den beslutning om ekspropriationens gennemførelse, der er nævnt i § 49, stk.
1. Et andet begyndelsestidspunkt kan dog fastsættes, når omstændighederne
taler derfor. Forrentning sker med en årlig rente, der svarer til den
diskonto, der er fastsat af Danmarks Nationalbank på tidspunktet for
ekspropriationsbeslutningen.
§ 64. Vejbestyrelsen skal udbetale erstatninger uden
unødigt ophold. Panthavere og indehavere af andre rettigheder, hvis ret er
tinglyst, før ekspropriationen er tinglyst, kan i prioritetsorden kræve
erstatningen udbetalt til sig. Vejbestyrelsen skal inden udbetalingen skaffe
oplyst, om sådanne krav fremsættes af rettighedshavere, hvis adresser kan
oplyses af tinglysningsdommeren.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan
erstatningsbeløb dog udbetales til ejendommens ejer uden samtykke fra
panthavere eller andre rettighedshavere, når vejbestyrelsen skønner, at
ekspropriationen i forhold til ejendommens størrelse og værdi er ubetydelig
og ikke indebærer nogen fare for pantesikkerheden.
Søgsmål
§ 65. Søgsmål om ekspropriation efter denne lov
behandles i første instans ved landsret. Sagen anlægges ved den ret, under
hvilken vedkommende ejendom er beliggende. Søgsmål skal være anlagt inden 6
måneder efter, at afgørelsen er meddelt.
Stk. 2. Afgørelser, der kan efterprøves ifølge reglerne
i §§ 4 og 54, kan ikke indbringes for domstolene, før denne prøvelsesmulighed
er udnyttet.
§ 66. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler
for ekspropriationssagers behandling og for taksations- og
overtaksationskommissioners forretningsgang.
Stk. 2. Boligministeren, henholdsvis justitsministeren,
kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved matrikulære, henholdsvis
tinglysningsmæssige, berigtigelser, der foranlediges af ekspropriationer, der
er omfattet af denne lov.
§ 67. Dokumenter, udskrifter og attester m.v., der
udfærdiges i forbindelse med ekspropriationer efter denne lov, fritages for
stempelafgifter til det offentlige.
Kapitel 6
Adgangsforhold til offentlige veje
§ 68. Ved overkørsel forstås i denne lov adgang til
offentlig vej for kørende færdsel fra tilgrænsende ejendomme eller fra
private fællesveje.
Stk. 2. Ved overgang forstås i denne lov adgang til
offentlig vej for gående færdsel fra tilgrænsende ejendomme eller fra private
fællesstier.
Stk. 3. Ved vej- eller stitilslutning forstås i denne
lov tilslutning til offentlig vej for offentlige veje eller stier.
Adgangsforhold i forbindelse med anlæg eller ombygning af offentlige
veje
§ 69. Ved nye vejanlæg og ved ombygning af bestående
veje skal vejbestyrelsen træffe bestemmelse om, hvorvidt og i bekræftende
fald i hvilket omfang, der kan tillades adgang til vejen fra de tilgrænsende
ejendomme. Afbryder vejanlægget en ejendoms hidtidige adgang til det
offentlige vejnet eller til en del af ejendommen, skal vejbestyrelsen så vidt
muligt sikre ejendommen anden fornøden vejforbindelse.
Stk. 2. Etableres der ikke fornøden forbindelse til
offentlig vej eller til afskårne dele af ejendommen, har ejendommens ejer
eller bruger ret til erstatning efter reglerne i §§ 51-58. Ved bedømmelsen
af, om der er etableret fornøden vejforbindelse, skal der ikke tages hensyn
til, at de ændrede adgangsforhold giver ejendommen en mere afsides
beliggenhed i forhold til offentlig vej, til en bebyggelse eller en
lokalitet, helt eller delvis afskærer en ejendom fra dens hidtidige
kundekreds eller påfører ejendommen fremtidige udgifter til istandsættelse,
vedligeholdelse eller renholdelse af vej.
Stk. 3. Afskæres enhver adgang til ejendommen eller en
del af denne, uden at der tilvejebringes anden adgang til offentlig vej,
påhviler det vejbestyrelsen at overtage ejendommen helt eller delvis mod
erstatning efter reglerne i §§ 51-58.
Anlæg af nye adgange til offentlig vej
§ 70. Overkørsler og overgange og tilslutninger for
veje og stier til offentlig vej må ikke etableres uden vejbestyrelsens
tilladelse.
Stk. 2. Etableres der til en offentlig vej adgang som
nævnt i stk. 1 i mindre afstand end 100 m - i bymæssige bebyggelser dog i
mindre afstand end 50 m - fra hovedlandevej eller landevej, skal tilladelse
tillige indhentes fra vejbestyrelsen for hovedlandevejen eller landevejen.
Stk. 3. Skønnes det påkrævet af vejtekniske eller
færdselsmæssige grunde, kan vejbestyrelsen som betingelse for tilladelse
efter stk. 1 og 2 stille krav med hensyn til den nærmere placering,
udformning og anvendelse af de adgange, der er nævnt i stk. 1, herunder om
adgangens bredde, om fri oversigt over hjørnearealer, om arten og omfanget af
færdslen ad den pågældende adgang og om flere ejendommes benyttelse af samme
adgang. Vejbestyrelsen kan ligeledes gøre tilladelsen betinget af, at den
offentlige vej under hensyn til de ændrede trafikale forhold ombygges med
midterrabat, kanalisering, lyssignal og lignende. Vejbestyrelsen kan kræve,
at udgifterne ved de fornævnte foranstaltninger helt eller delvis afholdes af
vejbestyrelsen for den vej eller sti, der tilsluttes den offentlige vej,
eller for så vidt angår overkørsel eller overgang, i særlige tilfælde af
vedkommende ejer eller bruger. Vejbestyrelsen kan kræve selv at forestå de i
dette stykke omhandlede foranstaltninger mod godtgørelse af udgifterne
herved.
Benyttelse af bestående adgange til offentlig vej
§ 71. Overkørsler og overgange til offentlig vej må
ikke uden vejbestyrelsens tilladelse benyttes til adgang for andre ejendomme
end dem, for hvilke de er anlagt.
Stk. 2. Ønskes en overkørsel, som er anlagt alene med
henblik på den færdsel, der er fornøden for jordens landbrugsmæssige drift
(markoverkørsel), benyttet til anden færdsel, udkræves vejbestyrelsens
tilladelse.
Stk. 3. En bestående overkørsel eller overgang må ikke
uden vejbestyrelsens tilladelse benyttes for ejendomme, der fremkommer eller
ændres ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel.
Stk. 4. Ind- og udkørsel uden for de godkendte
overkørsler og vejtilslutninger må ikke finde sted uden vejbestyrelsens
tilladelse.
Stk. 5. Når benyttelse af adgang, som nævnt i stk. 1-4,
ønskes ved offentlig vej i mindre afstand end 100 m - i bymæssig bebyggelse
dog i mindre afstand end 50 m - fra hovedlandevej eller landevej, skal
tilladelse tillige indhentes fra vejbestyrelsen for hovedlandevejen eller
landevejen.
Stk. 6. Tilladelse efter stk. 1-5 kan betinges som
nævnt i § 70, stk. 3.
Adgangsbestemmelser
§ 72. For samtlige hovedlandeveje og landeveje samt
sådanne kommuneveje, som skønnes af særlig betydning for den gennemgående
færdsel, træffes efter reglerne i § 73 bestemmelse om, hvilke varige
begrænsninger der skal gælde med hensyn til tilslutning af nye veje og stier,
anlæg af nye overkørsler og overgange - i almindelighed bortset fra
markoverkørsler - samt med hensyn til adgangen til vejen i øvrigt, herunder
benyttelse af bestående adgange (adgangsbestemmelser).
§ 73. Adgangsbestemmelserne fastsættes af
vejbestyrelsen.
Stk. 2. Ved overvejelser om fastsættelse af
adgangsbestemmelser for en vej skal der tages hensyn til på den ene side, at
vejen skal kunne tjene som en i sikkerhedsmæssig og trafikal henseende
tilfredsstillende færdselsåre og på den anden side til den bebyggelse, der
allerede har fundet sted langs vejen, samt til foreliggende
planlægningsmæssige dispositioner.
Stk. 3. Forinden adgangsbestemmelser fastsættes, skal
vejbestyrelsen forhandle med de myndigheder, der udarbejder region- og
kommuneplan for området.
Stk. 4. Er der uenighed mellem vejbestyrelsen og en af
de myndigheder, der er nævnt i stk. 3, om, hvorvidt der for en vejstrækning
skal fastsættes adgangsbestemmelser, eller om disses nærmere indhold, afgøres
tvisten af trafikministeren efter forhandling med miljøministeren.
Kundgørelse
§ 74. Om fastsættelse af adgangsbestemmelser efter §§
72-73 udfærdiger vejbestyrelsen kundgørelse i Statstidende og i stedlige
blade. I kundgørelsen angives, hvor der kan fås oplysning om bestemmelsernes
indhold. Samtidig skal underretning om adgangsbestemmelsernes indhold gives
til de myndigheder, der er nævnt i § 73, stk. 3.
Stk. 2. Adgangsbestemmelser, hvorom kundgørelse er
optaget i Statstidende, skal respekteres såvel af ejere og brugere, som
berøres af adgangsbestemmelserne, som af panthavere og andre indehavere af
rettigheder over disse ejendomme, uanset hvornår deres rettigheder er
erhvervet.
Underretning. Indsigelser. Tinglysning
§ 75. Vejbestyrelsen skal snarest muligt og senest
inden 6 måneder fra kundgørelsen underrette så vidt muligt enhver ejer og
bruger af ejendomme, der må skønnes at blive berørt af adgangsbestemmelserne
om de adgangsbestemmelser, der er fastsat for den enkelte ejendom.
Stk. 2. I underretningen skal der angives en frist på
ikke under 6 måneder fra modtagelsen for over for vejbestyrelsen at fremsætte
indsigelser med hensyn til den adgangsret, der er tillagt en ejendom.
Underretningen skal endvidere indeholde oplysning om indholdet af § 78.
Stk. 3. Vejbestyrelsen foranlediger
adgangsbestemmelserne tinglyst på de ejendomme, der må skønnes at blive
berørt af bestemmelserne.
Berigtigelser
§ 76. Når den frist, der er fastsat efter § 75, stk.
2, er udløbet, foretager vejbestyrelsen eventuelle berigtigelser af de
fastsatte adgangsbestemmelser.
Ændring og ophævelse af adgangsbestemmelser
§ 77. Vejbestyrelsen kan til enhver tid ændre eller
ophæve adgangsbestemmelserne efter reglerne i § 73.
Overtagelse af areal
§ 78. Såfremt ejeren af et areal som følge af
beslutninger og bestemmelser truffet i medfør af §§ 70-73 afskæres fra en
udnyttelse af arealet, der er økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn
til ejendommens beliggenhed og øvrige beskaffenhed, og som svarer til den
udnyttelse, der finder sted af andre tilgrænsende eller omliggende arealer,
kan ejeren begære arealet overtaget helt eller delvis af vejbestyrelsen,
medmindre vejbestyrelsen kan anvise anden fornøden adgang til arealet.
Stk. 2. Begæringen om overtagelse skal fremsættes inden
6 måneder efter, at ejeren har fået underretning om beslutningen eller
bestemmelserne, eller hvis indsigelse er fremsat efter § 75, stk. 2, eller
klage indbragt efter § 4, inden 6 måneder efter, at ejeren har modtaget
underretning om afgørelsen af indsigelsen eller klagen. Når særlige grunde
foreligger, kan vejbestyrelsen tillade, at begæring om overtagelse fremsættes
efter udløbet af de nævnte frister.
§ 79. Såfremt vejbestyrelsen finder, at et krav efter
§ 78 er berettiget, skal den udarbejde forslag til tilvejebringelse af anden
passende adgang til arealet eller fremsætte tilbud om erstatning for arealets
overtagelse.
Stk. 2. Finder vejbestyrelsen kravet uberettiget, eller
opnås der ikke mellem vejbestyrelsen og ejeren enighed om de foreslåede
ændrede adgangsforhold eller om det tilbudte erstatningsbeløb, henvises sagen
til de taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57-58.
Stk. 3. Taksationsmyndighederne afgør, om ejerens krav
efter § 78 må anses for berettiget, og i bekræftende fald, om det af
vejbestyrelsen eventuelt fremsatte forslag til ændrede adgangsforhold er
tilfredsstillende. Er dette ikke tilfældet, fastsætter
taksationsmyndighederne erstatning for arealets overtagelse efter reglerne i
§ 51, jf. §§ 53-55.
Meddelelse af undtagelser fra adgangsbestemmelser
§ 80. Undtagelse fra de kundgjorte
adgangsbestemmelser kan gøres, når vægtige grunde taler derfor, og det
skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger til grund for
adgangsbestemmelserne.
Stk. 2. Undtagelser meddeles af vejbestyrelsen.
§ 81. (Ophævet).
§ 82. Indtil der er fastsat adgangsbestemmelser efter
§§ 72-73, kan vejbestyrelsen kræve, at udstykning, matrikulering eller
arealoverførsel, hvor den nye ejendom eller det overførte areal grænser til
en offentlig vej, eller optagelse på matrikelkortet af en ny vej i
tilslutning til en offentlig vej udskydes i indtil et år.
§ 83. Boligministeren, henholdsvis justitsministeren,
kan fastsætte nærmere regler om matrikulære berigtigelser henholdsvis
tinglysningsmæssige berigtigelser, der er foranlediget af bestemmelserne i
dette kapitel.
Kapitel 7
Forholdet til jernbaner
§ 84. Trafikministeren kan efter indhentet erklæring
fra vedkommende jernbanestyrelse og vejbestyrelse pålægge jernbanestyrelsen
eller vejbestyrelsen at anlægge eller udbygge viadukter til sikring af
færdslen ved krydsninger mellem jernbane og vej. Udgifterne herved afholdes
af statskassen.
Stk. 2. For så vidt anlæg eller udbygning af en sådan
viadukt måtte medføre fremtidige lettelser i jernbanens årlige udgifter,
afholder jernbanen dog et beløb, der svarer til den kapitaliserede værdi af
udgiftsbesparelsen og andre indvundne fordele. Såfremt enighed ikke opnås om
beløbets størrelse, fastsættes dette af ministeren.
§ 85. Trafikministeren fastsætter efter forhandling
med justitsministeren nærmere regler for sikkerhedsforanstaltninger ved
krydsninger mellem jernbaner og veje, der er åbne for almindelig færdsel,
herunder regler for oversigtsarealer, lyssignaler og automatiske bomanlæg.
§ 86. Forslag til nye eller ændrede
sikkerhedsforanstaltninger ved krydsninger mellem jernbane og veje, der er
åbne for almindelig færdsel, skal forelægges for trafikministeren til
godkendelse. Forslag udarbejdes af vejbestyrelsen eller vejmyndigheden efter
forhandling med vedkommende jernbanestyrelse og politi.
Stk. 2. Trafikministeren kan efter indhentet udtalelse
fra vedkommende vejbestyrelse, henholdsvis vejmyndighed, og jernbanestyrelse
pålægge vejbestyrelse henholdsvis vejmyndighed, eller jernbanestyrelse at
etablere nye sikkerhedsforanstaltninger i de krydsninger, der er nævnt i stk.
1, eller at forbedre bestående sikkerhedsforanstaltninger.
Stk. 3. Trafikministeren kan efter indhentet udtalelse
fra de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, tillade, at
sikkerhedsforanstaltningerne i krydsninger, der er omtalt i stk. 1, gøres
mindre omfattende, såfremt trafikudviklingen i krydset gør dette forsvarligt.
Stk. 4. Udgifter til etablering, drift og
vedligeholdelse af sikkerhedsforanstaltninger afholdes af statskassen.
Stk. 5. Reglen i stk. 4 finder ikke anvendelse, når
sikkerhedsforanstaltningerne eller forbedringerne af disse er forårsaget af
nye anlægsarbejder på vej- eller banenettet, eller når omfanget af de
foranstaltninger, der hidtil er betalt af vejbestyrelse, henholdsvis
vejmyndighed, eller jernbanestyrelse, reduceres. I disse tilfælde betales
anlæg, drift og vedligeholdelse af vedkommende vejbestyrelse, henholdsvis
vejmyndighed, eller jernbanestyrelse.
§ 87. Efter indstilling fra vedkommende
jernbanestyrelse kan trafikministeren tillade, at den jernbanen enten ved
lovgivning eller i øvrigt pålagte forpligtelse til bevogtning af krydsninger
med veje, der er åbne for almindelig færdsel, ophæves på betingelse af, at
der af jernbanen opsættes lyssignalanlæg. Afløsning af manuelt betjente bomme
med automatisk virkende bomanlæg anses ikke for ophævelse af ovennævnte
bevogtning. Udgifterne ved anlæg, vedligeholdelse og drift af de pågældende
sikkerhedsforanstaltninger udredes i deres helhed af vedkommende jernbane.
Kapitel 8
Udskillelse af vejareal i matriklen. Hævd
§ 88. Vejmyndighedernes ejendomsret til nyerhvervede
vejarealer skal sikres ved arealernes udskillelse i matriklen.
Stk. 2. Hævd kan ikke vindes over offentlige veje, hvis
arealer er udskilt i matriklen.
§ 89. Det påhviler vejbestyrelserne at drage omsorg
for, at samtlige hovedlandeveje, landeveje og kommuneveje udskilles i
matriklen som offentlige vejarealer, medmindre særlige forhold gør sig
gældende.
Stk. 2. Nedlægges en vej som offentlig, skal
vejbestyrelsen foranledige fornøden ændring i matriklen foretaget.
Stk. 3. Trafikministeren kan efter forhandling med
boligministeren fastsætte nærmere regler for vejarealers udskillelse og
ændring i matriklen.
Kapitel 9
Nedlæggelse af offenlige og almene veje
Offentlige veje
§ 90. Når der efter reglerne i kapitel 2 er truffet
beslutning om nedlæggelse af en offentlig vej, og vejen ikke opretholdes som
offentlig under anden vejbestyrelse, skal vejbestyrelsen træffe beslutning
om, hvorvidt vejen skal opretholdes som privat adgangsvej for en enkelt
ejendom, som privat fællesvej for flere ejendomme eller udgå som
færdselsareal.
Stk. 2. Vejen skal opretholdes helt eller delvis som
vej, hvis den efter matrikelkortet er eneste adgangsvej til en ejendom eller
nogen af dens lodder, og der ikke samtidig etableres anden vejadgang, eller
hvis vejen i øvrigt er af vigtighed for en ejendom.
Stk. 3. Såfremt vejen opretholdes som privat vej for en
enkelt ejendom, kan vejbestyrelsen tilpligte ejeren af denne at overtage
vejarealet. § 91, stk. 5, finder tilsvarenden anvendelse.
Stk. 4. Såfremt vejen fremtidig skal være privat
fællesvej, skal vejbestyrelsen træffe bestemmelse om, for hvilke ejendomme
vejen skal tjene som færdselsareal, og om, hvem der fremtidig skal være ejer
af vejarealet. Bestemmelser om vejret og adkomst til vejen skal tinglyses ved
vejbestyrelsens foranstaltning.
Stk. 5. Vejbestyrelsens beslutninger efter stk. 1-4
skal kundgøres i de stedlige blade efter vejbestyrelsens bestemmelse. Ejere
og brugere af ejendomme, der må skønnes at blive berørt af beslutningen, skal
samtidig underrettes om denne. Kundgørelsen m.v. skal indeholde oplysning om
bestemmelserne i stk. 2 og 6 samt § 91.
Stk. 6. Agtes vejen eller dele af denne ikke opretholdt
som privat, skal der gives en frist på mindst 8 uger til over for
vejbestyrelsen at fremsætte krav om, at vejen bør opretholdes i medfør af
stk. 2. Afviser vejbestyrelsen krav herom, kan afgørelsen kræves indbragt for
de i §§ 57-58 nævnte taksationsmyndigheder inden 8 uger efter, at afgørelsen
er meddelt den pågældende.
Stk. 7. Beslutning om, at en offentlig vej skal
nedlægges og overgå til privat, kan ikke begrunde erstatningskrav over for
vejbestyrelsen.
§ 91. Såfremt der ikke i medfør af § 90 træffes
bestemmelse om opretholdelse af en nedlagt offentlig vej som privat, skal
vejarealet, uanset fra hvilke ejendomme det er erhvervet, delt efter vejens
midtlinie, tilbydes ejerne af de til vejen grænsende ejendomme for
overtagelsesbeløb, der fastsættes af vejbestyrelsen.
Stk. 2. I mangel af mindelig overenskomst om
overtagelsesbeløbets størrelse fastsættes dette efter reglerne i §§ 51-58.
Stk. 3. Når hel eller delvis nedlæggelse af vejen er
forudsat i en lokalplan, kan vejbestyrelsen uanset bestemmelserne i stk. 1 og
2 frit råde over vejarealet. Det samme gælder, når en grundejer ikke ønsker
at overtage vejarealet for det fastsatte beløb.
Stk. 4. Vejbestyrelsen kan i særlige tilfælde tilpligte
ejeren af en tilgrænsende ejendom at overtage et aflagt vejareal.
Stk. 5. Vejbestyrelsen drager omsorg for matrikulær
berigtigelse af de ændrede ejendomsretlige forhold i forbindelse med
nedlæggelse af veje som offentlige.
§ 92. Ved en vejforlægning eller vejomlægning kan
vejbestyrelsen uanset reglerne i § 90 tilbyde mindre, aflagte vejarealer, der
ikke kan skønnes at have færdselsmæssig betydning for nogen ejendom, til
ejerne af de tilgrænsende ejendomme efter reglerne i § 91.
Stk. 2. Hvis der til en vejforlægning eller
vejomlægning foretages ekspropriation, kan det i forbindelse med
ekspropriationen bestemmes, hvorledes der skal forholdes med aflagte
vejarealer.
Almene veje
§ 93. Kommunalbestyrelsen skal efter anmodning fra
ejeren af en ejendom, hvorover en almen vej forløber, træffe beslutning om,
hvorvidt vejen skal nedlægges, omlægges eller opretholdes som hidtil.
Kommunalbestyrelsen kan af egen drift træffe tilsvarende beslutning. Såfremt
vejen besluttes omlagt eller opretholdt, skal der samtidig træffes beslutning
om, hvorvidt vejen fremtidig skal være offentlig eller privat.
Stk. 2. Beslutningen skal offentliggøres i stedlige
blade efter kommunalbestyrelsens bestemmelse og skal meddeles
1) ejere af de ejendomme, der grænser til vejen,
2) ejere af andre ejendomme, som efter kommunalbestyrelsens skøn har
særlig interesse i spørgsmålet om vejens fremtidige forhold, og
3) så vidt muligt ejerne af de arealer, der hører til vejen.
Stk. 3. I meddelelsen skal der angives en frist på ikke
under 8 uger for fremsættelse af indsigelser mod beslutning om, at vejen skal
nedlægges eller omlægges. Meddelelsen skal endvidere indeholde oplysning om
indholdet af stk. 4 og §§ 94-95. Såfremt vejen besluttes opretholdt som
privat, skal meddelelsen indeholde oplysning om, for hvilke ejendomme vejen
skal tjene som adgang, og om, at vejret til private fællesveje på landet vil
blive tinglyst ved kommunalbestyrelsens foranstaltning.
Stk. 4. Såfremt kommunalbestyrelsen afviser en
indsigelse efter stk. 3, kan afgørelsen kræves indbragt for de
taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57-58, inden 8 uger efter, at
afgørelsen er meddelt de pågældende.
§ 94. Ingen vej, der efter matrikelkortet er eneste
adgang til en selvstændigt beliggende ejendom eller lod, kan nedlægges ved
beslutningen, medmindre der samtidig træffes bestemmelse om anden adgang.
Stk. 2. Beslutning om omlægning af en almen vej eller
fremskaffelse af anden adgang kan gennemføres ved ekspropriation efter
reglerne i kapitel 5.
§ 95. Såfremt en almen vej besluttes nedlagt, og
ingen kan godtgøre sin ret til vejarealet, skal dette, delt efter vejens
midtlinie, tilbydes ejerne af de til vejen grænsende grunde mod betaling af
de med arealets frigørelse forbundne omkostninger. Hvis en grundejer ikke
modtager et sådant tilbud, kan vejmyndigheden frit råde over det areal, der
er tilbudt den pågældende. I særlige tilfælde kan vejmyndigheden tilpligte
ejeren af en tilgrænsende ejendom at overtage et nedlagt areal.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at
omlægning og nedlæggelse af almene veje noteres i matriklen.
Kapitel 10
Offentlige stier
§ 96. Ved offentlige stier forstås i denne lov
færdselsarealer, som fortrinsvis er forbeholdt almindelig gående, cyklende og
ridende færdsel, og som administreres af stat, amtskommune eller kommune i
henhold til denne lov.
Stk. 2. De stier, der er omhandlet i dette kapitel,
omfatter alene stier, der ikke udgør en del af offentlige veje.
§ 97. Vejbestyrelsen kan anlægge og nedlægge
offentlige stier og overtage almene stier og private fællesstier som
offentlige. Vejbestyrelsen kan bestemme, at en privat fællesvej skal have
status som offentlig sti, men i øvrigt bibeholdes som privat fællesvej.
§ 98. Vejbestyrelserne udarbejder fortegnelse over
samtlige offentlige stier under deres bestyrelse.
Stk. 2. Trafikministeren fastsætter almindelige
retningslinier for udarbejdelse og offentliggørelse af stifortegnelserne.
§ 99. Det påhviler vejbestyrelserne at holde de
offentlige stier i den stand, som benyttelsen kræver, og afholde de udgifter
der er forbundet hermed. Løber en offentlig sti over en privat fællesvej,
afholder vejbestyrelsen en forholdsmæssig andel af udgifterne til vejens
istandsættelse og vedligeholdelse.
§ 100. Lovens regler om offentlige veje finder med de
fornødne lempelser anvendelse på offentlige stier.
Kapitel 11
Forskellig råden over offentlige veje
Opgravning m.v. af vejareal
§ 101. På offentligt vejareal må der ikke uden
vejbestyrelsens samtykke foretages nogen forandring, herunder foretages
opgravning eller optages befæstelse, ligesom der ikke må graves, pløjes eller
udføres andre lignende foranstaltninger, så nær vejarealet, at dette eller
vejafmærkninger, skelsten m.v. beskadiges.
Stk. 2. Der må ikke uden vejbestyrelsens tilladelse
foretages udgravning eller opfyldning nærmere vejens areal end 3 m, og
gravens eller opfyldningens skråning mod vejen må ikke være stejlere end
svarende til 2 gange højdeforskellen.
Stk. 3. Den, som ved offentlige veje, herunder
offentlige veje under anlæg, lader iværksætte byggeri, udgravning eller
opfyldning, skal træffe de foranstaltninger, der efter arbejdets art og
omfang er nødvendige for at afværge fare eller ulempe for færdslen og for at
sikre mod udskriden eller beskadigelse af vejarealet eller af de ledninger,
kabler, standere m.v., der er anbragt i arealet. Såfremt jordbundens art
nødvendiggør det, kan vejbestyrelsen stille krav om iagttagelse af særlige
sikkerhedsforanstaltninger eller om en mindre skråningshældning eller
fastsætte en større afstand fra vejen, inden for hvilken udgravning eller
opfyldning ikke må foretages.
Særlig råden over vejareal
§ 102. Uden vejbestyrelsens tilladelse må det til en
offentlig vej hørende areal ikke anvendes til
1) varig eller midlertidig anbringelse af affald, materiel, materialer,
løsøregenstande, skure, skurvogne, boder, automater, skilte, hegn eller
lignende,
2) anbringelse af køretøjer med henblik på salg eller udlejning uden
fører,
3) anbringelse af køretøjer i forbindelse med reparation, påfyldning af
drivmidler, rengøring eller lignende, når dette sker som led i en
erhvervsvirksomhed.
Stk. 2. Såfremt nogen uden tilladelse anbringer
genstande m.v., der er nævnt i stk. 1, og den pågældende ikke efterkommer et
påbud om at fjerne disse, er vejbestyrelsen berettiget til for den
pågældendes regning at fjerne det anbragte. Er det anbragte til ulempe for
færdslen, er vejbestyrelsen og i påtrængende tilfælde politiet berettiget til
uden forudgående påbud at fjerne det anbragte for den pågældendes regning.
Stk. 3. Genstande, der kan foranledige snesamlinger på
vejareal, må, hvor bebyggelse ikke findes, i vintertiden ikke anbringes i
mindre afstand end 10 meter fra vejskel.
Stk. 4. Spildevand må ikke ledes ud på veje eller til
disses grøfter eller ledninger. Anden tilledning af vand må kun finde sted
med vejbestyrelsens tilladelse.
§ 103. Ved offentlige veje må faste genstande, skilte
eller lignende ikke uden vejbestyrelsens tilladelse anbringes således, at de
rager ind over vejens areal. Karnapper, åbne altaner, udbuede vinduer og
lignende bygningsdele, der er hævet 2,8 m over fortov, må dog uden
vejbestyrelsens tilladelse anbringes ud over fortove indtil 1 m fra
kørebanekant eller cykelsti. Det samme gælder porte, døre, skodder og
vinduer, der er indrettet til at åbne udad, for så vidt deres underkant
holdes i en højde af mindst 2,2 m over fortov.
Stk. 2. (* 2) Vejbestyrelsen kan kræve træer og anden
beplantning på, over og i vejareal fjernet, nedskåret, opstammet eller
studset. Det samme gælder træer og anden beplantning ved vejareal, når vejens
istandsættelse eller hensynet til færdslen gør det nødvendigt. Hvis
vejbestyrelsens krav ikke efterkommes inden for en fastsat frist, kan
vejbestyrelsen lade arbejdet udføre ved sin foranstaltning på ejerens
bekostning.
Tankanlæg
§ 104. Til oprettelse eller udvidelse af tankanlæg på
eller ved offentlig vej udkræves vejbestyrelsens tilladelse. Tilladelsen kan
tidsbegrænses. Tilladelsen bortfalder, såfremt indehaveren af tilladelsen
opgiver virksomheden. Det samme gælder, hvis tankanlæg ikke er oprettet, og
virksomheden ikke er taget i brug inden 2 år efter tilladelsens meddelelse.
Overdragelse af tankanlæg må ikke ske uden vejbestyrelsens godkendelse.
Stk. 2. Til opretholdelse eller udvidelse af tankanlæg
på eller ved offentlig vej i mindre afstand end 100 m - i bymæssig bebyggelse
dog i mindre afstand end 50 m - fra hovedlandevej eller landevej skal
tilladelse tillige indhentes fra vejbestyrelsen for hovedlandevejen eller
landevejen.
Stk. 3. Når det skønnes påkrævet af vejtekniske eller
færdselsmæssige grunde, kan vejbestyrelsen som betingelse for tilladelse
efter stk. 1 og 2 stille krav med hensyn til den nærmere placering,
udformning, indretning og anvendelse af de anlæg, der er nævnt i stk. 1,
ligesom vejbestyrelsen kan gøre tilladelsen betinget af, at der foretages
sådanne foranstaltninger ved den offentlige vej, som nødvendiggøres af
tankanlægget og af, at udgifterne herved helt eller delvis afholdes af
tankanlæggets indehaver. Vejbestyrelsen kan kræve selv at forestå de i
nærværende stykke omhandlede foranstaltninger mod godtgørelse af udgifterne
herved.
Stk. 4. Trafikministeren kan udfærdige almindelige
retningslinier til vejledning for vejbestyrelserne om etablering og drift af
tankanlæg ved offentlig vej.
Sporanlæg
§ 104 a. Trafikministeren kan fastsætte regler for
anlæg og benyttelse af spor (godsspor, mergelspor, teglværksspor, roespor
m.v.) på eller over vej.
Stk. 2. Vejbestyrelsen kan meddele tilladelse til anlæg
af de i stk. 1 nævnte spor.
Stk. 3. Trafikministeren kan bestemme, at de regler,
der fastsættes efter stk. 1, også skal være gældende helt eller delvis for
allerede bestående sporanlæg.
§ 105. Forinden tilladelse gives i medfør af §§
101-104 a, skal vejbestyrelsen forhandle med politiet.
Ledningsarbejder
§ 106. Arbejder på ledninger i eller over landeveje
og kommuneveje, herunder nødvendig flytning af ledninger m.v. i forbindelse
med vejens regulering eller omlægning, bekostes af vedkommende ledningsejer,
medmindre andet særligt er bestemt ved overenskomst eller kendelse afsagt af
en landvæsenskommission eller ekspropriationskommission nedsat i henhold til
lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller
afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse, et amtsråd eller Hovedstadsrådet
efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40 sammenholdt med § 5.
Stk. 2. Samme regler som nævnt i stk. 1 gælder med
hensyn til arbejder på hovedlandeveje, medmindre andet følger af § 20.
Stk. 3. Arbejder på ledninger i eller over offentlige
veje udføres af vedkommende ledningsejer, medmindre andet særligt er bestemt.
Vejbestyrelsen kan dog kræve selv at udføre vejarbejder i forbindelse med
ledningsarbejder,
1) hvor der er behov for at koordinere ledningsarbejdet med andre
arbejder på vejarealet,
2) når ledningsejeren ikke overholder vilkår stillet i forbindelse med en
tilladelse efter stk. 4, eller
3) når hensyn af tilsvarende vægt gør sig gældende.
Stk. 4. Projekter til lægning af nye eller ændringer i
bestående underjordiske ledninger og til anbringelse eller flytning af
stangrækker, lysstandere o.lign. skal forinden arbejdets påbegyndelse
godkendes af vejbestyrelsen. Ledningsejeren kan dog uden særlig tilladelse
lade udføre uopsættelige reparationsarbejder, når der snarest herefter sker
anmeldelse derom til vejbestyrelsen.
Stk. 5. Uanset modstående bestemmelse i lovgivningen i
øvrigt kræves tilladelse fra vejbestyrelsen til anbringelse af langsgående
ledninger på eller i arealer af hovedlandeveje, der er anlagt eller udbygget
som motorveje.
Parkeringsafgift
§ 107. For benyttelse af særligt indrettede
offentlige parkeringspladser og -anlæg for motorkøretøjer kan vejbestyrelsen
lade opkræve en afgift til dækning af udgifterne ved indretningen og driften,
herunder ved udøvelsen af tilsyn med de parkerede motorkøretøjer.
Stk. 2. I øvrigt kan vejbestyrelsen i samråd med
politiet bestemme, at der på steder, hvor en begrænsning af adgangen til at
parkere motorkøretøjer er ønskelig, opkræves en parkeringsafgift, der kan
sættes i forhold til det tidsrum, i hvilket motorkøretøjerne holdes parkeret.
Kapitel 12
Forskellige bestemmelser
Vejskilte, færdselstavler m.v.
§ 108. På ejendomme, herunder bygninger, langs en
offentlig vej kan vejbestyrelsen eller kommunalbestyrelsen anbringe
1) skilte med angivelse af vejnavne,
2) færdselstavler med henvisningsskilte,
3) lyssignaler og kabler hertil,
4) belysningslegemer med tilhørende ledninger til belysning af vejen,
vejnavneskilte, færdselstavler og henvisningsskilte,
5) master, barduner og bæretråde til brug for offentlige
samfærdselsmidler og forsyningsanlæg og
6) mærker for nivellement og afmærkning i forbindelse med forarbejder til
anbringelse af skilte m.v.
Stk. 2. Om foretagelse af de foranstaltninger, der er
nævnt i stk. 1, skal der mindst 2 uger forinden gives ejere og brugere af
vedkommende ejendomme meddelelse ved brev.
Stk. 3. Enhver skade eller ulempe, som forvoldes ved
anbringelse, tilstedeværelse eller vedligeholdelse af de skilte m.v., der er
nævnt i stk. 1, skal erstattes af vedkommende myndighed. I mangel af mindelig
overenskomst om erstatningens størrelse fastsættes denne af de
taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57-58.
Vejnavne
§ 109. Offentlige vejes navne fastsættes af
kommunalbestyrelsen, for hovedlandeveje og landeveje efter forhandling med
vedkommende vejbestyrelse.
Husnumre
§ 110. Vejbestyrelsen eller kommunalbestyrelsen kan
bestemme, at bebyggede ejendomme med adgang til offentlig vej og andre
ejendomme, der med bebyggelse for øje er udstykket med adgang til vejen, ved
ejernes foranstaltning og på disses bekostning skal forsynes med skilte med
angivelse af husnummer og matrikelnummer. Vejbestyrelsen eller
kommunalbestyrelsen fastsætter de enkelte husnumre og kan senere ændre disse.
Stk. 2. Nærmere forskrifter om udførelse og anbringelse
af skilte med husnumre og matrikelnumre samt belysning af husnummerskilte kan
fastsættes af vejbestyrelsen.
Hegn mod vej
§ 111. Når det skønnes påkrævet af vejtekniske eller
færdelsmæssige grunde, kan vejbestyrelsen bestemme, hvorvidt der på
ejendomme, der grænser til offentlig vej, skal opsættes og vedligeholdes hegn
mod vejen samt om nødvendigt træffe bestemmelse om hegnets udformning.
Stk. 2. Hvis der på en ejendom ikke opsættes hegn mod
offentlig vej, og det areal af ejendommen, der ligger nærmest vejen, benyttes
til almindelig færdsel, kan vejbestyrelsen, når det skønnes påkrævet af
vejtekniske eller færdselsmæssige grunde, bestemme, at reglerne i lov om
private fællesveje om istandsættelse og vedligeholdelse af sådanne veje skal
finde anvendelse på det pågældende areal.
Stk. 3. Træffes der i henhold til lovgivningen
bestemmelse om adgangsbegrænsning med den virkning, at der fra ejendomme, som
grænser til en offentlig vej, ikke kan opnås direkte adgang til vejen,
opsætter og vedligeholder vejbestyrelsen eventuelt fornødent hegn mod vejen.
Ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvor en ny ejendom eller
et overført areal grænser til vejen, kan vejbestyrelsen dog kræve, at de
pågældende ejere skal opsætte og fremtidig vedligeholde forsvarligt, ubrudt
hegn mod vejen.
§ 111 a. Hvor der ved en offentlig myndigheds
foranstaltning er pålagt en ejendom oversigtsservitut, kan politiet, uanset
hvem der er påtaleberettiget i henhold til servitutdokument, give den
forpligtede pålæg om at overholde servitutbestemmelsen.
Udpantning
§ 112. Beløb, som en vejbestyrelse eller kommune
efter loven har udredt forskudsvis, kan inddrives ved udpantning i den
pågældende ejendom med fortrinsret som for kommunale ejendomsskatter.
Stk. 2. Betingelse, der knyttes til tilladelser eller
godkendelser i henhold til loven eller forskrifter udfærdiget i medfør af
loven er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over
ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet. Vejbestyrelsen lader
betingelsen tinglyse på ejendommen på ejerens bekostning.
Overtrædelser
§ 113. Med bøde straffes den, der
1) overtræder §§ 34, stk. 3, 35, stk. 1, 39, 40, stk. 1, og 74, stk. 2,
2) påbegynder, tager i brug eller i øvrigt iværksætter nogen
foranstaltning uden at indhente tilladelse eller godkendelse som foreskrevet
i loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter, eller gennemfører
nogen foranstaltning, der kræver forudgående tilladelse, på anden måde end
tilladt af vedkommende myndighed,
3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i tilladelse eller godkendelse i
henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter,
4) undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold
til loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter,
5) forsætligt borttager, forvansker eller beskadiger afmærkning m.v., som
foretages i forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i §§ 45 og 108.
Stk. 2. I forskrifter, som udfærdiges i henhold til
loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i
forskrifterne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Berigtigelse af ulovligt forhold
§ 114. Det påhviler den til enhver tid værende ejer
af en ejendom såvel som den, der har begået overtrædelsen, at berigtige den
ved overtrædelsen skabte retsstridige tilstand, medmindre
dispensationsmyndigheden efter at have givet vedkommende amtskommunale eller
kommunale myndighed lejlighed til at udtale sig derom meddeler dispensation.
Stk. 2. Efterkommer en ejer eller bruger af en ejendom
ikke et ham meddelt påbud om berigtigelse af et ulovligt forhold, kan det ved
dom pålægges ham inden en fastsat tidsfrist under tvang af fortløbende bøder
at berigtige forholdet.
Stk. 3. Når et ved dom meddelt påbud om at berigtige et
ulovligt forhold ikke efterkommes inden for den i dommen fastsatte frist, og
inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at den pågældende
efterkommer påbuddet, kan vedkommende myndighed foretage det nødvendige til
forholdets berigtigelse mod godtgørelse fra ejeren eller den, der har begået
overtrædelsen.
Stk. 4. Politiet yder de i loven omhandlede myndigheder
bistand efter regler, som fastsættes efter forhandling mellem
trafikministeren og justitsministeren.
Ikrafttræden m.v.
§ 115. Loven træder i kraft den 1. april 1972, dog
træder bestemmelsen i § 124 i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 2. Trafikministeren fastsætter de overgangsregler,
der er nødvendige i forbindelse med lovens gennemførelse.
§§ 116-118. (Udeladt, overgangsbestemmelser).
§ 119. Ved lovens ikrafttræden ophæves
1) lov om hovedlandeveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 2. juli 1970
om hovedlandeveje,
2) lov om bestyrelsen af de offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr.
369 af 5. august 1970,
3) lov om tilskud til de offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 367
af 22. juli 1970,
4) § 23 i byggelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 206 af 15. maj 1970.
§§ 120-124. (Udeladt, overgangsbestemmelser).
§ 125. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 466 af 10. juni 1997 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998.(* 1)
Stk. 2. Samtidig klassificeres de i bilag 1 til denne
lov angivne hovedlandevejsstrækninger som landeveje. Trafikministeren kan dog
bestemme, at delstrækninger, som hidtil er blevet vedligeholdt af en
primærkommune i henhold til samarbejdsaftale med trafikministeren,
klassificeres som kommuneveje.
Stk. 3. Trafikministeren bemyndiges til at klassificere
1. etape af Tværvej i Høje Taastrup som landevej, når den er færdiganlagt.
Stk. 4. Trafikministeren bemyndiges til at optage
Frederikssundsvej som hovedlandevej på strækningen fra Ringvej 4 i Ballerup
til landevej 141 i Frederikssund.
Følgende bestemmelser gælder indtil 31. december 1997:
§ 4. Vejbestyrelsers afgørelser vedrørende forhold,
der er omfattet af denne lov, kan påklages til trafikministeren for så vidt
angår retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2.
§ 7. Trafikministeren kan lade iværksætte tekniske,
økonomiske og statistiske undersøgelser, som er af betydning for planlægning,
anlæg og vedligeholdelse af hovedlandevejene eller for vejvæsenet som helhed.
§ 12. Ved en vejs overgang fra en vejbestyrelse til
en anden fastsættes de økonomiske vilkår i mangel af overenskomst af
trafikministeren.
Stk. 2. Når en vej overgår til lavere vejklasse, kan
der ikke fra den nye vejbestyrelses side stilles krav om vederlag for
overtagelsen.
§ 14. Det bestemmes ved lov, hvilke offentlige veje
der skal være hovedlandeveje, og hvilke nye hovedlandeveje der skal anlægges.
Nedlæggelse af offentlige veje som hovedlandeveje sker ligeledes ved lov.
Stk. 2. Trafikministeren kan dog træffe bestemmelse om
nedlæggelse af en hovedlandevejsstrækning, der afløses af en ved lov bestemt
forlægning af hovedlandevejen.
Stk. 3. Bestemmelse om optagelse og nedlæggelse af
hovedlandeveje i forbindelse med mindre vejforlægninger, regulering af
vejkryds m.v. kan træffes af Vejdirektoratet.
Stk. 4. Forinden lovforslag i henhold til stk. 1
fremsættes, og forinden der træffes bestemmelse efter stk. 2 og 3, skal der
forhandles med de amtskommunale og kommunale myndigheder, i hvis område vejen
forløber.
§ 15. Trafikministeren kan bestemme, at
projekterings-, anlægs- og vedligeholdelsesarbejder samt
driftsforanstaltninger udføres af Vejdirektoratet, eller træffe aftale med et
amtsråd eller en kommunalbestyrelse om, at disse opgaver udføres af
vedkommende amtsråd eller kommunalbestyrelse for statens regning. I så fald
skal overslag over udgifterne forud være godkendt af Vejdirektoratet inden
for finanslovens bevillingsrammer, og der skal aflægges særskilt regnskab for
udgifterne. Ministeren fastsætter almindelige regler om forholdet.
§ 113. - - -
Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,
andelsselskab eller lignende, kan der pålægges virksomheden som sådan
bødeansvar.
Trafikministeriet, den 11. september
1997
Bjørn Westh
/ Conni Jensen
Bilag 1
Hovedlandeveje der nedklassificeres
Frederiksborg amt
---------------------------------------------------------------------
Vejnr. Navn Længde Fra km. Til km.
---------------------------------------------------------------------
104 Favrholm - Karlebo Overdrev .... 7.149 0:0000 7:0339
106 Hillerød - Frederiksværk ....... 18.448 3:1022 22:0898
107 Frederiksværk - Hundested ...... 11.857 1:0030 12:0992
108 Karlebo Overdrev -
Stensholts Vang ................ 3.205 33:0249 36:0484
109 Nyrup - Helsingør .............. 1.793 38:0155 40:0012
113 Lillerød - Helsinge ............ 3.487 32:0847 36:0370
136 Roskilde - Slangerup ........... 10.879 14:0120 24:0995
140 Hillerød - Nyrup ............... 14.009 3:0113 17:0402
141 Hillerød - Frederikssund ....... 17.472 4:0865 22:0637
142 Frederikssund - Elverdam ....... 14.147 1:0714 16:0476
---------------------------------------------------------------------
I alt ................................ 102.446
---------------------------------------------------------------------
Roskilde amt
---------------------------------------------------------------------
Vejnr. Navn Længde Fra km. Til km.
---------------------------------------------------------------------
102 Roskilde - Ringsted ............ 15.937 31:0780 47:0702
136 Roskilde - Slangerup ........... 13.099 1:0044 14:0120
137 Gennemfartsvej gennem Roskilde . 1.837 0:0000 1:0845
138 Roskilde - Solrød -
Jersie strand .................. 14.515 2:0146 16:0654
142 Frederikssund - Elverdam ....... 15.489 16:0476 31:0947
---------------------------------------------------------------------
I alt ................................ 60.877
---------------------------------------------------------------------
Vestsjællands amt
---------------------------------------------------------------------
Vejnr. Navn Længde Fra km. Til km.
---------------------------------------------------------------------
101 Østre Ringvej og Bragesvej,
Ringsted ....................... 4.532 58:0188 62:0676
102 Roskilde - Ringsted ............ 10.487 47:0702 58:0188
118 Ved Elverdam ................... 261 50:0907 51:0168
125 Slagelse - Kalundborg .......... 33.625 1:0026 36:0106
126 Næstved - Slagelse ............. 23.149 12:0314 36:0055
142 Frederikssund - Elverdam ....... 193 31:0947 32:0139
143 Elverdam - Ugerløse ............ 11.575 0:0000 11:0660
145 Holbæk - Sorø .................. 28.363 3:0334 32:0327
146 Ringsted - Ugerløse ............ 18.166 1:0250 19:0406
147 Tveje Merløse - Tuse ........... 794 60:0274 61:0068
148 Benløse - Jernbanen ............ 2.932 59:0010 61:0940
151 Ringsted - Næstved ............. 6.251 0:0951 7:0248
152 Næstved - Rønnede .............. 475 13:0133 13:0608
---------------------------------------------------------------------
I alt ................................ 140.803
---------------------------------------------------------------------
Storstrøms amt
---------------------------------------------------------------------
Vejnr. Navn Længde Fra km. Til km.
---------------------------------------------------------------------
126 Næstved - Slagelse ............. 11.970 0:0352 12:0314
127 Næstved - Vordingborg .......... 10.012 0:0163 10:0174
130 Nykøbing Falster -
Storstrømsbroen ................ 11.089 0:0000 11:0195
131 Nykøbing Falster - Gedser ...... 22.907 0:0000 22:0895
132 Nykøbing Falster - Sakskøbing .. 16.857 0:0000 16:0819
151 Ringsted - Næstved ............. 21.697 7:0248 28:0960
152 Næstved - Rønnede .............. 14.714 2:0367 17:0545
153 Vester Egesborg - Præstø ....... 10.109 0:0000 16:0827
155 Stege - Kalvehave .............. 10.235 0:0382 10:0800
156 Vordingborg - Kalvehave ........ 10.826 4:0880 16:0298
---------------------------------------------------------------------
I alt ................................ 140.416
---------------------------------------------------------------------
Bornholm amt
---------------------------------------------------------------------
Vejnr. Navn Længde Fra km. Til km.
---------------------------------------------------------------------
170 Rønne - Åkirkeby ............... 14.099 1:0054 15:0159
171 Åkirkeby - Nexø ................ 15.441 15:0036 30:0483
172 Rønne - Allinge ................ 22.337 0:0922 23:0377
173 Nexø - Svaneke - Helligdommen .. 28.964 0:0210 29:0046
174 Allinge - Helligdommen ......... 8.779 0:0373 9:0149
175 Rønne - Snogebæk - Nexø ........ 31.644 2:0246 33:0906
176 Ringvejen i Rønne .............. 3.408 0:0000 3:0456
---------------------------------------------------------------------
I alt ................................ 124.672
---------------------------------------------------------------------
Fyns amt
---------------------------------------------------------------------
Vejnr. Navn Længde Fra km. Til km.
---------------------------------------------------------------------
212 Nyborg - Bøjden ................ 54.270 1:0933 56:0247
213 Odense - Faaborg ............... 32.814 5:0804 39:0508
214 Odense - Assens ................ 33.812 4:0973 38:1362
215 Svendborg - Faaborg ............ 25.160 1:0085 26:0386
---------------------------------------------------------------------
I alt ................................ 146.056
---------------------------------------------------------------------
Sønderjyllands amt
---------------------------------------------------------------------
Vejnr. Navn Længde Fra km. Til km.
---------------------------------------------------------------------
303 Toldbodvej ..................... 2.065 1:0386 3:0451
304 Industrivej - Torsvej - Lejrvej 3.177 0:0000 3:0177
305 Kiskelund Mark - Kruså ......... 4.329 19:0725 24:0054
307 Haderslev omfartsvej
(Damstrækningen) ............... 758 27:0746 28:0504
316 Kruså - Sønderborg - Fynshav ... 44.829 0:0000 44:0831
317 Kruså - Tønder ................. 38.594 0:0000 38:0529
318 Torp - Tinglev ................. 11.403 9:0700 21:0070
319 Sønderborg - Bovrup - Røllum ... 28.804 2:0942 31:0723
321 Kolding - Gabøl ................ 18.413 20:0139 38:0960
322 Abild - Gabøl .................. 35.697 0:0014 35:0658
323 Haderslev - Gabøl .............. 22.103 0:0861 23:0090
324 Rødekro - Gabøl ................ 26.963 5:0176 32:0082
325 Ribe - Gabøl ................... 16.347 11:0550 27:0856
331 Ribe - Tønder - Sæd grænse ..... 41.172 9:0854 51:0041
360 Haderslev - Årøsund ............ 15.443 0:0000 15:0443
361 Andst - Ribe ................... 7.683 34:0418 42:0101
---------------------------------------------------------------------
I alt ................................ 317.779
---------------------------------------------------------------------
Ribe amt
---------------------------------------------------------------------
Vejnr. Navn Længde Fra km. Til km.
---------------------------------------------------------------------
325 Ribe - Gabøl ................... 11.273 0:0281 11:0550
326 Vejen Vestermark ............... 620 41:0466 42:0086
327 Esbjerg - Kærgård .............. 15.024 2:1192 17:0914
331 Ribe - Tønder - Sæd grænse ..... 8.840 1:0028 9:0854
332 Varde - Ribe ................... 38.146 2:0681 41:0710
333 Skjern - Varde ................. 20.039 44:0070 64:0102
336 Varde - Esbjerg ................ 15.642 2:0671 18:0296
337 Korskro - Grindsted - Give ..... 44.787 11:0917 56:0718
339 Tarm - Grindsted ............... 14.772 21:0113 35:0882
361 Andst - Ribe ................... 22.989 21:0284 52:0031
362 Kalvslund - Grindsted .......... 42.854 10:0736 53:0555
363 Vejle - Grindsted .............. 13.383 25:0590 39:0030
370 Herning - Ølgod - Varde ........ 28.016 37:0751 65:0645
371 Varde - Nymindegab ............. 33.954 0:0000 31:0590
---------------------------------------------------------------------
I alt ................................ 310.338
---------------------------------------------------------------------
Vejle amt
---------------------------------------------------------------------
Vejnr. Navn Længde Fra km. Til km.
---------------------------------------------------------------------
301 Esbjerg - Kolding .............. 22 68:0315 68:0337
310 Bygholm - Torsted .............. 3.774 0:0519 4:0294
311 Silkeborgvej - Bygholm ......... 1.407 20:0890 22:0269
321 Kolding - Gabøl ................ 15.389 4:0789 20:0139
337 Korskro - Grindsted - Give ..... 13.936 56:0718 70:0658
338 Give - Horsens ................. 4.675 99:0955 104:0602
348 Vejle - Viborg ................. 35.305 5:0818 41:0938
363 Vejle - Grindsted .............. 23.965 1:0541 25:0590
365 Horsens - Bjerre - Juelsminde .. 22.973 0:0975 23:0972
366 Lysholt - Vesterby ............. 24.137 4:0285 30:0200
367 Horsens - Silkeborg ............ 27.934 2:0280 30:0232
368 Lund - Nørre Snede - Ikast ....... 42.480 7:0442 50:0015
---------------------------------------------------------------------
I alt ................................ 215.997
---------------------------------------------------------------------
Ringkøbing amt
---------------------------------------------------------------------
Vejnr. Navn Længde Fra km. Til km.
---------------------------------------------------------------------
333 Skjern - Varde ................. 18.291 26:0208 44:0070
339 Tarm - Grindsted ............... 21.706 0:0018 21:0113
348 Vejle - Viborg ................. 13.575 49:0362 62:0940
349 Røgind - Skjern ................ 20.416 7:0066 27:0477
368 Lund - Nørre Snede - Ikast ..... 9.375 50:0015 59:0394
370 Herning - Ølgod - Varde ........ 37.703 0:0020 37:0751
372 Ringkøbing - Søndervig -
Nymindegab ..................... 44.355 0:0000 44:0339
417 Viborg - Holstebro ............. 23.497 26:0415 49:0897
418 Ringkøbing - Holstebro ......... 40.988 0:0296 41:0306
419 Heager - Røgind ................ 6.668 0:0004 6:0669
420 Holstebro - Skjern ............. 44.837 1:0211 46:0465
423 Ringvejen i Holstebro .......... 6.535 41:0306 47:0846
425 Holstebro - Oddesund ........... 23.489 2:0105 25:0592
426 Thisted - Oddesund ............. 15.567 38:0392 53:0963
429 Sunds - Hagebro ................ 23.681 8:0288 31:0964
430 Hagebro - Skive ................ 10.789 0:0000 10:0799
439 Viborg - Herning ............... 17.760 29:0093 46:0870
473 Holstebro - Vium ............... 24.994 1:0663 26:0640
475 Struer - Lemvig ................ 18.820 0:0000 18:0820
476 Lemvig - Thyborøn .............. 23.311 0:0085 23:0366
---------------------------------------------------------------------
I alt ................................ 446.357
---------------------------------------------------------------------
Århus amt
---------------------------------------------------------------------
Vejnr. Navn Længde Fra km. Til km.
---------------------------------------------------------------------
72 Skødstrup - Lygten
(Molsmotorvejen) ............... 4.640 13:0288 18:0420
348 Vejle - Viborg ................. 8.415 41:0938 63:0936
367 Horsens - Silkeborg ............ 15.349 30:0232 45:0730
401 Århus - Grenaa ................. 51.403 3:0835 58:0703
403 Århus - Silkeborg .............. 6.142 4:0236 10:0385
405 Ringvejen Vejlby - Viby ........ 8 817 0:0000 8:0784
407 Århus - Viborg ................. 5.581 3:0879 9:0439
413 Tåstrup - Ebeltoft færgehavn ... 18.027 33:0947 52:0031
414 Drastrup - Følle ............... 21.193 9:0680 30:0864
415 Randers - Grenaa ............... 56.306 1:0710 58:0002
416 Randers - Viborg ............... 14.687 1:0535 16:0205
434 Randers Syd .................... 1.235 31:0868 33:0081
459 Randers - Kongensbro ........... 20.438 2:0559 32:0812
460 Kongensbro - Silkeborg ......... 10.553 5:0055 15:0636
462 Randers - Hadsund .............. 29.582 0:0000 29:0723
---------------------------------------------------------------------
I alt ................................ 272.368
---------------------------------------------------------------------
Viborg amt
---------------------------------------------------------------------
Vejnr. Navn Længde Fra km. Til km.
---------------------------------------------------------------------
348 Vejle - Viborg ................. 25.001 63:0936 88:0937
410 Vestre Ringvej i Viborg ........ 3.888 0:0000 3:0888
411 Viborg - Sønderup .............. 30.922 2:0804 33:0974
416 Randers - Viborg ............... 23.668 16:0205 39:0834
417 Viborg - Holstebro ............. 25.164 1:0233 26:0415
426 Thisted - Oddesund ............. 27.621 10:0562 38:0392
427 Thisted - Fjerritslev .......... 29.162 0:0000 29:0871
430 Hagebro - Skive ................ 6.595 10:0799 17:0400
439 Viborg - Herning ............... 22.934 6:0073 29:0093
441 Viborg - Skive ................. 3.865 25:0254 29:0120
442 Skive - Sallingsund ............ 2.343 0:0000 2:0326
459 Randers - Kongensbro ........... 9.242 22:0560 31:0944
460 Kongensbro - Silkeborg ......... 5.219 0:0000 5:0055
461 Foulum - Sdr. Onsild ........... 15.964 9:0607 25:0589
472 Vium - Sundsøre ................ 17.807 0:0000 17:0827
473 Holstebro - Vium ............... 17.028 26:0640 43:0698
481 Østerild - Ræhr ................ 13.190 0:0000 12:0944
---------------------------------------------------------------------
I alt ................................ 279.613
---------------------------------------------------------------------
Nordjylland amt
---------------------------------------------------------------------
Vejnr. Navn Længde Fra km. Til km.
---------------------------------------------------------------------
411 Viborg - Sønderup .............. 15.643 33:0974 49:0618
427 Thisted - Fjerritslev .......... 11.643 29:0871 41:0549
428 Aabybro - Fjerritslev .......... 30.581 18:0120 48:0909
438 Frederikshavn - Skagen ......... 44.612 0:0000 43:0949
449 Ringvejen ved Bouet ............ 1.397 0:0000 1:0400
450 Nørresundby - Aabybro .......... 16.985 0:0000 16:0607
451 Hjørring - Aabybro ............. 44.959 0:0000 45:0506
452 Hjørring - Frederikshavn ....... 34.558 0:0000 34:0168
461 Foulum - Sdr. Onsild ........... 3.335 25:0589 28:0925
462 Randers - Hadsund .............. 2.730 29:0723 32:0455
463 Hadsund - Egense ............... 39.538 0:0000 39:0531
464 Hals - Sæby .................... 41.736 0:0000 40:0674
467 Hobro - Aggersund .............. 48.190 5:0342 53:0448
468 Aggersund - Fjerritslev ........ 9.075 0:0000 8:0931
470 Skalborg - Nibe ................ 20.308 3:0761 24:0062
471 Nibe - Hvalpsund ............... 43.978 2:0946 47:0109
---------------------------------------------------------------------
I alt ................................ 409.268
---------------------------------------------------------------------
---------------------------------------------------------------------
Vejnr. Navn Længde Fra km. Til km.
---------------------------------------------------------------------
Hele landet .......................... 2.966.988
---------------------------------------------------------------------
Landeveje der opklassificeres til hovedlandevej
København amt
---------------------------------------------------------------------
Vejnr. Navn Længde Fra km. Til km.
---------------------------------------------------------------------
503 Frederikssundsvej
(Frederikssundfingeren) ........ 7.253 14:0097 21:0350
---------------------------------------------------------------------
I alt ................................ 7.253
---------------------------------------------------------------------
Frederiksborg amt
---------------------------------------------------------------------
Vejnr. Navn Længde Fra km. Til km.
---------------------------------------------------------------------
522 Snydebro - Frederikssund
(Frederikssundfingeren) ........ 17.777 21:0975 40:0147
---------------------------------------------------------------------
I alt ................................ 17.777
---------------------------------------------------------------------
---------------------------------------------------------------------
Vejnr. Navn Længde Fra km. Til km.
---------------------------------------------------------------------
Hele landet .......................... 25.030
---------------------------------------------------------------------
Officielle noter
(* 1) Vedrører § 2, stk. 2-4, § 4, stk. 1 og 6, § 7, § 12, §§ 14 og
15, § 22, stk. 2 og § 113, stk. 3.
(* 2) Ændringen træder i kraft den 1. juli 1994.
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 99 FORSLAG TIL LOV OM VISSE HOVEDLANDEVEJSSTRÆKNINGER (ÆNDREDE KLASSIFICERINGER I FORLÆNGELSE AF VEJAFTALEN M.M.) Retsinformation · 5. februar 1998
- 1996 LSF 165 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OFFENTLIGE VEJE, LOV OM PRIVATE FÆLLESVEJE, LOV OM GRUNDEJERBIDRAG TIL OFFENTLIGE VEJE SAMT LOV OM VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE AF VEJE(VEJAFTALEN) Retsinformation · 16. juni 1997
- 1997 LSF 39 FORSLAG TIL LOV OM ANLÆG AF RUTE 18, STRÆKNINGEN RIS-ØLHOLM, OG OM NEDLÆGGELSE AF VISSE VEJSTRÆKNINGER SOM HOVEDLANDEVEJE M.V. Retsinformation · 3. juli 1998
- 1988 LSF 171 FORSLAG TIL LOV OM VISSE HOVEDLANDEVEJSSTRÆKNINGER Retsinformation · 9. juni 1989
- Sag om Københavns Kommunes og Frederiksberg Kommunes opkrævning af betaling for opstilling af containere og byggemateriel på offentligt vejareal i forbindelse med bygge-, istandsættelses- og renoveringsarbejder Domsdatabasen · 3. juli 2020
- 1996 BTL 165 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OFFENTLIGE VEJE, LOV OM PRIVATE FÆLLESVEJE, LOV OM GRUNDEJERBIDRAG TIL OFFENTLIGE VEJE SAMT LOV OM VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE AF VEJE (VEJAFTALEN) NR L 165 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 19. juni 1997