Vejledning om frigørelsesattest
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Vejledning
om frigørelsesattest
Resumé
Medlemmet ophørte med selvstændig virksomhed og meldte sig ledig den 5.
marts 2003. I forbindelse med ledighedsmeldelsen modtog medlemmet pjecen
”Hvis
du bliver ledig”, hvoraf bl.a. reglerne om frigørelsesattest og 10 dages
fristen fremgik.
Medlemmet var imidlertid allerede den 3. marts 2003 blevet ansat i en
vikarstilling
uden fast timetal. Af ansættelsesbeviset fremgik det, at funktionærlovens
regler gjaldt med hensyn til opsigelsesvarsler.
Medlemmet oplyste på de følgende dagpengekort, at han i uge 10/03, 11/03 og
12/03 havde haft arbejde. Dette dagpengekort blev modtaget i a-kassen den 25.
marts 2003.
Ved brev af 27. maj 2003 oplyste a-kassen medlemmet om, at
dagpengeansøgningen
nu var færdigbehandlet, og at a-kassen havde fundet, at medlemmet havde ret
til
dagpenge.
Ved et andet brev af 27. maj 2003 til medlemmet oplyste a-kassen, at a-kassen
var blevet opmærksom på, at medlemmet havde arbejdet på nedsat tid, hvorfor
a-kassen fremsendte en frigørelsesattest og oplyste om 10 dages fristen.
Den 3. juni 2003 fremsendte medlemmet en frigørelsesattest, som på grund af
påsken først blev modtaget i a-kassen den 10. juni 2003.
A-kassen traf herefter afgørelse om, at medlemmet først var berettiget til
supplerende dagpenge fra den 10. juni 2003, hvor a-kassen havde modtaget
frigørelsesattesten.
Medlemmet klagede og anførte, at a-kassen allerede ved modtagelsen af
dagpengekortet den 25. marts 2003 burde have ydet vejledning om reglerne om
Læs alt
frigørelsesattest og 10 dages fristen.
Direktoratet tiltrådte a-kassens afgørelse, men fandt det endvidere
beklageligt,
at a-kassen ikke ved modtagelsen af dagpengekortet den 25. marts 2003 havde
vejledt medlemmet om betingelserne for at modtage supplerende dagpenge.
På nævnsmøde den 25. marts 2004 traf ankenævnet afgørelse om, at medlemmet
havde ret til at modtage supplerende dagpenge fra den 25. marts 2003.
Ankenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at a-kassen den 25. marts 2003
modtog
medlemmets dagpengekort, hvor medlemmet havde påført arbejdstimer, men at
a-kassen ikke efterfølgende rettede henvendelse til medlemmet og bad om en
frigørelsesattest.
Ankenævnet fandt videre, at a-kassen ved modtagelsen af dagpengekortet den
25.
marts 2003 burde have været opmærksom på, at medlemmet ikke var bevidst om
reglerne om frigørelsesattest, og at medlemmet havde behov for vejledning.
Ankenævnet fandt således ikke, at a-kassen havde opfyldt sin
vejledningsforpligtelse
over for medlemmet. Som følge heraf skulle medlemmet stilles som om, at
a-kassen havde vejledt ham behørigt ved modtagelsen af dagpengekortet den 25.
marts 2003.
Ankenævnet vurderede ud fra sagens omstændigheder, at medlemmet måtte antages
straks at ville have fremsendt en frigørelsesattest, såfremt medlemmet havde
modtaget vejledning fra a-kassens side.
Ankenævnet fandt derfor, at medlemmet havde ret til supplerende dagpenge fra
den 25. marts 2003.
Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 25.
marts 2004.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De har ret til at modtage supplerende dagpenge fra den
25. marts 2003.
B E G R U N D
E L S E
Ankenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at
–
De ophørte med
selvstændig virksomhed den 28. februar 2003,
–
De blev ansat ved
Xxx den 3. marts 2003,
–
det fremgår af Deres
ansættelseskontrakt, at funktionærlovens regler gjaldt med hensyn til
opsigelsesvarsler,
–
De meldte Dem ledig
den 5. marts 2003,
–
De i forbindelse med
ledighedsmeldelsen fra a-kassen modtog pjecen ”Hvis du bliver
ledig”, hvori
betingelserne for at modtage supplerende dagpenge fremgik,
–
De på
dagpengekortene for uge 10-12 i 2003 oplyste, at De havde arbejdet nogle
timer
ved Xxx, og at disse dagpengekort blev modtaget i a-kassen den 25. marts
2003,
–
a-kassen ved brev af
27. maj 2003 oplyste Dem om, at a-kassen nu havde færdigbehandlet Deres
dagpengeansøgning, og at De var berettiget til dagpenge med en sats på 623
kr.
pr. dag,
–
a-kassen ved et
andet brev af 27. maj 2003 oplyste Dem om, at a-kassen var blevet opmærksom
på,
at De havde arbejde på nedsat tid, og at a-kassen skulle have en
frigørelsesattest underskrevet af Deres arbejdsgiver samt en kopi af Deres
ansættelseskontrakt,
–
De fremsendte
frigørelsesattesten til a-kassen den 3. juni 2003,
–
a-kassen modtog
frigørelsesattesten den 10. juni 2003, og
–
direktoratet ved sin
afgørelse af 27. oktober 2003 fandt, at det var beklageligt, at a-kassen ikke
ved modtagelsen af Deres dagpengekort den 25. marts vejledte Dem om
betingelserne for at modtage supplerende dagpenge, og at a-kassen således
ikke
havde opfyldt sin vejledningspligt over for Dem.
Det fremgår af reglerne, at medlemmer, som arbejder på
nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet opfylder
betingelserne
for at få dagpenge, jf. § 1, stk. 1 i bekendtgørelse om supplerende
dagpenge.
Har arbejdsgiveren krav på et opsigelsesvarsel, kan supplerende
dagpenge dog kun udbetales, hvis der foreligger en erklæring om, at
arbejdsgiveren vil se bort fra varslet, jf. § 1, stk. 4 i
bekendtgørelse om supplerende dagpenge og § 19 rådighedsbekendtgørelsen.
Medlemmet kan endvidere kun få supplerende dagpenge fra
ansættelsesforholdets første dag, når erklæringen er modtaget i kassen
seneste
10 dage efter ansættelsen er begyndt.
Hvis a-kassen bliver bekendt med, at et ledigt medlem begynder
arbejde på nedsat tid og er omfattet af et opsigelsesvarsel, skal a-kassen
vejlede medlemmet om betingelserne for at modtage supplerende dagpenge, jf.
§ 19, stk. 1 i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede
m.v.
Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at De den 3. marts
2003 blev ansat ved Xxx, og at det af ansættelseskontrakten fremgår, at
ansættelsesforholdet var omfattet af funktionærlovens opsigelsesvarsler,
hvorefter funktionærer har et opsigelsesvarsel på 1 måned over for
arbejdsgiveren.
Ankenævnet har videre lagt vægt på, at a-kassen i forbindelse med
Deres ledighedsmeldelse sendte et brev til Dem den 5. marts 2003, hvor pjecen
”Hvis du bliver ledig” var vedlagt, at reglerne om supplerende
dagpenge og
frigørelsesattest fremgik af denne pjece.
Idet De endvidere på ledighedserklæringen af 5. marts 2003 svarede
”nej” til, at De havde anden beskæftigelse til trods for, at De
allerede den 3.
marts 2003 var blevet ansat ved Xxx, og at De ikke umiddelbart efter
ansættelsen
rettede henvendelse til a-kassen og oplyste om Deres ansættelse ved Xxx,
finder
ankenævnet, at a-kassen havde opfyldt sin vejledningsforpligtelse over for
Dem
ved ansættelsens start.
Ankenævnet har videre lagt vægt på, at a-kassen den 25. marts 2003
modtog Deres dagpengekort for uge 10-12 i 2003, hvor De havde anført
arbejdstimer,
og at a-kassen ikke efterfølgende rettede henvendelse til Dem og bad om en
frigørelsesattest.
Ankenævnet finder herefter ikke, at a-kassen fra dette tidspunkt
har opfyldt sin vejledningsforpligtelse over for Dem.
Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at a-kassen ved
modtagelsen af Deres dagpengekort den 25. marts 2003 burde have været
opmærksom
på, at De ikke var bevidst om reglerne om frigørelsesattest, og at De havde
behov for vejledning.
På baggrund af ovenstående finder ankenævnet, at De skal stilles
som om, at a-kassen havde vejledt Dem behørigt ved modtagelsen af Deres
dagpengekort
den 25. marts 2003.
Ankenævnet har i den forbindelse ud fra sagens omstændigheder
vurderet, at De må antages straks at ville have fremsendt en
frigørelsesattest,
såfremt De havde modtaget denne vejledning.
Ankenævnet finder således, at De er berettiget til at modtage
supplerende dagpenge fra den 25. marts 2003, forudsat at De opfylder de
øvrige
betingelser for ret til dagpenge.
Ankenævnet henviser til § 62, stk. 1, nr. 5 og
§ 65, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring, jf.
lovbekendtgørelse
nr. 799 af 24. september 2002, § 1, nr. 10 og § 5 i lov nr. lov nr.
1035 af 17. december 2002 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), lov om godtgørelse ved
deltagelse
i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om
arbejdsmarkedsuddannelser, § 2, stk. 1, stk. 2 og stk. 6
i
lovbekendtgørelse nr. 691 af 20. august 2002 om retsforholdet mellem
arbejdsgivere og funktionærer, § 1, nr. 4 og § 2 i lov nr. 371 af
28.
maj 2003 om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og
funktionærer, § 1, stk. 1 og stk. 4 i bekendtgørelse nr. 966
af
8. november 2001 om supplerende dagpenge, § 19 i bekendtgørelse nr. 1353
af 20. december 2000 om rådighed og § 1 og § 19, stk. 1 i
bekendtgørelse
nr. 1206 af 18. december 2002 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.
Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 27. oktober
2003.
B E M Æ R K N
I N G E R T I L D E R E S K L A G E P U N K T E R
De har i Deres klage anført, at det er urimeligt, at
a-kassen har været 3 måneder om at behandle Deres dagpengeansøgning.
Ankenævnet skal hertil bemærke, at det er direktoratet, som har
kompetencen til at behandle klager over en a-kasses sagsbehandling, herunder
sagsbehandlingstiden. Ankenævnet har derfor videresendt Deres klage
vedrørende
dette punkt til direktoratet til videre foranstaltning.
På ankenævnets vegne
Xxx
xx
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
Xxx
Xx
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:
”A-kassen har i brev af 26. februar 2003 i forbindelse med ophør
med drift om selvstændig virksomhed fremsendt blanket AR 256
ledighedserklæring
for selvstændige.
[Den 3. marts 2003 blev De ansat som vikar ved Xxx. Af
ansættelseskontrakten, som blev underskrevet samme dag, fremgik det, at Deres
ansættelsesforhold var omfattet af funktionærlovens opsigelsesvarsler, AMA].
A-kassen har i brev af 5. marts 2003 i forbindelse med, at De har
meldt Dem ledig, sendt Dem pjecen ”Hvis du bliver ledig”, hvori
reglerne om supplerende
dagpenge, frigørelsesattest samt 10-dages-fristen var beskrevet.
A-kassen modtog den 10. marts 2003 ovennævnte blanket [AR 256,
AMA] underskrevet af Dem den 5. marts 2003 retur. Af denne fremgik det, at De
var tilmeldt Arbejdsformidlingen den 3. marts 2003. De havde endvidere svaret
”nej” til at have lønnet eller ulønnet arbejde.
A-kassen har i brev af 13. marts 2003 anmodet Dem om dokumentation
for at være endeligt ophørt med selvstændig virksomhed.
[Den 25. marts 2003 modtog a-kassen Deres dagpengekort for
perioden uge 8 til uge 12 i 2003. På dagpengekortene oplyst De, at De havde
arbejdet adskillige timer i uge 10-12, AMA].
A-kassen modtog den 27. marts 2003 erklæring på tro og love
underskrevet af Dem den 25. marts 2003, at De var endeligt ophørt med
selvstændig virksomhed.
A-kassen har i brev af 10. april 2003 i forbindelse med behandling
af Deres ansøgning om dagpenge, anmodet Dem om lønsedler samt kopi af
ansættelseskontrakt/opsigelse.
A-kassen modtog den 22. april 2003 ovennævnte materiale.
A-kassen har i brev af 9. maj 2003 sendt Dem dagpengekort for
ugerne 13-16/2003 samt 17–20/2003 samt vedlagt pjecen ”Værd at
vide”.
A-kassen har i brev af 27. maj 2003 fremsendt frigørelsesattest
samt oplysningsskema om lønarbejde. A-kassen oplyste Dem endvidere om at
frigørelsesattesten
skulle være modtaget i a-kassen senest 10 hverdage efter ansættelsens start.
A-kassen havde vedlagt pjecen ”Værd at vide”.
[Ved et andet brev af 27. maj 2003 oplyste a-kassen, at Deres
dagpengeansøgning nu var færdigbehandlet, og at a-kassen havde fundet, at De
havde
ret til at modtage dagpenge, AMA].
A-kassen modtog den 10. juni 2003 frigørelsesattesten retur. Af
denne fremgik det, at De var påbegyndt arbejde som vikar ved Xxx den 1. marts
2003.
A-kassen har den 18. juni 2003 truffet afgørelse om, at De ikke
kunne modtage supplerende dagpenge før den 10. juni 2003, hvor a-kassen
modtog
frigørelsesattesten.
A-kassen modtog den 24. juni 2003 Deres klage over afgørelsen. De
oplyste, at De indsendte Deres første dagpengekort i marts måned, og De
efterfølgende
ikke fik fremsendt et nyt. Der blev heller ikke gjort opmærksom på, at der
skulle bruges en frigørelsesattest.
De oplyste videre, at Deres arbejdsgiver den 3. juni 2003 udfyldte
og sendte frigørelsesattesten, men at den først blev registeret den 10. juni
2003 i a-kassen, idet a-kassen holdt ferielukket, hvilket De finder
urimeligt.
De anmoder om en ny vurdering af Deres sag.
A-kassen har i brev af 19. august 2003 til Dem kommenteret
spørgsmålene i Deres klage, men fastholdt afgørelsen af 10. juni 2003.
A-kassen har den 20. august 2003 oversendt sagen til direktoratet,
idet a-kassen fastholder den tidligere trufne afgørelse.
A-kassen har ved oversendelsen bemærket, at De på
ledighedserklæring af 4. marts 2003 [5. marts 2003, AMA] burde have sagt
”ja”
til at have andet arbejde i stedet for at svare ”nej”, men at det
er beklageligt,
at a-kassen har overset, at De på dagpengekortet underskrevet den 25. marts
2003 havde oplyst arbejde.
A-kassen bemærker endvidere, at a-kassen efter fornyet vurdering
af sagen stadigvæk må fastholde afgørelsen men ser gerne, at direktoratet
ændrer afgørelsen i medlemmets favør.
Direktoratet kontaktede den 29. august 2003 a-kassen telefonisk og
bad om en kopi af Deres frigørelsesattest og Deres ansættelsesbevis.
Direktoratet modtog ovennævnte materiale den 2. september 2003.
Af Deres ansættelsesbevis underskrevet af Dem og arbejdsgiveren
den 3. marts 2003 fremgår det, at De er ansat som vikar (tilkaldevikar) med
et
variabelt timeantal om ugen. Endvidere fremgår det, at ansættelsesforholdet
er
tidsubegrænset men kan opsiges med det gældende varsel i henhold til
funktionærloven.”
Sekretariatet er enig i fremstillingen.
2. Arbejdsdirektoratets
afgørelse
Direktoratet traf den 27. oktober 2003 denne afgørelse:
”De kan ikke få supplerende dagpenge fra den 3. marts 2003 til og
med den 9. juni 2003.
De kan først få supplerende dagpenge fra den 10. juni 2003, hvor
a-kassen modtager Deres frigørelsesattest. Dette forudsætter, at de øvrige
betingelser for ret til dagpenge er opfyldt.
Det er beklageligt, at a-kassen ved modtagelsen af Deres
dagpengekort den 25. marts 2003 ikke vejledte Dem om betingelserne for at
modtage supplerende dagpenge. A-kassen har således ikke opfyldt sin
vejledningspligt
over for Dem. Dette har direktoratet meddelt a-kassen. Direktoratet foretager
sig ikke videre i den anledning.
Begrundelse
Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få
supplerende dagpenge. Hvis medlemmets nedsatte arbejdstid ligger inden for
den
fulde, normale arbejdstid for medlemmets arbejdsområde, og arbejdsgiveren har
krav på et opsigelsesvarsel, kan der dog kun udbetales supplerende dagpenge,
når arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet, hvis
medlemmet
opnår arbejde med en længere arbejdstid.
Det fremgår af § 1, stk. 4 i bekendtgørelse nr. 966 af
8. november 2001 om supplerende dagpenge og § 19, stk. 1 i
dagældende
bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed.
Arbejdsgiverens erklæring skal enten foreligge på en
frigørelsesattest eller frigørelsesmuligheden skal fremgå af
ansættelseskontrakten, jf. § 19, stk. 2 i nævnte bekendtgørelse om
rådighed.
Medlemmet vil kunne få supplerende dagpenge fra
ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens erklæring er a-kassen i
hænde i underskrevet stand senest 10 hverdage efter, at ansættelsen er
begyndt,
eller efter at medlemmet skal have frigørelsesattesten for at kunne få
supplerende
dagpenge. Hvis a-kassen har modtaget arbejdsgiverens erklæring efter
10-dages-fristen, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra dette
tidspunkt, jf. § 19, stk. 3 i nævnte bekendtgørelse om rådighed.
Direktoratet har ved afgørelsen lagt vægt på,
at
De ifølge Deres ansættelsesbevis af 3. marts 2003 er ansat som
vikar (tilkaldevikar) ved Xxx,
at
ansættelsesforholdet er påbegyndt den 3. marts 2003,
at
De ikke har et fast ugentligt timetal, og
at
De ifølge Deres ansættelsesbevis er omfattet af funktionærlovens
opsigelsesregler.
Direktoratet har endvidere lagt vægt på, at De ifølge
oplysningerne på Deres dagpengekort for ugerne 10/2003 til og med 20/2003 har
haft en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mere end 8 timer pr. uge.
Direktoratet har således lagt til grund, at De er omfattet af
funktionærlovens opsigelsesvarsler. De har således et opsigelsesvarsel over
for
arbejdsgiver, jf. lovens § 2, stk. 6.
Direktoratet har endvidere lagt vægt på, at frigørelsesattesten
først er modtaget i a-kassen den 10. juni 2003, og at 10-dages-fristen for
indsendelse af frigørelsesattest dermed var overskredet.
Direktoratet har også lagt vægt på, at De i brev fra a-kassen af
5. marts 2003 fik tilsendt pjecen ”Hvis du bliver ledig”, hvor
reglerne om
frigørelsesattest og 10-dages-fristen var beskrevet. Direktoratet finder på
den
baggrund, at De har haft mulighed for at orientere Dem om reglerne på området
i
pjecen ”Hvis du bliver ledig”.
De er derfor ikke berettiget til supplerende dagpenge fra den 3.
marts 2003 til og med den 9. juni 2003.
Det bemærkes, at det er direktoratets opfattelse, at De burde have
rettet henvendelse til a-kassen, da De påbegyndte arbejdet på nedsat tid,
således at a-kassen på det tidspunkt kunne have vejledt Dem konkret om
betingelserne
for at få supplerende dagpenge.
Det forhold, at a-kassen ikke har vejledt Dem ved modtagelsen af
Deres dagpengekort af 25. marts 2003, kan ikke føre til et andet resultat.
Der
er her lagt vægt på, at 10-dages-fristen på det tidspunkt allerede var
overskredet.
A-kassens sagsbehandling og vejledning
Når et medlem bliver ledig, skal a-kassen informere medlemmet om
rådighedsforpligtelsen. A-kassen skal bl.a. informere om reglerne om
frigørelsesattest
og for indsendelse af denne. Det fremgår af § 2, stk. 1 og 2 i
dagældende
bekendtgørelse nr. 1206 af 18. december 2002 om en a-kassens pligt til at
vejlede m.v.
Når en a-kasse bliver bekendt med, at et ledigt medlem begynder
arbejde på nedsat tid og er omfattet af et opsigelsesvarsel, skal a-kassen
vejlede medlemmet om betingelserne for at modtage supplerende dagpenge.
A-kassen har ved sit brev af 5. marts 2003, vedlagt a-kassens
pjece ”Hvis du bliver ledig”, opfyldt sin generelle
vejledningspligt efter
§ 2 i nævnte bekendtgørelse om vejledning.
A-kassen burde endvidere ved modtagelsen af Deres dagpengekort af
25. marts 2003, hvor De oplyste om arbejdet hos Xxx, have vejledt Dem om
10-dages-fristen for indsendelse af frigørelsesattesten.
A-kassen har således ikke opfyldt sin konkrete vejledningspligt
over for Dem, hvilket direktoratet har meddelt a-kassen. Direktoratet
foretager
sig ikke videre i denne anledning.
I det omfang De mener at have lidt et tab som følge af a-kassens
sagsbehandling, skal direktoratet henvise Dem til at anlægge sag ved
domstolene.”
3. Klagen til
ankenævnet
Ved brev af 7. november 2003 klagede De over direktoratets
afgørelse, idet De anførte følgende:
”Jeg har modtaget Deres afgørelse og vil gerne klage over
afgørelsen og sagsfremstillingen, der efter min opfattelse ikke forsøger at
fremstille sagen i en korrekt kronologisk orden, eller i hvert fald udelader
relevante ting.
Fremsendelsen af blanket AR 256 sker på min forespørgsel, hvad der
sker ved ophør af selvstændig virksomhed. Det fremgår bl.a. at de første 3
uger
efter ophøret er karensperioden (midt på siden).
Der er åbenbart tale om 2 parallelle sagsforløb, har jeg nu
erkendt. Det ene er at afklare min situation som ophørt selvstændig. Desværre
fremgår det ikke af sagsfremstilling, hvornår denne del afklares, og jeg
erklæres dagpengeberettiget. Jeg modtager et brev d. 27. maj 2003, hvoraf det
fremgår, at jeg opfylder arbejdskravet og er dagpengeberettiget. Dvs. efter
næsten 3 måneders sagsbehandling. Jeg har ikke på nogen måde forsinket sagen,
så jeg finder det helt absurd, men desværre som man kan forvente af en
lønmodtager
A-kasse. »Der er nok lidt uldent ved det her!!«
Det fremgår også af Deres sagsfremstilling, at jeg havde slået
kryds i nej i rubrikken ”Andet ulønnet eller lønnet beskæftigelse”.
Det gentager
De også i sagsfremstillingen men skriver, at jeg havde svaret nej til, at jeg
havde lønnet eller ulønnet arbejde. For det første fik jeg først arbejde
samme
dag, da jeg klagede min nød, for det andet er ”Andet ulønnet
beskæftigelse” i
de mange år jeg har lavet CV og datalister eller AF's cv 'er kun tale om
arbejde i f.eks. foreninger, og jeg betragter det som ren chikane at blive
ved
med at fremhæve det i sagsfremstillingen og specielt at skrive, at det var
arbejde og ikke ”Anden beskæftigelse”. Hvis Xxx har sin egen
definition bør de
jo nok meddelelse AF det, så de ledige ikke bliver mistænkeliggjort. Desværre
har jeg ikke et kopi af registreringsattesten.
l øvrigt kan man se af sagsfremstillingen, at det er min overgang
fra selvstændig til lønmodtager på dagpenge, der fylder hele
sagsfremstillingen. Den manglende behandling af mit dagpengekort og
fremsendelse af nye, er der ikke gjort meget ved.
Det andet forløb er min »normale« registrering som lønmodtager.
Jeg går på AF d. 03. marts og får udleveret et dagpengeskema. Det afleverer
jeg
sidst i marts. Derefter hører jeg ikke noget bortset fra de forskellige
blanketter
og informationer ang. min tid som selvstændig. Jeg har den opfattelse, at Xxx
med vilje holder mig hen og ikke sender afregningen for de første uger og et
nyt dagpengeskema. Først da jeg rykker for det bliver det tilsendt i
begyndelsen af maj. Dvs. ca. 6 uger efter det skulle have været sendt. Xxx
manglende aktivitet gav mig den opfattelse, at jeg ikke var ledig endnu, og
man
stadig sagsbehandlede mig som selvstændig og ikke som ledig.
Først d. 27. maj bliver jeg erklæret dagpengeberettiget, og Xxx
begynder at sagsbehandle mig som ledig i stedet for en mistænkt selvstændig.
Jeg reagerer derefter så hurtigt, jeg kan med en
frigørelsesattest. Desværre bliver den først registreret d. 10. juni, da Xxx
vælger at giver sit personale fri. Jeg mener, det var fredagen efter Kr.
Himmelfart.
Jeg synes ikke Xxx's gode personalepolitik skal betales af mig. Fredag ville
være den rigtige registreringsdag.
Da Xxx bevidst eller ubevidst har holdt mig hen uden at foretage
sagsbehandling af mig som ledig før sidst i maj og jeg har afleveret min
Frigørelsesattest,
så snart Xxx har erklæret mig dagpengeberettiget, mener jeg at jeg har krav
på
supplerende dagpenge for de første uger med tilbagevirkende kraft.
Jeg må sige, at jeg finder mig dårlig behandlet, men da Xxx
tidligere har tabt en sag til mig, kan man måske se et tak for sidst. Xxx´´s
totale mangel på aktivitet på dagpengeskemaområdet, men derimod fuld fart på
mistænkeliggørelse af en tidligere selvstændig, er efter min opfattelse helt
i
strid med god sagsbehandling. En lille oplevelse i forbindelse med, at jeg
læser Merkonom på aften hold, og jeg havde indføjet det i mit indsendte
dagpengeskema, fremsender Xxx en ny frigørelsesattest, fordi jeg nok
underviste!!! Der var jeg helt rundt på gulvet pga. den manglende interesse i
min sag, og jeg så det som ren chikane.
De 3 ugers karantæne er det lykkedes Xxx at forlænge i mange uger,
som Xxx også truede med ved første henvendelse i februar.
Jeg håber, at De vil ændre Deres afgørelse, såfremt jeg kan komme
med flere oplysninger, er De velkommen til at kontakte mig.”
4. Arbejdsdirektoratets
bemærkninger til klagen
Ved oversendelsen af sagen til ankenævnet oplyste direktoratet, at
der ikke var kommet nye oplysninger, der gav direktoratet anledning til at
ændre afgørelsen.
Direktoratet anførte endvidere følgende:
”Til det anførte i klagen om medlemmets manglende oplysning om
»andet lønnet eller ulønnet arbejde«, jf. rubrik E på blanket AR 256, skal
direktoratet
bemærke, at medlemmets skal oplyse om alt arbejde/beskæftigelse - lønnet som
ulønnet, og at i det omfang medlemmet ikke mente, at hans arbejde var
omfattet
af begrebet på blanketten, og/eller at han først fik arbejdet efter
udfyldelse
af blanketten, burde han have oplyst a-kassen om arbejdet på anden vis,
således
at a-kassen kunne have vejledt ham.
Hvad angår det anførte om, at der er to parallelle sagsforløb,
herunder at a-kassen først efter tre måneder behandlede hans dagpengekort,
skal
direktoratet bemærke, at retten til supplerende dagpenge forudsætter, at de
almindelige
betingelser for ret til dagpenge er opfyldt.
A-kassen har derfor ikke kunnet færdigbehandle medlemmets
dagpengekort for marts måned 2003 og udbetale supplerende dagpenge på
baggrund
af kortet, før a-kassen havde færdigbehandlet medlemmets ret til dagpenge i
øvrigt efter ophør med selvstændig virksomhed.
Videre skal bemærkes, at direktoratet har meddelt a-kassen, at
direktoratet finder det beklageligt, at a-kassen ikke har vejledt om
betingelserne for modtagelse af supplerende dagpenge ved modtagelsen af
dagpengekort den 25. marts 2003.
Direktoratet skal i den forbindelse dog bemærke, at medlemmet den
5. marts 2003 fra a-kassen modtog pjecen ”Hvis du bliver ledig”,
hvor reglerne
om frigørelsesattest samt 10-dages-fristen var beskrevet.
Der henvises i øvrigt til direktoratets begrundelse i afgørelsen
samt direktoratets afgørelse om a-kassens sagsbehandling og vejledning og
begrundelsen
herfor.”
5. Nyt efter
klagen
Intet nyt.
6. Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
799 af 24. september 2002
§ 62.
Dagpenge
må ikke udbetales til et medlem,
5)
som af anden grund
ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.
§ 65.
Arbejdsløshedskassen
skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens
kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter
arbejdsmarkedslovgivningen.
Lov nr. lov nr.
1035 af 17. december 2002 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), lov om godtgørelse ved
deltagelse
i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om
arbejdsmarkedsuddannelser
§ 1.
I
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24.
september 2002, foretages følgende ændringer:
10.
§ 62
affattes således:
»§ 62.
Der
kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for
arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet
1)
er aktivt
arbejdssøgende,
2)
kan og vil overtage
arbejde med dags varsel,
3)
kan og vil deltage i
kontaktforløb og tilbud om aktivering efter lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik
og
4)
giver
arbejdsformidlingen de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan
formidles arbejde og gives tilbud om aktivering efter lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik.
Stk. 2.
Dagpenge må
ikke udbetales til et medlem,
1)
som er sygt eller i
øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang,
2)
som aftjener værnepligt
eller unddrager sig denne,
3)
som ved domstols-
eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig
frihedsberøvelse,
4)
som forsørges på
institution, eller
5)
som af anden grund
ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.
§ 5.
Loven træder i kraft den 1. januar
2003.
Lovbekendtgørelse
nr. 691 af 20. august 2002 om retsforholdet mellem arbejdsgivere og
funktionærer
§ 2.
Arbejdsaftalen mellem arbejdsgiveren og funktionæren kan ved opsigelse kun
bringes til ophør efter forudgående varsel i overensstemmelse med
nedenstående
regler.
Stk. 2.
Opsigelses
fra arbejdsgiverens side skal ske med mindst
1)
1 måneds varsel til fratræden ved en måneds
udgang i de første 6 måneder efter ansættelsen
2)
3 måneders varsel til fratræden ved en måneds
udgang efter 6 måneders ansættelse
Stk. 6.
Opsigelse
fra funktionærens side skal ske med 1 måneds varsel til ophør ved en måneds
udgang, medmindre der er truffet aftale om, at arbejdet er af rent
midlertidig
karakter eller på prøv, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 3 måned.
Lov nr. 371 af
28. maj 2003 om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og
funktionærer
§ 1.
I
lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, jf.
lovbekendtgørelse
nr. 691 af 20. august 2002, foretages følgende ændringer:
4.
§ 2, stk. 6, 1. pkt .,
affattes
således:
»Opsigelse fra funktionærens side skal ske med 1 måneds varsel til
ophør ved en måneds udgang, medmindre der er truffet aftale om, at
arbejdsforholdet
er af rent midlertidig karakter og ikke vedvarer ud over 1 måned eller
arbejdsforholdet er på prøve og ikke vedvarer ud over 3 måneder.«
§ 2.
Loven
træder i kraft den 1. juni 2003.
Direktoratets
bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge
§ 1.
Et
medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis
medlemmet
opfylder betingelserne for at få dagpenge.
Stk. 4.
Et medlem,
der arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold med opsigelsesvarsel kan
få
supplerende dagpenge, hvis medlemmet har afleveret en frigørelsesattest i
a-kassen.
Direktoratets
bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed
§ 19.
Et
fuldtidsforsikret medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende
dagpenge.
Hvis medlemmet nedsatte arbejdstid ligger inden for den fulde, normale
arbejdstid for medlemmets arbejdsområde, og arbejdsgiveren har krav på et
opsigelsesvarsel, kan der dog kun udbetales supplerende dagpenge, når
arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet, hvis
medlemmet
opnår arbejde med en længere arbejdstid.
Stk. 2.
Arbejdsgiverens erklæring skal enten foreligge på en frigørelsesattest,
fremgå
af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling eller frigørelsesmuligheden
skal fremgå af ansættelseskontrakten.
Stk. 3.
Medlemmet
vil kunne få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når
arbejdsgiveren erklæring er arbejdsløshedskassen i hænde underskrevet stand
senest
10 hverdage (eksklusive lørdage) efter, at ansættelsen er begyndt, eller
efter,
at medlemmet skal have frigørelsesattesten for at kunne få supplerende
dagpenge. Den dag, medlemmet påbegynder ansættelsen, henholdsvis den dag, fra
hvilken arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, medregnes i
10-dages-fristen. Hvis arbejdsløshedskassen har modtaget arbejdsgiverens
erklæring efter 10-dages-fristen, kan medlemmet tidligst få supplerende
dagpenge fra dette tidspunkt.
Direktoratets bekendtgørelse
nr. 1206 af 18. december 2002 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.
§ 1.
En
a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, medlemmet
har
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i
øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.
§ 19.
Når en a-kasse bliver bekendt med, at et ledigt medlem begynder arbejde på
nedsat tid og er omfattet af et opsigelsesvarsel, skal den vejlede medlemmet
om
betingelserne for at modtage supplerende dagpenge.
Stk. 2.
A-kassen
skal i god tid, før den begrænsede periode med ret til supplerende dagpenge
udløber, informere medlemmet herom.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Frigørelsesattest for sent modtaget i kassen medlemmets ansvar a-kassens vejledningspligt Retsinformation · 29. juni 2006
- Rådighed, ikke søgt nok arbejde, ikke fået frist Retsinformation · 14. maj 2009
- Supplerende dagpenge, for sent indleveret frigørelsesattest, vejledning Retsinformation · 10. august 2006
- Rådighed, ikke søgt nok stillinger, vejledning. Sagen er behandlet sammen med j.nr. xxx vedrørende refusion Retsinformation · 29. december 2009
- A-kassens vejledning, supplerende dagpenge, for sent indleveret frigørelsesattest, realudligning, refusion, kompetence Retsinformation · 21. november 2008
- Opsigelse – undervisning – ny forklaring Retsinformation · 1. august 2008
Lignende dokumenter
- Frigørelsesattest - ukontrollabel arbejdstid -omregning Retsinformation · 16. januar 2006
- Sagsnummer 37.2017 (afsagt den 7. september 2017) (Denne sag drejer sig om godtgørelse for ophævelse af uddannelsesaftalen samt om efterbetaling af pension, fritvalg og godtgørelse for mangelfuldt uddannelsesbevis) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 7. september 2017
- Supplerende dagpenge, frist, frigørelsesattest Retsinformation · 3. november 2009
- Ny frigørelsesattest ikke nødvendig ved ændring fra midlertidig til fast ansættelse, ansættelsen var uafbrudt og vilkårene uændrede Retsinformation · 16. januar 2006
- Manglende oplysninger om lønarbejde på dagpengekort frigørelsesattest tilbagebetaling af dagpenge - sanktion Retsinformation · 7. maj 2007
- Supplerende dagpenge og for sent indgivet frigørelsesattest Retsinformation · 24. juli 2003