Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om frigørelsesattest

KEN nr 10416 af 25/03/2004Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet31. januar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Vejledning

om frigørelsesattest

Resumé

Medlemmet ophørte med selvstændig virksomhed og meldte sig ledig den 5.

marts 2003. I forbindelse med ledighedsmeldelsen modtog medlemmet pjecen

”Hvis

du bliver ledig”, hvoraf bl.a. reglerne om frigørelsesattest og 10 dages

fristen fremgik.

Medlemmet var imidlertid allerede den 3. marts 2003 blevet ansat i en

vikarstilling

uden fast timetal. Af ansættelsesbeviset fremgik det, at funktionærlovens

regler gjaldt med hensyn til opsigelsesvarsler.

Medlemmet oplyste på de følgende dagpengekort, at han i uge 10/03, 11/03 og

12/03 havde haft arbejde. Dette dagpengekort blev modtaget i a-kassen den 25.

marts 2003.

Ved brev af 27. maj 2003 oplyste a-kassen medlemmet om, at

dagpengeansøgningen

nu var færdigbehandlet, og at a-kassen havde fundet, at medlemmet havde ret

til

dagpenge.

Ved et andet brev af 27. maj 2003 til medlemmet oplyste a-kassen, at a-kassen

var blevet opmærksom på, at medlemmet havde arbejdet på nedsat tid, hvorfor

a-kassen fremsendte en frigørelsesattest og oplyste om 10 dages fristen.

Den 3. juni 2003 fremsendte medlemmet en frigørelsesattest, som på grund af

påsken først blev modtaget i a-kassen den 10. juni 2003.

A-kassen traf herefter afgørelse om, at medlemmet først var berettiget til

supplerende dagpenge fra den 10. juni 2003, hvor a-kassen havde modtaget

frigørelsesattesten.

Medlemmet klagede og anførte, at a-kassen allerede ved modtagelsen af

dagpengekortet den 25. marts 2003 burde have ydet vejledning om reglerne om

Læs alt

frigørelsesattest og 10 dages fristen.

Direktoratet tiltrådte a-kassens afgørelse, men fandt det endvidere

beklageligt,

at a-kassen ikke ved modtagelsen af dagpengekortet den 25. marts 2003 havde

vejledt medlemmet om betingelserne for at modtage supplerende dagpenge.

På nævnsmøde den 25. marts 2004 traf ankenævnet afgørelse om, at medlemmet

havde ret til at modtage supplerende dagpenge fra den 25. marts 2003.

Ankenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at a-kassen den 25. marts 2003

modtog

medlemmets dagpengekort, hvor medlemmet havde påført arbejdstimer, men at

a-kassen ikke efterfølgende rettede henvendelse til medlemmet og bad om en

frigørelsesattest.

Ankenævnet fandt videre, at a-kassen ved modtagelsen af dagpengekortet den

25.

marts 2003 burde have været opmærksom på, at medlemmet ikke var bevidst om

reglerne om frigørelsesattest, og at medlemmet havde behov for vejledning.

Ankenævnet fandt således ikke, at a-kassen havde opfyldt sin

vejledningsforpligtelse

over for medlemmet. Som følge heraf skulle medlemmet stilles som om, at

a-kassen havde vejledt ham behørigt ved modtagelsen af dagpengekortet den 25.

marts 2003.

Ankenævnet vurderede ud fra sagens omstændigheder, at medlemmet måtte antages

straks at ville have fremsendt en frigørelsesattest, såfremt medlemmet havde

modtaget vejledning fra a-kassens side.

Ankenævnet fandt derfor, at medlemmet havde ret til supplerende dagpenge fra

den 25. marts 2003.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 25.

marts 2004.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De har ret til at modtage supplerende dagpenge fra den

25. marts 2003.

B E G R U N D

E L S E

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at

–

De ophørte med

selvstændig virksomhed den 28. februar 2003,

–

De blev ansat ved

Xxx den 3. marts 2003,

–

det fremgår af Deres

ansættelseskontrakt, at funktionærlovens regler gjaldt med hensyn til

opsigelsesvarsler,

–

De meldte Dem ledig

den 5. marts 2003,

–

De i forbindelse med

ledighedsmeldelsen fra a-kassen modtog pjecen ”Hvis du bliver

ledig”, hvori

betingelserne for at modtage supplerende dagpenge fremgik,

–

De på

dagpengekortene for uge 10-12 i 2003 oplyste, at De havde arbejdet nogle

timer

ved Xxx, og at disse dagpengekort blev modtaget i a-kassen den 25. marts

2003,

–

a-kassen ved brev af

27. maj 2003 oplyste Dem om, at a-kassen nu havde færdigbehandlet Deres

dagpengeansøgning, og at De var berettiget til dagpenge med en sats på 623

kr.

pr. dag,

–

a-kassen ved et

andet brev af 27. maj 2003 oplyste Dem om, at a-kassen var blevet opmærksom

på,

at De havde arbejde på nedsat tid, og at a-kassen skulle have en

frigørelsesattest underskrevet af Deres arbejdsgiver samt en kopi af Deres

ansættelseskontrakt,

–

De fremsendte

frigørelsesattesten til a-kassen den 3. juni 2003,

–

a-kassen modtog

frigørelsesattesten den 10. juni 2003, og

–

direktoratet ved sin

afgørelse af 27. oktober 2003 fandt, at det var beklageligt, at a-kassen ikke

ved modtagelsen af Deres dagpengekort den 25. marts vejledte Dem om

betingelserne for at modtage supplerende dagpenge, og at a-kassen således

ikke

havde opfyldt sin vejledningspligt over for Dem.

Det fremgår af reglerne, at medlemmer, som arbejder på

nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet opfylder

betingelserne

for at få dagpenge, jf. § 1, stk. 1 i bekendtgørelse om supplerende

dagpenge.

Har arbejdsgiveren krav på et opsigelsesvarsel, kan supplerende

dagpenge dog kun udbetales, hvis der foreligger en erklæring om, at

arbejdsgiveren vil se bort fra varslet, jf. § 1, stk. 4 i

bekendtgørelse om supplerende dagpenge og § 19 rådighedsbekendtgørelsen.

Medlemmet kan endvidere kun få supplerende dagpenge fra

ansættelsesforholdets første dag, når erklæringen er modtaget i kassen

seneste

10 dage efter ansættelsen er begyndt.

Hvis a-kassen bliver bekendt med, at et ledigt medlem begynder

arbejde på nedsat tid og er omfattet af et opsigelsesvarsel, skal a-kassen

vejlede medlemmet om betingelserne for at modtage supplerende dagpenge, jf.

§ 19, stk. 1 i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede

m.v.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at De den 3. marts

2003 blev ansat ved Xxx, og at det af ansættelseskontrakten fremgår, at

ansættelsesforholdet var omfattet af funktionærlovens opsigelsesvarsler,

hvorefter funktionærer har et opsigelsesvarsel på 1 måned over for

arbejdsgiveren.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at a-kassen i forbindelse med

Deres ledighedsmeldelse sendte et brev til Dem den 5. marts 2003, hvor pjecen

”Hvis du bliver ledig” var vedlagt, at reglerne om supplerende

dagpenge og

frigørelsesattest fremgik af denne pjece.

Idet De endvidere på ledighedserklæringen af 5. marts 2003 svarede

”nej” til, at De havde anden beskæftigelse til trods for, at De

allerede den 3.

marts 2003 var blevet ansat ved Xxx, og at De ikke umiddelbart efter

ansættelsen

rettede henvendelse til a-kassen og oplyste om Deres ansættelse ved Xxx,

finder

ankenævnet, at a-kassen havde opfyldt sin vejledningsforpligtelse over for

Dem

ved ansættelsens start.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at a-kassen den 25. marts 2003

modtog Deres dagpengekort for uge 10-12 i 2003, hvor De havde anført

arbejdstimer,

og at a-kassen ikke efterfølgende rettede henvendelse til Dem og bad om en

frigørelsesattest.

Ankenævnet finder herefter ikke, at a-kassen fra dette tidspunkt

har opfyldt sin vejledningsforpligtelse over for Dem.

Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at a-kassen ved

modtagelsen af Deres dagpengekort den 25. marts 2003 burde have været

opmærksom

på, at De ikke var bevidst om reglerne om frigørelsesattest, og at De havde

behov for vejledning.

På baggrund af ovenstående finder ankenævnet, at De skal stilles

som om, at a-kassen havde vejledt Dem behørigt ved modtagelsen af Deres

dagpengekort

den 25. marts 2003.

Ankenævnet har i den forbindelse ud fra sagens omstændigheder

vurderet, at De må antages straks at ville have fremsendt en

frigørelsesattest,

såfremt De havde modtaget denne vejledning.

Ankenævnet finder således, at De er berettiget til at modtage

supplerende dagpenge fra den 25. marts 2003, forudsat at De opfylder de

øvrige

betingelser for ret til dagpenge.

Ankenævnet henviser til § 62, stk. 1, nr. 5 og

§ 65, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring, jf.

lovbekendtgørelse

nr. 799 af 24. september 2002, § 1, nr. 10 og § 5 i lov nr. lov nr.

1035 af 17. december 2002 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), lov om godtgørelse ved

deltagelse

i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om

arbejdsmarkedsuddannelser, § 2, stk. 1, stk. 2 og stk. 6

i

lovbekendtgørelse nr. 691 af 20. august 2002 om retsforholdet mellem

arbejdsgivere og funktionærer, § 1, nr. 4 og § 2 i lov nr. 371 af

28.

maj 2003 om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og

funktionærer, § 1, stk. 1 og stk. 4 i bekendtgørelse nr. 966

af

8. november 2001 om supplerende dagpenge, § 19 i bekendtgørelse nr. 1353

af 20. december 2000 om rådighed og § 1 og § 19, stk. 1 i

bekendtgørelse

nr. 1206 af 18. december 2002 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 27. oktober

2003.

B E M Æ R K N

I N G E R T I L D E R E S K L A G E P U N K T E R

De har i Deres klage anført, at det er urimeligt, at

a-kassen har været 3 måneder om at behandle Deres dagpengeansøgning.

Ankenævnet skal hertil bemærke, at det er direktoratet, som har

kompetencen til at behandle klager over en a-kasses sagsbehandling, herunder

sagsbehandlingstiden. Ankenævnet har derfor videresendt Deres klage

vedrørende

dette punkt til direktoratet til videre foranstaltning.

På ankenævnets vegne

Xxx

xx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

Xxx

Xx

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

”A-kassen har i brev af 26. februar 2003 i forbindelse med ophør

med drift om selvstændig virksomhed fremsendt blanket AR 256

ledighedserklæring

for selvstændige.

[Den 3. marts 2003 blev De ansat som vikar ved Xxx. Af

ansættelseskontrakten, som blev underskrevet samme dag, fremgik det, at Deres

ansættelsesforhold var omfattet af funktionærlovens opsigelsesvarsler, AMA].

A-kassen har i brev af 5. marts 2003 i forbindelse med, at De har

meldt Dem ledig, sendt Dem pjecen ”Hvis du bliver ledig”, hvori

reglerne om supplerende

dagpenge, frigørelsesattest samt 10-dages-fristen var beskrevet.

A-kassen modtog den 10. marts 2003 ovennævnte blanket [AR 256,

AMA] underskrevet af Dem den 5. marts 2003 retur. Af denne fremgik det, at De

var tilmeldt Arbejdsformidlingen den 3. marts 2003. De havde endvidere svaret

”nej” til at have lønnet eller ulønnet arbejde.

A-kassen har i brev af 13. marts 2003 anmodet Dem om dokumentation

for at være endeligt ophørt med selvstændig virksomhed.

[Den 25. marts 2003 modtog a-kassen Deres dagpengekort for

perioden uge 8 til uge 12 i 2003. På dagpengekortene oplyst De, at De havde

arbejdet adskillige timer i uge 10-12, AMA].

A-kassen modtog den 27. marts 2003 erklæring på tro og love

underskrevet af Dem den 25. marts 2003, at De var endeligt ophørt med

selvstændig virksomhed.

A-kassen har i brev af 10. april 2003 i forbindelse med behandling

af Deres ansøgning om dagpenge, anmodet Dem om lønsedler samt kopi af

ansættelseskontrakt/opsigelse.

A-kassen modtog den 22. april 2003 ovennævnte materiale.

A-kassen har i brev af 9. maj 2003 sendt Dem dagpengekort for

ugerne 13-16/2003 samt 17–20/2003 samt vedlagt pjecen ”Værd at

vide”.

A-kassen har i brev af 27. maj 2003 fremsendt frigørelsesattest

samt oplysningsskema om lønarbejde. A-kassen oplyste Dem endvidere om at

frigørelsesattesten

skulle være modtaget i a-kassen senest 10 hverdage efter ansættelsens start.

A-kassen havde vedlagt pjecen ”Værd at vide”.

[Ved et andet brev af 27. maj 2003 oplyste a-kassen, at Deres

dagpengeansøgning nu var færdigbehandlet, og at a-kassen havde fundet, at De

havde

ret til at modtage dagpenge, AMA].

A-kassen modtog den 10. juni 2003 frigørelsesattesten retur. Af

denne fremgik det, at De var påbegyndt arbejde som vikar ved Xxx den 1. marts

2003.

A-kassen har den 18. juni 2003 truffet afgørelse om, at De ikke

kunne modtage supplerende dagpenge før den 10. juni 2003, hvor a-kassen

modtog

frigørelsesattesten.

A-kassen modtog den 24. juni 2003 Deres klage over afgørelsen. De

oplyste, at De indsendte Deres første dagpengekort i marts måned, og De

efterfølgende

ikke fik fremsendt et nyt. Der blev heller ikke gjort opmærksom på, at der

skulle bruges en frigørelsesattest.

De oplyste videre, at Deres arbejdsgiver den 3. juni 2003 udfyldte

og sendte frigørelsesattesten, men at den først blev registeret den 10. juni

2003 i a-kassen, idet a-kassen holdt ferielukket, hvilket De finder

urimeligt.

De anmoder om en ny vurdering af Deres sag.

A-kassen har i brev af 19. august 2003 til Dem kommenteret

spørgsmålene i Deres klage, men fastholdt afgørelsen af 10. juni 2003.

A-kassen har den 20. august 2003 oversendt sagen til direktoratet,

idet a-kassen fastholder den tidligere trufne afgørelse.

A-kassen har ved oversendelsen bemærket, at De på

ledighedserklæring af 4. marts 2003 [5. marts 2003, AMA] burde have sagt

”ja”

til at have andet arbejde i stedet for at svare ”nej”, men at det

er beklageligt,

at a-kassen har overset, at De på dagpengekortet underskrevet den 25. marts

2003 havde oplyst arbejde.

A-kassen bemærker endvidere, at a-kassen efter fornyet vurdering

af sagen stadigvæk må fastholde afgørelsen men ser gerne, at direktoratet

ændrer afgørelsen i medlemmets favør.

Direktoratet kontaktede den 29. august 2003 a-kassen telefonisk og

bad om en kopi af Deres frigørelsesattest og Deres ansættelsesbevis.

Direktoratet modtog ovennævnte materiale den 2. september 2003.

Af Deres ansættelsesbevis underskrevet af Dem og arbejdsgiveren

den 3. marts 2003 fremgår det, at De er ansat som vikar (tilkaldevikar) med

et

variabelt timeantal om ugen. Endvidere fremgår det, at ansættelsesforholdet

er

tidsubegrænset men kan opsiges med det gældende varsel i henhold til

funktionærloven.”

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets

afgørelse

Direktoratet traf den 27. oktober 2003 denne afgørelse:

”De kan ikke få supplerende dagpenge fra den 3. marts 2003 til og

med den 9. juni 2003.

De kan først få supplerende dagpenge fra den 10. juni 2003, hvor

a-kassen modtager Deres frigørelsesattest. Dette forudsætter, at de øvrige

betingelser for ret til dagpenge er opfyldt.

Det er beklageligt, at a-kassen ved modtagelsen af Deres

dagpengekort den 25. marts 2003 ikke vejledte Dem om betingelserne for at

modtage supplerende dagpenge. A-kassen har således ikke opfyldt sin

vejledningspligt

over for Dem. Dette har direktoratet meddelt a-kassen. Direktoratet foretager

sig ikke videre i den anledning.

Begrundelse

Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få

supplerende dagpenge. Hvis medlemmets nedsatte arbejdstid ligger inden for

den

fulde, normale arbejdstid for medlemmets arbejdsområde, og arbejdsgiveren har

krav på et opsigelsesvarsel, kan der dog kun udbetales supplerende dagpenge,

når arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet, hvis

medlemmet

opnår arbejde med en længere arbejdstid.

Det fremgår af § 1, stk. 4 i bekendtgørelse nr. 966 af

8. november 2001 om supplerende dagpenge og § 19, stk. 1 i

dagældende

bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed.

Arbejdsgiverens erklæring skal enten foreligge på en

frigørelsesattest eller frigørelsesmuligheden skal fremgå af

ansættelseskontrakten, jf. § 19, stk. 2 i nævnte bekendtgørelse om

rådighed.

Medlemmet vil kunne få supplerende dagpenge fra

ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens erklæring er a-kassen i

hænde i underskrevet stand senest 10 hverdage efter, at ansættelsen er

begyndt,

eller efter at medlemmet skal have frigørelsesattesten for at kunne få

supplerende

dagpenge. Hvis a-kassen har modtaget arbejdsgiverens erklæring efter

10-dages-fristen, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra dette

tidspunkt, jf. § 19, stk. 3 i nævnte bekendtgørelse om rådighed.

Direktoratet har ved afgørelsen lagt vægt på,

at

De ifølge Deres ansættelsesbevis af 3. marts 2003 er ansat som

vikar (tilkaldevikar) ved Xxx,

at

ansættelsesforholdet er påbegyndt den 3. marts 2003,

at

De ikke har et fast ugentligt timetal, og

at

De ifølge Deres ansættelsesbevis er omfattet af funktionærlovens

opsigelsesregler.

Direktoratet har endvidere lagt vægt på, at De ifølge

oplysningerne på Deres dagpengekort for ugerne 10/2003 til og med 20/2003 har

haft en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mere end 8 timer pr. uge.

Direktoratet har således lagt til grund, at De er omfattet af

funktionærlovens opsigelsesvarsler. De har således et opsigelsesvarsel over

for

arbejdsgiver, jf. lovens § 2, stk. 6.

Direktoratet har endvidere lagt vægt på, at frigørelsesattesten

først er modtaget i a-kassen den 10. juni 2003, og at 10-dages-fristen for

indsendelse af frigørelsesattest dermed var overskredet.

Direktoratet har også lagt vægt på, at De i brev fra a-kassen af

5. marts 2003 fik tilsendt pjecen ”Hvis du bliver ledig”, hvor

reglerne om

frigørelsesattest og 10-dages-fristen var beskrevet. Direktoratet finder på

den

baggrund, at De har haft mulighed for at orientere Dem om reglerne på området

i

pjecen ”Hvis du bliver ledig”.

De er derfor ikke berettiget til supplerende dagpenge fra den 3.

marts 2003 til og med den 9. juni 2003.

Det bemærkes, at det er direktoratets opfattelse, at De burde have

rettet henvendelse til a-kassen, da De påbegyndte arbejdet på nedsat tid,

således at a-kassen på det tidspunkt kunne have vejledt Dem konkret om

betingelserne

for at få supplerende dagpenge.

Det forhold, at a-kassen ikke har vejledt Dem ved modtagelsen af

Deres dagpengekort af 25. marts 2003, kan ikke føre til et andet resultat.

Der

er her lagt vægt på, at 10-dages-fristen på det tidspunkt allerede var

overskredet.

A-kassens sagsbehandling og vejledning

Når et medlem bliver ledig, skal a-kassen informere medlemmet om

rådighedsforpligtelsen. A-kassen skal bl.a. informere om reglerne om

frigørelsesattest

og for indsendelse af denne. Det fremgår af § 2, stk. 1 og 2 i

dagældende

bekendtgørelse nr. 1206 af 18. december 2002 om en a-kassens pligt til at

vejlede m.v.

Når en a-kasse bliver bekendt med, at et ledigt medlem begynder

arbejde på nedsat tid og er omfattet af et opsigelsesvarsel, skal a-kassen

vejlede medlemmet om betingelserne for at modtage supplerende dagpenge.

A-kassen har ved sit brev af 5. marts 2003, vedlagt a-kassens

pjece ”Hvis du bliver ledig”, opfyldt sin generelle

vejledningspligt efter

§ 2 i nævnte bekendtgørelse om vejledning.

A-kassen burde endvidere ved modtagelsen af Deres dagpengekort af

25. marts 2003, hvor De oplyste om arbejdet hos Xxx, have vejledt Dem om

10-dages-fristen for indsendelse af frigørelsesattesten.

A-kassen har således ikke opfyldt sin konkrete vejledningspligt

over for Dem, hvilket direktoratet har meddelt a-kassen. Direktoratet

foretager

sig ikke videre i denne anledning.

I det omfang De mener at have lidt et tab som følge af a-kassens

sagsbehandling, skal direktoratet henvise Dem til at anlægge sag ved

domstolene.”

3. Klagen til

ankenævnet

Ved brev af 7. november 2003 klagede De over direktoratets

afgørelse, idet De anførte følgende:

”Jeg har modtaget Deres afgørelse og vil gerne klage over

afgørelsen og sagsfremstillingen, der efter min opfattelse ikke forsøger at

fremstille sagen i en korrekt kronologisk orden, eller i hvert fald udelader

relevante ting.

Fremsendelsen af blanket AR 256 sker på min forespørgsel, hvad der

sker ved ophør af selvstændig virksomhed. Det fremgår bl.a. at de første 3

uger

efter ophøret er karensperioden (midt på siden).

Der er åbenbart tale om 2 parallelle sagsforløb, har jeg nu

erkendt. Det ene er at afklare min situation som ophørt selvstændig. Desværre

fremgår det ikke af sagsfremstilling, hvornår denne del afklares, og jeg

erklæres dagpengeberettiget. Jeg modtager et brev d. 27. maj 2003, hvoraf det

fremgår, at jeg opfylder arbejdskravet og er dagpengeberettiget. Dvs. efter

næsten 3 måneders sagsbehandling. Jeg har ikke på nogen måde forsinket sagen,

så jeg finder det helt absurd, men desværre som man kan forvente af en

lønmodtager

A-kasse. »Der er nok lidt uldent ved det her!!«

Det fremgår også af Deres sagsfremstilling, at jeg havde slået

kryds i nej i rubrikken ”Andet ulønnet eller lønnet beskæftigelse”.

Det gentager

De også i sagsfremstillingen men skriver, at jeg havde svaret nej til, at jeg

havde lønnet eller ulønnet arbejde. For det første fik jeg først arbejde

samme

dag, da jeg klagede min nød, for det andet er ”Andet ulønnet

beskæftigelse” i

de mange år jeg har lavet CV og datalister eller AF's cv 'er kun tale om

arbejde i f.eks. foreninger, og jeg betragter det som ren chikane at blive

ved

med at fremhæve det i sagsfremstillingen og specielt at skrive, at det var

arbejde og ikke ”Anden beskæftigelse”. Hvis Xxx har sin egen

definition bør de

jo nok meddelelse AF det, så de ledige ikke bliver mistænkeliggjort. Desværre

har jeg ikke et kopi af registreringsattesten.

l øvrigt kan man se af sagsfremstillingen, at det er min overgang

fra selvstændig til lønmodtager på dagpenge, der fylder hele

sagsfremstillingen. Den manglende behandling af mit dagpengekort og

fremsendelse af nye, er der ikke gjort meget ved.

Det andet forløb er min »normale« registrering som lønmodtager.

Jeg går på AF d. 03. marts og får udleveret et dagpengeskema. Det afleverer

jeg

sidst i marts. Derefter hører jeg ikke noget bortset fra de forskellige

blanketter

og informationer ang. min tid som selvstændig. Jeg har den opfattelse, at Xxx

med vilje holder mig hen og ikke sender afregningen for de første uger og et

nyt dagpengeskema. Først da jeg rykker for det bliver det tilsendt i

begyndelsen af maj. Dvs. ca. 6 uger efter det skulle have været sendt. Xxx

manglende aktivitet gav mig den opfattelse, at jeg ikke var ledig endnu, og

man

stadig sagsbehandlede mig som selvstændig og ikke som ledig.

Først d. 27. maj bliver jeg erklæret dagpengeberettiget, og Xxx

begynder at sagsbehandle mig som ledig i stedet for en mistænkt selvstændig.

Jeg reagerer derefter så hurtigt, jeg kan med en

frigørelsesattest. Desværre bliver den først registreret d. 10. juni, da Xxx

vælger at giver sit personale fri. Jeg mener, det var fredagen efter Kr.

Himmelfart.

Jeg synes ikke Xxx's gode personalepolitik skal betales af mig. Fredag ville

være den rigtige registreringsdag.

Da Xxx bevidst eller ubevidst har holdt mig hen uden at foretage

sagsbehandling af mig som ledig før sidst i maj og jeg har afleveret min

Frigørelsesattest,

så snart Xxx har erklæret mig dagpengeberettiget, mener jeg at jeg har krav

på

supplerende dagpenge for de første uger med tilbagevirkende kraft.

Jeg må sige, at jeg finder mig dårlig behandlet, men da Xxx

tidligere har tabt en sag til mig, kan man måske se et tak for sidst. Xxx´´s

totale mangel på aktivitet på dagpengeskemaområdet, men derimod fuld fart på

mistænkeliggørelse af en tidligere selvstændig, er efter min opfattelse helt

i

strid med god sagsbehandling. En lille oplevelse i forbindelse med, at jeg

læser Merkonom på aften hold, og jeg havde indføjet det i mit indsendte

dagpengeskema, fremsender Xxx en ny frigørelsesattest, fordi jeg nok

underviste!!! Der var jeg helt rundt på gulvet pga. den manglende interesse i

min sag, og jeg så det som ren chikane.

De 3 ugers karantæne er det lykkedes Xxx at forlænge i mange uger,

som Xxx også truede med ved første henvendelse i februar.

Jeg håber, at De vil ændre Deres afgørelse, såfremt jeg kan komme

med flere oplysninger, er De velkommen til at kontakte mig.”

4. Arbejdsdirektoratets

bemærkninger til klagen

Ved oversendelsen af sagen til ankenævnet oplyste direktoratet, at

der ikke var kommet nye oplysninger, der gav direktoratet anledning til at

ændre afgørelsen.

Direktoratet anførte endvidere følgende:

”Til det anførte i klagen om medlemmets manglende oplysning om

»andet lønnet eller ulønnet arbejde«, jf. rubrik E på blanket AR 256, skal

direktoratet

bemærke, at medlemmets skal oplyse om alt arbejde/beskæftigelse - lønnet som

ulønnet, og at i det omfang medlemmet ikke mente, at hans arbejde var

omfattet

af begrebet på blanketten, og/eller at han først fik arbejdet efter

udfyldelse

af blanketten, burde han have oplyst a-kassen om arbejdet på anden vis,

således

at a-kassen kunne have vejledt ham.

Hvad angår det anførte om, at der er to parallelle sagsforløb,

herunder at a-kassen først efter tre måneder behandlede hans dagpengekort,

skal

direktoratet bemærke, at retten til supplerende dagpenge forudsætter, at de

almindelige

betingelser for ret til dagpenge er opfyldt.

A-kassen har derfor ikke kunnet færdigbehandle medlemmets

dagpengekort for marts måned 2003 og udbetale supplerende dagpenge på

baggrund

af kortet, før a-kassen havde færdigbehandlet medlemmets ret til dagpenge i

øvrigt efter ophør med selvstændig virksomhed.

Videre skal bemærkes, at direktoratet har meddelt a-kassen, at

direktoratet finder det beklageligt, at a-kassen ikke har vejledt om

betingelserne for modtagelse af supplerende dagpenge ved modtagelsen af

dagpengekort den 25. marts 2003.

Direktoratet skal i den forbindelse dog bemærke, at medlemmet den

5. marts 2003 fra a-kassen modtog pjecen ”Hvis du bliver ledig”,

hvor reglerne

om frigørelsesattest samt 10-dages-fristen var beskrevet.

Der henvises i øvrigt til direktoratets begrundelse i afgørelsen

samt direktoratets afgørelse om a-kassens sagsbehandling og vejledning og

begrundelsen

herfor.”

5. Nyt efter

klagen

Intet nyt.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

799 af 24. september 2002

§ 62.

Dagpenge

må ikke udbetales til et medlem,

5)

som af anden grund

ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

§ 65.

Arbejdsløshedskassen

skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens

kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter

arbejdsmarkedslovgivningen.

Lov nr. lov nr.

1035 af 17. december 2002 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), lov om godtgørelse ved

deltagelse

i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om

arbejdsmarkedsuddannelser

§ 1.

I

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24.

september 2002, foretages følgende ændringer:

10.

§ 62

affattes således:

»§ 62.

Der

kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for

arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet

1)

er aktivt

arbejdssøgende,

2)

kan og vil overtage

arbejde med dags varsel,

3)

kan og vil deltage i

kontaktforløb og tilbud om aktivering efter lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik

og

4)

giver

arbejdsformidlingen de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan

formidles arbejde og gives tilbud om aktivering efter lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik.

Stk. 2.

Dagpenge må

ikke udbetales til et medlem,

1)

som er sygt eller i

øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang,

2)

som aftjener værnepligt

eller unddrager sig denne,

3)

som ved domstols-

eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig

frihedsberøvelse,

4)

som forsørges på

institution, eller

5)

som af anden grund

ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

§ 5.

Loven træder i kraft den 1. januar

2003.

Lovbekendtgørelse

nr. 691 af 20. august 2002 om retsforholdet mellem arbejdsgivere og

funktionærer

§ 2.

Arbejdsaftalen mellem arbejdsgiveren og funktionæren kan ved opsigelse kun

bringes til ophør efter forudgående varsel i overensstemmelse med

nedenstående

regler.

Stk. 2.

Opsigelses

fra arbejdsgiverens side skal ske med mindst

1)

1 måneds varsel til fratræden ved en måneds

udgang i de første 6 måneder efter ansættelsen

2)

3 måneders varsel til fratræden ved en måneds

udgang efter 6 måneders ansættelse

Stk. 6.

Opsigelse

fra funktionærens side skal ske med 1 måneds varsel til ophør ved en måneds

udgang, medmindre der er truffet aftale om, at arbejdet er af rent

midlertidig

karakter eller på prøv, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 3 måned.

Lov nr. 371 af

28. maj 2003 om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og

funktionærer

§ 1.

I

lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, jf.

lovbekendtgørelse

nr. 691 af 20. august 2002, foretages følgende ændringer:

4.

§ 2, stk. 6, 1. pkt .,

affattes

således:

»Opsigelse fra funktionærens side skal ske med 1 måneds varsel til

ophør ved en måneds udgang, medmindre der er truffet aftale om, at

arbejdsforholdet

er af rent midlertidig karakter og ikke vedvarer ud over 1 måned eller

arbejdsforholdet er på prøve og ikke vedvarer ud over 3 måneder.«

§ 2.

Loven

træder i kraft den 1. juni 2003.

Direktoratets

bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge

§ 1.

Et

medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis

medlemmet

opfylder betingelserne for at få dagpenge.

Stk. 4.

Et medlem,

der arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold med opsigelsesvarsel kan

få

supplerende dagpenge, hvis medlemmet har afleveret en frigørelsesattest i

a-kassen.

Direktoratets

bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed

§ 19.

Et

fuldtidsforsikret medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende

dagpenge.

Hvis medlemmet nedsatte arbejdstid ligger inden for den fulde, normale

arbejdstid for medlemmets arbejdsområde, og arbejdsgiveren har krav på et

opsigelsesvarsel, kan der dog kun udbetales supplerende dagpenge, når

arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet, hvis

medlemmet

opnår arbejde med en længere arbejdstid.

Stk. 2.

Arbejdsgiverens erklæring skal enten foreligge på en frigørelsesattest,

fremgå

af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling eller frigørelsesmuligheden

skal fremgå af ansættelseskontrakten.

Stk. 3.

Medlemmet

vil kunne få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når

arbejdsgiveren erklæring er arbejdsløshedskassen i hænde underskrevet stand

senest

10 hverdage (eksklusive lørdage) efter, at ansættelsen er begyndt, eller

efter,

at medlemmet skal have frigørelsesattesten for at kunne få supplerende

dagpenge. Den dag, medlemmet påbegynder ansættelsen, henholdsvis den dag, fra

hvilken arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, medregnes i

10-dages-fristen. Hvis arbejdsløshedskassen har modtaget arbejdsgiverens

erklæring efter 10-dages-fristen, kan medlemmet tidligst få supplerende

dagpenge fra dette tidspunkt.

Direktoratets bekendtgørelse

nr. 1206 af 18. december 2002 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

§ 1.

En

a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, medlemmet

har

efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i

øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

§ 19.

Når en a-kasse bliver bekendt med, at et ledigt medlem begynder arbejde på

nedsat tid og er omfattet af et opsigelsesvarsel, skal den vejlede medlemmet

om

betingelserne for at modtage supplerende dagpenge.

Stk. 2.

A-kassen

skal i god tid, før den begrænsede periode med ret til supplerende dagpenge

udløber, informere medlemmet herom.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter