Efterlønsbevis. Arbejde i Tyskland på det danske mindretals gymnasium
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Efterlønsbevis.
Arbejde i Tyskland på det danske mindretals gymnasium
Ankenævnet har behandlet
Deres klage på møde den 25. august 2005.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
Efterlønsbeviset med
bevisdato 27. marts 2000 annulleres.
Ankenævnet tiltræder
således direktoratets afgørelse af den 2. september 2004.
B E G R U N D
E L S E
Ankenævnet har lagt til
grund for afgørelsen, at
–
De har fået
efterlønsbevis med bevisdato 27. marts 2000,
–
De har til og med
sommeren 2002 undervist i tysk ved danske universiteter,
–
De har arbejdet fra
1986 til 2004 på det danske mindretals gymnasium i Flensborg (Duborg Skolen),
–
gymnasiet drives af
Dansk Skoleforening for Sydslesvig, som har hjemsted i Flensborg, Tyskland,
og
–
gymnasiet får
tilskud (indirekte gennem Skoleforeningen) fra den danske stat, og er
Læs alt
anerkendt
som en privatskole i Tyskland.
Efterlønsordningen er ikke
en social sikringsordning eller en social pension, men en frivillig
forsikringsordning,
baseret på lov. Ordningen er ikke omfattet af forordning 1408/71 om
anvendelse
af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, der flytter inden for EØS,
eller andre aftaler mellem Danmark og Tyskland.
Det er en betingelse for
at få efterlønsbevis, at beskæftigelseskravet er opfyldt. Ved
beskæftigelseskrav
forstår man en bestemt periode med arbejde. For at opfylde
beskæftigelseskravet, skal medlemmet have haft arbejde som lønmodtager i
fagets
fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år.
Ankenævnet har i den
forbindelse lagt vægt på, at De kun i meget begrænset omfang har haft arbejde
i
Danmark i perioden før 27. marts 2000, og at disse timer ikke svarer til 52
uger i fagets fulde sædvanlige arbejdstid.
Selvom et medlem har haft
arbejde i udlandet, kan medlemmet i visse tilfælde alligevel opfylde
beskæftigelseskravet. I givet fald skal medlemmet have haft 26 ugers arbejde
på
fuld tid i Danmark i de sidste 3 år lige før tidspunktet for udstedelse af
efterlønsbevis.
Ankenævnet har i den
forbindelse lagt vægt på, at De i perioden før 27. marts 2000 ikke har haft
et
tilstrækkeligt antal timers arbejde i Danmark.
I nogle tilfælde kan perioder med arbejde
i udlandet sidestilles med arbejde i Danmark.
I den forbindelse har Arbejdsmarkedets
Ankenævn lagt vægt på, at De ikke har arbejdet
–
i Grønland eller ved
EU's institutioner, diplomatiske missioner og konsulater i andre EØS-lande
–
ved en organisation,
som Danmark er medlem af, eller
–
for en dansk
arbejdsgiver.
Dansk Skoleforening for
Sydslesvig, Duborg Skolen er en tysk arbejdsgiver, fordi Dansk Skoleforening
for Sydslesvig har hjemsted i Flensborg, Tyskland.
Det forhold, at Dansk
Skoleforening for Sydslesvig, Duborg Skolen er en tysk arbejdsgiver ændres
ikke
af, at
–
Duborg Skolen er en
institution under det danske mindretals skoleforening i Sydslesvig,
–
skoleforeningen
modtager et væsentligt tilskud fra den danske stat,
–
De har fået udbetalt
Deres løn i dansk valuta, og
–
De har betalt dansk
ATP.
De havde således ikke ret
til efterlønsbevis med bevisdato 27. marts 2000.
Udgangspunktet er, at en
afgørelse skal annulleres, hvis den er ugyldig.
I visse situationer kan en
afgørelse, der er behæftet med en retlig mangel, alligevel opretholdes. I den
forbindelse bliver det vurderet, om manglen er væsentlig, og om der
foreligger
særlige omstændigheder.
Arbejdsmarkedets Ankenævn
har vurderet, at de særlige omstændigheder, der foreligger i Deres tilfælde,
ikke er tilstrækkelige til at opretholde afgørelsen.
I den forbindelse har
Arbejdsmarkedets Ankenævn lagt vægt på, at manglen er væsentlig, fordi den
regel, som gav anledning til fejlen, kan læses direkte i loven.
Der er tale om en grov
fejl. Beskæftigelseskravet er en væsentlig betingelse for retten til
efterlønsbevis,
og for at undersøge om betingelsen har været opfyldt, har
arbejdsløshedskassen
haft dokumentation i form af Deres lønsedler eller tilsvarende. Det må have
været ret åbenlyst for arbejdsløshedskassen, at der ikke var tale om en
almindelig dansk arbejdsgiver på dansk grund.
Arbejdsmarkedets Ankenævn
har taget hensyn til, at De har været i god tro om, at efterlønsbeviset var
gyldigt, og at De først blev underrettet om fejlen i YYY’s
(arbejdsløshedskassen) brev af 10. september 2004.
Selvom De havde haft et
gyldigt efterlønsbevis, ville De ikke have haft ret til efterløn, jf.
Arbejdsmarkedets
Ankenævns afgørelse herom.
Hvis De mener, at De på
grund af YYY (arbejdsløshedskassen) fejl har lidt et tab, skal ankenævnet
henvise Dem til at anlægge et civilt søgsmål mod YYY (arbejdsløshedskassen)
ved
domstolene, idet Arbejdsmarkedets Ankenævn ikke har kompetence til at tage
stilling til, hvorvidt arbejdsløshedskassens sagsbehandling har været
ansvarspådragende.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
–
§ 53, stk. 2, punkt a,
§ 75, § 75 b, stk. 4 og § 95 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse
nr. 712 af 19. juli 2000
–
§ 2 og § 6-11 i
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 319 af 25.
maj
1999 om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- og
beskæftigelsesperioder i udlandet.
B E M Æ R K N
I N G E R
T I L
D E R E S
K L A G E
De har i Deres klage
henvist til, at YYY (arbejdsløshedskassen) har anbefalet, at der dispenseres
fra reglerne i Deres tilfælde.
Hertil skal ankenævnet
bemærke, at som reglerne er udformet har ankenævnet ikke adgang til at
dispensere fra kravet om at De skal have været beskæftiget i Danmark i en
periode forud for udstedelse af efterlønsbevis.
O P L Y
S N I N G E R N E
I
S A G E N
Sagen er afgjort på
grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.
På ankenævnets vegne
XXX
XXX
De kan læse om afgørelsens
retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til:
YYY
Arbejdsdirektoratet
Regler
Lov m arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af
19. juli 2000
Kapitel 10
Betingelser for ret til
dagpenge
§ 53. Ret til
dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse.
Stk. 2. Retten til at
opnå dagpenge i den i § 52 a, stk. 1, og § 55, stk. 1 og
5,
nævnte periode er endvidere betinget af,
a) at et fuldtidsforsikret
medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer
til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger
inden
for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,
b)
Kapitel 11 a
Efterløn
Efterløn til medlemmer,
der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999
§ 75. Medlemmer, jf.
dog § 75 f, stk. 3, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, har
ret
til efterløn efter reglerne i §§ 75 a-g.
§ 75 b. Ret til
efterløn har medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser,
1)
som er fyldt 60 år,
2)
som har været medlem i
20 år inden for de sidste 25 år, jf. dog stk. 2,
3)
som opfylder
betingelserne for ret til dagpenge, modtager dagpenge efter § 55,
stk. 4, eller modtager overgangsydelse, og
4)
som har bopæl her i
riget, bortset fra Færøerne og Grønland, eller i et andet EØS-land.
Stk. 2. Medlemmer,
der er født før den 1. marts 1952, kan tillige opfylde kravet om medlemskab,
jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra 31. marts 1992 til mindst
det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de
sidste 15 år.
Stk. 3. Direktøren
for Arbejdsløshedsforsikringen kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort
fra
afbrydelser i medlemskabet ved afgørelsen af, om kravet i stk. 2, 1.
pkt.,
er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at medlemmet indbetaler bidrag
til arbejdsløshedsforsikringen for den pågældende periode
Stk. 4. Et medlem,
der opfylder betingelserne for ret til efterløn i stk. 1-3, bortset fra
stk. 1, nr. 4, har ret til at få udstedt et efterlønsbevis af
arbejdsløshedskassen.
Stk. 5.
Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til
efterløn, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed
for
arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 1, nr. 1 og 3. Medlemmet skal på
overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i stk. 1-3.
Stk. 6.
Kapitel 15
Andre bestemmelser
§ 95. Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet
fastsætte regler om ret til medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og
om ret til dagpenge, feriedagpenge, ret til overgangsydelse og efterløn for
personer, der har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet,
på
Færøerne eller i Grønland.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 319 af
25. maj 1999 om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- og
beskæftigelsesperioder i udlandet.
Personkredsen
§ 2. Et medlem, der ved
overgangen til efterløn helt eller delvist opfylder beskæftigelseskravet i
lovens § 53, stk. 2, og 3, eller stk. 5, på baggrund af
beskæftigelsesperioder
i udlandet, er omfattet af § 6 i denne bekendtgørelse.
Beskæftigelsesperioder
§ 6. Beskæftigelseskrav,
som helt eller delvist er optjent ved arbejde i udlandet, kan ikke danne
grundlag for ret til efterløn efter lovens § 74 a, stk. 1, nr. 4, og § 75 b,
stk. 1, nr. 3.
Stk. 2. Et medlem, som er
omfattet af stk. 1, kan dog opfylde betingelsen, hvis medlemmet har haft 26
ugers arbejde i fuld tid i Danmark inden for de sidste 3 år før overgangen
til
efterløn. Det gælder dog kun, hvis medlemmet kan opfylde kravet om
forsikringsperiode som medlem af en dansk a-kasse.
Beskæftigelsesperioder i
udlandet, der sidestilles med beskæftigelse i Danmark
§ 7.
Beskæftigelsesperioder i Grønland sidestilles med beskæftigelse i Danmark.
§ 8.
Beskæftigelsesperioder på Færøerne sidestilles med beskæftigelse i Danmark.
Det
er et krav, at medlemmet før opholdet på Færøerne har været medlem af en
dansk
a-kasse.
§ 9. Beskæftigelse ved
EU's institutioner, diplomatiske missioner og konsulater i andre EØS-lande
eller som udsendt i et andet EØS-land sidestilles med beskæftigelse i
Danmark.
Det er et krav, at medlemmet har bevaret sit medlemskab af en dansk a-kasse.
§ 10. Beskæftigelse i
udlandet på internationale vilkår ved organisationer m.v., som Danmark er
medlem af, sidestilles med beskæftigelse i Danmark. Det er et krav, at
medlemmet har bevaret sit medlemskab af en dansk a-kasse.
§ 11. Beskæftigelse i
udlandet for en dansk arbejdsgiver eller en dansk organisation, beskæftigelse
på en dansk ambassade eller beskæftigelse som u-landsfrivillig sidestilles
med
beskæftigelse i Danmark. Det er et krav, at medlemmet har bevaret sit
medlemskab af en dansk a-kasse, og at beskæftigelsen samtidig giver ret til
optagelse i en dansk a-kasse.
Lignende dokumenter
- Kendelse af 5. maj 2026 i FV2024-682 Arbejdsretten m.fl. · 5. maj 2026
- Betænkning over Forslag til lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på undervisningsministerens område for det danske mindretal i Sydslesvig Retsinformation · 6. marts 2010
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) (Forhøjelse af fribeløb, forsørgertillæg og handicaptillæg, ophør af dobbeltklipordningen, obligatorisk digital ansøgning, fleksibel låneordning m.v.) Retsinformation · 25. september 2009
- Efterlønsbevis, a-kassen havde ikke overholdt vejledningsforpligtelsen senest 2 måneder før medlemmets 60 års fødselsdag. Medlemmet stillet som om ansøgning var modtaget på 60 års dag Retsinformation · 25. august 2009
- Beregning af skattefri præmie, hvor medlemmet fratræder 1 uge før sit 65. år med udbetaling af den sidste ferieuge Retsinformation · 6. marts 2008
- Skattefri præmie. Fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret Retsinformation · 2. februar 2006