Spring til indhold

Retsinformation

EØS. Medlemmet, der var fulgt med sin kone til Schweiz, havde ansøgt om en attest E 303 efter sin udrejse fra Danmark, men fik dispensation fra kravet om, at ansøgningen skulle have været indgivet inden udrejsen fra Danmark, idet a-kassen havde vejledt medlemmet forkert. Endvidere gaves dispensation for, at medlemmet i attest-perioden ikke var tilmeldt den offentlige arbejdsformidling i Schweiz

KEN nr 10412 af 08/06/2004Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet16. januar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

EØS.

Medlemmet, der var fulgt med sin kone til Schweiz, havde ansøgt om en attest

E

303 efter sin udrejse fra Danmark, men fik dispensation fra kravet om, at

ansøgningen skulle have været indgivet inden udrejsen fra Danmark, idet

a-kassen havde vejledt medlemmet forkert. Endvidere gaves dispensation for,

at

medlemmet i attest-perioden ikke var tilmeldt den offentlige

arbejdsformidling

i Schweiz

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 3.

juni 2004.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S

E

Ankenævnet finder, at der er grundlag for at se bort

fra, at De har ansøgt om attest E 303 efter Deres udrejse af Danmark. De er

således berettiget til en attest E 303 til arbejdssøgning i Schweiz fra den

1.

februar 2003, såfremt de øvrige betingelser herfor er opfyldt.

Ankenævnet finder endvidere, at der er grundlag for at

se bort fra, at De i attest-perioden ikke var tilmeldt den offentlige

Arbejdsformidling i Schweiz.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

-

Deres kone den 26.

juni 2002 indgik aftale med sin arbejdsplads om udstationering til Schweiz i

perioden fra den 11. august 2002 til den 10. august 2005,

-

Læs alt

De har oplyst, at De

den 16. oktober 2002 telefonisk kontaktede Deres a-kasse for at forhøre Dem,

hvorledes De skulle forholde Dem, når De flyttede fra Danmark til Schweiz i 3

år,

-

De har oplyst, at De

ved Deres henvendelse til a-kassen fik at vide, at Schweiz ikke var omfattet

af

EØS-reglerne vedrørende arbejdsløshedsforsikring,

-

De den 1. februar 2003

rejste fra Danmark til Schweiz,

-

De den 12. maj 2003

ansøgte om en attest E 303,

-

Deres a-kasse ved

ansøgningen om en attest E 303 til Dem anførte, at kassen ikke kunne

udelukke,

at De havde fået forkert vejledning, hvilket for Dem betød, at De rejste til

Schweiz uden at have søgt om attest E 303 og derfor ikke havde tilmeldt Dem

arbejdsformidlingen i Schweiz,

-

De i Deres klage af

den 29. september 2003 har oplyst, at De er tilmeldt Arbejdsformidlingen i

Schweiz.

Ansøgning inden

afrejsen:

Ankenævnet finder det sandsynliggjort, at De ved Deres

henvendelse til a-kassen den 16. oktober 2002 fik den opfattelse, at De ikke

kunne få en attest E 303 til arbejdssøgning i Schweiz.

Nævnet har herved lagt vægt på, at a-kassen har udtalt,

at den ikke kan udelukke, at De ved Deres henvendelse til a-kassen modtog

forkert vejledning. Nævnet har i den forbindelse endvidere lagt vægt på, at

a-kassen har en særlig vejledningsforpligtelse, når et medlem oplyser, at

medlemmet overvejer at rejse til udlandet for at søge eller overtage arbejde.

A-kassen skal ved underretningen vejlede om de rettigheder og pligter, der

har

betydning i den forbindelse.

Aftalen om fri bevægelighed for personer mellem EU og

Schweiz trådte i kraft den 1. juni 2002, og da De den 16. oktober 2002

henvendte Dem til Deres a-kasse, var De derfor som udgangspunkt berettiget

til

at ansøge om at søge arbejde i Schweiz med danske dagpenge i 3 måneder

(attest

E 303). Da a-kassen oplyste Dem, at De ikke var berettiget hertil, blev De

forkert vejledt.

Det må således anses for overvejende sandsynligt, at De

ville have ansøgt om attesten inden Deres afrejse, såfremt De ikke havde fået

den opfattelse, at Schweiz ikke var omfattet af EØS-aftalen.

Tilmelding til

arbejdsformidlingen i Schweiz:

Ankenævnet har lagt vægt på, at De, som følge af

a-kassens forkerte vejledning, ikke fik den vejledning om tilmelding til

arbejdsformidlingen i Schweiz, De ellers ville have fået.

Ankenævnet finder, at De efter alt at dømme ville have

tilmeldt Dem arbejdsformidlingen i Schweiz i attestens gyldighedsperiode,

hvis

De havde fået udstedt en attest E 303 og var blevet vejledt korrekt i

relation

hertil.

Ankenævnet henviser til

-

artikel 69 i Rådets

Forordning (EØF) nr. 1408/71 og artikel 83 i Forordning nr. 574/72,

-

§ 65 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september

2002, og

-

§ 1 og § 12 i

bekendtgørelse nr. 310 af den 19. maj 1999 om en a-kasses pligt til at

vejlede

m.v. med tilhørende vejledning.

Ankenævnet ændrer Arbejdsdirektoratets afgørelse af den

4. september 2003 således, at De som udgangspunkt var berettiget til danske

dagpenge under arbejdssøgning i Schweiz.

Ankenævnet har samtidig hermed anmodet

Arbejdsdirektoratet om at vurdere, om de øvrige betingelser for at opnå en

attest E 303 var opfyldt på Deres afrejsetidspunkt samt om at vurdere,

hvorvidt

de øvrige betingelser for at modtage dagpenge i attestens gyldighedsperiode

var

opfyldt, og om De i givet fald skal have efterbetalt dagpenge og renter

heraf.

Ved disse vurderinger skal der tages hensyn til, at De ved Deres henvendelse

til a-kassen den 16. oktober 2002 blev forkert vejledt af kassen.

Arbejdsdirektoratet vil herefter træffe en ny afgørelse

i sagen med klagemulighed til Arbejdsmarkedets Ankenævn.

På ankenævnets

vegne

X X

Fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

X Arbejdsløshedskasse

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

” Den 12. august 2003 har direktoratet modtaget Deres

ansøgning om at bevare Deres danske dagpenge i 3 måneder under arbejdssøgning

i

Schweiz (attest E 303). De har oplyst, at De rejste fra Danmark den 1.

februar

2003. Ansøgningen er underskrevet af Dem den 12. maj 2003.

Det fremgår videre, at Deres a-kasse har modtaget

ansøgningen den 20. maj 2003.

Deres a-kasse har ved oversendelsen af ansøgningen til

direktoratet oplyst, at man den 20. maj 2003 modtog Deres ansøgning, og

derefter den 24. maj 2003 bad Dem sende dokumentation for Deres ægtefælles

overtagelse af arbejde i Schweiz. De blev også bedt om at oplyst, hvilken

vejledning De havde fået af a-kassen, samt om De var tilmeldt

arbejdsformidlingen

i Schweiz.

A-kassen har videre oplyst, at de ikke kan udelukkes,

at De har fået forkert vejledning ved Deres henvendelse omkring flytning til

Schweiz.

Den 15. juli 2003 har De pr. telefax sendt

dokumentation for Deres ægtefælles overtagelse af arbejde i Schweiz . De har

også oplyst, at De ikke har været tilmeldt arbejdsformidlingen i Schweiz ,

men

at De har søgt forskellige jobs.

De har videre oplyst, at De første gang kontaktede

a-kassen den 16. oktober 2002 for at hente oplysninger vedrørende flytning

fra

Danmark til Schweiz. De fik her oplyst, at Danmark ikke havde aftale med

Schweiz vedrørende arbejdsløshedsforsikring”.

Sekretariatet har følgende tilføjelse:

Af a-kassens dispensationsansøgning af den 8. august

2003 fremgår:

”Ansøgningen er indleveret efter afrejsen til Schweiz,

idet medlemmet oplyser, at han er blevet fejlagtigt vejledt af a-kassen om,

at

Schweiz ikke var tilknyttet EØS-samarbejdet. Hovedledelsen kan ikke udelukke,

at medlemmet har fået forkert vejledning, hvilket betød, at medlemmet rejste

til Schweiz uden at have søgt om attest E 303 og derfor ikke har tilmeldt sif

arbejdsformidlingen i Schweiz.”

2. Arbejdsdirektoratets

afgørelse

Direktoratet traf den 5. september 2003 denne

afgørelse:

” De har ikke ret til en attest E 303 under arbejdssøgning

i Schweiz fra den 1. februar 2003.

Begrundelse

Vi har lagt vægt på, at De ikke har søgt om en attest E

303 før Deres afrejse fra Danmark den 1. februar 2003.

Vi har videre lagt vægt på, at De ikke på noget

tidspunkt har været tilmeldt Arbejdsformidlingen i hverken Danmark eller

Schweiz.

Det er en betingelse for ret til en attest E 303, at

man har søgt om attesten før afrejse til det andet EØS-land. Det fremgår af

artikel 69, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1408/71, artikel 83, stk. 2, i

forordning (EØF) nr. 574/72, og pkt. 175 i direktoratets vejledning nr. 140

af

14. september 1999 om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene.

Ansøgningen er modtaget rettidigt, hvis enten

Arbejdsdirektoratet, a-kassen eller Arbejdsformidlingen har modtaget den

inden

den dato, der er opgivet som ønsket afrejsedato på ansøgningsskemaet.

For at kunne få dagpenge er det bl.a. en betingelse at

man skal være tilmeldt og have kontakt til AF. Man er tilmeldt, når man er

registreret i AF’s edb-system som arbejdssøgende, jf. § 6, stk. 1, i

bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003..

Ukendskab tilreglerne, manglende eller

forkert vejledning fra en arbejdsløshedskasse kanikke give Dem en bedre

retsstilling, end lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.og forordningen hjemler

”.

3. Klagen til

ankenævnet

I Deres klage modtaget i Arbejdsdirektoratet den 3.

oktober 2003 skrev De følgende:

”Den 16. oktober 2002 henvendte jeg mig første gang til

STA for at få oplysninger om, hvordan jeg skulle forholde mig, når jeg

flyttede

fra Danmark til Schweiz i 3 år. Grunden var, at min kone er udstationeret i 3

år. Jeg har søgt og fået orlov fra mit arbejde hos TDC, for at kunne følge

med

min kone til udlandet.

Pr. telefon fik jeg oplyst, at Schweiz ikke er et

EU-land, og der foreligger ingen aftaler mellem Schweiz og EU.

Det har så senere vist sig, at denne oplysning ikke var

korrekt, idet Schweiz fra Juli 2002 betragtes som værende medlem af

EØS-landene.

Dette meddeler jeg X Arbejdsløshedskasse i maj måned

2003, og de indrømmer, at de har givet forkerte oplysninger.

Vi aftaler herefter, at jeg skal søge om dispensation,

en såkaldt attest E 303. Jeg får tilsendt en kopi af ansøgningen, som X

Arbejdsløshedskasse sender til Arbejdsdirektoratet, sammen med en pjece om at

være arbejdsløshedsforsikret i EØS.

Jeg er tilmeldt arbejdsformidlingen i Schweiz.

Personalberater Daniel K har oplyst mig, at jeg tidligst kan forvente, at

arbejdsformidlingen i Schweiz anviser mig et arbejde engang i juli 2004.

Jeg har søgt forskelligt arbejde siden februar 2003,

men desværre uden held.

Jeg kan ikke acceptere afgørelsen fra

Arbejdsdirektoratet. Hvis ikke jeg kan søge hjælp eller vejledning hos X

Arbejdsløshedskasse i en sådan sag, så ved jeg ikke, hvem der kan hjælpe.

4. Arbejdsdirektoratets

bemærkninger til klagen

Arbejdsdirektoratet skrev følgende den 8. oktober 2003:

”Direktoratet sender klage over afgørelse af 5.

september 2003.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver

direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.”

5. Nyt efter

klagen

Intet.

6. Regler

Rådets

forordning (EØF) nr. 1408/71 af den 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale

sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres

familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet

KAPITEL 6

ARBEJDSLØSHED

Afdeling 2

Arbejdsløse, der rejser til en anden

medlemsstat end den kompetente stat

Artikel 69

Betingelser og grænser for bevarelse af ret

til ydelser

1.

En helt arbejdsløs

arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, der opfylder de i en

medlemsstats lovgivning foreskrevne betingelser for ret til ydelser, og som

rejser til en eller flere andre medlemsstater for at søge beskæftigelse dér,

bevarer sin ret til disse ydelser under følgende betingelser og inden for

følgende

grænser:

a)

han skal før sin

afrejse have været tilmeldt som arbejdssøgende og have stået til rådighed for

arbejdsformidlingen i den kompetente stat i mindst fire uger, efter at han

blev

arbejdsløs. Det kompetente arbejdsformidlingskontor eller den kompetente

institution kan dog give samtykke til, at han rejser inden udløbet af denne

frist

b)

han skal tilmelde sig

som arbejdssøgende ved arbejdsformidlingen i hver af de medlemsstater, han

rejser til, og underkaste sig den dér bestående kontrol; denne betingelse

anses

for opfyldt for tidsrummet forud for tilmeldingen, såfremt denne sker inden

syv

dage efter det tidspunkt, da den pågældende er ophørt med at stå til rådighed

for arbejdsformidlingen i den stat, han har forladt; i undtagelsestilfælde

kan

det kompetente arbejdsformidlingskontor eller den kompetente institution

forlænge denne frist

c)

retten til ydelser

bevares i et tidsrum af højst tre måneder, regnet fra det tidspunkt, da den

pågældende er ophørt med at stå til rådighed for arbejdsformidlingen i den

stat, han har forladt, dog således at det samlede tidsrum, for hvilket der

tilkendes ydelser, ikke kan overstige det tidsrum, for hvilket den pågældende

har ret til ydelser i medfør af den nævnte stats lovgivning; hvor det drejer

sig om en sæsonarbejder, er dette tidsrum yderligere begrænset til den

resterende del af den sæson, for hvilken han er ansat.

2.

[ ]

Forordning (EØF)

nr. 574/72 af den 21. marts 1972 om regler til gennemførelse af forordning

(EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på

arbejdstagere,

selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, som flytter inden

for

Fællesskabet

KAPITEL 6

YDELSER VED ARBEJDSLØSHED

Gennemførelse af forordningens artikel 69

Artikel 83

Betingelser og grænser for bevarelse af ret

til ydelser, når den arbejdsløse rejser til en anden medlemsstat

1.

For at bevare sin

ret til ydelser skal den i forordningens artikel 69, stk. 1, omhandlede

arbejdsløse

for institutionen på det sted, hvortil han er rejst, fremlægge en attest,

hvorved den kompetente institution bekræfter, at den pågældende fortsat har

ret

til ydelser på de i stk. 1, litra b), i den nævnte artikel fastsatte vilkår.

Den kompetente institution skal i denne attest navnlig angive:

a)

størrelsen af den

ydelse, der efter den kompetente stats lovgivning skal udbetales den

arbejdsløse

b)

det tidspunkt,

hvorfra den arbejdsløse er ophørt med at stå til rådighed for

arbejdsformidlingen

i den kompetente stat

c)

den frist, der er

indrømmet efter forordningens artikel 69, stk. 1, litra b), for tilmelding

som

arbejdssøgende i den medlemsstat, hvortil den arbejdsløse er rejst

d)

det længste tidsrum,

hvori retten til ydelser kan bevares efter forordningens artikel 69, stk. 1,

litra c)

e)

forhold, der kan

ændre retten til ydelser.

2.

En arbejdsløs, der

agter at rejse til en anden medlemsstat for at søge beskæftigelse der, skal

før

sin afrejse anmode om at få udstedt den i stk. 1 omhandlede attest.

Fremlægger

den arbejdsløse ikke nævnte attest, retter institutionen på det sted, hvortil

han er rejst, henvendelse til den kompetente institution for at fremskaffe

den.

Arbejdsformidlingen i den kompetente stat skal sikre sig, at den arbejdsløse

er

underrettet om de forpligtelser, der påhviler ham i medfør af forordningens

artikel 69 og denne artikel.

3.

Institutionen på det

sted, hvortil den arbejdsløse er rejst, underretter den kompetente

institution

om datoen for den arbejdsløses tilmelding samt om datoen for den første

udbetaling af ydelser og udbetaler den kompetente stats ydelser efter de

nærmere regler i lovgivningen i den medlemsstat, hvortil den arbejdsløse er

rejst.

Institutionen på

det sted, hvortil den arbejdsløse er rejst, foretager eller foranlediger

foretaget

den foreskrevne kontrol, som om det drejede sig om en arbejdsløs, der

modtager

ydelser i medfør af den lovgivning, som gælder for institutionen.

Den underretter den

kompetente institution om ethvert forhold, der omfattes af stk. 1, litra e),

så

snart den er blevet bekendt hermed, og standser straks udbetaling af ydelsen

i

tilfælde af, at denne skal stilles i bero eller bortfalde. Den kompetente

institution skal straks underrette den om, i hvilket omfang og fra hvilket

tidspunkt den arbejdsløses rettigheder ændres af dette forhold. Først efter

at

denne underretning er modtaget, kan udbetaling af ydelserne i givet fald

genoptages.

I tilfælde af, at ydelsen skal nedsættes, udbetaler institutionen på det

sted,

hvortil den arbejdsløse er rejst, fortsat en nedsat ydelse til ham under

forbehold af afregning efter modtagelsen af den kompetente institutions svar.

4.

To eller flere medlemsstater

eller deres kompetente myndigheder kan efter udtalelse fra Den Administrative

Kommission aftale andre gennemførelsesregler.

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovebekendtgørelse nr. 799 af den 24.

september

2002

Kapitel 10

Ret til dagpenge og aktiveringsydelse

§ 65.

Arbejdsløshedskassen

skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens

kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter

arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 2.

[ ]

Stk. 3.

[ ]

Stk. 4.

Det påhviler medlemmet at medvirke ved tilvejebringelsen af de oplysninger,

der

er nødvendige for gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-3.

Stk. 5.

Nærmere regler om anvendelse af

bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet

efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

Stk. 6.

[ ]

Bekendtgørelse nr. 310 af den 19. maj 1999 om en

a-kasses pligt til at vejlede m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1163 af

den 29. december 1999

Kapitel 1

Generel vejledningspligt

§ 1.

En

a-kasse har pligt til at vejlede sine medlemmer om de rettigheder og pligter,

der følger af kapitel 7-16 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt om

medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 2. En

a-kasse har altid pligt til at give det enkelte medlem individuel og

personlig

vejledning, når medlemmet har særligt behov herfor.

Kapitel 2

Konkret vejledningspligt

Udlandet

§ 12.

Når et

ledigt medlem oplyser, at medlemmet overvejer at rejse til udlandet for at

søge

eller overtage arbejde, skal a-kassen ved underretningen vejlede om de

rettigheder og pligter, der har betydning i den forbindelse.

Kapitel 4

Øvrige bestemmelser

Medlemmets

oplysningspligt

§ 27.

Medlemmet

skal medvirke til at fremskaffe de oplysninger, som a-kassen har behov for at

kende for at kunne opfylde sin vejledningspligt.

Notatpligt

§ 28.

A-kassen

skal notere alle oplysninger, der kan have betydning for vejledningen af

medlemmet,

herunder de oplysninger, som medlemmet selv giver, jf. § 27.

Stk. 2. A-kassen skal notere, hvad medlemmet

er blevet informeret og vejledt om efter bekendtgørelsen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter