Spring til indhold

Retsinformation

Fratrædelsesgodtgørelse - generel omstrukturering - fradrag i efterløn - sidestilles med rådighedsløn

KEN nr 10408 af 25/03/2004Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet16. januar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Fratrædelsesgodtgørelse

- generel omstrukturering - fradrag i efterløn - sidestilles med rådighedsløn

Resumé

Medlemmet søgte den 4. juli 2002 - som 61-årig - om at gå på efterløn pr.

1. august 2002.

Medlemmet havde været ansat som konsulent i Told- og Skattestyrelsen. Han

søgte

den 16. april 2002 om fratrædelsesgodtgørelse og aftalte med arbejdsgiveren,

at

han ville fratræde pr. 1. august 2002 mod tilkøb af pensionsalder på 1 år og

3

måneder og en fratrædelsesgodtgørelse på 116.925 kr., svarende til 5,27

måneders løn.

Kassen meddelte, at medlemmets fratrædelsesgodtgørelsen skulle medføre

fradrag

i efterlønnen, da medlemmet havde sagt sit arbejde op med kortere varsel end

de

3 år, hvor han ville have haft ret til rådighedsløn.

Medlemmet har anført, at hans stilling ikke blev nedlagt i forbindelse med

hans

fratræden.

Ankenævnet fandt ikke, at fratrædelsesgodtgørelsen kunne anses for løn eller

rådighedsløn m.v. eller en ydelse, der træder i stedet herfor

Ankenævnet lagde ved afgørelsen vægt på Personalestyrelsens udtalelse,

hvorefter det hverken principielt eller i praksis generelt kunne lægges til

grund, at afsked med rådighedsløn ville være en umiddelbar konsekvens af, at

der ikke i de konkrete tilfælde var blevet indgået en aftale om frivillig

fratræden.

Ankenævnet fandt herefter, at efterlønnen skal udskydes efter de almindelige

regler, hvorefter udskydelsen foretages for den periode en

Læs alt

fratrædelsesgodtgørelse

træder i stedet for løn i en evt. manglende opsigelsesperiode, jf. § 6,

stk. 1-3, i bekendtgørelse om overgang til, udtræden af og genindtræden

i

efterlønsordningen samt optjening af præmie.

Da medlemmet den 29. april 2002 sagde sin stilling op til udgangen af juli

måned 2002 havde medlemmet således sagt op med 3 måneders varsel, i hvilken

periode han havde fået løn, og der var derfor ikke grundlag for at udskyde

efterlønnen.

Vedrørende

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 11.

marts 2004.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

...s fratrædelsesgodtgørelse skal ikke fradrages i

hans

efterløn pr. 1. august 2002 efter § 36, stk. 1, nr. 1), i

bekendtgørelse

om fleksibel efterløn.

Ankenævnet lægger ved afgørelsen til grund, at

–

... den 29. april

2002 søgte om sin afsked som tjenestemand som konsulent ved Told og Skat, og

–

Told og Skat den 29.

maj 2002 meddelte ...s afsked fra udgangen af juli måned 2002, således at han

i

henhold til frivillig fratrædelsesordning mellem Dansk Told og Skatteforbund

og

Told og Skattestyrelsen ville blive tillagt 1 år og 3 måneder i ekstraordinær

pensionsalder og tillagt et fratrædelsesbeløb på 116.925 kr.

Ankenævnet lægger ved afgørelsen vægt på Personalestyrelsens

udtalelse af 6. januar 2004 om, at det hverken principielt eller i praksis

generelt kan lægges til grund, at afsked med rådighedsløn vil være en

umiddelbar

konsekvens af, at der ikke i de konkrete tilfælde er blevet indgået en aftale

om frivillig fratræden.

Personalestyrelsen begrundede denne opfattelse med, at formålet

med Finansministeriets aftale med tjenestemændenes centralorganisationer om

bl.a. frivillig fratræden er at skabe mulighed for en fleksibel

personaletilpasning i tilfælde, hvor ansættelsesmyndigheden vurderer, at

personalereduktioner er eller forudses at blive nødvendige eller i de særlige

tilfælde, hvor personaletilpasninger kan forudses at blive nødvendige for at

rette op på en skæv aldersfordeling. Det er også et personalepolitisk sigte

med

reglerne om frivillig fratræden at give mulighed for, at en nødvendig

personalereduktion

i videst muligt omfang kan ske frivilligt.

Personalestyrelsen tilføjede, at det har formodningen imod sig, at

der kan indgås aftale om frivillig fratræden med en medarbejder, hvis der er

en

til vished grænsende sandsynlighed for, at den pågældende ellers ville blive

afskediget med rådighedsløn og efterfølgende pension, idet de samlede

økonomiske

vilkår i sidstnævnte tilfælde er væsentligt gunstigere end i førstnævnte

tilfælde.

Ankenævnet finder på denne baggrund ikke, at

fratrædelsesgodtgørelsen kan anses for løn eller rådighedsløn m.v. eller en

ydelse, der træder i stedet herfor.

Der er således ikke hjemmel til at foretage fradrag for

fratrædelsesgodtgørelsen i ...s efterløn efter § 36, stk. 1, nr.1,

i

bekendtgørelse om fleksibel efterløn.

Ankenævnet finder herefter, at efterlønnen skal udskydes efter de

almindelige regler, hvorefter udskydelsen foretages for den periode en

fratrædelsesgodtgørelse træder i stedet for løn i en evt. manglende

opsigelsesperiode, jf. § 6, stk. 1-3, i bekendtgørelse om overgang

til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen samt optjening af

præmie.

Da ... den 29. april 2002 sagde sin stilling op til udgangen af

juli måned 2002 har ... således sagt op med 3 måneders varsel, i hvilken

periode han har fået løn, og der er derfor ikke grundlag for at udskyde

efterlønnen efter den ovenfor nævnte regel i bekendtgørelse om overgang til,

udtræden af og genindtræden i eftrlønsordningen samt optjening af præmie.

Der henvises til arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 h,

stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 og § 36,

stk. 1, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001

om

fleksibel efterløn samt § 6 stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 349 af

15.

maj 2001 om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen

samt

optjening af præmie.

Ankenævnet ændrer herefter direktoratets afgørelse af 28. august

2002.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

...

Arbejdsløshedskasse

Arbejdsdirektoratet + akter

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

”Det fremgår af sagen, at De i april 2002 søgte Deres afsked som

tjenestemand. Det fremgår af aftalen mellem Dansk Told & Skatteforbund og

Told- og Skattestyrelsen,

at

afskeden var betinget af, at De ville få tillagt 1 år og 3 mdr´s

ekstraordinær

pensionsalder samt modtage et fratrædelsesbeløb på 116.925,- kr. svarende til

5,27 måneders løn. Det fremgår videre,

at

De ønskede at fratræde den 31. juli 2002.

Ved brev af 29. maj 2002 meddelte Told- og Skattestyrelsen Dem, at

Deres ansøgning om frivillig fratræden kunne imødekommes på de i ansøgningen

anførte vilkår.

A-kassen modtog den 4. juli 2002 Deres ansøgning om overgang til

efterløn pr. 1. august 2002.

Ved brev af 10. april 2002 meddelte a-kassen Dem, at De tidligst

kan få udbetalt efterløn pr. 26. december 2002, idet De ikke kan få udbetalt

efterløn for de måneder, som fratrædelsesgodtgørelsen lønmæssigt dækker.

Endvidere

bliver den optjente ferie før overgangen til efterløn fradraget i efterlønnen

fra 26. december 2002 til den 30. januar 2003.

Den 4. august 2002 klagede De over a-kassens afgørelse. De har til

støtte for deres synspunkter blandt andet anført, at De ikke er enig i

direktoratets meddelelse af 23. januar 2002 udlægning af direktoratets

bekendtgørelse nr. 670 af 11. juli 2002. De har endvidere anført, at kun

ganske

få over 60 år ville blive afskediget uansøgt, at Deres stilling ikke er

blevet

nedlagt i forbindelse med Deres fratræden, og at Deres afskedigelse ikke er

uansøgt. De finder således, at idet Deres stilling ikke er nedlagt, og De

derfor ikke ville være berettiget til rådighedsløn, og da De har arbejdet og

fået løn i opsigelsesperioden på 3 måneder, som også ville være arbejdsgivers

varsel ved uansøgt afsked, da er fratrædelsesgodtgørelsen at sidestille med

godtgørelser efter funktionærlovens § 2a og øvrige godtgørelser, der

ydes

som påskønnelse for god, lang og tro tjeneste.

Den 7. august 2002 fastholdt a-kassen afgørelsen og sendte Deres

klage samt sagens øvrige bilag til direktoratet”.

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets

afgørelse

Direktoratet traf den 28. august 2002 denne afgørelse:

”Deres fratrædelsesgodtgørelse fører til fradrag i Deres efterløn.

De kan derfor tidligst få udbetalt efterløn når Deres

fratrædelsesgodtgørelse svarende til 5,27 måneders løn er opbrugt.

Begrundelse

Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 74 h,

stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og § 36,

stk. 1,

nr. 1, i bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001 om fleksibel efterløn og i

§ 6, stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 4, i bekendtgørelse nr.

670 af 11. juli 2000 om fradrag i dagpenge, orlovsydelse, praktikydelse,

uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse (se regelafsnittet).

Grunden til, at fratrædelsesgodtgørelsen medfører fradrag i

efterlønnen er, at De selv har sagt Deres stilling op med ca. 3 måneders

varsel, som er en kortere periode end den periode på 3 år, hvor Deres

arbejdsgiver ville have haft pligt til at betale rådighedsløn efter

tjenestemandslovens

regler.

De kan således først få udbetalt efterløn efter udløbet af den

periode svarende til 5,27 måneder, som den udbetalte fratrædelsesgodtgørelse

lønmæssigt svarer til, jf. § 36, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om

fleksibel efterløn, og § 6, stk. 2, jf. stk. 1, og

stk. 4,

i bekendtgørelse om fradrag i dagpenge, orlovsydelse, praktikydelse,

uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse.

Direktoratet har ved afgørelsen lagt til grund,

at

der den 16. april 2002 blev indgået

aftale mellem Dansk Told & Skatteforbund og Told og Skattestyrelsen om

opsigelse af Deres arbejde til fratræden 31. juli 2002 betinget af, at De

ville

blive tildelt en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 5,27 måneders løn og at

De fik tillagt 1 år og 3 mdr´s ekstraordinær pensionsalder,

at

udbetalingen af godtgørelsen skete i

henhold til en frivillig fratrædelsesordning, og

at

Deres arbejdsgiver ville have haft pligt til betale rådighedsløn

i 3 år efter tjenestemandslovens regler, medmindre en anden passende stilling

kunne anvises, hvis De ikke selv havde opsagt Deres stilling, men var blevet

afskediget.

Det er direktoratets opfattelse, at når en tjenestemand vælger at

fratræde ved selv at sige sin stilling op i forbindelse med en aftale om en

fratrædelsesgodtgørelse fra arbejdsgiverens side, og tjenestemanden dermed

fraskriver sig retten til rådighedsløn, så træder fratrædelsesgodtgørelsen i

stedet for rådighedsløn. Dette skyldes, at en tjenestemands accept af

fratrædelsesgodtgørelse reelt tilsidesætter arbejdsgiverens pligt til at

betale

rådighedsløn til den tjenestemand, der skal afskediges som følge af ændringer

i

forvaltningen.

Det er videre direktoratets opfattelse, at anvendelsen af

generelle aftaler eller tilbud om særlige fratrædelsesordninger i forbindelse

med personaleindskrænkninger, hvor det forudsættes, at den ansatte selv siger

sin stilling op, må medføre, at eventuelle godtgørelser m.v., som

udgangspunkt

har indflydelse på medlemmets ret til efterløn. Det hypotetiske spørgsmål om

arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale rådighedsløn i op til 3 år fra

en

tjenestemands fratrædelse, hvis medlemmet var blevet afskediget, lader sig

vanskeligt afklare for hver enkelt opsigelse, da personalereduktionen i

højere

grad må antages at medføre en mere generel omstrukturering i organisationen.

Så længe den frivillige opsigelse sker i forbindelse med ændringer

i forvaltningen, finder ovennævnte fradragsregel anvendelse uden hensyn til,

om

den frivillige fratrædelse sker samtidig med nedlæggelse af stillingen. Dette

skyldes, at fratrædelsen/stillingsnedlæggelsen må anses for at indgå i en

samlet

omstrukturering af organisationen i forbindelse med reduktion af personale.

Det forhold,

at

det af

den interne skrivelse fra Told- og Skat fremgår, at kun ganske få over 60 år

ville blive afskediget uansøgt,

at

Deres stilling ikke er blevet nedlagt i forbindelse med Deres fratræden, og

at

Deres afskedigelse ikke er uansøgt

kan derfor ikke føre til et andet resultat ”.

3. Klagen

til ankenævnet

De har på ...s vegne anført, at De ønsker at ankenævnet skal

foretage en konkret vurdering, om der er grundlag for at fradrage

fratrædelsesgodtgørelsen.

De har henvist til at direktoratet i sin afgørelse har anerkendt

at stillingen ikke blev nedlagt i forbindelse med ...s fratræden, og da en

tjenestemand ikke har krav på rådighedsløn når hans stilling ikke nedlægges

har... ikke givet afkald på rådighedsløn i 3 år.

Der er således tale om en afskedigelse, der kan foretages med 3

måneders varsel.

I øvrigt har De bemærket, at det har formodningen imod sig, at en

tjenestemand skulle »bytte« retten til løn i 3 år ud med en godtgørelse

svarende til 5,27 måneders løn.

4. Arbejdsdirektoratets

bemærkninger til klagen

Direktoratet har den 30. september 2002 anført, at man ved

afgørelsen har lagt vægt på at den frivillige fratræden sker i forbindelse

med

en samlet omstrukturering af organisationen i forbindelse med reduktion af

personalet. Det har således ingen betydning, at den frivillige fratræden sker

samtidig med nedlæggelse af stillingen.

5. Nyt

efter klagen

Personalestyrelsen har den 6.januar 2004 anført følgende:

»Vedrørende

tjenestemænds rådighedsløn og afskedigelse.

I breve af 25. september 2003 - vedrørende j.nr. .. - har

sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn til brug for afgørelse i 4

konkrete

sager, hvor problemstillingen er, om udbetalt fratrædelsesgodtgørelse skal

medføre fradrag i efterløn, anmodet om en principiel udtalelse over 2

spørgsmål.

Det fremgår af henvendelsen, at der i alle de 4 konkrete sager er

tale om tidligere tjenestemænd, der har indgået en aftale med deres

ansættelsesmyndighed om frivillig fratræden, herunder på vilkår at der i

henhold til Finansministeriets regler om frivillig fratræden er ydet de

pågældende en fratrædelsesgodtgørelse på et antal måneders løn.

Det i sagerne foreliggende problem er, hvorvidt den således ydede

fratrædelsesgodtgørelse skal bevirke, at tidspunktet for modtagelse af

efterløn

skal udskydes i en periode svarende til den tid, som fratrædelsesgodtgørelsen

lønmæssigt kan beregnes til at dække.

Sekretariatet spørger for det første Personalestyrelsen, om de

pågældende personer ville have været berettiget til rådighedsløn, jfr.

tjenestemandslovens § 32.

Personalestyrelsen kan ikke indgå i en vurdering af mulige

alternative faktiske begivenhedsforløb i de 4 konkrete sager. Svaret må

derfor

blive principielt.

Ydelse af rådighedsløn i henhold til tjenestemandslovens § 32

forudsætter, at tjenestemanden afskediges uansøgt, fordi ændringer i

forvaltningens organisation eller arbejdsform medfører, at stillingen

nedlægges, og der ikke anvises den pågældende en anden passende stilling som

vedkommende har pligt til at overtage efter tjenestemandslovens §§ 12 og

13.

Med stillingsnedlæggelse som følge af ændringer i forvaltningens

organisation og arbejdsform sidestilles stillingsnedlæggelse på grund af

opgavebortfald, bevillingsmangel, rationalisering o.l.

Formålet med Finansministeriets aftale med tjenestemændenes

centralorganisationer om bl.a. frivillig fratræden er at skabe mulighed for

en

fleksibel personaletilpasning i tilfælde, hvor ansættelsesmyndigheden

vurderer,

at personalereduktioner er eller forudses at blive nødvendige eller i de

særlige

tilfælde, hvor personaletilpasninger kan forudses at blive nødvendige for at

rette op på en skæv aldersfordeling.

Det er også et personalepolitisk sigte med reglerne om frivillig

fratræden at give mulighed for, at en nødvendig personalereduktion i videst

muligt omfang kan ske frivilligt.

Det har formodningen imod sig, at der kan indgås aftale om

frivillig fratræden med en medarbejder, hvis der er en til vished grænsende

sandsynlighed for, at den pågældende ellers ville blive afskediget med

rådighedsløn

og efterfølgende pension, idet de samlede økonomiske vilkår i sidstnævnte

tilfælde

er væsentligt gunstigere end i førstnævnte tilfælde.

Det er derfor Personalestyrelsens opfattelse, at det hverken

principielt eller i praksis kan lægges generelt til grund, at afsked med

rådighedsløn vil være en umiddelbar konsekvens af, at der i de konkrete

tilfælde ikke var blevet indgået en aftale om frivillig fratræden.

I sagen vedrørende citeres Post Danmark i Arbejdsdirektoratets

afgørelse af 14. november 2000 på side 4 for at have udtalt telefonisk, at

det

er en betingelse for frivillig fratræden, at den ansatte fraskriver sig

retten

til 3 års rådighedsløn.

Personalestyrelsen er ikke enig i dette udsagn. Frivillig

fratræden forudsætter en ansøgt afsked, og allerede af den grund er

rådighedsløn i 3 år udelukket. Det er derfor ikke nødvendigt og ej heller i

regelsæt foreskrevet, at den pågældende skal fraskrive sig en ret til

rådighedsløn.

Sekretariatet har dernæst spurgt, i hvilke situationer en

tjenestemand sagligt vil kunne afskediges i tilfælde, hvor der

ikke foreligger:

1)

Stillingsnedlæggelse

2)

Alder (70 år)

3)

Sygdom

4)

Uegnethed/samarbejdsvanskeligheder

5)

Tjenesteforseelser

Iflg. tjenestemandslovens § 28, stk. 1, kan en

tjenestemand afskediges med 3 måneders varsel til udgangen af en måned.

Afsked

kan dog ske med kortere varsel, såfremt den er begrundet i, at tjenestemanden

som følge af strafbart forhold, tjenesteforseelse eller mislighed er fundet

uskikket til at forblive i stillingen.

Det antages såvel i teori som i praksis, at der består en

diskretionær ret til afskedigelse af tjenestemænd, og at adgangen hertil

således ikke er begrænset til konkret opregnede afskedsgrunde.

De af sekretariatet opregnede afskedsgrunde bortset fra

samarbejdsvanskeligheder er på forskellig vis omhandlet i

tjenestemandslovgivningen og vil i praksis dække langt hovedparten af de

afskedigelser, der finder sted.

Principielt må det imidlertid fastholdes, at en afskedigelse, der

er sagligt begrundet efter almindelige forvaltningsretlige principper, og for

gennemførelsen af hvilken, de foreskrevne procedurer er fulgt, er lovlig og

mulig, uanset om begrundelsen undtagelsesvis ikke måtte kunne dækkes af de af

sekretariatet nævnte typetilfælde.

Personalestyrelsen ser sig ikke i stand til at opstille en

udtømmende liste over mulige andre afskedsårsager. I daglig tale er der

formentlig en tilbøjelighed til at anvende »uegnethed« som en

fællesbetegnelse

for afskedsårsager, der ikke er dækket af de andre nævnte kategorier, men det

er ikke et forhold, der baserer sig på lovbestemmelser eller -forarbejder, og

udelukker som sagt principielt ikke andre årsager.«

De har den 14. marts 2004 fremsendt ...s anmodning om afsked,

dateret den 29. april 2002 og bemærket, at det var i henhold til Told og

Skats

frivillige fratrædelsesordning, at ... accepterede at fratræde.

6. Regler

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. nr. 603 af 25. juni 2001

§ 74 h.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet

nærmere regler om, hvilken betydning arbejde og indtægter i efterlønsperioden

skal have for efterlønnens størrelse.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001 om

fleksibel efterløn.

§ 36.

Følgende

andre indtægter medfører fradrag i efterlønnen efter reglerne i

bekendtgørelse

om fradrag i dagpenge, orlovsydelse, praktikydelse, uddannelsesgodtgørelse og

etableringsydelse:

1)

løn, rådighedsløn

m.v. for en periode, hvor der ikke udføres arbejde, eller ydelser, der træder

i

stedet,

2)

..

3)

..

Stk. 2 .

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 670 af 11. juli 2000 om fradrag i dagpenge, orlovsydelse,

praktikydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse.

Løn, rådighedsløn, honorarer mv.

§ 6.

Ved

indtægter forstås i denne bekendtgørelse løn, rådighedsløn, honorarer mv.

Indtægterne

medfører fradrag, selv om der ikke udføres arbejde i den periode, indtægterne

dækker.

Stk. 2.

Indtægter,

der træder i stedet for de indtægter, der er nævnt i stk. 1, herunder

erstatning for tabt arbejdstjeneste og fratrædelsesgodtgørelse, medfører også

fradrag.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 anvendes både på engangsbeløb og løbende

indtægter.

Stk. 4.

Fradraget

sker for den periode, indtægterne dækker.

Arbejdsdirektoratets

Bekendtgørelse om overgang til, udtræden af og genindtræden i

efterlønsordningen samt optjening af præmie, bek. nr. 349 af 15. maj 2001

§ 6.

Et

medlem, der uden at arbejde har indtægter i form af løn, rådighedsløn m.v.,

kan

ikke gå på efterløn i den periode, som indtægterne dækker.

Stk. 2.

Indtægter,

der træder i stedet for de indtægter, der er nævnt i stk. 1, udskyder

også

overgangen til efterløn.

Stk. 3.

Stk. 1

og 2 gælder både engangsbeløb og løbende indtægter.

Stk. 4.

Uanset

stk. 1-3 kan et medlem, der vælger at arbejde mod fradrag i efterlønnen,

gå på efterløn.

Vejledning

om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen samt

optjening af præmie, Arbejdsdir. vejl. nr. 63 af 15. maj 2001

Til § 6

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til

bestemmelsen på dagpengeområdet, hvor udbetalingen dog medfører fradrag i

dagpengene.

Det afgørende for, om et udbetalt beløb skal udskyde overgangen

til efterløn, er, om beløbet kan anses for at træde i stedet for løn m.v. i

en

periode. Det er ikke beløbets benævnelse eller udbetalingsform, som afgør, om

overgangen til efterløn skal udskydes. Det har normalt heller ikke betydning,

hvordan indtægten beskattes.

Løn, rådighedsløn m.v.

Reglen gælder bl.a. udbetaling af løn i en periode, hvor

medlemmet er fritstillet. Dette kan f.eks. være tilfældet i en

opsigelsesperiode. Reglen gælder også ved udbetaling af rådighedsløn efter

tjenestemandslovens § 32 eller udbetalinger efter sømandslovens

§ 18

m.v.

Et medlem kan ikke overgå til efterløn i den periode, som udbetalingen

skal dække. Dette gælder både løbende udbetalinger og udbetaling af

engangsbeløb.

Udbetales f.eks. 3 års rådighedsløn efter tjenestemandslovens

§ 32, kan medlemmet ikke overgå til efterløn i de 3 år, udbetalingen

dækker.

Et medlem, der får erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller en

fratrædelsesgodtgørelse, kan som udgangspunkt ikke overgå til efterløn i den

periode, som udbetalingen dækker.

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

Hvis en arbejdsgiver ikke har overholdt sit

opsigelsesvarsel, og arbejdsgiveren ved en fagretlig sag pålægges at betale

den

ansatte en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller indgår et forlig

herom,

udskyder erstatningen overgangen til efterløn i den periode, som erstatningen

dækker.

Fratrædelsesgodtgørelse

Princippet om udskudt overgang gælder også ved

udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse.

Det afgørende for, om et udbetalt beløb skal udskyde overgangen,

er, om arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er overholdt. Udbetalingen udskyder

ikke overgangen til efterløn, hvis opsigelsesvarslet er overholdt, da

udbetaling herudover ikke kan anses for at træde i stedet for løn. Er

arbejdsgiverens opsigelsesvarsel ikke overholdt, udskyder udbetalingen

overgangen til efterløn i den del af opsigelsesperioden, som udbetalingen

dækker.

Reglen gælder både, når en virksomhed indgår fratrædelsesordninger

for et større antal medarbejdere, og når enkeltpersoner indgår sådanne

aftaler

med deres arbejdsgiver. Bestemmelsen omfatter således både kollektive og

individuelle

aftaler.

En udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse i tilfælde, hvor

medarbejderen som led i en fratrædelsesordning selv siger op, er også

omfattet

af reglen. Også i disse tilfælde er arbejdsgivers overholdelse af

opsigelsesvarsel afgørende for, om godtgørelsen udskyder overgangen til

efterløn.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter