Supplerende dagpenge, for sent indleveret frigørelsesattest, vejledning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Supplerende
dagpenge, for sent indleveret frigørelsesattest, vejledning
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
Ankenævnet finder, at De skal stilles, som om a-kassen
havde modtaget frigørelsesattesten den 30. august 2005.
Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets
afgørelse af den 14. november 2005.
B E G R U N D
E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at
–
a-kassen den 2. juni
2005 sendte Dem pjecen ”Spilleregler for ledige”, hvor bl.a.
reglerne for
frigørelsesattest var
beskrevet,
–
a-kassen ved brev af
20. juni 2005 meddelte Dem, at De var berettiget til dagpenge fra den 1. juni
2005,
–
a-kassen i
ovennævnte brev vejledte om, at De skulle kontakte a-kassen straks, hvis De
fik
arbejde på nedsat tid,
–
De den 29. august
2005 mødte op i a-kassen med henblik på vejledning vedrørende udfyldelse af
Deres dagpengekort, idet De havde haft løntimer den 17. august 2005,
Læs alt
–
De på mødet havde
medbragt Deres ansættelseskontrakt, dateret den 23. august 2005,
–
det af
ansættelseskontrakten fremgik, at De var ansat i perioden 1. august 2005 til
31. juli 2006 som timelønnet lærer med et samlet arbejdstimetal på ca. 200
timer,
–
De under mødet
oplyste, at ansættelsen ikke var den 1. august 2005, men den 17. august 2005,
–
det endvidere af
ansættelseskontrakten fremgik, at Deres arbejdsgiver havde krav på et
opsigelsesvarsel,
og
–
medarbejderen i
a-kassen ikke vejledte Dem om frigørelsesattesten.
Ankenævnet har endvidere lagt til grund, at a-kassen i
brev af 10. oktober 2005 har oplyst, at det er korrekt, at De ikke blev
vejledt
om frigørelsesattest den 29. august 2005, hvilket er mod alle rutiner og
arbejdsgange.
Medlemmer der arbejder på nedsat til, kan få supplerende
dagpenge, hvis medlemmet opfylder betingelserne for at få dagpenge.
Har arbejdsgiveren krav på et opsigelsesvarsel, kan der
dog udbetales supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren erklærer at ville se
bort fra opsigelsesvarslet.
Medlemmet kan få supplerende dagpenge fra
ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens erklæring er modtaget
senest 10 dage efter, at ansættelsesforholdet er begyndt.
En a-kasse skal altid give det enkelte medlem
individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor.
Når en a-kasse bliver bekendt med, at et ledigt medlem begynder arbejde på
nedsat tid og er omfattet af et opsigelsesvarsel, skal den vejlede medlemmet
om
betingelserne for at få supplerende dagpenge.
Ankenævnet har lagt vægt på, at De den 29. august 2005
rettede personlig henvendelse til a-kassen med henblik på vejledning
vedrørende
udfyldelse af Deres dagpengekort samt Deres forestående ansættelse. Ved
fremmødet modtog a-kassen Deres dagpengekort for ugerne 30-33/2005 samt kopi
af
Deres ansættelseskontrakt, dateret den 23. august 2005.
Der er videre lagt vægt på, at det af
ansættelseskontrakten fremgik, at De var ansat som timelønnet lærer fra den
1.
august 2005 på nedsat tid, og at De var omfattet af et opsigelsesvarsel. De
påpegede i den forbindelse, at De først skulle starte arbejdet den 17. august
2005.
De blev ikke vejledt om fristen for indsendelse af en
frigørelsesattest i forbindelse med mødet.
Ankenævnet finder ud fra en samlet vurdering, at
a-kassen ved Deres personlige fremmøde i a-kassen den 29. august 2005 burde
have vejledt Dem om fristen for indsendelse af frigørelsesattest.
Det forhold, at a-kassen ved brev af 2. juni 2005
sendte Dem pjecen ”Spilleregler for ledige” og ved brev af 20. juni
2005 bl.a.
vejledte Dem om, at De skulle kontakte a-kassen straks, hvis De fik arbejde
på
nedsat tid, kan ikke føre til et andet resultat.
Ankenævnet har herved lagt vægt på, at a-kassen den 29.
august 2005, uanset de tidligere generelle vejledninger i juni 2005, burde
have
ydet Dem en individuel vejledning sammenholdt med, at a-kassen den 29. august
blev bekendt med, at De var begyndt at arbejde på nedsat tid den 17. august
2005.
Ankenævnet finder på baggrund af ovenstående, at De
skal stilles som om a-kassen efter at have modtaget Deres dagpengekort og
ansættelseskontrakten den 29. august 2005 havde vejledt Dem om reglerne for
frigørelsesattest, og at De på denne baggrund havde indsendt/indleveret
frigørelsesattesten hurtigst muligt.
Ankenævnet finder derfor, at De skal stilles, som om
a-kassen havde modtaget en frigørelsesattest fra Dem den 30. august 2005.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
–
§ 62, stk. 1 og § 65,
stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708
af 13.
august 2003,
–
§ 15 i Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr.516 af 17. juni 2003 om rådighed,
–
§ 1 og § 19, stk. 1 i
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 56 af 10. juni 2003 om en a-kasses
pligt til at vejlede m.v. og
–
§ 1 i
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om
supplerende
dagpenge.
O P L Y S N I
N G E R N E
I
S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som
ankenævnet har modtaget fra direktoratet.
På ankenævnets vegne
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de
følgende sider.
Kopi til:
A-kassen
Arbejdsdirektoratet
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf.
lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003:
§ 62.
Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for
arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet
1)
er aktivt
arbejdssøgende,
2)
kan og vil overtage
arbejde med dags varsel,
3)
kan og vil deltage i
kontaktforløb og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
4)
giver
arbejdsformidlingen de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan
formidles arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
§ 65.
Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der
følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i
øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed:
§ 15. Et
medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis
arbejdsgiveren ikke har krav på et opsigelsesvarsel.
Stk. 2.
Når
arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan der udbetales supplerende
dagpenge,
1)
hvis medlemmets
nedsatte arbejdstid til enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til
hinder
for overtagelse af andet arbejde, eller
2)
hvis arbejdsgiveren
erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet i tilfælde af, at medlemmet
opnår arbejde med en længere arbejdstid. Arbejdsgiverens erklæring skal
foreligge på en frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgiverens meddelelse om
arbejdsfordeling eller fremgå af ansættelseskontrakten.
Stk. 3.
En arbejdsgiver
anses for at have krav på et opsigelsesvarsel i alle tilfælde, hvor der i et
ansættelsesforhold
som udgangspunkt gælder et opsigelsesvarsel fra den ansattes side i henhold
til
lov eller kollektiv overenskomst eller aftale.
Stk. 4.
Medlemmet kan få
supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når dokumentation
for, at arbejdsgiveren vil se bort fra et opsigelsesvarsel, er modtaget i
a-kassen senest 5 uger efter, at ansættelsesforholdet er begyndt. De 5 uger
regnes fra og med den dag, arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel.
Hvis
a-kassen har modtaget dokumentationen efter udløbet af 5-ugers-fristen, kan
medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra den dag, a-kassen modtog
dokumentationen.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede
m.v.:
§ 1.
En
a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, som et
medlem
har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter
i
øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.
§ 19.
Når en a-kasse bliver bekendt med, at et ledigt medlem begynder arbejde på
nedsat tid og er omfattet af et opsigelsesvarsel, skal den vejlede medlemmet
om
betingelserne for at få supplerende dagpenge.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge:
§ 1.
Et
medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis
medlemmet
opfylder betingelserne for at få dagpenge.
Stk. 2.
Et
fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets arbejdstid i
ugen er kortere end fuld sædvanlig ugentlig arbejdstid.
Stk. 3.
Et
deltidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets ugentlige
arbejdstid er kortere end den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før
ledigheden, jf. § 2, stk. 2.
Stk. 4.
Et medlem, der
arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold med opsigelsesvarsel kan få
supplerende dagpenge, hvis medlemmet har afleveret en frigørelsesattest i
a-kassen.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Frigørelsesattest for sent modtaget i kassen medlemmets ansvar a-kassens vejledningspligt Retsinformation · 29. juni 2006
- Rådighed, ikke søgt nok arbejde, ikke fået frist Retsinformation · 14. maj 2009
- Rådighed, ikke søgt nok stillinger, vejledning. Sagen er behandlet sammen med j.nr. xxx vedrørende refusion Retsinformation · 29. december 2009
- A-kassens vejledning, supplerende dagpenge, for sent indleveret frigørelsesattest, realudligning, refusion, kompetence Retsinformation · 21. november 2008
- Opsigelse – undervisning – ny forklaring Retsinformation · 1. august 2008
- Selvforskyldt ledighed, udeblevet fra arbejdsformidlingen, forglemmelse, nye regler pr. 1. november 2005 Retsinformation · 18. august 2006
Lignende dokumenter
- Ej ret til renter af rentebeløbet, omregning af renter på efterbetaling af dagpenge Retsinformation · 2. februar 2006
- Manglende oplysninger om lønarbejde på dagpengekort frigørelsesattest tilbagebetaling af dagpenge - sanktion Retsinformation · 7. maj 2007
- Vejledning om frigørelsesattest Retsinformation · 31. januar 2006
- Supplerende dagpenge og for sent indgivet frigørelsesattest Retsinformation · 24. juli 2003
- Tilbagebetaling af supplerende dagpenge, manglende frigørelsesattest, a-kassens undersøgelsespligt Retsinformation · 23. februar 2008
- Rådighed, ikke søgt nok stillinger, vejledning. Sagen er behandlet sammen med j.nr. xxx vedrørende refusion Retsinformation · 29. december 2009