Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

Ikke gældende LBK nr 776 af 22/08/1996LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet3. september 1996

Gældende udgave: LBK nr 1243 af 26/11/2024

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 732 afgørelser

Retsinformation 323, Landsskatteretten 310, Det finansielle ankenævn 84, Domsdatabasen 9, Klagenævn (Nævnenes Hus) 4, Arbejdsretten m.fl. 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om beskatningen af

pensionsordninger m.v.

Herved bekendtgøres lov om beskatningen af

pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 683 af 9. august 1995, med

de ændringer og tilføjelser, der følger af lov nr. 1078 af 20. december 1995,

lov nr. 1106 af 20. december 1995, lov nr. 293 af 24. april 1996 og lov nr.

306 af 24. april 1996.

Afsnit I

Pensionsordninger m.v., hvor bidrag eller

præmier er skattefri

§ 1. For pensionsordninger m.v., hvis indhold

opfylder betingelserne i kapitel 1, gælder reglerne i kapitel 2-5.

Stk. 2. Skatteministeren eller den, han bemyndiger

dertil, kan fastsætte bestemmelser, hvorefter forsikringsselskaber,

pensionskasser og andre pensionsinstitutioner samt banker og sparekasser skal

betegne policer, kontrakter, vedtægter, medlemsbeviser, kvitteringer og

lignende således, at det umiddelbart fremgår hvilken beskatningsform den

pågældende ordning er undergivet.

Kapitel 1

Ordningernes indhold

Pensionsordninger med løbende udbetalinger

§ 2. En pensionsordning med løbende udbetalinger skal

gå ud på at sikre pension i form af løbende ydelser, der bortfalder ved den

pensionsberettigedes død, og som udbetales:

1. af det offentlige som følge af tidligere ansættelse

i statens, folkeskolens, folkekirkens eller kommunernes tjeneste,

2. i henhold til pensionsordninger, der modtager

statsstøtte,

3. fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog § 29

B,

Læs alt

4. fra en pensionskasse, der opfylder betingelserne i

§ 3, eller i henhold til en forsikring, der opfylder betingelserne i § 4, dog

kun hvis ydelserne fra pensionskassen eller forsikringsselskabet har karakter

af:

a) alderspension, hvis udbetalinger sker over mindst 10 år og tidligst

begynder ved det fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af

Ligningsrådet,

b) invalidepension,

c) pension til efterlevende ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle,

d) pension til efterlevende børn, herunder stedbørn, dog længst til

børnenes fyldte 24. år eller til den følgende policedag (årsdag for policens

oprettelse).

§ 3. Pensionskasser som nævnt i § 2, nr. 4, skal være

omfattet af loven om tilsyn med firmapensionskasser eller af loven om

forsikringsvirksomhed.

Stk. 2. For pensionskasser, der er indrettet med

henblik på indkøb af livrente eller lignende for de bidrag, der er opsparet

for det enkelte medlem, er det yderligere en betingelse, at indkøb af

livrente eller lignende ikke kan undlades uden forsikringsrådets samtykke.

§ 4. Forsikringer, som nævnt i § 2, nr. 4, skal være

oprettet i livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller

udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og

som har Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her

i landet.

Stk. 2. Forsikringstageren skal være forsikret og ejer

af forsikringen. Såfremt forsikringen er tegnet efter aftale mellem en

arbejdstager og dennes arbejdsgiver og præmier eller kapitalindskud

indbetales af arbejdsgiveren, skal arbejdstageren være forsikret og ejer af

forsikringen, jf. dog § 17. Forsikringen kan dog også tegnes som en

overlevelsesrente med ejerens ægtefælle eller tidligere ægtefælle som

forsikret.

§ 5. Forsikringer, hvis ydelser i alle tilfælde

udbetales i en vis periode uanset den forsikredes død (garanterede ydelser),

men som i øvrigt opfylder betingelserne i § 2, nr. 4, jf. § 4, behandles

efter reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger, såfremt

præmien for garantien ikke overstiger 10 pct. af præmien for den samlede

forsikring.

Stk. 2. Det er dog en betingelse, at der ikke i policen

er indsat andre begunstigede end enten forsikredes »nærmeste

pårørende« i forsikringsaftalelovens forstand, jf. denne lovs § 105,

stk. 5, eller forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller

livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.

§ 5 A. Forsikringer og pensionsordninger oprettet i

pensionskasser, i hvis ydelser der indgår en alderspension, der er sammensat

af en del, der har en varighed på mindst 10 år, og en del, der har en

varighed på under 10 år, men som i øvrigt opfylder betingelserne i § 2, nr.

4, jf. §§ 3 eller 4, behandles efter reglerne for pensionsordninger med

løbende udbetalinger, såfremt udbetalingerne fra den første ophørende del af

alderspensionen udelukkende udgør kompensation for manglende adkomst til

folkepension og ATP fra pensioneringstidspunktet og indtil det fyldte 67. år.

§ 5 B. Forsikringer og pensionsordninger oprettet i

pensionskasser, i hvis ydelser der indgår en alderspension, der har en

varighed på under 10 år, men som i øvrigt opfylder betingelserne i § 2, nr.

4, jf. §§ 3 eller 4, behandles efter reglerne for pensionsordninger med

løbende udbetalinger, såfremt alle indbetalinger er foretaget af en tidligere

arbejdsgiver og udbetalingerne fra alderspensionen udelukkende udgør

kompensation for vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold i

perioden fra fratrædelse frem til det tidligere med arbejdsgiveren aftalte

fratrædelsestidspunkt.

§ 6. Skatteministeren kan bestemme, at reglerne for

pensionsordninger med løbende udbetalinger anvendes på pensionskasser,

pensionsfonds eller lignende, der virker her i landet og har til formål at

udbetale pension som nævnt i § 2, men som ikke opfylder betingelserne i § 3,

og på tontineordninger, der går ud på at sikre deltagerne

alderdomsforsørgelse, og som er oprettet i banker, sparekasser eller andre

institutioner, der virker her i landet.

§ 7. En pensionsordning, der er oprettet før denne

lovs ikrafttræden enten ved medlemskab af en pensionskasse, der er omfattet

af loven om tilsyn med pensionskasser, eller ved tegning af livrente-,

overlevelsesrente- eller invalideforsikring i et forsikringsselskab, der har

hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem

et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive

forsikringsvirksomhed her i landet, behandles, uanset om de øvrige

betingelser i § 2, nr. 4, jf. § 3 og § 4, er opfyldt, efter reglerne for

pensionsordninger med løbende udbetalinger, hvis ordningen ved lovens

ikrafttræden er omfattet af § 1, stk. 1, litra c, i lov om beskatningen af

renteforsikringer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 1. juli 1970. Det

samme gælder en tontineordning, der er godkendt efter § 1, stk. 3, i nævnte

lov.

Stk. 2. Hvis der i en forsikring, som omfattes af stk.

1, sker en forøgelse af forsikringsydelserne, der er betinget af en forøgelse

af de fremtidige præmiers kapitalværdi eller hidrører fra kapitalindskud,

skal denne del af forsikringen opfylde betingelserne i § 2, nr. 4, jf. § 4,

for at kunne behandles som en pensionsordning med løbende udbetalinger. Dette

gælder dog ikke, når forøgelsen skyldes, at bonus er anvendt til opskrivning

af forsikringen, og dette er fastsat i forsikringsaftalen før lovens

ikrafttræden.

Rateforsikringer i pensionsøjemed

§ 8. En rateforsikring i pensionsøjemed skal

indeholde bestemmelser om, at forsikringssummen udbetales i lige store rater

over mindst 10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens forsikrede

lever, tilfalder ham. Endvidere skal følgende betingelser være opfyldt:

1. Policen skal være oprettet i et livs- eller

pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller udøver

livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har

Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i

landet. Efter forsikredes fyldte 55. år kan en police kun oprettes som tillæg

til en før denne alder oprettet police og kun med en forsikringssum, der ved

samme udbetalingstidspunkter som efter den tidligere police ikke vil

overstige halvdelen af den tidligere aftalte forsikringssum.

2. Forsikringstageren skal være forsikret og ejer af

forsikringen. Hvis forsikringen er tegnet efter aftale mellem en arbejdstager

og dennes arbejdsgiver og præmier eller kapitalindskud indbetales af

arbejdsgiveren, skal arbejdstageren være forsikret og ejer af forsikringen,

jf. dog § 17.

3. Der kan ikke aftales senere forfaldstidspunkt for

sidste rate end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år.

Rateudbetalingen kan tidligst påbegyndes ved forsikredes fyldte 60. år,

medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet. Det kan dog

tillige aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af forsikredes

invaliditet eller død før det fyldte 60. år. Forsikringen kan også tegnes som

en ren risikoforsikring, der kun kommer til udbetaling i tilfælde af

forsikredes invaliditet eller død før det aftalte udløbstidspunkt, men må i

så fald ikke give ret til udbetaling, hvis forsikrede bliver invalid eller

dør senere end første policedag efter det fyldte 70. år.

4. Om indsættelse af begunstigede gælder § 5, stk. 2.

§ 9. En annuitetsforsikring eller arverente, der er

oprettet før denne lovs ikrafttræden i et livs- eller

pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller udøver

livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har

Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i

landet, behandles, uanset om de øvrige betingelser i § 8 er opfyldt, efter

reglerne for rateforsikring i pensionsøjemed, hvis forsikringen ved lovens

ikrafttræden er omfattet af § 1, stk. 1, litra c, i lov om beskatningen af

renteforsikringer m.v.

Stk. 2. Hvis der i en forsikring, som omfattes af stk.

1, sker en forøgelse af forsikringsydelserne, der er betinget af en forøgelse

af de fremtidige præmiers kapitalværdi eller hidrører fra kapitalindskud,

skal denne del af forsikringen opfylde betingelserne i § 8 for at kunne

behandles som en rateforsikring i pensionsøjemed. Dette gælder dog ikke, når

forøgelsen skyldes, at bonus er anvendt til opskrivning af forsikringen, og

dette er fastsat i forsikringsaftalen før lovens ikrafttræden.

Kapitalforsikringer i pensionsøjemed

§ 10. En kapitalforsikring i pensionsøjemed skal

opfylde følgende betingelser:

1. Policen skal være oprettet i et livs- eller

pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller udøver

livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har

Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i

landet. Efter forsikredes fyldte 60. år kan en police kun oprettes som tillæg

til en før denne alder oprettet police.

2. Policen skal være oprettet med forsikringstageren

som forsikret og ejer af forsikringen. Er policen oprettet efter aftale

mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver med sidstnævnte som

forsikringstager, skal arbejdstageren være forsikret og ejer af forsikringen,

jf. dog § 17. Det kan aftales, at forsikringssummen kun kommer til

udbetaling, såfremt den forsikrede lever på det aftalte udbetalingstidspunkt.

Forsikringen kan også tegnes som en ren dødsfaldsforsikring, men må i så fald

ikke give ret til udbetaling, hvis den forsikrede dør senere end første

policedag efter det fyldte 70. år.

3. Er forsikringen ikke tegnet som en ren

dødsfaldsforsikring, skal policen indeholde bestemmelse om udbetaling til den

forsikrede selv tidligst ved det fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse

er godkendt af Ligningsrådet, og senest ved første policedag efter det fyldte

70. år. Der kan dog tillige aftales udbetaling til den forsikrede i tilfælde

af tidligere indtruffen invaliditet.

4. Om indsættelse af begunstigede gælder § 5, stk. 2.

Stk. 2. Forsikringen kan kombineres med invalidesum,

der udbetales til forsikrede i tilfælde af invaliditet, som medfører en varig

nedsættelse af erhvervsevnen med mindst 2/3.

§ 11. En kapitalforsikring, der er oprettet før denne

lovs ikrafttræden i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har

hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet

gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive

livsforsikringsvirksomhed her i landet, behandles, uanset om de øvrige

betingelser i § 10 er opfyldt, efter reglerne for kapitalforsikring i

pensionsøjemed, hvis forsikringen ved lovens ikrafttræden er led i en

pensionsordning, der omfattes af § 3 i lov om beskatningen af

renteforsikringer m.v.

Stk. 2. Hvis der i en forsikring, som omfattes af stk.

1, sker en forøgelse af forsikringsydelserne, der er betinget af en forøgelse

af de fremtidige præmiers kapitalværdi eller hidrører fra kapitalindskud,

skal denne del af forsikringen opfylde betingelserne i § 10 for at kunne

behandles som en kapitalforsikring i pensionsøjemed. Dette gælder dog ikke,

når forøgelsen skyldes, at bonus er anvendt til opskrivning af forsikringen

og dette er fastsat i forsikringsaftalen før lovens ikrafttræden.

Rateopsparing i pensionsøjemed

§ 11 A. En rateopsparing i pensionsøjemed skal

indeholde bestemmelse om, at det opsparede pensionsbeløb udbetales i rater

over mindst 10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens

kontohaveren lever, skal udbetales til denne. Endvidere skal følgende

betingelser være opfyldt:

1. Opsparingen skal være påbegyndt før kontohaverens

fyldte 55. år i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse

til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et udenlandsk

kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske

Fællesskaber udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om

banker og sparekasser m.v., § 6 a, stk. 1-4, eller med skatteministerens

godkendelse i en anden institution her i landet. Vilkårene for ordningen,

herunder indbetalingsperioden og størrelsen af det årlige indskud, skal

fastsættes i en aftale mellem pengeinstituttet og kontohaveren samt dennes

arbejdsgiver, såfremt arbejdsgiveren bidrager til ordningen. Adgangen til at

foretage indskud til en rateopsparing i pensionsøjemed ophører med udgangen

af det kalenderår, der ligger forud for det år, hvori første rateudbetaling

vil finde sted.

2. Efter det fyldte 55. år kan en rateopsparing i

pensionsøjemed kun oprettes som tillæg til en før denne alder oprettet

ordning. Indbetalingerne til tillægget kan i alt højst udgøre et beløb

svarende til halvdelen af ordningens værdi ved det fyldte 55. år samt et

beløb svarende til halvdelen af de på dette tidspunkt aftalte fremtidige

indbetalinger.

3. De opsparede midler skal indsættes på indlånskonto

i det pågældende pengeinstitut m.v. Med hensyn til midlernes anbringelse

finder reglerne i § 12, stk. 1, nr. 1, 3. og 4. pkt., tilsvarende anvendelse.

4. Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at

opsparingen med påløbne renter m.v. tilhører kontohaveren, jf. dog § 17.

Endvidere skal der være truffet bestemmelse om udbetaling i tilfælde af

kontohaverens død.

5. Der kan ikke aftales senere udbetaling for sidste

rate end det kalenderår, hvori kontohaveren fylder 80 år. Rateudbetalingen

kan tidligst påbegyndes ved kontohaverens fyldte 60. år, medmindre lavere

aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet. Det kan dog tillige aftales, at

udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af kontohaverens død før det fyldte 60.

år eller invaliditet, som efter reglerne i lov om social pension berettiger

kontohaveren til at oppebære højeste eller mellemste førtidspension.

6. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling

efter kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste

pårørende«, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse civilretlige forhold m.v.

ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller kontohaverens ægtefælle,

herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses

livsarvinger.(* 3)

Stk. 2. Før rateudbetalingen påbegyndes, vælger

kontohaveren udbetalingsforløbet efter reglerne i dette stykke. Renter m.v.,

der tilskrives i det sidste udbetalingsår, skal senest udbetales sammen med

sidste rate. Kontohaveren skal vælge et af følgende udbetalingsforløb:

1. et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling,

der udgør et beløb svarende til ordningens værdi ved kalenderårets begyndelse

delt med det antal år, hvori der endnu ikke er foretaget udbetaling, eller

2. et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling,

der udgør et beløb, som ved uændret rente i hele udbetalingsperioden vil give

lige store årlige rater.

Stk. 3. Det beløb, der er nævnt i stk. 2, nr. 2,

opgøres ved hvert kalenderårs begyndelse og beregnes som en annuitet på

grundlag af ordningens værdi på dette tidspunkt og en nærmere fastsat

amortisationsrente. Ved beregningen af amortisationsrenten anvendes en

rentesats beregnet på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to

decimaler af en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv

obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for 15. december i året før

udbetalingsåret. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for

fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns

Fondsbørs, bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt

indeksregulerede obligationer. Amortisationsrenten findes ved fra denne

rentesats at fradrage rentesatsen ganget med den realrenteafgiftssats, der

fastsættes efter § 10 i realrenteafgiftsloven for udbetalingsåret.

Stk. 4. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om

opgørelsen af ordningens værdi og kan fastsætte regler om administrationen af

ordningen.

Opsparing i pensionsøjemed

§ 12. En opsparing i pensionsøjemed skal opfylde

følgende betingelser:

1. Opsparingen skal være påbegyndt før kontohaverens

fyldte 60. år i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse

til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et udenlandsk

kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske

Fællesskaber udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om

banker og sparekasser m.v., § 6 a, stk. 1-4, eller med skatteministerens

godkendelse i en anden institution her i landet. De opsparede midler skal

indsættes på indlånskonto i det pågældende pengeinstitut m.v. Midlerne skal

anbringes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 a i lov om banker og

sparekasser m.v. Skatteministeren fastsætter bestemmelser om anbringelse af

opsparede midler, der forvaltes af institutioner godkendt efter 1. pkt.

2. Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at

kapitalen med påløbne renter m.v. skal udbetales til kontohaveren, jf. dog §

17. Endvidere skal der være truffet bestemmelse om udbetaling i tilfælde af

kontohaverens død.

3. Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at

udbetaling til kontohaveren sker tidligst ved det fyldte 60. år, medmindre

lavere aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet, og senest ved det fyldte

70. år. Der kan dog tillige bestemmes udbetaling til kontohaveren i tilfælde

af invaliditet, som efter reglerne i lov om social pension berettiger denne

til at oppebære højeste eller mellemste førtidspension.

4. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling

efter kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste

pårørende«, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse civilretlige forhold m.v.

ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller kontohaverens ægtefælle,

herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses

livsarvinger.(* 3)

Stk. 2. Til kontoen kan knyttes en

invalidesumsforsikring som nævnt i § 10, stk. 2.

§ 13. En indlånskonto, der er oprettet før denne lovs

ikrafttræden i en bank eller sparekasse, der har tilladelse til at drive

pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut,

der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber

udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om banker og

sparekasser m.v., § 6 a, stk. 1-4, behandles, uanset om de øvrige betingelser

i § 12 er opfyldt, efter reglerne for opsparing i pensionsøjemed, hvis

kontoen ved lovens ikrafttræden er led i en kapitalpensionsordning, der

omfattes af § 3 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. Det samme

gælder en kapitalpensionsordning med anbringelse i investeringsforening eller

i værdipapirer, hvis ordningen er oprettet i en bank eller sparekasse, der

har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et

udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for De

Europæiske Fællesskaber udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf.

lov om banker og sparekasser m.v., § 6 a, stk. 1-4, og ordningen ved lovens

ikrafttræden er omfattet af § 3 i lov om beskatningen af renteforsikringer

m.v.

Stk. 2. Hvis der til en ordning, som omfattes af stk.

1, i et indkomstår foretages indbetalinger, der overstiger det største beløb,

der har været indbetalt som løbende bidrag i noget af de seneste 3 indkomstår

forud for lovens ikrafttræden, skal opsparingen for det overskydende beløbs

vedkommende opfylde betingelserne i § 12 for at kunne behandles efter

reglerne for opsparing i pensionsøjemed.

§ 14. (Ophævet)

§ 14 A. Ved udbetaling efter lov om Lønmodtagernes

Dyrtidsfond svares en afgift på 40 pct. af den del af udbetalingerne, der

hidrører fra overskud, som tilskrives den enkelte lønmodtagers konto i

fonden, første gang for perioden efter 31. december 1979. Af den øvrige del

af udbetalingen svares afgift med 25 pct. §§ 22, 1. pkt., 32, stk. 1, 36-40

og 45-46 finder tilsvarende anvendelse på midler, der omfattes af den nævnte

lov. Skatteministeren kan dog fastsætte bestemmelser, der fraviger reglerne

om afgiftspligtens indtræden m.v. i det omfang, disse regler ikke kan forenes

med de særlige vilkår, der gælder for dyrtidsfonden.

Indeksordninger

§ 15. En indeksordning skal være oprettet som en

forsikring eller en opsparingskonto med tilknyttet indekskontrakt i henhold

til lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing.

Fælles bestemmelser

§ 16. Til kapitalforsikring i pensionsøjemed og til

opsparing i pensionsøjemed kan for et indkomstår i alt anvendes højst 25.000

kr. for hver person. Beløbet på 25.000 kr. reguleres efter reguleringstallet

i § 20 i lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.

(personskatteloven).

Stk. 2. Ved opgørelsen af de årlige beløb, der kan

anvendes efter stk. 1, bortses fra tilskrivning af bonus og renter m.v. samt

arbejdsmarkedsbidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 11, stk. 5. Hvor

midlerne i en opsparing i pensionsøjemed ikke er indsat på indlånskonto i

pengeinstitut m.v., gælder det samme med hensyn til fortjenester og tab ved

indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, udlodning

af likvidationsprovenu eller lignende.

Stk. 3. Forsikringsselskaber, pensionskasser,

pengeinstitutter m.v. underretter hvert år arbejdstageren om

bortseelsesberettigede beløb efter § 19, der indgår ved opgørelsen af beløb

efter stk. 1 og 2. Underretning gives senest den 15. december i det år,

underretningen vedrører. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

oplysningspligtens gennemførelse.

§ 17. Er der indgået en aftale mellem en arbejdstager

og dennes arbejdsgiver om en pensionsordning som nævnt i § 2, nr. 4, og §§

5-13, har det ingen betydning for den skattemæssige behandling af

pensionsordningen, at arbejdsgiveren har taget forbehold om:

1. at bonus fra forsikring helt eller delvis skal

tilfalde arbejdsgiveren selv,

2. at værdien af forsikringen eller det indstående

beløb på kontoen m.v. helt eller delvis skal tilfalde arbejdsgiveren selv i

tilfælde af, at arbejdsforholdet af andre grunde end arbejdstagerens død

eller erhvervsudygtighed ophører før det fyldte 30. år og før udløbet af en

periode på indtil 5 år efter forsikringens eller kontoens oprettelse,

3. at pensionsbidrag, der er forudbetalt for hele

indkomståret eller for en del af dette, helt eller delvis skal tilfalde

arbejdsgiveren i tilfælde af, at arbejdsforholdet ophører på et tidspunkt,

hvor arbejdstageren ikke har optjent det forudbetalte bidrag. Forbeholdet kan

dog højst omfatte den del af pensionsbidraget, der vedrører tiden efter

ansættelsesforholdets ophør.

Stk. 2. For et forbehold, som før lovens ikrafttræden

er optaget i en pensionsaftale, og som har været foreneligt med § 2 i lov om

beskatningen af renteforsikringer m.v., gælder stk. 1 kun i det omfang,

forbeholdet vedrører forhøjelser som nævnt i § 7, stk. 2, § 9, stk. 2, § 11,

stk. 2, og § 13, stk. 2.

Kapitel 2

Den skattepligtige indkomst og formue

§ 18. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

for ejeren af ordningen, jf. reglerne i afsnit III, kan med de i stk. 2-7

nævnte begrænsninger fradrages de i indkomståret forfaldne bidrag eller

præmier til pensionsordninger omfattet af kapitel 1. Indbetalinger til de i

§§ 11 A, 12 og 13 nævnte ordninger fradrages i det indkomstår, hvori

indbetalingerne har fundet sted. 1. og 2. pkt. gælder dog ikke, hvis

bidragene m.v. er indbetalt af arbejdsgiveren. Fradragsretten gælder heller

ikke indbetalinger fra hjælpe- og understøttelsesfonde som nævnt i § 52 eller

i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. § 21, til en pensionsordning

med løbende udbetalinger for den begunstigede. Fradrag for indbetalinger til

indeksordninger kan højst omfatte 6 kontrakter for hver person.

Stk. 2. Bidrag m.v. til kapitalforsikring i

pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed kan i alt højst fratrækkes

med det i § 16 nævnte beløb. Er der af ejerens arbejdsgiver foretaget

indbetalinger til ordninger som nævnt i 1. pkt. for ejeren, jf. § 19,

nedsættes det efter 1. pkt. fradragsberettigede beløb med disse indbetalinger

bortset fra arbejdsmarkedsbidrag. Fradraget for bidrag m.v. til de omhandlede

ordninger kan dog ikke overstige det beløb, som ejerens personlige indkomst i

det pågældende indkomstår udgør uden fradrag for bidragene. Den overskydende

del af bidragene kan hverken overføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for

ægtefællen eller fremføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for et senere

indkomstår.

Stk. 3. Fradragsretten for kapitalindskud til en

pensionsordning med løbende udbetalinger eller til en rateforsikring eller

rateopsparing i pensionsøjemed skal fordeles over en periode på 10 år,

således at indskuddet fradrages med 1/10 i indskudsåret og hvert af de

følgende 9 år.

Stk. 4. Hvis præmie- eller bidragsperioden for en

pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller

rateopsparing i pensionsøjemed er mindre end 10 år, fordeles fradragsretten

for det præmie- eller bidragsbeløb, der i alt skal betales, med lige store

beløb over en periode på 10 år. 10 års perioden begynder i det år, hvor den

første præmie (bidrag) forfalder til betaling, eller hvor indbetaling til en

rateopsparing i pensionsøjemed er påbegyndt. Såfremt præmien eller bidraget

til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller

rateopsparing i pensionsøjemed forhøjes på et tidspunkt, hvor den resterende

indbetalingsperiode er under 10 år, fordeles fradraget for forhøjelsen på

tilsvarende måde over en periode på 10 år.

Stk. 5. Såfremt det samlede årlige fradrag, beregnet

efter reglerne i stk. 3-4, udgør et mindre beløb end 25.000 kr., kan

skatteyderen dog vælge at foretage et årligt fradrag på indtil 25.000 kr.,

indtil samtlige præmier (bidrag) og indskud er bragt til fradrag. Beløbet på

25.000 kr. reguleres efter reguleringstallet i § 20 i lov om indkomstskat og

formueskat for personer m.v. (personskatteloven). Der kan dog i et indkomstår

højst fradrages et beløb svarende til forfaldne præmier (bidrag) og indskud

og foretagne indbetalinger til rateopsparing i pensionsøjemed, som ikke

tidligere er fratrukket. Skatteministeren kan give nærmere regler om

beregningen af det årlige fradrag og om oplysningspligt for

forsikringsselskaber m.v. til brug ved gennemførelse af reglerne i stk. 3-7.

Stk. 6. Beløb, hvormed præmier eller bidrag som nævnt i

stk. 4 forhøjes i henhold til en aftale om løbende pristalsregulering af

præmier eller bidrag, kan uanset reglerne i stk. 4-5 fradrages i det år, hvor

beløbet forfalder til betaling, for rateopsparing i pensionsøjemed i det

indkomstår, hvori indbetalingen finder sted.

Stk. 7. Dør den pågældende, før afskrivning af

kapitalindskud eller præmier (bidrag) efter stk. 3-5 er afsluttet, kan den

efterlevende ægtefælle, hvis denne ved dødsfaldet var samlevende med afdøde,

fortsætte afskrivningen. Fradragsretten for et resterende beløb bortfalder,

når der er indtrådt afgiftspligt for hele den pågældende ordning efter

reglerne i §§ 29-31.

§ 18 A. Er der ved indkomstopgørelsen foretaget

fradrag for præmier eller bidrag til en pensionsordning med løbende

udbetalinger eller til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed

efter reglerne i § 18, stk. 1 eller 4-5, og indbetalingerne nedsættes eller

ophører på et tidspunkt, hvor de foretagne fradrag overstiger de beløb, der

kunne være fradraget på grundlag af de faktiske indbetalinger, omregnes

fradragsretten i forhold til de faktisk betalte præmier eller bidrag. De

herefter for meget fratrukne beløb med et procenttillæg på 6 pct. for hvert

år fra udløbet af de indkomstår, hvori præmierne eller bidragene er fradraget

(fradragsårene), og indtil udløbet af det indkomstår, hvori præmie- eller

bidragsbetalingen nedsattes eller ophørte, medregnes i den skattepligtige

indkomst for de førstnævnte indkomstår. Omregning skal dog ikke ske i

tilfælde, hvor indbetalingerne nedsættes eller ophører på grund af ejerens

død eller invaliditet og dette efter policevilkårene eller aftalen med

pengeinstituttet berettiger til præmiefritagelse, opsat udbetaling eller

påbegyndelse af udbetalingerne. Omregning skal heller ikke ske, hvis en

fraskilt eller frasepareret ægtefælle med en udloddet del af en

pensionsordning, jf. § 30, stk. 3, nr. 2, nedsætter eller ophører med

indbetalingerne som følge af død eller invaliditet. Omregning skal heller

ikke ske i tilfælde, hvor indbetalingerne nedsættes med indtil 2.000 kr.

eller den indbetaling, der ophører, udgjorde 2.000 kr. eller derunder.

Fritagelse for sidstnævnte omregning gælder dog kun et beløb op til 2.000 kr.

årligt for den skattepligtige.(* 4)

Stk. 2. Den skattepligtige kan i de tilfælde, der er

nævnt i stk. 1, uden afgiftsmæssige konsekvenser vælge at ophæve ordningen. I

så fald medregnes de foretagne fradrag fuldt ud og med procenttillæg som

nævnt i stk. 1 i den skattepligtige indkomst for fradragsårene. Er ordningen

en udloddet del efter § 30, stk. 3, kan den del af ordningen, der oprindelig

blev udloddet, dog ikke ophæves uden afgiftsmæssige konsekvenser.(* 4)

Stk. 3. Bliver en pensionsordning med løbende

udbetalinger eller en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed

ophævet efter stk. 2, skal vedkommende forsikringsselskab, pensionskasse,

pengeinstitut m.v. på ophævelsestidspunktet tilbageholde 60 pct. af det

beløb, der i henhold til stk. 2 kan udbetales. Det tilbageholdte beløb

indbetales til Told- og Skattestyrelsen inden 3 måneder efter, at ordningen

er ophævet. Den skattepligtige skal underrettes om indbetalingen.(* 5)

Stk. 4. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler

om adgangen til at ophæve ordningen efter stk. 2 og om administrationen efter

stk. 3.

§ 19. Ved opgørelsen af en arbejdstagers

skattepligtige indkomst medregnes ikke beløb, der af arbejdsgiveren

indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning for arbejdstageren. Det samme

gælder indbetalinger fra en tidligere arbejdsgiver til en af kapitel 1

omfattet ordning. Efter arbejdstagerens død medregnes indbetalinger fra

afdødes tidligere arbejdsgiver til sikring af ægtefælle- eller børnepension

efter § 2, nr. 4, heller ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

for ægtefællen, børnene eller afdødes bo. Retten til at bortse fra

arbejdsgiverens indbetalinger til en indeksordning er begrænset på samme måde

som fradragsretten for egne indbetalinger, jf. § 18, stk. 1, 5. pkt.(* 4)

§ 19 A. Hvis en persons skattepligt efter

kildeskattelovens § 1 ophører som følge af fraflytning til udlandet, skal

personens skattepligtige indkomst for det år, hvori skattepligten ophører, og

de 4 forudgående indkomstår (5-årsperioden) forhøjes efter reglerne i §§ 19 B

og 19 C. Indkomsten forhøjes, når en arbejdsgiver inden for denne periode har

forhøjet tilsagnet eller indbetalingerne vedrørende en pensionsordning med

løbende udbetalinger, en rateforsikring eller en rateopsparing i

pensionsøjemed, der som led i et ansættelsesforhold er oprettet for den

pågældende person. 1. og 2. pkt. gælder også, når en person efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

§ 19 B. Hvis det i en pensionsaftale som nævnt i § 19

A er bestemt, at arbejdsgiverens årlige indbetalinger skal udgøre en vis

procentdel af lønnen, skal indkomsten forhøjes, hvis den procentdel, der

ifølge pensionsaftalen skulle indbetales ved udgangen af året 5 år forud for

det år, hvori skattepligten ophører, er forhøjet i 5-årsperioden. Indkomsten

forhøjes for det eller de indkomstår, hvori procentdelen er forhøjet.

Forhøjelsen udgør forskellen mellem de indbetalte pensionsbidrag og et beløb,

der svarer til de bidrag, der skulle indbetales, hvis procentdelen ikke var

forhøjet.

Stk. 2. Hvis det i pensionsaftalen er bestemt, at

arbejdsgiverens årlige indbetalinger skal udgøre et bestemt beløb, skal

indkomsten forhøjes med den del af indbetalingerne, der overstiger det beløb,

der ifølge pensionsaftalen skulle indbetales ved udgangen af året 5 år forud

for det år, hvori skattepligten ophører. Indkomsten forhøjes for det eller de

indkomstår, hvori pensionsindbetalingerne er forhøjet.

Stk. 3. Ved anvendelsen af reglerne i stk. 1 og 2 ses

der bort fra de forhøjelser af pensionsindbetalingerne, der er aftalt forud

for 5-årsperioden eller følger af kollektive aftaler. Der ses tilsvarende

bort fra forhøjelser, der følger af vedtægtsændringer eller ændringer i

pensionsregulativer, når ændringen omfatter mere end 10 personer.

Stk. 4. Er en person i løbet af 5-årsperioden blevet

optaget i en pensionsordning som nævnt i stk. 1 eller 2, forhøjes indkomsten

fra og med det indkomstår, hvori optagelsen er sket, med et beløb, der svarer

til de årlige pensionsindbetalinger.

Stk. 5. Indkomsten forhøjes alene efter reglerne i stk.

1-4, i det omfang pensionsindbetalingerne overstiger 20 pct. af den samlede

lønindtægt fra den pågældende arbejdsgiver. Til lønindtægten medregnes

provision, tantieme eller lignende samt den skattepligtige værdi af

naturalydelser m.v. Endvidere medregnes arbejdsgiverens

pensionsindbetalinger.

Stk. 6. Beløb, der efter stk. 2-5 skal medregnes til

den skattepligtige indkomst, forhøjes med et tillæg på 6 pct. for hvert år

fra udløbet af det indkomstår, hvori beløbet skal medregnes, og indtil

udløbet af det år, hvori skattepligten ophører.

§ 19 C. Hvis det i en pensionsaftale som nævnt i § 19

A er bestemt, at en arbejdstagers årlige pensionsydelse skal udgøre et

bestemt beløb eller en bestemt procentdel af slutlønnen, skal indkomsten

forhøjes, såfremt det faste beløb eller procentdelen af slutlønnen, der var

fastsat i pensionsaftalen ved udgangen af året 5 år forud for det år, hvori

skattepligten ophører, er forhøjet i 5-årsperioden. Indkomsten forhøjes for

det indkomstår, hvori det faste beløb eller procentdelen er forhøjet, med et

beløb, der svarer til den kapitaliserede værdi af forhøjelsen af

pensionstilsagnet. Den kapitaliserede værdi opgøres ved udgangen af det

pågældende indkomstår og beregnes ud fra grundlagsrenten i den pensionskasse

eller det forsikringsselskab, hvor ordningen er oprettet.

Stk. 2. Ved anvendelsen af reglerne i stk. 1 ses der

bort fra forhøjelser af pensionstilsagnet, der er aftalt forud for

5-årsperioden eller følger af kollektive aftaler. Der ses tilsvarende bort

fra forhøjelser, der følger af vedtægtsændringer eller ændringer i

pensionsregulativer, når ændringen omfatter mere end 10 personer.

Stk. 3. Er en person i løbet af 5-årsperioden blevet

optaget i en pensionsordning som nævnt i stk. 1, forhøjes indkomsten for det

år, hvori optagelsen er sket, med et beløb, der svarer til den kapitaliserede

værdi af pensionstilsagnet.

Stk. 4. Indkomsten forhøjes alene efter reglerne i stk.

1-3, i det omfang pensionstilsagnet i procent af slutlønnen overstiger 2 pct.

gange det antal år, en person har været omfattet af pensionsaftalen.

Stk. 5. § 19 B, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at

pensionskasser og forsikringsselskaber m.v. skal medvirke ved opgørelsen af

de beløb, der er nævnt i stk. 1 og 3.

§ 19 D. Hvis en person på noget tidspunkt inden for

de seneste 5 år forud for skattepligtsophøret, jf. §§ 19 A-19 C, har været

hovedaktionær i et selskab, gælder reglerne i 3. og 4. pkt. for

pensionsindbetalinger m.v. foretaget af dette selskab. Som hovedaktionær

anses i denne forbindelse en person, der alene eller sammen med de i

personskattelovens § 19 a, stk. 3, nævnte personer eller selskaber m.v. ejer

mindst 25 pct. af aktierne eller mere end 50 pct. af stemmeværdien i

selskabet. Reglerne i §§ 19 A-19 C finder anvendelse for det år, hvori

skattepligten ophører, og de 9 forudgående indkomstår (10-årsperioden).

Udgangen af året 10 år forud for året, hvori skattepligten ophører, træder i

stedet for udgangen af året 5 år forud for det år, hvori skattepligten

ophører.

Stk. 2. For personer, der på noget tidspunkt inden for

de seneste 5 år forud for skattepligtsophøret har ejet anparter i et

anpartsselskab, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse.

§ 19 E. Skatteministeren kan helt eller delvis

fritage for indkomstskattepligten efter §§ 19 A-19 D, hvis særlige

omstændigheder taler derfor.

§ 20. Til den skattepligtige indkomst medregnes:

1. Pension fra en pensionsordning med løbende

udbetalinger. Løbende ydelser fra forsikringer, som omfattes af § 5, er dog

kun indkomstskattepligtige, såfremt de udbetales til forsikrede selv eller i

kraft af en begunstigelsesbestemmelse til forsikredes ægtefælle, herunder

fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses

livsarvinger, under 24 år.

2. Udbetalinger fra en rateforsikring eller

rateopsparing i pensionsøjemed til forsikrede eller kontohaver selv i

overensstemmelse med ordningens vilkår om ratevis udbetaling samt udbetaling

af rater efter forsikredes eller kontohavers død, såfremt raterne i kraft af

en begunstigelsesbestemmelse udbetales til den pågældendes ægtefælle,

herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses

livsarvinger, under 24 år.

3. Løbende udbetalinger fra en indeksordning til

interessenten selv.

4. Pension fra en pensionsordning med løbende

udbetalinger og udbetalinger fra en rateforsikring eller rateopsparing i

pensionsøjemed til ejerens fraskilte eller fraseparerede ægtefælle, når

ydelserne tilfalder ægtefællen i kraft af udlodning ved skifte af fællesbo,

samt pension fra en pensionsordning med løbende udbetalinger, der tilfalder

eventuelle begunstigede efter ægtefællens død, jf. § 30, stk. 2.

5. Udbetalinger fra en kapitalforsikring eller

opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af § 20 A.

Stk. 2. Rater, der udbetales fra en forsikring, som

omfattes af § 9, stk. 1, i overensstemmelse med policens vilkår om ratevis

udbetaling, er indkomstskattepligtige, uanset om udbetalingen sker til andre

end de i stk. 1, nr. 2, nævnte personer. Det samme gælder løbende ydelser i

henhold til en forsikring, der omfattes af § 7.

Stk. 3. Den del af raterne fra en rateforsikring i

pensionsøjemed, som måtte hidrøre fra indbetalinger, der forfaldt før

begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for

skatteåret 1955-56, skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, men

forsikringen er, i det omfang den hidrører fra de nævnte indbetalinger,

indkomstskattepligtig efter § 53.

§ 20 A. I forbindelse med ejerens afholdelse af orlov

til uddannelse, orlov til sabbat eller orlov til børnepasning, jf. lov om

orlov, kan arbejdsformidlingen tillade, at en kapitalforsikring eller

opsparing i pensionsøjemed ophæves helt eller delvis.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om

administration af ordningen, herunder regler for beregningen af størrelsen af

det beløb, der kan udbetales efter stk. 1.

§ 21. Er der i et indkomstår af en arbejdstagers

arbejdsgivere indbetalt større beløb end fastsat i § 16 til kapitalforsikring

i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed for arbejdstageren, skal det

overskydende beløb medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige

indkomst for det pågældende indkomstår som personlig indkomst. Er

arbejdstagerens personlige indkomst efter eventuel forhøjelse efter 1. pkt.

negativ, skal en til det negative beløb svarende del af indbetalingerne

ligeledes medregnes ved indkomstopgørelsen. Ved opgørelsen af indbetalingerne

efter 2. pkt. bortses fra indbetalinger, som skal medregnes ved

indkomstopgørelsen efter 1. pkt.

§ 21 A. Er der i et indkomstår af ejeren foretaget

indbetaling til kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed inden for den

i § 16, stk. 1, nævnte beløbsgrænse, og indbetalingen overstiger ejerens

personlige indkomst for det pågældende indkomstår, jf. § 18, stk. 2, 3. pkt.,

betragtes det ikke som en afgiftspligtig udbetaling, hvis det overskydende

beløb tilbagebetales. Det samme gælder, hvis indbetalinger, som skal

medregnes ved en arbejdstagers indkomstopgørelse efter § 21, 2. pkt., med

arbejdsgiverens samtykke udbetales til arbejdstageren. Er der foretaget

indbetaling til flere ordninger, kan der fra den enkelte ordning dog højst

tilbagebetales eller udbetales et beløb svarende til indbetalingen i det

pågældende indkomstår til ordningen.

Stk. 2. Indbetalinger, der i et indkomstår overstiger

beløbsgrænsen i § 16, stk. 1, kan tilbagebetales eller udbetales, når særlige

omstændigheder taler derfor. Tilbagebetaling eller udbetaling kan betinges

af, at det tilbagebetalte beløb medtages ved opgørelsen af den skattepligtige

formue fra og med det indkomstår som tilbagebetalingen vedrører.

Stk. 3. Er der foretaget indbetaling som nævnt i stk. 1

eller stk. 2, kan der ved ophævelse af ordningen tilbagebetales et beløb

svarende til indbetalingen med påløbne renter i det pågældende indkomstår. De

påløbne renter, der tilbagebetales afgiftsfrit, kan højst udgøre 500 kr.

Stk. 4. Tilbagebetaling efter stk. 2 sker på begæring

af ejeren af ordningen.

Stk. 5. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om

tilbagebetaling og udbetaling efter stk. 1-3.

§ 22. Ordninger, der omfattes af kapitel 1, medregnes

ikke ved opgørelsen af den skattepligtige formue.

§ 23. Ved opgørelsen af en arbejdsgivers

skattepligtige indkomst sidestilles beløb, som af ham indbetales til en af

kapitel 1 omfattet ordning for en arbejdstager, der er ansat hos ham, med

beløb, der er udbetalt til arbejdstageren selv. Hvor betingelserne for at

behandle beløbet som en udgift vedrørende arbejdsgiverens erhvervsvirksomhed

herefter er til stede, er beløbet, uanset om det udgør løbende bidrag eller

engangsbidrag, fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst for det indkomstår, udgiften vedrører. Det samme gælder beløb, der

indbetales til en tidligere ansat arbejdstagers pensionsordning, der er

omfattet af kapitel 1, og beløb, der efter en arbejdstagers død indbetales

til sikring af ægtefælle- eller børnepension efter § 2, nr. 4.(* 4)

§ 24. Ved opgørelsen af en arbejdsgivers

skattepligtige indkomst medregnes beløb, der måtte tilfalde ham i medfør af

et forbehold som nævnt i § 17, når arbejdsgiveren ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst har fradraget sine indbetalinger til ordningen.

Kapitel 3

Afgift

Kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed

§ 25. Af kapitalforsikring i pensionsøjemed og

opsparing i pensionsøjemed svares en afgift på 40 pct.

1. ved udbetaling til ejeren efter det fyldte 60. år

eller den lavere pensionsalder, der måtte være godkendt af Ligningsrådet, men

inden det fyldte 70. år eller første policedag herefter,

2. ved udbetaling til ejeren efter indtruffen

invaliditet, som berettiger ejeren til at oppebære højeste eller mellemste

førstidspension efter reglerne i lov om social pension eller til at få

forsikringssummen udbetalt i medfør af policens bestemmelser om udbetaling

ved invaliditet,

3. ved udbetaling af invalidesum som nævnt i §§ 10,

stk. 2, og 12, stk. 2,

4. ved ejerens død eller

5. ved ejerens fyldte 70. år eller første policedag

herefter,

6. ved udbetaling til en frasepareret eller fraskilt

ægtefælle eller eventuelle begunstigede efter dennes død, når ordningen er

udloddet til ægtefællen efter § 30, stk. 2, og udbetales i overensstemmelse

med udbetalingsvilkårene.

§ 26. Ved afgiftsberegning efter § 25, nr. 1, 2, 4 og

5, svares der afgift af værdien (genkøbsværdi, kapitalværdi, indestående og

lign.) af samtlige ejerens kapitalforsikringer og opsparinger i

pensionsøjemed. Hvis der i tilfælde, der omfattes af § 25, nr. 1 eller 2, kun

udbetales en del af værdien af en kapitalforsikring eller opsparing i

pensionsøjemed, kan ejeren dog kræve, at afgiften i stedet beregnes af det

udbetalte beløb efter § 28.

Stk. 2. Hvis ejeren af en kapitalforsikring eller

opsparing i pensionsøjemed også har andre kapitalforsikringer eller

opsparinger i pensionsøjemed, skal der foretages afgiftsberegning efter § 25,

nr. 1 eller 2, af samtlige kapitalforsikringer eller opsparinger i

pensionsøjemed senest ved udgangen af det kalenderår, hvori den eller de

første kapitalforsikringer eller opsparinger er udbetalt. Stk. 1, 2. pkt.,

gælder dog tilsvarende. Er der ikke sket afgiftsberigtigelse af samtlige

kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed inden den i 1. pkt.

nævnte frist, skal den eller de ophævede ordninger afgiftsberigtiges efter §

28.

Stk. 3. Skatteministeren kan efter ansøgning fra ejeren

tillade, at afgiftsberigtigelse efter stk. 2, 3. pkt., undlades. Ved

afgørelsen af, om tilladelse skal gives, skal det tages i betragtning,

hvorvidt ejeren må antages at have været vidende om, at han eller hun ejer en

kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, som ikke er blevet hævet.

Stk. 4. Udbetaling efter § 25, nr. 1 eller 2, må først

ske, når ejeren har afgivet erklæring om, hvorvidt han har anden

kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed. Fremgår det af

erklæringen, at der er indtrådt afgiftspligt for forsikring eller opsparing i

andet forsikringsselskab eller pengeinstitut m.v., skal det udbetalende

forsikringsselskab m.v. derefter give det pågældende andet forsikringsselskab

m.v. underretning herom.

§ 26 A. Hvis policen eller kontoen er oprettet før 1.

januar 1980, svares afgiften efter § 25 (40 pct.) af den del af udbetalingen

m.v., der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter 31. december 1979 og

vedrører tiden efter denne dag, medens afgiften af den øvrige del af

udbetalingen, dvs. den samlede værdi af policen eller kontoen pr. 31.

december 1979, udgør 25 pct., jf. dog § 27, stk. 1, nr. 2-5. Som indbetaling

til en kapitalforsikring i pensionsøjemed betragtes også forøgelse af

præmiereserve efter 31. december 1979 samt bonus, der vedrører tiden efter

31. december 1979. Som indbetaling til en opsparing i pensionsøjemed

betragtes også renter, der forfalder efter 31. december 1979 og vedrører

tiden efter denne dato, udbytter, der forfalder efter 31. december 1979,

fortjeneste, der indvindes efter 31. december 1979 ved indfrielse eller salg

af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, udlodning af

likvidationsprovenu el. lign., samt kursstigning på værdipapirer efter 31.

december 1979. Bestemmelserne i 2. og 3. pkt. medfører ikke, at der skal

betales afgift af tilvækst efter den 31. december 1979 til beløb, som

hidrører fra en arbejdstagers egne indbetalinger før 1. januar 1972.

Stk. 2. Det beløb, hvoraf der skal betales 40 pct. i

afgift efter stk. 1, opgøres som forskellen mellem udbetalingen og policens

eller kontoens værdi pr. 31. december 1979. For kapitalforsikring i

pensionsøjemed henregnes til den nævnte værdi præmiereserven pr. 31. december

1979 samt bonus vedrørende tiden til og med 31. december 1979. For opsparing

i pensionsøjemed henregnes til værdien pr. 31. december 1979 indbetalinger og

renter vedrørende tiden før 1. januar 1980 samt kursværdien af værdipapirer

pr. 31. december 1979. Ved opgørelsen medregnes obligationer dog mindst til

kurs 75.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler

om opgørelsen af de beløb, der er nævnt i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Af personer, som den 1. januar 1980 er fyldt 60

år eller har opnået den lavere pensionsalder, der måtte være godkendt af

Ligningsrådet, svares afgiften efter de hidtil gældende regler af

udbetalinger, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før 1. januar

1980, samt rentetilskrivninger m.v. efter 31. december 1979 vedrørende denne

del. Det samme gælder personer, som den 1. januar 1980 opfyldte betingelserne

for at få policen eller kontoen udbetalt på grund af indtruffen invaliditet,

jf. § 25, nr. 2.

§ 27. For en police eller konto, der omfattes af §§

11 eller 13, gælder følgende særlige regler for den i § 26 A, stk. 1, nævnte

del af udbetalingen, der ikke hidrører fra indbetalinger m.v. efter 31.

december 1979:

1. Ved anvendelsen af § 25, nr. 5, træder

arbejdsforholdets ophør efter det fyldte 70. år i stedet for arbejdstagerens

fyldte 70. år eller første policedag herefter.

2. Hvis ordningen er oprettet før 1. januar 1958, skal

der kun svares afgift af den del af udbetalingen, der hidrører fra forøgelse

af indbetalingerne som nævnt i §§ 11, stk. 2, og 13, stk. 2, i tiden 1.

januar 1972 - 31. december 1979. Afgiften udgør 25 pct.

3. En police eller konto som nævnt i nr. 2 kan af en

arbejdstager, der har fratrådt sin stilling hos den pågældende arbejdsgiver

før det fyldte 60. år, inden 3 måneder efter fratrædelsen forlanges

afgiftsberigtiget efter § 25 sammenholdt med § 27, stk. 1, nr. 2.

Afgiftsberigtigelsen skal i så fald omfatte den samlede værdi af

arbejdstagerens policer og konti som nævnt i nr. 2, og reglerne i § 26, stk.

2, finder tilsvarende anvendelse.

4. Hvis ordningen er oprettet i tiden 1. januar 1958 -

31. december 1971, svares afgiften med 25 pct. Ved beregningen af 25

pct.-afgiften skal der bortses fra den del af udbetalingen m.v., der hidrører

fra arbejdstagerens egne indbetalinger før 1. januar 1972, herunder beløb,

der efter de tidligere regler i afgiftsmæssig henseende er sidestillet med

arbejdstagerens egne indbetalinger.

5. Ved udbetaling fra en police eller konto som nævnt

i nr. 4 til en kvindelig arbejdstager ved arbejdsforholdets ophør på grund af

indgåelse af ægteskab svares afgift efter § 25 sammenholdt med § 27, stk. 1,

nr. 4.

Stk. 2. Ved beregning af afgift efter § 25 for en

ordning, der er oprettet efter lovens ikrafttræden, og hvortil der efter § 41

er overført beløb fra en police eller konto som nævnt i stk. 1, nr. 4,

anvendes reglerne i stk. 1, nr. 4, på den del af udbetalingen, der hidrører

fra det overførte beløb.

§ 28. Ved udbetaling fra en kapitalforsikring eller

opsparing i pensionsøjemed i tilfælde, der ikke omfattes af § 20, stk. 1, nr.

5, eller §§ 25-27, svares en afgift på 60 pct. af det udbetalte beløb.

Pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer i

pensionsøjemed, rateopsparinger i pensionsøjemed og indeksordninger

§ 29. Ved udbetalinger, der ikke omfattes af § 20,

fra en pensionsordning med løbende udbetalinger eller fra en rateforsikring

eller rateopsparing i pensionsøjemed svares en afgift på 60 pct. af det

udbetalte beløb. Ved udbetaling efter den tidligere ejers død udgør afgiften

dog 40 pct. af det udbetalte beløb. Ved udbetalinger, der ikke omfattes af §

20, fra en indeksordning svares en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb.

Stk. 2. Hvis retten til udbetalinger fra en

pensionskasse m.v., der omfattes af § 2, nr. 4, eller § 6, fra en forsikring,

der omfattes af § 5, eller fra en rateforsikring eller rateopsparing i

pensionsøjemed tilfalder en person, der ikke er indkomstskattepligtig af

udbetalingerne i henhold til § 20, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, eller hvis sådan

ret bevares af en person, efter at den pågældendes indkomstskattepligt efter

§ 20 er bortfaldet, svares en afgift på 40 pct. af det beløb, som på

tidspunktet for rettens erhvervelse eller indkomstskattepligtens ophør kunne

være udbetalt til den pågældende ved ordningens ophævelse, eventuelt af

kapitalværdien af fripolice eller lignende.

Stk. 3. Ved tilbagekøb af en forsikring, der er

omfattet af § 2, nr. 4, eller § 7, eller ved konvertering af en

pensionsordning i en pensionskasse, der er omfattet af § 2, nr. 4, eller § 7,

til en engangsudbetaling betales en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb,

såfremt de løbende ydelser, der i henhold til pensionsaftalen ville tilkomme

forsikringens ejer eller medlemmet af pensionskassen på

udbetalingstidspunktet, ikke kan overstige et grundbeløb på 5.300 kr. årligt,

jf. dog stk. 4. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Bestemmelsen i 1. pkt. finder kun anvendelse for pensionsordninger, der er

oprettet som led i et ansættelsesforhold.

Stk. 4. Reglerne i stk. 3 finder kun anvendelse ved

udbetalinger, der sker efter den forsikredes eller medlemmets fyldte 60. år,

medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet, samt ved

udbetalinger, der sker efter, at den forsikrede eller medlemmet er tildelt

invalidepension.

§ 29 A. Ved udbetalingen af supplerende

engangsydelser fra en pensionskasse, der er omfattet af § 2, nr. 4, eller §

7, svares en afgift på 40 pct. af de udbetalte beløb. Bestemmelsen i 1. pkt.

finder kun anvendelse ved udbetalinger, der sker efter medlemmets fyldte 60.

år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet, samt ved

udbetalinger, der sker, efter at medlemmet er tildelt invalidepension.

Stk. 2. Den del af det årlige bidrag for et medlem, som

anvendes til finansiering af engangsydelser som nævnt i stk. 1, skal

medregnes under den i § 16, stk. 1, nævnte beløbsgrænse.

§ 29 B. Af kapitaliserede engangsbeløb, der udbetales

efter §§ 9, stk. 1, 2. pkt., 11, 11 a, 12 eller 13 i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, udgør afgiften 40 pct.

Fælles bestemmelser om afgift

§ 30. (* 4) Ved overdragelse eller anden overførsel

til eje eller pant samt ved andre dispositioner m.v., der medfører, at en

pensionsordning med løbende udbetalinger, en rateforsikring eller

rateopsparing i pensionsøjemed eller en kapitalforsikring eller opsparing i

pensionsøjemed ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1, svares en

afgift på 60 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v.

kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af

fripolice eller lignende. Samme afgift svares ved ændring af

udbetalingsvilkårene for en rateforsikring eller rateopsparing i

pensionsøjemed efter det aftalte tidspunkt for første udbetaling. Foretages

dispositionen m.v. efter den tidligere ejers død, udgør afgiften dog 40 pct.

af det afgiftspligtige beløb. Af dispositioner m.v. som nævnt i 1. pkt. over

en indeksordning svares en afgift på 40 pct. af det beløb, som på tidspunktet

for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 anvendes ikke på udlodning

til ægtefælle ved skifte af fællesbo eller ved bosondring. Efter udlodningen

bliver ægtefællen selvstændigt afgiftspligtig af den udloddede del.

Stk. 3. For den efter stk. 2 udloddede del betragtes

det ikke som en afgiftspligtig disposition, hvis ægtefællen foretager

følgende dispositioner:

1) Indsætter begunstigede efter reglerne i denne lov.

2) Indtræder ved udlodningen som ejer af den udloddede del i relation til

§§ 18 og 19, således at ægtefællens indbetalinger kan fradrages og

ægtefællens arbejdsgivers indbetalinger ikke skal medregnes ved opgørelsen af

ægtefællens skattepligtige indkomst.

3) Indtræder ved udlodningen som forsikret og ejer eller kontohaver i

relation til den udloddede del.

Stk. 4. Ved dispositioner omfattet af stk. 3, nr. 2 og

3, betragtes den udloddede del som oprindelig oprettet af ægtefællen. Såfremt

ægtefællen indtræder som ejer i relation til § 18, skal ægtefællen foretage

indbetalinger, der forholdsmæssigt svarer til de hidtidige indbetalinger på

den udloddede del. Ægtefællen indtræder da i den aftalte indbetalingsperiode

og den 10-årige fradragsperiode efter § 18, stk. 4. Ægtefællen har kun

fradragsret efter reglerne i § 18 for egne indbetalinger. Den tidligere

ejerægtefælles fradragsret efter § 18 påvirkes ikke af udlodningen.

Stk. 5. Reglerne i stk. 1 anvendes ikke ved overgang af

en overlevelsesrente til en fraskilt ægtefælles fri rådighed efter reglerne i

lov om bevarelse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse.

Stk. 6. Reglerne i stk. 1 anvendes ikke ved salg af

værdipapirer eller tegningsrettigheder, der henhører under en rateopsparing i

pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed, hvis det indvundne beløb

anbringes i overensstemmelse med § 11 A, stk. 1, nr. 3, og § 12, stk. 1, nr.

1.

Stk. 7. Såfremt dispositionen eller overførslen kun

vedrører en del af ordningen, og der inden udløbet af fristen for afgiftens

indbetaling jf. § 38, stk. 1, oprettes selvstændig police eller konto for den

resterende del, skal afgiften kun beregnes af det beløb, dispositionen m.v.

vedrører.

Stk. 8. Den afgiftspligtige, jf. § 38, stk. 1, skal

sørge for, at forsikringsselskabet, banken eller sparekassen m.v. får

underretning om dispositionen m.v. inden 1 måned.

§ 30 A. Ved puljeindlån kan der uden afgift eller

indkomstskat for ejeren af ordningen foretages overførsel fra indlånskontoen

til pengeinstituttet af beløb, der modsvarer et i puljen konstateret negativt

afkast. Som puljeindlån anses indlån, hvor renten tilskrives på grundlag af

afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer tilhørende

det pågældende pengeinstitut.

§ 31. Reglerne i § 30 anvendes også på ændringer i en

pensionsordning, police eller konto, der omfattes af § 7, § 9, § 11 eller §

13, medmindre ændringen kan forenes med lovens almindelige betingelser for en

ordning af den pågældende art.

§ 32. Der svares afgift, selv om ejeren af ordningen

ikke har været skattepligtig her i landet i den periode, hvor indbetalingerne

til ordningen har fundet sted.

Stk. 2. Hvis ordningen er oprettet før lovens

ikrafttræden og ejeren ikke har været fuldt skattepligtig på noget tidspunkt

under ordningens beståen, skal der dog ikke svares afgift, i det omfang

udbetalingen eller ordningens værdi hidrører fra indbetalinger, der forfaldt

før lovens ikrafttræden.

§ 33. Der svares ikke afgift af beløb, som udbetales

til en arbejdsgiver i henhold til et forbehold som nævnt i § 17, stk. 1,

eller, for så vidt angår ordninger, der ved lovens ikrafttræden omfattes af §

3 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v., i henhold til et

forbehold, som er foreneligt med reglerne i nævnte lov.

§ 33 A. Hvis ordningen er oprettet før den 1. januar

1972, beregnes afgiften på 60 pct. efter § 28, § 29, stk. 1, 1. pkt., eller §

30, stk. 1, 1. og 2. pkt., af den del af udbetalingen eller værdien, der

hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter den 31. december 1971. For

resten af udbetalingen eller værdien gælder § 34.

Stk. 2. Hvis ordningen er oprettet før den 1. januar

1980, beregnes afgiften på 40 pct. efter § 29, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 29,

stk. 2 og 3, § 29 A eller § 30, stk. 1, 3. og 4. pkt., af den del af

udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger og

rentetilskrivninger m.v., der forfaldt efter den 31. december 1979 og

vedrører tiden efter denne dato. Afgiften af den del af udbetalingen eller

værdien, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt i tiden fra den 1.

januar 1972 til og med den 31. december 1979, udgør 35 pct. For resten af

udbetalingen eller værdien gælder § 34.

Stk. 3. Ved opgørelsen efter stk. 1 eller 2 finder § 26

A, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse. Ved

kapitalforsikring i pensionsøjemed bortses dog ved anvendelsen af § 26 A,

stk. 1, 2. pkt., fra forøgelse af præmiereserve m.v. vedrørende en

arbejdstagers egne indbetalinger før den 1. januar 1972. Ved

pensionsordninger med løbende udbetalinger og ved rateforsikringer i

pensionsøjemed bortses fra forøgelse af præmiereserve m.v. vedrørende de i §

34, stk. 2, nævnte indbetalinger. For ordninger i pensionskasser kan

ordningens værdi pr. 31. december 1979 ansættes til værdien af den

udtrædelsesgodtgørelse, som medlemmet efter pensionskassens vedtægter ville

have haft krav på ved udtræden pr. 31. december 1979.

§ 34. Indtræder der afgiftspligt efter §§ 28, 29, 29

A, 30 og 31 for en ordning, der er oprettet før 1. januar 1972, svares

afgiften af den i § 33 A, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 3. pkt., nævnte del af

udbetalingen m.v., som hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før 1. januar

1972, efter reglerne i stk. 2-5. Vedrører udbetalingen eller dispositionen

m.v. kun en del af ordningen, anses denne del fortrinsvis at hidrøre fra

senere bidrag eller præmier.

Stk. 2. Ved pensionsordninger med løbende udbetalinger

og ved rateforsikringer i pensionsøjemed skal der bortses fra den del af

udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger, som forfaldt før

begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for

skatteåret 1955-56. Af den øvrige del af udbetalingen eller værdien

hidrørende fra bidrag og præmier, som forfaldt før 1. januar 1972, svares

afgiften med 25 pct.

Stk. 3. Ved kapitalforsikring i pensionsøjemed skal der

bortses fra den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra

arbejdstagerens egne bidrag og præmier, som forfaldt før 1. januar 1972,

herunder beløb, der i medfør af de hidtidige regler i afgiftsmæssig henseende

er sidestillet med arbejdstagerens egne indbetalinger. Af den øvrige del af

udbetalingen eller værdien hidrørende fra bidrag og præmier, som forfaldt før

1. januar 1972, svares afgiften med 25 pct.

Stk. 4. Af opsparing i pensionsøjemed svares afgiften

med 60 pct. af udbetalingen eller værdien. Har arbejdstagerens egne

indbetalinger i et eller flere år før lovens ikrafttræden oversteget 350 kr.,

foretages dog i det beløb, hvoraf afgiften svares, et fradrag, som udgør

summen af de beløb, hvormed arbejdstagerens årlige bidrag har oversteget 350

kr.

Stk. 5. Af indeksordninger svares afgiften med 25 pct.

af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra bidrag og præmier,

som forfaldt før 1. januar 1972.

§ 35. Er der indtrådt afgiftspligt efter §§ 29-31 for

hele den pågældende ordning, og har der været foretaget kapitalindskud eller

præmie- eller bidragsbetaling med afskrivning over en årrække som omhandlet i

§ 18, stk. 3-5, fragår i det afgiftspligtige beløb den del af indskuddet

eller præmierne m.v., for hvilke fradragsretten bortfalder efter § 18, stk.

7, 2. pkt.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 anvendes også på

tidligere foretagne kapitalindskud med afskrivning over en årrække som

omhandlet i § 64, idet de uafskrevne kapitalindskud fragår i det beløb,

hvoraf afgiften efter § 34, stk. 2, beregnes med 25 pct.

§ 36. Forinden afgiftsberegningen afrundes det

afgiftspligtige beløb nedad til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med

100 kr. Er beløbet mindre end 100 kr., svares ingen afgift.

§ 37. Når der er indtrådt afgiftspligt, anses

ordningen ikke længere for omfattet af kapitel 1. Hvor afgiftspligten efter §

26, stk. 1, 2. pkt., § 28, § 29 eller § 30, stk. 7, kun omfatter en del af

ordningens værdi, gælder dette dog kun for den hertil svarende del af

ordningen.(* 4)

§ 38. Når afgiftspligt indtræder som følge af en

udbetaling, påhviler pligten den eller dem, der efter pensionsordningen eller

forsikringen er berettiget til udbetalingen. Når afgiftspligt indtræder i

andre tilfælde, påhviler afgiftspligten den eller dem, der ville være

berettiget til udbetalingen, hvis ordningen var blevet ophævet på dette

tidspunkt. Det pågældende forsikringsselskab eller den pågældende myndighed,

pensionskasse, bank, sparekasse eller anden institution skal tilbageholde

afgiften og indbetale den til statskassen inden 1 måned efter, at

forsikringsselskabet m.v. har fået kendskab til afgiftspligten. Der skal

gives den afgiftspligtige underretning om indbetalingen.(* 2)

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler

for afgiftens indbetaling til statskassen.

Stk. 3. Hvis indbetaling ikke finder sted inden udløbet

af den i stk. 1 nævnte frist, skal den tilbageholdelsespligtige svare renter

fra fristens udløb med den rentesats, som gælder ved for sen indbetaling af

beløb, som de indeholdelsespligtige skal indbetale efter kildeskatteloven.

Stk. 4. Det forsikringsselskab m.v., som undlader at

opfylde sin pligt til at tilbageholde afgiften, eller som tilbageholder denne

med for lavt beløb, er umiddelbart ansvarligt over for statskassen for

betaling af manglende beløb, medmindre forsikringsselskabet m.v. godtgør, at

det ikke har udvist forsømmelighed ved iagttagelse af bestemmelserne i denne

lov. Forsikringsselskabet m.v. hæfter over for statskassen for betaling af

tilbageholdte beløb. Beløbene kan inddrives ved udpantning efter

lovgivningens almindelige regler om udpantning for skyldige skatter.

Stk. 5. For lidt erlagte afgiftsbeløb kan inddrives hos

den afgiftspligtige efter lovgivningens almindelige regler om inddrivelse af

skyldige skatter.

Stk. 6. Lovgivningens regler om straf for urigtig

selvangivelse m.v. anvendes tilsvarende på oplysninger, der afgives til brug

for afgiftsberegningen, herunder oplysninger afgivet til

forsikringsselskaber, pengeinstitutter m.v.

§ 39. Den afgiftspligtige kan senest 1 måned efter,

at han har fået underretning om afgiftens indbetaling, forlange

afgiftsberegningen efterprøvet af skatteankenævnet i den kommune, hvor han

havde bopæl på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden. Hvis den

afgiftspligtige ikke på dette tidspunkt havde bopæl her i landet, skal klagen

rettes til skatteankenævnet i den kommune, hvor den, der har indbetalt

afgiften, har forretningssted. Er udbetalingen sket til et dødsbo, kan boet

forlange afgiftsberegningen efterprøvet af skatteankenævnet i den kommune,

hvor afdøde havde bopæl ved sin død, eller, hvis han ikke havde bopæl her i

landet, af skatteankenævnet i den kommune, hvor den, der har indbetalt

afgiften, har forretningssted.

Stk. 2. Skatteankenævnets afgørelser kan senest 2

måneder fra modtagelsen af afgørelsen påklages til Landsskatteretten.

Stk. 3. Hvis en klage efter stk. 1 eller stk. 2

medfører tilbagebetaling af afgift, ydes der den afgiftspligtige en

rentegodtgørelse på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra betalingstidspunktet.

Rentegodtgørelsen er ikke indkomstskattepligtig for modtageren.

Stk. 4. I øvrigt anvendes lovgivningens almindelige

regler om klage over beregninger af indkomst- og formueskat til staten

tilsvarende.

§ 40. Af afgiften tilfalder en trediedel den kommune,

der efter lov om kommunal indkomstskat var den afgiftspligtiges skattekommune

for det kalenderår, hvori afgiftspligten indtrådte. Hvis den afgiftspligtige

er et dødsbo, tilfalder nævnte trediedel den kommune, der var afdødes

skattekommune for det kalenderår, hvori dødsfaldet er indtruffet. Er efter

foranstående bestemmelser ingen kommune berettiget til andelen i afgiften,

tilfalder afgiften fuldt ud statskassen. Den kommunale andel af afgiften

afregnes efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat.(* 1)

Stk. 2. Ved tilbagebetaling eller nedsættelse af

afgiften eller ved delvis uerholdelighed fordeles reduktionen forholdsmæssigt

mellem statskassen og kommunen.

§ 40 A. Indtræder der afgiftspligt efter §§ 25-29, §

29 A, § 29 B eller § 30, stk. 1, og er den afgiftspligtige fuldt

skattepligtig til Færøerne på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder,

skal afgiften fordeles mellem Danmark og Færøerne efter reglerne i stk. 2

eller 3. Er den afgiftspligtige både fuldt skattepligtig til Danmark og

Færøerne på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, skal der dog kun ske

fordeling efter stk. 2, hvis personen er hjemmehørende i Færøerne efter

bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Færøerne.

Det afgiftsbeløb, der fordeles til Færøerne efter stk. 2 eller stk. 3,

tilfalder Færøernes landskasse.

Stk. 2. Den samlede afgift fordeles i forhold til den

eller de perioder, hvor den afgiftspligtige har været fuldt skattepligtig til

henholdsvis Danmark og Færøerne. Har den afgiftspligtige i en periode været

fuldt skattepligtig til både Danmark og Færøerne, skal denne periode ved den

samlede afgifts fordeling tillægges den del af riget, hvor den

afgiftspligtige var hjemmehørende efter bestemmelserne i den mellem Danmark

og Færøerne indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomst. Har den afgiftspligtige

i en periode hverken været fuldt skattepligtig til Danmark eller Færøerne,

skal denne periode ved den samlede afgifts fordeling tillægges Danmark.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter regler om

adminstrationen af ordningen.

Overførsel

§ 41. Overførsel af en hel ordning eller en delvis

overførsel af en forsikring eller pensionsaftale eller lignende, der ikke var

i kraft ved udgangen af 1982, jf. realrenteafgiftslovens § 8, eller en

opsparingsordning, der ikke er omfattet af realrenteafgiftslovens § 8, stk.

9, til en anden bestående eller nyoprettet ordning for samme person behandles

ikke som ud- eller indbetaling, hvis overførslen sker:

1. mellem pensionsordninger med løbende udbetalinger,

2. fra en rateforsikring eller rateopsparing i

pensionsøjemed til en pensionsordning med løbende udbetalinger,

3. fra en rateforsikring eller rateopsparing i

pensionsøjemed til en anden rateforsikring eller rateopsparing i

pensionsøjemed, som er oprettet efter lovens ikrafttræden, medmindre

overførslen sker efter det tidspunkt, der i nogen af ordningerne er aftalt

som tidspunktet for første udbetaling, jf. § 30, stk. 1, 2. pkt.,

4. fra en kapitalforsikring eller opsparing i

pensionsøjemed til en pensionsordning med løbende udbetalinger,

5. fra en kapitalforsikring eller opsparing i

pensionsøjemed til en anden kapitalforsikring eller opsparing i

pensionsøjemed, som er oprettet efter lovens ikrafttræden,

6. fra en kapitalforsikring eller opsparing i

pensionsøjemed til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed,

såfremt overførsel finder sted inden det fyldte 55. år.

Stk. 2. Det samme gælder overførsel af en indeksordning

fra et forsikringsselskab til et andet eller fra et pengeinstitut m.v. til et

andet, i det omfang sådan overførsel kan ske efter de regler, som

finansministeren har fastsat herom.

Stk. 3. Deloverførsel af beløb fra en ordning til en

anden ordning behandles uanset stk. 1 ikke som en ud- og indbetaling, hvis

overførslen sker

1. til forsikringer, der alene kommer til udbetaling i

tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet,

2. til en pensionsordning ved et nyt

ansættelsesforhold, når der efter lov, vedtægter eller lignende regler kun er

hjemmel til at overføre en del af en ordning,

3. fra en ordning af en del af årets bidrag, præmier

og indbetalinger til en anden ordning efter stk. 1,

4. mellem ordninger som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4 eller

6, i det indkomstår, hvori ordningerne påbegyndes udbetalt. Det er en

betingelse, at kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed udbetales

fuldt ud i det nævnte indkomstår, og at rateforsikring eller rateopsparing i

pensionsøjemed samt pensionsordninger med løbende udbetalinger påbegyndes

udbetalt i det nævnte indkomstår.

Stk. 4. Overførsel fra en pensionsordning med løbende

udbetalinger, fra en rateforsikring eller fra en rateopsparing i

pensionsøjemed, fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til

en ordning for samme person oprettet efter vedtægten for tjenestemænd i De

Europæiske Fællesskaber behandles ikke som ud- eller indbetaling. Det samme

gælder tilbageførsel af det overførte beløb med tilskrevne renter og bonus

m.v. til en ordning for samme person omfattet af stk. 1, nr. 1.

Stk. 5. Udbetales udtrædelsesgodtgørelse fra

Fællesskabernes pensionsordning, indbetales den del af godtgørelsen, der

hidrører fra det overførte beløb med tilskrevne renter og bonus m.v., til den

danske stat. Det indbetalte beløb kan enten overføres til en pensionsordning

omfattet af stk. 1, nr. 1, eller udbetales efter fradrag af afgift. Afgiften

udgør 60 pct. uanset indbetalingstidspunktet. Ved udbetaling efter den

tidligere ejers død udgør afgiften dog 40 pct. af det udbetalte beløb. Det

beløb, der i henhold til 1. pkt. indbetales til den danske stat, forrentes af

den danske stat over for den pågældende person indtil overførsel eller

udbetaling, jf. 2. pkt., med den til enhver tid gældende rentesats for den

danske stats indskud i Nationalbanken.(* 4)

Stk. 6. Bestemmelserne i §§ 38 og 39 om, hvem

afgiftspligten påhviler, om klageadgang m.v. finder tilsvarende anvendelse,

når beløbet er indbetalt efter stk. 5. Skatteministeren fastsætter nærmere

regler om, hvorledes indbetaling af beløbet efter stk. 5 skal ske.

Skatteministeren fastsætter endvidere bestemmelser om, til hvilken myndighed

klage over afgiftsberegning skal rettes, og hvilken kommune der skal have

andel i afgiften efter § 40.

§ 42. Reglerne i § 41 anvendes også på eventuel

overførsel af pensionsbidrag m.v. i forbindelse med fratrædelse af stilling i

statens, folkekirkens, folkeskolens eller en kommunes tjeneste eller af

udtrædelsesgodtgørelse fra en statsunderstøttet pensionsordning eller fra en

pensionskasse, der er omfattet af §§ 2, 6 eller 7, til en for den fratrådte

arbejdstager oprettet særlig konto, jf. stk. 2. Sådan overførsel kan dog ikke

omfatte beløb, som efter de herom gældende bestemmelser kunne være udbetalt

til den fratrådte arbejdstagers fri rådighed. Kontoen skal oprettes i en

institution, hvor pensionsordninger efter kapitel 1 kan oprettes, og som ikke

efter lovgivningen i øvrigt er forhindret i at modtage sådanne indskud.

Stk. 2. Overføres et beløb, der indestår på en særlig

konto som nævnt i stk. 1, til en pensionsordning med løbende udbetalinger for

kontohaveren, gælder reglerne i § 41. Af andre udbetalinger fra kontoen

svares afgift med 60 pct. I øvrigt gælder samme regler som for opsparing i

pensionsøjemed.

§ 43. En rateforsikring eller rateopsparing i

pensionsøjemed kan uanset bestemmelserne i § 8, nr. 1, og § 11 A, stk. 1, nr.

2, oprettes efter det fyldte 55. år ved overførsel som nævnt i § 41, stk. 1,

nr. 3.

Stk. 2. En kapitalforsikring eller opsparing i

pensionsøjemed kan uanset bestemmelserne i § 10, stk. 1, nr 1, eller § 12,

stk. 1, nr. 1, oprettes efter det fyldte 60. år ved overførsel som nævnt i §

41, stk. 1, nr. 5.

§ 44. Det er en betingelse for anvendelsen af

reglerne i §§ 41-43, at der ikke forinden overførslen er indtrådt

afgiftspligt eller indkomstskattepligt vedrørende de overførte beløb.

Kapitel 4

Bonus m.v.

§ 45. Ved opgørelsen af skattepligtig indkomst

bortses fra tilskrivning af bonus og renter m.v. vedrørende en ordning, som

omfattes af kapitel 1.

Stk. 2. Det samme gælder fortjeneste og tab ved

indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, samt

fortjenester og tab, der skyldes kursændringer på beholdningen af

værdipapirer, udlodning af likvidationsprovenu eller lignende, når

værdipapirerne er led i en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing

i pensionsøjemed.

§ 46. Reglerne i kapitel 2-3 om indkomstskat eller

afgift af udbetalinger m.v. gælder også beløb, der hidrører fra bonus, renter

og salgsavancer m.v.

Stk. 2. For bonus, der tilfalder en arbejdsgiver i

medfør af et forbehold som nævnt i § 17, gælder reglen i § 24.

§ 47. Fra indkomstskattepligten efter § 46, stk. 1,

er undtaget bonus, som hidrører enten fra indbetalinger, der forfaldt før

begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for

skatteåret 1955-56, til en ordning, der omfattes af §§ 7 eller 9, eller fra

en arbejdstagers egne indbetalinger før lovens ikrafttræden til en

forsikring, der omfattes af § 11.

Kapitel 5

§ 48. (Ophævet).

§ 48 A. (Ophævet).

Afsnit II

Andre pensionsordninger, forsikringer m.v.

§ 49. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

for den forsikrede kan fradrages udgifter til arbejdsløshedsforsikring.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

medregnes udbetalinger fra arbejdsløshedsforsikring.

§ 50. Reglerne i stk. 2-6 gælder for

1. pensionskasseordning, der ikke omfattes af kapitel

1, men som opfylder betingelserne i § 3,

2. livsforsikring omfattet af § 53 A, stk. 4, og

3. syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den

forsikrede.

Stk. 2. Præmier eller bidrag til forsikringer m.v. som

nævnt i stk. 1 kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

Stk. 3. Løbende udbetalinger, der bortfalder ved de

forsikredes eller pensionsberettigedes død, medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

Stk. 4. Andre udbetalinger end nævnt i stk. 3, såsom

udbetaling af kapitalforsikring eller opsparing ved ordningens udløb,

udbetaling af tilbagekøbsværdi ved ophævelse af rente- eller

kapitalforsikring, udbetaling ved ophævelse af en opsparing og udbetaling af

bonus, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst jf. dog §

53 og § 56, stk. 2.

Stk. 5. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

bortses fra tilskrivning af bonus og renter m.v.

Stk. 6. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue

anvendes statsskattelovens § 12.

§ 51. For opsparingsordninger, der udelukkende har

alderdoms- eller familieforsørgelse til formål, kan skatteministeren

fastsætte, at det indestående beløb ikke skal medregnes i den skattepligtige

formue, og at renter, der tilskrives, ikke skal medregnes i den

skattepligtige indkomst.

§ 52. Ved opgørelsen af en arbejdsgivers

skattepligtige indkomst kan fradrages bidrag til en hjælpe- og

understøttelsesfond, hvis betingelserne i stk. 2-4 er opfyldt.

Stk. 2. Fonden må alene have til formål at yde

understøttelse til personer, der tidligere har været ansat i arbejdsgiverens

virksomhed, eller til sådanne arbejdstageres efterladte ægtefælle, herunder

fraskilt ægtefælle, eller efterlevende børn, herunder stedbørn, under 24 år.

Stk. 3. Fondens midler skal være anbragt efter de

regler, som gælder for pensionskasser, der er omfattet af loven om tilsyn med

firmapensionskasser.

Stk. 4. Mindst et af fondsbestyrelsens medlemmer skal

vælges af og blandt de af virksomhedens ansatte, der kan nyde godt af fondens

virke.

§ 53. I tilfælde af ratevis eller udskudt udbetaling

af en kapitalforsikring, for hvilken forsikringsbegivenheden er indtrådt,

skal forskellen mellem på den ene side forsikringens kapitalværdi ved

indkomstårets udgang med tillæg af eventuelle udbetalinger i årets løb og på

den anden side forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse

medregnes i den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst.

Afsnit II A

Indkomst- og formueskattepligtige

forsikringsordninger m.v.

§ 53 A. Reglerne i stk. 2-4 gælder for

1. livsforsikring, der ikke omfattes af kapitel 1, og

2. livsforsikring, der opfylder betingelserne i

kapitel 1, men hvor forsikringens ejer ved ordningens oprettelse har givet

afkald på beskatning efter reglerne i afsnit 1.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue

medregnes kapitalværdien af en livsforsikring, som er omfattet af stk. 1.

Formueskattepligten påhviler ejeren af forsikringen eller den, der efter

ejerens død i henhold til bestemmelserne i policen m.v. er berettiget til

udbetaling af forsikringen.

Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

medregnes afkastet af livsforsikring, som er omfattet af stk. 1.

Indkomstskattepligten påhviler ejeren eller den, der efter ejerens død i

henhold til bestemmelserne i policen m.v. er berettiget til udbetaling af

forsikringen. Afkastet opgøres som forskellen mellem på den ene side

forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med tillæg af

udbetalinger i årets løb og på den anden side forsikringens kapitalværdi ved

indkomstårets begyndelse og med tillæg af indbetalinger i årets løb. Et

negativt afkast af en forsikring kan kun modregnes i indkomstårets og de

følgende 5 indkomstårs positive afkast af samme forsikring. Et negativt

afkast kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i

positivt afkast i et tidligere indkomstår.

Stk. 4. Livsforsikringer, der alene kan komme til

udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet inden

forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt, såfremt dette aftalte

udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes

fyldte 80. år, behandles efter reglerne i § 50.

Stk. 5. Udbetalinger fra forsikringer som nævnt i stk.

1 medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 6. Livsforsikringer, oprettet mens

forsikringstageren ikke er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1,

behandles efter reglerne i § 50, såfremt

1. samtlige indbetalinger er fradraget i positiv

skattepligtig indkomst i overensstemmelse med skattelovgivningen i den stat,

hvor den pågældende var skattepligtig på indbetalingstidspunktet, eller

2. samtlige indbetalinger er foretaget af en

arbejdsgiver og indbetalingerne i overensstemmelse med skattelovgivningen i

den stat, hvor den pågældende er skattepligtig på indbetalingstidspunktet,

ikke er medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 7. Stk. 6 finder tilsvarende anvendelse, såfremt

livsforsikringen er oprettet, mens forsikringstageren er skattepligtig efter

kildeskattelovens § 1, men efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne

eller Grønland.

Afsnit III

Fælles bestemmelser for forsikring m.v.

§ 54. Reglerne i § 18 og § 49, stk. 1, om fradragsret

for forsikringspræmier m.v. gælder kun for personer, der er fuldt

skattepligtige her i landet. Fradragsretten tilkommer ejeren af den

pågældende forsikring m.v., uanset hvem der har foretaget indbetalingen.

§ 55. Indkomstskattepligten i henhold til § 20, § 46,

stk. 1, § 49, stk. 2, § 50, stk. 3, og § 53 A, stk. 3, og § 53 påhviler

ejeren eller den, der efter ejerens død i henhold til bestemmelserne i

policen m.v. er berettiget til de pågældende udbetalinger.

Indkomstskattepligten i henhold til § 20, stk. 1, nr. 4, og § 46, stk. 1,

påhviler dog ejerens fraskilte eller fraseparerede ægtefælle, når ydelserne

tilfalder ægtefællen i kraft af udlodning ved skifte af fællesbo eller den,

der efter ægtefællens død i henhold til policen m.v. er berettiget til

pension, jf. § 30, stk. 2.(* 4)

§ 56. Beløb, der ydes ved, at forsikringspræmier m.v.

betales af en anden end ejeren af forsikringen m.v., skal medregnes ved

opgørelsen af ejerens skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke ydelser,

der er omfattet af lov om afgift af dødsboer og gaver, de indbetalinger fra

en arbejdsgiver, der er nævnt i § 19, de indbetalinger, en fraskilt eller

frasepareret ægtefælle foretager efter § 30, stk. 3, nr. 2, eller

indbetalinger fra fonde som nævnt i § 52 eller i lov om beskatningen af

renteforsikringer m.v. § 21, til en pensionsordning med løbende

udbetalinger.(* 4)

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 omfatter også ydelser i form

af overdragelse af ejendomsretten til livsforsikring m.v. samt udbetaling af

forsikringssum m.v. til en anden end ejeren eller den, der efter ejerens død

i henhold til bestemmelserne i policen m.v. er berettiget til de pågældende

udbetalinger.

Stk. 3. Har en pensionskasse som nævnt i § 2, nr. 4,

jf. § 3, med forsikringsrådets godkendelse tegnet gruppelivsforsikringer for

medlemmerne, anvendes reglerne i stk. 1, 1. pkt., på præmiebetalingerne, og

forsikringerne behandles i øvrigt efter reglerne i § 50.

Stk. 4. Har en faglig sammenslutning, der omfattes af

ligningslovens § 13, afholdt præmieudgiften til livsforsikringer tegnet for

medlemmerne, medregnes præmien ved opgørelsen af medlemmernes skattepligtige

indkomst. Forsikringssummer, der udbetales efter et medlems død eller

invaliditet, medregnes ikke til modtagerens skattepligtige indkomst, såfremt

modtageren er berettiget ifølge bestemmelserne i policen m.v.

Stk. 5. Har en arbejdsgiver og en arbejdstager aftalt,

at en gruppelivsforsikring, der ikke er fradragsberettiget, indgår som en

ikke adskilt del af en livsforsikringsordning, der er omfattet af § 19,

anvendes reglerne i stk. 1, 1. pkt., på præmiebetalingerne til

gruppelivsforsikringen, og denne behandles i øvrigt efter § 50.

Afsnit IV

Straffebestemmelser

§ 57. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved

grov uagtsomhed

1. undlader at opfylde pligt til at tilbageholde

afgift,

2. undlader at indbetale tilbageholdte afgiftsbeløb i

rette tid,

3. undlader at give underretning som nævnt i § 16,

stk. 3, § 26, stk. 4, 2. pkt., § 38, stk. 1, 4. pkt., og § 67, stk. 2,

4. udbetaler en kapitalforsikring eller opsparing i

pensionsøjemed, før end ejeren har afgivet erklæring som nævnt i § 26, stk.

4, 1. pkt.,

5. foretager udbetaling til orlovsfinansiering, jf. §

20 A, stk. 1, fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, der

ikke er i overensstemmelse med en tilladelse som nævnt i § 20 A, stk. 2,

6. undlader at sørge for, at vedkommende

forsikringsselskab m.v. rettidigt får underretning som nævnt i § 30, stk. 8,

og § 67, stk. 3.(* 4)

Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage

det offentlige afgift, eller foreligger der i øvrigt skærpende

omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.

§ 58. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af

loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.

§ 59. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,

andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar.

§ 60. Når sager om overtrædelserne indbringes for

domstolene, behandles de som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens

kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

§ 61. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre

højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil,

tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning,

såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til

inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at

betale en i tilkendegivelsen ansat bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte

tilkendegivelse finder bestemmelserne i retsplejeloven om indholdet af

anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den

efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Afsnit IV A

Klagebestemmelser

§ 61 A. Skatteministeren kan bemyndige de statslige

eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov.

Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne,

herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ

myndighed.

Afsnit V

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 62. Loven træder i kraft den 1. januar 1972.

Stk. 2. Lov om beskatningen af renteforsikringer m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 1. juli 1970, ophæves.

§ 63. Reglerne i stk. 2-4 gælder for:

1. pensionskasseordninger, der virker her i landet,

men som ikke er omfattet af lovgivningen om tilsyn med pensionskasser, hvis

de ved lovens ikrafttræden er omfattet af § 1, stk. 1, litra c, i lov om

beskatningen af renteforsikringer m.v.,

2. opsparingsordninger, der er oprettet i en anden

institution her i landet end en bank eller sparekasse, hvis de ved lovens

ikrafttræden er omfattet af § 3 i lov om beskatningen af renteforsikringer

m.v.

Stk. 2. Bestemmelserne i afsnit I anvendes med de

nødvendige tilpasninger på midler, der hidrører fra indbetalinger før lovens

ikrafttræden til en ordning som nævnt i stk. 1. Skatteministeren kan

fastsætte nærmere regler herom og bestemme, at indestående i en

opsparingsordning i en institution, som ikke opnår godkendelse efter § 12,

nr. 1, inden et nærmere fastsat tidspunkt skal afgiftsberigtiges efter regler

svarende til §§ 25-27, selv om udbetaling ikke er sket.

Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 13 og 27 anvendes også på

en opsparingsordning som nævnt i stk. 1 i en institution, hvor opsparing i

pensionsøjemed bliver godkendt af skatteministeren efter § 12, nr. 1.

Stk. 4. Skatteministeren kan bestemme, at en hidtil

gældende fradragsret for indbetalinger til en ordning som nævnt i stk. 1 og

ret til ved indkomstopgørelsen at bortse fra arbejdsgiverbidrag til ordningen

bibeholdes for et nærmere angivet tidsrum af højst 3 år fra lovens

ikrafttræden. Stk. 2 anvendes også på midler, der hidrører fra indbetalinger,

som er omfattet af en sådan tilladelse.

§ 64. Reglerne i § 1, stk. 1, litra c, i lov om

beskatningen af renteforsikringer m.v. om afskrivning af kapitalindskud og af

præmier eller bidrag, der skal tilsvares over et kortere åremål end 15 år,

anvendes fortsat på indbetalinger, der forfaldt før nærværende lovs

ikrafttræden. Er den skattepligtige død efter lovens ikrafttræden, gælder dog

betingelserne i § 18, stk. 2, 2. pkt., for den efterlevende ægtefælles ret

til at fortsætte afskrivningen i stedet for de betingelser, som er fastsat i

§ 1, stk. 1, litra c, 3. stk., i lov om beskatningen af renteforsikringer

m.v.

Stk. 2. For så vidt angår indbetalinger, der forfaldt

før 1. januar 1971, kan den pågældende i stedet for den i stk. 1 nævnte

afskrivning vælge enten at fradrage uafskrevne beløb fuldt ud ved opgørelsen

af indkomsten for indkomståret 1972 eller at fordele fradragsretten over en

årrække efter reglerne i § 18, stk. 2, således at afskrivningsperioden

udløber senest 15 år efter indbetalingsåret.

Stk. 3. Fradragsretten for resterende beløb bortfalder,

når der er indtrådt afgiftspligt for hele den pågældende ordning efter

reglerne i §§ 29-31.

§ 65. Reglerne i § 2, stk. 2, i lov om beskatningen

af renteforsikringer m.v. om afskrivning i en arbejdsgivers skattepligtige

indkomst af tilskud udover de fastsatte årlige bidrag anvendes fortsat på

indbetalinger, der er foretaget før nærværende lovs ikrafttræden.

Arbejdsgiveren kan dog i stedet vælge at fradrage resterende

afskrivningsbeløb fuldt ud ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1972.

Stk. 2. Det samme gælder engangsindbetalinger og

lignende til en understøttelsesfond, der er godkendt efter § 21 i lov om

beskatningen af renteforsikringer m.v.

§ 66. Hvor der efter hidtidige regler er indtrådt

afgiftspligt før lovens ikrafttræden, anvendes reglerne i lov om beskatningen

af renteforsikringer m.v., §§ 6-8 og 10, om opgørelsen af det afgiftspligtige

beløb og om afgiftens beregning og indbetaling m.v.

Stk. 2. På tilsvarende måde anvendes reglerne i lov om

beskatningen af renteforsikringer m.v., § 9, om genanbringelse med

afgiftsfritagende virkning, hvor der efter de hidtidige regler er indtrådt

afgiftspligt før nærværende lovs ikrafttræden. Er afgiftspligten indtrådt

mindre end 6 måneder før lovens ikrafttræden, uden at nogen udbetaling eller

afgiftsfritagende genanbringelse har fundet sted, kan den afgiftspligtige dog

uanset bestemmelsen i § 44 vælge reglerne i §§ 41-43 anvendt.

§ 67. Er der vedrørende en ordning, som omfattes af

afsnit I, før lovens ikrafttræden foretaget en disposition i form af

sikkerhedsstillelse for gæld, som ikke har medført afgiftspligt efter de

hidtil gældende regler, skal der senest pr. 1. juli 1972 ske

afgiftsberigtigelse efter § 30, jf. § 34, medmindre sikkerhedsstillelsen

forinden er begrænset til et beløb, der ikke overstiger ordningens værdi

(genkøbsværdi eller lignende) ved lovens ikrafttræden, og til kun at vedrøre

gæld, som er stiftet før dette tidspunkt.

Stk. 2. Hvis det pågældende forsikringsselskab er

bekendt med eller inden 1. juli 1972 bliver bekendt med, at der vil indtræde

afgiftspligt efter stk. 1, skal det snarest muligt underrette den

afgiftspligtige herom og om muligheden for at undgå afgiftspligt ved at

begrænse sikkerhedsstillelsen.

Stk. 3. Vedrører sikkerhedsstillelsen anden gæld end

policelån i det pågældende forsikringsselskab, skal ejeren anmelde

sikkerhedsstillelsen over for forsikringsselskabet senest 1. juni 1972.

Stk. 4. Skatteministeren eller den, han bemyndiger

dertil, kan fastsætte nærmere regler om selskabernes underretningspligt efter

stk. 2 og ejernes anmeldelsespligt efter stk. 3.

§ 68. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 22. august 1996

Carsten Koch

/ Hans Refslund

Officielle noter

(* 1) Lov nr. 1078 af 20. december 1995 (ændring af § 40, stk. 1,

indsættelse af 4. pkt.) trådte i kraft den 1. januar 1996.

(* 2) Lov nr. 1106 af 20. december 1995 (ændring af § 38, stk. 1) trådte i

kraft den 22. december 1995 og har virkning fra og med den 1. januar 1996.

(* 3) Lov nr. 293 af 24. april 1996 (ændring af § 11 A, stk. 1, nr. 6 og §

12, stk. 1, nr. 4) trådte i kraft den 1. juli 1996.

(* 4) Lov nr. 306 af 24. april 1996 (ændring af § 18 A, stk. 1,

indsættelse af 4. pkt., § 18 A, stk. 2, indsættelse af 3. pkt., § 19, 2.

pkt., § 23, 3. pkt., § 30, stk. 2, ophæves, indsættelse af nye stykker 2-5,

stk. 3-5 ændres herefter til stk. 6-8, § 37, 2. pkt., § 41, stk. 5,

indsættelse af 4. pkt., § 55, indsættelse af 2. pkt., § 56, stk. 1, § 57,

stk. 1, nr. 6) trådte i kraft den 26. april 1996 og har virkning fra og med

indkomståret 1996. Ændringerne i § 18 A, stk. 1 og 2, § 30, § 37, § 55, § 56,

stk. 1, og § 57, stk. 1, nr. 6, har dog først virkning fra og med den 26.

april 1996.

(* 5) Bestemmelsen i § 18 A, stk. 3, 1. pkt., har i den her anførte

affattelse virkning fra og med indkomståret 1998. Den angivne procent udgør

70 pct. til og med indkomståret 1997, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 431 af 14.

juni 1995.

Lignende dokumenter