1988 LSF 72 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (ÆNDRING AF REGLERNE OM KONTANTHJÆLP)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987,
som ændret ved lov nr. 213 af 10. april 1987, lov nr. 391 af 10. juni 1987,
lov nr. 870 af 23. december 1987, § 4 i lov nr. 128 af 12. marts 1988 og § 2
i lov nr. 353 af 1. juli 1988, foretages følgende ændringer:
1. § 26, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) når der må ydes en person hjælp på grund af pågældendes
uforsvarlige økonomi, ubegrundede opgivelse af et arbejde eller
beskæftigelsesfremmende foranstaltning, nægtelse af at påtage sig et rimeligt
tilbud om arbejde eller af at deltage i beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger,».
2. I § 37, stk. 1, indsættes efter »børnetillæg«: »,
jf. dog stk. 2, 2. pkt.«
3. I § 37, stk. 2, ophæves 2. og 3. pkt., og i stedet
indsættes efter 1. pkt.:
»Til unge under 23 år, der ikke har forsørgelsespligt over for
ægtefælle eller børn, ydes en samlet hjælp til underhold og boligudgifter
svarende til stipendier for henholdsvis hjemmeboende og udeboende efter lov
om Statens Uddannelsesstøtte. Hvis den unge i en sammenhængende periode på 3
måneder har haft månedlige indtægter, der overstiger stipendiesatsen for
udeboende, ydes dog hjælp efter reglerne for personer over 23 år. Unge
gravide, der har passeret 12. svangerskabsuge, får også hjælp efter reglerne
for personer over 23 år.«
4. § 37, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
5. § 37, stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. Den samlede hjælp kan højst udgøre 90 pct. af den
hidtidige indtægt. Dette gælder dog ikke, hvis den samlede hjælp udgør 4.916
kr. månedlig eller mindre. Hvis den samlede hjælp overstiger dette beløb og
90 pct. af pågældendes hidtidige indtægter ligger under 4.916 kr., udgør
hjælpen 4.916 kr. månedlig. Ved hidtidig indtægt forstås indtægten i den
Læs alt
seneste kalendermåned. Hvis dette beløb i det enkelte tilfælde ikke er et
rimeligt udtryk for ansøgerens indtjeningsevne, anvendes i stedet den
gennemsnitlige indtægt i de seneste 3 kalendermåneder.«
6. I § 37, stk. 7, 1. pkt., indsættes efter »stk. 2«:
»og 5«.
7. I § 37, stk. 7, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»De særlige ydelser til unge under 23 år reguleres som stipendier
efter lov om Statens Uddannelsesstøtte.«
8. I § 37 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. Den årlige regulering efter stk. 7, 1. pkt., foretages ikke
i 1989.«
9. I § 38, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »ægtefællens
indtægter«: », jf. dog stk. 5 og 7«.
10. I § 38 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
» Stk. 5. Personer, der har modtaget kontanthjælp i en
sammenhængende periode på 3 måneder eller derover, kan have arbejdsindtægter
på indtil 1.000 kr. pr. måned efter skattetræk, uden at der sker fradrag i
kontanthjælpen, dog maksimalt 6.000 kr. Denne mulighed for fradragsfri
indtægter er begrænset til i alt 6 sammenhængende måneder. Det fradragsfri
beløb kan optjenes pr. voksen kontanthjælpsmodtager i husstanden.
Stk. 6. Forslag til revision af ordningen i stk. 5 skal fremsættes for
Folketinget inden udgangen af 199l.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.
11. § 40, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) når den pågældende ikke har et rimeligt tilbud om arbejde eller
deltagelse i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger,».
12. § 42, stk. 2, 3. pkt., affattes således:
»Bestemmelsen i § 37, stk. 2, 5. pkt., finder ikke anvendelse, og
grænsebeløbet i § 37, stk. 5, 2. og 3. pkt., erstattes af det beløb, som
svarer til 10/9 af højeste dagpengesats efter § 47 i lov om arbejdsformidling
og arbejdsløshedsforsikring m.v. med fradrag for skat af dette beløb.«
13. I § 138 a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Socialministeren kan efter indstilling fra
kommunalbestyrelsen tillade, at der ydes refusion fra staten til udgifter til
en ekstraordinær udvidelse af indsatsen med hensyn til at få personer, der
modtager kontanthjælp efter § 37, i beskæftigelse eller uddannelse. Det skal
tilstræbes, at refusionen ikke overstiger det beløb, der skulle ydes som
refusion efter § 133, stk. 2, til udgifter vedrørende § 37, såfremt den
pågældende kommune ikke havde iværksat særlige ordninger for beskæftigelse
eller uddannelse.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 1989.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987,
som ændret ved lov nr. 213 af 10. april 1987, lov nr. 391 af 10. juni 1987,
lov nr. 870 af 23. december 1987, § 4 i lov nr. 128 af 12. marts 1988 og § 2
i lov nr. 353 af 1. juli 1988, foretages følgende ændringer:
1. § 26, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) når der må ydes en person hjælp på grund af pågældendes
uforsvarlige økonomi, ubegrundede opgivelse af et arbejde eller
beskæftigelsesfremmende foranstaltning, nægtelse af at påtage sig et rimeligt
tilbud om arbejde eller af at deltage i beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger,»
2. I § 37, stk. 1, indsættes efter »børnetillæg«: »,
jf. dog stk. 2, 2. pkt.«.
3. I § 37, stk. 2, ophæves 2. og 3. pkt. og i stedet indsættes
efter 1. pkt.:
»Til unge under 23 år, der ikke har forsørgelsespligt over for
ægtefælle eller børn, ydes en samlet hjælp til underhold og boligudgifter,
svarende til stipendier for henholdsvis hjemmeboende og udeboende efter lov
om statens uddannnelsesstøtte. Hvis den unge i en sammenhængende periode på 3
måneder har haft månedlige indtægter, der overstiger stipendiesatsen for
udeboende, ydes dog hjælp efter reglerne for personer over 23 år. Unge
gravide, der har passeret 12. svangerskabsuge, får også hjælp efter reglerne
for personer over 23 år.«
4. § 37, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
5. § 37, stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. Den samlede hjælp kan højst udgøre 90 pct. af den
hidtidige indtægt. Dette gælder dog ikke, hvis den samlede hjælp udgør 4.916
kr. månedlig eller mindre. Hvis den samlede hjælp overstiger dette beløb, og
90 pct. af pågældendes hidtidige indtægter ligger under 4.916 kr., udgør
hjælpen 4.916 kr. månedlig. Ved hidtidig indtægt forstås indtægten i den
seneste kalendermåned. Hvis dette beløb i det enkelte tilfælde ikke er et
rimeligt udtryk for ansøgerens indtjeningsevne, anvendes i stedet den
gennemsnitlige indtægt i de seneste 3 kalendermåneder.«
6. I § 37, stk. 7, 1. pkt., indsættes efter »stk. 2«:
»og 5«.
7. I § 37, stk. 7, indsættes efter 1. pkt. som nyt pkt.:
»De særlige ydelser til unge under 23 år reguleres som stipendier
efter lov om statens uddannelsesstøtte.«
8. I § 37 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
» Stk. 8. Den årlige regulering efter stk. 7, 1. pkt.,
foretages ikke i 1989.«
9. I § 38, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »ægtefællens
indtægter«: », jf. dog stk. 5 og 7.«
10. I § 38 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
» Stk. 5. Personer, der har modtaget kontanthjælp i en
sammenhængende periode på 3 måneder eller derover, kan have arbejdsindtægter
på indtil 1.000 kr. pr. måned efter skattetræk, uden at der sker fradrag i
kontanthjælpen, dog maksimalt 6.000 kr. Denne mulighed for fradragsfri
indtægter er begrænset til i alt 6 sammenhængende måneder. Det fradragsfri
beløb kan optjenes pr. voksen kontanthjælpsmodtager i husstanden.
Stk. 6. Forslag til revision af ordningen i stk. 5 skal fremsættes for
Folketinget inden udgangen af 199l.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.
11. § 40, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) når den pågældende ikke har et rimeligt tilbud om arbejde eller
deltagelse i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger,»
12. § 42, stk. 2, 3. pkt., affattes således:
»Bestemmelsen i § 37, stk. 2, 5. pkt., finder ikke anvendelse, og
grænsebeløbet i § 37, stk. 5, 2. og 3. pkt., erstattes af det beløb, som
svarer til 10/9 af højeste dagpengesats efter § 47 i lov om arbejdsformidling
og arbejdsløshedsforsikring m.v. med fradrag for skat af dette beløb.«
13. I § 138 a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Socialministeren kan efter indstilling fra
kommunalbestyrelsen tillade, at der ydes refusion fra staten til udgifter til
en ekstraordinær udvidelse af indsatsen med hensyn til at få personer, der
modtager kontanthjælp efter § 37, i beskæftigelse eller uddannelse. Det skal
tilstræbes, at refusionen ikke overstiger det beløb, der skulle ydes som
refusion efter § 133, stk. 1, til udgifter vedrørende § 37, såfremt den
pågældende kommune ikke havde iværksat særlige ordninger for beskæftigelse
eller uddannelse.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1989.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Med indførelsen af faste kontanthjælpsydelser pr. 1. juli 1987 er der
skabt mulighed for, at kommunernes socialforvaltninger får frigjort
ressourcer, der kan anvendes til øget rådgivning, forebyggelse og en mere
aktiverende indsats for modtagere af kontanthjælp.
Ændringen i kontanthjælpsreglerne blev anslået til en merudgift på 88
mio.kr. Kommunernes Landsforening og Socialministeriets senere undersøgelser
har imidlertid vist, at udgiftsforøgelsen var 373 mio.kr. eller 285 mio.kr.
højere end skønnet, der var baseret på en fremskrivning af 1985-oplysninger.
Med lovforslaget justeres udgiftsniveauet til det oprindeligt tilsigtede.
Allerede inden vedtagelsen af loven om de faste kontanthjælpsydelser stod
det klart, at de nye regler i nogen grad medførte en skævhed i forholdet
mellem lønmodtagere og dagpengemodtagere på den ene side og
kontanthjælpsmodtagere på den anden side med hensyn til forbrugsmuligheder.
Regeringen finder det imidlertid uholdbart, at personer i beskæftigelse på
lavtlønsområdet har et lavere leveniveau og dermed er stillet økonomisk
ringere end personer, der med udbetaling af kontanthjælp er i en passiv
forsørgelsessituation.
Det foreliggende lovforslag indeholder derfor forslag om, at der på en
række punkter foretages en justering af kontanthjælpsydelserne, så de bringes
i et mere rimeligt forhold til lønnen på lavtlønsområdet og niveauet for
arbejdsløshedsdagpengene. Lovforslaget er hermed en opfølgning af regeringens
aftale i juni 1988 med Kommunernes Landsforening om justering af
kontanthjælpsreglerne. Justeringen gennemføres ved at foreslå ændringer i
nogle af de beløb, der gælder som overgrænse for størrelsen af den samlede
kontanthjælp, hvorimod der ikke - bortset fra børnetillægget - foreslås nogen
nedsættelse af satserne for hjælpen.
Regeringen er opmærksom på, at der blandt mange kontanthjælpsmodtagere,
herunder enlige forsørgere, er et klart ønske om at komme i gang med en aktiv
tilværelse med henblik på at blive selvforsørgende. Der lægges derfor med
lovforslaget op til, at kontanthjælpsmodtagere kan have en mindre
arbejdsindtægt, uden at denne indtægt fradrages ved udmålingen af hjælpen.
Dette vil give kontanthjælpsmodtagerne en større økonomisk tilskyndelse til
at komme ud af den passive forsørgelse.
Der er allerede i dag en række kommuner, der har sat ordninger i gang med
det formål at aktivere kontanthjælpsmodtagere til en tilbagevenden til
arbejdsmarkedet. Regeringen finder, at den lokale indsats på dette område må
fremmes og udbygges. Derfor foreslås det, at kommunerne får mulighed for at
etablere forsøgsprojekter, hvorefter sparet kontanthjælp kan anvendes til
delvis finansiering af beskæftigelses- og uddannelsesordninger for ledige
kontanthjælpsmodtagere.
Forslaget skal ses i sammenhæng med regeringens øvrige initiativer på det
arbejdsmarkedspolitiske område med henblik på en forstærket indsats -
herunder en øget informations- og vejledningsindsats - mod langvarig
ledighed. Hertil kommer regeringens forslag om at smidiggøre reglerne om de
særlige beskæftigelsesordninger, som kommunerne kan iværksætte efter loven om
beskæftigelsesmuligheder for unge m.v. Forslaget skal desuden ses i lyset af
regeringens overvejelser på det socialpolitiske område om en ændring af
refusionsreglerne med henblik på at styrke kommunernes revalideringsmæssige
indsats.
Lovforslaget bygger i vidt omfang på de forslag, der er indeholdt i
rapporten fra Socialministeriets arbejdsgruppe til opfølgning af den
socialpolitiske redegørelse, som blev afgivet til Folketinget i januar l988.
I arbejdsgruppen har bl.a. deltaget repræsentanter for de kommunale
organisationer.
Lovforslaget indeholder følgende punkter:
1) For at tilskynde kommunerne til at etablere projekter med
beskæftigelses- og uddannelsesordninger for ledige kontanthjælpsmodtagere
foreslås en udbygning af lovens § 138 a. Efter forslaget kan socialministeren
i forbindelse med godkendelse af projekter af den omhandlede art tillade, at
kommunen får overført statens besparelser på kontanthjælpsområdet som følge
af, at deltagerne i projektet får udbetalt overenskomstmæssig løn i stedet
for kontanthjælp.
2) Med henblik på at øge kontanthjælpsmodtagernes tilskyndelse til at
genvinde fodfæstet på arbejdsmarkedet foreslås det at fravige reglen i lovens
§ 38 om, at alle indtægter fratrækkes i kontanthjælpen. Forslaget går ud på,
at kontanthjælpsmodtagere, der har fået hjælp i 3 måneder eller derover,
fradragsfrit kan have arbejdsindtægter på indtil 1.000 kr. pr. måned efter
skattetræk, dog maksimalt 6.000 kr. Muligheden for at have fradragsfri
indtægter foreslås begrænset til i alt 6 måneder. Ordningen foreslås taget op
til revision inden udgangen af 1991.
3) Det foreslås, at grænsebeløbet i lovens § 37 for kontanthjælpens
størrelse - maksimale dagpenge med fradrag af skat - erstattes af et lavere
grænsebeløb på 5.200 kr. Den samlede hjælp kan herefter udgøre 5.200 kr.
månedlig for enlige og det dobbelte for ægtefæller, medmindre de hidtidige
indtægter giver grundlag for at overskride grænsebeløbet. Hensigten med
forslaget er at tilpasse det generelle kontanthjælpsniveau til dagpengene og
mindstelønnen på arbejdsmarkedet. Det nye grænsebeløb foreslås reguleret på
samme måde som grundydelserne.
4) Reglerne om børnetillæg foreslås ændret, således at børnetillægget
udbetales med samme beløb (svarende til 5/3 af normalbidraget) for samtlige
børn under 18 år.
5) Det foreslås at indføre en maksimumsgrænse på 10/9 af højeste
dagpengesats (efter skat) for revalideringshjælp efter lovens § 42. Grænsen
på 10/9 af dagpengemaksimum skal ses som udtryk for den lønindtægt, der
berettiger til højeste dagpenge. Baggrunden for forslaget er, at det har vist
sig, at personer med et samlet højt beregningsniveau uden en maksimumsgrænse
kan komme op på en hjælp, der overstiger den forventede indtjening efter
revalideringens afslutning.
6) Som led i tilpasningen af kontanthjælpsniveauet til
arbejdsløshedsdagpenge og mindstelønnen på arbejdsmarkedet foreslås det at
suspendere den regulering af kontanthjælpssatserne, der skulle ske pr. 1.
juli 1989. Børnetillægget forudsættes dog som hidtil at følge reguleringen af
normalbidraget efter børnetilskudsloven.
7) Reglerne om en kontanthjælpsmodtagers forpligtelse til at stå til
rådighed for arbejdsmarkedet foreslås ændret, således at det i loven
præciseres, at modtageren har pligt til at tage imod ethvert rimeligt tilbud
om arbejde, herunder tilbud om deltagelse i beskæftigelses- eller
uddannelsesforanstaltninger som led i bestræbelserne på at genetablere
kontakten til arbejdsmarkedet. Med forslaget sikres det bl.a., at der i
forhold til rådighedsforpligtelsen ikke lægges vægt på, om der er tale om
»anvist« eller »henvist« arbejde.
8) De særlige takster for grundydelsen til unge kontanthjælpsmodtagere
under 23 år foreslås ændret i konsekvens af gennemførelsen af reformen af
statens uddannelsesstøtte, der trådte i kraft den 1. august l988. Samtidig
foreslås det, at unge under 23 år skal have haft egne indtægter i 3 måneder -
og ikke som i dag kun i l måned - før de bliver berettiget til at modtage den
almindelige grundydelse.
Det er endvidere hensigten, at kontanthjælpen - efter en omregning - skal
indgå i beregningsgrundlaget for betaling for ophold i daginstitution m.v.
Denne ændring betyder, at kontanthjælpsmodtagere i betalingsmæssig
henseende bliver ligestillet med forældre i arbejde, og sigter mod, at
deres samlede »disponible indkomst« ikke overstiger, hvad forældre
inden for lavtlønsområdet har til disposition. Ændringen, der kan gennemføres
administrativt ved udsendelse af en ny betalingsbekendtgørelse, vil ske med
virkning fra den 1. januar 1989.
For 1989 vil der dog blive tale om en overgangsordning, således at
ændringen først fuldtud får virkning for kontanthjælpsmodtagere fra og med
den 1. januar 1990. Dette må ses i sammenhæng med, at regeringen sammen med
kommunerne vil drøfte forslag til nye betalingsregler, der bl.a. skal
tilgodese familier - såvel kontanthjælpsmodtagere som andre - med et lavt
beregningsgrundlag og familier med flere børn samt give kommunerne større
frihed ved takstfastsættelsen.
Administrative konsekvenser
For de kommunale social- og sundhedsforvaltninger påregnes lovforslaget
alt i alt ikke at medføre væsentlige administrative konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Lovforslaget vil medføre mindreudgifter for det offentlige på ca. 225 mio.
kr. i 1989 i et skønnet aktivitetsniveau for 1988.(PL:1989). I de følgende år
vil lovforslaget medføre mindreudgifter for det offentlige på ca. 290 mio.
kr. årligt. I dette skøn er der ikke taget hensyn til mindreudgifterne på
daginstitutionsområdet.
Mindreudgifterne fordeler sig således:
Staten: 48 mio. kr. i 1989 og derefter 82 mio. kr. årligt. Kommunerne: 177
mio. kr. i 1989 og derefter 208 mio. kr. årligt.
De økonomiske konsekvenser har været drøftet med de berørte kommunale
parter.
Skønnet over mindreudgifterne er generelt behæftet med betydelig
usikkerhed. Denne usikkerhed hænger generelt sammen med, at der er tale om
beregninger i forhold til en fremtidig situation. Præcis de oplysninger, der
skal bruges til beregninger, foreligger således først i fremtiden.
Dertil kommer for det første, at en række oplysninger, som er nødvendige
for at beregne de økonomiske konsekvenser, ikke eksisterer og ikke kan
fremskaffes. Eksempelvis kræver en beregning af de økonomiske konsekvenser af
sænkning af loftet over kontanthjælpen oplysninger om
kontanthjælpsmodtagernes tidligere indtægter for at kunne beregne i hvilket
omfang det lavere loft vil kunne overskrides. Sådanne oplysninger om
kontanthjælpsmodtagernes tidligere indtægt eksisterer imidlertid ikke og kan
ikke fremskaffes.
For det andet er man ved beregningerne henvist til flere år gamle
statistiske oplysninger om f.eks. antallet af kontanthjælpsmodtagere med
børn. For det tredje er man henvist til ligeledes ældre undersøgelser
omfattende et begrænset antal kontanthjælpsmodtagere om f.eks. den
gennemsnitlige størrelse af den udbetalte kontanthjælp. Disse undersøgelser
er i sig selv behæftet med en del usikkerhed.
Mindreudgifterne fremkommer således:
a. ad pkt. 1 og 11: Fastlæggelse af rådighedsbegrebet i bistandslovens
forstand.
Forslaget er økonomisk neutralt.
b. ad pkt. 2 og 3. Ændring af kontanthjælpen til unge.
Det skønnes, at merudgiften ved ændringen af satserne vil udgøre ca. 5
mio. kr. Forslaget om stramning af betingelserne for at gå fra den lave
grundydelse til den almindelige grundydelse skønnes at medføre mindreudgifter
på ca. 35 mio. kr. i 1989. I de følgende år skønnes mindreudgifterne at
udgøre ca. 45 mio. kr.
c. ad pkt. 4. Afskaffelse af det høje børnetillæg.
Forslaget skønnes at medføre mindreudgifter på ca. 115 mio. kr.
d. ad pkt. 5 og 6 samt del af 8. Sænkning af loftet over § 37 til et
grænsebeløb på 5.200 kr. Dette loft reguleres ikke i 1989.
De samlede mindreudgifter som følge af disse forslag skønnes at udgøre ca.
80 mio. kr. i 1989. I de følgende år skønnes mindreudgifterne at udgøre ca.
90 mio. kr. årligt. Det forudsættes, at halvdelen af de
kontanthjælpsmodtagere, hvis udmålte hjælp er større end loftet, vil kunne
overskride loftet. Mindreudgifterne som følge af disse forslag vil blive
reduceret p.g.a. samspil med de øvrige forslag til ændring af
kontanthjælpsreglerne.
e. ad pkt. 7. Regulering af de særlige ydelser til unge.
Forslaget skønnes at medføre merudgifter på ca. 5 mio. kr. i 1989. I de
følgende år skønnes merudgifterne at udgøre ca. 10 mio. kr. årligt.
f. ad del af pkt. 8. Regulering af grundydelsen foretages ikke i 1989.
Forslaget skønnes at medføre mindreudgifter på ca. 50 mio. kr. i 1989. I
de følgende år skønnes mindreudgifter at udgøre ca. 100 mio. kr. årligt.
g. ad pkt. 9 og 10. Fradragsfri arbejdsindtægter ved siden af
kontanthjælpen.
Forslaget skønnes at medføre merudgifter på ca. 20 mio. kr. Det
forudsættes, at andelen med arbejdsindtægter blandt § 42 modtagere og blandt
ægtepar er den samme som blandt enlige kontanthjælpsmodtagere med hjælp efter
§ 37. Det forudsættes endvidere, at kontanthjælpsmodtagere med
arbejdsindtægter i gennemsnit i løbet af et år vil have sådanne indtægter i 4
måneder. Endelig skønnes det, at godt 2/5 af kontanthjælpsmodtagerne har en
sammenhængende hjælpsperiode på 3 måneder eller derover.
h. ad pkt. 12. Indførelse af et loft over § 42 på 10/9 af dagpengemaksimum
efter skat.
Forslaget skønnes at medføre en mindreudgift på ca. 5 mio. kr. Det
forudsættes, at halvdelen af de kontanthjælpsmodtagere, hvis udmålte hjælp er
større end loftet, vil kunne overskride loftet. Mindreudgifterne som følge af
dette forslag vil blive reduceret p.g.a. samspil med de øvrige forslag til
ændring af kontanthjælpsreglerne.
i. ad pkt. 13. Staten kan yde refusion til kommunerne til udgifter til
særlige ordninger for beskæftigelse eller uddannelse af personer, der
modtager kontanthjælp efter § 37.
Forslaget er økonomisk neutralt for det offentlige. For staten betyder
forslaget merudgifter og for kommunerne tilsvarende mindreudgifter. Den
maksimale merudgift som følge af dette forslag for staten, d.v.s. hvis
bemyndigelsen til at yde refusion til kommunerne udnyttes maksimalt, kan
skønsmæssigt beregnes til ca. 70 mio. kr.
I skønnet over de samlede mindreudgifter for det offentlige er der taget
hensyn til samspillet mellem de enkelte forslag. Dette samspil skønnes at
reducere de samlede mindreudgifter med ca. 30 mio. kr.
De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget for det offentlige, for
staten og for kommunerne i 1989.
merudgifter i mio. kr.
offentlige stat kom-
mune
Pkt. 1 og pkt. 11
Fastlæggelse af rådighedsbegreb 0 0 0
Pkt.2 og pkt.3
a) SU-stipendiesatser for unge +5 +3 +2
b) Stramning af unge-regler -35 -18 -17
Pkt. 4
Afskaffelse af høje børnetillæg -115 -62 -53
Pkt. 5, pkt. 6 og del af pkt. 8
Loft på 5.200 kr. uden regulering -80 -41 -39
Pkt. 7
Regulering af unge-satser +5 +3 +2
Del af pkt. 8
Ingen regulering af grundydelse -50 -27 -23
Pkt. 9 og pkt. 10
Fradragsfrie indtægter +20 +11 +9
Pkt. 12
Loft over § 42 -5 -3 -2
Pkt. 13
Refusion for beskæftigelsesord. 0 +70 -70
i alt forslagene enkeltvis -255 -64 -191
i alt forslagene med samspil -225 -48 -177
Yderligere merudgifter i de følgende år:
Pkt. 2 og pkt. 3
b) Stramning af unge-regler -10 -5 -5
Pkt. 5, pkt. 6 og del af pkt. 8
Loft på 5.200 kr. uden regulering -10 -5 -5
Pkt. 7
Regulering af unge-satser +5 +3 +2
Del af pkt. 8
Ingen regulering af grundydelse -50 -27 -23
i alt forslagene enkeltvis -320 -98 -222
i alt forslagene med samspil -290 -82 -208
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til ændring af § 40, stk. 1,
nr. 1, om fastlæggelse af »rådighedsbegrebet« i bistandslovens
forstand, jf. bemærkningerne til forslagets nr. 11.
Til nr. 2.
Ændringen er en konsekvens af ændringen af § 37, stk. 2, 2. pkt. om
indførelse af en samlet ydelse til unge svarende til SU-stipendiesatserne,
jf. bemærkningerne til forslagets nr. 3.
Til nr. 3.
Regeringen finder en harmonisering af ydelser til unge i den normale
»studiealder«, d.v.s. indtil ca. 23 årsalderen, ønskelig.
Det foreslås derfor, at de særlige ungesatser for grundydelse i
bistandslovens § 37, stk. 2, 2. pkt. ophæves, og at der i stedet for til unge
ikke-forsørgere under 23 år ydes hjælp med en samlet ydelse svarende til
SU-stipendiesatser for henholdsvis hjemmeboende og udeboende.
SU-stipendiesatserne er pr. 1. august 1988 for hjemmeboende 1.833 kr. pr.
måned og for udeboende 3.000 kr. pr. måned.
Efter de gældende regler får unge hjemmeboende kontanthjælpsmodtagere en
grundydelse på 1.402 kr. pr. måned (pr. 1. juli 1988). Der ydes kun i
undtagelsestilfælde boligtillæg til hjemmeboende. Grundydelsen til udeboende
er pr. 1. juli 1988 på 1.954 kr. pr. måned. Hertil ydes et boligtillæg, der
skal dække de faktiske boligudgifter, herunder vand, varme, el. og andre
løbende udgifter med tilknytning til boligen.
Den foreslåede ændring vil således betyde en forbedring for de
hjemmeboende kontanthjælpsmodtagere, medens det for de udeboende vil afhænge
af boligudgifterne, om der bliver tale om uændrede forhold, eller højere
eller lavere disponibelt beløb end i forhold til de gældende regler.
Der foreslås desuden en anden justering af »ungereglerne«,
således at betingelsen for, at en ungs tidligere indtjening kan bringe
pågældende over på den hjælp, der ydes til personer over 23 år, ændres, så at
indtjeningen skal have strakt sig over en periode på 3 måneder. Begrundelsen
herfor er, at indtjeningen bør have haft en sådan varighed, at den kan anses
for at have udgjort et egentligt forsørgelsesgrundlag. Efter regeringens
opfattelse er det ikke rimeligt, at et kortvarigt feriejob på f.eks. 1 måned
umiddelbart kan bringe den unge ud af »unge-ydelsen«.
Endelig foreslås det - navnlig af administrative grunde - at indtægtens
størrelse skal være den samme for udeboende og hjemmeboende unge.
Til nr. 4
I forbindelse med indførelsen af de faste kontanthjælpsregler pr. 1. juli
1987 skete der en væsentlig forhøjelse af børnetillæggene, således at der for
det ældste barn i hjemmet udbetales et beløb svarende til 2 x normalbidraget
og for det eller de øvrige børn et beløb svarende til 5/3 af normalbidraget.
Forhøjelsen af børnetillægget har betydet, at hjælpen til familier med
mere end to børn kan overstige dagpengebeløbet, og at der kan blive tale om
at yde supplerende kontanthjælp til maksimale dagpenge.
Dette kan bidrage til, at visse kontanthjælpsmodtagere mister motivationen
for en tilbagevenden til arbejdsmarkedet, idet der kan blive tale om en
nedgang i det beløb, der reelt er til disposition for familien.
Det foreslås derfor, at børnetillægget for det første barn nedsættes til
det tillæg, svarende til 5/3 af normalbidraget, som gælder for de øvrige
børn.
Derimod fastholdes den hidtidige regulering af børnetillægget, d.v.s. at
tillægget reguleres på samme måde som normalbidraget.
Pr. 1. juli 1988 udgør det almindelige børnetillæg 1.027 kr. pr. måned.
Forslaget indebærer en mindre administrativ lettelse, da der ikke længere
skal sondres mellem det ældste barn i hjemmet og de øvrige børn.
Til nr. 5.
Efter de gældende regler kan den samlede hjælp ydes uden begrænsninger af
hidtidige indtægter forudsat, at summen af grundydelse, boligtillæg og
børnetillæg ikke overstiger dagpengemaksimum med fradrag for skat. Overstiger
grundydelsen og tillæggene dagpengemaksimum, er det en forudsætning for, at
den højere hjælp kan ydes, at ansøgerens hidtidige indtægter giver grundlag
herfor. I givet fald kan hjælpen dog ikke overstige en grænse, der svarer til
90 pct. af den hidtidige indtægt i den seneste kalendermåned - eventuelt de
seneste tre kalendermåneder.
Med forslaget indføres et lavere grænsebeløb, således at den samlede hjælp
kan udgøre 5.200 kr. månedlig for enlige og det dobbelte for ægtefæller,
medmindre de hidtidige indtægter giver grundlag for at overskride
grænsebeløbet. Grænsebeløbet er i lovforslagets § 37, stk. 5, beregnet til
4.916 kr., svarende til niveau januar 1987. Forslaget vil medvirke til en
sænkning af det generelle kontanthjælpsniveau i forhold til dagpengene og
mindstelønnen på arbejdsmarkedet. Forslaget vil til en vis grad afhjælpe det
forhold, at kontanthjælpen til ægtefæller, hvoraf den ene har været
hjemmearbejdende, kan blive højere end ægtefællernes hidtidige samlede
indtægt.
Efter forslaget vil hjælpen som nævnt ovenfor fortsat kunne overskride
grænsebeløbet på 5.200 kr. månedlig, såfremt de hidtidige indtægter giver
grundlag herfor.
Efter forslaget ophører den hidtidige binding til reglerne om
arbejdsløshedsdagpenge. Som konsekvens heraf stilles der også forslag om, at
grænsebeløbet fremtidig reguleres på samme måde som grundydelserne.
Til nr. 6.
Forslaget er en konsekvens af, at grænsebeløbet i § 37, stk. 5, foreslås
frigjort fra reglerne om arbejdsløshedsdagpenge og erstattes af et
grænsebeløb på 5.200 kr. pr. måned.
Med forslaget sikres det, at grundydelserne og grænsebeløbet i § 37 bliver
reguleret med den procent, der bliver fastsat på finansloven for det
pågældende år.
Til nr. 7.
Da ydelserne til unge ikke-forsørgere, jf. forslagets nr. 3 om ændring af
§ 37, stk. 2, 2. pkt., foreslås harmoniseret med SU-stipendiesatserne, følger
det som en konsekvens, at ydelserne må reguleres som SU-satserne. De
SU-satser, som er nævnt i bemærkningerne til forslagets nr. 3, reguleres i
støtteårene efter 1988-89 på grundlag af reguleringspristallet for januar
forud for de enkelte støtteår, jf. i øvrigt § 6 i lov om statens
uddannelsesstøtte.
Til nr. 8.
Ifølge bistandslovens § 37, stk. 7, reguleres satserne for kontanthjælpens
grundydelser een gang årlig (pr. 1. juli) med en procent, der fastsættes på
finansloven for det pågældende år.
Ved forslaget om at undlade reguleringen pr. 1. juli l989 fastfryses
satserne for grundydelsen og det foreslåede nye grænsebeløb i en 1-årig
periode med det formål at skabe »luft« op til lavtlønnen på
arbejdsmarkedet og til niveauet for arbejdsløshedsdagpengene. Forslaget kan
medvirke til at gøre det mere attraktivt for kontanthjælpsmodtagere at
forsøge at komme ud af den passive forsørgelse med kontanthjælpsydelser.
Til nr. 9 og 10.
Med henblik på at skabe en motivation for kontanthjælpsmodtagere, der har
været ledige i nogen tid, til selv at skaffe sig arbejde og komme i gang igen
- måske i første omgang ved arbejde af begrænset eller evt. uregelmæssigt
omfang - foreslås det at fravige princippet i § 38, stk. 1, om, at alle
indtægter fratrækkes i kontanthjælpen for kontanthjælpsmodtagere, der har
fået hjælp i en sammenhængende periode på 3 måneder eller mere.
Når muligheden for at tjene noget ved siden af kontanthjælpen foreslås
givet relativt tidligt i et kontanthjælpsforløb, er det ud fra erfaringer i
kommunerne og en undersøgelse, som Socialforskningsinstituttet har foretaget,
hvorefter en række negative virkninger af ledighed gennemgående begynder at
sætte ind efter ca. 3 måneders forløb og herefter forstærkes.
Der foreslås en månedlig beløbsbegrænsning, en samlet beløbsbegrænsning og
en tidsmæssig begrænsning.
Den månedlige begrænsning foreslås sat til 1.000 kr. efter skat, den
samlede begrænsning til 6.000 kr. og den tidsmæssige begrænsning til 6
sammenhængende måneder i eet samlet kontanthjælpsforløb. Muligheden skal
altså kun gives een gang i et forløb.
Når der foreslås en månedlig begrænsning er det for at undgå en fristelse
til hurtigt at tjene det samlede maksimumsbeløb til et kortsigtet formål,
hvilket ikke vil give den vedligeholdelse af en vis arbejdsrytme i
dagligdagen, som forslaget tilsigter.
Det »fradragsfri« beløb pr. måned er sat relativt højt, fordi
frikommuneforsøg med et fradragsfrit beløb på omkring 300 kr. efter skat
nærmest ingen effekt har haft.
Den samlede begrænsning og den tidsmæssige begrænsning er sat for at
mindske risikoen for, at nogen indretter sig på en tilværelse på kontanthjælp
med biindtægter.
Hvis en kontanthjælpsmodtager en tid klarer sig selv uden hjælp og
herefter igen får behov for hjælp, begynder en ny kontanthjælpsperiode, og
der bliver så mulighed for igen - efter 3 måneder - at komme ind under den
foreslåede regel.
Da der kun findes meget beskedne erfaringer med ordninger, som giver
kontanthjælpsmodtagere ret til fradragsfri indtægter, lægger regeringen vægt
på, at denne nyordning nøje bliver fulgt i begyndelsen. Det foreslås derfor,
at der på grundlag af erfaringerne med reglen om kontanthjælpsmodtageres
begrænsede ret til fradragsfri indtægter fremsættes forslag til revision af
ordningen inden udgangen af 199l.
Til nr. 11.
I en afgørelse truffet den 10. december 1986 har Den Sociale Ankestyrelse
ændret en afgørelse fra et amtsankenævn om tilbagebetaling af kontanthjælp
efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, for en person, der ikke ville
påtage sig et henvist arbejde. Ankestyrelsen har begrundet afgørelsen med, at
pågældende var »henvist« til dette arbejde og ikke havde fået det
»anvist«.
I forbindelse med et udvalgsarbejde i foråret 1988 til opfølgning af den
socialpolitiske redegørelse om bl.a. en intensivering af indsatsen for at få
kontanthjælpsmodtagere ud af den passive forsørgelse har repræsentanter for
kommunerne fremhævet den omtalte afgørelse som en væsentlig barriere for
arbejdet med at aktivere kontanthjælpsmodtagere.
Erfaringer vises, at der kan være behov for en stærkere markering af
tilskyndelsen til at gå i gang med et arbejde eller beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger, herunder uddannelse.
Da anvisning af arbejde på det almindelige arbejdsmarked ofte ikke kan ske
i en første aktiveringsfase, findes det derfor nødvendigt at fastlægge
området for arbejde og aktiviteter, som kontanthjælpsmodtagere er forpligtet
til at gå ind i.
Forslaget indebærer, at en kontanthjælpmodtager vil være forpligtet til at
påtage sig et rimeligt tilbud om arbejde, uanset om arbejdet er anvist eller
henvist, og uanset om det er arbejde på det almindelige arbejdsmarked uden
tilskud til arbejdsgiveren eller om det er arbejde, der tilbydes i henhold
til f.eks. arbejde med løntilskud efter lov om beskæftigelsesmuligheder for
unge m.v., beskæftigelsesprojekter eller arbejdstilbud efter lov om
arbejdstilbud til ledige. Kontanthjælpsmodtageren skal ligeledes tage imod
tilbud om beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, herunder
uddannelsestilbud, som vil kunne medvirke til at bedre den pågældendes
fremtidige erhvervsmuligheder. Konsekvensen af ikke at tage imod disse tilbud
vil være, at der ikke kan ydes kontanthjælp, så længe tilbuddet fortsat står
åbent. Når tilbuddet ikke længere står åbent (senere er bortfaldet), kan det
sociale udvalg træffe beslutning om tilbagebetaling efter bistandslovens §
26, stk. 1, nr. 1.
Til nr. 12.
Det foreslås at indføre et loft over § 42-hjælpen, således at den samlede
hjælp kan ydes uden begrænsninger af de hidtidige indtægter under
forudsætning af, at summen af grundydelse, boligtillæg og børnetillæg ikke
overstiger det beløb, som udgør 10/9 af højeste dagpenge efter § 47 i lov om
arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. med fradrag for skat af
dette beløb.
Overstiger den beregnede hjælp dette niveau, kan der udbetales en højere
hjælp, hvis ansøgerens hidtidige indtægter giver grundlag herfor. Hjælpen kan
dog ikke overstige 90 pct. af ansøgerens hidtidige indtægter. Der henvises
til bemærkningerne til forslaget under nr. 5.
Baggrunden for at indføre et loft over § 42-hjælpen er at undgå, at visse
familier med et højt samlet beregningsniveau modtager en væsentlig større
støtte i kontanthjælp under et revalideringsforløb, end hvad de vil kunne
forvente at tjene (netto) på arbejdsmarkedet. Grænsen på 10/9 af
dagpengemaksimum skal ses som udtryk for den lønindtægt, der berettiger til
højeste dagpenge. Med den gennemsnitlige kommunale skatteprocent udgør 10/9
af dagpengemaksimum efter skat 82.235 kr. (pr. 1. januar 1989).
De særlige uddannelses- og/eller handicapbetingede udgifter holdes uden
for loftet.
Til nr. 13.
Som led i regeringens målsætning med hensyn til at tage særlige
initiativer for at få kontanthjælpsmodtagere ud af den passive forsørgelse
foreslås det, at socialministeren kan tillade, at en kommune får overført
statens besparelser på kontanthjælpsområdet, når der etableres særlige
beskæftigelses- og uddannelsesordninger for ledige kontanthjælpsmodtagere.
Det overordnede mål for sådanne projekter er at forbedre
beskæftigelsesmuligheder for ledige kontanthjælpsmodtagere.
Hensigten er, at alle ledige, der har været tilmeldt arbejdsformidlingen
som arbejdsledige i en vis kortere periode, skal have tilbudt en
beskæftigelsesmæssig eller uddannelsesmæssig foranstaltning. Der udbetales
løn eller kursusgodtgørelse efter reglerne i lov om beskæftigelsesmuligheder
for unge m.v.
Efter de gældende regler ophører kontanthjælp efter bistandsloven, hvis
pågældende overgår til foranstaltninger, der finansieres af kommunens afsatte
beskæftigelsesmidler efter lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v. i
kommuner og amtskommuner. Hvis en kommune - som led i den foreslåede
forsøgsordning - af egne midler herudover udvider aktiviteten på de nævnte
foranstaltninger og overfører kontanthjælpsmodtagere til ordningen, sparer
staten refusionsbeløbet af kontanthjælpen for den periode, hvor den
pågældende deltager i projektet.
Det foreslås derfor, at bistandslovens § 133 kan fraviges, således at
socialministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for en overførsel
af statens besparelse til de kommuner, der har fået tilladelse til projektet
af socialministeren.
Den statslige refusion udgør 50 pct. af udgifter til en gennemsnitlig
kontanthjælpsmodtager for den periode, hvori pågældende deltager i
foranstaltningen. Ordningen svarer til den forsøgshjemmel, der findes i
frikommunelovens § 35.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987,
som ændret ved lov nr. 213 af 10. april 1987, lov nr. 391 af 10. juni 1987,
lov nr. 870 af 23. december 1987, § 4 i lov nr. 128 af 12. marts 1988 og § 2
i lov nr. 353 af 1. juli 1988, foretages følgende ændringer:
1. § 26, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) når der må ydes en person hjælp på grund af pågældendes
uforsvarlige økonomi, ubegrundede opgivelse af et arbejde eller
beskæftigelsesfremmende foranstaltning, nægtelse af at påtage sig et rimeligt
tilbud om arbejde eller af at deltage i beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger,»
§ 26. Det sociale udvalg kan træffe beslutning om tilbagebetaling.
1) når der må ydes en person hjælp på grund af pågældendes uforsvarlige
økonomi, ubegrundede opgivelse af et arbejde eller nægtelse af at påtage sig
anvist arbejde,
2) når der må ydes en person hjælp, fordi den pågældende eller ægtefællen
er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid,
3) når der på det tidspunkt, da der søges hjælp på grund af økonomisk
trang, foreligger forhold, der viser, at pågældende i løbet af kortere tid
vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen,
4) når en person, der har modtaget hjælp, senere får udbetalt en
erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og
samme formål som den udbetalte hjælp.
2. I § 37, stk. 1, indsættes efter »børnetillæg«: »,
jf. dog stk. 2, 2. pkt.«.
3. I § 37, stk. 2, ophæves 2. og 3. pkt. og i stedet indsættes
efter 1. pkt.:
»Til unge under 23 år, der ikke har forsørgelsespligt over for
ægtefælle eller børn, ydes en samlet hjælp til underhold og boligudgifter,
svarende til stipendier for henholdsvis hjemmeboende og udeboende efter lov
om statens uddannnelsesstøtte. Hvis den unge i en sammenhængende periode på 3
måneder har haft månedlige indtægter, der overstiger stipendiesatsen for
udeboende, ydes dog hjælp efter reglerne for personer over 23 år. Unge
gravide, der har passeret 12. svangerskabsuge, får også hjælp efter reglerne
for personer over 23 år.«
4. § 37, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
5. § 37, stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. Den samlede hjælp kan højst udgøre 90 pct. af den
hidtidige indtægt. Dette gælder dog ikke, hvis den samlede hjælp udgør 4.916
kr. månedlig eller mindre. Hvis den samlede hjælp overstiger dette beløb, og
90 pct. af pågældendes hidtidige indtægter ligger under 4.916 kr., udgør
hjælpen 4.916 kr. månedlig. Ved hidtidig indtægt forstås indtægten i den
seneste kalendermåned. Hvis dette beløb i det enkelte tilfælde ikke er et
rimeligt udtryk for ansøgerens indtjeningsevne, anvendes i stedet den
gennemsnitlige indtægt i de seneste 3 kalendermåneder.«
6. I § 37, stk. 7, 1. pkt., indsættes efter »stk. 2«:
»og 5«.
7. I § 37, stk. 7, indsættes efter 1. pkt. som nyt pkt.:
»De særlige ydelser til unge under 23 år reguleres som stipendier
efter lov om statens uddannelsesstøtte.«
8. I § 37 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
» Stk. 8. Den årlige regulering efter stk. 7, 1. pkt.,
foretages ikke i 1989.«
§ 37. Til en person, der på grund af ændringer i sine forhold er afskåret
fra at skaffe det fornødne til sit eget eller familiens underhold, ydes der
efter dette kapitel kontanthjælp, der består af en grundydelse, et
boligtillæg og et børnetillæg.
Stk. 2. Grundydelsen udgør 2.579 kr. månedlig for enlige og det dobbelte
for ægtepar. For unge under 23 år, der ikke har forsørgelsespligt over for
ægtefælle eller børn, udgør grundydelsen dog 1.325 kr. månedlig for
hjemmeboende og 1.847 kr. månedlig for udeboende, såfremt de ikke hidtil har
haft indtægter, der overstiger disse grundydelser. Unge gravide, der har
passeret 12. svangerskabsuge, får grundydelse efter 1. pkt. Når der er ydet
hjælp i en sammenhængende periode på 9 måneder, udgør grundydelsen efter 1.
pkt. 2.269 kr. månedlig, medmindre det kan godtgøres, at pågældende i den
nærmeste fremtid vil være i stand til at klare sig selv.
Stk. 3. Boligtillægget ydes til dækning af enten husleje efter fradrag af
tilskud efter boliglovgivningen eller terminsydelser vedrørende fast ejendom.
Boligtillægget skal endvidere dække vand, varme, gas, elektricitet, ydelser
vedrørende boligindskudslån og lignende løbende udgifter, der har tilknytning
til boligen. For personer, der har fælles husførelse med andre end en
ægtefælle, beregnes boligtillægget som udgangspunkt med lige andele til hver
af parterne. Hvis de pågældende i fællesskab ejer en fast ejendom, beregnes
tillægget dog forholdsmæssigt efter de tingslyste andele. Hvis boligudgiften
efter en samlet bedømmelse af familiens størrelse og forhold i øvrigt skønnes
at være for høj og der kan fremskaffes en rimelig og billigere bolig, udgør
udgifterne til denne grundlaget for boligtillægget. Der kan ikke ydes hjælp
til den del af boligudgiften, der er påtaget med henblik på at få den dækket
af kontanthjælp. De årlige udgifter omregnes til eet månedligt beløb, der
ydes sammen med grundydelsen.
Stk. 4. Børnetillægget udgør et månedligt beløb svarende til 5/3 af
normalbidraget for hvert barn under 18 år. For det ældste barn i hjemmet
forhøjes beløbet til det dobbelte af normalbidraget. Betaler ansøgeren
underholdsbidrag til barnet, eller er bidraget på tidspunktet for hjælpens
udbetaling udlagt forskudsvis af det offentlige, udgør børnetillægget samme
beløb som det fastsatte bidrag, dog højest normalbidraget. Hvis personer, der
har fælles husførelse med andre end en ægtefælle, har fælles børn, fradrages
et beløb i børnetillægget svarende til normalbidraget, hvis kun den ene
person modtager kontanthjælp.
Der ydes ikke børnetillæg, hvis barnet er anbragt uden for hjemmet efter
denne lov eller er i stand til at forsørge sig selv ved egne indtægter.
Stk. 5. Den samlede hjælp kan højst udgøre 90 pct. af den hidtidige
indtægt. Dette gælder dog ikke, hvis den samlede hjælp er mindre end eller
svarer til det beløb, der udbetales som højeste dagpenge efter § 47 i lov om
arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. med fradrag for skat af
dette beløb. Hvis den samlede hjælp overstiger dagpengenes højeste beløb med
fradrag af skat og 90 pct. af pågældendes hidtidige indtægter ligger under
dette beløb, udbetales en hjælp svarende til dagpengenes højeste beløb efter
fradrag af skat. Ved beregning af skatten lægges det til grund, at personen
alene beskattes af dagpengebeløbet. Ved hidtidig indtægt forstås indtægten i
den seneste kalendermåned. Hvis dette beløb i det enkelte tilfælde ikke er et
rimeligt udtryk for ansøgerens indtjeningsevne, anvendes i stedet den
gennemsnitlige indtægt i de seneste 3 kalendermåneder.
Stk. 6. Socialministeren kan fastsætte regler om hjælp til personer, der
aftjener civil værnepligt eller værnepligt ved bistandsarbejde i
udviklingslandene, og personer, der opholder sig i institutioner under
Kriminalforsorgen.
Stk. 7. De beløb, der er nævnt i stk. 2, reguleres een gang årlig med en
procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende år.
Socialministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.
9. I § 38, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »ægtefællens
indtægter«: », jf. dog stk. 5 og 7.«
10. I § 38 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
» Stk. 5. Personer, der har modtaget kontanthjælp i en
sammenhængende periode på 3 måneder eller derover, kan have arbejdsindtægter
på indtil 1.000 kr. pr. måned efter skattetræk, uden at der sker fradrag i
kontanthjælpen, dog maksimalt 6.000 kr. Denne mulighed for fradragsfri
indtægter er begrænset til i alt 6 sammenhængende måneder. Det fradragsfri
beløb kan optjenes pr. voksen kontanthjælpsmodtager i husstanden.
Stk. 6. Forslag til revision af ordningen i stk. 5 skal fremsættes for
Folketinget inden udgangen af 199l.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.
§ 38. I den beregnede, samlede kontanthjælp, jf. § 37, fradrages
pågældendes og ægtefællens indtægter. Forinden nedsættes indtægterne dog med
de nødvendige udgifter til arbejdsredskaber og -beklædning samt til transport
i forbindelse med erhvervelse af indtægterne. Feriegodtgørelse efter
ferielovgivningen skal fradrages i kontanthjælpen, når ferien holdes, og der
kan kun foretages fradrag svarende til kontanthjælpen for det antal dage, som
feriegodtgørelsen er bestemt til at dække.
Stk. 2. Fradrag i hjælpen efter stk. 1 og begrænsning af hjælpen efter §
37, stk. 5, medfører en forholdsmæssig nedsættelse af de beløb, der skal
tilbagebetales efter § 25, stk. 1.
Stk. 3. Invaliditetsydelse og invaliditetsbeløb efter lov om social
pension skal ikke fradrages. Det samme gælder erstatninger for varigt meen,
indtægter, der hidrører herfra, og godtgørelse for ikke-økonomisk skade.
Stk. 4. Der foretages ikke fradrag i kontanthjælpen for ydelser fra
godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for
beskatning hos modtagerne, jf. ligningslovens § 7, litra z. Der foretages
heller ikke fradrag for værdien af kost m.v. under midlertidig indlæggelse på
sygehus eller lignende behandlingsinstitution eller for offentlig støtte til
højskoleophold. Hvis sygehusopholdet bliver af mere end 6 måneders varighed,
kan der foretages fradrag i grundydelsen svarende til den besparelse, der er
en følge af indlæggelsen.
Stk. 5. Ved beregningen af hjælpen ses der bort fra halvdelen af den
godtgørelse, som udbetales deltagere i produktionsskoler efter lov om
produktionsskoler, vejledningskurser efter lov om ungdomsvejledning og visse
uddannelsesforanstatninger og erhvervsmæssige introduktionskurser for unge
efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
Stk. 6. Ved beregningen af hjælpen ses der bort fra indtægter hos børnene.
Indtægter fra bidrag til børnenes underhold efter lov om børns retsstilling
og særlige børnetilskud efter børnetilskudsloven fradrages i børnetillægget
efter § 37, stk. 4.
11. § 40, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) når den pågældende ikke har et rimeligt tilbud om arbejde eller
deltagelse i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger,»
§ 40. Ydelse af hjælp forudsætter, at såvel den, der søger hjælpen, som
ægtefællen har udnyttet sine arbejdsmuligheder. Dette kan f.eks. anses for
godtgjort,
1) når den pågældende ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, eller det er
attesteret af arbejdsformidlingen, at der ikke kan anvises pågældende
arbejde,
2) når det er attesteret af en læge, at pågældende er uarbejdsdygtig på
grund af sygdom, eller at en fortsættelse af det hidtidige arbejde vil
medføre risiko for forringelse af pågældendes helbred,
3) når pågældende ikke kan påtage sig indtægtsgivende arbejde af hensyn
til en uddannelse eller omskoling, der er begyndt eller fortsat efter
tilskyndelse fra det sociale udvalg, jf. § 42,
4) når en forsørger ikke kan påtage sig indtægtsgivende arbejde på grund
af pasning af børn og det sociale udvalg ikke kan anvise anden
pasningsmulighed, eller
5) når den ene ægtefælle er afskåret fra indtægtsgivende arbejde af en af
de årsager, der er nævnt under nr. 1-3, og den anden ægtefælle i længere tid
ikke har haft sådant arbejde, navnlig af hensyn til børnenes pasning.
12. § 42, stk. 23. pkt., affattes således:
»Bestemmelsen i § 37, stk. 2, 5. pkt., finder ikke anvendelse, og
grænsebeløbet i § 37, stk. 5, 2. og 3. pkt., erstattes af det beløb, som
svarer til 10/9 af højeste dagpengesats efter § 47 i lov om arbejdsformidling
og arbejdsløshedsforsikring m.v. med fradrag for skat af dette beløb.«
§ 42. Når det må anses for påkrævet af hensyn til en persons mulighed for
fremtidig at klare sig selv og sørge for sin familie, kan der ydes pågældende
hjælp til uddannelse og erhvervsmæssig optræning eller omskoling i det
omfang, der ikke kan ydes tilskud hertil af Statens Uddannelsesstøtte eller
efter andre regler uden for den sociale lovgivning.
Stk. 2. Når der er truffet beslutning efter stk. 1, beregnes hjælpen efter
reglerne i § 37. Dog udgør grundydelsen til unge under 23 år altid 2.579 kr.
månedlig. Bestemmelserne i § 37, stk. 2, 4. pkt., og stk. 5, finder ikke
anvendelse. Ud over grundydelse, boligtillæg og børnetillæg kan der ydes
hjælp til de særlige udgifter, der er en følge af uddannelsen eller
handicappet.
13. I § 138 a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Socialministeren kan efter indstilling fra
kommunalbestyrelsen tillade, at der ydes refusion fra staten til udgifter til
en ekstraordinær udvidelse af indsatsen med hensyn til at få personer, der
modtager kontanthjælp efter § 37, i beskæftigelse eller uddannelse. Det skal
tilstræbes, at refusionen ikke overstiger det beløb, der skulle ydes som
refusion efter § 133, stk. 1, til udgifter vedrørende § 37, såfremt den
pågældende kommune ikke havde iværksat særlige ordninger for beskæftigelse
eller uddannelse.«
§ 138 a. Socialministeren kan efter indstilling fra kommunalbestyrelsen
tillade, at det sociale udvalg i en forsøgsperiode yder hjælp efter regler,
der fraviger bestemmelserne i § 37, såfremt reglerne er godkendt af
socialministeren.
Efter 2. behandling den 15. december 1988
§ 1
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987,
som ændret ved lov nr. 213 af 10. april 1987, lov nr. 391 af 10. juni 1987,
lov nr. 870 af 23. december 1987, § 4 i lov nr. 128 af 12. marts 1988 og § 2
i lov nr. 353 af 1. juli 1988, foretages følgende ændringer:
1. § 26, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) når der må ydes en person hjælp på grund af pågældendes
uforsvarlige økonomi, ubegrundede opgivelse af et arbejde eller
beskæftigelsesfremmende foranstaltning, nægtelse af at påtage sig et rimeligt
tilbud om arbejde eller af at deltage i beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger,».
2. I § 37, stk. 1, indsættes efter »børnetillæg«: »,
jf. dog stk. 2, 2. pkt.«
3. I § 37, stk. 2, ophæves 2. og 3. pkt., og i stedet
indsættes efter 1. pkt.:
»Til unge under 23 år, der ikke har forsørgelsespligt over for
ægtefælle eller børn, ydes en samlet hjælp til underhold og boligudgifter
svarende til stipendier for henholdsvis hjemmeboende og udeboende efter lov
om Statens Uddannelsesstøtte. Hvis den unge i en sammenhængende periode på 3
måneder har haft månedlige indtægter, der overstiger stipendiesatsen for
udeboende, ydes dog hjælp efter reglerne for personer over 23 år. Unge
gravide, der har passeret 12. svangerskabsuge, får også hjælp efter reglerne
for personer over 23 år.«
4. § 37, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
5. § 37, stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. Den samlede hjælp kan højst udgøre 90 pct. af den
hidtidige indtægt. Dette gælder dog ikke, hvis den samlede hjælp udgør 4.916
kr. månedlig eller mindre. Hvis den samlede hjælp overstiger dette beløb og
90 pct. af pågældendes hidtidige indtægter ligger under 4.916 kr., udgør
hjælpen 4.916 kr. månedlig. Ved hidtidig indtægt forstås indtægten i den
seneste kalendermåned. Hvis dette beløb i det enkelte tilfælde ikke er et
rimeligt udtryk for ansøgerens indtjeningsevne, anvendes i stedet den
gennemsnitlige indtægt i de seneste 3 kalendermåneder.«
6. I § 37, stk. 7, 1. pkt., indsættes efter »stk. 2«:
»og 5«.
7. I § 37, stk. 7, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»De særlige ydelser til unge under 23 år reguleres som stipendier
efter lov om Statens Uddannelsesstøtte.«
8. I § 37 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. Den årlige regulering efter stk. 7, 1. pkt., foretages ikke
i 1989.«
9. I § 38, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »ægtefællens
indtægter«: », jf. dog stk. 5 og 7«.
10. I § 38 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
» Stk. 5. Personer, der har modtaget kontanthjælp i en
sammenhængende periode på 3 måneder eller derover, kan have arbejdsindtægter
på indtil 1.000 kr. pr. måned efter skattetræk, uden at der sker fradrag i
kontanthjælpen, dog maksimalt 6.000 kr. Denne mulighed for fradragsfri
indtægter er begrænset til i alt 6 sammenhængende måneder. Det fradragsfri
beløb kan optjenes pr. voksen kontanthjælpsmodtager i husstanden.
Stk. 6. Forslag til revision af ordningen i stk. 5 skal fremsættes for
Folketinget inden udgangen af 199l.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.
11. § 40, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) når den pågældende ikke har et rimeligt tilbud om arbejde eller
deltagelse i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger,».
12. § 42, stk. 2, 3. pkt., affattes således:
»Bestemmelsen i § 37, stk. 2, 5. pkt., finder ikke anvendelse, og
grænsebeløbet i § 37, stk. 5, 2. og 3. pkt., erstattes af det beløb, som
svarer til 10/9 af højeste dagpengesats efter § 47 i lov om arbejdsformidling
og arbejdsløshedsforsikring m.v. med fradrag for skat af dette beløb.«
13. I § 138 a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Socialministeren kan efter indstilling fra
kommunalbestyrelsen tillade, at der ydes refusion fra staten til udgifter til
en ekstraordinær udvidelse af indsatsen med hensyn til at få personer, der
modtager kontanthjælp efter § 37, i beskæftigelse eller uddannelse. Det skal
tilstræbes, at refusionen ikke overstiger det beløb, der skulle ydes som
refusion efter § 133, stk. 2, til udgifter vedrørende § 37, såfremt den
pågældende kommune ikke havde iværksat særlige ordninger for beskæftigelse
eller uddannelse.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 1989.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1988 LSF 150 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (INDFØRELSE AF UNGDOMSYDELSE) Retsinformation · 12. juli 1989
- 1987 LSF 75 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BISTANDSLOVEN (ÆNDRING I REGLERNE OM KONTANTHJÆLP, PLEJEHJEMSOPHOLD M.V.) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1988 LSF 221 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER OM INDDRIVELSE AF DET OFFENTLIGES TILGODEHAVENDER (UDPANTNINGSRET) Retsinformation · 9. juni 1989
- 1985 LSF 116 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BISTANDSLOVEN (ÆNDRING AF KONTANTHJÆLPSREGLER M.V.) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1992 LSF 125 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVE FOR FÆRØERNE OM SOCIALE YDELSER (INDTÆGTSREGULERING AF FOLKEPENSIONENS GRUNDBELØB FOR DE 67-69-ÅRIGE, NEDSÆTTELSE AF BARSELPERIODEN OG FORLÆNGELSE AF DAGPENGEPERIODEN VED SYGDOM TIL 20 UGER M.V.) Retsinformation · 23. december 1992
- 1986 LSF 53 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BISTANDSLOVEN (ÆNDRING AF KONTANTHJÆLPSREGLER M.V.) Retsinformation · 21. maj 1988