Spring til indhold

Retsinformation

Ny frigørelsesattest ikke nødvendig ved ændring fra midlertidig til fast ansættelse, ansættelsen var uafbrudt og vilkårene uændrede

KEN nr 10370 af 13/01/2004Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet16. januar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ny

frigørelsesattest ikke nødvendig ved ændring fra midlertidig til fast

ansættelse, ansættelsen var uafbrudt og vilkårene uændrede

Ankenævnet har behandlet kassens klage over at være

blevet pålagt ansvar for tilbagebetaling af dagpenge som følge af manglende

frigørelsesattest til kassens medlem xxx på møde den x. januar 2004.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Frigørelsesattesten af 3. maj 2000, der blev udstedt i

forbindelse med medlemmets midlertidige ansættelse, må anses for også at

gælde

efter den 1. november 2000, hvor medlemmet blev fastansat, idet der

funktionærretligt set var tale om et fortsat og sammenhængende

ansættelsesforhold

i hele perioden.

Der er således ikke sket fejludbetaling af supplerende dagpenge

for perioden efter den 1. november 2000 på grund af manglende

frigørelsesattest, hvorfor der ikke er noget tilbagebetalingskrav.

Ankenævnet lægger ved afgørelsen til grund at,

–

medlemmet pr. 1. maj

2000 blev ansat som midlertidig medhjælp ved ”xxx”, xxx,

–

det af hendes

”Ansættelseskontrakt for en midlertidig medhjælp

(”vikar”)” fremgik, at der var

tale om en ansættelseskontrakt til medhjælp, der ikke beskæftiges ud over 3

måneder (jf. funktionærlovens § 2, stk. 4),

–

medlemmets

Læs alt

arbejdstid i henhold til kontrakten var aftalt til 20-37 timer ugentligt,

ligesom

det fremgik, at hun var timelønnet,

–

det af kontrakten

videre bl.a. fremgik, at opsigelse fra begge sider kunne finde sted uden

varsel, men at ansættelsesforholdet ikke kunne strække sig ud over 3 måneder

fra tiltrædelsesdagen,

–

arbejdsgiveren på

frigørelsesattest af 3. maj 2000 erklærede, at medlemmet på trods af

ansættelsesforholdets

opsigelsesvarsel var berettiget til at bringe ansættelsesforholdet til ophør

med omgående virkning i tilfælde af arbejde med længere arbejdstid,

–

medlemmet pr. 1.

august 2000 fik en ny ”Ansættelseskontrakt for en midlertidig medhjælp

(”vikar”) med samme vilkår som den tidligere kontrakt,

–

medlemmet pr. 1.

november 2000 blev fastansat som deltidsekspedient,

–

det af hendes

”Ansættelseskontrakt” underskrevet den 27. oktober 2000 fremgik, at

der ikke

var tale om tidsbegrænset ansættelse eller et barselsvikariat,

–

medlemmets

arbejdstid i henhold til kontrakten var 20-37 timer ugentligt, ligesom det

fremgik, at hun var timelønnet,

–

det af kontrakten

videre fremgik, at de første 3 måneder af ansættelsesforholdet var prøvetid,

at

opsigelse fra medarbejderens side i prøvetiden kunne finde sted med 14 dages

varsel, og derefter med 1 måneds varsel,

–

frigørelsesattesten

af 3. maj 2000 ikke blev tilbagekaldt i forbindelse med fastansættelsen,

–

arbejdsgiveren ikke

udfærdigede en ny frigørelsesattest i forbindelse med ændringen af

ansættelsesforholdet

til fastansættelse, og

–

medlemmet uafbrudt

var ansat ved ”xxx” i perioden fra 1. maj 2000 og videre frem efter

1. november

2000.

I relation til arbejdsløshedsforsikringslovens regler om

frigørelsesattester, finder ankenævnet,

at der uanset de tre udstedte ansættelseskontrakter reelt var tale

om, at det samme ansættelsesforhold blev forlænget og fortsat.

Ankenævnet lægger herved vægt på, at medlemmet i hele forløbet var

omfattet af funktionærlovens bestemmelser, at hendes arbejdsfunktion var den

samme, at aflønningsformen ligeledes uændret var timebetaling, og at hun var

ansat uafbrudt fra 1. maj 2000 og indtil fastansættelsen skete pr. 1.

november

2000.

På ovennævnte baggrund er det ankenævnets vurdering, at

frigørelsesattesten af 3. maj 2000 gjaldt uden videre også efter den 1.

november 2000, og at arbejdsgiveren bar riskoen for, at medlemmet kunne

henholde sig til attestens fravigelse af ansættelsesforholdets

opsigelsesvarsel, så længe arbejdsgiveren ikke havde tilbagekaldt

frigørelsesattesten.

Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf.

lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000, § 62, stk. 1, nr. 5.

Desuden henvises til direktoratets bekendtgørelse nr. 1074 af 22. december

1998

om rådighed, § 19, stk. 1-3, og direktoratets bekendtgørelse nr.

515

af 3. juli 1998 om supplerende dagpenge som ændret ved bekendtgørelse nr.

1154

af 29. december 1999 om ændring af bekendtgørelse om supplerende dagpenge,

§ 1,

stk. 3.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af xxx 2003.

På ankenævnets vegne

xxx

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

xxx

xxx

1. Sagsforløb

Medlemmet blev pr. 1. maj 2000 ansat som midlertidig

medhjælp/assistance ved xxx. Der blev udfærdiget en ”Ansættelseskontrakt

for en

midlertidig medhjælp (”vikar”)”, hvoraf det fremgik, at

kontrakten blev anvendt

til midlertidig medhjælp, ”der ikke beskæftiges ud over 3 måneder”.

Af kontrakten, dateret og underskrevet af medlemmet den 3. maj

2000, fremgik det, at lønnen udgjorde kr. 81,25 pr. time og at arbejdstiden

var

aftalt til 20-37 timer pr. uge. Det fremgik videre, at opsigelse fra begge

sider kunne ske uden varsel, men at ansættelsesforholdet ikke kunne strække

sig

ud over 3 måneder fra tiltrædelsesdagen.

På trods af ansættelseskontraktens bestemmelse om, at opsigelse

kunne ske uden varsel, blev der den 3. maj 2000 også udstedt en

frigørelsesattest, hvori arbejdsgiveren erklærede at ville bortse fra

eventuelle opsigelsesvarsler fra medlemmets side.

Den 1. august 2000 blev der udfærdiget en ny ”Ansættelseskontrakt

for en midlertidig medhjælp” med uændrede bestemmelser om løn,

arbejdstid og

opsigelsesvarsel.

Den 27.oktober 2000 blev der udfærdiget en ny

”Ansættelseskontrakt”, hvorefter medlemmet blev fastansat som

deltidsekspedient

pr. 1. november 2000. Det fremgik af kontrakten, at der ikke var tale om en

tidsbegrænset

stilling eller et vikariat. Det fremgik videre, at de første 3 måneder af

ansættelsesforholdet

var prøvetid, og at der i prøvetiden kunne finde opsigelse sted med 14 dages

varsel. Derefter gjaldt der et opsigelsesvarsel fra medarbejderens side på 1

måned.

Frigørelsesattesten blev ikke tilbagekaldt, og medlemmet fik af

kassen udbetalt supplerende dagpenge.

Forholdet blev konstateret i forbindelse med direktoratets

tilsynsvirksomhed.

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde i afgørelse

af xxx 2003:

”Direktoratet har i brev af 7. april 2003 bedt a-kassen tage

stilling til en eventuel fejludbetaling i forbindelse med manglende

frigørelsesattest.

A-kassen har i brev af 2. juni 2003 svaret, at der er udstedt

frigørelsesattest 1. maj 2000, men at ansættelsesforholdet først til november

er af en sådan karakter, at frigørelsesattesten er et krav. A-kassen ser det

ikke som noget problem, at frigørelsesattesten har været der hele tiden,

arbejdsgiver og medlem har bare villet være helt sikre.”

2. Arbejdsdirektoratets

afgørelse

Direktoratet traf den xxx 2003 denne afgørelse:

” Direktoratet finder ikke, at frigørelsesattesten dateret 3. maj

2000 kan anvendes i forbindelse med medlemmets fastansættelse 1. november

2000.

Dagpenge udbetalt fra 1. november 2000 og frem til dato for

modtagelse af en frigørelsesattest, der omfatter perioden med

opsigelsesvarsel,

er derfor udbetalt med urette og skal betales tilbage.

Direktoratet finder, at a-kassen er eneansvarlig for

fejludbetalingen.

A-kassen bedes snarest opgøre det fejludbetalte beløb.

Begrundelse og regler m.v.

Når et medlem er omfattet af et opsigelsesvarsel, er det

en betingelse for ret til dagpenge, at arbejdsgiveren erklærer at ville se

bort

fra opsigelsesvarslet i tilfælde af, at medlemmet opnår arbejde med en

længere

arbejdstid. Det står i § 19, stk. 1, i dagældende bekendtgørelse

nr.

1074 af 22. december 1998 om rådighed. Det samme fremgår af § 15,

stk. 1,

nr. 2, i bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed.

Videre fremgår det af § 19, stk. 2, i dagældende

bekendtgørelse om rådighed, at arbejdsgiverens erklæring skal foreligge på en

frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling

eller frigørelsesmuligheden skal fremgå af ansættelseskontrakten.

Direktoratet finder ikke, at reglerne for frigørelsesattester er

opfyldt, idet arbejdsgiver har udfyldt frigørelsesattesten på et tidspunkt,

hvor han ikke binder sig til at fravige ansættelsesaftalen, idet der ikke er

noget opsigelsesvarsel for medlemmet.

Ikke før medlem og arbejdsgiver indgår en gensidig forpligtende

ansættelsesaftale med bl.a. frister for opsigelse af ansættelsesforholdet,

kan

medlemmet ved arbejdsgiverens udfyldelse af frigørelsesattesten fravige sit

eget opsigelsesvarsel.”

3. Klagen

til ankenævnet

I klagen af xxx 2003 over direktoratets afgørelse skrev kassen:

”Arbejdsdirektoratet har ved brev af xxx 2003 meddelt, at dagpenge

udbetalt i ovennævnte sag i perioden 1. november 2000 og frem til dato for

modtagelse

af en frigørelsesattest, der omfatter perioden med opsigelsesvarsel, er

udbetalt med urette og skal betales tilbage.

Direktoratet finder, at a-kassen er eneansvarlig for

fejludbetalingen.

A-kassen vil hermed klage over denne afgørelse.

Sagsfremstilling:

Medlemmet bliver den xxx 2000 overflyttet fra xxx til xxx på

baggrund af beskæftigelse pr. 3. maj 2000 i xxx. Ved denne ansættelse er

medlemmet omfattet af funktionærloven.

Medlemmet har pr. denne dato en ansættelseskontrakt for

midlertidig ansættelse ikke ud over 3 måneder. Af ansættelseskontrakten

fremgår

det, at opsigelse kan finde sted uden varsel fra begge sider. Arbejdsgiver

har

endvidere udstedt en frigørelsesattest samme dato.

Pr. 1. august 2000 får medlemmet endnu en ansættelseskontrakt på

samme vilkår, og frigørelsesattesten tilbagekaldes ikke.

Da ansættelsesforholdet har været ubrudt og nu vedvarer ud over 3

måneder, bliver medlemmet omfattet af et opsigelsesvarsel på trods af

formuleringen i ansættelseskontrakten. jf. funktionærlovens § 2,

stk. 6:

”Opsigelse fra funktionærens side skal ske med 1 måneds varsel til

ophør ved en måneds udgang, medmindre der er truffet aftale om, at arbejdet

er

af rent midlertidig karakter eller på prøve, og arbejdsforholdet ikke

vedvarer

ud over 3 måneder. Dog kan der ved skriftlig kontrakt træffes bestemmelse om

længere opsigelsesvarsel fra funktionærens side under forudsætning af, at

opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverens side forlænges tilsvarende.”

Medlemmet bliver derfor pr. 1. august 2000 omfattet af 52-ugers

reglen i forbindelse med udbetaling af supplerende dagpenge fra

arbejdsløshedskassen.

Pr. 1. november 2000 får medlemmet en ny ansættelseskontrakt, hvor

opsigelsesvarsler i henhold til funktionærloven fremgår, og

frigørelsesattesten

er fortsat ikke tilbagekaldt.

Der har på intet tidspunkt i denne sag været grundlag for at

stille spørgsmålstegn ved denne frigørelsesattests gyldighed i hele

ansættelsesforløbet, hvorfor a-kassen finder, at der i hele perioden er

udbetalt supplerende dagpenge med rette.”

4. Arbejdsdirektoratets

bemærkninger til klagen

Ved oversendelsen til ankenævnet den xxx 2003 bemærkede

direktoratet:

”Direktoratet sender klage over afgørelse af xxx 2003.

Det er direktoratets opfattelse, at det ikke er tilstrækkeligt, at

arbejdsgiver tidligere har erklæret at ville se bort fra et opsigelsesvarsel,

som medlemmet i øvrigt på daværende tidspunkt ikke var omfattet af. Når

ansættelsesforholdet ændrer karakter, og medlemmet herefter har et

opsigelsesvarsel, ligesom medlemmet har krav på et varsel fra arbejdsgiverens

side, skal arbejdsgiver således tage stilling til, om arbejdsgiver vil se

bort

fra medlemmets varsel.

Videre bemærkes, at reglerne om tidsbegrænsning i retten til

supplerende dagpenge er knyttet op på, om medlemmet har et opsigelsesvarsel,

og

det er i den sammenhæng afgørende at forholde sig til det konkrete

ansættelsesforhold.

Direktoratet finder, at såfremt medlemmet har et opsigelsesvarsel,

skal a-kassen indhente en frigørelsesattest eller en ansættelseskontrakt,

hvoraf det fremgår, at medlemmet ikke er omfattet af et varsel.

Hvis medlemmet ikke har et opsigelsesvarsel, men senere bliver

omfattet af et opsigelsesvarsel, er det direktoratets opfattelse, at a-kassen

på tidspunktet for den gensidigt forpligtende aftale skal indhente

frigørelsesattest eller en ansættelseskontrakt, hvoraf det fremgår, at

arbejdsgiver vil se bort fra medlemmets varsel.

Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.”

5. Nyt

efter klagen

Intet nyt.

6. Regler

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000

§ 62.

Dagpenge

må ikke udbetales til et medlem,

1)

5)

som af anden grund

ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

§ 86.

Stk. 4.

Hvis

dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette,

har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalte

refusionsbeløb tilbage, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldtes

medlemmets

svigagtige forhold.

Direktoratets

bekendtgørelse nr. 1074 af 22. december 1998 om rådighed

§ 19.

Et

fuldtidsforsikret medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende

dagpenge. Hvis medlemmets nedsatte arbejdstid ligger inden for den fulde,

normale arbejdstid for medlemmets arbejdsområde, og arbejdsgiveren har krav

på

et opsigelsesvarsel, kan der dog kun udbetales supplerende dagpenge, når

arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet, hvis

medlemmet

opnår arbejde med en længere arbejdstid.

Stk. 2.

Arbejdsgiverens erklæring skal enten foreligge på en frigørelsesattest,

fremgå

af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling eller frigørelsesmuligheden

skal fremgå af ansættelseskontrakten.

Stk. 3.

Medlemmet

vil kunne få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når

arbejdsgiverens erklæring er arbejdsløshedskassen i hænde i underskrevet

stand

senest 10 hverdage (eksklusive lørdage) efter, at ansættelsen er begyndt,

eller

efter, at medlemmet skal have frigørelsesattesten for at kunne få supplerende

dagpenge. Den dag, medlemmet påbegynder ansættelsen, henholdsvis den dag, fra

hvilken arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, medregnes i

10-dages-fristen. Hvis arbejdsløshedskassen har modtaget arbejdsgiverens

erklæring efter 10-dages-fristen, kan medlemmet tidligst få supplerende

dagpenge fra dette tidspunkt.

Direktoratets

bekendtgørelse nr. 515 af 3. juli 1998 om supplerende dagpenge som ændret ved

bekendtgørelse nr. 1154 af 29. december 1999 om ændring af bekendtgørelse om

supplerende dagpenge

§ 1.

Et

medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis

medlemmet

opfylder de almindelige betingelser for at få dagpenge.

Stk. 2.

Et

fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets ugentlige

arbejdstid er af kortere varighed end fuld sædvanlig ugentlig arbejdstid.

Stk. 3.

Et

fuldtidsforsikret medlem, der arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold

med et opsigelsesvarsel, kan kun få supplerende dagpenge, hvis medlemmet har

afleveret en frigørelsesattest i arbejdsløshedskassen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter