Spring til indhold

Retsinformation

Beskæftigelseskravet, selvstændig virksomhed, arbejde i udlandet, EØS, a-kassens vejledning

KEN nr 9888 af 26/08/2005Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet2. februar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Beskæftigelseskravet,

selvstændig virksomhed, arbejde i udlandet, EØS,

a-kassens vejledning

Ankenævnet har behandlet Deres klage på

møde den 25. august 2005.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De kan anses for ophørt med at drive selvstændig virksomhed den

15. juli 2004.

De opfyldte ikke beskæftigelseskravet den 15. juli 2004.

De har derfor ikke ret til dagpenge pr. den 15. juli 2004.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere a-kassens

vejledning for så vidt angår dagpengeretten i forbindelse med Deres udrejse

til

Tyskland i 1995.

Ankenævnet finder derimod grundlag for at kritisere a-kassens

vejledning for så vidt angår retten til efterløn i forbindelse med Deres

udrejse til Tyskland 1995. Ankenævnet finder imidlertid ikke, at De til trods

for den af a-kassen mangelfulde vejledning ville kunne få en bedre ret end

den,

end De har efter loven.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af den 21.

januar 2005.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

–

De meldte Dem ind i xxx

i oktober 1988,

–

De og Deres hustru den

Læs alt

1. oktober 1995 flyttede til Tyskland, fordi Deres hustru havde fået en

tidsubegrænset

stilling i Sydtyskland,

–

De meldte Dem ud af

xxx pr. den 1. januar 1996,

–

De ved brev af 19.

september 1995 bad om a-kassens vejledning vedrørende Deres dagpengeret ved

ledighed samt retten til efterløn, hvis De flyttede til Tyskland,

–

A-kassen ved brev af

26. september 1995 vejledte Dem omkring Deres dagpengeret ved ledighed, hvis

De

flyttede til Tyskland,

–

De pr. den 1. januar

1997 begyndte at drive selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i

Tyskland

med virksomheden xxx,

–

De videreførte Deres

selvstændige virksomhed i Danmark fra den 1. april 2002,

–

De den 23. juni 2003

genindmeldte Dem i xxx,

–

De den 14. juli 2004

ophørte med at udøve selvstændig virksomhed på grund af lukning,

–

De gennemførte

Voksenunderviseruddannelsen ved xxx Seminarium på fuld tid svarende til et

årsværk,

og

–

De afsluttede denne

uddannelse i juni 2004.

Ankenævnet har endvidere lagt til grund, at De ved brev af 5.

marts 2005 er kommet med

yderligere

bemærkninger til Deres anke over Arbejdsdirektoratets afgørelse af 21. januar

2005.

Ankenævnet har yderligere lagt til grund, at Arbejdsdirektoratet

efter at være blevet hørt i Deres brev af 5. marts 2005 ikke har haft

yderligere bemærkninger til sagen.

BEGRUNDELSE

Ophør med udøvelse af

selvstændig virksomhed

Ankenævnet finder, at De ophørte mere end midlertidigt med at

drive selvstændig virksomhed

den 14. juli 2004.

Ankenævnet har lagt vægt på Deres oplysninger til a-kassen om, at

–

De ikke havde

driftsmidler, inventar eller varelager,

–

De drev virksomheden

hjemmefra,

–

De overtog Deres

computer, som ikke havde specielle programmer til privat brug, og

–

De har dokumenteret

momsafmeldelse pr. den 15. juli 2004.

Opfyldelse af

beskæftigelseskravet

Ankenævnet finder ikke, at De opfylder beskæftigelseskravet.

Ankenævnet har lagt vægt på, at retten til dagpenge er betinget

af, at De i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år har udøvet selvstændig

virksomhed i væsentligt omfang.

Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at De genindmeldte

Dem i a-kassen den 23. juni 2003, og at det alene er arbejde i

medlemsperioder,

som kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet. Det er således

perioden 23. juni 2003 til 14. juli 2004, som danner grundlag for beregningen

af beskæftigelseskravet.

Det forhold, at De har gennemført en Voksenunderviseruddannelse svarende

til et årsværk, som blev afsluttet i juni 2004, kan ikke forlænge

optjeningsperioden.

Ankenævnet skal hertil bemærke, at optjeningsperioden kun kan forlænges med

perioder, der ligger i medlemsperioden. Det er derfor perioden 23. juni 2003

til 14. juli 2004, som danner grundlag for beregningen af

beskæftigelseskravet.

Selvstændig virksomhed kan medregnes til opfyldelse af

arbejdskravet, hvis De godtgør at have udøvet virksomheden i væsentligt

omfang.

Ved væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige

virksomhed

har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr.

uge.

Ankenævnet finder ikke, at De i perioden 23. juni 2003 til 14.

juli 2004 har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Ankenævnet skal bemærke, at når det skal vurderes, om et medlem

har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, forudsættes det, at

den

samlede arbejdstid afspejler sig i virksomhedens omsætning. Ankenævnet har i

den forbindelse lagt vægt på, at omsætningen i virksomheden i årene 2003 og

2004 var på 0 kr. En omsætning på 0 kr. i optjeningsperioden afspejler ikke

et

aktivitetsniveau, som svarer til, at De har arbejdet mere end 30 timer pr.

uge.

Ankenævnet finder derfor ikke, at De opfylder

beskæftigelseskravet.

A-kassens vejledning

Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere a-kassens vejledning

for så vidt angår dagpengeretten i forbindelse med Deres udrejse til Tyskland

i

1995.

Ankenævnet finder derimod grundlag for at kritisere a-kassens

vejledning for så vidt angår retten til efterløn i forbindelse med Deres

udrejse til Tyskland i 1995. Ankenævnet finder imidlertid ikke, at De til

trods

for den af a-kassen mangelfulde vejledning ville kunne få en bedre ret end

den,

end De har efter loven.

Det følger af reglerne på området, at en a-kasse skal vejlede egne

medlemmer om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om

arbejdsløshedsforsikring

m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Når et medlem oplyser, at medlemmet overvejer at rejse til udlandet, herunder

til Grønland og Færøerne, for at søge eller overtage arbejde, skal a-kassen

vejlede om de rettigheder og pligter, der har betydning i den forbindelse.

Ankenævnet har lagt vægt på,

–

at De henvendte Dem

til a-kassen ved brev af 19. september 1995 i forbindelse med overvejelser

omkring flytning til Tyskland,

–

De anmodede a-kassen

om at redegøre for bibeholdelse af rettigheder for adgangen til både dagpenge

og til efterløn,

–

a-kassen besvarede

Deres henvendelse i brev af 26. september 1995,

–

a-kassen oplyste Dem

om, hvilke regler der gjaldt for at bevare dagpengeretten i forbindelse med

flytningen til Tyskland,

–

A-kassen oplyste, at

der gjaldt forskellige regler afhængig af, om De vendte tilbage til Danmark

fra

Tyskland før eller senere end 5 år, og afhængig af, om det var muligt at

forsikre sig i Tyskland som selvstændig eller ej,

–

a-kassen ikke oplyste

Dem om, hvilke konsekvenser det ville have for retten til efterløn, hvis De

ikke var forsikret i enten en dansk eller tysk a-kasse.

Det forhold, at De ikke af Deres a-kasse i 1995 er blevet gjort

opmærksom på, at manglende medlemskab af en a-kasse - dansk som tysk - ville

medføre, at De mistede retten til efterløn, kan efter nævnets opfattelse ikke

føre til et andet resultat.

Ankenævnet har herved lagt vægt på Deres oplysninger i brev af 14.

juli 2003 til Arbejdsdirektoratet, hvori De tilkendegiver, at De og Deres

hustru

ikke dengang kunne forudse, om De og Deres hustru overhovedet ville vende

tilbage til Danmark, eller evt. hvornår, og at det var på denne baggrund, at

De

valgte at afstå fra at fortsætte Deres medlemskab til xxx.

Ankenævnet finder derfor ikke, at det kan anses for overvejende

sandsynligt, at De ville have bibeholdt medlemskabet i a-kassen, hvis De af

Deres a-kasse var blevet oplyst om adgangen til efterløn i forbindelse med

Deres udrejse til Tyskland. Ankenævnet finder derfor ikke grundlag for, at De

skal stilles som om De var blevet vejledt korrekt.

Forholdet til

Fællesskabsreglerne

De har i forbindelse med Deres klage til ankenævnet anført følgende:

”

Arbejdsdirektoratets og xxxs vejledning og

afgørelser baseres tilsyneladende på fortolkning af lokale regler, der ikke

er

specifikt lovfæstede og konforme med Fællesskabsreglernes (EØS)

lovbestemmelser, hvorved

min ret til forsikring i henhold til disse

udhules, så den var/er illusorisk.”

Ankenævnet skal hertil bemærke, at Forordning (EØF) 1408/71 om

anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige

erhvervsdrivende

og deres familiemedlemmer, der flytter indenfor Fællesskabet, har til formål

at

koordinere medlemsstaternes sociale sikringsordninger men ikke at harmonisere

dem.

De har endvidere anført følgende:

”Arbejdsdirektoratet og xxx har behændigt undgået skriftligt at forholde

sig til det faktum, jeg siden januar/februar 1996 har protesteret over, at

disse lokale danske regler for dagpenge tilsyneladende krævede/kræver dansk

bopæl – og at dette forhold gjorde mine rettigheder som medlem

illusoriske,

hvorfor jeg dengang meldte mig ud under protest med henvisning til deres

inkonformitet, som er i direkte modstrid med Fællesskabsreglerne (EØS), der

kun

kan forstås som omfattende denne ret.”

Ankenævnet skal hertil bemærke, at et medlem kan bevare

medlemskabet af en dansk a-kasse under arbejde i et andet EØS-land

(Tyskland),

hvis medlemmet ikke har ret til at blive arbejdsløshedsforsikret efter dette

lands regler. Det er således ikke korrekt, at de danske regler kræver dansk

bopæl.

Det forhold, at det i Tyskland ikke på daværende tidspunkt var

muligt at forsikre sig som selvstændig i Tyskland kan ikke ændre på Deres

retsstilling. De er af a-kassen blevet gjort opmærksom på, at hvis det ikke

var

muligt at forsikre sig som selvstændig i Tyskland, skulle De fastholde Deres

medlemskab i Danmark for at sikre Dem retten til dagpenge ved ledighed. De

har

således haft mulighed for at bevare retten til dagpenge, hvis De havde

bibeholdt Deres medlemskab af a-kassen.

Ankenævnet finder ikke, at det af Dem anførte kan ændre på, at De

ikke kan anses som dagpengepengeberettiget pr. den 15. juli 2004.

Afsluttende bemærkninger

Ankenævnet

har endelig noteret

sig Deres bemærkning om,

at

De ved Deres

anke til ankenævnet er direktoratets modpart,

at

dette svækker Deres retsstilling

og at

De derfor burde have adgang til at sende Deres anke direkte

til ankenævnet.

Ankenævnet skal i den

forbindelse gøre opmærksom på, at det fremgår af reglerne på området, at en

klage over Arbejdsdirektoratets afgørelser sendes til direktøren for

Arbejdsdirektoratet, der vurderer sagen på ny. Fastholder direktøren sin

afgørelse helt eller delvist, sendes klagen til ankenævnet og klageren

underrettes samtidig herom.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

–

§ 53 og § 99, stk. 2 i

lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13.

august

2003,

–

§ 53 og § 65 i lov om arbejdsløshedsforsikring

mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 11. januar 1994,

–

§ 1, stk. 1, stk. 2,

stk. 6 og stk. 8 og § 5, stk. 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 504

af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode,

–

§ 1 og § 5 i Direktoratet

for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 190 af 23. marts 1995 om

en

arbejdsløshedskasses vejledningspligt,

–

§ 2 og § 3 i

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 141 af 28. februar 1994 om ret til

efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i

et andet EØS-land, på Færøerne, i Grønland eller det øvrige udland,

–

§ 1, § 2 og § 6 i

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1151 af 23.

december 1993 om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold i et

andet

EØS-land, i Grønland eller det øvrige udland.

O P L Y

S N I N G E R N E

I

S A

G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har

modtaget fra direktoratet samt Deres brev af 5. marts 2005.

På ankenævnets vegne

Xxx

xxx

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

Arbejdsdirektoratet

xxx

Regler

Lov om

arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august

2003

§ 53.

Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af

en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Stk. 2.

Retten til at opnå dagpenge i de i

§ 55, stk. 1 og 3, nævnte perioder er endvidere betinget af,

a) at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse

som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets

fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller

i

en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt

omfang,

b) at et deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, har haft

beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til

beskæftigelse

i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 34 uger inden for de sidste 3

år.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af arbejdsperioderne i

stk. 2 og 6 medregnes tidsrum, hvori medlemmet

a) har været indkaldt til aftjening af værnepligt, været

ansat på værnepligtslignende vilkår eller forrettet frivillig tjeneste ifølge

kontrakt med forsvaret,

b) har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af den i

§ 41, stk. 1, nr. 3, litra b, nævnte art,

c) har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand

eller udvalgsformand eller været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet

eller regeringen.

Stk. 4.

Kun arbejde m.v., jf. stk. 2 og

stk. 3, litra a og c, i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af

arbejdskravet i stk. 2 og 6. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt

tilskud til lønnen, og beskæftigelse ved selvstændig virksomhed, hvortil der

ydes offentligt tilskud til etablering og drift, medregnes ikke.

Stk. 5.

Retten til dagpenge ophører ved udgangen

af den måned, hvori medlemmet fylder 65 år, dog 67 år for medlemmer født før

den 1. juli 1939.

Stk. 6.

For et medlem, hvis ret til dagpenge er

bortfaldet som følge af, at perioderne efter § 55, stk. 1 og 3, er

udløbet, er generhvervelsen af retten til dagpenge betinget af,

a) at et fuldtidsforsikret medlem har haft arbejde som

lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til fagets fulde sædvanlige

arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende

periode har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang,

b) at et deltidsforsikret medlem har haft arbejde som

lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til fagets fulde sædvanlige

arbejdstid i mindst 17 uger inden for de sidste 3 år.

Stk. 7.

De i stk. 2 og 6 angivne perioder,

inden for hvilke beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges med

sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende forhold:

1) Perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end

4 ugers varighed,

2) perioder med støtte til pasning af handicappet barn

efter lov om social service eller alvorligt sygt barn efter lov om dagpenge

ved

sygdom eller fødsel,

3) perioder med støtte til pasning af nærtstående, der

ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social service,

4) perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt

ydelser under uddannelse efter regler fastsat af direktøren for

Arbejdsdirektoratet,

5) perioder med fravær på grund af barsel eller adoption

efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse

og

barselorlov m.v., eller

6) perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov.

Stk. 8.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet

fastsætte

nærmere regler om anvendelsen af stk. 2-4, 6 og 7,

herunder

regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen

af

beskæftigelseskravet

.

§ 99.

Stk. 2.

Klagen sendes til direktøren for

Arbejdsdirektoratet, der vurderer sagen på ny. Fastholder direktøren sin

afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til ankenævnet, og klageren

underrettes samtidig herom. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed.

Lov om

arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 11. januar 1994

§ 53.

Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab

af en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Stk. 2.

Retten til at opnå

dagpenge i den i § 55, stk. 1, nævnte periode er endvidere betinget af,

–

a)at et

fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som

sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i

mindst 26 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har

udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

–

b) at et

deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, har haft beskæftigelse som

lønmodtager

i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige

arbejdstid i mindst 17 uger inden for de sidste 3 år.

Stk. 3.

Kun arbejde i

medlemsperioder medregnes ved opgørelse af arbejdskravet i stk. 2 og 5.

Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og

beskæftigelse

ved selvstændig virksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til

etablering

og drift, medregnes ikke.

Stk. 4.

Retten til dagpenge

ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 67 år.

Stk. 5.

For et medlem, hvis

ret til dagpenge er bortfaldet som følge af, at perioderne efter § 55, stk. 1

og stk. 2, er udløbet, er generhvervelsen af retten til dagpenge betinget af,

–

a) at et fuldtidsforsikret

medlem har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til

arbejde i fagets fuld, sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de

sidste 18 måneder, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig

erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

–

b) at et

deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, har haft arbejde som lønmodtager i

en

tid, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid

i

mindst 17 uger inden for de sidste 18 måneder.

Stk. 6.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan

efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om

anvendelsen

af stk. 2, 3 og 5, herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt

løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse

nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode

§ 1.

Indplacering i dagpengeperioden er for et

fuldtidsforsikret medlem betinget af, at medlemmet har været beskæftiget som

lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde,

sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en

tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt

omfang, jf. § 53, stk. 2, litra a, i lov om

arbejdsløshedsforsikring

m.v. (loven).

Stk. 2.

Indplacering i dagpengeperioden er for

et deltidsforsikret medlem betinget af, at medlemmet har været beskæftiget

som

lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde,

sædvanlige arbejdstid i mindst 34 uger inden for de sidste 3 år, jf. lovens

§ 53, stk. 2, litra b.

Stk. 6.

Den periode på 3 år, inden for hvilken

beskæftigelseskravet skal være opfyldt, jf. stk. 1-3

(optjeningsperioden), kan forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der

forekommer følgende forhold

1) sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers

varighed,

2) perioder med støtte til pasning af handicappet barn

efter lov om social service,

3) perioder med støtte til pasning af alvorligt sygt barn

efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

4) perioder med støtte til pasning af nærtstående, der

ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social service,

5) perioder med orlov til uddannelse efter reglerne for

beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende i henhold til den

før 1. januar 2001 gældende lov om orlov,

6) perioder med orlov, hvor der modtages

voksenuddannelsesstøtte til heltidsuddannelse efter reglerne for beskæftigede

lønmodtagere i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte,

7) perioder, hvor der modtages voksenuddannelsesstøtte til

heltidsuddannelse efter reglerne for selvstændige erhvervsdrivende og

medarbejdende ægtefæller i henhold til lov om statens

voksenuddannelsesstøtte,

8) perioder med orlov til børnepasning efter den før 1.

januar 2001 gældende lov om orlov eller efter lov om børnepasningsorlov,

eller

9) perioder med fravær på grund af barsel eller adoption

efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse

og

barselorlov m.v.

Stk. 8.

Optjeningsperioden kan kun forlænges med

perioder, jf. stk. 6 og 7, der ligger i en medlemsperiode.

§ 5.

Selvstændig

virksomhed medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis medlemmet

godtgør at have udøvet virksomheden i væsentligt omfang. Ved væsentligt

omfang

forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et omfang,

der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 190 af 23. marts 1995 om en

arbejdsløshedskasses vejledningspligt

§ 1.

En arbejdsløshedskasse har pligt til aktivt

at informere sine medlemmer om de rettigheder og pligter, der følger af lov

om

arbejdsløshedsforsikring m.v. kap. 7-16, samt om medlemmets rettigheder og

pligter i øvrigt efterarbejdsmarkedslovgivningen. Arbejdsløshedskassen skal

herudover ved personlig kontakt vejlede det enkelte medlem, når medlemmet har

behov herfor.

Stk. 2.

Informationsforpligtelsen

kan, hvor intet andet er bestemt, opfyldes ved udlevering af fyldestgørende

informationsmateriale.

§ 5.

Når et medlem oplyser, at medlemmet overvejer at rejse

til udlandet for at søge eller overtage arbejde, skal arbejdsløshedskassen

tilbyde medlemmet vejledning om de regler, der har betydning i den

forbindelse.

Arbejdsministeriets

bekendtgørelse nr. 141 af 28. februar 1994 om ret til efterløn til medlemmer,

der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i et andet EØS-land, på

Færøerne, i Grøndland eller det øvrige udland

§ 2.

Et medlem, der ønsker at overgå til efterløn,

kan medregne forsikringsperioder i andre EØS-lande efter reglerne herom ved

opfyldelse af betingelsen i arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 b, stk. 1,

nr.

2, om 20 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse inden for de

sidste

25 år, jf. overgangsbestemmelsen i § 75 b, stk. 2, hvis

–

1) medlemmet har

forladt Danmark inden for de sidste 15 år og i et år umiddelbart før

udrejsetidspunktet har været medlem af en dansk anerkendt arbejdsløshedskasse

samtidig med, at pågældende har haft bopæl i Danmark, og

–

2) medlemmet har

været medlem af en dansk anerkendt arbejdsløshedskasse i 5 år inden for de

sidste 10 år samtidig med, at pågældende har haft bopæl i Danmark, og

–

3) medlemmet

opfylder betingelserne for ret til dagpenge, jf.

arbejdsløshedsforsikringslovens

§ 53, stk. 2 eller 5 på grundlag af arbejde i Danmark.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk.

1, finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor medlemmet har bevaret sin

bopæl i Danmark, men på grund af arbejde i et andet EØS-land er blevet

omfattet

af dette lands forsikringssystem. Det tidspunkt, hvor medlemmet tager arbejde

uden for Danmark, sidestilles med udrejsetidspunktet .

§ 3.

Et medlem, der ønsker at overgå til efterløn

efter midlertidigt ophold i udlandet, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i

§

2, kan medregne alle forsikringsperioder i en dansk anerkendt

arbejdsløshedskasse ved opfyldelse af betingelsen i

arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 b, stk. 1, nr. 2, om 20 års medlemskab

af

en anerkendt arbejdsløshedskasse inden for de sidste 25 år, jf.

overgangsbestemmelsen i § 75 b, stk. 2, hvis

–

1) medlemmet har

forladt Danmark inden for de sidste 15 år og i et år umiddelbart før

udrejsetidspunktet har været medlem af en dansk anerkendt arbejdsløshedskasse

samtidig med, at pågældende har haft bopæl i Danmark, og

–

2) medlemmet har været

medlem af en dansk anerkendt arbejdsløshedskasse i 5 år inden for de sidste

10

år samtidig med, at pågældende har haft bopæl i Danmark, og

–

3) medlemmet opfylder

betingelserne for ret til dagpenge, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 53,

stk. 2 eller 5 på grundlag af arbejde i Danmark.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1151 af 23. december 1993 om

medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold i et andet EØS-land, i

Grønland eller det øvrige udland

§ 1.

Optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse

af en person, der har haft lønarbejde og været arbejdsløshedsforsikret i et

andet EØS-land, er betinget af, at arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk.

1, nr. 3, er opfyldt, hvis personen

–

1) ikke tidligere

har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark, eller

–

2) ikke har været

arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år på det tidspunkt,

hvor kassen modtager en skriftlig anmodning om optagelse.

Stk. 2.

Dokumenterede

forsikringsperioder fra det andet EØS-land, herunder perioder hvor der er

udbetalt arbejdsløshedsydelser, kan medregnes til opfyldelse af

arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 1, jf. EF-forordning nr. 1408/71,

artikel 67, og Nordisk Konvention om Social Sikring, artikel 17, hvis

–

1) kassen modtager en

skriftlig anmodning om optagelse, og

–

2) personen påbegynder

beskæftigelse, jf. stk. 3-5,

inden 8 uger regnet fra

det tidspunkt, hvor personen ophørte med at været omfattet af det andet

EØS-lands arbejdsløshedsforsikringssystem.

Stk. 3.

Den beskæftigelse,

der kræves efter stk. 2, er for fuldtidsforsikrede, der er

–

1) time-, dag-, uge-

og 14 dages-lønnede, beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i

mindst 8 uger inden for 12 uger, eller

–

2) månedslønnede,

beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 8 uger inden for

3

måneder.

Stk. 4.

Den beskæftigelse,

der kræves efter stk. 2, er for deltidsforsikrede, der er

–

1) time-, dag-, uge-

og 14 dages-lønnede, beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i

mindst 4 uger inden for 12 uger, eller

–

2) månedslønnede,

beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 4 uger inden for

3

måneder.

Stk. 5.

Den beskæftigelse,

der kræves efter stk. 2, er for selvstændige erhvervsdrivende udøvelse af

selvstændig erhvervsvirksomhed mere end midlertidigt og i væsentligt omfang.

Stk. 6.

Dokumenterede

arbejdsperioder fra det andet EØS-land, som ligger i en forsikringsperiode,

kan

medregnes til opfyldelse af arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 2 og

stk. 5, hvis arbejdet kan medregnes efter reglerne i Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 933 af 13. december 1993 om

beskæftigelseskravet og delperioderne, selv om 8-ugers-fristen i stk. 2 er

overskredet.

§ 2.

Genoptagelse i en anerkendt

arbejdsløshedskasse af en person, der tidligere har været

arbejdsløshedsforsikret i Danmark, og som på grund af lønarbejde i et andet

EØS-land herefter har været omfattet af dette lands

arbejdsløshedsforsikringssystem,

kan ske, uden at arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 1, nr. 3, er

opfyldt, hvis personen på det tidspunkt, hvor kassen modtager en skriftlig

anmodning om optagelse, har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for

de sidste 5 år. Genoptagelse er betinget af, at kassen modtager en skriftlig

anmodning om optagelse inden 8 uger regnet fra det tidspunkt, hvor personen

ophørte med at være omfattet af det andet EØS-lands

arbejdsløshedsforsikringssystem.

Stk. 2.

Dokumenterede

forsikringsperioder, herunder perioder hvor der er udbetalt

arbejdsløshedsydelser,

fra det andet EØS-land kan medregnes til opfyldelse af

arbejdsløshedsforsikringslovens

§ 53, stk. 1, jf. EF-forordning nr. 1408/71, artikel 67, og Nordisk

Konvention

om Social Sikring, artikel 17, hvis kassen modtager en skriftlig anmodning om

optagelse inden 8 uger regnet fra det tidspunkt, hvor personen ophørte med at

være omfattet af det andet EØS-lands arbejdsløshedsforsikringssystem.

Stk. 3.

Dokumenterede

arbejdsperioder fra det andet EØS-land, som ligger i en forsikringsperiode,

kan

medregnes til opfyldelse af arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 2 og

stk. 5, hvis arbejdet kan medregnes efter reglerne i Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 933 af 13. december 1993 om

beskæftigelseskravet og delperioderne, selv om 8-ugers-fristen i stk. 2 er

overskredet.

Stk. 4.

Umiddelbar

genindtræden i dagpengeretten kan ske, hvis de almindelige betingelser herfor

er opfyldt.

§ 6.

Ret til bevarelse af medlemskabet af en

anerkendt arbejdsløshedskasse har en person, der

–

1) arbejder eller

opholder sig i et andet EØS-land, hvor personen ikke har ret til at blive

arbejdsløshedsforsikret efter dette lands regler, eller

–

2) ikke er omfattet af

reglerne i EF-forordning nr. 1408/71, eller

–

3) ikke er omfattet af

reglerne i Nordisk Konvention om Social Sikring, eller

–

4) arbejder eller

opholder sig i lande uden for EØS-området - dog ikke Færøerne.

Stk. 2.

En person, der har

bevaret medlemskabet af en anerkendt arbejdsløshedskasse efter stk. 1, kan

ved

tilbagevenden til Danmark medregne dokumenteret arbejde i udlandet til

opfyldelse af arbejdskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 2 og

stk. 5, hvis arbejdet kan medregnes efter reglerne i Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens

bekendtgørelse nr. 933 af 13. december 1993 om beskæftigelseskravet og

delperioderne.

Stk. 3.

Umiddelbar

genindtræden i dagpengeretten kan ske, hvis de almindelige betingelser herfor

er opfyldt.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter