Spring til indhold

Retsinformation

EØS dagpengeret flyttet til udlandet samtidig med ledigmeldelse

KEN nr 9374 af 11/03/2003Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. juli 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

EØS – dagpengeret – flyttet til udlandet samtidig med

ledigmeldelse

Ankenævnet har behandlet

Deres klage på møde den 27. februar 2003.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De er omfattet af art. 1,

litra b), i forordning 1408/71, idet De må anses for at være grænsearbejder i

perioden fra den 27. marts 2002 til 31. marts 2002. De anses således også for

at være omfattet af art. 71, i forordning 1408/71.

Ankenævnet har ikke taget

stilling, om De har ret til danske dagpenge i perioden fra den 1. april 2002

til den 31. maj 2002 som følge af, at De kan anses for at være andre

arbejdstagere end grænsearbejdere, jf. art. 71, stk. 1, litra b), nr. ii),

ligesom ankenævnet ikke har taget stilling til, hvilken betydning a-kassens

vejledning i marts har for denne stillingtagen. Direktoratet er anmodet om at

tage stilling hertil.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til

grund;

-

at De i slutningen af

december 2001 indgik en lejekontrakt på en lejlighed i xxx med overtagelse af

lejemålet den 1. april 2002,

-

at indflytning i Deres

xxx bolig ifølge aftale skulle ske den 27. marts 2002,

-

at perioden fra

torsdag den 28. marts 2002 til og med den 31. marts 2002 var påskehelligdage,

Læs alt

og at De ikke udførte arbejde i disse dage,

-

at Deres ansættelse

ophørte den 31. marts 2002,

-

at De flyttede til xxx

den 27. marts 2002 og samme dag tog til Danmark for at aflevere Deres

firmabil,

-

at De et stykke tid

før påsken henvendte Dem til Deres a-kasse, hvor De oplyste, at De var blevet

sagt op til fratræden den 31. marts 2002, og at De flyttede til xxx den 27.

marts 2002. De oplyste samtidig, at De ikke mente, at De havde mulighed for

at

søge arbejde i xxx inden for Deres uddannelsesområde, og at De alene søgte

arbejde i Danmark,

-

at Deres a-kasse

oplyste, at De i så fald ville være grænsearbejder, og at De derfor skulle

henvende Dem på Arbejdsformidlingen, der hvor De boede og blive registreret

som

ledig. A-kassen oplyste endvidere, at De skulle overgå til en xxx a-kasse, og

at De ville modtage dagpenge i xxx,

-

at De den 2. april

2002 søgte om dagpenge i xxx, og at De den 22. april 2002 modtog endeligt

afslag på Deres anmodning,

-

at De herefter på ny

rettede henvendelse til Deres danske a-kasse, der efter Deres oplysninger

bekræftede, at De kunne få dagpenge fra Danmark, hvis De ikke kunne få fra

xxx,

-

at De den 24. april

2002 modtog en e-mail fra Deres a-kasse, hvoraf fremgik, at De alligevel ikke

var grænsearbejder. A-kassen oplyste endvidere, at De havde den mulighed at

flytte tilbage til Danmark og få dagpenge derfra,

-

at De alene flyttede

til xxx af boligmæssige årsager og med den hensigt at bevare Deres personlige

og faglige tilknytning til Danmark,

-

at De ifølge Deres

egne oplysninger ville have udskudt flytningen til xxx, indtil De atter var i

arbejde, såfremt De var blevet vejledt korrekt og

-

at De den 1. juni 2002

er påbegyndt arbejde i en dansk virksomhed i Danmark.

Ankenævnet har lagt vægt på,

at De i perioden fra den 27. marts 2002 til og med den 31. marts 2002 var

bosat

i xxx og beskæftiget i Danmark, idet Deres ansættelse først udløb den 31.

marts

2002.

Ankenævnet har videre lag

vægt på, at De den 27. marts 2002 havde sidste arbejdsdag, og at De denne dag

tog frem og tilbage over grænsen for at aflevere Deres firmabil. Ankenævnet

finder, at det at aflevere firmabil og derved afslutte en ansættelse har

beskæftigelsesmæssig

karakter.

Ankenævnet ændrer

direktoratets afgørelse af 4. juli 2002, idet De anses for at være

grænsearbejder og omfattet af reglerne i art. 71. Spørgsmålet om De kan anses

for "andre arbejdstagere end grænsearbejdere" og dermed har ret til

danske dagpenge i perioden fra den 1. april 2002

til den 31. maj 2002 samt a-kassens

vejledning i relation hertil hjemvises til direktoratet til afgørelse.

Ø V R I G E

B E M Æ

R K N I N G E R

T I L

D E R E S

K L A G E

De gør gældende, at De er

omfattet af pkt. 99 i EØS-vejledningen om bevarelse af medlemskab af en

a-kasse

under ophold i udlandet, og at det er i strid med denne regel, at De ikke

også

har ret til dagpenge.

Formålet med reglen i pkt.

99 er, at medlemmer af en a-kasse undgår afbrydelser af medlemskab i

forbindelse med ophold/beskæftigelse i udlandet med deraf følgende nyt

anciennitetskrav, fortabelse af ret til efterløn m.v. Uafbrudt medlemskab i

mindst et år er en af forudsætningerne for ret til dagpenge efter de danske

regler. Pkt. 99 giver således ikke "ret" til dagpenge.

På ankenævnets vegne

xxx

De kan læse om afgørelsens

faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

Xxx

xxx

1.

Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet

fremstillede sagen på denne måde:

"Den 1. oktober 2001

begyndte De et ansættelsesforhold som regnskabs- og administrationschef i en

nystartet virksomhed, xxx. Deres ansættelse fandt sted efter funktionærlovens

bestemmelser. I slutningen af december 2001 indgik De et lejemål på en bolig,

et lille stykke uden for xxx i xxx. Lejemålet skulle overtages den 1. april

2002. men indflytning ville ifølge aftale allerede finde sted den 27. marts

2002.

Grundet økonomiske

vanskeligheder i xxx blev De opsagt den 27. februar 2002 med sidste

arbejdsdag

den 31. marts 2002. Deres sidste faktiske arbejdsdag ville grundet påsken

være

den 27. marts 2002, samme dag som flytningen. Da flytningen var overstået den

27. marts kørte De således som den eneste dag over grænsen og det alene for

at

aflevere Deres firmabil m.v.

Et stykke tid før påske

henvendte De Dem til den xxx a-kasse. De oplyste, at De var blevet sagt op

til

fratræden den 31. marts 2002, og De flyttede til xxx den 27. marts 2002.

De fik på denne baggrund

oplyst, at De i såfald ville være såkaldt grænsearbejder. De skulle derfor

henvende Dem på arbejdsformidlingen dér, hvor De boede og registreres som

ledig, og

De skulle overgå til en xxx

a-kasse og modtage dagpenge xxx.

De oplyste over for

a-kassen, at De ikke mente, at De havde mulighed for at finde arbejde i xxx

inden for Deres uddannelsesområde, og at De alene søgte arbejde i Danmark.

De var ansat som regnskabs-

og administrationschef i xxx. De arbejder nu som finansbogholder/controller.

Den 15. april 2002 skrev xxx

til Dem for at få supplerende oplysninger i forbindelse med behandlingen af

Deres sag. De sendte et svar til xxx den 16. april 2002.

Den 17. april 2002 blev De

ringet op af en sagsbehandler fra xxx som sagde, at De nok ikke kunne optages

i

xxx som grænsearbejder, idet De reelt set kun havde kørt over grænsen én dag.

xxx ville forlange en meget længere periode for at anerkende Dem som

grænsegænger. Man ville forlange minimum en "arbejdsperiode" som

angiveligt skulle være en periode på seks måneder. Man ville måske kunne

anerkende det efter 4 måneder.

Samme dag sendte De en

e-mail til a-kassen i Danmark, hvor De fortalte, at De ikke kunne blive

optaget

i xxx som grænsearbejder. De anmodede samtidig om dagpenge i Danmark i

stedet.

Samme dag fik De svar pr.

e-mail fra den xxx A-kasse med opfordring om at anmode xxx om at henvise til

den forordning, de havde anvendt. Deres forespørgsel om at søge dagpenge i

Danmark blev ikke besvaret.

Stadig samme dag rettede De

henvendelse pr. e-mail til xxx med kopi af e-mailen fra den xxx A-kasse med

forespørgsel om, hvilken forordning, der anvendes, samt hvilke

klagemuligheder,

De havde.

Den 22. april 2002 modtog De

et endeligt afslag på anmodningen om xxx dagpenge fra xxx. Samme dag

henvendte

De Dem hos den xxx a-kasse med anmodning om at få danske dagpenge.

De har oplyst, at

sagsbehandleren hos den xxx A-kasse bekræftede, at De kunne få dagpenge fra

Danmark, hvis De ikke kunne få fra xxx. Deres sagsbehandler lovede samtidigt

at

formulere en klage, som De kunne sende til xxx, men han mente imidlertid

ikke,

der var nogen grund til at anmelde sig på den danske arbejdsformidling. På

eget

initiativ tog De alligevel samme dag på AF i København og blev tilmeldt som

ledig.

Den 23. april 2002 sendte De

en e-mail til den xxx A-kasse, hvor De pegede på noget i det xxx afslag, som

De

mente muligvis kunne have relevans.

Den 24. april 2002 modtog De

en e-mail fra den xxx A-kasse, hvor det fremgik, at De alligevel ikke var

grænsearbejder. De skulle derfor få oplyst hvor længe, De skulle arbejde i

xxx

for at få dagpenge derfra. Den anden mulighed var, at De flyttede til Danmark

igen for at få dagpenge derfra.

Samme dag besvarede De

e-mailen fra den xxx A-kasse,

hvor De

protesterede og endnu engang søgte dagpenge i Danmark.

Den 25. april 2002 sendte De

en e-mail til den xxx A-kasse med resultatet af Deres søgen på Internettet om

spørgsmålet. Samme dag fik De igen svar fra den xxx A-kasse med anmodning om

at

De atter skulle kontakte xxx.

Den 30. april 2002 modtog

direktoratet Deres klage.

I Deres klage har De bl.a.

anført, at De er af den opfattelse, at Deres arbejdsløshedsforsikring og de

rettigheder, som følger med den, ikke længere omfattet af nogen som helst

regler, og derved er forsikringen reelt set ude af kraft. De påstår, at De er

berettiget til dagpenge fra Danmark ifølge vejledning nr. 140 af 14.

september

1999, pkt. 200, da De mener, at De bør omfattes af reglerne om andre

arbejdstagere end grænsearbejdere, eller af begrebet

"miethe-person".

De mener heller ikke, at den vejledning, som De har fået fra xxx A-kasse har

været korrekt.

Den 10. maj 2002 sendte

direktoratet sagen videre til Deres a-kasse, idet der ikke var truffet

afgørelse vedrørende Deres dagpengeret.

Den 13. maj 2002 sendte De

en e-mail til direktoratet, hvori De anførte, at De ikke var tilfreds med, at

Deres sag var blevet sendt videre til a-kassen.

Den 17. maj 2002 rykkede De

telefonisk for at høre, hvornår De kunne forvente at få en afgørelse fra

a-kassen. De fik oplyst, at normalt var der en høringsfrist på 14 dage ved

klage over en a-kasses sagsbehandling, men at a-kassen også skulle træffe en

afgørelse om Deres dagpengeret. Derfor kunne der komme til at gå længere tid.

De oplyste, at De havde prøvet at kontakte a-kassen uden held.

Den 21. maj 2002 kontaktede

direktoratet Deres a-kasse. A-kassen oplyste, at de ville træffe afgørelse i

løbet af den uge og sende en kopi af afgørelsen ind til direktoratet.

A-kassen

blev også bedt om at fremkomme med bemærkninger til Deres klage.

Samme dag underrettede

direktoratet Dem om, at a-kassen ville fremkomme med en afgørelse i løbet af

ugen. Vi oplyste også, at De havde mulighed for at klage over a-kassens

afgørelse om dagpenge til direktoratet, men at vi ikke ønskede at gå ind i

den

materielle del af sagen allerede på det tidspunkt.

Den 29. maj 2002 sendte De

en e-mail til direktoratet vedlagt korrespondance mellem Dem og Deres danske

a-kasse. De oplyste bl.a., at De fortsat ikke havde modtaget a-kassens

afgørelse.

Den 30. maj 2002 ringede De

til direktoratet for at høre, om vi kunne tvinge a-kassen til at træffe en

afgørelse. De oplyste samtidig, at De var begyndt nyt arbejde i Danmark.

Direktoratet oplyste, at man som udgangspunkt ikke kunne fremtvinge en

afgørelse.

I stedet ville man sende et brev til a-kassen med anmodning om at fremkomme

med

bemærkninger til Deres klage inden for 14 dage.

Den 31. maj 2002 skrev

direktoratet til Deres a-kasse med anmodning om bemærkninger til Deres klage.

Vi gjorde samtidig a-kassen opmærksom på, at der fortsat ikke var truffet

afgørelse vedrørende Deres dagpengeret.

De modtog en kopi af vores

brev til a-kassen.

Den 17. juni 2002 rykkede De

direktoratet endnu en gang for en afgørelse i sagen.

Den 21. juni 2002 skrev

direktoratet til a-kassen, at Deres klage over a-kassens sagsbehandling ville

blive behandlet på det foreliggende grundlag,

idet a-kassens bemærkninger ikke var modtaget.

Samtidig bad direktoratet om

at få en kopi af afgørelsen vedrørende Deres dagpengeret inden den 28. juni

2002. De blev samtidig orienteret herom.

Den 25. juni 2002 modtog

direktoratet a-kassens afgørelse af den 24. juni 2002 vedrørende Deres

dagpengeret, samt a-kassens bemærkninger til Deres klage over a-kassens

sagsbehandling.

A-kassen oplyser, at De

kontaktede a-kassen for at få oplyst, hvordan De skulle forholde Dem i

relation

til arbejdsløshedsforsikring i forbindelse med, at De flyttede til xxx. De

blev

vejledt om, at De i så fald var grænsearbejder, og at De skulle

arbejdsløshedsforsikres i Danmark, hvis De kørte frem og tilbage hver dag.

A-kassen oplyser videre, at

De kort efter igen kontaktede a-kassen og oplyste, at De var blevet ledig.

A-kassen oplyste, at De skulle henvende Dem til en xxx a-kasse, fordi De som

ledig grænsearbejder skulle have udbetalt ydelser i bopælslandet.

Nogle dage senere kontaktede

De a-kassen igen og meddelte, at De ikke kunne optages i den xxx a-kasse,

fordi

De ikke havde været grænsearbejder i 6 måneder. I løbet af denne samtale

oplyste De, at De kun havde boet i xxx i nogle dage, inden De blev ledig.

A-kassen oplyser også, at det på intet tidspunkt kom frem, at De ikke har

kørt

frem og tilbage i nogle dage.

Den 27. juni 2002 kontaktede

direktoratet Dem telefonisk for at høre, om vi skulle betragte Deres klage af

den 28. april 2002 over a-kassens sagsbehandling som også værende en klage

over

a-kassens afgørelse om, at De ikke havde ret til dagpenge fra Danmark. De

bekræftede dette, og oplyste samtidig, at De ville sende yderligere

kommentarer

til sagen hurtigst muligt.

Den 1. juli 2002 modtog

direktoratet Deres yderligere bemærkninger til klagen. De anførte bl.a., at

det

er påfaldende, at afgørelsen om dagpengeret kommer fra den sagsbehandler, som

De klager over, især når De fra denne medarbejder har modtaget en e-mail, der

oplyser, at besvarelsen kommer direkte fra hovedkontoret. I øvrigt fastholdt

De

Deres sagsfremstilling og påstande i Deres klage fra den 28. april

2002."

2.

Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 4.

juli 2002 denne afgørelse:

"De har ikke ret til

dagpenge fra Danmark i perioden fra den 1. april 2002 til den 31. maj 2002.

Vi finder, at a-kassens

vejledning i forbindelse med, at De blev arbejdsløs har været utilstrækkelig.

Der er også grund til at kritisere, at a-kassen - på trods af flere

anmodninger

herom - ikke traf afgørelse vedrørende Deres ret til dagpenge i Danmark før

end

den 24. juni 2002.

A-kassens vejledning har dog

ikke haft betydning for Deres ret til dagpenge i Danmark, da De har bopæl i

xxx.

Begrundelse

Retten til dagpenge i

Danmark

Udbetaling af danske

dagpenge er betinget af:

1.

bopæl og ophold i

Danmark

2.

uafbrudt medlemskab

af en dansk a-kasse i mindst ét år

3.

stå til rådighed for

det danske arbejdsmarked

4.

tilmeldt AF

5.

et

beskæftigelseskrav på 1924 timer inden for 3 år.

Udbetaling af danske

dagpenge forudsætter således bl.a. bopæl og ophold i Danmark, jf. § 3, stk.

1,

i direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed.

Vi kan ikke tillade

udbetaling af danske dagpenge til personer, der ikke bor i Danmark, medmindre

Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale

forsikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres

familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, giver denne ret.

Forordningens regler åbner

kun mulighed for, at atypiske grænsearbejdere (andre arbejdstagere end

grænsearbejdere) eller grænsearbejdere, der sidestilles hermed, kan få

udbetalt

ydelser fra et andet land, end der hvor han er bosat, jf. artikel 71, stk. 1

litra b, i og ii.

En atypisk grænsearbejder er

en person, der under sin seneste beskæftigelse var bosat i en anden stat end

den kompetente stat, og som vender hjem til bopælsstaten mindre end en gang

om

ugen. Det vil typisk være en person, der er beskæftiget i ét EØS-land, men

har

bopæl i et andet EØS-land, hvor han ikke vender tilbage mindst én gang om

ugen.

Ifølge de foreliggende

oplysninger om, at De flyttede til xxx, samtidig med at De blev ledig, er De

ikke omfattet af denne undtagelse. Det er direktoratets opfattelse, at De

hverken er grænsearbejder eller anden arbejdstager end grænsearbejder, idet

Deres arbejdsforhold ophørte, da De flyttede til xxx. De kan derfor ikke

modtage danske dagpenge i perioden fra den 1. april 2002 til den 31. maj

2002.

Vi har lagt vægt på, at De

ikke har sandsynliggjort, at De med Deres faglige baggrund vil have

betydeligt

bedre muligheder for at finde arbejde i Danmark end i xxx, jf. EF-domstolens

dom i sagen C-1/85 (Miethe-sagen).

A-kassens vejledning

En a-kasse har pligt til at

vejlede sine medlemmer om de rettigheder og pligter, der følger af kapitel

7-16

i loven om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt om medlemmets rettigheder og

pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

A-kassen har derudover pligt

til at give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, når

medlemmet har særligt behov herfor.

Dette fremgår af § 1, stk. 1

og stk. 2, i direktoratets bekendtgørelse nr. 310 af 19. maj 1999 om en

a-kasses

pligt til at vejlede m.v.

I forbindelse med at De blev

opsagt fra Deres arbejde i Danmark, kontaktede De Deres a-kasse for at få

oplyst, hvordan De skulle forholde Dem i relation til

arbejdsløshedsforsikring.

De oplyste samtidig, at De var opsagt til den 31. marts 2002, og De flyttede

til xxx den 27. marts 2002.

Deres a-kasse oplyste, at

hvis De boede i xxx og arbejdede i Danmark, og De vendte hjem hver dag, ville

De blive betragtet som en grænsearbejder. En fuld ledig grænsearbejder skal

have udbetalt ydelser i bopælslandet. I Deres tilfælde xxx.

De har oplyst, at a-kassen

desuden oplyste, at De i perioden fra flytningen til Deres sidste

ansættelsesdato pr. definition kørte over grænsen, og at De derfor måtte

anses

for at være en grænsearbejder.

A-kassen har oplyst, at man

vejledte Dem om at De var grænsearbejder og skulle forsikres i Danmark, hvis

De

kørte frem og tilbage hver dag.

Vi finder, at a-kassens

vejledning i dette særlige tilfælde har været utilstrækkelig.

Udgangspunktet er, at en

ledig grænsearbejder skal have udbetalt dagpenge i bopælslandet. Deres

a-kasse

burde derfor have henvist Dem til de xxx myndigheder for at få afklaret, om

De

- efter de xxx myndigheders opfattelse - havde grænsearbejderstatus, når De

kun

kørte over grænsen en enkelt dag for at aflevere Deres firmabil.

A-kassens vejledning har

ikke haft betydning for Deres ret til dagpenge i Danmark, da De har bopæl i

xxx.

A-kassens afgørelse om Deres ret til dagpenge i

Danmark

Forvaltningsloven og lov om

offentlig forvaltning gælder ikke for de anerkendte statskasser. De

rettigheder

og pligter, der har fundet udtryk i disse love, er dog i en vis udstrækning

indeholdt i andre forskrifter og almindelige principper for god

forvaltningsskik, der vedrører forholdet mellem a-kasserne og deres

medlemmer.

Direktoratet har den 7.

december 1994 udsendt vejledning nr. 217 om almindelige krav til a-kassernes

(afdelingernes) sagsbehandling og afgørelser. Vejledningen indeholder

minimumsprincipper for sagsbehandlingen. Vejledningen fastslår bl.a., at

a-kasserne altid skriftligt skal underrette medlemmerne, hvis der sker

begrænsninger i retten til ydelser fra a-kassen og medlemskab af a-kassen.

De anmodede om dagpenge i

Danmark pr. e-mail den 17. april 2002, den 24. april 2002 og den 25. april

2002.

Den 24. juni 2002 traf

a-kassen afgørelse om Deres dagpenge.

Vi finder det kritisabelt,

at der gik så lang tid, fra De anmodede om dagpenge, indtil De fik en

afgørelse

med klagevejledning."

3.

Klagen til ankenævnet

De klagede den 7. juli 2002

over direktoratets afgørelse af 4. juli 2002. De skrev:

"Efter gennemlæsning af

direktoratets afgørelse samt begrundelse skal jeg herved klage sagen videre

til

Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. klagevejledningen. Jeg skal gøre opmærksom på,

at jeg også klager over direktoratets afgørelse om selve sagsbehandlingen i

a-kassen og alt afhængig af direktoratets respons herpå, vil i det mindste

denne del af sagen blive klaget videre til folketingets ombudsmand.

Jeg forbeholder mig i det

hele taget retten til at indklage sagen, hvor som helst det er muligt, og til

hvem som helst der vil høre på den, og det kan ikke udelukkes, at jeg vil

forsøge at interessere dagspressen eller andre medier for sagen.

Det skal ingen hemmelighed

være, at jeg finder afgørelserne i begge de indklagede forhold helt urimelige

og ordet myndighedsovergreb ligger mig ikke langt væk.

Jeg har følgende konkrete

bemærkninger og kommentarer til direktoratets afgørelse m.v.

1. Rådgivningen som jeg har fået fra den xxx A-kasse

På side 1, sidste afsnit

under "Afgørelse" samt på side 3, afsnit 8 skriver direktoratet:

"A-kassens vejledning

har ikke haft betydning for Deres ret til dagpenge i Danmark, da De har bopæl

i

xxx."

Dette er

helt

forkert. Med den rigtige rådgivning havde jeg haft mulighed for at udsætte

flytningen til xxx indtil jeg atter var i arbejde. Dette har jeg allerede

gjort

opmærksom på i min klage af 28. april 2002, på side 6, i sidste afsnit, hvor

der står:

"... men hvis det

imidlertid skulle vise sig rigtigt havde det været godt at vide INDEN jeg

flyttede, således at jeg kunne have udsat flytningen."

Med andre ord ville jeg slet

ikke have befundet mig i den aktuelle situation, hvis jeg var blevet rådgivet

korrekt. Men det har direktoratet tilsyneladende ikke fundet interessant.

Direktoratet forsøger helt

utilsløret at bagatellisere virkningerne af den dårlige - og i flere tilfælde

fejlagtige - rådgivning, som den xxx A-kasse har givet mig. Direktoratet

bruger

meget bløde formuleringer som: "...a-kassens vejledning ... har været

utilstrækkelig." Og "Der er også grund til at kritisere...".

Det giver jo ingen mening at

kritisere i forsigtige vendinger, hvis det alligevel ingen reel konsekvens

har

for den, der kritiseres. For mig har rådgivningen haft meget vidtrækkende

konsekvenser og direktoratets langmodighed over for a-kassen strækker sig

langt

ud over det rimelige.

Det sagen i virkeligheden

drejer sig om er, at a-kassen har givet en særdeles uansvarlig rådgivning og

samtidig udført en helt uacceptabel sagsbehandling, hvilket selvsagt bør have

konsekvenser, der rækker en del længere end venlig kritik. Hvad med mig?

Direktoratets indstilling

over for mig er blot en trækken på skuldrene "det var jo ikke så

godt", men du er desværre overladt til at bringe sagen for de

almindelige

domstole, hvis du har råd til det, hvilket er helt uacceptabelt. Direktoratet

efterlader

ikke noget indtryk af oprigtig og uvildig sagsbehandling.

2. Afgørelsen over ret til dagpenge i Danmark

Afgørelsen om dagpengeret

finder jeg både forkert og mangelfuld.

I "Vejledning om arbejdsløshedsforsikring

i relation til EØS-landene" VEJ nr. 140 af 14/09/1999 punkt 99 står der:

"Et medlem af en dansk

a-kasse, der ikke har ret til at blive arbejdsløshedsforsikret i et andet

EØS-land, kan bevare medlemskabet af den danske a-kasse."

Dette punkt har jeg med i

min klage af 28. april 2002 på side 7, afsnit 3 "Påstande".

Direktoratet kommenterer

imidlertid slet ikke denne påstand, der dog forekommer helt klar og tydelig.

Alene på baggrund af punkt 99 må jeg være berettiget til dagpenge fra

Danmark.

Det er bevist, at jeg ikke har ret til at blive arbejdsløshedsforsikret i

xxx... ergo kan jeg bevare medlemskabet af den danske a-kasse.

Endeligt fastholder jeg, at

jeg under alle omstændigheder er omfattet af EF-domstolens dom i sag 1/85

(Miethe-dommen). Med her har direktoratet tilsyneladende skærpet

forudsætningerne for dommens præmisser.

I dommen står der: "...

må anses for at have

størst mulighed

for på ny at opnå beskæftigelse dér."

Direktoratet har skærpet

dette til: "... vil have

betydeligt

bedre muligheder

for at finder arbejde ..."

Skærpelsen må tolkes som en

holdningstilkendegivelse, hvilket er mere end almindelig betænkeligt, da det

jo

i sidste ende beror på et skøn, hvorvidt en person har bedre muligheder det

ene

eller det andet sted ... et skøn der - pudsigt nok - skal foretages af

direktoratet.

Direktoratet har i sin

begrundelse, side 2, afsnit 7, meldt klart ud: "Vi har lagt vægt på, at

De

ikke har sandsynliggjort, at De med Deres faglige baggrund vil have

betydeligt

bedre muligheder for at finde arbejde i Danmark end i

..."

Dette

har

jeg imidlertid klart sandsynliggjort i forholde til

EF-dommens præmisser ved situationsbeskrivelse i min klage af 28. april 2002,

side 3.

Med direktoratets skærpede

krav signalerer, at man ganske enkelt ikke ønsker sagen omfattet af denne

eller

nogen anden særregel og under alle omstændigheder vil foretage en bedømmelse

mere restriktivt end det er dommens hensigt.

Som sagen står er jeg

fristet til at spørge, om dette måske er årsagen til, at man springer punkt

99

over i "VEJ nr. 140 af 14/09/1999", idet Miethe-dommen, med dens

krav

om et skøn, i højere grad åbner mulighed for at give et afslag end punkt 99,

som så vidt jeg kan se er helt klar.

Det er ganske tydeligt, at

direktoratet helt bevidst søger at presse sagen ind under hovedreglerne, som

nok også er mere bekvemme og enkle at forholde sig til. At min

arbejdsløshedsforsikring, stik imod intentionerne i EØS-aftalerne, derved

sættes ud af kraft er tilsyneladende mindre vigtigt.

Som tilføjelse til min

situationsbeskrivelse kan jeg imidlertid informere om forløbet af min

jobsøgning under den arbejsløshedsperiode, som jeg netop har afsluttet.

I perioden fra jeg blev

opsagt til jeg fik ansættelse har jeg søgt på samtlige stillinger, som jeg

har

fundet og er kvalificeret til. I lyset af den situation som jeg har befundet

mig i, har jeg selvsagt søgt både i Danmark og i xxx.

De afsendte ansøgninger har

fordelt sig således: stillinger i Danmark 72, stillinger i xxx 0.

I al den tid jeg har boet i

xxx har jeg abonneret på xxx der, sammen med Internetsiden, www.xxx, er det

bedste forum for jobsøgning i den region, jeg bor i. Jeg har igennem disse

medier ikke haft held til at finde en eneste stilling i xxx inden for mit

fagområde, som jeg var kvalificeret til ... ikke en eneste.

Jeg kan i samme forbindelse

tilføje, at min teoretiske uddannelse omfatter tre fag fra Merkonom skolerne.

Disse er: Indl. til virksomhedsøkonomi, virksomhedsøkonomi samt internt

regnskab.

Mine faktiske jobmuligheder

relaterer sig derfor alene til en opnået praktisk erfaring i danske

virksomheder og ikke på en international anerkendt uddannelse. Jeg er ikke i

stand til at arbejde på hverken xxx eller xxx. Så hvis det ikke var

sandsynliggjort før, så må det i hvert fald være det nu, at jeg ikke har

nogen

reel chance for at finde job inden for mit fagområde i xxx, hvilket jeg

derimod

har i Danmark."

4.

Arbejdsdirektoratets bemærkninger til

klagen

Direktoratet sendte den 11.

juli 2002 Deres klage til Arbejdsmarkedets Ankenævn. Direktoratet skrev:

"Der er ikke kommet nye

oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Angående medlemmets klage

over vores afgørelse om a-kassens sagsbehandling, har vi orienteret medlemmet

om, at afgørelsen ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Det er direktoratets

opfattelse, at punkt 99 i vejledning nr. 140 af 14. september 1999 alene

vedrører retten til medlemskab af en dansk a-kasse, men ikke retten til

dagpenge i Danmark. Selvom medlemmet retmæssigt har været medlem af en dansk

a-kasse, er han ikke berettiget til danske dagpenge, da han har bopæl i xxx,

jf. også § 3, stk. 1, i direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december

2000 om rådighed.

For at betragte medlemmet

som grænsearbejder skal han være en arbejdstager, der er beskæftiget i ét

EØS-land, men har bopæl i et andet EØS-land, hvortil han vender tilbage

mindst

én gang om ugen. Artikel 71 vedrører udbetaling af ydelser til personer, der

under deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden stat end den

kompetente

stat.

Medlemmet hævder fortsat at

være grænsearbejder. Direktoratet deler ikke denne opfattelse, idet hans

arbejdsforhold ophørte, da han flyttede til xxx.

Hvis medlemmet skulle

betragtes som en grænsearbejder, skulle han omfattes af xxx regler, jf.

artikel

71, hvorefter en fuldt ledig grænsearbejder skal have udbetalt ydelser i

bopælslandet. Det vil i dette tilfælde sige xxx.

Medlemmet ønsker også at

blive omfattet af "Miethe-reglen".

Direktoratet skal hertil

bemærke, at dommen er en undtagelse til forordningens bestemmelser og bygger

på

en række faktiske omstændigheder. Vi mener ikke, at sagens omstændigheder

gør,

at forordningens hovedregler bør fraviges.

Vi skal i øvrigt bemærke, at

Miethe-dommen handlede om en person, der utvivlsomt var grænsearbejder i

forordningens betydning."

5.

Nyt efter klagen

De har den 14. juli 2002

sendt Deres kommentarer til direktoratets brev af 11. juli 2002. De skrev:

"Jeg har kommentarer

til direktoratets skrivelse af 11. juli 2002.

Side 1

Afsnit 2

Jeg finder det

ejendommeligt, at direktoratet ikke mener, der er kommet nye oplysninger, der

giver anledning til at ændre afgørelsen. Direktoratet skrev i sin afgørelse

af

4. juli 2002:

"

Vi har lagt vægt på, at De ikke har sandsynliggjort, at De med Deres

faglige baggrund vil have betydelig bedre muligheder for at finde arbejde i

Danmark end i xxx...

"

Dette er med andre ord,

ifølge direktoratet selv, årsagen til, at min sag ikke henhører under

"Miethe-reglen".

I min klage af 7. juli 2002

over direktoratets afgørelse skriver jeg i de to sidste afsnit: "...

min teoretiske uddannelse omfatter tre fag

fra Merkonom skolerne. Disse er: Indl. til virksomhedsøkonomi,

virksomhedsøkonomi samt internt regnskab. Mine faktiske jobmuligheder

relaterer

sig derfor alene til en opnået praktisk erfaring i danske virksomheder og

ikke

på en internationalt anerkendt uddannelse. Jeg er ikke i stand til at arbejde

hverken på xxx eller xxx. Så hvis det ikke var sandsynliggjort før, så må det

i

hvert fald være det nu, at jeg ikke har nogen reel chance for at finde et job

indenfor mit fagområde i xxx, hvilket jeg derimod har i Danmark

".

Dette må da være

interessante nye oplysninger i den aktuelle forbindelse, idet det derved er

hævet over enhver rimelig tvivl, at jeg har betydeligt bedre muligheder for

at

finde arbejde i Danmark end i xxx.

Men til trods for, at denne

manglende sandsynliggørelse nu er bragt af vejen finder direktoratet disse

informationer uinteressante. Nu er det pludseligt andre detaljer som giver

anledning til direktoratets afslag.

Afsnit 4.

Direktoratets opfattelse om,

at punkt 99 i vejledning nr. 140 af 14. september 1999 alene vedrører retten

til medlemskab af en dansk a-kasse, men ikke retten til dagpenge i Danmark

giver ingen mening. Medlemskab af en a-kasse har vel alene til formål at

sikre

retten til dagpenge, hvis behovet skulle melde sig. Hvad glæde skulle man

ellers have af et medlemskab?

Afsnit 6.

Direktoratet påstår, at jeg

hævder fortsat at være grænsearbejder. Dette er ukorrekt og kan ikke

dokumenteres ud fra noget, som jeg har skrevet.

Side 2

Afsnit 2

Det essentielle i

Miethe-dommens konklusion er, at dagpenge skal udbetales fra det land, hvor

den

ledige har størst mulighed for på ny at opnå beskæftigelse... i mit tilfælde

fra Danmark. Min situation hvor jeg er flyttet fra xxx til xxx er jo ikke

anderledes,

end hvis jeg var flyttet til eksempelvis xxx. Der går tog hvert 20. minut til

xxx og jeg har i øvrigt bil, og jeg står derfor til rådighed for det danske

arbejdsmarked.

Generelt

Reglerne om

arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene er udarbejdet for at give

en social sikring for arbejdstagere inden for medlemslandene. Det kan ikke

være

meningen, at et medlemsland med lys og lygte skal søge efter ethvert komma,

som

kan fortolkes til at annullere en arbejdsløshedsforsikring, hvilket jeg mener

er det, der aktuelt finder sted her. Hvis man med samme nidkærhed havde søgt

at

finde de regler, der kunne støtte mig, havde jeg, som EØS-landene gensidigt

er

blevet enige om, modtaget dagpenge.

Jeg tror, at modviljen

overfor min sag har to årsager.

For det første udtrykker jeg

mig ikke i særligt diplomatiske vendinger, hvilket jo altid skaber en vis

uvilje. Det ved jeg udmærket godt, men jeg nægter at stå "med hatten i

hånden", og jeg kan simpelthen ikke tro, at det er i overensstemmelse

med

EØS-forordningerne at min arbejdsløshedsforsikring skal sættes ud af kraft,

blot fordi den er lidt atypisk og derfor kræver en smule hovedregning.

For det andet tror jeg, at

der ligger et principielt aspekt i sagen. I mange år har man anvendt sig af

hovedreglens bestemmelser om, hvorfra en grænsegænger skal modtage dagpenge

ved

fuld arbejdsløshed, nemlig bopælslandet, uden at tage højde for at der er

afsagt en dom (Miethe-dommen), som gør, at hovedreglen i mange tilfælde

overhovedet ikke kan anvendes. Nu hvor xxx er en realitet vil der utvivlsomt

opstå flere og flere situationer, hvor xxx flytter til Danmark og xxx flytter

til xxx, men beholder deres erhvervsmæssige tilknytning til det land, hvor de

er statsborgere, og hvor de selvsagt lettest vil kunne søge arbejde.

Den gang man udtænkte

grænsegænger-reglen har det været helt andre situationer man forestillede

sig.

Det har været ment sådan, at hvis eksempelvis en xxx, som boede i xxx og

arbejdede i Danmark blev fuldt arbejdsløs, så skulle han have dagpenge fra

xxx

(bopælslandet) og også tilmeldes arbejdsformidlingen der, idet han ville have

størst mulighed for atter at komme i arbejde i xxx.

Da Miethe fra Tyskland

flyttede til Belgien, men stadig arbejdede i Tyskland opstod der en slags

omvendt situation, som ikke stod umiddelbart omhandlet i hovedreglen. Det er

dette omvendte forhold som Miethe-dommen søger at rette op på og dommen burde

have ændret den praksis man benyttede sig af. Men, det har den tilsyneladende

ikke gjort, hvilket man også kan se ud af de pjæser som udleveres af

a-kasserne.

Kopi af denne skrivelse er

sendt til Arbejdsdirektoratet."

*

Sekretariatet for

Arbejdsmarkedets Ankenævn har ikke modtaget yderligere bemærkninger fra

direktoratet.

6.

Regler

Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af

de sociale forsikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige

erhvervsdrivende

og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1 (10) (15)

Definitioner

I denne forordning:

a)

...

b)

betyder udtrykket

"grænsearbejder" enhver arbejdstager eller selvstændig

erhvervsdrivende, som udøver sin erhvervsmæssige virksomhed på en

medlemsstats

område, men er bosat på en anden medlemsstats område, hvortil han som

hovedregel vender tilbage hver dag eller mindst en gang om ugen; en

grænsearbejder, som af det foretagende, til hvilket han normalt er knyttet,

udsendes til den samme medlemsstats eller til en anden medlemsstats område,

eller som præsterer en tjenesteydelse på samme medlemsstats eller på en anden

medlemsstats område, anses dog fortsat som grænsearbejder i et tidsrum af

højst

fire måneder, selv om han i denne periode ikke hver dag eller mindst én gang

om

ugen kan vende tilbage til sit bopælssted

c)

...

Afdeling 3

Arbejdsløse, som under deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden

medlemsstat end den kompetente stat

Artikel 71

1. Arbejdsløse

arbejdstagere, som under deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden

medlemsstat end den kompetente stat, modtager ydelser efter følgende regler:

a)

i)

grænsearbejdere, der

er delvis eller periodisk arbejdsløse i den virksomhed, hvor de er

beskæftiget,

modtager ydelser efter lovgivningen i den kompetente stat, som om de var

bosat

på denne stats område; disse ydelser udbetales af den kompetente institution

ii)

grænsearbejdere, der

er helt arbejdsløse, modtager ydelser efter lovgivningen i den medlemsstat,

på

hvis område de er bosat, som om de under deres seneste beskæftigelse havde

været omfattet af denne lovgivning; disse ydelser udbetales af bopælsstedets

institution

for denne institutions regning

b)

i)

andre arbejdstagere

end grænsearbejdere, der er delvis, periodisk eller helt arbejdsløse, og som

fortsat står til rådighed for deres arbejdsgiver eller for

arbejdsformidlingen

på den kompetente stats område, modtager ydelser efter lovgivningen i denne

stat, som om de var bosat på dens område; disse ydelser udbetales af den

kompetente institution

ii)

andre arbejdstagere

end grænsearbejdere, der er helt arbejdsløse, og som stiller sig til rådighed

for arbejdsformidlingen i den medlemsstat, på hvis område de er bosat, eller

som vender tilbage til denne stats område, modtager ydelser efter denne stats

lovgivning,

som om de senest havde været beskæftiget dér; disse ydelser udbetales af

bopælsstedets institution for denne institutions regning; hvis den pågældende

arbejdstager allerede har fået tilkendt ydelser for den kompetente

institutions

regning i den medlemsstat, af hvis lovgivning han senest har været omfattet,

skal han dog modtage ydelser i overensstemmelse med reglerne i artikel 69;

udbetaling af ydelser efter lovgivningen i den stat, hvor den arbejdsløse er

bosat, stilles i bero i det tidsrum, hvor han i medfør af artikel 69 kan gøre

krav på ydelser efter den lovgivning, hvoraf han senest har været omfattet.

2. Så længe en arbejdsløs

har ret til ydelser i medfør af stk. 1, litra a), nr. i), eller litra b), nr.

i), kan han ikke gøre krav på ydelser efter lovgivningen i den medlemsstat,

på

hvis område han er bosat.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001

§ 57. Dagpenge kan kun

udbetales til et medlem, som er ledigt, jf. dog kapitel 11 b. Dagpenge kan

ikke

udbetales for ledighedsperioder, hvor medlemmet er berettiget til en

dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. § 84, medmindre andet følger af

regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet i medfør af § 84, stk.

11.

Stk. 2. ...

Stk. 5.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter

forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om de dagpengemæssige

konsekvenser af manglende kontakt til Arbejdsformidlingen, samt i hvilke

tilfælde manglende tilmelding ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser.

Stk. 6. ...

§ 62. Dagpenge må ikke

udbetales til et medlem,

1)

som er syg eller i

øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang,

2)

som aftjener

værnepligt eller unddrager sig denne,

3)

som ved domstols-

eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed eller som unddrager sig

frihedsberøvelse,

4)

som forsørges på

institution, eller

5)

som af anden grund

ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Stk. 2.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter

forhandling med Landsarbejdsrådet de nærmere regler for anvendelsen af

bestemmelserne i stk. 1.

§ 65. Arbejdsløshedskassen

skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens

kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter

arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 2. ...

Stk. 5.

Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4

fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med

Landsarbejdsrådet.

Stk. 6.

...

Direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20 december

2000 om rådighed

Kapitel 2

Generelle rådighedsbetingelser

§ 2. Et ledigt medlem kan

kun få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.

§ 3. Et medlem skal have

bopæl og opholde sig i Danmark.

Stk. 2. Hvis medlemmet

rejser til udlandet, men kommer tilbage til Danmark inden for samme døgn, kan

der udbetales dagpenge for den pågældende dag, hvis medlemmet har kunnet

overtage arbejde, jf. § 5.

Stk. 3. Et medlem kan få

dagpenge under arbejdssøgning i et andet land, hvis medlemmet inden afrejsen

godtgør over for arbejdsløshedskassen at have en aftale med en arbejdsgiver

om

en ansættelsessamtale i det andet land. Medlemmet skal give meddelelse om

opholdets varighed til AF og arbejdsløshedskassen før rejsen. Medlemmet skal

komme tilbage til Danmark inden for 5 dage.

Direktoratets vejledning nr. 140 af 14. september

1999 om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene

Nationalt fastsatte undtagelser fra forordningens

lovvalgsregler

Særlige regler for personer, der ikke har ret til at blive

arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land eller som får arbejde uden for

EØS

99.

Et medlem af en dansk a-kasse, der ikke har

ret til at blive arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land, kan bevare

medlemskabet af den danske a-kasse. Hvis en person ikke allerede er medlem af

en dansk a-kasse, kan personen på visse betingelser optages i en dansk

a-kasse.

En person, der har været arbejdsløshedsforsikret i et EØS-land og herefter

får

arbejde, der ikke giver ret til arbejdsløshedsforsikring, kan på visse

betingelser genoptages i en dansk a-kasse uden at have bopæl i Danmark.

Tilsvarende gælder, hvis personen efter at have været arbejdsløshedsforsikret

i

et EØS-land, får arbejde uden for EØS. Der henvises til EØS-bekendtgørelsens

regler herom.

*

Afsnit V

Artikel 71 - ydelser til arbejdsløse, som under

deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden stat end den kompetente stat

187.

Artikel 71 vedrører udbetaling af ydelser til

personer, som under deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden stat end

den kompetente stat. "Den kompetente stat" er den stat, hvis

lovgivning personen var omfattet af. Artikel 71 vedrører udbetaling af

ydelser

til arbejdsløse grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere.

...

204. Det følger af

EF-domstolens dom af 27. februar 1986 i sag 1/85 (Miethe-dommen), at en helt

arbejdsløs grænsearbejder skal anses for at være omfattet af begrebet 'andre

arbejdstagere end grænsearbejdere', hvis personen har opretholdt en personlig

og faglig tilknytning til det tidligere beskæftigelsesland, der gør, at

personen må anses for at have størst mulighed for på ny at opnå beskæftigelse

dér.

205. Miethe var tysk

statsborger, uddannet i Tyskland og havde kun arbejdet i Tyskland. Under

ansættelsen i Tyskland flyttede han til Belgien. Han vendte tilbage til

Belgien

hver dag. Flytningen skyldtes alene, at hans børn, der gik på en belgisk

kostskole, herefter dagligt kunne nå til kostskolen fra forældrenes bolig.

Miethe havde et kontor hos sin svigermor i Tyskland, hvor han også kunne

overnatte. Det benyttede han sig af regelmæssigt en til to gange om ugen -

også

efter at han var blevet arbejdsløs. Efter arbejdsophøret meldte han sig ledig

på det tyske Arbeitsamt og bad om ydelser derfra.

206. Domstolen fastslog, at

artikel 71 stk. 1, litra a), ii), skal fortolkes således, at en

grænsearbejder,

der er helt arbejdsløs, og som er omfattet af denne bestemmelse, kun har krav

på ydelser fra bopælsstaten, selv om personen opfylder betingelserne for ret

til ydelser i den tidligere beskæftigelsesstat.

207. En grænsearbejder, der

er helt arbejdsløs, men som har opretholdt en personlig og faglig tilknytning

til den tidligere beskæftigelsesstat, der gør, at personen må antages at have

størst mulighed for på ny at få beskæftigelse dér, skal dog anses for

omfattet

af begrebet 'andre arbejdstagere end grænsearbejdere'.

208. Miethe var

grænsearbejder men havde en personlig og faglig tilknytning til Tyskland, der

gjorde, at han havde størst mulighed for at opnå arbejde dér. Han ansås

derfor

for at være omfattet af begrebet 'andre arbejdstagere end grænsearbejdere' og

kunne dermed vælge at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet i det

tidligere beskæftigelsesland, Tyskland.

209. Direktoratet afgør, om

en arbejdstagers forhold har en sådan karakter.

Direktoratets bekendtgørelse nr. 310 af 19. maj 1999

om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

§ 1.

En a-kasse har pligt til at vejlede sine medlemmer om de

rettigheder og pligter, der følger af kapitel 7-16 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., samt om medlemmets rettigheder og pligter i

øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 2. En a-kasse har altid

pligt til at give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, når

medlemmet har særligt behov herfor.

Lignende dokumenter