Spring til indhold

Retsinformation

Tilbagebetaling - kontanthjælp - engangsydelse - modregning - erstatning for tab af erhvervsevne - tilbagebetalingsaftale (* 1)

KEN nr 19110 af 21/04/1988Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Tilbagebetaling - kontanthjælp - engangsydelse -

modregning - erstatning for tab af erhvervsevne - tilbagebetalingsaftale (*

1)

REDEGØRELSE FOR SAGEN:

En gift ansøger M med 3 børn fik i november 1986 bevilget hjælp i

henhold til bistandslovens § 40, stk. 2, (nu bistandslovens § 46

c) til betaling af tilslutningsafgift til vandværk på 12.200 kr.

Hjælpen blev ydet med tilbagebetalingspligt i henhold til

bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1 og

3. Der blev samtidig fastsat en afdragsordning på foreløbig 300 kr.

pr. måned, første gang 1. januar 1987.

M modtog på ansøgningstidspunktet mellemste førtidspension samt

erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven. Hustruen modtog

sygedagpenge.

Sikringsstyrelsen underrettede i januar 1987 det sociale udvalg om,

at Sikringsstyrelsen havde truffet fornyet afgørelse i M's

arbejdsskadesag og forhøjet mengraden fra 20% til 35% og tabet af

erhvervsevne fra 25% til 60% med virkning fra 1. december 1985.

Det sociale udvalg traf herefter afgørelse om, at den

tilbagebetalingspligtige kontanthjælp skulle modregnes i

efterbetalingsbeløbet vedrørende erhvervsevnetabet, jf.

arbejdsskadeforsikringslovens § 36. Restgælden vedrørende den

tilbagebetalingspligtige hjælp udgjorde 11.600 kr.

Det sociale udvalg begrundede sin afgørelse med, at udvalget

skønnede, at M selv ville have været i stand til at afholde

udgiften, hvis han løbende havde fået udbetalt det forhøjede

erstatningsbeløb.

M gjorde overfor amtsankenævnet gældende, at den indgåede

afdragsordning var blevet overholdt.

Det sociale udvalg anførte overfor amtsankenævnet, at hjælpen blev

Læs alt

gjort tilbagebetalingspligtig efter bistandslovens § 26, stk. 1,

nr. 1, da det skønnedes, at M med sin og hustruens nettoindtægt på

ansøgningstidspunktet for lånet burde have været i stand til selv

at afholde udgiften vedrørende tilslutningsafgiften til

vandværket, og efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 3, da M

havde overvejelser om at sælge ejendommen med et muligt overskud.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:

Amtsankenævnet ændrede i princippet det sociale udvalgs afgørelse

vedrørende modregning af tilbagebetalingspligtig hjælp 11.600 kr.

i efterbetaling af arbejdsskadeerstatning. Nævnet fandt dog ikke

på daværende tidspunkt grundlag for at pålægge det sociale udvalg

at genudbetale beløbet.

Amtsankenævnet begrundede sin afgørelse med, at formuleringen af

arbejdsskadeforsikringslovens § 36, som omhandler løbende

arbejdsskadeforsikringsydelser, skaber formodning for, at de

ydelser, som kan anmeldes til refusion, ligeledes må være løbende

ydelser, som kan kræves tilbagebetalt ud fra princippet "samme

tidsrum og samme formål". I sådanne situationer giver

arbejdsskadeforsikringslovens § 36 direkte hjemmel til at

iværksætte tilbagebetaling ved en direkte modregning.

Da der i M's tilfælde var tale om en engangsydelse bevilget i

november 1986 til betaling af tilslutningsafgift til et nyt

vandværk, fandt amtsankenævnet, at den pågældende engangsydelse

ikke kunne kræves modregnet i den løbende

erhvervsevnetabserstatning.

Amtsankenævnet fandt endvidere, at tilbagebetalingskravet ikke kunne

opretholdes i henhold til bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 3, men

derimod i henhold til lovens § 26, stk. 1, nr. 1. Amtsankenævnet

fandt, at der således som M's økonomiske forhold var oplyst, ikke

var grundlag for at tilsidesætte det sociale udvalgs skøn over, at

der forelå uforsvarlig økonomi i M's tilfælde.

Tilbagebetalingskravet skulle gennemføres efter reglerne i

bistandslovens § 27, stk. 1, hvorefter det skulle vurderes, om der

i henhold til denne bestemmelse i forbindelse med

erhvervsevnetabserstatningens efterregulering kunne fastsættes et

ekstraordinært afdrag svarende til restgælden, 11.600 kr. Der var

ikke hjemmel til at gennemføre tilbagebetalingskravet ved

modregning, som det var sket i M's tilfælde.

Amtsankenævnet fandt dog ikke ud fra en helhedsvurdering grundlag for

at pålægge det sociale udvalg på nuværende tidspunkt at

genudbetale det indeholdte beløb.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:

Sagen blev anket af M.

LOVGRUNDLAG:

Bistandslovens § 26, § 27.

Arbejdsskadeforsikringslovens § 36.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:

Ankestyrelsen finder, at bestemmelsen i arbejdsskadeforsikringslovens

§ 36 giver hjemmel til at gennemføre modregning af ydelser, der er

udbetalt efter lov om social bistand, også i tilfælde, hvor

ydelsen efter bistandsloven er udbetalt som en engangsydelse

indenfor det tidsrum, hvor der er tillagt den pågældende

erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven som

en løbende ydelse.

Ankestyrelsen finder dog ikke, at den udbetalte

tilbagebetalingspligtige kontanthjælp på 11.600 kr. i henhold til

arbejdsskadeforsikringslovens § 36 har kunnet modregnes i

efterbetalingen af erhvervsevnetabserstatningen, således som det

sociale udvalg har truffet afgørelse om.

Ankestyrelsen har i denne forbindelse lagt vægt på, at M har

verholdt den tilbagebetalingsordning, der var truffet aftale om

med det sociale udvalg, jf. bistandslovens § 27.

Ankestyrelsen finder herefter, at efterbetalingen af

arbejdsskadeerstatningen skulle have været udbetalt til M.

Ankestyrelsen finder imidlertid, at det sociale udvalg efter

bestemmelsen i bistandslovens § 27 har været berettiget til at

forhøje afdragene og fastsætte et ekstraordinært afdrag for den

tilbagebetalingspligtige hjælp, efter at Sikringsstyrelsen havde

truffet afgørelse om at forhøje den tillagte

erhversevnetabserstatning.

Ankestyrelsen tiltræder herefter amtsankenævnets afgørelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter