Spring til indhold

Retsinformation

Kontanthjælp - tildeling - uforsvarlig økonomi - tilbagebetaling (* 2) (* 3)

KEN nr 19015 af 12/01/1984Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kontanthjælp - tildeling - uforsvarlig økonomi -

tilbagebetaling (* 2) (* 3)

REDEGØRELSE FOR SAGEN:

En enlig kvinde med et barn var i 1978 ophørt med arbejde som

hjemmehjælper på grund af sygdom. I 1981 havde hun fået afslag på

invalidepension. Hun modtog herefter kontanthjælp efter bistandsloven. Den

19. august 1982 fik ansøgeren udbetalt hjælp for perioden 26. august - 25.

september 1982. Hjælpen udgjorde 1.918 kr., idet socialforvaltningen havde

fradraget et tidligere udbetalt acontobeløb på 300 kr. Den 9. september 1982

søgte ansøgeren påny om hjælp, idet hun havde opbrugt den udbetalte hjælp.

Pengene var brugt til køb af madvarer.

Socialforvaltningen bevilgede hjælp, idet ansøgerens situation fandtes

særlig vanskelig. Forvaltningen tilbød ansøgeren at vurdere udbetalingerne

over en periode, således at udbetalingsterminerne blev forrykket med en

større udbetaling i begyndelsen og tilsvarende mindre udbetalinger senere.

Den 14. september 1982 omberegnede forvaltningen hjælpen, således at der

udbetaltes underhold reduceret med 20% i 75 dage. Hjælpen blev udbetalt med

409,60 kr. pr. uge. Forvaltningen fandt, at ydelse af yderligere hjælp ikke

var stemmende med formålet i pkt. 6 i socialministeriets cirkulære om

kontanthjælp efter bistandsloven, og heller ikke med bistandslovens § 40,

idet der allerede var ydet hjælp efter bistandslovens § 37 een gang.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:

Amtsankenævnet pålagde socialforvaltningen mod tilbagebetaling, jfr.

bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, at genudbetale et beløb svarende til den

reduktion, der var foretaget i den løbende hjælp. Amtsankenævnet fandt, at

det forhold, at ansøgeren ved sin henvendelse til forvaltningen den 9.

september 1982 havde forbrugt den udbetalte kontanthjælp, alene kunne

medføre, at den hjælp, der skulle udbetales ansøgeren til fornødent

underhold, blev ydet med tilbagebetalingspligt efter bistandslovens § 26,

stk. 1, nr. 1, på grund af uforsvarlig økonomi. Amtsankenævnet bemærkede

Læs alt

videre, at den foretagne fremgangsmåde var at sidestille med, at der blev

ydet hjælp mod tilbagebetaling med inddrivelse i den behovsudmålte hjælp,

hvilket var ulovligt, jfr. SM O-119-77 samt statsskattedirektoratets SD

cirkulære af 19. januar 1979.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:

Socialforvaltningen anførte, at det ikke skulle ses i sammenhæng med

bistandslovens § 40, stk. 1, og tilbagebetalingsbestemmelsen i § 26, når

forvaltningen bevilgede ansøgeren hjælp, idet ansøgeren havde fået udbetalt

beløb, som skulle dække samme formål. I sådanne genudbetalingstilfælde fandt

forvaltningen ikke, at lovens § 40, stk. 1, giver hjemmel til udbetaling af

hjælp, når behovet for genudbetaling hænger sammen med, at den første

udbetaling er anvendt til andre formål. Da ansøgerens situation imidlertid

var meget vanskelig tilbød socialforvaltningen hende at vurdere udbetalingen

af kontanthjælp over en periode, således at udbetalingsterminerne blev

forrykket med en større udbetaling i begyndelsen af perioden og tilsvarende

mindre udbetalinger senere i perioden, men samtidig således at hjælpen efter

bistandslovens § 37 i den samlede periode ville have den størrelse, som

ansøgeren var berettiget til.

LOVGRUNDLAG:

Ifølge bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, kan det sociale udvalg træffe

beslutning om tilbagebetaling, når der må ydes en person hjælp på grund af

pågældendes uforsvarlige økonomi, ubegrundede opgivelse af et arbejde eller

nægtelse af at påtage sig anvist arbejde.

Ifølge bistandslovens § 49 kan det sociale udvalg, hvis en person, der

søger kontanthjælp, ikke skønnes i stand til ved bistand fra den kommunale

rådgivning at administrere kontante beløb, undtagelsesvis besluttes at yde

hjælpen som naturalhjælp.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at tage stilling til, om der ved

ansøgerens henvendelse til sociaforvaltningen den 9. september 1982 var

grundlag for at yde hjælp efter bistandsloven.

Da det måtte lægges til grund, at bistandslovens §§ 26, 27 og 49

indeholder anvisninger på, hvorledes der kan forholdes i tilfælde som det

foreliggende, fandt ankestyrelsen, at socialforvaltningen ikke havde haft

hjemmel til at foretage reduktion af ansøgerens fremtidige kontanthjælp.

Ankestyrelsen tiltrådte, at de omstændigheder, der dannede baggrund for

ansøgerens henvendelse om hjælp, kunne anses som uforsvarlig økonomi, og at

der derfor kunne stilles krav om tilbagebetaling, jfr. bistandslovens § 26,

stk. 1, nr. 1.

Officielle noter

(* 1) Smh. med SM O-009-84.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter