Pensionsordning - ophævelse - afgift - tillægsskat. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Pensionsordning - ophævelse - afgift -
tillægsskat. (* 1)
A klagede over den af Ligningsrådet som bindende forhåndsbesked trufne
afgørelse, der vedrørte den skattemæssige virkning ved tilbagekøb efter 1.
september 1989 af hendes pensionsordning i PFA, tegnet med hendes tidligere
arbejdsgiver, B A/S. Ligningsrådet havde fundet, at klageren ved tilbagekøb
skulle svare afgift samt tillægsskat i medfør af pensionsbeskatningslovens
kapitel 3, jf. § 48.
Det fremgik af sagens oplysninger, at C A/S i 1986 havde ændret navn til B
A/S. Siden 1937 havde alle funktionærer i B A/S været omfattet af en
obligatorisk pensionsordning, hvorefter de ved det fyldte 25. år skulle
indtræde i firmaets pensionsordning med PFA. Pensionsordningen var oprindelig
baseret på en præmie på 15% af den til enhver tid gældende månedsgage, hvoraf
B A/S betalte de 9%, medens de ansatte betalte 6%.
Den aftalte pensionsordning var pr. 1. oktober 1983 ændret, således at de
ansatte ikke længere var tvunget til at tilslutte sig ordningen ved det
fyldte 25. år. Endvidere var B A/S ophørt med at yde bidrag til den samlede
præmie, der herefter alene hidrørte fra den ansatte.
Ansatte, der var tilknyttet ordningen, havde fra samme dato fået mulighed
for at vælge, hvorvidt de ønskede at fortsætte i ordningen, eller om de
ønskede at indstille præmien og overgå til fripolice.
Klageren havde siden 1. august 1980 været ansat i en division under B A/S.
Fra samme dato var hun indtrådt i firmaets pensionsordning, der for klagerens
vedkommende bestod af en pensionsordning med løbende udbetalinger og af en
kapitalforsikring. Den 1. oktober 1984 var klageren udtrådt af
pensionsordningen, og ordningen omskrevet til fripolice.
I 1988 blev den division i B A/S, hvor klageren var beskæftiget, frasolgt,
idet divisionen blev indskudt i et nyt aktieselskab, D A/S.
Personalet i klagerens division blev i forbindelse med ejerskiftet
overført til det nye selskab, som efter det oplyste tillige overtog samtlige
Læs alt
forpligtelser over for medarbejderne for så vidt angår løn, anciennitet m.v.
De medarbejdere, der ønskede at fortsætte indbetalingerne til deres
pensionsordning, kunne fortsat foretage indbetalinger gennem den nye
arbejdsgiver, men denne ønskede ikke selv at bidrage til ordningen eller at
videreføre en obligatorisk pensionsordning.
Klageren forespurgte Ligningsrådet om de skattemæssige konsekvenser ved
tilbagekøb af forsikringen 1 år efter stiftelsen af det nye selskab, D A/S,
herunder specielt, hvorvidt der kunne fritages for indkomstskat efter
pensionsbeskatningslovens § 48 i medfør af § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr.
75 af 16. marts 1972 (som ændret ved bekendtgørelse nr. 400 af 12. september
1979).
For så vidt angik den del af klagerens pensionsordning, der var en
kapitalforsikring, havde Ligningsrådet ved afgørelsen fundet, at denne ikke
kunne anses for omfattet af fritagelsesbestemmelsen i § 1, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 75 af 16. marts 1972, som ændret ved bekendtgørelse nr.
400 af 12. september 1979. Der var herved henvist til, at denne del af
pensionsordningen ikke opfyldte fritagelsesbestemmelsens betingelse om, at
forsikringen skulle være omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 2, 5 eller
7.
For så vidt angik den del, der bestod af en pensionsordning med løbende
udbetalinger, havde Ligningsrådet fundet, at nævnte fritagelsesbestemmelse ej
heller kunne finde anvendelse allerede af den grund, at den nye arbejdsgiver
ikke havde stillet sig hindrende i vejen for, at indbetaling af præmie til
ordningen kunne fortsætte.
Den omstændighed, at der på tidspunktet for det nye selskabs overtagelse
af klagerens division reelt ikke var nogen igangværende pensionsordning at
kunne indtræde i, og således heller ikke nogen reel interesse i at opretholde
eller etablere en ny ordning, fandtes ligeledes efter Ligningsrådets
opfattelse at være til hinder for en anvendelse af fritagelsesbestemmelsen.
Klageren nedlagde over for Landsskatteretten påstand om, at ophævelsen af
pensionsordningen var omfattet af fritagelsesbestemmelsen i § 1, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 75 af 16. marts 1972.
Hun anførte bl.a., at det af nævnte bekendtgørelse fremgik, at der blev
fritaget for beskatning, såfremt arbejdstageren havde fået ansættelse i en
stilling, uden at arbejdsgiveren ville fortsætte med betalingen. Klageren
henviste til ordene i fritagelsesbestemmelsen: »...hvor arbejdsgiveren
vil fortsætte præmiebetalingen«, hvilket måtte forstås således, at
arbejdsgiveren deltog i præmiebetalingen og ydede et faktisk bidrag til den
fortsatte betaling. Klageren fandt, at betingelsen i fritagelsesbestemmelsen
måtte anses for opfyldt, idet den nye arbejdsgiver utvetydigt havde erklæret,
at man ikke ville deltage i en videreførsel af nogen pensionsordning, da man
betragtede en sådan som den ansattes personlige anliggende. Den omstændighed,
at virksomheden fungerede som medarbejdernes interessekontor i forbindelse
med indbetaling af præmie til pensionsordningen, kunne efter klagerens
opfattelse ikke sidestilles med, at arbejdsgiveren havde givet tilsagn om at
fortsætte med præmiebetalingen til pensionsordningen.
Endelig anførte klageren, at det i medfør af § 2 i bekendtgørelse nr. 75
af 16. marts 1972 var forsikringsselskabet, der traf afgørelse om, hvorvidt
betingelserne for at fritage for indkomstskat var opfyldt. PFA mente i denne
sag, at betingelserne for fritagelse klart var opfyldt.
For så vidt angik den del af klagerens pensionsordning, der var en
kapitalforsikring, var Landsskatteretten enig med Ligningsrådet i, at denne
ikke kunne anses for omfattet af fritagelsesbestemmelsen i § 1, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 75 af 16. marts 1972.
For så vidt angik den del af klagerens pensionsordning, der var en
pensionsforsikring med løbende udbetalinger, fandt Landsskatteretten ej
heller grundlag for at anse tilbagekøb efter 1. september 1989 for omfattet
af fritagelsesbestemmelsen i § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 75 af 16.
marts 1972. Der var herved henset til, at den nye arbejdsgiver ikke havde
stillet sig hindrende i vejen for, at indbetaling af præmien til ordningen
kunne fortsætte.
LV 1989, I 2.12.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Rateforsikring - ophævelse - indkomstskattepligt. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Pensionsbeskatning, ophævelse, afgift. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Fritvalgsopsparing omfattet af PBL § 53A Retsinformation · 17. juni 2026
- Garantiperioden variabel efter alderspensioneringen Retsinformation · 12. juli 2006
- Omlægning af pensionsordning til anden udbetalingsprofil og individualisering af ufordelte midler Retsinformation · 15. marts 2024
Lignende dokumenter
- PERSONBESKATNING 1986 AFSNIT PI - FORSIKRINGER OG PENSIONER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1985 AFSNIT PI - FORSIKRINGER OG PENSIONER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1984 AFSNIT PI - FORSIKRINGER OG PENSIONER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1987 AFSNIT PI - FORSIKRINGER OG PENSIONER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1988 AFSNIT PI - FORSIKRINGER OG PENSIONER Retsinformation · 5. februar 2008
- Pensionsbeskatning, ophævelse, afgift. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997