Pensionsbeskatning, ophævelse, afgift. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Pensionsbeskatning, ophævelse, afgift. (* 1)
A klagede over den af Ligningsrådet afgivne bindende forhåndsbesked,
hvorefter han ved ophævelse efter 1. januar 1989 af hans kollektive
pensionsforsikring i forsikringsselskabet B, tegnet med hans tidligere og
nuværende arbejdsgiver, C A/S, skulle svare afgift samt tillægsskat i medfør
af pensionsbeskatningslovens kap. 3, jf. § 48.
Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren havde været ansat i C A/S
siden marts 1955. Klageren havde været omfattet af den mellem C A/S og B
indgåede aftale om pensionsordning. Der var for klageren oprettet en
kombineret pensionsordning, bestående af dels en kapitalforsikring og dels en
pensionsordning med løbende udbetalinger.
Klageren havde indbetalt til pensionsordningen indtil udgangen af 1978,
idet C A/S med B's tiltrædelse havde ændret den kollektive aftale, således at
medarbejderne fra 1979 havde været frit stillet med hensyn til de videre
indbetalinger til ordningen. Klageren var herefter udtrådt af den kollektive
pensionsordning og havde fået sin police ændret til fripolice i august 1978.
C A/S havde i 1986 på grund af utilfredsstillende driftsresultater
besluttet at ophøre som driftsselskab, hvorefter selskabet alene skulle
fungere som holdingselskab for en række datterselskaber. I forbindelse med
nedlæggelse og afhændelse af selskabets aktiviteter var samtlige medarbejdere
fratrådt. I 1987 havde C A/S således ingen produktionsaktivitet og ingen
ansatte udover klageren samt en yderligere medarbejder, som begge var ansat
på deltid.
Klageren var i juni 1986 opsagt fra sin stilling pr. 31. december 1987.
Ved sin fratrædelse havde han fået udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse i
henhold til funktionærlovens § 2 a. Denne var efter det oplyste selvangivet
og godkendt som særlig indkomst.
C A/S havde genansat klageren i maj 1987. Det fremgik af
ansættelsesbrevet, at C A/S havde anset ansættelsen som et nyt
ansættelsesforhold bl.a. under henvisning til, at opsigelsesvarslet var
Læs alt
reduceret fra 6 til 5 måneder, samt til, at selv om lønnen for klageren var
forblevet uændret i forhold til lønnen i 1987, var C A/S berettiget til
løbende at tilpasse såvel arbejdstiden som månedslønnen til det behov, der
måtte være. I denne forbindelse var det oplyst, at klagerens månedsløn nu
faktisk var reduceret med ca. 10.000 kr.
Endvidere var det oplyst, at klageren - som førhen havde bestridt en
stilling som afdelingschef - nu foretog afviklingen af C A/S's tekniske
arkiv.
For så vidt angik den del af klagerens pensionsordning, der var en
kapitalforsikring, havde Ligningsrådet ved afgørelsen fundet, at denne ikke
kunne anses for omfattet af fritagelsesbestemmelsen i § 1, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 75 af 16. marts 1972, som ændret ved bekendtgørelse nr.
400 af 12. september 1979. Der var herved henvist til, at denne del af
pensionsordningen ikke opfyldte fritagelsesbestemmelsens betingelse om, at
forsikringen skulle være omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 2, 5 eller
7.
For så vidt angik den del, der bestod af en pensionsordning med løbende
udbetalinger, havde Ligningsrådet fundet, at klageren ikke kunne anvende
nævnte fritagelsesbestemmelse, da klageren efter fratræden den 31. december
1987 var tiltrådt i samme stilling pr. 1. januar 1988 med de ændringer, der
fulgte af virksomhedens økonomiske problemer og den deraf følgende omlægning
fra at være et driftsselskab til at være holdingselskab. Endvidere fandtes
den omstændighed, at der på tidspunktet for tiltrædelsen reelt ikke var nogen
igangværende pensionsordning at kunne indtræde i, og således ikke nogen reel
interesse i at opretholde eller etablere en ny ordning, ligeledes at være til
hinder for en anvendelse af fritagelsesbestemmelsen.
Klagerens repræsentant nedlagde over for Landsskatteretten påstand om, at
betingelsen i § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 75 af 16. marts 1972 om
fritagelse for tillægsskat efter pensionsbeskatningsloven var opfyldt, for så
vidt angik den del af klagerens pensionsordning, der var en
pensionsforsikring med løbende udbetalinger.
Repræsentanten anførte herved bl.a., at der var forløbet mindst 1 år efter
arbejdsforholdets ophør, uden at klageren havde fået ansættelse i en
stilling, hvor arbejdsgiveren ville fortsætte præmiebetalingen til
pensionsordningen. Uanset at klageren havde fået ny beskæftigelse pr. 2.
januar 1988, berettigede denne stilling ikke til pensionsret, hvilket var
normal praksis for midlertidige stillinger. Hertil kom, at klageren reelt
kunne opsiges helt uden varsel alene derved, at arbejdsgiveren reducerede
klagerens arbejdstid.
Klagerens repræsentant henviste herom til en erklæring fra arbejdsgiveren,
hvoraf det bl.a. fremgik, at klageren ikke efter den 31. december 1987 havde
haft ansættelse i en stilling, hvor han var optaget eller skulle optages i en
pensionsforsikringsordning eller pensionsordning, og at han ikke havde
ansættelse i en stilling, hvor arbejdsgiveren ville deltage i
præmiebetalingen på den fra det tidligere ansættelsesforhold medbragte
police. Baggrunden for, at arbejdsgiveren ikke ønskede at indtræde i
pensionsforsikringsordningen var, at klageren alene havde haft ansættelse i
en stilling, der efter sin karakter var midlertidig.
Endvidere anførte klagerens repræsentant, at den omstændighed, at klageren
på tidspunktet for fratrædelsen af sin stilling ikke havde en igangværende
pensionsordning, ikke kunne tillægges betydning, idet det ikke indgik som en
betingelse for fritagelse af tillægsskat i ovennævnte bekendtgørelse, at
pensionsordningen var igangværende.
For så vidt angik den del af klagerens pensionsordning, der var en
kapitalforsikring, var Landsskatteretten enig med Ligningsrådet i, at denne
ikke kunne anses for omfattet af fritagelsesbestemmelsen i § 1, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 75 af 16. marts 1972.
For så vidt angik den del af klagerens pensionsordning, der var en
pensionsforsikring med løbende udbetalinger, fandt Landsskatteretten, at
klageren efter 1. januar 1989 kunne hæve sin kollektive pensionsforsikring i
B, tegnet med den tidligere og nuværende arbejdsgiver, C A/S, således at der
alene skulle svares afgift i henhold til pensionsbeskatningslovens kap. 3.
Der var herved henset til, at uanset at arbejdsgiveren var den samme både før
og efter årsskiftet 1988, kunne klagerens stilling ikke antages at være den
samme, hverken af indhold eller vilkår. Den omstændighed, at klagerens
pensionsordning i en årrække havde været hvilende, fandt Landsskatteretten
ikke kunne være til hinder for anvendelsen af fritagelsesbestemmelsen i
ovennævnte bekendtgørelse.
Da selskabet efter det oplyste ikke havde villet indtræde i klagerens
pensionsforsikringsordning, fandtes betingelserne for fritagelse for betaling
af indkomstskat efter § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 75 af 16. marts 1972
herefter opfyldt.
LV 1989, I 2.12.
Officielle noter
(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 10, 1990, s. 794.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Rateforsikring - ophævelse - indkomstskattepligt. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Pensionsordning - ophævelse - afgift - tillægsskat. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Fritvalgsopsparing omfattet af PBL § 53A Retsinformation · 17. juni 2026
- Garantiperioden variabel efter alderspensioneringen Retsinformation · 12. juli 2006
- Omlægning af pensionsordning til anden udbetalingsprofil og individualisering af ufordelte midler Retsinformation · 15. marts 2024
Lignende dokumenter
- Pensionsordning - ophævelse - afgift - tillægsskat. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- PERSONBESKATNING 1986 AFSNIT PI - FORSIKRINGER OG PENSIONER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1984 AFSNIT PI - FORSIKRINGER OG PENSIONER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1985 AFSNIT PI - FORSIKRINGER OG PENSIONER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1987 AFSNIT PI - FORSIKRINGER OG PENSIONER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1991 AFSNIT AC - FRADRAG I DEN PERSONLIGE INDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008