Spring til indhold

Retsinformation

Rateforsikring - ophævelse - indkomstskattepligt. (* 1)

KEN nr 18149 af 06/06/1991Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Rateforsikring - ophævelse -

indkomstskattepligt. (* 1)

Boet efter A klagede over, at A's personlige indkomst for indkomståret

1987 i forbindelse med ophævelse af rateforsikring var forhøjet med 221.000

kr. i medfør af pensionsbeskatningslovens § 29, jf. § 48.

Det fremgik af sagens oplysninger, at afdøde A den 1. december 1978 havde

oprettet en rateforsikring i pensionsøjemed i Forsikringsselskabet B. I 1985

fik A en blodprop. Dette medførte, at han opnåede præmiefritagelse for

rateforsikringen.

I 1986 indtrådte der en forværrelse i A's helbred, idet han på ny fik en

blodprop. Ved et møde på sygehuset, hvor familien og overlægen var til stede,

oplyste overlægen, at han ville indstille A til invalidepension, hvilket

skete i december 1986.

Herefter rettede A og hans revisor telefonisk henvendelse til

viceskatteinspektøren i den kommunale skatteforvaltning, og denne meddelte på

forespørgsel klageren, at rateforsikringen ved opnåelse af invalidepension

kunne ophæves med den virkning, at der alene skulle svares afgift med 40%. I

januar 1987 blev rateforsikringen i pensionsøjemed ophævet, medens A stadig

var i live. A var på dette tidspunkt 57 år. Rateforsikringen blev ophævet

under den klare forudsætning, at der udelukkende skulle svares afgift af

pensionen, når ophævelsen var velbegrundet og skyldtes berettigelse til

førtidspension i lighed med reglerne om kapitalpension i

pensionsbeskatningslovens § 25, nr. 2.

Kommunens socialforvaltning godkendte ansøgningen om førtidspension den 1.

juli 1987, og pensionen fik virkning fra og med den 1. maj 1986, dvs. før

ophævelsen af rateforsikringen.

I december 1988 afgik A ved døden.

Skatterådet henviste ved ansættelsen til, at der ved tilbagekøb eller

ophævelse af en rateforsikring i pensionsøjemed skal betales afgift og

indkomstskat, jf. pensionsbeskatningslovens § 29, jf. § 48. Afgiften på 40%,

Læs alt

der allerede var betalt, fragik herefter i den afgiftspligtiges slutskat, jf.

pensionsbeskatningslovens § 48, stk. 3.

Skatterådet fandt endvidere, at der efter praksis ikke var hjemmel til at

anvende bestemmelsen om kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed i

pensionsbeskatningslovens § 25, nr. 2, analogt på rateforsikringer.

For så vidt angik skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte regler

for fritagelse af indkomstskat ved tilbagekøb i særlige tilfælde, jf.

pensionsbeskatningslovens § 48, stk. 1, gjaldt denne bemyndigelse kun de

forsikringer, der var omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 2, 5 eller 7.

Da rateforsikringer var omfattet af lovens § 8, kunne A efter skatterådets

opfattelse ikke fritages for indkomstskat af det udbetalte beløb.

For så vidt angik den telefoniske forespørgsel til viceskatteinspektøren

meddelte de stedlige skattemyndigheder, at det ikke med sikkerhed kunne

klarlægges, hvad der dengang havde været forespurgt om, og hvorledes

myndighederne havde svaret.

De stedlige skattemyndigheder henviste imidlertid til, at

forsikringsselskabet inden ophævelsen af forsikringen havde oplyst A om de

skattemæssige konsekvenser ved ophævelse i utide af rateforsikringer i

pensionsøjemed, samt til, at forsikringsselskabet havde gentaget dette i

brevet ved fremsendelse af udbetalingen i januar 1987.

A's revisor nedlagde over for Landsskatteretten påstand om fritagelse for

indkomstskat ved A's ophævelse i utide af rateforsikring i pensionsøjemed.

Revisoren anførte herved bl.a., at klageren, efter samtalen med

viceskatteinspektøren, måtte anses at have fået en berettiget forventning om

fritagelse for indkomstskat, idet viceskatteinspektøren positivt havde

tilkendegivet fritagelse for indkomstskat ved ophævelse i utide af

rateforsikringen samt ligeledes havde påpeget unødvendigheden i at få

tilkendegivelsen skriftligt.

Efter det oplyste fandt Landsskatteretten, at det var med rette, at A var

anset for afgifts- og indkomstskattepligtig ved ophævelse i utide af den

omhandlede rateforsikring i pensionsøjemed, jf. pensionsbeskatningslovens §

29, jf. § 48. Landsskatteretten fandt endvidere ikke, at den af de stedlige

skattemyndigheder givne besvarelse af klagerens forespørgsel om hans

skattemæssige status i relation til pensionsbeskatningslovens regler om

ophævelse af rateforsikringen kunne sidestilles med en egentlig

ligningsmæssig stillingtagen til dette spørgsmål. Retten fandt derfor ikke,

at der var tale om en besvarelse af en sådan karakter, at den faldt inden for

området for det skatteretlige forventningsprincip. Besvarelsen kunne herefter

ikke medføre en anden og fordelagtigere skattemæssig stilling, end hvad der

var foreskrevet i den gældende lovgivning på området.

Da skatteansættelsen og skatteberegningen var foretaget i overensstemmelse

hermed, blev den trufne afgørelse følgelig stadfæstet.

LV 1990, I 2.6.2.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter