Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Værdiforøgelse ved ansættelse af grundværdien efter byggemodning fradrag for forbedringer ved vurderingerne

KEN nr 10247 af 21/11/2006Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet4. april 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Værdiforøgelse ved ansættelse

af grundværdien efter byggemodning – fradrag for forbedringer ved

vurderingerne

Klagen vedrører

beregning af

værdiforøgelsen ved ansættelsen af grundværdien efter byggemodning i

forbindelse med fastsættelse af fradrag i grundværdien for forbedringer ved

vurderingerne pr. 1/1 2001, 2002 og pr. 1/10 2003, jf. vurderingslovens §§ 17

og 18.

Vurderingsankenævnet har ikke

særskilt taget stilling til principperne for beregning af værdistigningen.

ToldSkat har skønnet råjordsprisen pr. m2 udstykket parcelhusgrund til 310

kr.

pr. 1/1 2001.

Landsskatterettens afgørelse

Værdistigningen af arealet

som følge af byggemodningen opgøres som forskellen mellem den samlede

vurdering

efter udstykning reduceret med den samlede skønnede råjordspris for arealet i

uforbedret stand på vurderingstidspunktet.

Udviklingen i råjordsprisen –

ændringen i prisniveauet - ved hver ny vurdering skønnes at følge udviklingen

i

områdeprisen for den udstykkede grund.

Den skønnede værdi af

råjordsarealet på vurderingstidspunkterne opgøres til:

1/1 2001

1/1 2002

1/10 2003

8.630.400 kr.

Læs alt

9.493.440 kr.

9.778.243 kr.

Samlet vurdering af det

tidligere råjordsareal (iflg. SKAT-vurderingsoplysninger):

1/1 2001

1/1 2002

1/10 2003

16.344.600 kr.

17.967.300 kr.

18.529.400 kr.

Samlet værdistigning for det

opr. råjordsareal som følge af forbedringer kan herefter opgøres til:

1/1 2001

1/1 2002

1/10 2003

7.714.200 kr.

8.473.860 kr.

8.751.157 kr.

Det samlede beløb for

udstykningen, der berettiger til fradrag for forbedringer (endnu ikke fastsat

af retten), fordeles på de enkelte ejendomme efter arealstørrelse.

Råjordsprisen fordeles efter samme princip.

De udstykkede grundes samlede

areal udgør 27.491 m2.

Værdistigningen for den

påklagede ejendom med et grundareal på 716 m2 kan herefter opgøres således:

1/1 2001

1/1 2002

1/10 2003

Ansat grundværdi

439.600 kr.

485.100 kr.

500.300 kr.

Andel af råjordsværdi

(716/27.491)

224.778 kr.

247.256 kr.

254.673 kr.

Beregnet værdistigning

214.822 kr.

237.844 kr.

245.627 kr.

Fradrag for forbedringer i

grundværdien kan maksimalt indrømmes inden for den beregnede værdistigning,

jf.

vurderingslovens §§ 17 og 18.

Sagens oplysninger

Ejendommen omfatter et

grundareal på 716 m2 med et i 1999 opført enfamiliehus.

Grundværdien er ved de

påklagede vurderinger ansat således:

2001

2002

2003

Arealværdi

207.640 kr.

229.120 kr.

236.280 kr.

1 byggeretsværdi

232.000 kr.

256.000 kr.

264.000 kr.

Grundværdi afrundet

439.600 kr.

485.100 kr.

500.300 kr.

Ankenævnet har godkendt

fradrag for forbedringer (1998)

238.600 kr.

238.600 kr.

238.600 kr.

Grunden er beliggende i et

område på ca. 62.000 m2, der er byggemodnet af kommunen i 1996/97 og

udstykket

i 36 parcelhusgrunde med et samlet areal på 27.491 m2.

Jordens værdi inden

udstykningen udgør 7.440.000 kr., svarende til ca. 120 kr. pr. m2 råjord.

Ejendommen er omfattet af

lokalplan A fra 1996, hvorefter området er opdelt i 3 delområder, der er

udlagt

til bebyggelse (delområde I.), til støjafskærmning (jordvold) og

beplantningsbælter (delområde III.), og til grønt område og fællesareal

(delområde II.) i tilknytning til det tilgrænsende område 8. Dette område er

ifølge rammelokalplanen nr. B fra 1980 udlagt til fællesareal for beboerne i

storparcelområderne 4, 5 (matr. nr. C, nu lokalplan A) og 6.

Til supplering af lokalplan A

er tingslyst deklaration, hvorefter grundejerforeningen (for flere

storparceller)

skal have skøde på storparcellens eksterne friarealer i område II, medens

parcelforeningen (inden for

den enkelte storparcel - lokalplanområde), som skal være medlem af

grundejerforeningen,

får skøde på områdets interne friarealer, veje og stier samt

beplantningsbælte

i område I. og III. med pligt til at vedligeholde arealerne.

Overdragelsen af arealerne

skal ske i takt med byggemodningen af området.

Iflg. SKAT´s

vurderingsoplysninger er kommunen stadig registreret som ejer af delområde

II.,

fællesarealet på 12.179 m2 (resten af matr. nr. C)

og delområde III.,

støjvold og beplantningsbælte (matr.nr. D,

udstykket fra matr. nr. C).

Vurderingsankenævnets

afgørelse

Grundværdierne er efter

udstykningen ansat med udgangspunkt i en normalgrund på 800 m2 på grundlag af

følgende områdepriser:

1998

1999

2000

2001

2002

2003

500 kr.

540 kr.

560 kr.

580 kr.

640 kr.

660 kr.

Fradrag for forbedringer er

alle årene oprindeligt ansat til 70 kr. pr. m2. Kommune har i 1997/98 prissat

grundene til 600 kr. pr. m2 med nedsættelse af salgsprisen

til 1/3 for grundareal over 800 m2.

En enkelt grund er handlet i

august 2000 til 750.000 kr. svarende til 963 kr. pr. m2.

Ifølge ToldSkat antages

jordens værdi inden udstykningen i 1997 at have været 7.440.000 kr.,

svarende til 120 kr. pr. m2

råjord og svarende til 271 kr. pr. m2 parcelhusgrund (7.440.000 kr./27.491

kr.), idet den samlede råjordspris er fordelt på det udstykkede areal.

På dette grundlag skønner

ToldSkat, at jordens værdi uden forbedring skulle have været ansat til 310

kr.

pr. m2 parcelhusgrund pr. 1. januar 2001. Endvidere har ToldSkat antaget, at

udgifter, der efter praksis berettiger til fradrag for forbedringer, har

udgjort 265 kr. pr. m2. Dette svarer til et fradrag på 189.700 kr. afrundet

for

den påklagede ejendom på 716 m2.

Ankenævnet har forhøjet

fradrag for forbedringer og fordelt det samlede godkendte fradrag på de 36

parceller med lige stort fradrag til hver ejendom. Fradrag for forbedringer

er

for alle de påklagede år ansat til 238.600 kr.

Ejerens påstand og argumenter

Der er enighed om, at

råjordsprisen for det umodnede areal på 62.000 m2 før byggemodningen i 1997

udgjorde 120 kr. pr. m2, og de udstykkede parcelhusgrundes areal udgør i alt

27.491 m2.

Det gøres gældende, at de

udstykkede grundes råjordspris skønnes med udgangspunkt i en råjordspris på

120

kr. pr. m2, der pristalsreguleres - og uden fordeling af det samlede areals

råjordspris på de udstykkede grunde.

Værdistigningen pr. m2

udstykket grund påstås herefter opgjort således:

1/1 1996

Pristal = 141

1/1 2001

Pristal = 164

1/1 2002

Pristal = 168

1/1 2003

Pristal = 172

Råjordspris

120 kr.

140 kr.

143 kr.

146 kr.

Grundværdiansættelse

efter byggemodning

592 kr.

653 kr.

674 kr.

Værdistigning

452 kr.

510 kr.

528 kr.

Under sagens forhandling har

klagernes repræsentanter nærmere anført:

I vurderingsvejledningen

udgave 2006.1. anføres:

”En grundforbedrings

værdiforøgelse kan opgøres som forskellen mellem den ansatte værdi af grunden

i

forbedret stand og den værdi, grunden skulle have været ansat til uden

forbedringen. Det er værdiforøgelsen på vurderingstidspunktet, der skal tages

i

betragtning ved udmålingen af

fradraget. Opgørelsen laves

for udstykningen som helhed. Ved grundens værdi uden forbedring forstås

råjordsprisen.

Told- og skatteforvaltningen

skal altså ved hver vurdering foretage en aktuel bedømmelse af råjordsprisen

for den konkrete udstykning.”

Som begrundelse for påstanden

om beregning af værdistigningen til 452 kr. pr. 1.1.2001 er fra

klagerens side bl.a. anført,

at der ikke kan ske en skærpende fortolkning af lovens bestemmelser uden

hjemmel i loven. Med den ændrede formuleringen i

vurderingsvejledningen er

der sket en skærpelse til ugunst for klagerne

ved en begrænsning og minimering af den mulige værdistigning, og dermed reelt

en indskrænkning af fradraget.

Ifølge 68-vejledningen (den

grønne, side 150) (og i øvrigt helt frem til vejledningen 2004 – 2)

forstås ved

værdiforøgelsen

det beløb, hvormed grundværdien er blevet forøget som

følge af forbedringen.

Det angives, at

værdiforøgelsen ved de almindelige vurderinger således ”udfindes som

forskellen

mellem et areals ansatte grundværdi i forbedret stand og den grundværdi, der

ville være blevet ansat for arealet i uforbedret stand på samme

tidspunkt.”

”Ved hver ny vurdering af en

ejendom, for hvilken der skal ansættes fradrag for forbedringer, skal der

foretages et nyt selvstændigt skøn over den som følge af forbedringen skete

værdiforøgelse ved den pågældende vurdering.”

Klagernes repræsentant gør

gældende, at med udgangspunkt i en råjordspris pr. 1. januar 1997 på 120 kr.

vil råjordsprisen for 1 m2 råjord efter pristalsregulering pr. 1.1.2001

udgøre

140 kr. pr. m2 - også for byggegrundens areal i umodnet - og altså uudstykket

stand.

Myndighederne kan ikke

pludselig uden hjemmel anslå denne værdi til 310 kr. og reelt ændre

råjordsprisen

med tilbagevirkende kraft.

Der er ikke nogen hjemmel til

at overføre hele det uudstykkede areals råjordsværdi til

byggegrundenes areal ved

beregning af værdistigningen. Der er ikke tale om, at grundene er

overbebyggede,

og skal ”låne” byggeret fra fællesarealerne, som tilfældet ofte er

f. eks. i

ikke udstykkede parcelhuse/ rækkehuse i andelsboligforeninger.

Endvidere vil det være meget

tilfældigt, hvor stor råjordsværdien anslås til ved den af ToldSkat anvendte

beregningsmetode, da der bliver store urimelige udsving alt efter, hvor mange

grunde, kommunen vælger at udstykke.

Til at illustrere dette er

til sagen udleveret beregnede eksempler, der viser konsekvenserne for

råjordsprisen

og dermed værdistigningen ved forskelligt antal grunde, idet der f. eks. ved

10

udstykkede grunde bliver en negativ ”værdistigning” efter foretagen

byggemodning.

Det gøres derfor gældende, at

ToldSkat ikke uden direkte lovhjemmel kan vælte hele råjordsarealets værdi

over

på de udstykkede grunde ved beregning af værdistigningen.

I fortsættelse af

forhandlingen har klagernes repræsentant yderligere anført:

” .det [er] indledningsvis

lovens klare forudsætning, at friholde grundforbedringer fra beskatning,

under

de i loven i øvrigt fastsatte regler.

Ved beregningsteknisk at

overføre hele råjordens værdi til de udstykkede parceller udhules

fradragsretten

reelt, med en heraf utilsigtet beskatning til følge. Det er en klar

indskrænkning af lovens formål – nemlig friholdelse af grundforbedringer

for

beskatning.

En sådan skærpelse må, som

også nævnt under mødet, kræve klar hjemmel.

Vurderingsvejledningen udgave

2006.1. nævner, at ”opgørelsen laves for udstykningen som helhed.”

Det

forekommer lidt ”konstrueret” at bruge udstykningen som

beregningsfaktor for

råjordsprisen, når selv samme udstykningsomkostninger indgår i byggemodningen

som en fradragsberettiget omkostning.

Opgørelsen af råjordsprisen

må så at sige være råjord til råjord. Den eneste forudsætning der indlægges

for

denne del af bedømmelsen er, at plangrundlaget er på plads (lokalplaner

m.v.).

Det fremgår tillige af

vurderingsvejledningen at udtrykket råjord skal forstås som grundens værdi

uden

forbedring. Hvilket ud fra en naturlig sproglig forståelse må betyde, at den

”forbedring” der vedrører udstykningen ikke kan indgå i

råjordsprisen.”

I forbindelse med det

begærede retsmøde har klageren fået forelagt kontorets indstilling, der er

tiltrådt

af SKAT, Hovedcentret.

Kontoret har indstillet, at

værdistigningen af arealet som følge af byggemodningen opgøres som forskellen

mellem den samlede vurdering efter udstykning reduceret med den samlede

råjordspris for arealet i uforbedret stand. Endvidere skønnes udviklingen i

råjordsprisen – ændringen i prisniveauet - ved hver ny vurdering at

følge

udviklingen i områdeprisen for den udstykkede grund.

Endelig har kontoret

indstillet, at fradragsbeløbet (endnu ikke opgjort af retten) fordeles på de

enkelte

ejendomme efter arealstørrelse, og råjorden fordeles efter samme princip.

Klageren har hertil bemærket:

”Med

henvisning til Landsskatterettens

kontorindstilling og Skats høringssvar af 8. august 2006 finder Skat vor

beregning for misvisende, idet Skat oplyser at værdistigningen ikke kan

udregnes ud fra ikke sammenlignelige størrelser. Dette synspunkt kan til

fulde

tiltrædes, derfor finder vi også at Skats beregningstekniske udregning netop

ikke er sammenlignelig.

Skat udfinder råjordsprisen

(prisen uden byggemodning) med prisen efter byggemodning ved at inddrage den

senere udstykning i råjordsprisen. Alene i et tidsmæssigt perspektiv udregnes

råjorden således ud fra et forhold der ligger senere i tid – nemlig

udstykningen. Som også nævnt i skrivelse af 4. maj 2006 forekommer det

”konstrueret” at bruge udstykningen som beregningsfaktor for

råjordsprisen, når

selv samme udstykning/udstykningsomkostninger giver fradrag i forbindelse med

selve byggemodningen.

Det må derfor anses som

ubestridt, at råjord – som nævnt af Landsskatteretten – er det

uudstykkede

bruttoareal uden forbedringer, og at råjordsprisen er prisen for samme

bruttoareal uden hensyn til senere udstykninger.

Det fremgår af ”Bestemmelser

vedrørende Vurdering til Ejendomsskyld og til Grundskyld” 1031 s. 71:

”( )

tilstedeværende muligheder for salg af byggegrunde i en nærmere eller

fjernere

fremtid, der måtte medføre en højere værdi for jorden end den rent

landbrugsmæssige, ikke tages i betragtning, forinden tilladelse fra

Landbrugsministeriet til salg af byggegrunde foreligger. Så længe sådan

tilladelse ikke foreligger, vurderes jorden som ren landbrugsjord.”

Ud fra ovennævnte princip må

det lægges til grund, at før der er sket approbation, kan en senere

udstykning

ikke indgå i beregningen af råjorden, da der på tidspunktet for vurdering af

råjord og råjordspris, ikke er foretaget udstykning.

Lignende betragtninger finder

udtryk i TfS 1995, 610 hvor et vejareal ikke kunne indgå i

vurderingen, før endelig

approbation fra de matrikulære myndigheder forelå.

En grundforbedrings

værdiforøgelse er jo netop at udfinde råjordens areal og råjordens pris uden

grundforbedring. Det vil med andre ord sige, uden alle de foranstaltninger

der

foretages i forbindelse med en byggemodning, der virker grundforbedrende.

Først

herefter foretages en ansættelse af grundens værdi efter forbedringerne.

Der kan gives

Landsskatteretten medhold i, at det logisk set er samme bruttoareal, der skal

vurderes henholdsvis før og efter forbedringen, dog med den klare præmis, at

arealet

skal være uforandret. Ved gennem vejledningerne at ændre bruttoarealet –

grunden – (2004-4 udgaven af vejledningen) til – udstykningen

– har man reelt

fortolkningsmæssigt ændret råjordens bruttoareal til den senere udstykning i

en

og samme beregningstekniske udregning.

Det må derfor fastholdes, at

der ikke kan tilføres råjordens bruttoareal en værdistigning som følge af

byggemodningsarbejder, og der derfor ikke kan tilføres råjorden værdier der

har

relation til den senere byggemodning.

Der er mellem

Landsskatteretten og vort kontor enighed om, at nærværende spørgsmål om

værdistigningen

er af principiel betydning, hvorfor Landsskatterettens stillingtagen til den

beregningstekniske regel overordnet ønskes.

Imidlertid er vi blevet

opmærksomme på, ved en nærmere gennemgang af de faktiske forhold på E, at de

oplyste arealopgørelser må medføre en anden beregning i den konkrete sag.

Baggrunden for dette er, at det ikke er hele grundarealet på 62.000 m2 der ud

fra lokalplanens bestemmelser er udlagt som fællesareal for grundejerne.

I lokalplan A bliver matr.nr.

C (12.179 m2) udlagt til fællesareal i tilknytning til fællesarealerne med

matr. nr. F vest for G, hvilket nødvendigvis må betyde, at dette område ikke

kan medtages i bruttogrundarealet.

Det fremgår ligeledes af

lokalplanen, at matr.nr. D (22.452 m2) skal anvendes om støjvold og, at der

ingen byggeret er for dette område. Endvidere ses det ud fra nævnte

matrikulære

forhold, at det er kommunen, der er ejer af de pågældende områder, og at

grundejerforeningerne blot er pålagt en vedligeholdelsespligt, hvilket igen

betyder at disse områder skal fratrækkes det samlede grundareal. Der synes

ikke

at foreligge et grundlag for, at dette fællesområde skal lægges sammen med

området for de enkelte parceller.

Således vil

bruttogrundarealet for parcellerne være:

(friarealer) 12.179 + 22.452 = 34.631 m2.

62.000 – 34.631 =

27.369 m2.

For at finde

kvadratmeterprisen for råjorden skal et forholdstal af råjorden findes. Den

samlede råjordspris for de 62.000 m2 (7.440.000 kr.) kan altså ikke anvendes

for det grundareal der alene angår parcellerne (27.369).

Forholdstallet for

parcellerne må derfor være kvadratmeterprisen ganget med grundarealet for

parcellerne.

Det samlede regnestykke vil

se ud som følger:

Råjordspris for det samlede areal: 7.440.000

kr./62.000 m2 = 120,00 kr. pr. m2.

Forholdstal af råjordsprisen: 3.284.280 kr./27.369

m2 =

120,00 kr. pr. m2.

Mener Landsskatteretten

imidlertid at der foreligger et grundlag for at medtage fællesarealerne i

beregningen, fremføres det hermed subsidiært

at matr. C under alle omstændigheder ikke medtages i beregningen. Dette

fastholdes på baggrund af ovennævnte, nemlig at denne del af udstykningen

ifølge Lokalplan A er lagt sammen med område 8, altså matr.nr. F. Dette må

nødvendigvis bevirke at fællesområdet C ikke kan lægge sammen med matr. D og

resten af parcellerne. Insisteres der på at fællesarealet skal medregnes, må

det være en forudsætning, at matr. C beregningsmæssigt deles med områderne 4

og

6 syd for E.”

I forbindelse med afholdelse

af retsmøde har klagerens repræsentant yderligere anført:

I Landsskatterettens

kontorindstilling fordeles råjordsprisen for det samlede areal

beregningsteknisk ud på de udstykkede grundarealer. Dvs. at man først finder

værdien for den samlede råjord (62.119 m2), som man derefter fordeler på de

enkelte udstykninger (27.491 m2) i én og samme manøvre.

Det bestrides, at dette er

korrekt, idet tidskronologien ikke passer. Der er intet overskudsareal, der

kan

genfindes et andet sted på ”råjordstidspunktet”, dvs. før

byggemodningen og

udstykningen, på hvilket tidspunkt alle m2 er lige meget værd.

Udstykningen er efter i tid, da den er en del

af selve forbedringen.

Ser man på

vurderingsvejledningerne fremgår det af 1931- vejledningen, at det skal være

det samme bruttoareal før og efter, jf. at det anføres ”arealet

uforandret og

ansættelsernes rigtighed forudsat”. I 1962 vejledningen uddybes det til,

at

værdiforøgelsen skal udfindes som forskellen mellem et areals ansatte

grundværdi i forbedret stand og arealets værdi i uforbedret stand på samme

tidspunkt. Altså samme areal før og efter forbedringen.

I 2004.4-vejledningen sker en

skærpet fortolkning af begrebet bruttoareal, og der er uklarhed i

vejledningen,

idet man nu tilføjer,

at opgørelsen

laves for udstykningen som helhed.

Ved

grundens værdi uden forbedring forstås råjordsprisen, idet det forudsættes,

at

plangrundlaget er på plads, så bebyggelse er mulig. Plangrundlaget skal altså

være på plads, men der er ikke tale om en udstykning.

I 2005-3-udgaven tilføjes, at

såfremt grunden/udstykningen er handlet umiddelbart op til byggemodningen vil

den konstaterede salgspris kunne anvendes som råjordspris. Det vil sige, at

hvis grunden er solgt umiddelbart før udstykningen, er prisen lig med

råjordsprisen.

Dette er en uklarhed i vejledningen, da udstykningen ikke kan komme ind i

råjordsprisen, da den er en del af

forbedringen, jf. det

tidligere anførte om tidskronologien.

Endvidere kædes i 2005-

vejledningen værdiforøgelsen sammen med fradragsperioden og

det anføres, at der skal anvendes samme

princip for fordeling af råjordsprisen ved bedømmelsen af hvor stort et

fradrag

der kan gives ved den enkelte vurdering. Her er man reelt hoppet over

råjordsprisen, når man går direkte til fradragssiden.

En sådan beregningsteknisk

konstruktion er ikke lovhjemlet. Man kan ikke sige, at det uudstykkede areal

pludseligt bliver til det udstykkede. På tidspunktet for bedømmelsen af

værdien

af det uudstykkede areal er de retsstiftende kendsgerninger (udstykningen)

endnu ikke indtrådt, og der er intet værditab på arealet. Råjorden har intet

med udstykningen at gøre.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Vurderingslovens §§ 17 og 18

har følgende ordlyd:

”§ 17.

Såfremt de fornødne oplysninger foreligger, skal der ved vurderingen med

de af §§ 18 og 21 følgende begrænsninger gives fradrag i grundværdien

for

forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, hvad enten

forbedringerne består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.

§ 18. Fradrag i grundværdien for forbedringer må

kun gives i det omfang, hvori forbedringerne må antages at virke

værdiforøgende

ved ansættelse af grundværdien, og må ikke overstige de af ejeren anvendte

bekostninger, heri medregnet værdien af ejers eget arbejde.

Stk. 2. Fradrag må ikke gives for forbedringer, som er

fuldført længere tilbage end 30 år - for skov, der vurderes i henhold til

§ 15, stk. 1-3, dog 60 år - før vurderingen.”

§ 21 vedrører ejendomme,

erhvervet af staten eller en kommune på jordrentevilkår.

I de tidligste retningslinier

vedr. fradrag for forbedringer anføres om værdistigningen, at fradraget ikke

kan overstige beløbet af de anvendte bekostninger og aldrig kan overstige den

værdiforøgelse, som ved de pågældende foranstaltninger skønnes at være

tilføjet

ejendommen.

I forbindelse med indførelse

af grundskyld til staten i 1922 blev i 1923 udgivet en vejledning hvori

anførtes vedr. værdistigningen, at der gives fradrag for forbedringer .som

endnu på ansættelsestiden virker værdiforhøjende på ejendommen, og fradraget

kan ikke overstige de anvendte bekostninger på forbedringerne.

I 1931 udgives en vejledning

med en uddybende beskrivelse af betingelserne for at ansætte fradrag for

forbedringer.

Værdistigningen beskrives i

pkt. 5 således:

”Fradraget ydes kun i det

omfang, hvori forbedringerne må antages at have virket værdiforøgende ved

ansættelsen.

Er foranstaltningen

mislykket, således at den ikke har bevirket nogen værdiforøgelse – f.

eks.

fordi bevarelsen af den opnåede fordel viser sig at kræve så store

vedligeholdelsesudgifter, at disse

opvejer fordelen -, er der

intet grundlag for fradrag. I øvrigt betyder den anførte regel, at fradraget

for forbedringen ikke kan være større end det beløb, med hvilket grundværdien

er forøget i anledning af forbedringen.

I reglen ligger derhos, at

man ikke uden videre kan regne med forskellen mellem grundværdiansættelsen

efter forbedringen og grundværdiansættelsen før forbedringen (arealet

uforandret og ansættelsernes rigtighed forudsat).

Hver gang, ansættelse af grundværdien finder

sted, må det ved et selvstændigt skøn fastsættes, hvor stor en del af den

nuværende grundværdi der hidrører fra forbedringen. Man må sammenholde den

nuværende grundværdi med, hvad grundværdien ville være nu uden forbedringen.

Forskellen er værdiforøgelsen, der angiver fradragets størrelse, for så vidt

ikke de følgende regler medfører begrænsning i eller bortfald af

fradraget”.

I vurderingsvejledningen fra

1962 uddybes reglerne vedr. fradrag for forbedringer som følge af nye

vurderingstekniske regler i vurderingsloven fra 1956 og vurderingspraksis.

Vedr. beregning af

værdiforøgelsen anføres bl.a.:

”Ved værdiforøgelsen forstås

det beløb, hvormed grundværdien er blevet forøget som følge af forbedringen.

Værdiforøgelsen kan ikke uden videre regnes lig forskellen mellem det

forbedrede areals ansatte grundværdi efter forbedringen og arealets rigtigt

ansatte grundværdi før forbedringen, idet der kan være sket ændring af

prisniveauet mellem de to vurderinger

Værdiforøgelsen kan således

udfindes som forskellen mellem et

areals

ansatte grundværdi i forbedret stand og den grundværdi, der ville være blevet

ansat for

arealet

i uforbedret stand

på samme tidspunkt.

Ved hver ny vurdering af en

ejendom, der skal ansættes med fradrag for forbedringer, skal der .

foretages

et nyt, selvstændigt skøn over den som følge af forbedringen skete

værdiforøgelse ved den pågældende vurdering.”

I 1968 udsendes 2. udgave af vejledningen, som

tager hensyn til de mellemliggende ændringer af vurderingsreglerne.

Vedrørende

værdistigningen er vejledningen fortsat af samme materielle indhold.

I vurderingsvejledningerne

fra 2002 indtil 2004-3, der

er

tilgængelige på nettet, anføres i afsnit C.3 vedr. værdiforøgelsen:

”Fradraget skal beløbsmæssigt

holde sig inden for den værdiforøgelse, som forbedringen tilfører grunden i

ubebygget stand. Der gives ikke fradrag for et beløb, hvormed faktisk

afholdte

omkostninger måtte have oversteget værdiforøgelsen.

En grundforbedrings

værdiforøgelse kan opgøres som forskellen mellem den ansatte værdi af

grunden

i forbedret stand og den værdi,

grunden

skulle have været ansat til

uden forbedringen. Det er værdiforøgelsen på vurderingstidspunktet, der skal

tages i betragtning ved udmålingen af fradraget.

Der skal udøves et nyt,

selvstændigt skøn over værdiforøgelsen ved hver vurdering af den ejendom, for

hvilken der skal ansættes fradrag. Det betyder, at der eventuelt vil kunne

gives fradrag for omkostninger, som ikke har kunnet udnyttes ved tidligere

vurderinger.”

I 2004-4 udgaven er tilføjet:

”Opgørelsen laves for

udstykningen som helhed. Ved grundens værdi uden forbedring forstås

råjordsprisen.”

”Ved bedømmelsen af hvilken

værdi grunden skulle have været ansat til uden forbedring forudsættes det, at

plangrundlaget er på plads, så bebyggelse er mulig. *) Såfremt

grunden/udstykningen er handlet umiddelbart op til byggemodningen vil den

konstaterede salgspris kunne anvendes som råjordspris”

*) I 2005-3 udgaven er her

tilføjet:

”Især kan en bedømmelse af

råjordsprisen i forbindelse med genoptagelse af ældre vurderinger volde

vanskeligheder”

I 2005-3 udgaven er under

afsnittet Fradragsperiode og beløbsstørrelse tilføjet følgende nye afsnit:

”Det samlede fradragsbeløb

for en udstykning fordeles som udgangspunkt på de enkelte ejendomme efter

arealstørrelse.

I særlige tilfælde, hvor en sådan fordelingsnøgle giver et åbenbart skævt

fordelingsbillede

kan denne praksis fraviges og der kan fordeles efter en mere individuel

fordelingsnøgle. Dette gælder f.eks. i udstykninger med meget uhomogene

grundstørrelser

i forhold til udnyttelsesmulighederne. Der skal anvendes samme princip for

fordeling af råjordsprisen ved bedømmelsen af hvor stort et fradrag der kan

gives ved den enkelte vurdering.”

Retten finder ikke, at

vurderingsvejledningens anvisninger om beregningen af værdistigningen, som de

er formuleret i de senest offentliggjorte udgaver, er udtryk for en

praksisændring i strid med de tidligere udsendte vejledninger eller

lovbestemmelsernes ordlyd eller formål.

I alle udgaver af

vejledningen omhandler de deri anførte eksempler beregning af

værdistigningen for et samlet areal. Det er

således forudsat, at når der tales om arealet/grunden før forbedringen og

arealet/grunden efter forbedringen, er det logisk set samme areal, nemlig det

oprindelige, der er tale om.

Dette synspunkt stemmer

overens med, at en forudsætning for særskilt udstykning og bebyggelse af et

råjordsareal er, at der er et vist ”overskudsareal” til etablering

af

nødvendige veje og forsyningsledninger til områdets byggegrunde i henhold til

lokalplanens bestemmelser og de overordnede rammer for området. Råjordens

bruttoareal, der normalt svarer til det område, der er omfattet af en

lokalplan, er således nødvendigt for byggemodning og udstykning af området.

Ved råjord forstås et uudstykket

bruttoareal uden forbedringer, og ved råjordsprisen forstås prisen for dette

areal uden forbedringer. Ved byggemodningsarbejderne tilføres der

råjordsarealet en værdistigning, som helt eller delvist kan genfindes i

grundværdiansættelsen af de udstykkede grunde, idet det normalt alene er

disse,

der efter byggemodningen repræsenterer en selvstændig værdi i ubebygget stand

og kan sælges, da det bliver muligt at bebygge grundene. Derfor må værdien af

råjordens samlede oprindelige areal fratrækkes i værdien af det samlede

tidligere råjordsareal i byggemodnet stand, for at udfinde den værdistigning,

som de foretagne arbejder på råjorden har bevirket.

Værdistigningen af arealet

som følge af byggemodningen kan derfor opgøres som forskellen mellem den

samlede

vurdering efter udstykning reduceret med den samlede råjordspris for arealet

i

uforbedret stand på vurderingstidspunktet, som angivet i vejledningen.

Retten finder således ikke

holdepunkter for at lægge klagernes beregning af værdistigningen til grund

for

fastsættelsen af den øvre grænse for størrelsen af fradrag for forbedringer,

hverken i lovbestemmelsernes historiske formulering/ordlyd igennem tiden

eller

i de tilhørende udsendte vejledninger, eller i eksisterende praksis.

Retten finder endvidere, at

udviklingen i den skønnede råjordspris -

ændringen i prisniveauet -

ved en

aktuel vurdering må antages at følge udviklingen i områdeprisen for de

udstykkede grunde.

Med udgangspunkt i den

oplyste råjordspris på 7.440.000 kr. før byggemodningsarbejder kan den

skønnede

råjordspris for arealet pr. 1/1 2001, 1/1 2002 og 1/10 2003 herefter opgøres

således:

1/1 1998

1/1 2001

1/1 2002

1/10 2003

Ansat områdepris

500 kr.

580 kr.

640 kr.

660 kr.

Stigning i %, afr.

16 %

10 %

3 %

Beregnet råjordspris

8.630.400 kr.

9.493.440 kr.

9.778.243 kr.

Samlet vurdering af det

tidligere råjordsareal (iflg. SKAT-vurderingsoplysninger):

1/1 2001

1/1 2002

1/10 2003

16.344.600 kr.

17.967.300 kr.

18.529.400 kr.

Samlet værdistigning for det

opr. råjordsareal som følge af forbedringer kan herefter opgøres til:

1/1 2001

1/1 2002

1/10 2003

7.714.200 kr.

8.473.860 kr.

8.751.157 kr.

De udstykkede grundes samlede

areal udgør ifølge SKAT- vurderingsoplysninger

27.491 m2.

Efter de foreliggende

oplysninger finder Landsskatteretten, at de samlede udgifter, der berettiger

til fradrag for forbedringer (endnu ikke fastsat af retten), passende kan

fordeles på de enkelte ejendomme på grundlag af arealstørrelse i forhold til

det samlede udstykkede

areal på 27.491

m2. Råjordsprisen fordeles efter samme princip.

Værdistigningen for den

påklagede ejendom med et grundareal på 716 m2 kan herefter opgøres således:

1/1 2001

1/1 2002

1/10 2003

Ansat grundværdi

439.600 kr.

485.100 kr.

500.300 kr.

Andel af råjordsværdi

(716/27.491)

224.778 kr.

247.256 kr.

254.673 kr.

Beregnet værdistigning

214.822 kr.

237.844 kr.

245.627 kr.

Fradrag for forbedringer i

grundværdien for den påklagede ejendom kan således maksimalt indrømmes inden

for den beregnede værdistigning, jf. vurderingslovens §§ 17 og 18.

Retten finder ikke, at de af

klageren fremsatte bemærkninger til kontorindstillingen, herunder den

nedlagte

subsidiære påstand, kan føre til et andet resultat.

Der er særligt lagt vægt på,

at planlægningen og byggemodningen ifølge den supplerende lokalplan A

vedrører

det samlede område og tjener helheden af området og de senere udstykkede

grunde. Det forhold, at et udlagt grønt område støder op til et planlagt

fællesareal for flere udstykninger, ses ikke at kunne ændre herved.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter