Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om vurdering af landets faste ejendomme(* 1)

Ikke gældende LBK nr 810 af 10/09/1996LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet20. september 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 686 afgørelser

Landsskatteretten 367, Retsinformation 291, Domsdatabasen 27, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om vurdering af landets

faste ejendomme(* 1)

Herved bekendtgøres lov om vurdering af landets faste

ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 876 af 18. oktober 1994 med de

ændringer, der følger af lov nr. 1113 af 21. december 1994 og lov nr. 491 af

12. juni 1996.

A. Almindelige regler for vurderingen

§ 1. Almindelig vurdering af landets faste ejendomme

bortset fra dem, der efter § 7 er undtaget fra vurdering, skal finde sted i

1996, i 1998 og derefter hvert år.

§ 2. (* 2) (Ophævet)

§ 2 A. (* 2) (Ophævet)

§ 3. (* 3) Ved de almindelige vurderinger er

vurderingsterminen den 1. januar. Ejendommens tilstand og prisforholdene pr.

1. januar skal lægges til grund ved ansættelsen, jf. dog § 12 og § 14, stk.

3.

§ 4. (* 4) Enhver selvstændigt vurderet ejendom samt

ethvert ikke selvstændigt vurderet areal, der opfylder betingelserne i § 8,

stk. 1, 2 eller 3, for at kunne vurderes selvstændigt, kan på begæring af

ejeren - når de i § 8, stk. 3, 3. pkt., omhandlede betingelser foreligger, på

begæring af hver af parterne i salget - forlanges optaget til vurdering

(omvurdering) til enhver tid uden for de almindelige vurderinger. Begæring om

en sådan vurdering skal fremsættes skriftligt, og såfremt der for ejendommen

skal indgives vurderingsskema, jf. § 38, stk. 1, er foretagelsen af

vurderingen betinget af, at skema indgives inden en af vurderingsrådet

fastsat frist.

Stk. 2. Såfremt en begæring om vurdering i henhold til

stk. 1 angår et areal, der hidtil har været vurderet som del af en ejendom,

men sådant areal som følge af sammenlægning skal vurderes sammen med andet

areal, jf. § 8, stk. 1, 2, 3 og 4, må den sammenlagte ejendom optages til

Læs alt

vurdering.

Stk. 3. Ved vurderingerne i henhold til stk. 1 og 2 er

det med de af bestemmelserne i § 12 og § 14, stk. 3, følgende modifikationer

ejendommens tilstand på vurderingstidspunktet, der skal lægges til grund ved

ansættelsen. Vurderingsrådene foretager ansættelserne efter prisforholdene

pr. senest forudgående 1. januar.

Stk. 4. Begæring om vurdering i henhold til stk. 1 skal

indgives til vedkommende vurderingsformand. Skatteministeren kan træffe

bestemmelse om formen for begæringen og om, hvilke dokumenter og oplysninger

der skal medfølge. Vurderingerne skal foretages uden ufornødent ophold.

Stk. 5. Udgifterne ved vurderinger, der finder sted

efter begæring i henhold til stk. 1, afholdes af den, der har begæret

vurderingen. Ansættes ejendomsværdien eller grundværdien mindst 10 pct.

lavere end ved nærmest forudgående vurdering, afholdes udgifterne dog af det

offentlige.

§ 4 A. (* 5) Når en ejendom, som ved den senest

foretagne vurdering var vurderet i medfør af § 14, stk. 5, helt eller delvis

er blevet inddraget under byzone eller sommerhusområde, jf. lov om

planlægning, optages den til omvurdering. Vurderingen skal foretages uden

ufornødent ophold, efter at inddragelsen i byzone eller sommerhusområde er

bekendtgjort, og uden for de almindelige vurderinger. Ved vurderingen lægges

ejendommens tilstand på tidspunktet for zoneinddragelsen samt prisforholdene

pr. den seneste 1. januar forud for dette tidspunkt til grund for

ansættelsen.

§ 4 B. Såfremt ejeren inden den 31. december 1993

efter § 4, stk. 3, i ejendomsavancebeskatningsloven begærer det, foretages

særskilt ansættelse af ejendomsværdien efter prisforholdene pr. 19. maj 1993.

Ved ansættelsen efter 1. pkt. er det ejendommens tilstand den 19. maj 1993,

der lægges til grund ved ansættelsen, jf. dog § 12. Reglerne i § 4, stk. 1, 2

og 4, finder tilsvarende anvendelse, og vurderingen sker uden afgift for

ejeren. Ansættelse af ejendomsværdi efter 1. pkt. har alene betydning for

eventuel opgørelse af skattepligtig avance i henhold til

ejendomsavancebeskatningsloven.

§ 5. Ved vurderingen ansætter vurderingsrådet

ejendomsværdien og grundværdien. Endvidere ansætter vurderingsrådet et

eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer.

Stk. 2. De ansatte beløb afrundes til det nærmeste med

100 delelige antal kroner.

Stk. 3. Forskellen mellem ejendomsværdien og

grundværdien benævnes forskelsværdien.

Stk. 4. (* 6) Hvor der i den øvrige lovgivning bruges

udtrykket vurderingssummen til ejendomsskyld eller ejendomsskyldværdien,

træder ejendomsværdien i stedet herfor.

§ 6. Vurderingsrådet foretager vurdringen på grundlag

af værdien i handel og vandel, såfremt købesummen skulle erlægges kontant,

jf. nærmere bestemmelserne i afsnit B og C.

§ 7. Undtaget fra vurdering er:

1) Kirker og kirkegårde,

2) De staten og kommunerne tilhørende torve, gader, veje og parkanlæg

bortset fra arealer, der udnyttes erhvervsmæssigt,

3) Befæstningsanlæg bortset fra arealer og bygninger inden for

befæstningsanlæggets rammer, der udnyttes erhvervsmæssigt,

4) Fyranlæg,

5) Jernbaneanlæg, havne-, kanal- og lufthavnsanlæg, der i henhold til

reglementariske bestemmelser er til benyttelse af almenheden, for så vidt

arealerne og bygningerne direkte tjener eller er bestemt til at tjene

trafikkens formål. Det samme gælder under de i 1. pkt. nævnte betingelser for

rutebilstationer, der betjener publikum på flere busruter, der udfører

rutetrafik med tilladelse i medfør af lovgivningen om buskørsel. Stations-,

administrations-, værkstedsbygninger og lignende bygninger med tilhørende

grund skal ikke vurderes, selv om bygningen og grunden til dels også benyttes

til andre formål,

6) De grunde, bygninger og anlæg på Københavns frihavns område, som

omfattes af § 7, stk. 1, i lov nr. 141 af 31. marts 1960 om Københavns

Frihavn.

§ 8. (* 7) Arealer, der i forening udgør en samlet

fast ejendom, jf. § 2 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen,

skal vurderes sammen. Arealer, der tilhører samme ejer og udgør en

driftsenhed, skal vurderes som en ejendom. Landbrugsejendomme, der drives

sammen, jf. § 9 i lov om landbrugsejendomme, skal dog vurderes hver for sig.

Stk. 2. Ejerlejligheder, der er oprettet i henhold til

loven om ejerlejligheder, anses som selvstændige faste ejendomme, når der er

sket anmeldelse til tinglysningsmyndighederne af ejendommens opdeling i

ejerlejligheder, medmindre anmeldelsen afvises. Justitsministeren kan

bestemme, at der ved anmeldelsen til tinglysningsmyndighederne skal vedlægges

en ekstra genpart af anmeldelsen og af fortegnelsen over ejerlejlighederne

til brug for vedkommende oppebørselsmyndighed.

Stk. 3. (* 8) Når der har fundet matrikulær udstykning

sted, kan ejeren under forudsætning af, at der ikke er sket notering i

matriklen om, at de pågældende matrikelnumre (artikelnumre) skal holdes

forenet som en samlet ejendom, såvel ved en almindelig vurdering som ved en

vurdering i henhold til § 4 eller § 4 A, forlange, at de nye matr. nr.e (art.

nr.e) vurderes hver for sig som selvstændige ejendomme, uanset at de

vedblivende tilhører samme ejer og drives under et. Består en ejendom af

flere matr. nr.e (art. nr.e), kan under ovennævnte forudsætning ejeren, når

han påtænker at sælge et af disse, forlange det pågældende matr. nr. (art.

nr.) særskilt vurderet. Er der ved frivillig overdragelse mod vederlag sket

salg af et areal, der opfylder betingelserne for at kunne vurderes

selvstændigt, kan såvel sælgeren som køberen, når erhvervelsesdokumentet er

udstedt, forlange det pågældende areal særskilt vurderet, medmindre arealet

er blevet sammenlagt med andet køberen tilhørende areal, og de sammenlagte

arealer skal samvurderes i medfør af bestemmelserne i stk. 1 og 4. Et areal,

der er vurderet under en landbrugsejendom, kan dog kun vurderes særskilt, når

arealet efter 1. september 1960 af landbrugsministeren er tilladt fraskilt

den pågældende ejendom.

Stk. 4. Når en fast ejendom eller en del af en sådan

overdrages, kan det overdragne areal først vurderes som tilhørende den nye

ejer, når denne har fået tinglyst adkomst på det overdragne, medmindre

overdragelsen finder sted i forbindelse med en ekspropriation af arealet

eller en foreløbig kendelse i henhold til lov om jordfordeling mellem

landejendomme.

Stk. 5. I tvivlstilfælde træffer Ligningsrådet den

endelige administrative afgørelse af, om et areal skal vurderes som en

selvstændig ejendom, og i benægtende fald, under hvilken ejendom arealet skal

vurderes.

B. Ejendomsværdien

§ 9. Ved ejendomsværdien forstås værdien af den faste

ejendom i dens helhed.

Stk. 2. Sædvanligt tilbehør til ejendommen medtages ved

ansættelsen. Derimod medtages ikke besætning, inventar, maskiner og andet

driftsmateriel.

§ 10. Ved ansættelsen af ejendomsværdien skal der

tages hensyn til de til den faste ejendom (grund og bygninger m.v.) knyttede

rettigheder og byrder af offentligretlig karakter.

Stk. 2. Fremdeles skal der tages hensyn til

privatretlige servitutter, der er pålagt en ejendom til fordel for anden

ejendom, såvel ved vurderingen af den herskende som af den tjenende ejendom.

I øvrigt bortses der fra rettigheder og forpligtelser af privatretlig

karakter, jf. dog hverved § 11.

Stk. 3. Ved vurderingsrådets ansættelse af

ejendomsværdien regnes der for udlejningsejendommes vedkommende med

sædvanlige udlejningsforhold.

§ 11. Ejes bygningerne på en ejendom af en anden end

grundens ejer, og der således foreligger to selvstændige ejendomme, vurderes

bygningerne for sig og grunden for sig, og ved ansættelsen af ejendomsværdien

tages der for begge ejendomme hensyn til kontraktforholdet mellem parterne.

§ 12. Hvor ejendommens driftstilstand efter

ejendommens karakter svinger i årets løb, ansættes ejendommen i årets

middeltilstand.

C. Grundværdien

§ 13. Ved grundværdien forstås værdien af grunden

(med grundforbedringer) i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og

beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse.

Stk. 2. Ved ansættelsen af grundværdien skal der tages

hensyn til de til grunden knyttede rettigheder og byrder af offentligretlig

karakter.

Stk. 3. Fremdeles skal der tages hensyn til

privatretlige servitutter, der er pålagt et grundareal til fordel for et

areal under en anden ejendom, såvel ved vurderingen af den herskende som af

den tjenende ejendom. I øvrigt bortses der fra rettigheder og forpligtelser

af privatretlig karakter.

§ 14. For landbrugsejendomme og ejendomme, som efter

§ 33, stk. 1, sidestilles hermed, skal jord, for hvilken forholdene er

ensartede, ansættes til samme beløb pr. arealenhed uden hensyn til, om jorden

hører til en større eller mindre ejendom.

Stk. 2. Til opnåelse heraf vil jorden til disse

ejendomme være at ansætte pr. arealenhed efter, hvad jord af beskaffenhed og

beliggenhed som det pågældende jordstykke må antages efter egnens priser at

ville koste ved salg i ubebygget stand, når jorden tænkes at høre til en

middelstor bondegård i middelgod kultur. Er ejendommens tilliggende af

væsentlig forskellig beskaffenhed eller beliggenhed, ansættes hver af de

pågældende dele for sig.

Stk. 3. Ansættelsen af grundværdien foretages på

grundlag af jordens tilstand lige efter høst.

Stk. 4. Hvis benyttelse til andet end landbrug o.lign.

for dele af ejendommen må anses for at være den i økonomisk henseende gode

anvendelse, må værdien af jorden for disse dele ansættes skønsmæssigt efter

de priser, som antages at kunne opnås ved salg af den til den pågældende

anvendelse, jf. § 16.

Stk. 5. Inden for områder, der er beliggende i

landzone, jf. lov om planlægning, ansættes grundværdien af de i § 33, stk. 1,

nævnte ejendomme efter reglerne i stk. 1-4, således at der ved vurderingen

ses bort fra den højere værdi, der er en følge af forventninger om

ejendommens overgang til anden zonestatus. Efter samme regler ansættes

grundværdien af ejendomme, beliggende i landzone, som ved 14. alm. vurdering

var omfattet af § 33, stk. 1, men som efter dette tidspunkt enten er blevet

tilplantet, uden at arealet er undergivet fredskovspligt, eller som ikke

længere bliver benyttet. Såfremt arealet er tilplantet med skov, og skovdrift

er den økonomisk gode anvendelse, ansættes grundværdien dog efter § 15.

Stk. 6. I de tilfælde, hvor grundværdien ansættes efter

reglerne i stk. 5, skal vurderingsrådet tillige angive et særligt

differencebeløb, der udgør forskellen mellem det beløb, hvortil grundværdien

ville være blevet ansat efter § 16, og den i medfør af stk. 5 ansatte

grundværdi.

§ 15. Ved skovbrugsejendomme skal skovens grund

ansættes til den værdi, som jorden antages at have, når ejendommen anvendes

til almindelig god skovdrift.

Stk. 2. Til opnåelse heraf ansættes først skovens

normalværdi, hvorved forstås den værdi, som skoven vil have, når der gås ud

fra følgende forudsætninger:

a) den foreliggende træartsfordeling under hensyntagen til muligheden for

overgang til bevoksning med de træsorter, som jorden efter alle foreliggende

forhold må anses for egnet til at frembringe,

b) at aldersklasseforholdet er regelmæssigt,

c) at jorden er forsynet med de til almindelig god skovdrift fornødne

hegn, veje og grøfter,

d) at skoven er almindelig godt plejet og behandlet og som følge heraf

har den træmasse, som de anførte forudsætninger betinger.

Stk. 3. (* 9) Når normalværdien er udfundet, sættes

grundværdien til en af Ligningsrådet fastsat procent af normalværdien. Ved

hede- og klitplantager samt andre lignende nyplantninger skal grundværdien

sættes til samme procent af ejendomsværdien, så længe ejendomsværdien for

plantagen m.v. bortset fra bygningsværdier og andre værdier af den i stk. 4

nævnte art, ikke har nået eller ved normal drift kunne have nået

normalværdien. Den nævnte procent fastsættes årligt af Ligningsrådet.

Stk. 4. Knytter der sig til et skovareal særlige

værdier ud over de egentlige skovbrugsmæssige, f.eks. hvor der med skoven er

forbundet særlige indtægter ved udlejning til sommerbeboelse, restauration,

forlystelsesetablissement el. lign., skal disse værdier tillægges det efter

stk. 3 udfundne beløb. Det samme gælder værdier af arealer under ejendommen,

der ikke indgår under skovdrift i egentlig forstand, såsom jord til

tjenestesteder, ager, eng, tørvemoser m.v., hvilke arealer skal ansættes

efter de i §§ 14 eller 16 anførte regler, dog under hensyntagen til

påhvilende fredskovspligt.

Stk. 5. Såfremt benyttelse til andet end skovbrug må

anses for at være den i økonomisk henseende gode anvendelse, og der ikke

hviler fredskovsforpligtelse på jorden, sker ansættelsen af grundværdien

efter de i §§ 14 eller 16 anførte regler. Grundværdien for hede- og

klitplantager eller andre lignende nyplantninger må, når disse ikke er

fredskovspligtige, ikke ansættes lavere end grundværdien for den omgivende

jord af samme beskaffenhed.

§ 16. Ved andre ejendomme, hvorpå de i §§ 14 og 15

givne regler ikke kan anvendes, ansættes grundværdien til det beløb, som

efter de gældende handelspriser antages at kunne opnås for den pågældende

ejendom i ubebygget stand ved salg til en efter samtlige forhold økonomisk

god anvendelse, i hvilken henseende hensyn må tages såvel til ejendommens

form og størrelse som til udstyknings- og omlægningsmuligheder.

§ 16 A. I forbindelse med ansættelsen af

ejerlejligheder ansættes grundværdien for grundarealet ifølge matriklen for

den ejendom, som er opdelt i ejerlejligheder. Ansættelsen af de enkelte

ejerlejligheders grundværdi sker ved fordeling af den i 1. pkt. omhandlede

grundværdi. Fordelingerne foretages efter det for ejerlejlighederne i

ejendommen fastsatte fordelingstal. Er der intet fordelingstal fastsat,

fordeles grundværdien ligeligt på samtlige ejerlejligheder. Reglerne i 3. og

4. pkt. kan fraviges, hvis de fører til en åbenbart urimelig fordeling.

D. Fradrag i grundværdien for grundforbedringer

§ 17. Såfremt de fornødne oplysninger foreligger,

skal vurderingsrådet ved vurderingen med de af §§ 18-21 følgende

begrænsninger give fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en

stigning i grundværdien, hvad enten forbedringerne består i kapitalanvendelse

eller i ejers arbejde.

§ 18. Fradrag i grundværdien for forbedringer må kun

gives i det omfang, hvori forbedringerne må antages at virke værdiforøgende

ved ansættelse af grundværdien, og må ikke overstige de af ejeren anvendte

bekostninger, heri medregnet værdien af ejers eget arbejde.

Stk. 2. Fradrag må ikke gives for forbedringer, som er

fuldført længere tilbage end 30 år - for skov, der vurderes i henhold til §

15, stk. 1-3, dog 60 år - før vurderingen.

§ 19. Er der ikke givet fradrag for en

grundforbedring ved den efter forbedringens fuldførelse nærmest følgende

vurdering, har ejeren ikke krav på fradrag i grundværdien for denne

forbedring ved senere vurderinger.

§ 20. Når der ikke er givet fradrag i grundværdien

for forbedringer til den ejer, der har foretaget forbedringerne, har en

senere ejer kun krav på fradrag for de pågældende forbedringer, såfremt

ejendommen ikke har været vurderet i tiden mellem forbedringens foretagelse

og ejerskiftet.

§ 21. Når ejendommen er erhvervet fra staten eller en

kommune på jordrentevilkår, må der ikke gives fradrag for forbedringer

foretaget før erhvervelsen, når erhververen i kontrakten har fraskrevet sig

retten til sådant fradrag.

§ 21 A. For ejerlejligheder finder reglerne i§ 16 A

tilsvarende anvendelse ved ansættelsen af fradrag i grundværdien for

forbedringer.

E. Vurderingsmyndighederne

§ 22. Efter bestemmelse af skatteministeren inddeles

landet i vurderingskredse. En vurderingskreds skal ligge inden for en

amtskommune, for Københavns og Frederiksbergs vedkommende dog inden for

kommunen.

§ 23. (* 10)(* 11) For hver vurderingskreds udnævner

skatteministeren et vurderingsråd bestående af en vurderingsformand og to

vurderingsmænd. Skatteministeren udnævner endvidere en suppleant for hver

vurderingsmand. Forud for udnævnelsen indhentes indstilling fra vedkommende

amtsråd, for vurderingskredse inden for Københavns og Frederiksberg kommuner

dog fra vedkommende kommunalbestyrelse. Der skal indstilles 3 personer

sideordnet for hvert hverv i vurderingsrådet. Indstillingen skal være

ledsaget af en angivelse af de pågældendes kvalifikationer til at bestride

hvervet. Udnævnelse sker for fire år ad gangen. Genudnævnelse kan finde sted.

Opfylder den hidtidige vurderingsformand betingelserne for at kunne fortsætte

i hvervet, skal den pågældende være en af de tre indstillede personer.

Medlemmer af vurderingsråd skal være bosat i vurderingskredsen eller en af de

kommuner, som vurderingskredsen omfatter. Skatteministeren kan i ganske

særlige tilfælde dispensere fra bopælskravet. Udnævnelserne gælder for en

periode på 4 år, således at funktionsperioden for et medlem af et

vurderingsråd starter den 1. maj i det år, hvor den kommunale valgperiode

starter.

Stk. 2. (* 12) Et medlem af et vurderingsråd skal

senest fratræde hvervet med udgangen af den måned, hvor den pågældende fylder

70 år. Medlemmer af kommunalbestyrelser samt af Ligningsrådet,

Landsskatteretten og skatteankenævn kan ikke udnævnes som medlemmer af

vurderingsrådet. Et medlem af vurderingsrådet, der indvælges i en

kommunalbestyrelse eller bliver medlem af Ligningsrådet, Landsskatteretten

eller et skatteankenævn, skal fratræde.

Stk. 3. Afgår et medlem af vurderingsrådet i løbet af

funktionsperioden, udnævnes en efterfølger for den tilbageværende del af

perioden. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. (* 12) Har en vurderingsformand forfald,

fungerer en anden vurderingsformand inden for skyldkredsen, jf. § 24, efter

skyldsrådsformandens bestemmelse i den forhindredes sted. Har en

vurderingsmand forfald, kan skyldrådsformanden beslutte, at den pågældendes

suppleant fungerer i stedet.

Stk. 5. Medlemmer af vurderingsrådet kan, dersom deres

vandel eller den måde, hvorpå de udfører deres arbejde, giver anledning

dertil, afskediges af skatteministeren.

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler for

vurderingsrådenes virksomhed.

§ 24. Efter bestemmelse af skatteministeren inddeles

landet i skyldkredse, der hver består af et antal vurderingskredse.

Stk. 2. Vurderingsformændene inden for en skyldkreds

udgør tilsammen et skyldråd. Et skyldråd træffer om fornødent sin afgørelse

ved stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.

Stk. 3. For hver skyldkreds udnævner skatteministeren

en af vurderingsformændene til tillige at være formand for skyldrådet.

Skyldrådet vælger mellem en og tre næstformænd.

Stk. 4. Skatteministeren kan bestemme, at ikke alle

vurderingsformænd skal være medlem af skyldrådet.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler for

skyldrådenes virksomhed.

§ 25. Hvor forholdene måtte gøre det påkrævet, kan

der efter den centrale told- og skatteforvaltnings bestemmelse tilkaldes

sagkyndig medhjælp til at yde bistand ved vurdering af ejendomme af særlig

karakter.

Stk. 2. Til brug ved påkendelsen af klage over

vurderingen af en ejendom kan Landsskatteretten tilkalde sagkyndig medhjælp,

hvad enten en sagkyndig medhjælper har bistået ved vurderingen eller ej.

§ 26. (Ophævet).

§ 27. Bestemmelser om vederlæggelse af

vurderingsmænd, vurderingsformænd, skyldrådsmedlemmer og skyldrådsformænd

fastsættes på finansloven. Bestemmelser om vederlæggelse af sagkyndige

medhjælpere fastsættes af skatteministeren.

§ 28. Skyldrådet kan opdele sig i besluttende led

bestående af mindst tre medlemmer, deriblandt formand eller en af

næstformændene. Ved opdelingen skal de besluttende led så vidt muligt sikres

en alsidig sammensætning.

Stk. 2. For at et skyldråd kan træffe en afgørelse,

skal mindst halvdelen af rådets medlemmer være til stede. For at et

besluttende led kan træffe en afgørelse, skal mindst tre medlemmer være til

stede. Formanden eller en af næstformændene skal deltage i alle afgørelser. I

tilfælde af stemmelighed er formandens eller en af næstformændenes stemmer

afgørende. Ethvert medlem kan kræve en sag forelagt for det samlede skyldråd.

Stk. 3. Selv om skyldrådet er opdelt i besluttende led,

har alle rådets medlemmer ret til at deltage i ethvert møde, jf. dog stk. 4.

Et medlem kan over for formanden fremsætte begæring om at få tilsendt

indkaldelser i besluttende led, hvoraf vedkommende ikke selv er medlem. De

skyldrådsmedlemmer, der ikke er medlem af det besluttende led, har ikke

stemmeret, men har ret til at udtale sig.

Stk. 4. Et medlem af et skyldråd kan ikke deltage i

behandlingen af klagesager, som medlemmet tidligere som vurderingsformand har

deltaget i behandlingen af.

§ 29. (Ophævet).

§ 29 A. Medlemmer af vurderingsmyndigheden eller af

Landsskatteretten er under ansvar efter borgerlig straffelovs §§ 152-152 f

forpligtet til over for alle uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem

deres virksomhed bliver vidende om. Forpligtelsen gælder tillige for

sagkyndige medhjælpere og de hos de nævnte myndigheder i øvrigt ansatte og

andre medhjælpere, jf. § 39 A, samt i øvrigt enhver, der som følge af et i

henhold til aftale med det offentlige påtaget arbejde kommer til kundskab om

sådanne forhold. Er aftalen indgået med en virksomhed, gælder forpligtelsen

alle, der under deres arbejde i virksomheden får kundskab om forhold som de

ovennævnte.

F. Vurderingsmyndighedernes opgaver

§ 30. Vurderingen foretages af vurderingsrådene, der

også tager bestemmelse med hensyn til, om en ejendom må anses for helt eller

delvis undtaget fra vurdering i henhold til § 7.

Stk. 2. Vurderingsrådene kan foretage fornøden

besigtigelse af ejendommene. Legitimation skal forevises på forlangende. De

nærmere regler for besigtigelse fastsættes af Ligningsrådet.

§ 31. Vurderingsformanden leder vurderingsrådets

arbejde og fordeler opgaverne mellem vurderingsmændene. Vurderingsformanden

bør særlig drage omsorg for ensartethed i vurderingerne inden for

vurderingskredsen.

Stk. 2. Vurderingsformanden og en vurderingsmand kan på

vurderingsrådets vegne træffe afgørelse om ansættelser, fordelinger,

afgørelser i medfør af § 33 o.lign., såfremt de er enige. I tilfælde af

uenighed træffer vurderingsrådet afgørelse ved stemmeflerhed.

Stk. 3. Vurderingrådet kan bemyndige

vurderingssekretariatet til at udføre særligt afgrænsede opgaver på

vurderingsrådets vegne.

§ 32. (Ophævet).

§ 33. I forbindelse med vurderingen træffer

vurderingsrådet bestemmelse om, hvorvidt en ejendom helt eller delvis må

anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage,

eller til hvilken benyttelse ejendommen i øvrigt henføres.

Stk. 2. Vurderingsrådet foretager de fordelinger af

ejendomsværdi, grundværdi, eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer

og eventuelt differencebeløb, som i øvrigt er fornødne til gennemførelsen af

bestemmelser i loven om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, loven

om lån til betaling af ejendomsskatter, loven om ejendomsskyld til staten og

loven om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom.

Stk. 3. Er en ejendom delvis jordrentepligtig,

foretager vurderingsrådet fordeling af grundværdien og eventuelt fradrag i

grundværdien for forbedringer på det jordrentepligtige areal og den øvrige

del af arealet.

Stk. 4. I forbindelse med vurderingen af ejendomme, der

er omfattet af stk. 1, foretager vurderingsrådet en fordeling af

ejendomsværdien og grundværdien på henholdsvis stuehuset med tilhørende grund

og have og på den øvrige ejendom.

Stk. 5. For ejendomme, som indeholder en eller to

selvstændige lejligheder, og som, uden at være omfattet af stk. 4, både

tjener til bolig for ejeren og benyttes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang,

foretager vurderingsrådet fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener

til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom.

Stk. 6. For ejendomme, som indeholder to selvstændige

lejligheder, og som tjener til bolig for ejeren uden at være omfattet af stk.

4 eller 5, foretager vurderingsrådet fordeling af ejendomsværdien på de to

selvstændige lejligheder.

Stk. 7. For skovbrugsejendomme foretages i forbindelse

med vurderingen fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig

for ejeren, og på den øvrige ejendom. For skovbrugsejendomme, som omfatter

mindst 25 ha skov, og som ejes af andre end stat og kommune, foretages

desuden en fordeling af ejendomsværdien på den del af ejendommen, der

benyttes til skov, og på den øvrige del af ejendommen.

Stk. 8. Fordeling af grundværdien og fradraget i samme

eller af ejendomsværdien foretages af vurderingsrådet i alle andre tilfælde,

hvor lovgivningen forudsætter en sådan fordeling(f.eks. hvor brugeren af en

del af en ejendom ifølge lovgivningen skal udrede skatterne af den pågældende

del af ejendommen), og der inden vurderingen er fremsat begæring herom under

meddelelse af de fornødne oplysninger.

§ 33 A. For ejendomme, hvor der er anmodet om

vurdering efter ligningslovens § 15 C, stk. 1, ansætter vurderingsrådet efter

stk. 3 en særskilt ejendomsværdi for den del af ejendommen, der tjener til

bolig for ejeren, og efter stk. 4 en særskilt ejendomsværdi for den

resterende del af ejendommen. De nævnte særskilte ansættelser kan tilsammen

afvige fra den ejendomsværdi, der ansættes for den samlede ejendom.

Stk. 2. For ejendomme, hvor der er anmodet om vurdering

efter ligningslovens § 15 C, stk. 2 eller 4, ansætter vurderingsrådet efter

stk. 3 en særskilt ejendomsværdi for hver enkelt af de lejligheder m.v., der

tjener til bolig for en ejer af ejendommen, og efter stk. 4 en særskilt

ejendomsværdi for den resterende del af ejendommen. Reglen i stk. 1, 2. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Den særskilte ansættelse af ejendomsværdi som

nævnt i stk. 1 og 2 for den del af en ejendom, som tjener til bolig for en

ejer, foretages, som om den pågældende bolig var tinglyst som en selvstændig

ejerlejlighed. Vurderingen foretages efter prisforholdene og ejendommens

tilstand pr. 1. januar. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

vurderingen.

Stk. 4. Den særskilte ansættelse af ejendomsværdi som

nævnt i stk. 1 og 2 for den del af en ejendom, som ikke tjener til bolig for

en ejer, foretages, som om den pågældende del af ejendommen var en

selvstændig fast ejendom. Vurderingen foretages efter prisforholdene og

ejendommens tilstand pr. 1. januar. Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om vurderingen.

Stk. 5. Ved anmodning om vurdering efter stk. 1 eller 2

betales et gebyr på et grundbeløb på 450 kr. for hver enkelt særskilte

ansættelse. Det samme gælder, hvis der som følge af ændret benyttelse af

ejendommen eller ændrede ejerforhold for ejendommen senere er behov for ny

vurdering efter stk. 1 eller 2. Beløbet i 1. pkt. reguleres efter

personskattelovens § 20.

§ 34. Vurderingsrådene er pligtige til at medvirke

ved revisioner af vurderingerne.

Stk. 2. Vurderingsrådene er pligtige til på begæring af

offentlige myndigheder at afgive erklæringer på områder, der vedrører

vurdering af ejendomme i kommunen (vurderingsdistriktet). Er vurderingsrådets

pligt til at afgive erklæringer ikke udtrykkelig hjemlet i særlig lov,

afgøres spørgsmålet om omfanget af vurderingsrådets pligt endeligt af

skatteministeren, ligesom denne i samme tilfælde, hvor omstændighederne måtte

tale derfor, på begæring af vurderingsrådet kan bestemme, at der af den

pågældende myndighed skal erlægges et vederlag til vurderingsrådet for

erklæringens afgivelse.

§ 35. Skyldrådenes opgaver er:

a) at yde vurderingsrådene vejledning ved vurderingen,

b) at påkende klager over vurderingsrådenes ansættelser, fordelinger af

ansatte værdier og afgørelser om benyttelse.

Stk. 2. Skyldrådene kan foretage besigtigelse af

ejendomme som led i udførelsen af deres opgaver. Legitimation skal forevises

på forlangende. De nærmere regler for besigtigelse fastsættes af

Ligningsrådet.

§ 36. Skyldrådsformanden leder skyldrådets arbejde.

Han bør særlig have opmærksomheden henvendt på, at der opnås ensartethed i

vurderingerne inden for skyldkredsen.

§ 37. (Ophævet).

G. Vurderingen. Klage. Revision

§ 38. Skatteministeren kan bestemme, at der, forinden

vurdering af bestemte typer af ejendomme finder sted, af ejerne skal udfyldes

og underskrives et skema, indeholdende de af ministeren fastsatte oplysninger

og specifikationer. Skatteministeren kan tillige bestemme, at ejere af

ejendomme, på hvis grund eller bygninger der er afholdt udgifter til

forbedring, skal indsende oplysning om disse udgifter på et særligt skema.

For ejendomme, som er opdelt i ejerlejligheder, skal ejerforeningen efter

ministerens nærmere bestemmelse udfylde og underskrive et skema med de

oplysninger, der er nødvendige for ansættelsen af grundværdien og af fradrag

for grundforbedringer.

Stk. 2. I skemaet, der tilstilles ejeren af

vurderingsrådet, skal det angives, til hvem og inden for hvilken frist

skemaet skal tilbagesendes i udfyldt og underskrevet stand. Fristen skal

mindst være 14 dage og kan, når omstændighederne taler derfor, forlænges af

vurderingsrådet.

§ 39. Vurderingerne foretages af vurderingsrådet på

grundlag af oplysninger fra det i stk. 2 nævnte register, fra bygnings- og

boligregistret, fra andre registre med oplysninger om fast ejendom, fra de

indkomne udfyldte skemaer og udfra vurderingsrådets personlige kendskab til

ejendommene.

Stk. 2. Skatteministeren kan pålægge

kommunalbestyrelserne at opretholde og ajourføre et register indeholdende de

for vurderingen nødvendige oplysninger, herunder oplysninger om matriklen, de

vurderede ejendomme, ejerforholdene, ansættelserne, fordelingerne og

afgørelser efter § 33. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for

registrets førelse samt for adgangen til at benytte registret.

§ 39 A. Kommunerne yder vurderingsrådene bistand af

kontormæssig art. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler herfor.

§ 40. (* 13) Ved almindelige vurderinger gives der

meddelelse til ejeren om vurderingsrådets ansættelser og fordelinger, samt om

afgørelser efter § 33, stk. 1. Ved vurderinger efter § 4 og § 4 A gives de

samme oplysninger til ejeren. Såfremt begæring om vurdering er fremsat i

anledning af salg, gives der meddelelse til såvel køber som sælger.

Stk. 2. (* 14) Når en almindelig vurdering er

afsluttet, udfærdiger kommunerne en fortegnelse over de foretagne

ansættelser. Endvidere udarbejdes en fortegnelse over de vurderinger, der er

foretaget i henhold til § 4 eller § 4 A i tiden mellem sidste almindelige

vurdering og pågældende 1. januar. Har en ejendom i nævnte tidsrum været

genstand for flere vurderinger i medfør af § 4 eller § 4 A, medtages alene

den sidst foretagne vurdering.

Stk. 3. Ved almindelig vurdering giver kommunerne efter

forudgående offentlig bekendtgørelse offentligheden adgang til oplysning om

resultatet af vurderingerne inden for en periode af mindst 14 dage.

§ 41. Vurderingsmyndigheden kan genoptage en

ansættelse af en fast ejendom, når en klageberettiget fremlægger nye

oplysninger, der kan medføre en ændret ansættelse. Begæring om genoptagelse

skal indgives inden 3 år efter udløbet af det pågældende vurderingsår.

§ 42. Klager over vurderingsrådets ansættelser samt

over vurderingsrådets afgørelser og fordelinger efter § 33 indgives til

vurderingsrådet af ejerne. Er en vurdering foretaget efter begæring af en

anden end ejeren, kan klage desuden indgives af den, der har begæret

vurderingen. I de i § 8, stk. 3, 3. pkt., omhandlede tilfælde kan både køber

og sælger påklage vurderingen. En ejer kan også påklage vurderingen af andres

ejendom, når ejeren har en retlig og økonomisk interesse deri. En kommune kan

påklage vurderingen af fast ejendom, når kommunen har en særlig retlig eller

økonomisk interesse deri. Vurderingsrådet videresender klagen tillige med en

udtalelse om sagen til skyldrådet. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

Hvis vurderingsrådet på grundlag af klagen finder anledning til at genoptage

ansættelsen og i den forbindelse opnår enighed med klageren om at fastholde

eller ændre ansættelsen, kan vurderingsrådet undlade at videresende klagen

til skyldrådet.

Stk. 2. (* 15)(* 16) Ved de almindelige vurderinger

skal klage være indgivet senest den 1. juli i vurderingsåret. Ved de i medfør

af §§ 4, 4 A, § 4 B og § 33 A foretagne vurderinger er klagefristen 4 uger

fra datoen for meddelelsen om resultatet af vurderingen.

Stk. 3. I tilfælde, hvor en klage er indgivet indtil 2

måneder efter udløbet af den i stk. 2 fastsatte frist, kan skyldrådet,

såfremt det finder, at undskyldende omstændigheder gør sig gældende, se bort

fra den skete overskridelse af klagefristen.

Stk. 4. Skatteministeren kan, hvor ganske særlige

forhold taler derfor, forlænge den i stk. 2, 1. pkt., fastsatte frist.

Ministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan i øvrigt, når særlige

forhold taler derfor, bestemme, at skyldrådet skal tage en klage under

påkendelse, uanset at klagefristen er overskredet.

§ 43. Hvis skyldrådet ændrer en ansættelse, for

hvilken der foreligger afgørelse eller fordeling i medfør af § 33, skal

skyldrådet samtidig træffe bestemmelse om, hvilken indflydelse ændringen får

på afgørelsen eller fordelingen.

Stk. 2. Forinden skyldrådet træffer en afgørelse, der

ikke fuldt ud imødekommer klagerens påstand, skal rådet udarbejde en

sagsfremstilling. Denne skal indeholde en redegørelse for de oplysninger

vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som påtænkes tillagt betydning ved

afgørelsen. Fremstillingen sendes til klageren med opfordring til at

fremkomme med bemærkninger til fremstillingen inden for en frist, der

fastsættes af skyldrådet.

§ 44. Er en ansættelse m.v. påklaget af en anden end

ejendommens ejer, må skyldrådet ikke ændre ansættelsen m.v., forinden der er

givet ejeren lejlighed til at udtale sig; i de i § 8, stk. 3, 3. punktum,

omhandlede tilfælde skal der gives hver af parterne i salget lejlighed til at

udtale sig. Er en fordeling påklaget, skal der gives de øvrige i fordelingen

interesserede lejlighed til at udtale sig, forinden ændring af fordelingen

finder sted.

Stk. 2. Ønsker klageren eller andre, der har ret til at

udtale sig angående ændring af en ansættelse m.v., adgang til personligt møde

for skyldrådet, skal der gives pågældende lejlighed til sådant møde.

§ 45. Om skyldrådets afgørelse af klagesager

vedrørende ansættelser, fordelinger eller afgørelser i medfør af § 33, stk.

1, skal der gives klageren og de øvrige interesserede skriftlig underretning.

Meddelelsens nærmere indhold fastsættes af den centrale told- og

skatteforvaltning.

§ 46. (* 17) Med hensyn til klage til

Landsskatteretten over skyldrådets afgørelser og angående Ligningsrådets

revision af ansættelserne m.v. henvises til skattestyrelsesloven. I tilfælde,

hvor en vurdering er begæret af en anden end ejeren, har såvel ejeren som

den, der har begæret vurderingen, adgang til klage til Landsskatteretten; i

de i § 8, stk. 3, 3. punktum, omhandlede tilfælde kan hver af parterne i

salget påklage ansættelsen m.v.

H. Særlige bestemmelser

§ 47. (* 18) Ligningsrådet kan bestemme, at

offentlige myndigheder og selskaber, fonde, foreninger, selvejende

institutioner m.v. efter anmodning er forpligtet til uden betaling at meddele

vurderingsmyndighederne de oplysninger, der kan tjene dem til vejledning ved

udførelse af deres hverv. Det samme gælder oplysninger til Landsskatteretten.

Vægrer nogen sig ved at meddele de begærede oplysninger, kan skatteministeren

om fornødent fremtvinge meddelelse af oplysnignerne ved pålæg af daglige

bøder.

§ 47 A. (* 19) Når et dokument om overdragelse af

fast ejendom indleveres til påtegning efter § 38 i lov om stempelafgift, skal

erhververen give oplysning om overdragelsen og vilkårene for denne i en

salgsindberetning. Dokumentet må ikke forsynes med påtegning om

ejendomsværdien, før behørig salgsindberetning er modtaget.

Stk. 2. Skatteministeren bestemmer

indberetningsskemaernes udformning og kan fastsætte bestemmelser, hvorefter

de skal afgives i indtil 3 eksemplarer.

Stk. 3. De myndigheder, der giver påtegning efter § 38

i lov om stempelafgift, sender salgsindberetningerne til den centrale told-

og skatteforvaltning og andre myndigheder efter regler, der fastsættes af

skatteministeren.

§ 48. Skatteministeren kan bemyndige de statslige

eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov.

Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne,

herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ

myndighed.

§ 49. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler

for denne lovs gennemførelse.

§ 50. Denne lov træder i stedet for lov nr. 352 af 7.

august 1922 om beskatning til staten af faste ejendomme, således som denne er

ændret ved lov nr. 47 af 6. marts 1936, lov nr. 102 af 14. april 1937, § 22 i

lov nr. 108 af 31. marts 1938, lov nr. 289 af 3. juli 1942, lov nr. 88 af 7.

marts 1951 og lov nr. 61 af 12. marts 1955. Reglerne om vurderingen og

vurderingsmyndighederne er som lov nr. 179 af 23. juni 1956 om vurdering af

landets faste ejendomme, trådt i kraft den 1. september 1956.

§ 51. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 10. september

1996

Carsten Koch

/ Lise Bo Nielsen

Officielle noter

(* 1) Denne lovbekendtgørelse indeholder noter til ændringer af

vurderingsloven, der er vedtaget i folketingsårene 1994-95 og 1995-96.

Bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere

ændringer af vurderingsloven er kun medtages i det omfang de skønnes at have

betydning.

En række bestemmelser - markeret ved note - har først virkning fra og med

den 1. januar 1998. De frem til 31. december 1997 gældende bestemmelser

findes i lovbekendtgørelse nr. 550 af 9. juli 1991 af lov om vurdering af

landets faste ejendomme.

(* 2) Bestemmelserne i §§ 2 og 2 A er ophævet med virkning fra den 1.

januar 1998, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 378 af 18. maj 1994.

(* 3) Bestemmelsen i § 3 i den her anførte affattelse har virkning fra den

1. januar 1998, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 378 af 18. maj 1994.

(* 4) Bestemmelsen i § 4, stk. 1, i den her anførte affattelse har

virkning fra den 1. januar 1998, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 378 af 18. maj

1994.

(* 5) Bestemmelsen i § 4 A i den her anførte affattelse har virkning fra

den 1. januar 1998, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 378 af 18. maj 1994.

(* 6) Bestemmelsen i § 5 , stk. 4, i den her anførte affattelse har

virkning fra den 1. januar 1998, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 378 af 18. maj

1994.

(* 7) Bestemmelsen i § 8, stk. 1, i den her anførte affattelse har

virkning fra den 23. december 1994, jf. § 6, stk. 1, i lov nr. 1113 af 21.

december 1994.

(* 8) Bestemmelsen i § 8, stk. 3, i den her anførte affattelse har

virkning fra den 1. januar 1998, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 378 af 18. maj

1994.

(* 9) Bestemmelsen i § 15, stk. 3, i den her anførte affattelse har

virkning fra den 1. januar 1998, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 378 af 18. maj

1994.

(* 10) Bestemmelsen i § 23, stk. 1, 1.-11. pkt., stk. 2, 2.-3. pkt., stk.

3 og stk. 5-6, i den her anførte affattelse har virkning fra den 1. januar

1996, jf. § 9, stk. 3, i lov nr. 378 af 18. maj 1994. Skatteministeren kan

efter den 1. maj 1994 udnævne medlemmer af vurderingsråd, således at de kan

deltage i forberedelsen til den almindelige vurdering i 1996. Honorering for

de udpegede medlemmer af vurderingsrådet vil blive fastsat på finansloven for

1995. For vurderingsrådsmedlemmer og skyldrådsmedlemmer, der er udnævnt efter

lovens ikrafttræden løber funktionsperioden frem til den 30. april 1998. Et

medlem af et vurderingsråd, der ved lovens ikrafttræden er medlem af et

skatteankenævn kan frem til den 30. april 1998 både være medlem af et

skatteankenævn og et vurderingsråd. Uanset bestemmelserne i vurderingslovens

§ 23, stk. 2, 2. og 3. pkt., kan en vurderingsformand, der første gang er

udnævnt før 1. januar 1976, frem til den 30. april 1998 fortsat være medlem

af den kommunalbestyrelse, hvis vurderingsformanden senest er indtrådt i året

1975.

(* 11) Bestemmelsen i § 23, stk. 1, 11. pkt., i den her anførte affattelse

har virkning for udnævnelser, der sker efter den 23. december 1994, jf. § 6,

stk. 1, i lov nr. 1113 af 21. december 1994.

(* 12) Bestemmelserne i § 23, stk. 2, 1. pkt., og i § 23, stk. 4, i den

her anførte affattelse har virkning fra den 14. juni 1996, jf. § 3, stk. 1, i

lov nr. 491 af 12. juni 1996.

(* 13) Bestemmelsen i § 40, stk. 1, i den har anførte affattelse har

virkning fra den 1. januar 1998, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 378 af 18. maj

1994.

(* 14) Bestemmelsen i § 40, stk. 2, har virkning fra den 1. januar 1998,

jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 378 af 18. maj 1994.

(* 15) Bestemmelsen i § 42, stk. 2, 1. pkt., i den her anførte affattelse

har virkning fra den 1. januar 1998, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 378 af 18.

maj 1994.

(* 16) Bestemmelsen i § 42, stk. 2, 2. pkt., er ved lov nr. 1113 af 21.

december 1994 udvidet til at omfatte klager over ansættelser af

ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33 A.

(* 17) Bestemmelsen i § 46, stk. 2, er ophævet med virkning fra den 23.

december 1994, jf. § 6, stk. 1, i lov nr. 1113 af 21. december 1994.

(* 18) Bestemmelsen i § 47 i den her anførte affattelse har virkning fra

den 1. januar 1997, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 491 af 12. juni 1996.

(* 19) Bestemmelsen i § 47 A har virkning fra den 14. juni 1996, jf. § 3,

stk. 1, i lov nr. 491 af 12. juni 1996.

Lignende dokumenter