Spring til indhold

Retsinformation

Efterlønsbevis. Arbejde i Tyskland på det danske mindretals gymnasium

KEN nr 9890 af 30/08/2005Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet2. februar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Efterlønsbevis.

Arbejde i Tyskland på det danske mindretals gymnasium

Ankenævnet har behandlet

Deres klage på møde den 25. august 2005.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Efterlønsbeviset med

bevisdato 27. marts 2000 annulleres.

Ankenævnet tiltræder

således direktoratets afgørelse af den 2. september 2004.

B E G R U N D

E L S E

Ankenævnet har lagt til

grund for afgørelsen, at

–

De har fået

efterlønsbevis med bevisdato 27. marts 2000,

–

De har til og med

sommeren 2002 undervist i tysk ved danske universiteter,

–

De har arbejdet fra

1986 til 2004 på det danske mindretals gymnasium i Flensborg (Duborg Skolen),

–

gymnasiet drives af

Dansk Skoleforening for Sydslesvig, som har hjemsted i Flensborg, Tyskland,

og

–

gymnasiet får

tilskud (indirekte gennem Skoleforeningen) fra den danske stat, og er

Læs alt

anerkendt

som en privatskole i Tyskland.

Efterlønsordningen er ikke

en social sikringsordning eller en social pension, men en frivillig

forsikringsordning,

baseret på lov. Ordningen er ikke omfattet af forordning 1408/71 om

anvendelse

af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, der flytter inden for EØS,

eller andre aftaler mellem Danmark og Tyskland.

Det er en betingelse for

at få efterlønsbevis, at beskæftigelseskravet er opfyldt. Ved

beskæftigelseskrav

forstår man en bestemt periode med arbejde. For at opfylde

beskæftigelseskravet, skal medlemmet have haft arbejde som lønmodtager i

fagets

fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år.

Ankenævnet har i den

forbindelse lagt vægt på, at De kun i meget begrænset omfang har haft arbejde

i

Danmark i perioden før 27. marts 2000, og at disse timer ikke svarer til 52

uger i fagets fulde sædvanlige arbejdstid.

Selvom et medlem har haft

arbejde i udlandet, kan medlemmet i visse tilfælde alligevel opfylde

beskæftigelseskravet. I givet fald skal medlemmet have haft 26 ugers arbejde

på

fuld tid i Danmark i de sidste 3 år lige før tidspunktet for udstedelse af

efterlønsbevis.

Ankenævnet har i den

forbindelse lagt vægt på, at De i perioden før 27. marts 2000 ikke har haft

et

tilstrækkeligt antal timers arbejde i Danmark.

I nogle tilfælde kan perioder med arbejde

i udlandet sidestilles med arbejde i Danmark.

I den forbindelse har Arbejdsmarkedets

Ankenævn lagt vægt på, at De ikke har arbejdet

–

i Grønland eller ved

EU's institutioner, diplomatiske missioner og konsulater i andre EØS-lande

–

ved en organisation,

som Danmark er medlem af, eller

–

for en dansk

arbejdsgiver.

Dansk Skoleforening for

Sydslesvig, Duborg Skolen er en tysk arbejdsgiver, fordi Dansk Skoleforening

for Sydslesvig har hjemsted i Flensborg, Tyskland.

Det forhold, at Dansk

Skoleforening for Sydslesvig, Duborg Skolen er en tysk arbejdsgiver ændres

ikke

af, at

–

Duborg Skolen er en

institution under det danske mindretals skoleforening i Sydslesvig,

–

skoleforeningen

modtager et væsentligt tilskud fra den danske stat,

–

De har fået udbetalt

Deres løn i dansk valuta, og

–

De har betalt dansk

ATP.

De havde således ikke ret

til efterlønsbevis med bevisdato 27. marts 2000.

Udgangspunktet er, at en

afgørelse skal annulleres, hvis den er ugyldig.

I visse situationer kan en

afgørelse, der er behæftet med en retlig mangel, alligevel opretholdes. I den

forbindelse bliver det vurderet, om manglen er væsentlig, og om der

foreligger

særlige omstændigheder.

Arbejdsmarkedets Ankenævn

har vurderet, at de særlige omstændigheder, der foreligger i Deres tilfælde,

ikke er tilstrækkelige til at opretholde afgørelsen.

I den forbindelse har

Arbejdsmarkedets Ankenævn lagt vægt på, at manglen er væsentlig, fordi den

regel, som gav anledning til fejlen, kan læses direkte i loven.

Der er tale om en grov

fejl. Beskæftigelseskravet er en væsentlig betingelse for retten til

efterlønsbevis,

og for at undersøge om betingelsen har været opfyldt, har

arbejdsløshedskassen

haft dokumentation i form af Deres lønsedler eller tilsvarende. Det må have

været ret åbenlyst for arbejdsløshedskassen, at der ikke var tale om en

almindelig dansk arbejdsgiver på dansk grund.

Arbejdsmarkedets Ankenævn

har taget hensyn til, at De har været i god tro om, at efterlønsbeviset var

gyldigt, og at De først blev underrettet om fejlen i YYY’s

(arbejdsløshedskassen) brev af 10. september 2004.

Selvom De havde haft et

gyldigt efterlønsbevis, ville De ikke have haft ret til efterløn, jf.

Arbejdsmarkedets

Ankenævns afgørelse herom.

Hvis De mener, at De på

grund af YYY (arbejdsløshedskassen) fejl har lidt et tab, skal ankenævnet

henvise Dem til at anlægge et civilt søgsmål mod YYY (arbejdsløshedskassen)

ved

domstolene, idet Arbejdsmarkedets Ankenævn ikke har kompetence til at tage

stilling til, hvorvidt arbejdsløshedskassens sagsbehandling har været

ansvarspådragende.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

–

§ 53, stk. 2, punkt a,

§ 75, § 75 b, stk. 4 og § 95 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse

nr. 712 af 19. juli 2000

–

§ 2 og § 6-11 i

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 319 af 25.

maj

1999 om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- og

beskæftigelsesperioder i udlandet.

B E M Æ R K N

I N G E R

T I L

D E R E S

K L A G E

De har i Deres klage

henvist til, at YYY (arbejdsløshedskassen) har anbefalet, at der dispenseres

fra reglerne i Deres tilfælde.

Hertil skal ankenævnet

bemærke, at som reglerne er udformet har ankenævnet ikke adgang til at

dispensere fra kravet om at De skal have været beskæftiget i Danmark i en

periode forud for udstedelse af efterlønsbevis.

O P L Y

S N I N G E R N E

I

S A G E N

Sagen er afgjort på

grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

XXX

XXX

De kan læse om afgørelsens

retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

YYY

Arbejdsdirektoratet

Regler

Lov m arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af

19. juli 2000

Kapitel 10

Betingelser for ret til

dagpenge

§ 53. Ret til

dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Stk. 2. Retten til at

opnå dagpenge i den i § 52 a, stk. 1, og § 55, stk. 1 og

5,

nævnte periode er endvidere betinget af,

a) at et fuldtidsforsikret

medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer

til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger

inden

for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig

erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

b)

Kapitel 11 a

Efterløn

Efterløn til medlemmer,

der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999

§ 75. Medlemmer, jf.

dog § 75 f, stk. 3, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, har

ret

til efterløn efter reglerne i §§ 75 a-g.

§ 75 b. Ret til

efterløn har medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser,

1)

som er fyldt 60 år,

2)

som har været medlem i

20 år inden for de sidste 25 år, jf. dog stk. 2,

3)

som opfylder

betingelserne for ret til dagpenge, modtager dagpenge efter § 55,

stk. 4, eller modtager overgangsydelse, og

4)

som har bopæl her i

riget, bortset fra Færøerne og Grønland, eller i et andet EØS-land.

Stk. 2. Medlemmer,

der er født før den 1. marts 1952, kan tillige opfylde kravet om medlemskab,

jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra 31. marts 1992 til mindst

det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de

sidste 15 år.

Stk. 3. Direktøren

for Arbejdsløshedsforsikringen kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort

fra

afbrydelser i medlemskabet ved afgørelsen af, om kravet i stk. 2, 1.

pkt.,

er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at medlemmet indbetaler bidrag

til arbejdsløshedsforsikringen for den pågældende periode

Stk. 4. Et medlem,

der opfylder betingelserne for ret til efterløn i stk. 1-3, bortset fra

stk. 1, nr. 4, har ret til at få udstedt et efterlønsbevis af

arbejdsløshedskassen.

Stk. 5.

Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til

efterløn, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed

for

arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 1, nr. 1 og 3. Medlemmet skal på

overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i stk. 1-3.

Stk. 6.

Kapitel 15

Andre bestemmelser

§ 95. Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet

fastsætte regler om ret til medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og

om ret til dagpenge, feriedagpenge, ret til overgangsydelse og efterløn for

personer, der har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet,

på

Færøerne eller i Grønland.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 319 af

25. maj 1999 om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- og

beskæftigelsesperioder i udlandet.

Personkredsen

§ 2. Et medlem, der ved

overgangen til efterløn helt eller delvist opfylder beskæftigelseskravet i

lovens § 53, stk. 2, og 3, eller stk. 5, på baggrund af

beskæftigelsesperioder

i udlandet, er omfattet af § 6 i denne bekendtgørelse.

Beskæftigelsesperioder

§ 6. Beskæftigelseskrav,

som helt eller delvist er optjent ved arbejde i udlandet, kan ikke danne

grundlag for ret til efterløn efter lovens § 74 a, stk. 1, nr. 4, og § 75 b,

stk. 1, nr. 3.

Stk. 2. Et medlem, som er

omfattet af stk. 1, kan dog opfylde betingelsen, hvis medlemmet har haft 26

ugers arbejde i fuld tid i Danmark inden for de sidste 3 år før overgangen

til

efterløn. Det gælder dog kun, hvis medlemmet kan opfylde kravet om

forsikringsperiode som medlem af en dansk a-kasse.

Beskæftigelsesperioder i

udlandet, der sidestilles med beskæftigelse i Danmark

§ 7.

Beskæftigelsesperioder i Grønland sidestilles med beskæftigelse i Danmark.

§ 8.

Beskæftigelsesperioder på Færøerne sidestilles med beskæftigelse i Danmark.

Det

er et krav, at medlemmet før opholdet på Færøerne har været medlem af en

dansk

a-kasse.

§ 9. Beskæftigelse ved

EU's institutioner, diplomatiske missioner og konsulater i andre EØS-lande

eller som udsendt i et andet EØS-land sidestilles med beskæftigelse i

Danmark.

Det er et krav, at medlemmet har bevaret sit medlemskab af en dansk a-kasse.

§ 10. Beskæftigelse i

udlandet på internationale vilkår ved organisationer m.v., som Danmark er

medlem af, sidestilles med beskæftigelse i Danmark. Det er et krav, at

medlemmet har bevaret sit medlemskab af en dansk a-kasse.

§ 11. Beskæftigelse i

udlandet for en dansk arbejdsgiver eller en dansk organisation, beskæftigelse

på en dansk ambassade eller beskæftigelse som u-landsfrivillig sidestilles

med

beskæftigelse i Danmark. Det er et krav, at medlemmet har bevaret sit

medlemskab af en dansk a-kasse, og at beskæftigelsen samtidig giver ret til

optagelse i en dansk a-kasse.

Lignende dokumenter