EØS. Medlemmet, der var fulgt med sin kone til Schweiz, havde ansøgt om en attest E 303 efter sin udrejse fra Danmark, men fik dispensation fra kravet om, at ansøgningen skulle have været indgivet inden udrejsen fra Danmark, idet a-kassen havde vejledt medlemmet forkert. Endvidere gaves dispensation for, at medlemmet i attest-perioden ikke var tilmeldt den offentlige arbejdsformidling i Schweiz
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
EØS.
Medlemmet, der var fulgt med sin kone til Schweiz, havde ansøgt om en attest
E
303 efter sin udrejse fra Danmark, men fik dispensation fra kravet om, at
ansøgningen skulle have været indgivet inden udrejsen fra Danmark, idet
a-kassen havde vejledt medlemmet forkert. Endvidere gaves dispensation for,
at
medlemmet i attest-perioden ikke var tilmeldt den offentlige
arbejdsformidling
i Schweiz
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 3.
juni 2004.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S
E
Ankenævnet finder, at der er grundlag for at se bort
fra, at De har ansøgt om attest E 303 efter Deres udrejse af Danmark. De er
således berettiget til en attest E 303 til arbejdssøgning i Schweiz fra den
1.
februar 2003, såfremt de øvrige betingelser herfor er opfyldt.
Ankenævnet finder endvidere, at der er grundlag for at
se bort fra, at De i attest-perioden ikke var tilmeldt den offentlige
Arbejdsformidling i Schweiz.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at
-
Deres kone den 26.
juni 2002 indgik aftale med sin arbejdsplads om udstationering til Schweiz i
perioden fra den 11. august 2002 til den 10. august 2005,
-
Læs alt
De har oplyst, at De
den 16. oktober 2002 telefonisk kontaktede Deres a-kasse for at forhøre Dem,
hvorledes De skulle forholde Dem, når De flyttede fra Danmark til Schweiz i 3
år,
-
De har oplyst, at De
ved Deres henvendelse til a-kassen fik at vide, at Schweiz ikke var omfattet
af
EØS-reglerne vedrørende arbejdsløshedsforsikring,
-
De den 1. februar 2003
rejste fra Danmark til Schweiz,
-
De den 12. maj 2003
ansøgte om en attest E 303,
-
Deres a-kasse ved
ansøgningen om en attest E 303 til Dem anførte, at kassen ikke kunne
udelukke,
at De havde fået forkert vejledning, hvilket for Dem betød, at De rejste til
Schweiz uden at have søgt om attest E 303 og derfor ikke havde tilmeldt Dem
arbejdsformidlingen i Schweiz,
-
De i Deres klage af
den 29. september 2003 har oplyst, at De er tilmeldt Arbejdsformidlingen i
Schweiz.
Ansøgning inden
afrejsen:
Ankenævnet finder det sandsynliggjort, at De ved Deres
henvendelse til a-kassen den 16. oktober 2002 fik den opfattelse, at De ikke
kunne få en attest E 303 til arbejdssøgning i Schweiz.
Nævnet har herved lagt vægt på, at a-kassen har udtalt,
at den ikke kan udelukke, at De ved Deres henvendelse til a-kassen modtog
forkert vejledning. Nævnet har i den forbindelse endvidere lagt vægt på, at
a-kassen har en særlig vejledningsforpligtelse, når et medlem oplyser, at
medlemmet overvejer at rejse til udlandet for at søge eller overtage arbejde.
A-kassen skal ved underretningen vejlede om de rettigheder og pligter, der
har
betydning i den forbindelse.
Aftalen om fri bevægelighed for personer mellem EU og
Schweiz trådte i kraft den 1. juni 2002, og da De den 16. oktober 2002
henvendte Dem til Deres a-kasse, var De derfor som udgangspunkt berettiget
til
at ansøge om at søge arbejde i Schweiz med danske dagpenge i 3 måneder
(attest
E 303). Da a-kassen oplyste Dem, at De ikke var berettiget hertil, blev De
forkert vejledt.
Det må således anses for overvejende sandsynligt, at De
ville have ansøgt om attesten inden Deres afrejse, såfremt De ikke havde fået
den opfattelse, at Schweiz ikke var omfattet af EØS-aftalen.
Tilmelding til
arbejdsformidlingen i Schweiz:
Ankenævnet har lagt vægt på, at De, som følge af
a-kassens forkerte vejledning, ikke fik den vejledning om tilmelding til
arbejdsformidlingen i Schweiz, De ellers ville have fået.
Ankenævnet finder, at De efter alt at dømme ville have
tilmeldt Dem arbejdsformidlingen i Schweiz i attestens gyldighedsperiode,
hvis
De havde fået udstedt en attest E 303 og var blevet vejledt korrekt i
relation
hertil.
Ankenævnet henviser til
-
artikel 69 i Rådets
Forordning (EØF) nr. 1408/71 og artikel 83 i Forordning nr. 574/72,
-
§ 65 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september
2002, og
-
§ 1 og § 12 i
bekendtgørelse nr. 310 af den 19. maj 1999 om en a-kasses pligt til at
vejlede
m.v. med tilhørende vejledning.
Ankenævnet ændrer Arbejdsdirektoratets afgørelse af den
4. september 2003 således, at De som udgangspunkt var berettiget til danske
dagpenge under arbejdssøgning i Schweiz.
Ankenævnet har samtidig hermed anmodet
Arbejdsdirektoratet om at vurdere, om de øvrige betingelser for at opnå en
attest E 303 var opfyldt på Deres afrejsetidspunkt samt om at vurdere,
hvorvidt
de øvrige betingelser for at modtage dagpenge i attestens gyldighedsperiode
var
opfyldt, og om De i givet fald skal have efterbetalt dagpenge og renter
heraf.
Ved disse vurderinger skal der tages hensyn til, at De ved Deres henvendelse
til a-kassen den 16. oktober 2002 blev forkert vejledt af kassen.
Arbejdsdirektoratet vil herefter træffe en ny afgørelse
i sagen med klagemulighed til Arbejdsmarkedets Ankenævn.
På ankenævnets
vegne
X X
Fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
X Arbejdsløshedskasse
Arbejdsdirektoratet
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:
” Den 12. august 2003 har direktoratet modtaget Deres
ansøgning om at bevare Deres danske dagpenge i 3 måneder under arbejdssøgning
i
Schweiz (attest E 303). De har oplyst, at De rejste fra Danmark den 1.
februar
2003. Ansøgningen er underskrevet af Dem den 12. maj 2003.
Det fremgår videre, at Deres a-kasse har modtaget
ansøgningen den 20. maj 2003.
Deres a-kasse har ved oversendelsen af ansøgningen til
direktoratet oplyst, at man den 20. maj 2003 modtog Deres ansøgning, og
derefter den 24. maj 2003 bad Dem sende dokumentation for Deres ægtefælles
overtagelse af arbejde i Schweiz. De blev også bedt om at oplyst, hvilken
vejledning De havde fået af a-kassen, samt om De var tilmeldt
arbejdsformidlingen
i Schweiz.
A-kassen har videre oplyst, at de ikke kan udelukkes,
at De har fået forkert vejledning ved Deres henvendelse omkring flytning til
Schweiz.
Den 15. juli 2003 har De pr. telefax sendt
dokumentation for Deres ægtefælles overtagelse af arbejde i Schweiz . De har
også oplyst, at De ikke har været tilmeldt arbejdsformidlingen i Schweiz ,
men
at De har søgt forskellige jobs.
De har videre oplyst, at De første gang kontaktede
a-kassen den 16. oktober 2002 for at hente oplysninger vedrørende flytning
fra
Danmark til Schweiz. De fik her oplyst, at Danmark ikke havde aftale med
Schweiz vedrørende arbejdsløshedsforsikring”.
Sekretariatet har følgende tilføjelse:
Af a-kassens dispensationsansøgning af den 8. august
2003 fremgår:
”Ansøgningen er indleveret efter afrejsen til Schweiz,
idet medlemmet oplyser, at han er blevet fejlagtigt vejledt af a-kassen om,
at
Schweiz ikke var tilknyttet EØS-samarbejdet. Hovedledelsen kan ikke udelukke,
at medlemmet har fået forkert vejledning, hvilket betød, at medlemmet rejste
til Schweiz uden at have søgt om attest E 303 og derfor ikke har tilmeldt sif
arbejdsformidlingen i Schweiz.”
2. Arbejdsdirektoratets
afgørelse
Direktoratet traf den 5. september 2003 denne
afgørelse:
” De har ikke ret til en attest E 303 under arbejdssøgning
i Schweiz fra den 1. februar 2003.
Begrundelse
Vi har lagt vægt på, at De ikke har søgt om en attest E
303 før Deres afrejse fra Danmark den 1. februar 2003.
Vi har videre lagt vægt på, at De ikke på noget
tidspunkt har været tilmeldt Arbejdsformidlingen i hverken Danmark eller
Schweiz.
Det er en betingelse for ret til en attest E 303, at
man har søgt om attesten før afrejse til det andet EØS-land. Det fremgår af
artikel 69, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1408/71, artikel 83, stk. 2, i
forordning (EØF) nr. 574/72, og pkt. 175 i direktoratets vejledning nr. 140
af
14. september 1999 om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene.
Ansøgningen er modtaget rettidigt, hvis enten
Arbejdsdirektoratet, a-kassen eller Arbejdsformidlingen har modtaget den
inden
den dato, der er opgivet som ønsket afrejsedato på ansøgningsskemaet.
For at kunne få dagpenge er det bl.a. en betingelse at
man skal være tilmeldt og have kontakt til AF. Man er tilmeldt, når man er
registreret i AF’s edb-system som arbejdssøgende, jf. § 6, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003..
Ukendskab tilreglerne, manglende eller
forkert vejledning fra en arbejdsløshedskasse kanikke give Dem en bedre
retsstilling, end lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.og forordningen hjemler
”.
3. Klagen til
ankenævnet
I Deres klage modtaget i Arbejdsdirektoratet den 3.
oktober 2003 skrev De følgende:
”Den 16. oktober 2002 henvendte jeg mig første gang til
STA for at få oplysninger om, hvordan jeg skulle forholde mig, når jeg
flyttede
fra Danmark til Schweiz i 3 år. Grunden var, at min kone er udstationeret i 3
år. Jeg har søgt og fået orlov fra mit arbejde hos TDC, for at kunne følge
med
min kone til udlandet.
Pr. telefon fik jeg oplyst, at Schweiz ikke er et
EU-land, og der foreligger ingen aftaler mellem Schweiz og EU.
Det har så senere vist sig, at denne oplysning ikke var
korrekt, idet Schweiz fra Juli 2002 betragtes som værende medlem af
EØS-landene.
Dette meddeler jeg X Arbejdsløshedskasse i maj måned
2003, og de indrømmer, at de har givet forkerte oplysninger.
Vi aftaler herefter, at jeg skal søge om dispensation,
en såkaldt attest E 303. Jeg får tilsendt en kopi af ansøgningen, som X
Arbejdsløshedskasse sender til Arbejdsdirektoratet, sammen med en pjece om at
være arbejdsløshedsforsikret i EØS.
Jeg er tilmeldt arbejdsformidlingen i Schweiz.
Personalberater Daniel K har oplyst mig, at jeg tidligst kan forvente, at
arbejdsformidlingen i Schweiz anviser mig et arbejde engang i juli 2004.
Jeg har søgt forskelligt arbejde siden februar 2003,
men desværre uden held.
Jeg kan ikke acceptere afgørelsen fra
Arbejdsdirektoratet. Hvis ikke jeg kan søge hjælp eller vejledning hos X
Arbejdsløshedskasse i en sådan sag, så ved jeg ikke, hvem der kan hjælpe.
4. Arbejdsdirektoratets
bemærkninger til klagen
Arbejdsdirektoratet skrev følgende den 8. oktober 2003:
”Direktoratet sender klage over afgørelse af 5.
september 2003.
Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver
direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.”
5. Nyt efter
klagen
Intet.
6. Regler
Rådets
forordning (EØF) nr. 1408/71 af den 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale
sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres
familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet
KAPITEL 6
ARBEJDSLØSHED
Afdeling 2
Arbejdsløse, der rejser til en anden
medlemsstat end den kompetente stat
Artikel 69
Betingelser og grænser for bevarelse af ret
til ydelser
1.
En helt arbejdsløs
arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, der opfylder de i en
medlemsstats lovgivning foreskrevne betingelser for ret til ydelser, og som
rejser til en eller flere andre medlemsstater for at søge beskæftigelse dér,
bevarer sin ret til disse ydelser under følgende betingelser og inden for
følgende
grænser:
a)
han skal før sin
afrejse have været tilmeldt som arbejdssøgende og have stået til rådighed for
arbejdsformidlingen i den kompetente stat i mindst fire uger, efter at han
blev
arbejdsløs. Det kompetente arbejdsformidlingskontor eller den kompetente
institution kan dog give samtykke til, at han rejser inden udløbet af denne
frist
b)
han skal tilmelde sig
som arbejdssøgende ved arbejdsformidlingen i hver af de medlemsstater, han
rejser til, og underkaste sig den dér bestående kontrol; denne betingelse
anses
for opfyldt for tidsrummet forud for tilmeldingen, såfremt denne sker inden
syv
dage efter det tidspunkt, da den pågældende er ophørt med at stå til rådighed
for arbejdsformidlingen i den stat, han har forladt; i undtagelsestilfælde
kan
det kompetente arbejdsformidlingskontor eller den kompetente institution
forlænge denne frist
c)
retten til ydelser
bevares i et tidsrum af højst tre måneder, regnet fra det tidspunkt, da den
pågældende er ophørt med at stå til rådighed for arbejdsformidlingen i den
stat, han har forladt, dog således at det samlede tidsrum, for hvilket der
tilkendes ydelser, ikke kan overstige det tidsrum, for hvilket den pågældende
har ret til ydelser i medfør af den nævnte stats lovgivning; hvor det drejer
sig om en sæsonarbejder, er dette tidsrum yderligere begrænset til den
resterende del af den sæson, for hvilken han er ansat.
2.
[ ]
Forordning (EØF)
nr. 574/72 af den 21. marts 1972 om regler til gennemførelse af forordning
(EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på
arbejdstagere,
selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, som flytter inden
for
Fællesskabet
KAPITEL 6
YDELSER VED ARBEJDSLØSHED
Gennemførelse af forordningens artikel 69
Artikel 83
Betingelser og grænser for bevarelse af ret
til ydelser, når den arbejdsløse rejser til en anden medlemsstat
1.
For at bevare sin
ret til ydelser skal den i forordningens artikel 69, stk. 1, omhandlede
arbejdsløse
for institutionen på det sted, hvortil han er rejst, fremlægge en attest,
hvorved den kompetente institution bekræfter, at den pågældende fortsat har
ret
til ydelser på de i stk. 1, litra b), i den nævnte artikel fastsatte vilkår.
Den kompetente institution skal i denne attest navnlig angive:
a)
størrelsen af den
ydelse, der efter den kompetente stats lovgivning skal udbetales den
arbejdsløse
b)
det tidspunkt,
hvorfra den arbejdsløse er ophørt med at stå til rådighed for
arbejdsformidlingen
i den kompetente stat
c)
den frist, der er
indrømmet efter forordningens artikel 69, stk. 1, litra b), for tilmelding
som
arbejdssøgende i den medlemsstat, hvortil den arbejdsløse er rejst
d)
det længste tidsrum,
hvori retten til ydelser kan bevares efter forordningens artikel 69, stk. 1,
litra c)
e)
forhold, der kan
ændre retten til ydelser.
2.
En arbejdsløs, der
agter at rejse til en anden medlemsstat for at søge beskæftigelse der, skal
før
sin afrejse anmode om at få udstedt den i stk. 1 omhandlede attest.
Fremlægger
den arbejdsløse ikke nævnte attest, retter institutionen på det sted, hvortil
han er rejst, henvendelse til den kompetente institution for at fremskaffe
den.
Arbejdsformidlingen i den kompetente stat skal sikre sig, at den arbejdsløse
er
underrettet om de forpligtelser, der påhviler ham i medfør af forordningens
artikel 69 og denne artikel.
3.
Institutionen på det
sted, hvortil den arbejdsløse er rejst, underretter den kompetente
institution
om datoen for den arbejdsløses tilmelding samt om datoen for den første
udbetaling af ydelser og udbetaler den kompetente stats ydelser efter de
nærmere regler i lovgivningen i den medlemsstat, hvortil den arbejdsløse er
rejst.
Institutionen på
det sted, hvortil den arbejdsløse er rejst, foretager eller foranlediger
foretaget
den foreskrevne kontrol, som om det drejede sig om en arbejdsløs, der
modtager
ydelser i medfør af den lovgivning, som gælder for institutionen.
Den underretter den
kompetente institution om ethvert forhold, der omfattes af stk. 1, litra e),
så
snart den er blevet bekendt hermed, og standser straks udbetaling af ydelsen
i
tilfælde af, at denne skal stilles i bero eller bortfalde. Den kompetente
institution skal straks underrette den om, i hvilket omfang og fra hvilket
tidspunkt den arbejdsløses rettigheder ændres af dette forhold. Først efter
at
denne underretning er modtaget, kan udbetaling af ydelserne i givet fald
genoptages.
I tilfælde af, at ydelsen skal nedsættes, udbetaler institutionen på det
sted,
hvortil den arbejdsløse er rejst, fortsat en nedsat ydelse til ham under
forbehold af afregning efter modtagelsen af den kompetente institutions svar.
4.
To eller flere medlemsstater
eller deres kompetente myndigheder kan efter udtalelse fra Den Administrative
Kommission aftale andre gennemførelsesregler.
Lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovebekendtgørelse nr. 799 af den 24.
september
2002
Kapitel 10
Ret til dagpenge og aktiveringsydelse
§ 65.
Arbejdsløshedskassen
skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens
kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter
arbejdsmarkedslovgivningen.
Stk. 2.
[ ]
Stk. 3.
[ ]
Stk. 4.
Det påhviler medlemmet at medvirke ved tilvejebringelsen af de oplysninger,
der
er nødvendige for gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-3.
Stk. 5.
Nærmere regler om anvendelse af
bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet
efter forhandling med Landsarbejdsrådet.
Stk. 6.
[ ]
Bekendtgørelse nr. 310 af den 19. maj 1999 om en
a-kasses pligt til at vejlede m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1163 af
den 29. december 1999
Kapitel 1
Generel vejledningspligt
§ 1.
En
a-kasse har pligt til at vejlede sine medlemmer om de rettigheder og pligter,
der følger af kapitel 7-16 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt om
medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.
Stk. 2. En
a-kasse har altid pligt til at give det enkelte medlem individuel og
personlig
vejledning, når medlemmet har særligt behov herfor.
Kapitel 2
Konkret vejledningspligt
Udlandet
§ 12.
Når et
ledigt medlem oplyser, at medlemmet overvejer at rejse til udlandet for at
søge
eller overtage arbejde, skal a-kassen ved underretningen vejlede om de
rettigheder og pligter, der har betydning i den forbindelse.
Kapitel 4
Øvrige bestemmelser
Medlemmets
oplysningspligt
§ 27.
Medlemmet
skal medvirke til at fremskaffe de oplysninger, som a-kassen har behov for at
kende for at kunne opfylde sin vejledningspligt.
Notatpligt
§ 28.
A-kassen
skal notere alle oplysninger, der kan have betydning for vejledningen af
medlemmet,
herunder de oplysninger, som medlemmet selv giver, jf. § 27.
Stk. 2. A-kassen skal notere, hvad medlemmet
er blevet informeret og vejledt om efter bekendtgørelsen.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Efterlønsbevis ansøgningstidspunkt skattefri præmieportioner Retsinformation · 16. august 2006
- Mislykket overflytning ingen kontingentopkrævning/betaling i en periode på 5 år medlemmets passivitet Retsinformation · 29. juni 2006
- Rettigheder som dimittend, a-kassens vejledning Retsinformation · 24. april 2008
- Ophør og vægring, udeblivelse, forlængede ferie, ægtefælles sygdom, pasning, ingen til at se efter post, vejledning om gentagelsesvirkning Retsinformation · 24. april 2008
- Dispensation manglende medlemskab af en a-kasse udmeldelse - vejledning Retsinformation · 27. april 2006
- Udbetaling af dagpenge frem til kundgørelse om at dagpengeretten er ophørt Retsinformation · 21. november 2008
Lignende dokumenter
- EØS. Attest E 303. Genoptagelse. Fortolkning af 4-ugers-kravet i artikel 69, stk. 1, litra a. 1, litra a. Medlemmet M var berettiget til en attest E 303, selvom hun havde arbejdet 49 timer i 4-ugers-perioden forud for afrejsen til Frankrig. Dispensation i medfør af forordningens artikel 69, stk. 2, sidste led, for for sen hjemkomst til Danmark efter udløb af attest E 303 Retsinformation · 1. februar 2006
- EØS Retsinformation · 25. juli 2003
- EØS, E 303, ægtefælleflytning, medlemmet fik ret til attest E 303, selvom hun var rejst sidste dag i sin beskæftigelsesperiode, dvs. inden hun formelt blev dagpengeberettiget. Dette skyldtes utilstrækkelig vejledning Retsinformation · 16. august 2006
- Udstedelse af attest E 303 ved udrejse til Norge. Ferie inden for de sidste 4 uger. Retsinformation · 16. marts 1998
- Betingelser for ret til attest E 303 - 4-ugerskravet og mellemperiode Retsinformation · 10. oktober 2002
- Dispensation for tilmelding af AF efter udløb af 3. måneders periode Retsinformation · 29. januar 2002