1989 BTL 144 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNINGEN AF PENSIONSORDNINGER M.V. (RATEFORSIKRING SOM RISIKOFORSIKRING, FORDELING AF PENSIONSAFGIFT MELLEM FÆRØERNE OG DANMARK, BONUS M.V.) NR L 144 1989-90, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret
skriftligt. Nogle af disse spørgsmål og ministerens besvarelse heraf
er optrykt som bilag 1 til denne betænkning.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlig henvendelse fra
Assurandør-Societetet. Den henvendelse er sammen med ministerens kommentarer
hertil optrykt som bilag 2 til denne betænkning.
Der er af skatteministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Socialistisk Folkepartis, Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes
medlemmer) lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren
stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget og til de stillede ændringsforslag
ved 2. behandling.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede
ændringsforslag og de af skatteministeren stillede ændringsforslag, som
mindretallet har tiltrådt eller vil tiltræde.
Et tredje mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget og til de stillede ændringsforslag
ved 2. behandling.
Ændringsforslag
Til § 1
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af SF og CD):
1) Nr. 5 affattes således:
» 5. § 18 A, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Omregning skal dog ikke ske i tilfælde, hvor indbetalingerne
Læs alt
nedsættes eller ophører på grund af ejerens død eller invaliditet og dette
efter policevilklårene eller aftalen med pengeinstituttet berettiger til
præmiefritagelse, opsat udbetaling eller påbegyndelse af
udbetalingerne.«»
Af et mindretal (FP):
2) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
» 01. I § 18 A, stk. 1, indsættes som nyt 4. pkt.:
»Ved omregningen bortses fra de første 2.000 kroners
indbetalingsnedsættelser, som den skattepligtige har i det pågældende
skatteår.«»
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af SF, FP og CD):
3) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
» 02. I § 18 A, stk. 1, indsættes efter 3. pkt. som nye
punktummer:
»Omregning skal heller ikke ske i tilfælde, hvor indbetalingerne
nedsættes med indtil 2.000 kr. eller den indbetaling, der ophører, udgjorde
2.000 kr. eller derunder. Fritagelse for sidstnævnte omregning gælder dog kun
et beløb op til 2.000 kr. årligt for den skattepligtige.«»
Af et mindretal (FP):
4) I den under nr. 7 foreslåede § 18 A, stk. 3,
ændres »70 pct.« til: »56 pct.«.
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af SF, FP og CD):
5) Nr. 8 affattes således:
» 8. I § 21 A indsættes efter stk. 2:
» Stk. 3. Er der foretaget indbetaling som nævnt i stk. 1
eller stk. 2, kan der ved ophævelse af ordningen tilbagebetales et beløb
svarende til indbetallingen med påløbne renter i det pågældende indkomstår.
De påløbne renter, der tilbagebetales afgiftsfrit, kan højst udgøre 500
kr.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.'
6) Nr. 10 affattes således:
» 10. § 46, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.«
7) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:
» 03. I § 47 ændres »§ 46, stk. 2« til:
»§ 46, stk. 1«, og i § 55 ændres »§ 46, stk. 1 og
2« til: »§ 46, stk. 1«.'
Til § 2
8) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
» Stk. 2. Pensionsbeskatningslovens § 8, som ændret ved denne
lovs § 1, nr. 2, har virkning for forsikringer oprettet den 1. januar 1990
eller senere.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
9) Stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Ophævelse af pensionsbeskatningslovens § 46, stk. 2,
ved denne lovs § 1, nr. 10, har ikke virkning for forsikringer, hvor der er
aftalt samlet bonusudbetaling, når aftalen herom er indgået inden den 1.
januar 1990.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget præciseres det, at en pensionsordning i et
pengeinstitut også vil være omfattet af undtagelsen fra omregning og
efterbeskatning efter § 18 A.
Det vil sige, at såfremt det fremgår af aftalen med pengeinstituttet om en
rateopsparing i pensionsøjemed, at invaliditet eller død berettiger til
præmiefritagelse, opsat udbetaling eller påbegyndelse af udbetalingerne, vil
dette ikke medføre omregning og efterbeskatning.
Til nr. 2
Det vil være aldeles urimeligt, om skattevæsenet skulle kunne score en
betydelig gevinst gennem en måske hasarderet fortolkning om, at den i
betragtning kommende indbetaling er 2.007 kr., hvor skatteyderen mener, at
beløbet 1.998 kr. er det rette. Af administrative grunde foreslås imidlertid
generelt, at bagatelgrænsen ændres til en bundgrænse.
Til nr. 3
Efter pensionsbeskatningslovens § 18 A skal der ske efterbeskatning i
tilfælde, hvor indbetalingerne til en rateordning eller en pensionsordning
med løbende udbetalinger nedsættes eller ophører, inden der er forløbet 10 år
efter ordningens oprettelse.
Denne bestemmelse indebærer, at nedsættelser af indbetalinger til de
nævnte pensionsordninger skal omregnes og efterbeskattes uanset den
beløbsmæssige størrelse.
Der skal dog ikke ske omregning, når den årlige indbetaling kan fratrækkes
under opfyldningsfradraget, som er 25.000 kr. reguleret.
Det har imidlertid vist sig at have uhensigtsmæssige følger i praksis, når
opfyldningsfradraget er brugt til anden side, idet det betyder, at selv små
udsving i indbetalingerne til ordningerne medfører efterbeskatning af
pensionsindehaveren.
Det foreslås derfor, at der ikke skal ske omregning og efterbeskatning i
tilfælde af, at nedsættelsen eller ophøret af indbetalingerne til
skatteyderens pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18 A
udgør et samlet årligt beløb på indtil 2.000 kr.
Til nr. 4
En (forskuds)beskatning på 70 pct. er urimelig høj.
Til nr. 5
I lovforslagets nr. 8 er der foreslået en praktisk regel, hvorefter
rentebeløb på indtil 500 kr. kan tilbagebetales fra en
kapitalpensionsordning, der helt ophæves, fordi der er indbetalt mere, end
der må fradrages.
Det foreslås, at denne praktiske regel udvides til også at omfatte de
tilfælde, hvor den skattepligtige skal søge myndighederne om tilbagebetaling
på en kapitalpension, fordi 25.000 kr.'s grænsen er overskredet.
Til nr. 6
Hensigten med lovforslagets § 1, nr. 10, er at indføre indkomstskattepligt
for visse samlede bonusudbetalinger, der efter gældende lov er
afgiftspligtige. Det drejer sig om samlede bonusudbetalinger hidrørende fra
pensionsordninger med løbende udbetalinger og rateforsikringer.
Efter lovforslaget skal det være en betingelse for, at bonusudbetalinger
alene er afgiftspligtige, at de udbetales samlet, og at de hidrører fra en
kapitalforsikring, og at udbetalingen omfattes af lovens § 25.
Som lovforslaget er affattet, kan det forstås sådan, at der indføres
indkomstskattepligt, når der udbetales bonus i forbindelse med, at en
pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring bliver
virksom ved død. Dette har ikke været tilsigtet.
Efter ændringsforslaget undgås denne utilsigtede virkning, mens
lovforslagets formål i øvrigt fastholdes.
Det sker ved, at den gældende lovs § 46, stk. 2, ophæves. Herefter vil
beskatningen med afgift eller indkomstskat fremgå af § 46, stk. 1.
Efter denne regel beskattes bonusudbetalinger efter reglerne i kapitel
2-3. Det kan forekomme, at der udbetales en samlet sum i forbindelse med en
pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring, og at der i
forbindelse hermed også sker en samlet bonusudbetaling. § 46, stk. 1's,
henvisning til kapitel 2 og 3 medfører, at der foruden afgift af denne
samlede bonusudbetaling tillige skal betales indkomsskat efter § 48 eller
tillægsafgift efter § 48 A.
Til nr. 7
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede ophævelse
af pensionsbeskatningslovens § 46, stk. 2.
Til nr. 8
Det har vist sig at være uhensigtsmæssigt, at den foreslåede adgang til
oprettelse af rateforsikringer som risikoforsikringer med skattemæssig status
som rateforsikring i pensionsøjemed efter forslaget først træder i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Dette skyldes bl.a., at
forfaldsdatoen for forsikringspræmier ofte er den 1. januar i kalenderåret,
hvorfor det rent administrativt vil være bedst og enklest at ændre bestående
pensionsregulativ med virkning fra et årsskifte.
Det foreslås derfor, at adgangen til at oprette rateforsikringer som
risikoforsikringer skal have virkning fra den 1. januar 1990 eller senere.
Til nr. 9
Nogle forsikringspolicer indeholder ikke bestemmelser om, hvorledes den
optjente bonus skal anvendes. I de fleste tilfælde er dette beskrevet i et
særligt bonusregulativ, der er tilknyttet forsikringen.
Med ændringsforslaget sker der en præcisering af, at overgangsreglen også
vil omfatte de forsikringer, hvor der i en særskilt aftale er indsat
bestemmelser om anvendelsen af bonus.
Aagaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF) Svend
Heiselberg (V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth
Arnold (RV) Bente Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling
Christensen (S) Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Løvig Simonsen (S)
Stavad (S) fmd. Bjørn Poulsen (SF) Jens Thoft (SF)
Bilag 1
Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes besvarelse
heraf
Spørgsmål:
Hvorvidt vil det kunne forekomme, at den foreslåede § 46, stk. 2, kan
udløse skatte- og/eller afgiftspligt, uanset at der ikke har været fuld
fradragsret for præmieindbetalinger?
Svar:
Dette vil normalt ikke kunne forekomme. For alle pensionsordninger
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 46 er der fradragsret for
præmieindbetalinger.
Det skal dog bemærkes, at den årlige fradragsberettigede indbetaling til
en kapitalpension maksimalt kan udgøre 25.000 kr. årligt. Beløbet reguleres
efter personskattelovens § 20 og udgør for indkomståret 1990 27.900 kr. Hvis
indbetalingerne til en kapitalforsikring har overskredet beløbsgrænsen, har
den skattepligtige ikke haft fradragsret for det overskydende beløb.
Bestemmelsen i det foreslåede § 46, stk. 2, 2. pkt., om afgift af bonusbeløb
skal efter lovforslaget gælde i et sådant tilfælde. Dette betegner ikke en
ændring af den gældende retstilstand.
Spørgsmål:
Skal det næstsidste ord (»kun«) i forslagets § 1, nr. 10,
fortolkes sådan, at der skal svares skat, hvor denne beløbsmæssigt er mindre
end afgiften?
Svar:
Det næstsidste ord »kun« i forslagets § 1, nr. 10, skal
fortolkes således, at der altid i denne situation skal svares afgift af
bonusbeløbet og ikke indkomstskat.
Spørgsmål:
Ad § 1, nr. 2, sidste sætning bedes oplyst, hvilke (lov)regler der gælder
om den maksimale og den minimale afstand mellem policedage.
Svar:
Ved policedagen forstås årsdagen for policens oprettelse. Adgangen til at
tegne rateforsikring i pensionsøjemed som en ren risikoforsikring skal ifølge
lovforslaget være betinget af, at forsikringen ikke giver ret til udbetaling,
såfremt forsikrede bliver invalid eller dør senere end først indtrædende
policedag efter det fyldte 70. år.
Eksempel:
Policen oprettes den 15. april 1990. Den forsikrede er født den 1. april
1950 og fylder altså 70 år den 1. april år 2020. Efter lovforslaget er det en
betingelse, at forsikringen ikke giver ret til udbetaling, hvis den
forsikrede bliver invalid eller dør efter den 15. april år 2020.
Formuleringen af § 1, nr. 2, svarer til reglen i den gældende lovs § 10,
stk. 1, nr. 2, sidste pkt., der stiller en lignende betingelse for
kapitalforsikringer i pensionsøjemed.
Spørgsmål:
En udførlig redegørelse udbedes for afgrænsningen af de tilfælde,
hvorefter der ved ophævelse af en pensionsordning skal tilbageholdes 70 pct.
af det opsparede pensionsbeløb, jf. forslagets § 1, nr. 7, samt en
begrundelse for denne tilbageholdelsesprocent og oplysning om, hvor stort
provenutabet må forventes at blive for hvert procentpoint, hvormed de 70 pct.
nedsættes.
Svar:
Lovforslagets § 1, nr. 7, drejer sig om tilfælde, hvor præmierne eller
bidragene til pensionsordninger med løbende udbetalinger samt til
rateforsikring og rateopsparing nedsættes eller standses inden 10 år efter
oprettelse af pensionsordningen.
Efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, er der fuld fradragsret for
indbetalinger til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en
ratepension, når bidragsperioden er 10 år eller derover. Når den aftalte
bidragsperiode er mindre end 10 år, skal fradragsretten for de samlede
præmier og bidrag efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 4-5,
fordeles med lige store beløb over en periode på 10 år, begyndende med
indskudsåret eller det første præmie- eller bidragsår. Der kan dog altid
fradrages mindst 25.000 kr. årlig; dette beløb reguleres efter
personskattelovens § 20 og udgør for indkomståret 1990 27.900 kr. Nedsættes
eller ophører indbetalingerne inden 10 år efter en pensionsordnings
oprettelse, har pensionsindehaveren opnået et større fradrag i
indbetalingsårene end denne er berettiget til. Indehaveren burde i stedet
have fradraget indbetalingerne over 10 år.
I tilfælde af denne art er der givet indehaveren af ordningen adgang til
at vælge mellem enten efterbeskatning og opretholdelse af ordningen eller
fuldstændig ophævelse af ordningen uden afgiftsmæssige konsekvenser.
Vælges der efterbeskatning, sker der først en omberegning, således at de
faktisk indbetalte præmier eller bidrag fordeles over 10 år.
Efterbeskatningen går herefter ud på, at den skattepligtige personlige
indkomst for de pågældende fradragsår forhøjes med de for meget fratrukne
beløb med tillæg af 6 pct. pr. år siden ordningens oprettelse.
I stedet for efterbeskatning kan pensionsindehaveren vælge at ophæve
ordningen. Dette kan ske afgiftsfrit. Vælger skatteyderen at ophæve
pensionsordningen vil det medføre, at den pågældende indehaver af ordningen i
skattemæssig henseende stilles, som om ordningen aldrig var oprettet.
Det sker på den måde, at de foretagne fradrag skal medregnes fuldt ud i
den skattepligtige indkomst som personlig indkomst for fradragsårene med et
procenttillæg på 6 pct. for hvert år fra udløbet af det første indbetalingsår
til udløbet af det år, hvor indbetalingen ophørte. Ordningen betragtes
herefter skattemæssigt som bortfaldet.
Som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget skal forslaget om, at
forsikringsselskabet eller pengeinstituttet skal tilbageholde 70 pct. af
pensionskapitalen, afløse den gældende regel om, at der ved ophævelsen af
ordningen kun må udbetales 30 pct. af ordningens værdi, medens resten først
må udbetales efter modtagen meddelelse fra Told- og Skattestyrelsen. Efter
den foreslåede ændring indføres der lignende regler som allerede eksisterer
ved ophævelse af pensionsordninger i utide. Efter disse regler skal
forsikringsselskabet eller pengeinstituttet ved ophævelse i utide
tilbageholde 70 pct. som en foreløbig skat, der tages i betragtning ved
årsopgørelsen på samme måde som andre foreløbige indbetalinger. Det skal
endvidere bemærkes, at det er et ønske fra forsikringsselskaberne, at
tilbageholdelsesproceduren efter § 18 A er i overensstemmelse med den
procedure, der gælder for tilbageholdelse af 70 pct. ved ophævelse i utide,
da det vil være en fordel for selskaberne med ensartede principper for
tilbageholdelsen.
En nedsættelse af det tilbageholdte beløb vil medføre en risiko for, at en
del af det skattekrav, som tilbageholdelsen skal sikre, ikke bliver betalt.
Det er ikke muligt at foretage et underbygget skøn over det provenutab, der
kan blive tale om som følge heraf.
Bilag 2
ASSURANDØR-SOCIETETET
Folketingets Skatteudvalg
9. februar 1990
L 144 - Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af
pensionsordninger m.v.
1. Indledning
Assurandør-Societetet har gennemgået forslaget og kan oplyse, at der er
flere elementer i lovforslaget, som societetet ser på med stor tilfredshed.
Det gælder således især muligheden for at tegne rateforsikringer som rene
risikoforsikringer (§ 1, nr. 2) samt at præmienedsættelse/-ophør p.g.a.
præmiefritagelse ved invaliditet ikke udløser efterbeskatning efter PBL § 18
A (§ 1, nr. 5).
Derimod er Assurandør-Societetet uenig i udformningen af
bestemmelsen om beskatning af bonus med dertil hørende
ikrafttrædelsesbestemmelse (§§ 1, nr. 10 og 2).
Endvidere finder Assurandør-Societetet det meget beklageligt, at
den ovenfor omtalte efterbeskatningsbestemmelse i PBL § 18 A, som blev
indført i forbindelse med skattereformen, alene ændres i relation til visse,
men ikke alle, tilfælde af invaliditet, samt at andre situationer, hvor der
heller ikke foreligger skattespekulation, fortsat rammes af
efterbeskatningen.
Endelig skal Assurandør-Societetet tillade sig at foreslå et par andre
ajourføringer af pensionsbeskatningsloven på områder, hvor regelsættet
desværre ikke har fulgt trit med forsikringsbehovet.
Assurandør-Societetet vil i det følgende fremkomme med uddybende
bemærkninger primært til ovenstående:
2. Forslagets §§ 1, nr. 10, og 2, stk. 3 - bonus
2.1. Ifølge forslaget foreslås det, at bonusudbetalinger - på nær
bonusudbetalinger fra kapitalforsikringer - skal medregnes som skattepligtig
indkomst (personlig indkomst).
Forslaget skal ifølge bemærkningerne ses i sammenhæng med, at samlede
bonusudbetalinger (kontantbonus og kontant opsparet bonus) vil vokse, når der
åbnes op for, at rateforsikringer - efter forslagets § 1, nr. 2 - kan tegnes
som rene risikoforsikringer, og at det derfor ikke findes rimeligt, at disse
udbetalinger blot afgiftsbelægges med 40 pct.
Assurandør-Societetet kan i princippet godt se, at en 40 pct.'s-beskatning
ikke harmonerer med, at udbetalingerne iøvrigt fra de pågældende ordninger er
skattepligtig indkomst. Assurandør-Societetet har imidlertid to for så vidt
tekniske indvendinger mod bestemmelsens udformning:
For det første indebærer formuleringen, at en bonusudbetaling ved død skal
medregnes som skattepligtig indkomst. Dette er en klar skærpelse i forhold
til den gældende retsstilling (hvorefter der alene skal betales 40
pct.'s-afgift), og i hvert fald ikke det, skatteministeren har haft i
tankerne ved udfærdigelsen af lovforslaget, jf. ovenfor.
For at afbøde dette, men også for det andet, fordi forslaget om at gøre
bonusbetalinger til skattepligtig indkomst er særdeles upraktisk for
pensionsinstitutterne og faktisk også for Skattevæsenet, skal
Assurandør-Societetet derfor foreslå, at PBL § 46, stk. 2, (forslagets § 1,
nr. 10) helt udgår og iøvrigt også i den nugældende form, men dermed således
at PBL § 46, stk. 1 formuleres således:
»Reglerne i kapitel 2-3 om afgift eller indkomstskat eller afgift
og indkomstskat efter lovens § 48 eller afgift og tillægsafgift efter lovens
§ 48 A af udbetalinger m.v. gælder også for beløb, der hidrører fra bonus,
renter og salgsavancer m.v.«
Stk. 3 i PBL § 46 vil derefter blive stk. 2.
Herved opnås den af skatteministeren ønskede ændring af praksis, men dog
på en lidt anden måde, idet beskatningen af samlede bonusudbetalinger vil
skulle ske som en »ophævelse i utide« efter PBL §§ 29-31 og 48
eller 48 A. Denne fremgangsmåde indebærer en administrativ lettelse for
forsikringsselskaberne, idet den samlede bonusudbetaling blot skal behandles
som andre »ophævelser i utide« med deraf følgende pligt for
forsikringsselskaberne til at tilbageholde 70 pct. til dækning af
skattekravet. Selskaberne undgår herved at skulle fremskaffe skattekort m.v.,
men samtidig skal det pointeres, at Skattevæsenet får større sikkerhed for
skattekravet.
Med formuleringen undgås det samtidig, at bonusudbetalinger ved dødsfald
udløser andet og mere end 40 pct.'s-afgift, hvilket er overensstemmende med
lovens almindelige princip om, at udbetaling ved død er en
»normaludbetaling« på linie med udbetaling ved opnået pensionsalder
og invaliditet.
2.2. Angående ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 2, stk. 3, for
samlede bonusudbetalinger fremgår det, at den nye beskatningsregel »ikke
har virkning for forsikringer, hvor der i policen er aftalt samlet
bonusudbetaling, når forsikringerne er indgået inden den 1. januar
1990«. Assurandør-Societetet skal hertil bemærke, at der i praksis ofte
slet ikke foreligger en egentlig police. Hvis police foreligger, vil aftalen
om samlet bonusbetaling ikke nødvendigvis fremgå af denne, men derimod af en
særskilt aftale. For at tage højde for nævnte praksis skal det derfor
foreslås, at ikrafttrædelsesbestemmelsen f.eks. formuleres således:
». . . . ikke har virkning for forsikringer, hvor der er aftalt
en samlet bonusudbetaling, når aftalen herom er indgået inden den 1. januar
1990«.
3. Forslagets § 1, nr. 5 - undtagelser fra § 18 A-efterbeskatning
3.1. I forbindelse med skattereformen blev der med virkning fra 1. januar
1987 indført en efterbeskatningsbestemmelse for private pensionsordninger,
møntet på situationer, hvor den faktiske bidragsbetaling var mindre end den
med pensionsinstituttet aftalte bidragsbetaling. Reglen blev indført for at
ligestille personer, der allerede ved oprettelsen af ordningen har en
bidragsperiode på under 10 år, med personer, der efterfølgende forkorter
indbetalingsperioden ved at standse eller nedsætte indbetalingerne.
Assurandør-Societetet anfægter ikke behovet for, at der i
skattelovgivningen bør være værnsregler mod spekulation, men
Assurandør-Societetet har over for Skatteministeriet utallige gange gjort
opmærksom på den yderst usmidige måde, som bestemmelsen fortolkes på af
Skatteministeriet. Assurandør-Societetet er derfor glad for, at det omsider
er lykkedes at overbevise Skatteministeriet om, at invaliditet med ret til
præmiefritagelse og dermed følgende ophør af indbetalinger ikke er et led i
skattespekulation.
Men Assurandør-Societetet må gøre opmærksom på, at der fortsat kan
være tilfælde, hvor det ikke kan udelukkes, at der kan blive tale om
efterbeskatning i tilfælde af invaliditet og selv i tilfælde af død.
Der kan således være tilfælde, hvor forsikringsbetingelserne efter en
særlig klausulering ikke yder præmiefritagelse som følge af specielle
sygdomme som f.eks. iskias. Kunden mister imidlertid ofte erhvervsevnen med
den konsekvens, at præmiebetalingen må standses på grund af forringede
økonomiske vilkår.
Endvidere kan der være tilfælde, hvor præmiebetalingen på den opsatte
livrente ophører på grund af død, inden ordningen er blevet virksom. Efter
den foreslåede formulering af lovbestemmelsen kan det ikke udelukkes, at
dødsfald, der indebærer, at den opsatte livrente falder bort, er det modsatte
af »et dødsfald, der berettiger til opsat udbetaling« med den
konsekvens, at efterbeskatning udløses.
For at undgå efterbeskatning i de nævnte tilfælde skal
Assurandør-Societetet foreslå, at lovændringen formuleres således:
»Omregning skal dog ikke ske i tilfælde, hvor indbetalingerne
nedsættes eller ophører på grund af ejerens død eller invaliditet«.
Som det fremgår er eftersætningen i lovforslaget udgået. Herved opnås
også, at pengeinstitutordninger kan undtages fra efterbeskatning i tilfælde
af invaliditet, idet ordet »policevilkår« alene relaterer sig til
forsikringsordninger.
3.2. Endvidere må Assurandør-Societetet gøre opmærksom på, at der
er mange andre situationer, hvor indbetalingerne nedsættes eller ophører,
uden at det kan karakteriseres som skattespekulation. De mest oplagte
situationer, hvor der typisk er udefra kommende omstændigheder, som betinger
nedsættelsen eller ophøret, er følgende:
Ændringer af præmiebetaling i forbindelse med separation/skilsmisse
F.eks. har forsikringstageren tegnet en livsvarig livrente samt en
overlevelsesrente med ægtefællen som forsikret, og hvor forsikringstageren
ved ægteskabets ophør ophører med at betale overlevelsesrenten, mens
betalingen til livrenten fortsætter uændret. Ifølge Skatteministeriet udløses
der § 18 A-efterbeskatning.
Kombinerede forsikringer
I forsikringsselskabernes standardproduktsortiment findes flere typer af
såkaldte kombinerede forsikringer, hvor det er karakteristisk, at produkterne
mixes efter kundernes behov, men således, at de fremstår som et samlet
produkt. Eksempler herpå er rateforsikring kombineret med enten en
børnepension eller en invaliderente.
Der betales f.eks. en præmie på 40.000 kr., hvoraf 10.000 kr. angår
invaliderenten, mens restbeløbet angår rateforsikringen. F.eks. ønskes
præmien i sin helhed fremover indbetalt på rateordningen. Den samlede præmie
er uændret, men præmiebetalingen til invaliderenten er ophørt.
Den modsatte situation kan også tænkes, således at der indbetales en
samlet præmie på 40.000 kr. til en rateforsikring. F.eks. ønskes præmien
fremover opdelt således, at 10.000 kr. indbetales på invaliderenten, mens
resten indbetales på rateforsikringen.
I førstnævnte situation udløses der efter Skatteministeriets opfattelse §
18 A-efterbeskatning, fordi præmiebetalingen til invaliderenten ophører. Med
hensyn til sidstnævnte situation anviser ministeriet, at hele præmien
indbetales på rateforsikringen kombineret med, at 10.000 kr. af præmien §
41-overføres til invaliderenten.
Skift fra et forsikringsselskab til et andet
Pensionsbeskatningsloven forhindrer mobilitet, idet skift af
pensionsleverandør fra et forsikringsselskab til et andet bevirker, ifølge
Skatteministeriet, at der skattemæssigt er tale om to forsikringsordninger,
fordi skiftet sker ved, at det afgivende selskab omskriver pensionsordningen
til fripolice, mens det modtagende selskab nytegner en ordning med samme
præmieudløbstidspunkt samt samme vilkår iøvrigt. Ordningerne er imidlertid
set under eet, efter Assurandør-Societetets opfattelse, skattemæssigt at
betragte som een ordning. Skatteministeriet mener derimod, at der udløses §
18 A-efterbeskatning.
Kollektive ordninger uden for arbejdsgiver-/arbejdstagerforhold med
svingende præmier
Det karakteristiske er, at præmien er svingende fra år til år, uden at
den enkelte har nogen indflydelse herpå og uden at forsikringsydelserne
behøver at svinge i samme takt. Præmien fastsættes for hele gruppen således,
at en periodes indbetaling svarer til periodens risiko. Præmien påvirkes af
alder, køn, pristal, skadesforløb for gruppen, aldersfordeling, ændringer i
præmieprincipper og karensperiode. Svingningerne er af så ringe
størrelsesorden, at der for skattevæsenet ligger et oplagt
besparelsespotentiale i at undtage denne kategori fra § 18
A-efterbeskatningen.
Assurandør-Societetet skal opfordre til, at de nævnte situationer
undtages fra § 18 A-efterbeskatning enten baserende sig på en fortolkning af
bestemmelsen eller ved en egentlig lovændring.
4. Ad forslagets § 1, nr. 4 - arbejdstagers fratræden og tilbagebetaling
af præmie
Ifølge forslaget præciseres det, at tilbagebetaling til arbejdsgiveren af
forudbetalt præmie for tiden efter fratrædelsen ikke udløser afgiftspligt
m.v. for arbejdstageren.
Assurandør-Societetet opfatter bestemmelsen således, at den kan anvendes
uanset, at tilbagebetalingen relaterer sig til flere indkomstår.
Hvis der f.eks. er indkomstår svarende til kalenderåret, og hvor præmien
forfalder pr. 1.7.90 for tiden 1.7.90 til 1.7.91, og hvor medarbejderen
fratræder pr. 1.3.91, vil der kunne ske tilbagebetaling efter den foreslåede
bestemmelse for tiden 1.3.91-1.7.91. Noget tilsvarende kan forekomme ved
forskudt indkomstår.
5. Udvidet adgang til skattefri pensionsoverførsler (§ 41-overførsler)
ved død og invaliditet
Ifølge PBL § 44 er det en betingelse for at anvende reglen i § 41, at der
ikke forinden overførslen er indtrådt afgiftspligt eller indkomstskattepligt
vedrørende de overførte beløb. I praksis har det vist sig, at denne
bestemmelse er upraktisk, når der er tale om kapitalpensioner, hvor
afgiftspligt indtræder efter PBL § 25, nr. 2-4 som følge af død eller
invaliditet.
Efter Assurandør-Societetets opfattelse bør der således gives adgang til,
at kapitalpensionen i tilfælde af invaliditet afgiftsfrit kan overføres til
en straks begyndende invaliderente.
Samtidig bør der i tilfælde af dødsfald gives adgang til afgiftsfri
overførsel til en til fordel for enken (enkemanden) straks begyndende
livrente. Nævnte ville kunne medvirke til, at der ved invaliditet og dødsfald
skabes en økonomisk tryghed for de berørte. Fiskalt ses der ikke at kunne
spekuleres heri, idet der jo tværtimod bliver tale om, at der i stedet for 40
pct.'s-afgiften skal svares almindelig indkomstskat af de kommende
udbetalinger.
Assurandør-Societetet skal opfordre til, at PBL § 44 og PBL § 25, nr. 2-4,
følgelig ændres således, at PBL § 41 kan anvendes, hvis der er indtrådt
afgiftspligt efter PBL § 25, nr. 2-4. Nævnte er iøvrigt i overensstemmelse
med forslag, som blev stillet af det såkaldte
»pensionskasseudvalg«, jf. betænkning nr. 1096 fra april 1987.
6. Papirløst samlevende
Den 28.12.1989 vedtog Folketinget en ændring af arveafgiftslovens § 2,
idet personer, der har haft fælles bopæl med arvelader i de sidste to år før
dødsfaldet, ikke længere skal søge om, at arveafgiften beregnes efter
arveafgiftsklasse A, men automatisk opnår denne ret i kraft af lovændringen.
Assurandør-Societetet har hilst denne objektivisering velkommen, men
finder, at lovændringen bør få afsmittende virkning på
pensionsbeskatningslovens begunstigelsesregler i PBL afsnit I, hvorefter der
i dag - helt ude af trit med de eksisterende samlivsformer - ikke er adgang
til at indsætte en papirløs samlever som begunstiget. Ganske vist kan der
oprettes testamente til fordel for samleveren, men dette er en besværlig
»omvej«, der i øvrigt ikke giver den forsikrede sædvanlig
fortrinsret frem for forsikringstagerens kreditorer.
Assurandør-Societetet finder derfor, at der bør være mulighed for
indsættelse af en papirløs samlever som begunstiget. En sådan regel bør
følges op af, at udbetalinger fra ordningen skattemæssigt behandles på samme
måde som udbetalinger til en ægtefælle, d.v.s. for rateordningers vedkommende
beskatning som personlig indkomst.
For at sikre reel ligestilling med ægtefæller skal Assurandør-Societetet
endelig foreslå, at pensionsordninger med løbende udbetalinger efter lovens §
2, nr. 4 også tillades tegnet til fordel for en papirløs samlever og dermed
således, at udbetalinger er skattepligtige som personlig indkomst.
For at gennemføre nævnte konsekvent, vil der kræves ændringer i PBL § 2,
nr. 4, § 4, stk. 2, § 5, stk. 2, § 8, nr. 4, § 10, stk. 1, nr. 4, § 18, stk.
7, § 19, § 20, § 23, og § 30, stk. 2.
Assurandør-Societetet skal opfordre til, at det indgående overvejes, om
tiden ikke er inde til at foretage nævnte modernisering af
pensionsbeskatningslovgivningen. Det kan ikke være rigtigt, at
pensionsbeskatningsloven på denne måde skal halte bagefter, når f.eks. både
arbejdsskadesforsikringsloven og erstatningsansvarsloven og nu også
arveafgiftsloven har erkendt, at papirløse samlivsforhold stort set bør
sidestilles med almindelige ægteskaber.
7. Den skattemæssige behandling af pensionsordninger i relation til
den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale
Der henvises til vedlagte skrivelse af 18.1.90 til Skatteministeriet.
8. Afslutning
Da det jo ikke er hver dag pensionsbeskatningslovgivningen revideres og
skatteministeren jo i øvrigt har nedlagt den arbejdsgruppe under
forenklingsudvalget, der fik til opgave at forenkle pensionsbeskatningsloven,
skal Assurandør-Societetet kraftigt opfordre til, at lejligheden benyttes til
at gennemføre de af Assurandør-Societetet foreslåede ædrninger, som i øvrigt
også tidligere er foreslået over for Skatteministeriet.
Det skal understreges, at der udelukkende er tale om ændringer, som skaber
bedre vilkår for pensionsinstitutternes kunder, og vel at mærke efter
Assurandør-Societetets opfattelse ikke ændringer, som indebærer noget
nævneværdigt provenutab for det offentlige, men måske snarere en gevinst
herunder i form af fjernelse af en række administrative opgaver, som i dag
påhviler Skattevæsenet.
Assurandør-Societetet stiller sig til rådighed med eventuelle yderligere
oplysninger, såfremt dette måtte ønskes og skal i øvrigt anmode om
foretræde for Skatteudvalget.
Med venlig hilsen
Steen Leth Jeppesen
/ Åse Kogsbøll
ASSURANDØR-SOCIETETET
SkatteministerietDen 18. januar 1990
Vedr.: Den skattemæssige behandling af pensionsordninger i relation
til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale
Den 08.12.1989 har Revisionscentret over for skatteministeren påpeget en
række problemer vedrørende den skattemæssige behandling af pensionsordninger
i relation til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale.
Den 12.09.1989 har skatteministeren besvaret et spørgsmål fra
folketingsmedlem Jens Thoft (SF) om den skattemæssige behandling af
kapitalpensionskonti for udsendte til Grønland.
Med denne skrivelse vil Assurandør-Societetet gøre ministeriet opmærksom
på, at de skattemæssige problemer vedrørende fradragsret for
pensionsordninger for udsendte til Grønland også vedrører rateforsikringer og
pensionsordninger med løbende ydelser med en garantiperiode.
Assurandør-Societetet håber, at ovennævnte kan medvirke til en samlet
løsning af problemerne for de danskere i Grønland, som har tegnet
pensionsordning.
Assurandør-Societetet stiller sig gerne til rådighed med hensyn til
eventuelle yderligere oplysninger, ligesom societetet gerne deltager i et
møde om disse problemer.
Med venlig hilsen
Niels Espersen
Den 23. marts 1990
Skatteministeriet, departementet
Til Folketingets Skatteudvalg
Ad forslag til lov om ændring af lov om beskatningen af
pensionsordninger (Rateforsikring som risikoforsikring, fordeling af
pensionsafgift mellem Færøerne og Danmark, bonus m.v.
I skrivelse af 9. februar 1990 (L 144 - bilag 4) har Assurandør-Societetet
rettet henvendelse til udvalget om de foreslåede ændringer af bestemmelserne
om den skattemæssige behandling af bonus og efterbeskatning af privat tegnede
pensionsordninger. Endvidere indeholder henvendelsen forslag til et par
yderligere justeringer af pensionsbeskatningsloven.
Jeg skal i den anledning bemærke følgende, idet jeg henviser til de
enkelte punkter i henvendelsen:
Ad pkt. 1
Jeg har med glæde bemærket, at Assurandør-Societetet ser med stor
tilfredshed på lovforslagets § 1, nr. 2, og § 1, nr. 5.
Ad pkt. 2
Assurandør-Societetet slår til lyd for en ændret affattelse af
lovforslagets bestemmelser om beskatningen af bonusudbetalinger.
Efter den gældende lov betales der alene afgift af bonusbeløb, der
udbetales samlet, når forsikringen bliver virksom, ophæves eller bortfalder.
Andre bonusudbetalinger medregnes til den skattepligtige indkomst. Hvis bonus
tilskrives forsikringen, udløser tilskrivningen hverken skatte- eller
afgiftspligt.
For kapitalforsikringer bibeholder lovforslaget den gældende regel om, at
der alene skal betales afgift ved samlet bonusudbetaling, når
kapitalforsikringen bliver virksom.
For pensionsforsikringer med løbende udbetalinger samt rateforsikringer i
pensionsøjemed foreslås den gældende regel ændret, således at
bonusudbetalinger vedrørende disse forsikringer altid skal medregnes i den
skattepligtige indkomst.
Forslaget sikrer, at bonusudbetalinger beskattes på samme måde som de
øvrige udbetalinger fra pensionsforsikringer. Jeg vil gerne understrege, at
forslaget bl.a. er affødt af, at Finanstilsynet og Assurandør-Societetet
gjorde opmærksom på, at den almindelige opfattelse blandt
forsikringsselskaber havde været, at samlede bonusudbetalinger fra en
pensionsordning med løbende udbetalinger skulle medregnes til den
skattepligtige indkomst. Efter Finanstilsynets og Assurandør-Societetets
opfattelse kunne de gældende regler, hvorefter samlede bonusudbetalinger
normalt kun er afgiftspligtige, have store og utilsigtede virkninger, idet
den kunne forlede til, at pensionsordninger med løbende udbetalinger
efterhånden blev omdannet til ordninger med meget store sumudbetalinger af
bonus, således at der i realiteten i højere grad var tale om en
kapitalpension.
Assurandør-Societetet gør opmærksom på, at lovforslagets § 1, nr. 10, ikke
bør gælde, når der udbetales bonus i forbindelse med at forsikringen bliver
virksom ved død.
Heri er jeg enig og jeg vil ved 2. behandling af lovforslaget stille et
ændringsforslag.
Assurandør-Societetet foreslår, at ikrafttrædelsesreglen i lovforslagets §
2, nr. 3, affattes således, at aftale om samlet bonusindbetaling indgået
inden 1. januar 1990, også tillægges betydning, selvom aftalen ikke fremgår
af en police, men er indgået særskilt. Jeg kan tilslutte mig dette ønske,
hvorom jeg vil stille ændringsforslag ved 2. behandling af lovforslaget.
Assurandør-Societetet foreslår endvidere, at lovforslagets § 1, nr. 10,
indarbejdes i lovforslagets bestemmelser om »ophævelse i utide«.
Jeg kan ikke gå ind for denne tanke, der vil medføre en uhensigtsmæssig
sammenblanding af de tilfælde, hvor en pensionsordning hæves i utide, og de i
lovforslaget omhandlede situationer, hvor dette ikke er tilfældet. Det må
iøvrigt efter min mening være mest praktisk for såvel selskaber som
myndigheder, at bonusudbetalinger behandles efter de samme regler som øvrige
udbetalinger.
Ad pkt. 3
Assurandør-Societetets bemærkninger vedrører de foreslåede ændringer i
lovens § 18 A.
Denne bestemmelse går ud på, at 10-års-reglen i lovens § 18 (omtalt i mit
svar på spørgsmål 4 - L 144, bilag 2) tilpasses ved en omregning, når en
efterfølgende nedsættelse af eller ophør med indbetalingerne inden 10 år
efter en pensionsordnings oprettelse medfører, at der er foretaget for store
fradrag i den skattepligtige indkomst.
Efter lovforslagets § 1, nr. 5, lempes reglen, således at der ikke skal
ske omregning efter § 18 A, når indbetalingerne nedsættes eller ophører på
grund af ejerens død eller invaliditet og dette efter policevilkårene
berettiger til præmiefritagelse, opsat udbetaling eller påbegyndelse af
udbetalingerne.
Assurandør-Societetet er tilfreds med dette forslag, men societetet slår
til lyd for, at lempelsen også skal gælde, når forsikringstageren bliver syg,
uden at det giver den pågældende ret til præmiefritagelse.
I den forbindelse vil jeg understrege, at den skattemæssige behandling af
pensionsordninger ved omberegning af bidragene efter § 18 A efter
lovforslaget knytter sig forsikringsvilkårene, hvilket er et objektivt
kriterie.
Det vil således sige, at såfremt forsikringsbetingelserne yder
præmiefritagelse for visse sygdomme, vil der ikke i disse tilfælde ske
efterbeskatning.
Jeg finder det derimod ikke hensigtsmæssigt at lempe for efterbeskatning i
tilfælde af sygdom, hvor forsikringsbetingelserne ikke samtidig yder
præmiefritagelse, idet disse tilfælde vil være vanskeligt administrerbare.
Jeg kan hermed ikke støtte Societetets forslag om lempelse for
efterbeskatning i de tilfælde, hvor forsikringstageren bliver syg, uden at
det giver den pågældende ret til præmiefritagelse.
Endvidere agter jeg at fremkomme med et ændringsforslag ved 2. behandling
til lovforslagets § 1, nr. 5, således at det præciseres, at lempelse for
omregning efter § 18 A også gælder for pensionsordninger i pengeinstitutter.
Societetet anfører endelig et tilfælde, hvor præmiebetaling på en opsat
livrente ophører på grund af død, inden ordningen er blevet virksom. Et
dødsfald, der indebærer, at den opsatte livrente falder bort, er efter min
opfattelse allerede omfattet af den gældende undtagelse i § 18 A.
Til Societetets øvrige forslag til ændring af § 18 A vil jeg anføre, at en
arbejdsgruppe bl.a. overvejer eventuelle ændringer af § 18 A. Yderligere
ændringer af bestemmelsen må afvente færdiggørelse af dette arbejde, og de
skal i givet fald fremsættes samlet.
Til visse af Societetets forslag vil jeg herudover gerne knytte de
nedenfor anførte kommentarer.
Skift fra et forsikringsselskab til et andet
Societetets bemærkning om, at pensionsbeskatningsloven forhindrer
mobilitet er ikke korrekt.
Hvis en ordning overføres til en anden nyoprettet pensionsordning efter
reglerne i pensionsbeskatningslovens § 41, kan indbetalingerne til den
ordning, der overføres fra, ses i sammenhæng med indbetalingerne til den
ordning, der overføres til. Hvis for eksempel en rateforsikring overføres til
en nyoprettet rateopsparing, og indbetalingerne til rateopsparingen
videreføres med beløb af samme størrelse, som hidtil er indbetalt til
rateforsikringen, kan indbetalingerne ved anvendelsen af 10-årsreglen i
pensionsbeskatningslovens § 18 og § 18 A ses i forlængelse af hinanden.
I de nævnte overførselstilfælde gælder der således en samlet
indbetalingsperiode på 10 år, og omregningsreglen i lovens § 18 A finder kun
anvendelse, hvis indbetalingerne til den ordning, der overføres til, standses
eller nedsættes, inden den samlede 10 års periode er udløbet.
Såfremt man foretager en fuldstændig overførsel af en pensionsordning fra
et selskab til et andet, er der således intet skattemæssigt til hinder
herfor.
Der er derimod ikke tale om en overførsel af en pensionsordning, når det
afgivende selskab, som i Societetets eksempel, omskriver pensionsordningen
til fripolice, mens det modtagne selskab nytegner en ordning med samme
præmieudløbstid samt samme vilkår, men i øvrigt helt uden forbindelse med den
gamle ordning. I dette tilfælde er der tale om to selvstændige
pensionsordninger, som skattemæssigt behandles hver for sig.
Det er i øvrigt mit indtryk, at problemerne ved overførsel fra et selskab
til et andet ikke skyldes skattereglerne, men snarere de forsikringstekniske
gebyrer, der betales til det afgivende og det modtagende selskab ved
overførsel.
Kollektive ordninger uden for arbejdsgiver/arbejdstagerforhold med
svingende præmier:
Visse kollektive gruppelivsforsikringer uden for ansættelsesforhold er
omfattet af reglen i pensionsbeskatningslovens § 18.
Det karakteristiske ved visse af disse ordninger er, at præmierne bliver
fastsat for et år ad gangen. Den enkelte har ikke nogen indflydelse på
svingningerne og forsikringsydelserne behøver ikke nødvendigvis at svinge i
samme takt. Når præmierne er svingende, skyldes det, at præmien for hele
gruppen fastsættes således, at en periodes indbetaling svarer til periodens
risiko. Dette bevirker, at der er udsving i præmiebeløbet fra år til år.
Præmierne omregnes hvert år på grundlag af en række faktorer.
Jeg er klar over at konsekvenserne heraf kan forekomme uhensigtsmæssige
for disse ordninger. Jeg kan derfor oplyse, at jeg agter at foreslå en
bagatelgrænse indsat i § 18 A ved fremsættelse af et ændringsforslag til
bestemmelsen ved 2. behandling af lovforslaget.
Herefter finder jeg ikke, at der skal foretages flere ændringer af
pensionsbeskatningslovens § 18 A ved ændringforslag til 2. behandling.
Yderligere, mere vidtgående ændringer i regelsættet må kræve et
tilbundsgående udredningsarbejde.
Ad pkt. 4
For så vidt angår det af Societetet anførte eksempel, hvor præmien
forfalder den 1. juli 1990 for perioden 1. juli 1990 til 1. juli 1991 og hvor
medarbejderen fratræder den 1. marts 1991, vil dette være omfattet af
lovforslagets § 1, nr. 4. Der vil kunne ske tilbagebetaling for perioden 1.
marts 1991-1. juli 1991.
Det er således korrekt, at bestemmelsen kan anvendes, uanset at
tilbagebetalingen relaterer sig til to indkomstår.
Ad pkt. 5
Efter pensionsbeskatningslovens § 41 er der adgang til at overføre midler
fra en pensionsordning til en anden ordning uden at dette skattemæssigt
betragtes som udbetaling fra den overførte ordning eller som indbetaling til
den nye ordning.
Dette gælder dog kun så længe, der ikke allerede er indtrådt afgiftspligt
eller indkomstskattepligt vedrørende det overførte beløb, jf.
pensionsbeskatningslovens § 44.
Assurandør-Societetets forslag bryder fundamentalt med disse regler.
Er der oprettet en kapitalpension, en rateforsikring eller en
invaliderente må det fastholdes, at ordningen skal beskattes eller
afgiftsbelægges, når den efter den aftale, der er truffet mellem den
skattepligtige og selskabet, kommer til udbetaling.
Ad pkt. 6
Den ændring af arveafgiftslovens § 2, hvorefter personer, der har haft
fælles bopæl med arvelader i de sidste to år før dødsfaldet, kan opnå, at
arveafgiften automatisk beregnes efter arveafgiftsklasse A, var blot en
lovfæstelse af en fast dispensationspraksis.
Til Societetets forslag om at lade papirløst samlevende være omfattet af
pensionsbeskatningsloven skal jeg bemærke, at pensionsbeskatningsloven kun er
en del af den samlede lovgivning på ægteskabsområdet, og jeg finder det ikke
rigtigt at fremkomme med en isoleret ændring af pensionsbeskatningsloven på
dette område - og da slet ikke i et ændringsforslag til en 2. behandling. Jeg
vil imidlertid gerne medvirke til nærmere overvejelser om, hvorvidt der skal
foretages tilsvarende ændringer i pensionsbeskatningsloven, men disse må
indgå i overvejelser om den samlede lovgivning, der regulerer ægteskab og
papirløst samliv.
Ad pkt. 7
Jeg er opmærksom på, at de skattemæssige problemer for udsendte til
Grønland også angår rateforsikringer og pensionsordninger med løbende ydelser
med en garantiperiode.
For en nærmere redegørelse angående de skattemæssige problemer vedrørende
pensionsordninger for udsendte til Grønland henvises til svar på spørgsmål 7
fra Skatteudvalget (L 144 - bilag 3).
Ad pkt. 8
Min beslutning om at nedlægge pensionsbeskatningsgruppen skyldes ikke, at
jeg mener, at der ikke kan forenkles på pensionsbeskatningsområdet.
Beslutningen er heller ikke på nogen måde udtryk for, at jeg ikke har vilje
til at gennemføre nødvendige ændringer af pensionsbeskatningsloven.
Beslutningen er derimod taget af hensyn til en prioritering af arbejdet i
ministeriet. Jeg har besluttet at fortsætte og intensivere
forenklingsarbejdet. Samtidig har jeg besluttet at prioritere det
forenklingsarbejde højest, som kan føre til væsentlige personalebesparelser i
stat og kommune. Baggrunden for dette er, at der er indgået en aftale med
kommunerne om væsentlige personalereduktioner i de kommende år.
Anders Fogh Rasmussen
/ Carsten Vesterø Jensen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 BTL 216 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNINGEN AF PENSIONSORDNINGER M.V., LOV OM EN REALRENTEAFGIFT AF VISSE PENSIONSKAPITALER M.V. OG LOV OM STEMPELAFGIFT (GENNEMFØRELSE AF 2. LIVSFORSIKRINGSDIREKTIV VEDRØRENDE STEMPELAFGIFT OG PRÆCISERING AF REGLER FOR FRADRAGSRET FOR PENSIONSINDBETALINGER OG REGLER FOR REALRENTEAFGIFTSPLIGT) NR L 216 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 13. maj 1993
- 1992 BTL 19 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNINGEN AF PENSIONSORDNINGER M.V. (OPHÆVELSE AF ADGANG TIL DELVIS PENSIONSOVERFØRSEL) NR L 19 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 13. januar 1993
- 1988 BTL 47 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF RENTER AF FORBRUGSLÅN OG AF SKATTEKONTROLLOVEN (LEMPELSE AF FORBRUGSRENTEAFGIFTEN OG UDVIDELSE AF RENTEKONTROLLOVEN) NR L 47 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1992 BTL 63 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED OG LOV OM TILSYN MED FIRMAPENSIONSKASSER NR L 63 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 18. januar 1993
- 1987 BTL 25 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN (FRI PROCES OG RETSHJÆLP) NR L 25 1987-88, 2. SAMLING Retsinformation · 20. juli 1988
- 1994 BTL 222 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED (SYGE- OG ULYKKESFORSIKRING) NR L 222 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 18. maj 1995