PERSONBESKATNING 1991 AFSNIT AC - FRADRAG I DEN PERSONLIGE INDKOMST
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit AC - Fradrag i den personlige indkomst
A.C.1 Indledning
I dette afsnit samt afsnit 2 behandles reglerne i pensionsbeskatningsloven
(PL), jf. * lovbekg. nr.580 af 7.aug. 1991. *
Pensionsbeskatningsloven behandles i Helkett (15.udg.) s. 651ff, den af
Skattedepartementet i dec. 1987 udsendte vejledning om
pensionsbeskatningsloven (8.udg.), Hanne Søgaard Hansen m.fl.: Skattereformen
og pensionsbeskatning, Skattepligt og skatteflugt, kapitel 5 Jens Dreyer og
Hans Søgaard Hansen "Pensionsbeskatning i internationalt lys
(skatteorientering nov. 1990) afsnit 6.10), samt skd.cirk. nr.24 af 16.dec.
1986, skd.cirk. nr.237 af 30.dec. 1987 (kap.7) og * skd.cirk. nr.216 af
23.dec. 1991. *
I det følgende fremstilles reglerne om pensionsordninger m.v. hvor bidrag
eller præmier efter reglerne i PL afsnit I er "skattefri" d.v.s. at
der enten kan bortses fra både arbejdsgiverens og den ansattes egne bidrag
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ejeren af forsikringen m.v.
(arbejdsgiverordninger) eller bidraget af ejeren kan fradrages i dennes
personlige indkomst (private ordninger). Følgende pensionsordninger er
omfattet af disse regler:
Pensionsordninger med løbende udbetalinger, PL §§ 2, 5, 6 og 7.
Rateforsikringer i pensionsøjemed, PL §§ 8 og 9.
Rateopsparing i pensionsøjemed, PL § 11 A.
Kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed, PL §§ 10 og 11 samt 12 og
13.
Indeksordninger, PL § 15.
De enkelte ordninger vil blive beskrevet nedenfor.
I den udstrækning reglerne er fælles for flere af ordningerne, vil disse
regler blive beskrevet under et.
A.C.1.1 Generelle regler
A.C.1.1.1 Fradrag for præmier og bidrag til pensionsordninger samt
Læs alt
reglerne for indberetning af disse præmier og bidrag
Forsikringspræmier skal fratrækkes i det år, hvori de efter
forsikringsaftalen forfalder til betaling, uanset om de er betalt. Hvis det
allerede i forfaldsåret er klart, at skatteyderen ikke vil være i stand til
at betale præmien, må fradraget dog nægtes.
For så vidt angår fradrag for præmier i form af engangsindskud m.v., se
nedenfor under afsnit A.C.1.3.
I forbindelse med tegning af en forsikring anses det første præmiebeløb
ikke at være forfaldent, før der foreligger en endelig aftale. Endelig aftale
foreligger først, når forsikringsselskabet - efter at have modtaget
forsikringsbegæring - antager forsikringen, jf. lsr.1964.84, lsr.1967.164,
UFR 1974.997H (skd.32.158) og t&s nyt 1991.4.205 ff (VLD af 21.dec.1990).
Det er ikke nødvendigt, at forsikringspolicen er oprettet på
fradragstidspunktet.
Bidrag m.v. til pensionsordninger oprettet i et pengeinstitut fradrages i
betalingsåret. Vedr. fradrag for engangsindskud til visse ordninger se
nedenfor under afsnit A.C.1.3.
I tilfælde hvor der mellem pengeinstituttet og kontohaveren er truffet
aftale om indbetaling til ordningen, men hvor indbetalingen først sker det
efterfølgende år f.eks. på grund af fejl hos pengeinstituttet, vil der ikke
kunne indrømmes fradrag fra et tidligere tidspunkt end det faktiske
indbetalingstidspunkt.
I tilfælde hvor pengeinstitutordningen er led i en pensionsaftale med en
arbejdsgiver, der tilbageholder bidragene til ordningen i den ansattes løn,
har Told- og Skattestyrelsen dog godkendt disse bidrag som vedrørende det
indkomstår, hvori de tilbageholdes, uanset arbejdsgiveren først foretager
indbetalingen til pengeinstituttet det efterfølgende år. Det er dog en
forudsætning, at indbetalingen foretages af arbejdsgiveren inden en rimelig
tid efter indkomstårets udløb. Hvor der er tale om fradrag for pensionsbidrag
i forbindelse med indkomstens omregning til helårsindkomst i anledning af
fraflytning, tilflytning eller omlæggelse af regnskabsår, indgår
pensionsbidraget som en engangsydelse, jf. KSL § 95, der således ikke indgår
i omregningen efter PSL § 14 og KSL § 94. Dette gælder ihvertfald bidrag
præmier m.v. til ordninger udenfor ansættelsesforhold og engangsindbetalinger
i ansættelsesforhold, t&s nyt 1991.16, side 904. Er der tale om løbende
bidrag m.v., der forfalder, tilbageholdes og betales f.eks. månedligt, indgår
fradraget dog i omregningen efter PSL § 14 og KSL § 94.
Er pensionsordningen ikke led i en pensionsordning mellem en arbejdsgiver
og en arbejdstager, eller har et pensionskassemedlem uafhængigt af en
arbejdsgiver indgået aftale om indbetaling af pensionsbidrag, skal
forsikringsselskabet, pensionskassen eller pengeinstituttet senest den 1.feb.
indberette samtlige bidrag, præmier m.v., der forfaldt/blev indbetalt i det
forudgående kalenderår til T&S, jf. §§ 14, 18 og 19 i bek. nr.743 af
17.okt. 1986 om kontrollen af pensionsordninger.
Er der tale om en pensionsordning i ansættelsesforhold, skal enhver
arbejdsgiver i forbindelse med de almindelige lønoplysninger oplyse
størrelsen af de beløb, som arbejdsgiveren i kalenderåret har indbetalt for
arbejdstageren til en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, jf.
ovennævnte bek. § 27. Da arbejdsgiveres indberetningspligt i visse tilfælde
kan volde denne vanskeligheder, har T&S tilladt, at en pensionskasse
eller et forsikringsselskab efter aftale med arbejdsgiveren kan foretage
indberetninger på dennes vegne.
Forsikringsselskaber skal endvidere uden opfordring give meddelelse om
tilbagebetaling af præmier til forsikringer, der omfattes af
pensionsbeskatningslovens §§ 2, 5 og 7-11, i tilfælde hvor tilbagebetalingen
skyldes præmiefritagelse, jf. bek. § 17. Denne indberetningspligt gælder både
pensionsordninger oprettet inden for og uden for ansættelsesforhold.
Indberetningspligten volder i praksis formentlig ingen særlige problemer,
hvor der er tale om pensionsordninger i ansættelsesforhold. Indberetning skal
altid foretages og arbejdsgiveren beskattes i første omgang af
indkomsterhvervelsen. Forholdet må herefter afklares såvel civilretlige som
skattemæssigt med den ansatte.
Uden for ansættelsesforhold vil pensionsinstituttet formentlig i videst
muligt omfang "modregne" præmiefritagelsesbeløbet i den præmie, der
endnu ikke er indberettet, og som der efterfølgende er sket fritagelse for.
Hvor dette ikke er muligt foretages i stedet rettelsesindberetning i videst
muligt omfang, kan modregning/indberetning ikke foretages på foranførte måde,
foretages indberetning efter bekendtgørelsens § 17.
Sker der tilbagebetaling af tidligere indbetalt præmie (forudbetalt
præmie) uden at betingelserne for præmiefritagelse iflg.
forsikringsbetingelserne er til stede, f.eks. fordi forsikringstageren ønsker
forsikringen omskrevet til en fripolice med virkning fra en tidligere dato
end næste forfaldsdato, sker beskatningen efter følgende regler:
For så vidt angår risikopræmien (dvs. den del af den tilbagebetalte
præmie, der udgør betalingen for dødsfalds-/præmiefritagelses- og/eller
invaliditetsrisikoen), må det tidligere foretagne skattemæssige fradrag
korrigeres med den tilbagebetalte præmie.
For så vidt angår den øvrige del af præmien (opsparingspræmien), for
hvilken forsikringsselskabet - i modsætning til hvad gælder for risikopræmien
- ikke stiller nogen modydelse til rådighed, må tilbagebetalingen opfattes
som en delvis udbetaling fra pensionsordningen, der på udbetalingstidspunktet
udløser de normale skattemæssige virkninger ved ophævelse i utide (afgift og
indkomstskat) herunder også pensionsinstituttets pligt til tilbagebeholdelse
af afgift og foreløbig skat efter PL §§ 38, 48 eller 48 A.
A.C.1.1.2 Arbejdsgivers fradrag m.v.
Ved opgørelsen af en arbejsgivers skattepligtige indkomst sidestilles
beløb, som af ham indbetales til en af PL kap.1 omfattet ordning for en
arbejdstager, der er ansat hos ham, med beløb, der er udbetalt til
arbejdstageren selv, jf. PL § 23. At en arbejdsgiver har taget forbehold, der
er foreneligt med PL § 17 (se om dette afsnit A.C.1.1.3) vil ikke udelukke
fradragsretten.
Hvor betingelserne for at behandle beløbet som en udgift vedrørende
arbejdsgiverens erhvervsvirksomhed herefter er til stede, er beløbet, uanset
om det udgør løbende bidrag/præmie eller engangsbidrag/-præmie,
fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, udgiften vedrører. Det samme gælder beløb, der indbetales til en
tidligere ansat arbejdstagers pensionsordning med løbende udbetalinger, samt
beløb, der efter en arbejdstagers død, indbetales til en ordning med løbende
udbetalinger til sikring af ægtefælle- eller børnepension.
* Er den tidligere ansatte arbejdstager ansat hos et dansk eller
udenlandsk datterselskab, der betaler den pågældendes løn, vil
moderselskabets fortsatte eller påbegyndte indbetaling til den pågældendes
pensionsordning efter omstændighederne blive anset som et tilskud fra
moderselskabet til datterselskabet, idet pensionsindbetalingen retteligt
hører hjemme i datterselskabet. Moderselskabet har ikke fradrag for
indbetalingen i den skattepligtige indkomst, idet PL § 23 ikke omhandler
denne situation.
Er ægtefællen enke efter den tidligere hovedæktionær, og har denne ikke
sikret enken i tilfælde af dødsfald, vil selskabets indbetaling til en
pensionsordning til sikring af ægtefællen efter omstændighederne blive anset
som udbetaling af maskeret udbytte til ægtefællen. Selskabet vil herefter
ikke have fradrag for indbetalingen, idet hverken SL § 6 a eller § 23
omfatter denne situation. Det må dog stilles som en forudsætning, at
ægtefællen sammen med eventuelle efterladte børn har haft afgørende
indflydelse på selskabets dispositioner. *
Beløb, der ved en pensionsordnings opløsning eller bortfald tilfalder
arbejdsgiveren, skal medregnes til hans særlige indkomst, når han har
fratrukket de af ham præsterede tilskud, LOSI § 2, nr.11.
Beløb, der tilfalder en arbejdsgiver i medfør af et forbehold efter PL §
17, jf. afsnit 1.1.3, skal medregnes i arbejdsgiverens almindelige
skattepligtige indkomst, når indbetalingerne til ordningen er fradraget ved
opgørelse af den skattepligtige indkomst.
A.C.1.1.3 Ejerbegrebet ved forsikring - Arbejdsgiverforbehold
Ejerbegrebet anvendes udelukkende ved forsikringsordninger, idet begrebet
"kontohaver" anvendes ved opsparingsordninger.
Ejer og forsikrede skal som altovervejende hovedregel være samme person,
for at de særlig skattebegunstigede regler i PL kapitel 1 kan anvendes. Samme
krav stilles til syge- og ulykkesforsikringer for at de er omfattet af PL
afsnit II. For opsparingsordninger er kravet i PL kapitel 1, at opsparingen
med tilhørende renter skal tilhøre kontohaveren. For forsikringsordninger og
opsparingsordninger omfattet af kapitel 1 stilles endvidere det krav, at
beløb, som kommer til udbetaling medens forsikrede/kontohaveren lever, skal
udbetales til ham.
At afgøre hvem der er kontohaver volder i reglen ikke nogen problemer,
hvorimod det kan være vanskeligt at afgøre, hvem der er ejer af en
forsikring. Da der ud over ovennævnte forhold er knyttet yderligere
retsvirkninger til det at være ejer, se f.eks. PL §§ 54 og 56 gives nedenfor
en omtale af ejerbegrebet ved forsikring.
Hvem er ejer
Ved "ejer" forstås den person, som har ejerbeføjelser i henhold
til forsikringsaftalen, herunder navnlig retten til at oppebære samtlige
forsikringsydelser, sålænge han lever, og til at bestemme, hvem der som
begunstiget skal være berettiget til forsikringsydelserne efter hans død samt
til at disponere over forsikringen ved genkøb eller lignende - i det omfang
sådan disposition er mulig. Ejervilkåret er ikke til hinder for, at der
indsættes uigenkaldelige begunstigede, ligesom der f.eks. med arbejdsgiveren
kan aftales begrænsinger i ejerens adgang til at belåne eller genkøbe
ordningen. Derimod er der ikke - bortset fra de i PL § 17 omfattede tilfælde,
jf. nedenfor og de i afsnit 1.8 omhandlede udlodningstilfælde - mulighed for
at aftale, at en forsikrings genkøbsværdi skal tilfalde en anden end ejeren,
eller at en anden end ejeren kan indsætte begunstigede eller belåne
forsikringen m.v. I så fald indtræder der afgiftspligt, og den, der herefter
har dispositionsretten, anses fra dette tidspunkt som ejer, med de deraf
følgende konsekvenser vedrørende fradragsret for præmier m.v.
Arbejdsgiveren tager forbehold PL § 17
Uanset kravet om at arbejdstageren skal være ejer af forsikringen, kan
arbejdsgiveren i henhold til PL § 17 tage forbehold om, at bonus fra
livsforsikringen helt eller delvis skal tilfalde ham selv. Efter samme
bestemmelse kan arbejdsgiveren endvidere tage forbehold om, at værdien af
forsikringen eller det indestående beløb på kontoen m.v., helt eller delvis
skal tilfalde ham selv i tilfælde af, at arbejdsforholdet af andre grunde end
arbejdstagerens død eller erhvervsudygtighed ophører før hans fyldte 30. år
og før udløbet af en periode på indtil 5 år efter forsikringens oprettelse.
Endvidere kan arbejdsgiveren tage forhold om, at pensionsbidrag, der er
forudbetalt for hele indkomståret eller for en del af dette, helt eller
delvis skal tilfalde arbejdsgiveren i tilfælde af, at arbejdsforholdet
ophører på et tidspunkt, hvor arbejdstageren ikke har optjent det
forudbetalte bidrag. Forbeholdet kan dog højst omfatte den del af
pensionsbidraget, der vedrører tiden efter ansættelsesforholdets ophør.
Et forbehold om, at bonus skal udbetales til arbejdsgiveren, må alene
omfatte beløb, der udbetales i form af bonus og ikke f.eks. forhøjelser af
forsikringsydelser, hidrørende fra tidligere tilskrivning af bonus. Endelig
kan der tages forbehold om, at løbende forsikringsydelser skal tilfalde
arbejdsgiveren, hvis de kommer til udbetaling, medens ansættelsesforholdet
endnu består.
Beløb, der er tilfaldet arbejdsgiveren som følge af et forbehold, skal
medregnes til hans personlige indkomst, når han tidligere har fratrukket sine
indbetalinger til ordningen, PL § 24. Til gengæld skal der ikke svares
afgift, jf. PL § 33.
Hvis arbejdsgiveren tager andre forbehold end de ovenfor nævnte, falder
ordningen, såfremt der er tale om en livsforsikring, ind under reglerne om
ordninger uden fradragsret i PL § 50. Er der tale om rateopsparing eller
opsparing i pensionsøjemed, falder ordningen uden for PL.
A.C.1.2 Skematisk inddeling i de ordninger, der kan oprettes i henhold til
PL afsnit 1
Nedenfor er de enkelte ordninger inddelt skematisk efter de skattemæssige
hovedkrav, der stilles til ordningen efter pensionsbeskatningsloven.
Opstillingen er suppleret med noter, der enten oplyser om betingelser, der er
fælles for flere af ordningerne eller som supplerer de skematiske
oplysninger.
Efter den skematiske gennemgang vil fremstillingen nedenfor afsnit
A.C.1.2.1-A.C.1.2.5 blive udviddet med mere specielle oplysninger vedr. de
enkelte ordninger.
Fælles fradrags- og bortseelsesregler for præmier, bidrag samt
kapitalindskud til ordninger omhandlet under afsnit A.C.1.2.1-A.C.1.2.5 vil
blive gennemgået under afsnit A.C.1.3
Beskatnings- og afgiftsreglerne for de samme ordninger vil blive
gennemgået under afsnit A.C.1.4.
BESKATNINGSFORM TEGNINGSALDER UDBETALING BEGUNSTIGET
SENEST TIL FORSIKRINGSTAGEREN
--------------------------------------------------------------------------
TIDLIGST SENEST
(NOTE 7)
--------------------------------------------------------------------------
Pensionsordning Intet krav Ved det 60. Ved død Nærmeste
med løbende år eller (over- pårørende
udbetalinger tidligere levelses- eller
PL § 2 invaliditet rente) ægtefælle
Note 1) (evt. fraskilt),
livsarvinger,
stedbørn eller
disses
livsarvinger
under 24 år
--------------------------------------------------------------------------
Rateforsikringer Inden det Ved det 60. Sidste Nærmeste
i pensionsøjemed fyldte 55. år år eller rate på pårørende eller
PL § 8 (herefter kun tidligere police- ægtefælle (evt.
Note 1) og 3) som invaliditet dagen fraskilt),
forhøjelser efter det livsarvinger,
med max. 50%) fyldte stedbørn eller
Note 5) 80. år disses
livsarvinger
--------------------------------------------------------------------------
Rateopsparing Inden det Ved det 60. Sidste Ægtefælle
i fyldte 55. år år eller rate det herunder
pensionsøjemed (herefter kun tidligere kalenderår, fraskilt
PL § 11 A som invaliditet hvori ægtefælle,
Note 2) forhøjelser konto- livsarvinger,
svarende til haveren stedbørn og
halvdelen af fylder disses
værdien ved 80 år livsarvinger
det 55. år
samt
halvdelen
af fremtidige
indb. Note 6)
---------------------------------------------------------------------------
Kapital- Inden det Ved det 60. Policedagen Nærmeste
forsikringer fyldte 60. år år eller efter det pårørende eller
i pensionsøjemed herefter kun tidligere fyldte ægtefælle (evt.
PL § 10 som tillæg invaliditet 70. år fraskilt),
Note 1) og 4) til tidligere livsarvinger,
oprettet stedbørn eller
ordning disses
livsarvinger
---------------------------------------------------------------------------
Opsparing i Inden det Ved det 60. Ved det Ægtefælle (evt.
pensionsøjemed fyldte 60. år eller fyldte 70. fraskilt),
PL § 12 år tidligere år livsarvinger,
Note 2) invaliditet stedbørn og
disses
livsarvinger
---------------------------------------------------------------------------
---------------------------------------------------------------------------
FORSIKRINGSTAGER/ PENSIONSAFTALE UDBETALING
KONTOHAVER
---------------------------------------------------------------------------
Forsikrede og Kan tegnes efter aftale med Løbende
forsikringstageren arbejdsgiver. Arbejdstageren livsbetingende
skal være samme person skal være ejer af policen ydelser
(ejeren).
U. overlevelsesrente
---------------------------------------------------------------------------
Forsikrede og Kan tegnes efter aftale Lige store
forsikringstageren med arbejdsgiver. rater over
skal være samme Arbejdstageren skal mindst 10 år
person (ejeren) være ejer af policen
---------------------------------------------------------------------------
Kontoen skal ejes Kan tegnes efter aftale Rater over
af kontohaveren med arbejdsgiver. mindst 10 år
Arbejdstageren skal
være ejer af kontoen
---------------------------------------------------------------------------
Forsikrede og Kan tegnes efter aftale
Kapitaludbetaling
forsikringstageren med arbejdsgiver.
skal være samme Arbejdstageren skal
person (ejeren) være ejer af kontoen
--------------------------------------------------------------------------
Kontoen skal ejes Kan tegnes efter aftale
Kapitaludbetaling
af kontohaveren med arbejdsgiver.
Arbejdstageren skal
være ejer af kontoen
---------------------------------------------------------------------------
Note 1: Forsikringen skal være oprettet i et livs- eller
pensionsforsikringsselskab, der er berettiget til at drive
livsforsikringsvirksomhed her i landet.
Note 2: Opsparingen skal foretages i en bank eller sparekasse, der virker
her i landet, eller med skatteministerens godkendelse i en anden institution
her i landet. * Kompetencen til at godkende en anden institution efter PL §
11 A, stk.1, nr.1, 1.pkt. og PL § 12, stk.1, nr.1, 1.pkt. er ved
bekendtgørelse nr.417 af 6.juni 1991 § 3, stk.1, nr.13, henlagt til de
kommunale skattemyndigheder. Deres afgørelse kan påklages til told- og
skatteregionerne, jf. bekendtgørelsens § 14, stk.1. Regionens afgørelse er
endelig. Dispensationsbestemmelsen i PL § 12, stk.1, nr.1, har kun fundet
anvendelse i ganske særlige tilfælde og stort set kun på kapitalpensionsfonde
oprettet før pensionsbeskatningslovens ikrafttræden. Godkendelse efter PL §
11 A, stk.1, nr.1, er kun indrømmet over for fonde, der i forvejen havde
opnået godkendelse efter PL § 12, stk.1, nr.1. *
Note 3: Efter PL § 8 skal en rateforsikring i pensionsøjemed indeholde
bestemmelse om, at forsikringssummen udbetales i lige store rater over mindst
10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens forsikrede lever,
tilfalder ham. Fra 1.jan. 1990 kan forsikringen også tegnes som en ren
risikoforsikring, der kun kommer til udbetaling i tilfælde af forsikredes
invaliditet eller død før det aftalte udløbstidspunkt, men i så fald ikke
give ret til udbetaling, hvis forsikrede bliver invalid eller dør senere end
første policedag efter det fyldte 70 år.
Note 4: Det kan aftales, at forsikringssummen kun kommer til udbetaling,
såfremt arbejdstageren lever på det aftale tidspunkt. Forsikringen kan også
tegnes som en ren dødsfaldsforsikring, men må i så fald ikke give ret til
udbetaling, hvis arbejdstageren dør senere end første policedag efter hans
fyldte 70. år. Bestemmelsen omfatter bl.a. de såkaldte blandede livs- og
kapitalforsikringer (livsforsikring med udbetaling), hvor forsikringssummen
udbetales på et forud fastsat tidspunkt eller ved død forinden.
Note 5: * Efter forsikredes fyldte 55. år kan en police kun oprettes som
tillæg til en før denne alder oprettet police og kun med en forsikringssum,
der ved samme udbetalingstidspunkter som efter den tidligere police ikke vil
overstige halvdelen af den tidligere aftalte forsikringssum.
Denne formulering i PL § 8, nr.1, støtter sig til det forsikringstekniske
policebegreb. For at der i denne sammenhæng skal være tale om en forhøjelse,
skal der ske en forøgelse af de fremtidige præmiers kapitalværdi. Denne
kapitalværdi kan formentlig forsikringsmæssigt sidestilles med
konverteringssummen, som er det kapitalbeløb, der skal til for at udbetale de
garanterede rater.
Efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse skal konverteringssummen
(kapitalværdien) på tillægstidspunktet lægges til grund, således at ændringer
i indbetalingerne i tiden fra det 55. år og frem til tillægstidspunktet får
betydning for størrelsen af tillægget i den udstrækning ændringen i
indbetalingerne har ændret forudsætningerne for den oprindelige fastsatte
forsikringssum. *
Note 6: Der kan foretages forhøjelser af en rateopsparing inden
kontohaverens fyldte 55. år. Efter kontohaverens fyldte 55. år kan
forhøjelser kun foretages ved oprettelse af tillæg til en ordning, der er
oprettet før denne alder. Forhøjelser og tillæg skal oprettes for hver
ordning for sig. Forhøjelser og tillæg skal udbetales på samme tidspunkt, med
samme udbetalingsperiode og med samme udbetalingsforløb som den ordning, de
er oprettet i tilknytning til.
Et tillæg, der oprettes efter kontohaverens fyldte 55. år, kan efter PL §
11 A, stk.1, nr.2, ikke overstige et beløb svarende til halvdelen af den
hidtidige ordnings værdi ved kontohaverens 55. år samt et beløb svarende til
halvdelen af de på dette tidspunkt aftalte fremtidige indbetalinger til den
hidtidige ordning. * Reglen i PL § 11 A, stk.1, nr.2, må efter Told- og
Skattesatyrelsens opfattelse fortolkes med det forbehold, at der ikke inden
oprettelse af tillæg er ændret på aftalen om de fremtidige indbetalinger. Er
dette tilfældet må de faktisk foretagne indbetalinger på tillægstidspunktet
tillige med de efter den ændrede aftale forventede fremtidige indbetalinger
lægges til grund ved beregning af tillægget. * Er den hidtidige ordning
oprettet som led i et ansættelsesforhold, og er der aftalt procentvis
indbetaling, må tillægget fastsættes dels på grundlag af ordningens værdi ved
kontohaverens 55. år og dels på grundlag af den seneste årlige indbetaling
til ordningen før oprettelsen af tillægget. De fremtidige indbetalinger til
ordningen efter det 55. år opgøres således som summen af de foretagne
indbetalinger frem til oprettelsen af tillægget og summen af de fra dette
tidspunkt fremtidige indbetalinger normalt beregnet på grundlag af den
seneste årlige indbetaling til ordningen.
I tilfælde, hvor rateopsparingen er oprettet som led i en pensionsordning
med en arbejdsgiver, og hvor det er aftalt, at indbetalingerne foretages
"så længe ansættelsesforholdet vedvarer" kan tillægget højst
andrage et beløb svarende til halvdelen af ordningens værdi ved det fyldte
55. år. Tilsvarende gælder, hvor indbetalingerne til en rateopsparing højst
udgør et beløb svarende til det til enhver tid gældende opfyldningsfradrag,
Skat 1989.7.557.
Beregningen af et tillæg til en rateopsparing, hvor der ikke foretages
procentvis indbetaling, er vist nedenfor. Det forudsættes, at tillægget
oprettes umiddelbart før kontohaverens fyldte 60. år, og at rateopsparingen
med tillæg skal komme til udbetaling fra det fyldte 70. år. Ordningens værdi
ved det 55. år er 500.000 kr., og i perioden fra 55 år til 70 år er der
aftalt en årlig indbetaling til rateordningen på 18.000 kr.
kr.
Ordningens værdi ved 55 år ... 500.000
Indbetaling til rateordningen i 15 år (15 x 18.000 kr.) 270.000
------------------------------------------------------------------
Indbetaling i alt ... 770.000
Det samlede tillæg kan udgøre (1/2 x 770.000 kr.)... 385.000
Til brug for beregningen af tillæg skal pengeinstituttet m.v. efter § 4 i
bekendtgørelse nr.732 af 17.okt. 1986 foretage en opgørelse af ordningens
værdi på tidspunktet for kontohaverens fyldte 55. år. Opgørelsen af
ordningens værdi foretages efter reglerne i bekendtgørelsens § 16, stk.2, og
rateopsparingsaftalen forsynes med en påtegning om denne værdi.
Note 7: Lavere pensionsalder kan godkendes af Ligningsrådet.
Følgende persongrupper har fået godkendt lavere pensionsalder:
Piloter i Falck, 55 år # Stewarder, stewardesser og piloter i SAS, 55 år #
Piloter i Flying Enterprise, 55 år # Piloter i Faroe Airways, 55 år # Piloter
i Conair, 55 år # Pilotforeningen for Grønland, 55 år # "Flyvende
personel" samt flyveledere i flyvevåbnet, 52 år # Hovedagenter i Dansk
Folkeforsikringsanstalt, 55 år # Incasso-inspektører i forsikringsselskabet
Danmark, 55 år # Incasso-inspektører i Dansk Spareselskab, 55 år #
Assurandører i forsikringsselskabet Alka, 55 år # Sergenter i Forsvaret, 45
år # Dykkere i Svitzer, 55 år # Piloter i Maersk-air, 55 år # Statsansatte
flyveledere under luftfartsvæsen, 55 år # Overordnet personale i Dansk
Unilever A/S, 55 år # A-officerer, 52 henholdsvis 55 år # Søofficerer af
reserven med navigatøruddannelse, 52 henholdsvis 55 år # Kontraktansatte
piloter i Forsvaret, 55 år # Balletdansere ved Det Kongelige Teater, 48 år #
Ansatte i Det Kongelige Operakor, kvinder 53 år, mænd 56 år.
Den lavere pensionsalder gælder kun arbejdsgiverordninger, som en
arbejdstager har indgået, mens han havde et ansættelsesforhold inden for et
af de ovennævnte områder. Private ordninger må derfor oprettes med sædvanligt
udbetalingstidspunkt. Ved fratræden før den nedsatte pensionsalder bevares
denne, såfremt indbetalingerne til ordningen ikke videreføres af ejeren eller
eventuelt af en ny arbejdsgiver.
A.C.1.2.1 Pensionsordninger med løbende udbetalinger
Efter PL § 2 skal en af bestemmelsen omfattet ordning gå ud på at sikre
pension i form af løbende ydelser, der bortfalder ved den
pensionsberettigedes død (livsbetingede ydelser). Bestemmelsen omfatter
følgende ordninger:
1. Tjenestemandspension, d.v.s. pension fra det offentlige som følge af
tidligere ansættelse i statens, folkeskolens, folkekirkens eller kommunernes
tjeneste. For disse pensionsordninger gælder det særlige, at de løbende
pensionsudbetalinger sker direkte fra arbejdsgiveren. Pensionsordningen er
altså ikke afdækket, d.v.s. at der ikke under ansættelsesperioden er opsamlet
pensionsmidler, der tilhører den ansatte.
2. Pension fra ordninger, der modtager statsstøtte. Reglen omfatter
pensionsordninger i institutioner, hvis drift helt eller delvis betales af
staten og pensionsordninger, som reelt finansieres af staten gennem dækning
af de pågældende pensionskassers eventuelle underskud.
3. Pension fra Arbejdsmarkedets tillægspension.
4. Ydelser fra pensionskasser, der er omfattet af tilsynsloven eller af
loven om forsikringsvirksomhed. Efter loven om tilsyn med pensionskasser
(tilsynsloven) kan private arbejdsgivere ikke oprette pensionsordninger med
løbende ydelser, uden at der sker afdækning af forpligtelsen, d.v.s. at
arbejdsgiverens pensionstilsagn skal "afdækkes" ved tegning af en
forsikring eller oprettelse af en pensionskasse, således at pensionsmidlerne
er unddraget arbejdsgiverens rådighedssfære.
For pensionskasser, der er indrettet med henblik på indkøb af livrente
eller lignende for de bidrag, der er opsparet for det enkelte medlem, er det
yderligere en betingelse, at indkøb af livrente eller lignende ikke kan
undlades uden Finanstilsynets samtykke. En pensionskasse havde for medlemmer,
der på grund af helbredsforhold m.v. ikke kunne optages på normale vilkår,
oprettet en opsparingsordning, hvor de opsparede midler som hovedregel skulle
anvendes til køb af livrente ved pensioneringen m.v. Også denne ordning ansås
som en pensionsordning med løbende udbetalinger, skd. 38.211.
Pensionskasser, pensionsfonds o.lign., der ikke er omfattet af
tilsynsloven eller af loven om forsikringsvirksomhed, men som virker her i
landet og har til formål at udbetale pension i overensstemmelse med reglerne
i PL, kan godkendes af Told- og Skattestyrelsen med den virkning, at
pensionsordningerne behandles efter reglerne om skattebegunstigede ordninger,
jf. PL § 6. * Hjemmelen er stort set kun anvendt til at godkende fonds, der
var oprettet før pensionsbeskatningslovens ikrafttræden. *
5. Ydelser i henhold til en forsikring.
Ydelserne fra pensionskassen eller i henhold til en forsikring skal have
karakter af:
a.
alderspension, hvis udbetaling tidligst begynder ved det fyldte 60. år,
medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet (se note 7, afsnit
A.C.1.2).
b.
invalidepension. Da udtrykket "invalidepension" ikke er
defineret i denne lovbestemmelse, er det overladt til pensionskasserne og
forsikringsselskaberne at fastsætte, hvilken invaliditetsgrad, der skal være
indtruffen, for at pensionen kan udbetales. En erhvervsudygtighedsforsikring
med løbende udbetalinger sidestilles med invalidepensionsforsikring, skd.
33.91, jf. også afsnit A.C.2.3.2.
c.
pension til efterlevende ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle.
d.
pension til efterlevende børn, herunder stedbørn, dog længst til børnenes
fyldte 24. år eller til den følgende policedag (årsdag for policens
oprettelse).
Garanterede ydelser, PL § 5
Efter PL § 5 sidestilles forsikringer, hvis ydelser i alle tilfælde
udbetales i en vis periode uanset den forsikredes død (garanterede ydelser)
med pensionsordninger med løbende udbetalinger, såfremt præmien for garantien
ikke overstiger 10 pct. af præmien for den samlede forsikring, og såfremt
forsikringen opfylder de ovennævnte krav til forsikringsordninger - bortset
fra kravet om, at ydelserne skal være livsbetingede. Det er dog en
betingelse, at der ikke i policen er indsat andre begunstigede end enten
forsikredes "nærmeste pårørende", jf. forsikringsaftalelovens §
105, eller forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller
livsarvinger. Hvis forsikringen er en overlevelsesrente med garanti, skal den
principalt berettigede tilhøre den personkreds, som er nævnt ovenfor. I
øvrigt stilles der ikke krav om indsættelse af begunstigede.
A.C.1.2.2 Rateforsikring i pensionsøjemed
Se oversigten afsnit A.C.1.2.
A.C.1.2.3 Rateopsparing i pensionsøjemed
A.C.1.2.3.1 Kravene til ordningen
En rateopsparing i pensionsøjemed skal udover det som fremgår af
oversigten opfylde følgende betingelser:
a)
Vilkårene for ordningen, herunder indbetalingsperioden og størrelsen af
det årlige indskud, skal fastsættes i en aftale mellem pengeinstituttet og
kontohaveren samt dennes arbejdsgiver, såfremt arbejdsgiveren bidrager til
ordningen. Adgangen til at foretage indskud til en rateopsparing i
pensionsøjemed ophører med udgangen af det kalenderår, der ligger forud for
det år, hvori første rateudbetaling vil finde sted.
b)
De opsparede midler skal indsættes på indlånskonto i det pågældende
pengeinstitut m.v. Med hensyn til midlernes anbringelse henvises til afsnit
A.C.1.5.
c)
Der skal være truffet bestemmelse om udbetaling i tilfælde af
kontohaverens død. Undladelse af at indsætte begunstigede i ordningen
medfører dog ikke, at ordningen af den grund falder uden for PL afsnit I,
Skat 1989.6.484.
A.C.1.2.3.2 Indbetalinger til ordningen
Indbetalingerne til en rateopsparing kan tidligst påbegyndes i det
indkomstår, hvori aftalen er indgået. Er rateopsparingsordningen oprettet som
led i et ansættelsesforhold, kan der aftales en regulering af arbejdstagerens
løn for det pågældende år således, at hele den for et år aftalte indbetaling
kan tilbageholdes af lønnen.
Før det fyldte 55. år er der hverken begrænsninger for hvor mange
rateopsparingsordninger, der kan oprettes eller hvor store indbetalinger der
kan aftales indbetalt til ordningen.
Efter det fyldte 55. år kan en rateopsparing kun oprettes som tillæg til
en bestående ordning.
Ordninger uden for ansættelsesforhold
Når en rateopsparing er oprettet uden for et ansættelsesforhold, og
indbetalingerne skal foretages over en årrække, skal der træffes aftale med
pengeinstituttet om størrelsen af det årlige indskud, der skal udgøre et fast
beløb. Der kan dog træffes aftale om løbende pristalsregulering af den
fastsatte årlige indbetaling. Ved pristalsreguleringen kan anvendes et pris-
eller lønindeks beregnet og offentliggjort af Danmarks Statistik. Eventuelle
forhøjelser ud over pristalsregulering omfattes af reglerne om fordeling af
fradragsretten, jf. PL § 18. En rateopsparing kan også oprettes ved
engangsindskud. Lovens krav til størrelsen af de årlige indskud anses for
opfyldt med en aftale om, at indbetalingerne til ordningen højst kan udgøre
et beløb, svarende til det til enhver tid gældende opfyldningsfradrag, jf.
skat 1988.11.694.
En sådan rateopsparing med opfyldningsfradraget som maksimum for
indbetalingerne betragtes i pensionsbeskatningslovens forstand som en
rateopsparing med engangsindskud. En rateopsparing med opfyldningsfradraget
som maksimum for indbetalingerne skal derfor være påbegyndt før kontohaverens
fyldte 55. år. Fortsættelse af en sådan ordning efter det fyldte 55. år kan
kun ske som et tillæg til den eksisterende ordning. Maksimum for
indbetalingerne kan højst andrage et beløb svarende til halvdelen af
ordningens værdi ved det fyldte 55. år, Skat 1990.8.641.
Ordninger i ansættelsesforhold
Når en rateopsparing er oprettet som led i et ansættelsesforhold, kan det
aftales, at indbetalingen til ordningen skal udgøre enten et fast beløb eller
en vis procentdel af arbejdstagerens løn. Indbetalingerne til ordningen kan
kun foretages af arbejdsgiveren. Indbetalinger, der foretages af
arbejdsgiveren, skal ikke medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens d.v.s.
kontohaverens skattepligtige indkomst, jf. PL § 19. Dette gælder, uanset om
der indbyrdes mellem arbejdsgiveren og arbejdtageren er aftalt en fordeling
af de indbetalte beløb.
Er der som led i et ansættelsesforhold truffet aftale om både en
kapitalpensionsordning og en rateordning, kan der træffes aftale om en
bestemt årlig indbetaling, der omfatter begge ordninger. Det skal dog
samtidig aftales, hvor stor en del af indbetalingen, der skal indsættes på
kapitalpensionsordningen, og hvor stor en del, der skal indsættes på
rateopsparingen. Der kan således træffes aftale om, at der altid på
kapitalpensionsordningen skal indsættes 25.000 kr. med den i lovens § 16
fastsatte regulering efter reguleringstallet i § 20 i personskatteloven, og
at det overskydende beløb skal indsættes på rateopsparingen. Det er dog en
betingelse for en sådan aftale, at arbejdsgiveren altid kan give oplysning om
størrelsen af det beløb, som inden for kalenderåret er indbetalt til
kapitalpensionsordningen.
Arbejdsgivers ind- og udtræden af ordningen
Det er muligt at have en ordning i et ansættelsesforhold ved siden af en
privattegnet ordning. Som ovenfor nævnt skal indbetalingerne dog holdes
adskilt. Arbejdsgiveren kan kun indbetale til en arbejdsgiverordning og kan
således ikke foretage indbetaling til en af en ansat privattegnet ordning.
En arbejdsgiver kan indtræde i en privattegnet rateopsparing, der er
oprettet af en ansat, således at ordningen ændres til en arbejdsgiverordning.
Hvis en arbejdsgiver udtræder af en rateopsparingsordning, kan
kontohaveren fortsætte ordningen. Kontohaveren skal inden udgangen af
kalenderåret træffe aftale med pengeinstituttet om den fremtidige årlige
indbetaling.
Når en rateopsparing ændres fra at være en ordning som led i et
ansættelsesforhold til at være en ordning uden for et ansættelsesforhold
eller omvendt, medregnes den periode, hvor arbejdsgiveren har foretaget
indbetalingerne, til 10 års-perioden ved fradrag efter PL § 18, stk.4.
A.C.1.2.3.3 Renter - formue
Renter der tilskrives en rateopsparingskonto, skal ikke medregnes i den
skattepligtige indkomst. Det samme gælder fortjeneste og tab ved indfrielse
eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, udlodning af
likvidationsprovenu eller lignende, når værdipapirerne er led i en
rateopsparing, PL § 45. Dette gælder indtil der eventuelt indtræder
afgiftspligt, jf. PL § 37.
Tilsvarende skal indeståendet i en rateopsparing ikke medregnes til den
skattepligtige formue sålænge der ikke er indtrådt afgiftspligt, jf. PL § 22.
A.C.1.2.3.4 Beregning af den årlige rate ved udbetaling
Før rateudbetalingerne påbegyndes, skal kontohaveren efter PL § 11 A,
stk.2, vælge et af to udbetalingsforløb. Det valgte udbetalingsforløb skal
følges i hele udbetalingsperioden. Valget af udbetalingsforløb skal foretages
for hver enkelt rateopsparingsordning.
For begge udbetalingsforløb gælder, at renter m.v., der tilskrives i det
sidste udbetalingsår, skal udbetales sammen med sidste rate. Er der til en
konto knyttet et værdipapirdepot, skal eventuelle kursgevinser i det sidste
udbetalingsår udloddes sammen med sidste rate. Medfører f.eks. kurstab, at
den faktiske værdi af en konto i løbet af det sidste udbetalingsår bliver
mindre end den beregnede rate, nedsættes raten til det indestående beløb.
Udbetalingsforløbene er fastsat i lovens § 11 A, stk.2, som nr.1 og 2,
medens der i lovens § 11 A, stk.3, er en beregningsregel for
udbetalingsforløbet i § 11 A, stk.2, nr.2.
Udbetalingstidspunktet, udbetalingsperiodens længde og udbetalingsforløbet
kan ændres, indtil første rateudbetaling finder sted.
Årsraten kan udbetales månedsvis, kvartalsvis, halvårligt eller som et
samlet beløb.
Udbetaling efter PL § 11 A, stk.2, nr.1
Efter udbetalingsforløbet i PL § 11 A, stk.2, nr.1, udgør den årlige rate
et beløb svarende til ordningens værdi ved kalenderårets begyndelse delt med
det antal år, hvori der endnu ikke er foretaget udbetaling. Hvis ordningens
værdi f.eks. udgør 500.000 kr. ved udbetalingens begyndelse, og den aftalte
udbetalingsperiode er 10 år, vil første rate udgøre 1/10 heraf eller 50.000
kr. Den anden rate udgør herefter 1/9 af ordningens værdi ved begyndelsen af
år 2, idet ordningens værdi også omfatter værditilvæksten i år 1. Den tredie
rate vil være en 1/8 afordningens værdi ved begyndelsen af år 3, og så
fremdeles. Da udbetalingens rentetilvækst først påvirker beregningen af det
følgende års rate, medfører dette ved uændret rente i hele
udbetalingsperioden, at den årlige rate vil være stigende.
Udbetaling efter PL § 11 A, stk.2, nr.2
Efter udbetalingsforløbet i PL § 11 A, stk.2, nr.2, udgør den årlige rate
et beløb, som ved uændret rente i hele udbetalingsperioden vil give lige
store årlige rater.
Efter PL § 11 A, stk.3, opgøres årsraten i § 11 A, stk.2, nr.2, ved hvert
kalenderårs begyndelse og beregnes som en annuitet på grundlag af ordningens
værdi på dette tidspunkt og en nærmere fastsat amortisationsrente. Den årlige
rate fastsættes som:
i (1 + i)n
Ko x ------------
(1 + i)n - 1
(Ko) er ordningens værdi ved kalenderårets begyndelse, (n) er antallet af
endnu ikke udbetalte rater og (i) er den ved loven fastlagte
amortisationsrente d.v.s. obligationsrenten efter realrenteafgift. Renten
udgør for udbetalingsåret 1991 6 pct., jf. T&S cirk. 1991-1.
Ved beregning af den årlige rate følges kalenderåret, jf. § 8, stk.1, i
bekendtgørelse nr.732 af 17.okt. 1986. Til brug for beregningen af årsraten
skal pengeinstitutter m.v. efter bekendtgørelsens § 7 foretage en opgørelse
af ordningens værdi pr. 31.dec. året før det kalenderår, hvori
rateudbetalingen skal finde sted. Opgørelsen af ordningens værdi skal ske
efter reglerne i bekendtgørelsens § 16, stk.2. Den beregnede årsrate skal
senest udbetales ved kalenderårets udløb.
Eventuel reduktion af 1. årsrate
Hvis udbetalingen af den første årsrate ifølge aftalen, skal finde sted
efter den 1.jan. i kalenderåret, kan kontohaveren efter § 8, stk.2, i
bekendtgørelse nr.732 af 17.okt. 1986 vælge enten at få hele den beregnede
årsrate udbetalt i den resterende del af kalenderåret eller at lade en
forholdsmæssig del af den beregnede rate indestå i ordningen som en del af
ordningens værdi. Den del af den første rate, der kan forblive indestående i
ordningen, er det beløb, som forholdsmæssigt kan henføres til perioden fra
1.jan. i kalenderåret og til det aftalte tidspunkt for rateudbetalingens
påbegyndelse.
A.C.1.2.3.5 Udbetalingernes skattemæssige behandling
Midlerne anbragt i værdipapirer
Såfremt midlerne i en rateopsparing er anbragt i værdipapirer, skal
kursværdien af de værdipapirer, der udtages af ordningen til betaling af den
beregnede årsrate, ansættes på grundlag af værdien på udtagelsestidspunktet.
Opgørelsen af værdien foretages efter § 16, stk.2, i bekendtgørelse nr.732 af
17.okt. 1986. Ved opgørelsen medregnes de vedhængende renter.
Pengeinstituttet skal efter bekendtgørelsens § 9, stk.3, sælge værdipapirer
under ordningen i nødvendigt omfang, hvis der ikke på den i forbindelse med
rateordningen oprettede indlånskonto er tilstrækkelige kontantbeløb til
indeholdelse af A-skat ved rateudbetalingen.
Ved død
Rateudbetalingen skal påbegyndes ved kontohaverens død, uanset om
kontohaveren afgår ved døden før det fyldte 60. år. Er der ikke ved
kontohaverens død truffet valg af udbetalingsforløb efter lovens § 11 A,
stk.2, skal valget foretages af den, der er begunstiget ifølge aftalen om
rateopsparingen, jf. § 6, stk.2, i bekendtgørelse nr.732 af 17.okt. 1986.
Ved separation og skilsmisse
Er der i forbindelse med separation og skilsmisse foretaget udlodning, kan
udbetalingen af den udloddede del påbegyndes, når det udbetalingstidspunkt,
der var aftalt på skilsmissetidspunktet, indtræder, jf. i øvrigt afsnit
A.C.1.8.
Om den skatte- og afgiftsmæssige behandling iøvrigt af udbetalinger fra
ordningen, se afsnit A.C.1.4 og afsnit A.C.1.9.
A.C.1.2.4 Kapitalpension
A.C.1.2.4.1 Indledning
En kapitalpensionsordning kan enten etableres som en forsikringsordning
(kapitalforsikring i pensionsøjemed, jf. PL §§ 10-11) eller som en opsparing
i et pengeinstitut (opsparing i pensionsøjemed, jf. PL §§ 12-13). For begge
ordninger gælder, at udbetalingen sker i form af et éngangsbeløb.
Ordningerne kan oprettes såvel i som uden for ansættelsesforhold. En
skatteyder, der tidligere har haft en kapitalpensionsordning som led i et
ansættelsesforhold, kan selv gå over til at indbetale til den bestående
ordning, uanset om ordningen eventuelt har været hvilende i nogle år, og
uanset om han i mellemtiden er fyldt 60 år, jf. SKAT 1986.9.562, og cirkulære
af 16.dec. 1986 pkt.92. Fælles gælder det, at der er fastsat et maximum for
indbetalinger, der kan godkendes med skattemæssig virkning, jf. afsnit
A.C.1.2.4.4. Inden for dette maximum har arbejdstageren bortseelsesret for
det indskudte beløb. Er der tale om en privat ordning, fragår beløbet - med
visse begrænsninger - i indskyderens personlige indkomst. Endelig kan der
knyttes en invalidesumsforsikring til kapitalpensionsordninger, jf. afsnit
A.C.1.2.4.2. Med hensyn til valg af § 50-beskatning for gruppelivsordninger,
PL § 1, stk.1, jf. § 50, stk.1, nr.2, og for ikke fuldt skattepligtige
personer, PL § 1, stk.2, henvises til afsnit A.C.2.4.
A.C.1.2.4.2 Invalidesumsforsikring
Der er mulighed for til en kapitalpensionsordning at knytte en
invalidesumsforsikring, der udbetales ved en varig nedsættelse af
erhvervsevnen med 2/3 eller mere, jf. PL § 10, stk.2, og § 12, stk.2.
En invalidesumsforsikring er en ren risikoforsikring, der kun kommer til
udbetaling i tilfælde af, at forsikrede bliver invalid inden det aftalte
udbetalingstidspunkt for kapitalpensionsordningen.
Invalidesumsforsikring, der oprettes i tilknytning til en
kapitalpensionsordning, er omfattet af PL's afsnit 1. Tegnes en
invalidesumsforsikring uden tilknytning til en kapitalpensionsordning, er den
omfattet af PL's afsnit II, hvor den behandles efter reglerne for en syge- og
ulykkesforsikring. Præmierne til en invalidesumsforsikring indgår i det
beløb, der maximalt kan anvendes til en kapitalpensionsordning, jf. PL § 16
og afsnit A.C.1.2.4.4.
Når der er tegnet invalidesumsforsikring i tilknytning til en
kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, kan invalidesummen
udbetales uafhængig af kapitalpensionen og den afgiftsberigtiges særskilt,
jf. PL § 25, nr.3. PL § 26, stk.1, er udformet således, at udbetaling af
invalidesum ikke medfører samtidig pligt til at afgiftsberigtige den samlede
værdi af den pågældendes kapitalpensionsordninger.
Ejeren kan således fortsætte sin kapitalpensionsordning, uanset at
invalidesummen er udbetalt ham.
Ønsker ejeren i tilfælde af invaliditet selve kapitalpensionsordningen
udbetalt, helt eller delvis, efter reglerne i lovens § 10, stk.1, nr.3, eller
§ 12, stk.1, nr.3, sammenholdt med § 25, nr.2, vil bestemmelserne i lovens §
26 derimod medføre, at der skal betales afgift af hele ordningens værdi, og
at eventuelle andre kapitalpensionsordninger skal afgiftsberigtiges samtidig.
Ønsker ejeren kun en del af ordningen udbetalt, kan afgiftspligten dog
begrænses til denne del mod betaling af afgift og indkomstskat efter reglerne
i lovens § 28 og § 48.
A.C.1.2.4.3 Præmier og bidrag
Private ordninger
Indbetalinger til en privat oprettet kapitalpensionsordning kan af ejeren
fradrages i hans personlige indkomst, jf. personskatteloven § 3, stk.2, nr.3,
og PL § 18, stk.1.
Indskud på en forsikringsordning fradrages i forfaldsåret, medens indskud
på en opsparingsordning fradrages i det indkomstår, hvori indbetalingerne har
fundet sted. Denne forskel skyldes, at der ved opsparingsordninger - i
modsætning til forsikringsordninger - ikke er et egentligt forfaldstidspunkt
for indbetalingerne.
Arbejdsgiverordninger
Foretages indbetalingerne af arbejdgiveren, er der ifølge PL § 19
bortseelsesret for de af arbejdsgiveren foretagne indbetalinger.
Indbetalingerne skal således ikke medregnes til arbejdstagerens
skattepligtige indkomst.
A.C.1.2.4.4 Maximering
A.C.1.2.4.4.1 25.000 kr.-grænsen
Iflg. maksimeringsreglerne i lovens § 16 kan der til kapitalforsikring og
opsparing i pensionsøjemed for et indkomstår i alt anvendes højst 25.000 kr.
for hver person. Beløbet reguleres efter reguleringstallet i § 20 i
personskatteloven og udgør for indkomståret 1991 * 28.400 kr. Beløbsgrænsen
på 25.000 kr. (reguleret) er som tidligere et samlet fradrag, der omfatter
både indbetalinger til kapitalforsikring og indbetalinger til opsparing i
pensionsøjemed, ligesom beløbsgrænsen gælder samlet for
kapitalpensionsordninger, der oprettes i og uden for ansættelsesforhold.
Endelig omfatter beløbsgrænsen også indbetalinger til
invalidesumsforsikringer, der oprettes i tilknytning til kapitalpension.
Fuld udnyttelse ved kombination
Ønsker en person at udnytte det maksimale fradrag (25.000 kr. reguleret),
kan han ved siden af arbejdsgiverordningen oprette en privat ordning, på
hvilken han kan indbetale forskellen mellem de af arbejdsgiveren indbetalte
bidrag og det maksimale bidrag. Den private ordning kan i nævnte tilfælde
oprettes efter det fyldte 60.år, Skat 1988.2.93. Den pågældende kan dog ikke
vælge at indbetale differencen på selve arbejdsgiverordningen. De 2 ordninger
skal af hensyn til forskellen i den skattemæssige behandling af indskuddene
(bortseelsesret for arbejdsgiverbidrag contra fradrag i den personlige
indkomst for egne bidrag) holdes adskilt, jf. § 10 i bekendtgørelse nr.732 af
17.okt. 1986. Dette er dog ikke til hinder for, at arbejdstageren, for
eksempel efter fratræden, selv kan fortsætte indbetalingerne til den
tidligere arbejdsgiverordning. Der er heller ikke noget til hinder for, at en
privat tegnet kapitalpension senere kan inddrages som led i en
pensionsordning med en arbejdsgiver. Af hensyn til kontrollen med
indbetalingerne er det pålagt forsikringsselskaber og pengeinstitutter m.v.
at give alle kapitalpensionsaftaler påtegning om, hvorvidt de er oprettet som
led i en pensionsordning med en arbejdsgiver, eller om de er oprettet privat.
Det er endvidere pålagt forsikringsselskaber og pengeinstitutter m.v. at give
aftalerne påtegning om ændringer heri, jf. §§ 7, 10 og 13 i bekendtgørelse
nr.743 af 17.okt. 1986.
Tilskrivning af bonus og renter
Tilskrivning af bonus og renter m.v. betragtes ikke som indbetalinger og
medregnes derfor ikke i foran nævnte beløbsgrænse, PL § 16, stk.2. Der kan
indbetales til kapitalpensionsordning inden for de nævnte grænser, selv om
der tillige er oprettet rente- eller rateforsikring. Det maksimale beløb kan
indskydes, selv om forsikrede ikke har været skattepligtig til Danmark i hele
indkomståret, lsr.1980.47.
A.C.1.2.4.4.2 Overskridelse af 25.000 kr.-grænsen
Hvis der i et indkomstår indbetales et større beløb end 25.000 kr.
(reguleret) til kapitalpension for arbejdstageren, skal det overskydende
beløb medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst for
det pågældende indkomstår som personlig indkomst, jf. PL § 21, 1. pkt. For
private ordninger mistes fradragsretten for bidrag udover 25.000 kr.-grænsen.
Der er dog i begge situationer mulighed for tilbagebetaling efter
bestemmelsen i lovens § 21 A, stk.2, jf. afsnit A.C.1.2.4.4.3.
Ved beregning af 25.000 kr.-grænsen medregnes bidrag til
arbejdstagerordninger, private ordninger og invalidesumsforsikring.
Overskrider et års samlede indbetalinger for en ejer, der både har en ordning
som led i et ansættelsesforhold og en privat ordning, 25.000 kr., reduceres
det fradragsberettigede bidrag til den private ordning til differencen mellem
arbejdsgiverens bidrag og 25.000 kr. (reguleret), jf. PL § 18, stk.2, 2.pkt.
A.C.1.2.4.4.3 Tilbagebetaling ved overskridelse af 25.000 kr.-grænsen
Overskrides 25.000 kr.-grænsen har ejeren ikke krav på tilbagebetaling af
det for meget indskudte beløb, jf. PL § 21 A, stk.2. Han har dog mulighed
for, efter ansøgning til kommunens skatteforvaltning, at opnå dispensation
til tilbagebetaling af det overskydende beløb. Dispensationsbestemmelsen bør
praktiseres meget lempeligt. Det gælder også, selv om fejlen måske
forholdsvis let kunne være undgået, eller den skyldes mangelfuldt kendskab
til reglerne, medmindre det må antages, at der er tale om bevidst parkering
af penge i en kapitalpensionsordning. Tilbagebetaling eller udbetaling kan
betinges af, at det for meget indbetalte beløb medtages ved opgørelsen af den
skattepligtige formue fra og med det indkomstår, som tilbagebetalingen
vedrører.
* Klage over kommunens afgørelse kan indbringes for den regionale told- og
skatteforvaltning. I Københavns og Frederiksberg kommuner kan kommunens
afgørelse påklages til Told- og Skatteregion København 2 (Nord) henholdsvis
Told- og Skatteregion København 3 (Nordvest).
Told- og skatteregionernes afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed, jf. skatteministeriets bekg. nr.417 af 6.juni 1991,
§ 3 og § 14. *
A.C.1.2.4.4.4 Fradraget skal kunne rummes i personlig indkomst
Indenfor 25.000 kr.-grænsen gælder, at det indbetalte beløb - både for så
vidt angår arbejdstagerordninger og for så vidt angår private ordninger -
skal kunne rummes i ejerens personlige indkomst, jf. PL § 18, stk.2.
Den personlige indkomst opgøres efter reglerne i PSL § 3, men før fradrag
for kapitalpensionsbidraget. Præmier og bidrag til andre pensionsordninger
fradrages derimod fuldt ud ved opgørelsen af den personlige indkomst.
Kapitalpensionsbidraget skal kunne rummes i den således opgjorte
personlige indkomst, men før regulering efter overgangsreglerne i
personskattelovens §§ 21, 22 og 23 og inden anvendelse af reglerne om
overførsel/fremførsel af negativ personlig indkomst. Der henvises i øvrigt
til skd.cirk. af 16.dec. 1986, pkt 93-96 samt 98 og 99.
Virksomhedsunderskud efter VSL § 13, stk.3, d.v.s. den del af årets
virksomhedsunderskud, der ikke har kunnet fradrages i opsparet overskud eller
ægtefællernes kapitalindkomst, anses for en del af opgørelsen af
nettoresultatet af den personlige indkomst efter PSL § 3. Fradrag for
indbetalte kapitalpensionsbidrag kan derfor kun ske i det omfang, fradraget
kan rummes i den således opgjorte personlige indkomst, jf. * Skat 1990.10. *
* Virksomhedsunderskud der ikke kan rummes i den skattepligtiges
personlige indkomst overføres efter VSL § 13, stk.3, 2.pkt. til ægtefællen.
Ægtefællens fradrag for indbetalte kapitalpensionsbidrag sker før overførsel
af underskud fra den skattepligtige, jf. skd. cirk. af 16.dec. 1986, pkt.93,
2.afsnit. Herved sikres, at den skattepligtiges underskud ikke også begrænser
ægtefællens fradrag for bidrag til kapitalpension.
Virksomhedsunderskud, der er fremført efter VSL § 13, stk.4 fra tidligere
år modregnes først og fremmest i årets positive virksomhedsindkomst. Et evt.
resterende overskud beskattes først og fremmest som kapitalafkast
(kapitalindkomst). Et herefter resterende overskud beskattes med en
virksomhedsskat på 38 pct. eller som personlig indkomst, hvis overskuddet
overføres til den skattepligtige. I den udstrækning det fremførte
virksomhedsunderskud således bestemmer hvor meget af årets
virksomhedsindkomst, der beskattes som personlig indkomst, får betydning for
fradraget for indbetaling til kapitalpension i det pågældende indkomstår.
Kan det fremførte underskud ikke indeholdes i årets virksomhedsoverskud
eller i ægtefællernes positive kapitalindkomst, fradrages underskuddet i den
pågældendes personlige indkomst ifølge virksomhedsskattelovens § 13, stk.4,
3. pkt., jf. stk.3. Fradrag for indbetaling til kapitalpension foretages i
denne situation før fremførsel af virksomhedsunderskud under hensyn til, at
det fremførte underskud allerede i tidligere år har begrænset den pågældendes
mulighed for fradrag for bidrag til kapitalpension, jf. Skd. cirk. af 16.dec.
1986, pkt. 93, 2. afsnit. *
A.C.1.2.4.4.5 Overskridelse af den personlige indkomst.
Privat ordning
Personer, der har oprettet en privat tegnet ordning, kan herefter ikke
opnå fradrag for indbetalinger, der overstiger den personlige indkomst i det
pågældende indkomstår. Er der i et indkomstår indbetalt 25.000 kr., og den
personlige indkomst uden fradrag for kapitalpensionsbidraget udgør 10.000
kr., kan der kun opnås fradrag for 10.000 kr. af indskuddet, og den
personlige indkomst bliver 0. Det overskydende beløb kan heller ikke
umiddelbart overføres som indskud i det følgende år, men det kan kræves
tilbagebetalt, jf. nedenfor. Fradraget for de resterende 15.000 kr. går tabt,
idet beløbet hverken kan overføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for den
pågældendes eventuelle ægtefælle eller fremføres til fradrag i senere
indkomstår. Fradraget kan således ikke gøre den personlige indkomst negativ
eller forøge et skattemæssigt underskud, jf PL § 18, stk.2.
Arbejdsgiverordning
For personer, der har oprettet en kapitalpension som led i en
pensionsordning med en arbejsdgiver, gælder i princippet samme regler, jf. PL
§ 21. Det gør dog en forskel i disse tilfælde, at indbetalingerne til en
arbejdsgiverordning holdes uden for arbejdstagerens skattepligtige indkomst
efter reglerne i PL § 19. Det medfører, at pensionsbidrag inden for 25.000
kr.-grænsen normalt vil kunne rummes i arbejdstagerens personlige indkomst,
da bidraget i realiteten er en lønindtægt for arbejdstageren, der modsvares
af et fradrag af samme størrelse. Kravet om, at bidraget skal kunne rummes i
den personlige indkomst, bliver derfor kun aktuelt i tilfælde, hvor
arbejdstagerens personlige indkomst er negativ. Dette vil kunne forekomme,
hvis arbejdstageren ved siden af ansættelsesforholdet driver en selvstændig
virksomhed, der giver underskud.
Er arbejdstagerens personlige indkomst negativ, skal en til det negative
beløb svarende del af pensionsbidraget medregnes ved arbejdstagerens
indkomstopgørelse, jf. PL § 21, 2.pkt. Herved udlignes det fradrag,
arbejdstageren indirekte har fået gennem bortseelsesretten, således at der
skattemæssigt bliver ligestilling mellem arbejdstageren og den, der har en
privat tegnet ordning. Er pensionsbidraget for eksempel 25.000 kr., og
arbejdstagerens personlige indkomst er minus 10.000 kr., skal indkomsten
forhøjes med 10.000 kr. til 0. Det overskydende beløb på 15.000 kr. er i
realiteten en lønindtægt, der modsvares af et fradrag af samme størrelse. Det
beløb, der for arbejdstagerens vedkommende kan tilbagebetales efter PL § 21
A, er herefter 10.000 kr., hvormed den skattepligtige indkomst er blevet
forhøjet, jf. afsnit A.C.1.2.4.4.6. Se i øvrigt skd.cirk. af 16.dec. 1986,
punkt 91.
A.C.1.2.4.4.6 Tilbagebetaling ved overskridelse af den personlige indkomst
I de tilfælde, hvor bidraget ligger indenfor 25.000 kr.-grænsen, men
samtidig overstiger den pågældendes personlige indkomst, er der i PL § 21 A,
stk.1, givet mulighed for at få det overskydende beløb udbetalt. I modsætning
til ovenfor under afsnit A.C.1.2.4.4.3 om overskridelse af 25.000
kr.-grænsen, har ejeren - hvis ordningen er privat - krav på at få det for
meget indbetalte beløb udbetalt. Er ordningen led i et ansættelsesforhold,
har arbejdstageren ligeledes krav på udbetaling i det omfang, indbetalingerne
medregnes i arbejdstagerens indkomstopgørelse efter PL § 21, 2. pkt., og
arbejdsgiveren samtykker i udbetalingen. Er der indbetalt til flere
ordninger, kan der fra hver enkelt ordning højst tilbagebetales et beløb, der
svarer til det indbetalte beløb i det pågældende indkomstår. Påløbne renter
tilbagebetales ikke. Påløbne renter kan dog udbetales sammen med indskuddet,
når renterne udgør indtil 500 kr. og ordningen ophæves i sin helhed, jf. PL §
21 A, stk.2. Anmodning om tilbagebetaling skal fremsættes overfor vedkommende
pensions- eller pengeinstitut ved udfyldelse af skema S 532.
A.C.1.2.4.5 Beskatning ved normal udbetaling
Ved udbetaling af kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed ved
pensionsbegivenhedens indtræden skal der svares afgift med 40 pct. af den
samlede værdi af alle ejerens kapitalforsikringer og opsparingsordninger i
pensionsøjemed, PL §§ 25, 26 og 26 A. Af de i pkt. c. og f. omhandlede
ordninger svares dog afgift med 40 pct. alene af det udbetalte beløb.
Ved ændring af pensionsbeskatningsloven i dec. 1979 og marts 1980 blev
afgiften forhøjet fra 25 til 40 pct., således at der for ordninger oprettet
efter 1.jan. 1980 svares en afgift på 40 pct. i følgende tilfælde:
a.
ved udbetaling til ejeren efter det fyldte 60. år eller den lavere
pensionsalder, der måtte være godkendt af Ligningsrådet, men inden hans
fyldte 70. år eller første policedag herefter,
b.
ved udbetaling til ejeren efter indtruffen invaliditet, som berettiger ham
til at oppebære højeste eller mellemste førtidspension efter reglerne i lov
om social pension eller til at få forsikringssummen udbetalt i medfør af
policens bestemmelser om udbetaling ved invaliditet (se skd. 34.269 om
udbetaling fra en kapitalforsikring uden tilknyttet invaliderente),
Det bemærkes, at udbetaling fra en opsparingsordning mod erlæggelse af 40
% i afgift, i tilfælde af indtruffen invaliditet alene kan ske efter modtaget
dokumentation for tilkendt mellemste eller højeste førtidspension.
c.
ved udbetaling af invalidesum fra tilknyttet invalidesumsforsikring som
nævnt i punkt 1.2.4.2, eller
d.
ved ejerens død,
e.
ved ejerens fyldte 70. år eller første policedag herefter,
f.
ved udbetaling til en frasepareret eller fraskilt ægtefælle eller
eventuelle begunstigede efter dennes død, når ordningen er udloddet til
ægtefællen efter § 30, stk.2 og udbetales i overensstemmelse med
udbetalingsvilkårene.
40 pct.-afgiften efter pkt. a.-b. og d.-e. skal som nævnt svares af den
samlede værdi af ejerens kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed
jf. PL § 26. Hvis der i et tilfælde som nævnt ovenfor under a. eller b. kun
udbetales en del af denne værdi, kan ejeren vælge at lade afgiften beregne af
de udbetalte beløb, og svare indkomstskat heraf. PL § 28, jf. lsr. 1983.115.
Hvor Ligningsrådet har godkendt en lavere pensionsalder end 60 år (se
afsnit A.C.1.2, note 5), finder reglen om, at den samlede værdi af ejerens
kapitalpensionsordninger skal afgiftsberigtiges samtidig, kun anvendelse for
ordninger, der omfattes af godkendelsen.
Hvis f.eks. en skatteyder med en godkendt pensionsalder på 55 år har
etableret 2 kapitalpensionsordninger, der omfattes af Ligningsrådets
tilladelse til at få disse udbetalt ved det 55. år, skal disse 2 ordninger
afgiftsberigtiges samtidig. Hvis der i denne situation kun udbetales en del
af den samlede værdi, skal der svares afgift og indkomstskat efter ovennævnte
regler.
Har den samme skatteyder derimod etableret én
kapitalpensionsordning med et udbetalingstidspunkt ved det 55. år, og med den
anden arbejsgiver en ordning med et udbetalingstidspunkt ved det 60. år (som
ikke omfattes af Ligningsrådets godkendelse), kan førstnævnte ordning
udbetales ved det 55. år mod normalafgift, og uden at der skal svares
indkomstskat efter ovennævnte regler.
Afgiften skal erlægges, uanset om ejeren har været skattepligtig her til
landet i den periode, hvor indbetalingerne har fundet sted, PL § 32, stk.1.
Se afsnit A.C.1.9.
I lsr. 1972.79 er der truffet afgørelse vedrørende beskatning ved
udbetaling fra en kapitalforsikring, der er kombineret med en sygeerstatning.
Ved sygdom eller skade udbetales en løbende, livsbetinget ydelse, medens der
ved varig uarbejdsdygtighed udbetales en kapitalerstatning. Udbetalt
sygeerstatning fradrages ved udbetaling af kapitalerstatningen.
Landsskatteretten statuerede, at de udbetalte sygeerstatningsbeløb var
indkomstskattepligtige, idet beløbene ikke kunne anses som acontoudbetalinger
på kapitalerstatningen.
Se også skd. 30.253, hvor der efter Statsanstaltens regulativ for
pensionsforsikringer kunne ske forlods udbetaling af forsikringssummen efter
en livs- og invaliderenteforsikring, når forsikrede ramtes af stedsevarende
2/3 invaliditet, sådan at invaliderentens årsbeløb reduceredes med et beløb
svarende til helårsrenten af den forlods udbetalte sum. En sådan
forlodsudbetaling kan kun afgiftsberigtiges med normalafgiften på 25 hhv. 40
pct., for så vidt angår den del af beløbet, der hidrører fra
kapitalforsikringen, medens den del, der tilvejebringes ved reduktion af
invaliderentens årsbeløb, skal afgiftsberigtiges med 40 pct., ligesom der
skal svares indkomstskat efter PL § 48.
Om udbetaling af kapitalforsikringer, der er valgt beskattet efter PL §
50, se afsnit A.C.2.4.
En arbejdstager havde en kapitalpension fra før 1958, hvorpå der siden
1972 var blevet indbetalt stigende bidrag samt 2 yderligere
kapitalpensionsordninger, oprettet efter 1.jan. 1972. De 2 ordninger oprettet
efter 1972 samt de forøgede indbetalinger til ordninger fra før 1958, skulle
afgiftsberigtiges med normalafgift ved det fyldte 70. år, medens ordningen
fra 1958 kunne fortsætte til arbejdstageren fratrådte sin stilling, skd.
64.46.
Overgangsregler for ordninger fra før 1980 - procentsatser
Ved lovændringen i dec. 1979 og marts 1980 blev der indført nye
overgangsregler for kapitalpensionsordninger (§§ 26 A og 27).
For ordninger, oprettet i perioden 1.jan. 1958 til 31.dec. 1979, svares en
afgift på 40 pct. af den del af udbetalingen, der hidrører fra indbetalinger
der forfaldt efter 31.dec. 1979 og vedrører tiden efter denne dato. Endvidere
skal der beregnes 40 pct. i afgift af rentetilskrivninger m.v., der foretages
efter 1.jan. 1980 vedrørende de før denne dato opsamlede midler, mens der af
den øvrige del af udbetalingen svares en afgift på 25 pct.
I forbindelse med lovændringen blev det pålagt pengeinstitutter,
forsikringsselskaber m.v. at opgøre ordningens værdi pr. 31.dec. 1979.
Specielt for kapitalopsparingsordninger gælder, at værdipapirer under
ordningen opgøres til kursen pr. 31/12 1979. Obligationer skal dog optages i
opgørelsen til kurs 75, såfremt kursværdien var lavere end 75.
For ordninger, oprettet før 1.jan. 1958, foretages en opgørelse af
ordningens værdi pr. 31.dec. 1979 og denne del kan ved pensionsalderens
indtræden udbetales afgiftsfrit. Såfremt der til en sådan ordning er sket en
forøgelse af indbetalingerne efter 1.jan. 1972, dvs. at de årlige
indbetalinger overstiger det største beløb, der er indbetalt i et af årene
1969, 1970 og 1971 skal den del af udbetalingen, der hidrører fra denne
forøgelse dog afgiftsberigtiges med 25 pct.
Indbetalinger, der foretages efter 1.jan. 1980 skal afgiftsberigtiges med
40 pct., ligesom rentetilskrivninger m.v. til de før 1.jan. 1980 opsamlede
midler også skal afgiftsberigtiges med 40 pct. Der bortses dog fra
rentetilskrivninger m.v. til beløb, der hidrører fra arbejdstagerens egne
indbetalinger før 1.jan. 1972. Til brug ved beregningen af disse beløb, har
Skattedepartementet erklæret sig indforstået med, at pengeinstitutterne
betragter halvdelen af kontienes indestående pr. 1.jan. 1972 som hidrørende
fra arbejdstagerbidrag.
Skattedepartementet har endvidere tiltrådt, at pengeinstitutterne ved
rentefremføringen fra 31.dec. 1971 til 31.dec. 1979 af den del af kontienes
indestående, der herefter betragtes som arbejdstagerbidrag, anvender en
rentesats svarende til gennemsnittet for denne periode af Københavns
fondsbørs' totale obligationsrentegennemsnit ultimo de enkelte år.
Det samme gælder kapitalpensionsfonds, der er godkendt i medfør af PL §
23, skd. 56.41, og ligeledes kapitalforsikringer i pensionsøjemed, skd.
58.266.
Fra foranstående regler er der gjort undtagelse for personer, som den
1.jan. 1980 var fyldt 60 år eller havde opnået en lavere - af Ligningsrådet
godkendt - pensionsalder, idet der for disse kun beregnes afgift med 25 pct.
af den værditilvækst efter 1.jan. 1980, som hidrører fra indbetalinger, der
forfaldt før denne dato, PL § 26 A, stk.4.
Afgiftsberigtigelse skal senest ske ved arbejdsforholdets ophør efter det
fyldte 70. år, (smh. ovenfor under e), jf. PL § 27, stk.1, nr.1.
Ved udbetaling af en kapitalpensionsordning, der omfattes af
overgangsreglerne, til en kvindelig arbejdstager ved arbejdsforholdets ophør
på grund af indgåelse af ægteskab, skal der betales afgift efter reglerne om
afgiftsberigtigelse ved normal udbetaling.
Når en kapitalpensionsordning var afgiftspligtig efter RFL § 6, c (d.v.s.
andre ordninger end "gamle" kapitalpensionsordninger), skal der ved
afgiftsberegningen bortses fra den del af udbetalingen m.v., der hidrører fra
arbejdtagerens egne bidrag før 1.jan. 1972 ligesom der heller ikke skal
beregnes afgift af rentetilskrivninger m.v. efter 31.dec. 1979 til disse
bidrag.
En "gammel" kapitalpensionsordning, d.v.s. en ordning, hvori
arbejdstageren er indtrådt før 1.jan. 1958, kan udbetales i de tilfælde, der
er nævnt ovenfor under a.-b. og d.-f. Endvidere kan udbetaling ske ved
fratræden før det fyldte 60. år, når arbejdstageren inden 3 måneder efter
fratrædelsen forlanger "afgiftsberigtigelse", idet
afgiftsberigtigelse i PL § 27 i denne forbindelse blot skal forstås således,
at der gennem indgivelse af afgiftsanmeldelse sker en skattemæssig frigivelse
af midlerne. En sådan "afgiftsberigtigelse" skal omfatte samtlige
gamle pensionsordninger, som arbejdstageren måtte have. Afgiftsfriheden for
"gamle" pensionsordninger omfatter også indbetalinger efter 1.jan.
1972.
Hvis der i ovennævnte tilfælde er sket en forøgelse af indbetalingerne
efter 1.jan. 1972, d.v.s., at de årlige indbetalinger overstiger det største
beløb, der er indbetalt i et af årene 1969, 1970 og 1971, sker
afgiftsberigtigelse som nærmere omtalt under det følgende afsnit A.C.1.2.4.6.
En forlængelse af indbetalingsperioden kan ikke sidestilles med en
forøgelse af indbetalingerne, idet der herved forstås den forøgelse, der sker
ved, at indbetalingerne efter 1971 overstiger det største beløb, der er
indbetalt i et af de 3 sidste år før lovens ikrafttræden.
Nedenfor er afgiftssatserne ved normal udbetaling fra
kapitalpensionsordninger vist i skemaform.
--------------------------------------------------------------------------
ORDNINGER INDBETALINGER INDBETALINGER INDBETALINGER INDBETALINGER
OPRETTET FØR 1958 SAMT 1958-1971 OG 1972-1979 OG OG
I PERIODEN TILVÆKST VÆRDITILVÆKST VÆRDITILVÆKST VÆRDITILVÆKST
HERTIL HERTIL INDTIL HERTIL INDTIL FRA 1980
1980 1980
--------------------------------------------------------------------------
1.jan. 40%
1980 eller
senere
--------------------------------------------------------------------------
1.jan.
1972-
31. december 25% 40%1)2)
1979
--------------------------------------------------------------------------
1.jan.
1958-
31. december 25%2) 25%2) 40%1)2)
1971
--------------------------------------------------------------------------
Før
1. januar
1958 afgiftsfri afgiftsfri afgiftsfri 3) 40%1)2)
--------------------------------------------------------------------------
1) Hvis arbejdstageren den 31.dec. 1979 var fyldt 60 år eller havde opnået
en lavere pensionsalder, der er godkendt af Ligningsrådet, eller hvis han
opfyldte betingelserne for at få policen eller kontoen udbetalt på grund af
invaliditet, skal der ikke betales 40 pct. af hele rentetilvæksten. I disse
tilfælde skal 40 pct. afgift kun betales af den del af udbetalingen, der
hidrører fra betalinger efter 31.dec. 1979 og fra rentetilvækst til disse
indbetalinger, medens de tidligere regler anvendes på forsikringens værdi pr.
31.dec. 1979 og senere rentetilvækst til denne del, jf. PL § 26A, stk.4 (25
%)
2) Der skal ved afgiftsberegningen bortses fra summen af arbejdstagerens
egne indbetalinger før 1.jan. 1972 samt værditilvækst heraf i hele perioden.
3) Forøgelse af indbetalinger og tilvækst heraf: 25%.
A.C.1.2.4.6 Beskatning ved ophævelse i utide og dispositioner i strid med
pensionsformålet
Ved udbetaling fra en kapitalforsikring og fra en opsparing i
pensionsøjemed i andre tilfælde end de ovenfor under afsnit A.C.1.2.4.5.
a.-f. nævnte samt ved overdragelse eller anden overførelse til eje eller pant
eller ved andre dispositioner m.v., der medfører, at ordningen ikke længere
opfylder betingelserne i kap. 1, jf. PL § 30, skal der dels svares afgift,
dels indkomstskat efter reglerne i PL § 48.
Kapitalforsikring
Af kapitalforsikring i pensionsøjemed svares afgift med 40 pct. af den del
af værdien, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter 31.dec. 1979
og vedrører tiden efter denne dato, samt værditilvækst efter 31.dec. 1979
vedrørende de før 1.jan. 1980 opsamlede beløb. Af den del af udbetalingen
eller ordningens værdi, der hidrører fra indbetalinger og værditilvækst i
perioden 1.jan. 1972 til 31.dec. 1979, svares 35 pct. Endvidere svares der
indkomstskat efter PL § 48 af den del af ordningens værdi, der
afgiftsberigtiges med 35 og 40 pct. Af den del af udbetalingen m.v., der
hidrører fra arbejdsgiverens bidrag, og som er indbetalt før den 1.jan. 1972,
svares afgiften alene med 25 pct., og der skal ikke pålignes indkomstskat af
den del af udbetalingen eller værdien. Der skal derimod svares afgift med 25
pct., selv om der foreligger en kapitalpensionsordning, hvori arbejdstageren
er indtrådt før 1.jan. 1958, og som derfor havde været delvis afgiftsfri ved
normal udbetaling. Den del af udbetalingen m.v., der hidrører fra
arbejdstagerens egne bidrag til ordningen, og som er indbetalt før 1.1. 1972,
er helt afgiftsfri, ligesom der heller ikke skal svares afgift af den
værditilvækst, der tilskrives til disse bidrag efter 1.jan. 1980.
Kapitalopsparing
Af kapitalopsparing i pensionsøjemed svares afgift med 40 pct. af den del
af udbetalingen, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter 31.dec.
1979 og vedrører tiden efter denne dato, samt rentetilskrivninger efter
31.dec. 1979 vedrørende de før denne dato opsamlede beløb. Der svares afgift
med 35 pct. af den øvrige del af udbetalingen. Der svares endvidere
indkomstskat efter PL § 48 af den del af ordningens værdi, der
afgiftsberigtiges med 35 og 40 pct. Det afgiftspligtige beløb reduceres med
summen af de beløb, hvormed arbejdsstagerens egne årlige bidrag før 1.1. 1972
har oversteget 350 kr. Det bemærkes, at der således også skal pålignes
indkomstskat af den del af indeståendet, der hidrører fra indbetalinger
foretaget før 1.1. 1972, jf. PL § 28, § 34, stk.4 og § 48, stk.1.
Ved udbetaling i henhold til § 27, stk.1, nr.3 (udbetaling fra en ordning
oprettet før 1.jan. 1958 ved fratræden af stilling hos arbejdsgiveren før det
fyldte 60. år) skal den del af ordningens værdi der hidrører fra forøgede
indbetalinger efter 1.jan. 1972 (jf. §§ 11 og 13) afgiftsberigtiges efter
ovenstående regler med henholdsvis 35 pct. og 40 pct. og der skal svares
indkomstskat. Der kan dog i stedet oprettes en ny selvstændig police eller
konto for den afgiftspligtige del, således at denne kan opretholdes efter
fratrædelsen på de hidtidige vilkår, skd. 34.270.
Afgiftspligten - og dermed også pligten til at svare indkomstskat -
indtræder ved udbetalingen fra ordningen, uanset om kontoen på et tidligere
tidspunkt er opsagt til udbetaling, jf. ordlyden i PL §§ 25-29.
Ifølge PL § 30, stk.2, finder de foran omtalte regler ikke anvendelse, når
en kapitalpensionsordning eller en del af denne i forbindelse med skifte af
et fællesbo udloddes til den ene ægtefælle med respekt af
udbetalingsvilkårene m.v.
Fra den 27.marts 1986 er ægtefællen selvstændig afgiftspligtig af den
udloddede del. Det samme gælder ved bosondring. Det betragtes ikke som en
afgiftspligtig disposition, hvis ægtefællen efter udlodningen indsætter
begunstigede efter reglerne i PL § 5, stk.2 (forsikringsordningen) eller
efter reglerne i PL § 12, stk.1, nr.4 (opsparingsordninger), jf. PL § 30,
stk.2.
Nedenfor er afgiftssatserne ved ophævelse i utide m.v. af
kapitalpensionsordninger vist i skemaform.
--------------------------------------------------------------------------
ORDNINGER INDBETALINGER INDBETALINGER INDBETALINGER INDBETALINGER
OPRETTET FØR 1958 SAMT 1958-1971 OG 1972-1979 OG OG
I PERIODEN TILVÆKST VÆRDITILVÆKST VÆRDITILVÆKST VÆRDITILVÆKST
HERTIL HERTIL INDTIL HERTIL INDTIL FRA 1980
1980 1980
--------------------------------------------------------------------------
1.jan. 40%
1980 eller
senere
--------------------------------------------------------------------------
1.jan.
1972-
31. december 35% 40%
1979
--------------------------------------------------------------------------
1.jan. Forsikring
1958- 25%1)
31. december Opsparing 35% 40%3)
1971 35%2)
--------------------------------------------------------------------------
Før Forsikring Forsikring 35% 40%3)
1. januar 25%1) 25%1)
1958 Opsparing Opsparing
35%2) 35%2)
--------------------------------------------------------------------------
1. Der betales kun afgift af den del, der hidrører fra arbejdsgiverbidrag
før 1.jan. 1972.
2. Hvis arbejdstageren selv har bidraget til en opsparing i pensionsøjemed
før 1972, skal der ikke betales afgift af summen af de beløb, hvormed hans
egne årlige bidrag før 1.jan. 1972 har oversteget 350 kr.
3. Af kapitalforsikring skal dog ikke svares afgift af rentetilvækst efter
31.dec. 1979 til en arbejdstagers egne bidrag, der er indbetalt før 1.jan.
1972.
A.C.1.2.4.7 Renter og indfrielsesgevinster
Der bortses ved indkomstopgørelsen fra tilskrivning af renter og fra
fortjeneste og tab ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af
tegningsrettigheder, udlodning af likvidationsprovenu eller lignende, sålænge
indeståendet eller værdipapirerne er led i en opsparing i pensionsøjemed, PL
§ 45. Til gengæld skal der beregnes afgift med 40 pct. og indkomstskat,
såfremt udtrækningsgevinster på obligationer m.v. udbetales til ejeren før
frigivelsen af kontoens indestående ved pensionering. Hvis udbetaling fra en
kapitalforsikring ikke sker fuldt ud ved forsikringsbegivenhedens indtræden,
bliver rentetilvæksten af indeståendet skattepligtig efter PL § 53 (som
kapitalindkomst).
Formue
Indeståendet i en opsparingsordning skal ikke medregnes til den
skattepligtige formue, sålænge der ikke er indtrådt afgiftspligt, jf. PL §
22.
Se skd. 31.12., hvor en arbejdstager, der havde en afgiftsfri
opsparingsordning oprettet før 1958, fratrådte sin stilling ved det 65. år og
herefter var berettiget til at få pensionsordningen udbetalt til fri
rådighed. Der var intet til hinder for, at arbejdstageren i stedet for at
hæve beløbet lod dette forblive på pensionskontoen på de hidtidige vilkår,
d.v.s. således at indestående og påløbne renter fortsat var fritaget for
formue- og indkomstbeskatning, og således at kapitalen med påløbne renter
kunne hæves uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser. Ordningen vil dog
længst kunne opretholdes til arbejdstagerens 70. år., jf. PL § 25, nr.5.
A.C.1.2.4.8 Overgangsregler
* Forsåvidt angår overgangsregler for arbejdstagere, der inden
indkomståret 1987 er indtrådt i en kapitalpensionsordning henvises til
Ligningsvejledning 1990, afsnit I 2.7.11, side 554.
A.C.1.3 Fælles fradrags- og bortseelsesregler for præmier, bidrag samt
kapitalindskud til pensionsordninger
A.C.1.3.1 Præmier og bidrag udenfor ansættelsesforhold
Når en af de nævnte pensionsordninger er oprettet udenfor
ansættelsesforhold og indbetalingsperioden er 10 år eller mere, kan ejeren af
ordningen efter PL § 18 ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrage de
i indkomståret forfaldne præmier. Dette gælder dog ikke præmier til en
pensionsordning med løbende udbetalinger, der betales af en hjælpe- eller
understøttelsesfond, der er godkendt efter PL § 52 eller efter lov om
beskatningen af renteforsikringer, m.v. § 21, jf. PL § 18.
Fradragsretten gælder kun for personer, der er fuldt skattepligtige her
til landet, jf. PL § 54.
Hvis indbetalingerne til ordningen ikke overholdes, skal der eventuelt ske
regulering af indkomstansættelserne efter PL § 18 A, se afsnit A.C.1.3.2.1.
I lsr 1985.138 havde et pensionskassemedlem ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst fradraget et "pensionsbidrag", der var
finansieret ved fradrag i medlemmets præmiereserve. Denne fremgangsmåde blev
anvendt, for at medlemmet, der var arbejdsløs, kunne bevare sin
pensionsdækning. Den stedfundne reduktion af pensionsdækningen kunne ikke
sidestilles med en indbetaling af pensionsbidrag, hvorfor fradrag blev
nægtet.
I et tilfælde, hvor ægtefællen fratrak de af hustruen til deres 2
rateforsikringer indbetalte præmier, idet denne ingen indtægter havde haft,
fandt landsskatteretten ikke grundlag for at tilsidesætte ordningerne som
faldende uden for PL uanset hustruens foretagne gentagne hævninger fra de
omhandlede ordninger, jf. skat 1989.7.547.
A.C.1.3.2 Kapitalindskud m.v. udenfor ansættelsesforhold
Fradragsretten for kapitalindskud til en pensionsordning med løbende
udbetalinger eller til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed
skal efter PL § 18 fordeles over en periode på 10 år, således at indskuddet
fradrages med 1/10 i indskudsåret og hvert af de følgende 9 år.
Om den skattemæssige behandling af arbejdstagers eget indskud i en
arbejdsgiverordning til forhøjelse af pensionsanciennitet, samt den
skattemæssige behandling af arbejdstagers fortsatte bidragsbetaling efter
fratræden af stilling, se skd. cirkulære af 16.dec. 1986, pkt. 13 samt pkt.
53 og 70, hvoraf fremgår, at den periode, hvor arbejdsgiveren har foretaget
indbetalingerne, medregnes til 10 års-perioden.
Hvis præmie- og bidragsperioden for en pensionsordning med løbende
udbetalinger, en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed er
mindre end 10 år, fordeles fradragsretten for det præmie- eller bidragsbeløb,
der i alt skal betales, med lige store beløb over en periode på 10 år. Hvis
præmierne (bidraget) forhøjes på et tidspunkt, hvor den resterende
præmiebetalingsperiode er under 10 år, fordeles fradraget for forhøjelsen på
tilsvarende måde over en periode på 10 år.
Såfremt det samlede årlige fradrag, beregnet efter de nævnte regler udgør
et mindre beløb end 25.000 kr. (reg.) * 28.400 kr. for 1991 * kan
skatteyderen dog vælge at foretage et årligt fradrag på indtil 25.000 kr.
(reg.) indtil samtlige præmier og indskud er bragt til fradrag
(opfyldningsfradrag), jf. PL § 18, stk.5. Der kan dog i et indkomstår højst
fradrages et beløb svarende til forfaldne (for rateopsparing i pensionsøjemed
indbetalte) præmier (bidrag) og indskud, som ikke tidligere er fratrukket.
Alle kapitalindskud og præmier med en betalingsperiode på under 10 år
betragtes under et ved beregningen af det årlige fradrag.
Samlevende ægtefæller har hver for sig fradragsret for kapitalindskud m.v.
i overensstemmelse med foranstående regler. Der er ikke mulighed for
overførsel af uudnyttede "opfyldningsfradrag" mellem ægtefællerne.
Beløb, hvormed præmier eller bidrag forhøjes i henhold til en aftale om
løbende pristalsregulering af præmier eller bidrag, kan dog fradrages i det
år, hvor beløbet forfalder til betaling. Denne regel gælder dog ikke
pristalsregulerede kapitalindskud, jf. skd.64.49.
Dør den pågældende, før afskrivning af kapitalindskud eller præmier efter
de nævnte regler er afsluttet, kan den efterlevende ægtefælle, hvis denne ved
dødsfaldet var samlevende med afdøde, fortsætte afskrivningen. (Ægtefællen
kan altså ikke fradrage det uafskrevne beløb straks). Fradragsretten for et
resterende beløb bortfalder, når der er indtrådt afgiftspligt for hele den
pågældende ordning efter reglerne i PL §§ 29-31, f.eks. fordi ordningen
ophæves i utide eller belånes.
Er der indtrådt afgiftpligt efter PL §§ 29-31 for hele den pågældende
ordning, og har der været foretaget kapitalindskud eller præmie- eller
bidragsbetaling med afskrivning over en årrække, fragår i det afgiftspligtige
beløb den del af indskuddet eller præmierne m.v. for hvilket fradragsretten
bortfalder, PL § 35, stk.1.
De foran omtalte regler vedrørende pensionsordninger med løbende
udbetalinger og rateforsikringer har virkning for:
1) kapitalindskud samt præmier og bidrag til pensionsordninger med løbende
udbetalinger og rateforsikringer i pensionsøjemed i henhold til en begæring,
som den skattepligtige efter den 20.juni 1979 har fremsat over for
forsikringsselskabet m.v. eller dettes repræsentant.
2) beløb, hvormed præmier og bidrag til ældre forsikringer m.v. forhøjes i
henhold til en begæring som nævnt i nr.1.
A.C.1.3.2.1 Efterbeskatning ved ophør eller nedsættelse af indbetalingerne
For indbetalinger, der ophører eller nedsættes i indkomståret 1987 eller
senere, skal der ske efterbeskatning efter PL § 18A, stk.1. Dette gælder
også, når indbetalingerne ophører som følge af ophævelse af ordningen i
utide. For forsikringsordninger er præmiernes forfaldstidspunkt afgørende
for, hvilket år efterbeskatningen skal finde sted. Bestemmelsen omfatter også
fradrag, der er foretaget før indkomståret 1987.
Efterbeskatning skal dog ikke ske i tilfælde, hvor indbetalingerne
nedsættes eller ophører på grund af ejerens død eller invaliditet og dette
efter policevilkårene eller aftalen med pengeinstituttet berettiger til
præmiefritagelse, opsat udbetaling eller påbegyndelse af udbetalingerne.
Tilfælde, hvor der er tegnet en overlevelsesrente med ejerens ægtefælle som
forsikret, og hvor ægtefællen afgår ved døden, inden der er forløbet 10 år
fra tegningen af forsikringen med den virkning, at indbetalingerne til
ordningen ophører, sidestilles med de tilfælde, hvor ejeren selv afgår ved
døden.
Efterbeskatning skal heller ikke ske i tilfælde, hvor indbetalingerne
nedsættes med indtil 2.000 kr. eller den indbetaling, der ophører, udgjorde
2.000 kr. eller der under. Fritagelse for sidstnævnte ordninger gælder dog
kun et beløb op til 2.000 kr. årligt for den skattepligtige.
Ophører en skatteyder f.eks. efter det 6. års indbetaling til en
rateforsikring med indbetalingerne, indebærer bestemmelsen i PL § 18 A,
stk.1, at de faktisk indbetalte beløb skal fordeles over 10 år. Dette gælder
hvadenten den oprindelig aftalte indbetalingsperiode er 10 år eller derover
eller mellem 7-10 år. Omregning skal ikke ske, når den årlige indbetaling kan
fratrækkes under opfyldningsfradraget (de 25.000 kr. reguleret).
Er der f.eks. tegnet en rateforsikring i pensionsøjemed med årlig præmie
på 75.000 kr. og en præmiebetalingsperiode på 10 år og nedsættes den årlige
præmie i år 5 til 50.000 kr., kan præmien opdeles således, at der kalkuleres
dels med en årlig præmie på 50.000 kr. i 10 år, for hvilken der er fuld
fradragsret, dels med en årlig præmie på 25.000 kr. i 4 år. Der skal herefter
alene ske omregning af fradragsretten for de 4 præmier á 25.000 kr.,
men anvendelse af opfyldningsfradraget kan medføre, at spørgsmålet om
efterbeskatning bortfalder. Skat 1987.10.734.
Der skal ikke ske omberegning, når en skatteyder inden for 10 års-perioden
opgiver sin fulde skattepligt her til landet og eventuelt vælger ordningen
henført til beskatning efter PL § 50, hvis indbetalingerne opretholdes i den
resterende del af perioden, Skat 1988.4.231.
Ophæves ordningen i ovennævnte situation inden for 10-årsperioden finder
PL § 18 A og § 48 A anvendelse. Omskrives ordningen til en fripolice finder
alene § 18 A anvendelse. Ophører en forsikringstagers fulde skattepligt og
omskrives forsikringen derefter til fripolice eller ophæves forsikringen
finder PL § 18 A henholdsvis PL § 18 A og § 48 A anvendelse, jf. Skat
1989.7.556, pkt.7
Overføres en ordning efter reglerne i PL § 41 inden for 10 års-perioden
til en anden nyoprettet ordning, der er omfattet af fordelingsreglen i PL §
18, skal indbetalingerne til henholdsvis den afgivende og den modtagende
ordning ses i sammenhæng ved anvendelsen af PL § 18 og § 18A. Der skal
herefter ikke ske omberegning, hvis indbetalingerne til den nyoprettede
ordning videreføres uændret indtil den samlede 10 års-periode er udløbet,
Skat 1988.4.231. Ved omskrivning til fripolice i forbindelse med nytegning i
et andet selskab inden 10 år efter tegningen af forsikringen, skal der
derimod ske efterbeskatning efter PL § 18 A, Skat 1989.12.965, se også Skat
1990.2.146.
Den omstændighed, at ejeren standser indbetalingerne i forbindelse med, at
dennes arbejdsgiver indtræder i ordningen og fortsætter indbetalingerne med
samme beløb, medfører ikke omberegning, uanset det sker inden for 10
års-perioden, Skat 1988.2.99.
For så vidt angår tiden før indførelse af bestemmelsen i PL § 18 A har
Landsskatteretten i et tilfælde, hvor der på en rateforsikring kun blev
indbetalt præmie i et år, hvorefter forsikringen blev omskrevet til
fripolice, godkendt fuldt fradrag for præmieindskudet under henvisning til,
at der i et andet forsikringsselskab var tegnet en tilsvarende forsikring
året efter, således at præmiebetalingen fremstod som kontinuerlig, jf. Skat
1989.7.546.
Skattedepartementet har i en række afgørelser tilkendegivet, at
præmienedsættelser som skyldes visse ude fra kommende omstændigheder, som
forsikringstageren ikke har nogen indflydelse på, ikke medfører omberegning
mv. i medfør af § 18 A.
Præmienedsættelse, der skyldes ændrede risikoforhold som følge af
jobskifte, teknologiske ændringer samt forbedrede helhedsvilkår i tilfælde,
hvor forsikringen p.g.a. skærpede helbredsvilkår er antaget med forhøjet
præmie, falder således udenfor reglerne i PL § 18 A, idet sådanne
præmienedsættelser må betragtes som led i den oprindelige indgåede
forsikringsaftale.
Tilfælde, hvor forsikringen er tegnet med en overlevelsesrente for ejerens
ægtefælle og hvor nedsættelse/ophør af forsikringen skyldes seperation eller
skilsmisse inden 10 år efter tegningen, findes at være omfattet af
efterbeskatningsreglerne i § 18 A.
Om ovennævnte afgørelser samt afgørelser vedr. kollektiv
gruppeforsikringsordninger med svingende præmier, manglende præmiebidrag i en
periode, ændring af forfaldstidspunkterne, dispositioner efter PL § 30 og
produktmix, se skat 1989.7.557.
Efter bestemmelserne i PL § 18 A, stk.1, skal de for meget fratrukne beløb
forhøjes med 6 pct. pr. år fra udløbet af fradragsårene og indtil udløbet af
det indkomstår, hvori præmie- eller bidragsbetalingen nedsattes eller
ophørte. Hvor der er tale om en ordning, som er overgået fra at være en
ordning i ansættelsesforhold til en ordning uden for ansættelsesforhold eller
omvendt, skal der ved anvendelse af procenttillægget tages hensyn til såvel
arbejdsgiverperioden som de af arbejdsgiveren indbetalte bidrag, idet det dog
i givet fald kun vil være de private indbetalinger, der skal fradragsmæssigt
omfordeles, jf. Skat 1989.7.556, pkt.4. Tillægget skal som den øvrige del af
forhøjelsen medregnes i den personlige indkomst for hvert indkomstår i
ovennævnte periode.
Eksempel:
En pensionsopsparer, som oprindeligt har indgået aftale om 10 årlige
indbetalinger a 80.000 kr. til en rateforsikring, ophører med indbetalingen
efter det 5. års indbetaling.
Indkomstansættelsen for 1. indbetalingsår skal derfor forhøjes således:
Foretaget fradrag ... 80.000 kr.
Korrekt 1/10-fradrag ... 40.000 kr. 40.000 kr.
----------
6 pct.'s tillæg fra 31.dec. i 1. indbetalingsår til 31.dec. i det år,
hvori indbetalingen ophørte (år 6, idet det forudsættes, at samtlige præmier
for 5. indbetalingsår er betalt)
30 pct. (6% x 5) af 40.000 kr. = ... 12.000 kr.
----------
Forhøjelse for år 1 ... 52.000 kr.
A.C.1.3.2.2 Ophævelse af ordningen
Da krav om efterbeskatning vil kunne ramme den skattepligtige unødigt
hårdt, er der i bestemmelserne i PL § 18 A, stk.2, givet den skattepligtige
mulighed for at vælge mellem efterbeskatning (og opretholdelse af ordningen)
eller fuldstændig ophævelse af ordningen uden afgiftsmæssige konsekvenser.
Hvis skatteyderen vælger at ophæve ordningen efter PL § 18 A, stk.2, vil
det medføre, at den pågældende i skattemæssig henseende stilles som om,
ordningen aldrig var oprettet. Dette skal ske på den måde, at de foretagne
fradrag fuldt ud medregnes i den skattepligtiges indkomst (fra indkomståret
1987 som personlig indkomst) for fradragsårene. Også i denne situation skal
de tilbageregulerede fradragsbeløb forhøjes med 6 pct., jf. § 18 A, stk.1,
for hvert år fra udløbet af fradragsårene og indtil udløbet af ophørsåret.
Ordningen betragtes herefter skattemæssigt som bortfaldet.
Hvis der til en ordning, der ophæves efter PL § 18 A, stk.2, er overført
beløb fra en anden pensionsordning efter PL § 41, er det kun den del af
ordningen, der omfattes af omberegningen, der kan hæves afgiftsfrit. Hvis det
overførte beløb hæves sammen med den øvrige del af ordningen, skal der
betales afgift og indkomstskat af det overførte beløb efter lovens
almindelige regler om ophævelse i utide, Skat 1988.4.231.
Opfyldningsfradraget efter PL § 18, stk.5, gælder også ved omberegning
efter PL § 18 A. Ophævelsesbestemmelsen i PL § 18 A, stk.2, kan derfor kun
benyttes, hvis omberegningen under anvendelse af opfyldningsfradraget faktisk
medfører en ændring af fradraget i forhold til det fradrag, der følger af
pensionsaftalen.
En skatteyder, der kan ophæve en pensionsordning efter PL § 18 A, stk.2,
kan i stedet vælge at ophæve ordningen efter lovens § 29, jf. § 48. Ophæves
ordningen efter PL § 29, vil der foruden afgift og indkomstskat efter § 48
blive efterbeskatning efter PL § 18 A, stk.1. Der henvises i øvrigt til §§
21-22 i ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr.732 af 17.okt.
1986.
A.C.1.3.3 Præmier og kapitalindskud i ansættelsesforhold
For så vidt angår præmier og kapitalindskud til pensionsordninger, der er
oprettet som led i et ansættelsesforhold, gælder PL § 19, hvorefter beløb,
der af arbejdsgiveren indbetales til en af lovens kapitel 1 omfattet ordning
for arbejdstageren, herunder ordninger, der omfattes af overgangsreglerne,
ikke medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst.
Bestemmelsen skal forstås således, at alle beløb, som faktisk indbetales af
arbejdsgiveren, uanset om indbetalingerne efter den indbyrdes aftale benævnes
arbejdsgiver- eller arbejdstagerbidrag (egne bidrag), skal holdes uden for
arbejdstagerens skattepligtige indkomst.
Ændres pensionsordningen fra at være oprettet som led i et
ansættelsesforhold eller omvendt, medregnes den periode, hvor arbejdsgiveren
har foretaget indbetalingerne til 10 års-perioden ved fradrag efter PL § 18.
På tilsvarende måde som en arbejdstager kan se bort fra arbejdsgiverens
bidrag til en pensionsordning, så længe ansættelsesforholdet består, kan
arbejdstageren også se bort fra indbetalingen, hvor denne sker til en
pensionsordning med løbende udbetalinger i forbindelse med arbejdstagerens
fratræden af stilling, selv om ydelsen måtte kunne sidestilles med
godtgørelse i anledning af fratræden af stilling, jf. LOSI § 2, nr.9, se Skat
1988.1.45. Derudover kan en skatteyder se bort fra bidrag, der indbetales af
en tidligere arbejdsgiver ligeledes til en pensionsordning med løbende
udbetalinger. Efter arbejdstagerens død gælder det samme for indbetalinger
til sikring af ægtefælle- og børnepension.
Hvor arbejdsgiverens indbetaling til en pensionsordning for en tidligere
ansat eller dennes enke ikke anses omfattet af PL § 23, jf. afsnit 1.1.2., må
det konkret afgøres, hvorvidt bortseelsesretten efter PL § 19 kan
opretholdes.
Der er ikke bortseelsesret for præmier vedrørende forsikringer, der er
valgt henført til beskatning efter PL § 50, og arbejdstager har ikke
fradragsret, se afsnit A.C.2.4.
A.C.1.4 Fælles beskatnings- og afgiftsregler for pensionsordninger med
løbende udbetalinger, rateforsikring og rateopsparing
A.C.1.4.1 Beskatning ved normal udbetaling
Den løbende udbetaling skal normalt medregnes i den skattepligtige
indkomst (personlig indkomst) efter reglen i PL § 20. I visse tilfælde skal
der i stedet ske afgiftsberigtigelse. Afgiften beregnes af det beløb, som på
tidspunktet for rettens erhvervelse eller indkomstskattepligtens ophør kunne
være udbetalt til den pågældende ved ordningens ophævelse.
Beskatningen foregår efter nedestående skema:
---------------------------------------------------------------------------
Udbetales Pensionsordning med løbende Rateforsikring (note 1)
til udbetalinger eller rateopsparing
---------------------------
Ikke garanterede Garanterede
udbetalinger udbetalinger
PL § 5
---------------------------------------------------------------------------
Forsikrede/ Alm. personlig Alm. personlig Alm. personlig indkomst
Kontohaver indkomst, indkomst, PL § 20, stk.1, nr.2
PL § 20, stk.1, PL § 20,
nr. 1 stk.1, nr. 1
---------------------------------------------------------------------------
Begunstiget Alm. personlig Alm. personlig Alm. personlig indkomst
ægtefælle, indkomst, indkomst, PL § 20, stk.1, nr.2
fraskilt PL § 20, stk.1, PL § 20,
ægtefælle, nr. 1 stk.1, nr. 1
livsarvinger
m.v. u. 24 år
---------------------------------------------------------------------------
Begunstigede Arverente,
livsarvinger Overgangsreglen annuitets-
m.v. på 24 år PL § 7 Afgift forsikring,
og derover ------------------ PL § 20, PL § 9 Afgift,
samt ikke Alm. personlig stk.2 ----------- PL § 29,
begunstigede indkomst PL § 20, (note 2) Alm. stk.2
personer stk. 2 personlig (note 2)
indkomst
PL § 20,
stk.2
---------------------------------------------------------------------------
Note 1. Den del af raterne, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt
før 1. januar 1954, skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, men
rentetilvæksten af den del af forsikringen er skattepligtig efter reglerne i
PL § 53.
Note 2. Der svares ingen indkomstskat, jf. PL § 48, stk.1.
Beskatningstidspunktet for løbende pensionsudbetalinger blev i lsr 1986.34
fastlagt til forfaldstidspunktet for den enkelte månedlige
pensionsudbetaling. Retten fastslog, at retserhvervelsestidspunktet til
første ydelse fra en enkepension var indtruffet ved ægtefællens dødsfald og
ikke først på det tidspunkt, hvor forsikringsselskabet formelt anerkendte
erstatningspligten og foretog en samlet udbetaling af de tidligere forfaldne
beløb.
Løbende livsbetingede ydelser, der forfalder til udbetaling efter
afgiftsberigtigelse, jf. ovenfor, vil stadig væk være indkomstskattepligtige
for modtageren, jf. PL § 50, stk.4, 1. pkt., skd. 20.78.
A.C.1.4.2 Beskatning ved ophævelse i utide
Afgift
Ved engangsudbetaling og lignende udbetaling, som ikke er
indkomstskattepligtig efter PL § 20, skal der svares en afgift på 40 pct., PL
§ 29, stk.1. Der skal endvidere som hovedregel svares indkomstskat efter
reglerne i PL § 48. Vedrørende indkomstskat efter § 48, se afsnit A.C.1.9.
I det afgiftspligtige beløb skal fragå evt. uafskrevne kapitalindskud,
hvis der er indtrådt afgiftspligt for hele den pågældende ordning, jf. PL §
35.
I henhold til tidligere Statsanstaltens (nu Danica) regulativ for
pensionsforsikringer kan der ske forlods udbetaling af forsikringssummen
efter en livs- og invaliderenteforsikring i tilfælde, hvor forsikrede i
forsikringstiden rammes af stedsevarende 2/3 invaliditet. I så fald reduceres
invaliderentens årsbeløb med et beløb svarende til helårsrenten af den
forlods udbetalte sum. En sådan forlodsudbetaling er kun omfattet af PL § 25,
nr.2 (25 henholdsvis 40 pct. afgift), for så vidt angår den del af det
udbetalte beløb, der hidrører fra kapitalforsikringen, medens der af den del,
der aktuarmæssigt tilvejebringes gennem reduktion af invaliderentens
årsbeløb, skal svares 35 henholdsvis 40 pct. afgift og eventuel indkomstskat
efter PL § 29, stk.1, §§ 33 A og 48 (tilbagekøb), se skd. 30.253.
Afgiftspligten indtræder på tidspunktet for udbetalingen og ikke f.eks.
ved forsikredes anmodning om udbetaling af forsikringen, jf. lsr. 1986.37.,
hvor opsigelse af en rateforsikring var indgivet den 29.dec. 1981, medens
forsikringen var opgjort pr. 2.feb. 1982. Under henvisning til bl.a. PL § 29,
blev det lagt til grund, at udbetalingstidspunktet var afgørende for
afgiftspligtens indtræden og dermed også for tidspunktet for tillægsskattens
beregning.
A.C.1.4.3 Beskatning ved dispositioner i strid med pensionsformålet
Afgift
Ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant svares en
afgift på 40 pct. af det beløb, der på tidspunktet for dispositionen m.v.
kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af
fripolice eller lignende. Det samme gælder, hvis der foretages en disposition
m.v., der medfører, at ordningen ikke længere opfylder betingelserne i
kapitel 1, PL § 30. Der skal også i disse tilfælde svares indkomstskat, jf.
afsnit A.C.1.4.2. Med de nævnte dispositioner sidestilles ændring af
udbetalingsvilkårene for en rateforsikring eller en rateopsparing i
pensionsøjemed efter det aftalte tidspunkt for første udbetaling, jf. PL §
30, stk.1.
Reglerne om afgiftspligt ved dispositioner i strid med pensionsformålet
anvendes også på ændringer i pensionsordninger, der er oprettet før PL's
ikrafttræden, men som omfattes af overgangsreglerne, medmindre ændringen kan
forenes med PL's almindelige betingelser for en ordning af den pågældende
art.
Såfremt en afgiftspligtig disposition eller overførsel kun vedrører en del
af ordningen, og der inden udløbet af fristen for afgiftens indbetaling
oprettes selvstændig police eller konto for den resterende del, skal afgiften
kun beregnes af det beløb, som dispositionen m.v. vedrører, PL § 30, stk.4.
Der indtræder ikke afgiftspligt ved udlodning til ægtefælle ved skifte af
et fællesbo med respekt af udbetalingsvilkårene m.v. Det betragtes ikke som
en afgiftspligtig disposition, hvis ægtefællen efter udlodningen indsætter
begunstigede efter reglen i PL § 5, stk.2. Der indtræder heller ikke
afgiftspligt for overgang af en overlevelsesrente til en fraskilt ægtefælles
fri rådighed efter reglerne i lov om bevarelse af enkepensionsret ved
separation og skilsmisse jf. PL § 30, stk.2. Se i øvrigt afsnit 1.8.
I det afgiftspligtige beløb skal fragå et eventuelt uafskrevet
kapitalindskud, hvis der er indtrådt afgiftspligt for hele den pågældende
ordning, PL § 35.
Såfremt klage over en foretagen afgiftsberigtigelse medfører, at en del af
afgiften tilbagebetales, ydes der en indkomstskattefri rentegodtgørelse.
Rentegodtgørelsen udgør 1 pct. pr. påbegyndt måned og beregnes fra det
tidspunkt, hvor afgiften blev indbetalt til T&S, jf. PL § 39, stk.3.
Når der er indtrådt afgiftspligt, er ordningen ikke længere omfattet af
kapitel 1. Dette medfører, at skatteyder er skattepligtig af arbejdsgivers
bidrag til forsikringen (herunder også af de beløb, der eventuelt er
tilbageholdt af arbejdstagerens løn). Hvor afgiftspligten kun omfatter en del
af ordningens værdi, gælder dette dog kun for den hertil svarende del af
ordningen, PL § 37.
A.C.1.4.4 Afgiftspligt - uanset skattepligt, PL § 32
I PL § 32 er optaget en bestemmelse om afgiftspligten, hvor arbejdstageren
eller ejeren af forsikringen ikke har været skattepligtig her i landet i den
periode, hvor indbetalingerne til ordningen har fundet sted. Reglen er fælles
for alle skattebegunstigede ordninger, skd. 27.9 og går ud på, at der også i
disse tilfælde skal svares afgift.
Hvis ordningen er oprettet før lovens ikrafttræden 1.jan. 1972 og
arbejdstageren ikke har været fuldt skattepligtig på noget tidspunkt under
ordningens beståen, skal der ikke svares afgift, i det omfang udbetalingen
eller ordningens værdi hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før lovens
ikrafttræden. Hvis skatteyderen derimod har været fuldt skattepligtig her til
landet i en periode, hvor ordningen har bestået, skal der svares afgift ved
ophævelsen, uanset om der i skattepligtsperioden er sket indbetalinger til
ordningen (er foretaget fradrag for præmier m.v.), se lsr 1976.172.
Personer, der skal betale afgift i henhold til PL, kan ikke få denne
tilbagebetalt eller reduceret med henvisning til de af Danmark indgåede
dobbeltbeskatningsoverenskomster, da bestemmelserne heri ikke omfatter
sådanne afgifter, jf. skd.cirk. nr.24 af 16.dec. 1986, pkt.1.
I ØLD af 16.aug. 1979 (Skd. 53.162) er det fastslået, at en
pensionsordning i relation til PL § 32, stk.2, må anses for ophørt allerede
ved medlemmets indgivelse af begæring om udtræden, og ikke når
pensionstilgodehavendet udbetales.
A.C.1.4.5 Overgangsregler for ordninger fra før 1980
Overgangsregler vedrørende beregningen af afgiften findes i PL §§ 33 A og
34. For ordninger oprettet efter 1.jan. 1980 udgør afgiften 40 pct.
Vedrører udbetalingen eller dispositionen m.v. en del af ordningen, anses
denne del efter PL § 34, stk.1, fortrinsvis at hidrøre fra de seneste bidrag
eller præmier.
Afgiftssatserne fremgår af nedenstående skema:
--------------------------------------------------------------------------
ORDNINGER INDBETALINGER INDBETALINGER INDBETALINGER INDBETALINGER
OPRETTET FØR 1958 SAMT 1958-1971 OG 1972-1979 OG OG
I PERIODEN TILVÆKST VÆRDITILVÆKST VÆRDITILVÆKST VÆRDITILVÆKST
HERTIL HERTIL INDTIL HERTIL INDTIL FRA 1980
1980 1980 (UNDTAGEN
VÆRDITILVÆKST
PÅ INDB. FØR
1954)
--------------------------------------------------------------------------
1.jan. 40%
1980 eller
senere
--------------------------------------------------------------------------
1.jan.
1972-
31. december 35% 40%
1979
--------------------------------------------------------------------------
1.jan.
1954-
31. december 25% 35% 40
1971
--------------------------------------------------------------------------
Før
1. januar 0% 25% 35% 40%
1954
--------------------------------------------------------------------------
A.C.1.5 Anbringelsesreglerne for rateopsparing og opsparing i
pensionsøjemed
De opsparede midler skal ifølge PL § 12, stk.1, nr.1, være anbragt på
indlånskonti i bank, sparekasse eller, når de i § 11, stk.2, i bekendtgørelse
nr.732 af 17.okt. 1986 nævnte betingelser er opfyldt, i en andelskasse, der
virker her i landet, eller på en indlånskonto i en kapitalpensionsfond, der
er godkendt efter PL §§ 11 A, stk.1, nr.1, eller 12, stk.1, nr.1.
Indlånskontoens midler kan være anbragt i såvel indenlandsk som udenlandsk
valuta, jf. skat 1989.4.348 og 352.
Indlånskontoens midler kan endvidere placeres på konti efter lov om
gevinstopsparing. Det er dog en forudsætning, at eventuelle gevinster efter
fradrag af lotteriafgift indsættes på kapitalpensionskontoen. Udbetales en
gevinst direkte til kontohaveren foreligger en delvis ophævelse, der udløser
afgifts- og indkomstskattepligt, jf. PL §§ 28 og 48, t&s nyt 1991, nr.16,
side 912.
Skatteministeren har ved ovennævnte bekendtgørelse fastsat regler om, at
de opsparede midler kan anbringes i værdipapirer m.v. efter følgende regler:
100 pct. af de opsparede midler kan anbringes i obligationer, der er
udstedt af visse nærmere angivne institutter, og som er optaget til notering
på Københavns Fondsbørs eller på et udenlandsk marked, som er omfattet af §
20, stk.1, nr.1, i lov om investeringsforeninger.
50 pct. af de opsparede midler kan anbringes i:
1)
Aktier optaget til notering på Københavns Fondsbørs eller på et udenlandsk
marked, som er omfattet af § 20, stk.1, nr.1, i lov om
investeringsforeninger.
2)
Aktier, der efter ansøgning af vedkommende aktieselskab til Københavns
Fondsbørs med føje kan forventes optaget til notering. Optages aktierne ikke
umiddelbart efter tegningsperiodens udløb til notering, skal de afhændes
straks.
3)
Obligationer, der ikke er nævnt ovenfor, herunder konvertible
obligationer, optaget til notering på Københavns Fondsbørs eller på et
udenlandsk marked, som er omfattet af § 20, stk.1, nr.1, i lov om
investeringsforeninger.
4)
Investeringsbeviser udstedt af investeringsforeninger eller afdelinger af
sådanne, der er omfattet af lov om investeringsforeninger.
5)
Sparekassernes beviser for garantikapital, såfremt beviserne ifølge
sparekassens vedtægter er omsættelige.
6)
Andelskassers beviser for indbetalt andelskapital, såfremt beviserne
ifølge andelskassens vedtægter er omsættelige.
7)
Tegningsretter og aktieretter til aktier og konvertible obligationer, der
er eller med føje kan forventes optaget til notering på Københavns Fondsbørs
eller på et udenlandsk marked, som er omfattet af § 20, stk.1, nr.1, i lov om
investeringsforeninger. Bliver aktierne eller de konvertible obligationer
ikke optaget til notering, skal de afhændes straks.
De nærmere bestemmelser for anbringelse af midlerne i tegningsretter og
aktieretter fremgår af § 13, stk.4 og 5, i bekendtgørelse nr.732 af 17.okt.
1986.
Warrants kan sidestilles med tegningsretter, Skat 1988.2.99.
Anbringelse efter nr.1-7 kan også ske i værdipapirer, der er udstedt af
den virksomhed, hvori arbejdstageren er ansat, jf. bkg. nr.454 af 25.juli
1988, der ophæver § 13, stk.6 i bekg. nr.732 af 17.okt. 1986.
Anbringelse i medarbejderaktier kan dog først ske efter udløbet af
bindingsperioden som nævnt i LL § 7 A, stk.6 og 7 på henholdsvis 5 år og 7
år. Der er heller ikke mulighed for at anvende pensionsmidler til erhvervelse
af medarbejderaktier allerede i forbindelse med aktietegningen, jf. SO
1989.3.101.
Herudover kan kapitalpensionsfonde tillige indenfor 50 pct.'s grænsen
anbringe deres midler i fast ejendom og i tinglyst pant i fast ejendom.
Anbringes en pensionsopsparing i værdipapirer, skal anbringelsen ske
individuelt, og kontohaveren skal være ejer af værdipapirdepotet.
Bekendtgørelsens § 17 giver de nærmere regler for anbringelse i depot.
Beregning af 50 pct.-grænsen sker på grundlag af de midler, der hører
under opsparingen på det tidspunkt, hvor investeringen ønskes foretaget, jf.
bekendtgørelsens § 16, stk.1.
Puljeordninger
I visse pengeinstitutter er kapitalopsparinger tilknyttet en puljeordning.
Midlerne i denne ordning er indsat på en kontantkonto med variabel rente,
hvor rentetilskrivningen sker på grundlag af afkastet fra en
værdipapirbeholdning, som tilhører pengeinstituttet. Ordningen er en
kollektiv opsparingsform, hvor pengeinstituttet - og ikke kontohaveren - ejer
værdipapirerne i puljen. Puljeordningen er ikke omfattet af PL's
anbringelsesregler. Opstår der tab i en pulje, kan den samlede forrentning af
puljen blive negativ. Et underskud i puljeafkastet kan kun udlignes ved
modregning i senere års overskud således, at renten for det pågældende år
nedsættes tilsvarende. Udtræder opspareren af puljeordningen og flyttes de
oprindelige indskud til en indlånskonto eller i depot i samme pengeinstitut,
vil negativt puljeafkast fremover kunne modregnes i indlånskontoens eller
depotets tilvækst uden afgifts- og skattemæssige konsekvenser. Se i øvrigt
skd. 66.252 og Skat 1987.11.807. Pensionsbeskatningsloven er ikke til hinder
for, at kontohaveren efter aftale uden om ordningen kan foretage indbetaling
til udligning af det negative afkast, og loven er heller ikke til hinder for,
at ordningen flyttes til et andet pengeinstitut med det negative afkast, jf.
Skat 1988.1.52. Sidstnævnte gælder også ved overførsel efter PL § 41.
A.C.1.6 Indeksordninger
A.C.1.6.1 Kravene til ordningen
Efter reglerne i lovbekendtgørelse nr.61 af 6.marts 1964 om
pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing kunne en person,
der var fyldt 18 år, men endnu ikke 57 år, oprette indtil 6 indekskontrakter.
Loven er ændret ved lov nr.551 af 22.dec. 1971, der medfører, at
indeksordninger ikke kan oprettes efter 24.nov. 1971.
Indekskontrakter kunne enten oprettes som indeksforsikring eller som
indeksopsparing. Indeksforsikringer skulle være knyttet til en rente- eller
rateforsikring, der opfylder de i skattelovgivningen stillede betingelser for
fuldt fradrag af præmierne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der
er derfor ikke i RFL optaget særlige regler om indeksforsikringer, idet disse
altid vil være omfattet af de almindelige regler om pensionsordninger med
løbende udbetalinger.
Efter PL § 15 er indeksordninger skattemæssigt sidestillet med
pensionsordninger med løbende udbetalinger, hvortil præmier er fuldt
fradragsberettigede.
A.C.1.6.2 Præmier og bidrag
Indbetalinger til indeksordninger er fradragsberettigede i forfaldsåret i
medfør af PL § 18.
Hvis indeksordningen er led i en pensionsordning for en arbejdstager, er
der dog ikke fradragsret for præmierne, idet disse fragår i den
skattepligtige løn.
Den årlige indbetaling til en indeksordning forfalder til betaling den
31.dec. i det pågældende år, men retten til indekstillæg bevares, hvis
indbetalingen sker inden 1 år efter forfaldstid (respittiden). Den årlige
præmie kan fratrækkes i forfaldsåret, selv om skatteyderen benytter sig af
respittiden og først foretager indbetalingen i løbet af det følgende år.
Hvis præmien ikke betales inden respittidens udløb, skal
indkomstansættelsen for forfaldsåret forhøjes med det fratrukne beløb. Dette
gælder også i tilfælde, hvor indskyderen afgår ved døden inden respittidens
udløb, og det forfaldne beløb ikke er indbetalt ved dødsfaldet. Er en del af
det forfaldne beløb indbetalt inden dødsfaldet, må der indrømmes fradrag
herfor, således at indkomstansættelsen alene forhøjes med det manglende
beløb. I disse tilfælde bortfalder retten til indekstillæg fra staten. For en
indeksforsikring får dette i sig selv ingen skattemæssig betydning, hvis
forsikringen i øvrigt opretholdes som en rente- eller rateforsikring. Selv om
en indeksopsparing ikke opfyldes, bevares indkomstskattefriheden for
rentetilvækst og formueskattefrihed for de beløb, der er indsat på
indekskontoen, før kontrakten blev uopfyldt. Derimod kan der ikke fremover
indbetales til en uopfyldt indeksordning. Ophæves en kontrakt, er der kun
fradragsret for det beløb, der faktisk er indbetalt til vedkommende
pengeinstitut.
Fradragsretten for indbetalinger tilkommer i alle tilfælde interessenten,
uanset hvem der har foretaget indbetalingen, PL § 54. Såfremt en anden end
interessenten betaler præmierne, skal interessenten indtægtsføre beløbene, PL
§ 56.
Et pengeinstitut havde i en kortere årrække opkrævet i visse tilfælde for
store og i andre tilfælde for små ydelser på nogle indekskontrakter.
Skattedepartementet tillod, at fejlene berigtigedes ved, at efterbetalingerne
blev fradragsberettigede og tilbagebetalingerne indkomstskattepligtige i
berigtigelsesåret, skd. 20.76.
Finansministeriets statsgældsafdeling har tilkendegivet, at
indekstillægget ikke ville bortfalde i tilfælde, hvor en manglende
indbetaling inden respittidens udløb beroede på en fejl fra bankens side og
blev berigtiget inden for et par måneder.
Statsgældsafdelingen har endvidere udtalt, at midler på en indekskonto
ikke efter afdelingens opfattelse kan anbringes i puljeordninger.
A.C.1.6.3 Bonus - Renter - Formue
For bonus vedrørende en indeksforsikring anvendes de almindelige regler,
se afsnit A.C.1.7.
Renter, der tilskrives en konto vedrørende pristalsreguleret
alderdomsopsparing, skal ikke medregnes i den skattepligtige indkomst, PL §
45, stk.1.
Det på en konto vedrørende pristalsreguleret opsparing indestående beløb
skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige formue, PL § 22.
Skyldig indbetaling på indekskontrakter kan ikke fratrækkes ved
formueopgørelsen, lsr. 1973.124.
A.C.1.6.4 Beskatning ved normal udbetaling
De løbende udbetalinger til interessenten selv fra indeksordninger,
herunder eventuelle indekstillæg fra staten, medregnes til den personlige
indkomst, PL § 20, stk.1, nr.3. Løbende udbetalinger medregnes, selv om
udbetalingen sker fra en kontrakt, der henstår uopfyldt.
Ved interessentens død svares afgift i overensstemmelse med nedenstående
regler.
A.C.1.6.5 Beskatning ved ophævelse i utide og dispositioner i strid med
pensionsformålet
Ved ophævelse af en indeksforsikring eller disposition over en sådan
gælder de almindelige regler for rente- eller rateforsikringer, se afsnit 1.4
og afsnit A.C.1.9. Der skal dog ikke svares indkomstskat efter § 48 eller
tillægsafgift efter § 48 A. Hvis kontrakten om indeksforsikring misligholdes
som følge af manglende præmiebetaling, bortfalder indekskontrakten. Herefter
er forsikringen ikke længere omfattet af pensionsbeskatningslovens regler om
indekskontrakter og som følge deraf heller ikke længere omfattet af
fritagelsen for indkomstskat efter § 48 eller tillægsafgift efter § 48 A, jf.
Skat 1986. 10.624.
Ved ophævelse i utide af en indeksopsparingsordning eller ved andre
dispositioner i strid med pensionsformålet skal der svares afgift med 40 pct.
af den del af udbetalingen, der hidrører fra rentetilskrivninger og
indbetalinger, der forfaldt efter 31.dec. 1979 og vedrører tiden efter denne
dato. Den del af udbetalingen, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt i
perioden 1.jan. 1972 til 31.dec. 1979 afgiftsberigtiges med 35 pct., medens
der svares afgift med 25 pct. af den del af værdien, der hidrører fra
indbetalinger, der forfaldt før den 1.jan. 1972. Der skal ikke svares
indkomstskat efter § 48 eller tillægsafgift efter § 48 A.
Hvis der ved indkomstopgørelsen for indkomståret forud for ophævelsesåret
er fratrukket det den 31.dec. forfaldne bidrag, og beløbet på grund af reglen
om 1 års respit ikke er indbetalt på ophævelsestidspunktet, skal
indkomstansættelsen forhøjes.
A.C.1.7 Fælles regler om bonus
Bonustilskrivninger har størst betydning i forsikringsordninger, men kan
dog også forekomme i pensionskasseordninger. Ved tilskrivning af bonus
forstås, at det samlede bonusbeløb, der er til disposition i vedkommende
forsikringsselskab m.v. fordeles mellem de enkelte forsikringstagere m.v. Det
tilskrevne bonusbeløb kan i praksis anvendes på forskellig måde. I nogle
tilfælde anvendes beløbet i overensstemmelse med forsikringsaftalen straks
til køb af (tillægs) forsikring, således at der herved sker en forhøjelse af
de aftalte forsikringsydelser. I andre tilfælde går forsikringsaftalen ud på,
at den tilskrevne bonus henstår i forsikringsselskabet, til forsikringen
bliver virksom, hvorefter beløbet anvendes til opskrivning af forsikringen,
undertiden dog med adgang for den berettigede til i stedet for at lade
forsikringen opskrive at få beløbet udbetalt kontant.
Endelig kan det tænkes, at den tilskrevne bonus straks anvises til kontant
udbetaling.
Tilskrivning af bonus, uden der finder udbetaling sted, medfører ikke
skattepligt, hverken som almindelig eller særlig indkomst, PL § 45, stk.1.
Der skal heller ikke svares afgift som følge af tilskrivningen.
Dette gælder hvad enten tilskrivningen anvendes til opskrivning af
forsikringen straks eller når forsikringen bliver virksom.
Reglerne i kapitel 2-3 om indkomstbeskatning eller afgift af udbetalinger
gælder tilsvarende ved udbetaling af bonus. For samlede bonusudbetalinger
gælder hidtidige regler, når aftalen herom er indgået inden den 1.jan 1990,
se LV 1989 I 2.10.
Undtaget fra indkomstskattepligten er dog ifølge PL § 47
bonusudbetalinger, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før
indkomståret 1954, hvis ordningen tillige er omfattet af
overgangsbestemmelserne i PL § 7 eller § 9 samt bonusudbetaling, der hidrører
fra en arbejdstagers egne indbetalinger før 1.jan. 1972, hvor ordningen
tillige er omfattet af overgangsbestemmelserne i PL § 11. Hvor denne regel
medfører, at en opdeling af et bonusbeløb i en skattepligtig og en
ikke-skattepligtig del bliver nødvendig, vil opdelingen blive foretaget af
forsikringsselskabet.
Skattefriheden gælder kun for egentlige bonusudbetalinger d.v.s. tillæg,
som kun er gældende for en vis periode. Hvis en pensionskasse i stedet vælger
at anvende det før 1954 konstaterede "overskud" til en permanent
forhøjelse af de løbende pensionsudbetalinger, skal disse medregnes fuldt ud
som almindelig indkomst. Der henvises til Skat 1989.1.81 vedr.
bonusudbetalinger fra Nordiske Pensionskasse.
I et tilfælde hvor en pensionskasse hvert 3. år beregnede, hvor stort et
beløb der kunne anvendes til bonus, blev den del af bonusen, der kunne
henføres til indbetalinger foretaget før den 1.jan. 1954, anset for
indkomstskattefri, selv om den udbetaltes løbende sammen med pensionen og var
beregnet som en procentdel af denne, idet kun de aktuelle pensionister havde
krav på bonus for den fastsatte periode, jf. ØLD af 12.marts 1981 (skd.
60.41).
Som eksempel på pensionskasser, der efter de nævnte regler udbetaler
delvis skattefri bonus, kan nævnes:
Pensionsafviklingskassen for kontorpersonalet i Mejeriernes &
Landbrugets Ulykkesforsikring.
J. Lauritzen A/S's pensionskasse for skibsofficerer, afviklingskasse.
J. Lauritzens A/S's pensionskasse, afviklingskasse.
Pensionskassen under afvikling for funktionærer i Superfos A/S og Agro
Kemi A/S.
Nordiske Pensionskasse (afviklingskasse).
Som eksempel på pensionskasser, der udbetaler "overskud" som en
skattepligtig permanent forhøjelse af de løbende pensionsudbetalinger, kan
nævnes:
Det Forenede Dampskibs-Selskabs Pensionskasse (afviklingskasse).
Såfremt en arbejdsgiver i kraft af et forbehold derom modtager bonus fra
en af sine ansattes pensionsordninger, er beløbet personlig indkomst for
arbejdsgiveren, PL § 46, stk.3.
A.C.1.8 Udlodning af pensionsordning til ægtefælle i forbindelse med
separation skilsmisse eller bosondring
A.C.1.8.1 Reglerne for udlodning til ægtefælle
Efter PL § 30, stk.1, skal der normalt betales afgift og indkomstskat
efter PL § 48 ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant samt
ved andre dispositioner m.v., der medfører, at pensionsordningen ikke længere
opfylder betingelserne i kapitel 1. Disse regler anvendes ikke på udlodning
til ægtefælle ved skifte af et fællesbo eller ved bosondring med respekt af
udbetalingsvilkårene m.v., jf. PL § 30, stk.2.
Reglerne i PL § 30, stk.2, gælder som nævnt kun ved skifte af fællesbo.
Reglerne kan således ikke anvendes i tilfælde, hvor ægtefællerne lever
faktisk adskilt uden at have foretaget skifte af fællesboet. Reglerne kan
heller ikke anvendes analogt på særeje.
Efter udlodnningen bliver den fraskilte eller fraseparerede ægtefælle
selvstændigt afgiftspligtig af den udloddede del og selvstændigt
indkomstskattepligtig af løbende pensionsudbetalinger. Ægtefællen har
endvidere adgang til i den udloddede del af pensionsordningen at indsætte
begunstigede, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig disposition.
Om ægtefællens adgang til at indsætte begunstigede gælder de sædvanlige
regler i PL, kapitel 1.
Ved udlodning af en rateopsparing eller opsparing i pensionsøjemed kan
ægtefællen herefter indsætte ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller
livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.
Er der tale om udlodning af en forsikringsordning, kan der tillige
indsættes "nærmeste pårørende" i forsikringsaftalelovens forstand,
jf. denne lovs § 105, stk.5.
At den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle bliver selvstændigt
afgiftspligtig, betyder ikke, at ægtefællen i skatte- og afgiftsmæssig
henseende betragtes som ejer af den udloddede del af ordningen, men derimod,
at parterne i nævnte henseende bliver uafhængige af hinanden. Hvis den
fraseparerede eller fraskilte ægtefælle disponerer over den udloddede del af
ordningen i strid med vilkårene, er det ægtefællen selv, der skal betale
afgift og eventuel indkomstskat i anledning heraf, medens ejerens del af
ordningen ikke påvirkes af ægtefællens disposition. Omvendt vil eventuelle
dispositioner fra ejerens side heller ikke påvirke ægtefællens skattemæssige
status. Hvis ejeren ophæver sin del af pensionsordningen i utide, er
ægtefællen i skattemæssig henseende berettiget til at lade sin del af
ordningen blive stående til udbetaling i overensstemmelse med vilkårene,
således at de skattemæssige begunstigelser (fritagelse for formue- og
indkomstbeskatning) bevares indtil udbetalingstidspunktet. I praksis er det
endvidere antaget, at ægtefællen skattemæssigt er berettiget til at få sin
andel af en kapitalpension udbetalt mod afgift efter lovens § 25, det vil
sige uden indkomstskat, når det aftalte udbetalingstidspunkt, som det forelå
ved bodelingen, indtræder. Ejerens eventuelle forlængelse af pensionsaftalen
vil således ikke skattemæssigt komme til at påvirke ægtefællens ret. Er der i
forbindelse med separation og skilsmisse foretaget udlodning af en del af en
rateopsparingsordning, kan udbetalingen af den udloddede del påbegyndes, når
det udbetalingstidspunkt, der var aftalt på skilsmissetidspunktet, indtræder,
jf. pkt. 77 i skd. cirkulære af 16.dec. 1986.
Hvis den ordning, der er udloddet til ægtefællen, er oprettet før 1.jan.
1980, således at afgiften for ejerens pensionsordning skal beregnes efter
forskellige afgiftssatser i overensstemmelse med lovens overgangsregler, skal
afgiften af ægtefællens del beregnes på samme grundlag.
A.C.1.8.2 Flytning, overførsel
Den ved Skattedepartementets cirkulære nr.196 af 21.dec. 1984 gennemførte
praksisændring, hvorefter en opsparing i pensionsøjemed herefter altid,
d.v.s. uafhængig af reglerne i PL § 41, stk.1, nr.5, kan overføres til et
andet pengeinstitut, når der herved kun er tale om flytning af en
eksisterende ordning, har også virkning for såvel ejerens del af opsparingen
som for ægtefællens del af den udloddede opsparing i pensionsøjemed.
For sidstnævntes vedkommende er det forudsat, at flytningen sker med
respekt af de vilkår, der gælder for ordningen.
Flyttereglerne finder også anvendelse på rateopsparinger i pensionsøjemed
i pengeinstitutter.
Ejeren af en pensionsordning, som er udloddet efter PL § 30, stk.2, er,
uafhængig af den fraskilte eller fraseparerede ægtefælle, berettiget til at
overføre sin del af ordningen efter reglerne i PL § 41.
Da ægtefællen skattemæssigt ikke anses for at være ejer af den udloddede
del af ordningen, kan overførselsreglerne i PL § 41, ikke anvendes på denne
del af ordningen.
Vedrørende det afgivende instituts/selskabs pligter i forbindelse med
flytningen henholdsvis overførslen, se Skattedepartementets cirkulære af
16.dec. 1986, pkt. 146 og 147.
A.C.1.8.3 Beskatning ved normal udbetaling
Ved udlodning af retten til at få udbetalt en andel af løbende
udbetalinger fra en livrente, en rateforsikring eller rateopsparing i
pensionsøjemed bliver ægtefællen indkomstskattepligtig (personlig indkomst)
af de løbende ydelser, jf. PL § 20, stk.1, nr.4.
Løbende livsbetingede ydelser (livrente), der tilfalder en begunstiget
indsat af ægtefællen vil være indkomstskattepligtige, jf. PL § 20, stk.1,
nr.4, også selv om ydelsen tilfalder en livsarving over 24 år.
Der skal ikke svares almindelig indkomstskat af ratevis udbetalinger fra
en rateforsikring eller en rateopsparing i pensionsøjemed, der tilfalder en
af ægtefællen indsat begunstiget. I stedet skal ved rettens erhvervelse
(ægtefællens død) svares afgift af ordningens værdi på dette tidspunkt, jf.
PL § 29, stk.2. Der skal ikke svares indkomstskat, jf. PL § 48, stk.1, 2.
pkt. Efter afgiftsberigtigelsen vil ordningen ikke længere være omfattet af
kapitel 1. Tilvækst beskattes efter PL § 53.
Ved udlodning af retten til en andel af kapitalpension skal ægtefællen ved
ordningens udløb betale afgift af værdien af sin andel, jf. PL § 25, nr.6.
Begunstigede som erhverver ret til andel i en kapitalpensionsordning
indtræder i ægtefællens ret til at få kapitalen udbetalt ved
pensionsbegivenhedens indtræden. De begunstigede er selvstændigt
afgiftspligtige efter PL § 25, nr.6, ved udbetaling i overensstemmelse med
udbetalingsvilkårene.
I nedenstående skema er vist beskatningsreglerne ved normal udbetaling,
udbetaling i utide og ved dispositioner i strid med pensionsformålet.
A.C.1.8.4 Skematisk oversigt over beskatningsreglerne
---------------------------------------------------------------------------
Ægtefællens andel De af ægtefællen indsatte
begunstigedes andel
(ægtefællen død)
--------------------------------------------------------------------------
Kap.pens. Pens.ord. Kap.pens. Pens.ord. Ratefors.,
ordninger med løb. ordninger med løb. rateopsparing
udb., udb.
ratefors.,
rateopsp.
---------------------------------------------------------------------------
Forsikrings- Afgift Alm. indk. Afgift Alm.indk. Afgift
begiven- PL § 25, PL § 20, PL § 25, PL § 20, PL § 29,
hedens nr.6 stk.1, nr.6 stk.1, stk.2 ved
indtræden/ nr. 4 nr. 4 rettens
aftalt erhvervelse.
udbetaling Tilvækst,
-------------------------------------------------------------som tilskrives
Udbetaling Afgift + Afgift + Afgift + Afgift + en forsikring,
i utide indkomst- indkomst- indkomst- indkomst- beskattes
skat skat af skat skat af efter
PL §§ 28 fors. + PL §§ fors. PL § 53
og 48 rateopsp. 28 og 48 PL §§
PL §§ 29, stk.1
29 og 48 og 48
------------------------------------------------------------
Disposi- Afgift + Afgift + Afgift + Afgift +
tioner indkomst- indkomst- indkomst- indkomst-
skat skat af skat skat af
PL §§ fors. + PL §§ fors.
30, stk. 1 rateopsp. 30, stk. 1 PL §§
og 48 PL §§ og 48 30, stk.1
30 og 48 og 48
---------------------------------------------------------------------------
A.C.1.9 Indkomstbeskatning og tillægsafgift ved ophævelse i utide m.v.
A.C.1.9.1 Indkomstbeskatning
Efter PL § 48 skal der udover afgift betales indkomstskat ved ophævelse i
utide m.v. af kapitalforsikring og kapitalopsparing i pensionsøjemed,
rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed og pensionsordning omfattet
af PL §§ 2, 5, 6 eller 7, samt de ordninger, der i kraft af lovens
overgangsregler sidestilles med ovennævnte ordninger.
Indkomstbeskatningen forudsætter, at ejeren af ordningen på tidspunktet
for afgiftspligtens indtræden er fuldt skattepligtig her i landet.
Indkomstbeskatningen sker ved, at det beløb, hvoraf der efter PL §§ 28-31,
jf. PL §§ 33 A og 34 beregnes afgift med 40 pct. eller 35 pct., medregnes i
den afgiftspligtiges skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
afgiftspligten er indtrådt. Beløbet er personlig indkomst.
Pligten til ud over afgiften at betale indkomstskat indtræder som nævnt
ved ophævelse i utide, herunder dispositioner i strid med pensionsformålet.
Det vil for opsparing og kapitalforsikring i pensionsøjemed sige tilfælde,
hvor der skal svares afgift efter PL § 28 eller PL § 30, se afsnit
A.C.1.2.4.6 og for de øvrige nævnte ordningers vedkommende tilfælde, hvor
afgiftspligten indtræder efter PL § 29, se afsnit A.C.1.4.2.
Indkomstbeskatning finder dog ikke sted når afgiftspligten indtræder efter
PL § 29, stk.2 og 3, eller § 29 A eller efter at den tidligere ejer af
ordningen er afgået ved døden.
§ 29, stk.2 omfatter de tilfælde, hvor retten til udbetalinger fra en
pensionsordning med løbende udbetalinger eller fra en ratepension tilfalder
en person, der ikke er indkomstskattepligtig af udbetalingerne i henhold til
§ 20, stk.1, nr.1, 2 og 4, eller hvor en sådan ret bevares af en person,
efter at den pågældendes indkomstskattepligt efter § 20 er bortfaldet.
§ 29, stk.3 er indsat ved lov nr.255 af 24. april 1991. Bestemmelsen
omfatter tilbagekøb henholdsvis konvertering til en engangsudbetaling af
forsikring med løbende udbetalinger henholdsvis pensionskasseordning med
løbende udbetalinger. Det er en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at
de løbende ydelser, der på udbetalingstidspunktet i henhold til
pensionsaftalen ville tilkomme forsikringens ejer eller medlemmet af
pensionskassen ikke kan overstige et grundbeløb på årligt 5.300 kr. (reg.)
(6.100 kr., 1991). Det er endvidere en betingelse, at udbetalingen først sker
efter forsikredes eller medlemmets fyldte 60. år, medmindre lavere
aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet, eller at udbetalingen sker efter,
at den forsikrede eller medlemmet er tildelt invalidepension.
§ 29 A er ligeledes indsat ved lov nr.255 af 24.april 1991. Bestemmelsen
omfatter udbetaling af supplerende engangsydelser fra en pensionskasse. Det
er en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at udbetalingen først sker
efter medlemmets fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af
Ligningsrådet, eller efter at medlemmet er tildelt invalidepension. § 29,
stk.3 og § 29 A har virkning for dispositioner, der sker den 26.april eller
senere. Bestemmelserne omfatter ikke pensionskasseordninger omfattet af PL §
6.
Visse ordninger har generelt været fritaget fra pligten til at svare
indkomstskat efter § 48. Det drejer sig om tjenestemandspensioner,
statsunderstøttede pensionsordninger, pensionskasseordninger, ordninger
godkendt efter PL § 6 samt ventekonti efter PL § 42. Pensionsordninger med
løbende udbetalinger tegnet i et forsikringsselskab har endvidere kunnet
fritages fra indkomstskattepligten, når visse betingelser er opfyldt, der
henvises til punktet nedenfor "fritagelse for indkomstbeskatning".
Med virkning for ordninger, der ophæves i utide den 27.dec. 1990 eller senere
er fritagelsen med de ovenfor nævnte undtagelser ophævet ved lov nr.255 af
24.april 1991.
Der er dog indsat en overgangsbestemmelse, således at de hidtil gældende
regler finder anvendelse på ordninger, der ophæves i utide den 27.dec. 1990
eller senere under følgende forudsætning:
1. Den skattepligtige har anmodet om udbetalingen inden den 27.dec. 1990
og pensionsopsparingen udbetales senest den 31.dec. 1991.
2. Den skattepligtige er fratrådt sin stilling i tidsrummet 1.sept.
1989-26.dec. 1990, og udbetalingen sker senest den 31.dec. 1991.
Generelt undtaget fra pligten til at svare indkomstskat efter § 48 er
herefter kun indeksordninger.
Med hensyn til indeksordninger på forsikringsbasis bemærkes, at hvis
kontrakten om indeksforsikring misligholdes som følge af manglende
præmiebetaling, bortfalder indekskontrakten. Herefter er forsikringen ikke
længere omfattet af reglerne om indeksordninger og som følge heraf heller
ikke længere omfattet af fritagelsen for indkomstskat, jf. Skat 1986. 10.614.
PL § 48 vedrører som nævnt personer, der på tidspunktet for
afgiftspligtens indtræden er fuldt skattepligtige her til landet, medmindre
de pågældende i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst skal anses for
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Sidstnævnte samt
begrænset skattepligtige og ikke-skattepligtige skal ved ophævelse i utide
m.v. betale tillægsafgift, se afsnit A.C.1.9.
Afgiften indgår tillige med den nedenfor omhandlede foreløbige skat i den
afgiftspligtiges årsopgørelse for det pågældende år, således at
afgiftsbeløbet modregnes i årets slutskat.
Eventuel overskydende afgift overføres til fradrag i en eventuel
ægtefælles slutskat, forudsat ægtefællerne er samlevende ved udgangen af
indkomståret.
Resterende overskydende afgift fremføres til fradrag i de nærmest
efterfølgende 5 års slutskat for den afgiftspligtige og en eventuel
ægtefælle.
Er eventuelle overskydende afgiftsbeløb ikke anvendt til modregning inden
for de 5 år, er modregningsretten gået endeligt tabt, idet overskydende
afgift ikke kan udbetales kontant.
Foreløbig skat
Til sikring af indkomstskatten efter § 48 skal vedkommende
forsikringsselskab, pengeinstitut m.v. ud over den almindelige afgift
tilbageholde en foreløbig skat, således at der i alt tilbageholdes 70 pct. af
det beløb, hvoraf der skal beregnes afgift med 40 pct. eller 35 pct. Den
foreløbige skat indgår som forskudsskat i den afgiftspligtiges årsopgørelse
for det pågældende indkomstår.
Der skal ikke tilbageholdes foreløbig skat, hvis ophævelsen i utide m.v.
ikke medfører beskatning efter PL § 48.
Der skal således ikke tilbageholdes foreløbig skat i følgende situationer:
Hvor ophævelsen m.v. vedrører indeksordninger.
Hvor afgiftspligten indtræder efter, at den tidligere ejer af ordningen er
afgået ved døden.
Hvor afgiftspligten indtræder efter PL §§ 29, stk.2 og 3 samt 29 A.
Vedrører ophævelse m.v. pensionskasseordninger, tjenestemandspensioner,
statsunderstøttede pensionsordninger og ordninger godkendt efter PL § 6 samt
"ventekonti" efter PL § 42, stk.2, har pligten til at tilbageholde
og indbetale foreløbig skat først virkning for ordninger, der ophæves den
1.juni 1991 eller senere.
Fritagelse for indkomstbeskatning
Finansministeren har ved bekendtgørelse bkg. nr.75 af 16.marts 1972, jf.
bkg. nr.400 af 12.sept. 1979 som ændret ved lov nr.312 af 25.maj 1987 § 4,
stk.8 fastsat regler om fritagelse for tillægsskat (nu indkomstskat) ved
tilbagekøb af en pensionsordning med løbende udbetalinger oprettet i et
forsikringsselskab. Der kan herefter ske fritagelse for indkomstbeskatning i
følgende tilfælde:
1. Såfremt de løbende ydelser, der i henhold til policen ville tilkomme
forsikringens ejer ved forsikringens omskrivning til fripolice på
tilbagekøbstidspunktet, ikke kan overstige 1.200 kr. årlig.
2. Såfremt forsikringen er led i en pensionsordning mellem en arbejdsgiver
og en arbejdstager, og der inden tilbagekøbet er forløbet mindst et år efter
arbejdsforholdets ophør, uden at arbejdstageren har fået ansættelse i en
stilling, hvor arbejdsgiveren vil fortsætte præmiebetalingen, eller hvor
arbejdstageren er optaget eller senere skal optages i en anden
pensionsforsikringsordning eller i en pensionskasse.
Fra praksis vedrørende fritagelse for tillægsskat, samt nu indkomstskat,
efter bkg. nr.75 af 16.marts 1972 kan nævnes:
En skatteyder havde med sin arbejdsgiver etableret en renteforsikring.
Skatteyderen fratrådte sin stilling og fik efter ca. 6 måneder et nyt
ansættelsesforhold, hvor der blev oprettet en tilsvarende forsikring. Efter
nogle års forløb ophørte ansættelsesforholdet med sidstnævnte arbejdsgiver,
hvorefter skatteyderen blev selvstændigt erhvervsdrivende. Den førstnævnte
forsikring kunne ikke ophæves uden påligning af tillægsskat, før der var
forløbet 1 år fra det tidspunkt, hvor det seneste ansættelsesforhold ophørte.
Se tillige afgørelsen i Skat 1987.220.
En skatteyder havde med en arbejdsgiver etableret en renteforsikring,
hvortil indbetalingerne ophørte i forbindelse med ansættelsesforholdets
ophør. Efter mere end et års forløb blev forsikringen ophævet, og
skatteyderen blev fritaget for tillægsskat, uanset at han i den
mellemliggende periode havde haft et ansættelsesforhold, hvor det var
hensigten, at der skulle oprettes en tilsvarende forsikring. Der blev herved
henset til, at forsikringsselskabet først efter sidstnævnte
ansættelsesforholds ophør meddelte at forsikringen kunne antages, jf. lsr.
1984.141.
Overgang fra en fuldtidsstilling med pensionsret til en deltidsstiling
uden pensionsret anses for et forhold, der er omfattet af foran nævnte punkt
2, skd. 49.97.
Overgang fra en stilling med pensionsret til en anden stilling uden
pensionsret hos samme arbejdsgiver anses ligeledes for et forhold, der
omfattes af nævnte bestemmelser, lsr. 1982.45.
En person, der fratrådte en stilling med pensionsret for umiddelbart efter
at genindtræde i samme stilling uden pensionsret, kunne derimod ikke fritages
for tillægsskat efter nævnte bestemmelser, jf. lsr. 1986.36.
Såfremt en pensionsberettiget person fratrådte sin stilling og ansattes
som tjenestemand, ville tilbagekøb efter et års fristens udløb kunne ske,
uden at der skal svares tillægsskat.
To anpartshavere, der hver ejede 50 pct. af anparterne, havde oprettet
renteforsikringer med selskabet, hvori de begge var direktører. ApS'et
stiftede et A/S, som det ejede 100 pct. De to direktører blev ansat i A/S'et
og fratrådte i ApS'et. I A/S'et blev der ikke etableret nogen
pensionsordning. Ligningsrådet fandt ikke, at der var grundlag for at fritage
for tillægsskat i forbindelse med fratrædelsen af den tidligere stilling.
Afgørelsen begrundedes med, at der ikke var tale om noget almindeligt
arbejdsgiver/arbejdstagerforhold, men om en situation, hvor de to
anpartshavere suverænt bestemte, at de ikke længere skulle være ansat i
ApS'et, men i A/S'et, og at der ikke skulle indgå nogen pensionsaftale med
A/S'et.
I et tilfælde, hvor en medarbejder i umiddelbar forlængelse af sin
fratræden fra et moderselskab, blev ansat i dette selskabs 100 pct. ejede
datterselskab i en stilling af stort set samme indhold som den fratrådte,
kunne bekendtgørelsens fritagelsesbestemmelse ikke finde anvendelse. Det var
yderligere oplyst, at moderselskabet ekstraordinært havde indbetalt
betydelige beløb på pensionsordningen, samt at datterselskabet, selvom
medarbejderen ikke var omfattet af den obligatoriske pensionsordning, gerne
ville foretage indbetalingerne til medarbejderens pensionsordning.
I et andet tilfælde, hvor to medarbejdere med kollektive pensionsordninger
blev afskediget og derefter genansat i samme stilling med de ændringer, der
fulgte af selskabets økonomiske vanskeligheder, samt omlægning fra
driftsselskab til holdingselskab, ansås medarbejderne for omfattet af
bekendtgørelsen, Skat 1990.794.
Et selskab havde en obligatorisk pensionsordning med medarbejderne,
hvortil begge parter bidrog. I 1983 blev ordningen gjort frivillig og
arbejdsgiverens bidrag ophørte. Skatteyderen omskrev sin ordning til en
fripolice. I 1988 frasolgtes en del af virksomheden, og de nye ejere overtog
forpligtelserne over for medarbejderne. Fritagelsesbestemmelsen kunne ikke
anvendes, idet selskabet var villig til at formidle medarbejdernes
pensionsindbetalinger, Skat 1990.11.895.
Fritagelse efter reglen omtalt under pkt.2 kan tillige finde anvendelse,
hvor der er forløbet mindst 1 år, uden at arbejdstageren har fået ansættelse
i en stilling, f.eks. ved overgang til efterløn. Arbejdstageren kan dog ikke
i alle tilfælde påregne at kunne tilbagekøbe sin pensionsordning med løbende
udbetalinger, idet forsikringsselskabet kan stille som en betingelse for
tilbagekøb, at der præsteres en tilfredsstillende helbredsattest.
En skatteyder havde med en arbejdsgiver etableret en renteforsikring.
Efter ansættelsesforholdets ophør betalte skatteyderen selv præmierne til
forsikringen. Efter ca. 10 års forløb blev forsikringen ophævet. Den del af
forsikringens værdi, der hidrørte fra de af arbejdsgiveren foretagne
indbetalinger, blev fritaget for tillægsskat, mens der ikke kunne fritages
for tillægsskat for den del af forsikringens værdi, der hidrørte fra de af
skatteyderen selv foretagne indbetalinger, jf. lsr. 1984.140.
Afgørelsen af, om betingelserne for at fritage for indkomstskat er
opfyldt, træffes af det pågældende forsikringsselskab. Den afgiftspligtige
kan forlange afgørelsen efterprøvet efter reglerne i PL § 39.
Ligningsmyndigheden kan også af egen drift ændre forsikringsselskabets
afgørelse.
A.C.1.9.2 Tillægsafgift, § 48 A
Begrænset skattepligtige og ikke skattepligtige samt fuldt skattepligtige,
der i henhold til en dobbeltbeskatningsaftale anses for hjemmehørende i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland, er som nævnt ovenfor ikke omfattet af
indkomstskattepligten efter PL § 48. Disse personer skal efter PL § 48 A i
stedet betale en tillægsafgift, der i lighed med indkomstskatten efter § 48
beregnes af det beløb, hvoraf der ved ophævelse i utide m.v. skal betales
afgift med 35 pct. eller 40 pct.
Tillægsafgiften udgør 25 pct. af det beløb, hvoraf der svares afgift med
35 pct. og 20 pct. af det beløb, hvoraf der svares afgift med 40 pct. Det
medfører et samlet afgiftskrav på 60 pct.
For så vidt angår de tilfælde, hvor der begrebsmæssigt sker ophævelse i
utide m.v., og hvor der udløses afgift, men hvor der ikke samtidig udløses
tillægsafgift, henvises til fremstillingen foran under afsnit 1.9.1 om
indkomstbeskatning, idet de situationer, hvor der ikke udløses
indkomstbeskatning er sammenfaldende med de situationer, hvor der ikke
udløses tillægsafgift.
Det bemærkes dog, at bkg. nr.75 af 16.marts 1972 om fritagelse for
indkomstskat ikke finder anvendelse, hvor der udløses tillægsafgift som følge
af den pågældendes skattepligtsforhold.
Foreløbig tillægsafgift
Til sikring af tillægsafgiften skal vedkommende forsikringsselskab,
pengeinstitut m.v. ud over den almindelige afgift tilbageholde foreløbig
tillægsafgift, således at der i alt tilbageholdes 70 pct. af det beløb,
hvoraf der skal beregnes afgift med 40 pct. eller 35 pct. Dette svarer til
reglen i PL § 48. Den omstændighed at der i begge tilfælde skal tilbageholdes
70 pct. selvom det samlede afgiftskrav efter § 48 A kun kan udgøre 60 pct.,
skyldes, at forsikringsselskabet, pengeinstituttet m.v., der skal foretage
tilbageholdelse, ikke kan afgøre, om der skal betales indkomstskat efter PL §
48 eller tillægsafgift efter § 48 A.
Den tillægsafgiftspligtige skal inden den 1.okt. i året efter
afgiftspligtens indtræden have underretning om beregning af tillægsafgiften
og samtidig hermed have tilbagebetalt for meget tilbageholdt foreløbig
tillægsafgift med tillæg af en skattefri godtgørelse på 6 pct.
Reglerne om pligt til betaling af tillægsafgift har virkning for
ordninger, der ophæves i utide m.v. den 18.marts 1987 og senere.
Beregningen af tillægsafgiften kan påklages efter reglerne i PL § 39.
A.C.1.10 Overførsel fra en pensionsordning til en anden
A.C.1.10.1 Almindelige regler for overførsel
Efter PL § 41 betragtes overførsel fra en ordning til en anden bestående
eller nyoprettet ordning for samme person ikke som ud- eller indbetaling,
hvis overførslen sker:
a.
mellem pensionsordninger med løbende udbetalinger,
b.
fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til en
pensionsordning med løbende udbetalinger,
c.
fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til en anden
rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter
1.jan. 1972, medmindre overførslen sker efter det tidspunkt, der i nogen af
ordningerne er aftalt som tidspunktet for første udbetaling,
d.
fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en
pensionsordning med løbende udbetalinger,
e.
fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en anden
kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter
lovens ikrafttræden.
f.
fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en
rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, såfremt overførsel
finder sted inden det fyldte 55. år.
Opremsningen foran er udtømmende. Hvorvidt det i praksis er muligt at
foretage en overførsel må afgøres ud fra de enkelte ordningers indhold og den
praksis som gælder for de enkelte ordninger.
Ved overførsel til en nyoprettet rateforsikring, rateopsparing eller
kapitalpensionsordning gælder de almindelige aldersbetingelser ikke, PL § 43.
Reglerne om overførsel kan kun anvendes, hvis der ikke forinden
overførslen er indtrådt afgiftspligt eller indkomstskattepligt vedrørende de
overførte beløb, PL § 44.
Afgiftsfriheden for egne bidrag til en kapitalpensionsordning, der er
oprettet efter 1.jan. 1958, opretholdes efter overførslen, jf. PL § 27,
stk.2.
Efter PL § 30, stk.2 er en ægtefælle, som ved skifte af fællesbo i
forbindelse med separation eller skilsmisse har fået udloddet en del af den
anden ægtefælles pensionsordning, selvstændig afgiftspligtig af den udloddede
del. Der er herefter ikke skattemæssigt noget til hinder for, at den
oprindelige indehavers andel af ordningen overføres til en anden ordning
efter lovens § 41.
Ægtefællen vil, idet denne ikke anses for ejer, ikke kunne overføre den
udloddede del efter PL § 41. Se i øvrigt afsnit A.C.1.8.2.
A.C.1.10.2 Flytning af eksisterende ordning
Indekskontrakter kan uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser flyttes
fra et pengeinstitut til et andet. Uopfyldte indekskontrakter og kontrakter,
hvorfra udbetalinger er påbegyndt, kan dog ikke flyttes, skd. 68.27.
En opsparing i pensionsøjemed og en rateopsparing i pensionsøjemed kan
altid - d.v.s. uafhængigt af reglerne i PL § 41, stk.1, nr.3 og 5 - overføres
til et andet pengeinstitut, når der herved kun er tale om flytning af en
eksisterende ordning, jf. Skattedepartementets cirkulære af 16.dec. 1986,
pkt. 156-161. Det er dog en betingelse, at flytning til et andet
pengeinstitut omfatter arbejdstagerens samlede opsparing eller rateopsparing
i pensionsøjemed i det pågældende pengeinstitut. Hvis kontohaverens ordninger
er fordelt på flere kontonumre, skal indeståendet på alle konti flyttes
samtidig. Det samme gælder i tilfælde, hvor kontohaveren har flere
opsparinger eller rateopsparinger i pensionsøjemed i samme pengeinstitut,
idet flytning i så fald skal omfatte indeståendet i alle de pågældende
ordninger.
I de ovennævnte tilfælde, der ikke er omfattet af overførselsreglerne i PL
§ 41, stk.1, nr.4, vil også afgiftsfri ordninger, der er oprettet før 1958,
kunne flyttes til et andet pengeinstitut uden skatte- eller afgiftsmæssige
konsekvenser.
A.C.1.10.3 Overførsel af ordninger oprettet før 1958
Overførsel af afgiftsfri ordninger, oprettet før 1958.
Den afgiftsfrihed henholdsvis skattefrihed, der efter overgangsreglerne i
PL §§ 34, stk.2 og 20, stk.3, gælder for pensionsordninger med løbende
udbetalinger og rateforsikringer ved udbetaling af engangsbeløb henholdsvis
ratevis udbetaling, opretholdes efter overførsel i henhold til § 41.
Efter PL § 41, stk.1, nr.5, er det en betingelse for afgiftsfri overførsel
af kapitalpensionsordninger, at overførslen sker til en ordning, der er
oprettet efter lovens ikrafttræden, det vil sige til en afgiftspligtig
ordning. Hvis en afgiftsfri ordning fra før 1958 overføres til en anden
ordning, vil afgiftsfriheden gå tabt.
Denne bestemmelse er stadig gældende i tilfælde, hvor en afgiftsfri
ordning indskydes i anden bestående eller nyoprettet ordning for
arbejdstageren, således at midlerne fra den gamle ordning sammenlægges med
midler fra andre ordninger.
Som nævnt ovenfor, vil afgiftsfriheden derimod bevares i de tilfælde, hvor
parterne - eventuelt arbejdstageren selv - vælger opsparingen flyttet til et
andet pengeinstitut, uden at midlerne indskydes i en anden ordning.
Indehaveren af en kapitalordning fra før 1958 ønskede at overføre den del
af kontoens værdi, der ved ophævelse ville blive belagt med 40 pct. afgift,
til en livrente i medfør af PL § 41. I overensstemmelse med princippet i PL §
34, stk.1, 2. pkt., var Skattedepartementet indforstået med, at det overførte
beløb ved en senere afgiftsberigtigelse af kapitalpensionsordningen måtte
anses for at hidrøre fra de senest foretagne indbetalinger, skd. 64.47.
A.C.1.10.4 Ventekonti
Godtgørelser til fratrådte tjenestemænd og udtrædelsesgodtgørelse fra
statsunderstøttede pensionsordninger eller fra pensionskasser kan efter PL §
42 overføres til en særlig konto i et pengeinstitut. Fra den særlige konto
kan beløbene efter PL § 41 overføres til en pensionsordning med løbende
udbetalinger. Indeståendet behandles i øvrigt efter reglerne om opsparing i
pensionsøjemed. Der skal dog svares afgift med 40 pct. af alle udbetalinger
fra kontoen. * Med virkning for konti der ophæves i utide den 27.dec. 1990
eller senere, svares endvidere indkomstskat henholdsvis tillægsafgift efter
PL §§ 48 og 48 A. Om overgangsregler se afsnit A.C.1.9.1. *
A.C.1.11 Efterbeskatning af fraflyttere
Ved lov nr.312 af 25.maj 1987 blev der i PL indsat §§ 19 A-19 E. Reglerne
er beskrevet i skd.cirk. af 30.dec. 1987, kap.7, afsnit D, hvortil der i
øvrigt henvises. Efter reglerne efterbeskattes fraflyttere i visse
situationer, hvor fraflytterens skattepligt ophører efter KSL § 1
(skatteflugtsreglerne).
Skatteflugtsreglerne gælder for pensionsordninger med løbende
udbetalinger, rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed, når
indbetalingerne foretages af arbejdsgiveren. Indbetalinger til
kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed og indeksordninger er
derimod ikke omfattet af reglerne.
Efterbeskatningsreglerne omfatter, jf. PL § 19 A, de personer, hvis
skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører som følge af fraflytning til
udlandet. Det samme gælder personer, der efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland.
Reglerne om efterbeskatning gælder i tilfælde, hvor arbejdsgiveren i en
vis periode inden skattepligtsophøret har foretaget ekstraordinært store
indbetalinger til en arbejdstagers pensionsordning eller hvor et
pensionstilsagn i samme periode er forhøjet ekstraordinært. Reglerne gælder
endvidere, hvor pensionsordningen er oprettet i samme periode før
fraflytningen. Efterbeskatningen omfatter også fratrådte arbejdstagere, der
er udtrådt af arbejdsgiverordningen mod udbetaling af en
udtrædelsesgodtgørelse, tidligere arbejdstagere, der er gået på pension, samt
arbejdstagere, der er blevet hvilende medlemmer af en pensionskasse eller har
fået en forsikring omskrevet til fripolice. Efterbeskatningsreglerne vil dog
for disse kun omfatte de år indenfor perioden, hvor der af arbejdsgiveren er
foretaget pensionsindbetalinger.
Efterbeskatningen sker ved en forhøjelse af den skattepligtige indkomst.
Fra og med indkomståret 1987 sker efterbeskatningen ved en forhøjelse af den
personlige indkomst.
Forhøjede indbetalinger
PL § 19 B omhandler de tilfælde, hvor arbejdsgiverens bidrag til ordningen
er fastsat til en bestemt procentdel af arbejdstagerens løn eller til et
bestemt beløb. Arbejdsgiverens pensionsindbetalinger omfatter såvel bidrag,
der i pensionsaftalen er betegnet som arbejdsgiverbidrag som
arbejdstagerbidrag.
Efterbeskatning skal alene ske, hvis indbetalingerne til pensionsordningen
- i forhold til indbetalinger foretaget i året 5 år forud for
skattepligtsophøret - er ekstraordinært store. Indkomsten forhøjes for det
eller de indkomstår, hvori pensionsindbetalinger er forhøjet i forhold til
sammenligningsåret, dvs. året 5 år forud for det år, hvori skattepligten
ophører.
Der ses bort fra stigninger, der var aftalt forud for 5-årsperioden eller
følger af kollektive aftaler. Der ses tilsvarende bort fra forhøjelser, der
følger af vedtægtsændringer eller ændringer i pensionsregulativer, når
ændringen omfatter mere end 10 personer.
Begrebet kollektive aftaler skal ses i modsætning til individuelle
pensionsaftaler eller pensionsaftaler, der kun omfatter ganske få personer.
Begrebet kollektive aftaler kan derfor, ud over kollektive overenskomster,
f.eks. omfatte aftaler mellem et forsikringsselskab og en virksomhed, hvor
aftalen omfatter et større antal medarbejdere.
Reglen om, at der ses bort fra vedtægtsændringer m.v. tager sigte på
firmapensionskasser. 10-personersreglen er indsat for at undgå
vedtægtsændringer, som alene tager sigte på en eller nogle få fraflyttere.
Indkomsten forhøjes dog kun, hvis indbetalingerne overstiger 20 pct. af
arbejdstagerens løn hos den pågældende arbejdsgiver, og forhøjelsen omfatter
alene det beløb, der overstiger denne grænse.
Til lønindtægten medregnes provision, tantieme eller lignende samt den
skattepligtige værdi af naturalydelser m.v. Endvidere medregnes
arbejdsgiverens pensionsindbetalinger. Det er hver enkelt arbejdsgivers
pensionsindbetalinger, der skal overholde 20 pct.'s grænsen. Har en
lønmodtager flere arbejdsgivere, er der således ikke adgang til at
sammenlægge lønindtægten, før det afgøres, om arbejdsgiverens
pensionsindbetalinger overstiger 20 pct.'s grænsen.
Hvis pensionsordningen er oprettet indenfor 5-årsperioden, er der intet
sammenligningsår, og indbetalinger, der overstiger den angivne grænse på 20
pct. af bruttolønnen, skal derfor altid efterbeskattes fra og med det
indkomstår, pensionsordningen er oprettet.
Indkomsten forhøjes for det år, hvor skattepligten ophører samt i de
seneste 4 år forud herfor. Yderligere forhøjes med et tillæg på 6 pct., for
hvert år fra udløbet af det indkomstår, hvori beløbet skal medregnes, og
indtil udløbet af det år, hvori skattepligten ophører.
Tilsagnsordninger
De nærmere regler om efterbeskatning af tilsagnsordninger er fastsat i PL
§ 19 C. Det drejer sig om ordninger, hvor det er aftalt, at en arbejdstagers
årlige pensionsydelse skal udgøre et bestemt beløb eller en bestemt
procentdel af slutlønnen. Det er således størrelsen af pensionsudbetalingen
og ikke pensionsindbetalinger, der ligger fast.
Det er kun ekstraordinære forhøjelser af pensionstilsagnet i forhold til
tilsagnet 5 år forud for skattepligtsophøret, der medfører efterbeskatning.
Der ses således bort fra stigninger, der er aftalt forud for 5-årsperioden
eller følger af kollektive aftaler. Der ses tilsvarende bort fra forhøjelser,
der følger af vedtægtsændringer eller ændringer i pensionsregulativer, når
ændringen omfatter mere end 10 personer.
Efterbeskatning skal ske ved, at indkomsten for det år, hvor den
ekstraordinære forhøjelse af tilsagnet er sket, forhøjes med et beløb, der
svarer til den kapitaliserede værdi af forhøjelsen af pensionstilsagnet. Den
kapitaliserede værdi opgøres ved udgangen af beskatningsåret og beregnes ud
fra pensionskassens eller forsikringsselskabets grundlagsrente.
Efter PL § 19 C, stk.4, skal indkomsten kun forhøjes, i det omfang det
forhøjede pensionstilsagn i procent af slutlønnen overstiger 2 pct. gange det
antal år, arbejdstageren har været omfattet af pensionsaftalen. Det er kun
tilsagn, der overstiger denne grænse, der skal efterbeskattes.
Hvis tilsagnsordningen er indgået indenfor 5-årsperioden, er der intet
sammenligningsår. Tilsagn, der overstiger den i § 19 C, stk.4, angivne
grænse, skal derfor altid efterbeskattes.
Beløb, der skal efterbeskattes, forhøjes med et tillæg på 6 pct. for hvert
år fra udløbet af det indkomstår, hvori beløbet skal medregnes, og indtil
udløbet af det år, hvori skattepligten ophører.
Hovedaktionærer
For hovedaktionærer og hovedanpartshavere gælder skærpede regler, jf. PL §
19 D. Som hovedaktionærer og -anpartshavere anses i denne forbindelse
personer, der ved fraflytningen eller inden for de seneste 5 år før
fraflytningen alene eller sammen med de i aktieavancebeskatningslovens § 4,
stk.3, nævnte personer eller selskaber m.v. ejer mindst 25 pct. af
aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi i
selskabet.
Hovedaktionærer og -anpartshavere omfattet af PL § 19 D, svarer til de
personer, der er skattepligtige af fortjeneste ved salg af aktier efter
aktieavancebeskatningslovens § 4.
For disse personer udvides reglerne til at gælde for det år, hvori
skattepligten ophører, og de 9 forudgående indkomstår (10-årsperioden).
Bortset fra forlængelsen af den periode, hvori efterbeskatning m.v. skal
finde sted, er reglerne for hovedaktionærer og -anpartshavere de samme som
for andre arbejdstagere.
Fritagelse
Efter PL § 19 E, stk.1, kan den kommunale skattemyndighed fritage helt
eller delvis for indkomstskattepligten efter PL §§ 19 A - 19 D. Fritagelsen
kan kun gives i særlige tilfælde.
De tilfælde, hvor der kan fritages, kan være situationer, hvor den
skattepligtige ikke opnår nogen fordel af de ekstraordinært forhøjede
indbetalinger. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis der sker varig
fraflytning, men Danmark fortsat har beskatningsretten til løbende eller
ratevise pensionsudbetalinger.
Efter PL § 19 C indkomstbeskattes værdien af de ekstraordinært forhøjede
pensionstilsagn. Udtræder arbejdstageren af ordningen før pensionering, er
der imidlertid ikke altid nogen direkte sammenhæng mellem størrelsen af
udtrædelsesgodtgørelsen og de pensionsrettigheder, som den pågældende går
glip af ved udtræden. I sådanne tilfælde, hvor det forhøjede pensionstilsagn
ikke opretholdes på grund af udtræden, vil der også være grundlag for at
fritage.
I tilfælde, hvor der indenfor 5 års-perioden sker skift fra en
arbejdsgiverordning til en anden, kan der også være grundlag for at fritage.
Det må ses i sammenhæng med, at disse tilfælde er omfattet af reglerne i PL §
19 B og 19 C om arbejdstagere, der indenfor 5 års-perioden er optaget i en
arbejdsgiverordning. For at kunne meddele dispensation må det dog
forudsættes, at pensionsindbetalingen hos den nye arbejdsgiver ikke er
forhøjet ekstraordinært i forhold til den aftale, der var indgået med den
tidligere arbejdsgiver ved udgangen af året 5 år forud fra fraflytningen.
Der er også grundlag for at meddele dispensation, hvis ordningen før
fraflytning er ophævet i utide m.v., således at der skal betales indkomstskat
efter PL § 48.
Endelig kan der også fritages fra indkomstskattepligten efter PL §§ 19
A-19 D i andre særlige tilfælde, f.eks. i tilfælde af udstationering eller
lignende.
Opregningen er ikke udtømmende. I alle tilfælde, hvor fraflytteren ikke
opnår nogen skattemæssig fordel af den forhøjede pensionsindbetaling, eller
hvor særlige omstændigheder gør sig gældende, kan der gives dispensation. Der
er også mulighed for at dispensere fra en del af skattekravet, hvis f.eks.
fraflytteren kun delvis får fordel af, at de ekstraordinært store
indbetalinger er holdt uden for indkomstopgørelsen.
Klage over de kommunale skattemyndigheders afgørelser om fritagelse kan
indbringes for de regionale told- og skattemyndigheder. I Københavns og
Frederiksberg kommuner kan kommunens afgørelse påklages til Told- og
Skatteregion København 2 (Nord) henholdsvis Told- og Skatteregion 3
(Nordvest).
Told- og Skatteregionens afgørelse kan ikke indbringes for højere
administrativ myndighed, jf. PL § 19 E, stk.3.
A.C.2 Andre pensions-, forsikrings- og opsparingsordninger m.v.
A.C.2.1 Ordninger der ikke er omfattet af PL
Visse ordninger er hverken omfattet af afsnit I eller afsnit II i
pensionsbeskatningsloven. Fradrag for præmier til sådanne ordninger
tilligemed beskatningsreglerne for udbetaling fra sådanne ordninger må derfor
søges i andre regler end pensionsbeskatningslovens. Dette gælder syge- og
ulykkesforsikringer, hvor forsikrede er en fra ejeren forskellig person, jf.
modsætningsvis PL § 50, stk.1, nr.7, samt visse livsforsikringer, jf.
nedenfor.
A.C.2.1.1 Syge- og ulykkesforsikringer
Det drejer sig typisk om ordninger, hvor forsikrede er en arbejdstager, og
hvor ejeren er en arbejdsgiver, som også betaler præmien. Udbetalinger fra
ordningen kan enten tilkomme arbejdstageren (den forsikrede) eller
arbejdsgiveren.
Præmie. Udbetaling tilkommer forsikrede (arbejdstager)
Skattedepartementet har om sådanne ordninger udtalt, jf. skd. 74.387, at
udgangspunktet for den skattemæssige behandling af arbejdsgiverens
præmiebetaling er, at præmien udgør en økonomisk fordel for arbejdstageren og
må betragtes som et lønaccessorium, og derfor er skattepligtig almindelige
indkomst (personlig indkomst) for denne. Arbejdsgiveren har fradragsret for
udgifterne efter SL § 6a. Af afgørelsen fremgår i øvrigt:
A. Forsikringer, der kun dækker i arbejdstiden: Præmien er ikke
skattepligtig indkomst for den ansatte. Det samme gælder
rejseulykkesforsikringer, der alene dækker rejser i arbejdsgiverens tjeneste,
jf. skd. 58.265.
B. Forsikringer, der dækker både arbejdstid og fritid: Præmien er den
skattepligtige indkomst uvedkommende i de tilfælde, hvor forsikringssummen
højst andrager 500.000 kr. I de tilfælde, hvor forsikringssummen overstiger
500.000 kr., skal der foretages en opdeling af præmien, således at den del af
præmien, der medgår til dækning af risikoen i arbejdstiden, er
indkomstskattefri, mens hele den del af præmien, der medgår til dækning af
risikoen i fritiden, skal medregnes til arbejdstagerens indkomst. Såfremt
forsikringen også dækker f.eks. ægtefælle eller andre familiemedlemmer, er
den hertil svarende del af præmien skattepligtig indkomst for arbejdstageren.
I de tilfælde, hvor forsikringsselskabet ikke har foretaget en opdeling af
præmien som anført, gælder en formodningsregel om, at 50 pct. af præmien
vedrører arbejdstiden og 50 pct. af præmien fritiden, jf. skd. 74.387.
Skematisk opstilling
over de ovenfor under A-B nævnte regler
---------------------------------------------------------------------------
Tidsrummet forsikringen dækker
---------------------------------------------------------------------------
Arbejdsgiver Kun arbejdstid Arbejdstid og fritid
er ejer
---------------------------------------------------------
Indkomstskattefri Skattefri hvis
forsikrings summen er under
500.000
----------------------------
Delvis skattepligtig
(præmie opdeling) hvis
forsikringssummen er over
500.000
---------------------------------------------------------------------------
Ved fastlæggelsen af forsikringssummen 500.000 kr. ved død eller
invaliditet har man lagt til grund, at præmien for fritidsdækningen under en
heltidsulykkesforsikring i fareklasse 1 udgør ca. 300 kr. Beløbet 300 kr. er
den gældende bagatelgrænse for årlige gaver en arbejdsgiver uden beskatning
kan give til en arbejdstager. Bagatelgrænsen pristalreguleres ikke, hvorfor
beløbsgrænsen 500.000 kr. heller ikke pristalreguleres. I praksis er det dog
godkendt, at forsikringssummen i indgåede kontrakter med en oprindelig
forsikringssum på 500.000 kr. kan forhøjes som følge af en almindelig
indeksregulering, uden beskatning af arbejdstageren.
Tegnes en fritidssyge- og fritidsulykkesforsikring af en fagforening som
ejer og forsikringstager og medlemmerne som forsikrede, må det antages, at
præmien skal medtages ved opgørelsen af det enkelte medlems skattepligtige
indkomst. Præmiebetalingen må anses som en skattepligtig udlodning fra
foreningen og er personlig indkomst hos medlemmet.
En særlig form for sygeforsikring er f.eks. en ordning tegnet af en
arbejdsgiver med denne som ejer og en eller flere ansatte som forsikrede, når
ordningen dækker afholdte udgifter til sygehusophold, lægehjælp m.v., på et
privat hospital som følge af den ansattes sygdom. Om disse ordninger har
Ligningsrådet udtalt, at udgangspunktet for den skattemæssige behandling af
arbejdsgiverens præmiebetaling er, at præmien udgør en økonomisk fordel for
arbejdstageren og må betragtes som et lønaccessorium for denne. Omvendt vil
arbejdsgiveren have fradragsret for præmiebetalingen efter SL § 6a.
Certifikattabs forsikringer
Certifikattabsforsikringer anses for syge- og ulykkesforsikringer, jf.
lsr.1976.83. En certifikattabsforsikring dækker en pilot mod tab af
certifikat og mod pålæg af begrænsninger i udøvelsen af de rettigheder, der
er tildelt i kraft af certifikatet, som er en følge af sygdom eller
legemsskader, der kan anses for vedblivende. Der er som regel tale om
kollektive forsikringer, hvor arbejdsgiveren betaler præmien, medens
arbejdstageren (piloten) er den forsikrede.
For så vidt angår ordninger, der er oprettet med SAS eller Maersk Air som
arbejdsgiver, anses de pågældende selskaber for at være ejere af ordningerne.
Den skattemæssige behandling af præmien hos piloterne følger derfor de
ovenfor under A og B afstukne retningslinier.
Udbetaling
Udbetalinger fra ovennævnte ordninger er indkomstskattepligtige, såfremt
der er tale om løbende livsbetingede udbetalinger i form af dagpenge eller
lign., jf. SL § 4c. Andre udbetalinger, herunder konvertering af løbende
ydelser til engangsbeløb, er derimod ikke indkomstsskattepligtige, jf. SL §
5b. Uddbetalinger til dækning af udgifter til lægehjælp, hospitalsophold,
lægemidler o.lign. beskattes således ikke.
Præmie og udbetaling. Udbetaling tilkommer arbejdsgiver
Arbejdsgiverens præmiebetaling vil ikke, hvor udbetalingen tilkommer
arbejdsgiveren, udgøre en økonomisk fordel for arbejdstageren og kan derfor
ikke betragtes som et lønaccessorium for denne.
Vedr. en forsikringsordning, der skulle dække det driftstab, som kan opstå
i forbindelse med en tandlæges midlertidige arbejdsudygtighed (forsikringen
skulle dække såvel klinikejerens som ansatte tandlægers midlertidige
erhvervsudygtighed som følge af sygdom og visse ulykkestilfælde) erklærede
skd., at forsikringen ikke var omfattet af PL § 50. Den skattemæssige
behandling af præmie- og forsikringsydelser skulle derfor følge SL's regler.
Da forsikringen dækkede selve driftstabet, d.v.s. en omsætningsnedgang
beregnet efter særlige regler, var præmieudgiften fuldt ud
fradragsberettiget, hvad enten ydelserne blev udbetalt som et samlet beløb
eller som en løbende ydelse. Samme forsikringsydelser forudsattes i øvrigt at
være indkomstskattepligtige, jf. skd. 70.435.
Nøgleperson forsikring
En såkaldt nøglepersonforsikring går ud på at dække en virksomheds tab ved
en betydende medarbejders tab af arbejdsevnen. Den på forhånd fastsatte
forsikringsydelse udbetales løbende i 12 eller 24 måneder med en valgfri
karensperiode på 1, 3 eller 6 måneder. Tegnes forsikringen af virksomheden
eller indehaveren på en medarbejders person, har Skd. udtalt, at den ikke er
omfattet af PL, da der ikke er identitet mellem forsikringstager og
forsikrede. Der er imidlertidig fradragsret for præmierne efter SL § 6a, selv
om den løbende forsikringsydelse er fastsat på forhånd. Ydelserne er
skattepligtig indkomst. Skd. har forudsat, at forsikringsydelsen fastsættes
ud fra en konkret vurdering af det forventede økonomiske tab. skd. 77.896.
Udover ovennævnte situationer, hvor forsikringsordningerne må siges at
have karakter af skadesforsikringer, beskattes udbetalinger fra syge- og
ulykkesforsikring på den ovenfor under "udbetaling tilkommer forsikrede,
m.v." anførte måde.
Selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag til frivillig dagpengeforsikring er
ikke fradragsberettiget efter SL § 6a, lsr.1985.112.
A.C.2.1.2 Livsforsikringer
Begrebet livsforsikring er ikke et klart defineret begreb, men henviser
til det almindeligt accepterede forsikringstekniske begreb livsforsikring.
Koncession til tegning af kapitallivsforsikringer her i landet godkendes af
finanstilsynet på grundlag af det såkaldte beregningsgrundlag G 82, der er
fælles for alle selskaber. Begrebet omfatter både livsforsikringer med
løbende udbetalinger og kapitallivsforsikringer, herunder rateforsikring og
arverente, hvor forsikringssummen/ydelserne udbetales ved eller en bestemt
tid efter en persons død, eller hvor summen/ydelserne udbetales i levende
live, f.eks. ved opnåelse af en bestemt alder eller ved indgåelse af
ægteskab. Sådanne livsforsikringer, der er tegnet på en arbejdstagers liv, og
hvor et selskab som arbejdsgiver er ejer, falder efter den hiditidge
forståelse af PL § 54 udenfor reglen i PL § 50. Selskabet vil som hovedregel
ikke kunne fradrage præmien efter SL § 6a som en driftsomkomstning, jf.
lsr.1939.177, 1950.169 og 1984.26.
Nøglepersonforsikring
Udgift til en livsforsikring, der går ud på at dække en virksomheds tab
ved en betydende medarbejders død (nøglepersonforsikring), kan under visse
betingelser betragtes som en fradragsberettiget driftsomkomstning.
Betingelserne er, at der er tale om en ren risikoforsikring uden
opsparingselement, at forsikringssummen er fastsat ud fra en konkret
vurdering af virksomhedens forventede økonomiske tab ved medarbejderens død,
og at erstatningen ikke overstiger det således opgjorte tab, Skat 1988.8.487.
Ordningen må under de givne forudsætninger anses for en skadesforsikring,
der tilsigter at dække et driftstab og derfor falder uden for PL.
Det antages endvidere, at udbetaling fra en sådan livsforsikring er
skattepligtig indkomst for virksomheden efter SL § 4, idet den dækker et
driftstab.
Er de nævnte forudsætninger ikke opfyldt vil ordningen være en
summaforsikring, der, såfremt arbejdsgiveren (ejeren) er en person, er
omfattet af PL § 50 uden mulighed for fradrag, jf. stk.2 og nedenfor afsnit
A.C.2.3.3. Er arbejdsgiveren et selskab falder ordningen uden for PL. Der vil
dog ikke være fradragsret efter SL § 6a, jf. skd.77.896 og foran. I
sidstnævnte situation vil udbetalinger ikke være skattepligtig jf. SL § 5b.
Er der tale om løbende livsbetingede ydelser er beløbene skattepligtige efter
SL § 4c.
I afgørelsen skd. 34.268 fandt Skattedepartementet, at ordningen ikke
henhørte under PL's regler. Der var tale om en forening, der ønskede at indgå
en pensionsaftale med en medarbejder således, at foreningen båndlagde
værdipapirer til en nærmere angiven værdi, og der af den således båndlagte
kapital skulle udbetales medarbejderen en årlig pension indtil hans død,
hvorefter den resterende kapital skulle tilbageføres til foreningens aktiver.
Departementet fandt, at de livsbetingede udbetalinger var
indkomstskattepligtige for medarbejderen, medens ordningen ikke i øvrigt
havde skattemæssige konsekvenser for ham.
Direktørpensionsordninger
Den eneste undtagelse fra kravet om afdækning i et forsikringsselskab
eller en pensionskasse af et pensionstilsagn fra arbejdsgiveren til de
ansatte, er de såkaldte "direktørpensionsordninger".
Direktørpensionsordningerne er ikke omfattet af PL, hverken afsnit I eller §
50. Løbende ydelser skal medregnes til den skattepligtige indkomst i henhold
til SL § 4c. En kapitaludbetaling til afløsning af et sådant uafdækket
pensionstilsagn, beskattes som særlig indkomst i henhold til LOSI § 2, nr.15.
Virksomheden vil kunne fradrage den løbende pensionsydelse efter SL § 6a.
En afløsningssum afskrives over en periode på 10 år efter LOSI § 15, stk.2.
A.C.2.1.2.1 Udenlandske ordninger
Udenlandske livsforsikrings- og pensionsordninger er ikke omfattet af PL
afsnit 1, jf. §§ 3, stk.1, 4, stk. 1, 6, 8, nr.1, 10, stk.1, nr.1, 11 A,
stk.1, nr.1 og 12, stk.1, nr.1.
Er den udenlandske ordning oprettet som andet end en forsikringsordning,
falder den heller ikke ind under PL § 50. For så vidt angår udenlandske
pensionskasselignende ordninger, se § 50, stk.1, nr.3 sammenholdt med §§ 3, 6
og 7 samt skd. 31.12 om FN's pensionsordning. Se endvidere lsr. 1978.162 om
bidrag til EF's pensionskasse og skd. 34.270 om bidrag til UNICEF's
pensionsordning.
De skattemæssige regler for disse ordninger må søges i SL, hvoraf som
udgangspunkt følger, at der ikke er fradrag for bidrag til ordningen efter SL
§ 6 a og engangsudbetalinger er skattefri efter SL § 5, litra b, medens
løbende livsbetinget alderspension og enkepension er skattepligtig personlig
indkomst i medfør af SL § 4, litra c og PSL.
Tilsvarende er antaget om udenlandske statslige pensionsordninger.
Er den udenlandske ordning oprettet som en forsikringsordning, vil den som
hovedregel være omfattet af PL § 50. De lovgivningsmæssige krav til
forsikringsselskaber er i visse lande mere liberal end i Danmark og
kontrollen med kapitalindskuddenes placering er lempeligere. Den bestemmende
indflydelse på investeringerne kan i flere udenlandske forsikringsselskaber
overlades til forsikringstageren. Som modstykke hertil fraskriver
forsikringsselskabet sig den investeringsrisiko, der er forbundet med
opsparingspræmiens anbringelse i aktiver, idet denne risiko overtages af
forsikringstageren med en lavere samlet risikopræmie til følge. Denne type
ordninger er fremkommet specielt med henblik på danskere bosat i udlandet,
der agter at flytte tilbage til Danmark. Ordningerne oprettes således før den
fulde skattepligt indtræder.
Ligningsrådet har vedrørende sådanne ordninger fundet, at såfremt
investeringsrisikoen i forbindelse med udbetaling ved død og/eller udløb er
overtaget af forsikringstageren, er opsparingsdelen ikke en integreret del af
livsforsikringen. Da hverken størrelsen af opsparingsdelen eller
udbetalingstidspunktet for denne er afhængig af forsikringsmæssig indtrufne
omstændigheder, er opsparingsdelen fundet at være en camoufleret
pengeinstitutordning, der er almindelig formueskattepligtig. Ordningerne er
ikke fundet omfattet af PL § 50, stk.1, nr.1.
Afkast af ordningens aktiver anses for at være almindelig
indkomstskattepligtig for modtageren, t&s nyt 1991, nr.5. side 276 ff.
A.C.2.2 Arbejdsløshedsforsikring
Udgifter til arbejdsløshedsforsikring er fuldt fradragsberettiget ved
opgørelsen af forsikredes skattepligtige indkomst, men derimod ikke i den
personlige indkomst, PL § 49, stk. 1. Forsikrede skal samtidig være ejer af
forsikringen, jf. PL § 54.
Selvstændige erhvervsdrivende kan ligeledes fradrage bidrag til
"Selvstændige erhvervsdrivendes Arbejdsløshedskasse", skd. 58.265
Udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse er fuldt ud
indkomstskattepligtig som personlig indkomst, jf. PL § 49, stk. 2, SL § 4 c
og PSL § 3.
Kontokundeforsikring
Om en situation, hvor der ikke var identitet mellem ejer og forsikrede,
har Ligningsrådet udtalt, at kontokunder i stormagasiner vil kunne tilslutte
sig en arbejdsløshedsforsikring, hvor stormagasinet som forsikringstager og
ejer af forsikringen vil have fradrag for præmieudgiften efter SL § 6 a, og
hvor kontokundens refusion heraf skal medregnes ved opgørelsen af
stormagasinets skattepligtige indkomst. Udbetalte forsikringssummer er
indkomstskattepligtige for stormagasinet. Kontokunden kan ikke fradrage
præmieudgiften. Hvis stormagasinet eftergiver gæld i samme omfang, som det
får udbetalt forsikringssummer fra de tegnede forsikringer, berøres
kontokundens skattepligtige indkomst ikke heraf.
A.C.2.3 § 50-ordninger
Ved lov nr. 148 af 19.marts 1986 er fradragsretten for præmier til de af
PL § 50 omfattede ordninger bortfaldet.
De ordninger, der berøres af fradragsrettens bortfald, er navnlig
følgende:
a.
Livsforsikringer, der ikke omfattes af lovens kapitel 1. Disse ordninger
omtales nedenfor under afsnit A.C.2.3.3.
b.
Livsforsikringer, pensionsordninger, rateopsparing eller opsparing i
pensionsøjemed, der er omfattet af PL kapitel 1, men som er valgt beskattet
efter § 50, jf. nedenfor under afsnit A.C.2.4.
c.
Livsforsikring, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor
forsikringens ejer ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning
efter reglerne i afsnit 1.b og c omtales nedenfor under afsnit A.C.2.4.
d.
Syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede, jf. nedenfor under
afsnit A.C.2.3.2.
e.
Børneopsparings- og selvpensioneringskonti, jf. nedenfor under afsnit
A.C.2.5.
De særlig skattebegunstigende regler om indkomstskattefrihed af tilskrevne
renter og bonus er fortsat gældende, jf. PL § 50, stk. 6. Formuebeskatning af
ordningerne følger reglerne i SL § 12, jf. PL § 50, stk.7, jf. Skat
1988.12.794.
Ifølge PL § 56, stk. 1, skal beløb, der ydes ved at forsikringspræmie
m.v., betales af en anden end ejeren af forsikringen m.v., som hovedregel
medregnes ved opgørelsen af ejerens skattepligtige indkomst. Denne
bestemmelse omfatter også præmie indbetalt til de af PL § 50 omfattede
ordninger.
Ydelser modtaget i form af overdragelse af ejendomsretten til
livsforsikring m.v. samt udbetaling af forsikringssum m.v. til en anden end
ejeren eller den der efter ejerens død i henhold til bestemmelsen i policen
m.v. er berettiget til de pågældende udbetalinger, er på tilsvarende måde
skattepligtig for modtageren, jf. PL § 56, stk. 2. Bestemmelsen omfatter de
af PL § 50 omfattede ordninger på nær de i stk. 1, nr.7 omhandlede syge- og
ulykkesforsikringer, der efter praksis holdes uden for, da de ingen
tilbagekøbsværdi har, jf. skd. 51.265. Vedrørende begrebet ejer henvises til
afsnit A.C.1.1.3.
A.C.2.3.1 Rentetilvækst
I tilfælde af ratevis eller udskudt udbetaling af en kapitalforsikring,
for hvilken forsikringsbegivenheden er indtrådt, skal rentetilvæksten,
defineret som forskellen mellem på den ene side forsikringens kapitalværdi
ved indkomstårets udgang med tillæg af eventuelle udbetalinger i årets løb og
på den anden side forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse,
medregnes i den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst, jf. PL § 53,
stk.1.
Rentetilvæksten består henholdsvis af den garanterede egentlige rente og
af den tilvækst i form af bonus som i øvrigt tilskrives ordningen.
Forsikringsbegivenheden kan indtræde enten ved død eller ved forsikringens
udløb.
Er forsikringsbegivenheden indtrådt ved død, men finder udbetaling endnu
ikke sted, fordi kapitaludbetalingen må afvente forsikringstidens udløb,
eller drejer det sig om rateudbetalinger, som er opsat til et bestemt
tidspunkt, vil rentetilvæksten indtil udbetalingstidspunktet være
skattepligtig kapitalindkomst, under forudsætning af, at den berettigede ikke
er afskåret fra at disponere over ordningen.
Bestemmelsen er uden betydning i den udstrækning beskatnings- og
afgiftsreglerne i PL kapitel 2 og 3 finder anvendelse. Herfra gøres dog den
undtagelse, at i det omfang en del af raterne fra en rateforsikring måtte
hidrøre fra indbetalinger, der forfaldt før begyndelsen af det indkomstår,
der ligger til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1955-56, skal denne
del ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, medens rentetilvæksten
derimod i tilsvarende omfang er indkomstskattepligtig efter PL § 53, jf. PL §
20, stk.3.
Bestemmelsen finder også anvendelse på rateforsikring, der har været
omfattet af kapitel 1 samt på forsikring omfattet af PL § 5 for hvilke der er
indtrådt afgiftspligt efter reglerne i PL kap.3. Dette vil således gælde,
hvor der er indtrådt afgiftspligt i medfør af PL § 29, stk.2, f.eks. fordi
retten til rateudbetalinger fra forsikringen tilkommer en person, der ikke er
indkomstskattepligtig efter PL § 20, stk.1, nr.1, 2 og 4.
Har ejeren af en ordning omfattet af PL afsnit 1 valgt denne henført til
beskatning efter PL § 50 efter PL § 1, stk.2, vil PL § 53 finde anvendelse i
det omfang ordningen hidrører fra indbetalinger foretaget efter dette valg.
Efter PL § 53, stk.2 gælder tilsvarende regel ved udbetaling af en
rateopsparing i pensionsøjemed, i det omfang ordningen hidrører fra
indbetalinger, der er foretaget, efter at ordningen efter PL § 1, stk.2 er
valgt henført til beskatning efter § 50.
A.C.2.3.2 Syge- og ulykkesforsikring
Sygeforsikring og ulykkesforsikring er forsikringer, hvor selskabet
forpligter sig til at udbetale erstatning i anledning af en ulykke eller
sygdom, der rammer et menneske.
Ifølge PL § 50, stk. 1, nr. 7, skal en af bestemmelsen omfattet syge- og
ulykkesforsikring være ejet af den forsikrede. Er denne bestemmelse ikke
opfyldt, er ordningen ikke omfattet af pensionsbeskatningsloven, jf. herom
afsnit A.C.2.1.
En kombineret syge- og ulykkesforsikring omfatter dødsfaldserstatning,
invaliditetserstatning og dagpengeerstatning, som udbetales i tilfælde af
henholdsvis død, invaliditet eller arbejdsudygtighed som følge af
ulykkestilfælde. Derudover omfatter forsikringen også en dagpengeerstatning,
der kommer til udbetaling i tilfælde af arbejdsudygtighed som følge af
sygdom. Udgifter til individuelle syge- og ulykkesforsikringer,
fortsættelsessygekassen "Danmark", rejsesyge- og
rejseulykkesforsikring (lsr. 1972.80) samt erhvervsudygtighedsforsikring
anses for præmier til syge- og ulykkesforsikring. Ofte vil
erhvervsudygtighedsforsikring være tegnet som en ordning med løbende
udbetalinger ligesom en invaliderenteforsikring. Såfremt forsikringen først
giver ret til løbende udbetalinger ved en nedsættelse af erhvervsevne med
mindst 50 pct., henhører den under PL § 2, nr. 4, litra b, med fuld
fradragsret for præmieudgifterne, jf. skd. 33.191 og skd.77.896 omtalt
nedenfor under "nøglepersonforsikring".
Betales præmien af arbejdsgiveren, en pensionskasse eller en fagforening,
bliver den ansatte/medlemmet skattepligtig heraf, jf. PL § 56, stk. 1.
Arbejdsgiveren vil kunne fradrage udgiften efter de sædvanlige regler for
fradrag for driftsudgifter i SL § 6 a.
I en kollektiv gruppeulykkesforsikring indgik en særskilt tillægsdækning,
der bl.a. omfattede præmiefritagelse ved mindst 50 pct. uarbejdsdygtighed.
Ligningsrådet fandt ikke, at præmiefritagelsen var indkomstskattepligtig.
Udbetalinger
Udbetalinger fra syge- og ulykkesforsikringer er kun
indkomstskattepligtige, såfremt der er tale om løbende livsbetingede
udbetalinger i form af dagpenge eller lign., jf. PL § 50, stk. 4. Andre
udbetalinger fra syge- og ulykkesforsikringer, herunder konvertering af
løbende ydelser til engangsbeløb, er derimod ikke indkomstskattepligtige, jf.
PL § 50, stk. 5. Udbetalinger til dækning af udgifter til lægehjælp,
hospitalsophold, lægemidler og lign. beskattes således ikke.
Kontokundeforsikring
Kontokunder i stormagasiner kan som forsikringstagere og forsikrede
tilslutte sig en kollektiv syge- og ulykkesforsikring, der ejes af
kontokunden, og hvor stormagasinet er indsat som uigenkaldeligt begunstiget,
således at udbetalte forsikringssummer vil være skattefri for stormagasinet
efter PL § 50, stk. 5.
Nøglepersonforsikring
Om en såkaldt nøglepersonforsikring har Skattedepartementet udtalt:
Forsikringen går ud på at dække en virksomheds tab ved en betydende
medarbejders tab af arbejdsevnen. Den på forhånd fastsatte forsikringsydelse
udbetales løbende i 12 eller 24 måneder med en valgfri karensperiode på 1, 3
eller 6 måneder. Tegnes forsikringen af virksomhedens indehaver på egen
person, er forsikringen omfattet af PL § 2, nr. 4, litra b og ikke PL § 50.
Forsikringstageren har derfor fuld fradragsret for præmierne. Ydelserne er
skattepligtig indkomst, Skd. 77.896.
A.C.2.3.3 Livsforsikringer
Der er tale om de i PL § 50, stk.1, nr.1, omhandlede livsforsikringer.
Disse forsikringer opfylder ikke betingelserne for, at der kan opnås
fradragsret for indbetalingerne. Det kan f.eks. skyldes, at der er aftalt
udbetaling før det fyldte 60. år, eller at indsættelse af begunstigede ikke
opfylder betingelsen i PL § 5, stk.2. Bestemmelsen omfatter både
livsforsikringer med løbende udbetalinger og kapitallivsforsikringer,
herunder rateforsikring og arverente, hvor forsikringssummen/ydelserne
udbetales ved eller en bestemt tid efter en persons død eller hvor
summen/ydelserne udbetales i levende live, f.eks. ved opnåelse af en bestemt
alder eller ved indgåelse af ægteskab.
A.C.2.3.3.1 Udenlandske forsikringer
Bestemmelsen omfatter også udenlandske ordninger tegnet i et
forsikringsselskab. Disse ordninger er ikke omfattet af PL afsnit I, jf.
foran afsnit A.C.2.1.2.1. Den almindelige regel om, at præmier til sådanne
ordninger ikke er fradragsberettiget er dog fraveget ved
dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med England og Schweiz, jf.
overenskomsternes artikel 28, stk.3.
Det fremgår heraf, at schweiziske statsborgere, der er fuld skattepligtige
til Danmark kan fratrække bidraget til den offentlige schweiziske forsikring
for ældre, efterladte og invalider (AHV).
Det fremgår endvidere, at bidrag/præmier til en pensionsordning oprettet
og skattemæssigt anerkendt i England kan fradrages af en person hjemmehørende
i Danmark, men som ikke er dansk statsborger. Det er dog en forudsætning, at
pensionsordningen kan anerkendes som svarende til en pensionsordning omfattet
af PL afsnit 1, samt at personen betalte bidrag til ordningen før han blev
hjemmehørende i Danmark.
Under disse forudsætninger skal arbejdsgiverens bidrag heller ikke
medregnes i arbejdstagerens skattepligtige indkomst.
Fælles regler
For visse livsforsikringer, der hører under denne gruppe, er der indført
en afgift på 40 pct. af præmier og bidrag ud over et vist beløb, jf. nedenfor
under afsnit A.C.2.3.3.3.
Alle andre udbetalinger end løbende, livsbetingede udbetalinger er
fritaget for både indkomstskat og afgift. Heller ikke dispositioner over
ordningen, herunder belåning, medfører indkomstskat eller afgift.
Om begrænsningen af fradragsretten for renter af lån, optaget med
sikkerhed i livsforsikringspolicer, se afsnit A.G.1.5.2.
Særlige skattemæssige problemer knytter der sig til livsforsikringer
tegnet i ansættelsesforhold, hvor arbejdsgiveren betaler præmien, medens
arbejdstageren er den forsikrede. Der vil normalt i sådanne forhold være en
formodning for, at forsikrede også er ejer af forsikringen. De skattemæssige
regler vedr. disse ordninger kan i øvrigt beskrives således:
Arbejdsgiveren
Uanset om arbejdsgiveren eller arbejdstageren anses for ejer af
livsforsikringen, har arbejdsgiveren i de tilfælde, hvor forsikringssummen
kun kan tilfalde arbejdstageren, fuld fradragsret for præmierne efter SL § 6
a. Kan forsikringssummen tilfalde arbejdsgiveren og er denne samtidig ejer af
forsikringen, har arbejdsgiveren efter bortfaldet af den begrænsede
fradragsret som hovedregel ingen mulighed for fradrag for præmien, jf. lsr.
39.177, 50.169 og 84.26.
Arbejdsgiveren vil være skattefri af udbetalingen efter PL. § 50, stk.5.
Om et tilfælde hvor livsforsikringen anses for en
"drifttabsforsikring" med fradrag for præmien se foran afsnit
A.C.2.1.2 under "nøglepersonsforsikring".
Arbejdstageren
Arbejdstageren er kun indkomstskattepligtig af præmiens værdi, såfremt
vedkommende anses for ejer af forsikringen (PL § 56, stk. 1). I lsr. 1985.11
blev en person, der var direktør i et ApS, hvori han ejede halvdelen af
anpartskapitalen, i henhold til PL § 56, stk. 1, indkomstbeskattet af en
livsforsikringspræmie, som selskabet havde betalt, da han var ejer af
forsikringen. Forsikringen var tegnet af direktøren. Indehaveren af den anden
halvdel af anpartskapitalen var indsat som forsikrede, og dennes nærmeste
pårørende var indsat som begunstigede. Forsikringen var håndpantsat til
selskabets bankforbindelse. Medanpartshaveren havde tegnet en tilsvarende
forsikring med direktøren som forsikrede og med dennes nærmeste pårørende som
begunstigede. Denne forsikring var ligeledes håndpantsat til selskabets
bankforbindelse.
Arbejdstageren vil ikke efter den begrænsede fradragsrets bortfald have
mulighed for fradrag efter andre regler. En udbetalt forsikringssum er i de
tilfælde, hvor arbejdstageren anses for ejer, skattefri for denne i medfør af
PL § 50, stk. 5. Forsikringssummen vil i henhold til § 56, stk. 2, endvidere
være indkomstskattefri for begunstigede. Måtte arbejdsgiveren undtagelsesvis
være ejer af ordningen, medregnes forsikringssummen som udgangspunkt enten
til arbejdstageren eller dennes pårørendes personlige indkomst, jf. PL § 56,
stk.2.
Om gruppelivsforsikringer tegnet af en fagforening med denne som ejer, se
afsnit A.C.2.3.3.1.
A.C.2.3.3.2 Gruppelivsforsikringer
Gruppelivsforsikringer er kollektive forsikringsordninger, hvor der for et
større antal personer, f.eks. ansatte i en virksomhed, medlemmer af en
organisation eller forening samt i visse tilfælde kunder i pengeinstitutter,
kreditforeninger eller medlemmmer af kontoringe, tegnes livsforsikringer med
ens forsikringssummer samt på ensartede vilkår i øvrigt. Der findes normalt
ingen aldersgrænse for indtræden i disse ordninger, og som regel vil
gruppelivsordningens bestemmelser om ejerbeføjelser og kredsen af indsatte
begunstigede heller ikke opfylde betingelserne i PL § 10 (kapitalforsikring i
pensionsøjemed).
Skattemæssigt behandles præmien normalt på samme måde som præmier for
individuelt tegnede kapitalforsikringer, jf. foran under afsnit A.C.2.3.3.
Gruppelivsforsikring for ansatte i en virksomhed kan være tegnet, således
at reglerne i PL § 10 om kapitalforsikring i pensionsøjemed er opfyldt. Det
bemærkes i den forbindelse, at det fra og med indkomståret 1987 ikke længere
kræves, at en kapitalforsikring er oprettet i et ansættelsesforhold.
Ordningen behandles herefter automatisk efter de for sådanne ordninger
gældende regler, jf. Skat 1987.3.215. I denne sag blev de ansatte anset for
at være ejere til en af arbejdsgiveren i PFA A/S tegnet gruppelivsforsikring.
Arbejdsgiveren betalte præmien, der blev opgivet som præmie til
kapitalforsikring på lønoplysningssedlerne, og således ikke havde været
medregnet i arbejdstagerens lønindkomst. Kredsen af begunstigede var
begrænset til nærmeste pårørende i forsikringsaftalelovens forstand.
Indmeldelse til ordningen skulle ske inden det 60. år, og dækningen ophørte
ved det 65. år. Ordningen blev anset for omfattet af PL § 10, og
udbetalingerne skulle derfor afgiftsberigtiges.
Da præmierne beregnes for 1 år ad gangen uden reservedannelse, kan PL's
særlige overgangsregler for kapitalpensionsordninger omfattet af kapitel 1
ikke anvendes. Den fulde udbetalte forsikringssum afgiftsberigtigedes derfor
efter højeste gældende sats.
På baggrund af de uheldige afgiftsmæssige konsekvenser der følger af, at
en gruppelivsforsikring anses for omfattet af PL § 10, er der ved lov nr.312
af 25.maj 1987 tilvejebragt hjemmel til, at ejeren ved ordningens oprettelse
kan give afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I, mod at der sker
beskatning efter § 50, jf. stk.1, nr.2, og nedenfor afsnit A.C.2.4.
I tilfælde, hvor en fagforening af medlemmernes kontingent afholdt præmie
til gruppelivsforsikring for foreningens medlemmer, kunne denne præmie
fradrages sammen med fagforeningskontingentet. Dette blev begrundet med, at
de enkelte medlemmer ikke kan betragtes som ejere af forsikringen, jf. PL §
54.
Der må dog i hvert enkelt tilfælde foretages en vurdering af, om det er
arbejdstageren eller fagforeningen, der ejer forsikringen. For så vidt angår
ejerbegrebet henvises til afsnit A.C.1.1.3.
Skattedepartementet har udtalt, at de enkelte medlemmer i Dansk Elektriker
Forbund anses som ejere af den gruppelivsforsikring, forbundet har oprettet
med Forsikringsselskabet Alka. Præmien skal holdes uden for fradraget for
fagforeningskontingentet, skd.27.110.
Med virkning fra og med indkomståret 1987 skal præmier til
livsforsikringer betalt og fratrukket som faglige kontingenter medtages ved
opgørelsen af det enkelte medlems skattepligtige indkomst, jf. PL § 56, stk.
4. Præmiebetalingen betragtes som en skattepligtig udlodning fra foreningen,
og er personlig indkomst hos medlemmet.
Præmier til gruppelivsforsikring, der afholdes af en pensionskasse, er
ikke længere fradragsberettigede, men præmiebeløbet er skattepligtig indkomst
i medfør af PL § 56, stk.1, jf. stk.3 (B-indkomst).
Forsikringssummer, der udbetales efter et medlems død til en ifølge
policebestemmelsen berettiget person, er skatte- og afgiftsfri i medfør af PL
§ 56, stk.2 eller 4. Alderssum, som udbetales til gruppemedlemmet fra en
ordning tegnet af en pensionskasse, er skattefri, jf. PL §§ 56, stk.2 og 50,
stk.5.
Alderssum, der udbetales til gruppemedlemmet fra en ordning tegnet af en
faglig sammenslutning med medlemmet som ejer, er skattefri, jf. § 50, stk.5.
Er den faglige sammenslutning derimod ejer, er alderssummen skattepligtig
indkomst for medlemmet, jf. PL § 56, stk.2, og Skat 1987.8.608. Overdragelse
af ejendomsretten til livsforsikring m.v., herunder gruppelivsforsikring
medfører efter PL § 56, stk.2, at modtageren skal medregne værdien af
forsikringen i sin skattepligtige personlige indkomst på
overdragelsestidspunktet.
Såfremt der gennem en pensionskasse er etableret en gruppelivsforsikring,
og pensionskassen ifølge policen har krav på evt. bonus, skal de forsikrede
(som ejere) i medfør af PL § 56, stk.1, jf. stk.3, indtægtsføre bonus,
såfremt pensionskassen vælger at anvende bonusen til forhøjelse af
forsikringsydelserne.
A.C.2.3.3.3 Afgift på visse livsforsikringspræmier
For livsforsikringer, hvor skriftlig begæring om oprettelse er fremsat
over for livsforsikringsselskabet eller dettes repræsentant efter den 21.okt.
1985, er der i PL § 50, stk. 3, indsat en regel, hvorefter fuldt
skattepligtige personer skal svare en afgift på 40 pct. af den del af de i
indkomståret forfaldne præmier eller bidrag, der overstiger et beløb, som for
indkomståret 1991 udgør 6.100 kr.
Reglen omfatter alle livsforsikringer, der er omfattet af PL, § 50, stk.
1, nr. 1, og livsforsikringer, der opfylder betingelserne i kap. 1, men hvor
forsikringens ejer har givet afkald på beskatning efter afsnit 1, jf. § 50,
stk. 1, nr. 2, uden hensyn til, om der er tale om forsikringer med løbende
udbetalinger, kapitaludbetaling eller ratevise udbetalinger, og uden hensyn
til om der er tale om forsikringer, der er tegnet her i landet eller i
udlandet.
Reglen gælder dog ikke for livsforsikringer, der alene kommer til
udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet inden
forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt, såfremt dette ikke er senere end
første policedag efter forsikredes fyldte 80. år (de såkaldte
risikoforsikringer).
Afgiften påhviler ejeren. Har denne tegnet mere end en forsikring, er det
summen af samtlige forfaldne præmier eller bidrag til de omhandlede
livsforsikringer, der skal sammenholdes med beløbsgrænsen 6.100 kr.
En livsforsikringspolice består ofte af en kombination af flere
forsikringsgrundformer. Ved opgørelsen af den skattepligtiges årlige præmier
til forsikringer, der omfattes af indbetalingsafgiften, skal der for sådanne
kombinerede forsikringer kun medregnes den del af forsikringspræmien, som
vedrører de grundformer, der er omfattet af afgiften. Ved § 4 i
Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 743 af 17.okt. 1986 er det pålagt
forsikringsselskaberne i forsikringspolicen at angive, hvor stor en del af
den samlede årspræmie, der falder på de afgiftspligtige grundformer.
Den her omtalte regel har ingen betydning for den skattemæssige behandling
af livsforsikringer, der er tegnet før den 22.okt. 1985. Skifter en
forsikring ejer må dette dog som udgangspunkt betragtes som en nytegning,
medmindre ejerskiftet følger direkte af forsikringsaftalen eller af
lovgivningen. Præmieafgiften påhviler de fremtidige præmier efter ejerskiftet
og ikke ordningens værdi på tidspunktet for ejerskiftet, jf. Skat 1988.5.307.
Ændringer i en livsforsikring, der er oprettet før afgiftsreglens
ikrafttrædelse, anses som udgangspunkt for en nytegning. Som eksempel kan
nævnes, at en forlængelse af præmiebetalingsperioden medfører, at
forsikringen fra udløbet af den oprindeligt aftalte præmiebetalingsperiode må
betragtes som nytegnet. Afgiftsberigtiges en forsikring omfattet af kap.1
efter reglerne i PL § 26, stk.1, § 29, stk.2, og § 30, stk.1, med den følge,
at forsikringen herefter er omfattet af PL § 50, stk.1, nr.1, svares ingen
præmieafgift af ordningens værdi på afgiftsberigtigelsestidspunktet. Vedr.
afgiftsberigtigelse efter PL § 26, stk.1, se Skat 1988.10.617. Af
dispositioner, der ikke betragtes som nytegning, kan nævnes nedsættelse af
opsparingspræmien, bortfald af præmiebetalingen og omskrivning af
forsikringen til fripolice. Genopskrivning af en forsikring, der er begæret
omskrevet til fripolice, må derimod betragtes som nytegning. En aftale om
udskydelse af forsikringens udløb til et senere tidspunkt vil heller ikke
påvirke forsikringen status, såfremt det sker uden forhøjelse eller
forlængelse af præmiebetalingen. Ændringer i præmiebetalingsterminerne ændrer
ikke forsikringens status, hvis forsikringssummen ikke ændres. I øvrigt
henvises til kapitel 23 i Skattedepartementets cirkulære af 16.dec. 1986.
Personer, der er begrænset skattepligtige og personer, der ikke er
skattepligtige i Danmark, er ikke omfattet af de her nævnte regler og kan
derfor stadig tegne livsforsikringer, hvor præmien overstiger nævnte
maksimumsbeløb, uden at dette får afgiftsmæssige konsekvenser, jf. Skat
1989.9.739.
Reglen om 40 pct. afgift finder tillige anvendelse for selskaber og
foreninger m.v. der er skattepligtige efter SSL § 1, men reglen har i disse
tilfælde først virkning for livsforsikringer, hvor skriftlig begæring om
oprettelse er fremsat efter 2.dec. 1985.
A.C.2.4 Forsikringer m.v., der er valgt henført til beskatning efter § 50
Muligheden for at vælge en pensionsordning henført til beskatning efter PL
§ 50 er hjemlet i PL § 1, stk. 2. Fuldt skattepligtige personer har efter
21.okt. 1985 ikke længere mulighed herfor, idet skriftlig aftale herom skal
være indgået mellem parterne senest den 21.okt. 1985.
Personer, der er begrænset skattepligtige eller ikke skattepligtige til
Danmark, har derimod fortsat mulighed for at vælge § 50-beskatning, men
såfremt dette vælges efter den 21.okt. 1985, har det kun virkning, indtil den
fulde skattepligt (gen-)indtræder. Valg af § 50-beskatning har virkning for
bidrag og præmier, der forfalder efter aftalens indgåelse, samt for
udbetalinger, der svarer til sådanne bidrag og præmier, og ophører at have
virkning for bidrag og præmier, der forfalder efter den fulde skattepligts
indtræden samt for udbetalinger, der svarer til sådanne bidrag og præmier.
Valg af § 50-beskatning, der er aftalt før den 22.okt. 1985, berøres -
uanset skattepligtsstatus - ikke af disse regler. En aftale om §
50-beskatning, som en begrænset skattepligtig person har indgået før den
22.okt. 1985, har således også virkning efter den fulde skattepligts
indtræden. Såfremt der før den 22.okt. 1985 er indgået aftale om §
50-beskatning, kan denne fortsat ophæves efter de tidligere gældende regler.
Skattepligtige, der ikke er omfattet af begrænsningerne i reglerne om
henførsel til § 50-beskatning, kan ved en skriftlig aftale med vedkommende
forsikringsselskab eller pensionskasse få indbetalingerne henført til §
50-beskatning. Hvis en arbejdsgiver tillige yder bidrag til ordningen, skal
han tiltræde aftalen. Aftalen får virkning for den del af de i samme og
senere kalenderår forfaldne bidrag og præmier, der aftales henført, indtil
aftalen evt. ophæves, hvilket da sker med virkning for bidrag og præmier, der
forfalder i det indkomstår ophævelsen sker. Der er ikke hjemmel til at lade
en aftale om henførelse få virkning for året forud for henførelsen. Ved
aftalens oprettelse må forsikringsselskabet, pengeinstituttet m.v. eller
pensionskassen foretage en opdeling af forsikringen, opsparingen eller
pensionen, således at der af de løbende udbetalinger, der hidrører fra bidrag
og præmier, der aftales henført til § 50-beskatning, kun som skattepligtig
indkomst henføres 70 pct., medens de øvrige løbende udbetalinger er fuldt
indkomstskattepligtige.
Ved lov nr. 220 af 22.maj 1987 er PL § 1, stk. 2, ændret, og § 50, stk. 1,
nr.6, indsat, således at der nu er adgang til at rateopsparing og opsparing i
pensionsøjemed, der er omfattet af PL §§ 11 A, 12 og 13, kan henføres til
beskatning efter PL § 50, når kontohaveren ikke er fuldt skattepligtig her
til landet.
Ved lov nr. 312 af 25.maj 1987 er PL § 50 blevet ændret, således at
livsforsikringer, der opfylder betingelserne i kap. 1, beskattes efter
reglerne i § 50, såfremt forsikringens ejer ved oprettelsen har givet afkald
på beskatning efter reglerne i PL afsnit I.
Hvis der oprettes en livsforsikring med beskatning efter § 50, skal
forsikringens ejer give afkald på fradragsretten m.v. efter lovens afsnit I
straks ved forsikringens oprettelse. Forsikringen kan ikke senere vælges
beskattet efter afsnit I i PL. En forsikring, der er oprettet efter afsnit I
i PL, kan heller ikke senere vælges henført til beskatning efter § 50.
Ordninger der ikke kan henføres under PL § 50:
1. Tjenestemandspensioner.
2. Statsunderstøttede pensionsordninger.
3. ATP.
4. Indeksordninger.
Overgangsregler
En forsikring eller pensionsordning, der efter RFL var henført under den
til og med 1986 gældende begrænsede fradragsramme, vedbliver at være
undergivet reglerne herom, dels for så vidt angår udbetalingerne, der
hidrører fra præmier og bidrag, for hvilke der kun har været begrænset
fradragsret således, at kun 70 pct. heraf er indkomstskattepligtigt, og dels
for så vidt angår fremtidige indbetalinger, der stadig, såfremt de øvrige i
PL opstillede overgangsbetingelser og -forudsætninger er opfyldt er
fradragsberettiget under den begrænsede fradragsramme med den virkning, at
kun 70 pct. af de udbetalinger, der hidrører derfra, er
indkomstskattepligtige, jf. PL § 50, stk. 8. Dette gælder dog ikke for
indeksforsikring, der ikke kan være omfattet af § 50, heller ikke selv om
forsikringen før 1.1. 1972 var henført til begrænset fradragsret efter RFL §
1 d, nr. 3, skd. 20.78. Det bemærkes, at den begrænsede fradragsret fra og
med indkomståret 1987 er bortfaldet.
---------------------------------------------------------------------------
Ordninger der kan henføres Konsekvensen af § 50 beskatning
under PL § 50. ved normal udbetaling.
---------------------------------------------------------------------------
1. Pensionskasseordninger, der Kun 70% medregnes til
opfylder betingelserne i § 3, den skattepligtige indkomst.
jf. § 2, nr.4.
---------------------------------------------------------------------------
2. Forsikringer (livrenter) der Kun 70% medregnes til
opfylder betingelserne i § 4, den skattepligtige indkomst.
jf. § 2, nr.4.
---------------------------------------------------------------------------
3. Forsikringer (løbende udbet.) Kun 70% medregnes til
med garanterede udbetalinger den skattepligtige indkomst.
(§ 5).
----------------------------------------------------------------------------
4. Pensionsordninger, godkendt Kun 70% medregnes til
i henhold til § 6. den skattepligtige indkomst.
---------------------------------------------------------------------------
5. Pensionsordninger, Kun 70% medregnes til
omfattet af § 7, stk.1. den skattepligtige indkomst.
---------------------------------------------------------------------------
6. Rateforsikringer, § 8. Indkomstskatte- og afgiftsfri.
---------------------------------------------------------------------------
7. Annuitetsforsikringer og Indkomstskatte- og afgiftsfri.
arverenter omfattet af § 9.
---------------------------------------------------------------------------
8. Kapitalforsikringer, Indkomstskatte- og afgiftsfri.
§ 10.
---------------------------------------------------------------------------
9. Kapitalforsikringer, Indkomstskatte- og afgiftsfri.
§ 11.
---------------------------------------------------------------------------
10. Rateopsparing i Indkomstskatte- og afgiftsfri.
pensionsøjemed, § 11 A.
---------------------------------------------------------------------------
11. Opsparing i Indkomstskatte- og afgiftsfri.
pensionsøjemed, §§ 12
og 13.
---------------------------------------------------------------------------
Ved tilbagekøb/ophævelse i utide af samtlige ordninger svares der hverken
skat eller afgift af den del af udbetalingen, der hidrører fra indbetaling og
tilvækst efter overgang til § 50-beskatning.
A.C.2.5 Selvpensionerings- og børneopsparingskonti
Med hjemmel i PL § 51 har skatte- og afgiftsministeren fastsat regler for
selvpensionerings- og børneopsparingskonti, jf. bekg. nr. 776 af 20.nov.
1986. Fælles for ordningerne er, at der ikke længere er fradrag for de i
indkomståret foretagne indskud, jf. PL § 50, stk. 2, men at der i
bindingsperioden gælder formueskattefrihed for de indestående beløb, samt
fritagelse for indkomstskat af tilskrevne renter, ligesom det frigivne beløb
ikke er indkomstskatte- eller afgiftspligtigt.
Vedrørende de tidligere gældende fradragsregler, se ligningsvejledningen
1986, I 3.4.
I lsr. 1976.84 var der ikke sket påtegning på kontoen om, at der forelå en
børneopsparingskonto, men kontoen var oprettet i barnets navn og var båndlagt
indtil barnets 21. år. Alligevel kunne kontoen ikke sidestilles med en
børneopsparingskonto.
A.C.2.5.1 Selvpensioneringskonti
Oprettelse
Enhver person, der er fyldt 18 år, men ikke 50 år, kan i et dertil af
skatte- og afgiftsministeren godkendt pengeinstitut oprette én
selvpensioneringskonto, der skal lyde på hans eget navn og med et
udbetalingstidspunkt der tidligst kan være 15 år efter oprettelsen og på et
tidspunkt, hvor kontohaveren er fyldt 60 år. Samtidig med oprettelsen skal
han underskrive en erklæring om, at han ikke har oprettet tilsvarende konto
andre steder. Der skal ikke længere aftales et bestemt udbetalingstidspunkt i
forbindelse med kontoens oprettelse.
Indskud
Der kan hvert år af kontohaveren efter eget valg indskydes beløb på
kontoen, dog max. 3.000 kr. og kun indtil 40.000 kr. i alt (heri indgår ikke
renter, der ikke anses som indskud). Ved kontoens oprettelse skal indskydes
mindst 500 kr.
Frigivelse
På udbetalingstidspunktet, om hvilket der skal gives pengeinstituttet
mindst 1 års forudgående varsel, eller ved kontohaverens død forinden,
frigives indeståendet, ligesom dette kan ske, såfremt det ved lægeerklæring
dokumenteres, at kontohaveren er blevet varigt uarbejdsdygtig. Lægeattesten
skal forevises pengeinstituttet, medens der ikke kræves særskilt godkendelse
fra skattemyndighederne til ophævelsen af kontoen, skd. 38.210.
Kontoen kan endvidere frigives, hvis kontohaveren som følge af indtruffen
invaliditet er berettiget til at oppebære mellemste eller højeste
førtidspension efter lov om social pension, jf. skd. 75.577.
En person havde oprettet en selvpensioneringskonto efter at han var blevet
invalidepensionist. Kontoen kunne ikke hæves under henvisning til, at
vedkommende var blevet varigt uarbejdsdygtig.
Konti oprettet før indkomståret 1987 med et indestående der er mindre end
500 kr., kan hæves selv om de almindelige betingelser (60 år, uarbejdsdygtig,
død) ikke er opfyldt. Der skal i dette tilfælde ikke ske afgiftsberigtigelse
efter realrenteafgiftsloven, jf. TfS 1987.311.
En selvpensioneringskonto kan ikke ophæves i forbindelse med
gældssanering, Skat 1986.9.563.
Rådighedsindskrænkninger
Kontoen skal være forsynet med påtegning om, at den først kan hæves på
udbetalingstidspunktet eller under de i øvrigt tilladte omstændigheder (jf.
ovenfor), samt at de indestående beløb incl. renter ikke under
bindingsperioden kan overdrages eller pantsættes. Indeståendet på kontoen kan
dog overføres til en anden selvpensioneringskonto i et andet godkendt
pengeinstitut, skd. 68.27.
Fra bindingsperiodens udløb medregnes indeståendet på kontoen til den
skattepligtige formue, ligesom tilskrevne renter fra dette tidspunkt
medregnes til den skattepligtige indkomst.
Der er ikke hjemmel til at debitere en selvpensioneringskonto for præmien
til en ophørende livsforsikring, skd. 65.144. Der er heller ikke hjemmel til
at hæve tab i pengeinstitutternes puljeordninger på selvpensioneringskontoen,
jf. Skat 1987.11.807. Selvpensioneringskontoen vil derimod kunne debiteres
for kontoudtog, som i bindingsperioden automatisk tilsendes kontohaveren.
Om transportpåtegning på en selvpensioneringskonto i forbindelse med to
ægtefællers deling af fællesboet ved ægteskabets opløsning, se skd. 38.211,
hvoraf fremgår, at udlodningen til ægtefællen skal ske med respekt af de for
selvpensioneringskontoen gældende udbetalingsvilkår. Se endvidere Skat
1989.4.348.
Vedrørende puljeordninger, se afsnit A.C.1.5.
A.C.2.5.2 Børneopsparingskonti
Oprettelse
Der kan for hvert barn kun oprettes én konto, der skal oprettes i
et pengeinstitut m.v. Der er ikke mulighed for at anbringe hele eller en del
af indeståendet i værdipapirer. Et barns forældre, bedsteforældre,
oldeforældre o.s.v., herunder adoptiv-, sted- og plejeforældre, -
bedsteforældre, - oldeforældre o.s.v., kan - uanset om de er i besiddelse af
forældremyndighed (lsr. 1978-134) - oprette kontoen, der skal lyde på barnets
navn, og som skal være oprettet senest det år, barnet fylder 14 år, med
aftale om udbetaling af indeståendet på et tidspunkt mindst 7 år efter
oprettelsen, dog tidligst, når barnet fylder 14 år og senest i det år, hvor
barnet fylder 21 år. Der er ikke mulighed for - når den første konto f.eks.
udløber ved barnets fyldte 14. år - at oprette en ny konto, der løber til det
21. år, lsr. 1978.26, men bindingsperoden kan evt. forlænges inden udløbet,
jf. nedenfor. Den, der opretter kontoen, må underskrive en erklæring om, at
der ikke er oprettet tilsvarende konto for barnet andre steder.
Indskud
Der kan hvert år af den, der har oprettet kontoen, indskydes max. 3.000
kr. og kun indtil 24.000 kr. i alt (heri indgår ikke tilskrevne renter, der
ikke anses som indskud)..
Der kan foretages indskud på kontoen indtil frigivelsestidspunktet.
Frigivelse
På det aftalte tidspunkt eller ved barnets død forinden, frigives
indeståendet uden indkomstskatte- eller afgiftspligt, i sidstnævnte tilfælde
til den, der ifølge skifteudskrift er berettiget til at råde over boets
midler.
Ændring af frigivelsestidspunkt
Efter oprettelsen, men inden frigivelsestidspunktet er indtrådt, kan
bindingsperioden forlænges, såfremt der fra tidspunktet for den nye aftale og
til det nye frigivelsestidspunkt er en periode af mindst 7 år, og barnet
tidligst ved udgangen af frigivelsesåret fylder 21 år.
Særlige bemærkninger, herunder om overførsel af indskudsretten
Der er ikke pligt til at indsætte beløb på kontoen hvert år, ligesom der
kan indskydes beløb i hvert af årene efter eget valg, dog kun indenfor det
angivne maksimum. Der gælder samme rådighedsindskrænkninger som er nævnt
under afsnit A.C.2.5.1.
Hvis den, som har oprettet en børneopsparingskonto, dør, kan
indskudsretten overgå til vedkommendes ægtefælle, eller den kan, hvis den
afdøde er en af barnets bedsteforældre, overføres til en af forældrene,
forudsat at afdødes eventuelt efterlevende ægtefælle giver sit samtykke.
Desuden kan barnet selv overtage indskudsretten i tilfælde af den oprindelige
indskyders død.
Ifølge skd. 30.252 kan barnets bedsteforældre ikke overtage
indskudsretten, når barnets forældre dør.
Hvor den oprindelige indskyder bliver separeret eller skilt, kan
indskudsretten ligeledes overføres til ægtefællen eller barnet, på betingelse
af at den oprindelige indskyder samtykker og fraskriver sig retten til at
foretage indskud, jf. bkg. § 5, stk. 2 og skd. 24.81.
I øvrigt kan den, som har oprettet kontoen, i levende live overdrage
retten til at foretage indskud til en anden, som er beslægtet med barnet i
ret opstigende linie. Den oprindelige indskyder må dog også her samtykke og
fraskrive sig retten til selv at foretage indskud, jf. bkg. § 5, stk. 3.
I det år indskudsretten overføres, kan såvel den oprindelige som den nye
indskudsberettigede indskyde indtil 3.000 kr. på kontoen.
Mere end en konto
Ved bekendtgørelse nr. 776 af 20.nov. 1986 § 6, er der indført regler om,
at indskudsretten, i tilfælde hvor der er oprettet mere end en konto for
samme barn, kan tillades overført. Ansøgning må i hvert tilfælde indgives til
den kommunale skattemyndighed. Reglerne vil blive administreret efter
følgende retningslinier:
§ 6, stk. 1
I tilfælde, hvor der for et barn er oprettet mere end én
børneopsparingskonto, kan det tillades, at retten til at foretage indskud med
skattemæssig virkning overføres fra den oprindelige indskyder til opretteren
af den senere konto, såfremt den oprindelige indskyder giver samtykke og
fraskriver sig retten til at foretage indskud.
Indestående på den først oprettede konto overføres til den senere
oprettede samtidig med indskudsrettens overførsel. Det er herved forudsat, at
der på den senest oprettede konto i alt ikke indskydes mere end 24.000 kr. Et
eventuelt overskydende beløb skal udbetales fra den senest oprettede konto.
Det udbetalte beløb samt en forholdsmæssig andel af rentetilskrivningerne på
den senest oprettede konto kan give anledning til regulering af indskyderens
indkomstansættelser for tidligere år.
Overførsel af indskudsretten og indestående til den senest oprettede konto
kan ikke ske efter udløbet af den først oprettede kontos bindingsperiode.
Overførsel af indskudsretten kan også tillades, hvor indskudsretten tidligere
er overtaget af den nuværende indskyder efter bekendtgørelsens § 4. Under
iagttagelse af forannævnte retningslinier kan kontiene ligeledes sammenlægges
på den først oprettede konto.
§ 6, stk.2
Hvis den oprindelige indskyder er afgået ved døden, når det konstateres,
at der er oprettet mere end én børneopsparingskonto for samme barn, og
indskudsretten ikke er overtaget af en anden i medfør af § 5, stk. 2, kan der
gives opretteren af den senere konto tilladelse til at foretage indskud med
skattemæssig virkning på den af ham oprettede konto.
Bestemmelsen administreres på tilsvarende måde som angivet vedrørende § 5,
stk. 1.
Principielt kan der ikke inden frigivelsestidspunktet frigives beløb fra
kontoen, men Skattedepartementet har dog i et tilfælde, hvor et indskud
åbenbart beroede på en fejl, givet tilladelse til, at indskuddet blev
frigivet før bindingsperiodens udløb.
Efter bindingens ophør
Indeståendet på børneopsparingskontoen skal fra bindingsperiodens ophør
medregnes i barnets formue, ligesom de påløbne renter fra datoen for
bindingsperiodens ophør skal medregnes ved barnets indkomstopgørelse. Dette
gælder, uanset hvornår renterne rent faktisk tilskrives.
Hvor indeståendet hidrører fra en gave til barnet ydet af dets forældre,
stedforældre eller plejeforældre, der er fuldt skattepligtige her til landet,
sker indkomst- og formuebeskatningen efter bindingsperiodens ophør hos
giveren indtil udløbet af det kalenderår, hvori barnet fylder 18 år, eller
indtil den dato, hvor barnet indgår ægteskab, se ØLD af 30.jan. 1986 (Skat
1986.2.139).
I en landsskatteretskendelse (Skat 1986.3.227) blev faderen, som havde
oprettet kontoen, anset som giver i denne relation, da bidragene var
indbetalt af hans fraskilte ægtefælle på hans vegne. I forbindelse med
separationsbevillingen var det aftalt, at den fraskilte ægtefælle som
børnebidrag bl.a. skulle indbetale 250 kr. pr. måned på en
børneopsparingskonto, der tilhørte det barn, hvorover faderen fik
forældremyndigheden.
Renter af en ophævet børneopsparingskonto blev efter et ægtepars
skilsmisse beskattet hos manden, da han var indskyder på kontoen, uanset at
der havde været formuefællesskab i ægteskabet, og uanset at moderen fik
forældremyndigheden over barnet, lsr. 1982.72.
Om overtrædelser af skattekontrolloven i forbindelse med fradrag for
indskud på børneopsparingskonti, se SD-cirkulære nr. 478 af 9.9.1976.
A.C.3 Hjælpe- og understøttelsesfonds
Ved lov nr.826 af 19.dec. 1989 er bestemmelserne i PL § 52 og LL § 14 F
med virkning fra indkomståret 1990 ændret således, at fonde oprettet efter
disse bestemmelser fremover ikke skal have godkendt vedtægterne af
skattemyndighederne.
Vedtægterne godkendes i henhold til fondsloven af Fondsregistret, og
overholdelsen påses af fondsmyndigheden. * Fra og med 1.jan. 1992 er
Fondsregistret nedlagt. *
Ligningsmyndighederne påser som et led i den almindelige ligning og
kontrol, at fondene opfylder betingelserne i ovennævnte bestemmelse.
Hvis en fond ikke opfylder betingelserne i LL § 14 F eller PL § 52, kan en
arbejdsgivers bidrag til fonden være fradragsberettiget som en driftsudgift
efter de almindelige betingelser i SL § 6 a, Skd.37.139.
Udbetalinger fra disse fonds medregnes som personlig indkomst hos
modtagerne i henhold til PSL § 3, jf. SL § 4.
Lignende dokumenter
- PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT AC - FRADRAG I DEN PERSONLIGE INDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 30. marts 2004 om Det Forenede Kongeriges påtænkte støtteordning vedrørende den gibraltarske regerings reform af selskabsskatten (meddelt under nummer K(2004) 929) (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2005/261/EF) EU-lovgivning · 30. marts 2004
- Sagen drejer sig om forhøjelse af personlig indkomst i indkomstårene 2017-2019 i forbindelse med beskatning af pensionsudbetalinger fra United Nations Joint Staff Pension Fund i medfør af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5 Domsdatabasen · 31. marts 2023
- PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT AG - SÆRLIG INDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT AG - SÆRLIG INDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1990 AFSNIT PI - FORSIKRINGER OG PENSIONER Retsinformation · 5. februar 2008