Bekendtgørelse af lov om vurdering af landets faste ejendomme(* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 686 afgørelser
Landsskatteretten 367, Retsinformation 291, Domsdatabasen 27, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1
- § 33 392
- § 6 117
- § 4 68
- § 13 60
- § 2 a 48
- § 4 a 42
- § 17 40
- § 18 34
- § 4 b 27
- § 14 26
- § 3 20
- § 16 19
- § 1 18
- § 9 17
- § 8 14
De nyeste afgørelser
- Sag om hvorvidt Vurderingsstyrelsen er erstatningsansvarlig overfor købere af projektsalgsejendomme, hvor grundværdien for ejendommene i sidste ende blev vurderet væsentligt højere end da ejendommene blev udbudt til salg Domsdatabasen · 21. oktober 2026
- Tab ved overdragelse af ejendommen [adresse1], [by1] Landsskatteretten · 7. september 2026
- Handelsværdi ved overdragelse af [adresse1] [by1] til klagerens søn Landsskatteretten · 7. september 2026
- Om det er i strid med EU-retten, at Skattestyrelsen har beregnet gaveafgiften til 170.739 kr. efter boafgiftslovens regler uden at tage hensyn til… Landsskatteretten · 25. august 2026
- Dødsbo – succession – tilkøbt datterselskab – handelsværdi skematisk værdi Retsinformation · 20. august 2026
- Dødsbo – succession – aktiv udlejningsvirksomhed Retsinformation · 29. juli 2026
- Gave – værdiansættelse – fast ejendom – faktisk og retlig ændring Retsinformation · 28. juli 2026
- Gave – fast ejendom – værdiansættelse – faktiske og retlige ændring Retsinformation · 28. juli 2026
- Familieoverdragelse – skattemæssig succession – skematisk værdiansættelse - driftsherreløn Retsinformation · 28. juli 2026
- Værdi af ejendom overdraget til klagerens søn. (Klagerens ejerandel er 50% heraf) Landsskatteretten · 13. juli 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om vurdering af landets
faste ejendomme(* 1)
Herved bekendtgøres lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 876 af 18. oktober 1994 med de
ændringer, der følger af lov nr. 1113 af 21. december 1994 og lov nr. 491 af
12. juni 1996.
A. Almindelige regler for vurderingen
§ 1. Almindelig vurdering af landets faste ejendomme
bortset fra dem, der efter § 7 er undtaget fra vurdering, skal finde sted i
1996, i 1998 og derefter hvert år.
§ 2. (* 2) (Ophævet)
§ 2 A. (* 2) (Ophævet)
§ 3. (* 3) Ved de almindelige vurderinger er
vurderingsterminen den 1. januar. Ejendommens tilstand og prisforholdene pr.
1. januar skal lægges til grund ved ansættelsen, jf. dog § 12 og § 14, stk.
3.
§ 4. (* 4) Enhver selvstændigt vurderet ejendom samt
ethvert ikke selvstændigt vurderet areal, der opfylder betingelserne i § 8,
stk. 1, 2 eller 3, for at kunne vurderes selvstændigt, kan på begæring af
ejeren - når de i § 8, stk. 3, 3. pkt., omhandlede betingelser foreligger, på
begæring af hver af parterne i salget - forlanges optaget til vurdering
(omvurdering) til enhver tid uden for de almindelige vurderinger. Begæring om
en sådan vurdering skal fremsættes skriftligt, og såfremt der for ejendommen
skal indgives vurderingsskema, jf. § 38, stk. 1, er foretagelsen af
vurderingen betinget af, at skema indgives inden en af vurderingsrådet
fastsat frist.
Stk. 2. Såfremt en begæring om vurdering i henhold til
stk. 1 angår et areal, der hidtil har været vurderet som del af en ejendom,
men sådant areal som følge af sammenlægning skal vurderes sammen med andet
areal, jf. § 8, stk. 1, 2, 3 og 4, må den sammenlagte ejendom optages til
Læs alt
vurdering.
Stk. 3. Ved vurderingerne i henhold til stk. 1 og 2 er
det med de af bestemmelserne i § 12 og § 14, stk. 3, følgende modifikationer
ejendommens tilstand på vurderingstidspunktet, der skal lægges til grund ved
ansættelsen. Vurderingsrådene foretager ansættelserne efter prisforholdene
pr. senest forudgående 1. januar.
Stk. 4. Begæring om vurdering i henhold til stk. 1 skal
indgives til vedkommende vurderingsformand. Skatteministeren kan træffe
bestemmelse om formen for begæringen og om, hvilke dokumenter og oplysninger
der skal medfølge. Vurderingerne skal foretages uden ufornødent ophold.
Stk. 5. Udgifterne ved vurderinger, der finder sted
efter begæring i henhold til stk. 1, afholdes af den, der har begæret
vurderingen. Ansættes ejendomsværdien eller grundværdien mindst 10 pct.
lavere end ved nærmest forudgående vurdering, afholdes udgifterne dog af det
offentlige.
§ 4 A. (* 5) Når en ejendom, som ved den senest
foretagne vurdering var vurderet i medfør af § 14, stk. 5, helt eller delvis
er blevet inddraget under byzone eller sommerhusområde, jf. lov om
planlægning, optages den til omvurdering. Vurderingen skal foretages uden
ufornødent ophold, efter at inddragelsen i byzone eller sommerhusområde er
bekendtgjort, og uden for de almindelige vurderinger. Ved vurderingen lægges
ejendommens tilstand på tidspunktet for zoneinddragelsen samt prisforholdene
pr. den seneste 1. januar forud for dette tidspunkt til grund for
ansættelsen.
§ 4 B. Såfremt ejeren inden den 31. december 1993
efter § 4, stk. 3, i ejendomsavancebeskatningsloven begærer det, foretages
særskilt ansættelse af ejendomsværdien efter prisforholdene pr. 19. maj 1993.
Ved ansættelsen efter 1. pkt. er det ejendommens tilstand den 19. maj 1993,
der lægges til grund ved ansættelsen, jf. dog § 12. Reglerne i § 4, stk. 1, 2
og 4, finder tilsvarende anvendelse, og vurderingen sker uden afgift for
ejeren. Ansættelse af ejendomsværdi efter 1. pkt. har alene betydning for
eventuel opgørelse af skattepligtig avance i henhold til
ejendomsavancebeskatningsloven.
§ 5. Ved vurderingen ansætter vurderingsrådet
ejendomsværdien og grundværdien. Endvidere ansætter vurderingsrådet et
eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer.
Stk. 2. De ansatte beløb afrundes til det nærmeste med
100 delelige antal kroner.
Stk. 3. Forskellen mellem ejendomsværdien og
grundværdien benævnes forskelsværdien.
Stk. 4. (* 6) Hvor der i den øvrige lovgivning bruges
udtrykket vurderingssummen til ejendomsskyld eller ejendomsskyldværdien,
træder ejendomsværdien i stedet herfor.
§ 6. Vurderingsrådet foretager vurdringen på grundlag
af værdien i handel og vandel, såfremt købesummen skulle erlægges kontant,
jf. nærmere bestemmelserne i afsnit B og C.
§ 7. Undtaget fra vurdering er:
1) Kirker og kirkegårde,
2) De staten og kommunerne tilhørende torve, gader, veje og parkanlæg
bortset fra arealer, der udnyttes erhvervsmæssigt,
3) Befæstningsanlæg bortset fra arealer og bygninger inden for
befæstningsanlæggets rammer, der udnyttes erhvervsmæssigt,
4) Fyranlæg,
5) Jernbaneanlæg, havne-, kanal- og lufthavnsanlæg, der i henhold til
reglementariske bestemmelser er til benyttelse af almenheden, for så vidt
arealerne og bygningerne direkte tjener eller er bestemt til at tjene
trafikkens formål. Det samme gælder under de i 1. pkt. nævnte betingelser for
rutebilstationer, der betjener publikum på flere busruter, der udfører
rutetrafik med tilladelse i medfør af lovgivningen om buskørsel. Stations-,
administrations-, værkstedsbygninger og lignende bygninger med tilhørende
grund skal ikke vurderes, selv om bygningen og grunden til dels også benyttes
til andre formål,
6) De grunde, bygninger og anlæg på Københavns frihavns område, som
omfattes af § 7, stk. 1, i lov nr. 141 af 31. marts 1960 om Københavns
Frihavn.
§ 8. (* 7) Arealer, der i forening udgør en samlet
fast ejendom, jf. § 2 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen,
skal vurderes sammen. Arealer, der tilhører samme ejer og udgør en
driftsenhed, skal vurderes som en ejendom. Landbrugsejendomme, der drives
sammen, jf. § 9 i lov om landbrugsejendomme, skal dog vurderes hver for sig.
Stk. 2. Ejerlejligheder, der er oprettet i henhold til
loven om ejerlejligheder, anses som selvstændige faste ejendomme, når der er
sket anmeldelse til tinglysningsmyndighederne af ejendommens opdeling i
ejerlejligheder, medmindre anmeldelsen afvises. Justitsministeren kan
bestemme, at der ved anmeldelsen til tinglysningsmyndighederne skal vedlægges
en ekstra genpart af anmeldelsen og af fortegnelsen over ejerlejlighederne
til brug for vedkommende oppebørselsmyndighed.
Stk. 3. (* 8) Når der har fundet matrikulær udstykning
sted, kan ejeren under forudsætning af, at der ikke er sket notering i
matriklen om, at de pågældende matrikelnumre (artikelnumre) skal holdes
forenet som en samlet ejendom, såvel ved en almindelig vurdering som ved en
vurdering i henhold til § 4 eller § 4 A, forlange, at de nye matr. nr.e (art.
nr.e) vurderes hver for sig som selvstændige ejendomme, uanset at de
vedblivende tilhører samme ejer og drives under et. Består en ejendom af
flere matr. nr.e (art. nr.e), kan under ovennævnte forudsætning ejeren, når
han påtænker at sælge et af disse, forlange det pågældende matr. nr. (art.
nr.) særskilt vurderet. Er der ved frivillig overdragelse mod vederlag sket
salg af et areal, der opfylder betingelserne for at kunne vurderes
selvstændigt, kan såvel sælgeren som køberen, når erhvervelsesdokumentet er
udstedt, forlange det pågældende areal særskilt vurderet, medmindre arealet
er blevet sammenlagt med andet køberen tilhørende areal, og de sammenlagte
arealer skal samvurderes i medfør af bestemmelserne i stk. 1 og 4. Et areal,
der er vurderet under en landbrugsejendom, kan dog kun vurderes særskilt, når
arealet efter 1. september 1960 af landbrugsministeren er tilladt fraskilt
den pågældende ejendom.
Stk. 4. Når en fast ejendom eller en del af en sådan
overdrages, kan det overdragne areal først vurderes som tilhørende den nye
ejer, når denne har fået tinglyst adkomst på det overdragne, medmindre
overdragelsen finder sted i forbindelse med en ekspropriation af arealet
eller en foreløbig kendelse i henhold til lov om jordfordeling mellem
landejendomme.
Stk. 5. I tvivlstilfælde træffer Ligningsrådet den
endelige administrative afgørelse af, om et areal skal vurderes som en
selvstændig ejendom, og i benægtende fald, under hvilken ejendom arealet skal
vurderes.
B. Ejendomsværdien
§ 9. Ved ejendomsværdien forstås værdien af den faste
ejendom i dens helhed.
Stk. 2. Sædvanligt tilbehør til ejendommen medtages ved
ansættelsen. Derimod medtages ikke besætning, inventar, maskiner og andet
driftsmateriel.
§ 10. Ved ansættelsen af ejendomsværdien skal der
tages hensyn til de til den faste ejendom (grund og bygninger m.v.) knyttede
rettigheder og byrder af offentligretlig karakter.
Stk. 2. Fremdeles skal der tages hensyn til
privatretlige servitutter, der er pålagt en ejendom til fordel for anden
ejendom, såvel ved vurderingen af den herskende som af den tjenende ejendom.
I øvrigt bortses der fra rettigheder og forpligtelser af privatretlig
karakter, jf. dog hverved § 11.
Stk. 3. Ved vurderingsrådets ansættelse af
ejendomsværdien regnes der for udlejningsejendommes vedkommende med
sædvanlige udlejningsforhold.
§ 11. Ejes bygningerne på en ejendom af en anden end
grundens ejer, og der således foreligger to selvstændige ejendomme, vurderes
bygningerne for sig og grunden for sig, og ved ansættelsen af ejendomsværdien
tages der for begge ejendomme hensyn til kontraktforholdet mellem parterne.
§ 12. Hvor ejendommens driftstilstand efter
ejendommens karakter svinger i årets løb, ansættes ejendommen i årets
middeltilstand.
C. Grundværdien
§ 13. Ved grundværdien forstås værdien af grunden
(med grundforbedringer) i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og
beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse.
Stk. 2. Ved ansættelsen af grundværdien skal der tages
hensyn til de til grunden knyttede rettigheder og byrder af offentligretlig
karakter.
Stk. 3. Fremdeles skal der tages hensyn til
privatretlige servitutter, der er pålagt et grundareal til fordel for et
areal under en anden ejendom, såvel ved vurderingen af den herskende som af
den tjenende ejendom. I øvrigt bortses der fra rettigheder og forpligtelser
af privatretlig karakter.
§ 14. For landbrugsejendomme og ejendomme, som efter
§ 33, stk. 1, sidestilles hermed, skal jord, for hvilken forholdene er
ensartede, ansættes til samme beløb pr. arealenhed uden hensyn til, om jorden
hører til en større eller mindre ejendom.
Stk. 2. Til opnåelse heraf vil jorden til disse
ejendomme være at ansætte pr. arealenhed efter, hvad jord af beskaffenhed og
beliggenhed som det pågældende jordstykke må antages efter egnens priser at
ville koste ved salg i ubebygget stand, når jorden tænkes at høre til en
middelstor bondegård i middelgod kultur. Er ejendommens tilliggende af
væsentlig forskellig beskaffenhed eller beliggenhed, ansættes hver af de
pågældende dele for sig.
Stk. 3. Ansættelsen af grundværdien foretages på
grundlag af jordens tilstand lige efter høst.
Stk. 4. Hvis benyttelse til andet end landbrug o.lign.
for dele af ejendommen må anses for at være den i økonomisk henseende gode
anvendelse, må værdien af jorden for disse dele ansættes skønsmæssigt efter
de priser, som antages at kunne opnås ved salg af den til den pågældende
anvendelse, jf. § 16.
Stk. 5. Inden for områder, der er beliggende i
landzone, jf. lov om planlægning, ansættes grundværdien af de i § 33, stk. 1,
nævnte ejendomme efter reglerne i stk. 1-4, således at der ved vurderingen
ses bort fra den højere værdi, der er en følge af forventninger om
ejendommens overgang til anden zonestatus. Efter samme regler ansættes
grundværdien af ejendomme, beliggende i landzone, som ved 14. alm. vurdering
var omfattet af § 33, stk. 1, men som efter dette tidspunkt enten er blevet
tilplantet, uden at arealet er undergivet fredskovspligt, eller som ikke
længere bliver benyttet. Såfremt arealet er tilplantet med skov, og skovdrift
er den økonomisk gode anvendelse, ansættes grundværdien dog efter § 15.
Stk. 6. I de tilfælde, hvor grundværdien ansættes efter
reglerne i stk. 5, skal vurderingsrådet tillige angive et særligt
differencebeløb, der udgør forskellen mellem det beløb, hvortil grundværdien
ville være blevet ansat efter § 16, og den i medfør af stk. 5 ansatte
grundværdi.
§ 15. Ved skovbrugsejendomme skal skovens grund
ansættes til den værdi, som jorden antages at have, når ejendommen anvendes
til almindelig god skovdrift.
Stk. 2. Til opnåelse heraf ansættes først skovens
normalværdi, hvorved forstås den værdi, som skoven vil have, når der gås ud
fra følgende forudsætninger:
a) den foreliggende træartsfordeling under hensyntagen til muligheden for
overgang til bevoksning med de træsorter, som jorden efter alle foreliggende
forhold må anses for egnet til at frembringe,
b) at aldersklasseforholdet er regelmæssigt,
c) at jorden er forsynet med de til almindelig god skovdrift fornødne
hegn, veje og grøfter,
d) at skoven er almindelig godt plejet og behandlet og som følge heraf
har den træmasse, som de anførte forudsætninger betinger.
Stk. 3. (* 9) Når normalværdien er udfundet, sættes
grundværdien til en af Ligningsrådet fastsat procent af normalværdien. Ved
hede- og klitplantager samt andre lignende nyplantninger skal grundværdien
sættes til samme procent af ejendomsværdien, så længe ejendomsværdien for
plantagen m.v. bortset fra bygningsværdier og andre værdier af den i stk. 4
nævnte art, ikke har nået eller ved normal drift kunne have nået
normalværdien. Den nævnte procent fastsættes årligt af Ligningsrådet.
Stk. 4. Knytter der sig til et skovareal særlige
værdier ud over de egentlige skovbrugsmæssige, f.eks. hvor der med skoven er
forbundet særlige indtægter ved udlejning til sommerbeboelse, restauration,
forlystelsesetablissement el. lign., skal disse værdier tillægges det efter
stk. 3 udfundne beløb. Det samme gælder værdier af arealer under ejendommen,
der ikke indgår under skovdrift i egentlig forstand, såsom jord til
tjenestesteder, ager, eng, tørvemoser m.v., hvilke arealer skal ansættes
efter de i §§ 14 eller 16 anførte regler, dog under hensyntagen til
påhvilende fredskovspligt.
Stk. 5. Såfremt benyttelse til andet end skovbrug må
anses for at være den i økonomisk henseende gode anvendelse, og der ikke
hviler fredskovsforpligtelse på jorden, sker ansættelsen af grundværdien
efter de i §§ 14 eller 16 anførte regler. Grundværdien for hede- og
klitplantager eller andre lignende nyplantninger må, når disse ikke er
fredskovspligtige, ikke ansættes lavere end grundværdien for den omgivende
jord af samme beskaffenhed.
§ 16. Ved andre ejendomme, hvorpå de i §§ 14 og 15
givne regler ikke kan anvendes, ansættes grundværdien til det beløb, som
efter de gældende handelspriser antages at kunne opnås for den pågældende
ejendom i ubebygget stand ved salg til en efter samtlige forhold økonomisk
god anvendelse, i hvilken henseende hensyn må tages såvel til ejendommens
form og størrelse som til udstyknings- og omlægningsmuligheder.
§ 16 A. I forbindelse med ansættelsen af
ejerlejligheder ansættes grundværdien for grundarealet ifølge matriklen for
den ejendom, som er opdelt i ejerlejligheder. Ansættelsen af de enkelte
ejerlejligheders grundværdi sker ved fordeling af den i 1. pkt. omhandlede
grundværdi. Fordelingerne foretages efter det for ejerlejlighederne i
ejendommen fastsatte fordelingstal. Er der intet fordelingstal fastsat,
fordeles grundværdien ligeligt på samtlige ejerlejligheder. Reglerne i 3. og
4. pkt. kan fraviges, hvis de fører til en åbenbart urimelig fordeling.
D. Fradrag i grundværdien for grundforbedringer
§ 17. Såfremt de fornødne oplysninger foreligger,
skal vurderingsrådet ved vurderingen med de af §§ 18-21 følgende
begrænsninger give fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en
stigning i grundværdien, hvad enten forbedringerne består i kapitalanvendelse
eller i ejers arbejde.
§ 18. Fradrag i grundværdien for forbedringer må kun
gives i det omfang, hvori forbedringerne må antages at virke værdiforøgende
ved ansættelse af grundværdien, og må ikke overstige de af ejeren anvendte
bekostninger, heri medregnet værdien af ejers eget arbejde.
Stk. 2. Fradrag må ikke gives for forbedringer, som er
fuldført længere tilbage end 30 år - for skov, der vurderes i henhold til §
15, stk. 1-3, dog 60 år - før vurderingen.
§ 19. Er der ikke givet fradrag for en
grundforbedring ved den efter forbedringens fuldførelse nærmest følgende
vurdering, har ejeren ikke krav på fradrag i grundværdien for denne
forbedring ved senere vurderinger.
§ 20. Når der ikke er givet fradrag i grundværdien
for forbedringer til den ejer, der har foretaget forbedringerne, har en
senere ejer kun krav på fradrag for de pågældende forbedringer, såfremt
ejendommen ikke har været vurderet i tiden mellem forbedringens foretagelse
og ejerskiftet.
§ 21. Når ejendommen er erhvervet fra staten eller en
kommune på jordrentevilkår, må der ikke gives fradrag for forbedringer
foretaget før erhvervelsen, når erhververen i kontrakten har fraskrevet sig
retten til sådant fradrag.
§ 21 A. For ejerlejligheder finder reglerne i§ 16 A
tilsvarende anvendelse ved ansættelsen af fradrag i grundværdien for
forbedringer.
E. Vurderingsmyndighederne
§ 22. Efter bestemmelse af skatteministeren inddeles
landet i vurderingskredse. En vurderingskreds skal ligge inden for en
amtskommune, for Københavns og Frederiksbergs vedkommende dog inden for
kommunen.
§ 23. (* 10)(* 11) For hver vurderingskreds udnævner
skatteministeren et vurderingsråd bestående af en vurderingsformand og to
vurderingsmænd. Skatteministeren udnævner endvidere en suppleant for hver
vurderingsmand. Forud for udnævnelsen indhentes indstilling fra vedkommende
amtsråd, for vurderingskredse inden for Københavns og Frederiksberg kommuner
dog fra vedkommende kommunalbestyrelse. Der skal indstilles 3 personer
sideordnet for hvert hverv i vurderingsrådet. Indstillingen skal være
ledsaget af en angivelse af de pågældendes kvalifikationer til at bestride
hvervet. Udnævnelse sker for fire år ad gangen. Genudnævnelse kan finde sted.
Opfylder den hidtidige vurderingsformand betingelserne for at kunne fortsætte
i hvervet, skal den pågældende være en af de tre indstillede personer.
Medlemmer af vurderingsråd skal være bosat i vurderingskredsen eller en af de
kommuner, som vurderingskredsen omfatter. Skatteministeren kan i ganske
særlige tilfælde dispensere fra bopælskravet. Udnævnelserne gælder for en
periode på 4 år, således at funktionsperioden for et medlem af et
vurderingsråd starter den 1. maj i det år, hvor den kommunale valgperiode
starter.
Stk. 2. (* 12) Et medlem af et vurderingsråd skal
senest fratræde hvervet med udgangen af den måned, hvor den pågældende fylder
70 år. Medlemmer af kommunalbestyrelser samt af Ligningsrådet,
Landsskatteretten og skatteankenævn kan ikke udnævnes som medlemmer af
vurderingsrådet. Et medlem af vurderingsrådet, der indvælges i en
kommunalbestyrelse eller bliver medlem af Ligningsrådet, Landsskatteretten
eller et skatteankenævn, skal fratræde.
Stk. 3. Afgår et medlem af vurderingsrådet i løbet af
funktionsperioden, udnævnes en efterfølger for den tilbageværende del af
perioden. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. (* 12) Har en vurderingsformand forfald,
fungerer en anden vurderingsformand inden for skyldkredsen, jf. § 24, efter
skyldsrådsformandens bestemmelse i den forhindredes sted. Har en
vurderingsmand forfald, kan skyldrådsformanden beslutte, at den pågældendes
suppleant fungerer i stedet.
Stk. 5. Medlemmer af vurderingsrådet kan, dersom deres
vandel eller den måde, hvorpå de udfører deres arbejde, giver anledning
dertil, afskediges af skatteministeren.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler for
vurderingsrådenes virksomhed.
§ 24. Efter bestemmelse af skatteministeren inddeles
landet i skyldkredse, der hver består af et antal vurderingskredse.
Stk. 2. Vurderingsformændene inden for en skyldkreds
udgør tilsammen et skyldråd. Et skyldråd træffer om fornødent sin afgørelse
ved stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.
Stk. 3. For hver skyldkreds udnævner skatteministeren
en af vurderingsformændene til tillige at være formand for skyldrådet.
Skyldrådet vælger mellem en og tre næstformænd.
Stk. 4. Skatteministeren kan bestemme, at ikke alle
vurderingsformænd skal være medlem af skyldrådet.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler for
skyldrådenes virksomhed.
§ 25. Hvor forholdene måtte gøre det påkrævet, kan
der efter den centrale told- og skatteforvaltnings bestemmelse tilkaldes
sagkyndig medhjælp til at yde bistand ved vurdering af ejendomme af særlig
karakter.
Stk. 2. Til brug ved påkendelsen af klage over
vurderingen af en ejendom kan Landsskatteretten tilkalde sagkyndig medhjælp,
hvad enten en sagkyndig medhjælper har bistået ved vurderingen eller ej.
§ 26. (Ophævet).
§ 27. Bestemmelser om vederlæggelse af
vurderingsmænd, vurderingsformænd, skyldrådsmedlemmer og skyldrådsformænd
fastsættes på finansloven. Bestemmelser om vederlæggelse af sagkyndige
medhjælpere fastsættes af skatteministeren.
§ 28. Skyldrådet kan opdele sig i besluttende led
bestående af mindst tre medlemmer, deriblandt formand eller en af
næstformændene. Ved opdelingen skal de besluttende led så vidt muligt sikres
en alsidig sammensætning.
Stk. 2. For at et skyldråd kan træffe en afgørelse,
skal mindst halvdelen af rådets medlemmer være til stede. For at et
besluttende led kan træffe en afgørelse, skal mindst tre medlemmer være til
stede. Formanden eller en af næstformændene skal deltage i alle afgørelser. I
tilfælde af stemmelighed er formandens eller en af næstformændenes stemmer
afgørende. Ethvert medlem kan kræve en sag forelagt for det samlede skyldråd.
Stk. 3. Selv om skyldrådet er opdelt i besluttende led,
har alle rådets medlemmer ret til at deltage i ethvert møde, jf. dog stk. 4.
Et medlem kan over for formanden fremsætte begæring om at få tilsendt
indkaldelser i besluttende led, hvoraf vedkommende ikke selv er medlem. De
skyldrådsmedlemmer, der ikke er medlem af det besluttende led, har ikke
stemmeret, men har ret til at udtale sig.
Stk. 4. Et medlem af et skyldråd kan ikke deltage i
behandlingen af klagesager, som medlemmet tidligere som vurderingsformand har
deltaget i behandlingen af.
§ 29. (Ophævet).
§ 29 A. Medlemmer af vurderingsmyndigheden eller af
Landsskatteretten er under ansvar efter borgerlig straffelovs §§ 152-152 f
forpligtet til over for alle uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem
deres virksomhed bliver vidende om. Forpligtelsen gælder tillige for
sagkyndige medhjælpere og de hos de nævnte myndigheder i øvrigt ansatte og
andre medhjælpere, jf. § 39 A, samt i øvrigt enhver, der som følge af et i
henhold til aftale med det offentlige påtaget arbejde kommer til kundskab om
sådanne forhold. Er aftalen indgået med en virksomhed, gælder forpligtelsen
alle, der under deres arbejde i virksomheden får kundskab om forhold som de
ovennævnte.
F. Vurderingsmyndighedernes opgaver
§ 30. Vurderingen foretages af vurderingsrådene, der
også tager bestemmelse med hensyn til, om en ejendom må anses for helt eller
delvis undtaget fra vurdering i henhold til § 7.
Stk. 2. Vurderingsrådene kan foretage fornøden
besigtigelse af ejendommene. Legitimation skal forevises på forlangende. De
nærmere regler for besigtigelse fastsættes af Ligningsrådet.
§ 31. Vurderingsformanden leder vurderingsrådets
arbejde og fordeler opgaverne mellem vurderingsmændene. Vurderingsformanden
bør særlig drage omsorg for ensartethed i vurderingerne inden for
vurderingskredsen.
Stk. 2. Vurderingsformanden og en vurderingsmand kan på
vurderingsrådets vegne træffe afgørelse om ansættelser, fordelinger,
afgørelser i medfør af § 33 o.lign., såfremt de er enige. I tilfælde af
uenighed træffer vurderingsrådet afgørelse ved stemmeflerhed.
Stk. 3. Vurderingrådet kan bemyndige
vurderingssekretariatet til at udføre særligt afgrænsede opgaver på
vurderingsrådets vegne.
§ 32. (Ophævet).
§ 33. I forbindelse med vurderingen træffer
vurderingsrådet bestemmelse om, hvorvidt en ejendom helt eller delvis må
anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage,
eller til hvilken benyttelse ejendommen i øvrigt henføres.
Stk. 2. Vurderingsrådet foretager de fordelinger af
ejendomsværdi, grundværdi, eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer
og eventuelt differencebeløb, som i øvrigt er fornødne til gennemførelsen af
bestemmelser i loven om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, loven
om lån til betaling af ejendomsskatter, loven om ejendomsskyld til staten og
loven om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom.
Stk. 3. Er en ejendom delvis jordrentepligtig,
foretager vurderingsrådet fordeling af grundværdien og eventuelt fradrag i
grundværdien for forbedringer på det jordrentepligtige areal og den øvrige
del af arealet.
Stk. 4. I forbindelse med vurderingen af ejendomme, der
er omfattet af stk. 1, foretager vurderingsrådet en fordeling af
ejendomsværdien og grundværdien på henholdsvis stuehuset med tilhørende grund
og have og på den øvrige ejendom.
Stk. 5. For ejendomme, som indeholder en eller to
selvstændige lejligheder, og som, uden at være omfattet af stk. 4, både
tjener til bolig for ejeren og benyttes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang,
foretager vurderingsrådet fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener
til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom.
Stk. 6. For ejendomme, som indeholder to selvstændige
lejligheder, og som tjener til bolig for ejeren uden at være omfattet af stk.
4 eller 5, foretager vurderingsrådet fordeling af ejendomsværdien på de to
selvstændige lejligheder.
Stk. 7. For skovbrugsejendomme foretages i forbindelse
med vurderingen fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig
for ejeren, og på den øvrige ejendom. For skovbrugsejendomme, som omfatter
mindst 25 ha skov, og som ejes af andre end stat og kommune, foretages
desuden en fordeling af ejendomsværdien på den del af ejendommen, der
benyttes til skov, og på den øvrige del af ejendommen.
Stk. 8. Fordeling af grundværdien og fradraget i samme
eller af ejendomsværdien foretages af vurderingsrådet i alle andre tilfælde,
hvor lovgivningen forudsætter en sådan fordeling(f.eks. hvor brugeren af en
del af en ejendom ifølge lovgivningen skal udrede skatterne af den pågældende
del af ejendommen), og der inden vurderingen er fremsat begæring herom under
meddelelse af de fornødne oplysninger.
§ 33 A. For ejendomme, hvor der er anmodet om
vurdering efter ligningslovens § 15 C, stk. 1, ansætter vurderingsrådet efter
stk. 3 en særskilt ejendomsværdi for den del af ejendommen, der tjener til
bolig for ejeren, og efter stk. 4 en særskilt ejendomsværdi for den
resterende del af ejendommen. De nævnte særskilte ansættelser kan tilsammen
afvige fra den ejendomsværdi, der ansættes for den samlede ejendom.
Stk. 2. For ejendomme, hvor der er anmodet om vurdering
efter ligningslovens § 15 C, stk. 2 eller 4, ansætter vurderingsrådet efter
stk. 3 en særskilt ejendomsværdi for hver enkelt af de lejligheder m.v., der
tjener til bolig for en ejer af ejendommen, og efter stk. 4 en særskilt
ejendomsværdi for den resterende del af ejendommen. Reglen i stk. 1, 2. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Den særskilte ansættelse af ejendomsværdi som
nævnt i stk. 1 og 2 for den del af en ejendom, som tjener til bolig for en
ejer, foretages, som om den pågældende bolig var tinglyst som en selvstændig
ejerlejlighed. Vurderingen foretages efter prisforholdene og ejendommens
tilstand pr. 1. januar. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
vurderingen.
Stk. 4. Den særskilte ansættelse af ejendomsværdi som
nævnt i stk. 1 og 2 for den del af en ejendom, som ikke tjener til bolig for
en ejer, foretages, som om den pågældende del af ejendommen var en
selvstændig fast ejendom. Vurderingen foretages efter prisforholdene og
ejendommens tilstand pr. 1. januar. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om vurderingen.
Stk. 5. Ved anmodning om vurdering efter stk. 1 eller 2
betales et gebyr på et grundbeløb på 450 kr. for hver enkelt særskilte
ansættelse. Det samme gælder, hvis der som følge af ændret benyttelse af
ejendommen eller ændrede ejerforhold for ejendommen senere er behov for ny
vurdering efter stk. 1 eller 2. Beløbet i 1. pkt. reguleres efter
personskattelovens § 20.
§ 34. Vurderingsrådene er pligtige til at medvirke
ved revisioner af vurderingerne.
Stk. 2. Vurderingsrådene er pligtige til på begæring af
offentlige myndigheder at afgive erklæringer på områder, der vedrører
vurdering af ejendomme i kommunen (vurderingsdistriktet). Er vurderingsrådets
pligt til at afgive erklæringer ikke udtrykkelig hjemlet i særlig lov,
afgøres spørgsmålet om omfanget af vurderingsrådets pligt endeligt af
skatteministeren, ligesom denne i samme tilfælde, hvor omstændighederne måtte
tale derfor, på begæring af vurderingsrådet kan bestemme, at der af den
pågældende myndighed skal erlægges et vederlag til vurderingsrådet for
erklæringens afgivelse.
§ 35. Skyldrådenes opgaver er:
a) at yde vurderingsrådene vejledning ved vurderingen,
b) at påkende klager over vurderingsrådenes ansættelser, fordelinger af
ansatte værdier og afgørelser om benyttelse.
Stk. 2. Skyldrådene kan foretage besigtigelse af
ejendomme som led i udførelsen af deres opgaver. Legitimation skal forevises
på forlangende. De nærmere regler for besigtigelse fastsættes af
Ligningsrådet.
§ 36. Skyldrådsformanden leder skyldrådets arbejde.
Han bør særlig have opmærksomheden henvendt på, at der opnås ensartethed i
vurderingerne inden for skyldkredsen.
§ 37. (Ophævet).
G. Vurderingen. Klage. Revision
§ 38. Skatteministeren kan bestemme, at der, forinden
vurdering af bestemte typer af ejendomme finder sted, af ejerne skal udfyldes
og underskrives et skema, indeholdende de af ministeren fastsatte oplysninger
og specifikationer. Skatteministeren kan tillige bestemme, at ejere af
ejendomme, på hvis grund eller bygninger der er afholdt udgifter til
forbedring, skal indsende oplysning om disse udgifter på et særligt skema.
For ejendomme, som er opdelt i ejerlejligheder, skal ejerforeningen efter
ministerens nærmere bestemmelse udfylde og underskrive et skema med de
oplysninger, der er nødvendige for ansættelsen af grundværdien og af fradrag
for grundforbedringer.
Stk. 2. I skemaet, der tilstilles ejeren af
vurderingsrådet, skal det angives, til hvem og inden for hvilken frist
skemaet skal tilbagesendes i udfyldt og underskrevet stand. Fristen skal
mindst være 14 dage og kan, når omstændighederne taler derfor, forlænges af
vurderingsrådet.
§ 39. Vurderingerne foretages af vurderingsrådet på
grundlag af oplysninger fra det i stk. 2 nævnte register, fra bygnings- og
boligregistret, fra andre registre med oplysninger om fast ejendom, fra de
indkomne udfyldte skemaer og udfra vurderingsrådets personlige kendskab til
ejendommene.
Stk. 2. Skatteministeren kan pålægge
kommunalbestyrelserne at opretholde og ajourføre et register indeholdende de
for vurderingen nødvendige oplysninger, herunder oplysninger om matriklen, de
vurderede ejendomme, ejerforholdene, ansættelserne, fordelingerne og
afgørelser efter § 33. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for
registrets førelse samt for adgangen til at benytte registret.
§ 39 A. Kommunerne yder vurderingsrådene bistand af
kontormæssig art. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler herfor.
§ 40. (* 13) Ved almindelige vurderinger gives der
meddelelse til ejeren om vurderingsrådets ansættelser og fordelinger, samt om
afgørelser efter § 33, stk. 1. Ved vurderinger efter § 4 og § 4 A gives de
samme oplysninger til ejeren. Såfremt begæring om vurdering er fremsat i
anledning af salg, gives der meddelelse til såvel køber som sælger.
Stk. 2. (* 14) Når en almindelig vurdering er
afsluttet, udfærdiger kommunerne en fortegnelse over de foretagne
ansættelser. Endvidere udarbejdes en fortegnelse over de vurderinger, der er
foretaget i henhold til § 4 eller § 4 A i tiden mellem sidste almindelige
vurdering og pågældende 1. januar. Har en ejendom i nævnte tidsrum været
genstand for flere vurderinger i medfør af § 4 eller § 4 A, medtages alene
den sidst foretagne vurdering.
Stk. 3. Ved almindelig vurdering giver kommunerne efter
forudgående offentlig bekendtgørelse offentligheden adgang til oplysning om
resultatet af vurderingerne inden for en periode af mindst 14 dage.
§ 41. Vurderingsmyndigheden kan genoptage en
ansættelse af en fast ejendom, når en klageberettiget fremlægger nye
oplysninger, der kan medføre en ændret ansættelse. Begæring om genoptagelse
skal indgives inden 3 år efter udløbet af det pågældende vurderingsår.
§ 42. Klager over vurderingsrådets ansættelser samt
over vurderingsrådets afgørelser og fordelinger efter § 33 indgives til
vurderingsrådet af ejerne. Er en vurdering foretaget efter begæring af en
anden end ejeren, kan klage desuden indgives af den, der har begæret
vurderingen. I de i § 8, stk. 3, 3. pkt., omhandlede tilfælde kan både køber
og sælger påklage vurderingen. En ejer kan også påklage vurderingen af andres
ejendom, når ejeren har en retlig og økonomisk interesse deri. En kommune kan
påklage vurderingen af fast ejendom, når kommunen har en særlig retlig eller
økonomisk interesse deri. Vurderingsrådet videresender klagen tillige med en
udtalelse om sagen til skyldrådet. Klagen skal være skriftlig og begrundet.
Hvis vurderingsrådet på grundlag af klagen finder anledning til at genoptage
ansættelsen og i den forbindelse opnår enighed med klageren om at fastholde
eller ændre ansættelsen, kan vurderingsrådet undlade at videresende klagen
til skyldrådet.
Stk. 2. (* 15)(* 16) Ved de almindelige vurderinger
skal klage være indgivet senest den 1. juli i vurderingsåret. Ved de i medfør
af §§ 4, 4 A, § 4 B og § 33 A foretagne vurderinger er klagefristen 4 uger
fra datoen for meddelelsen om resultatet af vurderingen.
Stk. 3. I tilfælde, hvor en klage er indgivet indtil 2
måneder efter udløbet af den i stk. 2 fastsatte frist, kan skyldrådet,
såfremt det finder, at undskyldende omstændigheder gør sig gældende, se bort
fra den skete overskridelse af klagefristen.
Stk. 4. Skatteministeren kan, hvor ganske særlige
forhold taler derfor, forlænge den i stk. 2, 1. pkt., fastsatte frist.
Ministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan i øvrigt, når særlige
forhold taler derfor, bestemme, at skyldrådet skal tage en klage under
påkendelse, uanset at klagefristen er overskredet.
§ 43. Hvis skyldrådet ændrer en ansættelse, for
hvilken der foreligger afgørelse eller fordeling i medfør af § 33, skal
skyldrådet samtidig træffe bestemmelse om, hvilken indflydelse ændringen får
på afgørelsen eller fordelingen.
Stk. 2. Forinden skyldrådet træffer en afgørelse, der
ikke fuldt ud imødekommer klagerens påstand, skal rådet udarbejde en
sagsfremstilling. Denne skal indeholde en redegørelse for de oplysninger
vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som påtænkes tillagt betydning ved
afgørelsen. Fremstillingen sendes til klageren med opfordring til at
fremkomme med bemærkninger til fremstillingen inden for en frist, der
fastsættes af skyldrådet.
§ 44. Er en ansættelse m.v. påklaget af en anden end
ejendommens ejer, må skyldrådet ikke ændre ansættelsen m.v., forinden der er
givet ejeren lejlighed til at udtale sig; i de i § 8, stk. 3, 3. punktum,
omhandlede tilfælde skal der gives hver af parterne i salget lejlighed til at
udtale sig. Er en fordeling påklaget, skal der gives de øvrige i fordelingen
interesserede lejlighed til at udtale sig, forinden ændring af fordelingen
finder sted.
Stk. 2. Ønsker klageren eller andre, der har ret til at
udtale sig angående ændring af en ansættelse m.v., adgang til personligt møde
for skyldrådet, skal der gives pågældende lejlighed til sådant møde.
§ 45. Om skyldrådets afgørelse af klagesager
vedrørende ansættelser, fordelinger eller afgørelser i medfør af § 33, stk.
1, skal der gives klageren og de øvrige interesserede skriftlig underretning.
Meddelelsens nærmere indhold fastsættes af den centrale told- og
skatteforvaltning.
§ 46. (* 17) Med hensyn til klage til
Landsskatteretten over skyldrådets afgørelser og angående Ligningsrådets
revision af ansættelserne m.v. henvises til skattestyrelsesloven. I tilfælde,
hvor en vurdering er begæret af en anden end ejeren, har såvel ejeren som
den, der har begæret vurderingen, adgang til klage til Landsskatteretten; i
de i § 8, stk. 3, 3. punktum, omhandlede tilfælde kan hver af parterne i
salget påklage ansættelsen m.v.
H. Særlige bestemmelser
§ 47. (* 18) Ligningsrådet kan bestemme, at
offentlige myndigheder og selskaber, fonde, foreninger, selvejende
institutioner m.v. efter anmodning er forpligtet til uden betaling at meddele
vurderingsmyndighederne de oplysninger, der kan tjene dem til vejledning ved
udførelse af deres hverv. Det samme gælder oplysninger til Landsskatteretten.
Vægrer nogen sig ved at meddele de begærede oplysninger, kan skatteministeren
om fornødent fremtvinge meddelelse af oplysnignerne ved pålæg af daglige
bøder.
§ 47 A. (* 19) Når et dokument om overdragelse af
fast ejendom indleveres til påtegning efter § 38 i lov om stempelafgift, skal
erhververen give oplysning om overdragelsen og vilkårene for denne i en
salgsindberetning. Dokumentet må ikke forsynes med påtegning om
ejendomsværdien, før behørig salgsindberetning er modtaget.
Stk. 2. Skatteministeren bestemmer
indberetningsskemaernes udformning og kan fastsætte bestemmelser, hvorefter
de skal afgives i indtil 3 eksemplarer.
Stk. 3. De myndigheder, der giver påtegning efter § 38
i lov om stempelafgift, sender salgsindberetningerne til den centrale told-
og skatteforvaltning og andre myndigheder efter regler, der fastsættes af
skatteministeren.
§ 48. Skatteministeren kan bemyndige de statslige
eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov.
Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne,
herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed.
§ 49. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler
for denne lovs gennemførelse.
§ 50. Denne lov træder i stedet for lov nr. 352 af 7.
august 1922 om beskatning til staten af faste ejendomme, således som denne er
ændret ved lov nr. 47 af 6. marts 1936, lov nr. 102 af 14. april 1937, § 22 i
lov nr. 108 af 31. marts 1938, lov nr. 289 af 3. juli 1942, lov nr. 88 af 7.
marts 1951 og lov nr. 61 af 12. marts 1955. Reglerne om vurderingen og
vurderingsmyndighederne er som lov nr. 179 af 23. juni 1956 om vurdering af
landets faste ejendomme, trådt i kraft den 1. september 1956.
§ 51. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Skatteministeriet, den 10. september
1996
Carsten Koch
/ Lise Bo Nielsen
Officielle noter
(* 1) Denne lovbekendtgørelse indeholder noter til ændringer af
vurderingsloven, der er vedtaget i folketingsårene 1994-95 og 1995-96.
Bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere
ændringer af vurderingsloven er kun medtages i det omfang de skønnes at have
betydning.
En række bestemmelser - markeret ved note - har først virkning fra og med
den 1. januar 1998. De frem til 31. december 1997 gældende bestemmelser
findes i lovbekendtgørelse nr. 550 af 9. juli 1991 af lov om vurdering af
landets faste ejendomme.
(* 2) Bestemmelserne i §§ 2 og 2 A er ophævet med virkning fra den 1.
januar 1998, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 378 af 18. maj 1994.
(* 3) Bestemmelsen i § 3 i den her anførte affattelse har virkning fra den
1. januar 1998, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 378 af 18. maj 1994.
(* 4) Bestemmelsen i § 4, stk. 1, i den her anførte affattelse har
virkning fra den 1. januar 1998, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 378 af 18. maj
1994.
(* 5) Bestemmelsen i § 4 A i den her anførte affattelse har virkning fra
den 1. januar 1998, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 378 af 18. maj 1994.
(* 6) Bestemmelsen i § 5 , stk. 4, i den her anførte affattelse har
virkning fra den 1. januar 1998, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 378 af 18. maj
1994.
(* 7) Bestemmelsen i § 8, stk. 1, i den her anførte affattelse har
virkning fra den 23. december 1994, jf. § 6, stk. 1, i lov nr. 1113 af 21.
december 1994.
(* 8) Bestemmelsen i § 8, stk. 3, i den her anførte affattelse har
virkning fra den 1. januar 1998, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 378 af 18. maj
1994.
(* 9) Bestemmelsen i § 15, stk. 3, i den her anførte affattelse har
virkning fra den 1. januar 1998, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 378 af 18. maj
1994.
(* 10) Bestemmelsen i § 23, stk. 1, 1.-11. pkt., stk. 2, 2.-3. pkt., stk.
3 og stk. 5-6, i den her anførte affattelse har virkning fra den 1. januar
1996, jf. § 9, stk. 3, i lov nr. 378 af 18. maj 1994. Skatteministeren kan
efter den 1. maj 1994 udnævne medlemmer af vurderingsråd, således at de kan
deltage i forberedelsen til den almindelige vurdering i 1996. Honorering for
de udpegede medlemmer af vurderingsrådet vil blive fastsat på finansloven for
1995. For vurderingsrådsmedlemmer og skyldrådsmedlemmer, der er udnævnt efter
lovens ikrafttræden løber funktionsperioden frem til den 30. april 1998. Et
medlem af et vurderingsråd, der ved lovens ikrafttræden er medlem af et
skatteankenævn kan frem til den 30. april 1998 både være medlem af et
skatteankenævn og et vurderingsråd. Uanset bestemmelserne i vurderingslovens
§ 23, stk. 2, 2. og 3. pkt., kan en vurderingsformand, der første gang er
udnævnt før 1. januar 1976, frem til den 30. april 1998 fortsat være medlem
af den kommunalbestyrelse, hvis vurderingsformanden senest er indtrådt i året
1975.
(* 11) Bestemmelsen i § 23, stk. 1, 11. pkt., i den her anførte affattelse
har virkning for udnævnelser, der sker efter den 23. december 1994, jf. § 6,
stk. 1, i lov nr. 1113 af 21. december 1994.
(* 12) Bestemmelserne i § 23, stk. 2, 1. pkt., og i § 23, stk. 4, i den
her anførte affattelse har virkning fra den 14. juni 1996, jf. § 3, stk. 1, i
lov nr. 491 af 12. juni 1996.
(* 13) Bestemmelsen i § 40, stk. 1, i den har anførte affattelse har
virkning fra den 1. januar 1998, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 378 af 18. maj
1994.
(* 14) Bestemmelsen i § 40, stk. 2, har virkning fra den 1. januar 1998,
jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 378 af 18. maj 1994.
(* 15) Bestemmelsen i § 42, stk. 2, 1. pkt., i den her anførte affattelse
har virkning fra den 1. januar 1998, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 378 af 18.
maj 1994.
(* 16) Bestemmelsen i § 42, stk. 2, 2. pkt., er ved lov nr. 1113 af 21.
december 1994 udvidet til at omfatte klager over ansættelser af
ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33 A.
(* 17) Bestemmelsen i § 46, stk. 2, er ophævet med virkning fra den 23.
december 1994, jf. § 6, stk. 1, i lov nr. 1113 af 21. december 1994.
(* 18) Bestemmelsen i § 47 i den her anførte affattelse har virkning fra
den 1. januar 1997, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 491 af 12. juni 1996.
(* 19) Bestemmelsen i § 47 A har virkning fra den 14. juni 1996, jf. § 3,
stk. 1, i lov nr. 491 af 12. juni 1996.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven, skattestyrelsesloven og andre skattelove (Forenkling og modernisering af vurderingsorganisationen og vurderingsprocessen m.v.) Retsinformation · 15. maj 2002
- 1995 LSF 256 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF VURDERINGSLOVEN OG SKATTESTYRELSESLOVEN (JUSTERING VEDRØRENDE VURDERINGSORGANISATION, OPHÆVELSE AF ANONYMITET I LANDSSKATTERETSKENDELSER OG GENOPTAGELSESREGLER M.V.) Retsinformation · 12. juni 1996
- VURDERINGSVEJLEDNING 2003 A ALMINDELIG DEL Retsinformation · 5. februar 2008
- Forslag til Lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og tinglysningsafgiftsloven (Vurderingerne i 2013-2015 og tinglysningsafgift af handelsprisen) Retsinformation · 21. november 2013
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1710 af 21. september 2021 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Specialudvalget vedrørende Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger UDKAST TIL AFGØRELSE nr. 1/2021 VEDTAGET AF SPECIALUDVALGET, SOM ER NEDSAT VED ARTIKEL 8, STK. 1, LITRA P), I HANDELS- OG SAMARBEJDSAFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB PÅ DEN ENE SIDE OG DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND PÅ DEN ANDEN SIDE, den … om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger EU-lovgivning · 21. september 2021
- VURDERINGSVEJLEDNING 2006 A ALMINDELIG DEL Retsinformation · 5. februar 2008