EØS dagpengeret flyttet til udlandet samtidig med ledigmeldelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
EØS – dagpengeret – flyttet til udlandet samtidig med
ledigmeldelse
Ankenævnet har behandlet
Deres klage på møde den 27. februar 2003.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De er omfattet af art. 1,
litra b), i forordning 1408/71, idet De må anses for at være grænsearbejder i
perioden fra den 27. marts 2002 til 31. marts 2002. De anses således også for
at være omfattet af art. 71, i forordning 1408/71.
Ankenævnet har ikke taget
stilling, om De har ret til danske dagpenge i perioden fra den 1. april 2002
til den 31. maj 2002 som følge af, at De kan anses for at være andre
arbejdstagere end grænsearbejdere, jf. art. 71, stk. 1, litra b), nr. ii),
ligesom ankenævnet ikke har taget stilling til, hvilken betydning a-kassens
vejledning i marts har for denne stillingtagen. Direktoratet er anmodet om at
tage stilling hertil.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til
grund;
-
at De i slutningen af
december 2001 indgik en lejekontrakt på en lejlighed i xxx med overtagelse af
lejemålet den 1. april 2002,
-
at indflytning i Deres
xxx bolig ifølge aftale skulle ske den 27. marts 2002,
-
at perioden fra
torsdag den 28. marts 2002 til og med den 31. marts 2002 var påskehelligdage,
Læs alt
og at De ikke udførte arbejde i disse dage,
-
at Deres ansættelse
ophørte den 31. marts 2002,
-
at De flyttede til xxx
den 27. marts 2002 og samme dag tog til Danmark for at aflevere Deres
firmabil,
-
at De et stykke tid
før påsken henvendte Dem til Deres a-kasse, hvor De oplyste, at De var blevet
sagt op til fratræden den 31. marts 2002, og at De flyttede til xxx den 27.
marts 2002. De oplyste samtidig, at De ikke mente, at De havde mulighed for
at
søge arbejde i xxx inden for Deres uddannelsesområde, og at De alene søgte
arbejde i Danmark,
-
at Deres a-kasse
oplyste, at De i så fald ville være grænsearbejder, og at De derfor skulle
henvende Dem på Arbejdsformidlingen, der hvor De boede og blive registreret
som
ledig. A-kassen oplyste endvidere, at De skulle overgå til en xxx a-kasse, og
at De ville modtage dagpenge i xxx,
-
at De den 2. april
2002 søgte om dagpenge i xxx, og at De den 22. april 2002 modtog endeligt
afslag på Deres anmodning,
-
at De herefter på ny
rettede henvendelse til Deres danske a-kasse, der efter Deres oplysninger
bekræftede, at De kunne få dagpenge fra Danmark, hvis De ikke kunne få fra
xxx,
-
at De den 24. april
2002 modtog en e-mail fra Deres a-kasse, hvoraf fremgik, at De alligevel ikke
var grænsearbejder. A-kassen oplyste endvidere, at De havde den mulighed at
flytte tilbage til Danmark og få dagpenge derfra,
-
at De alene flyttede
til xxx af boligmæssige årsager og med den hensigt at bevare Deres personlige
og faglige tilknytning til Danmark,
-
at De ifølge Deres
egne oplysninger ville have udskudt flytningen til xxx, indtil De atter var i
arbejde, såfremt De var blevet vejledt korrekt og
-
at De den 1. juni 2002
er påbegyndt arbejde i en dansk virksomhed i Danmark.
Ankenævnet har lagt vægt på,
at De i perioden fra den 27. marts 2002 til og med den 31. marts 2002 var
bosat
i xxx og beskæftiget i Danmark, idet Deres ansættelse først udløb den 31.
marts
2002.
Ankenævnet har videre lag
vægt på, at De den 27. marts 2002 havde sidste arbejdsdag, og at De denne dag
tog frem og tilbage over grænsen for at aflevere Deres firmabil. Ankenævnet
finder, at det at aflevere firmabil og derved afslutte en ansættelse har
beskæftigelsesmæssig
karakter.
Ankenævnet ændrer
direktoratets afgørelse af 4. juli 2002, idet De anses for at være
grænsearbejder og omfattet af reglerne i art. 71. Spørgsmålet om De kan anses
for "andre arbejdstagere end grænsearbejdere" og dermed har ret til
danske dagpenge i perioden fra den 1. april 2002
til den 31. maj 2002 samt a-kassens
vejledning i relation hertil hjemvises til direktoratet til afgørelse.
Ø V R I G E
B E M Æ
R K N I N G E R
T I L
D E R E S
K L A G E
De gør gældende, at De er
omfattet af pkt. 99 i EØS-vejledningen om bevarelse af medlemskab af en
a-kasse
under ophold i udlandet, og at det er i strid med denne regel, at De ikke
også
har ret til dagpenge.
Formålet med reglen i pkt.
99 er, at medlemmer af en a-kasse undgår afbrydelser af medlemskab i
forbindelse med ophold/beskæftigelse i udlandet med deraf følgende nyt
anciennitetskrav, fortabelse af ret til efterløn m.v. Uafbrudt medlemskab i
mindst et år er en af forudsætningerne for ret til dagpenge efter de danske
regler. Pkt. 99 giver således ikke "ret" til dagpenge.
På ankenævnets vegne
xxx
De kan læse om afgørelsens
faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til:
Xxx
xxx
1.
Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet
fremstillede sagen på denne måde:
"Den 1. oktober 2001
begyndte De et ansættelsesforhold som regnskabs- og administrationschef i en
nystartet virksomhed, xxx. Deres ansættelse fandt sted efter funktionærlovens
bestemmelser. I slutningen af december 2001 indgik De et lejemål på en bolig,
et lille stykke uden for xxx i xxx. Lejemålet skulle overtages den 1. april
2002. men indflytning ville ifølge aftale allerede finde sted den 27. marts
2002.
Grundet økonomiske
vanskeligheder i xxx blev De opsagt den 27. februar 2002 med sidste
arbejdsdag
den 31. marts 2002. Deres sidste faktiske arbejdsdag ville grundet påsken
være
den 27. marts 2002, samme dag som flytningen. Da flytningen var overstået den
27. marts kørte De således som den eneste dag over grænsen og det alene for
at
aflevere Deres firmabil m.v.
Et stykke tid før påske
henvendte De Dem til den xxx a-kasse. De oplyste, at De var blevet sagt op
til
fratræden den 31. marts 2002, og De flyttede til xxx den 27. marts 2002.
De fik på denne baggrund
oplyst, at De i såfald ville være såkaldt grænsearbejder. De skulle derfor
henvende Dem på arbejdsformidlingen dér, hvor De boede og registreres som
ledig, og
De skulle overgå til en xxx
a-kasse og modtage dagpenge xxx.
De oplyste over for
a-kassen, at De ikke mente, at De havde mulighed for at finde arbejde i xxx
inden for Deres uddannelsesområde, og at De alene søgte arbejde i Danmark.
De var ansat som regnskabs-
og administrationschef i xxx. De arbejder nu som finansbogholder/controller.
Den 15. april 2002 skrev xxx
til Dem for at få supplerende oplysninger i forbindelse med behandlingen af
Deres sag. De sendte et svar til xxx den 16. april 2002.
Den 17. april 2002 blev De
ringet op af en sagsbehandler fra xxx som sagde, at De nok ikke kunne optages
i
xxx som grænsearbejder, idet De reelt set kun havde kørt over grænsen én dag.
xxx ville forlange en meget længere periode for at anerkende Dem som
grænsegænger. Man ville forlange minimum en "arbejdsperiode" som
angiveligt skulle være en periode på seks måneder. Man ville måske kunne
anerkende det efter 4 måneder.
Samme dag sendte De en
e-mail til a-kassen i Danmark, hvor De fortalte, at De ikke kunne blive
optaget
i xxx som grænsearbejder. De anmodede samtidig om dagpenge i Danmark i
stedet.
Samme dag fik De svar pr.
e-mail fra den xxx A-kasse med opfordring om at anmode xxx om at henvise til
den forordning, de havde anvendt. Deres forespørgsel om at søge dagpenge i
Danmark blev ikke besvaret.
Stadig samme dag rettede De
henvendelse pr. e-mail til xxx med kopi af e-mailen fra den xxx A-kasse med
forespørgsel om, hvilken forordning, der anvendes, samt hvilke
klagemuligheder,
De havde.
Den 22. april 2002 modtog De
et endeligt afslag på anmodningen om xxx dagpenge fra xxx. Samme dag
henvendte
De Dem hos den xxx a-kasse med anmodning om at få danske dagpenge.
De har oplyst, at
sagsbehandleren hos den xxx A-kasse bekræftede, at De kunne få dagpenge fra
Danmark, hvis De ikke kunne få fra xxx. Deres sagsbehandler lovede samtidigt
at
formulere en klage, som De kunne sende til xxx, men han mente imidlertid
ikke,
der var nogen grund til at anmelde sig på den danske arbejdsformidling. På
eget
initiativ tog De alligevel samme dag på AF i København og blev tilmeldt som
ledig.
Den 23. april 2002 sendte De
en e-mail til den xxx A-kasse, hvor De pegede på noget i det xxx afslag, som
De
mente muligvis kunne have relevans.
Den 24. april 2002 modtog De
en e-mail fra den xxx A-kasse, hvor det fremgik, at De alligevel ikke var
grænsearbejder. De skulle derfor få oplyst hvor længe, De skulle arbejde i
xxx
for at få dagpenge derfra. Den anden mulighed var, at De flyttede til Danmark
igen for at få dagpenge derfra.
Samme dag besvarede De
e-mailen fra den xxx A-kasse,
hvor De
protesterede og endnu engang søgte dagpenge i Danmark.
Den 25. april 2002 sendte De
en e-mail til den xxx A-kasse med resultatet af Deres søgen på Internettet om
spørgsmålet. Samme dag fik De igen svar fra den xxx A-kasse med anmodning om
at
De atter skulle kontakte xxx.
Den 30. april 2002 modtog
direktoratet Deres klage.
I Deres klage har De bl.a.
anført, at De er af den opfattelse, at Deres arbejdsløshedsforsikring og de
rettigheder, som følger med den, ikke længere omfattet af nogen som helst
regler, og derved er forsikringen reelt set ude af kraft. De påstår, at De er
berettiget til dagpenge fra Danmark ifølge vejledning nr. 140 af 14.
september
1999, pkt. 200, da De mener, at De bør omfattes af reglerne om andre
arbejdstagere end grænsearbejdere, eller af begrebet
"miethe-person".
De mener heller ikke, at den vejledning, som De har fået fra xxx A-kasse har
været korrekt.
Den 10. maj 2002 sendte
direktoratet sagen videre til Deres a-kasse, idet der ikke var truffet
afgørelse vedrørende Deres dagpengeret.
Den 13. maj 2002 sendte De
en e-mail til direktoratet, hvori De anførte, at De ikke var tilfreds med, at
Deres sag var blevet sendt videre til a-kassen.
Den 17. maj 2002 rykkede De
telefonisk for at høre, hvornår De kunne forvente at få en afgørelse fra
a-kassen. De fik oplyst, at normalt var der en høringsfrist på 14 dage ved
klage over en a-kasses sagsbehandling, men at a-kassen også skulle træffe en
afgørelse om Deres dagpengeret. Derfor kunne der komme til at gå længere tid.
De oplyste, at De havde prøvet at kontakte a-kassen uden held.
Den 21. maj 2002 kontaktede
direktoratet Deres a-kasse. A-kassen oplyste, at de ville træffe afgørelse i
løbet af den uge og sende en kopi af afgørelsen ind til direktoratet.
A-kassen
blev også bedt om at fremkomme med bemærkninger til Deres klage.
Samme dag underrettede
direktoratet Dem om, at a-kassen ville fremkomme med en afgørelse i løbet af
ugen. Vi oplyste også, at De havde mulighed for at klage over a-kassens
afgørelse om dagpenge til direktoratet, men at vi ikke ønskede at gå ind i
den
materielle del af sagen allerede på det tidspunkt.
Den 29. maj 2002 sendte De
en e-mail til direktoratet vedlagt korrespondance mellem Dem og Deres danske
a-kasse. De oplyste bl.a., at De fortsat ikke havde modtaget a-kassens
afgørelse.
Den 30. maj 2002 ringede De
til direktoratet for at høre, om vi kunne tvinge a-kassen til at træffe en
afgørelse. De oplyste samtidig, at De var begyndt nyt arbejde i Danmark.
Direktoratet oplyste, at man som udgangspunkt ikke kunne fremtvinge en
afgørelse.
I stedet ville man sende et brev til a-kassen med anmodning om at fremkomme
med
bemærkninger til Deres klage inden for 14 dage.
Den 31. maj 2002 skrev
direktoratet til Deres a-kasse med anmodning om bemærkninger til Deres klage.
Vi gjorde samtidig a-kassen opmærksom på, at der fortsat ikke var truffet
afgørelse vedrørende Deres dagpengeret.
De modtog en kopi af vores
brev til a-kassen.
Den 17. juni 2002 rykkede De
direktoratet endnu en gang for en afgørelse i sagen.
Den 21. juni 2002 skrev
direktoratet til a-kassen, at Deres klage over a-kassens sagsbehandling ville
blive behandlet på det foreliggende grundlag,
idet a-kassens bemærkninger ikke var modtaget.
Samtidig bad direktoratet om
at få en kopi af afgørelsen vedrørende Deres dagpengeret inden den 28. juni
2002. De blev samtidig orienteret herom.
Den 25. juni 2002 modtog
direktoratet a-kassens afgørelse af den 24. juni 2002 vedrørende Deres
dagpengeret, samt a-kassens bemærkninger til Deres klage over a-kassens
sagsbehandling.
A-kassen oplyser, at De
kontaktede a-kassen for at få oplyst, hvordan De skulle forholde Dem i
relation
til arbejdsløshedsforsikring i forbindelse med, at De flyttede til xxx. De
blev
vejledt om, at De i så fald var grænsearbejder, og at De skulle
arbejdsløshedsforsikres i Danmark, hvis De kørte frem og tilbage hver dag.
A-kassen oplyser videre, at
De kort efter igen kontaktede a-kassen og oplyste, at De var blevet ledig.
A-kassen oplyste, at De skulle henvende Dem til en xxx a-kasse, fordi De som
ledig grænsearbejder skulle have udbetalt ydelser i bopælslandet.
Nogle dage senere kontaktede
De a-kassen igen og meddelte, at De ikke kunne optages i den xxx a-kasse,
fordi
De ikke havde været grænsearbejder i 6 måneder. I løbet af denne samtale
oplyste De, at De kun havde boet i xxx i nogle dage, inden De blev ledig.
A-kassen oplyser også, at det på intet tidspunkt kom frem, at De ikke har
kørt
frem og tilbage i nogle dage.
Den 27. juni 2002 kontaktede
direktoratet Dem telefonisk for at høre, om vi skulle betragte Deres klage af
den 28. april 2002 over a-kassens sagsbehandling som også værende en klage
over
a-kassens afgørelse om, at De ikke havde ret til dagpenge fra Danmark. De
bekræftede dette, og oplyste samtidig, at De ville sende yderligere
kommentarer
til sagen hurtigst muligt.
Den 1. juli 2002 modtog
direktoratet Deres yderligere bemærkninger til klagen. De anførte bl.a., at
det
er påfaldende, at afgørelsen om dagpengeret kommer fra den sagsbehandler, som
De klager over, især når De fra denne medarbejder har modtaget en e-mail, der
oplyser, at besvarelsen kommer direkte fra hovedkontoret. I øvrigt fastholdt
De
Deres sagsfremstilling og påstande i Deres klage fra den 28. april
2002."
2.
Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 4.
juli 2002 denne afgørelse:
"De har ikke ret til
dagpenge fra Danmark i perioden fra den 1. april 2002 til den 31. maj 2002.
Vi finder, at a-kassens
vejledning i forbindelse med, at De blev arbejdsløs har været utilstrækkelig.
Der er også grund til at kritisere, at a-kassen - på trods af flere
anmodninger
herom - ikke traf afgørelse vedrørende Deres ret til dagpenge i Danmark før
end
den 24. juni 2002.
A-kassens vejledning har dog
ikke haft betydning for Deres ret til dagpenge i Danmark, da De har bopæl i
xxx.
Begrundelse
Retten til dagpenge i
Danmark
Udbetaling af danske
dagpenge er betinget af:
1.
bopæl og ophold i
Danmark
2.
uafbrudt medlemskab
af en dansk a-kasse i mindst ét år
3.
stå til rådighed for
det danske arbejdsmarked
4.
tilmeldt AF
5.
et
beskæftigelseskrav på 1924 timer inden for 3 år.
Udbetaling af danske
dagpenge forudsætter således bl.a. bopæl og ophold i Danmark, jf. § 3, stk.
1,
i direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed.
Vi kan ikke tillade
udbetaling af danske dagpenge til personer, der ikke bor i Danmark, medmindre
Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale
forsikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres
familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, giver denne ret.
Forordningens regler åbner
kun mulighed for, at atypiske grænsearbejdere (andre arbejdstagere end
grænsearbejdere) eller grænsearbejdere, der sidestilles hermed, kan få
udbetalt
ydelser fra et andet land, end der hvor han er bosat, jf. artikel 71, stk. 1
litra b, i og ii.
En atypisk grænsearbejder er
en person, der under sin seneste beskæftigelse var bosat i en anden stat end
den kompetente stat, og som vender hjem til bopælsstaten mindre end en gang
om
ugen. Det vil typisk være en person, der er beskæftiget i ét EØS-land, men
har
bopæl i et andet EØS-land, hvor han ikke vender tilbage mindst én gang om
ugen.
Ifølge de foreliggende
oplysninger om, at De flyttede til xxx, samtidig med at De blev ledig, er De
ikke omfattet af denne undtagelse. Det er direktoratets opfattelse, at De
hverken er grænsearbejder eller anden arbejdstager end grænsearbejder, idet
Deres arbejdsforhold ophørte, da De flyttede til xxx. De kan derfor ikke
modtage danske dagpenge i perioden fra den 1. april 2002 til den 31. maj
2002.
Vi har lagt vægt på, at De
ikke har sandsynliggjort, at De med Deres faglige baggrund vil have
betydeligt
bedre muligheder for at finde arbejde i Danmark end i xxx, jf. EF-domstolens
dom i sagen C-1/85 (Miethe-sagen).
A-kassens vejledning
En a-kasse har pligt til at
vejlede sine medlemmer om de rettigheder og pligter, der følger af kapitel
7-16
i loven om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt om medlemmets rettigheder og
pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.
A-kassen har derudover pligt
til at give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, når
medlemmet har særligt behov herfor.
Dette fremgår af § 1, stk. 1
og stk. 2, i direktoratets bekendtgørelse nr. 310 af 19. maj 1999 om en
a-kasses
pligt til at vejlede m.v.
I forbindelse med at De blev
opsagt fra Deres arbejde i Danmark, kontaktede De Deres a-kasse for at få
oplyst, hvordan De skulle forholde Dem i relation til
arbejdsløshedsforsikring.
De oplyste samtidig, at De var opsagt til den 31. marts 2002, og De flyttede
til xxx den 27. marts 2002.
Deres a-kasse oplyste, at
hvis De boede i xxx og arbejdede i Danmark, og De vendte hjem hver dag, ville
De blive betragtet som en grænsearbejder. En fuld ledig grænsearbejder skal
have udbetalt ydelser i bopælslandet. I Deres tilfælde xxx.
De har oplyst, at a-kassen
desuden oplyste, at De i perioden fra flytningen til Deres sidste
ansættelsesdato pr. definition kørte over grænsen, og at De derfor måtte
anses
for at være en grænsearbejder.
A-kassen har oplyst, at man
vejledte Dem om at De var grænsearbejder og skulle forsikres i Danmark, hvis
De
kørte frem og tilbage hver dag.
Vi finder, at a-kassens
vejledning i dette særlige tilfælde har været utilstrækkelig.
Udgangspunktet er, at en
ledig grænsearbejder skal have udbetalt dagpenge i bopælslandet. Deres
a-kasse
burde derfor have henvist Dem til de xxx myndigheder for at få afklaret, om
De
- efter de xxx myndigheders opfattelse - havde grænsearbejderstatus, når De
kun
kørte over grænsen en enkelt dag for at aflevere Deres firmabil.
A-kassens vejledning har
ikke haft betydning for Deres ret til dagpenge i Danmark, da De har bopæl i
xxx.
A-kassens afgørelse om Deres ret til dagpenge i
Danmark
Forvaltningsloven og lov om
offentlig forvaltning gælder ikke for de anerkendte statskasser. De
rettigheder
og pligter, der har fundet udtryk i disse love, er dog i en vis udstrækning
indeholdt i andre forskrifter og almindelige principper for god
forvaltningsskik, der vedrører forholdet mellem a-kasserne og deres
medlemmer.
Direktoratet har den 7.
december 1994 udsendt vejledning nr. 217 om almindelige krav til a-kassernes
(afdelingernes) sagsbehandling og afgørelser. Vejledningen indeholder
minimumsprincipper for sagsbehandlingen. Vejledningen fastslår bl.a., at
a-kasserne altid skriftligt skal underrette medlemmerne, hvis der sker
begrænsninger i retten til ydelser fra a-kassen og medlemskab af a-kassen.
De anmodede om dagpenge i
Danmark pr. e-mail den 17. april 2002, den 24. april 2002 og den 25. april
2002.
Den 24. juni 2002 traf
a-kassen afgørelse om Deres dagpenge.
Vi finder det kritisabelt,
at der gik så lang tid, fra De anmodede om dagpenge, indtil De fik en
afgørelse
med klagevejledning."
3.
Klagen til ankenævnet
De klagede den 7. juli 2002
over direktoratets afgørelse af 4. juli 2002. De skrev:
"Efter gennemlæsning af
direktoratets afgørelse samt begrundelse skal jeg herved klage sagen videre
til
Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. klagevejledningen. Jeg skal gøre opmærksom på,
at jeg også klager over direktoratets afgørelse om selve sagsbehandlingen i
a-kassen og alt afhængig af direktoratets respons herpå, vil i det mindste
denne del af sagen blive klaget videre til folketingets ombudsmand.
Jeg forbeholder mig i det
hele taget retten til at indklage sagen, hvor som helst det er muligt, og til
hvem som helst der vil høre på den, og det kan ikke udelukkes, at jeg vil
forsøge at interessere dagspressen eller andre medier for sagen.
Det skal ingen hemmelighed
være, at jeg finder afgørelserne i begge de indklagede forhold helt urimelige
og ordet myndighedsovergreb ligger mig ikke langt væk.
Jeg har følgende konkrete
bemærkninger og kommentarer til direktoratets afgørelse m.v.
1. Rådgivningen som jeg har fået fra den xxx A-kasse
På side 1, sidste afsnit
under "Afgørelse" samt på side 3, afsnit 8 skriver direktoratet:
"A-kassens vejledning
har ikke haft betydning for Deres ret til dagpenge i Danmark, da De har bopæl
i
xxx."
Dette er
helt
forkert. Med den rigtige rådgivning havde jeg haft mulighed for at udsætte
flytningen til xxx indtil jeg atter var i arbejde. Dette har jeg allerede
gjort
opmærksom på i min klage af 28. april 2002, på side 6, i sidste afsnit, hvor
der står:
"... men hvis det
imidlertid skulle vise sig rigtigt havde det været godt at vide INDEN jeg
flyttede, således at jeg kunne have udsat flytningen."
Med andre ord ville jeg slet
ikke have befundet mig i den aktuelle situation, hvis jeg var blevet rådgivet
korrekt. Men det har direktoratet tilsyneladende ikke fundet interessant.
Direktoratet forsøger helt
utilsløret at bagatellisere virkningerne af den dårlige - og i flere tilfælde
fejlagtige - rådgivning, som den xxx A-kasse har givet mig. Direktoratet
bruger
meget bløde formuleringer som: "...a-kassens vejledning ... har været
utilstrækkelig." Og "Der er også grund til at kritisere...".
Det giver jo ingen mening at
kritisere i forsigtige vendinger, hvis det alligevel ingen reel konsekvens
har
for den, der kritiseres. For mig har rådgivningen haft meget vidtrækkende
konsekvenser og direktoratets langmodighed over for a-kassen strækker sig
langt
ud over det rimelige.
Det sagen i virkeligheden
drejer sig om er, at a-kassen har givet en særdeles uansvarlig rådgivning og
samtidig udført en helt uacceptabel sagsbehandling, hvilket selvsagt bør have
konsekvenser, der rækker en del længere end venlig kritik. Hvad med mig?
Direktoratets indstilling
over for mig er blot en trækken på skuldrene "det var jo ikke så
godt", men du er desværre overladt til at bringe sagen for de
almindelige
domstole, hvis du har råd til det, hvilket er helt uacceptabelt. Direktoratet
efterlader
ikke noget indtryk af oprigtig og uvildig sagsbehandling.
2. Afgørelsen over ret til dagpenge i Danmark
Afgørelsen om dagpengeret
finder jeg både forkert og mangelfuld.
I "Vejledning om arbejdsløshedsforsikring
i relation til EØS-landene" VEJ nr. 140 af 14/09/1999 punkt 99 står der:
"Et medlem af en dansk
a-kasse, der ikke har ret til at blive arbejdsløshedsforsikret i et andet
EØS-land, kan bevare medlemskabet af den danske a-kasse."
Dette punkt har jeg med i
min klage af 28. april 2002 på side 7, afsnit 3 "Påstande".
Direktoratet kommenterer
imidlertid slet ikke denne påstand, der dog forekommer helt klar og tydelig.
Alene på baggrund af punkt 99 må jeg være berettiget til dagpenge fra
Danmark.
Det er bevist, at jeg ikke har ret til at blive arbejdsløshedsforsikret i
xxx... ergo kan jeg bevare medlemskabet af den danske a-kasse.
Endeligt fastholder jeg, at
jeg under alle omstændigheder er omfattet af EF-domstolens dom i sag 1/85
(Miethe-dommen). Med her har direktoratet tilsyneladende skærpet
forudsætningerne for dommens præmisser.
I dommen står der: "...
må anses for at have
størst mulighed
for på ny at opnå beskæftigelse dér."
Direktoratet har skærpet
dette til: "... vil have
betydeligt
bedre muligheder
for at finder arbejde ..."
Skærpelsen må tolkes som en
holdningstilkendegivelse, hvilket er mere end almindelig betænkeligt, da det
jo
i sidste ende beror på et skøn, hvorvidt en person har bedre muligheder det
ene
eller det andet sted ... et skøn der - pudsigt nok - skal foretages af
direktoratet.
Direktoratet har i sin
begrundelse, side 2, afsnit 7, meldt klart ud: "Vi har lagt vægt på, at
De
ikke har sandsynliggjort, at De med Deres faglige baggrund vil have
betydeligt
bedre muligheder for at finde arbejde i Danmark end i
..."
Dette
har
jeg imidlertid klart sandsynliggjort i forholde til
EF-dommens præmisser ved situationsbeskrivelse i min klage af 28. april 2002,
side 3.
Med direktoratets skærpede
krav signalerer, at man ganske enkelt ikke ønsker sagen omfattet af denne
eller
nogen anden særregel og under alle omstændigheder vil foretage en bedømmelse
mere restriktivt end det er dommens hensigt.
Som sagen står er jeg
fristet til at spørge, om dette måske er årsagen til, at man springer punkt
99
over i "VEJ nr. 140 af 14/09/1999", idet Miethe-dommen, med dens
krav
om et skøn, i højere grad åbner mulighed for at give et afslag end punkt 99,
som så vidt jeg kan se er helt klar.
Det er ganske tydeligt, at
direktoratet helt bevidst søger at presse sagen ind under hovedreglerne, som
nok også er mere bekvemme og enkle at forholde sig til. At min
arbejdsløshedsforsikring, stik imod intentionerne i EØS-aftalerne, derved
sættes ud af kraft er tilsyneladende mindre vigtigt.
Som tilføjelse til min
situationsbeskrivelse kan jeg imidlertid informere om forløbet af min
jobsøgning under den arbejsløshedsperiode, som jeg netop har afsluttet.
I perioden fra jeg blev
opsagt til jeg fik ansættelse har jeg søgt på samtlige stillinger, som jeg
har
fundet og er kvalificeret til. I lyset af den situation som jeg har befundet
mig i, har jeg selvsagt søgt både i Danmark og i xxx.
De afsendte ansøgninger har
fordelt sig således: stillinger i Danmark 72, stillinger i xxx 0.
I al den tid jeg har boet i
xxx har jeg abonneret på xxx der, sammen med Internetsiden, www.xxx, er det
bedste forum for jobsøgning i den region, jeg bor i. Jeg har igennem disse
medier ikke haft held til at finde en eneste stilling i xxx inden for mit
fagområde, som jeg var kvalificeret til ... ikke en eneste.
Jeg kan i samme forbindelse
tilføje, at min teoretiske uddannelse omfatter tre fag fra Merkonom skolerne.
Disse er: Indl. til virksomhedsøkonomi, virksomhedsøkonomi samt internt
regnskab.
Mine faktiske jobmuligheder
relaterer sig derfor alene til en opnået praktisk erfaring i danske
virksomheder og ikke på en international anerkendt uddannelse. Jeg er ikke i
stand til at arbejde på hverken xxx eller xxx. Så hvis det ikke var
sandsynliggjort før, så må det i hvert fald være det nu, at jeg ikke har
nogen
reel chance for at finde job inden for mit fagområde i xxx, hvilket jeg
derimod
har i Danmark."
4.
Arbejdsdirektoratets bemærkninger til
klagen
Direktoratet sendte den 11.
juli 2002 Deres klage til Arbejdsmarkedets Ankenævn. Direktoratet skrev:
"Der er ikke kommet nye
oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.
Angående medlemmets klage
over vores afgørelse om a-kassens sagsbehandling, har vi orienteret medlemmet
om, at afgørelsen ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
Det er direktoratets
opfattelse, at punkt 99 i vejledning nr. 140 af 14. september 1999 alene
vedrører retten til medlemskab af en dansk a-kasse, men ikke retten til
dagpenge i Danmark. Selvom medlemmet retmæssigt har været medlem af en dansk
a-kasse, er han ikke berettiget til danske dagpenge, da han har bopæl i xxx,
jf. også § 3, stk. 1, i direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december
2000 om rådighed.
For at betragte medlemmet
som grænsearbejder skal han være en arbejdstager, der er beskæftiget i ét
EØS-land, men har bopæl i et andet EØS-land, hvortil han vender tilbage
mindst
én gang om ugen. Artikel 71 vedrører udbetaling af ydelser til personer, der
under deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden stat end den
kompetente
stat.
Medlemmet hævder fortsat at
være grænsearbejder. Direktoratet deler ikke denne opfattelse, idet hans
arbejdsforhold ophørte, da han flyttede til xxx.
Hvis medlemmet skulle
betragtes som en grænsearbejder, skulle han omfattes af xxx regler, jf.
artikel
71, hvorefter en fuldt ledig grænsearbejder skal have udbetalt ydelser i
bopælslandet. Det vil i dette tilfælde sige xxx.
Medlemmet ønsker også at
blive omfattet af "Miethe-reglen".
Direktoratet skal hertil
bemærke, at dommen er en undtagelse til forordningens bestemmelser og bygger
på
en række faktiske omstændigheder. Vi mener ikke, at sagens omstændigheder
gør,
at forordningens hovedregler bør fraviges.
Vi skal i øvrigt bemærke, at
Miethe-dommen handlede om en person, der utvivlsomt var grænsearbejder i
forordningens betydning."
5.
Nyt efter klagen
De har den 14. juli 2002
sendt Deres kommentarer til direktoratets brev af 11. juli 2002. De skrev:
"Jeg har kommentarer
til direktoratets skrivelse af 11. juli 2002.
Side 1
Afsnit 2
Jeg finder det
ejendommeligt, at direktoratet ikke mener, der er kommet nye oplysninger, der
giver anledning til at ændre afgørelsen. Direktoratet skrev i sin afgørelse
af
4. juli 2002:
"
Vi har lagt vægt på, at De ikke har sandsynliggjort, at De med Deres
faglige baggrund vil have betydelig bedre muligheder for at finde arbejde i
Danmark end i xxx...
"
Dette er med andre ord,
ifølge direktoratet selv, årsagen til, at min sag ikke henhører under
"Miethe-reglen".
I min klage af 7. juli 2002
over direktoratets afgørelse skriver jeg i de to sidste afsnit: "...
min teoretiske uddannelse omfatter tre fag
fra Merkonom skolerne. Disse er: Indl. til virksomhedsøkonomi,
virksomhedsøkonomi samt internt regnskab. Mine faktiske jobmuligheder
relaterer
sig derfor alene til en opnået praktisk erfaring i danske virksomheder og
ikke
på en internationalt anerkendt uddannelse. Jeg er ikke i stand til at arbejde
hverken på xxx eller xxx. Så hvis det ikke var sandsynliggjort før, så må det
i
hvert fald være det nu, at jeg ikke har nogen reel chance for at finde et job
indenfor mit fagområde i xxx, hvilket jeg derimod har i Danmark
".
Dette må da være
interessante nye oplysninger i den aktuelle forbindelse, idet det derved er
hævet over enhver rimelig tvivl, at jeg har betydeligt bedre muligheder for
at
finde arbejde i Danmark end i xxx.
Men til trods for, at denne
manglende sandsynliggørelse nu er bragt af vejen finder direktoratet disse
informationer uinteressante. Nu er det pludseligt andre detaljer som giver
anledning til direktoratets afslag.
Afsnit 4.
Direktoratets opfattelse om,
at punkt 99 i vejledning nr. 140 af 14. september 1999 alene vedrører retten
til medlemskab af en dansk a-kasse, men ikke retten til dagpenge i Danmark
giver ingen mening. Medlemskab af en a-kasse har vel alene til formål at
sikre
retten til dagpenge, hvis behovet skulle melde sig. Hvad glæde skulle man
ellers have af et medlemskab?
Afsnit 6.
Direktoratet påstår, at jeg
hævder fortsat at være grænsearbejder. Dette er ukorrekt og kan ikke
dokumenteres ud fra noget, som jeg har skrevet.
Side 2
Afsnit 2
Det essentielle i
Miethe-dommens konklusion er, at dagpenge skal udbetales fra det land, hvor
den
ledige har størst mulighed for på ny at opnå beskæftigelse... i mit tilfælde
fra Danmark. Min situation hvor jeg er flyttet fra xxx til xxx er jo ikke
anderledes,
end hvis jeg var flyttet til eksempelvis xxx. Der går tog hvert 20. minut til
xxx og jeg har i øvrigt bil, og jeg står derfor til rådighed for det danske
arbejdsmarked.
Generelt
Reglerne om
arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene er udarbejdet for at give
en social sikring for arbejdstagere inden for medlemslandene. Det kan ikke
være
meningen, at et medlemsland med lys og lygte skal søge efter ethvert komma,
som
kan fortolkes til at annullere en arbejdsløshedsforsikring, hvilket jeg mener
er det, der aktuelt finder sted her. Hvis man med samme nidkærhed havde søgt
at
finde de regler, der kunne støtte mig, havde jeg, som EØS-landene gensidigt
er
blevet enige om, modtaget dagpenge.
Jeg tror, at modviljen
overfor min sag har to årsager.
For det første udtrykker jeg
mig ikke i særligt diplomatiske vendinger, hvilket jo altid skaber en vis
uvilje. Det ved jeg udmærket godt, men jeg nægter at stå "med hatten i
hånden", og jeg kan simpelthen ikke tro, at det er i overensstemmelse
med
EØS-forordningerne at min arbejdsløshedsforsikring skal sættes ud af kraft,
blot fordi den er lidt atypisk og derfor kræver en smule hovedregning.
For det andet tror jeg, at
der ligger et principielt aspekt i sagen. I mange år har man anvendt sig af
hovedreglens bestemmelser om, hvorfra en grænsegænger skal modtage dagpenge
ved
fuld arbejdsløshed, nemlig bopælslandet, uden at tage højde for at der er
afsagt en dom (Miethe-dommen), som gør, at hovedreglen i mange tilfælde
overhovedet ikke kan anvendes. Nu hvor xxx er en realitet vil der utvivlsomt
opstå flere og flere situationer, hvor xxx flytter til Danmark og xxx flytter
til xxx, men beholder deres erhvervsmæssige tilknytning til det land, hvor de
er statsborgere, og hvor de selvsagt lettest vil kunne søge arbejde.
Den gang man udtænkte
grænsegænger-reglen har det været helt andre situationer man forestillede
sig.
Det har været ment sådan, at hvis eksempelvis en xxx, som boede i xxx og
arbejdede i Danmark blev fuldt arbejdsløs, så skulle han have dagpenge fra
xxx
(bopælslandet) og også tilmeldes arbejdsformidlingen der, idet han ville have
størst mulighed for atter at komme i arbejde i xxx.
Da Miethe fra Tyskland
flyttede til Belgien, men stadig arbejdede i Tyskland opstod der en slags
omvendt situation, som ikke stod umiddelbart omhandlet i hovedreglen. Det er
dette omvendte forhold som Miethe-dommen søger at rette op på og dommen burde
have ændret den praksis man benyttede sig af. Men, det har den tilsyneladende
ikke gjort, hvilket man også kan se ud af de pjæser som udleveres af
a-kasserne.
Kopi af denne skrivelse er
sendt til Arbejdsdirektoratet."
*
Sekretariatet for
Arbejdsmarkedets Ankenævn har ikke modtaget yderligere bemærkninger fra
direktoratet.
6.
Regler
Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af
de sociale forsikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige
erhvervsdrivende
og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1 (10) (15)
Definitioner
I denne forordning:
a)
...
b)
betyder udtrykket
"grænsearbejder" enhver arbejdstager eller selvstændig
erhvervsdrivende, som udøver sin erhvervsmæssige virksomhed på en
medlemsstats
område, men er bosat på en anden medlemsstats område, hvortil han som
hovedregel vender tilbage hver dag eller mindst en gang om ugen; en
grænsearbejder, som af det foretagende, til hvilket han normalt er knyttet,
udsendes til den samme medlemsstats eller til en anden medlemsstats område,
eller som præsterer en tjenesteydelse på samme medlemsstats eller på en anden
medlemsstats område, anses dog fortsat som grænsearbejder i et tidsrum af
højst
fire måneder, selv om han i denne periode ikke hver dag eller mindst én gang
om
ugen kan vende tilbage til sit bopælssted
c)
...
Afdeling 3
Arbejdsløse, som under deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden
medlemsstat end den kompetente stat
Artikel 71
1. Arbejdsløse
arbejdstagere, som under deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden
medlemsstat end den kompetente stat, modtager ydelser efter følgende regler:
a)
i)
grænsearbejdere, der
er delvis eller periodisk arbejdsløse i den virksomhed, hvor de er
beskæftiget,
modtager ydelser efter lovgivningen i den kompetente stat, som om de var
bosat
på denne stats område; disse ydelser udbetales af den kompetente institution
ii)
grænsearbejdere, der
er helt arbejdsløse, modtager ydelser efter lovgivningen i den medlemsstat,
på
hvis område de er bosat, som om de under deres seneste beskæftigelse havde
været omfattet af denne lovgivning; disse ydelser udbetales af bopælsstedets
institution
for denne institutions regning
b)
i)
andre arbejdstagere
end grænsearbejdere, der er delvis, periodisk eller helt arbejdsløse, og som
fortsat står til rådighed for deres arbejdsgiver eller for
arbejdsformidlingen
på den kompetente stats område, modtager ydelser efter lovgivningen i denne
stat, som om de var bosat på dens område; disse ydelser udbetales af den
kompetente institution
ii)
andre arbejdstagere
end grænsearbejdere, der er helt arbejdsløse, og som stiller sig til rådighed
for arbejdsformidlingen i den medlemsstat, på hvis område de er bosat, eller
som vender tilbage til denne stats område, modtager ydelser efter denne stats
lovgivning,
som om de senest havde været beskæftiget dér; disse ydelser udbetales af
bopælsstedets institution for denne institutions regning; hvis den pågældende
arbejdstager allerede har fået tilkendt ydelser for den kompetente
institutions
regning i den medlemsstat, af hvis lovgivning han senest har været omfattet,
skal han dog modtage ydelser i overensstemmelse med reglerne i artikel 69;
udbetaling af ydelser efter lovgivningen i den stat, hvor den arbejdsløse er
bosat, stilles i bero i det tidsrum, hvor han i medfør af artikel 69 kan gøre
krav på ydelser efter den lovgivning, hvoraf han senest har været omfattet.
2. Så længe en arbejdsløs
har ret til ydelser i medfør af stk. 1, litra a), nr. i), eller litra b), nr.
i), kan han ikke gøre krav på ydelser efter lovgivningen i den medlemsstat,
på
hvis område han er bosat.
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001
§ 57. Dagpenge kan kun
udbetales til et medlem, som er ledigt, jf. dog kapitel 11 b. Dagpenge kan
ikke
udbetales for ledighedsperioder, hvor medlemmet er berettiget til en
dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. § 84, medmindre andet følger af
regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet i medfør af § 84, stk.
11.
Stk. 2. ...
Stk. 5.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter
forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om de dagpengemæssige
konsekvenser af manglende kontakt til Arbejdsformidlingen, samt i hvilke
tilfælde manglende tilmelding ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser.
Stk. 6. ...
§ 62. Dagpenge må ikke
udbetales til et medlem,
1)
som er syg eller i
øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang,
2)
som aftjener
værnepligt eller unddrager sig denne,
3)
som ved domstols-
eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed eller som unddrager sig
frihedsberøvelse,
4)
som forsørges på
institution, eller
5)
som af anden grund
ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Stk. 2.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter
forhandling med Landsarbejdsrådet de nærmere regler for anvendelsen af
bestemmelserne i stk. 1.
§ 65. Arbejdsløshedskassen
skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens
kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter
arbejdsmarkedslovgivningen.
Stk. 2. ...
Stk. 5.
Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4
fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med
Landsarbejdsrådet.
Stk. 6.
...
Direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20 december
2000 om rådighed
Kapitel 2
Generelle rådighedsbetingelser
§ 2. Et ledigt medlem kan
kun få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.
§ 3. Et medlem skal have
bopæl og opholde sig i Danmark.
Stk. 2. Hvis medlemmet
rejser til udlandet, men kommer tilbage til Danmark inden for samme døgn, kan
der udbetales dagpenge for den pågældende dag, hvis medlemmet har kunnet
overtage arbejde, jf. § 5.
Stk. 3. Et medlem kan få
dagpenge under arbejdssøgning i et andet land, hvis medlemmet inden afrejsen
godtgør over for arbejdsløshedskassen at have en aftale med en arbejdsgiver
om
en ansættelsessamtale i det andet land. Medlemmet skal give meddelelse om
opholdets varighed til AF og arbejdsløshedskassen før rejsen. Medlemmet skal
komme tilbage til Danmark inden for 5 dage.
Direktoratets vejledning nr. 140 af 14. september
1999 om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene
Nationalt fastsatte undtagelser fra forordningens
lovvalgsregler
Særlige regler for personer, der ikke har ret til at blive
arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land eller som får arbejde uden for
EØS
99.
Et medlem af en dansk a-kasse, der ikke har
ret til at blive arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land, kan bevare
medlemskabet af den danske a-kasse. Hvis en person ikke allerede er medlem af
en dansk a-kasse, kan personen på visse betingelser optages i en dansk
a-kasse.
En person, der har været arbejdsløshedsforsikret i et EØS-land og herefter
får
arbejde, der ikke giver ret til arbejdsløshedsforsikring, kan på visse
betingelser genoptages i en dansk a-kasse uden at have bopæl i Danmark.
Tilsvarende gælder, hvis personen efter at have været arbejdsløshedsforsikret
i
et EØS-land, får arbejde uden for EØS. Der henvises til EØS-bekendtgørelsens
regler herom.
*
Afsnit V
Artikel 71 - ydelser til arbejdsløse, som under
deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden stat end den kompetente stat
187.
Artikel 71 vedrører udbetaling af ydelser til
personer, som under deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden stat end
den kompetente stat. "Den kompetente stat" er den stat, hvis
lovgivning personen var omfattet af. Artikel 71 vedrører udbetaling af
ydelser
til arbejdsløse grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere.
...
204. Det følger af
EF-domstolens dom af 27. februar 1986 i sag 1/85 (Miethe-dommen), at en helt
arbejdsløs grænsearbejder skal anses for at være omfattet af begrebet 'andre
arbejdstagere end grænsearbejdere', hvis personen har opretholdt en personlig
og faglig tilknytning til det tidligere beskæftigelsesland, der gør, at
personen må anses for at have størst mulighed for på ny at opnå beskæftigelse
dér.
205. Miethe var tysk
statsborger, uddannet i Tyskland og havde kun arbejdet i Tyskland. Under
ansættelsen i Tyskland flyttede han til Belgien. Han vendte tilbage til
Belgien
hver dag. Flytningen skyldtes alene, at hans børn, der gik på en belgisk
kostskole, herefter dagligt kunne nå til kostskolen fra forældrenes bolig.
Miethe havde et kontor hos sin svigermor i Tyskland, hvor han også kunne
overnatte. Det benyttede han sig af regelmæssigt en til to gange om ugen -
også
efter at han var blevet arbejdsløs. Efter arbejdsophøret meldte han sig ledig
på det tyske Arbeitsamt og bad om ydelser derfra.
206. Domstolen fastslog, at
artikel 71 stk. 1, litra a), ii), skal fortolkes således, at en
grænsearbejder,
der er helt arbejdsløs, og som er omfattet af denne bestemmelse, kun har krav
på ydelser fra bopælsstaten, selv om personen opfylder betingelserne for ret
til ydelser i den tidligere beskæftigelsesstat.
207. En grænsearbejder, der
er helt arbejdsløs, men som har opretholdt en personlig og faglig tilknytning
til den tidligere beskæftigelsesstat, der gør, at personen må antages at have
størst mulighed for på ny at få beskæftigelse dér, skal dog anses for
omfattet
af begrebet 'andre arbejdstagere end grænsearbejdere'.
208. Miethe var
grænsearbejder men havde en personlig og faglig tilknytning til Tyskland, der
gjorde, at han havde størst mulighed for at opnå arbejde dér. Han ansås
derfor
for at være omfattet af begrebet 'andre arbejdstagere end grænsearbejdere' og
kunne dermed vælge at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet i det
tidligere beskæftigelsesland, Tyskland.
209. Direktoratet afgør, om
en arbejdstagers forhold har en sådan karakter.
Direktoratets bekendtgørelse nr. 310 af 19. maj 1999
om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.
§ 1.
En a-kasse har pligt til at vejlede sine medlemmer om de
rettigheder og pligter, der følger af kapitel 7-16 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., samt om medlemmets rettigheder og pligter i
øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.
Stk. 2. En a-kasse har altid
pligt til at give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, når
medlemmet har særligt behov herfor.
Lignende dokumenter
- EØS, Forordning 1408/71, artikel 71, helt arbejdsløs, atypisk grænsearbejder, jf. Miethe-dom, bopæl i Sverige Retsinformation · 23. februar 2008
- EØS og grænsearbejdere. Medlemmet M, der hidtil kun havde arbejdet i Danmark, flyttede i juli 2004 til Sverige, da der var en måned tilbage af ansættelsesforholdet. Arbejdsgiveren blev taget under konkurs 2. juli 2004 og M afholdt i juli 2004 såvel planlagt som tvungen ferie. M indfandt sig kun 2 gange på sin danske arbejdsplads i juli 2004. M blev anset for at være omfattet af begrebet "andre arbejdstagere end grænsearbejdere" i artikel 71, stk. 1, litra b i Rådets Forordning 1408/71 (atypisk grænsearbejder), jf. principperne i EF-Domstolens dom i Sag 236/87 (Bergemann-dommen). Uanset at M ikke havde bopæl i Danmark, kunne han vælge at stille sig til rådighed for Arbejdsformidlingen i Danmark og få udbetalt danske dagpenge. Retsinformation · 1. september 2006
- EØS og grænsearbejdere. Medlemmet M, der hidtil kun havde arbejdet i Danmark, flyttede i juli 2004 til Sverige, da der var en måned tilbage af ansættelsesforholdet. Arbejdsgiveren blev taget under konkurs 2. juli 2004 og M afholdt i juli 2004 såvel planlagt som tvungen ferie. M indfandt sig kun 2 gange på sin danske arbejdsplads i juli 2004. M blev anset for at være omfattet af begrebet "andre arbejdstagere end grænsearbejdere" i artikel 71, stk. 1, litra b i Rådets Forordning 1408/71 (atypisk grænsearbejder), jf. principperne i EF-Domstolens dom i Sag 236/87 (Bergemann-dommen). Uanset at M ikke havde bopæl i Danmark, kunne han vælge at stille sig til rådighed for Arbejdsformidlingen i Danmark og få udbetalt danske dagpenge Retsinformation · 29. juni 2006
- EØS, E 303, ægtefælleflytning. Medlemmet, der flyttede til Tyskland 13 måneder efter sin samlever, opnåede dispensation for 4-ugers-kravet i artikel 69, stk. 1, litra a i forordning 1408/71. Medlemmet anset for selvforskyldt ledig og pålagt en karantæne på 3 uger, der skulle afvikles i de første 3 uger af attestperioden Retsinformation · 27. april 2006
- EØS, forordning 1408/71 artikel 71, selvstændig virksomhed, rådighed, bopæl i Sverige Retsinformation · 10. november 2007
- Vejledning af april 1997 om EF-regler om social sikring Hæfte 6 Ydelser ved arbejdsløshed Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Retsinformation · 1. oktober 1997