Landsskatteretskendelse vedr. Værdiforøgelse ved ansættelse af grundværdien efter byggemodning fradrag for forbedringer ved vurderingerne
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Vurderingsloven § 17 ophævet 40 afgørelser
- Vurderingsloven § 18 ophævet 34 afgørelser
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. Værdiforøgelse ved ansættelse
af grundværdien efter byggemodning – fradrag for forbedringer ved
vurderingerne
Klagen vedrører
beregning af
værdiforøgelsen ved ansættelsen af grundværdien efter byggemodning i
forbindelse med fastsættelse af fradrag i grundværdien for forbedringer ved
vurderingerne pr. 1/1 2001, 2002 og pr. 1/10 2003, jf. vurderingslovens §§ 17
og 18.
Vurderingsankenævnet har ikke
særskilt taget stilling til principperne for beregning af værdistigningen.
ToldSkat har skønnet råjordsprisen pr. m2 udstykket parcelhusgrund til 310
kr.
pr. 1/1 2001.
Landsskatterettens afgørelse
Værdistigningen af arealet
som følge af byggemodningen opgøres som forskellen mellem den samlede
vurdering
efter udstykning reduceret med den samlede skønnede råjordspris for arealet i
uforbedret stand på vurderingstidspunktet.
Udviklingen i råjordsprisen –
ændringen i prisniveauet - ved hver ny vurdering skønnes at følge udviklingen
i
områdeprisen for den udstykkede grund.
Den skønnede værdi af
råjordsarealet på vurderingstidspunkterne opgøres til:
1/1 2001
1/1 2002
1/10 2003
8.630.400 kr.
Læs alt
9.493.440 kr.
9.778.243 kr.
Samlet vurdering af det
tidligere råjordsareal (iflg. SKAT-vurderingsoplysninger):
1/1 2001
1/1 2002
1/10 2003
16.344.600 kr.
17.967.300 kr.
18.529.400 kr.
Samlet værdistigning for det
opr. råjordsareal som følge af forbedringer kan herefter opgøres til:
1/1 2001
1/1 2002
1/10 2003
7.714.200 kr.
8.473.860 kr.
8.751.157 kr.
Det samlede beløb for
udstykningen, der berettiger til fradrag for forbedringer (endnu ikke fastsat
af retten), fordeles på de enkelte ejendomme efter arealstørrelse.
Råjordsprisen fordeles efter samme princip.
De udstykkede grundes samlede
areal udgør 27.491 m2.
Værdistigningen for den
påklagede ejendom med et grundareal på 716 m2 kan herefter opgøres således:
1/1 2001
1/1 2002
1/10 2003
Ansat grundværdi
439.600 kr.
485.100 kr.
500.300 kr.
Andel af råjordsværdi
(716/27.491)
224.778 kr.
247.256 kr.
254.673 kr.
Beregnet værdistigning
214.822 kr.
237.844 kr.
245.627 kr.
Fradrag for forbedringer i
grundværdien kan maksimalt indrømmes inden for den beregnede værdistigning,
jf.
vurderingslovens §§ 17 og 18.
Sagens oplysninger
Ejendommen omfatter et
grundareal på 716 m2 med et i 1999 opført enfamiliehus.
Grundværdien er ved de
påklagede vurderinger ansat således:
2001
2002
2003
Arealværdi
207.640 kr.
229.120 kr.
236.280 kr.
1 byggeretsværdi
232.000 kr.
256.000 kr.
264.000 kr.
Grundværdi afrundet
439.600 kr.
485.100 kr.
500.300 kr.
Ankenævnet har godkendt
fradrag for forbedringer (1998)
238.600 kr.
238.600 kr.
238.600 kr.
Grunden er beliggende i et
område på ca. 62.000 m2, der er byggemodnet af kommunen i 1996/97 og
udstykket
i 36 parcelhusgrunde med et samlet areal på 27.491 m2.
Jordens værdi inden
udstykningen udgør 7.440.000 kr., svarende til ca. 120 kr. pr. m2 råjord.
Ejendommen er omfattet af
lokalplan A fra 1996, hvorefter området er opdelt i 3 delområder, der er
udlagt
til bebyggelse (delområde I.), til støjafskærmning (jordvold) og
beplantningsbælter (delområde III.), og til grønt område og fællesareal
(delområde II.) i tilknytning til det tilgrænsende område 8. Dette område er
ifølge rammelokalplanen nr. B fra 1980 udlagt til fællesareal for beboerne i
storparcelområderne 4, 5 (matr. nr. C, nu lokalplan A) og 6.
Til supplering af lokalplan A
er tingslyst deklaration, hvorefter grundejerforeningen (for flere
storparceller)
skal have skøde på storparcellens eksterne friarealer i område II, medens
parcelforeningen (inden for
den enkelte storparcel - lokalplanområde), som skal være medlem af
grundejerforeningen,
får skøde på områdets interne friarealer, veje og stier samt
beplantningsbælte
i område I. og III. med pligt til at vedligeholde arealerne.
Overdragelsen af arealerne
skal ske i takt med byggemodningen af området.
Iflg. SKAT´s
vurderingsoplysninger er kommunen stadig registreret som ejer af delområde
II.,
fællesarealet på 12.179 m2 (resten af matr. nr. C)
og delområde III.,
støjvold og beplantningsbælte (matr.nr. D,
udstykket fra matr. nr. C).
Vurderingsankenævnets
afgørelse
Grundværdierne er efter
udstykningen ansat med udgangspunkt i en normalgrund på 800 m2 på grundlag af
følgende områdepriser:
1998
1999
2000
2001
2002
2003
500 kr.
540 kr.
560 kr.
580 kr.
640 kr.
660 kr.
Fradrag for forbedringer er
alle årene oprindeligt ansat til 70 kr. pr. m2. Kommune har i 1997/98 prissat
grundene til 600 kr. pr. m2 med nedsættelse af salgsprisen
til 1/3 for grundareal over 800 m2.
En enkelt grund er handlet i
august 2000 til 750.000 kr. svarende til 963 kr. pr. m2.
Ifølge ToldSkat antages
jordens værdi inden udstykningen i 1997 at have været 7.440.000 kr.,
svarende til 120 kr. pr. m2
råjord og svarende til 271 kr. pr. m2 parcelhusgrund (7.440.000 kr./27.491
kr.), idet den samlede råjordspris er fordelt på det udstykkede areal.
På dette grundlag skønner
ToldSkat, at jordens værdi uden forbedring skulle have været ansat til 310
kr.
pr. m2 parcelhusgrund pr. 1. januar 2001. Endvidere har ToldSkat antaget, at
udgifter, der efter praksis berettiger til fradrag for forbedringer, har
udgjort 265 kr. pr. m2. Dette svarer til et fradrag på 189.700 kr. afrundet
for
den påklagede ejendom på 716 m2.
Ankenævnet har forhøjet
fradrag for forbedringer og fordelt det samlede godkendte fradrag på de 36
parceller med lige stort fradrag til hver ejendom. Fradrag for forbedringer
er
for alle de påklagede år ansat til 238.600 kr.
Ejerens påstand og argumenter
Der er enighed om, at
råjordsprisen for det umodnede areal på 62.000 m2 før byggemodningen i 1997
udgjorde 120 kr. pr. m2, og de udstykkede parcelhusgrundes areal udgør i alt
27.491 m2.
Det gøres gældende, at de
udstykkede grundes råjordspris skønnes med udgangspunkt i en råjordspris på
120
kr. pr. m2, der pristalsreguleres - og uden fordeling af det samlede areals
råjordspris på de udstykkede grunde.
Værdistigningen pr. m2
udstykket grund påstås herefter opgjort således:
1/1 1996
Pristal = 141
1/1 2001
Pristal = 164
1/1 2002
Pristal = 168
1/1 2003
Pristal = 172
Råjordspris
120 kr.
140 kr.
143 kr.
146 kr.
Grundværdiansættelse
efter byggemodning
592 kr.
653 kr.
674 kr.
Værdistigning
452 kr.
510 kr.
528 kr.
Under sagens forhandling har
klagernes repræsentanter nærmere anført:
I vurderingsvejledningen
udgave 2006.1. anføres:
”En grundforbedrings
værdiforøgelse kan opgøres som forskellen mellem den ansatte værdi af grunden
i
forbedret stand og den værdi, grunden skulle have været ansat til uden
forbedringen. Det er værdiforøgelsen på vurderingstidspunktet, der skal tages
i
betragtning ved udmålingen af
fradraget. Opgørelsen laves
for udstykningen som helhed. Ved grundens værdi uden forbedring forstås
råjordsprisen.
Told- og skatteforvaltningen
skal altså ved hver vurdering foretage en aktuel bedømmelse af råjordsprisen
for den konkrete udstykning.”
Som begrundelse for påstanden
om beregning af værdistigningen til 452 kr. pr. 1.1.2001 er fra
klagerens side bl.a. anført,
at der ikke kan ske en skærpende fortolkning af lovens bestemmelser uden
hjemmel i loven. Med den ændrede formuleringen i
vurderingsvejledningen er
der sket en skærpelse til ugunst for klagerne
ved en begrænsning og minimering af den mulige værdistigning, og dermed reelt
en indskrænkning af fradraget.
Ifølge 68-vejledningen (den
grønne, side 150) (og i øvrigt helt frem til vejledningen 2004 – 2)
forstås ved
værdiforøgelsen
det beløb, hvormed grundværdien er blevet forøget som
følge af forbedringen.
Det angives, at
værdiforøgelsen ved de almindelige vurderinger således ”udfindes som
forskellen
mellem et areals ansatte grundværdi i forbedret stand og den grundværdi, der
ville være blevet ansat for arealet i uforbedret stand på samme
tidspunkt.”
”Ved hver ny vurdering af en
ejendom, for hvilken der skal ansættes fradrag for forbedringer, skal der
foretages et nyt selvstændigt skøn over den som følge af forbedringen skete
værdiforøgelse ved den pågældende vurdering.”
Klagernes repræsentant gør
gældende, at med udgangspunkt i en råjordspris pr. 1. januar 1997 på 120 kr.
vil råjordsprisen for 1 m2 råjord efter pristalsregulering pr. 1.1.2001
udgøre
140 kr. pr. m2 - også for byggegrundens areal i umodnet - og altså uudstykket
stand.
Myndighederne kan ikke
pludselig uden hjemmel anslå denne værdi til 310 kr. og reelt ændre
råjordsprisen
med tilbagevirkende kraft.
Der er ikke nogen hjemmel til
at overføre hele det uudstykkede areals råjordsværdi til
byggegrundenes areal ved
beregning af værdistigningen. Der er ikke tale om, at grundene er
overbebyggede,
og skal ”låne” byggeret fra fællesarealerne, som tilfældet ofte er
f. eks. i
ikke udstykkede parcelhuse/ rækkehuse i andelsboligforeninger.
Endvidere vil det være meget
tilfældigt, hvor stor råjordsværdien anslås til ved den af ToldSkat anvendte
beregningsmetode, da der bliver store urimelige udsving alt efter, hvor mange
grunde, kommunen vælger at udstykke.
Til at illustrere dette er
til sagen udleveret beregnede eksempler, der viser konsekvenserne for
råjordsprisen
og dermed værdistigningen ved forskelligt antal grunde, idet der f. eks. ved
10
udstykkede grunde bliver en negativ ”værdistigning” efter foretagen
byggemodning.
Det gøres derfor gældende, at
ToldSkat ikke uden direkte lovhjemmel kan vælte hele råjordsarealets værdi
over
på de udstykkede grunde ved beregning af værdistigningen.
I fortsættelse af
forhandlingen har klagernes repræsentant yderligere anført:
” .det [er] indledningsvis
lovens klare forudsætning, at friholde grundforbedringer fra beskatning,
under
de i loven i øvrigt fastsatte regler.
Ved beregningsteknisk at
overføre hele råjordens værdi til de udstykkede parceller udhules
fradragsretten
reelt, med en heraf utilsigtet beskatning til følge. Det er en klar
indskrænkning af lovens formål – nemlig friholdelse af grundforbedringer
for
beskatning.
En sådan skærpelse må, som
også nævnt under mødet, kræve klar hjemmel.
Vurderingsvejledningen udgave
2006.1. nævner, at ”opgørelsen laves for udstykningen som helhed.”
Det
forekommer lidt ”konstrueret” at bruge udstykningen som
beregningsfaktor for
råjordsprisen, når selv samme udstykningsomkostninger indgår i byggemodningen
som en fradragsberettiget omkostning.
Opgørelsen af råjordsprisen
må så at sige være råjord til råjord. Den eneste forudsætning der indlægges
for
denne del af bedømmelsen er, at plangrundlaget er på plads (lokalplaner
m.v.).
Det fremgår tillige af
vurderingsvejledningen at udtrykket råjord skal forstås som grundens værdi
uden
forbedring. Hvilket ud fra en naturlig sproglig forståelse må betyde, at den
”forbedring” der vedrører udstykningen ikke kan indgå i
råjordsprisen.”
I forbindelse med det
begærede retsmøde har klageren fået forelagt kontorets indstilling, der er
tiltrådt
af SKAT, Hovedcentret.
Kontoret har indstillet, at
værdistigningen af arealet som følge af byggemodningen opgøres som forskellen
mellem den samlede vurdering efter udstykning reduceret med den samlede
råjordspris for arealet i uforbedret stand. Endvidere skønnes udviklingen i
råjordsprisen – ændringen i prisniveauet - ved hver ny vurdering at
følge
udviklingen i områdeprisen for den udstykkede grund.
Endelig har kontoret
indstillet, at fradragsbeløbet (endnu ikke opgjort af retten) fordeles på de
enkelte
ejendomme efter arealstørrelse, og råjorden fordeles efter samme princip.
Klageren har hertil bemærket:
”Med
henvisning til Landsskatterettens
kontorindstilling og Skats høringssvar af 8. august 2006 finder Skat vor
beregning for misvisende, idet Skat oplyser at værdistigningen ikke kan
udregnes ud fra ikke sammenlignelige størrelser. Dette synspunkt kan til
fulde
tiltrædes, derfor finder vi også at Skats beregningstekniske udregning netop
ikke er sammenlignelig.
Skat udfinder råjordsprisen
(prisen uden byggemodning) med prisen efter byggemodning ved at inddrage den
senere udstykning i råjordsprisen. Alene i et tidsmæssigt perspektiv udregnes
råjorden således ud fra et forhold der ligger senere i tid – nemlig
udstykningen. Som også nævnt i skrivelse af 4. maj 2006 forekommer det
”konstrueret” at bruge udstykningen som beregningsfaktor for
råjordsprisen, når
selv samme udstykning/udstykningsomkostninger giver fradrag i forbindelse med
selve byggemodningen.
Det må derfor anses som
ubestridt, at råjord – som nævnt af Landsskatteretten – er det
uudstykkede
bruttoareal uden forbedringer, og at råjordsprisen er prisen for samme
bruttoareal uden hensyn til senere udstykninger.
Det fremgår af ”Bestemmelser
vedrørende Vurdering til Ejendomsskyld og til Grundskyld” 1031 s. 71:
”( )
tilstedeværende muligheder for salg af byggegrunde i en nærmere eller
fjernere
fremtid, der måtte medføre en højere værdi for jorden end den rent
landbrugsmæssige, ikke tages i betragtning, forinden tilladelse fra
Landbrugsministeriet til salg af byggegrunde foreligger. Så længe sådan
tilladelse ikke foreligger, vurderes jorden som ren landbrugsjord.”
Ud fra ovennævnte princip må
det lægges til grund, at før der er sket approbation, kan en senere
udstykning
ikke indgå i beregningen af råjorden, da der på tidspunktet for vurdering af
råjord og råjordspris, ikke er foretaget udstykning.
Lignende betragtninger finder
udtryk i TfS 1995, 610 hvor et vejareal ikke kunne indgå i
vurderingen, før endelig
approbation fra de matrikulære myndigheder forelå.
En grundforbedrings
værdiforøgelse er jo netop at udfinde råjordens areal og råjordens pris uden
grundforbedring. Det vil med andre ord sige, uden alle de foranstaltninger
der
foretages i forbindelse med en byggemodning, der virker grundforbedrende.
Først
herefter foretages en ansættelse af grundens værdi efter forbedringerne.
Der kan gives
Landsskatteretten medhold i, at det logisk set er samme bruttoareal, der skal
vurderes henholdsvis før og efter forbedringen, dog med den klare præmis, at
arealet
skal være uforandret. Ved gennem vejledningerne at ændre bruttoarealet –
grunden – (2004-4 udgaven af vejledningen) til – udstykningen
– har man reelt
fortolkningsmæssigt ændret råjordens bruttoareal til den senere udstykning i
en
og samme beregningstekniske udregning.
Det må derfor fastholdes, at
der ikke kan tilføres råjordens bruttoareal en værdistigning som følge af
byggemodningsarbejder, og der derfor ikke kan tilføres råjorden værdier der
har
relation til den senere byggemodning.
Der er mellem
Landsskatteretten og vort kontor enighed om, at nærværende spørgsmål om
værdistigningen
er af principiel betydning, hvorfor Landsskatterettens stillingtagen til den
beregningstekniske regel overordnet ønskes.
Imidlertid er vi blevet
opmærksomme på, ved en nærmere gennemgang af de faktiske forhold på E, at de
oplyste arealopgørelser må medføre en anden beregning i den konkrete sag.
Baggrunden for dette er, at det ikke er hele grundarealet på 62.000 m2 der ud
fra lokalplanens bestemmelser er udlagt som fællesareal for grundejerne.
I lokalplan A bliver matr.nr.
C (12.179 m2) udlagt til fællesareal i tilknytning til fællesarealerne med
matr. nr. F vest for G, hvilket nødvendigvis må betyde, at dette område ikke
kan medtages i bruttogrundarealet.
Det fremgår ligeledes af
lokalplanen, at matr.nr. D (22.452 m2) skal anvendes om støjvold og, at der
ingen byggeret er for dette område. Endvidere ses det ud fra nævnte
matrikulære
forhold, at det er kommunen, der er ejer af de pågældende områder, og at
grundejerforeningerne blot er pålagt en vedligeholdelsespligt, hvilket igen
betyder at disse områder skal fratrækkes det samlede grundareal. Der synes
ikke
at foreligge et grundlag for, at dette fællesområde skal lægges sammen med
området for de enkelte parceller.
Således vil
bruttogrundarealet for parcellerne være:
(friarealer) 12.179 + 22.452 = 34.631 m2.
62.000 – 34.631 =
27.369 m2.
For at finde
kvadratmeterprisen for råjorden skal et forholdstal af råjorden findes. Den
samlede råjordspris for de 62.000 m2 (7.440.000 kr.) kan altså ikke anvendes
for det grundareal der alene angår parcellerne (27.369).
Forholdstallet for
parcellerne må derfor være kvadratmeterprisen ganget med grundarealet for
parcellerne.
Det samlede regnestykke vil
se ud som følger:
Råjordspris for det samlede areal: 7.440.000
kr./62.000 m2 = 120,00 kr. pr. m2.
Forholdstal af råjordsprisen: 3.284.280 kr./27.369
m2 =
120,00 kr. pr. m2.
Mener Landsskatteretten
imidlertid at der foreligger et grundlag for at medtage fællesarealerne i
beregningen, fremføres det hermed subsidiært
at matr. C under alle omstændigheder ikke medtages i beregningen. Dette
fastholdes på baggrund af ovennævnte, nemlig at denne del af udstykningen
ifølge Lokalplan A er lagt sammen med område 8, altså matr.nr. F. Dette må
nødvendigvis bevirke at fællesområdet C ikke kan lægge sammen med matr. D og
resten af parcellerne. Insisteres der på at fællesarealet skal medregnes, må
det være en forudsætning, at matr. C beregningsmæssigt deles med områderne 4
og
6 syd for E.”
I forbindelse med afholdelse
af retsmøde har klagerens repræsentant yderligere anført:
I Landsskatterettens
kontorindstilling fordeles råjordsprisen for det samlede areal
beregningsteknisk ud på de udstykkede grundarealer. Dvs. at man først finder
værdien for den samlede råjord (62.119 m2), som man derefter fordeler på de
enkelte udstykninger (27.491 m2) i én og samme manøvre.
Det bestrides, at dette er
korrekt, idet tidskronologien ikke passer. Der er intet overskudsareal, der
kan
genfindes et andet sted på ”råjordstidspunktet”, dvs. før
byggemodningen og
udstykningen, på hvilket tidspunkt alle m2 er lige meget værd.
Udstykningen er efter i tid, da den er en del
af selve forbedringen.
Ser man på
vurderingsvejledningerne fremgår det af 1931- vejledningen, at det skal være
det samme bruttoareal før og efter, jf. at det anføres ”arealet
uforandret og
ansættelsernes rigtighed forudsat”. I 1962 vejledningen uddybes det til,
at
værdiforøgelsen skal udfindes som forskellen mellem et areals ansatte
grundværdi i forbedret stand og arealets værdi i uforbedret stand på samme
tidspunkt. Altså samme areal før og efter forbedringen.
I 2004.4-vejledningen sker en
skærpet fortolkning af begrebet bruttoareal, og der er uklarhed i
vejledningen,
idet man nu tilføjer,
at opgørelsen
laves for udstykningen som helhed.
Ved
grundens værdi uden forbedring forstås råjordsprisen, idet det forudsættes,
at
plangrundlaget er på plads, så bebyggelse er mulig. Plangrundlaget skal altså
være på plads, men der er ikke tale om en udstykning.
I 2005-3-udgaven tilføjes, at
såfremt grunden/udstykningen er handlet umiddelbart op til byggemodningen vil
den konstaterede salgspris kunne anvendes som råjordspris. Det vil sige, at
hvis grunden er solgt umiddelbart før udstykningen, er prisen lig med
råjordsprisen.
Dette er en uklarhed i vejledningen, da udstykningen ikke kan komme ind i
råjordsprisen, da den er en del af
forbedringen, jf. det
tidligere anførte om tidskronologien.
Endvidere kædes i 2005-
vejledningen værdiforøgelsen sammen med fradragsperioden og
det anføres, at der skal anvendes samme
princip for fordeling af råjordsprisen ved bedømmelsen af hvor stort et
fradrag
der kan gives ved den enkelte vurdering. Her er man reelt hoppet over
råjordsprisen, når man går direkte til fradragssiden.
En sådan beregningsteknisk
konstruktion er ikke lovhjemlet. Man kan ikke sige, at det uudstykkede areal
pludseligt bliver til det udstykkede. På tidspunktet for bedømmelsen af
værdien
af det uudstykkede areal er de retsstiftende kendsgerninger (udstykningen)
endnu ikke indtrådt, og der er intet værditab på arealet. Råjorden har intet
med udstykningen at gøre.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Vurderingslovens §§ 17 og 18
har følgende ordlyd:
”§ 17.
Såfremt de fornødne oplysninger foreligger, skal der ved vurderingen med
de af §§ 18 og 21 følgende begrænsninger gives fradrag i grundværdien
for
forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, hvad enten
forbedringerne består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.
§ 18. Fradrag i grundværdien for forbedringer må
kun gives i det omfang, hvori forbedringerne må antages at virke
værdiforøgende
ved ansættelse af grundværdien, og må ikke overstige de af ejeren anvendte
bekostninger, heri medregnet værdien af ejers eget arbejde.
Stk. 2. Fradrag må ikke gives for forbedringer, som er
fuldført længere tilbage end 30 år - for skov, der vurderes i henhold til
§ 15, stk. 1-3, dog 60 år - før vurderingen.”
§ 21 vedrører ejendomme,
erhvervet af staten eller en kommune på jordrentevilkår.
I de tidligste retningslinier
vedr. fradrag for forbedringer anføres om værdistigningen, at fradraget ikke
kan overstige beløbet af de anvendte bekostninger og aldrig kan overstige den
værdiforøgelse, som ved de pågældende foranstaltninger skønnes at være
tilføjet
ejendommen.
I forbindelse med indførelse
af grundskyld til staten i 1922 blev i 1923 udgivet en vejledning hvori
anførtes vedr. værdistigningen, at der gives fradrag for forbedringer .som
endnu på ansættelsestiden virker værdiforhøjende på ejendommen, og fradraget
kan ikke overstige de anvendte bekostninger på forbedringerne.
I 1931 udgives en vejledning
med en uddybende beskrivelse af betingelserne for at ansætte fradrag for
forbedringer.
Værdistigningen beskrives i
pkt. 5 således:
”Fradraget ydes kun i det
omfang, hvori forbedringerne må antages at have virket værdiforøgende ved
ansættelsen.
Er foranstaltningen
mislykket, således at den ikke har bevirket nogen værdiforøgelse – f.
eks.
fordi bevarelsen af den opnåede fordel viser sig at kræve så store
vedligeholdelsesudgifter, at disse
opvejer fordelen -, er der
intet grundlag for fradrag. I øvrigt betyder den anførte regel, at fradraget
for forbedringen ikke kan være større end det beløb, med hvilket grundværdien
er forøget i anledning af forbedringen.
I reglen ligger derhos, at
man ikke uden videre kan regne med forskellen mellem grundværdiansættelsen
efter forbedringen og grundværdiansættelsen før forbedringen (arealet
uforandret og ansættelsernes rigtighed forudsat).
Hver gang, ansættelse af grundværdien finder
sted, må det ved et selvstændigt skøn fastsættes, hvor stor en del af den
nuværende grundværdi der hidrører fra forbedringen. Man må sammenholde den
nuværende grundværdi med, hvad grundværdien ville være nu uden forbedringen.
Forskellen er værdiforøgelsen, der angiver fradragets størrelse, for så vidt
ikke de følgende regler medfører begrænsning i eller bortfald af
fradraget”.
I vurderingsvejledningen fra
1962 uddybes reglerne vedr. fradrag for forbedringer som følge af nye
vurderingstekniske regler i vurderingsloven fra 1956 og vurderingspraksis.
Vedr. beregning af
værdiforøgelsen anføres bl.a.:
”Ved værdiforøgelsen forstås
det beløb, hvormed grundværdien er blevet forøget som følge af forbedringen.
Værdiforøgelsen kan ikke uden videre regnes lig forskellen mellem det
forbedrede areals ansatte grundværdi efter forbedringen og arealets rigtigt
ansatte grundværdi før forbedringen, idet der kan være sket ændring af
prisniveauet mellem de to vurderinger
Værdiforøgelsen kan således
udfindes som forskellen mellem et
areals
ansatte grundværdi i forbedret stand og den grundværdi, der ville være blevet
ansat for
arealet
i uforbedret stand
på samme tidspunkt.
Ved hver ny vurdering af en
ejendom, der skal ansættes med fradrag for forbedringer, skal der .
foretages
et nyt, selvstændigt skøn over den som følge af forbedringen skete
værdiforøgelse ved den pågældende vurdering.”
I 1968 udsendes 2. udgave af vejledningen, som
tager hensyn til de mellemliggende ændringer af vurderingsreglerne.
Vedrørende
værdistigningen er vejledningen fortsat af samme materielle indhold.
I vurderingsvejledningerne
fra 2002 indtil 2004-3, der
er
tilgængelige på nettet, anføres i afsnit C.3 vedr. værdiforøgelsen:
”Fradraget skal beløbsmæssigt
holde sig inden for den værdiforøgelse, som forbedringen tilfører grunden i
ubebygget stand. Der gives ikke fradrag for et beløb, hvormed faktisk
afholdte
omkostninger måtte have oversteget værdiforøgelsen.
En grundforbedrings
værdiforøgelse kan opgøres som forskellen mellem den ansatte værdi af
grunden
i forbedret stand og den værdi,
grunden
skulle have været ansat til
uden forbedringen. Det er værdiforøgelsen på vurderingstidspunktet, der skal
tages i betragtning ved udmålingen af fradraget.
Der skal udøves et nyt,
selvstændigt skøn over værdiforøgelsen ved hver vurdering af den ejendom, for
hvilken der skal ansættes fradrag. Det betyder, at der eventuelt vil kunne
gives fradrag for omkostninger, som ikke har kunnet udnyttes ved tidligere
vurderinger.”
I 2004-4 udgaven er tilføjet:
”Opgørelsen laves for
udstykningen som helhed. Ved grundens værdi uden forbedring forstås
råjordsprisen.”
”Ved bedømmelsen af hvilken
værdi grunden skulle have været ansat til uden forbedring forudsættes det, at
plangrundlaget er på plads, så bebyggelse er mulig. *) Såfremt
grunden/udstykningen er handlet umiddelbart op til byggemodningen vil den
konstaterede salgspris kunne anvendes som råjordspris”
*) I 2005-3 udgaven er her
tilføjet:
”Især kan en bedømmelse af
råjordsprisen i forbindelse med genoptagelse af ældre vurderinger volde
vanskeligheder”
I 2005-3 udgaven er under
afsnittet Fradragsperiode og beløbsstørrelse tilføjet følgende nye afsnit:
”Det samlede fradragsbeløb
for en udstykning fordeles som udgangspunkt på de enkelte ejendomme efter
arealstørrelse.
I særlige tilfælde, hvor en sådan fordelingsnøgle giver et åbenbart skævt
fordelingsbillede
kan denne praksis fraviges og der kan fordeles efter en mere individuel
fordelingsnøgle. Dette gælder f.eks. i udstykninger med meget uhomogene
grundstørrelser
i forhold til udnyttelsesmulighederne. Der skal anvendes samme princip for
fordeling af råjordsprisen ved bedømmelsen af hvor stort et fradrag der kan
gives ved den enkelte vurdering.”
Retten finder ikke, at
vurderingsvejledningens anvisninger om beregningen af værdistigningen, som de
er formuleret i de senest offentliggjorte udgaver, er udtryk for en
praksisændring i strid med de tidligere udsendte vejledninger eller
lovbestemmelsernes ordlyd eller formål.
I alle udgaver af
vejledningen omhandler de deri anførte eksempler beregning af
værdistigningen for et samlet areal. Det er
således forudsat, at når der tales om arealet/grunden før forbedringen og
arealet/grunden efter forbedringen, er det logisk set samme areal, nemlig det
oprindelige, der er tale om.
Dette synspunkt stemmer
overens med, at en forudsætning for særskilt udstykning og bebyggelse af et
råjordsareal er, at der er et vist ”overskudsareal” til etablering
af
nødvendige veje og forsyningsledninger til områdets byggegrunde i henhold til
lokalplanens bestemmelser og de overordnede rammer for området. Råjordens
bruttoareal, der normalt svarer til det område, der er omfattet af en
lokalplan, er således nødvendigt for byggemodning og udstykning af området.
Ved råjord forstås et uudstykket
bruttoareal uden forbedringer, og ved råjordsprisen forstås prisen for dette
areal uden forbedringer. Ved byggemodningsarbejderne tilføres der
råjordsarealet en værdistigning, som helt eller delvist kan genfindes i
grundværdiansættelsen af de udstykkede grunde, idet det normalt alene er
disse,
der efter byggemodningen repræsenterer en selvstændig værdi i ubebygget stand
og kan sælges, da det bliver muligt at bebygge grundene. Derfor må værdien af
råjordens samlede oprindelige areal fratrækkes i værdien af det samlede
tidligere råjordsareal i byggemodnet stand, for at udfinde den værdistigning,
som de foretagne arbejder på råjorden har bevirket.
Værdistigningen af arealet
som følge af byggemodningen kan derfor opgøres som forskellen mellem den
samlede
vurdering efter udstykning reduceret med den samlede råjordspris for arealet
i
uforbedret stand på vurderingstidspunktet, som angivet i vejledningen.
Retten finder således ikke
holdepunkter for at lægge klagernes beregning af værdistigningen til grund
for
fastsættelsen af den øvre grænse for størrelsen af fradrag for forbedringer,
hverken i lovbestemmelsernes historiske formulering/ordlyd igennem tiden
eller
i de tilhørende udsendte vejledninger, eller i eksisterende praksis.
Retten finder endvidere, at
udviklingen i den skønnede råjordspris -
ændringen i prisniveauet -
ved en
aktuel vurdering må antages at følge udviklingen i områdeprisen for de
udstykkede grunde.
Med udgangspunkt i den
oplyste råjordspris på 7.440.000 kr. før byggemodningsarbejder kan den
skønnede
råjordspris for arealet pr. 1/1 2001, 1/1 2002 og 1/10 2003 herefter opgøres
således:
1/1 1998
1/1 2001
1/1 2002
1/10 2003
Ansat områdepris
500 kr.
580 kr.
640 kr.
660 kr.
Stigning i %, afr.
16 %
10 %
3 %
Beregnet råjordspris
8.630.400 kr.
9.493.440 kr.
9.778.243 kr.
Samlet vurdering af det
tidligere råjordsareal (iflg. SKAT-vurderingsoplysninger):
1/1 2001
1/1 2002
1/10 2003
16.344.600 kr.
17.967.300 kr.
18.529.400 kr.
Samlet værdistigning for det
opr. råjordsareal som følge af forbedringer kan herefter opgøres til:
1/1 2001
1/1 2002
1/10 2003
7.714.200 kr.
8.473.860 kr.
8.751.157 kr.
De udstykkede grundes samlede
areal udgør ifølge SKAT- vurderingsoplysninger
27.491 m2.
Efter de foreliggende
oplysninger finder Landsskatteretten, at de samlede udgifter, der berettiger
til fradrag for forbedringer (endnu ikke fastsat af retten), passende kan
fordeles på de enkelte ejendomme på grundlag af arealstørrelse i forhold til
det samlede udstykkede
areal på 27.491
m2. Råjordsprisen fordeles efter samme princip.
Værdistigningen for den
påklagede ejendom med et grundareal på 716 m2 kan herefter opgøres således:
1/1 2001
1/1 2002
1/10 2003
Ansat grundværdi
439.600 kr.
485.100 kr.
500.300 kr.
Andel af råjordsværdi
(716/27.491)
224.778 kr.
247.256 kr.
254.673 kr.
Beregnet værdistigning
214.822 kr.
237.844 kr.
245.627 kr.
Fradrag for forbedringer i
grundværdien for den påklagede ejendom kan således maksimalt indrømmes inden
for den beregnede værdistigning, jf. vurderingslovens §§ 17 og 18.
Retten finder ikke, at de af
klageren fremsatte bemærkninger til kontorindstillingen, herunder den
nedlagte
subsidiære påstand, kan føre til et andet resultat.
Der er særligt lagt vægt på,
at planlægningen og byggemodningen ifølge den supplerende lokalplan A
vedrører
det samlede område og tjener helheden af området og de senere udstykkede
grunde. Det forhold, at et udlagt grønt område støder op til et planlagt
fællesareal for flere udstykninger, ses ikke at kunne ændre herved.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren er berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en klagesag i Landsskatteretten vedrørende retten til fradrag for grundforbedringer Domsdatabasen · 27. maj 2019
- Sag om hvorvidt skattemyndighederne ved ansættelse af grundværdi for en ejendom, skal give fradrag for forbedringer jf. vurderingslovens § 17 Domsdatabasen · 6. februar 2012
- Prøvelse af to sager, der angår Landsskatterettens afgørelser og udspringer af den transfer pricing-korrektion, som skattemyndighederne har foretaget vedrørende skattepligtig indkomst Domsdatabasen · 12. maj 2021
- Ankenævnets afslag på anmodning om genoptagelse af vurderingerne pr. 1. januar 2001 og 2002 og pr. 1. oktober 2004 for så vidt angår fastsættelse af fradrag i… Landsskatteretten · 18. november 2009
- Vurderingsankenævnet har ændret grundværdien i forbindelse med klage over fradrag for forbedringer Landsskatteretten · 1. december 2010
- Genoptagelse af ansættelsen af fradrag for forbedringer for genoptagelsesårene 2001, 2002, 2003 og 2004 samt genoptagelse af grundværdien med henblik på… Landsskatteretten · 14. marts 2013
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. fastsættelse af fradrag i grundværdien for forbedringer Retsinformation · 23. juli 2009
- Landsskatteretskendelse vedr. fastsættelse af fradrag i grundværdien for grundforbedringer Retsinformation · 25. januar 2011
- Landsskatteretskendelse vedr. Vurderingsankenævnets kompetence – ændring af råjordsværdien ved klage over nedslag i grundværdien Retsinformation · 17. februar 2011
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag i grundværdien for forbedringer – varmeforsyning, fødevej stisystemer og kloakering Retsinformation · 24. juli 2009
- Fastsættelse af fradrag i grundværdien for forbedringer Landsskatteretten · 26. marts 2009
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for grundforbedringer - nedslag i grundværdi som følge af dårlige jordbundsforhold Retsinformation · 28. marts 2013