Spring til indhold

Retsinformation

Vurdering fast ejendom - grundværdi - stiftelser - fonde. (* 1)

KEN nr 18550 af 12/10/1990Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Vurdering fast ejendom - grundværdi - stiftelser

- fonde. (* 1)

En kommune (A) klagede for ejeren - en stiftelse - over den af skyldrådet

ved 18. alm. vurdering pr. 1. januar 1986 foretagne ansættelse af

grundværdien for en etageboligbebyggelse med påstand om nedsættelse.

Ejendommen omfattede et grundareal på 3.675 m2 med en i 1895 opført

boligbebyggelse i 4 etager med et samlet etageareal på 9.100 m2. Bebyggelsen

indeholdt 123 lejligheder, og den aktuelle bebyggelsesprocent var 248.

Ejendommen var i henhold til § 15-rammerne og i forslag til kommuneplan

beliggende i et område udlagt til etageboligbebyggelse i højst 6 etager med

en maksimalt tilladt bebyggelsesprocent på 150.

Grundværdien var ansat med følgende specifikation:

3.675 m(2) a 1.800 kr. 6.615.000 kr.

Til støtte for påstanden om nedsættelse af grundværdien havde klageren

bl.a. anført, at ansættelse af grunde i kommunen gennemsnitlig var steget 80%

fra 17. til 18. alm. vurdering, mens klageejendommens ansættelse var steget

117%.

Klageren oplyste under sagens behandling bl.a., at de tidligere ejere, ved

et i 1881 oprettet testamente, efter deres død stillede størstedelen af deres

formue under bestyrelse af A med henblik på oprettelse af en stiftelse, der

skulle yde friboliger til uformuende og værdigt trængende fruentimmer. Efter

at begge ejere var afgået ved døden i 1891, overtog A således bestyrelsen af

formuen, købte den omhandlede grund og lod bebyggelsen opføre i 1884-95. Det

blev endvidere oplyst, at stiftelsesfundatsen var udfærdiget af A, og at der

pr. 3. januar 1885 var tinglyst dokument på ejendommen, hvorefter de i

bebyggelsen værende lejligheder højst måtte bebos af 2 personer.

Det blev endvidere anført, at ejendommen var en stiftelse, og at dennes

bestyrelse, i henhold til lov om fonde og visse foreninger, ikke kunne

foretage dispositioner om salg, udstykning, pantsætning m.v. uden

fondsmyndighedens samtykke. Ejendommen var således ifølge klageren ikke frit

Læs alt

omsættelig, og fondslovens bestemmelser om tilsyn m.v. var en byrde af

offentligretlig karakter, der ifølge vurderingslovens § 13, stk. 2, skulle

tages hensyn til ved ansættelsen af grundværdien.

Landsskatteretten bemærkede til den af klageren påberåbte procentiske

stigning, at vurderingen i overensstemmelse med principperne i

vurderingslovens § 1 ikke er foretaget med udgangspunkt i en tidligere

vurdering, men efter en fornyet undersøgelse og selvstændig bedømmelse til

opfyldelse af vurderingslovens forskrift om ansættelse af ejendommen

(grundens) værdi i handel og vandel på vurderingstidspunktet.

Endvidere bemærkedes, at grundværdien i henhold til bestemmelserne i

vurderingslovens § 6, jf. § 13, stk. 1, udgør grundens handelsværdi i

ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i

økonomisk henseende god anvendelse. I henhold til § 13, stk. 2, skal der ved

ansættelsen af grundværdien tages hensyn til de til grunden knyttede

rettigheder og byrder af offentligretlig karakter.

Det tilføjedes, at retten måtte være af den opfattelse, at byrder af

offentligretlig karakter var sådanne, der pålægges af en offentlig myndighed

med hjemmel i lovgivningen, hvorved offentligretlig interesse varetages.

Landsskatteretten fandt ikke, at den i sagen omhandlede testamentariske

disposition kunne anses for eller sidestilles med en til grunden knyttet

byrde af offentligretlig karakter, jf. vurderingslovens § 13, stk. 2, idet

denne ikke fandtes at have tilstrækkelig direkte hjemmel i lovgivningen eller

tjene offentlig interesse. Det forhold, at kommunen havde påtaget sig at

følge testamentets forskrifter og var indsat til bestyrelse af formuen,

fandtes ej heller at medføre, at de testamentariske bestemmelser derved fik

karakter af en offentligretlig byrde. Endelig fandt retten, at de med

fondsloven i 1984 indførte tilsynsregler, der rettede sig mod bestyrelsens

administration og råderet over stiftelsens formue, ikke kunne bevirke nogen

forskel heri.

Efter det oplyste om ejendommens størrelse, beliggenhed, facon og retlige

udnyttelsesmulighed kunne retten tiltræde, at grundværdien blev ansat til

1.200 kr. pr. m2 maksimalt tilladt etageareal, svarende til 1.800 kr. pr. m2

grundareal ved en bebyggelsesprocent på 150. Det bemærkes herved, at en sådan

etagemeterpris har beroet på et gennemsnitligt skøn baseret på konstaterede

salgspriser for ubebyggede grunde udlagt til etageboligbebyggelse.

Grundværdien blev herefter stadfæstet.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter