PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT AC - FRADRAG I DEN PERSONLIGE INDKOMST
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit AC - Fradrag i den personlige indkomst
A.C.1 Indledning
I dette afsnit samt afsnit 2 behandles reglerne i pensionsbeskatningsloven
(PL), jf. lovbekg. nr. 664 af 16. august 1993.
Pensionsbeskatningsloven behandles i den af Skattedepartementet i dec.
1987 udsendte vejledning om pensionsbeskatningsloven (8.udg.), skd.cirk. nr.
24 af 16. dec. 1986, skd.cirk. nr. 237 af 30. dec. 1987 (kap. 7) og skd.cirk.
nr. 216 af 23. dec. 1991.
I det følgende fremstilles reglerne om pensionsordninger mv. hvor bidrag
eller præmier efter reglerne i PL afsnit I er "skattefri" d.v.s. at
der enten kan bortses fra både arbejdsgiverens og den ansattes egne bidrag
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ejeren af forsikringen mv.
(arbejdsgiverordninger) eller bidraget af ejeren kan fradrages i dennes
personlige indkomst (private ordninger). Følgende pensionsordninger er
omfattet af disse regler:
Pensionsordninger med løbende udbetalinger, PL §§ 2, 5, 6 og 7.
Rateforsikringer i pensionsøjemed, PL §§ 8 og 9.
Rateopsparing i pensionsøjemed, PL § 11 A.
Kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed, PL §§ 10 og 11 samt 12 og
13.
Indeksordninger, PL § 15.
De enkelte ordninger vil blive beskrevet nedenfor.
I den udstrækning reglerne er fælles for flere af ordningerne, vil disse
regler blive beskrevet under et.
A.C.1.1 Generelle regler
A.C.1.1.1 Fradrag for/bortseelse fra præmier og bidrag til
pensionsordninger samt reglerne for indberetning af disse præmier og bidrag
mv.
Forsikringspræmier skal fratrækkes i det år, hvori de efter
forsikringsaftalen forfalder til betaling, uanset om de er betalt. Hvis det
Læs alt
allerede i forfaldsåret er klart, at skatteyderen ikke vil være i stand til
at betale præmien, må fradraget dog nægtes.
For så vidt angår fradrag for præmier i form af engangsindskud mv., se
nedenfor under afsnit A.C.1.3.
I forbindelse med tegning af en forsikring anses det første præmiebeløb
ikke at være forfaldent, før der foreligger en endelig aftale. Endelig aftale
foreligger først, når forsikringsselskabet - efter at have modtaget
forsikringsbegæring - antager forsikringen, jf. lsr. 1964.84, lsr. 1967.164,
UFR 1974.997H (skd. 32.158) og UFR 1992 482 H, TfS 1992.208.
Det er ikke nødvendigt, at forsikringspolicen er oprettet på
fradragstidspunktet.
Er Forsikringsaftalen oprettet som led i en aftale med en arbejdsgiver,
indebærer foranstående, at bortseelsesretten efter PL § 19 først kan gøres
gældende i det år, forsikringen er forfalden.
Er den aftalte præmie tilbageholdt i lønnen af arbejdsgiveren i et år,
hvor præmien endnu ikke er forfalden, eller svarer det tilbageholdte beløb i
lønnen ikke til årets forfaldne præmie, skal der dog af praktiske grunde ikke
ske nogen beskatning hos arbejdstageren af forskelsbeløbet, jf. princippet i
kildeskattebekendtgørelsens § 23 og ovenfor i afsnit A.B.1.1. Bidrag mv. til
pensionsordninger oprettet i et pengeinstitut fradrages i betalingsåret.
Vedr. fradrag for engangsindskud til visse ordninger se nedenfor under afsnit
A.C.1.3.
I tilfælde hvor der mellem pengeinstituttet og kontohaveren er truffet
aftale om indbetaling til ordningen, men hvor indbetalingen først sker det
efterfølgende år f.eks. på grund af fejl hos pengeinstituttet, vil der ikke
kunne indrømmes fradrag fra et tidligere tidspunkt end det faktiske
indbetalingstidspunkt.
I tilfælde hvor pengeinstitutordningen er led i en pensionsaftale med en
arbejdsgiver, der tilbageholder bidragene til ordningen i den ansattes løn,
har Told- og Skattestyrelsen dog godkendt disse bidrag som vedrørende det
indkomstår, hvori de tilbageholdes, uanset arbejdsgiveren først foretager om
indbetalingen til pengeinstituttet det efterfølgende år. Det er dog en
forudsætning, at indbetalingen foretages af arbejdsgiveren inden en rimelig
tid efter indkomstårets udløb.
Hvor der er tale om fradrag for pensionsbidrag i forbindelse med
indkomstens omregning til helårsindkomst i anledning af fraflytning,
tilflytning eller omlæggelse af regnskabsår, indgår pensionsbidraget som en
engangsydelse, jf. KSL § 95, der således ikke indgår i omregningen efter PSL
§ 14 og KSL § 94. Dette gælder ihvertfald bidrag præmier mv. til ordninger
udenfor ansættelsesforhold og engangsindbetalinger i ansættelsesforhold,
t&s nyt 1991.16, side 904. Er der tale om løbende bidrag mv., der
forfalder, tilbageholdes og betales f.eks. månedligt, indgår fradraget dog i
omregningen efter PSL § 14 og KSL § 94.
Er pensionsordningen ikke led i en pensionsordning mellem en arbejdsgiver
og en arbejdstager, eller har et pensionskassemedlem uafhængigt af en
arbejdsgiver indgået aftale om indbetaling af pensionsbidrag, skal
forsikringsselskabet, pensionskassen eller pengeinstituttet indberette
samtlige bidrag, præmier mv., der forfaldt/blev indbetalt i det forudgående
kalenderår til T&S, jf. §§ 12, 14 og 22 i bekg. nr. 834 af 18. okt. 1993
om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven.
Forsikringsselskaber og pengeinstitutter skal endvidere foretage årlige
indberetninger om præmie/bidrag til kapitalforsikringer i pensionsøjemed og
opsparing i pensionsøjemed omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1,
og som er led i en pensionsordning mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager,
jf. bekendtgørelsens § 13 og 23.
* Pensionskasser skal årligt indberette om bidrag, der er medgået til
finansiering af supplerende engangsydelser som nævnt i PL § 29 A. *
Forsikringsselskaber skal foretage årlige indberetning om tilbagebetaling
af præmier til forsikringer, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens §
2, § 5 eller §§ 7-11 i tilfælde hvor tilbagebetalingen skyldes
præmiefritagelse.
Retten til præmiefritagelse anses for erhvervet på det tidspunkt, hvor den
kompetente myndighed konstaterer, at betingelsen for præmiefritagelse er
opfyldt. Præmiefritagelsesbeløbet medregnes i den skattepligtige indkomst i
erhvervelsesåret uanset beløbet måtte vedrøre indbetalt præmie for tidligere
år. Anmodning om evt. tilbagefordeling af beløbet til de år tilbagebetalingen
vedrører rettes af forsikringstageren til de lokale myndigheder.
Sker der tilbagebetaling af tidligere indbetalt præmie (forudbetalt
præmie) uden, at der foreligger arbejdsgiverforbehold efter PL § 17, jf.
nedenfor afsnit A.C.1.1.3 eller uden, at betingelserne for præmiefritagelse
iflg. forsikringsbetingelserne er til stede, f.eks. fordi forsikringstageren
ønsker forsikringen omskrevet til en fripolice med virkning fra en tidligere
dato end næste forfaldsdato, må tilbagebetalingen opfattes som en delvis
udbetaling fra pensionsordningen, der på udbetalingstidspunktet udløser de
normale skattemæssige virkninger ved ophævelse i utide (afgift og supplerende
indkomstskat) herunder også pensionsinstituttets pligt til tilbageholdelse af
afgift og foreløbig skat efter PL §§ 38, 48 eller 48 A.
A.C.1.1.2 Arbejdsgivers fradrag mv.
Ved opgørelsen af en arbejsgivers skattepligtige indkomst sidestilles
beløb, som af ham indbetales til en af PL kap. 1 omfattet ordning for en
arbejdstager, der er ansat hos ham, med beløb, der er udbetalt til
arbejdstageren selv, jf. PL § 23. At en arbejdsgiver har taget forbehold, der
er foreneligt med PL § 17 (se om dette afsnit A.C.1.1.3) vil ikke udelukke
fradragsretten.
§ 23 anses i denne sammenhæng at henvise til det almindelige
driftsomkostningsbegreb i Statsskattelovens § 6 a.
Det almindelige periodiseringsprincip for driftsomkostninger er, at disse
kan fradrages, når der er opstået en retlig forpligtelse til at afholde
udgiften.
Såfremt arbejdsgiveren inden indkomstårets udgang har forpligtet sig til
at udrede et pensionsbidrag, kan dette fradrages i det pågældende år, selv om
forfaldstidspunktet og/eller betalingstidspunktet måtte ligge efter
indkomstårets udgang.
På den anden side kan der ikke opnås fradrag i et indkomstår på grundlag
af en forpligtelse, der først er påtaget i det følgende år. Er den med
arbejdsgiveren og forsikringsselskabet indgåede pensionsaftale af en
karakter, således at arbejdsgiveren skal udbetale præmien som løn el. andet,
hvis forsikringen ikke bliver til noget, kan fradraget foretaget i det år,
forpligtelsen er påtaget, i modsat fald må fradraget afvente, at endelig
bindende aftale er indgået med forsikringsselskabet, jf. foran under
A.C.1.1.1.
Hvor betingelserne for at behandle beløbet som en udgift vedrørende
arbejdsgiverens erhvervsvirksomhed herefter er til stede, er beløbet, uanset
om det udgør løbende bidrag/præmie eller engangsbidrag/-præmie,
fradragsberettiget ved opgørelsen af arbejdsgivers skattepligtige indkomst i
det indkomstår, udgiften vedrører. Det samme gælder beløb, der indbetales til
en tidligere ansat arbejdstagers pensionsordning med løbende udbetalinger,
samt beløb, der efter en arbejdstagers død, indbetales til en ordning med
løbende udbetalinger til sikring af ægtefælle- eller børnepension.
Er den tidligere ansatte arbejdstager ansat hos et dansk eller udenlandsk
datterselskab, der betaler den pågældendes løn, vil moderselskabets fortsatte
eller påbegyndte indbetaling til den pågældendes pensionsordning efter
omstændighederne blive anset som et tilskud fra moderselskabet til
datterselskabet, idet pensionsindbetalingen retteligt hører hjemme i
datterselskabet. Moderselskabet har ikke fradrag for indbetalingen i den
skattepligtige indkomst, idet PL § 23 ikke omhandler denne situation.
Er ægtefællen enke efter den tidligere hovedæktionær, og har denne ikke
sikret enken i tilfælde af dødsfald, vil selskabets indbetaling til en
pensionsordning til sikring af ægtefællen efter omstændighederne blive anset
som udbetaling af maskeret udbytte til ægtefællen. Selskabet vil herefter
ikke have fradrag for indbetalingen, idet hverken SL § 6 a eller § 23
omfatter denne situation. Det må dog stilles som en forudsætning, at
ægtefællen sammen med eventuelle efterladte børn har haft afgørende
indflydelse på selskabets dispositioner.
Beløb, der ved en pensionsordnings opløsning eller bortfald tilfalder
arbejdsgiveren, skal medregnes til hans særlige indkomst, når han har
fratrukket de af ham præsterede tilskud, LOSI § 2, nr. 11.
Beløb, der tilfalder en arbejdsgiver i medfør af et forbehold efter PL §
17, jf. afsnit A.C.1.1.3, skal medregnes i arbejdsgiverens almindelige
skattepligtige indkomst, når indbetalingerne til ordningen er fradraget ved
opgørelse af den skattepligtige indkomst.
A.C.1.1.3 Ejerbegrebet ved forsikring - Arbejdsgiverforbehold
Ejerbegrebet anvendes udelukkende ved forsikringsordninger, idet begrebet
"kontohaver" anvendes ved opsparingsordninger.
Ejer og forsikrede skal som altovervejende hovedregel være samme person,
for at de særlig skattebegunstigede regler i PL kapitel 1 kan anvendes. Samme
krav stilles til syge- og ulykkesforsikringer for at de er omfattet af PL
afsnit II. For opsparingsordninger er kravet i PL kapitel 1, at opsparingen
med tilhørende renter skal tilhøre kontohaveren. For forsikringsordninger og
opsparingsordninger omfattet af kapitel 1 stilles endvidere det krav, at
beløb, som kommer til udbetaling medens forsikrede/kontohaveren lever, skal
udbetales til ham.
At afgøre hvem der er kontohaver volder i reglen ikke nogen problemer,
hvorimod det kan være vanskeligt at afgøre, hvem der er ejer af en
forsikring. Da der ud over ovennævnte forhold er knyttet yderligere
retsvirkninger til det at være ejer, se f.eks. PL §§ 54 og 56 gives nedenfor
en omtale af ejerbegrebet ved forsikring.
Hvem er ejer
Ved "ejer" forstås den person, som har ejerbeføjelser i henhold
til forsikringsaftalen, herunder navnlig retten til at oppebære samtlige
forsikringsydelser, sålænge han lever, og til at bestemme, hvem der som
begunstiget skal være berettiget til forsikringsydelserne efter hans død samt
til at disponere over forsikringen ved genkøb eller lignende - i det omfang
sådan disposition er mulig. Ejervilkåret er ikke til hinder for, at der
indsættes uigenkaldelige begunstigede, ligesom der f.eks. med arbejdsgiveren
kan aftales begrænsinger i ejerens adgang til at belåne eller genkøbe
ordningen. Derimod er der ikke - bortset fra de i PL § 17 omfattede tilfælde,
jf. nedenfor og de i afsnit 1.8 omhandlede udlodningstilfælde - mulighed for
at aftale, at en forsikrings genkøbsværdi skal tilfalde en anden end ejeren,
eller at en anden end ejeren kan indsætte begunstigede eller belåne
forsikringen mv. I så fald indtræder der afgiftspligt, og den, der herefter
har dispositionsretten, anses fra dette tidspunkt som ejer, med de deraf
følgende konsekvenser vedrørende fradragsret for præmier mv.
Arbejdsgiveren tager forbehold PL § 17
Uanset kravet om at arbejdstageren skal være ejer af forsikringen, kan
arbejdsgiveren i henhold til PL § 17 tage forbehold om, at bonus fra
livsforsikringen helt eller delvis skal tilfalde ham selv. Efter samme
bestemmelse kan arbejdsgiveren endvidere tage forbehold om, at værdien af
forsikringen eller det indestående beløb på kontoen mv., helt eller delvis
skal tilfalde ham selv i tilfælde af, at arbejdsforholdet af andre grunde end
arbejdstagerens død eller erhvervsudygtighed ophører før hans fyldte 30. år
og før udløbet af en periode på indtil 5 år efter forsikringens oprettelse.
Endvidere kan arbejdsgiveren tage forhold om, at pensionsbidrag, der er
forudbetalt for hele indkomståret eller for en del af dette, helt eller
delvis skal tilfalde arbejdsgiveren i tilfælde af, at arbejdsforholdet
ophører på et tidspunkt, hvor arbejdstageren ikke har optjent det
forudbetalte bidrag. Forbeholdet kan dog højst omfatte den del af
pensionsbidraget, der vedrører tiden efter ansættelsesforholdets ophør.
Et forbehold om, at bonus skal udbetales til arbejdsgiveren, må alene
omfatte beløb, der udbetales i form af bonus og ikke f.eks. forhøjelser af
forsikringsydelser, hidrørende fra tidligere tilskrivning af bonus. Endelig
kan der tages forbehold om, at løbende forsikringsydelser skal tilfalde
arbejdsgiveren, hvis de kommer til udbetaling, medens ansættelsesforholdet
endnu består.
Beløb, der er tilfaldet arbejdsgiveren som følge af et forbehold, skal
medregnes til hans personlige indkomst, når han tidligere har fratrukket sine
indbetalinger til ordningen, PL § 24. Til gengæld skal der ikke svares
afgift, jf. PL § 33.
Hvis arbejdsgiveren tager andre forbehold end de ovenfor nævnte, falder
ordningen, såfremt der er tale om en livsforsikring, ind under reglerne om
ordninger uden fradragsret i PL afsnit II eller II A. Er der tale om
rateopsparing eller opsparing i pensionsøjemed, falder ordningen uden for PL.
A.C.1.1.4 Gebyrer
Præmien til en fradragsberettiget livsforsikring består typisk i en
risikopræmie, der er udtryk for, hvad selskabet forventer at skulle bruge til
betaling af dødsfaldsydelser, erstatninger ved tab af arbejdsevne og
præmiefritagelse, en sparepræmie, der hensættes til udbetaling på
pensioneringstidspunktet og omkostningspræmie.
Omkostningspræmien kan deles i omkostninger, der er forbundet med en
forsikringstegning og omkostninger forbundet med at administrere
forsikringsbestanden. Ved sidstnævnte tænkes på arbejdet med opkrævning af
præmie, udsendelse af information, eventuelle tilbud på ændringer i
forsikringer og andet.
Omkostningspræmien er som en del af den samlede præmie fradragsberettiget,
men indgår ikke i værdien af den del af forsikringen, der ved senere
udbetaling enten afgiftsberigtiges eller indkomstbeskattes.
For så vidt angår rateopsparing i pensionsøjemed og opsparing i
pensionsøjemed omfattet af PL § 11 A, stk. 1, nr. 3 og § 12, skt. 1, nr. 1
anses betaling af handelsomkostninger (kurtage) ved handel med de
værdipapirer, der ligger i individuelt depot ikke for at være en skatte- og
afgiftspligtig udbetaling fra ordningen.
For pensionsopsparingskonti tilknyttet puljeindlån anses hverken betaling
af handelsomkostninger eller løbende administrationsgebyr med midler fra
puljen for at være en skatte og afgiftspligtig udbetaling.
På tilsvarende måde anses anvendelse af midler fra kontantkontoen i
forbindelse med pengeinstituttets rådgivning vedrørende køb og salg af
værdipapirer i individuelt depot heller ikke for at være en skatte og
afgiftspligtig udbetaling. Der henvises til TOLD*SKAT Nyt 1992.2.51.
Udbetaling fra en pensionskonto med tilknyttet individuelt depot, som
betaling for rådgivning, et rådgivningsfirma eller lignende har ydet
pensionsopspareren, vil imidlertid blive anset for en udbetaling, der udløser
afgift og supplerende indkomstskat.
Opkrævning af gebyr ved overførsler af rate og kapitalpensionskonti, der
efter pensionsbeskatningsloven kan ske skatte og afgiftsfrit, betragtes ikke
som en hævning, der udløser beskatning efter pensionsbeskatningsloven.
A.C.1.2 Skematisk inddeling i de ordninger, der kan oprettes i henhold til
PL afsnit 1
Nedenfor er de enkelte ordninger inddelt skematisk efter de skattemæssige
hovedkrav, der stilles til ordningen efter pensionsbeskatningsloven.
Opstillingen er suppleret med noter, der enten oplyser om betingelser, der er
fælles for flere af ordningerne eller som supplerer de skematiske
oplysninger.
Efter den skematiske gennemgang vil fremstillingen nedenfor afsnit
A.C.1.2.1-A.C.1.2.5 blive udviddet med mere specielle oplysninger vedr. de
enkelte ordninger.
Fælles fradrags- og bortseelsesregler for præmier, bidrag samt
kapitalindskud til ordninger omhandlet under afsnit A.C.1.2.1-A.C.1.2.5 vil
blive gennemgået under afsnit A.C.1.3
Beskatnings- og afgiftsreglerne for de samme ordninger vil blive
gennemgået under afsnit A.C.1.4.
- Klik her for at se skema.
Note 1: Forsikringer skal være oprettet i forsikringsselskaber, der har
hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem
et fast driftssted og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive
forsikringsvirksomhed her i landet.
Note 2: Opsparingen skal foretages i et pengeinstitut, der af
Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her
i landet eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et
andet land inden for De Europæiske Fællesskaber udøver virksomhed her i
landet gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser mv., § 6 a, stk.
14, eller med skatteministerens godkendelse i en anden institution her i
landet. Kompetencen til at godkende en anden institution efter PL § 11 A,
stk. 1, nr. 1, 1. pkt. og PL § 12, stk. 1, nr. 1, 1. pkt. er ved
bekendtgørelse nr. 417 af 6. juni 1991 § 3, stk. 1, nr. 13, henlagt til de
kommunale skattemyndigheder. Deres afgørelse kan påklages til told- og
skatteregionerne, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 1. Regionens afgørelse er
endelig. Dispensationsbestemmelsen i PL § 12, stk. 1, nr. 1, har kun fundet
anvendelse i ganske særlige tilfælde og stort set kun på kapitalpensionsfonde
oprettet før pensionsbeskatningslovens ikrafttræden. Godkendelse efter PL §
11 A, stk. 1, nr. 1, er kun indrømmet over for fonde, der i forvejen havde
opnået godkendelse efter PL § 12, stk. 1, nr. 1.
Note 3: Efter PL § 8 skal en rateforsikring i pensionsøjemed indeholde
bestemmelse om, at forsikringssummen udbetales i lige store rater over mindst
10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens forsikrede lever,
tilfalder ham. Forsikringen kan også tegnes som en ren risikoforsikring, der
kun kommer til udbetaling i tilfælde af forsikredes invaliditet eller død før
det aftalte udløbstidspunkt, men i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis
forsikrede bliver invalid eller dør senere end første policedag efter det
fyldte 70 år.
Note 4: Det kan aftales, at forsikringssummen kun kommer til udbetaling,
såfremt arbejdstageren lever på det aftalte tidspunkt. Forsikringen kan også
tegnes som en ren dødsfaldsforsikring, men må i så fald ikke give ret til
udbetaling, hvis arbejdstageren dør senere end første policedag efter hans
fyldte 70. år. Bestemmelsen omfatter bl.a. de såkaldte blandede livs- og
kapitalforsikringer (livsforsikring med udbetaling), hvor forsikringssummen
udbetales på et forud fastsat tidspunkt eller ved død forinden.
Note 5: Efter forsikredes fyldte 55. år kan en police kun oprettes som
tillæg til en før denne alder oprettet police og kun med en forsikringssum,
der ved samme udbetalingstidspunkter som efter den tidligere police ikke vil
overstige halvdelen af den tidligere aftalte forsikringssum.
Denne formulering i PL § 8, nr. 1, støtter sig til det forsikringstekniske
policebegreb. For at der i denne sammenhæng skal være tale om en forhøjelse,
skal der ske en forøgelse af de fremtidige præmiers kapitalværdi. Denne
kapitalværdi kan formentlig forsikringsmæssigt sidestilles med
konverteringssummen, som er det kapitalbeløb, der skal til for at udbetale de
garanterede rater.
Efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse skal konverteringssummen
(kapitalværdien) på tillægstidspunktet lægges til grund, således at ændringer
i indbetalingerne i tiden fra det 55. år og frem til tillægstidspunktet får
betydning for størrelsen af tillægget i den udstrækning ændringen i
indbetalingerne har ændret forudsætningerne for den oprindelige fastsatte
forsikringssum.
Note 6: Der kan foretages forhøjelser af en rateopsparing inden
kontohaverens fyldte 55. år. Efter kontohaverens fyldte 55. år kan
forhøjelser kun foretages ved oprettelse af tillæg til en ordning, der er
oprettet før denne alder. Forhøjelser og tillæg skal oprettes for hver
ordning for sig. Forhøjelser og tillæg skal udbetales på samme tidspunkt, med
samme udbetalingsperiode og med samme udbetalingsforløb som den ordning, de
er oprettet i tilknytning til.
Et tillæg, der oprettes efter kontohaverens fyldte 55. år, kan efter PL §
11 A, stk. 1, nr. 2, ikke overstige et beløb svarende til halvdelen af den
hidtidige ordnings værdi ved kontohaverens 55. år samt et beløb svarende til
halvdelen af de på dette tidspunkt aftalte fremtidige indbetalinger til den
hidtidige ordning. Reglen i PL § 11 A, stk. 1, nr. 2, må efter Told- og
Skattestyrelsens opfattelse fortolkes med det forbehold, at der ikke inden
oprettelse af tillæg er ændret på aftalen om de fremtidige indbetalinger. Er
dette tilfældet må de faktisk foretagne indbetalinger på tillægstidspunktet
tillige med de efter den ændrede aftale forventede fremtidige indbetalinger
lægges til grund ved beregning af tillægget. Er den hidtidige ordning
oprettet som led i et ansættelsesforhold, og er der aftalt procentvis
indbetaling, må tillægget fastsættes dels på grundlag af ordningens værdi ved
kontohaverens 55. år og dels på grundlag af den seneste årlige indbetaling
til ordningen før oprettelsen af tillægget. De fremtidige indbetalinger til
ordningen efter det 55. år opgøres således som summen af de foretagne
indbetalinger frem til oprettelsen af tillægget og summen af de fra dette
tidspunkt fremtidige indbetalinger normalt beregnet på grundlag af den
seneste årlige indbetaling til ordningen.
I tilfælde, hvor rateopsparingen er oprettet som led i en pensionsordning
med en arbejdsgiver, og hvor det er aftalt, at indbetalingerne foretages
"så længe ansættelsesforholdet vedvarer" kan tillægget højst
andrage et beløb svarende til halvdelen af ordningens værdi ved det fyldte
55. år. Tilsvarende gælder, hvor indbetalingerne til en rateopsparing højst
udgør et beløb svarende til det til enhver tid gældende opfyldningsfradrag,
Skat 1989.7.557.
Beregningen af et tillæg til en rateopsparing, hvor der ikke foretages
procentvis indbetaling, er vist nedenfor. Det forudsættes, at tillægget
oprettes umiddelbart før kontohaverens fyldte 60. år, og at rateopsparingen
med tillæg skal komme til udbetaling fra det fyldte 70. år. Ordningens værdi
ved det 55. år er 500.000 kr., og i perioden fra 55 år til 70 år er der
aftalt en årlig indbetaling til rateordningen på 18.000 kr.
kr.
Ordningens værdi ved 55 år 500.000
Indbetaling til rateordningen i 15 år (15 * 18.000 kr.) 270.000
-------
Indbetaling i alt 770.000
Det samlede tillæg kan udgøre (1/2 * 770.000 kr.) 385.000
Til brug for beregningen af tillæg skal pengeinstituttet mv. efter § 6 i
bekendtgørelse nr. 156 af 26. marts 1993 foretage en opgørelse af ordningens
værdi på tidspunktet for kontohaverens fyldte 55. år. Opgørelsen af
ordningens værdi foretages efter reglerne i bekendtgørelsens § 16, stk. 2, og
rateopsparingsaftalen forsynes med en påtegning om denne værdi.
Note 7: Lavere pensionsalder kan godkendes af Ligningsrådet.
Følgende persongrupper har fået godkendt lavere pensionsalder:
Piloter i Conair, 55 år, * piloter i Falck, 55 år, * piloter i Faroe
Airways, 55 år, * piloter i Flying Enterprise, 55 år, * "flyvende
personel" samt flyveledere i flyvevåbnet, 52 år, * kontraktansatte
piloter i Forsvaret, 55 år, * Pilotforeningen for Grønland, 55 år, *
statsansatte flyveledere under luftfartsvæsen, 55 år, * piloter i Maerskair,
55 år, * piloter, stewarder og stewardesser i SAS, 55 år, * piloter i Star
Air I/S, 55 år, * piloter, stewarder, stewardesser og "flight
engineers" i Sterling Airways, 55 år, * Sergenter i Forsvaret, 45 år, *
A-officerer, 52 år henholdsvis 55 år, * søofficerer af reserven med
navigatøruddannelse, 52 år henholdsvis 55 år, * balletdansere ved Det
kongelige Teater, 40 år, * korsangere i Det Kongelige Operakor, 53 år, *
operasolister under, Dansk Skuespilleforbund, 56 år, * hovedagenter i Dansk
Folkeforsikringsanstalt, 55 år, * Inkassoinspektører i forsikringsselskaber
Danmark, 55 år, * inkassoinspektører i Dansk Spareselskab, 55 år, *
Assurandører i forsikringsselskabet Alka, 55 år, * dykkere i Svitzer, 55 år,
* overordnet personale i Dansk Unilever A/S, 55 år.
Den lavere pensionsalder gælder kun arbejdsgiverordninger, som en
arbejdstager har indgået, mens han havde et ansættelsesforhold inden for et
af de ovennævnte områder. Private ordninger må derfor oprettes med sædvanligt
udbetalingstidspunkt. Ved fratræden før den nedsatte pensionsalder bevares
denne, såfremt indbetalingerne til ordningen ikke videreføres af ejeren eller
eventuelt af en ny arbejdsgiver.
A.C.1.2.1 Pensionsordninger med løbende udbetalinger (skattekode 01)
Efter PL § 2 skal en af bestemmelsen omfattet ordning gå ud på at sikre
pension i form af løbende ydelser, der bortfalder ved den
pensionsberettigedes død (livsbetingede ydelser). Efter §§ 9, stk. 1, 2.
pkt., 11, 11 a, 12 eller 13 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension kan der
imidlertid udbetales kapitaliserede engangsbeløb mod erlæggelse af afgift 40
pct.
Bestemmelsen omfatter følgende ordninger:
1. Tjenestemandspension, d.v.s. pension fra det offentlige som følge af
tidligere ansættelse i statens, folkeskolens, folkekirkens eller kommunernes
tjeneste. For disse pensionsordninger gælder det særlige, at de løbende
pensionsudbetalinger sker direkte fra arbejdsgiveren. Pensionsordningen er
altså ikke afdækket, d.v.s. at der ikke under ansættelsesperioden er opsamlet
pensionsmidler, der tilhører den ansatte.
2. Pension fra ordninger, der modtager statsstøtte. Reglen omfatter
pensionsordninger i institutioner, hvis drift helt eller delvis betales af
staten og pensionsordninger, som reelt finansieres af staten gennem dækning
af de pågældende pensionskassers eventuelle underskud.
3. Pension fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.
4. Ydelser fra pensionskasser, der er omfattet af tilsynsloven eller af
loven om forsikringsvirksomhed. Efter loven om tilsyn med pensionskasser
(tilsynsloven) kan private arbejdsgivere ikke oprette pensionsordninger med
løbende ydelser, uden at der sker afdækning af forpligtelsen, d.v.s. at
arbejdsgiverens pensionstilsagn skal "afdækkes" ved tegning af en
forsikring eller oprettelse af en pen sionskasse, således at pensionsmidlerne
er unddraget arbejdsgiverens rådighedssfære. For pensionskasser, der er
indrettet med henblik på indkøb af livrente eller lignende for de bidrag, der
er opsparet for det enkelte medlem, er det yderligere en betingelse, at
indkøb af livrente eller lignende ikke kan undlades uden Finanstilsynets
samtykke. En pensionskasse havde for medlemmer, der på grund af
helbredsforhold mv. ikke kunne optages på normale vilkår, oprettet en
opsparingsordning, hvor de opsparede midler som hovedregel skulle anvendes
til køb af livrente ved pensioneringen mv. Også denne ordning ansås som en
pensionsordning med løbende udbetalinger, skd. 38.211. Pensionskasser,
pensionsfonds o.lign., der ikke er omfattet af tilsynsloven eller af loven om
forsikringsvirksomhed, men som virker her i landet og har til formål at
udbetale pension i overensstemmelse med reglerne i PL, kan godkendes af Told-
og Skattestyrelsen med den virkning, at pensionsordningerne behandles efter
reglerne om skattebegunstigede ordninger, jf. PL § 6. Hjemlen er stort set
kun anvendt til at godkende fonds, der var oprettet før
pensionsbeskatningslovens ikrafttræden.
5. Ydelser i henhold til en forsikring.
Ydelserne fra pensionskassen eller i henhold til en forsikring skal have
karakter af:
a. alderspension, hvis udbetaling tidligst begynder ved det fyldte 60. år,
medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet (se note 7, afsnit
A.C.1.2).
b. invalidepension. Da udtrykket "invalidepension" ikke er
defineret i denne lovbestemmelse, er det overladt til pensionskasserne og
forsikringsselskaberne at fastsætte, hvilken invaliditetsgrad, der skal være
indtruffen, for at pensionen kan udbetales. En erhvervsudygtighedsforsikring
med løbende udbetalinger sidestilles med invalidepensionsforsikring, skd.
33.91. og VLD af 3. sept. 1992, Told*Skat Nyt 1992.21.640, jf. også afsnit
A.C.2.4.2.
c. pension til efterlevende ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle.
d. pension til efterlevende børn, herunder stedbørn, dog længst til
børnenes fyldte 24. år eller til den følgende policedag (årsdag for policens
oprettelse).
Selvom PL § 2 ikke stiller direkte krav om, at udbetalingen skal ske over
en vis periode, har Ligningsrådet fundet, at en ophørende pensionsordning med
løbende udbetalinger, der fraviger det i branchen gældende minimumskrav for
udbetalingsperiodens længde på 5 år, ikke er omfattet af PL § 2, nr. 4.,
Told*Skat Nyt 1992, nr. 20, s. 612.
Garanterede ydelser, PL § 5
Efter PL § 5 sidestilles forsikringer, hvis ydelser i alle tilfælde
udbetales i en vis periode uanset den forsikredes død (garanterede ydelser)
med pensionsordninger med løbende udbetalinger, såfremt præmien for garantien
ikke overstiger 10 pct. af præmien for den samlede forsikring, og såfremt
forsikringen opfylder de ovennævnte krav til forsikringsordninger - bortset
fra kravet om, at ydelserne skal være livsbetingede. Det er dog en
betingelse, at der ikke i policen er indsat andre begunstigede end enten
forsikredes "nærmeste pårørende", jf. forsikringsaftalelovens §
105, eller forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller
livsarvinger. Hvis forsikringen er en overlevelsesrente med garanti, skal den
principalt berettigede tilhøre den personkreds, som er nævnt ovenfor. I
øvrigt stilles der ikke krav om indsættelse af begunstigede. Told- og
Skattestyrelsen har i TOLD*SKAT Nyt 1993.18.836 udtalt, at man i relation til
begunstigelsesbestemmelsen bliver ved med at være en persons stedbarn, selvom
personens ægteskab med den ene af barnets forældre opløses ved f.eks.
skilsmisse.
A.C.1.2.2 Rateforsikring i pensionsøjemed (skattekode 02)
Se oversigten afsnit A.C.1.2.
A.C.1.2.3 Rateopsparing i pensionsøjemed (skattekode 07)
A.C.1.2.3.1 Kravene til ordningen
En rateopsparing i pensionsøjemed skal udover det som fremgår af
oversigten opfylde følgende betingelser:
a) Vilkårene for ordningen, herunder indbetalingsperioden og størrelsen af
det årlige indskud, skal fastsættes i en aftale mellem pengeinstituttet og
kontohaveren samt dennes arbejdsgiver, såfremt arbejdsgiveren bidrager til
ordningen. Adgangen til at foretage indskud til en rateopsparing i
pensionsøjemed ophører med udgangen af det kalenderår, der ligger forud for
det år, hvori første rateudbetaling vil finde sted.
b) De opsparede midler skal indsættes på indlånskonto i det pågældende
pengeinstitut mv. Med hensyn til midlernes anbringelse henvises til afsnit
A.C.1.5.
c) Der skal være truffet bestemmelse om udbetaling i tilfælde af
kontohaverens død. Undladelse af at indsætte begunstigede i ordningen
medfører dog ikke, at ordningen af den grund falder uden for PL afsnit I,
Skat 1989.6.484.
A.C.1.2.3.2 Indbetalinger til ordningen
Indbetalingerne til en rateopsparing kan tidligst påbegyndes i det
indkomstår, hvori aftalen er indgået.
Før det fyldte 55. år er der hverken begrænsninger for hvor mange
rateopsparingsordninger, der kan oprettes eller hvor store indbetalinger der
kan aftales indbetalt til ordningen.
Efter det fyldte 55. år kan en rateopsparing kun oprettes som tillæg til
en bestående ordning.
Ordninger uden for ansættelsesforhold
Når en rateopsparing er oprettet uden for et ansættelsesforhold, og
indbetalingerne skal foretages over en årrække, skal der træffes aftale med
pengeinstituttet om størrelsen af det årlige indskud, der skal udgøre et fast
beløb. Der kan dog træffes aftale om løbende pristalsregulering af den
fastsatte årlige indbetaling. Ved pristalsreguleringen kan anvendes et pris-
eller lønindeks beregnet og offentliggjort af Danmarks Statistik. Eventuelle
forhøjelser ud over pristalsregulering omfattes af reglerne om fordeling af
fradragsretten, jf. PL § 18. En rateopsparing kan også oprettes ved
engangsindskud. Lovens krav til størrelsen af de årlige indskud anses for
opfyldt med en aftale om, at indbetalingerne til ordningen højst kan udgøre
et beløb, svarende til det til enhver tid gældende opfyldningsfradrag, jf.
skat 1988.11.694.
Foretager arbejdsgiveren sidst på året indbetaling til den ansattes
pensionsordning, og finansieres indbetalingen helt eller delvist ved
arbejdstagerens tilbagebetaling af tidligere udbetalt løn, finder PL § 19
anvendelse i oprettelsesåret, jf. Skd.cirk. nr. 24 af 16. dec. 1986, pkt. 69.
Fortsættes denne fremgangsmåde i de efterfølgende år finder PL § 19 ikke
anvendelse. Indbetalingen vil i stedet være omfattet af PL § 18.
En sådan rateopsparing med opfyldningsfradraget som maksimum for
indbetalingerne betragtes i pensionsbeskatningslovens forstand som en
rateopsparing med engangsindskud. En rateopsparing med opfyldningsfradraget
som maksimum for indbetalingerne skal derfor være påbegyndt før kontohaverens
fyldte 55. år. Fortsættelse af en sådan ordning efter det fyldte 55. år kan
kun ske som et tillæg til den eksisterende ordning. Maksimum for
indbetalingerne kan højst andrage et beløb svarende til halvdelen af
ordningens værdi ved det fyldte 55. år, Skat 1990.8.641.
Ordninger i ansættelsesforhold
Når en rateopsparing er oprettet som led i et ansættelsesforhold, kan det
aftales, at indbetalingen til ordningen skal udgøre enten et fast beløb eller
en vis procentdel af arbejdstagerens løn. Indbetalingerne til ordningen kan
kun foretages af arbejdsgiveren. Indbetalinger, der foretages af
arbejdsgiveren, skal ikke medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens d.v.s.
kontohaverens skattepligtige indkomst, jf. PL § 19. Dette gælder, uanset om
der indbyrdes mellem arbejdsgiveren og arbejdtageren er aftalt en fordeling
af de indbetalte beløb.
Foretager arbejdsgiveren sidst på året indbetaling til den ansattes
pensionsordning, og finansieres indbetalingen helt eller delvist ved
arbejdstagerens tilbagebetaling af tidligere udbetalt løn, finder PL § 19
anvendelse i oprettelsesåret, jf. skd. cirk. nr. 24 af 16. dec. 1986, pkt.
69. Fortsættes denne fremgangsmåde i de efterfølgende år finder PL § 19 ikke
anvendelse. Indbetalingen vil i stedet været omfattet af § 18.
Er der som led i et ansættelsesforhold truffet aftale om både en
kapitalpensionsordning og en rateordning, kan der træffes aftale om en
bestemt årlig indbetaling, der omfatter begge ordninger. Det skal dog
samtidig aftales, hvor stor en del af indbetalingen, der skal indsættes på
kapitalpensionsordningen, og hvor stor en del, der skal indsættes på
rateopsparingen. Der kan således træffes aftale om, at der altid på
kapitalpensionsordningen skal indsættes 25.000 kr. med den i lovens § 16
fastsatte regulering efter reguleringstallet i § 20 i personskatteloven, og
at det overskydende beløb skal indsættes på rateopsparingen. Det er dog en
betingelse for en sådan aftale, at arbejdsgiveren altid kan give oplysning om
størrelsen af det beløb, som inden for kalenderåret er indbetalt til
kapitalpensionsordningen.
Arbejdsgivers ind- og udtræden af ordningen
Det er muligt at have en ordning i et ansættelsesforhold ved siden af en
privattegnet ordning. Som ovenfor nævnt skal indbetalingerne dog holdes
adskilt. Arbejdsgiveren kan kun indbetale til en arbejdsgiverordning og kan
således ikke foretage indbetaling til en af en ansat privattegnet ordning.
En arbejdsgiver kan indtræde i en privattegnet rateopsparing, der er
oprettet af en ansat, således at ordningen ændres til en arbejdsgiverordning.
Hvis en arbejdsgiver udtræder af en rateopsparingsordning, kan
kontohaveren fortsætte ordningen. Kontohaveren skal inden udgangen af
kalenderåret træffe aftale med pengeinstituttet om den fremtidige årlige
indbetaling.
Når en rateopsparing ændres fra at være en ordning som led i et
ansættelsesforhold til at være en ordning uden for et ansættelsesforhold
eller omvendt, medregnes den periode, hvor arbejdsgiveren har foretaget
indbetalingerne, til 10 års-perioden ved fradrag efter PL § 18, stk. 4.
A.C.1.2.3.3 Renter - formue
Renter der tilskrives en rateopsparingskonto, skal ikke medregnes i den
skattepligtige indkomst. Det samme gælder fortjeneste og tab ved indfrielse
eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, udlodning af
likvidationsprovenu eller lignende, når værdipapirerne er led i en
rateopsparing, PL § 45. Dette gælder indtil der eventuelt indtræder
afgiftspligt, jf. PL § 37.
Tilsvarende skal indeståendet i en rateopsparing ikke medregnes til den
skattepligtige formue sålænge der ikke er indtrådt afgiftspligt, jf. PL § 22.
A.C.1.2.3.4 Beregning af den årlige rate ved udbetaling
Før rateudbetalingerne påbegyndes, skal kontohaveren efter PL § 11 A, stk.
2, vælge et af to udbetalingsforløb. Det valgte udbetalingsforløb skal følges
i hele udbetalingsperioden. Valget af udbetalingsforløb skal foretages for
hver enkelt rateopsparingsordning.
For begge udbetalingsforløb gælder, at renter mv., der tilskrives i det
sidste udbetalingsår, skal udbetales sammen med sidste rate. Er der til en
konto knyttet et værdipapirdepot, skal eventuelle kursgevinser i det sidste
udbetalingsår udloddes sammen med sidste rate. Medfører f.eks. kurstab, at
den faktiske værdi af en konto i løbet af det sidste udbetalingsår bliver
mindre end den beregnede rate, nedsættes raten til det indestående beløb.
Udbetalingsforløbene er fastsat i lovens § 11 A, stk. 2, som nr. 1 og 2,
medens der i lovens § 11 A, stk. 3, er en beregningsregel for
udbetalingsforløbet i § 11 A, stk. 2, nr. 2.
Udbetalingstidspunktet, udbetalingsperiodens længde og udbetalingsforløbet
kan ændres, indtil første rateudbetaling finder sted.
Årsraten kan udbetales månedsvis, kvartalsvis, halvårligt eller som et
samlet beløb.
Udbetaling efter PL § 11 A, stk. 2, nr.1
Efter udbetalingsforløbet i PL § 11 A, stk. 2, nr. 1, udgør den årlige
rate et beløb svarende til ordningens værdi ved kalenderårets begyndelse delt
med det antal år, hvori der endnu ikke er foretaget udbetaling. Hvis
ordningens værdi f.eks. udgør 500.000 kr. ved udbetalingens begyndelse, og
den aftalte udbetalingsperiode er 10 år, vil første rate udgøre 1/10 heraf
eller 50.000 kr. Den anden rate udgør herefter 1/9 af ordningens værdi ved
begyndelsen af år 2, idet ordningens værdi også omfatter værditilvæksten i år
1. Den tredie rate vil være en 1/8 af ordningens værdi ved begyndelsen af år
3, og så fremdeles. Da udbetalingens rentetilvækst først påvirker beregningen
af det følgende års rate, medfører dette ved uændret rente i hele
udbetalingsperioden, at den årlige rate vil være stigende.
Udbetaling efter PL § 11 A, stk. 2, nr. 2
Efter udbetalingsforløbet i PL § 11 A, stk. 2, nr. 2, udgør den årlige
rate et beløb, som ved uændret rente i hele udbetalingsperioden vil give lige
store årlige rater.
Efter PL § 11 A, stk. 3, opgøres årsraten i § 11 A, stk. 2, nr. 2, ved
hvert kalenderårs begyndelse og beregnes som en annuitet på grundlag af
ordningens værdi på dette tidspunkt og en nærmere fastsat amortisationsrente.
Den årlige rate fastsættes som:
Ko * i (1 + i)n
---------------
(1 + i)n - 1
(Ko) er ordningens værdi ved kalenderårets begyndelse, (n) er antallet af
endnu ikke udbetalte rater og (i) er den ved loven fastlagte
amortisationsrente d.v.s. obligationsrenten efter realrenteafgift. Renten
udgør for udbetalingsåret * 1993 5 pct., jf. TOLD*SKAT, 1993.3.91.
Ved beregning af den årlige rate følges kalenderåret, jf. § 10, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 156 af 26. marts 1993. Til brug for beregningen af
årsraten skal pengeinstitutter mv. efter bekendtgørelsens § 9 foretage en
opgørelse af ordningens værdi pr. 31. dec. året før det kalenderår, hvori
rateudbetalingen skal finde sted. Opgørelsen af ordningens værdi skal ske
efter reglerne i bekendtgørelsens § 11. Den beregnede årsrate skal senest
udbetales ved kalenderårets udløb.
Eventuel reduktion af 1. årsrate
Hvis udbetalingen af den første årsrate ifølge aftalen, skal finde sted
efter den 1. jan. i kalenderåret, kan kontohaveren efter § 10 e, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 156 af 26. marts 1993 vælge enten at få hele den beregnede
årsrate udbetalt i den resterende del af kalenderåret eller at lade en
forholdsmæssig del af den beregnede rate indestå i ordningen som en del af
ordningens værdi. Den del af den første rate, der kan forblive indestående i
ordningen, er det beløb, som forholdsmæssigt kan henføres til perioden fra 1.
jan. i kalenderåret og til det aftalte tidspunkt for rateudbetalingens
påbegyndelse.
A.C.1.2.3.5 Udbetalingernes skattemæssige behandling
Midlerne anbragt i værdipapirer
Såfremt midlerne i en rateopsparing er anbragt i værdipapirer, skal
kursværdien af de værdipapirer, der udtages af ordningen til betaling af den
beregnede årsrate, ansættes på grundlag af værdien på udtagelsestidspunktet.
Opgørelsen af værdien foretages efter § 11, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 156
af 26. marts 1993. Ved opgørelsen medregnes de vedhængende renter.
Pengeinstituttet skal efter bekendtgørelsens § 11, stk. 2, sælge værdipapirer
under ordningen i nødvendigt omfang, hvis der ikke på den i forbindelse med
rateordningen oprettede indlånskonto er tilstrækkelige kontantbeløb til
indeholdelse af A-skat ved rateudbetalingen.
Ved død
Rateudbetalingen skal påbegyndes ved kontohaverens død, uanset om
kontohaveren afgår ved døden før det fyldte 60. år. Er der ikke ved
kontohaverens død truffet valg af udbetalingsforløb efter lovens § 11 A, stk.
2, skal valget foretages af den, der er begunstiget ifølge aftalen om
rateopsparingen, jf. § 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. nr. 156 af 26. marts
1993.
Ved separation og skilsmisse
Er der i forbindelse med separation og skilsmisse foretaget udlodning, kan
udbetalingen af den udloddede del påbegyndes, når det udbetalingstidspunkt,
der var aftalt på skilsmissetidspunktet, indtræder, jf. i øvrigt afsnit
A.C.1.8.
Om den skatte- og afgiftsmæssige behandling iøvrigt af udbetalinger fra
ordningen, se afsnit A.C.1.4 og afsnit A.C.1.9.
Overgangsratepensionsordning
Se Ligningsvejledning 1990, afsnit I. 2.7.11., s. 554. Ligningsrådet fandt
i TOLD*SKAT Nyt 1992.15.452, at overgangsbestemmelsen i § 4 i lov nr. 148 af
19. marts 1986 er til hinder for, at der af et påtænkt indskud på en
ratepensionsordning svarende til 3 års aftalt løbende præmie kunne fradrages
(privat ordning) henholdsvis bortses fra (ordning i ansættelsesforhold) mere
end svarende til differencebeløbet mellem det oprindeligt aftalte bidrag til
kapitalpension og det efterfølgende gennemførte maksimale bidrag til
kapitalpension 25.000 kr. (reg.).
A.C.1.2.4 Kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed (skattekode 03
og 08)
A.C.1.2.4.1 Indledning
En kapitalpensionsordning kan enten etableres som en forsikringsordning
(kapitalforsikring i pensionsøjemed, jf. PL §§ 10-11) eller som en opsparing
i et pengeinstitut (opsparing i pensionsøjemed, jf. PL §§ 12-13). For begge
ordninger gælder, at udbetalingen sker i form af et éngangsbeløb.
Ordningerne kan oprettes såvel i som uden for ansættelsesforhold. En
skatteyder, der tidligere har haft en kapitalpensionsordning som led i et
ansættelsesforhold, kan selv gå over til at indbetale til den bestående
ordning, uanset om ordningen eventuelt har været hvilende i nogle år, og
uanset om han i mellemtiden er fyldt 60 år, jf. SKAT 1986.9.562, og cirkulære
af 16. dec. 1986 pkt. 92. Fælles gælder det, at der er fastsat et maximum for
indbetalinger, der kan godkendes med skattemæssig virkning, jf. afsnit
A.C.1.2.4.4. Inden for dette maximum har arbejdstageren bortseelsesret for
det indskudte beløb. Er der tale om en privat ordning, fragår beløbet - med
visse begrænsninger - i indskyderens personlige indkomst. Endelig kan der
knyttes en invalidesumsforsikring til kapitalpensionsordninger, jf. afsnit
A.C.1.2.4.2.
A.C.1.2.4.2 Invalidesumsforsikring
Der er mulighed for til en kapitalpensionsordning at knytte en
invalidesumsforsikring, der udbetales ved en varig nedsættelse af
erhvervsevnen med 2/3 eller mere, jf. PL § 10, stk. 2, og § 12, stk. 2.
En invalidesumsforsikring er en ren risikoforsikring, der kun kommer til
udbetaling i tilfælde af, at forsikrede bliver invalid inden det aftalte
udbetalingstidspunkt for kapitalpensionsordningen.
Invalidesumsforsikring, der oprettes i tilknytning til en
kapitalpensionsordning, er omfattet af PL's afsnit 1. Tegnes en
invalidesumsforsikring uden tilknytning til en kapitalpensionsordning, er den
omfattet af PL's afsnit II, hvor den behandles efter reglerne for en syge- og
ulykkesforsikring. Præmierne til en invalidesumsforsikring indgår i det
beløb, der maximalt kan anvendes til en kapitalpensionsordning, jf. PL § 16
og afsnit A.C.1.2.4.4.
Når der er tegnet invalidesumsforsikring i tilknytning til en
kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, kan invalidesummen
udbetales uafhængig af kapitalpensionen og den afgiftsberigtiges særskilt,
jf. PL § 25, nr. 3. PL § 26, stk. 1, er udformet således, at udbetaling af
invalidesum ikke medfører samtidig pligt til at afgiftsberigtige den samlede
værdi af den pågældendes kapitalpensionsordninger.
Ejeren kan således fortsætte sin kapitalpensionsordning, uanset at
invalidesummen er udbetalt ham.
Ønsker ejeren i tilfælde af invaliditet selve kapitalpensionsordningen
udbetalt, helt eller delvis, efter reglerne i lovens § 10, stk. 1, nr. 3,
eller § 12, stk. 1, nr. 3, sammenholdt med § 25, nr. 2, vil bestemmelserne i
lovens § 26 derimod medføre, at der skal betales afgift af hele ordningens
værdi, og at eventuelle andre kapitalpensionsordninger skal afgiftsberigtiges
samtidig. Ønsker ejeren kun en del af ordningen udbetalt, kan afgiftspligten
dog begrænses til denne del mod betaling af afgift og supplerende
indkomstskat efter reglerne i lovens § 28 og § 48.
A.C.1.2.4.3 Præmier og bidrag
Private ordninger
Indbetalinger til en privat oprettet kapitalpensionsordning kan af ejeren
fradrages i hans personlige indkomst, jf. personskatteloven § 3, stk. 2, nr.
3, og PL § 18, stk. 1.
Indskud på en forsikringsordning fradrages i forfaldsåret, medens indskud
på en opsparingsordning fradrages i det indkomstår, hvori indbetalingerne har
fundet sted. Denne forskel skyldes, at der ved opsparingsordninger - i
modsætning til forsikringsordninger - ikke er et egentligt forfaldstidspunkt
for indbetalingerne.
Arbejdsgiverordninger
Foretages indbetalingerne af arbejdgiveren, er der ifølge PL § 19
bortseelsesret for de af arbejdsgiveren foretagne indbetalinger.
Indbetalingerne skal således ikke medregnes til arbejdstagerens
skattepligtige indkomst.
A.C.1.2.4.4 Maximering
A.C.1.2.4.4.1 25.000 kr.-grænsen
Iflg. maksimeringsreglerne i lovens § 16 kan der til kapitalforsikring og
opsparing i pensionsøjemed for et indkomstår i alt anvendes højst 25.000 kr.
for hver person. Beløbet reguleres efter reguleringstallet i § 20 i
personskatteloven og udgør for indkomståret 1993 * 30.000 kr. Beløbsgrænsen
på 25.000 kr. (reguleret) er som tidligere et samlet fradrag, der omfatter
både indbetalinger til kapitalforsikring og indbetalinger til opsparing i
pensionsøjemed og * bidrag til engangsydelser fra pensionskasser *, ligesom
beløbsgrænsen gælder samlet for pensionsordninger, der oprettes i og uden for
ansættelsesforhold. Endelig omfatter beløbsgrænsen også indbetalinger til
invalidesumsforsikringer, der oprettes i tilknytning til kapitalpension.
Fuld udnyttelse ved kombination
Ønsker en person at udnytte det maksimale fradrag (1993 * 30.000 kr.), kan
han ved siden af arbejdsgiverordningen oprette en privat ordning, på hvilken
han kan indbetale forskellen mellem de af arbejdsgiveren indbetalte bidrag og
det maksimale bidrag. Den private ordning kan i nævnte tilfælde oprettes
efter det fyldte 60. år, Skat 1988.2.93. Den pågældende kan dog ikke vælge at
indbetale differencen på selve arbejdsgiverordningen. De 2 ordninger skal af
hensyn til forskellen i den skattemæssige behandling af
indskuddene (bortseelsesret for arbejdsgiverbidrag contra fradrag i den
personlige indkomst for egne bidrag) holdes adskilt. Dette er dog ikke til
hinder for, at arbejdstageren, for eksempel efter fratræden, selv kan
fortsætte indbetalingerne til den tidligere arbejdsgiverordning. Der er
heller ikke noget til hinder for, at en privat tegnet kapitalpension senere
kan inddrages som led i en pensionsordning med en arbejdsgiver. Af hensyn til
kontrollen med indbetalingerne er det pålagt forsikringsselskaber og
pengeinstitutter mv. at give alle kapitalpensionsaftaler påtegning om,
hvorvidt de er oprettet som led i en pensionsordning med en arbejdsgiver,
eller om de er oprettet privat. Det er endvidere pålagt forsikringsselskaber
og pengeinstitutter mv. at give aftalerne påtegning om ændringer heri, jf. §
4 i bekendtgørelse nr. 156 af 26. marts 1993.
Tilskrivning af bonus og renter
Tilskrivning af bonus og renter mv. betragtes ikke som indbetalinger og
medregnes derfor ikke i foran nævnte beløbsgrænse, PL § 16, stk. 2. Der kan
indbetales til kapitalpensionsordning inden for de nævnte grænser, selv om
der tillige er oprettet rente- eller rateforsikring. Det maksimale beløb kan
indskydes, selv om forsikrede ikke har været skattepligtig til Danmark i hele
indkomståret, lsr. 1980.47.
A.C.1.2.4.4.2 Overskridelse af 25.000 kr.-grænsen (1993 * 30.000 kr.)
Hvis der i 1993 indbetales et større beløb end 30.000 kr. til
kapitalpension for arbejdstageren, skal det overskydende beløb medregnes ved
opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst for det pågældende
indkomstår som personlig indkomst, jf. PL § 21, 1. pkt. For private ordninger
mistes fradragsretten for bidrag udover 30.000 kr.-grænsen. Der er dog i
begge situationer mulighed for tilbagebetaling efter bestemmelsen i lovens §
21 A, stk. 2, jf. afsnit A.C.1.2.4.4.3.
Ved beregning af 30.000 kr.-grænsen medregnes bidrag til
arbejdstagerordninger, private ordninger og invalidesumsforsikring.
Overskrider samlede indbetalinger for en ejer, der både har en ordning som
led i et ansættelsesforhold og en privat ordning, 30.000 kr., reduceres det
fradragsberettigede bidrag til den private ordning til differencen mellem
arbejdsgiverens bidrag og 30.000 kr., jf. PL § 18, stk. 2, 2. pkt.
A.C.1.2.4.4.3 Tilbagebetaling ved overskridelse af 25.000 kr.-grænsen
(1993 * 30.000 kr.)
Overskrides 30.000 kr.-grænsen i 1993 har ejeren ikke krav på
tilbagebetaling af det for meget indskudte beløb, jf. PL § 21 A, stk. 2. Han
har dog mulighed for, efter ansøgning til kommunens skatteforvaltning, at
opnå dispensation til tilbagebetaling af det overskydende beløb.
Dispensationsbestemmelsen bør praktiseres meget lempeligt. Det gælder også,
selv om fejlen måske forholdsvis let kunne være undgået, eller den skyldes
mangelfuldt kendskab til reglerne, medmindre det må antages, at der er tale
om bevidst parkering af penge i en kapitalpensionsordning. Tilbagebetaling
eller udbetaling kan betinges af, at det for meget indbetalte beløb medtages
ved opgørelsen af den skattepligtige formue fra og med det indkomstår, som
tilbagebetalingen vedrører.
Klage over kommunens afgørelse kan indbringes for den regionale told- og
skatteforvaltning. I Københavns og Frederiksberg kommuner kan kommunens
afgørelse påklages til Told- og Skatteregion København 2 (Nord) henholdsvis
Told- og Skatteregion København 3 (Nordvest).
Told- og skatteregionernes afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed, jf. skatteministeriets bekg. nr. 417 af 6. juni
1991, § 3 og § 14.
A.C.1.2.4.4.4 Fradraget skal kunne rummes i personlig indkomst
Indenfor 30.000 kr.-grænsen i 1993 gælder, at det indbetalte beløb - både
for så vidt angår arbejdstagerordninger og for så vidt angår private
ordninger - skal kunne rummes i ejerens personlige indkomst, jf. PL § 18,
stk. 2.
Den personlige indkomst opgøres efter reglerne i PSL § 3, men før fradrag
for kapitalpensionsbidraget. Præmier og bidrag til andre pensionsordninger
fradrages derimod fuldt ud ved opgørelsen af den personlige indkomst.
Kapitalpensionsbidraget skal kunne rummes i den således opgjorte
personlige indkomst, men før regulering efter overgangsreglerne i
personskattelovens §§ 21, 22 og 23 og inden anvendelse af reglerne om
overførsel/fremførsel af negativ personlig indkomst. Der henvises i øvrigt
til skd.cirk. af 16. dec. 1986, pkt. 93-96 samt 98 og 99.
Virksomhedsunderskud efter VSL § 13, stk. 3, d.v.s. den del af årets
virksomhedsunderskud, der ikke har kunnet fradrages i opsparet overskud eller
ægtefællernes kapitalindkomst, anses for en del af opgørelsen af
nettoresultatet af den personlige indkomst efter PSL § 3. Fradrag for
indbetalte kapitalpensionsbidrag kan derfor kun ske i det omfang, fradraget
kan rummes i den således opgjorte personlige indkomst, jf. Skat 1990. 10.797.
Virksomhedsunderskud der ikke kan rummes i den skattepligtiges personlige
indkomst overføres efter VSL § 13, stk. 3, 2. pkt. til ægtefællen.
Ægtefællens fradrag for indbetalte kapitalpensionsbidrag sker før overførsel
af underskud fra den skattepligtige, jf. skd. cirk. af 16. dec. 1986, pkt.
93, 2. afsnit. Herved sikres, at den skattepligtiges underskud ikke også
begrænser ægtefællens fradrag for bidrag til kapitalpension.
Virksomhedsunderskud, der er fremført efter VSL § 13, stk. 4 fra tidligere
år modregnes først og fremmest i årets positive virksomhedsindkomst. Et evt.
resterende overskud beskattes først og fremmest som kapitalafkast
(kapitalindkomst). Et herefter resterende overskud beskattes med
virksomhedsskat eller som personlig indkomst, hvis overskuddet overføres til
den skattepligtige. I den udstrækning det fremførte virksomhedsunderskud
således bestemmer hvor meget af årets virksomhedsindkomst, der beskattes som
personlig indkomst, får virksomhedsunderskuddet betydning for fradraget for
indbetaling til kapitalpension i det pågældende indkomstår.
Kan det fremførte underskud ikke indeholdes i årets virksomhedsoverskud
eller i ægtefællernes positive kapitalindkomst, fradrages underskuddet i den
pågældendes personlige indkomst ifølge VSL § 13, stk. 4, 3. pkt., jf. stk. 3.
Fradrag for indbetaling til kapitalpension foretages i denne situation før
fremførsel af virksomhedsunderskud under hensyn til, at det fremførte
underskud allerede i tidligere år har begrænset den pågældendes mulighed for
fradrag for bidrag til kapitalpension, jf. Skd.cirk. af 16. dec. 1986, pkt.
93, 2. afsnit.
A.C.1.2.4.4.5 Overskridelse af den personlige indkomst
Privat ordning
Personer, der har oprettet en privat tegnet ordning, kan herefter ikke
opnå fradrag for indbetalinger, der overstiger den personlige indkomst i det
pågældende indkomstår. Er der i 1993 indbetalt 30.000 kr., og den personlige
indkomst uden fradrag for kapitalpensionsbidraget udgør 10.000 kr., kan der
kun opnås fradrag for 10.000 kr. af indskuddet, og den personlige indkomst
bliver 0. Det overskydende beløb kan heller ikke umiddelbart overføres som
indskud i det følgende år, men det kan kræves tilbagebetalt, jf. nedenfor.
Fradraget for de resterende 20.000 kr. går tabt, idet beløbet hverken kan
overføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for den pågældendes eventuelle
ægtefælle eller fremføres til fradrag i senere indkomstår. Fradraget kan
således ikke gøre den personlige indkomst negativ eller forøge et
skattemæssigt underskud, jf PL § 18, stk. 2.
Arbejdsgiverordning
For personer, der har oprettet en kapitalpension som led i en
pensionsordning med en arbejsdgiver, gælder i princippet samme regler, jf. PL
§ 21. Det gør dog en forskel i disse tilfælde, at indbetalingerne til en
arbejdsgiverordning holdes uden for arbejdstagerens skattepligtige indkomst
efter reglerne i PL § 19. Det medfører, at pensionsbidrag inden for 30.000
kr.-grænsen i 1993 normalt vil kunne rummes i arbejdstagerens personlige
indkomst, da bidraget i realiteten er en lønindtægt for arbejdstageren, der
modsvares af et fradrag af samme størrelse. Kravet om, at bidraget skal kunne
rummes i den personlige indkomst, bliver derfor kun aktuelt i tilfælde, hvor
arbejdstagerens personlige indkomst er negativ. Dette vil kunne forekomme,
hvis arbejdstageren ved siden af ansættelsesforholdet driver en selvstændig
virksomhed, der giver underskud.
Er arbejdstagerens personlige indkomst negativ, skal en til det negative
beløb svarende del af pensionsbidraget medregnes ved arbejdstagerens
indkomstopgørelse, jf. PL § 21, 2. pkt. Herved udlignes det fradrag,
arbejdstageren indirekte har fået gennem bortseelsesretten, således at der
skattemæssigt bliver ligestilling mellem arbejdstageren og den, der har en
privat tegnet ordning. Er pensionsbidraget i 1993 for eksempel 30.000 kr., og
arbejdstagerens personlige indkomst er minus 10.000 kr., skal indkomsten
forhøjes med 10.000 kr. til 0. Det overskydende beløb på 20.000 kr. er i
realiteten en lønindtægt, der modsvares af et fradrag af samme størrelse. Det
beløb, der for arbejdstagerens vedkommende kan tilbagebetales efter PL § 21
A, er herefter 10.000 kr., hvormed den skattepligtige indkomst er blevet
forhøjet, jf. afsnit A.C.1.2.4.4.6. Se i øvrigt skd.cirk. af 16. dec. 1986,
punkt 91.
A.C.1.2.4.4.6 Tilbagebetaling ved overskridelse af den personlige indkomst
I de tilfælde, hvor bidraget i 1993 ligger indenfor 30.000 kr.-grænsen,
men samtidig overstiger den pågældendes personlige indkomst, er der i PL § 21
A, stk. 1, givet mulighed for at få det overskydende beløb udbetalt. I
modsætning til ovenfor under afsnit A.C.1.2.4.4.3 om overskridelse af 25.000
kr.-grænsen, har ejeren - hvis ordningen er privat - krav på at få det for
meget indbetalte beløb udbetalt. Er ordningen led i et ansættelsesforhold,
har arbejdstageren ligeledes krav på udbetaling i det omfang, indbetalingerne
medregnes i arbejdstagerens indkomstopgørelse efter PL § 21, 2. pkt., og
arbejdsgiveren samtykker i udbetalingen. Bestemmelsen er også fundet
anvendelig på en skatteyder, der alene havde været begrænset skattepligtig af
renter fra kilder her i landet og følgelig ikke havde haft skattepligtig
personlig indkomst, TOLD*SKAT 1993.6.275. Er der indbetalt til flere
ordninger, kan der fra hver enkelt ordning højst tilbagebetales et beløb, der
svarer til det indbetalte beløb i det pågældende indkomstår. Påløbne renter
tilbagebetales ikke. Påløbne renter kan dog udbetales sammen med indskuddet,
når renterne udgør indtil 500 kr. og ordningen ophæves i sin helhed, jf. PL §
21 A, stk. 2. Anmodning om tilbagebetaling skal fremsættes overfor
vedkommende pensions- eller pengeinstitut ved udfyldelse af skema S 532.
A.C.1.2.4.5 Beskatning ved normal udbetaling
Ved udbetaling af kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed ved
pensionsbegivenhedens indtræden skal der svares afgift med 40 pct. af den
samlede værdi af alle ejerens kapitalforsikringer og opsparingsordninger i
pensionsøjemed, PL §§ 25, 26 og 26 A. Af de i pkt. c. og f. omhandlede
ordninger svares dog afgift med 40 pct. alene af det udbetalte beløb.
Ved ændring af pensionsbeskatningsloven i dec. 1979 og marts 1980 blev
afgiften forhøjet fra 25 til 40 pct., således at der for ordninger oprettet
efter 1. jan. 1980 svares en afgift på 40 pct. i følgende tilfælde:
a. ved udbetaling til ejeren efter det fyldte 60. år eller den lavere
pensionsalder, der måtte være godkendt af Ligningsrådet, men inden hans
fyldte 70. år eller første policedag herefter,
b. ved udbetaling til ejeren efter indtruffen invaliditet, som berettiger
ham til at oppebære højeste eller mellemste førtidspension efter reglerne i
lov om social pension eller til at få forsikringssummen udbetalt i medfør af
policens bestemmelser om udbetaling ved invaliditet (se skd. 34.269 om
udbetaling fra en kapitalforsikring uden tilknyttet invaliderente), Det
bemærkes, at udbetaling fra en opsparingsordning mod erlæggelse af 40% i
afgift, i tilfælde af indtruffen invaliditet alene kan ske efter modtaget
dokumentation for tilkendt mellemste eller højeste førtidspension.
c. ved udbetaling af invalidesum fra tilknyttet invalidesumsforsikring som
nævnt i punkt 1.2.4.2, eller
d. ved ejerens død,
e. ved ejerens fyldte 70. år eller første policedag herefter,
f. ved udbetaling til en frasepareret eller fraskilt ægtefælle eller
eventuelle begunstigede efter dennes død, når ordningen er udloddet til
ægtefællen efter § 30, stk. 2 og udbetales i overensstemmelse med
udbetalingsvilkårene.
40 pct.-afgiften efter pkt. a.-b. og d.-e. skal som nævnt svares af den
samlede værdi af ejerens kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed
jf. PL § 26. Hvis der i et tilfælde som nævnt ovenfor under a. eller b. kun
udbetales en del af denne værdi, kan ejeren vælge at lade afgiften beregne af
de udbetalte beløb, og svare afgift og supplerende indkomstskat heraf efter
PL § 28, jf. lsr. 1983.115.
Hvor Ligningsrådet har godkendt en lavere pensionsalder end 60 år (se
afsnit A.C.1.2, note 5), finder reglen om, at den samlede værdi af ejerens
kapitalpensionsordninger skal afgiftsberigtiges samtidig, kun anvendelse for
ordninger, der omfattes af godkendelsen.
Hvis f.eks. en skatteyder med en godkendt pensionsalder på 55 år har
etableret 2 kapitalpensionsordninger, der omfattes af Ligningsrådets
tilladelse til at få disse udbetalt ved det 55. år, skal disse 2 ordninger
afgiftsberigtiges samtidig. Hvis der i denne situation kun udbetales en del
af den samlede værdi, skal der svares afgift og indkomstskat efter ovennævnte
regler.
Har den samme skatteyder derimod etableret én
kapitalpensionsordning med et udbetalingstidspunkt ved det 55. år, og med den
anden arbejsgiver en ordning med et udbetalingstidspunkt ved det 60. år (som
ikke omfattes af Ligningsrådets godkendelse), kan førstnævnte ordning
udbetales ved det 55. år mod normalafgift, og uden at der skal svares
indkomstskat efter ovennævnte regler.
Afgiften skal erlægges, uanset om ejeren har været skattepligtig her til
landet i den periode, hvor indbetalingerne har fundet sted, PL § 32, stk. 1.
Se afsnit A.C.1.9.
I lsr. 1972.79 er der truffet afgørelse vedrørende beskatning ved
udbetaling fra en kapitalforsikring, der er kombineret med en sygeerstatning.
Ved sygdom eller skade udbetales en løbende, livsbetinget ydelse, medens der
ved varig uarbejdsdygtighed udbetales en kapitalerstatning. Udbetalt
sygeerstatning fradrages ved udbetaling af kapitalerstatningen.
Landsskatteretten statuerede, at de udbetalte sygeerstatningsbeløb var
indkomstskattepligtige, idet beløbene ikke kunne anses som acontoudbetalinger
på kapitalerstatningen.
Se også skd. 30.253, hvor der efter Statsanstaltens regulativ for
pensionsforsikringer kunne ske forlods udbetaling af forsikringssummen efter
en livs- og invaliderenteforsikring, når forsikrede ramtes af stedsevarende
2/3 invaliditet, sådan at invaliderentens årsbeløb reduceredes med et beløb
svarende til helårsrenten af den forlods udbetalte sum. En sådan
forlodsudbetaling kan kun afgiftsberigtiges med normalafgiften på 25 hhv. 40
pct., for så vidt angår den del af beløbet, der hidrører fra
kapitalforsikringen, medens den del, der tilvejebringes ved reduktion af
invaliderentens årsbeløb, skal afgiftsberigtiges med 40 pct., ligesom der
skal svares indkomstskat efter PL § 48.
En arbejdstager havde en kapitalpension fra før 1958, hvorpå der siden
1972 var blevet indbetalt stigende bidrag samt 2 yderligere
kapitalpensionsordninger, oprettet efter 1. jan. 1972. De 2 ordninger
oprettet efter 1972 samt de forøgede indbetalinger til ordninger fra før
1958, skulle afgiftsberigtiges med normalafgift ved det fyldte 70. år, medens
ordningen fra 1958 kunne fortsætte til arbejdstageren fratrådte sin stilling,
skd. 64.46.
Overgangsregler for ordninger fra før 1980 - procentsatser
Ved lovændringen i dec. 1979 og marts 1980 blev der indført
overgangsregler for kapitalpensionsordninger oprettet før 1980 (§§ 26 A og
27).
For ordninger, oprettet i perioden 1. jan. 1958 til 31. dec. 1979, svares
en afgift på 40 pct. af den del af udbetalingen, der hidrører fra
indbetalinger der forfaldt efter 31. dec. 1979 og vedrører tiden efter denne
dato. Endvidere skal der beregnes 40 pct. i afgift af rentetilskrivninger
mv., der foretages efter 1. jan. 1980 vedrørende de før denne dato opsamlede
midler, mens der af den øvrige del af udbetalingen svares en afgift på 25
pct.
I forbindelse med lovændringen blev det pålagt pengeinstitutter,
forsikringsselskaber mv. at opgøre ordningens værdi pr. 31. dec. 1979.
Specielt for kapitalopsparingsordninger gælder, at værdipapirer under
ordningen opgøres til kursen pr. 31. dec. 1979. Obligationer skal dog optages
i opgørelsen til kurs 75, såfremt kursværdien var lavere end 75.
For ordninger, oprettet før 1. jan. 1958, foretages en opgørelse af
ordningens værdi pr. 31. dec. 1979 og denne del kan ved pensionsalderens
indtræden udbetales afgiftsfrit. Såfremt der til en sådan ordning er sket en
forøgelse af indbetalingerne efter 1. jan. 1972, dvs. at de årlige
indbetalinger overstiger det største beløb, der er indbetalt i et af årene
1969, 1970 og 1971 skal den del af udbetalingen, der hidrører fra denne
forøgelse dog afgiftsberigtiges med 25 pct.
Indbetalinger, der foretages efter 1. jan. 1980 skal afgiftsberigtiges med
40 pct., ligesom rentetilskrivninger mv. til de før 1. jan. 1980 opsamlede
midler også skal afgiftsberigtiges med 40 pct. Der bortses dog fra
rentetilskrivninger mv. til beløb, der hidrører fra arbejdstagerens egne
indbetalinger før 1. jan. 1972. Til brug ved beregningen af disse beløb, har
Skattedepartementet erklæret sig indforstået med, at pengeinstitutterne
betragter halvdelen af kontienes indestående pr. 1. jan. 1972 som hidrørende
fra arbejdstagerbidrag.
Skattedepartementet har endvidere tiltrådt, at pengeinstitutterne ved
rentefremføringen fra 31. dec. 1971 til 31. dec. 1979 af den del af kontienes
indestående, der herefter betragtes som arbejdstagerbidrag, anvender en
rentesats svarende til gennemsnittet for denne periode af Københavns
fondsbørs' totale obligationsrentegennemsnit ultimo de enkelte år.
Det samme gælder kapitalpensionsfonds, der er godkendt i medfør af PL §
12, skd. 56.41, og ligeledes kapitalforsikringer i pensionsøjemed, skd.
58.266.
Fra foranstående regler er der gjort undtagelse for personer, som den 1.
jan. 1980 var fyldt 60 år eller havde opnået en lavere - af Ligningsrådet
godkendt - pensionsalder, idet der for disse kun beregnes afgift med 25 pct.
af den værditilvækst efter 1. jan. 1980, som hidrører fra indbetalinger, der
forfaldt før denne dato, PL § 26 A, stk. 4.
Afgiftsberigtigelse skal senest ske ved arbejdsforholdets ophør efter det
fyldte 70. år, (smh. ovenfor under e), jf. PL § 27, stk. 1, nr. 1.
Ved udbetaling af en kapitalpensionsordning, der omfattes af
overgangsreglerne, til en kvindelig arbejdstager ved arbejdsforholdets ophør
på grund af indgåelse af ægteskab, skal der betales afgift efter reglerne om
afgiftsberigtigelse ved normal udbetaling.
Når en kapitalpensionsordning var afgiftspligtig efter RFL § 6, c (d.v.s.
andre ordninger end "gamle" kapitalpensionsordninger), skal der ved
afgiftsberegningen bortses fra den del af udbetalingen mv., der hidrører fra
arbejdtagerens egne bidrag før 1. jan. 1972 ligesom der heller ikke skal
beregnes afgift af rentetilskrivninger mv. efter 31. dec. 1979 til disse
bidrag.
En "gammel" kapitalpensionsordning, d.v.s. en ordning, hvori
arbejdstageren er indtrådt før 1. jan. 1958, kan udbetales i de tilfælde, der
er nævnt ovenfor under a.-b. og d.-f. Endvidere kan udbetaling ske ved
fratræden før det fyldte 60. år, når arbejdstageren inden 3 måneder efter
fratrædelsen forlanger "afgiftsberigtigelse", idet
afgiftsberigtigelse i PL § 27 i denne forbindelse blot skal forstås således,
at der gennem indgivelse af afgiftsanmeldelse sker en skattemæssig frigivelse
af midlerne. En sådan "afgiftsberigtigelse" skal omfatte samtlige
gamle pensionsordninger, som arbejdstageren måtte have. Afgiftsfriheden for
"gamle" pensionsordninger omfatter også indbetalinger efter 1. jan.
1972.
Hvis der i ovennævnte tilfælde er sket en forøgelse af indbetalingerne
efter 1. jan. 1972, d.v.s., at de årlige indbetalinger overstiger det største
beløb, der er indbetalt i et af årene 1969, 1970 og 1971, sker
afgiftsberigtigelse som nærmere omtalt under det følgende afsnit A.C.1.2.4.6.
En forlængelse af indbetalingsperioden kan ikke sidestilles med en
forøgelse af indbetalingerne, idet der herved forstås den forøgelse, der sker
ved, at indbetalingerne efter 1971 overstiger det største beløb, der er
indbetalt i et af de 3 sidste år før lovens ikrafttræden.
Nedenfor er afgiftssatserne ved normal udbetaling fra
kapitalpensionsordninger vist i skemaform.
- Klik her for at se skema.
1) Hvis arbejdstageren den 31. dec. 1979 var fyldt 60 år eller havde
opnået en lavere pensionsalder, der er godkendt af Ligningsrådet, eller hvis
han opfyldte betingelserne for at få policen eller kontoen udbetalt på grund
af invaliditet, skal der ikke betales 40 pct. af hele rentetilvæksten. I
disse tilfælde skal 40 pct. afgift kun betales af den del af udbetalingen,
der hidrører fra betalinger efter 31. dec. 1979 og fra rentetilvækst til
disse indbetalinger, medens de tidligere regler anvendes på forsikringens
værdi pr. 31. dec. 1979 og senere rentetilvækst til denne del, jf. PL § 26A,
stk. 4 (25%)
2) Der skal ved afgiftsberegningen bortses fra summen af arbejdstagerens
egne indbetalinger før 1. jan. 1972 samt værditilvækst heraf i hele perioden.
3) Forøgelse af indbetalinger og tilvækst heraf: 25%.
A.C.1.2.4.6 Beskatning ved ophævelse i utide og dispositioner i strid med
pensionsformålet
Ved udbetaling fra en kapitalforsikring og fra en opsparing i
pensionsøjemed i andre tilfælde end de ovenfor under afsnit A.C.1.2.4.5.
a.-f. nævnte samt ved overdragelse eller anden overførelse til eje eller pant
eller ved andre dispositioner mv., der medfører, at ordningen ikke længere
opfylder betingelserne i kap. 1, jf. PL § 30, skal der dels svares afgift,
dels supplerende indkomstskat efter reglerne i PL § 48.
Kapitalforsikring
Af kapitalforsikring i pensionsøjemed svares afgift med 40 pct. af den del
af værdien, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter 31. dec. 1979
og vedrører tiden efter denne dato, samt værditilvækst efter 31. dec. 1979
vedrørende de før 1. jan. 1980 opsamlede beløb. Af den del af udbetalingen
eller ordningens værdi, der hidrører fra indbetalinger og værditilvækst i
perioden 1. jan. 1972 til 31. dec. 1979, svares 35 pct. Endvidere svares der
indkomstskat efter PL § 48 af den del af ordningens værdi, der
afgiftsberigtiges med 35 og 40 pct. Af den del af udbetalingen mv., der
hidrører fra arbejdsgiverens bidrag, og som er indbetalt før den 1. jan.
1972, svares afgiften alene med 25 pct., og der skal ikke pålignes
indkomstskat af den del af udbetalingen eller værdien. Der skal derimod
svares afgift med 25 pct., selv om der foreligger en kapitalpensionsordning,
hvori arbejdstageren er indtrådt før 1. jan. 1958, og som derfor havde været
delvis afgiftsfri ved normal udbetaling. Den del af udbetalingen mv., der
hidrører fra arbejdstagerens egne bidrag til ordningen, og som er indbetalt
før 1.1. 1972, er helt afgiftsfri, ligesom der heller ikke skal svares afgift
af den værditilvækst, der tilskrives til disse bidrag efter 1. jan. 1980.
Kapitalopsparing
Af kapitalopsparing i pensionsøjemed svares afgift med 40 pct. af den del
af udbetalingen, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter 31. dec.
1979 og vedrører tiden efter denne dato, samt rentetilskrivninger efter 31.
dec. 1979 vedrørende de før denne dato opsamlede beløb. Der svares afgift med
35 pct. af den øvrige del af udbetalingen. Der svares endvidere indkomstskat
efter PL § 48 af den del af ordningens værdi, der afgiftsberigtiges med 35 og
40 pct. Det afgiftspligtige beløb reduceres med summen af de beløb, hvormed
arbejdsstagerens egne årlige bidrag før 1.1. 1972 har oversteget 350 kr. Det
bemærkes, at der således også skal pålignes indkomstskat af den del af
indeståendet, der hidrører fra indbetalinger foretaget før 1.1. 1972, jf. PL
§ 28, § 34, stk. 4 og § 48, stk. 1.
Ved udbetaling i henhold til § 27, stk. 1, nr. 3 (udbetaling fra en
ordning oprettet før 1. jan. 1958 ved fratræden af stilling hos
arbejdsgiveren før det fyldte 60. år) skal den del af ordningens værdi der
hidrører fra forøgede indbetalinger efter 1. jan. 1972 (jf. §§ 11 og 13)
afgiftsberigtiges efter ovenstående regler med henholdsvis 35 pct. og 40 pct.
og der skal svares indkomstskat. Der kan dog i stedet oprettes en ny
selvstændig police eller konto for den afgiftspligtige del, således at denne
kan opretholdes efter fratrædelsen på de hidtidige vilkår, skd. 34.270.
Afgiftspligten - og dermed også pligten til at svare indkomstskat -
indtræder ved udbetalingen fra ordningen, uanset om kontoen på et tidligere
tidspunkt er opsagt til udbetaling, jf. ordlyden i PL §§ 25-29.
Ifølge PL § 30, stk. 2, finder de foran omtalte regler ikke anvendelse,
når en kapitalpensionsordning eller en del af denne i forbindelse med skifte
af et fællesbo udloddes til den ene ægtefælle med respekt af
udbetalingsvilkårene mv.
Fra den 27. marts 1986 er ægtefællen selvstændig afgiftspligtig af den
udloddede del. Det samme gælder ved bosondring. Det betragtes ikke som en
afgiftspligtig disposition, hvis ægtefællen efter udlodningen indsætter
begunstigede efter reglerne i PL § 5, stk. 2 (forsikringsordningen) eller
efter reglerne i PL § 12, stk. 1, nr. 4 (opsparingsordninger), jf. PL § 30,
stk. 2.
Nedenfor er afgiftssatserne ved ophævelse i utide mv. af
kapitalpensionsordninger vist i skemaform.
- Klik her for at se skema.
1. Der betales kun afgift af den del, der hidrører fra arbejdsgiverbidrag
før 1. jan. 1972.
2. Hvis arbejdstageren selv har bidraget til en opsparing i pensionsøjemed
før 1972, skal der ikke betales afgift af summen af de beløb, hvormed hans
egne årlige bidrag før 1. jan. 1972 har oversteget 350 kr.
3. Af kapitalforsikring skal dog ikke svares afgift af rentetilvækst efter
31. dec. 1979 til en arbejdstagers egne bidrag, der er indbetalt før 1. jan.
1972.
A.C.1.2.4.7 Renter og indfrielsesgevinster
Der bortses ved indkomstopgørelsen fra tilskrivning af renter og fra
fortjeneste og tab ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af
tegningsrettigheder, udlodning af likvidationsprovenu eller lignende, sålænge
indeståendet eller værdipapirerne er led i en opsparing i pensionsøjemed, PL
§ 45. Til gengæld skal der beregnes afgift med 40 pct. og supplerende
indkomstskat, såfremt udtrækningsgevinster på obligationer mv. udbetales til
ejeren før frigivelsen af kontoens indestående ved pensionering. Hvis
udbetaling fra en kapitalforsikring ikke sker fuldt ud ved
forsikringsbegivenhedens indtræden, bliver rentetilvæksten af indeståendet
skattepligtig efter PL § 53 (som kapitalindkomst).
Formue
Indeståendet i en opsparingsordning skal ikke medregnes til den
skattepligtige formue, sålænge der ikke er indtrådt afgiftspligt, jf. PL §
22.
Se skd. 31.12., hvor en arbejdstager, der havde en afgiftsfri
opsparingsordning oprettet før 1958, fratrådte sin stilling ved det 65. år og
herefter var berettiget til at få pensionsordningen udbetalt til fri
rådighed. Der var intet til hinder for, at arbejdstageren i stedet for at
hæve beløbet lod dette forblive på pensionskontoen på de hidtidige vilkår,
d.v.s. således at indestående og påløbne renter fortsat var fritaget for
formue- og indkomstbeskatning, og således at kapitalen med påløbne renter
kunne hæves uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser. Ordningen vil dog
længst kunne opretholdes til arbejdstagerens 70. år., jf. PL § 25, nr. 5.
A.C.1.2.4.8 Overgangsregler
Forsåvidt angår overgangsregler for arbejdstagere, der inden indkomståret
1987 er indtrådt i en kapitalpensionsordning henvises til Ligningsvejledning
1990, afsnit I 2.7.11, side 554 og afsnit A.C.1.2.3.5.
A.C.1.3 Fælles fradrags- og bortseelsesregler for præmier, bidrag samt
kapitalindskud
A.C.1.3.1 Præmier og bidrag udenfor ansættelsesforhold
Når en af de nævnte pensionsordninger er oprettet udenfor
ansættelsesforhold og indbetalingsperioden er 10 år eller mere, kan ejeren af
ordningen efter PL § 18 ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrage de
i indkomståret forfaldne præmier. Dette gælder dog ikke præmier til en
pensionsordning med løbende udbetalinger, der betales af en hjælpe- eller
understøttelsesfond, der er godkendt efter PL § 52 eller efter lov om
beskatningen af renteforsikringer, mv. § 21, jf. PL § 18.
Fradragsretten gælder kun for personer, der er fuldt skattepligtige her
til landet, jf. PL § 54.
Hvis indbetalingerne til ordningen ikke overholdes, skal der eventuelt ske
regulering af indkomstansættelserne efter PL § 18 A, se afsnit A.C.1.3.2.1.
I lsr 1985.138 havde et pensionskassemedlem ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst fradraget et "pensionsbidrag", der var
finansieret ved fradrag i medlemmets præmiereserve. Denne fremgangsmåde blev
anvendt, for at medlemmet, der var arbejdsløs, kunne bevare sin
pensionsdækning. Den stedfundne reduktion af pensionsdækningen kunne ikke
sidestilles med en indbetaling af pensionsbidrag, hvorfor fradrag blev
nægtet.
I et tilfælde, hvor ægtefællen fratrak de af hustruen til deres 2
rateforsikringer indbetalte præmier, idet denne ingen indtægter havde haft,
fandt landsskatteretten ikke grundlag for at tilsidesætte ordningerne som
faldende uden for PL uanset hustruens foretagne gentagne hævninger fra de
omhandlede ordninger, jf. skat 1989.7.547.
A.C.1.3.2 Kapitalindskud mv. uden for ansættelsesforhold
Fradragsretten for kapitalindskud til en pensionsordning med løbende
udbetalinger eller til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed
skal efter PL § 18 fordeles over en periode på 10 år, således at indskuddet
fradrages med 1/10 i indskudsåret og hvert af de følgende 9 år.
Om den skattemæssige behandling af arbejdstagers eget indskud i en
arbejdsgiverordning til forhøjelse af pensionsanciennitet, samt den
skattemæssige behandling af arbejdstagers fortsatte bidragsbetaling efter
fratræden af stilling, se skd. cirkulære af 16. dec. 1986, pkt. 13 samt pkt.
53 og 70, hvoraf fremgår, at den periode, hvor arbejdsgiveren har foretaget
indbetalingerne, medregnes til 10 års-perioden.
Hvis præmie- og bidragsperioden for en pensionsordning med løbende
udbetalinger, en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed er
mindre end 10 år, fordeles fradragsretten for det præmie- eller bidragsbeløb,
der i alt skal betales, med lige store beløb over en periode på 10 år. Er der
eksempelvis tale om kvartårligt forfaldne præmier, kan der i år 1 imidlertid
ikke fradrages mere end svarende til den i dette år forfaldne præmie.
Hvis præmierne (bidraget) forhøjes på et tidspunkt, hvor den resterende
præmiebetalingsperiode er under 10 år, fordeles fradraget for forhøjelsen på
tilsvarende måde over en periode på 10 år.
Såfremt det samlede årlige fradrag, beregnet efter de nævnte regler udgør
et mindre beløb end 25.000 kr. (reg.) 30.000 kr. for 1993 kan skatteyderen
dog vælge at foretage et årligt fradrag på indtil 25.000 kr. (reg.) indtil
samtlige præmier og indskud er bragt til fradrag (opfyldningsfradrag), jf. PL
§ 18, stk. 5. Der kan dog i et indkomstår højst fradrages et beløb svarende
til forfaldne (for rateopsparing i pensionsøjemed indbetalte) præmier
(bidrag) og indskud, som ikke tidligere er fratrukket.
Alle kapitalindskud og præmier med en betalingsperiode på under 10 år
betragtes under et ved beregningen af det årlige fradrag.
Samlevende ægtefæller har hver for sig fradragsret for kapitalindskud mv.
i overensstemmelse med foranstående regler. Der er ikke mulighed for
overførsel af uudnyttede "opfyldningsfradrag" mellem ægtefællerne.
Beløb, hvormed præmier eller bidrag forhøjes i henhold til en aftale om
løbende pristalsregulering af præmier eller bidrag, kan dog fradrages i det
år, hvor beløbet forfalder til betaling. Denne regel gælder dog ikke
pristalsregulerede kapitalindskud, jf. skd. 64.49.
Dør den pågældende, før afskrivning af kapitalindskud eller præmier efter
de nævnte regler er afsluttet, kan den efterlevende ægtefælle, hvis denne ved
dødsfaldet var samlevende med afdøde, fortsætte afskrivningen. (Ægtefællen
kan altså ikke fradrage det uafskrevne beløb straks). Fradragsretten for et
resterende beløb bortfalder, når der er indtrådt afgiftspligt for hele den
pågældende ordning efter reglerne i PL §§ 29-31, f.eks. fordi ordningen
ophæves i utide eller belånes.
Er der indtrådt afgiftpligt efter PL §§ 29-31 for hele den pågældende
ordning, og har der været foretaget kapitalindskud eller præmie- eller
bidragsbetaling med afskrivning over en årrække, fragår i det afgiftspligtige
beløb den del af indskuddet eller præmierne mv. for hvilket fradragsretten
bortfalder, PL § 35, stk. 1.
A.C.1.3.2.1 Efterbeskatning ved ophør eller nedsættelse af indbetalingerne
For indbetalinger, der ophører eller nedsættes i indkomståret 1987 eller
senere, skal der ske efterbeskatning efter PL § 18A, stk. 1. Dette gælder
også, når indbetalingerne ophører som følge af ophævelse af ordningen i
utide. For forsikringsordninger er præmiernes forfaldstidspunkt afgørende
for, hvilket år efterbeskatningen skal finde sted. Bestemmelsen omfatter også
fradrag, der er foretaget før indkomståret 1987, jf. landsskatterettens
afgørelse i TOLD*SKAT 1993.9.423.
Efterbeskatning skal dog ikke ske i tilfælde, hvor indbetalingerne
nedsættes eller ophører på grund af ejerens død eller invaliditet og dette
efter policevilkårene eller aftalen med pengeinstituttet berettiger til
præmiefritagelse, opsat udbetaling eller påbegyndelse af udbetalingerne.
Tilfælde, hvor der er tegnet en overlevelsesrente med ejerens ægtefælle som
forsikret, og hvor ægtefællen afgår ved døden, inden der er forløbet 10 år
fra tegningen af forsikringen med den virkning, at indbetalingerne til
ordningen ophører, sidestilles med de tilfælde, hvor ejeren selv afgår ved
døden.
Efterbeskatning skal heller ikke ske i tilfælde, hvor indbetalingerne
nedsættes med indtil 2.000 kr. eller den indbetaling, der ophører, udgjorde
2.000 kr. eller der under. Fritagelse for sidstnævnte ordninger gælder dog
kun et beløb op til 2.000 kr. årligt for den skattepligtige.
Ophører en skatteyder f.eks. efter det 6. års indbetaling til en
rateforsikring med indbetalingerne, indebærer bestemmelsen i PL § 18 A, stk.
1, at de faktisk indbetalte beløb skal fordeles over 10 år. Dette gælder
hvadenten den oprindelig aftalte indbetalingsperiode er 10 år eller derover
eller mellem 7-10 år. Omregning skal ikke ske, når den årlige indbetaling kan
fratrækkes under opfyldningsfradraget (30.000 kr. i 1993).
Er der f.eks. tegnet en rateforsikring i pensionsøjemed med årlig præmie
på 75.000 kr. og en præmiebetalingsperiode på 10 år og nedsættes den årlige
præmie i år 5 til 50.000 kr., kan præmien opdeles således, at der kalkuleres
dels med en årlig præmie på 50.000 kr. i 10 år, for hvilken der er fuld
fradragsret, dels med en årlig præmie på 25.000 kr. i 4 år. Der skal herefter
alene ske omregning af fradragsretten for de 4 præmier á 25.000 kr.,
men anvendelse af opfyldningsfradraget kan medføre, at spørgsmålet om
efterbeskatning bortfalder. Skat 1987.10.734.
Overføres en ordning efter reglerne i PL § 41 inden for 10 års-perioden
til en anden nyoprettet ordning, der er omfattet af fordelingsreglen i PL §
18, skal indbetalingerne til henholdsvis den afgivende og den modtagende
ordning ses i sammenhæng ved anvendelsen af PL § 18 og § 18A. Der skal
herefter ikke ske omberegning, hvis indbetalingerne til den nyoprettede
ordning videreføres uændret indtil den samlede 10 års-periode er udløbet,
Skat 1988.4.231. Ved omskrivning til fripolice i forbindelse med nytegning i
et andet selskab inden 10 år efter tegningen af forsikringen, skal der
derimod ske efterbeskatning efter PL § 18 A, Skat 1989.12.965, se også Skat
1990.2.146.
Den omstændighed, at ejeren standser indbetalingerne i forbindelse med, at
dennes arbejdsgiver indtræder i ordningen og fortsætter indbetalingerne med
samme beløb, medfører ikke omberegning, uanset det sker inden for 10
års-perioden, Skat 1988.2.99.
For så vidt angår tiden før indførelse af bestemmelsen i PL § 18 A har
Landsskatteretten i et tilfælde, hvor der på en rateforsikring kun blev
indbetalt præmie i et år, hvorefter forsikringen blev omskrevet til
fripolice, godkendt fuldt fradrag for præmieindskudet under henvisning til,
at der i et andet forsikringsselskab var tegnet en tilsvarende forsikring
året efter, således at præmiebetalingen fremstod som kontinuerlig, jf. Skat
1989.7.546.
Skattedepartementet har i en række afgørelser tilkendegivet, at
præmienedsættelser som skyldes visse ude fra kommende omstændigheder, som
forsikringstageren ikke har nogen indflydelse på, ikke medfører omberegning
mv. i medfør af § 18 A.
Præmienedsættelse, der skyldes ændrede risikoforhold som følge af
jobskifte, teknologiske ændringer samt forbedrede helhedsvilkår i tilfælde,
hvor forsikringen p.g.a. skærpede helbredsvilkår er antaget med forhøjet
præmie, falder således udenfor reglerne i PL § 18 A, idet sådanne
præmienedsættelser må betragtes som led i den oprindelige indgåede
forsikringsaftale.
Tilfælde, hvor forsikringen er tegnet med en overlevelsesrente for ejerens
ægtefælle og hvor nedsættelse/ophør af forsikringen skyldes seperation eller
skilsmisse inden 10 år efter tegningen, findes at være omfattet af
efterbeskatningsreglerne i § 18 A.
Om ovennævnte afgørelser samt afgørelser vedr. kollektiv
gruppeforsikringsordninger med svingende præmier, manglende præmiebidrag i en
periode, ændring af forfaldstidspunkterne, dispositioner efter PL § 30 og
produktmix, se skat 1989.7.557.
Efter bestemmelserne i PL § 18 A, stk. 1, skal de for meget fratrukne
beløb forhøjes med 6 pct. pr. år fra udløbet af fradragsårene og indtil
udløbet af det indkomstår, hvori præmie- eller bidragsbetalingen nedsattes
eller ophørte. Hvor der er tale om en ordning, som er overgået fra at være en
ordning i ansættelsesforhold til en ordning uden for ansættelsesforhold eller
omvendt, skal der ved anvendelse af procenttillægget tages hensyn til såvel
arbejdsgiverperioden som de af arbejdsgiveren indbetalte bidrag, idet det dog
i givet fald kun vil være de private indbetalinger, der skal fradragsmæssigt
omfordeles, jf. Skat 1989.7.556, pkt. 4. Tillægget skal som den øvrige del af
forhøjelsen medregnes i den personlige indkomst for hvert indkomstår i
ovennævnte periode.
Eksempel:
En pensionsopsparer, som oprindeligt har indgået aftale om 10 årlige
indbetalinger a 80.000 kr. til en rateforsikring, ophører med indbetalingen
efter det 5. års indbetaling.
Indkomstansættelsen for 1. indbetalingsår skal derfor forhøjes således:
Foretaget fradrag 80.000 kr.
Korrekt 1/10-fradrag 40.000 kr. 40.000 kr.
----------
6 pct.'s tillæg fra 31. dec. i 1. indbetalingsår
til 31. dec. i det år, hvori indbetalingen ophørte
(år 6, idet det forudsættes, at samtlige præmier
for 5. indbetalingsår er betalt)
30 pct. (6% * 5) af 40.000 kr. = 12.000 kr.
----------
Forhøjelse for år 1 52.000 kr.
A.C.1.3.2.2 Ophævelse af ordningen
Da krav om efterbeskatning vil kunne ramme den skattepligtige unødigt
hårdt, er der i bestemmelserne i PL § 18 A, stk. 2, givet den skattepligtige
mulighed for at vælge mellem efterbeskatning (og opretholdelse af ordningen)
eller fuldstændig ophævelse af ordningen uden afgiftsmæssige konsekvenser.
Hvis skatteyderen vælger at ophæve ordningen efter PL § 18 A, stk. 2, vil
det medføre, at den pågældende i skattemæssig henseende stilles som om,
ordningen aldrig var oprettet. Dette skal ske på den måde, at de foretagne
fradrag fuldt ud medregnes i den skattepligtiges indkomst (fra indkomståret
1987 som personlig indkomst) for fradragsårene. Også i denne situation skal
de tilbageregulerede fradragsbeløb forhøjes med 6 pct., jf. § 18 A, stk. 1,
for hvert år fra udløbet af fradragsårene og indtil udløbet af ophørsåret.
Ordningen betragtes herefter skattemæssigt som bortfaldet.
Hvis der til en ordning, der ophæves efter PL § 18 A, stk. 2, er overført
beløb fra en anden pensionsordning efter PL § 41, er det kun den del af
ordningen, der omfattes af omberegningen, der kan hæves afgiftsfrit. Hvis det
overførte beløb hæves sammen med den øvrige del af ordningen, skal der
betales afgift og indkomstskat af det overførte beløb efter lovens
almindelige regler om ophævelse i utide, Skat 1988.4.231.
Opfyldningsfradraget efter PL § 18, stk. 5, gælder også ved omberegning
efter PL § 18 A. Ophævelsesbestemmelsen i PL § 18 A, stk. 2, kan derfor kun
benyttes, hvis omberegningen under anvendelse af opfyldningsfradraget faktisk
medfører en ændring af fradraget i forhold til det fradrag, der følger af
pensionsaftalen.
En skatteyder, der kan ophæve en pensionsordning efter PL § 18 A, stk. 2,
kan i stedet vælge at ophæve ordningen efter lovens § 29, jf. § 48. Ophæves
ordningen efter PL § 29, vil der foruden afgift og indkomstskat efter § 48
blive efterbeskatning efter PL § 18 A, stk. 1. Der henvises i øvrigt til §§
1516 i Skm. bek. nr. 156 af 26. marts 1993.
A.C.1.3.3 Præmier og kapitalindskud i ansættelsesforhold
For så vidt angår præmier og kapitalindskud til pensionsordninger, der er
oprettet som led i et ansættelsesforhold, gælder PL § 19, hvorefter beløb,
der af arbejdsgiveren indbetales til en af lovens kapitel 1 omfattet ordning
for arbejdstageren, herunder ordninger, der omfattes af overgangsreglerne,
ikke medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst.
Bestemmelsen skal forstås således, at alle beløb, som faktisk indbetales af
arbejdsgiveren, uanset om indbetalingerne efter den indbyrdes aftale benævnes
arbejdsgiver- eller arbejdstagerbidrag (egne bidrag), skal holdes uden for
arbejdstagerens skattepligtige indkomst.
Ændres pensionsordningen fra at være oprettet som led i et
ansættelsesforhold eller omvendt, medregnes den periode, hvor arbejdsgiveren
har foretaget indbetalingerne til 10 års-perioden ved fradrag efter PL § 18.
På tilsvarende måde som en arbejdstager kan se bort fra arbejdsgiverens
bidrag til en pensionsordning, så længe ansættelsesforholdet består, kan
arbejdstageren også se bort fra indbetalingen, hvor denne sker til en
pensionsordning med løbende udbetalinger i forbindelse med arbejdstagerens
fratræden af stilling, selv om ydelsen måtte kunne sidestilles med
godtgørelse i anledning af fratræden af stilling, jf. LOSI § 2, nr. 9, se
Skat 1988.1.45. Fratrædelsesgodtgørelser medregnes nu efter Ligningslovens §
7, litra w til lønmodtagerens skattepligtige indkomst med 70 pct. af den del
af godtgørelsen, der overstiger 6.000 kr. Indkomsten er A-indkomst.
Den skattepligtige del af godtgørelsen (A-indkomsten) kan indbetales på en
pensionsordning med løbende udbetalinger med ret til bortseelse efter PL §
19, 2. pkt., medens den øvrige del af godtgørelsen kan udbetales til
lønmodtageren uden beskatning, jf. Told*Skat Nyt 1992.15.452. og TOLD*SKAT
1993.2.84. Derudover kan en skatteyder se bort fra bidrag, der indbetales af
en tidligere arbejdsgiver ligeledes til en pensionsordning med løbende
udbetalinger. Efter arbejdstagerens død gælder det samme for indbetalinger
til sikring af ægtefælle- og børnepension.
Hvor arbejdsgiverens indbetaling til en pensionsordning for en tidligere
ansat eller dennes enke ikke anses omfattet af PL § 23, jf. afsnit
A.C.1.1.2., må det konkret afgøres, hvorvidt bortseelsesretten efter PL § 19
kan opretholdes.
A.C.1.4 Fælles beskatnings- og afgiftsregler for pensionsordninger
A.C.1.4.1 Beskatning ved normal udbetaling (alm. indkomst eller afgift)
Den løbende udbetaling skal normalt medregnes i den skattepligtige
indkomst (personlig indkomst) efter reglen i PL § 20. I visse tilfælde skal
der i stedet ske afgiftsberigtigelse. Afgiften beregnes af det beløb, som på
tidspunktet for rettens erhvervelse eller indkomstskattepligtens ophør kunne
være udbetalt til den pågældende ved ordningens ophævelse.
Beskatningen foregår efter nedestående skema:
- Klik her for at se skema.
Note 1. Af kapitaliserede engangsbeløb, der udbetales efter §§ 9, stk. 1,
2. pkt. 11, 11 a, 12 eller 13 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, udgør
afgiften 40 pct., jf. PL § 29 B indsat ved lov nr. 365 af 14. maj 1992. Loven
har virkning for udbetalinger fra ATP, der foretages den 1. juli 1992 eller
senere.
Note 2. Den del af raterne, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt
før 1. jan. 1954, skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, men
rentetilvæksten af den del af forsikringen er skattepligtig efter reglerne i
PL § 53.
Note 3. Der svares ingen indkomstskat, jf. PL § 48, stk. 1.
Beskatningstidspunktet for løbende pensionsudbetalinger blev i lsr.
1986.34 fastlagt til forfaldstidspunktet for den enkelte månedlige
pensionsudbetaling. Retten fastslog, at retserhvervelsestidspunktet til
første ydelse fra en enkepension var indtruffet ved ægtefællens dødsfald og
ikke først på det tidspunkt, hvor forsikringsselskabet formelt anerkendte
erstatningspligten og foretog en samlet udbetaling af de tidligere forfaldne
beløb.
A.C.1.4.2 Beskatning ved ophævelse i utide (afgift)
Ved engangsudbetaling og lignende udbetaling, som ikke er
indkomstskattepligtig efter PL § 20, skal der svares en afgift på 40 pct., PL
§ 29, stk. 1. Der skal endvidere som hovedregel svares supplerende
indkomstskat efter reglerne i PL § 48. Vedrørende indkomstskat efter § 48, se
afsnit A.C.1.9.
I det afgiftspligtige beløb skal fragå evt. uafskrevne kapitalindskud,
hvis der er indtrådt afgiftspligt for hele den pågældende ordning, jf. PL §
35.
I henhold til tidligere Statsanstaltens (nu Danica) regulativ for
pensionsforsikringer kan der ske forlods udbetaling af forsikringssummen
efter en livs- og invaliderenteforsikring i tilfælde, hvor forsikrede i
forsikringstiden rammes af stedsevarende 2/3 invaliditet. I så fald reduceres
invaliderentens årsbeløb med et beløb svarende til helårsrenten af den
forlods udbetalte sum. En sådan forlodsudbetaling er kun omfattet af PL § 25,
nr. 2 (25 henholdsvis 40 pct. afgift), for så vidt angår den del af det
udbetalte beløb, der hidrører fra kapitalforsikringen, medens der af den del,
der aktuarmæssigt tilvejebringes gennem reduktion af invaliderentens
årsbeløb, skal svares 35 henholdsvis 40 pct. afgift og eventuel supplerende
indkomstskat efter PL § 29, stk. 1, §§ 33 A og 48 (tilbagekøb), se skd.
30.253.
Afgiftspligten indtræder på tidspunktet for udbetalingen og ikke f.eks.
ved forsikredes anmodning om udbetaling af forsikringen, jf. lsr. 1986.37.,
hvor opsigelse af en rateforsikring var indgivet den 29. dec. 1981, medens
forsikringen var opgjort pr. 2. feb. 1982. Under henvisning til bl.a. PL §
29, blev det lagt til grund, at udbetalingstidspunktet var afgørende for
afgiftspligtens indtræden og dermed også for tidspunktet for tillægsskattens
beregning.
A.C.1.4.3 Beskatning ved dispositioner i strid med pensionsformålet
(afgift)
Ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant svares en
afgift på 40 pct. af det beløb, der på tidspunktet for dispositionen mv.
kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af
fripolice eller lignende. Det samme gælder, hvis der foretages en disposition
mv., der medfører, at ordningen ikke længere opfylder betingelserne i kapitel
1, PL § 30. Der skal også i disse tilfælde svares indkomstskat, jf. afsnit
A.C.1.4.2. Med de nævnte dispositioner sidestilles ændring af
udbetalingsvilkårene for en rateforsikring eller en rateopsparing i
pensionsøjemed efter det aftalte tidspunkt for første udbetaling, jf. PL §
30, stk. 1.
Reglerne om afgiftspligt ved dispositioner i strid med pensionsformålet
anvendes også på ændringer i pensionsordninger, der er oprettet før PL's
ikrafttræden, men som omfattes af overgangsreglerne, medmindre ændringen kan
forenes med PL's almindelige betingelser for en ordning af den pågældende
art.
Såfremt en afgiftspligtig disposition eller overførsel kun vedrører en del
af ordningen, og der inden udløbet af fristen for afgiftens indbetaling
oprettes selvstændig police eller konto for den resterende del, skal afgiften
kun beregnes af det beløb, som dispositionen mv. vedrører, PL § 30, stk. 4.
Der indtræder ikke afgiftspligt ved udlodning til ægtefælle ved skifte af
et fællesbo med respekt af udbetalingsvilkårene mv. Det betragtes ikke som en
afgiftspligtig disposition, hvis ægtefællen efter udlodningen indsætter
begunstigede efter reglen i PL § 5, stk. 2. Der indtræder heller ikke
afgiftspligt for overgang af en overlevelsesrente til en fraskilt ægtefælles
fri rådighed efter reglerne i lov om bevarelse af enkepensionsret ved
separation og skilsmisse jf. PL § 30, stk. 2. Se i øvrigt afsnit 1.8.
I det afgiftspligtige beløb skal fragå et eventuelt uafskrevet
kapitalindskud, hvis der er indtrådt afgiftspligt for hele den pågældende
ordning, PL § 35.
Såfremt klage over en foretagen afgiftsberigtigelse medfører, at en del af
afgiften tilbagebetales, ydes der en indkomstskattefri rentegodtgørelse.
Rentegodtgørelsen udgør 1 pct. pr. påbegyndt måned og beregnes fra det
tidspunkt, hvor afgiften blev indbetalt til T&S, jf. PL § 39, stk. 3.
Når der er indtrådt afgiftspligt, er ordningen ikke længere omfattet af
kapitel 1. Dette medfører, at skatteyder er skattepligtig af arbejdsgivers
bidrag til forsikringen (herunder også af de beløb, der eventuelt er
tilbageholdt af arbejdstagerens løn). Hvor afgiftspligten kun omfatter en del
af ordningens værdi, gælder dette dog kun for den hertil svarende del af
arbejdsgiverens bidrag, PL § 37.
A.C.1.4.4 Afgiftspligt uanset skattepligt, PL § 32
I PL § 32 er optaget en bestemmelse om afgiftspligten, hvor arbejdstageren
eller ejeren af forsikringen ikke har været skattepligtig her i landet i den
periode, hvor indbetalingerne til ordningen har fundet sted. Reglen er fælles
for alle skattebegunstigede ordninger, skd. 27.9 og går ud på, at der også i
disse tilfælde skal svares afgift.
Hvis ordningen er oprettet før lovens ikrafttræden 1. jan. 1972 og
arbejdstageren ikke har været fuldt skattepligtig på noget tidspunkt under
ordningens beståen, skal der ikke svares afgift, i det omfang udbetalingen
eller ordningens værdi hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før lovens
ikrafttræden. Hvis skatteyderen derimod har været fuldt skattepligtig her til
landet i en periode, hvor ordningen har bestået, skal der svares afgift ved
ophævelsen, uanset om der i skattepligtsperioden er sket indbetalinger til
ordningen (er foretaget fradrag for præmier mv.), se lsr 1976.172.
Personer, der skal betale afgift i henhold til PL, kan ikke få denne
tilbagebetalt eller reduceret med henvisning til de af Danmark indgåede
dobbeltbeskatningsoverenskomster, da bestemmelserne heri ikke omfatter
sådanne afgifter, jf. skd.cirk. nr. 24 af 16. dec. 1986, pkt. 1.
I ØLD af 16. aug. 1979 (Skd. 53.162) er det fastslået, at en
pensionsordning i relation til PL § 32, stk. 2, må anses for ophørt allerede
ved medlemmets indgivelse af begæring om udtræden, og ikke når
pensionstilgodehavendet udbetales.
A.C.1.4.5 Overgangsregler for ordninger fra før 1980
Overgangsregler vedrørende beregningen af afgiften findes i PL §§ 33 A og
34. For ordninger oprettet efter 1. jan. 1980 udgør afgiften 40 pct.
Vedrører udbetalingen eller dispositionen mv. en del af ordningen, anses
denne del efter PL § 34, stk. 1, fortrinsvis at hidrøre fra de seneste bidrag
eller præmier.
Overgangsreglerne for afgiftens størrelse finder ikke anvendelse for ATP,
jf. lov nr. 365 af 14. maj 1992.
Afgiftssatserne fremgår af nedenstående skema:
- Klik her for at se skema.
A.C.1.5 Anbringelsesreglerne for rateopsparing og opsparing i
pensionsøjemed
De opsparede midler skal ifølge PL § 12, stk. 1, nr. 1, indsættes på
indlånskonti i det pågældende pengeinstitut mv. eller på en indlånskonto i en
kapitalpensionsfond, der er godkendt efter PL §§ 11 A, stk. 1, nr. 1, eller
12, stk. 1, nr. 1.
Midlerne skal anbringes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 a i
lov om banker of sparekasser mv.
Kapitalpensionsfonde kan tillige anbringe de opsparede midler i fast
ejendom her i landet, såfremt den aftalte købesum for ejendommen ikke
overstiger 50 pct. af de opsparede midler. Investeringer i pantebreve med
tinglyst pant i fast ejendom her i landet sidestilles i denne sammenhæng med
investeringer i fast ejendom. Der henvises iøvrigt til Skm. bek. nr. 156 af
26. marts 1993 § 30.
Anbringes indlånskontoens midler på konti efter lov om gevinstopsparing er
det en forudsætning, at eventuelle gevinster efter fradrag af lotteriafgift
indsættes på kapitalpensionskontoen. Udbetales en gevinst direkte til
kontohaveren foreligger en delvis ophævelse, der udløser afgifts- og
indkomstskattepligt, jf. PL §§ 28 og 48, t&s nyt 1991.16.912.
Puljeordninger: Vedrørende puljeordninger se LV 92 side 212 idet det
bemærkes, at opspareren fremover kan foretage overførsel fra
pensionsindlånskontoen til pengeinstituttet af et beløb, der modsvarer et i
puljens regnskabsår 1993 og senere regnskabsår konstateret negativt afkast,
jf. PL § 30 A som indsat ved lov nr. 233 af 8. april 1992.
Midler i rate og kapitalpensionsordningen skal fra 1. jan. 1993 anbringes
i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 a i lov om banker og sparekasser
mv. Anbringelsen vil herefter været undergivet tilsyn af Finanstilsynet.
A.C.1.6 Indeksordninger (skattekode 04)
A.C.1.6.1 Kravene til ordningen
Efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 61 af 6. marts 1964 om
pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing kunne en person,
der var fyldt 18 år, men endnu ikke 57 år, oprette indtil 6 indekskontrakter.
Loven er ændret ved lov nr. 551 af 22. dec. 1971, der medfører, at
indeksordninger ikke kan oprettes efter 24. nov. 1971.
Indekskontrakter kunne enten oprettes som indeksforsikring eller som
indeksopsparing. Indeksforsikringer skulle være knyttet til en rente- eller
rateforsikring, der opfylder de i skattelovgivningen stillede betingelser for
fuldt fradrag af præmierne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der
er derfor ikke i RFL optaget særlige regler om indeksforsikringer, idet disse
altid vil være omfattet af de almindelige regler om pensionsordninger med
løbende udbetalinger.
Efter PL § 15 er indeksordninger skattemæssigt sidestillet med
pensionsordninger med løbende udbetalinger, hvortil præmier er fuldt
fradragsberettigede.
A.C.1.6.2 Præmier og bidrag
Indbetalinger til indeksordninger er fradragsberettigede i forfaldsåret i
medfør af PL § 18.
Hvis indeksordningen er led i en pensionsordning for en arbejdstager, er
der dog ikke fradragsret for præmierne, idet disse fragår i den
skattepligtige løn.
Den årlige indbetaling til en indeksordning forfalder til betaling den 31.
dec. i det pågældende år, men retten til indekstillæg bevares, hvis
indbetalingen sker inden 1 år efter forfaldstid (respittiden). Den årlige
præmie kan fratrækkes i forfaldsåret, selv om skatteyderen benytter sig af
respittiden og først foretager indbetalingen i løbet af det følgende år.
Hvis præmien ikke betales inden respittidens udløb, skal
indkomstansættelsen for forfaldsåret forhøjes med det fratrukne beløb. Dette
gælder også i tilfælde, hvor indskyderen afgår ved døden inden respittidens
udløb, og det forfaldne beløb ikke er indbetalt ved dødsfaldet. Er en del af
det forfaldne beløb indbetalt inden dødsfaldet, må der indrømmes fradrag
herfor, således at indkomstansættelsen alene forhøjes med det manglende
beløb. I disse tilfælde bortfalder retten til indekstillæg fra staten. For en
indeksforsikring får dette i sig selv ingen skattemæssig betydning, hvis
forsikringen i øvrigt opretholdes som en rente- eller rateforsikring. Selv om
en indeksopsparing ikke opfyldes, bevares indkomstskattefriheden for
rentetilvækst og formueskattefrihed for de beløb, der er indsat på
indekskontoen, før kontrakten blev uopfyldt. Derimod kan der ikke fremover
indbetales til en uopfyldt indeksordning. Ophæves en kontrakt, er der kun
fradragsret for det beløb, der faktisk er indbetalt til vedkommende
pengeinstitut.
Fradragsretten for indbetalinger tilkommer i alle tilfælde interessenten,
uanset hvem der har foretaget indbetalingen, PL § 54. Såfremt en anden end
interessenten betaler præmierne, skal interessenten indtægtsføre beløbene, PL
§ 56.
Et pengeinstitut havde i en kortere årrække opkrævet i visse tilfælde for
store og i andre tilfælde for små ydelser på nogle indekskontrakter.
Skattedepartementet tillod, at fejlene berigtigedes ved, at efterbetalingerne
blev fradragsberettigede og tilbagebetalingerne indkomstskattepligtige i
berigtigelsesåret, skd. 20.76.
Finansministeriets statsgældsafdeling har tilkendegivet, at
indekstillægget ikke ville bortfalde i tilfælde, hvor en manglende
indbetaling inden respittidens udløb beroede på en fejl fra bankens side og
blev berigtiget inden for et par måneder.
Statsgældsafdelingen har endvidere udtalt, at midler på en indekskonto
ikke efter afdelingens opfattelse kan anbringes i puljeordninger.
A.C.1.6.3 Bonus - Renter - Formue
For bonus vedrørende en indeksforsikring anvendes de almindelige regler,
se afsnit A.C.1.7.
Renter, der tilskrives en konto vedrørende pristalsreguleret
alderdomsopsparing, skal ikke medregnes i den skattepligtige indkomst, PL §
45, stk. 1.
Det på en konto vedrørende pristalsreguleret opsparing indestående beløb
skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige formue, PL § 22.
Skyldig indbetaling på indekskontrakter kan ikke fratrækkes ved
formueopgørelsen, lsr. 1973.124.
A.C.1.6.4 Beskatning ved normal udbetaling
De løbende udbetalinger til interessenten selv fra indeksordninger,
herunder eventuelle indekstillæg fra staten, medregnes til den personlige
indkomst, PL § 20, stk. 1, nr. 3. Løbende udbetalinger medregnes, selv om
udbetalingen sker fra en kontrakt, der henstår uopfyldt.
Ved interessentens død svares afgift i overensstemmelse med nedenstående
regler.
A.C.1.6.5 Beskatning ved ophævelse i utide og dispositioner i strid med
pensionsformålet
Ved ophævelse af en indeksforsikring eller disposition over en sådan
gælder de almindelige regler for renteeller rateforsikringer, se afsnit 1.4
og afsnit A.C.1.9. Der skal dog ikke svares supplerende indkomstskat efter §
48 eller tillægsafgift efter § 48 A. Hvis kontrakten om indeksforsikring
misligholdes som følge af manglende præmiebetaling, bortfalder
indekskontrakten. Herefter er forsikringen ikke længere omfattet af
pensionsbeskatningslovens regler om indekskontrakter og som følge deraf
heller ikke længere omfattet af fritagelsen for indkomstskat efter § 48 eller
tillægsafgift efter § 48 A, jf. Skat 1986. 10.614. Ved ophævelse i utide af
en indeksopsparingsordning eller ved andre dispositioner i strid med
pensionsformålet skal der svares afgift med 40 pct. af den del af
udbetalingen, der hidrører fra rentetilskrivninger og indbetalinger, der
forfaldt efter 31. dec. 1979 og vedrører tiden efter denne dato. Den del af
udbetalingen, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt i perioden 1. jan.
1972 til 31. dec. 1979 afgiftsberigtiges med 35 pct., medens der svares
afgift med 25 pct. af den del af værdien, der hidrører fra indbetalinger, der
forfaldt før den 1. jan. 1972. Der skal ikke svares indkomstskat efter § 48
eller tillægsafgift efter § 48 A. Hvis der ved indkomstopgørelsen for
indkomståret forud for ophævelsesåret er fratrukket det den 31. dec.
forfaldne bidrag, og beløbet på grund af reglen om 1 års respit ikke er
indbetalt på ophævelsestidspunktet, skal indkomstansættelsen forhøjes.
A.C.1.7 Fælles regler om bonus
Bonustilskrivninger har størst betydning i forsikringsordninger, men kan
dog også forekomme i pensionskasseordninger. Ved tilskrivning af bonus
forstås, at det samlede bonusbeløb, der er til disposition i vedkommende
forsikringsselskab mv. fordeles mellem de enkelte forsikringstagere mv. Det
tilskrevne bonusbeløb kan i praksis anvendes på forskellig måde. I nogle
tilfælde anvendes beløbet i overensstemmelse med forsikringsaftalen straks
til køb af (tillægs) forsikring, således at der herved sker en forhøjelse af
de aftalte forsikringsydelser. I andre tilfælde går forsikringsaftalen ud på,
at den tilskrevne bonus henstår i forsikringsselskabet, til forsikringen
bliver virksom, hvorefter beløbet anvendes til opskrivning af forsikringen,
undertiden dog med adgang for den berettigede til i stedet for at lade
forsikringen opskrive at få beløbet udbetalt kontant.
Endelig kan det tænkes, at den tilskrevne bonus straks anvises til kontant
udbetaling.
Tilskrivning af bonus, uden der finder udbetaling sted, medfører ikke
skattepligt, hverken som almindelig eller særlig indkomst, PL § 45, stk. 1.
Der skal heller ikke svares afgift som følge af tilskrivningen.
Dette gælder hvad enten tilskrivningen anvendes til opskrivning af
forsikringen straks eller når forsikringen bliver virksom.
Reglerne i kapitel 2-3 om indkomstbeskatning eller afgift af udbetalinger
gælder tilsvarende ved udbetaling af bonus. For samlede bonusudbetalinger
gælder hidtidige regler, når aftalen herom er indgået inden den 1. jan 1990,
se LV 1989 I 2.10.
Undtaget fra indkomstskattepligten er dog ifølge PL § 47
bonusudbetalinger, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før
indkomståret 1954, hvis ordningen tillige er omfattet af
overgangsbestemmelserne i PL § 7 eller § 9 samt bonusudbetaling, der hidrører
fra en arbejdstagers egne indbetalinger før 1. jan. 1972, hvor ordningen
tillige er omfattet af overgangsbestemmelserne i PL § 11. Hvor denne regel
medfører, at en opdeling af et bonusbeløb i en skattepligtig og en
ikke-skattepligtig del bliver nødvendig, vil opdelingen blive foretaget af
forsikringsselskabet.
Skattefriheden gælder kun for egentlige bonusudbetalinger d.v.s. tillæg,
som kun er gældende for en vis periode. Hvis en pensionskasse i stedet vælger
at anvende det før 1954 konstaterede "overskud" til en permanent
forhøjelse af de løbende pensionsudbetalinger, skal disse medregnes fuldt ud
som almindelig indkomst. Der henvises til Skat 1989.1.81 vedr.
bonusudbetalinger fra Nordiske Pensionskasse, hvor den udbetalte bonus ikke
blev anset for transformeret til en pensionsydelse, idet der ikke forelå
tilsagte permanente forhøjelser af pensionsydelserne.
I et tilfælde hvor en pensionskasse hvert 3. år beregnede, hvor stort et
beløb der kunne anvendes til bonus, blev den del af bonusen, der kunne
henføres til indbetalinger foretaget før den 1. jan. 1954, anset for
indkomstskattefri, selv om den udbetaltes løbende sammen med pensionen og var
beregnet som en procentdel af denne, idet kun de aktuelle pensionister havde
krav på bonus for den fastsatte periode, jf. ØLD af 12. marts 1981 (skd.
60.41).
Som eksempel på pensionskasser, der efter de nævnte regler udbetaler
delvis skattefri bonus, kan nævnes:
Pensionsafviklingskassen for kontorpersonalet i Mejeriernes &
Landbrugets Ulykkesforsikring.
J. Lauritzen A/S's pensionskasse for skibsofficerer, afviklingskasse.
J. Lauritzens A/S's pensionskasse, afviklingskasse.
Pensionskassen under afvikling for funktionærer i Superfos A/S og Agro
Kemi A/S.
Nordiske Pensionskasse (afviklingskasse).
Som eksempel på pensionskasser, der udbetaler "overskud" som en
skattepligtig permanent forhøjelse af de løbende pensionsudbetalinger, kan
nævnes:
Det Forenede Dampskibs-Selskabs Pensionskasse (afviklingskasse).
Såfremt en arbejdsgiver i kraft af et forbehold derom modtager bonus fra
en af sine ansattes pensionsordninger, er beløbet personlig indkomst for
arbejdsgiveren, PL § 46, stk. 3.
A.C.1.8 Udlodning af pensionsordning til ægtefælle i forbindelse med
separation skilsmisse eller bosondring
A.C.1.8.1 Reglerne for udlodning til ægtefælle
Efter PL § 30, stk. 1, skal der normalt betales afgift og indkomstskat
efter PL § 48 ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant samt
ved andre dispositioner mv., der medfører, at pensionsordningen ikke længere
opfylder betingelserne i kapitel 1. Disse regler anvendes ikke på udlodning
til ægtefælle ved skifte af et fællesbo eller ved bosondring med respekt af
udbetalingsvilkårene mv., jf. PL § 30, stk. 2.
Reglerne i PL § 30, stk. 2, gælder som nævnt kun ved skifte af fællesbo.
Reglerne kan således ikke anvendes i tilfælde, hvor ægtefællerne lever
faktisk adskilt uden at have foretaget skifte af fællesboet. Reglerne kan
heller ikke anvendes analogt på særeje.
Efter udlodnningen bliver den fraskilte eller fraseparerede ægtefælle
selvstændigt afgiftspligtig af den udloddede del og selvstændigt
indkomstskattepligtig af løbende pensionsudbetalinger. Ægtefællen har
endvidere adgang til i den udloddede del af pensionsordningen at indsætte
begunstigede, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig disposition.
Om ægtefællens adgang til at indsætte begunstigede gælder de sædvanlige
regler i PL, kapitel 1.
Ved udlodning af en rateopsparing eller opsparing i pensionsøjemed kan
ægtefællen herefter indsætte ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller
livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.
Er der tale om udlodning af en forsikringsordning, kan der tillige
indsættes "nærmeste pårørende" i forsikringsaftalelovens forstand,
jf. denne lovs § 105, stk. 5.
At den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle bliver selvstændigt
afgiftspligtig, betyder ikke, at ægtefællen i skatte- og afgiftsmæssig
henseende betragtes som ejer af den udloddede del af ordningen, men derimod,
at parterne i nævnte henseende bliver uafhængige af hinanden. Hvis den
fraseparerede eller fraskilte ægtefælle disponerer over den udloddede del af
ordningen i strid med vilkårene, er det ægtefællen selv, der skal betale
afgift og eventuel indkomstskat i anledning heraf, medens ejerens del af
ordningen ikke påvirkes af ægtefællens disposition. Omvendt vil eventuelle
dispositioner fra ejerens side heller ikke påvirke ægtefællens skattemæssige
status. Hvis ejeren ophæver sin del af pensionsordningen i utide, er
ægtefællen i skattemæssig henseende berettiget til at lade sin del af
ordningen blive stående til udbetaling i overensstemmelse med vilkårene,
således at de skattemæssige begunstigelser (fritagelse for formue- og
indkomstbeskatning) bevares indtil udbetalingstidspunktet. I praksis er det
endvidere antaget, at ægtefællen skattemæssigt er berettiget til at få sin
andel af en kapitalpension udbetalt mod afgift efter lovens § 25, det vil
sige uden indkomstskat, når det aftalte udbetalingstidspunkt, som det forelå
ved bodelingen, indtræder. Ejerens eventuelle forlængelse af pensionsaftalen
vil således ikke skattemæssigt komme til at påvirke ægtefællens ret. Er der i
forbindelse med separation og skilsmisse foretaget udlodning af en del af en
rateopsparingsordning, kan udbetalingen af den udloddede del påbegyndes, når
det udbetalingstidspunkt, der var aftalt på skilsmissetidspunktet, indtræder,
jf. pkt. 77 i skd. cirkulære af 16. dec. 1986.
Hvis den ordning, der er udloddet til ægtefællen, er oprettet før 1. jan.
1980, således at afgiften for ejerens pensionsordning skal beregnes efter
forskellige afgiftssatser i overensstemmelse med lovens overgangsregler, skal
afgiften af ægtefællens del beregnes på samme grundlag.
A.C.1.8.2 Flytning, overførsel
Den ved Skattedepartementets cirkulære nr. 196 af 21. dec. 1984
gennemførte praksisændring, hvorefter en opsparing i pensionsøjemed herefter
altid, d.v.s. uafhængig af reglerne i PL § 41, stk. 1, nr. 5, kan overføres
til et andet pengeinstitut, når der herved kun er tale om flytning af en
eksisterende ordning, har også virkning for såvel ejerens del af opsparingen
som for ægtefællens del af den udloddede opsparing i pensionsøjemed.
For sidstnævntes vedkommende er det forudsat, at flytningen sker med
respekt af de vilkår, der gælder for ordningen.
Flyttereglerne finder også anvendelse på rateopsparinger i pensionsøjemed
i pengeinstitutter.
Ejeren af en pensionsordning, som er udloddet efter PL § 30, stk. 2, er,
uafhængig af den fraskilte eller fraseparerede ægtefælle, berettiget til at
overføre sin del af ordningen efter reglerne i PL § 41.
Da ægtefællen skattemæssigt ikke anses for at være ejer af den udloddede
del af ordningen, kan overførselsreglerne i PL § 41, ikke anvendes på denne
del af ordningen.
Vedrørende det afgivende instituts/selskabs pligter i forbindelse med
flytningen henholdsvis overførslen, se Skattedepartementets cirkulære af 16.
dec. 1986, pkt. 146 og 147.
A.C.1.8.3 Beskatning ved normal udbetaling
Ved udlodning af retten til at få udbetalt en andel af løbende
udbetalinger fra en livrente, en rateforsikring eller rateopsparing i
pensionsøjemed bliver ægtefællen indkomstskattepligtig (personlig indkomst)
af de løbende ydelser, jf. PL § 20, stk. 1, nr. 4.
Løbende livsbetingede ydelser (livrente), der tilfalder en begunstiget
indsat af ægtefællen vil være indkomstskattepligtige, jf. PL § 20, stk. 1,
nr. 4, også selv om ydelsen tilfalder en livsarving over 24 år.
Der skal ikke svares almindelig indkomstskat af ratevis udbetalinger fra
en rateforsikring eller en rateopsparing i pensionsøjemed, der tilfalder en
af ægtefællen indsat begunstiget. I stedet skal ved rettens erhvervelse
(ægtefællens død) svares afgift af ordningens værdi på dette tidspunkt, jf.
PL § 29, stk. 2. Der skal ikke svares indkomstskat, jf. PL § 48, stk. 1, 2.
pkt. Efter afgiftsberigtigelsen vil ordningen ikke længere være omfattet af
kapitel 1. Tilvækst beskattes efter PL § 53 eller efter PL § 53 A.
Ved udlodning af retten til en andel af kapitalpension skal ægtefællen ved
ordningens udløb betale afgift af værdien af sin andel, jf. PL § 25, nr. 6.
Begunstigede som erhverver ret til andel i en kapitalpensionsordning
indtræder i ægtefællens ret til at få kapitalen udbetalt ved
pensionsbegivenhedens indtræden. De begunstigede er selvstændigt
afgiftspligtige efter PL § 25, nr. 6, ved udbetaling i overensstemmelse med
udbetalingsvilkårene.
I nedenstående skema er vist beskatningsreglerne ved normal udbetaling,
udbetaling i utide og ved dispositioner i strid med pensionsformålet.
A.C.1.8.4 Skematisk oversigt over beskatningsreglerne
- Klik her for at se skema.
A.C.1.9 Indkomstbeskatning og tillægsafgift ved ophævelse i utide mv.
A.C.1.9.1 Indkomstbeskatning
Efter PL § 48 skal der udover afgift betales supplerende indkomstskat ved
ophævelse i utide mv. af kapitalforsikring og kapitalopsparing i
pensionsøjemed, rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed og
pensionsordning omfattet af PL §§ 2, 5, 6 eller 7, samt de ordninger, der i
kraft af lovens overgangsregler sidestilles med ovennævnte ordninger.
Indkomstbeskatningen forudsætter, at ejeren af ordningen på tidspunktet
for afgiftspligtens indtræden er fuldt skattepligtig her i landet.
Indkomstbeskatningen sker ved, at det beløb, hvoraf der efter PL §§ 28-31,
jf. PL §§ 33 A og 34 beregnes afgift med 40 pct. eller 35 pct., medregnes i
den afgiftspligtiges skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
afgiftspligten er indtrådt. Beløbet er personlig indkomst.
Pligten til ud over afgiften at betale supplerende indkomstskat indtræder
som nævnt ved ophævelse i utide, herunder dispositioner i strid med
pensionsformålet. Det vil for opsparing og kapitalforsikring i pensionsøjemed
sige tilfælde, hvor der skal svares afgift efter PL § 28 eller PL § 30, se
afsnit A.C.1.2.4.6 og for de øvrige nævnte ordningers vedkommende tilfælde,
hvor afgiftspligten indtræder efter PL § 29, se afsnit A.C.1.4.2.
Indkomstbeskatning finder dog ikke sted når afgiftspligten indtræder efter
PL § 29, stk. 2 og 3, § 29 A eller § 29 B eller efter at den tidligere ejer
af ordningen er afgået ved døden.
§ 29, stk. 2 omfatter de tilfælde, hvor retten til udbetalinger fra en
pensionsordning med løbende udbetalinger eller fra en ratepension tilfalder
en person, der ikke er indkomstskattepligtig af udbetalingerne i henhold til
§ 20, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, eller hvor en sådan ret bevares af en person,
efter at den pågældendes indkomstskattepligt efter § 20 er bortfaldet.
§ 29, stk. 3 omfatter tilbagekøb henholdsvis konvertering til en
engangsudbetaling af forsikring med løbende udbetalinger henholdsvis
pensionskasseordning med løbende udbetalinger. Det er en betingelse for
bestemmelsens anvendelse, at de løbende ydelser, der på
udbetalingstidspunktet i henhold til pensionsaftalen ville tilkomme
forsikringens ejer eller medlemmet af pensionskassen ikke kan overstige et
grundbeløb på årligt 5.300 kr. (reg.) (6.400 kr., 1993). Det er endvidere en
betingelse, at udbetalingen først sker efter forsikredes eller medlemmets
fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet,
eller at udbetalingen sker efter, at den forsikrede eller medlemmet er
tildelt invalidepension.
§ 29 A omfatter udbetaling af supplerende engangsydelser fra en
pensionskasse. Det er en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at
udbetalingen først sker efter medlemmets fyldte 60. år, medmindre lavere
aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet, eller efter at medlemmet er
tildelt invalidepension. Bestemmelserne omfatter ikke pensionskasseordninger
omfattet af PL § 6.
§ 29 B omfatter kapitaliserede engangsbeløb, der udbetales efter §§ 9,
stk. 1, 2. pkt., 11, 11 a, 12 eller 13 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Generelt undtaget fra pligten til at svare indkomstskat efter § 48 er
indeksordninger og kapitaliserede engangsbeløb fra ATP.
Med hensyn til indeksordninger på forsikringsbasis bemærkes, at hvis
kontrakten om indeksforsikring misligholdes som følge af manglende
præmiebetaling, bortfalder indekskontrakten. Herefter er forsikringen ikke
længere omfattet af reglerne om indeksordninger og som følge heraf heller
ikke længere omfattet af fritagelsen for indkomstskat, jf. Skat 1986.10.614.
PL § 48 vedrører som nævnt personer, der på tidspunktet for
afgiftspligtens indtræden er fuldt skattepligtige her til landet, medmindre
de pågældende i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst skal anses for
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Sidstnævnte samt
begrænset skattepligtige og ikke-skattepligtige skal ved ophævelse i utide
mv. betale tillægsafgift, se afsnit A.C.1.9.
Afgiften indgår tillige med den nedenfor omhandlede foreløbige skat i den
afgiftspligtiges årsopgørelse for det pågældende år, således at
afgiftsbeløbet modregnes i årets slutskat.
Eventuel overskydende afgift overføres til fradrag i en eventuel
ægtefælles slutskat, forudsat ægtefællerne er samlevende ved udgangen af
indkomståret.
Resterende overskydende afgift fremføres til fradrag i de nærmest
efterfølgende 5 års slutskat for den afgiftspligtige og en eventuel
ægtefælle.
Er eventuelle overskydende afgiftsbeløb ikke anvendt til modregning inden
for de 5 år, er modregningsretten gået endeligt tabt, idet overskydende
afgift ikke kan udbetales kontant.
Afgiftsberegningen kan senest 1 måned efter at den afgiftspligtige har
fået underretning om afgiftens indbetaling påklages til Skatteankenævnet
efter reglerne i PL § 39.
Foreløbig skat
Til sikring af indkomstskatten efter § 48 skal vedkommende
forsikringsselskab, pengeinstitut mv. ud over den almindelige afgift
tilbageholde en foreløbig skat, således at der i alt tilbageholdes 70 pct. af
det beløb, hvoraf der skal beregnes afgift med 40 pct. eller 35 pct. Den
foreløbige skat indgår som forskudsskat i den afgiftspligtiges årsopgørelse
for det pågældende indkomstår.
Der skal ikke tilbageholdes foreløbig skat, hvis ophævelsen i utide mv.
ikke medfører beskatning efter PL § 48.
Der skal således ikke tilbageholdes foreløbig skat i følgende situationer:
Hvor ophævelsen mv. vedrører indeksordninger.
Hvor afgiftspligten indtræder efter, at den tidligere ejer af ordningen er
afgået ved døden.
Hvor afgiftspligten indtræder efter PL §§ 29, stk. 2 og 3, 29 A samt § 29
B.
A.C.1.9.2 Tillægsafgift, § 48 A
Begrænset skattepligtige og ikke skattepligtige samt fuldt skattepligtige,
der i henhold til en dobbeltbeskatningsaftale anses for hjemmehørende i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland, er som nævnt ovenfor ikke omfattet af
indkomstskattepligten efter PL § 48. Disse personer skal efter PL § 48 A i
stedet betale en tillægsafgift, der i lighed med indkomstskatten efter § 48
beregnes af det beløb, hvoraf der ved ophævelse i utide mv. skal betales
afgift med 35 pct. eller 40 pct.
Tillægsafgiften udgør 25 pct. af det beløb, hvoraf der svares afgift med
35 pct. og 20 pct. af det beløb, hvoraf der svares afgift med 40 pct. Det
medfører et samlet afgiftskrav på 60 pct.
For så vidt angår de tilfælde, hvor der begrebsmæssigt sker ophævelse i
utide mv., og hvor der udløses afgift, men hvor der ikke samtidig udløses
tillægsafgift, henvises til fremstillingen foran under afsnit 1.9.1 om
indkomstbeskatning, idet de situationer, hvor der ikke udløses
indkomstbeskatning er sammenfaldende med de situationer, hvor der ikke
udløses tillægsafgift.
Foreløbig tillægsafgift
Til sikring af tillægsafgiften skal vedkommende forsikringsselskab,
pengeinstitut mv. ud over den almindelige afgift tilbageholde foreløbig
tillægsafgift, således at der i alt tilbageholdes 70 pct. af det beløb,
hvoraf der skal beregnes afgift med 40 pct. eller 35 pct. Dette svarer til
reglen i PL § 48. Den omstændighed at der i begge tilfælde skal tilbageholdes
70 pct. selvom det samlede afgiftskrav efter § 48 A kun kan udgøre 60 pct.,
skyldes, at forsikringsselskabet, pengeinstituttet mv., der skal foretage
tilbageholdelse, ikke kan afgøre, om der skal betales indkomstskat efter PL §
48 eller tillægsafgift efter § 48 A.
Den tillægsafgiftspligtige skal inden den 1. okt. i året efter
afgiftspligtens indtræden have underretning om beregning af tillægsafgiften
og samtidig hermed have tilbagebetalt for meget tilbageholdt foreløbig
tillægsafgift med tillæg af en skattefri godtgørelse på 6 pct.
Beregningen af tillægsafgiften kan påklages efter reglerne i PL § 39, når
meddelelse om beregning af tillægsafgiften er modtaget.
A.C.1.10 Overførsel fra en pensionsordning til en anden
A.C.1.10.1 Almindelige regler for overførsel
Efter PL § 41 betragtes overførsel af en hel ordning eller delvis
overførsel af en forsikring eller pensionsaftale eller lignende, der ikke var
i kraft ved udgangen af 1982, jf. realrenteafgiftslovens § 8, eller en
opsparingsordning, der ikke er omfattet af realrenteafgiftslovens § 8, stk.
9, for samme person ikke som ud eller indbetaling, hvis overførslen sker:
a. mellem pensionsordninger med løbende udbetalinger,
b. fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til en
pensionsordning med løbende udbetalinger,
c. fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til en anden
rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter 1.
jan. 1972, medmindre overførslen sker efter det tidspunkt, der i nogen af
ordningerne er aftalt som tidspunktet for første udbetaling,
d. fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en
pensionsordning med løbende udbetalinger,
e. fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en anden
kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter
lovens ikrafttræden.
f. fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en
rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, såfremt overførsel
finder sted inden det fyldte 55. år.
Formålet med at begrænse delvis overførsel mellem pensionsordningerne er
at modvirke en metode til at undgå realrenteafgift af afkast, der efter
realrenteafgiftsloven er afgiftspligtigt.
Deloverførsler af en forsikring eller en pensionsaftale uden skattemæssige
konsekvenser kan herefter kun ske, hvis ordningen er oprettet den 1. jan.
1983 eller senere eller der er tale om en opsparingsordning, der ikke er
omfattet af realrenteafgiftslovens § 8, stk. 9.
I § 41, stk. 3 er der imidlertid af hensyn til mobiliteten indsat nogle
undtagelser, der indebærer mulighed for deloverførsler uden skattemæssige
konsekvenser. Dette vil være tilfældet hvis overførslen sker,
1. til en forsikring, der alene kommer til udbetaling i tilfælde af den
forsikredes død eller invaliditet,
2. til en pensionsordning ved et nyt ansættelsesforhold, når der efter
lov, vedtægter eller lignende regler kun er hjemmel til at overføre en del af
en ordning,
3. fra en ordning af en del af årets bidrag, præmier og indbetalinger til
en anden ordning efter § 41, stk. 1,
4. mellem ordninger som nævnt i § 41, stk. 1, nr. 2, 4 eller 6, i det
indkomstår, hvori ordningerne påbegyndes udbetalt. Det er en betingelse, at
kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed udbetales fuldt ud i det
nævnte indkomstår, og at rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed
samt pensionsordninger med løbende udbetalinger påbegyndes udbetalt i det
nævnte indkomstår.
Opremsningen foran er udtømmende. Hvorvidt det i praksis er muligt at
foretage en overførsel må afgøres ud fra de enkelte ordningers indhold og den
praksis som gælder for de enkelte ordninger.
I en ikke offentliggjort afgørelse fandt Ligningsrådet, at det måtte
kræves ved anvendelsen af reglen i PL § 41, stk. 1, nr. 2, ved overførsel fra
en rateforsikring til en pensionsordning med løbende udbetalinger, at den
løbende ordning alene tegnes som en livsvarig ordning.
Spørgeren havde tænkt sig at oprette ordningen som en ophørende livrente
over 24 måneder (påklaget til Landsskatteretten).
Ved overførsel til en nyoprettet rateforsikring, rateopsparing eller
kapitalpensionsordning gælder de almindelige aldersbetingelser ikke, PL § 43.
Reglerne om overførsel kan kun anvendes, hvis der ikke forinden
overførslen er indtrådt afgiftspligt eller indkomstskattepligt vedrørende de
overførte beløb, PL § 44.
Afgiftsfriheden for egne bidrag til en kapitalpensionsordning, der er
oprettet efter 1. jan. 1958, opretholdes efter overførslen, jf. PL § 27, stk.
2.
Efter PL § 30, stk. 2 er en ægtefælle, som ved skifte af fællesbo i
forbindelse med separation eller skilsmisse har fået udloddet en del af den
anden ægtefælles pensionsordning, selvstændig afgiftspligtig af den udloddede
del. Der er herefter ikke skattemæssigt noget til hinder for, at den
oprindelige indehavers andel af ordningen overføres til en anden ordning
efter lovens § 41.
Ægtefællen vil, idet denne ikke anses for ejer, ikke kunne overføre den
udloddede del efter PL § 41. Se i øvrigt afsnit A.C.1.8.2.
A.C.1.10.2 Flytning af eksisterende ordning
Indekskontrakter kan uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser flyttes
fra et pengeinstitut til et andet.
En opsparing i pensionsøjemed og en rateopsparing i pensionsøjemed kan
altid - d.v.s. uafhængigt af reglerne i PL § 41, stk. 1, nr. 3 og 5 - flyttes
til et andet pengeinstitut, når der herved kun er tale om flytning af en
eksisterende ordning, jf. Skattedepartementets cirkulære nr. 24 af 16. dec.
1986, pkt. 156-161. Det er dog en betingelse, at flytning til et andet
pengeinstitut omfatter arbejdstagerens samlede opsparing eller rateopsparing
i pensionsøjemed i det pågældende pengeinstitut. Hvis kontohaverens ordninger
er fordelt på flere kontonumre, skal indeståendet på alle konti flyttes
samtidig. Det samme gælder i tilfælde, hvor kontohaveren har flere
opsparinger eller rateopsparinger i pensionsøjemed i samme pengeinstitut,
idet flytning i så fald skal omfatte indeståendet i alle de pågældende
ordninger.
I de ovennævnte tilfælde, vil afgiftsfri kapitalpensionsordninger, der er
oprettet før 1958, kunne flyttes til et andet pengeinstitut uden skatte-
eller afgiftsmæssige konsekvenser.
A.C.1.10.3 Overførsel af ordninger oprettet før 1958
Overførsel af afgiftsfri ordninger, oprettet før 1958.
Efter PL § 41, stk. 1, nr. 5, er det en betingelse for afgiftsfri
overførsel af kapitalpensionsordninger, at overførslen sker til en ordning,
der er oprettet efter lovens ikrafttræden, det vil sige til en afgiftspligtig
ordning. Hvis en afgiftsfri ordning fra før 1958 overføres til en anden
ordning, vil afgiftsfriheden gå tabt.
Denne bestemmelse er stadig gældende i tilfælde, hvor en afgiftsfri
ordning indskydes i anden bestående eller nyoprettet ordning for
arbejdstageren, således at midlerne fra den gamle ordning sammenlægges med
midler fra andre ordninger.
Som nævnt ovenfor, vil afgiftsfriheden derimod bevares i de tilfælde, hvor
parterne - eventuelt arbejdstageren selv - vælger opsparingen flyttet til et
andet pengeinstitut, uden at midlerne indskydes i en anden ordning.
Indehaveren af en kapitalordning fra før 1958 ønskede at overføre den del
af kontoens værdi, der ved ophævelse ville blive belagt med 40 pct. afgift,
til en livrente i medfør af PL § 41. I overensstemmelse med princippet i PL §
34, stk. 1, 2. pkt., var Skattedepartementet indforstået med, at det
overførte beløb ved en senere afgiftsberigtigelse af kapitalpensionsordningen
måtte anses for at hidrøre fra de senest foretagne indbetalinger, skd. 64.47.
Den afgiftsfrihed henholdsvis skattefrihed, der efter overgangsreglerne i
PL §§ 34, stk. 2 og 20, stk. 3, gælder for pensionsordninger med løbende
udbetalinger og rateforsikringer ved udbetaling af engangsbeløb henholdsvis
løbende/ratevis udbetaling, opretholdes efter overførsel i henhold til § 41.
A.C.1.10.4 Ventekonti
Godtgørelser til fratrådte tjenestemænd og udtrædelsesgodtgørelse fra
statsunderstøttede pensionsordninger eller fra pensionskasser kan efter PL §
42 overføres til en særlig konto i et pengeinstitut. Fra den særlige konto
kan beløbene efter PL § 41 overføres til en pensionsordning med løbende
udbetalinger. Indeståendet behandles i øvrigt efter reglerne om opsparing i
pensionsøjemed. Der skal dog svares afgift med 40 pct. af alle udbetalinger
fra kontoen. Der svares endvidere indkomstskat henholdsvis tillægsafgift
efter PL §§ 48 og 48 A.
A.C.1.11 Efterbeskatning af fraflyttere
Efter reglerne i PL §§ 19 A 19 E efterbeskattes fraflyttere i visse
situationer, hvor fraflytterens skattepligt ophører efter KSL § 1
(skatteflugtsreglerne).
Skatteflugtsreglerne gælder for pensionsordninger med løbende
udbetalinger, rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed, når
indbetalingerne foretages af arbejdsgiveren. Indbetalinger til
kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed og indeksordninger er
derimod ikke omfattet af reglerne.
Efterbeskatningsreglerne omfatter, jf. PL § 19 A, de personer, hvis
skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører som følge af fraflytning til
udlandet. Det samme gælder personer, der efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland.
Reglerne om efterbeskatning gælder i tilfælde, hvor arbejdsgiveren i en
vis periode inden skattepligtsophøret har foretaget ekstraordinært store
indbetalinger til en arbejdstagers pensionsordning eller hvor et
pensionstilsagn i samme periode er forhøjet ekstraordinært. Reglerne gælder
endvidere, hvor pensionsordningen er oprettet i samme periode før
fraflytningen. Efterbeskatningen omfatter også fratrådte arbejdstagere, der
er udtrådt af arbejdsgiverordningen mod udbetaling af en
udtrædelsesgodtgørelse, tidligere arbejdstagere, der er gået på pension, samt
arbejdstagere, der er blevet hvilende medlemmer af en pensionskasse eller har
fået en forsikring omskrevet til fripolice. Efterbeskatningsreglerne vil dog
for disse kun omfatte de år indenfor perioden, hvor der af arbejdsgiveren er
foretaget pensionsindbetalinger.
Efterbeskatningen sker ved en forhøjelse af den personlige indkomst.
Forhøjede indbetalinger
PL § 19 B omhandler de tilfælde, hvor arbejdsgiverens bidrag til ordningen
er fastsat til en bestemt procentdel af arbejdstagerens løn eller til et
bestemt beløb. Arbejdsgiverens pensionsindbetalinger omfatter såvel bidrag,
der i pensionsaftalen er betegnet som arbejdsgiverbidrag som
arbejdstagerbidrag.
Efterbeskatning skal alene ske, hvis indbetalingerne til pensionsordningen
- i forhold til indbetalinger foretaget i året 5 år forud for
skattepligtsophøret - er ekstraordinært store. Indkomsten forhøjes for det
eller de indkomstår, hvori pensionsindbetalinger er forhøjet i forhold til
sammen ligningsåret, dvs. året 5 år forud for det år, hvori skattepligten
ophører.
Der ses bort fra stigninger, der var aftalt forud for 5-årsperioden eller
følger af kollektive aftaler. Der ses tilsvarende bort fra forhøjelser, der
følger af vedtægtsændringer eller ændringer i pensionsregulativer, når
ændringen omfatter mere end 10 personer.
Begrebet kollektive aftaler skal ses i modsætning til individuelle
pensionsaftaler eller pensionsaftaler, der kun omfatter ganske få personer.
Begrebet kollektive aftaler kan derfor, ud over kollektive overenskomster,
f.eks. omfatte aftaler mellem et forsikringsselskab og en virksomhed, hvor
aftalen omfatter et større antal medarbejdere.
Reglen om, at der ses bort fra vedtægtsændringer mv. tager sigte på
firmapensionskasser. 10-personersreglen er indsat for at undgå
vedtægtsændringer, som alene tager sigte på en eller nogle få fraflyttere.
Indkomsten forhøjes dog kun, hvis indbetalingerne overstiger 20 pct. af
arbejdstagerens løn hos den pågældende arbejdsgiver, og forhøjelsen omfatter
alene det beløb, der overstiger denne grænse.
Til lønindtægten medregnes provision, tantieme eller lignende samt den
skattepligtige værdi af naturalydelser mv. Endvidere medregnes
arbejdsgiverens pensionsindbetalinger. Det er hver enkelt arbejdsgivers
pensionsindbetalinger, der skal overholde 20 pct.'s grænsen. Har en
lønmodtager flere arbejdsgivere, er der således ikke adgang til at
sammenlægge lønindtægten, før det afgøres, om arbejdsgiverens
pensionsindbetalinger overstiger 20 pct.'s grænsen.
Hvis pensionsordningen er oprettet indenfor 5-årsperioden, er der intet
sammenligningsår, og indbetalinger, der overstiger den angivne grænse på 20
pct. af bruttolønnen, skal derfor altid efterbeskattes fra og med det
indkomstår, pensionsordningen er oprettet.
Indkomsten forhøjes for det år, hvor skattepligten ophører samt i de
seneste 4 år forud herfor. Yderligere forhøjes med et tillæg på 6 pct., for
hvert år fra udløbet af det indkomstår, hvori beløbet skal medregnes, og
indtil udløbet af det år, hvori skattepligten ophører.
Tilsagnsordninger
De nærmere regler om efterbeskatning af tilsagnsordninger er fastsat i PL
§ 19 C. Det drejer sig om ordninger, hvor det er aftalt, at en arbejdstagers
årlige pensionsydelse skal udgøre et bestemt beløb eller en bestemt
procentdel af slutlønnen. Det er således størrelsen af pensionsudbetalingen
og ikke pensionsindbetalinger, der ligger fast.
Det er kun ekstraordinære forhøjelser af pensionstilsagnet i forhold til
tilsagnet 5 år forud for skattepligtsophøret, der medfører efterbeskatning.
Der ses således bort fra stigninger, der er aftalt forud for 5-årsperioden
eller følger af kollektive aftaler. Der ses tilsvarende bort fra forhøjelser,
der følger af vedtægtsændringer eller ændringer i pensionsregulativer, når
ændringen omfatter mere end 10 personer.
Efterbeskatning skal ske ved, at indkomsten for det år, hvor den
ekstraordinære forhøjelse af tilsagnet er sket, forhøjes med et beløb, der
svarer til den kapitaliserede værdi af forhøjelsen af pensionstilsagnet. Den
kapitaliserede værdi opgøres ved udgangen af beskatningsåret og beregnes ud
fra pensionskassens eller forsikringsselskabets grundlagsrente.
Efter PL § 19 C, stk. 4, skal indkomsten kun forhøjes, i det omfang det
forhøjede pensionstilsagn i procent af slutlønnen overstiger 2 pct. gange det
antal år, arbejdstageren har været omfattet af pensionsaftalen. Det er kun
tilsagn, der overstiger denne grænse, der skal efterbeskattes.
Hvis tilsagnsordningen er indgået indenfor 5-årsperioden, er der intet
sammenligningsår. Tilsagn, der overstiger den i § 19 C, stk. 4, angivne
grænse, skal derfor altid efterbeskattes.
Beløb, der skal efterbeskattes, forhøjes med et tillæg på 6 pct. for hvert
år fra udløbet af det indkomstår, hvori beløbet skal medregnes, og indtil
udløbet af det år, hvori skattepligten ophører.
Hovedaktionærer
For hovedaktionærer og hovedanpartshavere gælder skærpede regler, jf. PL §
19 D. Som hovedaktionærer og -anpartshavere anses i denne forbindelse
personer, der ved fraflytningen eller inden for de seneste 5 år før
fraflytningen alene eller sammen med de i ABL § 4, stk. 3 og fra 19. maj
1993, PSL § 19 a, stk. 2 og 3 nævnte personer eller selskaber mv. ejer mindst
25 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af den samlede
stemmeværdi i selskabet.
For disse personer udvides reglerne til at gælde for det år, hvori
skattepligten ophører, og de 9 forudgående indkomstår (10-årsperioden).
Bortset fra forlængelsen af den periode, hvori efterbeskatning mv. skal finde
sted, er reglerne for hovedaktionærer og -anpartshavere de samme som for
andre arbejdstagere.
Fritagelse
Efter PL § 19 E, stk. 1, kan den kommunale skattemyndighed fritage helt
eller delvis for indkomstskattepligten efter PL §§ 19 A - 19 D. Fritagelsen
kan kun gives i særlige tilfælde.
De tilfælde, hvor der kan fritages, kan være situationer, hvor den
skattepligtige ikke opnår nogen fordel af de ekstraordinært forhøjede
indbetalinger. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis der sker varig
fraflytning, men Danmark fortsat har beskatningsretten til løbende eller
ratevise pensionsudbetalinger.
Efter PL § 19 C indkomstbeskattes værdien af de ekstraordinært forhøjede
pensionstilsagn. Udtræder arbejdstageren af ordningen før pensionering, er
der imidlertid ikke altid nogen direkte sammenhæng mellem størrelsen af
udtrædelsesgodtgørelsen og de pensionsrettigheder, som den pågældende går
glip af ved udtræden. I sådanne tilfælde, hvor det forhøjede pensionstilsagn
ikke opretholdes på grund af udtræden, vil der også være grundlag for at
fritage.
I tilfælde, hvor der indenfor 5 års-perioden sker skift fra en
arbejdsgiverordning til en anden, kan der også være grundlag for at fritage.
Det må ses i sammenhæng med, at disse tilfælde er omfattet af reglerne i PL §
19 B og 19 C om arbejdstagere, der indenfor 5 års-perioden er optaget i en
arbejdsgiverordning. For at kunne meddele dispensation må det dog
forudsættes, at pensionsindbetalingen hos den nye arbejdsgiver ikke er
forhøjet ekstraordinært i forhold til den aftale, der var indgået med den
tidligere arbejdsgiver ved udgangen af året 5 år forud fra fraflytningen.
Der er også grundlag for at meddele dispensation, hvis ordningen før
fraflytning er ophævet i utide mv., således at der skal betales indkomstskat
efter PL § 48.
Endelig kan der også fritages fra indkomstskattepligten efter PL §§ 19
A-19 D i andre særlige tilfælde, f.eks. i tilfælde af udstationering eller
lignende.
Opregningen er ikke udtømmende. I alle tilfælde, hvor fraflytteren ikke
opnår nogen skattemæssig fordel af den forhøjede pensionsindbetaling, eller
hvor særlige omstændigheder gør sig gældende, kan der gives dispensation. Der
er også mulighed for at dispensere fra en del af skattekravet, hvis f.eks.
fraflytteren kun delvis får fordel af, at de ekstraordinært store
indbetalinger er holdt uden for indkomstopgørelsen.
Klage over de kommunale skattemyndigheders afgørelser om fritagelse kan
indbringes for de regionale told- og skattemyndigheder. I Københavns og
Frederiksberg kommuner kan kommunens afgørelse påklages til Told- og
Skatteregion København 2 (Nord) henholdsvis Told- og Skatteregion København 3
(Nordvest).
Told- og Skatteregionens afgørelse kan ikke indbringes for højere
administrativ myndighed, jf. PL § 19 E, stk. 3.
A.C.2 Andre pensions-, forsikrings- og opsparingsordninger mv.
A.C.2.1 Ordninger der ikke er omfattet af PL
Visse ordninger er hverken omfattet af afsnit I, afsnit II eller II A i
pensionsbeskatningsloven. Fradrag for præmier til sådanne ordninger
tilligemed beskatningsreglerne for udbetaling fra sådanne ordninger må derfor
søges i andre regler end pensionsbeskatningslovens. Dette gælder sygeog
ulykkesforsikringer, hvor forsikrede er en fra ejeren forskellig person, jf.
modsætningsvis PL § 50, stk. 1, nr. 3 og nedenfor afsnit A.C.2.1.1, samt
visse livsforsikringer, jf. nedenfor afsnit A.C.2.1.2 og 2.1.2.1.
A.C.2.1.1 Syge og ulykkesforsikringer
Det drejer sig typisk om ordninger, hvor forsikrede er en arbejdstager, og
hvor ejeren er en arbejdsgiver, som også betaler præmien. Udbetalinger fra
ordningen kan enten tilkomme arbejdstageren (den forsikrede) eller
arbejdsgiveren.
Præmie. Udbetaling tilkommer forsikrede (arbejdstager)
Skattedepartementet har om sådanne ordninger udtalt, jf. skd. 74.387, at
udgangspunktet for den skattemæssige behandling af arbejdsgiverens
præmiebetaling er, at præmien udgør en økonomisk fordel for arbejdstageren og
må betragtes som et lønaccessorium, og derfor er skattepligtig almindelige
indkomst (personlig indkomst) for denne. Arbejdsgiveren har fradragsret for
udgifterne efter SL § 6a. Af afgørelsen fremgår i øvrigt:
A. Forsikringer, der kun dækker i arbejdstiden: Præmien er ikke
skattepligtig indkomst for den ansatte. Det samme gælder
rejseulykkesforsikringer, der alene dækker rejser i arbejdsgiverens tjeneste,
jf. skd. 58.265.
B. Forsikringer, der dækker både arbejdstid og fritid: Præmien er den
skattepligtige indkomst uvedkommende i de tilfælde, hvor forsikringssummen
højst andrager 500.000 kr. I de tilfælde, hvor forsikringssummen overstiger
500.000 kr., skal der foretages en opdeling af præmien, således at den del af
præmien, der medgår til dækning af risikoen i arbejdstiden, er
indkomstskattefri, mens hele den del af præmien, der medgår til dækning af
risikoen i fritiden, skal medregnes til arbejdstagerens indkomst. Såfremt
forsikringen også dækker f.eks. ægtefælle eller andre familiemedlemmer, er
den hertil svarende del af præmien skattepligtig indkomst for arbejdstageren.
I de tilfælde, hvor forsikringsselskabet ikke har foretaget en opdeling af
præmien som anført, gælder en formodningsregel om, at 50 pct. af præmien
vedrører arbejdstiden og 50 pct. af præmien fritiden, jf. skd. 74.387.
Skematisk opstilling over de ovenfor under A-B
- Klik her for at se skema.
Ved fastlæggelsen af forsikringssummen 500.000 kr. ved død eller
invaliditet har man lagt til grund, at præmien for fritidsdækningen under en
heltidsulykkesforsikring i fareklasse 1 udgør ca. 300 kr. Beløbet 300 kr. er
den gældende bagatelgrænse for årlige gaver en arbejdsgiver uden beskatning
kan give til en arbejdstager. Bagatelgrænsen pristalreguleres ikke, hvorfor
beløbsgrænsen 500.000 kr. heller ikke pristalreguleres. I praksis er det dog
godkendt, at forsikringssummen i indgåede kontrakter med en oprindelig
forsikringssum på 500.000 kr. kan forhøjes som følge af en almindelig
indeksregulering, uden beskatning af arbejdstageren.
I en bindende forhåndsbesked TOLD*SKAT Nyt 1993.18.834 fandt Ligningsrådet
ikke, at den nævnte praksis kunne udvides til også at finde anvendelse på
præmier til helårlige syge og ulykkesforsikringer for bestyrelsesmedlemmer.
Tegnes en fritidssyge- og fritidsulykkesforsikring af en fagforening som
ejer og forsikringstager og medlemmerne som forsikrede, må det antages, at
præmien skal medtages ved opgørelsen af det enkelte medlems skattepligtige
indkomst. Præmiebetalingen må anses som en skattepligtig udlodning fra
foreningen og er personlig indkomst hos medlemmet.
En særlig form for sygeforsikring er f.eks. en ordning tegnet af en
arbejdsgiver med denne som ejer og en eller flere ansatte som forsikrede, når
ordningen dækker afholdte udgifter til sygehusophold, lægehjælp mv., på et
privat hospital som følge af den ansattes sygdom. Om disse ordninger har
Ligningsrådet udtalt, at udgangspunktet for den skattemæssige behandling af
arbejdsgiverens præmiebetaling er, at præmien udgør en økonomisk fordel for
arbejdstageren og må betragtes som et lønaccessorium for denne. Omvendt vil
arbejdsgiveren have fradragsret for præmiebetalingen efter SL § 6a.
Certifikattabsforsikringer
Certifikattabsforsikringer anses for syge- og ulykkesforsikringer, jf.
lsr. 1976.83. En certifikattabsforsikring dækker en pilot mod tab af
certifikat og mod pålæg af begrænsninger i udøvelsen af de rettigheder, der
er tildelt i kraft af certifikatet, som er en følge af sygdom eller
legemsskader, der kan anses for vedblivende. Der er som regel tale om
kollektive forsikringer, hvor arbejdsgiveren betaler præmien, medens
arbejdstageren (piloten) er den forsikrede.
For så vidt angår ordninger, der er oprettet med SAS eller Maersk Air som
arbejdsgiver, anses de pågældende selskaber for at være ejere af ordningerne.
Den skattemæssige behandling af præmien hos piloterne følger derfor de
ovenfor under A og B afstukne retningslinier.
Udbetaling
Udbetalinger fra ovennævnte ordninger er indkomstskattepligtige, såfremt
der er tale om løbende livsbetingede udbetalinger i form af dagpenge eller
lign., jf. SL § 4c. Andre udbetalinger, herunder konvertering af løbende
ydelser til engangsbeløb, er derimod ikke indkomstsskattepligtige, jf. SL §
5b. Udbetalinger til dækning af udgifter til lægehjælp, hospitalsophold,
lægemidler o.lign. beskattes således ikke.
Præmie og udbetaling. Udbetaling tilkommer arbejdsgiver
Arbejdsgiverens præmiebetaling vil ikke, hvor udbetalingen tilkommer
arbejdsgiveren, udgøre en økonomisk fordel for arbejdstageren og kan derfor
ikke betragtes som et lønaccessorium for denne.
Vedr. en forsikringsordning, der skulle dække det driftstab, som kan opstå
i forbindelse med en tandlæges midlertidige arbejdsudygtighed (forsikringen
skulle dække såvel klinikejerens som ansatte tandlægers midlertidige
erhvervsudygtighed som følge af sygdom og visse ulykkestilfælde) erklærede
skd., at forsikringen ikke var omfattet af PL § 50. Den skattemæssige
behandling af præmie- og forsikringsydelser skulle derfor følge SL's regler.
Da forsikringen dækkede selve driftstabet, d.v.s. en omsætningsnedgang
beregnet efter særlige regler, var præmieudgiften fuldt ud
fradragsberettiget, hvad enten ydelserne blev udbetalt som et samlet beløb
eller som en løbende ydelse. Samme forsikringsydelser forudsattes i øvrigt at
være indkomstskattepligtige, jf. skd. 70.435.
Nøglepersonforsikring
En såkaldt nøglepersonforsikring går ud på at dække en virksomheds tab ved
en betydende medarbejders tab af arbejdsevnen. Den på forhånd fastsatte
forsikringsydelse udbetales løbende i 12 eller 24 måneder med en valgfri
karensperiode på 1, 3 eller 6 måneder. Tegnes forsikringen af virksomheden
eller indehaveren på en medarbejders person, har Skd. udtalt, at den ikke er
omfattet af PL, da der ikke er identitet mellem forsikringstager og
forsikrede. Der er imidlertidig fradragsret for præmierne efter SL § 6a, selv
om den løbende forsikringsydelse er fastsat på forhånd. Ydelserne er
skattepligtig indkomst. Skd. har forudsat, at forsikringsydelsen fastsættes
ud fra en konkret vurdering af det forventede økonomiske tab. skd. 77.896.
Udover ovennævnte situationer, hvor forsikringsordningerne må siges at
have karakter af skadesforsikringer, beskattes udbetalinger fra syge- og
ulykkesforsikring på den ovenfor under "udbetaling tilkommer forsikrede,
mv." anførte måde.
Selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag til frivillig dagpengeforsikring er
ikke fradragsberettiget efter SL § 6a, lsr. 1985.112.
Forbrugerlånsforsikring
Ordningen går ud på at yde långiver forsikringsdækning mod tab i
låneforhold som følge af låntagers død, invaliditet eller
hospitalsindlæggelse som følge af ulykkestilfælde eller akut opstået sygdom,
samt ved ufrivillig arbejdsløshed, jf. Told*Skat Nyt 1992, nr. 20, s. 610.
Afgørelsen er nærmere omtalt nedenfor under arbejdsløshedsforsikring,
afsnit A.C.2.2.
A.C.2.1.2 Livsforsikringer
Begrebet livsforsikring er ikke et klart defineret begreb, men henviser
til det almindeligt accepterede forsikringstekniske begreb livsforsikring.
Koncession til tegning af kapitallivsforsikringer her i landet godkendes af
finanstilsynet på grundlag af det såkaldte beregningsgrundlag G 82, der er
fælles for alle selskaber. Begrebet omfatter både livsforsikringer med
løbende udbetalinger og kapitallivsforsikringer, herunder rateforsikring og
arverente, hvor forsikringssummen/ydelserne udbetales ved eller en bestemt
tid efter en persons død, eller hvor summen/ydelserne udbetales i levende
live, f.eks. ved opnåelse af en bestemt alder eller ved indgåelse af
ægteskab.
Nøglepersonforsikring
Udgift til en livsforsikring, der går ud på at dække en virksomheds tab
ved en betydende medarbejders død (nøglepersonforsikring), kan under visse
betingelser betragtes som en fradragsberettiget driftsomkostning.
Betingelserne er, at der er tale om en ren risikoforsikring uden
opsparingselement, at forsikringssummen er fastsat ud fra en konkret
vurdering af virksomhedens forventede økonomiske tab ved medarbejderens død,
og at erstatningen ikke overstiger det således opgjorte tab, Skat 1988.8.487.
Ordningen må under de givne forudsætninger anses for en skadesforsikring,
der tilsigter at dække et driftstab og falder derfor uden for PL.
Det antages endvidere, at udbetaling fra en sådan livsforsikring er
skattepligtig indkomst for virksomheden efter SL § 4, idet den dækker et
driftstab.
Er de nævnte forudsætninger ikke opfyldt vil ordningen være en
summaforsikring, der er omfattet af PL § 50 evt. § 53 A uden mulighed for
fradrag.
I afgørelsen skd. 34.268 fandt Skattedepartementet, at ordningen ikke
henhørte under PL's regler. Der var tale om en forening, der ønskede at indgå
en pensionsaftale med en medarbejder således, at foreningen båndlagde
værdipapirer til en nærmere angiven værdi, og der af den således båndlagte
kapital skulle udbetales medarbejderen en årlig pension indtil hans død,
hvorefter den resterende kapital skulle tilbageføres til foreningens aktiver.
Departementet fandt, at de livsbetingede udbetalinger var
indkomstskattepligtige for medarbejderen, medens ordningen ikke i øvrigt
havde skattemæssige konsekvenser for ham.
Direktørpensionsordninger
Den eneste undtagelse fra kravet om afdækning i et forsikringsselskab
eller en pensionskasse af et pensionstilsagn fra arbejdsgiveren til de
ansatte, er de såkaldte "direktørpensionsordninger".
Direktørpensionsordningerne er ikke omfattet af PL, hverken afsnit I, II
eller II A. Løbende ydelser skal medregnes til den skattepligtige indkomst i
henhold til SL § 4c. En kapitaludbetaling til afløsning af et sådant
uafdækket pensionstilsagn, beskattes som særlig indkomst i henhold til LOSI §
2, nr. 15.
Virksomheden vil kunne fradrage den løbende pensionsydelse efter SL § 6a.
En afløsningssum afskrives over en periode på 10 år efter LOSI § 15, stk. 2.
A.C.2.1.2.1 Udenlandske ordninger
Udenlandske livsforsikrings- og pensionsordninger er ikke omfattet af PL
afsnit 1, jf. §§ 3, stk. 1, 4, stk. 1, 6, 8, nr. 1, 10, stk. 1, nr. 1, 11 A,
stk. 1, nr. 1 og 12, stk. 1, nr. 1.
Er den udenlandske ordning oprettet som andet end en forsikringsordning,
falder den heller ikke ind under PL § 50 eller PL § 53 A. For så vidt angår
udenlandske pensionskasselignende ordninger, se § 50, stk. 1, nr. 1
sammenholdt med §§ 3, 6 og 7 samt skd. 31.12 om FN's pensionsordning. Se
endvidere lsr. 1978.162 om bidrag til EF's pensionskasse og skd. 34.270 om
bidrag til UNICEF's pensionsordning.
De skattemæssige regler for disse ordninger må søges i SL, hvoraf som
udgangspunkt følger, at der ikke er fradrag for bidrag til ordningen efter SL
§ 6 a og engangsudbetalinger er skattefri efter SL § 5, litra b, medens
løbende livsbetinget alderspension og enkepension er skattepligtig personlig
indkomst i medfør af SL § 4, litra c og PSL.
Tilsvarende er antaget om udenlandske statslige pensionsordninger.
Er der tale om rene opsparingsordninger må værdien af ordningen dog skulle
medregnes i den skattepligtige formue medens afkast af ordningen må være
skattepligtig indkomst.
Er den udenlandske ordning oprettet som en forsikringsordning, vil den som
hovedregel være omfattet af PL § 50 eller PL § 53 A. De lovgivningsmæssige
krav til forsikringsselskaber er i visse lande mere liberal end i Danmark og
kontrollen med kapitalindskuddenes placering er lempeligere. Den bestemmende
indflydelse på investeringerne kan i flere udenlandske forsikringsselskaber
overlades til forsikringstageren. Som modstykke hertil fraskriver
forsikringsselskabet sig den investeringsrisiko, der er forbundet med
opsparingspræmiens anbringelse i aktiver, idet denne risiko overtages af
forsikringstageren med en lavere samlet risikopræmie til følge. Denne type
ordninger er fremkommet specielt med henblik på danskere bosat i udlandet,
der agter at flytte tilbage til Danmark. Ordningerne oprettes således før den
fulde skattepligt indtræder.
Ligningsrådet har vedrørende sådanne ordninger fundet, at såfremt
investeringsrisikoen i forbindelse med udbetaling ved død og/eller udløb er
overtaget af forsikringstageren, er opsparingsdelen ikke en integreret del af
livsforsikringen. Da hverken størrelsen af opsparingsdelen eller
udbetalingstidspunktet for denne er afhængig af forsikringsmæssig indtrufne
omstændigheder, er opsparingsdelen fundet at være en camoufleret
pengeinstitutordning, der er almindelig formueskattepligtig. Ordningerne er
ikke fundet omfattet af PL § 50, stk. 1, nr. 1.
Afkast af ordningens aktiver anses for at være almindelig
indkomstskattepligtig for modtageren, t&s nyt 1991.5.276ff.
Ordninger af ovennævnte karakter der oprettes den 18. feb. 1992 eller
senere kan formentlig fremover anses omfattet af PL § 53 A, stk. 1, nr. 1.
A.C.2.2 Arbejdsløshedsforsikring
Udgifter til arbejdsløshedsforsikring er fuldt fradragsberettiget ved
opgørelsen af forsikredes skattepligtige indkomst, men derimod ikke i den
personlige indkomst, PL § 49, stk. 1. Forsikrede skal samtidig være ejer af
forsikringen og fuld skattepligtig til Danmark, jf. PL § 54.
Arbejdsløshedsforsikringen er fradragsberettiget uanset, den er tegnet i
udlandet.
Selvstændige erhvervsdrivende kan ligeledes fradrage bidrag til
"Selvstændige erhvervsdrivendes Arbejdsløshedskasse", skd. 58.265.
Udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse er fuldt ud
indkomstskattepligtig som personlig indkomst, jf. PL § 49, stk. 2, SL § 4 c
og PSL § 3.
Kontokundeforsikring
Om en situation, hvor der ikke var identitet mellem ejer og forsikrede,
har Ligningsrådet udtalt, at kontokunder i stormagasiner vil kunne tilslutte
sig en arbejdsløshedsforsikring, hvor stormagasinet som forsikringstager og
ejer af forsikringen vil have fradrag for præmieudgiften efter SL § 6 a, og
hvor kontokundens refusion heraf skal medregnes ved opgørelsen af
stormagasinets skattepligtige indkomst. Udbetalte forsikringssummer er
indkomstskattepligtige for stormagasinet. Kontokunden kan ikke fradrage
præmieudgiften. Hvis stormagasinet eftergiver gæld i samme omfang, som det
får udbetalt forsikringssummer fra de tegnede forsikringer, berøres
kontokundens skattepligtige indkomst ikke heraf.
Forbrugerlånsforsikring
Om en forsikring der går ud på at yde långiver forsikringsdækning mod tab
bl.a. ved låntagers ufrivillige dokumenterede arbejdsløshed i mere end 60 på
hinanden følgende dage, således at forsikringsselskabet med visse
begrænsninger overtager betalingen af den aftalte månedlige ydelse, fandt
Ligningsrådet ikke, at arbejdsløshedsforsikringsdelen var omfattet af PL §
49. Långiver blev anset som ejer af forsikringen, og låntager var den
forsikrede person.
Præmien til den kombinerede ordning blev i øvrigt anset for en
fradragsberettiget driftsomkostning efter SL § 6 a, medens låntagerens
refusion af præmien skal medregnes i långivers skattepligtige indkomst.
Udbetaling af forsikringsydelserne er skattepligtig indkomst for långiver
efter SL § 4, medens der vil være fradragsret for det driftstab som
nedskrivning af låntagers konto er udtryk for.
Låntager vil ikke kunne fradrage præmieudgiften og låntager vil ikke være
skattepligtig af "gældseftergivelsen".
Låntagers fradrag for tilskrevne forfaldne renter skal korrigeres med
rentedelen af den forsikringsmæssigt overtagne betaling af den stipulerede
ydelse i betalingsåret TOLD*SKAT Nyt 1992.20.610.
A.C.2.3 § 53 Aordninger
Reglerne i PL afsnit II A gør opsparingslignende livsforsikringer, der
ikke er fradragsberettigede efter PL kapitel I, formueskattepligtige.
Endvidere skal det løbende afkast af forsikringen være indkomstskattepligtigt
som kapitalindkomst.
Reglerne gælder for alle forsikringsordninger, der hidtil har været
omfattet af den nu ændrede § 50, stk. 1, nr. 1 og 2, og som ikke specielt er
undtaget i § 53 A, stk. 4 eller 6 eller er omfattet af PL, kapitel I.
Reglerne gælder for alle fuldt skattepligtige personer herunder hjemvendte
udlandsdanskere, der forinden tilbageflytning til Danmark har oprettet en
forsikring i udlandet og udlændinge, der medtager en forsikring ved indrejsen
til Danmark, jf. dog nedenfor (undtagelse 2).
Reglerne gælder for forsikring uanset, om den er tegnet i Danmark eller
udlandet og omfatter derfor også livsforsikring tegnet af danskere, der
aldrig har været udlandsdanskere.
Loven har virkning for forsikring, der oprettes eller erhverves den 18.
februar 1992 eller senere samt for ændringer i bestående forsikringsaftaler
fra nævnte dato. Forsikringen kan dog falde i arv uden at blive omfattet af
de nye regler.
Reglerne i PL § 50 er fortsat gældende for forsikringer oprettet eller
erhvervet før den 18. feb. 1992. For så vidt angår disse regler henvises til
LV 1991, afsnit A.C.2.3 samt omtalen nedenfor vedrørende de tilbageværende
ordninger under PL § 50.
Da ordninger oprettet af fuld skattepligtige personer i et dansk eller
udenlandsk forsikringsselskab fremover er indkomst og formueskattepligtige,
er reglen i PL 50, stk. 3 om præmieafgift overflødig. Denne bestemmelse er
derfor også ophævet med virkning for ordninger der oprettes eller erhverves
den 18. feb. 1992 eller senere.
Præmieindbetalinger, der sker den 18. februar eller senere i
overensstemmelse med en forsikringsaftale indgået før den 18. feb. 1992 er
dog fortsat omfattet af præmieafgiftsreglen, der henvises til LV 1991, afsnit
A.C.2.3.3.3.
Hvilke forsikringer
Følgende forsikringer er omfattet af § 53 A, stk. 1:
1. livsforsikring, der ikke omfattes af kapitel 1, og
2. livsforsikring, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor
forsikringens ejer ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning
efter reglerne i afsnit I.
Bestemmelsen omfatter både livsforsikringer med løbende udbetalinger og
kapitallivsforsikringer, herunder rateforsikring og arverente, hvor
forsikringssummen/ydelserne udbetales i levende live, f.eks. ved opnåelse af
en bestemt alder eller ved indgåelse af ægteskab.
At forsikringen ikke er omfattet af PL kapitel I kan f.eks. skyldes, at
der er aftalt udbetaling før det fyldte 60. år eller at indsættelse af
begunstigede ikke opfylder betingelsen i PL § 5, stk. 2.
Ændringer af forsikringer efter 18. feb. 1992
Anvendelse af aftalelovens regler ved fortolkning af
ikrafttrædelsesbestemmelsen § 6 i lov nr. 569 af 24. juni 1992 indebærer, at
ændringer efter den 18. feb. 1992 af en eksisterende forsikringsaftale fører
til, at der foreligger en nyoprettet forsikring, der omfattes af reglerne i §
53 A. Det gælder ændringer, der, såfremt de havde foreligget i en accept,
havde medført, at accepten ikke stemte overens med tilbuddet, jf.
aftalelovens § 6.
For forsikringer oprettet før den 18. feb. 1992 gælder herefter, at
ændringer, der ikke er aftalt endeligt og bindende mellem forsikringstager og
selskab før den 18. feb. 1992, fører til, at der foreligger en ny forsikring
omfattet af reglerne. Det gælder i eksempelvis følgende 4 tilfælde:
1. Forlængelse af forsikring inden forsikringsbegivenhedens indtræden. Det
gælder uanset, at præmiebetalingstiden og præmiestørrelsen ikke ændres.
Såfremt der inden den 18. feb. 1992 foreligger en endelig og bindende aftale
om forlængelse af en forsikring, omfattes den ikke af de nye regler. Derimod
er alene en ret for forsikringstageren i en aftale til vilkårligt at forlænge
forsikringen ikke tilstrækkeligt til at friholde forsikringen for § 53 A.
2. Forlængelse af præmiebetalingstid. Det gælder uanset, at præmien ikke
ændres.
3. Forhøjelse af præmier. Det gælder uanset, at præmiebetalingstiden ikke
ændres.
4. Forlængelse af forsikring ved forsikringsbegivenhedens indtræden. Det
gælder uanset, at forsikringen forlænges som præmiefri forsikring.
Forsikringen bliver ikke omfattet, hvis den inden den 18. feb. 1992 er blevet
forlænget. Yderligere forlængelser efter den 18. feb. 1992 anses som en
nytegning af forsikring, selvom det oprindeligt var forudsat, at der skulle
kunne vælges yderligere forlængelse. Det gælder også 1-årige forlængelser.
Ved fortolkning af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 6 kan aftalelovens
regler i særlige tilfælde fraviges ud fra en formålsfortolkning af reglerne.
En formålsfortolkning indebærer, at i tilfælde, hvor en ændring af
forsikringsaftalen bringer mere uden for formue og indkomstbeskatning, er
forsikringen omfattet af reglerne i § 53 A. Herved opnås skattemæssig
ensartet behandling af forsikringer oprettet før den 18. feb. 1992, hvori der
foretages ændringer, og nyoprettede forsikringer.
Ved en afkortning af præmiebetalingstiden den 18. feb. 1992 eller senere,
bliver forsikringen omfattet af reglerne i § 53 A. Hvis derimod
præmiebetalingstiden afkortes, og præmien nedsættes eller er uforandret,
bliver forsikringen henset til formålet med reglerne dog ikke omfattet af §
53 A.
Er det inden den 18. feb. 1992 aftalt, at præmierne fremover skal
reguleres på en nærmere fastlagt måde f.eks. med en fast procentsats eller
som en andel af lønnen, bliver forsikringen henset til aftalelovens regler
ikke omfattet af § 53 A. Hvis en aftalt årlig præmieregulering med en bestemt
procentsats af forsikringstageren kan vælges reguleret med en lavere
procentsats end den aftalte, bliver forsikringen heller ikke omfattet.
Derimod vil en udelukkende ret for forsikringstageren til at foretage
indskud, der ikke er nærmere aftalt, medføre, at forsikringen, ved et
indskud, når henses til såvel aftalelovens regler som reglernes formål,
bliver omfattet af § 53 A.
Hvis en forsikringssum efter den 18. feb. 1992 forhøjes alene på grund af
bedre helbredsvilkår, og præmien i øvrigt er uændret, bliver forsikringen
ikke omfattet af § 53 A, idet der i dette tilfælde ikke bringes flere midler
uden for indkomst og formuebeskatning. Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor de
bedre helbredsvilkår i stedet medfører, at forsikringssummen er uændret og
præmien nedsættes.
En ændring af præmiebetalingsterminerne indenfor året fra f.eks.
kvartårlige betalinger til helårlige eller fra helårlige til kvartårlige, vil
henset til formålet heller ikke føre til, at forsikringen bliver omfattet af
§ 53 A. Hvis en allerede aftalt løbende præmiebetaling afløses af et
engangsindskud, bliver forsikringen derimod som nævnt ovenfor omfattet af §
53 A.
Overdragelse
Overdrages en forsikring efter den 18. feb. 1992, bliver den efter § 6,
jf. lov nr. 569 af 24. juni 1992, omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53
A, bortset fra de tilfælde, hvor overdragelsen sker ved arv.
Ved separation og skilsmisse, hvor en forsikring deles mellem de to
ægtefæller, bliver forsikringstagerens del ikke omfattet af § 53 A. Derimod
bliver ægtefællens del omfattet, idet ægtefællen indtræder som ejer af den
del af forsikringen, der overdrages vedkommende, med sædvanlige
ejerbeføjelser.
Indsættelse af begunstigede fører ikke til, at der herved bliver tale om
en nyoprettet forsikring omfattet af § 53 A. Det samme gælder, når ejeren ved
separation/skilsmisse indsætter den fraskilte som uigenkaldelig begunstiget.
Undtagelser
Undtagelse 1. Bestemmelsen gælder dog ikke for livsforsikringer, der alene
kommer til udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet
inden forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt, såfremt dette ikke ligger
senere end første policedag efter forsikredes fyldte 80. år, jf. § 53 A, stk.
4. Rene risikoforsikringer er således undtaget. Forsikringerne er i stedet
omfattet af PL § 50, stk. 1, nr. 2.
Er der knyttet en ret til bonus til risikoforsikringen, er denne som
udgangspunkt omfattet af de nye regler om formue og indkomstskattepligt.
Dette gælder dog ikke hvis bonusen alene anvendes til regulering af den
årlige præmie, og der ikke generelt er tale om, at præmien er sat for højt.
Der henvises til afsnit A.C.2.4.1.
Undtagelse 2. For ikke at hindre arbejdskraftens frie bevægelighed er i PL
§ 53 A, stk. 6 og 7 indsat endnu en undtagelse fra den indførte regel om
formue og indkomstskattepligt af opsparingslignende forsikringsordninger.
Undtagelsen omfatter livsforsikringer oprettet mens forsikringstageren
ikke er fuld skattepligtig til Danmark eller mens forsikringstageren er fuld
skattepligtig til Danmark, men efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne
eller Grønland. Forsikringen behandles i stedet efter PL § 50.
Forsikringen kan både være oprettet af en udlænding, der erhverver bopæl i
Danmark, samt af en dansk statsborger, der vender hjem og erhverver bopæl i
Danmark.
En forudsætning for at anvende bestemmelsen er at, den pågældende
forsikringsordning er skattebegunstiget i den stat, hvor forsikringstageren
var skattepligtig på indbetalingstidspunktet.
Det er endvidere en forudsætning, at præmien rent faktisk er fradraget
fuldt ud i positiv indkomst, i den pågældende stat i overensstemmelsen med
skattelovgivningen i denne stat.
Er forsikringsordningen oprettet i ansættelsesforhold må
præmieindbetalingerne ikke være medregnet i den forsikredes skattepligtige
indkomst på indbetalingstidspunktet ligeledes i overensstemmelse med den
pågældende stats skattelovgivning.
Det påhviler skatteyderen at dokumentere, at betingelserne er opfyldt.
Undtagelse 3. Undtaget må endvidere være ordninger, der falder uden for
pensionsbeskatningslovens regler, jf. foran under afnsit A.C.2.1.2, samt
udenlandske ordninger, hvor præmien efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningssoverenskomst kan fradrages i Danmark, jf. nedenfor under
afsnit A.C.2.4.1.
Formueskattepligt
Forsikringens kapitalværdi skal efter bestemmelsen i PL § 53 A, stk. 2,
medregnes til den formueskattepligtige værdi.
Ved forsikringens kapitalværdi forstås forskellen mellem på den ene side
nutidsværdien af selskabets øjeblikkelige og fremtidige forpligtelser over
for forsikringstageren inklusive fordelt bonus, og på den anden side
nutidsværdien af de præmier, som forsikringstageren skal betale i fremtiden.
Kapitalværdien opgøres af forsikringsselskabet og indberettes til Told- og
Skattestyrelsen efter skattekontrolloven.
Er forsikringen tegnet i et udenlandsk livsforsikringsselskab, skal
kapitalværdien opgøres på samme måde. Opgør det udenlandske selskab ikke
hvert år kapitalværdien som ovenfor anført, f.eks. fordi det ikke årligt
tilskriver bonus, er skattemyndighederne berettiget til at fastsætte
kapitalværdien skønsmæssigt.
Formueskattepligten påhviler ejeren af forsikringen eller den, der efter
ejerens død i henhold til bestemmelserne i policen mv. er berettiget til
udbetaling af forsikringen.
Indkomstskattepligt
Det indkomstskattepligtige afkast (kapitalindkomst) opgøres efter PL § 53
A, stk. 3, som forskellen mellem på den ene side forsikringens kapitalværdi
ved indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger i årets løb og på den
anden side forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse og med
tillæg af indbetalinger i årets løb.
Er der ingen kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse eller ved
indkomstårets udløb f.eks. ved forsikringens udløb eller ophævelse, opgøres
afkastet som forskellen mellem udbetalinger og indbetalinger.
Et evt. negativt afkast kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis
det ikke kan rummes i positivt afkast i et tidligere indkomstår.
En livsforsikringspolice består ofte af en kombination af flere
forsikringsgrundformer. Ved opgørelsen af det skattepligtige afkast og den
formueskattepligtige kapitalværdi skal kun medregnes de grundformer, der er
omfattet af de nye regler. Er den årlige præmie til en sådan kombineret
ordning fordelt på de enkelte grundformer, og er en af disse grundformer den
rene risikoforsikring, kan denne således holdes uden for ved opgørelsen af
afkastet efter PL § 53 A, stk. 3.
Indkomstskattepligten af afkastet påhviler ejeren af forsikringen eller
den, der efter ejerens død er berettiget til udbetaling af forsikringen.
Ud over den ovenfor omtalte indkomstbeskatning af afkastet sker der ingen
beskatning af udbetalinger fra forsikringer omfattet af de nye regler. Dette
gælder selv om der er tale om løbende livsbetingede ydelser, jf. PL § 53 A,
stk. 5.
A.C.2.4 § 50-ordninger
Ved lov nr. 569 af 24. juni 1992 er adgangen i henhold til PL § 1, stk. 2,
for ejeren af en forsikring, en kontohaver eller et pensionskassedmedlem, der
ikke samtidig er fuldt skattepligtig her til landet, til at vælge, at en
ordning, der omfattes af PL § 2, nr. 4, eller 513, henføres til beskatning
efter PL § 50, ophævet.
Ophævelsen har virkning fra og med den 18. feb. 1992, uanset hvornår
ordningen er oprettet.
Er ordningen inden den 18. februar 1992 valgt henført til beskatning efter
PL § 50, gælder, at skattefordelene efter § 50 bevares. Der henvises til LV
1991, afsnit A.C.2.4, side 263 f.
Ved samme lov blev området for § 50 væsentligt reduceret, således at
følgende ordninger nu er omfattet af § 50:
1. pensionskasseordninger, der ikke omfattes af kapitel 1, men som
opfylder betingelserne i § 3.
2. livsforsikring omfattet af § 53 A, stk. 4. Der henvises til omtalen
nedenfor under afsnit A.C.2.4.1
3. syge og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede. Der henvises til
omtalen under afsnit A.C.2.4.2.
Hertil må føjes,
4. livsforsikringer omfattet af 53 A, stk. 6 og 7. Der henvises til
omtalen under afsnit A.C.2.4.1.
De særlig skattebegunstigende regler der gælder for disse ordninger er
indkomstskattefrihed af tilskrevne renter og bonus mv., jf. PL § 50, stk. 5,
samt formueskattefrihed i overensstemmelse med reglerne i SL § 12, jf. PL §
50, stk. 6, jf. Skat 1988.12.794.
Der er ingen fradragsret for præmier og bidrag til disse ordninger, jf. PL
§ 50, stk. 2.
Løbende livsbetingede udbetalinger medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Andre udbetalinger er skattefrie, jf. PL § 50, stk.
3 og 4.
I den udstrækning reglerne om beskatning af rentetilvækst mv. i PL § 53
kan finde anvendelse på ovennævnte ordninger eller på ordninger oprettet før
18. feb. 1992, som er omfattet af de tidligere regler i PL § 50, henvises til
LV 1991, afsnit A.C.2.3.1, side 257.
A.C.2.4.1 § 53 a, stk. 4 og § 53 A, stk. 6 og 7
Der er for det første tale om livsforsikringer, der alene kan komme til
udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet inden
forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt, såfremt dette aftalte
udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes
80. år.
Der er for så vidt tale om de samme typer forsikringer, der er omfattet af
PL § 53 A, omtalt ovenfor blot med den væsentlige forskel, at de under
nærværende afsnit behandlede ordninger ikke indeholder nogen form for
opsparing. Der er tale om rene risikoforsikringer. Hvis der udbetales bonus
fra en ikke fradragsberettiget risikoforsikring, bliver forsikringen fuldt ud
omfattet af de nye regler, fordi der i så fald ikke er tale om en ren
risikoforsikring. Akkumuleret bonus er som al anden opsparing i forsikringer
omfattet af de nye regler.
Bonus, der løbende tilbagebetales i form af en mindre præmieregulering,
fratager ikke aftalen dens karakter af en ren risikoforsikring. Det gælder
dog ikke tilfælde, hvor præmierne konsekvent er sat for højt med henblik på
at opnå tilbagebetaling af det for meget indbetalte beløb med forrentning,
idet der i så fald er tale om en livsforsikring med opsparingselement.
Der er dernæst tale om opsparingslignende livsforsikringer, der er
oprettet, mens forsikringstageren ikke er fuld skattepligtig til Danmark, og
som er skattebegunstiget i en anden stat, jf. nedenfor.
Risikolivsforsikringer § 53 A, stk. 4
Traditionelt har der knyttet sig særlige problemer til livsforsikringer
tegnet i ansættelsesforhold, hvor arbejdsgiveren betaler præmien, medens
arbejdstageren er den forsikrede. Der vil normalt i sådanne forhold være en
formodning for, at forsikrede også er ejer af forsikringen. De skattemæssige
regler vedrørende disse ordninger kan i øvrigt beskrives således:
Arbejdsgiveren
Uanset om arbejdsgiveren eller arbejdstageren anses for ejer af
livsforsikringen, har arbejdsgiveren i de tilfælde, hvor forsikringssummen
kun kan tilfalde arbejdstageren, fuld fradragsret for præmierne efter SL § 6
a. Kan forsikringssummen tilfalde arbejdsgiveren og er denne samtidig ejer af
forsikringen, har arbejdsgiveren som hovedregel ingen mulighed for fradrag
for præmien, jf. lsr. 39.177, 50.169 og 84.26.
Arbejdsgiveren vil være skattefri af udbetalingen efter PL. § 50, stk. 4.
Arbejdstageren
Arbejdstageren er kun indkomstskattepligtig af præmiens værdi, såfremt
vedkommende anses for ejer af forsikringen (PL § 56, stk. 1). I lsr. 1985.11
blev en person, der var direktør i et ApS, hvori han ejede halvdelen af
anpartskapitalen, i henhold til PL § 56, stk. 1, indkomstbeskattet af en
livsforsikringspræmie, som selskabet havde betalt, da han var ejer af
forsikringen. Forsikringen var tegnet af direktøren. Indehaveren af den anden
halvdel af anpartskapitalen var indsat som forsikrede, og dennes
nærmeste pårørende var indsat som begunstigede. Forsikringen var
håndpantsat til selskabets bankforbindelse. Medanpartshaveren havde tegnet en
tilsvarende forsikring med direktøren som forsikrede og med dennes nærmeste
pårørende som begunstigede. Denne forsikring var ligeledes håndpantsat til
selskabets bankforbindelse.
Arbejdstageren vil ikke have mulighed for fradrag efter andre regler. En
udbetalt forsikringssum er i de tilfælde, hvor arbejdstageren anses for ejer,
skattefri for denne i medfør af PL § 50, stk. 4. Forsikringssummen vil i
henhold til § 56, stk. 2, endvidere være indkomstskattefri for begunstigede.
Måtte arbejdsgiveren undtagelsesvis være ejer af ordningen, medregnes
forsikringssummen som udgangspunkt enten til arbejdstageren eller dennes
pårørendes personlige indkomst, jf. PL § 56, stk. 2.
Gruppelivsforsikringer
Gruppelivsforsikringer er kollektive forsikringsordninger, hvor der for et
større antal personer, f.eks. ansatte i en virksomhed, medlemmer af en
organisation eller forening samt i visse tilfælde kunder i pengeinstitutter,
kreditforeninger eller medlemmmer af kontoringe, tegnes livsforsikringer med
ens forsikringssummer samt på ensartede vilkår i øvrigt. Der findes normalt
ingen aldersgrænse for indtræden i disse ordninger, og som regel vil
gruppelivsordningens bestemmelser om ejerbeføjelser og kredsen af indsatte
begunstigede heller ikke opfylde betingelserne i PL § 10 (kapitalforsikring i
pensionsøjemed).
Skattemæssigt behandles præmien normalt på samme måde som præmier for
individuelt tegnede kapitalforsikringer, jf. foran under afsnit A.C.2.4.1.
Gruppelivsforsikring for ansatte i en virksomhed kan være tegnet, således
at reglerne i PL § 10 om kapitalforsikring i pensionsøjemed er opfyldt.
Ordningen behandles herefter automatisk efter de for sådanne ordninger
gældende regler, jf. Skat 1987.3.215. I denne sag blev de ansatte anset for
at være ejere til en af arbejdsgiveren i PFA A/S tegnet gruppelivsforsikring.
Arbejdsgiveren betalte præmien, der blev opgivet som præmie til
kapitalforsikring på lønoplysningssedlerne, og således ikke havde været
medregnet i arbejdstagerens lønindkomst. Kredsen af begunstigede var
begrænset til nærmeste pårørende i forsikringsaftalelovens forstand.
Indmeldelse til ordningen skulle ske inden det 60. år, og dækningen ophørte
ved det 65. år. Ordningen blev anset for omfattet af PL § 10, og
udbetalingerne skulle derfor afgiftsberigtiges.
Da præmierne beregnes for 1 år ad gangen uden reservedannelse, kan PL's
særlige overgangsregler for kapitalpensionsordninger omfattet af kapitel 1
ikke anvendes. Den fulde udbetalte forsikringssum afgiftsberigtigedes derfor
efter højeste gældende sats.
På baggrund af de uheldige afgiftsmæssige konsekvenser der følger af, at
en gruppelivsforsikring anses for omfattet af PL § 10, kan ejeren ved
ordningens oprettelse give afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I,
mod at der sker beskatning efter § 50, jf. stk. 1, nr. 2, sammenholdt med PL
§ 53 A, stk. 1, nr. 2 og stk. 4.
I tilfælde, hvor en fagforening af medlemmernes kontingent afholdt præmie
til gruppelivsforsikring for foreningens medlemmer, kunne denne præmie
fradrages sammen med fagforeningskontingentet. Dette blev begrundet med, at
de enkelte medlemmer ikke kan betragtes som ejere af forsikringen, jf. PL §
54.
Der må dog i hvert enkelt tilfælde foretages en vurdering af, om det er
arbejdstageren eller fagforeningen, der ejer forsikringen. For så vidt angår
ejerbegrebet henvises til afsnit A.C.1.1.3.
Skattedepartementet har udtalt, at de enkelte medlemmer i Dansk Elektriker
Forbund anses som ejere af den gruppelivsforsikring, forbundet har oprettet
med Forsikringsselskabet Alka. Præmien skal holdes uden for fradraget for
fagforeningskontingentet, skd. 27.110.
Præmier til livsforsikringer betalt og fratrukket som faglige kontingenter
medtages ved opgørelsen af det enkelte medlems skattepligtige indkomst, jf.
PL § 56, stk. 4. Præmiebetalingen betragtes som en skattepligtig udlodning
fra foreningen, og er personlig indkomst hos medlemmet.
Præmier til gruppelivsforsikring, der afholdes af en pensionskasse, er
skattepligtig indkomst for medlemmet i medfør af PL § 56, stk. 1, jf. stk. 3
(B-indkomst).
Forsikringssummer, der udbetales efter et medlems død til en ifølge
policebestemmelsen berettiget person, er skatte- og afgiftsfri i medfør af PL
§ 56, stk. 2 eller 4. Er der knyttet alderssum til gruppelivsforsikringer,
som udbetales til gruppemedlemmet fra en ordning tegnet af en pensionskasse,
er udbetalingen skattefri, jf. PL §§ 56, stk. 2 og 50, stk. 5 i lov.bekg. nr.
580 af 7. aug. 1991.
Alderssum, der udbetales til gruppemedlemmet fra en ordning tegnet af en
faglig sammenslutning med medlemmet som ejer, er skattefri, jf. § 50, stk. 5
i samme bekendtgørelse. Er den faglige sammenslutning derimod ejer, er
alderssummen skattepligtig indkomst for medlemmet, jf. PL § 56, stk. 2, og
Skat 1987.8.608.
Overdragelse af ejendomsretten til livsforsikring mv., herunder
gruppelivsforsikring medfører efter PL § 56, stk. 2, at modtageren skal
medregne værdien af forsikringen i sin skattepligtige personlige indkomst på
overdragelsestidspunktet.
Såfremt der gennem en pensionskasse er etableret en gruppelivsforsikring,
og pensionskassen ifølge policen har krav på evt. bonus, skal de forsikrede
(som ejere) i medfør af PL § 56, stk. 1, jf. stk. 3, indtægtsføre bonus,
såfremt pensionskassen vælger at anvende bonusen til forhøjelse af
forsikringsydelserne.
Med virkning fra 18. feb. 1992 er gruppelivsforsikringer med tilknyttet
alderssum eller bonusopsparing omfattet af PL § 53 A, stk. 13.
Livsforsikringer skattebegunstiget i udlandet § 53 A, stk. 6 og 7
Opsparingslignende livsforskringer, der ikke er skattebegunstiget i nogen
udenlandsk stat er omfattet af PL § 53 A, stk. 13.
Opsparingslignende livsforsikringer, der er oprettet, mens
forsikringstageren ikke er fuld skattepligtig til Danmark, og som er
skattebegunstiget i den stat, hvor forsikringstageren var skattepligtig på
indbetalingstidspunktet, er omfattet af PL § 50 under forudsætning af, at
indbetalingerne til forsikringen enten er fratrukket i forsikringstagerens
positive skattepligtige indkomst eller ikke er medregnet i samme
(arbejdsgiverordninger).
Er disse ordninger oprettet i udenlandske selskaber er de ikke omfattet af
PL afsnit I, jf. foran afsnit A.C.2.1.2.1. Præmie betalt, medens
forsikringstageren er fuldt skattepligtig til Danmark, kan derfor ikke
fradrages i den skattepligtige indkomst. Denne praksis er ikke i strid med
Romtraktatens bestemmelser, jf. EFdomstolens afgørelse af 28. jan. 1992 i
TOLD*SKAT Nyt, 1992.6.168.
Den almindelig regel om, at præmier til sådanne ordninger ikke er
fradragsberettiget er fraveget ved dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med
England og Schweiz, jf. overenskomsternes artikel 28, stk. 3.
Det fremgår heraf, at schweiziske statsborgere, der er fuldt
skattepligtige til Danmark kan fratrække bidraget til den offentlige
schweiziske forsikring for ældre, efterladte og invalider (AHV).
Det fremgår endvidere, at bidrag/præmier til en pensionsordning oprettet
og skattemæssigt anerkendt i England kan fradrages af en person hjemmehørende
i Danmark, men som ikke er dansk statsborger. Det er dog en forudsætning, at
pensionsordningen kan anerkendes som svarende til en pensionsordning omfattet
af PL afsnit I, samt at personen betalte bidrag til ordningen før han blev
hjemmehørende i Danmark.
Under disse forudsætninger skal arbejdsgiverens bidrag heller ikke
medregnes i arbejdstagerens skattepligtige indkomst.
A.C.2.4.2 Syge og ulykkesforsikring
Sygeforsikring og ulykkesforsikring er forsikringer, hvor selskabet
forpligter sig til at udbetale erstatning i anledning af en ulykke eller
sygdom, der rammer et menneske. Ifølge PL § 50, stk. 1, nr. 3, skal en af
bestemmelsen omfattet sygeog ulykkesforsikring være ejet af den forsikrede.
Er denne bestemmelse ikke opfyldt, er ordningen ikke omfattet af
pensionsbeskatningsloven, jf. herom afsnit A.C.2.1.
En kombineret syge- og ulykkesforsikring omfatter dødsfaldserstatning,
invaliditetserstatning og dagpengeerstatning, som udbetales i tilfælde af
henholdsvis død, invaliditet eller arbejdsudygtighed som følge af
ulykkestilfælde. Derudover omfatter forsikringen også en dagpengeerstatning,
der kommer til udbetaling i tilfælde af arbejdsudygtighed som følge af
sygdom. Udgifter til individuelle sygeog ulykkesforsikringer,
fortsættelsessygekassen "Danmark", rejsesygeog
rejseulykkesforsikring (lsr. 1972.80) samt erhvervsudygtighedsforsikring
anses for præmier til sygeog ulykkesforsikring. Ofte vil
erhvervsudygtighedsforsikring være tegnet som en ordning med løbende
udbetalinger ligesom en invaliderenteforsikring. Såfremt forsikringen først
giver ret til løbende udbetalinger ved en nedsættelse af erhvervsevne med
mindst 50 pct., henhører den under PL § 2, nr. 4, litra b, med fuld
fradragsret for præmieudgifterne, jf. skd. 33.191 og skd.77.896 omtalt
nedenfor under "nøglepersonforsikring" samt VLD af 3. sept. 1992,
TOLD*SKAT Nyt 1992.21.640. Betales præmien af arbejdsgiveren, en
pensionskasse eller en fagforening, bliver den ansatte/medlemmet
skattepligtig heraf, jf. PL § 56, stk. 1. Arbejdsgiveren vil kunne fradrage
udgiften efter de sædvanlige regler for fradrag for driftsudgifter i SL § 6
a. I en kollektiv gruppeulykkesforsikring indgik en særskilt tillægsdækning,
der bl.a. omfattede præmiefritagelse ved mindst 50 pct. uarbejdsdygtighed.
Ligningsrådet fandt ikke, at præmiefritagelsen var indkomstskattepligtig.
Udbetalinger
Udbetalinger fra syge- og ulykkesforsikringer er kun
indkomstskattepligtige, såfremt der er tale om løbende livsbetingede
udbetalinger i form af dagpenge eller lign., jf. PL § 50, stk. 3. Andre
udbetalinger fra syge- og ulykkesforsikringer, herunder konvertering af
løbende ydelser til engangsbeløb, er derimod ikke indkomstskattepligtige, jf.
PL § 50, stk. 4. Udbetalinger til dækning af udgifter til lægehjælp,
hospitalsophold, lægemidler og lign. beskattes således ikke.
Kontokundeforsikring
Kontokunder i stormagasiner kan som forsikringstagere og forsikrede
tilslutte sig en kollektiv syge- og ulykkesforsikring, der ejes af
kontokunden, og hvor stormagasinet er indsat som uigenkaldeligt begunstiget,
således at udbetalte forsikringssummer vil være skattefri for stormagasinet
efter PL § 50, stk. 4.
Nøglepersonforsikring
Om en såkaldt nøglepersonforsikring har Skattedepartementet udtalt:
Forsikringen går ud på at dække en virksomheds tab ved en betydende
medarbejders tab af arbejdsevnen. Den på forhånd fastsatte forsikringsydelse
udbetales løbende i 12 eller 24 måneder med en valgfri karensperiode på 1, 3
eller 6 måneder. Tegnes forsikringen af virksomhedens indehaver på egen
person, er forsikringen omfattet af PL § 2, nr. 4, litra b og ikke PL § 50.
Forsikringstageren har derfor fuld fradragsret for præmierne. Ydelserne er
skattepligtig indkomst, Skd. 77.896.
A.C.2.5 Selvpensionerings- og børneopsparingskonti
Med hjemmel i PL § 51 har skatte- og afgiftsministeren fastsat regler for
selvpensionerings- og børneopsparingskonti, jf. bekg. nr. 776 af 20. nov.
1986. Fælles for ordningerne er, at der ikke er fradrag for de i indkomståret
foretagne indskud, men at der i bindingsperioden gælder formueskattefrihed
for de indestående beløb, samt fritagelse for indkomstskat af tilskrevne
renter, ligesom det frigivne beløb ikke er indkomstskatte- eller
afgiftspligtigt.
Vedrørende de tidligere gældende fradragsregler, se ligningsvejledningen
1986, I 3.4.
I lsr. 1976.84 var der ikke sket påtegning på kontoen om, at der forelå en
børneopsparingskonto, men kontoen var oprettet i barnets navn og var båndlagt
indtil barnets 21. år. Alligevel kunne kontoen ikke sidestilles med en
børneopsparingskonto.
A.C.2.5.1 Selvpensioneringskonti
Oprettelse
Enhver person, der er fyldt 18 år, men ikke 50 år, kan i et dertil af
skatte- og afgiftsministeren godkendt pengeinstitut oprette én
selvpensioneringskonto, der skal lyde på hans eget navn og med et
udbetalingstidspunkt der tidligst kan være 15 år efter oprettelsen og på et
tidspunkt, hvor kontohaveren er fyldt 60 år. Samtidig med oprettelsen skal
han underskrive en erklæring om, at han ikke har oprettet tilsvarende konto
andre steder. Der
skal ikke længere aftales et bestemt udbetalingstidspunkt i forbindelse
med kontoens oprettelse.
Indskud
Der kan hvert år af kontohaveren efter eget valg indskydes beløb på
kontoen, dog max. 3.000 kr. og kun indtil 40.000 kr. i alt (heri indgår ikke
renter, der ikke anses som indskud). Ved kontoens oprettelse skal indskydes
mindst 500 kr.
Frigivelse
På udbetalingstidspunktet, om hvilket der skal gives pengeinstituttet
mindst 1 års forudgående varsel, eller ved kontohaverens død forinden,
frigives indeståendet, ligesom dette kan ske, såfremt det ved lægeerklæring
dokumenteres, at kontohaveren er blevet varigt uarbejdsdygtig. Lægeattesten
skal forevises pengeinstituttet, medens der ikke kræves særskilt godkendelse
fra skattemyndighederne til ophævelsen af kontoen, skd. 38.210.
Kontoen kan endvidere frigives, hvis kontohaveren som følge af indtruffen
invaliditet er berettiget til at oppebære mellemste eller højeste
førtidspension efter lov om social pension, jf. skd. 75.577.
En person havde oprettet en selvpensioneringskonto efter at han var blevet
invalidepensionist. Kontoen kunne ikke hæves under henvisning til, at
vedkommende var blevet varigt uarbejdsdygtig.
Konti oprettet før indkomståret 1987 med et indestående der er mindre end
500 kr., kan hæves selv om de almindelige betingelser (60 år, uarbejdsdygtig,
død) ikke er opfyldt. Der skal i dette tilfælde ikke ske afgiftsberigtigelse
efter realrenteafgiftsloven, jf. TfS 1987.311.
En selvpensioneringskonto kan ikke ophæves i forbindelse med
gældssanering, Skat 1986.9.563.
Rådighedsindskrænkninger
Kontoen skal være forsynet med påtegning om, at den først kan hæves på
udbetalingstidspunktet eller under de i øvrigt tilladte omstændigheder (jf.
ovenfor), samt at de indestående beløb incl. renter ikke under
bindingsperioden kan overdrages eller pantsættes. Indeståendet på kontoen kan
dog overføres til en anden selvpensioneringskonto i et andet godkendt
pengeinstitut, skd. 68.27.
Fra bindingsperiodens udløb medregnes indeståendet på kontoen til den
skattepligtige formue, ligesom tilskrevne renter fra dette tidspunkt
medregnes til den skattepligtige indkomst.
Der er ikke hjemmel til at debitere en selvpensioneringskonto for præmien
til en ophørende livsforsikring, skd. 65.144. Der er heller ikke hjemmel til
at hæve tab i pengeinstitutternes puljeordninger på selvpensioneringskontoen,
jf. Skat 1987.11.807. Selvpensioneringskontoen vil derimod kunne debiteres
for kontoudtog, som i bindingsperioden automatisk tilsendes kontohaveren.
Om transportpåtegning på en selvpensioneringskonto i forbindelse med to
ægtefællers deling af fællesboet ved ægteskabets opløsning, se skd. 38.211,
hvoraf fremgår, at udlodningen til ægtefællen skal ske med respekt af de for
selvpensioneringskontoen gældende udbetalingsvilkår. Se endvidere Skat
1989.4.348.
A.C.2.5.2 Børneopsparingskonti
Der kan for hvert barn kun oprettes én konto, der skal oprettes i
et pengeinstitut mv. Der er ikke mulighed for at anbringe hele eller en del
af indeståendet i værdipapirer. Et barns forældre, bedsteforældre,
oldeforældre o.s.v., herunder adoptiv-, sted- og plejeforældre, -
bedsteforældre, - oldeforældre o.s.v., kan - uanset om de er i besiddelse af
forældremyndighed (lsr. 1978-134) - oprette kontoen, der skal lyde på barnets
navn, og som skal være oprettet senest det år, barnet fylder 14 år, med
aftale om udbetaling af indeståendet på et tidspunkt mindst 7 år efter
oprettelsen, dog tidligst, når barnet fylder 14 år og senest i det år, hvor
barnet fylder 21 år. Der er ikke mulighed for - når den første konto f.eks.
udløber ved barnets fyldte 14. år - at oprette en ny konto, der løber til det
21. år, lsr. 1978.26, men bindingsperoden kan evt. forlænges inden udløbet,
jf. nedenfor. Den, der opretter kontoen, må underskrive en erklæring om, at
der ikke er oprettet tilsvarende konto for barnet andre steder.
Indskud
Der kan hvert år af den, der har oprettet kontoen, indskydes max. 3.000
kr. og kun indtil 24.000 kr. i alt (heri indgår ikke tilskrevne renter, der
ikke anses som indskud).
Der kan foretages indskud på kontoen indtil frigivelsestidspunktet.
Midlerne på børneopsparingskonto kan indsættes på gevinstkonto efter lov
om gevinstopsparing, hvis midlerne er undergivet den umyndiges fri rådighed
eller anbragt på særlig måde efter giverens bestemmelse, se TOLD*SKAT,
1992.21.669 og TFS. 1993.599.
Frigivelse
På det aftalte tidspunkt eller ved barnets død forinden, frigives
indeståendet uden indkomstskatte- eller afgiftspligt, i sidstnævnte tilfælde
til den, der ifølge skifteudskrift er berettiget til at råde over boets
midler.
Ændring af frigivelsestidspunkt
Efter oprettelsen, men inden frigivelsestidspunktet er indtrådt, kan
bindingsperioden forlænges, såfremt der fra tidspunktet for den nye aftale og
til det nye frigivelsestidspunkt er en periode af mindst 7 år, og barnet
tidligst ved udgangen af frigivelsesåret fylder 21 år.
Særlige bemærkninger, herunder om overførsel af indskudsretten
Der er ikke pligt til at indsætte beløb på kontoen hvert år, ligesom der
kan indskydes beløb i hvert af årene efter eget valg, dog kun indenfor det
angivne maksimum. Der gælder samme rådighedsindskrænkninger som er nævnt
under afsnit A.C.2.5.1.
Hvis den, som har oprettet en børneopsparingskonto, dør, kan
indskudsretten overgå til vedkommendes ægtefælle, eller den kan, hvis den
afdøde er en af barnets bedsteforældre, overføres til en af forældrene,
forudsat at afdødes eventuelt efterlevende ægtefælle giver sit samtykke.
Desuden kan barnet selv overtage indskudsretten i tilfælde af den oprindelige
indskyders død.
Ifølge skd. 30.252 kan barnets bedsteforældre ikke overtage
indskudsretten, når barnets forældre dør.
Hvor den oprindelige indskyder bliver separeret eller skilt, kan
indskudsretten ligeledes overføres til ægtefællen eller barnet, på betingelse
af at den oprindelige indskyder samtykker og fraskriver sig retten til at
foretage indskud, jf. bkg. § 5, stk. 2 og skd. 24.81.
I øvrigt kan den, som har oprettet kontoen, i levende live overdrage
retten til at foretage indskud til en anden, som er beslægtet med barnet i
ret opstigende linie. Den oprindelige indskyder må dog også her samtykke og
fraskrive sig retten til selv at foretage indskud, jf. bkg. § 5, stk. 3.
I det år indskudsretten overføres, kan såvel den oprindelige som den nye
indskudsberettigede indskyde indtil 3.000 kr. på kontoen.
Mere end en konto
Ved bekendtgørelse nr. 776 af 20. nov. 1986 § 6, er der indført regler om,
at indskudsretten, i tilfælde hvor der er oprettet mere end en konto for
samme barn, kan tillades overført. Ansøgning må i hvert tilfælde indgives til
den kommunale skattemyndighed. Reglerne vil blive administreret efter
følgende retningslinier:
§ 6, stk. 1
I tilfælde, hvor der for et barn er oprettet mere end én
børneopsparingskonto, kan det tillades, at retten til at foretage indskud med
skattemæssig virkning overføres fra den oprindelige indskyder til opretteren
af den senere konto, såfremt den oprindelige indskyder giver samtykke og
fraskriver sig retten til at foretage indskud.
Indestående på den først oprettede konto overføres til den senere
oprettede samtidig med indskudsrettens overførsel. Det er herved forudsat, at
der på den senest oprettede konto i alt ikke indskydes mere end 24.000 kr. Et
eventuelt overskydende beløb skal udbetales fra den senest oprettede konto.
Det udbetalte beløb samt en forholdsmæssig andel af rentetilskrivningerne på
den senest oprettede konto kan give anledning til regulering af indskyderens
indkomstansættelser for tidligere år.
Overførsel af indskudsretten og indestående til den senest oprettede konto
kan ikke ske efter udløbet af den først oprettede kontos bindingsperiode.
Overførsel af indskudsretten kan også tillades, hvor indskudsretten tidligere
er overtaget af den nuværende indskyder efter bekendtgørelsens § 4. Under
iagttagelse af forannævnte retningslinier kan kontiene ligeledes sammenlægges
på den først oprettede konto.
§ 6, stk. 2.
Hvis den oprindelige indskyder er afgået ved døden, når det konstateres,
at der er oprettet mere end én børneopsparingskonto for samme barn, og
indskudsretten ikke er overtaget af en anden i medfør af § 5, stk. 2, kan der
gives opretteren af den senere konto tilladelse til at foretage indskud med
skattemæssig virkning på den af ham oprettede konto.
Bestemmelsen administreres på tilsvarende måde som angivet vedrørende § 5,
stk. 1.
Principielt kan der ikke inden frigivelsestidspunktet frigives beløb fra
kontoen, men Skattedepartementet har dog i et tilfælde, hvor et indskud
åbenbart beroede på en fejl, givet tilladelse til, at indskuddet blev
frigivet før bindingsperiodens udløb.
Efter bindingens ophør
Indeståendet på børneopsparingskontoen skal fra bindingsperiodens ophør
medregnes i barnets formue, ligesom de påløbne renter fra datoen for
bindingsperiodens ophør skal medregnes ved barnets indkomstopgørelse. Dette
gælder, uanset hvornår renterne rent faktisk tilskrives.
Hvor indeståendet hidrører fra en gave til barnet ydet af dets forældre,
stedforældre eller plejeforældre, der er fuldt skattepligtige her til landet,
sker indkomst- og formuebeskatningen efter bindingsperiodens ophør hos
giveren indtil udløbet af det kalenderår, hvori barnet fylder 18 år, eller
indtil den dato, hvor barnet indgår ægteskab, se ØLD af 30. jan. 1986 (Skat
1986.2.139).
I en landsskatteretskendelse (Skat 1986.3.227) blev faderen, som havde
oprettet kontoen, anset som giver i denne relation, da bidragene var
indbetalt af hans fraskilte ægtefælle på hans vegne. I forbindelse med
separationsbevillingen var det aftalt, at den fraskilte ægtefælle som
børnebidrag bl.a. skulle indbetale 250 kr. pr. måned på en
børneopsparingskonto, der tilhørte det barn, hvorover faderen fik
forældremyndigheden.
Renter af en ophævet børneopsparingskonto blev efter et ægtepars
skilsmisse beskattet hos manden, da han var indskyder på kontoen, uanset at
der havde været formuefællesskab i ægteskabet, og uanset at moderen fik
forældremyndigheden over barnet, lsr. 1982.72.
Om overtrædelser af skattekontrolloven i forbindelse med fradrag for
indskud på børneopsparingskonti, se SD-cirkulære nr. 478 af 9.9.1976.
A.C.3 Hjælpe- og understøttelsesfonds
En arbejdsgiver kan fradrage bidrag til hjælpe og understøttelsesfonde,
der er oprettet til fordel for de ansatte, når betingelserne i PL § 52 eller
LL § 14 F er opfyldt. Se lov nr. 216 af 23. dec. 1989 og Skatteministeriets
cirkulære nr. 216 af 23 dec. 1991, pkt. 2730. Arbejdsgiverens bidrag
fradrages i den personlige indkomst.
Hvis en fond ikke opfylder betingelserne i PL § 52 eller LL § 14 F, kan en
arbejdsgivers bidrag til fonden være fradragsberettiget som en driftsudgift
efter de almindelige betingelser i SL § 6 a, Skd. 37.139.
Udbetalinger fra fonde, der er omfattet af PL § 52 eller LL § 14 F,
medregnes som personlig indkomst hos modtagerne i henhold til PSL § 3, jf. SL
§ 4. Om fondenes skattepligt, indkomstopgørelse mv. henvises i øvrigt til
S.A.1.10.2.3 og S.C.5.
Lignende dokumenter
- PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT AC - FRADRAG I DEN PERSONLIGE INDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1991 AFSNIT AC - FRADRAG I DEN PERSONLIGE INDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1995 AFSNIT AC - FRADRAG I DEN PERSONLIGE INDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1997 AFSNIT AC - FRADRAG I DEN PERSONLIGE INDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1990 AFSNIT PI - FORSIKRINGER OG PENSIONER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1996 AFSNIT AC - FRADRAG I DEN PERSONLIGE INDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008