Spring til indhold

Retsinformation

Ejendomsvurdering, grundværdi, rækkehuse, fællesareal benyttet af udenforstående. (* 1)

KEN nr 18167 af 10/06/1991Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ejendomsvurdering, grundværdi, rækkehuse,

fællesareal benyttet af udenforstående. (* 1)

En andelsboligforening klagede over grundværdiansættelsen ved 18. alm.

vurdering pr. 1.1.1986 for en ejendom udlagt til tæt lav bebyggelse.

Ejendommen omfattede et grundareal på 134.140 m2, der i 1948 var bebygget

med 195 beboelseshuse, hver med et bebygget areal på 74-100 m2, samt 2

bygninger på hhv. 362 og 409 m2 med fuld kælder. Desuden var der på

ejendommen i 1957 opført et garageanlæg på 722 m2 samt i 1979-81 opført en

række udhuse og carporte.

Grundværdien var af skyldrådet ansat til 61.575.900 kr. med følgende

specifikation:

116.181 m2 a 530 kr. = 61.930 kr.

17.959 m2 vej 0

--------------- ----------

134.140 m2 afr. 61.575.900 kr.

Området var i partiel byplan nr. 11 udlagt til tæt-lav boligbebyggelse. I

kommuneplanen var den max. tilladte bebyggelsesprocent fastsat til 35 og

mindste grundstørrelse 300 m2. Matr.nr. 10 d på 69.691 m2, heraf 17.959 m2

vej, var udlagt til kvarterpark. Et kvartercenter på 4.550 m2 havde dog en

max. tilladt bebyggelsesprocent på 40.

Til støtte for påstanden gjorde klageren gældende, at stigningen på 145 %

i forhold til årsreguleringen pr. 1.4.1985 var for høj, at der var lyst

hjemfaldsdeklaration til kommunen, hvorefter kommunen kunne tilbagekøbe

arealet med bygninger i år 2040 for 200.000 kr.: samt at Landsskatterettens

kendelse vedr. grundværdiansættelsen ved 15. alm. vurdering pr. 1.4.1973

måtte tages som udtryk for, at der ved grundværdiansættelserne skulle tages

udgangspunkt i den tidligere vurdering og den konstaterede prisstigning

mellem vurderingerne.

Skyldrådet havde under sagens behandling afgivet indstilling om, at

grundværdien blev stadfæstet, idet man dog fandt, at grundværdien i

Læs alt

overensstemmelse med praksis burde været beregnet således:

»Samlet grundareal 134.140 m2

heraf vej 17.959 m2

----------

nettoareal 116.181 m2

Fællesareal (kvarterpark og

kvartercenter) 51.732 m2

----------

areal til tæt/lav boligbebyggelse 64.449 m2

A rækkehusarealet:

------------------

195 byggeretsværdier a 248.000 kr. 48.360.000 kr.

64.449 m2 a 310 kr. 19.979.190 kr.

--------------

68.339.190 kr.

-nedslag for stor grund m.v.,

12,5% 8.542.399 kr.

--------------

59.796.791 kr.

B. kvartercenterarealet:

------------------------

4.550 m2 x 40 % x 1.300 kr. 2.366.000 kr.

--------------

62.162.791 kr.

svarende til 535 kr. pr. m2 nettogrundareal.

Ansættelsen er således i underkanten, men under hensyn til den procentvise

beskedne difference indstilles den dog stadfæstet.

Det bemærkes, at den relativt store stigning i grundværdiansættelsen uden

tvivl skyldes et meget forsigtigt vurderingsniveau ved tidligere vurderinger.

Subsidiært kunne grundværdien ansættes således:

64.449 m2 a 925 kr. 59.615.325 kr.

4.550 m2 a 520 kr. 2.366.000 kr.

47.182 m2 kvarterpark 0

17.959 m2 vej 0

---------------

61.981.300 kr.«

Klageren kunne ikke tiltræde skyldrådets indstilling, idet det blev gjort

gældende, at 69.691 m2 i henhold til kommuneplanen var udlagt til afgiftsfri

kvarterpark, at grunden ikke kunne sælges og var belagt med en

tilbagekøbsklausul. Endvidere anførte klageren, at grundværdien skulle

ansættes til en ensartet områdepris uden kvarterparken men incl. byggeret.

Klageren henviste til, at områdeprisen var ca. 620 kr. pr. m2, hvorved en

parcelhusgrund var ansat til 526 kr. pr. m2 incl. byggeret: samt til

ansættelsen af et område beliggende vest for klageejendommen, der var

værdiansat til 1.300 kr. pr. m2 etageareal.

Klageren gjorde slutteligt bl.a. gældende, at ansættelsen var for høj og

anførte at følgende vurdering kunne godkendes:

Principalt:

Nettoarealet 68.999 m2 x 535 kr. 36.914.465 kr.

Subsidiært:

Nettoarealet 68.999 m2 x 620 kr. 42.779.380 kr.

Skyldrådet bemærkede hertil:

at grundværdien er et udtryk for den samlede handelsværdi af grunden i

ubebygget stand. Fordelingen i specifikationen er således uden betydning,

at ejendommen ikke kan overdrages og er belagt med hjemfaldsklausul ikke

skal tages i betragtning ved vurderingen,

at grundværdien for en stor grund ansat efter byggeretsprincippet bliver

relativ lav,

at klagerens oplysninger vedr. ansættelsen af det nærliggende område er

unøjagtige, idet de kun omfatter den del af grunden, der er udlagt til

etagebebyggelse og,

at klagerens beregning af grundværdien ikke ville føre til en ansættelse,

der udtrykker handelsværdien på vurderingstidspunktet.

Klagen uddybede efterfølgende ved en kontorforhandling de fremførte

synspunkter og fremhævede især det for klageren væsentligste klagepunkt, at

man ved opskrivningen af vurderingerne foretog en uberettiget beskatning af

kvarterparken. Denne benyttedes ikke alene af beboerne på klageejendommen men

også af beboerne i de omliggende etageejendomme. Kvarterparken blev benyttet

til boldspil, skøjtebane og legeplads, ligesom der var 5 tennisbaner, heraf 2

nyetablerede, der alle var stillet gratis til rådighed af kommunen, idet det

var stillet som en betingelse, at også andre end andelshaverne kunne benytte

tennisbanerne. Området blev vedligeholdt af andelsboligforeningen med lidt

praktisk hjælp fra kommunen. Til sammenligning af byrderne herved anførtes,

at naboejendommens fællesarealer var ejet af kommunen.

Landsskattertten bemærkede, at grundværdien i henhold til bestemmelserne i

vurderingslovens § 6, jf. § 13, stk. 1, er grundens handelsværdi i ubebygget

stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk

henseende god anvendelse.

Endvidere bemærkedes, at vurderingen i overensstemmelse med principperne i

vurderingslovens § 1 ikke er foretaget med udgangspunkt i en tidligere

vurdering, men efter en fornyet undersøgelse og selvstændig bedømmelse til

opfyldelse af vurderingslovens forskrift om ansættelse af grundens værdi i

handel og vandel på vurderingstidspunktet.

Til klagerens påstand om, at der skulle tillægges tilbagekøbsretten

betydning ved vurderingen, bemærkede retten med henvisning til

vurderingsloven § 13, stk. 2, at der ved ansættelsen af grundværdien kun

tages hensyn til de til grunden knyttede rettigheder og byrder af

offentligretlig karakter. Deklarationen om tilbagekøbsret for kommunen var

pålagt ejendommen i forbindelse med en privatretlig aftale, hvor kommunen

optrådte som aftalepartner, og hvor køberen frivilligt tiltrådte vilkårene

for ejendommens overdragelse, herunder deklarationens bestemmelser.

Efter de foreliggende oplysninger om ejendommens beliggenhed og

planmæssige status fandt Landsskatteretten, at området, hvorpå kvarterparken

var beliggende, ville være at ansætte som fællesareal. Dels kunne værdien

genfindes i det areal, der var henført til rækkehusbebyggelsen, dels måtte

det lægges til grund, at arealet var ejet af boligforeningen, men var

behæftet med offentligretlige byrder om adgang til anvendelse for en fremmed

kreds af personer, således at det ikke indeholdt en selvstændig grundværdi

for boligforeningen.

Grundværdien blev herefter ansat som indstillet af skyldrådet, men uden

værdiansættelse af kvartercenterarealet:

195 byggeretsværdier a 248.000 kr. 48.360.000 kr.

64.449 m2 a 310 kr. 19.979.190 kr.

--------------

68.339.190 kr.

-nedslag for stor grund m.v.

12,5% 8.542.399 kr.

--------------

59.796.791 kr.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter