Ny frigørelsesattest ikke nødvendig ved ændring fra midlertidig til fast ansættelse, ansættelsen var uafbrudt og vilkårene uændrede
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ny
frigørelsesattest ikke nødvendig ved ændring fra midlertidig til fast
ansættelse, ansættelsen var uafbrudt og vilkårene uændrede
Ankenævnet har behandlet kassens klage over at være
blevet pålagt ansvar for tilbagebetaling af dagpenge som følge af manglende
frigørelsesattest til kassens medlem xxx på møde den x. januar 2004.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
Frigørelsesattesten af 3. maj 2000, der blev udstedt i
forbindelse med medlemmets midlertidige ansættelse, må anses for også at
gælde
efter den 1. november 2000, hvor medlemmet blev fastansat, idet der
funktionærretligt set var tale om et fortsat og sammenhængende
ansættelsesforhold
i hele perioden.
Der er således ikke sket fejludbetaling af supplerende dagpenge
for perioden efter den 1. november 2000 på grund af manglende
frigørelsesattest, hvorfor der ikke er noget tilbagebetalingskrav.
Ankenævnet lægger ved afgørelsen til grund at,
–
medlemmet pr. 1. maj
2000 blev ansat som midlertidig medhjælp ved ”xxx”, xxx,
–
det af hendes
”Ansættelseskontrakt for en midlertidig medhjælp
(”vikar”)” fremgik, at der var
tale om en ansættelseskontrakt til medhjælp, der ikke beskæftiges ud over 3
måneder (jf. funktionærlovens § 2, stk. 4),
–
medlemmets
Læs alt
arbejdstid i henhold til kontrakten var aftalt til 20-37 timer ugentligt,
ligesom
det fremgik, at hun var timelønnet,
–
det af kontrakten
videre bl.a. fremgik, at opsigelse fra begge sider kunne finde sted uden
varsel, men at ansættelsesforholdet ikke kunne strække sig ud over 3 måneder
fra tiltrædelsesdagen,
–
arbejdsgiveren på
frigørelsesattest af 3. maj 2000 erklærede, at medlemmet på trods af
ansættelsesforholdets
opsigelsesvarsel var berettiget til at bringe ansættelsesforholdet til ophør
med omgående virkning i tilfælde af arbejde med længere arbejdstid,
–
medlemmet pr. 1.
august 2000 fik en ny ”Ansættelseskontrakt for en midlertidig medhjælp
(”vikar”) med samme vilkår som den tidligere kontrakt,
–
medlemmet pr. 1.
november 2000 blev fastansat som deltidsekspedient,
–
det af hendes
”Ansættelseskontrakt” underskrevet den 27. oktober 2000 fremgik, at
der ikke
var tale om tidsbegrænset ansættelse eller et barselsvikariat,
–
medlemmets
arbejdstid i henhold til kontrakten var 20-37 timer ugentligt, ligesom det
fremgik, at hun var timelønnet,
–
det af kontrakten
videre fremgik, at de første 3 måneder af ansættelsesforholdet var prøvetid,
at
opsigelse fra medarbejderens side i prøvetiden kunne finde sted med 14 dages
varsel, og derefter med 1 måneds varsel,
–
frigørelsesattesten
af 3. maj 2000 ikke blev tilbagekaldt i forbindelse med fastansættelsen,
–
arbejdsgiveren ikke
udfærdigede en ny frigørelsesattest i forbindelse med ændringen af
ansættelsesforholdet
til fastansættelse, og
–
medlemmet uafbrudt
var ansat ved ”xxx” i perioden fra 1. maj 2000 og videre frem efter
1. november
2000.
I relation til arbejdsløshedsforsikringslovens regler om
frigørelsesattester, finder ankenævnet,
at der uanset de tre udstedte ansættelseskontrakter reelt var tale
om, at det samme ansættelsesforhold blev forlænget og fortsat.
Ankenævnet lægger herved vægt på, at medlemmet i hele forløbet var
omfattet af funktionærlovens bestemmelser, at hendes arbejdsfunktion var den
samme, at aflønningsformen ligeledes uændret var timebetaling, og at hun var
ansat uafbrudt fra 1. maj 2000 og indtil fastansættelsen skete pr. 1.
november
2000.
På ovennævnte baggrund er det ankenævnets vurdering, at
frigørelsesattesten af 3. maj 2000 gjaldt uden videre også efter den 1.
november 2000, og at arbejdsgiveren bar riskoen for, at medlemmet kunne
henholde sig til attestens fravigelse af ansættelsesforholdets
opsigelsesvarsel, så længe arbejdsgiveren ikke havde tilbagekaldt
frigørelsesattesten.
Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf.
lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000, § 62, stk. 1, nr. 5.
Desuden henvises til direktoratets bekendtgørelse nr. 1074 af 22. december
1998
om rådighed, § 19, stk. 1-3, og direktoratets bekendtgørelse nr.
515
af 3. juli 1998 om supplerende dagpenge som ændret ved bekendtgørelse nr.
1154
af 29. december 1999 om ændring af bekendtgørelse om supplerende dagpenge,
§ 1,
stk. 3.
Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af xxx 2003.
På ankenævnets vegne
xxx
fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
xxx
xxx
1. Sagsforløb
Medlemmet blev pr. 1. maj 2000 ansat som midlertidig
medhjælp/assistance ved xxx. Der blev udfærdiget en ”Ansættelseskontrakt
for en
midlertidig medhjælp (”vikar”)”, hvoraf det fremgik, at
kontrakten blev anvendt
til midlertidig medhjælp, ”der ikke beskæftiges ud over 3 måneder”.
Af kontrakten, dateret og underskrevet af medlemmet den 3. maj
2000, fremgik det, at lønnen udgjorde kr. 81,25 pr. time og at arbejdstiden
var
aftalt til 20-37 timer pr. uge. Det fremgik videre, at opsigelse fra begge
sider kunne ske uden varsel, men at ansættelsesforholdet ikke kunne strække
sig
ud over 3 måneder fra tiltrædelsesdagen.
På trods af ansættelseskontraktens bestemmelse om, at opsigelse
kunne ske uden varsel, blev der den 3. maj 2000 også udstedt en
frigørelsesattest, hvori arbejdsgiveren erklærede at ville bortse fra
eventuelle opsigelsesvarsler fra medlemmets side.
Den 1. august 2000 blev der udfærdiget en ny ”Ansættelseskontrakt
for en midlertidig medhjælp” med uændrede bestemmelser om løn,
arbejdstid og
opsigelsesvarsel.
Den 27.oktober 2000 blev der udfærdiget en ny
”Ansættelseskontrakt”, hvorefter medlemmet blev fastansat som
deltidsekspedient
pr. 1. november 2000. Det fremgik af kontrakten, at der ikke var tale om en
tidsbegrænset
stilling eller et vikariat. Det fremgik videre, at de første 3 måneder af
ansættelsesforholdet
var prøvetid, og at der i prøvetiden kunne finde opsigelse sted med 14 dages
varsel. Derefter gjaldt der et opsigelsesvarsel fra medarbejderens side på 1
måned.
Frigørelsesattesten blev ikke tilbagekaldt, og medlemmet fik af
kassen udbetalt supplerende dagpenge.
Forholdet blev konstateret i forbindelse med direktoratets
tilsynsvirksomhed.
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde i afgørelse
af xxx 2003:
”Direktoratet har i brev af 7. april 2003 bedt a-kassen tage
stilling til en eventuel fejludbetaling i forbindelse med manglende
frigørelsesattest.
A-kassen har i brev af 2. juni 2003 svaret, at der er udstedt
frigørelsesattest 1. maj 2000, men at ansættelsesforholdet først til november
er af en sådan karakter, at frigørelsesattesten er et krav. A-kassen ser det
ikke som noget problem, at frigørelsesattesten har været der hele tiden,
arbejdsgiver og medlem har bare villet være helt sikre.”
2. Arbejdsdirektoratets
afgørelse
Direktoratet traf den xxx 2003 denne afgørelse:
” Direktoratet finder ikke, at frigørelsesattesten dateret 3. maj
2000 kan anvendes i forbindelse med medlemmets fastansættelse 1. november
2000.
Dagpenge udbetalt fra 1. november 2000 og frem til dato for
modtagelse af en frigørelsesattest, der omfatter perioden med
opsigelsesvarsel,
er derfor udbetalt med urette og skal betales tilbage.
Direktoratet finder, at a-kassen er eneansvarlig for
fejludbetalingen.
A-kassen bedes snarest opgøre det fejludbetalte beløb.
Begrundelse og regler m.v.
Når et medlem er omfattet af et opsigelsesvarsel, er det
en betingelse for ret til dagpenge, at arbejdsgiveren erklærer at ville se
bort
fra opsigelsesvarslet i tilfælde af, at medlemmet opnår arbejde med en
længere
arbejdstid. Det står i § 19, stk. 1, i dagældende bekendtgørelse
nr.
1074 af 22. december 1998 om rådighed. Det samme fremgår af § 15,
stk. 1,
nr. 2, i bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed.
Videre fremgår det af § 19, stk. 2, i dagældende
bekendtgørelse om rådighed, at arbejdsgiverens erklæring skal foreligge på en
frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling
eller frigørelsesmuligheden skal fremgå af ansættelseskontrakten.
Direktoratet finder ikke, at reglerne for frigørelsesattester er
opfyldt, idet arbejdsgiver har udfyldt frigørelsesattesten på et tidspunkt,
hvor han ikke binder sig til at fravige ansættelsesaftalen, idet der ikke er
noget opsigelsesvarsel for medlemmet.
Ikke før medlem og arbejdsgiver indgår en gensidig forpligtende
ansættelsesaftale med bl.a. frister for opsigelse af ansættelsesforholdet,
kan
medlemmet ved arbejdsgiverens udfyldelse af frigørelsesattesten fravige sit
eget opsigelsesvarsel.”
3. Klagen
til ankenævnet
I klagen af xxx 2003 over direktoratets afgørelse skrev kassen:
”Arbejdsdirektoratet har ved brev af xxx 2003 meddelt, at dagpenge
udbetalt i ovennævnte sag i perioden 1. november 2000 og frem til dato for
modtagelse
af en frigørelsesattest, der omfatter perioden med opsigelsesvarsel, er
udbetalt med urette og skal betales tilbage.
Direktoratet finder, at a-kassen er eneansvarlig for
fejludbetalingen.
A-kassen vil hermed klage over denne afgørelse.
Sagsfremstilling:
Medlemmet bliver den xxx 2000 overflyttet fra xxx til xxx på
baggrund af beskæftigelse pr. 3. maj 2000 i xxx. Ved denne ansættelse er
medlemmet omfattet af funktionærloven.
Medlemmet har pr. denne dato en ansættelseskontrakt for
midlertidig ansættelse ikke ud over 3 måneder. Af ansættelseskontrakten
fremgår
det, at opsigelse kan finde sted uden varsel fra begge sider. Arbejdsgiver
har
endvidere udstedt en frigørelsesattest samme dato.
Pr. 1. august 2000 får medlemmet endnu en ansættelseskontrakt på
samme vilkår, og frigørelsesattesten tilbagekaldes ikke.
Da ansættelsesforholdet har været ubrudt og nu vedvarer ud over 3
måneder, bliver medlemmet omfattet af et opsigelsesvarsel på trods af
formuleringen i ansættelseskontrakten. jf. funktionærlovens § 2,
stk. 6:
”Opsigelse fra funktionærens side skal ske med 1 måneds varsel til
ophør ved en måneds udgang, medmindre der er truffet aftale om, at arbejdet
er
af rent midlertidig karakter eller på prøve, og arbejdsforholdet ikke
vedvarer
ud over 3 måneder. Dog kan der ved skriftlig kontrakt træffes bestemmelse om
længere opsigelsesvarsel fra funktionærens side under forudsætning af, at
opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverens side forlænges tilsvarende.”
Medlemmet bliver derfor pr. 1. august 2000 omfattet af 52-ugers
reglen i forbindelse med udbetaling af supplerende dagpenge fra
arbejdsløshedskassen.
Pr. 1. november 2000 får medlemmet en ny ansættelseskontrakt, hvor
opsigelsesvarsler i henhold til funktionærloven fremgår, og
frigørelsesattesten
er fortsat ikke tilbagekaldt.
Der har på intet tidspunkt i denne sag været grundlag for at
stille spørgsmålstegn ved denne frigørelsesattests gyldighed i hele
ansættelsesforløbet, hvorfor a-kassen finder, at der i hele perioden er
udbetalt supplerende dagpenge med rette.”
4. Arbejdsdirektoratets
bemærkninger til klagen
Ved oversendelsen til ankenævnet den xxx 2003 bemærkede
direktoratet:
”Direktoratet sender klage over afgørelse af xxx 2003.
Det er direktoratets opfattelse, at det ikke er tilstrækkeligt, at
arbejdsgiver tidligere har erklæret at ville se bort fra et opsigelsesvarsel,
som medlemmet i øvrigt på daværende tidspunkt ikke var omfattet af. Når
ansættelsesforholdet ændrer karakter, og medlemmet herefter har et
opsigelsesvarsel, ligesom medlemmet har krav på et varsel fra arbejdsgiverens
side, skal arbejdsgiver således tage stilling til, om arbejdsgiver vil se
bort
fra medlemmets varsel.
Videre bemærkes, at reglerne om tidsbegrænsning i retten til
supplerende dagpenge er knyttet op på, om medlemmet har et opsigelsesvarsel,
og
det er i den sammenhæng afgørende at forholde sig til det konkrete
ansættelsesforhold.
Direktoratet finder, at såfremt medlemmet har et opsigelsesvarsel,
skal a-kassen indhente en frigørelsesattest eller en ansættelseskontrakt,
hvoraf det fremgår, at medlemmet ikke er omfattet af et varsel.
Hvis medlemmet ikke har et opsigelsesvarsel, men senere bliver
omfattet af et opsigelsesvarsel, er det direktoratets opfattelse, at a-kassen
på tidspunktet for den gensidigt forpligtende aftale skal indhente
frigørelsesattest eller en ansættelseskontrakt, hvoraf det fremgår, at
arbejdsgiver vil se bort fra medlemmets varsel.
Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.”
5. Nyt
efter klagen
Intet nyt.
6. Regler
Lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000
§ 62.
Dagpenge
må ikke udbetales til et medlem,
1)
5)
som af anden grund
ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.
§ 86.
Stk. 4.
Hvis
dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette,
har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalte
refusionsbeløb tilbage, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldtes
medlemmets
svigagtige forhold.
Direktoratets
bekendtgørelse nr. 1074 af 22. december 1998 om rådighed
§ 19.
Et
fuldtidsforsikret medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende
dagpenge. Hvis medlemmets nedsatte arbejdstid ligger inden for den fulde,
normale arbejdstid for medlemmets arbejdsområde, og arbejdsgiveren har krav
på
et opsigelsesvarsel, kan der dog kun udbetales supplerende dagpenge, når
arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet, hvis
medlemmet
opnår arbejde med en længere arbejdstid.
Stk. 2.
Arbejdsgiverens erklæring skal enten foreligge på en frigørelsesattest,
fremgå
af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling eller frigørelsesmuligheden
skal fremgå af ansættelseskontrakten.
Stk. 3.
Medlemmet
vil kunne få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når
arbejdsgiverens erklæring er arbejdsløshedskassen i hænde i underskrevet
stand
senest 10 hverdage (eksklusive lørdage) efter, at ansættelsen er begyndt,
eller
efter, at medlemmet skal have frigørelsesattesten for at kunne få supplerende
dagpenge. Den dag, medlemmet påbegynder ansættelsen, henholdsvis den dag, fra
hvilken arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, medregnes i
10-dages-fristen. Hvis arbejdsløshedskassen har modtaget arbejdsgiverens
erklæring efter 10-dages-fristen, kan medlemmet tidligst få supplerende
dagpenge fra dette tidspunkt.
Direktoratets
bekendtgørelse nr. 515 af 3. juli 1998 om supplerende dagpenge som ændret ved
bekendtgørelse nr. 1154 af 29. december 1999 om ændring af bekendtgørelse om
supplerende dagpenge
§ 1.
Et
medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis
medlemmet
opfylder de almindelige betingelser for at få dagpenge.
Stk. 2.
Et
fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets ugentlige
arbejdstid er af kortere varighed end fuld sædvanlig ugentlig arbejdstid.
Stk. 3.
Et
fuldtidsforsikret medlem, der arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold
med et opsigelsesvarsel, kan kun få supplerende dagpenge, hvis medlemmet har
afleveret en frigørelsesattest i arbejdsløshedskassen.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsretten stadfæster byrettens dom, og tiltræder blandt andet, at appellanten ikke har krav på godtgørelse efter ansættelsesbevisloven Domsdatabasen · 15. januar 2019
- Sagen drejer sig om rettidig opsigelse af funktionær Domsdatabasen · 21. marts 2012
- Sag om, hvorvidt sagsøgte var berettiget til at bortvise sagsøger fra sit ansættelsesforhold eller om sagsøger som konsekvens af den uberettigede bortvisning er berettiget til at modtage erstatning for tilsidesættelse af kontraktens tidsvilkår, godtgørelse for usaglig afskedigelse samt godtgørelse i henhold til Funktionærlovens § 2 a Domsdatabasen · 5. november 2021
- Landsretten ændrede byrettens dom i sag om, hvorvidt appelindstævntes opsigelse af appellanten med forkortet varsel efter 120 dages reglen i funktionærlovens § 5, stk. 2 var berettiget, herunder spørgsmålet om erstatning Domsdatabasen · 30. maj 2022
- Sag om, hvorvidt en sejvejende institution var berettiget til at standse lønudbetalingen til sagsøgeren Domsdatabasen · 3. januar 2019
- Retten fandt, at to medarbejdere, som via et vikarbureau udførte arbejde hos en virksomhed, var omfattet af vikarlovens § 1, stk. 1, uanset at deres ansættelsesforhold blev forlænget i alt 7 gange og varede uden afbrydelser fra den 11. september 2017 til den 30. september 2019, dvs. i alt ca. 25 måneder. (Dissens) Domsdatabasen · 2. september 2021
Lignende dokumenter
- Tilbagebetaling af supplerende dagpenge, manglende frigørelsesattest, a-kassens undersøgelsespligt Retsinformation · 23. februar 2008
- Vejledning om frigørelsesattest Retsinformation · 31. januar 2006
- Selvstændig bibeskæftigelse, tolk, dagpengeret Retsinformation · 16. januar 2006
- Supplerende dagpenge og for sent indgivet frigørelsesattest Retsinformation · 24. juli 2003
- Supplerende dagpenge Retsinformation · 14. maj 2002
- Ej ret til renter af rentebeløbet, omregning af renter på efterbetaling af dagpenge Retsinformation · 2. februar 2006