Beskæftigelseskravet, selvstændig virksomhed, arbejde i udlandet, EØS, a-kassens vejledning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring § 53 ophævet 18 afgørelser
- Lov om arbejdsløshedsforsikring § 53 19 afgørelser
- Lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring § 75 b ophævet 8 afgørelser
- Lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring § 41 ophævet 21 afgørelser
- Lov om arbejdsløshedsforsikring § 99 8 afgørelser
- Lov om arbejdsløshedsforsikring § 65 80 afgørelser
Teksten
Beskæftigelseskravet,
selvstændig virksomhed, arbejde i udlandet, EØS,
a-kassens vejledning
Ankenævnet har behandlet Deres klage på
møde den 25. august 2005.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De kan anses for ophørt med at drive selvstændig virksomhed den
15. juli 2004.
De opfyldte ikke beskæftigelseskravet den 15. juli 2004.
De har derfor ikke ret til dagpenge pr. den 15. juli 2004.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere a-kassens
vejledning for så vidt angår dagpengeretten i forbindelse med Deres udrejse
til
Tyskland i 1995.
Ankenævnet finder derimod grundlag for at kritisere a-kassens
vejledning for så vidt angår retten til efterløn i forbindelse med Deres
udrejse til Tyskland 1995. Ankenævnet finder imidlertid ikke, at De til trods
for den af a-kassen mangelfulde vejledning ville kunne få en bedre ret end
den,
end De har efter loven.
Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af den 21.
januar 2005.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at
–
De meldte Dem ind i xxx
i oktober 1988,
–
De og Deres hustru den
Læs alt
1. oktober 1995 flyttede til Tyskland, fordi Deres hustru havde fået en
tidsubegrænset
stilling i Sydtyskland,
–
De meldte Dem ud af
xxx pr. den 1. januar 1996,
–
De ved brev af 19.
september 1995 bad om a-kassens vejledning vedrørende Deres dagpengeret ved
ledighed samt retten til efterløn, hvis De flyttede til Tyskland,
–
A-kassen ved brev af
26. september 1995 vejledte Dem omkring Deres dagpengeret ved ledighed, hvis
De
flyttede til Tyskland,
–
De pr. den 1. januar
1997 begyndte at drive selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i
Tyskland
med virksomheden xxx,
–
De videreførte Deres
selvstændige virksomhed i Danmark fra den 1. april 2002,
–
De den 23. juni 2003
genindmeldte Dem i xxx,
–
De den 14. juli 2004
ophørte med at udøve selvstændig virksomhed på grund af lukning,
–
De gennemførte
Voksenunderviseruddannelsen ved xxx Seminarium på fuld tid svarende til et
årsværk,
og
–
De afsluttede denne
uddannelse i juni 2004.
Ankenævnet har endvidere lagt til grund, at De ved brev af 5.
marts 2005 er kommet med
yderligere
bemærkninger til Deres anke over Arbejdsdirektoratets afgørelse af 21. januar
2005.
Ankenævnet har yderligere lagt til grund, at Arbejdsdirektoratet
efter at være blevet hørt i Deres brev af 5. marts 2005 ikke har haft
yderligere bemærkninger til sagen.
BEGRUNDELSE
Ophør med udøvelse af
selvstændig virksomhed
Ankenævnet finder, at De ophørte mere end midlertidigt med at
drive selvstændig virksomhed
den 14. juli 2004.
Ankenævnet har lagt vægt på Deres oplysninger til a-kassen om, at
–
De ikke havde
driftsmidler, inventar eller varelager,
–
De drev virksomheden
hjemmefra,
–
De overtog Deres
computer, som ikke havde specielle programmer til privat brug, og
–
De har dokumenteret
momsafmeldelse pr. den 15. juli 2004.
Opfyldelse af
beskæftigelseskravet
Ankenævnet finder ikke, at De opfylder beskæftigelseskravet.
Ankenævnet har lagt vægt på, at retten til dagpenge er betinget
af, at De i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år har udøvet selvstændig
virksomhed i væsentligt omfang.
Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at De genindmeldte
Dem i a-kassen den 23. juni 2003, og at det alene er arbejde i
medlemsperioder,
som kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet. Det er således
perioden 23. juni 2003 til 14. juli 2004, som danner grundlag for beregningen
af beskæftigelseskravet.
Det forhold, at De har gennemført en Voksenunderviseruddannelse svarende
til et årsværk, som blev afsluttet i juni 2004, kan ikke forlænge
optjeningsperioden.
Ankenævnet skal hertil bemærke, at optjeningsperioden kun kan forlænges med
perioder, der ligger i medlemsperioden. Det er derfor perioden 23. juni 2003
til 14. juli 2004, som danner grundlag for beregningen af
beskæftigelseskravet.
Selvstændig virksomhed kan medregnes til opfyldelse af
arbejdskravet, hvis De godtgør at have udøvet virksomheden i væsentligt
omfang.
Ved væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige
virksomhed
har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr.
uge.
Ankenævnet finder ikke, at De i perioden 23. juni 2003 til 14.
juli 2004 har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.
Ankenævnet skal bemærke, at når det skal vurderes, om et medlem
har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, forudsættes det, at
den
samlede arbejdstid afspejler sig i virksomhedens omsætning. Ankenævnet har i
den forbindelse lagt vægt på, at omsætningen i virksomheden i årene 2003 og
2004 var på 0 kr. En omsætning på 0 kr. i optjeningsperioden afspejler ikke
et
aktivitetsniveau, som svarer til, at De har arbejdet mere end 30 timer pr.
uge.
Ankenævnet finder derfor ikke, at De opfylder
beskæftigelseskravet.
A-kassens vejledning
Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere a-kassens vejledning
for så vidt angår dagpengeretten i forbindelse med Deres udrejse til Tyskland
i
1995.
Ankenævnet finder derimod grundlag for at kritisere a-kassens
vejledning for så vidt angår retten til efterløn i forbindelse med Deres
udrejse til Tyskland i 1995. Ankenævnet finder imidlertid ikke, at De til
trods
for den af a-kassen mangelfulde vejledning ville kunne få en bedre ret end
den,
end De har efter loven.
Det følger af reglerne på området, at en a-kasse skal vejlede egne
medlemmer om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om
arbejdsløshedsforsikring
m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.
Når et medlem oplyser, at medlemmet overvejer at rejse til udlandet, herunder
til Grønland og Færøerne, for at søge eller overtage arbejde, skal a-kassen
vejlede om de rettigheder og pligter, der har betydning i den forbindelse.
Ankenævnet har lagt vægt på,
–
at De henvendte Dem
til a-kassen ved brev af 19. september 1995 i forbindelse med overvejelser
omkring flytning til Tyskland,
–
De anmodede a-kassen
om at redegøre for bibeholdelse af rettigheder for adgangen til både dagpenge
og til efterløn,
–
a-kassen besvarede
Deres henvendelse i brev af 26. september 1995,
–
a-kassen oplyste Dem
om, hvilke regler der gjaldt for at bevare dagpengeretten i forbindelse med
flytningen til Tyskland,
–
A-kassen oplyste, at
der gjaldt forskellige regler afhængig af, om De vendte tilbage til Danmark
fra
Tyskland før eller senere end 5 år, og afhængig af, om det var muligt at
forsikre sig i Tyskland som selvstændig eller ej,
–
a-kassen ikke oplyste
Dem om, hvilke konsekvenser det ville have for retten til efterløn, hvis De
ikke var forsikret i enten en dansk eller tysk a-kasse.
Det forhold, at De ikke af Deres a-kasse i 1995 er blevet gjort
opmærksom på, at manglende medlemskab af en a-kasse - dansk som tysk - ville
medføre, at De mistede retten til efterløn, kan efter nævnets opfattelse ikke
føre til et andet resultat.
Ankenævnet har herved lagt vægt på Deres oplysninger i brev af 14.
juli 2003 til Arbejdsdirektoratet, hvori De tilkendegiver, at De og Deres
hustru
ikke dengang kunne forudse, om De og Deres hustru overhovedet ville vende
tilbage til Danmark, eller evt. hvornår, og at det var på denne baggrund, at
De
valgte at afstå fra at fortsætte Deres medlemskab til xxx.
Ankenævnet finder derfor ikke, at det kan anses for overvejende
sandsynligt, at De ville have bibeholdt medlemskabet i a-kassen, hvis De af
Deres a-kasse var blevet oplyst om adgangen til efterløn i forbindelse med
Deres udrejse til Tyskland. Ankenævnet finder derfor ikke grundlag for, at De
skal stilles som om De var blevet vejledt korrekt.
Forholdet til
Fællesskabsreglerne
De har i forbindelse med Deres klage til ankenævnet anført følgende:
”
Arbejdsdirektoratets og xxxs vejledning og
afgørelser baseres tilsyneladende på fortolkning af lokale regler, der ikke
er
specifikt lovfæstede og konforme med Fællesskabsreglernes (EØS)
lovbestemmelser, hvorved
min ret til forsikring i henhold til disse
udhules, så den var/er illusorisk.”
Ankenævnet skal hertil bemærke, at Forordning (EØF) 1408/71 om
anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige
erhvervsdrivende
og deres familiemedlemmer, der flytter indenfor Fællesskabet, har til formål
at
koordinere medlemsstaternes sociale sikringsordninger men ikke at harmonisere
dem.
De har endvidere anført følgende:
”Arbejdsdirektoratet og xxx har behændigt undgået skriftligt at forholde
sig til det faktum, jeg siden januar/februar 1996 har protesteret over, at
disse lokale danske regler for dagpenge tilsyneladende krævede/kræver dansk
bopæl – og at dette forhold gjorde mine rettigheder som medlem
illusoriske,
hvorfor jeg dengang meldte mig ud under protest med henvisning til deres
inkonformitet, som er i direkte modstrid med Fællesskabsreglerne (EØS), der
kun
kan forstås som omfattende denne ret.”
Ankenævnet skal hertil bemærke, at et medlem kan bevare
medlemskabet af en dansk a-kasse under arbejde i et andet EØS-land
(Tyskland),
hvis medlemmet ikke har ret til at blive arbejdsløshedsforsikret efter dette
lands regler. Det er således ikke korrekt, at de danske regler kræver dansk
bopæl.
Det forhold, at det i Tyskland ikke på daværende tidspunkt var
muligt at forsikre sig som selvstændig i Tyskland kan ikke ændre på Deres
retsstilling. De er af a-kassen blevet gjort opmærksom på, at hvis det ikke
var
muligt at forsikre sig som selvstændig i Tyskland, skulle De fastholde Deres
medlemskab i Danmark for at sikre Dem retten til dagpenge ved ledighed. De
har
således haft mulighed for at bevare retten til dagpenge, hvis De havde
bibeholdt Deres medlemskab af a-kassen.
Ankenævnet finder ikke, at det af Dem anførte kan ændre på, at De
ikke kan anses som dagpengepengeberettiget pr. den 15. juli 2004.
Afsluttende bemærkninger
Ankenævnet
har endelig noteret
sig Deres bemærkning om,
at
De ved Deres
anke til ankenævnet er direktoratets modpart,
at
dette svækker Deres retsstilling
og at
De derfor burde have adgang til at sende Deres anke direkte
til ankenævnet.
Ankenævnet skal i den
forbindelse gøre opmærksom på, at det fremgår af reglerne på området, at en
klage over Arbejdsdirektoratets afgørelser sendes til direktøren for
Arbejdsdirektoratet, der vurderer sagen på ny. Fastholder direktøren sin
afgørelse helt eller delvist, sendes klagen til ankenævnet og klageren
underrettes samtidig herom.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
–
§ 53 og § 99, stk. 2 i
lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13.
august
2003,
–
§ 53 og § 65 i lov om arbejdsløshedsforsikring
mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 11. januar 1994,
–
§ 1, stk. 1, stk. 2,
stk. 6 og stk. 8 og § 5, stk. 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 504
af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode,
–
§ 1 og § 5 i Direktoratet
for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 190 af 23. marts 1995 om
en
arbejdsløshedskasses vejledningspligt,
–
§ 2 og § 3 i
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 141 af 28. februar 1994 om ret til
efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i
et andet EØS-land, på Færøerne, i Grønland eller det øvrige udland,
–
§ 1, § 2 og § 6 i
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1151 af 23.
december 1993 om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold i et
andet
EØS-land, i Grønland eller det øvrige udland.
O P L Y
S N I N G E R N E
I
S A
G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har
modtaget fra direktoratet samt Deres brev af 5. marts 2005.
På ankenævnets vegne
Xxx
xxx
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til:
Arbejdsdirektoratet
xxx
Regler
Lov om
arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august
2003
§ 53.
Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af
en anerkendt arbejdsløshedskasse.
Stk. 2.
Retten til at opnå dagpenge i de i
§ 55, stk. 1 og 3, nævnte perioder er endvidere betinget af,
a) at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse
som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets
fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller
i
en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt
omfang,
b) at et deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, har haft
beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til
beskæftigelse
i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 34 uger inden for de sidste 3
år.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af arbejdsperioderne i
stk. 2 og 6 medregnes tidsrum, hvori medlemmet
a) har været indkaldt til aftjening af værnepligt, været
ansat på værnepligtslignende vilkår eller forrettet frivillig tjeneste ifølge
kontrakt med forsvaret,
b) har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af den i
§ 41, stk. 1, nr. 3, litra b, nævnte art,
c) har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand
eller udvalgsformand eller været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet
eller regeringen.
Stk. 4.
Kun arbejde m.v., jf. stk. 2 og
stk. 3, litra a og c, i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af
arbejdskravet i stk. 2 og 6. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt
tilskud til lønnen, og beskæftigelse ved selvstændig virksomhed, hvortil der
ydes offentligt tilskud til etablering og drift, medregnes ikke.
Stk. 5.
Retten til dagpenge ophører ved udgangen
af den måned, hvori medlemmet fylder 65 år, dog 67 år for medlemmer født før
den 1. juli 1939.
Stk. 6.
For et medlem, hvis ret til dagpenge er
bortfaldet som følge af, at perioderne efter § 55, stk. 1 og 3, er
udløbet, er generhvervelsen af retten til dagpenge betinget af,
a) at et fuldtidsforsikret medlem har haft arbejde som
lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til fagets fulde sædvanlige
arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende
periode har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang,
b) at et deltidsforsikret medlem har haft arbejde som
lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til fagets fulde sædvanlige
arbejdstid i mindst 17 uger inden for de sidste 3 år.
Stk. 7.
De i stk. 2 og 6 angivne perioder,
inden for hvilke beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges med
sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende forhold:
1) Perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end
4 ugers varighed,
2) perioder med støtte til pasning af handicappet barn
efter lov om social service eller alvorligt sygt barn efter lov om dagpenge
ved
sygdom eller fødsel,
3) perioder med støtte til pasning af nærtstående, der
ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social service,
4) perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt
ydelser under uddannelse efter regler fastsat af direktøren for
Arbejdsdirektoratet,
5) perioder med fravær på grund af barsel eller adoption
efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse
og
barselorlov m.v., eller
6) perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov.
Stk. 8.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
fastsætte
nærmere regler om anvendelsen af stk. 2-4, 6 og 7,
herunder
regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen
af
beskæftigelseskravet
.
§ 99.
Stk. 2.
Klagen sendes til direktøren for
Arbejdsdirektoratet, der vurderer sagen på ny. Fastholder direktøren sin
afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til ankenævnet, og klageren
underrettes samtidig herom. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Lov om
arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 11. januar 1994
§ 53.
Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab
af en anerkendt arbejdsløshedskasse.
Stk. 2.
Retten til at opnå
dagpenge i den i § 55, stk. 1, nævnte periode er endvidere betinget af,
–
a)at et
fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som
sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i
mindst 26 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har
udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,
–
b) at et
deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, har haft beskæftigelse som
lønmodtager
i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige
arbejdstid i mindst 17 uger inden for de sidste 3 år.
Stk. 3.
Kun arbejde i
medlemsperioder medregnes ved opgørelse af arbejdskravet i stk. 2 og 5.
Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og
beskæftigelse
ved selvstændig virksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til
etablering
og drift, medregnes ikke.
Stk. 4.
Retten til dagpenge
ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 67 år.
Stk. 5.
For et medlem, hvis
ret til dagpenge er bortfaldet som følge af, at perioderne efter § 55, stk. 1
og stk. 2, er udløbet, er generhvervelsen af retten til dagpenge betinget af,
–
a) at et fuldtidsforsikret
medlem har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til
arbejde i fagets fuld, sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de
sidste 18 måneder, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,
–
b) at et
deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, har haft arbejde som lønmodtager i
en
tid, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid
i
mindst 17 uger inden for de sidste 18 måneder.
Stk. 6.
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan
efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om
anvendelsen
af stk. 2, 3 og 5, herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt
løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet.
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse
nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode
§ 1.
Indplacering i dagpengeperioden er for et
fuldtidsforsikret medlem betinget af, at medlemmet har været beskæftiget som
lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde,
sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en
tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt
omfang, jf. § 53, stk. 2, litra a, i lov om
arbejdsløshedsforsikring
m.v. (loven).
Stk. 2.
Indplacering i dagpengeperioden er for
et deltidsforsikret medlem betinget af, at medlemmet har været beskæftiget
som
lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde,
sædvanlige arbejdstid i mindst 34 uger inden for de sidste 3 år, jf. lovens
§ 53, stk. 2, litra b.
Stk. 6.
Den periode på 3 år, inden for hvilken
beskæftigelseskravet skal være opfyldt, jf. stk. 1-3
(optjeningsperioden), kan forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der
forekommer følgende forhold
1) sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers
varighed,
2) perioder med støtte til pasning af handicappet barn
efter lov om social service,
3) perioder med støtte til pasning af alvorligt sygt barn
efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,
4) perioder med støtte til pasning af nærtstående, der
ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social service,
5) perioder med orlov til uddannelse efter reglerne for
beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende i henhold til den
før 1. januar 2001 gældende lov om orlov,
6) perioder med orlov, hvor der modtages
voksenuddannelsesstøtte til heltidsuddannelse efter reglerne for beskæftigede
lønmodtagere i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte,
7) perioder, hvor der modtages voksenuddannelsesstøtte til
heltidsuddannelse efter reglerne for selvstændige erhvervsdrivende og
medarbejdende ægtefæller i henhold til lov om statens
voksenuddannelsesstøtte,
8) perioder med orlov til børnepasning efter den før 1.
januar 2001 gældende lov om orlov eller efter lov om børnepasningsorlov,
eller
9) perioder med fravær på grund af barsel eller adoption
efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse
og
barselorlov m.v.
Stk. 8.
Optjeningsperioden kan kun forlænges med
perioder, jf. stk. 6 og 7, der ligger i en medlemsperiode.
§ 5.
Selvstændig
virksomhed medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis medlemmet
godtgør at have udøvet virksomheden i væsentligt omfang. Ved væsentligt
omfang
forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et omfang,
der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 190 af 23. marts 1995 om en
arbejdsløshedskasses vejledningspligt
§ 1.
En arbejdsløshedskasse har pligt til aktivt
at informere sine medlemmer om de rettigheder og pligter, der følger af lov
om
arbejdsløshedsforsikring m.v. kap. 7-16, samt om medlemmets rettigheder og
pligter i øvrigt efterarbejdsmarkedslovgivningen. Arbejdsløshedskassen skal
herudover ved personlig kontakt vejlede det enkelte medlem, når medlemmet har
behov herfor.
Stk. 2.
Informationsforpligtelsen
kan, hvor intet andet er bestemt, opfyldes ved udlevering af fyldestgørende
informationsmateriale.
§ 5.
Når et medlem oplyser, at medlemmet overvejer at rejse
til udlandet for at søge eller overtage arbejde, skal arbejdsløshedskassen
tilbyde medlemmet vejledning om de regler, der har betydning i den
forbindelse.
Arbejdsministeriets
bekendtgørelse nr. 141 af 28. februar 1994 om ret til efterløn til medlemmer,
der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i et andet EØS-land, på
Færøerne, i Grøndland eller det øvrige udland
§ 2.
Et medlem, der ønsker at overgå til efterløn,
kan medregne forsikringsperioder i andre EØS-lande efter reglerne herom ved
opfyldelse af betingelsen i arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 b, stk. 1,
nr.
2, om 20 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse inden for de
sidste
25 år, jf. overgangsbestemmelsen i § 75 b, stk. 2, hvis
–
1) medlemmet har
forladt Danmark inden for de sidste 15 år og i et år umiddelbart før
udrejsetidspunktet har været medlem af en dansk anerkendt arbejdsløshedskasse
samtidig med, at pågældende har haft bopæl i Danmark, og
–
2) medlemmet har
været medlem af en dansk anerkendt arbejdsløshedskasse i 5 år inden for de
sidste 10 år samtidig med, at pågældende har haft bopæl i Danmark, og
–
3) medlemmet
opfylder betingelserne for ret til dagpenge, jf.
arbejdsløshedsforsikringslovens
§ 53, stk. 2 eller 5 på grundlag af arbejde i Danmark.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk.
1, finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor medlemmet har bevaret sin
bopæl i Danmark, men på grund af arbejde i et andet EØS-land er blevet
omfattet
af dette lands forsikringssystem. Det tidspunkt, hvor medlemmet tager arbejde
uden for Danmark, sidestilles med udrejsetidspunktet .
§ 3.
Et medlem, der ønsker at overgå til efterløn
efter midlertidigt ophold i udlandet, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i
§
2, kan medregne alle forsikringsperioder i en dansk anerkendt
arbejdsløshedskasse ved opfyldelse af betingelsen i
arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 b, stk. 1, nr. 2, om 20 års medlemskab
af
en anerkendt arbejdsløshedskasse inden for de sidste 25 år, jf.
overgangsbestemmelsen i § 75 b, stk. 2, hvis
–
1) medlemmet har
forladt Danmark inden for de sidste 15 år og i et år umiddelbart før
udrejsetidspunktet har været medlem af en dansk anerkendt arbejdsløshedskasse
samtidig med, at pågældende har haft bopæl i Danmark, og
–
2) medlemmet har været
medlem af en dansk anerkendt arbejdsløshedskasse i 5 år inden for de sidste
10
år samtidig med, at pågældende har haft bopæl i Danmark, og
–
3) medlemmet opfylder
betingelserne for ret til dagpenge, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 53,
stk. 2 eller 5 på grundlag af arbejde i Danmark.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1151 af 23. december 1993 om
medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold i et andet EØS-land, i
Grønland eller det øvrige udland
§ 1.
Optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse
af en person, der har haft lønarbejde og været arbejdsløshedsforsikret i et
andet EØS-land, er betinget af, at arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk.
1, nr. 3, er opfyldt, hvis personen
–
1) ikke tidligere
har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark, eller
–
2) ikke har været
arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år på det tidspunkt,
hvor kassen modtager en skriftlig anmodning om optagelse.
Stk. 2.
Dokumenterede
forsikringsperioder fra det andet EØS-land, herunder perioder hvor der er
udbetalt arbejdsløshedsydelser, kan medregnes til opfyldelse af
arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 1, jf. EF-forordning nr. 1408/71,
artikel 67, og Nordisk Konvention om Social Sikring, artikel 17, hvis
–
1) kassen modtager en
skriftlig anmodning om optagelse, og
–
2) personen påbegynder
beskæftigelse, jf. stk. 3-5,
inden 8 uger regnet fra
det tidspunkt, hvor personen ophørte med at været omfattet af det andet
EØS-lands arbejdsløshedsforsikringssystem.
Stk. 3.
Den beskæftigelse,
der kræves efter stk. 2, er for fuldtidsforsikrede, der er
–
1) time-, dag-, uge-
og 14 dages-lønnede, beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i
mindst 8 uger inden for 12 uger, eller
–
2) månedslønnede,
beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 8 uger inden for
3
måneder.
Stk. 4.
Den beskæftigelse,
der kræves efter stk. 2, er for deltidsforsikrede, der er
–
1) time-, dag-, uge-
og 14 dages-lønnede, beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i
mindst 4 uger inden for 12 uger, eller
–
2) månedslønnede,
beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 4 uger inden for
3
måneder.
Stk. 5.
Den beskæftigelse,
der kræves efter stk. 2, er for selvstændige erhvervsdrivende udøvelse af
selvstændig erhvervsvirksomhed mere end midlertidigt og i væsentligt omfang.
Stk. 6.
Dokumenterede
arbejdsperioder fra det andet EØS-land, som ligger i en forsikringsperiode,
kan
medregnes til opfyldelse af arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 2 og
stk. 5, hvis arbejdet kan medregnes efter reglerne i Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 933 af 13. december 1993 om
beskæftigelseskravet og delperioderne, selv om 8-ugers-fristen i stk. 2 er
overskredet.
§ 2.
Genoptagelse i en anerkendt
arbejdsløshedskasse af en person, der tidligere har været
arbejdsløshedsforsikret i Danmark, og som på grund af lønarbejde i et andet
EØS-land herefter har været omfattet af dette lands
arbejdsløshedsforsikringssystem,
kan ske, uden at arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 1, nr. 3, er
opfyldt, hvis personen på det tidspunkt, hvor kassen modtager en skriftlig
anmodning om optagelse, har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for
de sidste 5 år. Genoptagelse er betinget af, at kassen modtager en skriftlig
anmodning om optagelse inden 8 uger regnet fra det tidspunkt, hvor personen
ophørte med at være omfattet af det andet EØS-lands
arbejdsløshedsforsikringssystem.
Stk. 2.
Dokumenterede
forsikringsperioder, herunder perioder hvor der er udbetalt
arbejdsløshedsydelser,
fra det andet EØS-land kan medregnes til opfyldelse af
arbejdsløshedsforsikringslovens
§ 53, stk. 1, jf. EF-forordning nr. 1408/71, artikel 67, og Nordisk
Konvention
om Social Sikring, artikel 17, hvis kassen modtager en skriftlig anmodning om
optagelse inden 8 uger regnet fra det tidspunkt, hvor personen ophørte med at
være omfattet af det andet EØS-lands arbejdsløshedsforsikringssystem.
Stk. 3.
Dokumenterede
arbejdsperioder fra det andet EØS-land, som ligger i en forsikringsperiode,
kan
medregnes til opfyldelse af arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 2 og
stk. 5, hvis arbejdet kan medregnes efter reglerne i Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 933 af 13. december 1993 om
beskæftigelseskravet og delperioderne, selv om 8-ugers-fristen i stk. 2 er
overskredet.
Stk. 4.
Umiddelbar
genindtræden i dagpengeretten kan ske, hvis de almindelige betingelser herfor
er opfyldt.
§ 6.
Ret til bevarelse af medlemskabet af en
anerkendt arbejdsløshedskasse har en person, der
–
1) arbejder eller
opholder sig i et andet EØS-land, hvor personen ikke har ret til at blive
arbejdsløshedsforsikret efter dette lands regler, eller
–
2) ikke er omfattet af
reglerne i EF-forordning nr. 1408/71, eller
–
3) ikke er omfattet af
reglerne i Nordisk Konvention om Social Sikring, eller
–
4) arbejder eller
opholder sig i lande uden for EØS-området - dog ikke Færøerne.
Stk. 2.
En person, der har
bevaret medlemskabet af en anerkendt arbejdsløshedskasse efter stk. 1, kan
ved
tilbagevenden til Danmark medregne dokumenteret arbejde i udlandet til
opfyldelse af arbejdskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 2 og
stk. 5, hvis arbejdet kan medregnes efter reglerne i Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens
bekendtgørelse nr. 933 af 13. december 1993 om beskæftigelseskravet og
delperioderne.
Stk. 3.
Umiddelbar
genindtræden i dagpengeretten kan ske, hvis de almindelige betingelser herfor
er opfyldt.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Beskæftigelseskravet ved overgang til efterløn Retsinformation · 20. maj 2003
- Efterløn - Medlemskab af arbejdsløshedskasse (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Beskæftigelseskravet - dagpengeret i Sverige i dansk a-kasse - betingelserne for ret til dagpenge i Danmark Retsinformation · 2. februar 2006
- Mobilfrisør, socialpædagog, selvstændig, væsentligt omfang, beskæftigelseskrav, sidestilles med lønarbejde over 30 timer om ugen, efterløn Retsinformation · 31. januar 2006
- A-kassens vejledning, supplerende dagpenge, for sent indleveret frigørelsesattest, realudligning, refusion, kompetence Retsinformation · 21. november 2008
- EØS, E 303, ægtefælleflytning, medlemmet fik ret til attest E 303, selvom hun var rejst sidste dag i sin beskæftigelsesperiode, dvs. inden hun formelt blev dagpengeberettiget. Dette skyldtes utilstrækkelig vejledning Retsinformation · 16. august 2006
Lignende dokumenter
- Efterlønsbevis. Arbejde i Tyskland på det danske mindretals gymnasium Retsinformation · 2. februar 2006
- EØS dagpengeret flyttet til udlandet samtidig med ledigmeldelse Retsinformation · 24. juli 2003
- EØS, E 303, ægtefælleflytning. Medlemmet, der flyttede til Tyskland 13 måneder efter sin samlever, opnåede dispensation for 4-ugers-kravet i artikel 69, stk. 1, litra a i forordning 1408/71. Medlemmet anset for selvforskyldt ledig og pålagt en karantæne på 3 uger, der skulle afvikles i de første 3 uger af attestperioden Retsinformation · 27. april 2006
- Vejledning om arbejdsløshedsydelser m.v. til forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og aftale med Færøerne om koordination af arbejdsløshedsforsikring Retsinformation · 23. december 2025
- Vejledning om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, i Grønland eller på Færøerne Retsinformation · 23. juni 2026
- EØS. Medlemmet, der var fulgt med sin kone til Schweiz, havde ansøgt om en attest E 303 efter sin udrejse fra Danmark, men fik dispensation fra kravet om, at ansøgningen skulle have været indgivet inden udrejsen fra Danmark, idet a-kassen havde vejledt medlemmet forkert. Endvidere gaves dispensation for, at medlemmet i attest-perioden ikke var tilmeldt den offentlige arbejdsformidling i Schweiz Retsinformation · 16. januar 2006