Spring til indhold

Retsinformation

1989 BTL 144 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNINGEN AF PENSIONSORDNINGER M.V. (RATEFORSIKRING SOM RISIKOFORSIKRING, FORDELING AF PENSIONSAFGIFT MELLEM FÆRØERNE OG DANMARK, BONUS M.V.) NR L 144 1989-90, 1. SAMLING

1989/1 BTL 144Betænkning over lovforslagFolketinget11. juni 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Nogle af disse spørgsmål og ministerens besvarelse heraf

er optrykt som bilag 1 til denne betænkning.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlig henvendelse fra

Assurandør-Societetet. Den henvendelse er sammen med ministerens kommentarer

hertil optrykt som bilag 2 til denne betænkning.

Der er af skatteministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialistisk Folkepartis, Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes

medlemmer) lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren

stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget og til de stillede ændringsforslag

ved 2. behandling.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede

ændringsforslag og de af skatteministeren stillede ændringsforslag, som

mindretallet har tiltrådt eller vil tiltræde.

Et tredje mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget og til de stillede ændringsforslag

ved 2. behandling.

Ændringsforslag

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af SF og CD):

1) Nr. 5 affattes således:

» 5. § 18 A, stk. 1, 3. pkt., affattes således:

»Omregning skal dog ikke ske i tilfælde, hvor indbetalingerne

Læs alt

nedsættes eller ophører på grund af ejerens død eller invaliditet og dette

efter policevilklårene eller aftalen med pengeinstituttet berettiger til

præmiefritagelse, opsat udbetaling eller påbegyndelse af

udbetalingerne.«»

Af et mindretal (FP):

2) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

» 01. I § 18 A, stk. 1, indsættes som nyt 4. pkt.:

»Ved omregningen bortses fra de første 2.000 kroners

indbetalingsnedsættelser, som den skattepligtige har i det pågældende

skatteår.«»

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af SF, FP og CD):

3) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

» 02. I § 18 A, stk. 1, indsættes efter 3. pkt. som nye

punktummer:

»Omregning skal heller ikke ske i tilfælde, hvor indbetalingerne

nedsættes med indtil 2.000 kr. eller den indbetaling, der ophører, udgjorde

2.000 kr. eller derunder. Fritagelse for sidstnævnte omregning gælder dog kun

et beløb op til 2.000 kr. årligt for den skattepligtige.«»

Af et mindretal (FP):

4) I den under nr. 7 foreslåede § 18 A, stk. 3,

ændres »70 pct.« til: »56 pct.«.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af SF, FP og CD):

5) Nr. 8 affattes således:

» 8. I § 21 A indsættes efter stk. 2:

» Stk. 3. Er der foretaget indbetaling som nævnt i stk. 1

eller stk. 2, kan der ved ophævelse af ordningen tilbagebetales et beløb

svarende til indbetallingen med påløbne renter i det pågældende indkomstår.

De påløbne renter, der tilbagebetales afgiftsfrit, kan højst udgøre 500

kr.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.'

6) Nr. 10 affattes således:

» 10. § 46, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.«

7) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:

» 03. I § 47 ændres »§ 46, stk. 2« til:

»§ 46, stk. 1«, og i § 55 ændres »§ 46, stk. 1 og

2« til: »§ 46, stk. 1«.'

Til § 2

8) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

» Stk. 2. Pensionsbeskatningslovens § 8, som ændret ved denne

lovs § 1, nr. 2, har virkning for forsikringer oprettet den 1. januar 1990

eller senere.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

9) Stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Ophævelse af pensionsbeskatningslovens § 46, stk. 2,

ved denne lovs § 1, nr. 10, har ikke virkning for forsikringer, hvor der er

aftalt samlet bonusudbetaling, når aftalen herom er indgået inden den 1.

januar 1990.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget præciseres det, at en pensionsordning i et

pengeinstitut også vil være omfattet af undtagelsen fra omregning og

efterbeskatning efter § 18 A.

Det vil sige, at såfremt det fremgår af aftalen med pengeinstituttet om en

rateopsparing i pensionsøjemed, at invaliditet eller død berettiger til

præmiefritagelse, opsat udbetaling eller påbegyndelse af udbetalingerne, vil

dette ikke medføre omregning og efterbeskatning.

Til nr. 2

Det vil være aldeles urimeligt, om skattevæsenet skulle kunne score en

betydelig gevinst gennem en måske hasarderet fortolkning om, at den i

betragtning kommende indbetaling er 2.007 kr., hvor skatteyderen mener, at

beløbet 1.998 kr. er det rette. Af administrative grunde foreslås imidlertid

generelt, at bagatelgrænsen ændres til en bundgrænse.

Til nr. 3

Efter pensionsbeskatningslovens § 18 A skal der ske efterbeskatning i

tilfælde, hvor indbetalingerne til en rateordning eller en pensionsordning

med løbende udbetalinger nedsættes eller ophører, inden der er forløbet 10 år

efter ordningens oprettelse.

Denne bestemmelse indebærer, at nedsættelser af indbetalinger til de

nævnte pensionsordninger skal omregnes og efterbeskattes uanset den

beløbsmæssige størrelse.

Der skal dog ikke ske omregning, når den årlige indbetaling kan fratrækkes

under opfyldningsfradraget, som er 25.000 kr. reguleret.

Det har imidlertid vist sig at have uhensigtsmæssige følger i praksis, når

opfyldningsfradraget er brugt til anden side, idet det betyder, at selv små

udsving i indbetalingerne til ordningerne medfører efterbeskatning af

pensionsindehaveren.

Det foreslås derfor, at der ikke skal ske omregning og efterbeskatning i

tilfælde af, at nedsættelsen eller ophøret af indbetalingerne til

skatteyderens pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18 A

udgør et samlet årligt beløb på indtil 2.000 kr.

Til nr. 4

En (forskuds)beskatning på 70 pct. er urimelig høj.

Til nr. 5

I lovforslagets nr. 8 er der foreslået en praktisk regel, hvorefter

rentebeløb på indtil 500 kr. kan tilbagebetales fra en

kapitalpensionsordning, der helt ophæves, fordi der er indbetalt mere, end

der må fradrages.

Det foreslås, at denne praktiske regel udvides til også at omfatte de

tilfælde, hvor den skattepligtige skal søge myndighederne om tilbagebetaling

på en kapitalpension, fordi 25.000 kr.'s grænsen er overskredet.

Til nr. 6

Hensigten med lovforslagets § 1, nr. 10, er at indføre indkomstskattepligt

for visse samlede bonusudbetalinger, der efter gældende lov er

afgiftspligtige. Det drejer sig om samlede bonusudbetalinger hidrørende fra

pensionsordninger med løbende udbetalinger og rateforsikringer.

Efter lovforslaget skal det være en betingelse for, at bonusudbetalinger

alene er afgiftspligtige, at de udbetales samlet, og at de hidrører fra en

kapitalforsikring, og at udbetalingen omfattes af lovens § 25.

Som lovforslaget er affattet, kan det forstås sådan, at der indføres

indkomstskattepligt, når der udbetales bonus i forbindelse med, at en

pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring bliver

virksom ved død. Dette har ikke været tilsigtet.

Efter ændringsforslaget undgås denne utilsigtede virkning, mens

lovforslagets formål i øvrigt fastholdes.

Det sker ved, at den gældende lovs § 46, stk. 2, ophæves. Herefter vil

beskatningen med afgift eller indkomstskat fremgå af § 46, stk. 1.

Efter denne regel beskattes bonusudbetalinger efter reglerne i kapitel

2-3. Det kan forekomme, at der udbetales en samlet sum i forbindelse med en

pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring, og at der i

forbindelse hermed også sker en samlet bonusudbetaling. § 46, stk. 1's,

henvisning til kapitel 2 og 3 medfører, at der foruden afgift af denne

samlede bonusudbetaling tillige skal betales indkomsskat efter § 48 eller

tillægsafgift efter § 48 A.

Til nr. 7

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede ophævelse

af pensionsbeskatningslovens § 46, stk. 2.

Til nr. 8

Det har vist sig at være uhensigtsmæssigt, at den foreslåede adgang til

oprettelse af rateforsikringer som risikoforsikringer med skattemæssig status

som rateforsikring i pensionsøjemed efter forslaget først træder i kraft

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Dette skyldes bl.a., at

forfaldsdatoen for forsikringspræmier ofte er den 1. januar i kalenderåret,

hvorfor det rent administrativt vil være bedst og enklest at ændre bestående

pensionsregulativ med virkning fra et årsskifte.

Det foreslås derfor, at adgangen til at oprette rateforsikringer som

risikoforsikringer skal have virkning fra den 1. januar 1990 eller senere.

Til nr. 9

Nogle forsikringspolicer indeholder ikke bestemmelser om, hvorledes den

optjente bonus skal anvendes. I de fleste tilfælde er dette beskrevet i et

særligt bonusregulativ, der er tilknyttet forsikringen.

Med ændringsforslaget sker der en præcisering af, at overgangsreglen også

vil omfatte de forsikringer, hvor der i en særskilt aftale er indsat

bestemmelser om anvendelsen af bonus.

Aagaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF) Svend

Heiselberg (V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth

Arnold (RV) Bente Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling

Christensen (S) Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Løvig Simonsen (S)

Stavad (S) fmd. Bjørn Poulsen (SF) Jens Thoft (SF)

Bilag 1

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes besvarelse

heraf

Spørgsmål:

Hvorvidt vil det kunne forekomme, at den foreslåede § 46, stk. 2, kan

udløse skatte- og/eller afgiftspligt, uanset at der ikke har været fuld

fradragsret for præmieindbetalinger?

Svar:

Dette vil normalt ikke kunne forekomme. For alle pensionsordninger

omfattet af pensionsbeskatningslovens § 46 er der fradragsret for

præmieindbetalinger.

Det skal dog bemærkes, at den årlige fradragsberettigede indbetaling til

en kapitalpension maksimalt kan udgøre 25.000 kr. årligt. Beløbet reguleres

efter personskattelovens § 20 og udgør for indkomståret 1990 27.900 kr. Hvis

indbetalingerne til en kapitalforsikring har overskredet beløbsgrænsen, har

den skattepligtige ikke haft fradragsret for det overskydende beløb.

Bestemmelsen i det foreslåede § 46, stk. 2, 2. pkt., om afgift af bonusbeløb

skal efter lovforslaget gælde i et sådant tilfælde. Dette betegner ikke en

ændring af den gældende retstilstand.

Spørgsmål:

Skal det næstsidste ord (»kun«) i forslagets § 1, nr. 10,

fortolkes sådan, at der skal svares skat, hvor denne beløbsmæssigt er mindre

end afgiften?

Svar:

Det næstsidste ord »kun« i forslagets § 1, nr. 10, skal

fortolkes således, at der altid i denne situation skal svares afgift af

bonusbeløbet og ikke indkomstskat.

Spørgsmål:

Ad § 1, nr. 2, sidste sætning bedes oplyst, hvilke (lov)regler der gælder

om den maksimale og den minimale afstand mellem policedage.

Svar:

Ved policedagen forstås årsdagen for policens oprettelse. Adgangen til at

tegne rateforsikring i pensionsøjemed som en ren risikoforsikring skal ifølge

lovforslaget være betinget af, at forsikringen ikke giver ret til udbetaling,

såfremt forsikrede bliver invalid eller dør senere end først indtrædende

policedag efter det fyldte 70. år.

Eksempel:

Policen oprettes den 15. april 1990. Den forsikrede er født den 1. april

1950 og fylder altså 70 år den 1. april år 2020. Efter lovforslaget er det en

betingelse, at forsikringen ikke giver ret til udbetaling, hvis den

forsikrede bliver invalid eller dør efter den 15. april år 2020.

Formuleringen af § 1, nr. 2, svarer til reglen i den gældende lovs § 10,

stk. 1, nr. 2, sidste pkt., der stiller en lignende betingelse for

kapitalforsikringer i pensionsøjemed.

Spørgsmål:

En udførlig redegørelse udbedes for afgrænsningen af de tilfælde,

hvorefter der ved ophævelse af en pensionsordning skal tilbageholdes 70 pct.

af det opsparede pensionsbeløb, jf. forslagets § 1, nr. 7, samt en

begrundelse for denne tilbageholdelsesprocent og oplysning om, hvor stort

provenutabet må forventes at blive for hvert procentpoint, hvormed de 70 pct.

nedsættes.

Svar:

Lovforslagets § 1, nr. 7, drejer sig om tilfælde, hvor præmierne eller

bidragene til pensionsordninger med løbende udbetalinger samt til

rateforsikring og rateopsparing nedsættes eller standses inden 10 år efter

oprettelse af pensionsordningen.

Efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, er der fuld fradragsret for

indbetalinger til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en

ratepension, når bidragsperioden er 10 år eller derover. Når den aftalte

bidragsperiode er mindre end 10 år, skal fradragsretten for de samlede

præmier og bidrag efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 4-5,

fordeles med lige store beløb over en periode på 10 år, begyndende med

indskudsåret eller det første præmie- eller bidragsår. Der kan dog altid

fradrages mindst 25.000 kr. årlig; dette beløb reguleres efter

personskattelovens § 20 og udgør for indkomståret 1990 27.900 kr. Nedsættes

eller ophører indbetalingerne inden 10 år efter en pensionsordnings

oprettelse, har pensionsindehaveren opnået et større fradrag i

indbetalingsårene end denne er berettiget til. Indehaveren burde i stedet

have fradraget indbetalingerne over 10 år.

I tilfælde af denne art er der givet indehaveren af ordningen adgang til

at vælge mellem enten efterbeskatning og opretholdelse af ordningen eller

fuldstændig ophævelse af ordningen uden afgiftsmæssige konsekvenser.

Vælges der efterbeskatning, sker der først en omberegning, således at de

faktisk indbetalte præmier eller bidrag fordeles over 10 år.

Efterbeskatningen går herefter ud på, at den skattepligtige personlige

indkomst for de pågældende fradragsår forhøjes med de for meget fratrukne

beløb med tillæg af 6 pct. pr. år siden ordningens oprettelse.

I stedet for efterbeskatning kan pensionsindehaveren vælge at ophæve

ordningen. Dette kan ske afgiftsfrit. Vælger skatteyderen at ophæve

pensionsordningen vil det medføre, at den pågældende indehaver af ordningen i

skattemæssig henseende stilles, som om ordningen aldrig var oprettet.

Det sker på den måde, at de foretagne fradrag skal medregnes fuldt ud i

den skattepligtige indkomst som personlig indkomst for fradragsårene med et

procenttillæg på 6 pct. for hvert år fra udløbet af det første indbetalingsår

til udløbet af det år, hvor indbetalingen ophørte. Ordningen betragtes

herefter skattemæssigt som bortfaldet.

Som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget skal forslaget om, at

forsikringsselskabet eller pengeinstituttet skal tilbageholde 70 pct. af

pensionskapitalen, afløse den gældende regel om, at der ved ophævelsen af

ordningen kun må udbetales 30 pct. af ordningens værdi, medens resten først

må udbetales efter modtagen meddelelse fra Told- og Skattestyrelsen. Efter

den foreslåede ændring indføres der lignende regler som allerede eksisterer

ved ophævelse af pensionsordninger i utide. Efter disse regler skal

forsikringsselskabet eller pengeinstituttet ved ophævelse i utide

tilbageholde 70 pct. som en foreløbig skat, der tages i betragtning ved

årsopgørelsen på samme måde som andre foreløbige indbetalinger. Det skal

endvidere bemærkes, at det er et ønske fra forsikringsselskaberne, at

tilbageholdelsesproceduren efter § 18 A er i overensstemmelse med den

procedure, der gælder for tilbageholdelse af 70 pct. ved ophævelse i utide,

da det vil være en fordel for selskaberne med ensartede principper for

tilbageholdelsen.

En nedsættelse af det tilbageholdte beløb vil medføre en risiko for, at en

del af det skattekrav, som tilbageholdelsen skal sikre, ikke bliver betalt.

Det er ikke muligt at foretage et underbygget skøn over det provenutab, der

kan blive tale om som følge heraf.

Bilag 2

ASSURANDØR-SOCIETETET

Folketingets Skatteudvalg

9. februar 1990

L 144 - Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af

pensionsordninger m.v.

1. Indledning

Assurandør-Societetet har gennemgået forslaget og kan oplyse, at der er

flere elementer i lovforslaget, som societetet ser på med stor tilfredshed.

Det gælder således især muligheden for at tegne rateforsikringer som rene

risikoforsikringer (§ 1, nr. 2) samt at præmienedsættelse/-ophør p.g.a.

præmiefritagelse ved invaliditet ikke udløser efterbeskatning efter PBL § 18

A (§ 1, nr. 5).

Derimod er Assurandør-Societetet uenig i udformningen af

bestemmelsen om beskatning af bonus med dertil hørende

ikrafttrædelsesbestemmelse (§§ 1, nr. 10 og 2).

Endvidere finder Assurandør-Societetet det meget beklageligt, at

den ovenfor omtalte efterbeskatningsbestemmelse i PBL § 18 A, som blev

indført i forbindelse med skattereformen, alene ændres i relation til visse,

men ikke alle, tilfælde af invaliditet, samt at andre situationer, hvor der

heller ikke foreligger skattespekulation, fortsat rammes af

efterbeskatningen.

Endelig skal Assurandør-Societetet tillade sig at foreslå et par andre

ajourføringer af pensionsbeskatningsloven på områder, hvor regelsættet

desværre ikke har fulgt trit med forsikringsbehovet.

Assurandør-Societetet vil i det følgende fremkomme med uddybende

bemærkninger primært til ovenstående:

2. Forslagets §§ 1, nr. 10, og 2, stk. 3 - bonus

2.1. Ifølge forslaget foreslås det, at bonusudbetalinger - på nær

bonusudbetalinger fra kapitalforsikringer - skal medregnes som skattepligtig

indkomst (personlig indkomst).

Forslaget skal ifølge bemærkningerne ses i sammenhæng med, at samlede

bonusudbetalinger (kontantbonus og kontant opsparet bonus) vil vokse, når der

åbnes op for, at rateforsikringer - efter forslagets § 1, nr. 2 - kan tegnes

som rene risikoforsikringer, og at det derfor ikke findes rimeligt, at disse

udbetalinger blot afgiftsbelægges med 40 pct.

Assurandør-Societetet kan i princippet godt se, at en 40 pct.'s-beskatning

ikke harmonerer med, at udbetalingerne iøvrigt fra de pågældende ordninger er

skattepligtig indkomst. Assurandør-Societetet har imidlertid to for så vidt

tekniske indvendinger mod bestemmelsens udformning:

For det første indebærer formuleringen, at en bonusudbetaling ved død skal

medregnes som skattepligtig indkomst. Dette er en klar skærpelse i forhold

til den gældende retsstilling (hvorefter der alene skal betales 40

pct.'s-afgift), og i hvert fald ikke det, skatteministeren har haft i

tankerne ved udfærdigelsen af lovforslaget, jf. ovenfor.

For at afbøde dette, men også for det andet, fordi forslaget om at gøre

bonusbetalinger til skattepligtig indkomst er særdeles upraktisk for

pensionsinstitutterne og faktisk også for Skattevæsenet, skal

Assurandør-Societetet derfor foreslå, at PBL § 46, stk. 2, (forslagets § 1,

nr. 10) helt udgår og iøvrigt også i den nugældende form, men dermed således

at PBL § 46, stk. 1 formuleres således:

»Reglerne i kapitel 2-3 om afgift eller indkomstskat eller afgift

og indkomstskat efter lovens § 48 eller afgift og tillægsafgift efter lovens

§ 48 A af udbetalinger m.v. gælder også for beløb, der hidrører fra bonus,

renter og salgsavancer m.v.«

Stk. 3 i PBL § 46 vil derefter blive stk. 2.

Herved opnås den af skatteministeren ønskede ændring af praksis, men dog

på en lidt anden måde, idet beskatningen af samlede bonusudbetalinger vil

skulle ske som en »ophævelse i utide« efter PBL §§ 29-31 og 48

eller 48 A. Denne fremgangsmåde indebærer en administrativ lettelse for

forsikringsselskaberne, idet den samlede bonusudbetaling blot skal behandles

som andre »ophævelser i utide« med deraf følgende pligt for

forsikringsselskaberne til at tilbageholde 70 pct. til dækning af

skattekravet. Selskaberne undgår herved at skulle fremskaffe skattekort m.v.,

men samtidig skal det pointeres, at Skattevæsenet får større sikkerhed for

skattekravet.

Med formuleringen undgås det samtidig, at bonusudbetalinger ved dødsfald

udløser andet og mere end 40 pct.'s-afgift, hvilket er overensstemmende med

lovens almindelige princip om, at udbetaling ved død er en

»normaludbetaling« på linie med udbetaling ved opnået pensionsalder

og invaliditet.

2.2. Angående ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 2, stk. 3, for

samlede bonusudbetalinger fremgår det, at den nye beskatningsregel »ikke

har virkning for forsikringer, hvor der i policen er aftalt samlet

bonusudbetaling, når forsikringerne er indgået inden den 1. januar

1990«. Assurandør-Societetet skal hertil bemærke, at der i praksis ofte

slet ikke foreligger en egentlig police. Hvis police foreligger, vil aftalen

om samlet bonusbetaling ikke nødvendigvis fremgå af denne, men derimod af en

særskilt aftale. For at tage højde for nævnte praksis skal det derfor

foreslås, at ikrafttrædelsesbestemmelsen f.eks. formuleres således:

». . . . ikke har virkning for forsikringer, hvor der er aftalt

en samlet bonusudbetaling, når aftalen herom er indgået inden den 1. januar

1990«.

3. Forslagets § 1, nr. 5 - undtagelser fra § 18 A-efterbeskatning

3.1. I forbindelse med skattereformen blev der med virkning fra 1. januar

1987 indført en efterbeskatningsbestemmelse for private pensionsordninger,

møntet på situationer, hvor den faktiske bidragsbetaling var mindre end den

med pensionsinstituttet aftalte bidragsbetaling. Reglen blev indført for at

ligestille personer, der allerede ved oprettelsen af ordningen har en

bidragsperiode på under 10 år, med personer, der efterfølgende forkorter

indbetalingsperioden ved at standse eller nedsætte indbetalingerne.

Assurandør-Societetet anfægter ikke behovet for, at der i

skattelovgivningen bør være værnsregler mod spekulation, men

Assurandør-Societetet har over for Skatteministeriet utallige gange gjort

opmærksom på den yderst usmidige måde, som bestemmelsen fortolkes på af

Skatteministeriet. Assurandør-Societetet er derfor glad for, at det omsider

er lykkedes at overbevise Skatteministeriet om, at invaliditet med ret til

præmiefritagelse og dermed følgende ophør af indbetalinger ikke er et led i

skattespekulation.

Men Assurandør-Societetet må gøre opmærksom på, at der fortsat kan

være tilfælde, hvor det ikke kan udelukkes, at der kan blive tale om

efterbeskatning i tilfælde af invaliditet og selv i tilfælde af død.

Der kan således være tilfælde, hvor forsikringsbetingelserne efter en

særlig klausulering ikke yder præmiefritagelse som følge af specielle

sygdomme som f.eks. iskias. Kunden mister imidlertid ofte erhvervsevnen med

den konsekvens, at præmiebetalingen må standses på grund af forringede

økonomiske vilkår.

Endvidere kan der være tilfælde, hvor præmiebetalingen på den opsatte

livrente ophører på grund af død, inden ordningen er blevet virksom. Efter

den foreslåede formulering af lovbestemmelsen kan det ikke udelukkes, at

dødsfald, der indebærer, at den opsatte livrente falder bort, er det modsatte

af »et dødsfald, der berettiger til opsat udbetaling« med den

konsekvens, at efterbeskatning udløses.

For at undgå efterbeskatning i de nævnte tilfælde skal

Assurandør-Societetet foreslå, at lovændringen formuleres således:

»Omregning skal dog ikke ske i tilfælde, hvor indbetalingerne

nedsættes eller ophører på grund af ejerens død eller invaliditet«.

Som det fremgår er eftersætningen i lovforslaget udgået. Herved opnås

også, at pengeinstitutordninger kan undtages fra efterbeskatning i tilfælde

af invaliditet, idet ordet »policevilkår« alene relaterer sig til

forsikringsordninger.

3.2. Endvidere må Assurandør-Societetet gøre opmærksom på, at der

er mange andre situationer, hvor indbetalingerne nedsættes eller ophører,

uden at det kan karakteriseres som skattespekulation. De mest oplagte

situationer, hvor der typisk er udefra kommende omstændigheder, som betinger

nedsættelsen eller ophøret, er følgende:

Ændringer af præmiebetaling i forbindelse med separation/skilsmisse

F.eks. har forsikringstageren tegnet en livsvarig livrente samt en

overlevelsesrente med ægtefællen som forsikret, og hvor forsikringstageren

ved ægteskabets ophør ophører med at betale overlevelsesrenten, mens

betalingen til livrenten fortsætter uændret. Ifølge Skatteministeriet udløses

der § 18 A-efterbeskatning.

Kombinerede forsikringer

I forsikringsselskabernes standardproduktsortiment findes flere typer af

såkaldte kombinerede forsikringer, hvor det er karakteristisk, at produkterne

mixes efter kundernes behov, men således, at de fremstår som et samlet

produkt. Eksempler herpå er rateforsikring kombineret med enten en

børnepension eller en invaliderente.

Der betales f.eks. en præmie på 40.000 kr., hvoraf 10.000 kr. angår

invaliderenten, mens restbeløbet angår rateforsikringen. F.eks. ønskes

præmien i sin helhed fremover indbetalt på rateordningen. Den samlede præmie

er uændret, men præmiebetalingen til invaliderenten er ophørt.

Den modsatte situation kan også tænkes, således at der indbetales en

samlet præmie på 40.000 kr. til en rateforsikring. F.eks. ønskes præmien

fremover opdelt således, at 10.000 kr. indbetales på invaliderenten, mens

resten indbetales på rateforsikringen.

I førstnævnte situation udløses der efter Skatteministeriets opfattelse §

18 A-efterbeskatning, fordi præmiebetalingen til invaliderenten ophører. Med

hensyn til sidstnævnte situation anviser ministeriet, at hele præmien

indbetales på rateforsikringen kombineret med, at 10.000 kr. af præmien §

41-overføres til invaliderenten.

Skift fra et forsikringsselskab til et andet

Pensionsbeskatningsloven forhindrer mobilitet, idet skift af

pensionsleverandør fra et forsikringsselskab til et andet bevirker, ifølge

Skatteministeriet, at der skattemæssigt er tale om to forsikringsordninger,

fordi skiftet sker ved, at det afgivende selskab omskriver pensionsordningen

til fripolice, mens det modtagende selskab nytegner en ordning med samme

præmieudløbstidspunkt samt samme vilkår iøvrigt. Ordningerne er imidlertid

set under eet, efter Assurandør-Societetets opfattelse, skattemæssigt at

betragte som een ordning. Skatteministeriet mener derimod, at der udløses §

18 A-efterbeskatning.

Kollektive ordninger uden for arbejdsgiver-/arbejdstagerforhold med

svingende præmier

Det karakteristiske er, at præmien er svingende fra år til år, uden at

den enkelte har nogen indflydelse herpå og uden at forsikringsydelserne

behøver at svinge i samme takt. Præmien fastsættes for hele gruppen således,

at en periodes indbetaling svarer til periodens risiko. Præmien påvirkes af

alder, køn, pristal, skadesforløb for gruppen, aldersfordeling, ændringer i

præmieprincipper og karensperiode. Svingningerne er af så ringe

størrelsesorden, at der for skattevæsenet ligger et oplagt

besparelsespotentiale i at undtage denne kategori fra § 18

A-efterbeskatningen.

Assurandør-Societetet skal opfordre til, at de nævnte situationer

undtages fra § 18 A-efterbeskatning enten baserende sig på en fortolkning af

bestemmelsen eller ved en egentlig lovændring.

4. Ad forslagets § 1, nr. 4 - arbejdstagers fratræden og tilbagebetaling

af præmie

Ifølge forslaget præciseres det, at tilbagebetaling til arbejdsgiveren af

forudbetalt præmie for tiden efter fratrædelsen ikke udløser afgiftspligt

m.v. for arbejdstageren.

Assurandør-Societetet opfatter bestemmelsen således, at den kan anvendes

uanset, at tilbagebetalingen relaterer sig til flere indkomstår.

Hvis der f.eks. er indkomstår svarende til kalenderåret, og hvor præmien

forfalder pr. 1.7.90 for tiden 1.7.90 til 1.7.91, og hvor medarbejderen

fratræder pr. 1.3.91, vil der kunne ske tilbagebetaling efter den foreslåede

bestemmelse for tiden 1.3.91-1.7.91. Noget tilsvarende kan forekomme ved

forskudt indkomstår.

5. Udvidet adgang til skattefri pensionsoverførsler (§ 41-overførsler)

ved død og invaliditet

Ifølge PBL § 44 er det en betingelse for at anvende reglen i § 41, at der

ikke forinden overførslen er indtrådt afgiftspligt eller indkomstskattepligt

vedrørende de overførte beløb. I praksis har det vist sig, at denne

bestemmelse er upraktisk, når der er tale om kapitalpensioner, hvor

afgiftspligt indtræder efter PBL § 25, nr. 2-4 som følge af død eller

invaliditet.

Efter Assurandør-Societetets opfattelse bør der således gives adgang til,

at kapitalpensionen i tilfælde af invaliditet afgiftsfrit kan overføres til

en straks begyndende invaliderente.

Samtidig bør der i tilfælde af dødsfald gives adgang til afgiftsfri

overførsel til en til fordel for enken (enkemanden) straks begyndende

livrente. Nævnte ville kunne medvirke til, at der ved invaliditet og dødsfald

skabes en økonomisk tryghed for de berørte. Fiskalt ses der ikke at kunne

spekuleres heri, idet der jo tværtimod bliver tale om, at der i stedet for 40

pct.'s-afgiften skal svares almindelig indkomstskat af de kommende

udbetalinger.

Assurandør-Societetet skal opfordre til, at PBL § 44 og PBL § 25, nr. 2-4,

følgelig ændres således, at PBL § 41 kan anvendes, hvis der er indtrådt

afgiftspligt efter PBL § 25, nr. 2-4. Nævnte er iøvrigt i overensstemmelse

med forslag, som blev stillet af det såkaldte

»pensionskasseudvalg«, jf. betænkning nr. 1096 fra april 1987.

6. Papirløst samlevende

Den 28.12.1989 vedtog Folketinget en ændring af arveafgiftslovens § 2,

idet personer, der har haft fælles bopæl med arvelader i de sidste to år før

dødsfaldet, ikke længere skal søge om, at arveafgiften beregnes efter

arveafgiftsklasse A, men automatisk opnår denne ret i kraft af lovændringen.

Assurandør-Societetet har hilst denne objektivisering velkommen, men

finder, at lovændringen bør få afsmittende virkning på

pensionsbeskatningslovens begunstigelsesregler i PBL afsnit I, hvorefter der

i dag - helt ude af trit med de eksisterende samlivsformer - ikke er adgang

til at indsætte en papirløs samlever som begunstiget. Ganske vist kan der

oprettes testamente til fordel for samleveren, men dette er en besværlig

»omvej«, der i øvrigt ikke giver den forsikrede sædvanlig

fortrinsret frem for forsikringstagerens kreditorer.

Assurandør-Societetet finder derfor, at der bør være mulighed for

indsættelse af en papirløs samlever som begunstiget. En sådan regel bør

følges op af, at udbetalinger fra ordningen skattemæssigt behandles på samme

måde som udbetalinger til en ægtefælle, d.v.s. for rateordningers vedkommende

beskatning som personlig indkomst.

For at sikre reel ligestilling med ægtefæller skal Assurandør-Societetet

endelig foreslå, at pensionsordninger med løbende udbetalinger efter lovens §

2, nr. 4 også tillades tegnet til fordel for en papirløs samlever og dermed

således, at udbetalinger er skattepligtige som personlig indkomst.

For at gennemføre nævnte konsekvent, vil der kræves ændringer i PBL § 2,

nr. 4, § 4, stk. 2, § 5, stk. 2, § 8, nr. 4, § 10, stk. 1, nr. 4, § 18, stk.

7, § 19, § 20, § 23, og § 30, stk. 2.

Assurandør-Societetet skal opfordre til, at det indgående overvejes, om

tiden ikke er inde til at foretage nævnte modernisering af

pensionsbeskatningslovgivningen. Det kan ikke være rigtigt, at

pensionsbeskatningsloven på denne måde skal halte bagefter, når f.eks. både

arbejdsskadesforsikringsloven og erstatningsansvarsloven og nu også

arveafgiftsloven har erkendt, at papirløse samlivsforhold stort set bør

sidestilles med almindelige ægteskaber.

7. Den skattemæssige behandling af pensionsordninger i relation til

den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale

Der henvises til vedlagte skrivelse af 18.1.90 til Skatteministeriet.

8. Afslutning

Da det jo ikke er hver dag pensionsbeskatningslovgivningen revideres og

skatteministeren jo i øvrigt har nedlagt den arbejdsgruppe under

forenklingsudvalget, der fik til opgave at forenkle pensionsbeskatningsloven,

skal Assurandør-Societetet kraftigt opfordre til, at lejligheden benyttes til

at gennemføre de af Assurandør-Societetet foreslåede ædrninger, som i øvrigt

også tidligere er foreslået over for Skatteministeriet.

Det skal understreges, at der udelukkende er tale om ændringer, som skaber

bedre vilkår for pensionsinstitutternes kunder, og vel at mærke efter

Assurandør-Societetets opfattelse ikke ændringer, som indebærer noget

nævneværdigt provenutab for det offentlige, men måske snarere en gevinst

herunder i form af fjernelse af en række administrative opgaver, som i dag

påhviler Skattevæsenet.

Assurandør-Societetet stiller sig til rådighed med eventuelle yderligere

oplysninger, såfremt dette måtte ønskes og skal i øvrigt anmode om

foretræde for Skatteudvalget.

Med venlig hilsen

Steen Leth Jeppesen

/ Åse Kogsbøll

ASSURANDØR-SOCIETETET

SkatteministerietDen 18. januar 1990

Vedr.: Den skattemæssige behandling af pensionsordninger i relation

til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale

Den 08.12.1989 har Revisionscentret over for skatteministeren påpeget en

række problemer vedrørende den skattemæssige behandling af pensionsordninger

i relation til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale.

Den 12.09.1989 har skatteministeren besvaret et spørgsmål fra

folketingsmedlem Jens Thoft (SF) om den skattemæssige behandling af

kapitalpensionskonti for udsendte til Grønland.

Med denne skrivelse vil Assurandør-Societetet gøre ministeriet opmærksom

på, at de skattemæssige problemer vedrørende fradragsret for

pensionsordninger for udsendte til Grønland også vedrører rateforsikringer og

pensionsordninger med løbende ydelser med en garantiperiode.

Assurandør-Societetet håber, at ovennævnte kan medvirke til en samlet

løsning af problemerne for de danskere i Grønland, som har tegnet

pensionsordning.

Assurandør-Societetet stiller sig gerne til rådighed med hensyn til

eventuelle yderligere oplysninger, ligesom societetet gerne deltager i et

møde om disse problemer.

Med venlig hilsen

Niels Espersen

Den 23. marts 1990

Skatteministeriet, departementet

Til Folketingets Skatteudvalg

Ad forslag til lov om ændring af lov om beskatningen af

pensionsordninger (Rateforsikring som risikoforsikring, fordeling af

pensionsafgift mellem Færøerne og Danmark, bonus m.v.

I skrivelse af 9. februar 1990 (L 144 - bilag 4) har Assurandør-Societetet

rettet henvendelse til udvalget om de foreslåede ændringer af bestemmelserne

om den skattemæssige behandling af bonus og efterbeskatning af privat tegnede

pensionsordninger. Endvidere indeholder henvendelsen forslag til et par

yderligere justeringer af pensionsbeskatningsloven.

Jeg skal i den anledning bemærke følgende, idet jeg henviser til de

enkelte punkter i henvendelsen:

Ad pkt. 1

Jeg har med glæde bemærket, at Assurandør-Societetet ser med stor

tilfredshed på lovforslagets § 1, nr. 2, og § 1, nr. 5.

Ad pkt. 2

Assurandør-Societetet slår til lyd for en ændret affattelse af

lovforslagets bestemmelser om beskatningen af bonusudbetalinger.

Efter den gældende lov betales der alene afgift af bonusbeløb, der

udbetales samlet, når forsikringen bliver virksom, ophæves eller bortfalder.

Andre bonusudbetalinger medregnes til den skattepligtige indkomst. Hvis bonus

tilskrives forsikringen, udløser tilskrivningen hverken skatte- eller

afgiftspligt.

For kapitalforsikringer bibeholder lovforslaget den gældende regel om, at

der alene skal betales afgift ved samlet bonusudbetaling, når

kapitalforsikringen bliver virksom.

For pensionsforsikringer med løbende udbetalinger samt rateforsikringer i

pensionsøjemed foreslås den gældende regel ændret, således at

bonusudbetalinger vedrørende disse forsikringer altid skal medregnes i den

skattepligtige indkomst.

Forslaget sikrer, at bonusudbetalinger beskattes på samme måde som de

øvrige udbetalinger fra pensionsforsikringer. Jeg vil gerne understrege, at

forslaget bl.a. er affødt af, at Finanstilsynet og Assurandør-Societetet

gjorde opmærksom på, at den almindelige opfattelse blandt

forsikringsselskaber havde været, at samlede bonusudbetalinger fra en

pensionsordning med løbende udbetalinger skulle medregnes til den

skattepligtige indkomst. Efter Finanstilsynets og Assurandør-Societetets

opfattelse kunne de gældende regler, hvorefter samlede bonusudbetalinger

normalt kun er afgiftspligtige, have store og utilsigtede virkninger, idet

den kunne forlede til, at pensionsordninger med løbende udbetalinger

efterhånden blev omdannet til ordninger med meget store sumudbetalinger af

bonus, således at der i realiteten i højere grad var tale om en

kapitalpension.

Assurandør-Societetet gør opmærksom på, at lovforslagets § 1, nr. 10, ikke

bør gælde, når der udbetales bonus i forbindelse med at forsikringen bliver

virksom ved død.

Heri er jeg enig og jeg vil ved 2. behandling af lovforslaget stille et

ændringsforslag.

Assurandør-Societetet foreslår, at ikrafttrædelsesreglen i lovforslagets §

2, nr. 3, affattes således, at aftale om samlet bonusindbetaling indgået

inden 1. januar 1990, også tillægges betydning, selvom aftalen ikke fremgår

af en police, men er indgået særskilt. Jeg kan tilslutte mig dette ønske,

hvorom jeg vil stille ændringsforslag ved 2. behandling af lovforslaget.

Assurandør-Societetet foreslår endvidere, at lovforslagets § 1, nr. 10,

indarbejdes i lovforslagets bestemmelser om »ophævelse i utide«.

Jeg kan ikke gå ind for denne tanke, der vil medføre en uhensigtsmæssig

sammenblanding af de tilfælde, hvor en pensionsordning hæves i utide, og de i

lovforslaget omhandlede situationer, hvor dette ikke er tilfældet. Det må

iøvrigt efter min mening være mest praktisk for såvel selskaber som

myndigheder, at bonusudbetalinger behandles efter de samme regler som øvrige

udbetalinger.

Ad pkt. 3

Assurandør-Societetets bemærkninger vedrører de foreslåede ændringer i

lovens § 18 A.

Denne bestemmelse går ud på, at 10-års-reglen i lovens § 18 (omtalt i mit

svar på spørgsmål 4 - L 144, bilag 2) tilpasses ved en omregning, når en

efterfølgende nedsættelse af eller ophør med indbetalingerne inden 10 år

efter en pensionsordnings oprettelse medfører, at der er foretaget for store

fradrag i den skattepligtige indkomst.

Efter lovforslagets § 1, nr. 5, lempes reglen, således at der ikke skal

ske omregning efter § 18 A, når indbetalingerne nedsættes eller ophører på

grund af ejerens død eller invaliditet og dette efter policevilkårene

berettiger til præmiefritagelse, opsat udbetaling eller påbegyndelse af

udbetalingerne.

Assurandør-Societetet er tilfreds med dette forslag, men societetet slår

til lyd for, at lempelsen også skal gælde, når forsikringstageren bliver syg,

uden at det giver den pågældende ret til præmiefritagelse.

I den forbindelse vil jeg understrege, at den skattemæssige behandling af

pensionsordninger ved omberegning af bidragene efter § 18 A efter

lovforslaget knytter sig forsikringsvilkårene, hvilket er et objektivt

kriterie.

Det vil således sige, at såfremt forsikringsbetingelserne yder

præmiefritagelse for visse sygdomme, vil der ikke i disse tilfælde ske

efterbeskatning.

Jeg finder det derimod ikke hensigtsmæssigt at lempe for efterbeskatning i

tilfælde af sygdom, hvor forsikringsbetingelserne ikke samtidig yder

præmiefritagelse, idet disse tilfælde vil være vanskeligt administrerbare.

Jeg kan hermed ikke støtte Societetets forslag om lempelse for

efterbeskatning i de tilfælde, hvor forsikringstageren bliver syg, uden at

det giver den pågældende ret til præmiefritagelse.

Endvidere agter jeg at fremkomme med et ændringsforslag ved 2. behandling

til lovforslagets § 1, nr. 5, således at det præciseres, at lempelse for

omregning efter § 18 A også gælder for pensionsordninger i pengeinstitutter.

Societetet anfører endelig et tilfælde, hvor præmiebetaling på en opsat

livrente ophører på grund af død, inden ordningen er blevet virksom. Et

dødsfald, der indebærer, at den opsatte livrente falder bort, er efter min

opfattelse allerede omfattet af den gældende undtagelse i § 18 A.

Til Societetets øvrige forslag til ændring af § 18 A vil jeg anføre, at en

arbejdsgruppe bl.a. overvejer eventuelle ændringer af § 18 A. Yderligere

ændringer af bestemmelsen må afvente færdiggørelse af dette arbejde, og de

skal i givet fald fremsættes samlet.

Til visse af Societetets forslag vil jeg herudover gerne knytte de

nedenfor anførte kommentarer.

Skift fra et forsikringsselskab til et andet

Societetets bemærkning om, at pensionsbeskatningsloven forhindrer

mobilitet er ikke korrekt.

Hvis en ordning overføres til en anden nyoprettet pensionsordning efter

reglerne i pensionsbeskatningslovens § 41, kan indbetalingerne til den

ordning, der overføres fra, ses i sammenhæng med indbetalingerne til den

ordning, der overføres til. Hvis for eksempel en rateforsikring overføres til

en nyoprettet rateopsparing, og indbetalingerne til rateopsparingen

videreføres med beløb af samme størrelse, som hidtil er indbetalt til

rateforsikringen, kan indbetalingerne ved anvendelsen af 10-årsreglen i

pensionsbeskatningslovens § 18 og § 18 A ses i forlængelse af hinanden.

I de nævnte overførselstilfælde gælder der således en samlet

indbetalingsperiode på 10 år, og omregningsreglen i lovens § 18 A finder kun

anvendelse, hvis indbetalingerne til den ordning, der overføres til, standses

eller nedsættes, inden den samlede 10 års periode er udløbet.

Såfremt man foretager en fuldstændig overførsel af en pensionsordning fra

et selskab til et andet, er der således intet skattemæssigt til hinder

herfor.

Der er derimod ikke tale om en overførsel af en pensionsordning, når det

afgivende selskab, som i Societetets eksempel, omskriver pensionsordningen

til fripolice, mens det modtagne selskab nytegner en ordning med samme

præmieudløbstid samt samme vilkår, men i øvrigt helt uden forbindelse med den

gamle ordning. I dette tilfælde er der tale om to selvstændige

pensionsordninger, som skattemæssigt behandles hver for sig.

Det er i øvrigt mit indtryk, at problemerne ved overførsel fra et selskab

til et andet ikke skyldes skattereglerne, men snarere de forsikringstekniske

gebyrer, der betales til det afgivende og det modtagende selskab ved

overførsel.

Kollektive ordninger uden for arbejdsgiver/arbejdstagerforhold med

svingende præmier:

Visse kollektive gruppelivsforsikringer uden for ansættelsesforhold er

omfattet af reglen i pensionsbeskatningslovens § 18.

Det karakteristiske ved visse af disse ordninger er, at præmierne bliver

fastsat for et år ad gangen. Den enkelte har ikke nogen indflydelse på

svingningerne og forsikringsydelserne behøver ikke nødvendigvis at svinge i

samme takt. Når præmierne er svingende, skyldes det, at præmien for hele

gruppen fastsættes således, at en periodes indbetaling svarer til periodens

risiko. Dette bevirker, at der er udsving i præmiebeløbet fra år til år.

Præmierne omregnes hvert år på grundlag af en række faktorer.

Jeg er klar over at konsekvenserne heraf kan forekomme uhensigtsmæssige

for disse ordninger. Jeg kan derfor oplyse, at jeg agter at foreslå en

bagatelgrænse indsat i § 18 A ved fremsættelse af et ændringsforslag til

bestemmelsen ved 2. behandling af lovforslaget.

Herefter finder jeg ikke, at der skal foretages flere ændringer af

pensionsbeskatningslovens § 18 A ved ændringforslag til 2. behandling.

Yderligere, mere vidtgående ændringer i regelsættet må kræve et

tilbundsgående udredningsarbejde.

Ad pkt. 4

For så vidt angår det af Societetet anførte eksempel, hvor præmien

forfalder den 1. juli 1990 for perioden 1. juli 1990 til 1. juli 1991 og hvor

medarbejderen fratræder den 1. marts 1991, vil dette være omfattet af

lovforslagets § 1, nr. 4. Der vil kunne ske tilbagebetaling for perioden 1.

marts 1991-1. juli 1991.

Det er således korrekt, at bestemmelsen kan anvendes, uanset at

tilbagebetalingen relaterer sig til to indkomstår.

Ad pkt. 5

Efter pensionsbeskatningslovens § 41 er der adgang til at overføre midler

fra en pensionsordning til en anden ordning uden at dette skattemæssigt

betragtes som udbetaling fra den overførte ordning eller som indbetaling til

den nye ordning.

Dette gælder dog kun så længe, der ikke allerede er indtrådt afgiftspligt

eller indkomstskattepligt vedrørende det overførte beløb, jf.

pensionsbeskatningslovens § 44.

Assurandør-Societetets forslag bryder fundamentalt med disse regler.

Er der oprettet en kapitalpension, en rateforsikring eller en

invaliderente må det fastholdes, at ordningen skal beskattes eller

afgiftsbelægges, når den efter den aftale, der er truffet mellem den

skattepligtige og selskabet, kommer til udbetaling.

Ad pkt. 6

Den ændring af arveafgiftslovens § 2, hvorefter personer, der har haft

fælles bopæl med arvelader i de sidste to år før dødsfaldet, kan opnå, at

arveafgiften automatisk beregnes efter arveafgiftsklasse A, var blot en

lovfæstelse af en fast dispensationspraksis.

Til Societetets forslag om at lade papirløst samlevende være omfattet af

pensionsbeskatningsloven skal jeg bemærke, at pensionsbeskatningsloven kun er

en del af den samlede lovgivning på ægteskabsområdet, og jeg finder det ikke

rigtigt at fremkomme med en isoleret ændring af pensionsbeskatningsloven på

dette område - og da slet ikke i et ændringsforslag til en 2. behandling. Jeg

vil imidlertid gerne medvirke til nærmere overvejelser om, hvorvidt der skal

foretages tilsvarende ændringer i pensionsbeskatningsloven, men disse må

indgå i overvejelser om den samlede lovgivning, der regulerer ægteskab og

papirløst samliv.

Ad pkt. 7

Jeg er opmærksom på, at de skattemæssige problemer for udsendte til

Grønland også angår rateforsikringer og pensionsordninger med løbende ydelser

med en garantiperiode.

For en nærmere redegørelse angående de skattemæssige problemer vedrørende

pensionsordninger for udsendte til Grønland henvises til svar på spørgsmål 7

fra Skatteudvalget (L 144 - bilag 3).

Ad pkt. 8

Min beslutning om at nedlægge pensionsbeskatningsgruppen skyldes ikke, at

jeg mener, at der ikke kan forenkles på pensionsbeskatningsområdet.

Beslutningen er heller ikke på nogen måde udtryk for, at jeg ikke har vilje

til at gennemføre nødvendige ændringer af pensionsbeskatningsloven.

Beslutningen er derimod taget af hensyn til en prioritering af arbejdet i

ministeriet. Jeg har besluttet at fortsætte og intensivere

forenklingsarbejdet. Samtidig har jeg besluttet at prioritere det

forenklingsarbejde højest, som kan føre til væsentlige personalebesparelser i

stat og kommune. Baggrunden for dette er, at der er indgået en aftale med

kommunerne om væsentlige personalereduktioner i de kommende år.

Anders Fogh Rasmussen

/ Carsten Vesterø Jensen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter