Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 72 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (ÆNDRING AF REGLERNE OM KONTANTHJÆLP)

1988/1 LSF 72Lovforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987,

som ændret ved lov nr. 213 af 10. april 1987, lov nr. 391 af 10. juni 1987,

lov nr. 870 af 23. december 1987, § 4 i lov nr. 128 af 12. marts 1988 og § 2

i lov nr. 353 af 1. juli 1988, foretages følgende ændringer:

1. § 26, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) når der må ydes en person hjælp på grund af pågældendes

uforsvarlige økonomi, ubegrundede opgivelse af et arbejde eller

beskæftigelsesfremmende foranstaltning, nægtelse af at påtage sig et rimeligt

tilbud om arbejde eller af at deltage i beskæftigelsesfremmende

foranstaltninger,».

2. I § 37, stk. 1, indsættes efter »børnetillæg«: »,

jf. dog stk. 2, 2. pkt.«

3. I § 37, stk. 2, ophæves 2. og 3. pkt., og i stedet

indsættes efter 1. pkt.:

»Til unge under 23 år, der ikke har forsørgelsespligt over for

ægtefælle eller børn, ydes en samlet hjælp til underhold og boligudgifter

svarende til stipendier for henholdsvis hjemmeboende og udeboende efter lov

om Statens Uddannelsesstøtte. Hvis den unge i en sammenhængende periode på 3

måneder har haft månedlige indtægter, der overstiger stipendiesatsen for

udeboende, ydes dog hjælp efter reglerne for personer over 23 år. Unge

gravide, der har passeret 12. svangerskabsuge, får også hjælp efter reglerne

for personer over 23 år.«

4. § 37, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

5. § 37, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Den samlede hjælp kan højst udgøre 90 pct. af den

hidtidige indtægt. Dette gælder dog ikke, hvis den samlede hjælp udgør 4.916

kr. månedlig eller mindre. Hvis den samlede hjælp overstiger dette beløb og

90 pct. af pågældendes hidtidige indtægter ligger under 4.916 kr., udgør

hjælpen 4.916 kr. månedlig. Ved hidtidig indtægt forstås indtægten i den

Læs alt

seneste kalendermåned. Hvis dette beløb i det enkelte tilfælde ikke er et

rimeligt udtryk for ansøgerens indtjeningsevne, anvendes i stedet den

gennemsnitlige indtægt i de seneste 3 kalendermåneder.«

6. I § 37, stk. 7, 1. pkt., indsættes efter »stk. 2«:

»og 5«.

7. I § 37, stk. 7, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»De særlige ydelser til unge under 23 år reguleres som stipendier

efter lov om Statens Uddannelsesstøtte.«

8. I § 37 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk. 8. Den årlige regulering efter stk. 7, 1. pkt., foretages ikke

i 1989.«

9. I § 38, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »ægtefællens

indtægter«: », jf. dog stk. 5 og 7«.

10. I § 38 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

» Stk. 5. Personer, der har modtaget kontanthjælp i en

sammenhængende periode på 3 måneder eller derover, kan have arbejdsindtægter

på indtil 1.000 kr. pr. måned efter skattetræk, uden at der sker fradrag i

kontanthjælpen, dog maksimalt 6.000 kr. Denne mulighed for fradragsfri

indtægter er begrænset til i alt 6 sammenhængende måneder. Det fradragsfri

beløb kan optjenes pr. voksen kontanthjælpsmodtager i husstanden.

Stk. 6. Forslag til revision af ordningen i stk. 5 skal fremsættes for

Folketinget inden udgangen af 199l.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.

11. § 40, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) når den pågældende ikke har et rimeligt tilbud om arbejde eller

deltagelse i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger,».

12. § 42, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Bestemmelsen i § 37, stk. 2, 5. pkt., finder ikke anvendelse, og

grænsebeløbet i § 37, stk. 5, 2. og 3. pkt., erstattes af det beløb, som

svarer til 10/9 af højeste dagpengesats efter § 47 i lov om arbejdsformidling

og arbejdsløshedsforsikring m.v. med fradrag for skat af dette beløb.«

13. I § 138 a indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Socialministeren kan efter indstilling fra

kommunalbestyrelsen tillade, at der ydes refusion fra staten til udgifter til

en ekstraordinær udvidelse af indsatsen med hensyn til at få personer, der

modtager kontanthjælp efter § 37, i beskæftigelse eller uddannelse. Det skal

tilstræbes, at refusionen ikke overstiger det beløb, der skulle ydes som

refusion efter § 133, stk. 2, til udgifter vedrørende § 37, såfremt den

pågældende kommune ikke havde iværksat særlige ordninger for beskæftigelse

eller uddannelse.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 1989.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987,

som ændret ved lov nr. 213 af 10. april 1987, lov nr. 391 af 10. juni 1987,

lov nr. 870 af 23. december 1987, § 4 i lov nr. 128 af 12. marts 1988 og § 2

i lov nr. 353 af 1. juli 1988, foretages følgende ændringer:

1. § 26, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) når der må ydes en person hjælp på grund af pågældendes

uforsvarlige økonomi, ubegrundede opgivelse af et arbejde eller

beskæftigelsesfremmende foranstaltning, nægtelse af at påtage sig et rimeligt

tilbud om arbejde eller af at deltage i beskæftigelsesfremmende

foranstaltninger,»

2. I § 37, stk. 1, indsættes efter »børnetillæg«: »,

jf. dog stk. 2, 2. pkt.«.

3. I § 37, stk. 2, ophæves 2. og 3. pkt. og i stedet indsættes

efter 1. pkt.:

»Til unge under 23 år, der ikke har forsørgelsespligt over for

ægtefælle eller børn, ydes en samlet hjælp til underhold og boligudgifter,

svarende til stipendier for henholdsvis hjemmeboende og udeboende efter lov

om statens uddannnelsesstøtte. Hvis den unge i en sammenhængende periode på 3

måneder har haft månedlige indtægter, der overstiger stipendiesatsen for

udeboende, ydes dog hjælp efter reglerne for personer over 23 år. Unge

gravide, der har passeret 12. svangerskabsuge, får også hjælp efter reglerne

for personer over 23 år.«

4. § 37, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

5. § 37, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Den samlede hjælp kan højst udgøre 90 pct. af den

hidtidige indtægt. Dette gælder dog ikke, hvis den samlede hjælp udgør 4.916

kr. månedlig eller mindre. Hvis den samlede hjælp overstiger dette beløb, og

90 pct. af pågældendes hidtidige indtægter ligger under 4.916 kr., udgør

hjælpen 4.916 kr. månedlig. Ved hidtidig indtægt forstås indtægten i den

seneste kalendermåned. Hvis dette beløb i det enkelte tilfælde ikke er et

rimeligt udtryk for ansøgerens indtjeningsevne, anvendes i stedet den

gennemsnitlige indtægt i de seneste 3 kalendermåneder.«

6. I § 37, stk. 7, 1. pkt., indsættes efter »stk. 2«:

»og 5«.

7. I § 37, stk. 7, indsættes efter 1. pkt. som nyt pkt.:

»De særlige ydelser til unge under 23 år reguleres som stipendier

efter lov om statens uddannelsesstøtte.«

8. I § 37 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

» Stk. 8. Den årlige regulering efter stk. 7, 1. pkt.,

foretages ikke i 1989.«

9. I § 38, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »ægtefællens

indtægter«: », jf. dog stk. 5 og 7.«

10. I § 38 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

» Stk. 5. Personer, der har modtaget kontanthjælp i en

sammenhængende periode på 3 måneder eller derover, kan have arbejdsindtægter

på indtil 1.000 kr. pr. måned efter skattetræk, uden at der sker fradrag i

kontanthjælpen, dog maksimalt 6.000 kr. Denne mulighed for fradragsfri

indtægter er begrænset til i alt 6 sammenhængende måneder. Det fradragsfri

beløb kan optjenes pr. voksen kontanthjælpsmodtager i husstanden.

Stk. 6. Forslag til revision af ordningen i stk. 5 skal fremsættes for

Folketinget inden udgangen af 199l.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.

11. § 40, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) når den pågældende ikke har et rimeligt tilbud om arbejde eller

deltagelse i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger,»

12. § 42, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Bestemmelsen i § 37, stk. 2, 5. pkt., finder ikke anvendelse, og

grænsebeløbet i § 37, stk. 5, 2. og 3. pkt., erstattes af det beløb, som

svarer til 10/9 af højeste dagpengesats efter § 47 i lov om arbejdsformidling

og arbejdsløshedsforsikring m.v. med fradrag for skat af dette beløb.«

13. I § 138 a indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Socialministeren kan efter indstilling fra

kommunalbestyrelsen tillade, at der ydes refusion fra staten til udgifter til

en ekstraordinær udvidelse af indsatsen med hensyn til at få personer, der

modtager kontanthjælp efter § 37, i beskæftigelse eller uddannelse. Det skal

tilstræbes, at refusionen ikke overstiger det beløb, der skulle ydes som

refusion efter § 133, stk. 1, til udgifter vedrørende § 37, såfremt den

pågældende kommune ikke havde iværksat særlige ordninger for beskæftigelse

eller uddannelse.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1989.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Med indførelsen af faste kontanthjælpsydelser pr. 1. juli 1987 er der

skabt mulighed for, at kommunernes socialforvaltninger får frigjort

ressourcer, der kan anvendes til øget rådgivning, forebyggelse og en mere

aktiverende indsats for modtagere af kontanthjælp.

Ændringen i kontanthjælpsreglerne blev anslået til en merudgift på 88

mio.kr. Kommunernes Landsforening og Socialministeriets senere undersøgelser

har imidlertid vist, at udgiftsforøgelsen var 373 mio.kr. eller 285 mio.kr.

højere end skønnet, der var baseret på en fremskrivning af 1985-oplysninger.

Med lovforslaget justeres udgiftsniveauet til det oprindeligt tilsigtede.

Allerede inden vedtagelsen af loven om de faste kontanthjælpsydelser stod

det klart, at de nye regler i nogen grad medførte en skævhed i forholdet

mellem lønmodtagere og dagpengemodtagere på den ene side og

kontanthjælpsmodtagere på den anden side med hensyn til forbrugsmuligheder.

Regeringen finder det imidlertid uholdbart, at personer i beskæftigelse på

lavtlønsområdet har et lavere leveniveau og dermed er stillet økonomisk

ringere end personer, der med udbetaling af kontanthjælp er i en passiv

forsørgelsessituation.

Det foreliggende lovforslag indeholder derfor forslag om, at der på en

række punkter foretages en justering af kontanthjælpsydelserne, så de bringes

i et mere rimeligt forhold til lønnen på lavtlønsområdet og niveauet for

arbejdsløshedsdagpengene. Lovforslaget er hermed en opfølgning af regeringens

aftale i juni 1988 med Kommunernes Landsforening om justering af

kontanthjælpsreglerne. Justeringen gennemføres ved at foreslå ændringer i

nogle af de beløb, der gælder som overgrænse for størrelsen af den samlede

kontanthjælp, hvorimod der ikke - bortset fra børnetillægget - foreslås nogen

nedsættelse af satserne for hjælpen.

Regeringen er opmærksom på, at der blandt mange kontanthjælpsmodtagere,

herunder enlige forsørgere, er et klart ønske om at komme i gang med en aktiv

tilværelse med henblik på at blive selvforsørgende. Der lægges derfor med

lovforslaget op til, at kontanthjælpsmodtagere kan have en mindre

arbejdsindtægt, uden at denne indtægt fradrages ved udmålingen af hjælpen.

Dette vil give kontanthjælpsmodtagerne en større økonomisk tilskyndelse til

at komme ud af den passive forsørgelse.

Der er allerede i dag en række kommuner, der har sat ordninger i gang med

det formål at aktivere kontanthjælpsmodtagere til en tilbagevenden til

arbejdsmarkedet. Regeringen finder, at den lokale indsats på dette område må

fremmes og udbygges. Derfor foreslås det, at kommunerne får mulighed for at

etablere forsøgsprojekter, hvorefter sparet kontanthjælp kan anvendes til

delvis finansiering af beskæftigelses- og uddannelsesordninger for ledige

kontanthjælpsmodtagere.

Forslaget skal ses i sammenhæng med regeringens øvrige initiativer på det

arbejdsmarkedspolitiske område med henblik på en forstærket indsats -

herunder en øget informations- og vejledningsindsats - mod langvarig

ledighed. Hertil kommer regeringens forslag om at smidiggøre reglerne om de

særlige beskæftigelsesordninger, som kommunerne kan iværksætte efter loven om

beskæftigelsesmuligheder for unge m.v. Forslaget skal desuden ses i lyset af

regeringens overvejelser på det socialpolitiske område om en ændring af

refusionsreglerne med henblik på at styrke kommunernes revalideringsmæssige

indsats.

Lovforslaget bygger i vidt omfang på de forslag, der er indeholdt i

rapporten fra Socialministeriets arbejdsgruppe til opfølgning af den

socialpolitiske redegørelse, som blev afgivet til Folketinget i januar l988.

I arbejdsgruppen har bl.a. deltaget repræsentanter for de kommunale

organisationer.

Lovforslaget indeholder følgende punkter:

1) For at tilskynde kommunerne til at etablere projekter med

beskæftigelses- og uddannelsesordninger for ledige kontanthjælpsmodtagere

foreslås en udbygning af lovens § 138 a. Efter forslaget kan socialministeren

i forbindelse med godkendelse af projekter af den omhandlede art tillade, at

kommunen får overført statens besparelser på kontanthjælpsområdet som følge

af, at deltagerne i projektet får udbetalt overenskomstmæssig løn i stedet

for kontanthjælp.

2) Med henblik på at øge kontanthjælpsmodtagernes tilskyndelse til at

genvinde fodfæstet på arbejdsmarkedet foreslås det at fravige reglen i lovens

§ 38 om, at alle indtægter fratrækkes i kontanthjælpen. Forslaget går ud på,

at kontanthjælpsmodtagere, der har fået hjælp i 3 måneder eller derover,

fradragsfrit kan have arbejdsindtægter på indtil 1.000 kr. pr. måned efter

skattetræk, dog maksimalt 6.000 kr. Muligheden for at have fradragsfri

indtægter foreslås begrænset til i alt 6 måneder. Ordningen foreslås taget op

til revision inden udgangen af 1991.

3) Det foreslås, at grænsebeløbet i lovens § 37 for kontanthjælpens

størrelse - maksimale dagpenge med fradrag af skat - erstattes af et lavere

grænsebeløb på 5.200 kr. Den samlede hjælp kan herefter udgøre 5.200 kr.

månedlig for enlige og det dobbelte for ægtefæller, medmindre de hidtidige

indtægter giver grundlag for at overskride grænsebeløbet. Hensigten med

forslaget er at tilpasse det generelle kontanthjælpsniveau til dagpengene og

mindstelønnen på arbejdsmarkedet. Det nye grænsebeløb foreslås reguleret på

samme måde som grundydelserne.

4) Reglerne om børnetillæg foreslås ændret, således at børnetillægget

udbetales med samme beløb (svarende til 5/3 af normalbidraget) for samtlige

børn under 18 år.

5) Det foreslås at indføre en maksimumsgrænse på 10/9 af højeste

dagpengesats (efter skat) for revalideringshjælp efter lovens § 42. Grænsen

på 10/9 af dagpengemaksimum skal ses som udtryk for den lønindtægt, der

berettiger til højeste dagpenge. Baggrunden for forslaget er, at det har vist

sig, at personer med et samlet højt beregningsniveau uden en maksimumsgrænse

kan komme op på en hjælp, der overstiger den forventede indtjening efter

revalideringens afslutning.

6) Som led i tilpasningen af kontanthjælpsniveauet til

arbejdsløshedsdagpenge og mindstelønnen på arbejdsmarkedet foreslås det at

suspendere den regulering af kontanthjælpssatserne, der skulle ske pr. 1.

juli 1989. Børnetillægget forudsættes dog som hidtil at følge reguleringen af

normalbidraget efter børnetilskudsloven.

7) Reglerne om en kontanthjælpsmodtagers forpligtelse til at stå til

rådighed for arbejdsmarkedet foreslås ændret, således at det i loven

præciseres, at modtageren har pligt til at tage imod ethvert rimeligt tilbud

om arbejde, herunder tilbud om deltagelse i beskæftigelses- eller

uddannelsesforanstaltninger som led i bestræbelserne på at genetablere

kontakten til arbejdsmarkedet. Med forslaget sikres det bl.a., at der i

forhold til rådighedsforpligtelsen ikke lægges vægt på, om der er tale om

»anvist« eller »henvist« arbejde.

8) De særlige takster for grundydelsen til unge kontanthjælpsmodtagere

under 23 år foreslås ændret i konsekvens af gennemførelsen af reformen af

statens uddannelsesstøtte, der trådte i kraft den 1. august l988. Samtidig

foreslås det, at unge under 23 år skal have haft egne indtægter i 3 måneder -

og ikke som i dag kun i l måned - før de bliver berettiget til at modtage den

almindelige grundydelse.

Det er endvidere hensigten, at kontanthjælpen - efter en omregning - skal

indgå i beregningsgrundlaget for betaling for ophold i daginstitution m.v.

Denne ændring betyder, at kontanthjælpsmodtagere i betalingsmæssig

henseende bliver ligestillet med forældre i arbejde, og sigter mod, at

deres samlede »disponible indkomst« ikke overstiger, hvad forældre

inden for lavtlønsområdet har til disposition. Ændringen, der kan gennemføres

administrativt ved udsendelse af en ny betalingsbekendtgørelse, vil ske med

virkning fra den 1. januar 1989.

For 1989 vil der dog blive tale om en overgangsordning, således at

ændringen først fuldtud får virkning for kontanthjælpsmodtagere fra og med

den 1. januar 1990. Dette må ses i sammenhæng med, at regeringen sammen med

kommunerne vil drøfte forslag til nye betalingsregler, der bl.a. skal

tilgodese familier - såvel kontanthjælpsmodtagere som andre - med et lavt

beregningsgrundlag og familier med flere børn samt give kommunerne større

frihed ved takstfastsættelsen.

Administrative konsekvenser

For de kommunale social- og sundhedsforvaltninger påregnes lovforslaget

alt i alt ikke at medføre væsentlige administrative konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Lovforslaget vil medføre mindreudgifter for det offentlige på ca. 225 mio.

kr. i 1989 i et skønnet aktivitetsniveau for 1988.(PL:1989). I de følgende år

vil lovforslaget medføre mindreudgifter for det offentlige på ca. 290 mio.

kr. årligt. I dette skøn er der ikke taget hensyn til mindreudgifterne på

daginstitutionsområdet.

Mindreudgifterne fordeler sig således:

Staten: 48 mio. kr. i 1989 og derefter 82 mio. kr. årligt. Kommunerne: 177

mio. kr. i 1989 og derefter 208 mio. kr. årligt.

De økonomiske konsekvenser har været drøftet med de berørte kommunale

parter.

Skønnet over mindreudgifterne er generelt behæftet med betydelig

usikkerhed. Denne usikkerhed hænger generelt sammen med, at der er tale om

beregninger i forhold til en fremtidig situation. Præcis de oplysninger, der

skal bruges til beregninger, foreligger således først i fremtiden.

Dertil kommer for det første, at en række oplysninger, som er nødvendige

for at beregne de økonomiske konsekvenser, ikke eksisterer og ikke kan

fremskaffes. Eksempelvis kræver en beregning af de økonomiske konsekvenser af

sænkning af loftet over kontanthjælpen oplysninger om

kontanthjælpsmodtagernes tidligere indtægter for at kunne beregne i hvilket

omfang det lavere loft vil kunne overskrides. Sådanne oplysninger om

kontanthjælpsmodtagernes tidligere indtægt eksisterer imidlertid ikke og kan

ikke fremskaffes.

For det andet er man ved beregningerne henvist til flere år gamle

statistiske oplysninger om f.eks. antallet af kontanthjælpsmodtagere med

børn. For det tredje er man henvist til ligeledes ældre undersøgelser

omfattende et begrænset antal kontanthjælpsmodtagere om f.eks. den

gennemsnitlige størrelse af den udbetalte kontanthjælp. Disse undersøgelser

er i sig selv behæftet med en del usikkerhed.

Mindreudgifterne fremkommer således:

a. ad pkt. 1 og 11: Fastlæggelse af rådighedsbegrebet i bistandslovens

forstand.

Forslaget er økonomisk neutralt.

b. ad pkt. 2 og 3. Ændring af kontanthjælpen til unge.

Det skønnes, at merudgiften ved ændringen af satserne vil udgøre ca. 5

mio. kr. Forslaget om stramning af betingelserne for at gå fra den lave

grundydelse til den almindelige grundydelse skønnes at medføre mindreudgifter

på ca. 35 mio. kr. i 1989. I de følgende år skønnes mindreudgifterne at

udgøre ca. 45 mio. kr.

c. ad pkt. 4. Afskaffelse af det høje børnetillæg.

Forslaget skønnes at medføre mindreudgifter på ca. 115 mio. kr.

d. ad pkt. 5 og 6 samt del af 8. Sænkning af loftet over § 37 til et

grænsebeløb på 5.200 kr. Dette loft reguleres ikke i 1989.

De samlede mindreudgifter som følge af disse forslag skønnes at udgøre ca.

80 mio. kr. i 1989. I de følgende år skønnes mindreudgifterne at udgøre ca.

90 mio. kr. årligt. Det forudsættes, at halvdelen af de

kontanthjælpsmodtagere, hvis udmålte hjælp er større end loftet, vil kunne

overskride loftet. Mindreudgifterne som følge af disse forslag vil blive

reduceret p.g.a. samspil med de øvrige forslag til ændring af

kontanthjælpsreglerne.

e. ad pkt. 7. Regulering af de særlige ydelser til unge.

Forslaget skønnes at medføre merudgifter på ca. 5 mio. kr. i 1989. I de

følgende år skønnes merudgifterne at udgøre ca. 10 mio. kr. årligt.

f. ad del af pkt. 8. Regulering af grundydelsen foretages ikke i 1989.

Forslaget skønnes at medføre mindreudgifter på ca. 50 mio. kr. i 1989. I

de følgende år skønnes mindreudgifter at udgøre ca. 100 mio. kr. årligt.

g. ad pkt. 9 og 10. Fradragsfri arbejdsindtægter ved siden af

kontanthjælpen.

Forslaget skønnes at medføre merudgifter på ca. 20 mio. kr. Det

forudsættes, at andelen med arbejdsindtægter blandt § 42 modtagere og blandt

ægtepar er den samme som blandt enlige kontanthjælpsmodtagere med hjælp efter

§ 37. Det forudsættes endvidere, at kontanthjælpsmodtagere med

arbejdsindtægter i gennemsnit i løbet af et år vil have sådanne indtægter i 4

måneder. Endelig skønnes det, at godt 2/5 af kontanthjælpsmodtagerne har en

sammenhængende hjælpsperiode på 3 måneder eller derover.

h. ad pkt. 12. Indførelse af et loft over § 42 på 10/9 af dagpengemaksimum

efter skat.

Forslaget skønnes at medføre en mindreudgift på ca. 5 mio. kr. Det

forudsættes, at halvdelen af de kontanthjælpsmodtagere, hvis udmålte hjælp er

større end loftet, vil kunne overskride loftet. Mindreudgifterne som følge af

dette forslag vil blive reduceret p.g.a. samspil med de øvrige forslag til

ændring af kontanthjælpsreglerne.

i. ad pkt. 13. Staten kan yde refusion til kommunerne til udgifter til

særlige ordninger for beskæftigelse eller uddannelse af personer, der

modtager kontanthjælp efter § 37.

Forslaget er økonomisk neutralt for det offentlige. For staten betyder

forslaget merudgifter og for kommunerne tilsvarende mindreudgifter. Den

maksimale merudgift som følge af dette forslag for staten, d.v.s. hvis

bemyndigelsen til at yde refusion til kommunerne udnyttes maksimalt, kan

skønsmæssigt beregnes til ca. 70 mio. kr.

I skønnet over de samlede mindreudgifter for det offentlige er der taget

hensyn til samspillet mellem de enkelte forslag. Dette samspil skønnes at

reducere de samlede mindreudgifter med ca. 30 mio. kr.

De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget for det offentlige, for

staten og for kommunerne i 1989.

merudgifter i mio. kr.

offentlige stat kom-

mune

Pkt. 1 og pkt. 11

Fastlæggelse af rådighedsbegreb 0 0 0

Pkt.2 og pkt.3

a) SU-stipendiesatser for unge +5 +3 +2

b) Stramning af unge-regler -35 -18 -17

Pkt. 4

Afskaffelse af høje børnetillæg -115 -62 -53

Pkt. 5, pkt. 6 og del af pkt. 8

Loft på 5.200 kr. uden regulering -80 -41 -39

Pkt. 7

Regulering af unge-satser +5 +3 +2

Del af pkt. 8

Ingen regulering af grundydelse -50 -27 -23

Pkt. 9 og pkt. 10

Fradragsfrie indtægter +20 +11 +9

Pkt. 12

Loft over § 42 -5 -3 -2

Pkt. 13

Refusion for beskæftigelsesord. 0 +70 -70

i alt forslagene enkeltvis -255 -64 -191

i alt forslagene med samspil -225 -48 -177

Yderligere merudgifter i de følgende år:

Pkt. 2 og pkt. 3

b) Stramning af unge-regler -10 -5 -5

Pkt. 5, pkt. 6 og del af pkt. 8

Loft på 5.200 kr. uden regulering -10 -5 -5

Pkt. 7

Regulering af unge-satser +5 +3 +2

Del af pkt. 8

Ingen regulering af grundydelse -50 -27 -23

i alt forslagene enkeltvis -320 -98 -222

i alt forslagene med samspil -290 -82 -208

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til ændring af § 40, stk. 1,

nr. 1, om fastlæggelse af »rådighedsbegrebet« i bistandslovens

forstand, jf. bemærkningerne til forslagets nr. 11.

Til nr. 2.

Ændringen er en konsekvens af ændringen af § 37, stk. 2, 2. pkt. om

indførelse af en samlet ydelse til unge svarende til SU-stipendiesatserne,

jf. bemærkningerne til forslagets nr. 3.

Til nr. 3.

Regeringen finder en harmonisering af ydelser til unge i den normale

»studiealder«, d.v.s. indtil ca. 23 årsalderen, ønskelig.

Det foreslås derfor, at de særlige ungesatser for grundydelse i

bistandslovens § 37, stk. 2, 2. pkt. ophæves, og at der i stedet for til unge

ikke-forsørgere under 23 år ydes hjælp med en samlet ydelse svarende til

SU-stipendiesatser for henholdsvis hjemmeboende og udeboende.

SU-stipendiesatserne er pr. 1. august 1988 for hjemmeboende 1.833 kr. pr.

måned og for udeboende 3.000 kr. pr. måned.

Efter de gældende regler får unge hjemmeboende kontanthjælpsmodtagere en

grundydelse på 1.402 kr. pr. måned (pr. 1. juli 1988). Der ydes kun i

undtagelsestilfælde boligtillæg til hjemmeboende. Grundydelsen til udeboende

er pr. 1. juli 1988 på 1.954 kr. pr. måned. Hertil ydes et boligtillæg, der

skal dække de faktiske boligudgifter, herunder vand, varme, el. og andre

løbende udgifter med tilknytning til boligen.

Den foreslåede ændring vil således betyde en forbedring for de

hjemmeboende kontanthjælpsmodtagere, medens det for de udeboende vil afhænge

af boligudgifterne, om der bliver tale om uændrede forhold, eller højere

eller lavere disponibelt beløb end i forhold til de gældende regler.

Der foreslås desuden en anden justering af »ungereglerne«,

således at betingelsen for, at en ungs tidligere indtjening kan bringe

pågældende over på den hjælp, der ydes til personer over 23 år, ændres, så at

indtjeningen skal have strakt sig over en periode på 3 måneder. Begrundelsen

herfor er, at indtjeningen bør have haft en sådan varighed, at den kan anses

for at have udgjort et egentligt forsørgelsesgrundlag. Efter regeringens

opfattelse er det ikke rimeligt, at et kortvarigt feriejob på f.eks. 1 måned

umiddelbart kan bringe den unge ud af »unge-ydelsen«.

Endelig foreslås det - navnlig af administrative grunde - at indtægtens

størrelse skal være den samme for udeboende og hjemmeboende unge.

Til nr. 4

I forbindelse med indførelsen af de faste kontanthjælpsregler pr. 1. juli

1987 skete der en væsentlig forhøjelse af børnetillæggene, således at der for

det ældste barn i hjemmet udbetales et beløb svarende til 2 x normalbidraget

og for det eller de øvrige børn et beløb svarende til 5/3 af normalbidraget.

Forhøjelsen af børnetillægget har betydet, at hjælpen til familier med

mere end to børn kan overstige dagpengebeløbet, og at der kan blive tale om

at yde supplerende kontanthjælp til maksimale dagpenge.

Dette kan bidrage til, at visse kontanthjælpsmodtagere mister motivationen

for en tilbagevenden til arbejdsmarkedet, idet der kan blive tale om en

nedgang i det beløb, der reelt er til disposition for familien.

Det foreslås derfor, at børnetillægget for det første barn nedsættes til

det tillæg, svarende til 5/3 af normalbidraget, som gælder for de øvrige

børn.

Derimod fastholdes den hidtidige regulering af børnetillægget, d.v.s. at

tillægget reguleres på samme måde som normalbidraget.

Pr. 1. juli 1988 udgør det almindelige børnetillæg 1.027 kr. pr. måned.

Forslaget indebærer en mindre administrativ lettelse, da der ikke længere

skal sondres mellem det ældste barn i hjemmet og de øvrige børn.

Til nr. 5.

Efter de gældende regler kan den samlede hjælp ydes uden begrænsninger af

hidtidige indtægter forudsat, at summen af grundydelse, boligtillæg og

børnetillæg ikke overstiger dagpengemaksimum med fradrag for skat. Overstiger

grundydelsen og tillæggene dagpengemaksimum, er det en forudsætning for, at

den højere hjælp kan ydes, at ansøgerens hidtidige indtægter giver grundlag

herfor. I givet fald kan hjælpen dog ikke overstige en grænse, der svarer til

90 pct. af den hidtidige indtægt i den seneste kalendermåned - eventuelt de

seneste tre kalendermåneder.

Med forslaget indføres et lavere grænsebeløb, således at den samlede hjælp

kan udgøre 5.200 kr. månedlig for enlige og det dobbelte for ægtefæller,

medmindre de hidtidige indtægter giver grundlag for at overskride

grænsebeløbet. Grænsebeløbet er i lovforslagets § 37, stk. 5, beregnet til

4.916 kr., svarende til niveau januar 1987. Forslaget vil medvirke til en

sænkning af det generelle kontanthjælpsniveau i forhold til dagpengene og

mindstelønnen på arbejdsmarkedet. Forslaget vil til en vis grad afhjælpe det

forhold, at kontanthjælpen til ægtefæller, hvoraf den ene har været

hjemmearbejdende, kan blive højere end ægtefællernes hidtidige samlede

indtægt.

Efter forslaget vil hjælpen som nævnt ovenfor fortsat kunne overskride

grænsebeløbet på 5.200 kr. månedlig, såfremt de hidtidige indtægter giver

grundlag herfor.

Efter forslaget ophører den hidtidige binding til reglerne om

arbejdsløshedsdagpenge. Som konsekvens heraf stilles der også forslag om, at

grænsebeløbet fremtidig reguleres på samme måde som grundydelserne.

Til nr. 6.

Forslaget er en konsekvens af, at grænsebeløbet i § 37, stk. 5, foreslås

frigjort fra reglerne om arbejdsløshedsdagpenge og erstattes af et

grænsebeløb på 5.200 kr. pr. måned.

Med forslaget sikres det, at grundydelserne og grænsebeløbet i § 37 bliver

reguleret med den procent, der bliver fastsat på finansloven for det

pågældende år.

Til nr. 7.

Da ydelserne til unge ikke-forsørgere, jf. forslagets nr. 3 om ændring af

§ 37, stk. 2, 2. pkt., foreslås harmoniseret med SU-stipendiesatserne, følger

det som en konsekvens, at ydelserne må reguleres som SU-satserne. De

SU-satser, som er nævnt i bemærkningerne til forslagets nr. 3, reguleres i

støtteårene efter 1988-89 på grundlag af reguleringspristallet for januar

forud for de enkelte støtteår, jf. i øvrigt § 6 i lov om statens

uddannelsesstøtte.

Til nr. 8.

Ifølge bistandslovens § 37, stk. 7, reguleres satserne for kontanthjælpens

grundydelser een gang årlig (pr. 1. juli) med en procent, der fastsættes på

finansloven for det pågældende år.

Ved forslaget om at undlade reguleringen pr. 1. juli l989 fastfryses

satserne for grundydelsen og det foreslåede nye grænsebeløb i en 1-årig

periode med det formål at skabe »luft« op til lavtlønnen på

arbejdsmarkedet og til niveauet for arbejdsløshedsdagpengene. Forslaget kan

medvirke til at gøre det mere attraktivt for kontanthjælpsmodtagere at

forsøge at komme ud af den passive forsørgelse med kontanthjælpsydelser.

Til nr. 9 og 10.

Med henblik på at skabe en motivation for kontanthjælpsmodtagere, der har

været ledige i nogen tid, til selv at skaffe sig arbejde og komme i gang igen

- måske i første omgang ved arbejde af begrænset eller evt. uregelmæssigt

omfang - foreslås det at fravige princippet i § 38, stk. 1, om, at alle

indtægter fratrækkes i kontanthjælpen for kontanthjælpsmodtagere, der har

fået hjælp i en sammenhængende periode på 3 måneder eller mere.

Når muligheden for at tjene noget ved siden af kontanthjælpen foreslås

givet relativt tidligt i et kontanthjælpsforløb, er det ud fra erfaringer i

kommunerne og en undersøgelse, som Socialforskningsinstituttet har foretaget,

hvorefter en række negative virkninger af ledighed gennemgående begynder at

sætte ind efter ca. 3 måneders forløb og herefter forstærkes.

Der foreslås en månedlig beløbsbegrænsning, en samlet beløbsbegrænsning og

en tidsmæssig begrænsning.

Den månedlige begrænsning foreslås sat til 1.000 kr. efter skat, den

samlede begrænsning til 6.000 kr. og den tidsmæssige begrænsning til 6

sammenhængende måneder i eet samlet kontanthjælpsforløb. Muligheden skal

altså kun gives een gang i et forløb.

Når der foreslås en månedlig begrænsning er det for at undgå en fristelse

til hurtigt at tjene det samlede maksimumsbeløb til et kortsigtet formål,

hvilket ikke vil give den vedligeholdelse af en vis arbejdsrytme i

dagligdagen, som forslaget tilsigter.

Det »fradragsfri« beløb pr. måned er sat relativt højt, fordi

frikommuneforsøg med et fradragsfrit beløb på omkring 300 kr. efter skat

nærmest ingen effekt har haft.

Den samlede begrænsning og den tidsmæssige begrænsning er sat for at

mindske risikoen for, at nogen indretter sig på en tilværelse på kontanthjælp

med biindtægter.

Hvis en kontanthjælpsmodtager en tid klarer sig selv uden hjælp og

herefter igen får behov for hjælp, begynder en ny kontanthjælpsperiode, og

der bliver så mulighed for igen - efter 3 måneder - at komme ind under den

foreslåede regel.

Da der kun findes meget beskedne erfaringer med ordninger, som giver

kontanthjælpsmodtagere ret til fradragsfri indtægter, lægger regeringen vægt

på, at denne nyordning nøje bliver fulgt i begyndelsen. Det foreslås derfor,

at der på grundlag af erfaringerne med reglen om kontanthjælpsmodtageres

begrænsede ret til fradragsfri indtægter fremsættes forslag til revision af

ordningen inden udgangen af 199l.

Til nr. 11.

I en afgørelse truffet den 10. december 1986 har Den Sociale Ankestyrelse

ændret en afgørelse fra et amtsankenævn om tilbagebetaling af kontanthjælp

efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, for en person, der ikke ville

påtage sig et henvist arbejde. Ankestyrelsen har begrundet afgørelsen med, at

pågældende var »henvist« til dette arbejde og ikke havde fået det

»anvist«.

I forbindelse med et udvalgsarbejde i foråret 1988 til opfølgning af den

socialpolitiske redegørelse om bl.a. en intensivering af indsatsen for at få

kontanthjælpsmodtagere ud af den passive forsørgelse har repræsentanter for

kommunerne fremhævet den omtalte afgørelse som en væsentlig barriere for

arbejdet med at aktivere kontanthjælpsmodtagere.

Erfaringer vises, at der kan være behov for en stærkere markering af

tilskyndelsen til at gå i gang med et arbejde eller beskæftigelsesfremmende

foranstaltninger, herunder uddannelse.

Da anvisning af arbejde på det almindelige arbejdsmarked ofte ikke kan ske

i en første aktiveringsfase, findes det derfor nødvendigt at fastlægge

området for arbejde og aktiviteter, som kontanthjælpsmodtagere er forpligtet

til at gå ind i.

Forslaget indebærer, at en kontanthjælpmodtager vil være forpligtet til at

påtage sig et rimeligt tilbud om arbejde, uanset om arbejdet er anvist eller

henvist, og uanset om det er arbejde på det almindelige arbejdsmarked uden

tilskud til arbejdsgiveren eller om det er arbejde, der tilbydes i henhold

til f.eks. arbejde med løntilskud efter lov om beskæftigelsesmuligheder for

unge m.v., beskæftigelsesprojekter eller arbejdstilbud efter lov om

arbejdstilbud til ledige. Kontanthjælpsmodtageren skal ligeledes tage imod

tilbud om beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, herunder

uddannelsestilbud, som vil kunne medvirke til at bedre den pågældendes

fremtidige erhvervsmuligheder. Konsekvensen af ikke at tage imod disse tilbud

vil være, at der ikke kan ydes kontanthjælp, så længe tilbuddet fortsat står

åbent. Når tilbuddet ikke længere står åbent (senere er bortfaldet), kan det

sociale udvalg træffe beslutning om tilbagebetaling efter bistandslovens §

26, stk. 1, nr. 1.

Til nr. 12.

Det foreslås at indføre et loft over § 42-hjælpen, således at den samlede

hjælp kan ydes uden begrænsninger af de hidtidige indtægter under

forudsætning af, at summen af grundydelse, boligtillæg og børnetillæg ikke

overstiger det beløb, som udgør 10/9 af højeste dagpenge efter § 47 i lov om

arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. med fradrag for skat af

dette beløb.

Overstiger den beregnede hjælp dette niveau, kan der udbetales en højere

hjælp, hvis ansøgerens hidtidige indtægter giver grundlag herfor. Hjælpen kan

dog ikke overstige 90 pct. af ansøgerens hidtidige indtægter. Der henvises

til bemærkningerne til forslaget under nr. 5.

Baggrunden for at indføre et loft over § 42-hjælpen er at undgå, at visse

familier med et højt samlet beregningsniveau modtager en væsentlig større

støtte i kontanthjælp under et revalideringsforløb, end hvad de vil kunne

forvente at tjene (netto) på arbejdsmarkedet. Grænsen på 10/9 af

dagpengemaksimum skal ses som udtryk for den lønindtægt, der berettiger til

højeste dagpenge. Med den gennemsnitlige kommunale skatteprocent udgør 10/9

af dagpengemaksimum efter skat 82.235 kr. (pr. 1. januar 1989).

De særlige uddannelses- og/eller handicapbetingede udgifter holdes uden

for loftet.

Til nr. 13.

Som led i regeringens målsætning med hensyn til at tage særlige

initiativer for at få kontanthjælpsmodtagere ud af den passive forsørgelse

foreslås det, at socialministeren kan tillade, at en kommune får overført

statens besparelser på kontanthjælpsområdet, når der etableres særlige

beskæftigelses- og uddannelsesordninger for ledige kontanthjælpsmodtagere.

Det overordnede mål for sådanne projekter er at forbedre

beskæftigelsesmuligheder for ledige kontanthjælpsmodtagere.

Hensigten er, at alle ledige, der har været tilmeldt arbejdsformidlingen

som arbejdsledige i en vis kortere periode, skal have tilbudt en

beskæftigelsesmæssig eller uddannelsesmæssig foranstaltning. Der udbetales

løn eller kursusgodtgørelse efter reglerne i lov om beskæftigelsesmuligheder

for unge m.v.

Efter de gældende regler ophører kontanthjælp efter bistandsloven, hvis

pågældende overgår til foranstaltninger, der finansieres af kommunens afsatte

beskæftigelsesmidler efter lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v. i

kommuner og amtskommuner. Hvis en kommune - som led i den foreslåede

forsøgsordning - af egne midler herudover udvider aktiviteten på de nævnte

foranstaltninger og overfører kontanthjælpsmodtagere til ordningen, sparer

staten refusionsbeløbet af kontanthjælpen for den periode, hvor den

pågældende deltager i projektet.

Det foreslås derfor, at bistandslovens § 133 kan fraviges, således at

socialministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for en overførsel

af statens besparelse til de kommuner, der har fået tilladelse til projektet

af socialministeren.

Den statslige refusion udgør 50 pct. af udgifter til en gennemsnitlig

kontanthjælpsmodtager for den periode, hvori pågældende deltager i

foranstaltningen. Ordningen svarer til den forsøgshjemmel, der findes i

frikommunelovens § 35.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987,

som ændret ved lov nr. 213 af 10. april 1987, lov nr. 391 af 10. juni 1987,

lov nr. 870 af 23. december 1987, § 4 i lov nr. 128 af 12. marts 1988 og § 2

i lov nr. 353 af 1. juli 1988, foretages følgende ændringer:

1. § 26, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) når der må ydes en person hjælp på grund af pågældendes

uforsvarlige økonomi, ubegrundede opgivelse af et arbejde eller

beskæftigelsesfremmende foranstaltning, nægtelse af at påtage sig et rimeligt

tilbud om arbejde eller af at deltage i beskæftigelsesfremmende

foranstaltninger,»

§ 26. Det sociale udvalg kan træffe beslutning om tilbagebetaling.

1) når der må ydes en person hjælp på grund af pågældendes uforsvarlige

økonomi, ubegrundede opgivelse af et arbejde eller nægtelse af at påtage sig

anvist arbejde,

2) når der må ydes en person hjælp, fordi den pågældende eller ægtefællen

er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid,

3) når der på det tidspunkt, da der søges hjælp på grund af økonomisk

trang, foreligger forhold, der viser, at pågældende i løbet af kortere tid

vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen,

4) når en person, der har modtaget hjælp, senere får udbetalt en

erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og

samme formål som den udbetalte hjælp.

2. I § 37, stk. 1, indsættes efter »børnetillæg«: »,

jf. dog stk. 2, 2. pkt.«.

3. I § 37, stk. 2, ophæves 2. og 3. pkt. og i stedet indsættes

efter 1. pkt.:

»Til unge under 23 år, der ikke har forsørgelsespligt over for

ægtefælle eller børn, ydes en samlet hjælp til underhold og boligudgifter,

svarende til stipendier for henholdsvis hjemmeboende og udeboende efter lov

om statens uddannnelsesstøtte. Hvis den unge i en sammenhængende periode på 3

måneder har haft månedlige indtægter, der overstiger stipendiesatsen for

udeboende, ydes dog hjælp efter reglerne for personer over 23 år. Unge

gravide, der har passeret 12. svangerskabsuge, får også hjælp efter reglerne

for personer over 23 år.«

4. § 37, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

5. § 37, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Den samlede hjælp kan højst udgøre 90 pct. af den

hidtidige indtægt. Dette gælder dog ikke, hvis den samlede hjælp udgør 4.916

kr. månedlig eller mindre. Hvis den samlede hjælp overstiger dette beløb, og

90 pct. af pågældendes hidtidige indtægter ligger under 4.916 kr., udgør

hjælpen 4.916 kr. månedlig. Ved hidtidig indtægt forstås indtægten i den

seneste kalendermåned. Hvis dette beløb i det enkelte tilfælde ikke er et

rimeligt udtryk for ansøgerens indtjeningsevne, anvendes i stedet den

gennemsnitlige indtægt i de seneste 3 kalendermåneder.«

6. I § 37, stk. 7, 1. pkt., indsættes efter »stk. 2«:

»og 5«.

7. I § 37, stk. 7, indsættes efter 1. pkt. som nyt pkt.:

»De særlige ydelser til unge under 23 år reguleres som stipendier

efter lov om statens uddannelsesstøtte.«

8. I § 37 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

» Stk. 8. Den årlige regulering efter stk. 7, 1. pkt.,

foretages ikke i 1989.«

§ 37. Til en person, der på grund af ændringer i sine forhold er afskåret

fra at skaffe det fornødne til sit eget eller familiens underhold, ydes der

efter dette kapitel kontanthjælp, der består af en grundydelse, et

boligtillæg og et børnetillæg.

Stk. 2. Grundydelsen udgør 2.579 kr. månedlig for enlige og det dobbelte

for ægtepar. For unge under 23 år, der ikke har forsørgelsespligt over for

ægtefælle eller børn, udgør grundydelsen dog 1.325 kr. månedlig for

hjemmeboende og 1.847 kr. månedlig for udeboende, såfremt de ikke hidtil har

haft indtægter, der overstiger disse grundydelser. Unge gravide, der har

passeret 12. svangerskabsuge, får grundydelse efter 1. pkt. Når der er ydet

hjælp i en sammenhængende periode på 9 måneder, udgør grundydelsen efter 1.

pkt. 2.269 kr. månedlig, medmindre det kan godtgøres, at pågældende i den

nærmeste fremtid vil være i stand til at klare sig selv.

Stk. 3. Boligtillægget ydes til dækning af enten husleje efter fradrag af

tilskud efter boliglovgivningen eller terminsydelser vedrørende fast ejendom.

Boligtillægget skal endvidere dække vand, varme, gas, elektricitet, ydelser

vedrørende boligindskudslån og lignende løbende udgifter, der har tilknytning

til boligen. For personer, der har fælles husførelse med andre end en

ægtefælle, beregnes boligtillægget som udgangspunkt med lige andele til hver

af parterne. Hvis de pågældende i fællesskab ejer en fast ejendom, beregnes

tillægget dog forholdsmæssigt efter de tingslyste andele. Hvis boligudgiften

efter en samlet bedømmelse af familiens størrelse og forhold i øvrigt skønnes

at være for høj og der kan fremskaffes en rimelig og billigere bolig, udgør

udgifterne til denne grundlaget for boligtillægget. Der kan ikke ydes hjælp

til den del af boligudgiften, der er påtaget med henblik på at få den dækket

af kontanthjælp. De årlige udgifter omregnes til eet månedligt beløb, der

ydes sammen med grundydelsen.

Stk. 4. Børnetillægget udgør et månedligt beløb svarende til 5/3 af

normalbidraget for hvert barn under 18 år. For det ældste barn i hjemmet

forhøjes beløbet til det dobbelte af normalbidraget. Betaler ansøgeren

underholdsbidrag til barnet, eller er bidraget på tidspunktet for hjælpens

udbetaling udlagt forskudsvis af det offentlige, udgør børnetillægget samme

beløb som det fastsatte bidrag, dog højest normalbidraget. Hvis personer, der

har fælles husførelse med andre end en ægtefælle, har fælles børn, fradrages

et beløb i børnetillægget svarende til normalbidraget, hvis kun den ene

person modtager kontanthjælp.

Der ydes ikke børnetillæg, hvis barnet er anbragt uden for hjemmet efter

denne lov eller er i stand til at forsørge sig selv ved egne indtægter.

Stk. 5. Den samlede hjælp kan højst udgøre 90 pct. af den hidtidige

indtægt. Dette gælder dog ikke, hvis den samlede hjælp er mindre end eller

svarer til det beløb, der udbetales som højeste dagpenge efter § 47 i lov om

arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. med fradrag for skat af

dette beløb. Hvis den samlede hjælp overstiger dagpengenes højeste beløb med

fradrag af skat og 90 pct. af pågældendes hidtidige indtægter ligger under

dette beløb, udbetales en hjælp svarende til dagpengenes højeste beløb efter

fradrag af skat. Ved beregning af skatten lægges det til grund, at personen

alene beskattes af dagpengebeløbet. Ved hidtidig indtægt forstås indtægten i

den seneste kalendermåned. Hvis dette beløb i det enkelte tilfælde ikke er et

rimeligt udtryk for ansøgerens indtjeningsevne, anvendes i stedet den

gennemsnitlige indtægt i de seneste 3 kalendermåneder.

Stk. 6. Socialministeren kan fastsætte regler om hjælp til personer, der

aftjener civil værnepligt eller værnepligt ved bistandsarbejde i

udviklingslandene, og personer, der opholder sig i institutioner under

Kriminalforsorgen.

Stk. 7. De beløb, der er nævnt i stk. 2, reguleres een gang årlig med en

procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende år.

Socialministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.

9. I § 38, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »ægtefællens

indtægter«: », jf. dog stk. 5 og 7.«

10. I § 38 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

» Stk. 5. Personer, der har modtaget kontanthjælp i en

sammenhængende periode på 3 måneder eller derover, kan have arbejdsindtægter

på indtil 1.000 kr. pr. måned efter skattetræk, uden at der sker fradrag i

kontanthjælpen, dog maksimalt 6.000 kr. Denne mulighed for fradragsfri

indtægter er begrænset til i alt 6 sammenhængende måneder. Det fradragsfri

beløb kan optjenes pr. voksen kontanthjælpsmodtager i husstanden.

Stk. 6. Forslag til revision af ordningen i stk. 5 skal fremsættes for

Folketinget inden udgangen af 199l.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.

§ 38. I den beregnede, samlede kontanthjælp, jf. § 37, fradrages

pågældendes og ægtefællens indtægter. Forinden nedsættes indtægterne dog med

de nødvendige udgifter til arbejdsredskaber og -beklædning samt til transport

i forbindelse med erhvervelse af indtægterne. Feriegodtgørelse efter

ferielovgivningen skal fradrages i kontanthjælpen, når ferien holdes, og der

kan kun foretages fradrag svarende til kontanthjælpen for det antal dage, som

feriegodtgørelsen er bestemt til at dække.

Stk. 2. Fradrag i hjælpen efter stk. 1 og begrænsning af hjælpen efter §

37, stk. 5, medfører en forholdsmæssig nedsættelse af de beløb, der skal

tilbagebetales efter § 25, stk. 1.

Stk. 3. Invaliditetsydelse og invaliditetsbeløb efter lov om social

pension skal ikke fradrages. Det samme gælder erstatninger for varigt meen,

indtægter, der hidrører herfra, og godtgørelse for ikke-økonomisk skade.

Stk. 4. Der foretages ikke fradrag i kontanthjælpen for ydelser fra

godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for

beskatning hos modtagerne, jf. ligningslovens § 7, litra z. Der foretages

heller ikke fradrag for værdien af kost m.v. under midlertidig indlæggelse på

sygehus eller lignende behandlingsinstitution eller for offentlig støtte til

højskoleophold. Hvis sygehusopholdet bliver af mere end 6 måneders varighed,

kan der foretages fradrag i grundydelsen svarende til den besparelse, der er

en følge af indlæggelsen.

Stk. 5. Ved beregningen af hjælpen ses der bort fra halvdelen af den

godtgørelse, som udbetales deltagere i produktionsskoler efter lov om

produktionsskoler, vejledningskurser efter lov om ungdomsvejledning og visse

uddannelsesforanstatninger og erhvervsmæssige introduktionskurser for unge

efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 6. Ved beregningen af hjælpen ses der bort fra indtægter hos børnene.

Indtægter fra bidrag til børnenes underhold efter lov om børns retsstilling

og særlige børnetilskud efter børnetilskudsloven fradrages i børnetillægget

efter § 37, stk. 4.

11. § 40, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) når den pågældende ikke har et rimeligt tilbud om arbejde eller

deltagelse i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger,»

§ 40. Ydelse af hjælp forudsætter, at såvel den, der søger hjælpen, som

ægtefællen har udnyttet sine arbejdsmuligheder. Dette kan f.eks. anses for

godtgjort,

1) når den pågældende ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, eller det er

attesteret af arbejdsformidlingen, at der ikke kan anvises pågældende

arbejde,

2) når det er attesteret af en læge, at pågældende er uarbejdsdygtig på

grund af sygdom, eller at en fortsættelse af det hidtidige arbejde vil

medføre risiko for forringelse af pågældendes helbred,

3) når pågældende ikke kan påtage sig indtægtsgivende arbejde af hensyn

til en uddannelse eller omskoling, der er begyndt eller fortsat efter

tilskyndelse fra det sociale udvalg, jf. § 42,

4) når en forsørger ikke kan påtage sig indtægtsgivende arbejde på grund

af pasning af børn og det sociale udvalg ikke kan anvise anden

pasningsmulighed, eller

5) når den ene ægtefælle er afskåret fra indtægtsgivende arbejde af en af

de årsager, der er nævnt under nr. 1-3, og den anden ægtefælle i længere tid

ikke har haft sådant arbejde, navnlig af hensyn til børnenes pasning.

12. § 42, stk. 23. pkt., affattes således:

»Bestemmelsen i § 37, stk. 2, 5. pkt., finder ikke anvendelse, og

grænsebeløbet i § 37, stk. 5, 2. og 3. pkt., erstattes af det beløb, som

svarer til 10/9 af højeste dagpengesats efter § 47 i lov om arbejdsformidling

og arbejdsløshedsforsikring m.v. med fradrag for skat af dette beløb.«

§ 42. Når det må anses for påkrævet af hensyn til en persons mulighed for

fremtidig at klare sig selv og sørge for sin familie, kan der ydes pågældende

hjælp til uddannelse og erhvervsmæssig optræning eller omskoling i det

omfang, der ikke kan ydes tilskud hertil af Statens Uddannelsesstøtte eller

efter andre regler uden for den sociale lovgivning.

Stk. 2. Når der er truffet beslutning efter stk. 1, beregnes hjælpen efter

reglerne i § 37. Dog udgør grundydelsen til unge under 23 år altid 2.579 kr.

månedlig. Bestemmelserne i § 37, stk. 2, 4. pkt., og stk. 5, finder ikke

anvendelse. Ud over grundydelse, boligtillæg og børnetillæg kan der ydes

hjælp til de særlige udgifter, der er en følge af uddannelsen eller

handicappet.

13. I § 138 a indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Socialministeren kan efter indstilling fra

kommunalbestyrelsen tillade, at der ydes refusion fra staten til udgifter til

en ekstraordinær udvidelse af indsatsen med hensyn til at få personer, der

modtager kontanthjælp efter § 37, i beskæftigelse eller uddannelse. Det skal

tilstræbes, at refusionen ikke overstiger det beløb, der skulle ydes som

refusion efter § 133, stk. 1, til udgifter vedrørende § 37, såfremt den

pågældende kommune ikke havde iværksat særlige ordninger for beskæftigelse

eller uddannelse.«

§ 138 a. Socialministeren kan efter indstilling fra kommunalbestyrelsen

tillade, at det sociale udvalg i en forsøgsperiode yder hjælp efter regler,

der fraviger bestemmelserne i § 37, såfremt reglerne er godkendt af

socialministeren.

Efter 2. behandling den 15. december 1988

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987,

som ændret ved lov nr. 213 af 10. april 1987, lov nr. 391 af 10. juni 1987,

lov nr. 870 af 23. december 1987, § 4 i lov nr. 128 af 12. marts 1988 og § 2

i lov nr. 353 af 1. juli 1988, foretages følgende ændringer:

1. § 26, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) når der må ydes en person hjælp på grund af pågældendes

uforsvarlige økonomi, ubegrundede opgivelse af et arbejde eller

beskæftigelsesfremmende foranstaltning, nægtelse af at påtage sig et rimeligt

tilbud om arbejde eller af at deltage i beskæftigelsesfremmende

foranstaltninger,».

2. I § 37, stk. 1, indsættes efter »børnetillæg«: »,

jf. dog stk. 2, 2. pkt.«

3. I § 37, stk. 2, ophæves 2. og 3. pkt., og i stedet

indsættes efter 1. pkt.:

»Til unge under 23 år, der ikke har forsørgelsespligt over for

ægtefælle eller børn, ydes en samlet hjælp til underhold og boligudgifter

svarende til stipendier for henholdsvis hjemmeboende og udeboende efter lov

om Statens Uddannelsesstøtte. Hvis den unge i en sammenhængende periode på 3

måneder har haft månedlige indtægter, der overstiger stipendiesatsen for

udeboende, ydes dog hjælp efter reglerne for personer over 23 år. Unge

gravide, der har passeret 12. svangerskabsuge, får også hjælp efter reglerne

for personer over 23 år.«

4. § 37, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

5. § 37, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Den samlede hjælp kan højst udgøre 90 pct. af den

hidtidige indtægt. Dette gælder dog ikke, hvis den samlede hjælp udgør 4.916

kr. månedlig eller mindre. Hvis den samlede hjælp overstiger dette beløb og

90 pct. af pågældendes hidtidige indtægter ligger under 4.916 kr., udgør

hjælpen 4.916 kr. månedlig. Ved hidtidig indtægt forstås indtægten i den

seneste kalendermåned. Hvis dette beløb i det enkelte tilfælde ikke er et

rimeligt udtryk for ansøgerens indtjeningsevne, anvendes i stedet den

gennemsnitlige indtægt i de seneste 3 kalendermåneder.«

6. I § 37, stk. 7, 1. pkt., indsættes efter »stk. 2«:

»og 5«.

7. I § 37, stk. 7, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»De særlige ydelser til unge under 23 år reguleres som stipendier

efter lov om Statens Uddannelsesstøtte.«

8. I § 37 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk. 8. Den årlige regulering efter stk. 7, 1. pkt., foretages ikke

i 1989.«

9. I § 38, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »ægtefællens

indtægter«: », jf. dog stk. 5 og 7«.

10. I § 38 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

» Stk. 5. Personer, der har modtaget kontanthjælp i en

sammenhængende periode på 3 måneder eller derover, kan have arbejdsindtægter

på indtil 1.000 kr. pr. måned efter skattetræk, uden at der sker fradrag i

kontanthjælpen, dog maksimalt 6.000 kr. Denne mulighed for fradragsfri

indtægter er begrænset til i alt 6 sammenhængende måneder. Det fradragsfri

beløb kan optjenes pr. voksen kontanthjælpsmodtager i husstanden.

Stk. 6. Forslag til revision af ordningen i stk. 5 skal fremsættes for

Folketinget inden udgangen af 199l.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.

11. § 40, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) når den pågældende ikke har et rimeligt tilbud om arbejde eller

deltagelse i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger,».

12. § 42, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Bestemmelsen i § 37, stk. 2, 5. pkt., finder ikke anvendelse, og

grænsebeløbet i § 37, stk. 5, 2. og 3. pkt., erstattes af det beløb, som

svarer til 10/9 af højeste dagpengesats efter § 47 i lov om arbejdsformidling

og arbejdsløshedsforsikring m.v. med fradrag for skat af dette beløb.«

13. I § 138 a indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Socialministeren kan efter indstilling fra

kommunalbestyrelsen tillade, at der ydes refusion fra staten til udgifter til

en ekstraordinær udvidelse af indsatsen med hensyn til at få personer, der

modtager kontanthjælp efter § 37, i beskæftigelse eller uddannelse. Det skal

tilstræbes, at refusionen ikke overstiger det beløb, der skulle ydes som

refusion efter § 133, stk. 2, til udgifter vedrørende § 37, såfremt den

pågældende kommune ikke havde iværksat særlige ordninger for beskæftigelse

eller uddannelse.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 1989.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter