Ejendomsvurdering, grundværdi, rækkehuse, fællesareal benyttet af udenforstående. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Vurderingsloven § 6 ophævet 117 afgørelser
- Vurderingsloven § 1 ophævet 18 afgørelser
- Vurderingsloven § 13 ophævet 60 afgørelser
Teksten
Ejendomsvurdering, grundværdi, rækkehuse,
fællesareal benyttet af udenforstående. (* 1)
En andelsboligforening klagede over grundværdiansættelsen ved 18. alm.
vurdering pr. 1.1.1986 for en ejendom udlagt til tæt lav bebyggelse.
Ejendommen omfattede et grundareal på 134.140 m2, der i 1948 var bebygget
med 195 beboelseshuse, hver med et bebygget areal på 74-100 m2, samt 2
bygninger på hhv. 362 og 409 m2 med fuld kælder. Desuden var der på
ejendommen i 1957 opført et garageanlæg på 722 m2 samt i 1979-81 opført en
række udhuse og carporte.
Grundværdien var af skyldrådet ansat til 61.575.900 kr. med følgende
specifikation:
116.181 m2 a 530 kr. = 61.930 kr.
17.959 m2 vej 0
--------------- ----------
134.140 m2 afr. 61.575.900 kr.
Området var i partiel byplan nr. 11 udlagt til tæt-lav boligbebyggelse. I
kommuneplanen var den max. tilladte bebyggelsesprocent fastsat til 35 og
mindste grundstørrelse 300 m2. Matr.nr. 10 d på 69.691 m2, heraf 17.959 m2
vej, var udlagt til kvarterpark. Et kvartercenter på 4.550 m2 havde dog en
max. tilladt bebyggelsesprocent på 40.
Til støtte for påstanden gjorde klageren gældende, at stigningen på 145 %
i forhold til årsreguleringen pr. 1.4.1985 var for høj, at der var lyst
hjemfaldsdeklaration til kommunen, hvorefter kommunen kunne tilbagekøbe
arealet med bygninger i år 2040 for 200.000 kr.: samt at Landsskatterettens
kendelse vedr. grundværdiansættelsen ved 15. alm. vurdering pr. 1.4.1973
måtte tages som udtryk for, at der ved grundværdiansættelserne skulle tages
udgangspunkt i den tidligere vurdering og den konstaterede prisstigning
mellem vurderingerne.
Skyldrådet havde under sagens behandling afgivet indstilling om, at
grundværdien blev stadfæstet, idet man dog fandt, at grundværdien i
Læs alt
overensstemmelse med praksis burde været beregnet således:
»Samlet grundareal 134.140 m2
heraf vej 17.959 m2
----------
nettoareal 116.181 m2
Fællesareal (kvarterpark og
kvartercenter) 51.732 m2
----------
areal til tæt/lav boligbebyggelse 64.449 m2
A rækkehusarealet:
------------------
195 byggeretsværdier a 248.000 kr. 48.360.000 kr.
64.449 m2 a 310 kr. 19.979.190 kr.
--------------
68.339.190 kr.
-nedslag for stor grund m.v.,
12,5% 8.542.399 kr.
--------------
59.796.791 kr.
B. kvartercenterarealet:
------------------------
4.550 m2 x 40 % x 1.300 kr. 2.366.000 kr.
--------------
62.162.791 kr.
svarende til 535 kr. pr. m2 nettogrundareal.
Ansættelsen er således i underkanten, men under hensyn til den procentvise
beskedne difference indstilles den dog stadfæstet.
Det bemærkes, at den relativt store stigning i grundværdiansættelsen uden
tvivl skyldes et meget forsigtigt vurderingsniveau ved tidligere vurderinger.
Subsidiært kunne grundværdien ansættes således:
64.449 m2 a 925 kr. 59.615.325 kr.
4.550 m2 a 520 kr. 2.366.000 kr.
47.182 m2 kvarterpark 0
17.959 m2 vej 0
---------------
61.981.300 kr.«
Klageren kunne ikke tiltræde skyldrådets indstilling, idet det blev gjort
gældende, at 69.691 m2 i henhold til kommuneplanen var udlagt til afgiftsfri
kvarterpark, at grunden ikke kunne sælges og var belagt med en
tilbagekøbsklausul. Endvidere anførte klageren, at grundværdien skulle
ansættes til en ensartet områdepris uden kvarterparken men incl. byggeret.
Klageren henviste til, at områdeprisen var ca. 620 kr. pr. m2, hvorved en
parcelhusgrund var ansat til 526 kr. pr. m2 incl. byggeret: samt til
ansættelsen af et område beliggende vest for klageejendommen, der var
værdiansat til 1.300 kr. pr. m2 etageareal.
Klageren gjorde slutteligt bl.a. gældende, at ansættelsen var for høj og
anførte at følgende vurdering kunne godkendes:
Principalt:
Nettoarealet 68.999 m2 x 535 kr. 36.914.465 kr.
Subsidiært:
Nettoarealet 68.999 m2 x 620 kr. 42.779.380 kr.
Skyldrådet bemærkede hertil:
at grundværdien er et udtryk for den samlede handelsværdi af grunden i
ubebygget stand. Fordelingen i specifikationen er således uden betydning,
at ejendommen ikke kan overdrages og er belagt med hjemfaldsklausul ikke
skal tages i betragtning ved vurderingen,
at grundværdien for en stor grund ansat efter byggeretsprincippet bliver
relativ lav,
at klagerens oplysninger vedr. ansættelsen af det nærliggende område er
unøjagtige, idet de kun omfatter den del af grunden, der er udlagt til
etagebebyggelse og,
at klagerens beregning af grundværdien ikke ville føre til en ansættelse,
der udtrykker handelsværdien på vurderingstidspunktet.
Klagen uddybede efterfølgende ved en kontorforhandling de fremførte
synspunkter og fremhævede især det for klageren væsentligste klagepunkt, at
man ved opskrivningen af vurderingerne foretog en uberettiget beskatning af
kvarterparken. Denne benyttedes ikke alene af beboerne på klageejendommen men
også af beboerne i de omliggende etageejendomme. Kvarterparken blev benyttet
til boldspil, skøjtebane og legeplads, ligesom der var 5 tennisbaner, heraf 2
nyetablerede, der alle var stillet gratis til rådighed af kommunen, idet det
var stillet som en betingelse, at også andre end andelshaverne kunne benytte
tennisbanerne. Området blev vedligeholdt af andelsboligforeningen med lidt
praktisk hjælp fra kommunen. Til sammenligning af byrderne herved anførtes,
at naboejendommens fællesarealer var ejet af kommunen.
Landsskattertten bemærkede, at grundværdien i henhold til bestemmelserne i
vurderingslovens § 6, jf. § 13, stk. 1, er grundens handelsværdi i ubebygget
stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk
henseende god anvendelse.
Endvidere bemærkedes, at vurderingen i overensstemmelse med principperne i
vurderingslovens § 1 ikke er foretaget med udgangspunkt i en tidligere
vurdering, men efter en fornyet undersøgelse og selvstændig bedømmelse til
opfyldelse af vurderingslovens forskrift om ansættelse af grundens værdi i
handel og vandel på vurderingstidspunktet.
Til klagerens påstand om, at der skulle tillægges tilbagekøbsretten
betydning ved vurderingen, bemærkede retten med henvisning til
vurderingsloven § 13, stk. 2, at der ved ansættelsen af grundværdien kun
tages hensyn til de til grunden knyttede rettigheder og byrder af
offentligretlig karakter. Deklarationen om tilbagekøbsret for kommunen var
pålagt ejendommen i forbindelse med en privatretlig aftale, hvor kommunen
optrådte som aftalepartner, og hvor køberen frivilligt tiltrådte vilkårene
for ejendommens overdragelse, herunder deklarationens bestemmelser.
Efter de foreliggende oplysninger om ejendommens beliggenhed og
planmæssige status fandt Landsskatteretten, at området, hvorpå kvarterparken
var beliggende, ville være at ansætte som fællesareal. Dels kunne værdien
genfindes i det areal, der var henført til rækkehusbebyggelsen, dels måtte
det lægges til grund, at arealet var ejet af boligforeningen, men var
behæftet med offentligretlige byrder om adgang til anvendelse for en fremmed
kreds af personer, således at det ikke indeholdt en selvstændig grundværdi
for boligforeningen.
Grundværdien blev herefter ansat som indstillet af skyldrådet, men uden
værdiansættelse af kvartercenterarealet:
195 byggeretsværdier a 248.000 kr. 48.360.000 kr.
64.449 m2 a 310 kr. 19.979.190 kr.
--------------
68.339.190 kr.
-nedslag for stor grund m.v.
12,5% 8.542.399 kr.
--------------
59.796.791 kr.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen drejer sig om hvorvidt betingelserne for genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2 er opfyldt Domsdatabasen · 30. oktober 2024
- Ejendomsvurdering - grundværdi ansat med 2 byggeretsværdier - nedslag i ejendomsværdi for bygningsbeliggenhed.(* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Vurdering fast ejendom - grundværdi - stiftelser - fonde. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Vurdering fast ejendom - grundværdi - havneareal. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Ejendomsvurdering - grundværdi - retlig udnyttelsesmulighed.(* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- SKAT har truffet afgørelse om, at klagerens anmodning om godtgørelse af tinglysningsafgift efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2, ikke kan imødekommes Landsskatteretten · 10. oktober 2016
Lignende dokumenter
- Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte har krav på ekstraordinær genoptagelse af en ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2011, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1. Domsdatabasen · 18. januar 2022
- VURDERINGSVEJLEDNING 2003 C GRUNDVÆRDIEN Retsinformation · 5. februar 2008
- Landsskatteretskendelse vedr. grundværdiansættelse for tæt-lav bebyggelse Retsinformation · 28. marts 2013
- VURDERINGSVEJLEDNING 2006 C GRUNDVÆRDIEN Retsinformation · 5. februar 2008
- VURDERINGSVEJLEDNING 2007 C GRUNDVÆRDIEN Retsinformation · 5. februar 2008
- Landsskatteretskendelse vedr. Værdiforøgelse ved ansættelse af grundværdien efter byggemodning fradrag for forbedringer ved vurderingerne Retsinformation · 4. april 2007