Spring til indhold

Retsinformation

Kontanthjælp - fradrag for indtægter - kursusgodtgørelse - arbejdsindtægt (* 1) (* 4)

KEN nr 19267 af 09/10/1985Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kontanthjælp - fradrag for indtægter -

kursusgodtgørelse - arbejdsindtægt (* 1) (* 4)

1.

REDEGØRELSE FOR SAGEN:

En ansøger, der havde afsluttet EFG-basisår i juni 1982, modtog

kontanthjælp efter bistandsloven på grund af arbejdsløshed. Den 4. oktober

1982 påbegyndte ansøgeren et 2 x 14-dages kursus på en specialarbejderskole.

Ansøgeren fik udbetalt kursusgodtgørelse den 15. oktober og 29. oktober 1982

med 2.360 kr. pr. gang. Det sociale udvalg havde udbetalt hjælp indtil 14.

oktober 1982.

Den 3. november 1982 søgte ansøgeren påny om kontanthjælp, idet han havde

anvendt kursusgodtgørelsen til anskaffelse af tøj, betaling af gæld samt til

lommepenge.

Det sociale udvalg traf afgørelse om, at ansøgeren først ville være

berettiget til kontanthjælp fra den 16. december 1982. Udvalget besluttede

dog at yde ansøgeren hjælp i medfør af bistandslovens § 40, stk. 1, men med

tilbagebetalingspligt i henhold til bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, med

et beløb på 1.300 kr. til dækning af indskrivningsgebyr i forbindelse med

optagelse på søfartsskole.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:

Amtsankenævnet fandt, at kursusgodtgørelsen i den periode, for hvilken

ansøgeren samtidig modtog hjælp efter bistandsloven, skulle fradrages i

hjælpen for netop den periode. Ansøgeren måtte derfor anses for påny at have

været berettiget til hjælp efter bistandsloven, da der var forløbet 14 dage

efter, at han fik udbetalt sidste kursusgodtgørelse fra

specialarbejderskolen. Nævnet pålagde det sociale udvalg at beregne hjælp til

ansøgeren efter bistandsloven i overensstemmelse hermed. Samtidig tiltrådte

nævnet, at det sociale udvalg have krævet tilbagebetaling af den hjælp, der

var bevilget til betaling af optagelsesgebyr på søfartsskolen. Nævnet

begrundede denne del af sin afgørelse med, at ansøgerens hurtige forbrug af

Læs alt

kursusgodtgørelsen måtte sidestilles med uforsvarlig økonomi, jfr.

bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:

Sagen blev anket af det sociale udvalg.

LOVGRUNDLAG:

Bistandslovens § 37.

Socialministeriets cirkulære af 25. oktober 1980 om kontanthjælp efter

bistandsloven, pkt. 15.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:

Hjælp efter bistandslovens regler om kontanthjælp er en hjælp til en

person, der er afskåret fra at skaffe det fornødne til sit eget eller

familiens underhold. Det følger heraf, at der er tale om hjælp til opfyldelse

af et økonomisk behov, hvorfor kontanthjælpen må nedsættes med den indtægt,

modtageren har ved siden af kontanthjælpen, og hjælpen kan helt falde bort på

grund af størrelsen af modtagerens indtægt.

Ansøgerens indtægt i form af kursusgodtgørelse må derfor medføre bortfald

af kontanthjælpen for den periode, hvor ansøgerens økonomiske behov var

dækket af kursusgodtgørelsen. Ansøgerens økonomiske behov må opgøres således,

at ansøgeren ville være i stand til at opretholde samme leveniveau, som han

hidtil havde haft i den tid, hvor han havde modtaget kontanthjælp.

Det forudsættes, at den del af kursusgodtgørelsen, som eventuelt måtte

være medgået til dækning af udgifter ved deltagelsen i kursus, ikke medregnes

som indtægt ved fastlæggelsen af den periode, i hvilken der ikke ydes

kontanthjælp.

Med den anførte forudsætning finder ankestyrelsen, at ansøgeren først

ville være berettiget til hjælp efter bistandslovens § 37 fra den 16.

december 1982. Dette indebærer samtidig, at der ikke har været grundlag for

at kræve tilbagebetaling af den hjælp, der i medfør af bistandslovens § 40,

stk. 1, var ydet til betaling af indskrivningsgebyr.

Ankestyrelsen har ved sin afgørelse lagt vægt på, at ansøgeren modtog

kontanthjælp før sin deltagelse i specialarbejderkurset.

Ankestyrelsen ændrer således amtsankenævnets afgørelse og bemærker

samtidig, at ændringen af nævnets afgørelse ikke medfører, at ansøgeren skal

tilbagebetale den hjælp, som i medfør af bistandslovens § 37 måtte være ydet

til pågældende i overensstemmelse med nævnets afgørelse.

2.

REDEGØRELSE FOR SAGEN:

En ansøger havde modtaget kontanthjælp efter bistandsloven fra oktober

1981 indtil påbegyndelsen af EIFU-kursus i februar 1982. Ansøgeren fik

herefter beskæftigelsesarbejde indtil 10. september 1982, hvorefter hun igen

modtog kontanthjælp.

Den 11. november 1982 oplyste ansøgeren til socialforvaltningen, at hun

pr. 15. november 1982 skulle påbegynde arbejde på et pelseri af 1 - 2

måneders varighed, og at hun først ville få udbetalt løn ved arbejdets

afslutning. Socialforvaltningen orienterede ansøgeren om, at lønnen ville

blive modregnet fuldtud i kontanthjælpen.

Den 14. december 1982 oplyste ansøgeren, at hun i perioden 16. november -

13. december 1982 havde haft en arbejdsindtægt på 5.330 kr.

Det sociale udvalg besluttede, at lønindtægten skulle fradrages fuldtud i

efterfølgende kontanthjælp efter bistandslovens § 37, svarende til den tid,

beløbet kunne dække det beregnede behov.

Overfor amtsankenævnet anførte ansøgeren, at der burde foretages en dag

for dag modregning, idet det fandtes urimeligt, at ansøgeren ikke kunne tjene

mere ved at gå på arbejde end ved at modtage hjælp efter bistandsloven.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:

Amtsankenævnet tiltrådte socialudvalgets afgørelse. Nævnet henviste til,

at ansøgeren i en periode kunne dække sine leveomkostninger med den

erhvervede lønindtægt, og at hun således var i besiddelse af midler, hvormed

hun kunne dække sit behov, jfr. bistandslovens § 37 og socialministeriets

cirkulære af 25. oktober 1980 om kontanthjælp efter bistandsloven, pkt. 15.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:

Ansøgeren gentog, at hun fandt det urimeligt, at hun ikke kunne tjene mere

ved at gå på arbejde end ved at modtage hjælp efter bistandsloven.

LOVGRUNDLAG:

Der henvises til de under sag nr. 1 anførte bestemmelser.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:

Ankestyrelsen tiltræder amtsankenævnets afgørelse med nævnets begrundelse.

Ankestyrelsen skal dog bemærke, at ovenstående ikke vil udelukke ansøgeren

fra i den omhandlede periode at modtage hjælp efter bistandslovens § 40, stk.

1, og bistandslovens § 46, stk. 1, såfremt ansøgeren iøvrigt opfylder

betingelserne for hjælp efter disse bestemmelser, ligesom der ved beregningen

af den periode, i hvilken der ikke ydes kontanthjælp, skal ses bort fra

eventuelle udgifter ved erhvervelse af arbejdsindtægten.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter