Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om offentlige veje

Ikke gældende LBK nr 711 af 11/09/1997LovbekendtgørelseBy-, Land- og Transportministeriet19. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 153 afgørelser

Klagenævn (Nævnenes Hus) 69, Retsinformation 68, Landsskatteretten 7, Vejdirektoratet 5, Domsdatabasen 4

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om offentlige veje

Herved bekendtgøres lov om offentlige veje, jf.

lovbekendtgørelse nr. 532 af 20. juni 1994, med de ændringer, der følger af

lov nr. 466 af 10. juni 1997 § 1. Den bekendtgjorte lovtekst gælder først

fuldt ud den 1. januar 1998, jf. § 5 i nævnte lov, der gengives i

bekendtgørelsens slutning. Trafikministeriets lovbekendtgørelse nr. 711 af

11. september 1997

Kapitel 1

Vejenes inddeling og vejmyndighederne

§ 1. Ved offentlige veje forstås i denne lov veje,

gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som

administreres af stat, amtskommune eller kommune i henhold til denne lov.

Stk. 2. De offentlige veje inddeles i hovedlandeveje,

landeveje og kommuneveje.

Vejmyndigheder

§ 2. Trafikministeren er øverste

forvaltningsmyndighed for hovedlandevejene og udøver i øvrigt de beføjelser,

der er tillagt ham ved denne lov.

Stk. 2. Trafikministeren kan bemyndige Vejdirektoratet

eller en anden under Trafikministeriet oprettet styrelse til at udøve de

beføjelser, der i denne lov er tillagt trafikministeren.

Stk. 3. Trafikministeren kan fastsætte regler om

adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse

efter stk. 2, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for

trafikministeren.

Stk. 4. Administrationen af hovedlandevejene henlægges

til et vejdirektorat under Trafikministeriet. De nærmere regler for

Vejdirektoratets virksomhed fastsættes af trafikministeren.

Stk. 5. Amtsrådene er forvaltningsmyndighed for

landevejene og kommunalbestyrelserne for kommunevejene.

Læs alt

Stk. 6. Ved vejbestyrelse forstås i denne lov de i stk.

2 og 3 nævnte myndigheder.

§ 3. (Ophævet).

Klager

§ 4. Amtsråds og kommunalbestyrelsers afgørelser

vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, kan påklages til

trafikministeren for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Vejbestyrelsers afgørelser efter § 49 kan

påklages til trafikministeren.

Stk. 3. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen

er meddelt den pågældende. For beslutning, hvorom der er udfærdiget offentlig

kundgørelse, regnes klagefristen fra offentliggørelsen. Når der er særlig

grund dertil, kan klagemyndigheden dog efter forud indhentet erklæring fra

vejbestyrelsen se bort fra overskridelse af klagefristen.

Stk. 4. Afgørelser, som kan påklages, skal indeholde

oplysning om, til hvilken myndighed klage kan ske, og om fristen for

indgivelse af klage.

Stk. 5. Klage over en beslutning fritager ikke klageren

for at efterkomme denne. Klagemyndigheden kan dog bestemme, at klagen skal

have opsættende virkning.

Stk. 6. Afgørelser, der kan påklages efter stk. 1, kan

ikke indbringes for domstolene, før denne klageadgang er udnyttet. Søgsmål

skal være anlagt inden 6 måneder efter, at klagemyndighedens afgørelse er

meddelt.

Tvistigheder

§ 5. Tvistigheder mellem kommunale vejbestyrelser

indbyrdes vedrørende vejvæsenet afgøres af amtsrådet. Tvistigheder mellem

kommunale vejbestyrelser, beliggende i flere amtsrådskredse, afgøres af

trafikministeren efter forud indhentet erklæring fra de berørte amtsråd.

Stk. 2. Tvistigheder mellem en kommunal og en

amtskommunal vejbestyrelse samt mellem to amtskommunale vejbestyrelser

afgøres af trafikministeren.

Stk. 3. Tvistigheder, hvori kommunalbestyrelserne i

København og Frederiksberg er part, afgøres af ministeren.

Stk. 4. Tvistigheder mellem en vejbestyrelse og et

forsyningsselskab vedrørende ledninger i og over vejareal, jf. §§ 101 og 106,

afgøres af trafikministeren.

Normer m.v.

§ 6. Trafikministeren kan fastsætte almindelige

regler og normer for anlæg, vedligeholdelse og drift af de offentlige veje,

herunder for vejenes forhold til omgivelserne, for entreprisebetingelser og

for sådanne forhold, som i øvrigt er af betydning for vejnettets ensartethed

og trafiksikkerhed.

Stk. 2. Trafikministeren kan fastsætte retningslinier

for fordeling af udgifter til vejforanstaltninger i kryds mellem veje under

forskellig vejbestyrelse.

Stk. 3. Trafikministeren kan fastsætte bestemmelser om

anvendelse af telematik i vejsektoren samt bestemmelser om indsamling og

formidling af oplysninger til trafikanterne af betydning for

trafiksikkerheden og trafikafviklingen.

Vejsektoropgaver i øvrigt

§ 7. Trafikministeren er ansvarlig for en

sammenfattende vej- og trafikplanlægning og for, at der foretages de

undersøgelser, som er nødvendige herfor.

Stk. 2. Trafikministeren kan lade iværksætte tekniske,

økonomiske og statistiske undersøgelser, som er af betydning for planlægning,

anlæg og vedligeholdelse af hovedlandevejene eller for vejvæsenet som helhed,

samt fastsætte regler for amtsråds og kommunalbestyrelsers medvirken ved

tilvejebringelse af det nødvendige data- og planlægningsgrundlag.

Stk. 3. Trafikministeren kan oprette databaser, der

indeholder oplysninger om det offentlige vejnet. Trafikministeren fastsætter

nærmere retningslinjer for databasernes indhold og om vejbestyrelsernes

indberetning af oplysninger om det offentlige vejnet.

Vejregister

§ 8. Vejbestyrelserne udarbejder fortegnelser over

samtlige offentlige veje under deres bestyrelse.

Stk. 2. Amtsrådene udfærdiger et samlet register for

samtlige kommuneveje i amtsrådskredsen, og trafikministeren udfærdiger et

samlet register over hovedlandeveje og landeveje.

Stk. 3. Ministeren fastsætter almindelige

retningslinier for udarbejdelse og offentliggørelse af vejfortegnelserne.

Vejregnskaber

§ 9. Trafikministeren fastsætter efter forhandling

med indenrigsministeren formen for amtskommunernes og kommunernes

vejregnskaber og kan pålægge amtskommuner og kommuner årligt at indsende

oplysninger om de anslåede vejudgifter for det kommende regnskabsår samt om

de endeligt afholdte vejudgifter.

Kapitel 2

Almindelige bestemmelser om vejenes

administration

§ 10. Det påhviler vejbestyrelserne at holde deres

offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver.

Stk. 2. Vejbestyrelserne bestemmer, hvilke arbejder der

skal udføres på deres veje, og afholder de udgifter, der er forbundet med

sikring og andre forberedende foranstaltninger, anlæg, drift og

vedligeholdelse af disse veje, medmindre andet er bestemt.

Stk. 3. 1) En amtskommunal eller kommunal vejbestyrelse

kan lade de arbejder, der er nævnt i stk. 2, udføre ved en anden

vejbestyrelses foranstaltning samt afgive tilbud på arbejder, der af en anden

vejbestyrelse er udbudt i licitation. Trafikministeren fastsætter nærmere

regler herom.

§ 11. I særlige tilfælde kan trafikministeren med

særskilt bevilling på finansloven yde bidrag til amtskommunale og kommunale

vejformål.

§ 12. (Ophævet).

§ 13. Når nye veje anlægges og bestående veje

ombygges, kan der træffes bestemmelse om, at vejene skal forbeholdes visse

arter af offentlig færdsel. Beslutningen træffes af vejbestyrelsen efter

forhandling med politiet, for hovedlandeveje dog af trafikministeren efter

forhandling med justitsministeren.2)

Hovedlandeveje

§ 14. Det bestemmes ved lov, hvilke offentlige veje

der skal være hovedlandeveje, og hvilke nye hovedlandeveje der skal anlægges.

Nedlæggelse af offentlige veje som hovedlandeveje sker ligeledes ved lov.

Stk. 2. Bestemmelse om optagelse og nedlæggelse af

hovedlandeveje i forbindelse med mindre vejforlægninger, regulering af

vejkryds m.v. kan træffes af Vejdirektoratet.

Stk. 3. Forinden lovforslag i henhold til stk. 1

fremsættes, og forinden der træffes bestemmelse efter stk. 2, skal der

forhandles med de amtskommunale og kommunale myndigheder, i hvis område vejen

forløber.

Stk. 4. Når en hovedlandevej overgår til landevej eller

kommunevej, fastsættes vilkårene for overgangen i mangel af enighed mellem

Vejdirektoratet og den fremtidige vejbestyrelse af trafikministeren.

§ 15. (Ophævet).

§ 16. Forinden et projekteret større

hovedlandevejsanlæg bringes til udførelse, skal de amtskommunale og kommunale

myndigheder, i hvis område vejen forløber, have adgang til at udtale sig.

§ 17. Trafikministeren kan bemyndige vedkommende

amtskommunale eller kommunale myndighed til at meddele sådanne tilladelser og

dispensationer vedrørende hovedlandeveje, som efter denne lov meddeles af

Vejdirektoratet.

§ 18. Ved hovedlandeveje, der er eller bliver

udbygget som motorveje, skal der drages omsorg for tilvejebringelse og drift

af supplerende anlæg, hvis beliggenhed umiddelbart i forbindelse med

motorvejen skønnes af særlig betydning for transporterne og rejselivet.

Stk. 2. Trafikministeren kan til de formål, der er

angivet i stk. 1, bortforpagte sådanne arealer, der - om fornødent ved

ekspropriation - er erhvervet til vejanlægget, eventuelt med særligt henblik

på formålet, samt slutte aftale med forpagteren om tilvejebringelse og drift

af faste anlæg eller bygninger på de forpagtede arealer.

Stk. 3. Efter ministerens bestemmelse kan reglerne i

stk. 1 og 2 anvendes på andre hovedlandevejsstrækninger.

§ 19. Udgifter til eventuel fornøden belysning på

hovedlandeveje medregnes blandt anlægs- og driftsudgifterne.

Stk. 2. Anlægs- og driftsudgifter til belysning på

hovedlandevejsstrækninger, der forløber gennem byområder med tæt,

sammenhængende bebyggelse, afholdes dog af vedkommende kommune. Disse

udgifter kan dog afholdes af statskassen, såfremt belysningen væsentligt er

indrettet på sikring af færdslen på hovedlandevejen.

§ 20. Såfremt der ved et hovedlandevejsanlæg påføres

en amtskommune eller kommune eller et fælleskommunalt selskab udgifter til

omlægning eller flytning af ledninger eller spor, afholdes disse udgifter af

statskassen.

Landeveje

§ 21. Amtsrådet bestemmer, hvilke nye landeveje der

skal anlægges, og hvilke bestående landeveje der skal nedlægges. Amtsrådet

kan træffe bestemmelse om, at kommuneveje, almene veje og private fællesveje

skal optages som landeveje.

§ 22. Forinden der træffes afgørelse om anlæg af nye

landeveje, om nedlæggelse af landeveje eller om større forlægninger af

bestående landeveje og større anlægsarbejder, herunder væsentlige ændringer i

tværprofilet, skal Vejdirektoratet og de kommunale vejbestyrelser, i hvis

område vejen forløber, have lejlighed til at udtale sig.

Stk. 2. Når en landevej overgår til kommunevej, aftales

vilkårene mellem de berørte vejbestyrelser. Opnås der ikke enighed om

vilkårene, afgøres tvisten af trafikministeren.

Kommuneveje

§ 23. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvilke nye

kommuneveje der skal anlægges, og hvilke bestående kommuneveje der skal

nedlægges. Kommunalbestyrelsen kan optage almene veje og private fællesveje

som kommuneveje.

Stk. 2. For så vidt en kommunevej skærer eller har

forbindelse med en hovedlandevej eller landevej, skal de pågældende

vejbestyrelser have lejlighed til at udtale sig.

§ 24. Vejbestyrelsen for en hovedlandevej eller

landevej skal have lejlighed til at udtale sig om større anlægsarbejder på

kommuneveje, herunder væsentlige ændringer i tværprofilet, for så vidt

kommunevejen skærer eller har forbindelse med hovedlandevejen eller

landevejen.

§ 25. (Ophævet).

Kapitel 3

Vejplanlægning

§ 26. Vejbestyrelserne udarbejder under hensyntagen

til den øvrige planlægning i området planer for de anlæg af nye veje, større

forlægning af bestående veje og andre større anlægsarbejder, herunder

væsentlige ændringer i tværprofilet, der efterhånden tænkes udført på deres

vejnet.

§ 27. Vejplaner for hovedlandeveje stadfæstes af

trafikministeren.

Stk. 2. Forinden et hovedlandevejsanlæg søges optaget

på vejplanen, skal de vejbestyrelser, i hvis område vejen forløber, have

lejlighed til at udtale sig.

§ 28. Forinden et landevejsanlæg optages på

amtsrådets vejplan, skal Vejdirektoratet og kommunalbestyrelsen for de

kommuner i hvis område vejen forløber, have lejlighed til at udtale sig.

§ 29. Et kommunalt vejanlæg kan uden for områder, der

er byzone, jf. lov om by- og landzoner, eller uden for områder, der er

omfattet af kommuneplan eller, indtil en sådan foreligger, af en godkendt

dispositionsplan, kun optages på vejplanen med amtsrådets godkendelse.

Forinden optagelse på vejplan af et vejanlæg, som skal have tilslutning til

eller skære en bestående hovedlandevej eller en hovedlandevej, der er optaget

på ministeriets vejplan, skal endvidere Vejdirektoratet have adgang til at

udtale sig.

§ 30. Når endelig afgørelse er truffet i henhold til

foranstående paragraffer, skal anlægget optages på vejbestyrelsens vejplan.

Stk. 2. Det påhviler enhver vejbestyrelse at føre en

fortegnelse over de anlæg, der er optaget på dens vejplan.

Stk. 3. Trafikministeren fører en samlet fortegnelse

over vejplaner for hovedlandeveje og landeveje.

Stk. 4. Amtsrådene fører en samlet fortegnelse over de

amtskommunale og kommunale vejplaner i amtsrådskredsen.

§ 31. Trafikministeren kan fastsætte nærmere

forskrifter for offentliggørelse af vejbestyrelsernes vejplaner og for

udformningen af vejplanfortegnelserne.

§ 32. Når et vejanlæg er optaget på vejplan, kan

vejbestyrelsen sikre dets gennemførelse ved anvendelse af de bestemmelser,

der er angivet i denne lovs § 35, samt erhverve ejendomme efter reglerne i

denne lovs kapitel 5, når dette skønnes nødvendigt for at undgå urimelige

omkostninger ved en senere gennemførelse af anlægget.

§ 33. Såfremt en vejbestyrelse ønsker at opgive et

anlæg, der er optaget på vejplan, forholdes på samme måde som angivet i §§

27-29.

Stk. 2. Når anlægget er slettet af vejplanen, påhviler

det vejbestyrelsen at sørge for ophævelse af byggelinier og anden sikring af

anlæggets gennemførelse.

Kapitel 4

Sikring af vejanlæg

§ 34. Når vedkommende vejbestyrelse finder, at der af

færdselshensyn bør sikres en offentlig vej mulighed for udvidelse til en

større bredde, eller at færdslens tarv i øvrigt gør det fornødent, kan den

træffe bestemmelse om pålæg af byggelinier. Byggelinier fastlægges normalt i

forhold til vejens midte. Pålægges byggelinier på begge sider af vejen, må

den indbyrdes afstand ikke overstige 100 m ved hovedlandeveje og landeveje og

50 m ved kommuneveje. Pålægges der kun en byggelinie på den ene side af

vejen, må afstanden til den modsatte side af vejen ikke overstige de nævnte

mål.

Stk. 2. Såfremt det af hensyn til sikring af fri

oversigt ved vejkryds måtte være ønskeligt at fastlægge en anden beliggenhed

af byggelinien end den i stk. 1 angivne, kan vejbestyrelsen træffe

bestemmelse herom.

Stk. 3. På arealer, der ligger foran en byggelinie, må

der ikke opføres ny bebyggelse, herunder ved tilbygning eller ved

genopførelse af nedbrændt eller nedreven bebyggelse, ligesom der ikke må

foretages væsentlige forandringer i eksisterende bebyggelse. På sådanne

arealer må heller ikke indrettes sportspladser, kirkegårde, tankanlæg,

grusgrave eller andre anlæg af blivende art.

Stk. 4. Såfremt en bebyggelse m.v. ikke opføres med

jordlinien i fremtidig vejhøjde, må den ikke uden vejbestyrelsens samtykke

opføres i byggelinien eller vejlinien, men skal rykkes så meget længere

tilbage, som svarer til 2 gange højdeforskellen foruden den fornødne bredde

til passage, mindst 1 m.

§ 35. Til sikring af gennemførelsen af nye veje og

forlægninger af bestående veje, der er optaget på vejplan, og til sikring af

fri oversigt ved sådanne veje kan vejbestyrelsen træffe bestemmelse om, at

bebyggelse og de i § 34 i øvrigt omhandlede anlæg af blivende art skal holdes

bag byggelinier, der angives på en af vejbestyrelsen udarbejdet plan. Der kan

tillige træffes bestemmelse om vejens tilslutning til andre veje samt om, i

hvilket omfang der fra de tilstødende arealer vil blive direkte adgang til

vejen.

Stk. 2. Forinden bestemmelse træffes efter stk. 1 med

hensyn til hovedlandeveje eller landeveje, skal de kommunale myndigheder -

for så vidt angår hovedlandeveje tillige de amtskommunale myndigheder, i hvis

område vejen forløber - have adgang til at udtale sig.

§ 36. Når en vejs optagelse på vejplan er under

forberedelse efter reglerne i kapitel 3, eller byggelinier til sikring af

vejen er under udarbejdelse efter reglerne i § 35, kan vejbestyrelsen

nedlægge forbud mod, at der på en ejendom, der berøres af planlægningen,

foretages de foranstaltninger, der er omhandlet i § 34, stk. 3. Sådant forbud

kan kun nedlægges for et tidsrum af et år og kan ikke nedlægges mere end en

gang.

Stk. 2. Det påhviler en kommunalbestyrelse at indgive

indberetning til vedkommende vejbestyrelse, forinden der meddeles tilladelse

til et byggeri, der må antages at komme i strid med en vejlinie, der er

optaget på vejplan, men som ikke er sikret ved byggelinie. Såfremt

vejbestyrelsen ikke inden 2 måneder efter at have modtaget sådan underretning

nedlægger forbud i henhold til stk. 1 mod den påtænkte anvendelse af

ejendommen, kan byggetilladelse udfærdiges efter de sædvanlige regler.

§ 37. Om pålæg af byggelinier efter §§ 34 og 35 skal

der ske offentlig kundgørelse i stedlige blade efter vejbestyrelsens

bestemmelse, ligesom vejbestyrelsen skal sende meddelelse til de ejere og

brugere, hvis ejendomme direkte berøres af pålægget, og hvis adkomst fremgår

af tingbogen. I de i § 35 omhandlede tilfælde fremlægges den af

vejbestyrelsen udarbejdede plan på kommunekontoret i de kommuner, der berøres

af planen, eller på andet for beboerne bekvemt sted. Underretning sendes

endvidere til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Byggeliniebestemmelser, som er offentligt

kundgjort, skal respekteres fra kundgørelsens dato såvel af ejendommenes

ejere og brugere som af panthavere og andre indehavere af rettigheder over

ejendomme, uanset hvornår deres rettigheder er erhvervet.

Stk. 3. Når de i § 4 fastsatte frister for klage er

udløbet, og afgørelse af klagerne er truffet, drager vejbestyrelsen omsorg

for tinglysning af byggeliniebestemmelserne med angivelse af deres hjemmel.

Stk. 4. Vejbestyrelsen skal på ejerens anmodning oplyse

denne om byggeliniernes beliggenhed på hans ejendom. Forinden byggearbejder

iværksættes enten på et til en offentlig vej grænsende areal, hvorpå der er

noteret bestemmelser i henhold til § 34, eller på et matrikelnummer, hvorpå

der er noteret bestemmelser i henhold til § 35, er bygherren pligtig til hos

vejbestyrelsen at indhente oplysning om, hvorvidt arbejdets udførelse vil

komme i strid med den trufne byggeliniebestemmelse.

§ 38. Såfremt ejeren af et areal, der er pålagt

byggelinier efter §§ 34 eller 35, afskæres fra en udnyttelse af arealet, der

er økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn til ejendommens beliggenhed

og øvrige beskaffenhed, og som svarer til den udnyttelse, der finder sted af

andre tilgrænsende eller omliggende arealer, kan ejeren begære arealet

overtaget af vejbestyrelsen mod erstatning. Udgør arealet kun en del af en

ejendom, finder bestemmelsen i § 51, stk. 3, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Begæringen om overtagelse skal fremsættes inden

6 måneder efter, at ejeren har fået meddelelse om bestemmelserne, eller hvis

klage er indgivet, inden 6 måneder efter, at endelig afgørelse af klagen er

meddelt ejeren. Når særlige grunde foreligger, kan vejbestyrelsen tillade, at

begæring om overtagelse fremsættes efter udløbet af de nævnte frister.

Stk. 3. Afslår vejbestyrelsen ejerens begæring efter

stk. 1, eller opnås der ikke enighed om erstatningens størrelse, henvises

sagen til de taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57-58.

Stk. 4. Taksationsmyndighederne afgør, om ejerens krav

efter stk. 1 skal imødekommes, og fastsætter erstatning for arealets

overtagelse efter reglerne i § 51.

Hjørneafskæring

§ 39. Når en ejendoms grænser mod offentlig vej,

privat fællesvej eller udlagt privat fællesvej skærer hinanden under en

vinkel, der er mindre end 1350, skal det således fremkommende hjørne i

tilfælde af ny bebyggelse af grunden eller ombygning, der må sidestilles

hermed, afskæres med en linie der har en længde af mindst 5 m. For ældre

områder med overvejende sluttet bebyggelse kan det bestemmes, at liniens

længde nedsættes til 3 m.

Stk. 2. Stk. 1 gælder også for ejendomme, der

fremkommer eller ændres ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel,

når den pågældende ejendom støder op til et sådant hjørne.

Stk. 3. Når en ejendom ved udstykning eller

arealoverførsel får adgang ad en privat fællesvej eller udlagt privat

fællesvej, der støder til en anden privat fællesvej, en udlagt privat

fællesvej eller en offentlig vej på en sådan måde, at de sammenstødende

vejgrænser skærer hinanden under en vinkel, der er mindre end 1350, skal de

således fremkomne hjørner afskæres i overensstemmelse med reglerne i stk. 1.

Kravet om hjørneafskæring gælder kun den ejendom, hvorfra der sker udstykning

eller arealoverførsel, og kravet gælder ikke mark- eller skovarealer,

forudsat at der ikke sker ændring af disses anvendelse.

§ 40. Hjørneafskæring skal foretages således, at den

afskærende linie danner lige store vinkler med de to sammenstødende

vejgrænser.

Stk. 2. Foranstående bestemmelser finder kun anvendelse

i det omfang, hvori bestående bebyggelse ikke er til hinder for

hjørneafskæringen.

Stk. 3. I forbindelse med samlede vejudlæg inden for

større områder kan hjørneafskæringerne med samtykke fra vedkommende

vejmyndighed (for offentlige veje vejbestyrelse) udformes anderledes end

foran angivet.

Stk. 4. Afskårne hjørnearealer ved offentlig vej skal

anlægges som en del af vejarealet af den pågældende vejbestyrelse. Udgifterne

til eventuel fornøden hegnsflytning afholdes af vedkommende lodsejer.

Stk. 5. Afskårne hjørnearealer, der alene grænser til

privat fællesvej, skal anlægges som vej efter vedkommende vejmyndigheds

nærmere bestemmelse. Udgifterne hertil fordeles mellem de til vejen grænsende

grunde efter reglerne om fordeling af udgifter til private fællesveje.

Stk. 6. Bestemmelsen i § 38 finder tilsvarende

anvendelse ved hjørneafskæring.

§ 41. Hjørneafskæring som beskrevet i §§ 39 og 40 kan

i øvrigt af vedkommende kommunale vejmyndighed kræves gennemført ved

ekspropriation i overensstemmelse med reglerne i kapitel 5. Vedkommende

kommune udreder i så fald udgifter til hegnsflytning og arealets anlæg som

vej.

§ 42. Vejbestyrelsen kan meddele undtagelse fra og

ophæve bestemmelser truffet i medfør af §§ 34-35. For så vidt angår

bestemmelser truffet i medfør af § 35, skal vejbestyrelsen, når undtagelse

fra eller ophævelse af bestemmelserne i væsentlig grad vil berøre planerne

for vejens udbygning, forinden indhente udtalelse fra de myndigheder, der har

udtalt sig om byggeliniepålægget efter § 35, stk. 2.

Stk. 2. Vejbestyrelsen - for så vidt angår private

fællesveje vejmyndigheden - kan meddele undtagelse fra bestemmelserne i §§

39-40.

Kapitel 5

Ekspropriation og taksation

Ekspropriation

§ 43. Når almenvellet kræver det, kan vedkommende

vejbestyrelse iværksætte ekspropriation til offentlige vej- og stianlæg.

Det samme gælder til private vej- og stianlæg, når disse er nødvendiggjort

af

1) anlægsarbejder m.v. på offentlig vej, jf. stk. 2 og § 69,

2) beslutning eller bestemmelse om oprettelse eller benyttelse af adgange

til offentlig vej, jf. §§ 78-79, eller

3) beslutning om tilvejebringelse af vejadgang i forbindelse med

nedlæggelse af offentlige og almene veje, jf. kapitel 9.

Stk. 2. Ekspropriationen kan ske til nyanlæg, udvidelse

og ændring af bestående anlæg, til tilbehør og nødvendige supplerende

foranstaltninger, herunder parkeringspladser, vigepladser, rastepladser,

materielpladser, oplagspladser, støjafskærmende foranstaltninger,

faunapassager, erstatningsbiotoper og lignende foranstaltninger til

kompensation for et vejanlægs indgreb i naturtilstanden, beplantninger og

lignende, til fremskaffelse af vejmaterialer og fyld og til udlægning af

fyld. Ekspropriation kan endvidere ske af hensyn til udnyttelse, betjening,

sikring, synlighed, beskyttelse og drift på hensigtsmæssig måde, herunder til

sikring af oversigt over vejkryds eller vejsving, til nedlægning eller

spærring af bestående overkørsler, overgange og vej- og stitilslutninger samt

til retablering af de ved vejanlæg afbrudte forbindelser. Til

hovedlandevejsanlæg kan ekspropriation desuden ske til sådanne supplerende

anlæg, hvis beliggenhed umiddelbart i forbindelse med vejen skønnes af særlig

betydning for transporterne og rejselivet.

Stk. 3. Ved ekspropriationen kan der

1) erhverves ejendomsret til arealer, bygninger og indretninger, der er

fast knyttet til arealer eller bygninger, samt tilbehør hertil,

2) endeligt eller midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejernes

rådighed eller erhverves ret til at udøve en særlig råden over faste

ejendomme.

3) endeligt eller midlertidigt ske erhvervelse eller ophævelse af eller

foretages begrænsninger i brugsrettigheder, servitutrettigheder samt andre

rettigheder over faste ejendomme.

§ 44. Ved ekspropriation til erhvervelse af

ejendomsret bortfalder alle rettigheder til eller over det eksproprierede,

medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.

Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i § 43, stk. 3, nr.

2), skal de ved ekspropriation stiftede rettigheder over en fast ejendom

respekteres af indehaveren af alle andre rettigheder over ejendommen,

medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.

Forarbejder og undersøgelser

§ 45. Enhver grundejer skal tåle, at forberedende

opmålinger, nivellementer og andre tekniske forarbejder og undersøgelser, der

er nødvendige til gennemførelse af et anlæg, der er omhandlet i denne lov,

udføres af vejbestyrelsen på hans ejendom.

Stk. 2. Om foretagelse af de foranstaltninger, der er

nævnt i stk. 1, skal der mindst 2 uger forinden gives særskilt meddelelse til

ejere og brugere af vedkommende ejendom eller, hvis dette ikke er muligt, ske

offentliggørelse i et eller flere af de lokale blade.

Stk. 3. De skader og ulemper, der forvoldes ved

foranstaltningerne, skal erstattes, eventuelt i forbindelse med en

efterfølgende ekspropriation. I mangel af mindelig overenskomst om

erstatningens størrelse fastsættes denne efter reglerne i §§ 51-58.

Ekspropriationsmyndigheder

§ 46. Ekspropriation til hovedlandevejsanlæg sker

efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast

ejendom.

Stk. 2. Når forholdene taler derfor, kan

trafikministeren dog bestemme, at ekspropriation og taksation skal ske ved

amtskommunal eller kommunal foranstaltning. Reglerne i dette kapitel finder i

givet fald anvendelse med de fornødne lempelser.

Stk. 3. Ekspropriation til amtskommunale og kommunale

vejanlæg sker efter reglerne i dette kapitel. Trafikministeren kan efter en

vejbestyrelses begæring tillade, at ekspropriation sker efter reglerne i lov

om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Ekspropriationens gennemførelse

Åstedsforretning

§ 47. Når en amtskommunal eller kommunal

vejbestyrelse vil søge de foranstaltninger, der er nævnt i § 43, gennemført

ved ekspropriation, skal den lade afholde en åstedsforretning.

Stk. 2. Til brug under åstedsforretningen udfærdiger

vejbestyrelsen en plan vedrørende ekspropriationens gennemførelse med

fortegnelse over ejere og brugere, der vil blive berørt af de

ekspropriationer, der er nødvendige for at gennemføre de påtænkte

foranstaltninger. Materialet skal indeholde oplysning om den omtrentlige

størrelse af de berørte arealer og en kort angivelse af de ændringer i de

bestående forhold, foranstaltningerne vil medføre for ejendommene

(arealfortegnelse med ekspropriationsplan).

Stk. 3. Vejbestyrelsen skal med mindst 2 ugers varsel

offentliggøre tid og sted for åstedsforretningens afholdelse i stedlige blade

efter vejbestyrelsens bestemmelse. Offentliggørelsen tjener til underretning

for enhver, der som ejer, bruger, panthaver eller i en hvilken som helst

anden egenskab har en retlig interesse at varetage i anledning af

ekspropriationen. Arealfortegnelse med ekspropriationsplan skal i mindst 2

uger før åstedsforretningens afholdelse ligge til eftersyn på det stedlige

kommunekontor eller andet for beboerne tilgængeligt sted, og

offentliggørelsen skal indeholde oplysning herom.

Stk. 4. Til åstedsforretningen indvarsler

vejbestyrelsen med mindst 2 ugers varsel ejere og brugere ifølge

arealfortegnelsen ved brev, for så vidt fornødne oplysninger om adresser m.v.

kan fremskaffes. På samme måde skal andre, der ifølge de foreliggende

oplysninger må skønnes at have en retlig interesse at varetage i anledning af

den påtænkte ekspropriation eller af foranstaltningerne, indvarsles.

Indvarslingen skal indeholde oplysning om, hvor ekspropriationsplan er

fremlagt, og om indholdet af bestemmelsen i § 48, stk. 3. Den del af

arealfortegnelsen, der vedrører den pågældende ejers eller brugers ejendom,

skal medfølge.

§ 48. I åstedsforretningen skal deltage mindst et

medlem af det amtsråd eller den kommunalbestyrelse, der er vejbestyrelse, og

et medlem af dette kommunale råd leder forretningen. Om det ved forretningen

passerede føres en protokol.

Stk. 2. Ved åstedsforretningen skal der redegøres for

den påtænkte ekspropriation og dennes nærmere omfang, herunder over for hver

enkelt fremmødt påvises, hvorledes de påtænkte foranstaltninger vil berøre

hans ejendom eller rettigheder, hvorledes adgangsforhold agtes ordnet, og

hvilken ordning der agtes truffet med hensyn til afskårne arealer. Disse skal

så vidt muligt søges mageskiftet. Vejbestyrelsens repræsentant kan under

åstedsforretningen fremsætte forslag til erstatningens fastsættelse med

angivelse af de erstatningsposter, som dette omfatter. Forslag herom

fremsættes under forbehold af ekspropriationens fremme og af vejbestyrelsens

tiltræden.

Stk. 3. Ejere, brugere og andre, der direkte eller

indirekte berøres af ekspropriationen, har adgang til under

åstedsforretningen eller inden for en frist af 3 uger efter denne at

fremkomme med bemærkninger til de planlagte foranstaltninger, herunder til at

fremsætte forslag til ændringer, ligesom de har adgang til at fremføre de

synspunkter, de finder bør have indflydelse på erstatningens fastsættelse.

Stk. 4. Såfremt der under åstedsforretningen træffes

aftale om erstatningens størrelse eller andre forhold i forbindelse med den

påtænkte ekspropriation, skal aftalen indføres i protokollen med angivelse

af, at aftalen er indgået under forbehold af ekspropriationens fremme på det

under åstedsforretningen foreliggende grundlag og under forbehold af

vejbestyrelsens tiltræden.

Ekspropriationsbeslutning

§ 49. Når den i § 48, stk. 3, nævnte frist er

udløbet, træffer vejbestyrelsen på grundlag af det fremkomne beslutning om,

hvorvidt og i bekræftende fald hvorledes ekspropriationen og

foranstaltningerne skal gennemføres. Beslutning om ekspropriationens

gennemførelse kan dog træffes inden udløbet af den nævnte frist, såfremt

ekspropriationsindgrebet må anses for ubetydeligt i forhold til de berørte

ejendommes størrelse og værdi, og der under åstedsforretningen opnås

tiltrædelse af de planlagte foranstaltninger fra samtlige ejere og brugere og

andre, der direkte eller indirekte berøres af foranstaltningerne.

Stk. 2. Meddelelse om ekspropriationsbeslutningens

indhold og om foranstaltningernes gennemførelse tillige med udskrift af

eventuelle i åstedsprotokollen indførte og af vejbestyrelsen tiltrådte

aftaler tilsendes ved brev ejere og brugere, andre erstatningsberettigede

samt andre retligt interesserede, der har givet møde under

åstedsforretningen. Meddelelsen skal i forhold til hver enkelt indeholde

oplysning om, hvilke indskrænkninger der sker i hans rettigheder ved

ekspropriationen, samt oplysning om adgangen til at påklage

ekspropriationsbeslutningen og om fristen herfor. Eventuelt revideret

arealfortegnelse skal medfølge.

Stk. 3. Såfremt der ikke, inden vejbestyrelsen i medfør

af stk. 1 træffer bestemmelse om ekspropriationens gennemførelse, er indgået

aftale om erstatningens størrelse, eller såfremt sådan aftale ikke tiltrædes

af vejbestyrelsen, kan vejbestyrelsen i forbindelse med meddelelsen efter

stk. 2 fremsætte forslag til erstatningens fastsættelse med angivelse af de

erstatningsposter, dette omfatter. Meddelelsen efter stk. 2 skal i givet fald

indeholde oplysning om, at erstatningen vil blive fastsat af

taksationsmyndighederne, hvis erstatningsforslaget ikke antages inden en af

vejbestyrelsen fastsat frist på ikke under 4 uger fra modtagelsen.

Tilsvarende oplysning om sagens indbringelse for taksationsmyndighederne skal

gives, hvis skriftligt erstatningsforslag ikke fremsættes.

§ 50. (Ophævet).

Erstatningens fastsættelse

§ 51. Erstatningen i anledning af gennemførelsen af

de foranstaltninger, der er omhandlet i §§ 43 og 45, fastsættes efter

lovgivningens almindelige regler.

Stk. 2. Ved erstatningens fastsættelse bliver heri at

afkorte den forøgelse i værdi, som den tilbageblivende ejendom skønnes at

opnå. Som følge heraf kan erstatningen helt bortfalde, når den af

vejbestyrelsen påtænkte foranstaltning skønnes at ville medføre større fordel

for ejeren end det tab, der påføres ham ved foranstaltningen.

Stk. 3. I tilfælde, hvor ekspropriation af en del af en

ejendom medfører, at den tilbageblivende del af ejendommen bliver så lille

eller således beskaffen, at den ikke skønnes hensigtsmæssigt at kunne bevares

som selvstændig ejendom eller udnyttes på rimelig måde, kan ejeren kræve hele

ejendommen afstået. Under tilsvarende omstændigheder kan ejeren kræve

afståelse af en del af ejendommen, når denne del bliver afskåret ved en

vejlinie.

Stk. 4. Hvis erstatningen for en ejendoms

værdiforringelse må skønnes at komme til at stå i åbenbart misforhold til

restejendommens værdi, kan vejbestyrelsen kræve hele ejendommen afstået.

Stk. 5. Arealer, der afskæres ved en vejlinie, og som

ikke kan magelægges, kan af vejbestyrelsen kræves afstået, hvis erstatningen

for deres værdiforringelse eller bekostningen ved at tilvejebringe adgang til

dem må skønnes at komme til at stå i åbenbart misforhold til arealernes

værdi.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 3-5 finder med de

fornødne lempelser anvendelse, når der foretages ekspropriation i de

tilfælde, der er nævnt i § 43, stk. 3, nr. 2) og nr. 3).

Stk. 7. I mangel af almindelig overenskomst med

vejbestyrelsen i de tilfælde, der er nævnt i stk. 3-6, træffes afgørelsen af

taksationsmyndighederne, jf. §§ 57-58.

Taksation

§ 52. Såfremt mindelig overenskomst om erstatningens

størrelse ikke er opnået senest 8 uger efter den i § 49, stk. 1, omhandlede

beslutning om ekspropriation eller, hvis ekspropriationsbeslutningen er

påklaget, senest 4 uger efter endelig afgørelse af klagen, påhviler det

vejbestyrelsen at indbringe erstatningsspørgsmålet for vedkommende

taksationskommission til afgørelse, jf. § 57.

§ 53. Til taksationsforretningen indvarsles parterne

ved brev med mindst 2 ugers varsel.

Stk. 2. Kommissionen gør de fremmødte bekendt med de om

sagen foreliggende oplysninger, hvorefter parterne har adgang til over for

kommissionen at redegøre for de synspunkter, der efter deres formening bør

have indflydelse på erstatningens fastsættelse.

Stk. 3. Taksationskommissionen kan uanset de påstande,

der er nedlagt for denne, tage stilling til ethvert spørgsmål om erstatningen

under forudsætning af, at parterne har haft lejlighed til at fremkomme med

deres bemærkninger dertil.

Stk. 4. Taksationskommissionens kendelse skal i

fornødent omfang være ledsaget af grunde og angive kommissionens stilling til

de omstændigheder, parterne har påberåbt sig. I kendelsen angives det

afståedes værdi i handel og vandel eller ved rådighedsindskrænkninger den

forringelse, der herved sker i denne værdi. Såfremt der påføres ejeren eller

andre ulemper, angives erstatningen herfor som en særlig post.

Stk. 5. En erstatningsfastsættelse kan, når ganske

særlige omstændigheder tilsiger det, ske på vilkår, der nærmere angives i

kendelsen, eller udsættes, dog ikke længere end til anlæggets fuldførelse.

Erstatning for arealafståelse skal altid fastsættes straks, såfremt ejeren

begærer det.

Stk. 6. Udskrift af kendelsen tilsendes parterne ved

brev, der skal indeholde oplysning om adgangen til at indbringe kendelsen for

vedkommende overtaksationskommission og om fristen herfor, jf. § 54.

Overtaksation

§ 54. Kendelse afsagt af en taksationskommission kan

indbringes for vedkommende overtaksationskommission, jf. § 58. Afsiges

kendelse i møde, hvor parterne er til stede, kan indbringelsen ske ved

erklæring til kommissionens protokol. I øvrigt må indbringelsen ske ved

skriftlig begæring til taksationskommissionens formand senest 3 uger efter,

at udskrift af taksationskommissionens kendelse er parten i hænde. Når der er

særlig grund dertil, kan overtaksationskommissionens formand dog efter forud

indhentet erklæring fra den anden part tillade, at en sag indbringes for

overtaksationskommissionen, uanset at begæring er fremkommet efter udløbet af

den nævnte frist.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 53, stk. 1-5, finder med

fornødne lempelser anvendelse for overtaksationskommissionens sagsbehandling.

Udskrift af kendelsen tilsendes parterne.

§ 55. Udskrift af kendelse afsagt af en taksations-

eller overtaksationskommission tilsendes enhver, der har retlig interesse

heri og fremsætter begæring derom.

§ 56. Rejses der krav om erstatning i forbindelse med

gennemførelse af en ekspropriation af nogen, der ikke er omfattet af

ekspropriationen, og er erstatningsspørgsmål vedrørende ekspropriationen i

forvejen indbragt for taksationsmyndighederne, skal vejbestyrelsen efter

begæring fra den pågældende forelægge spørgsmålet for taksationskommissionen,

som kan optage sagen til påkendelse, hvis den finder sagen egnet til

behandling for kommissionen. Hvis sagen optages til realitetsbehandling,

finder bestemmelserne i §§ 51-55 anvendelse med de fornødne lempelser.

Taksationsmyndigheder

§ 57. Til afgørelse af erstatningsspørgsmålet, jf. §

52, nedsætter trafikministeren en eller om fornødent flere

taksationskommissioner for hver amtsrådskreds samt for Københavns og

Frederiksberg kommuner.

Stk. 2. En taksationskommission består af en af

trafikministeren udnævnt formand, der skal være underretsdommer eller

dommerfuldmægtig, samt 2 andre medlemmer, der af formanden udtages for den

enkelte taksationsforretning blandt de for amtsrådskredsen dertil udpegede

personer, jf. stk. 3.

Stk. 3. I hver amtsrådskreds udpeger amtsrådet 24

personer, der for amtsrådets funktionstid optages på en liste over medlemmer

af taksationskommissionen eller taksationskommissionerne i amtsrådskredsen.

Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser udpeger for deres

funktionstid henholdsvis 18 og 4 personer til optagelse på listen for

Københavns amtsrådskreds.

§ 58. Trafikministeren nedsætter

overtaksationskommissioner til i overensstemmelse med § 54 at efterprøve de

afgørelser, der er truffet af taksationskommissionerne. Ministeren fastsætter

overtaksationskommissionernes forretningsområder.

Stk. 2. En overtaksationskommission består af en af

trafikministeren udnævnt formand, der skal opfylde betingelserne for at være

landsdommer, og 2 faste medlemmer med suppleanter. Formanden, medlemmerne og

suppleanterne udpeges af ministeren for en 6-årig periode. I hver sag

tiltrædes overtaksationskommissionen desuden af 2 medlemmer, der udtages af

formanden blandt de for amtsrådskredsen dertil udpegede personer, jf. stk. 3.

Stk. 3. I hver amtsrådskreds udpeger amtsrådet 12

personer, der for amtsrådets funktionstid optages på en liste over medlemmer

af overtaksationskommissionen i amtsrådskredsen. Københavns og Frederiksberg

kommunalbestyrelser udpeger for deres funktionstid henholdsvis 10 og 2

personer til optagelse på listen for Københavns amtsrådskreds.

§ 59. Til bistand for taksations- og

overtaksationskommissioner udpeger vedkommende vejbestyrelse en

landinspektør.

Stk. 2. Taksationskommissionen og

overtaksationskommissionen kan tilkalde særlige sagkyndige til at afgive

vejledende udtalelser. Vederlag til de sagkyndige fastsættes af kommissionen.

§ 60. Medlemmer af taksations- og

overtaksationskommissioner skal have behørig indsigt i vurdering af

ejendomme.

Stk. 2. Ingen kan som medlem, landinspektør eller

sagkyndig deltage i behandlingen af spørgsmål for en taksations- eller

overtaksationskommission, når

1) vedkommende er interesseret i udfaldet,

2) vedkommende er beslægtet eller besvogret i op- eller nedstigende linie

eller i sidelinie så nær som søskendebørn med nogen, der er interesseret i

udfaldet eller er de pågældendes ægtefælle, værge, adoptiv- eller plejefader

eller -moder, adoptiv- eller plejebarn,

3) vedkommende er medlem af den vejbestyrelse, der har truffet beslutning

om ekspropriation,

4) der i øvrigt foreligger omstændigheder, der er egnet til at vække

tvivl om vedkommendes upartiskhed.

Stk. 3. Ingen kan deltage som medlem eller tilkaldes

som sagkyndig i en sag for en overtaksationskommission, når han har medvirket

ved sagens behandling for vedkommende taksationskommission.

Stk. 4. Den, for hvis vedkommende inhabilitetsgrunde

foreligger, skal snarest muligt og inden forhandlingernes påbegyndelse give

kommissionens formand meddelelse herom. Hvis en af sagens parter gør

gældende, at inhabilitetsgrunde foreligger, skal den anden part have adgang

til at udtale sig herom, før afgørelse træffes.

§ 61. Når en part til varetagelse af sine interesser

over for vejbestyrelsen under sagens behandling har afholdt nødvendige

udgifter til sagkyndig bistand, herunder til advokat, revisor m.v., kan

vedkommende kommission pålægge vejbestyrelsen at udrede en passende

godtgørelse herfor.

§ 62. Taksations- og overtaksationskommissioner kan

med trafikministerens godkendelse antage sekretærhjælp. Ministeren fastsætter

regler for vederlag til formænd og sekretærer for kommissioner samt til

kommissionsmedlemmer. Vederlag kan fastsættes i form af forud bestemte faste

beløb.

Stk. 2. Udgift til vederlag til formænd og sekretærer

afholdes af statskassen, medens alle andre udgifter ved kommissionernes

virksomhed afholdes af vedkommende vejbestyrelse.

Erstatningens udbetaling

§ 63. Erstatningsbeløbene forrentes fra datoen for

den beslutning om ekspropriationens gennemførelse, der er nævnt i § 49, stk.

1. Et andet begyndelsestidspunkt kan dog fastsættes, når omstændighederne

taler derfor. Forrentning sker med en årlig rente, der svarer til den

diskonto, der er fastsat af Danmarks Nationalbank på tidspunktet for

ekspropriationsbeslutningen.

§ 64. Vejbestyrelsen skal udbetale erstatninger uden

unødigt ophold. Panthavere og indehavere af andre rettigheder, hvis ret er

tinglyst, før ekspropriationen er tinglyst, kan i prioritetsorden kræve

erstatningen udbetalt til sig. Vejbestyrelsen skal inden udbetalingen skaffe

oplyst, om sådanne krav fremsættes af rettighedshavere, hvis adresser kan

oplyses af tinglysningsdommeren.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan

erstatningsbeløb dog udbetales til ejendommens ejer uden samtykke fra

panthavere eller andre rettighedshavere, når vejbestyrelsen skønner, at

ekspropriationen i forhold til ejendommens størrelse og værdi er ubetydelig

og ikke indebærer nogen fare for pantesikkerheden.

Søgsmål

§ 65. Søgsmål om ekspropriation efter denne lov

behandles i første instans ved landsret. Sagen anlægges ved den ret, under

hvilken vedkommende ejendom er beliggende. Søgsmål skal være anlagt inden 6

måneder efter, at afgørelsen er meddelt.

Stk. 2. Afgørelser, der kan efterprøves ifølge reglerne

i §§ 4 og 54, kan ikke indbringes for domstolene, før denne prøvelsesmulighed

er udnyttet.

§ 66. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler

for ekspropriationssagers behandling og for taksations- og

overtaksationskommissioners forretningsgang.

Stk. 2. Boligministeren, henholdsvis justitsministeren,

kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved matrikulære, henholdsvis

tinglysningsmæssige, berigtigelser, der foranlediges af ekspropriationer, der

er omfattet af denne lov.

§ 67. Dokumenter, udskrifter og attester m.v., der

udfærdiges i forbindelse med ekspropriationer efter denne lov, fritages for

stempelafgifter til det offentlige.

Kapitel 6

Adgangsforhold til offentlige veje

§ 68. Ved overkørsel forstås i denne lov adgang til

offentlig vej for kørende færdsel fra tilgrænsende ejendomme eller fra

private fællesveje.

Stk. 2. Ved overgang forstås i denne lov adgang til

offentlig vej for gående færdsel fra tilgrænsende ejendomme eller fra private

fællesstier.

Stk. 3. Ved vej- eller stitilslutning forstås i denne

lov tilslutning til offentlig vej for offentlige veje eller stier.

Adgangsforhold i forbindelse med anlæg eller ombygning af offentlige

veje

§ 69. Ved nye vejanlæg og ved ombygning af bestående

veje skal vejbestyrelsen træffe bestemmelse om, hvorvidt og i bekræftende

fald i hvilket omfang, der kan tillades adgang til vejen fra de tilgrænsende

ejendomme. Afbryder vejanlægget en ejendoms hidtidige adgang til det

offentlige vejnet eller til en del af ejendommen, skal vejbestyrelsen så vidt

muligt sikre ejendommen anden fornøden vejforbindelse.

Stk. 2. Etableres der ikke fornøden forbindelse til

offentlig vej eller til afskårne dele af ejendommen, har ejendommens ejer

eller bruger ret til erstatning efter reglerne i §§ 51-58. Ved bedømmelsen

af, om der er etableret fornøden vejforbindelse, skal der ikke tages hensyn

til, at de ændrede adgangsforhold giver ejendommen en mere afsides

beliggenhed i forhold til offentlig vej, til en bebyggelse eller en

lokalitet, helt eller delvis afskærer en ejendom fra dens hidtidige

kundekreds eller påfører ejendommen fremtidige udgifter til istandsættelse,

vedligeholdelse eller renholdelse af vej.

Stk. 3. Afskæres enhver adgang til ejendommen eller en

del af denne, uden at der tilvejebringes anden adgang til offentlig vej,

påhviler det vejbestyrelsen at overtage ejendommen helt eller delvis mod

erstatning efter reglerne i §§ 51-58.

Anlæg af nye adgange til offentlig vej

§ 70. Overkørsler og overgange og tilslutninger for

veje og stier til offentlig vej må ikke etableres uden vejbestyrelsens

tilladelse.

Stk. 2. Etableres der til en offentlig vej adgang som

nævnt i stk. 1 i mindre afstand end 100 m - i bymæssige bebyggelser dog i

mindre afstand end 50 m - fra hovedlandevej eller landevej, skal tilladelse

tillige indhentes fra vejbestyrelsen for hovedlandevejen eller landevejen.

Stk. 3. Skønnes det påkrævet af vejtekniske eller

færdselsmæssige grunde, kan vejbestyrelsen som betingelse for tilladelse

efter stk. 1 og 2 stille krav med hensyn til den nærmere placering,

udformning og anvendelse af de adgange, der er nævnt i stk. 1, herunder om

adgangens bredde, om fri oversigt over hjørnearealer, om arten og omfanget af

færdslen ad den pågældende adgang og om flere ejendommes benyttelse af samme

adgang. Vejbestyrelsen kan ligeledes gøre tilladelsen betinget af, at den

offentlige vej under hensyn til de ændrede trafikale forhold ombygges med

midterrabat, kanalisering, lyssignal og lignende. Vejbestyrelsen kan kræve,

at udgifterne ved de fornævnte foranstaltninger helt eller delvis afholdes af

vejbestyrelsen for den vej eller sti, der tilsluttes den offentlige vej,

eller for så vidt angår overkørsel eller overgang, i særlige tilfælde af

vedkommende ejer eller bruger. Vejbestyrelsen kan kræve selv at forestå de i

dette stykke omhandlede foranstaltninger mod godtgørelse af udgifterne

herved.

Benyttelse af bestående adgange til offentlig vej

§ 71. Overkørsler og overgange til offentlig vej må

ikke uden vejbestyrelsens tilladelse benyttes til adgang for andre ejendomme

end dem, for hvilke de er anlagt.

Stk. 2. Ønskes en overkørsel, som er anlagt alene med

henblik på den færdsel, der er fornøden for jordens landbrugsmæssige drift

(markoverkørsel), benyttet til anden færdsel, udkræves vejbestyrelsens

tilladelse.

Stk. 3. En bestående overkørsel eller overgang må ikke

uden vejbestyrelsens tilladelse benyttes for ejendomme, der fremkommer eller

ændres ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel.

Stk. 4. Ind- og udkørsel uden for de godkendte

overkørsler og vejtilslutninger må ikke finde sted uden vejbestyrelsens

tilladelse.

Stk. 5. Når benyttelse af adgang, som nævnt i stk. 1-4,

ønskes ved offentlig vej i mindre afstand end 100 m - i bymæssig bebyggelse

dog i mindre afstand end 50 m - fra hovedlandevej eller landevej, skal

tilladelse tillige indhentes fra vejbestyrelsen for hovedlandevejen eller

landevejen.

Stk. 6. Tilladelse efter stk. 1-5 kan betinges som

nævnt i § 70, stk. 3.

Adgangsbestemmelser

§ 72. For samtlige hovedlandeveje og landeveje samt

sådanne kommuneveje, som skønnes af særlig betydning for den gennemgående

færdsel, træffes efter reglerne i § 73 bestemmelse om, hvilke varige

begrænsninger der skal gælde med hensyn til tilslutning af nye veje og stier,

anlæg af nye overkørsler og overgange - i almindelighed bortset fra

markoverkørsler - samt med hensyn til adgangen til vejen i øvrigt, herunder

benyttelse af bestående adgange (adgangsbestemmelser).

§ 73. Adgangsbestemmelserne fastsættes af

vejbestyrelsen.

Stk. 2. Ved overvejelser om fastsættelse af

adgangsbestemmelser for en vej skal der tages hensyn til på den ene side, at

vejen skal kunne tjene som en i sikkerhedsmæssig og trafikal henseende

tilfredsstillende færdselsåre og på den anden side til den bebyggelse, der

allerede har fundet sted langs vejen, samt til foreliggende

planlægningsmæssige dispositioner.

Stk. 3. Forinden adgangsbestemmelser fastsættes, skal

vejbestyrelsen forhandle med de myndigheder, der udarbejder region- og

kommuneplan for området.

Stk. 4. Er der uenighed mellem vejbestyrelsen og en af

de myndigheder, der er nævnt i stk. 3, om, hvorvidt der for en vejstrækning

skal fastsættes adgangsbestemmelser, eller om disses nærmere indhold, afgøres

tvisten af trafikministeren efter forhandling med miljøministeren.

Kundgørelse

§ 74. Om fastsættelse af adgangsbestemmelser efter §§

72-73 udfærdiger vejbestyrelsen kundgørelse i Statstidende og i stedlige

blade. I kundgørelsen angives, hvor der kan fås oplysning om bestemmelsernes

indhold. Samtidig skal underretning om adgangsbestemmelsernes indhold gives

til de myndigheder, der er nævnt i § 73, stk. 3.

Stk. 2. Adgangsbestemmelser, hvorom kundgørelse er

optaget i Statstidende, skal respekteres såvel af ejere og brugere, som

berøres af adgangsbestemmelserne, som af panthavere og andre indehavere af

rettigheder over disse ejendomme, uanset hvornår deres rettigheder er

erhvervet.

Underretning. Indsigelser. Tinglysning

§ 75. Vejbestyrelsen skal snarest muligt og senest

inden 6 måneder fra kundgørelsen underrette så vidt muligt enhver ejer og

bruger af ejendomme, der må skønnes at blive berørt af adgangsbestemmelserne

om de adgangsbestemmelser, der er fastsat for den enkelte ejendom.

Stk. 2. I underretningen skal der angives en frist på

ikke under 6 måneder fra modtagelsen for over for vejbestyrelsen at fremsætte

indsigelser med hensyn til den adgangsret, der er tillagt en ejendom.

Underretningen skal endvidere indeholde oplysning om indholdet af § 78.

Stk. 3. Vejbestyrelsen foranlediger

adgangsbestemmelserne tinglyst på de ejendomme, der må skønnes at blive

berørt af bestemmelserne.

Berigtigelser

§ 76. Når den frist, der er fastsat efter § 75, stk.

2, er udløbet, foretager vejbestyrelsen eventuelle berigtigelser af de

fastsatte adgangsbestemmelser.

Ændring og ophævelse af adgangsbestemmelser

§ 77. Vejbestyrelsen kan til enhver tid ændre eller

ophæve adgangsbestemmelserne efter reglerne i § 73.

Overtagelse af areal

§ 78. Såfremt ejeren af et areal som følge af

beslutninger og bestemmelser truffet i medfør af §§ 70-73 afskæres fra en

udnyttelse af arealet, der er økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn

til ejendommens beliggenhed og øvrige beskaffenhed, og som svarer til den

udnyttelse, der finder sted af andre tilgrænsende eller omliggende arealer,

kan ejeren begære arealet overtaget helt eller delvis af vejbestyrelsen,

medmindre vejbestyrelsen kan anvise anden fornøden adgang til arealet.

Stk. 2. Begæringen om overtagelse skal fremsættes inden

6 måneder efter, at ejeren har fået underretning om beslutningen eller

bestemmelserne, eller hvis indsigelse er fremsat efter § 75, stk. 2, eller

klage indbragt efter § 4, inden 6 måneder efter, at ejeren har modtaget

underretning om afgørelsen af indsigelsen eller klagen. Når særlige grunde

foreligger, kan vejbestyrelsen tillade, at begæring om overtagelse fremsættes

efter udløbet af de nævnte frister.

§ 79. Såfremt vejbestyrelsen finder, at et krav efter

§ 78 er berettiget, skal den udarbejde forslag til tilvejebringelse af anden

passende adgang til arealet eller fremsætte tilbud om erstatning for arealets

overtagelse.

Stk. 2. Finder vejbestyrelsen kravet uberettiget, eller

opnås der ikke mellem vejbestyrelsen og ejeren enighed om de foreslåede

ændrede adgangsforhold eller om det tilbudte erstatningsbeløb, henvises sagen

til de taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57-58.

Stk. 3. Taksationsmyndighederne afgør, om ejerens krav

efter § 78 må anses for berettiget, og i bekræftende fald, om det af

vejbestyrelsen eventuelt fremsatte forslag til ændrede adgangsforhold er

tilfredsstillende. Er dette ikke tilfældet, fastsætter

taksationsmyndighederne erstatning for arealets overtagelse efter reglerne i

§ 51, jf. §§ 53-55.

Meddelelse af undtagelser fra adgangsbestemmelser

§ 80. Undtagelse fra de kundgjorte

adgangsbestemmelser kan gøres, når vægtige grunde taler derfor, og det

skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger til grund for

adgangsbestemmelserne.

Stk. 2. Undtagelser meddeles af vejbestyrelsen.

§ 81. (Ophævet).

§ 82. Indtil der er fastsat adgangsbestemmelser efter

§§ 72-73, kan vejbestyrelsen kræve, at udstykning, matrikulering eller

arealoverførsel, hvor den nye ejendom eller det overførte areal grænser til

en offentlig vej, eller optagelse på matrikelkortet af en ny vej i

tilslutning til en offentlig vej udskydes i indtil et år.

§ 83. Boligministeren, henholdsvis justitsministeren,

kan fastsætte nærmere regler om matrikulære berigtigelser henholdsvis

tinglysningsmæssige berigtigelser, der er foranlediget af bestemmelserne i

dette kapitel.

Kapitel 7

Forholdet til jernbaner

§ 84. Trafikministeren kan efter indhentet erklæring

fra vedkommende jernbanestyrelse og vejbestyrelse pålægge jernbanestyrelsen

eller vejbestyrelsen at anlægge eller udbygge viadukter til sikring af

færdslen ved krydsninger mellem jernbane og vej. Udgifterne herved afholdes

af statskassen.

Stk. 2. For så vidt anlæg eller udbygning af en sådan

viadukt måtte medføre fremtidige lettelser i jernbanens årlige udgifter,

afholder jernbanen dog et beløb, der svarer til den kapitaliserede værdi af

udgiftsbesparelsen og andre indvundne fordele. Såfremt enighed ikke opnås om

beløbets størrelse, fastsættes dette af ministeren.

§ 85. Trafikministeren fastsætter efter forhandling

med justitsministeren nærmere regler for sikkerhedsforanstaltninger ved

krydsninger mellem jernbaner og veje, der er åbne for almindelig færdsel,

herunder regler for oversigtsarealer, lyssignaler og automatiske bomanlæg.

§ 86. Forslag til nye eller ændrede

sikkerhedsforanstaltninger ved krydsninger mellem jernbane og veje, der er

åbne for almindelig færdsel, skal forelægges for trafikministeren til

godkendelse. Forslag udarbejdes af vejbestyrelsen eller vejmyndigheden efter

forhandling med vedkommende jernbanestyrelse og politi.

Stk. 2. Trafikministeren kan efter indhentet udtalelse

fra vedkommende vejbestyrelse, henholdsvis vejmyndighed, og jernbanestyrelse

pålægge vejbestyrelse henholdsvis vejmyndighed, eller jernbanestyrelse at

etablere nye sikkerhedsforanstaltninger i de krydsninger, der er nævnt i stk.

1, eller at forbedre bestående sikkerhedsforanstaltninger.

Stk. 3. Trafikministeren kan efter indhentet udtalelse

fra de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, tillade, at

sikkerhedsforanstaltningerne i krydsninger, der er omtalt i stk. 1, gøres

mindre omfattende, såfremt trafikudviklingen i krydset gør dette forsvarligt.

Stk. 4. Udgifter til etablering, drift og

vedligeholdelse af sikkerhedsforanstaltninger afholdes af statskassen.

Stk. 5. Reglen i stk. 4 finder ikke anvendelse, når

sikkerhedsforanstaltningerne eller forbedringerne af disse er forårsaget af

nye anlægsarbejder på vej- eller banenettet, eller når omfanget af de

foranstaltninger, der hidtil er betalt af vejbestyrelse, henholdsvis

vejmyndighed, eller jernbanestyrelse, reduceres. I disse tilfælde betales

anlæg, drift og vedligeholdelse af vedkommende vejbestyrelse, henholdsvis

vejmyndighed, eller jernbanestyrelse.

§ 87. Efter indstilling fra vedkommende

jernbanestyrelse kan trafikministeren tillade, at den jernbanen enten ved

lovgivning eller i øvrigt pålagte forpligtelse til bevogtning af krydsninger

med veje, der er åbne for almindelig færdsel, ophæves på betingelse af, at

der af jernbanen opsættes lyssignalanlæg. Afløsning af manuelt betjente bomme

med automatisk virkende bomanlæg anses ikke for ophævelse af ovennævnte

bevogtning. Udgifterne ved anlæg, vedligeholdelse og drift af de pågældende

sikkerhedsforanstaltninger udredes i deres helhed af vedkommende jernbane.

Kapitel 8

Udskillelse af vejareal i matriklen. Hævd

§ 88. Vejmyndighedernes ejendomsret til nyerhvervede

vejarealer skal sikres ved arealernes udskillelse i matriklen.

Stk. 2. Hævd kan ikke vindes over offentlige veje, hvis

arealer er udskilt i matriklen.

§ 89. Det påhviler vejbestyrelserne at drage omsorg

for, at samtlige hovedlandeveje, landeveje og kommuneveje udskilles i

matriklen som offentlige vejarealer, medmindre særlige forhold gør sig

gældende.

Stk. 2. Nedlægges en vej som offentlig, skal

vejbestyrelsen foranledige fornøden ændring i matriklen foretaget.

Stk. 3. Trafikministeren kan efter forhandling med

boligministeren fastsætte nærmere regler for vejarealers udskillelse og

ændring i matriklen.

Kapitel 9

Nedlæggelse af offenlige og almene veje

Offentlige veje

§ 90. Når der efter reglerne i kapitel 2 er truffet

beslutning om nedlæggelse af en offentlig vej, og vejen ikke opretholdes som

offentlig under anden vejbestyrelse, skal vejbestyrelsen træffe beslutning

om, hvorvidt vejen skal opretholdes som privat adgangsvej for en enkelt

ejendom, som privat fællesvej for flere ejendomme eller udgå som

færdselsareal.

Stk. 2. Vejen skal opretholdes helt eller delvis som

vej, hvis den efter matrikelkortet er eneste adgangsvej til en ejendom eller

nogen af dens lodder, og der ikke samtidig etableres anden vejadgang, eller

hvis vejen i øvrigt er af vigtighed for en ejendom.

Stk. 3. Såfremt vejen opretholdes som privat vej for en

enkelt ejendom, kan vejbestyrelsen tilpligte ejeren af denne at overtage

vejarealet. § 91, stk. 5, finder tilsvarenden anvendelse.

Stk. 4. Såfremt vejen fremtidig skal være privat

fællesvej, skal vejbestyrelsen træffe bestemmelse om, for hvilke ejendomme

vejen skal tjene som færdselsareal, og om, hvem der fremtidig skal være ejer

af vejarealet. Bestemmelser om vejret og adkomst til vejen skal tinglyses ved

vejbestyrelsens foranstaltning.

Stk. 5. Vejbestyrelsens beslutninger efter stk. 1-4

skal kundgøres i de stedlige blade efter vejbestyrelsens bestemmelse. Ejere

og brugere af ejendomme, der må skønnes at blive berørt af beslutningen, skal

samtidig underrettes om denne. Kundgørelsen m.v. skal indeholde oplysning om

bestemmelserne i stk. 2 og 6 samt § 91.

Stk. 6. Agtes vejen eller dele af denne ikke opretholdt

som privat, skal der gives en frist på mindst 8 uger til over for

vejbestyrelsen at fremsætte krav om, at vejen bør opretholdes i medfør af

stk. 2. Afviser vejbestyrelsen krav herom, kan afgørelsen kræves indbragt for

de i §§ 57-58 nævnte taksationsmyndigheder inden 8 uger efter, at afgørelsen

er meddelt den pågældende.

Stk. 7. Beslutning om, at en offentlig vej skal

nedlægges og overgå til privat, kan ikke begrunde erstatningskrav over for

vejbestyrelsen.

§ 91. Såfremt der ikke i medfør af § 90 træffes

bestemmelse om opretholdelse af en nedlagt offentlig vej som privat, skal

vejarealet, uanset fra hvilke ejendomme det er erhvervet, delt efter vejens

midtlinie, tilbydes ejerne af de til vejen grænsende ejendomme for

overtagelsesbeløb, der fastsættes af vejbestyrelsen.

Stk. 2. I mangel af mindelig overenskomst om

overtagelsesbeløbets størrelse fastsættes dette efter reglerne i §§ 51-58.

Stk. 3. Når hel eller delvis nedlæggelse af vejen er

forudsat i en lokalplan, kan vejbestyrelsen uanset bestemmelserne i stk. 1 og

2 frit råde over vejarealet. Det samme gælder, når en grundejer ikke ønsker

at overtage vejarealet for det fastsatte beløb.

Stk. 4. Vejbestyrelsen kan i særlige tilfælde tilpligte

ejeren af en tilgrænsende ejendom at overtage et aflagt vejareal.

Stk. 5. Vejbestyrelsen drager omsorg for matrikulær

berigtigelse af de ændrede ejendomsretlige forhold i forbindelse med

nedlæggelse af veje som offentlige.

§ 92. Ved en vejforlægning eller vejomlægning kan

vejbestyrelsen uanset reglerne i § 90 tilbyde mindre, aflagte vejarealer, der

ikke kan skønnes at have færdselsmæssig betydning for nogen ejendom, til

ejerne af de tilgrænsende ejendomme efter reglerne i § 91.

Stk. 2. Hvis der til en vejforlægning eller

vejomlægning foretages ekspropriation, kan det i forbindelse med

ekspropriationen bestemmes, hvorledes der skal forholdes med aflagte

vejarealer.

Almene veje

§ 93. Kommunalbestyrelsen skal efter anmodning fra

ejeren af en ejendom, hvorover en almen vej forløber, træffe beslutning om,

hvorvidt vejen skal nedlægges, omlægges eller opretholdes som hidtil.

Kommunalbestyrelsen kan af egen drift træffe tilsvarende beslutning. Såfremt

vejen besluttes omlagt eller opretholdt, skal der samtidig træffes beslutning

om, hvorvidt vejen fremtidig skal være offentlig eller privat.

Stk. 2. Beslutningen skal offentliggøres i stedlige

blade efter kommunalbestyrelsens bestemmelse og skal meddeles

1) ejere af de ejendomme, der grænser til vejen,

2) ejere af andre ejendomme, som efter kommunalbestyrelsens skøn har

særlig interesse i spørgsmålet om vejens fremtidige forhold, og

3) så vidt muligt ejerne af de arealer, der hører til vejen.

Stk. 3. I meddelelsen skal der angives en frist på ikke

under 8 uger for fremsættelse af indsigelser mod beslutning om, at vejen skal

nedlægges eller omlægges. Meddelelsen skal endvidere indeholde oplysning om

indholdet af stk. 4 og §§ 94-95. Såfremt vejen besluttes opretholdt som

privat, skal meddelelsen indeholde oplysning om, for hvilke ejendomme vejen

skal tjene som adgang, og om, at vejret til private fællesveje på landet vil

blive tinglyst ved kommunalbestyrelsens foranstaltning.

Stk. 4. Såfremt kommunalbestyrelsen afviser en

indsigelse efter stk. 3, kan afgørelsen kræves indbragt for de

taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57-58, inden 8 uger efter, at

afgørelsen er meddelt de pågældende.

§ 94. Ingen vej, der efter matrikelkortet er eneste

adgang til en selvstændigt beliggende ejendom eller lod, kan nedlægges ved

beslutningen, medmindre der samtidig træffes bestemmelse om anden adgang.

Stk. 2. Beslutning om omlægning af en almen vej eller

fremskaffelse af anden adgang kan gennemføres ved ekspropriation efter

reglerne i kapitel 5.

§ 95. Såfremt en almen vej besluttes nedlagt, og

ingen kan godtgøre sin ret til vejarealet, skal dette, delt efter vejens

midtlinie, tilbydes ejerne af de til vejen grænsende grunde mod betaling af

de med arealets frigørelse forbundne omkostninger. Hvis en grundejer ikke

modtager et sådant tilbud, kan vejmyndigheden frit råde over det areal, der

er tilbudt den pågældende. I særlige tilfælde kan vejmyndigheden tilpligte

ejeren af en tilgrænsende ejendom at overtage et nedlagt areal.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at

omlægning og nedlæggelse af almene veje noteres i matriklen.

Kapitel 10

Offentlige stier

§ 96. Ved offentlige stier forstås i denne lov

færdselsarealer, som fortrinsvis er forbeholdt almindelig gående, cyklende og

ridende færdsel, og som administreres af stat, amtskommune eller kommune i

henhold til denne lov.

Stk. 2. De stier, der er omhandlet i dette kapitel,

omfatter alene stier, der ikke udgør en del af offentlige veje.

§ 97. Vejbestyrelsen kan anlægge og nedlægge

offentlige stier og overtage almene stier og private fællesstier som

offentlige. Vejbestyrelsen kan bestemme, at en privat fællesvej skal have

status som offentlig sti, men i øvrigt bibeholdes som privat fællesvej.

§ 98. Vejbestyrelserne udarbejder fortegnelse over

samtlige offentlige stier under deres bestyrelse.

Stk. 2. Trafikministeren fastsætter almindelige

retningslinier for udarbejdelse og offentliggørelse af stifortegnelserne.

§ 99. Det påhviler vejbestyrelserne at holde de

offentlige stier i den stand, som benyttelsen kræver, og afholde de udgifter

der er forbundet hermed. Løber en offentlig sti over en privat fællesvej,

afholder vejbestyrelsen en forholdsmæssig andel af udgifterne til vejens

istandsættelse og vedligeholdelse.

§ 100. Lovens regler om offentlige veje finder med de

fornødne lempelser anvendelse på offentlige stier.

Kapitel 11

Forskellig råden over offentlige veje

Opgravning m.v. af vejareal

§ 101. På offentligt vejareal må der ikke uden

vejbestyrelsens samtykke foretages nogen forandring, herunder foretages

opgravning eller optages befæstelse, ligesom der ikke må graves, pløjes eller

udføres andre lignende foranstaltninger, så nær vejarealet, at dette eller

vejafmærkninger, skelsten m.v. beskadiges.

Stk. 2. Der må ikke uden vejbestyrelsens tilladelse

foretages udgravning eller opfyldning nærmere vejens areal end 3 m, og

gravens eller opfyldningens skråning mod vejen må ikke være stejlere end

svarende til 2 gange højdeforskellen.

Stk. 3. Den, som ved offentlige veje, herunder

offentlige veje under anlæg, lader iværksætte byggeri, udgravning eller

opfyldning, skal træffe de foranstaltninger, der efter arbejdets art og

omfang er nødvendige for at afværge fare eller ulempe for færdslen og for at

sikre mod udskriden eller beskadigelse af vejarealet eller af de ledninger,

kabler, standere m.v., der er anbragt i arealet. Såfremt jordbundens art

nødvendiggør det, kan vejbestyrelsen stille krav om iagttagelse af særlige

sikkerhedsforanstaltninger eller om en mindre skråningshældning eller

fastsætte en større afstand fra vejen, inden for hvilken udgravning eller

opfyldning ikke må foretages.

Særlig råden over vejareal

§ 102. Uden vejbestyrelsens tilladelse må det til en

offentlig vej hørende areal ikke anvendes til

1) varig eller midlertidig anbringelse af affald, materiel, materialer,

løsøregenstande, skure, skurvogne, boder, automater, skilte, hegn eller

lignende,

2) anbringelse af køretøjer med henblik på salg eller udlejning uden

fører,

3) anbringelse af køretøjer i forbindelse med reparation, påfyldning af

drivmidler, rengøring eller lignende, når dette sker som led i en

erhvervsvirksomhed.

Stk. 2. Såfremt nogen uden tilladelse anbringer

genstande m.v., der er nævnt i stk. 1, og den pågældende ikke efterkommer et

påbud om at fjerne disse, er vejbestyrelsen berettiget til for den

pågældendes regning at fjerne det anbragte. Er det anbragte til ulempe for

færdslen, er vejbestyrelsen og i påtrængende tilfælde politiet berettiget til

uden forudgående påbud at fjerne det anbragte for den pågældendes regning.

Stk. 3. Genstande, der kan foranledige snesamlinger på

vejareal, må, hvor bebyggelse ikke findes, i vintertiden ikke anbringes i

mindre afstand end 10 meter fra vejskel.

Stk. 4. Spildevand må ikke ledes ud på veje eller til

disses grøfter eller ledninger. Anden tilledning af vand må kun finde sted

med vejbestyrelsens tilladelse.

§ 103. Ved offentlige veje må faste genstande, skilte

eller lignende ikke uden vejbestyrelsens tilladelse anbringes således, at de

rager ind over vejens areal. Karnapper, åbne altaner, udbuede vinduer og

lignende bygningsdele, der er hævet 2,8 m over fortov, må dog uden

vejbestyrelsens tilladelse anbringes ud over fortove indtil 1 m fra

kørebanekant eller cykelsti. Det samme gælder porte, døre, skodder og

vinduer, der er indrettet til at åbne udad, for så vidt deres underkant

holdes i en højde af mindst 2,2 m over fortov.

Stk. 2. (* 2) Vejbestyrelsen kan kræve træer og anden

beplantning på, over og i vejareal fjernet, nedskåret, opstammet eller

studset. Det samme gælder træer og anden beplantning ved vejareal, når vejens

istandsættelse eller hensynet til færdslen gør det nødvendigt. Hvis

vejbestyrelsens krav ikke efterkommes inden for en fastsat frist, kan

vejbestyrelsen lade arbejdet udføre ved sin foranstaltning på ejerens

bekostning.

Tankanlæg

§ 104. Til oprettelse eller udvidelse af tankanlæg på

eller ved offentlig vej udkræves vejbestyrelsens tilladelse. Tilladelsen kan

tidsbegrænses. Tilladelsen bortfalder, såfremt indehaveren af tilladelsen

opgiver virksomheden. Det samme gælder, hvis tankanlæg ikke er oprettet, og

virksomheden ikke er taget i brug inden 2 år efter tilladelsens meddelelse.

Overdragelse af tankanlæg må ikke ske uden vejbestyrelsens godkendelse.

Stk. 2. Til opretholdelse eller udvidelse af tankanlæg

på eller ved offentlig vej i mindre afstand end 100 m - i bymæssig bebyggelse

dog i mindre afstand end 50 m - fra hovedlandevej eller landevej skal

tilladelse tillige indhentes fra vejbestyrelsen for hovedlandevejen eller

landevejen.

Stk. 3. Når det skønnes påkrævet af vejtekniske eller

færdselsmæssige grunde, kan vejbestyrelsen som betingelse for tilladelse

efter stk. 1 og 2 stille krav med hensyn til den nærmere placering,

udformning, indretning og anvendelse af de anlæg, der er nævnt i stk. 1,

ligesom vejbestyrelsen kan gøre tilladelsen betinget af, at der foretages

sådanne foranstaltninger ved den offentlige vej, som nødvendiggøres af

tankanlægget og af, at udgifterne herved helt eller delvis afholdes af

tankanlæggets indehaver. Vejbestyrelsen kan kræve selv at forestå de i

nærværende stykke omhandlede foranstaltninger mod godtgørelse af udgifterne

herved.

Stk. 4. Trafikministeren kan udfærdige almindelige

retningslinier til vejledning for vejbestyrelserne om etablering og drift af

tankanlæg ved offentlig vej.

Sporanlæg

§ 104 a. Trafikministeren kan fastsætte regler for

anlæg og benyttelse af spor (godsspor, mergelspor, teglværksspor, roespor

m.v.) på eller over vej.

Stk. 2. Vejbestyrelsen kan meddele tilladelse til anlæg

af de i stk. 1 nævnte spor.

Stk. 3. Trafikministeren kan bestemme, at de regler,

der fastsættes efter stk. 1, også skal være gældende helt eller delvis for

allerede bestående sporanlæg.

§ 105. Forinden tilladelse gives i medfør af §§

101-104 a, skal vejbestyrelsen forhandle med politiet.

Ledningsarbejder

§ 106. Arbejder på ledninger i eller over landeveje

og kommuneveje, herunder nødvendig flytning af ledninger m.v. i forbindelse

med vejens regulering eller omlægning, bekostes af vedkommende ledningsejer,

medmindre andet særligt er bestemt ved overenskomst eller kendelse afsagt af

en landvæsenskommission eller ekspropriationskommission nedsat i henhold til

lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller

afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse, et amtsråd eller Hovedstadsrådet

efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40 sammenholdt med § 5.

Stk. 2. Samme regler som nævnt i stk. 1 gælder med

hensyn til arbejder på hovedlandeveje, medmindre andet følger af § 20.

Stk. 3. Arbejder på ledninger i eller over offentlige

veje udføres af vedkommende ledningsejer, medmindre andet særligt er bestemt.

Vejbestyrelsen kan dog kræve selv at udføre vejarbejder i forbindelse med

ledningsarbejder,

1) hvor der er behov for at koordinere ledningsarbejdet med andre

arbejder på vejarealet,

2) når ledningsejeren ikke overholder vilkår stillet i forbindelse med en

tilladelse efter stk. 4, eller

3) når hensyn af tilsvarende vægt gør sig gældende.

Stk. 4. Projekter til lægning af nye eller ændringer i

bestående underjordiske ledninger og til anbringelse eller flytning af

stangrækker, lysstandere o.lign. skal forinden arbejdets påbegyndelse

godkendes af vejbestyrelsen. Ledningsejeren kan dog uden særlig tilladelse

lade udføre uopsættelige reparationsarbejder, når der snarest herefter sker

anmeldelse derom til vejbestyrelsen.

Stk. 5. Uanset modstående bestemmelse i lovgivningen i

øvrigt kræves tilladelse fra vejbestyrelsen til anbringelse af langsgående

ledninger på eller i arealer af hovedlandeveje, der er anlagt eller udbygget

som motorveje.

Parkeringsafgift

§ 107. For benyttelse af særligt indrettede

offentlige parkeringspladser og -anlæg for motorkøretøjer kan vejbestyrelsen

lade opkræve en afgift til dækning af udgifterne ved indretningen og driften,

herunder ved udøvelsen af tilsyn med de parkerede motorkøretøjer.

Stk. 2. I øvrigt kan vejbestyrelsen i samråd med

politiet bestemme, at der på steder, hvor en begrænsning af adgangen til at

parkere motorkøretøjer er ønskelig, opkræves en parkeringsafgift, der kan

sættes i forhold til det tidsrum, i hvilket motorkøretøjerne holdes parkeret.

Kapitel 12

Forskellige bestemmelser

Vejskilte, færdselstavler m.v.

§ 108. På ejendomme, herunder bygninger, langs en

offentlig vej kan vejbestyrelsen eller kommunalbestyrelsen anbringe

1) skilte med angivelse af vejnavne,

2) færdselstavler med henvisningsskilte,

3) lyssignaler og kabler hertil,

4) belysningslegemer med tilhørende ledninger til belysning af vejen,

vejnavneskilte, færdselstavler og henvisningsskilte,

5) master, barduner og bæretråde til brug for offentlige

samfærdselsmidler og forsyningsanlæg og

6) mærker for nivellement og afmærkning i forbindelse med forarbejder til

anbringelse af skilte m.v.

Stk. 2. Om foretagelse af de foranstaltninger, der er

nævnt i stk. 1, skal der mindst 2 uger forinden gives ejere og brugere af

vedkommende ejendomme meddelelse ved brev.

Stk. 3. Enhver skade eller ulempe, som forvoldes ved

anbringelse, tilstedeværelse eller vedligeholdelse af de skilte m.v., der er

nævnt i stk. 1, skal erstattes af vedkommende myndighed. I mangel af mindelig

overenskomst om erstatningens størrelse fastsættes denne af de

taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57-58.

Vejnavne

§ 109. Offentlige vejes navne fastsættes af

kommunalbestyrelsen, for hovedlandeveje og landeveje efter forhandling med

vedkommende vejbestyrelse.

Husnumre

§ 110. Vejbestyrelsen eller kommunalbestyrelsen kan

bestemme, at bebyggede ejendomme med adgang til offentlig vej og andre

ejendomme, der med bebyggelse for øje er udstykket med adgang til vejen, ved

ejernes foranstaltning og på disses bekostning skal forsynes med skilte med

angivelse af husnummer og matrikelnummer. Vejbestyrelsen eller

kommunalbestyrelsen fastsætter de enkelte husnumre og kan senere ændre disse.

Stk. 2. Nærmere forskrifter om udførelse og anbringelse

af skilte med husnumre og matrikelnumre samt belysning af husnummerskilte kan

fastsættes af vejbestyrelsen.

Hegn mod vej

§ 111. Når det skønnes påkrævet af vejtekniske eller

færdelsmæssige grunde, kan vejbestyrelsen bestemme, hvorvidt der på

ejendomme, der grænser til offentlig vej, skal opsættes og vedligeholdes hegn

mod vejen samt om nødvendigt træffe bestemmelse om hegnets udformning.

Stk. 2. Hvis der på en ejendom ikke opsættes hegn mod

offentlig vej, og det areal af ejendommen, der ligger nærmest vejen, benyttes

til almindelig færdsel, kan vejbestyrelsen, når det skønnes påkrævet af

vejtekniske eller færdselsmæssige grunde, bestemme, at reglerne i lov om

private fællesveje om istandsættelse og vedligeholdelse af sådanne veje skal

finde anvendelse på det pågældende areal.

Stk. 3. Træffes der i henhold til lovgivningen

bestemmelse om adgangsbegrænsning med den virkning, at der fra ejendomme, som

grænser til en offentlig vej, ikke kan opnås direkte adgang til vejen,

opsætter og vedligeholder vejbestyrelsen eventuelt fornødent hegn mod vejen.

Ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvor en ny ejendom eller

et overført areal grænser til vejen, kan vejbestyrelsen dog kræve, at de

pågældende ejere skal opsætte og fremtidig vedligeholde forsvarligt, ubrudt

hegn mod vejen.

§ 111 a. Hvor der ved en offentlig myndigheds

foranstaltning er pålagt en ejendom oversigtsservitut, kan politiet, uanset

hvem der er påtaleberettiget i henhold til servitutdokument, give den

forpligtede pålæg om at overholde servitutbestemmelsen.

Udpantning

§ 112. Beløb, som en vejbestyrelse eller kommune

efter loven har udredt forskudsvis, kan inddrives ved udpantning i den

pågældende ejendom med fortrinsret som for kommunale ejendomsskatter.

Stk. 2. Betingelse, der knyttes til tilladelser eller

godkendelser i henhold til loven eller forskrifter udfærdiget i medfør af

loven er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over

ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet. Vejbestyrelsen lader

betingelsen tinglyse på ejendommen på ejerens bekostning.

Overtrædelser

§ 113. Med bøde straffes den, der

1) overtræder §§ 34, stk. 3, 35, stk. 1, 39, 40, stk. 1, og 74, stk. 2,

2) påbegynder, tager i brug eller i øvrigt iværksætter nogen

foranstaltning uden at indhente tilladelse eller godkendelse som foreskrevet

i loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter, eller gennemfører

nogen foranstaltning, der kræver forudgående tilladelse, på anden måde end

tilladt af vedkommende myndighed,

3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i tilladelse eller godkendelse i

henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter,

4) undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold

til loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter,

5) forsætligt borttager, forvansker eller beskadiger afmærkning m.v., som

foretages i forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i §§ 45 og 108.

Stk. 2. I forskrifter, som udfærdiges i henhold til

loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i

forskrifterne.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Berigtigelse af ulovligt forhold

§ 114. Det påhviler den til enhver tid værende ejer

af en ejendom såvel som den, der har begået overtrædelsen, at berigtige den

ved overtrædelsen skabte retsstridige tilstand, medmindre

dispensationsmyndigheden efter at have givet vedkommende amtskommunale eller

kommunale myndighed lejlighed til at udtale sig derom meddeler dispensation.

Stk. 2. Efterkommer en ejer eller bruger af en ejendom

ikke et ham meddelt påbud om berigtigelse af et ulovligt forhold, kan det ved

dom pålægges ham inden en fastsat tidsfrist under tvang af fortløbende bøder

at berigtige forholdet.

Stk. 3. Når et ved dom meddelt påbud om at berigtige et

ulovligt forhold ikke efterkommes inden for den i dommen fastsatte frist, og

inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at den pågældende

efterkommer påbuddet, kan vedkommende myndighed foretage det nødvendige til

forholdets berigtigelse mod godtgørelse fra ejeren eller den, der har begået

overtrædelsen.

Stk. 4. Politiet yder de i loven omhandlede myndigheder

bistand efter regler, som fastsættes efter forhandling mellem

trafikministeren og justitsministeren.

Ikrafttræden m.v.

§ 115. Loven træder i kraft den 1. april 1972, dog

træder bestemmelsen i § 124 i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Trafikministeren fastsætter de overgangsregler,

der er nødvendige i forbindelse med lovens gennemførelse.

§§ 116-118. (Udeladt, overgangsbestemmelser).

§ 119. Ved lovens ikrafttræden ophæves

1) lov om hovedlandeveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 2. juli 1970

om hovedlandeveje,

2) lov om bestyrelsen af de offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr.

369 af 5. august 1970,

3) lov om tilskud til de offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 367

af 22. juli 1970,

4) § 23 i byggelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 206 af 15. maj 1970.

§§ 120-124. (Udeladt, overgangsbestemmelser).

§ 125. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 466 af 10. juni 1997 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998.(* 1)

Stk. 2. Samtidig klassificeres de i bilag 1 til denne

lov angivne hovedlandevejsstrækninger som landeveje. Trafikministeren kan dog

bestemme, at delstrækninger, som hidtil er blevet vedligeholdt af en

primærkommune i henhold til samarbejdsaftale med trafikministeren,

klassificeres som kommuneveje.

Stk. 3. Trafikministeren bemyndiges til at klassificere

1. etape af Tværvej i Høje Taastrup som landevej, når den er færdiganlagt.

Stk. 4. Trafikministeren bemyndiges til at optage

Frederikssundsvej som hovedlandevej på strækningen fra Ringvej 4 i Ballerup

til landevej 141 i Frederikssund.

Følgende bestemmelser gælder indtil 31. december 1997:

§ 4. Vejbestyrelsers afgørelser vedrørende forhold,

der er omfattet af denne lov, kan påklages til trafikministeren for så vidt

angår retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2.

§ 7. Trafikministeren kan lade iværksætte tekniske,

økonomiske og statistiske undersøgelser, som er af betydning for planlægning,

anlæg og vedligeholdelse af hovedlandevejene eller for vejvæsenet som helhed.

§ 12. Ved en vejs overgang fra en vejbestyrelse til

en anden fastsættes de økonomiske vilkår i mangel af overenskomst af

trafikministeren.

Stk. 2. Når en vej overgår til lavere vejklasse, kan

der ikke fra den nye vejbestyrelses side stilles krav om vederlag for

overtagelsen.

§ 14. Det bestemmes ved lov, hvilke offentlige veje

der skal være hovedlandeveje, og hvilke nye hovedlandeveje der skal anlægges.

Nedlæggelse af offentlige veje som hovedlandeveje sker ligeledes ved lov.

Stk. 2. Trafikministeren kan dog træffe bestemmelse om

nedlæggelse af en hovedlandevejsstrækning, der afløses af en ved lov bestemt

forlægning af hovedlandevejen.

Stk. 3. Bestemmelse om optagelse og nedlæggelse af

hovedlandeveje i forbindelse med mindre vejforlægninger, regulering af

vejkryds m.v. kan træffes af Vejdirektoratet.

Stk. 4. Forinden lovforslag i henhold til stk. 1

fremsættes, og forinden der træffes bestemmelse efter stk. 2 og 3, skal der

forhandles med de amtskommunale og kommunale myndigheder, i hvis område vejen

forløber.

§ 15. Trafikministeren kan bestemme, at

projekterings-, anlægs- og vedligeholdelsesarbejder samt

driftsforanstaltninger udføres af Vejdirektoratet, eller træffe aftale med et

amtsråd eller en kommunalbestyrelse om, at disse opgaver udføres af

vedkommende amtsråd eller kommunalbestyrelse for statens regning. I så fald

skal overslag over udgifterne forud være godkendt af Vejdirektoratet inden

for finanslovens bevillingsrammer, og der skal aflægges særskilt regnskab for

udgifterne. Ministeren fastsætter almindelige regler om forholdet.

§ 113. - - -

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,

andelsselskab eller lignende, kan der pålægges virksomheden som sådan

bødeansvar.

Trafikministeriet, den 11. september

1997

Bjørn Westh

/ Conni Jensen

Bilag 1

Hovedlandeveje der nedklassificeres

Frederiksborg amt

---------------------------------------------------------------------

Vejnr. Navn Længde Fra km. Til km.

---------------------------------------------------------------------

104 Favrholm - Karlebo Overdrev .... 7.149 0:0000 7:0339

106 Hillerød - Frederiksværk ....... 18.448 3:1022 22:0898

107 Frederiksværk - Hundested ...... 11.857 1:0030 12:0992

108 Karlebo Overdrev -

Stensholts Vang ................ 3.205 33:0249 36:0484

109 Nyrup - Helsingør .............. 1.793 38:0155 40:0012

113 Lillerød - Helsinge ............ 3.487 32:0847 36:0370

136 Roskilde - Slangerup ........... 10.879 14:0120 24:0995

140 Hillerød - Nyrup ............... 14.009 3:0113 17:0402

141 Hillerød - Frederikssund ....... 17.472 4:0865 22:0637

142 Frederikssund - Elverdam ....... 14.147 1:0714 16:0476

---------------------------------------------------------------------

I alt ................................ 102.446

---------------------------------------------------------------------

Roskilde amt

---------------------------------------------------------------------

Vejnr. Navn Længde Fra km. Til km.

---------------------------------------------------------------------

102 Roskilde - Ringsted ............ 15.937 31:0780 47:0702

136 Roskilde - Slangerup ........... 13.099 1:0044 14:0120

137 Gennemfartsvej gennem Roskilde . 1.837 0:0000 1:0845

138 Roskilde - Solrød -

Jersie strand .................. 14.515 2:0146 16:0654

142 Frederikssund - Elverdam ....... 15.489 16:0476 31:0947

---------------------------------------------------------------------

I alt ................................ 60.877

---------------------------------------------------------------------

Vestsjællands amt

---------------------------------------------------------------------

Vejnr. Navn Længde Fra km. Til km.

---------------------------------------------------------------------

101 Østre Ringvej og Bragesvej,

Ringsted ....................... 4.532 58:0188 62:0676

102 Roskilde - Ringsted ............ 10.487 47:0702 58:0188

118 Ved Elverdam ................... 261 50:0907 51:0168

125 Slagelse - Kalundborg .......... 33.625 1:0026 36:0106

126 Næstved - Slagelse ............. 23.149 12:0314 36:0055

142 Frederikssund - Elverdam ....... 193 31:0947 32:0139

143 Elverdam - Ugerløse ............ 11.575 0:0000 11:0660

145 Holbæk - Sorø .................. 28.363 3:0334 32:0327

146 Ringsted - Ugerløse ............ 18.166 1:0250 19:0406

147 Tveje Merløse - Tuse ........... 794 60:0274 61:0068

148 Benløse - Jernbanen ............ 2.932 59:0010 61:0940

151 Ringsted - Næstved ............. 6.251 0:0951 7:0248

152 Næstved - Rønnede .............. 475 13:0133 13:0608

---------------------------------------------------------------------

I alt ................................ 140.803

---------------------------------------------------------------------

Storstrøms amt

---------------------------------------------------------------------

Vejnr. Navn Længde Fra km. Til km.

---------------------------------------------------------------------

126 Næstved - Slagelse ............. 11.970 0:0352 12:0314

127 Næstved - Vordingborg .......... 10.012 0:0163 10:0174

130 Nykøbing Falster -

Storstrømsbroen ................ 11.089 0:0000 11:0195

131 Nykøbing Falster - Gedser ...... 22.907 0:0000 22:0895

132 Nykøbing Falster - Sakskøbing .. 16.857 0:0000 16:0819

151 Ringsted - Næstved ............. 21.697 7:0248 28:0960

152 Næstved - Rønnede .............. 14.714 2:0367 17:0545

153 Vester Egesborg - Præstø ....... 10.109 0:0000 16:0827

155 Stege - Kalvehave .............. 10.235 0:0382 10:0800

156 Vordingborg - Kalvehave ........ 10.826 4:0880 16:0298

---------------------------------------------------------------------

I alt ................................ 140.416

---------------------------------------------------------------------

Bornholm amt

---------------------------------------------------------------------

Vejnr. Navn Længde Fra km. Til km.

---------------------------------------------------------------------

170 Rønne - Åkirkeby ............... 14.099 1:0054 15:0159

171 Åkirkeby - Nexø ................ 15.441 15:0036 30:0483

172 Rønne - Allinge ................ 22.337 0:0922 23:0377

173 Nexø - Svaneke - Helligdommen .. 28.964 0:0210 29:0046

174 Allinge - Helligdommen ......... 8.779 0:0373 9:0149

175 Rønne - Snogebæk - Nexø ........ 31.644 2:0246 33:0906

176 Ringvejen i Rønne .............. 3.408 0:0000 3:0456

---------------------------------------------------------------------

I alt ................................ 124.672

---------------------------------------------------------------------

Fyns amt

---------------------------------------------------------------------

Vejnr. Navn Længde Fra km. Til km.

---------------------------------------------------------------------

212 Nyborg - Bøjden ................ 54.270 1:0933 56:0247

213 Odense - Faaborg ............... 32.814 5:0804 39:0508

214 Odense - Assens ................ 33.812 4:0973 38:1362

215 Svendborg - Faaborg ............ 25.160 1:0085 26:0386

---------------------------------------------------------------------

I alt ................................ 146.056

---------------------------------------------------------------------

Sønderjyllands amt

---------------------------------------------------------------------

Vejnr. Navn Længde Fra km. Til km.

---------------------------------------------------------------------

303 Toldbodvej ..................... 2.065 1:0386 3:0451

304 Industrivej - Torsvej - Lejrvej 3.177 0:0000 3:0177

305 Kiskelund Mark - Kruså ......... 4.329 19:0725 24:0054

307 Haderslev omfartsvej

(Damstrækningen) ............... 758 27:0746 28:0504

316 Kruså - Sønderborg - Fynshav ... 44.829 0:0000 44:0831

317 Kruså - Tønder ................. 38.594 0:0000 38:0529

318 Torp - Tinglev ................. 11.403 9:0700 21:0070

319 Sønderborg - Bovrup - Røllum ... 28.804 2:0942 31:0723

321 Kolding - Gabøl ................ 18.413 20:0139 38:0960

322 Abild - Gabøl .................. 35.697 0:0014 35:0658

323 Haderslev - Gabøl .............. 22.103 0:0861 23:0090

324 Rødekro - Gabøl ................ 26.963 5:0176 32:0082

325 Ribe - Gabøl ................... 16.347 11:0550 27:0856

331 Ribe - Tønder - Sæd grænse ..... 41.172 9:0854 51:0041

360 Haderslev - Årøsund ............ 15.443 0:0000 15:0443

361 Andst - Ribe ................... 7.683 34:0418 42:0101

---------------------------------------------------------------------

I alt ................................ 317.779

---------------------------------------------------------------------

Ribe amt

---------------------------------------------------------------------

Vejnr. Navn Længde Fra km. Til km.

---------------------------------------------------------------------

325 Ribe - Gabøl ................... 11.273 0:0281 11:0550

326 Vejen Vestermark ............... 620 41:0466 42:0086

327 Esbjerg - Kærgård .............. 15.024 2:1192 17:0914

331 Ribe - Tønder - Sæd grænse ..... 8.840 1:0028 9:0854

332 Varde - Ribe ................... 38.146 2:0681 41:0710

333 Skjern - Varde ................. 20.039 44:0070 64:0102

336 Varde - Esbjerg ................ 15.642 2:0671 18:0296

337 Korskro - Grindsted - Give ..... 44.787 11:0917 56:0718

339 Tarm - Grindsted ............... 14.772 21:0113 35:0882

361 Andst - Ribe ................... 22.989 21:0284 52:0031

362 Kalvslund - Grindsted .......... 42.854 10:0736 53:0555

363 Vejle - Grindsted .............. 13.383 25:0590 39:0030

370 Herning - Ølgod - Varde ........ 28.016 37:0751 65:0645

371 Varde - Nymindegab ............. 33.954 0:0000 31:0590

---------------------------------------------------------------------

I alt ................................ 310.338

---------------------------------------------------------------------

Vejle amt

---------------------------------------------------------------------

Vejnr. Navn Længde Fra km. Til km.

---------------------------------------------------------------------

301 Esbjerg - Kolding .............. 22 68:0315 68:0337

310 Bygholm - Torsted .............. 3.774 0:0519 4:0294

311 Silkeborgvej - Bygholm ......... 1.407 20:0890 22:0269

321 Kolding - Gabøl ................ 15.389 4:0789 20:0139

337 Korskro - Grindsted - Give ..... 13.936 56:0718 70:0658

338 Give - Horsens ................. 4.675 99:0955 104:0602

348 Vejle - Viborg ................. 35.305 5:0818 41:0938

363 Vejle - Grindsted .............. 23.965 1:0541 25:0590

365 Horsens - Bjerre - Juelsminde .. 22.973 0:0975 23:0972

366 Lysholt - Vesterby ............. 24.137 4:0285 30:0200

367 Horsens - Silkeborg ............ 27.934 2:0280 30:0232

368 Lund - Nørre Snede - Ikast ....... 42.480 7:0442 50:0015

---------------------------------------------------------------------

I alt ................................ 215.997

---------------------------------------------------------------------

Ringkøbing amt

---------------------------------------------------------------------

Vejnr. Navn Længde Fra km. Til km.

---------------------------------------------------------------------

333 Skjern - Varde ................. 18.291 26:0208 44:0070

339 Tarm - Grindsted ............... 21.706 0:0018 21:0113

348 Vejle - Viborg ................. 13.575 49:0362 62:0940

349 Røgind - Skjern ................ 20.416 7:0066 27:0477

368 Lund - Nørre Snede - Ikast ..... 9.375 50:0015 59:0394

370 Herning - Ølgod - Varde ........ 37.703 0:0020 37:0751

372 Ringkøbing - Søndervig -

Nymindegab ..................... 44.355 0:0000 44:0339

417 Viborg - Holstebro ............. 23.497 26:0415 49:0897

418 Ringkøbing - Holstebro ......... 40.988 0:0296 41:0306

419 Heager - Røgind ................ 6.668 0:0004 6:0669

420 Holstebro - Skjern ............. 44.837 1:0211 46:0465

423 Ringvejen i Holstebro .......... 6.535 41:0306 47:0846

425 Holstebro - Oddesund ........... 23.489 2:0105 25:0592

426 Thisted - Oddesund ............. 15.567 38:0392 53:0963

429 Sunds - Hagebro ................ 23.681 8:0288 31:0964

430 Hagebro - Skive ................ 10.789 0:0000 10:0799

439 Viborg - Herning ............... 17.760 29:0093 46:0870

473 Holstebro - Vium ............... 24.994 1:0663 26:0640

475 Struer - Lemvig ................ 18.820 0:0000 18:0820

476 Lemvig - Thyborøn .............. 23.311 0:0085 23:0366

---------------------------------------------------------------------

I alt ................................ 446.357

---------------------------------------------------------------------

Århus amt

---------------------------------------------------------------------

Vejnr. Navn Længde Fra km. Til km.

---------------------------------------------------------------------

72 Skødstrup - Lygten

(Molsmotorvejen) ............... 4.640 13:0288 18:0420

348 Vejle - Viborg ................. 8.415 41:0938 63:0936

367 Horsens - Silkeborg ............ 15.349 30:0232 45:0730

401 Århus - Grenaa ................. 51.403 3:0835 58:0703

403 Århus - Silkeborg .............. 6.142 4:0236 10:0385

405 Ringvejen Vejlby - Viby ........ 8 817 0:0000 8:0784

407 Århus - Viborg ................. 5.581 3:0879 9:0439

413 Tåstrup - Ebeltoft færgehavn ... 18.027 33:0947 52:0031

414 Drastrup - Følle ............... 21.193 9:0680 30:0864

415 Randers - Grenaa ............... 56.306 1:0710 58:0002

416 Randers - Viborg ............... 14.687 1:0535 16:0205

434 Randers Syd .................... 1.235 31:0868 33:0081

459 Randers - Kongensbro ........... 20.438 2:0559 32:0812

460 Kongensbro - Silkeborg ......... 10.553 5:0055 15:0636

462 Randers - Hadsund .............. 29.582 0:0000 29:0723

---------------------------------------------------------------------

I alt ................................ 272.368

---------------------------------------------------------------------

Viborg amt

---------------------------------------------------------------------

Vejnr. Navn Længde Fra km. Til km.

---------------------------------------------------------------------

348 Vejle - Viborg ................. 25.001 63:0936 88:0937

410 Vestre Ringvej i Viborg ........ 3.888 0:0000 3:0888

411 Viborg - Sønderup .............. 30.922 2:0804 33:0974

416 Randers - Viborg ............... 23.668 16:0205 39:0834

417 Viborg - Holstebro ............. 25.164 1:0233 26:0415

426 Thisted - Oddesund ............. 27.621 10:0562 38:0392

427 Thisted - Fjerritslev .......... 29.162 0:0000 29:0871

430 Hagebro - Skive ................ 6.595 10:0799 17:0400

439 Viborg - Herning ............... 22.934 6:0073 29:0093

441 Viborg - Skive ................. 3.865 25:0254 29:0120

442 Skive - Sallingsund ............ 2.343 0:0000 2:0326

459 Randers - Kongensbro ........... 9.242 22:0560 31:0944

460 Kongensbro - Silkeborg ......... 5.219 0:0000 5:0055

461 Foulum - Sdr. Onsild ........... 15.964 9:0607 25:0589

472 Vium - Sundsøre ................ 17.807 0:0000 17:0827

473 Holstebro - Vium ............... 17.028 26:0640 43:0698

481 Østerild - Ræhr ................ 13.190 0:0000 12:0944

---------------------------------------------------------------------

I alt ................................ 279.613

---------------------------------------------------------------------

Nordjylland amt

---------------------------------------------------------------------

Vejnr. Navn Længde Fra km. Til km.

---------------------------------------------------------------------

411 Viborg - Sønderup .............. 15.643 33:0974 49:0618

427 Thisted - Fjerritslev .......... 11.643 29:0871 41:0549

428 Aabybro - Fjerritslev .......... 30.581 18:0120 48:0909

438 Frederikshavn - Skagen ......... 44.612 0:0000 43:0949

449 Ringvejen ved Bouet ............ 1.397 0:0000 1:0400

450 Nørresundby - Aabybro .......... 16.985 0:0000 16:0607

451 Hjørring - Aabybro ............. 44.959 0:0000 45:0506

452 Hjørring - Frederikshavn ....... 34.558 0:0000 34:0168

461 Foulum - Sdr. Onsild ........... 3.335 25:0589 28:0925

462 Randers - Hadsund .............. 2.730 29:0723 32:0455

463 Hadsund - Egense ............... 39.538 0:0000 39:0531

464 Hals - Sæby .................... 41.736 0:0000 40:0674

467 Hobro - Aggersund .............. 48.190 5:0342 53:0448

468 Aggersund - Fjerritslev ........ 9.075 0:0000 8:0931

470 Skalborg - Nibe ................ 20.308 3:0761 24:0062

471 Nibe - Hvalpsund ............... 43.978 2:0946 47:0109

---------------------------------------------------------------------

I alt ................................ 409.268

---------------------------------------------------------------------

---------------------------------------------------------------------

Vejnr. Navn Længde Fra km. Til km.

---------------------------------------------------------------------

Hele landet .......................... 2.966.988

---------------------------------------------------------------------

Landeveje der opklassificeres til hovedlandevej

København amt

---------------------------------------------------------------------

Vejnr. Navn Længde Fra km. Til km.

---------------------------------------------------------------------

503 Frederikssundsvej

(Frederikssundfingeren) ........ 7.253 14:0097 21:0350

---------------------------------------------------------------------

I alt ................................ 7.253

---------------------------------------------------------------------

Frederiksborg amt

---------------------------------------------------------------------

Vejnr. Navn Længde Fra km. Til km.

---------------------------------------------------------------------

522 Snydebro - Frederikssund

(Frederikssundfingeren) ........ 17.777 21:0975 40:0147

---------------------------------------------------------------------

I alt ................................ 17.777

---------------------------------------------------------------------

---------------------------------------------------------------------

Vejnr. Navn Længde Fra km. Til km.

---------------------------------------------------------------------

Hele landet .......................... 25.030

---------------------------------------------------------------------

Officielle noter

(* 1) Vedrører § 2, stk. 2-4, § 4, stk. 1 og 6, § 7, § 12, §§ 14 og

15, § 22, stk. 2 og § 113, stk. 3.

(* 2) Ændringen træder i kraft den 1. juli 1994.

Lignende dokumenter