Nyt fra Ankestyrelsen - indsendte nævnsafgørelser efter aktivloven - af medarbejdere i Ankestyrelsens 7. kontor
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Bistandsloven § 43 ophævet 189 afgørelser
- Bistandsloven § 26 ophævet 152 afgørelser
- Bistandsloven § 1 ophævet 44 afgørelser
- Aktivloven § 60 15 afgørelser
- Aktivloven § 52 13 afgørelser
- Bistandsloven § 49 ophævet 14 afgørelser
- Aktivloven § 70 5 afgørelser
- Bistandsloven § 46 ophævet 110 afgørelser
- Aktivloven § 81 86 afgørelser
- Aktivloven § 82 62 afgørelser
- Bistandsloven § 46 a ophævet 65 afgørelser
- Bistandsloven § 25 ophævet 67 afgørelser
Teksten
Nyt fra Ankestyrelsen - indsendte nævnsafgørelser efter
aktivloven - af medarbejdere i Ankestyrelsens 7. kontor
De sociale ankenævn har efter § 11, stk. 3, i bekendtgørelsen
om retssikkerhed og administration på det sociale område orienteret
Ankestyrelsen om en del afgørelse, som efter nævnenes opfattelse har
interesse
for en bredere kreds.
De vigtigste er kort omtalt i denne artikel.
§ 5 - ophold i udlandet
Et nævn har indsendt en sag om ret til kontanthjælp ved kortere
ophold i udlandet. Sagen har været antaget til principiel behandling og
Ankestyrelsen
har truffet afgørelse i sagen i oktober 1998.
Ankestyrelsen tiltrådte nævnets afgørelse, hvorefter ansøger i
det konkrete tilfælde kunne opretholde sin kontanthjælp under det ansøgte
ferieophold i udlandet.
Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at der i henhold
til bistandslovens § 1 (nu § 5 i lov om aktiv socialpolitik), som
overvejende hovedregel kun kan ydes hjælp under ophold her i landet, men at
hjælpen efter en konkret vurdering i visse tilfælde vil kunne bevares under
kortvarige ophold i udlandet.
Ankestyrelsen lagde i den konkrete sag blandt andet vægt på, at
ansøger havde optjent ret til aktiveringsfri periode samt at ansøgers fader,
som ansøger ville besøge, led af alvorlig sygdom.
Ankestyrelsen kan samtidig oplyse, at vi har antaget en
nævnsafgørelse til principiel behandling med henblik på afklaring af,
hvorvidt
alle kontanthjælpsmodtagere må rejse til udlandet i en kortere periode, hvis
bare de fortæller det til kommunen først, gør det i en aktiveringsfri periode
og samtidig angiver en særlig grund til udrejsen.
Læs alt
§ 11 - ændringer i forholdene
Nævnet tiltrådte, at der ikke kunne ydes kontanthjælp til en
76-årig udenlandsk mand, da hans 5 voksne børn i forbindelse med ansøgningen
om
familiesammenføring havde underskrevet garantierklæringer om, at de påtog sig
den fulde forsørgelse af ansøger. Børnene modtog alle kontanthjælp. Ansøger
rettede henvendelse til kommunen få dage efter ankomsten til Danmark.
Nævnet fandt ikke, at der var sket sådanne ændringer i ansøgers
forhold, at han var afskåret fra at skaffe det fornødne til sit underhold, og
lagde bl.a. vægt på, at børnene havde påtaget sig den fulde forsørgelse af
ansøger, at han boede hos det ene af børnene, og at der ikke var sket
ændringer
i børnenes indtægtsforhold og dermed deres muligheder for at forsørge ansøger
siden underskrivelsen af garantierklæringerne.
Ankestyrelsen skønner umiddelbart, at nævnets afgørelse må anses
for at være i overensstemmelse med gældende regler på området.
§ 12 - personer under uddannelse
I en sag pålagde nævnet kommunen fortsat at yde supplerende
kontanthjælp til et ægtepar, hvor manden deltog i en uddannelse, der var led
i
en uddannelsesplan efter § 32a i lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik, og
hvortil der udbetaltes uddannelsesgodtgørelse. Nævnet henviste til § 3 i
bekendtgørelse om uddannelsessøgendes ret til kontanthjælp. Det forhold, at
manden var fyldt 25 år og herefter modtog ydelse svarende til fulde
arbejdsløshedsdagpenge,
ville kun have indflydelse på beregningen af kontanthjælpen til ægtefællerne,
og ikke på selve berettigelsen til den supplerende kontanthjælp. Der var ikke
sket ændringer i man-dens sociale begivenhed, hvilket betød, at hustruen
stadig
havde en afledet social begivenhed. Der kunne derfor fortsat ydes supplerende
kontanthjælp til mandens arbejdsløshedsdagpenge.
Afgørelsen må anses for at være i overensstemmelse med gældende
regler på området.
En anden sag vedrører en uddannelsessøgende, der havde afsluttet
HG i maj 1998 og som skulle starte som elev den 1. august 1998. Ansøger havde
i
den mellemliggende periode påbegyndt et sommerferiejob, men blev sygemeldt.
Nævnet fandt ansøger berettiget til kontanthjælp fra det tidspunkt, hvor hun
blev sygemeldt og indtil raskmelding, eller hvor hun skulle starte på
uddannelse. Nævnet lagde vægt på, at ansøger havde skaffet sig et job i sin
ferie, som hun blev sygemeldt fra og derved mistede et indtægtsgrundlag.
Ansøger fik ikke udbetalt SU i perioden.
Ankestyrelsen har ingen afgørelser af, om sygemelding fra et
sommerferiejob er en sådan ændring af en uddannelsessøgendes forhold, at der
vil kunne udbetales kontanthjælp. Umiddelbart skønnes dette dog ikke at være
udelukket.
§ 14 - formue/pensionsordninger
I en sag fandt nævnet, at der kunne udbetales kontanthjælp til
en 60-årig statstjenestemand, der var blevet afskediget, uanset at han havde
ret til en pensionsudbetaling på 6.900 kr. pr. måned, hvis han udtrådte af
arbejdsmarkedet. Kommunen mente derfor, at manden ikke var afskåret fra at
skaffe det fornødne til sit underhold. Nævnet lagde vægt på mandens alder, og
at der ikke forelå oplysninger om helbredsmæssige forhold, der kunne
vanskeliggøre mandens tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Nævnet lagde også
vægt på, at erhvervsarbejde samtidig med pensionen ville medføre en væsentlig
reduktion af pensionen, også efter det fyldte 67. år.
Ankestyrelsen har ingen praksis om dette spørgsmål og vil
derfor overveje at antage en lignende sag til behandling.
§ 25 - hjælpens størrelse
Nævnet tiltrådte, at kommunen havde givet afslag på at udbetale
kontanthjælp efter bistandsloven med forsørgertakst med tilbagevirkende kraft
til børnenes fødsel og ikke først fra det tidspunkt, hvor der var afsagt dom
i
faderskabssagen.
Sagen er blevet indbragt for Ankestyrelsen med henblik på
principiel behandling. Sagen vil blive antaget, da vi har fået henvendelser
fra
flere nævn om en lignende problemstilling.
§ 36 - beskæftigelsestillæg
Et nævn har tiltrådt, at ansøger ikke var berettiget til at
modtage beskæftigelsestillæg under deltagelse i et af socialforvaltningen
arrangeret kursus. Kurset var obligatorisk og fandt sted i
aktiveringsperioden.
Nævnet lagde vægt på, at det er en betingelse for at få udbetalt
beskæftigelsestillæg, at ansøger rent faktisk er i aktivering. Nævnet fandt
ikke, at denne betingelse var opfyldt, når ansøger deltog i et kursus, som
ikke fandt sted på selve aktiveringsprojektet.
Ankestyrelsen har kun sparsom praksis vedrørende
beskæftigelsestillæg. Vi ville derfor have antaget sagen, hvis den var blevet
indbragt for Ankestyrelsen med anmodning om principiel behandling.
I en anden sag har nævnet tiltrådt, at der ikke kunne udbetales
beskæftigelsestillæg i 3 uger, hvor arbejdspladsen havde lukket, og hvor
ansøger havde ferie. Nævnet lagde vægt på, at ansøger ikke var i aktivering.
Umiddelbart forekommer afgørelsen at være i overensstemmelse med
reglerne på området. Som nævnt har Ankestyrelsen indtil videre dog kun
sparsom
praksis på området.
Afgørelser vedrørende revalidering - aktivlovens kap.
6
27 af de indsendte afgørelser om revalidering må anses for at
være i overensstemmelse med praksis. En del af sagerne er konkret
skønsmæssige
vurderinger af f.eks helbredsmæssige og sociale forhold.
En af sagerne drejede sig om, hvorvidt der skulle ske fradrag
for sygedagpenge, der var ydet for perioden forud for revalideringens
påbegyndelse i en situation, hvor kommunen havde valgt at udbetale
revalideringshjælpen
forud.
Afgørelsen må anses for at være i overensstemmelse med gældende
regler.
Ankestyrelsen har haft antaget en lignende sag til principiel
behandling. Afgørelsen er offentliggjort som SM O-10-99.
Nævnet fandt ansøgeren berettiget til revalideringshjælp til færdiggørelse
af uddannelsen.
Sager, der ville have
været principielle, såfremt de havde været indbragt for Ankestyrelsen:
1) Da en kommune ikke havde givet råd og vejledning eller
foretaget en relevant opfølgning af revalideringsplanen, da det lå klart, at
ansøgeren ikke kunne fuldføre uddannelsen indenfor støtteperioden på 5 år,
fandt nævnet, at ansøgeren havde fået en berettigt forventning om, at
støtteperioden ville blive forlænget, selv om revalidenden objektivt ikke
opfyldte betingelserne for forlængelse af støtteperioden efter §§ 5 - 7
i
Socialministeriets tidligere gældende bekendtgørelse nr. 517 af 2. juli 1990
om
den faste bruttorevalideringsydelse m.v. efter bistandslovens § 43.
Sagen kunne være antaget til tydeliggørelse af kommunernes
forpligtelse i sager om revalidering, herunder i hvilket omfang manglende råd
og vejledning samt opfølgning kan medføre forlængelse af støtteperioden på 5
år.
2) En sag drejede sig om, hvorvidt det er den mindste
overenskomstmæssige løn på et givet arbejdsområde eller den aktuelle
mindsteløn
i en given virksomhed, der skulle lægges til grund ved beregningen af
løntilskud efter bistandslovens § 43, stk. 8.
Nævnet fandt, at det var den aktulle mindsteløn i en given
virksomhed, der skulle lægges til grund.
Ankestyrelsen har efterfølgende antaget en tilsvarende sag og
afgjort den med det modsatte resultat. Afgørelsen er offentliggjort i SM
A-4-99.
3) En sag drejede sig om personkredsen, der er berettiget til
mindstelønnen, jfr. aktivlovens § 60. Ansøgeren var 22 år og var tilbudt
en læreplads, hvor lærlinge sædvanligvis starter som 16-17 årige.
Nævnet fandt ikke, at ansøgeren var ude over den sædvanlige
uddannelsesalder. Nævnet lagde vægt på, at det ikke var usædvanligt, at
personer på 22 år var under uddannelse. Nævnet havde også bemærket,at
revalideringsbestemmelsen i aktivlovens § 52 ,stk. 2-3 opererede med en
25
års aldersgrænse ved udmåling af revalideringsydelse, selvom denne grænse
ikke
var absolut.
Sagen kunne være antaget til principiel behandling med henblik
på fortolkning af "over den sædvanlige uddannelsesmæssige alder".
4) 2 afgørelser drejede sig om hjælp til enlige mødre, hvor
nævnet fandt, at de var i en fastlåst social situation. Sagerne vedrørte
relativt unge enlige omkring 22 år, som havde modtaget kontanthjælp i 4 år.
De
var uden faglig uddannelse. Ingen af ansøgerne havde fysiske eller psykiske
problemer.
Ankestyrelsen har for nylig afgjort 2 sager om enlige
forsørgere, der dog var noget ældre. Ankestyrelsen ændrede nævnets afgørelse
om
bevilling af revalidering. Ankestyrelsen fandt, at det forhold at ansøger
måtte betragtes som ufaglært ikke i sig selv kunne begrunde bevilling af
revalidering, og der var i sagerne ikke oplysninger om fysiske eller psykiske
problemer, der hindrede dem i at påtage sig et ufaglært arbejde. Endvidere
fandt styrelsen, at mulighederne på arbejdsmarkedet ikke var tilstrækkeligt
efterprøvede.
Ankestyrelsen ville have antaget de to indsendte sager til
principiel behandling med henblik på afklaring af, hvornår unge enlige
forsørgere kan anses for at være i en fastlåst situation.
5) 1 sag drejede sig om, hvorvidt en ansøger var tilstrækkkelig
kompenseret med en bachelorgrad i dansk. Ansøgeren ønskede hjælp til
yderligere
1 fag med henblik på afslutning af kandidateksamen.
Nævnet bevilgede hjælp til yderligere 2 år med henblik på
kandidateksamen. Der var lagt vægt på Undervisningsministeriets generelle
oplysninger (nov. 96, se SM O-119-97) om beskæftigelsesmulighederne for
bachelorer samt de specifikke oplysninger fra undersøgelsen "Bachelorer
under lup" samt telefoniske oplysninger fra Gymnasielærernes
Landsforening
om at der var relativ stor ledighed blandt humanister med dansk og at
bachelorer
ikke kunne få fast arbejde i f.eks gymnasiet.
Ankestyrelsen ville have antaget sagen til principiel
behandling. Ankestyrelsen finder, at udgangspunktet er, at en bachelorgrad er
kompentencegivende, og at der skal forligge særlige forhold (f.eks svært
handicap) for at bevilge hjælp til kandidateksamen.
6) I en sag fandt et nævn, at en kommune ikke var berettiget til
at tilbagekalde en bevilling, hvorefter ansøgeren var berettiget til fuld
revalideringsydelse til læreruddannelsen. Nævnet fandt at der var tale om en
begunstigende forvaltningsakt.
Efter sagens oplysninger var ansøgeren alene berettiget til
støtte til uddannelsesbetingede udgifter. Ansøgeren var 20 år med et mindre
handicap.
Både afgørelse og tilbagekaldelse var sket i juli måned inden
påbegyndelse af studiet.
Ankestyrelsen ville have antaget sagen til principiel behandling
med henblik på, om det forhold, at ansøgeren ikke har forårsaget kommunens
vildfarelse
i sig selv kan begrunde, at en begunstigende forvaltningsakt ikke kan
tilbagekaldes.
7) Et nævn havde fundet, at et ulempetillæg givet i forbindelse
med forskudt arbejdstid skulle fratrækkes sammen med elevlønnen ved beregning
af løntilskud op til bruttorevaliderings-niveau. Nævnet lagde vægt på, at
tillægget var en del af løndelen som et led i revalideringen.
Da spørgsmålet ikke ses at være afklaret i praksis, ville sagen
have været antaget til principiel behandling.
§§ 70-77 - fleksjob og skånejob
Blandt de afgørelser som de sociale nævn har orienteret Ankestyrelsen
om er der 2 afgørelser, der vedrører fleksjob efter bistandslovens § 49
a,
b og c, nu lov om aktiv socialpolitik § 70.
Afgørelserne er i overensstemmelse med gældende regler og ville
ikke have givet grundlag for principiel behandling.
Af begge afgørelser fremgår det, at ansøger udfra en lægelig/-
medicinsk vurdering har en nedsat erhvervsevne. Samtidig findes ansøgerne at
have udtømt mulighederne for, via revalidering, at få beskæftigelse på
normale
vilkår.
Et nævn har herudover fremsendt en sag om etablering af et
skånejob. Ansøgeren var af kommunen fundet berettiget til et skånejob, som på
grund af budgetmæssige begrænsninger ikke kunne etableres endnu.
Nævnet hjemviste sagen til ny behandling, da kommunen ikke
lovligt kunne afslå en ansøgning med henvisning til budgetmæssige
begrænsninger.
Sagen ville være blevet antaget til principiel behandling med henblik
på afklaring af nævnenes kompetence i forbindelse med etablering af
skånejobs.
§§ 81 og 82 - enkeltydelser
Ankestyrelsen har fra de sociale nævn modtaget nogle få afgørelser,
der vedrører spørgsmål om dækning af enkeltudgifter efter den tidligere
gældende
bestemmelse i bistandslovens § 46, nu § 81 i lov om aktiv
socialpolitik og § 46 a, nu § 82 i lov om aktiv socialpolitik.
Afgørelserne drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for at
dække udgift til boligindskud, udgift til tøj begrundet i løbende vægttab som
følge af hashmisbrug, udgift til børnepasning, dækning af udgift til
babyudstyr. En afgørelse vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en kommune havde
været
berettiget til at tilbagekalde en afgørelse om bevilling af hjælp til
betaling
af huslejerestance.
Afgørelserne synes i det store hele at være i overensstemmelse
med gældende regler og praksis på området.
For så vidt angår sidstnævnte afgørelse om bortfald af bevilling
til betaling af huslejerestance, så ville Ankestyrelsen have antaget denne
sag,
hvis den havde været indbragt med anmodning om principiel behandling.
Nævnet fandt, at kommunen havde været berettiget til at tilbagekalde
sin afgørelse, idet der var sket ændringer i de faktiske forhold, der var
afgørende for kommunens afgørelse.
Kommunen havde lagt til grund, at ansøger ikke havde mulighed
for at betale sin huslejerestance. Det havde efterfølgende vist sig, at
ansøger havde været i stand til selv at betale restancen ved hjælp af lån fra
familie.
Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge kommunen at
udbetale ansøger det anførte beløb (5.012 kr.) med henblik på, at ansøger
efterfølgende kunne betale sin gæld til sin moder.
Ankestyrelsen har fra de sociale nævn endvidere modtaget 2
afgørelser, der vedrører hjælp til dækning af udgifter efter bistandslovens
§ 46a, nu aktivslovens § 82.
En afgørelse vedrørte spørgsmålet om hjælp til dækning af
merudgifter til diætkost. Den anden afgørelse vedrørte spørgsmålet om,
hvorvidt en person, der har valgt at påtage sig ulønnet arbejde kan have krav
på dækning af enkeltudgifter.
Førstnævnte afgørelse synes i det hele at være i
overensstemmelse med gældende regler og praksis på området.
For så vidt angår sidstnævnte afgørelse ville Ankestyrelsen
have antaget sagen, hvis den havde været indbragt med anmodning om principiel
behandling.
Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse med begrundelsen, at en
person, der har valgt at påtage sig ulønnet arbejde, ikke kan have krav på at
få dækket udgifter, hverken til løbende underhold eller til enkelte udgifter
som for eksempel tandbehandling.
§ 91 -
§ 95 (tidligere bistandslovens § 25 - § 27)
-
tilbagebetaling
Ankestyrelsen har modtaget nogle afgørelser fra nævnene, afgjort
efter ovennævnte bestemmelser. De fleste synes i det store og hele at være i
overensstemmelse med gældende regler og praksis. Ankestyrelsen ville
formentlig have antaget 2 af sagerne såfremt de havde været indbragt for
styrelsen.
Ved den første pålagde nævnet en kommunalbestyrelse at ophæve
den fastsatte tilbagebetalingspligt efter bistandslovens § 26, stk. 1,
nr. 3.
Ved afgørelsen lagde nævnet vægt på, at der ved tilbagebetaling
af flere gældsposter gælder en prioriteringsgrundsætning, hvorefter ældre
gæld
skal afskrives inden der kan afdrages nyere gæld. Da ansøger på
ansøgningstidspunktet havde en gæld vedrørende tilbagebetalingspligtig
kontanthjælp på 110.000 kr. som det ville tage flere år at tilbagebetale,
ville
ansøger efter nævnets opfattelse ikke kunne tilbagebetale den kontanthjælp,
der
var udbetalt for seneste periode i løbet af kortere tid.
Ved en anden sag tiltrådte nævnet en kommunes afgørelse om
tilbagebetaling af kontanthjælp efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr.
1.
Nævnet lagde ved afgørelsen til grund, at hjælp ydet efter
bistandslovens § 37 og 46 forudsætter at ansøger ikke er i besiddelse af
formue, der kan dække det økonomiske behov.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøger var i besiddelse
af formue, uanset at arven efter ansøgers mormor var båndlagt indtil ansøger
fyldte 25 år. Der henvistes i afgørelsen til arvelovens § 63 og 65,
hvorefter såvel tvangsarv som friarv ville kunne frigives, når det var en
velfærdssag for arvingen.
Statsamtet var derfor ikke bundet af testamentsbestemmelserne
om, at de båndlagte midler ikke kunne udbetales eller af tilkendegivelser
iøvrigt i testamentet om frigivelse i særligt opregnede tilfælde.
Som følge af, at ansøger havde formue skulle det forhold, at
ansøger havde afvist at søge om at få den båndlagte arv delvis frigivet via
statsamtet, betragtes som uforsvarlig økonomi.
Ankestyrelsen ville have antaget sagen til principiel
behandling, hvis den havde været indbragt med anmodning om antagelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Ankestyrelsens principafgørelse O-51-94 om kontanthjælp - tilbagebetaling - husleje - depositum - flytning til udlandet - ophold i Danmark Retsinformation · 12. juli 2013
- Tendenser i ankenævnenes afgørelser efter bistandsloven - hjælp til forsørgelse - tilbagebetaling - modregning - kontanthjælp - fradrag - revalidering - lov om social bistand § 25, § 26, § 27, § 37, § 37a, § 43 Retsinformation · 1. september 1998
- Ankestyrelsens principafgørelse O-57-95 om kontanthjælp - tilbagebetaling - oplysningspligt - uforsvarlig økonomi - transport af overskydende skat Retsinformation · 12. juli 2013
- Kontanthjælp - tildeling - uforsvarlig økonomi - tilbagebetaling (* 2) (* 3) Retsinformation · 1. oktober 1997
- Ankestyrelsens principafgørelse O-12-88 om kontanthjælp - tilbagebetaling - tildeling - bortgivelse af arv - uforsvarlig økonomi Retsinformation · 12. juli 2013
- Kontanthjælp - tilbagebetaling - fremtidig hjælp - fradrag - modregning (* 1) Retsinformation · 1. oktober 1997
Lignende dokumenter
- Nyt fra Ankestyrelsen tendenser i indsendte afgørelser efter aktivloven af ankechef Kirsten Hannibal Retsinformation · 8. november 2001
- Ankestyrelsens principmeddelelse 19-26 om kontanthjælp - midlertidig afbrydelse - ophør - udlandsophold - optjeningsprincip - ophold i udlandet - udbetaling - udland - tilbagebetaling - udrejse - oplysningspligt Retsinformation · 10. oktober 2026
- Ankestyrelsens principafgørelse 16-10 om starthjælp - ophold i udlandet - ganske særlige forhold - samvær - dom Retsinformation · 10. juli 2013
- Tendenser i afgørelser om kontanthjælp, aktivering og enkeltydelser af fuldmægtigene Carsten Lærkholm og Ivan Jørgensen (Uddrag: Socialministeriets område) (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 2 af maj 2003) Retsinformation · 21. juli 2003
- 2020-7. Krav til dokumentation for ophold i riget i uddannelses- og kontanthjælpssager Retsinformation · 28. marts 2020
- Ankestyrelsens principafgørelse 14-16 om kontanthjælp - uddannelseshjælp - integrationsydelse - tilbagebetaling - uberettiget modtaget - udrejse - oplysningspligt - nova Retsinformation · 18. maj 2016