Spring til indhold

Retsinformation

Ejendomsvurdering - grundværdi - retlig udnyttelsesmulighed.(* 1)

KEN nr 18151 af 26/06/1991Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ejendomsvurdering - grundværdi - retlig

udnyttelsesmulighed.(* 1)

Ejendommen omfattede et grundareal på 15.982 (m2) beliggende i et område,

der i henhold til kommuneplanforslag af 1985 var udlagt til offentlige

tekniske formål med en max. bebyggelsesprocent på 150.

Kommunen, der ejede arealet, klagede over den af skyldrådet ved 18. alm.

vurdering pr. 1.1.1986 foretagne ansættelse af grundværdien med påstand om

nedsættelse.

Skyldrådet havde ansat grundværdien til 9.589.200 kr. svarende til 15.982

(m2) a 600 kr.

Til støtte for påstanden var bl.a. anført, at ansættelsen var steget

209,3% fra 17. alm. vurdering til 18. alm. vurdering, og at denne stigning,

der var ca. 5 gange så stor som den gennemsnitlige stigning i grundværdierne

for statslige og kommunale ejendomme, var alt for høj.

I forbindelse med sagens behandling for Landsskatteretten havde Told- og

Skattestyrelsen afgivet udtalelse i sagen, og under henvisning til grundens

retlige udnyttelsesmulighed samt den gennemsnitlige ansættelse af

industrigrunde indstillet grundværdien stadfæstet.

Det var oplyst, at de tidligere industriområder i forbindelse med forslag

til kommuneplan for København blev opdelt i områderne S, E og J til

henholdsvis områder til serviceerhverv, områder for blandet erhverv herunder

lettere industri, værksteds-, lager-, engros- og transportvirksomhed med

dertil hørende administration og lign. samt til serviceerhverv, såsom

administration, liberale erhverv, undervisning og lign. og områder for

industri.

Det var endvidere oplyst, at klageejendommen i henhold til forslaget var

udlagt til offentlige tekniske anlæg, og at der efter de på

vurderingstidpsunktet gældende § 15-rammer ikke var udarbejdet planlægning

herfor.

Landsskatteretten bemærkede, at grundværdien i henhold til bestemmelserne

Læs alt

i vurderingslovens § 6, jf. § 13, stk. 1, udgør grundens handelsværdi i

ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i

økonomisk henseende god anvendelse.

Endvidere bemærkedes, at vurderingen i overensstemmelse med principperne i

vurderingslovens § 1 ikke er foretaget med udgangspunkt i en tidligere

vurdering, men efter en fornyet undersøgelse og selvstændig bedømmelse til

opfyldelse af vurderingslovens forskrift om ansættelse af grundens værdi i

handel og vandel på vurderingstidspunktet.

Efter de foreliggende oplysninger om ejendommens antagelige

udnyttelsesmulighed til offentlige tekniske anlæg på vurderingstidspunktet,

hvilken betegnelse måtte anses for at omfatte såvel område E som J,

sammenholdt med den for disse områder af vurderingsmyndighederne ansatte

værdi pr. (m2) grundareal, fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at

tilsidesætte det af vurderingsmyndighederne udøvede skøn over grundens

handelsværdi på vurderingstidspunktet, og grundværdien blev herefter

stadfæstet.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter