Løst ansat vikar i visse tilfælde arbejdet efter en plan
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Løst
ansat vikar i visse tilfælde arbejdet efter en plan
X Arbejdsløshedskasse har ved brev af 22. september
2005 bedt Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse i sagen om,
hvorvidt
A er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i
forbindelse med arbejdsophøret for M, CPR-nr. mmmmmmmmmm.
Sagen blev behandlet på møde den 6. april 2006.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Ankenævnet finder, at A er forpligtet til at betale 4
hele og 6 halve dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse
med Ms løse ansættelse som vikar i perioden 4. februar til 8. april 2005.
Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at M ifølge ansættelseskontrakten
var lønnet af A, som derved i relation til g-dage er at betragte som
arbejdsgiver.
Nævnet har endvidere lagt til grund, at M var løst
ansat, da dette fremgår af bestemmelser i ansættelseskontrakten og ikke er
bestridt mellem parterne. Hun er derved som udgangspunkt at betragte som
fratrådt hver dag ved arbejdstids ophør.
Herudover har nævnet lagt vægt på, at M ifølge hendes
dagpengekort inden for de sidste 4 uger forud for hver af de af a-kassen
krævede 16 g-dage har været beskæftiget hos arbejdsgiver mindst svarende til
fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.
Forpligtelsen for arbejdsgiver til at betale g-dage er
dermed som udgangspunkt indtrådt ved arbejdstids ophør på de dage, hvor M har
arbejdet mindre end 7,4 timer.
Med hensyn til de af arbejdsgiver indsendte
bekræftelser på vikariater bemærker nævnet, at det af disse ikke fremgår,
hvornår M modtog disse, hvorfor de ikke kan anvendes til at fastslå, at M
Læs alt
ikke
er fratrådt, fordi hun modtog bekræftelsen mens hun var i arbejde i et
aktuelt
vikariat.
Nævnet finder endvidere ikke, at bekræftelserne
dokumenterer, at vikariaterne faktisk fik den angivne varighed, idet det på
bekræftelserne er anført, at de kunne opsiges uden varsel af såvel M som A.
Dette fører efter nævnets opfattelse til, at den angivne varighed alene kan
lægges til grund, såfremt den ikke modsiges af dagpengekortene.
Herefter når nævnet frem til følgende:
A har bekræftet et vikariat fra 24. januar til 10.
februar 2005. Dagpengekortet angiver arbejde for A for samme periode, hvorfor
M
ikke kan anses for fratrådt på de krævede g-dage den 4. og 7. februar 2005.
Disse g-dage må derfor afvises.
G-dagene den 10. og 11. februar bliver herved 1. og 2.
ledighedsdag for dette vikariat og findes berettigede.
G-dagene den 15. og 16. februar er 1. og 2.
ledighedsdag for et vikariat fra 14. til 15. februar. Disse g-dage er
ligeledes
berettigede.
Arbejdsgiver har bekræftet et vikariat fra 17. februar
til 1. marts. Dette stemmer ikke med dagpengekortet, hvorfor g-dagene den 17.
og 18. februar findes berettigede. Dette gælder ligeledes for g-dagene den
25.
og 28. februar, som er 1. og 2. ledighedsdag i en på dagpengekortet angivet
arbejdsperiode for A.
Arbejdsgiver har bekræftet et vikariat fra den 29.
marts til 1. april. Dette stemmer med dagpengekortet, idet en håndskreven
påtegning herpå om 2 forskellige vikariater er påført senere, da
dagpengekortene
er udfyldt elektronisk. G-dagene den 29. og 30. marts må herefter afvises.
G-dagen den 1. april er berettiget som 1. ledighedsdag.
Dagpengekortet angiver en arbejdsperiode for A fra 4.
til 8. april. M er derfor ikke fratrådt den 6. og 7. april, som dermed må
afvises som g-dage. Den 8. april er berettiget som 1. ledighedsdag.
Nævnet har noteret sig arbejdsgivers synspunkt om, at
medlemmet holdt fridage den 16. og 28. februar 2005. Uden dokumentation
herfor
og mod dagpengekortenes angivelser findes dette ikke at kunne lægges til
grund.
Der foreligger således ikke bortfaldsgrund efter reglen om ferie i henhold
til
§ 6, stk. 1, nr. 7 i bekendtgørelsen om dagpengegodtgørelse for 1. og 2.
ledighedsdag.
Endelig har nævnet lagt vægt på, at der efter de øvrige
foreliggende oplysninger i sagen ikke ses at foreligge andre bortfaldsgrunde
efter § 6, stk. 1 i bekendtgørelsen.
Det er oplyst, at a-kassen har udbetalt
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til medlemmet for de krævede
g-dage.
Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 84 i
arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august
2003 om arbejdsløshedsforsikring m.v. og §§ 1, 6 og 11 i Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens
bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2.
ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af
12.
juni 2003.
De 4 hele dagpengegodtgørelser udgør kr. 2616,00 samt
de 6 halve dagpengegodtgørelser
udgør
kr. 1962, i alt kr. 4578,00, som skal indbetales af A til Arbejdsdirektoratet
inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen.
På ankenævnets vegne
XX
Fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
A
M
Arbejdsdirektoratet, kontor Y 4
1. Sagsforløb
Det fremgår af sagen, at M fra den 6. september 2004
var løst ansat som vikar hos A, og at hun rettede henvendelse til X
Arbejdsløshedskasse
om, at der ikke er udbetalt dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag i
forbindelse med hendes løsarbejde i perioden 4. februar til 8. april 2005.
Det fremgår endvidere af ansættelseskontrakten, at
hendes løn udbetaltes af A.
A-kassen har ved brev af 17. august 2005 anmodet
arbejdsgiver om at udbetale 16 g-dage til medlemmet for ovennævnte periode på
følgende dage:
4. februar 2005 ½ g-dag
7.
-
½
-
10.
-
½
-
11.
-
1
-
15.
-
½
-
16.
-
1
-
17.
-
½
-
18.
-
1
-
25.
-
½
-
28.
-
1
-
29. marts
2005 ½
-
30.
-
½
-
1.
april
-
½
-
6.
-
½
-
7.
-
½
-
8.
-
½
-
Arbejdsgiver har telefonisk svaret a-kassen, at der
ikke skulle betales g-dage, da medlemmet var i vikariater af en bestemt
varighed.
Herefter har a-kassen ved brev af 22. august 2005
anmodet Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse om, hvorvidt
arbejdsgiveren er forpligtet til at betale ovennævnte 16 dagpengegodtgørelser
for 1. og 2. ledighedsdag til medlemmet. A-kassen har som bilag indsendt
medlemmets dagpengekort og telefonnotat fra samtale med medlemmet.
Det fremgår af sagen, at a-kassen har lagt ud for den
manglende betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til
medlemmet.
Sekretariatet har hørt arbejdsgiveren vedrørende klagen
samt bedt denne udfylde et spørgeskema. Ved breve af 12. oktober 2005 og 9.
januar 2006 har arbejdsgiver anført, at medlemmet var i vikariater med fast
start- og slutdato samt holdt fridage den 16. og 28. februar 2005.
Arbejdsgiver
har i tilslutning hertil indsendt bekræftelser på vikariaterne i
g-dagsperioden.
Sekretariatet har hørt a-kassen, som har indsendt
udfyldt spørgeskema, hvoraf fremgår, at medlemmet var løst ansat, at
beskæftigelseskravet var opfyldt, samt at der ikke forelå bortfaldsgrunde.
A-kassen har endvidere i brev af 16. januar 2006 blandt andet anført, at
bekræftelserne ikke dokumenterer, at medlemmet inden udløbet af et vikariat
har
fået tilbud om fortsat beskæftigelse.
2. Regler
Lovbekendtgørelse
nr. 708 af 13. august 2003 om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Bidrag fra arbejdsgivere
§ 84.
Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af
opgave- og tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2.
ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37
af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til
nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler
arbejdsgiveren
en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2. punktum omhandlede
beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld
dagpengegodtgørelse.
Stk. 2.
Arbejdsgiverens
forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har
været
beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig
arbejdstid
i 2 uger.
Stk. 3.
Arbejdsgiverens
forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder,
1)
hvis det godtgøres,
at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages
sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,
2)
hvis afskedigelsen
væsentligst kan tilregnes medlemmet,
3)
hvis arbejdsophøret
skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er
nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller
4)
hvis medlemmet har
været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i
henhold
til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4.
Arbejdsgiverens
forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person kan højst
indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår.
Stk. 5.
Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest
muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets
arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af en
erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1. Arbejdsgiveren kan senest
14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse m.v., anmode medlemmet om
at afgive en erklæring efter 1. pkt. Medlemmets ret til dagpengegodtgørelse
bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er afgivet til
arbejdsgiveren
senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.
Stk. 6.
Hvis
dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har
arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at
få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet
utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender med
henblik herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling
af dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke
dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist, og finder kassen
fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til
medlemmet.
§ 86 finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.
Stk. 7.
Samtidig med
udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen sagen med
en
begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i
sagen, jf. stk. 8. Finder ankenævnet, at medlemmet er berettiget til
dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen til
Arbejdsdirektoratet
inden for en nærmere angivet frist, som fastsættes af ankenævnet.
Stk. 8.
Tvivlsspørgsmål
om ret til dagpengegodtgørelse kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 9.
Krav mod
arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med tillæg
af omkostninger inddrives af Finansstyrelsen, hvis kravet ikke betales inden
for den fastsatte frist. Finansstyrelsen kan inddrive det skyldige beløb ved
udpantning,
når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Stk. 10.
Finansstyrelsen kan indhente
oplysninger hos skattemyndigheder og andre myndigheder om arbejdsgiveren, som
er nødvendige for at varetage inddrivelsen af det skyldige beløb efter stk.
7.
Stk. 11.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet
fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om anvendelse af
bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler om, at
dagpengegodtgørelsen
kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte. Direktøren for
Arbejdsdirektoratet fastsætter endvidere regler om betaling af gebyr for
Arbejdsmarkedets Ankenævns og Arbejdsdirektoratets behandling af sager efter
stk. 7 og 8.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003
§ 1. En
arbejdsgiver skal betale et medlem af en a-kasse dagpengegodtgørelse for 1.
og
2. ledighedsdag, hvis medlemmet
1)
bliver ledigt som
følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord
og
lignende,
2)
har været ansat som
lønmodtager, og
3)
har indtjent en løn i
ansættelsen.
Stk. 2.
Ved
"G-dage" forstås i denne bekendtgørelse 1. og 2. ledighedsdag. Én
"G-dag" er én ledighedsdag.
Stk. 3.
En arbejdsgiver
skal betale for G-dage, hvis medlemmet inden for de sidste 4 uger i alt har
været beskæftiget hos arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til fuld
overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan
anses som kontrollabel, beregnes arbejdstiden i ugen efter reglerne herom i
bekendtgørelse om supplerende dagpenge.
Stk. 4.
Den periode, som
beskæftigelsen skal ligge i, jf. stk. 3, forlænges bagud, hvis der i perioden
er fravær f.eks. på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage,
søgnehelligdage, konflikt eller deltagelse i kursus som led i ansættelsen.
Stk. 5.
En arbejdsgiver
skal højst betale for en G-dag 16 gange til det samme medlem i et kalenderår.
Heri medregnes betalinger for de gange, hvor arbejdsgiveren kun skal betale
for
en halv G-dag.
Stk. 6.
Betaling for en
G-dag er A-indkomst. Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse, trækkes
arbejdsmarkedsbidrag,
ATP eller beløb til Den Særlige Pensionsopsparing af betalingen for en G-dag.
§ 2.
Et
medlems G-dage er de 2 første ordinære arbejdsdage, efter at medlemmet er
fratrådt, hvis medlemmet har været i fuld beskæftigelse på dagen for
fratrædelsen. Hvis medlemmet ikke har været i fuld beskæftigelse på denne dag
og ikke har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i kalenderugen, er dagen
for fratrædelsen 1. ledighedsdag.
Bortfaldsgrunde m.v.
§ 6.
En
arbejdsgiver skal ikke betale for G-dage til et medlem, når
1)
medlemmet inden
ansættelsens ophør afslår et skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse
svarende
til overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos samme arbejdsgiver,
2)
arbejdsgiveren er ude
af stand til at betale på grund af konkurs eller betalingsstandsning,
3)
afskedigelsen/arbejdsophøret
væsentligst skyldes medlemmet,
4)
arbejdsophøret
skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er
nødvendigt
på grund af strejke eller lockout på en anden virksomhed,
5)
arbejdsophøret
skyldes force majeure,
6)
medlemmet er i fuld
beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene,
7)
medlemmet i
tilslutning til ansættelsens ophør får sygedagpenge eller holder ferie på
G-dagene,
8)
medlemmet er
tjenestemand og overgår til rådighedsløn,
9)
medlemmet har været
vikar i en orlovsstilling efter lov om børnepasningsorlov, hvis ansættelsen
har
varet mindst 3 måneder, eller
10)
medlemmet har været i
beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
{ }
Manglende betaling
§ 11.
Et
medlems a-kasse skal hjælpe medlemmet med at få en arbejdsgiver til at betale
for G-dage, hvis
1)
arbejdsgiveren ikke
betaler til tiden, jf. §§ 7 og 8,
2)
medlemmet beder
a-kassen om hjælp, og
3)
a-kassen finder, at
medlemmet uden tvivl har ret til betalingen.
Stk.
2.
A-kassen sender herefter en begrundet anmodning til arbejdsgiveren om at
betale til medlemmet inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. Hvis
arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, og a-kassen fortsat mener, at kravet
er
berettiget, lægger a-kassen beløbet ud til medlemmet.
Stk. 3.
Samtidig med at
a-kassen lægger beløbet ud, sender a-kassen sagen med en begrundet
indstilling
til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen. Ankenævnets
afgørelse skal sendes til arbejdsgiveren, medlemmet, Arbejdsdirektoratet og
a-kassen.
Stk. 4.
Hvis en
arbejdsgiver indbringer et tvivlsspørgsmål, jf. § 10, efter at a-kassen har
lagt et beløb ud, skal klagen behandles sammen med Arbejdsmarkedets Ankenævns
behandling af a-kassens indstilling.
Stk. 5.
Finder
Arbejdsmarkedets Ankenævn, at medlemmet har ret til betaling for G-dage, skal
arbejdsgiveren
betale beløbet til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af
afgørelsen. Har direktoratet ikke fået beløbet til tiden, kan kravet sendes
til
Finansstyrelsen, der inddriver beløbet med tillæg af et gebyr til
direktoratet
og Finansstyrelsens omkostninger ved inddrivelsen.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Om placering af g-dage i forbindelse med nedsættelse af arbejdstid Retsinformation · 10. april 2006
- Virksomhedsbrand force majeure - bortfaldsgrund Retsinformation · 8. maj 2006
- G-dage. Løs ansættelse som vikar i vikarbureau. Arbejdsgiveren skulle ikke betale for G-dage til medlemmet under vikariaterne, da arbejdstiden i vikariatets løbetid var kendt på forhånd og i denne periode var at betragte som fastansat på nedsat tid. Kun G-dage ved afslutningen af de enkelte vikariater Retsinformation · 1. februar 2006
- Arbejdsgiverforpligtelse for 1. og 2. ledighedsdag ved opsigelse. Spørgsmål om egen skyld Retsinformation · 2. november 2006
- Dagpengegodtgørelse til kontraktansat ved arbejdsophør Retsinformation · 20. marts 2002
- Fastansættelse, arbejdsgiver hævder ferie på g-dage, dette ikke påvist Retsinformation · 30. oktober 2006
Lignende dokumenter
- Afslag på tilbudt arbejde, men tilbudet fremsat for sent efter ansættelsens ophør derfor ikke bortfaldsgrund Retsinformation · 10. april 2006
- Egen skyld, da ansatte ikke ville tage merarbejde, hvilket hun ifølge overenskomst var forpligtet til Retsinformation · 8. maj 2006
- Løs ansættelse, arbejdsgiver hævder vagtplan men dette kan alene anses for tilfældet for visse vagter aftalt forud på personalemøder Retsinformation · 10. april 2006
- Modstridende oplysninger fra a-kassen om, hvorvidt medlemmet holdt ferie på g-dagene, bortfald af g-dagene Retsinformation · 4. juni 2007
- Bortfaldsgrund, da vikar gav afslag på skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse i 3 dage, idet fastansatte blev længere på barsel Retsinformation · 4. maj 2006
- Fast ansættelse på nedsat tid eller løst ansættelse men efter arbejdsplan Retsinformation · 3. februar 2006