Fratrædelsesgodtgørelse - generel omstrukturering - fradrag i efterløn - sidestilles med rådighedsløn
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Fratrædelsesgodtgørelse
- generel omstrukturering - fradrag i efterløn - sidestilles med rådighedsløn
Resumé
Medlemmet søgte den 4. juli 2002 - som 61-årig - om at gå på efterløn pr.
1. august 2002.
Medlemmet havde været ansat som konsulent i Told- og Skattestyrelsen. Han
søgte
den 16. april 2002 om fratrædelsesgodtgørelse og aftalte med arbejdsgiveren,
at
han ville fratræde pr. 1. august 2002 mod tilkøb af pensionsalder på 1 år og
3
måneder og en fratrædelsesgodtgørelse på 116.925 kr., svarende til 5,27
måneders løn.
Kassen meddelte, at medlemmets fratrædelsesgodtgørelsen skulle medføre
fradrag
i efterlønnen, da medlemmet havde sagt sit arbejde op med kortere varsel end
de
3 år, hvor han ville have haft ret til rådighedsløn.
Medlemmet har anført, at hans stilling ikke blev nedlagt i forbindelse med
hans
fratræden.
Ankenævnet fandt ikke, at fratrædelsesgodtgørelsen kunne anses for løn eller
rådighedsløn m.v. eller en ydelse, der træder i stedet herfor
Ankenævnet lagde ved afgørelsen vægt på Personalestyrelsens udtalelse,
hvorefter det hverken principielt eller i praksis generelt kunne lægges til
grund, at afsked med rådighedsløn ville være en umiddelbar konsekvens af, at
der ikke i de konkrete tilfælde var blevet indgået en aftale om frivillig
fratræden.
Ankenævnet fandt herefter, at efterlønnen skal udskydes efter de almindelige
regler, hvorefter udskydelsen foretages for den periode en
Læs alt
fratrædelsesgodtgørelse
træder i stedet for løn i en evt. manglende opsigelsesperiode, jf. § 6,
stk. 1-3, i bekendtgørelse om overgang til, udtræden af og genindtræden
i
efterlønsordningen samt optjening af præmie.
Da medlemmet den 29. april 2002 sagde sin stilling op til udgangen af juli
måned 2002 havde medlemmet således sagt op med 3 måneders varsel, i hvilken
periode han havde fået løn, og der var derfor ikke grundlag for at udskyde
efterlønnen.
Vedrørende
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 11.
marts 2004.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
...s fratrædelsesgodtgørelse skal ikke fradrages i
hans
efterløn pr. 1. august 2002 efter § 36, stk. 1, nr. 1), i
bekendtgørelse
om fleksibel efterløn.
Ankenævnet lægger ved afgørelsen til grund, at
–
... den 29. april
2002 søgte om sin afsked som tjenestemand som konsulent ved Told og Skat, og
–
Told og Skat den 29.
maj 2002 meddelte ...s afsked fra udgangen af juli måned 2002, således at han
i
henhold til frivillig fratrædelsesordning mellem Dansk Told og Skatteforbund
og
Told og Skattestyrelsen ville blive tillagt 1 år og 3 måneder i ekstraordinær
pensionsalder og tillagt et fratrædelsesbeløb på 116.925 kr.
Ankenævnet lægger ved afgørelsen vægt på Personalestyrelsens
udtalelse af 6. januar 2004 om, at det hverken principielt eller i praksis
generelt kan lægges til grund, at afsked med rådighedsløn vil være en
umiddelbar
konsekvens af, at der ikke i de konkrete tilfælde er blevet indgået en aftale
om frivillig fratræden.
Personalestyrelsen begrundede denne opfattelse med, at formålet
med Finansministeriets aftale med tjenestemændenes centralorganisationer om
bl.a. frivillig fratræden er at skabe mulighed for en fleksibel
personaletilpasning i tilfælde, hvor ansættelsesmyndigheden vurderer, at
personalereduktioner er eller forudses at blive nødvendige eller i de særlige
tilfælde, hvor personaletilpasninger kan forudses at blive nødvendige for at
rette op på en skæv aldersfordeling. Det er også et personalepolitisk sigte
med
reglerne om frivillig fratræden at give mulighed for, at en nødvendig
personalereduktion
i videst muligt omfang kan ske frivilligt.
Personalestyrelsen tilføjede, at det har formodningen imod sig, at
der kan indgås aftale om frivillig fratræden med en medarbejder, hvis der er
en
til vished grænsende sandsynlighed for, at den pågældende ellers ville blive
afskediget med rådighedsløn og efterfølgende pension, idet de samlede
økonomiske
vilkår i sidstnævnte tilfælde er væsentligt gunstigere end i førstnævnte
tilfælde.
Ankenævnet finder på denne baggrund ikke, at
fratrædelsesgodtgørelsen kan anses for løn eller rådighedsløn m.v. eller en
ydelse, der træder i stedet herfor.
Der er således ikke hjemmel til at foretage fradrag for
fratrædelsesgodtgørelsen i ...s efterløn efter § 36, stk. 1, nr.1,
i
bekendtgørelse om fleksibel efterløn.
Ankenævnet finder herefter, at efterlønnen skal udskydes efter de
almindelige regler, hvorefter udskydelsen foretages for den periode en
fratrædelsesgodtgørelse træder i stedet for løn i en evt. manglende
opsigelsesperiode, jf. § 6, stk. 1-3, i bekendtgørelse om overgang
til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen samt optjening af
præmie.
Da ... den 29. april 2002 sagde sin stilling op til udgangen af
juli måned 2002 har ... således sagt op med 3 måneders varsel, i hvilken
periode han har fået løn, og der er derfor ikke grundlag for at udskyde
efterlønnen efter den ovenfor nævnte regel i bekendtgørelse om overgang til,
udtræden af og genindtræden i eftrlønsordningen samt optjening af præmie.
Der henvises til arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 h,
stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 og § 36,
stk. 1, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001
om
fleksibel efterløn samt § 6 stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 349 af
15.
maj 2001 om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen
samt
optjening af præmie.
Ankenævnet ændrer herefter direktoratets afgørelse af 28. august
2002.
På ankenævnets vegne
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
...
Arbejdsløshedskasse
Arbejdsdirektoratet + akter
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:
”Det fremgår af sagen, at De i april 2002 søgte Deres afsked som
tjenestemand. Det fremgår af aftalen mellem Dansk Told & Skatteforbund og
Told- og Skattestyrelsen,
at
afskeden var betinget af, at De ville få tillagt 1 år og 3 mdr´s
ekstraordinær
pensionsalder samt modtage et fratrædelsesbeløb på 116.925,- kr. svarende til
5,27 måneders løn. Det fremgår videre,
at
De ønskede at fratræde den 31. juli 2002.
Ved brev af 29. maj 2002 meddelte Told- og Skattestyrelsen Dem, at
Deres ansøgning om frivillig fratræden kunne imødekommes på de i ansøgningen
anførte vilkår.
A-kassen modtog den 4. juli 2002 Deres ansøgning om overgang til
efterløn pr. 1. august 2002.
Ved brev af 10. april 2002 meddelte a-kassen Dem, at De tidligst
kan få udbetalt efterløn pr. 26. december 2002, idet De ikke kan få udbetalt
efterløn for de måneder, som fratrædelsesgodtgørelsen lønmæssigt dækker.
Endvidere
bliver den optjente ferie før overgangen til efterløn fradraget i efterlønnen
fra 26. december 2002 til den 30. januar 2003.
Den 4. august 2002 klagede De over a-kassens afgørelse. De har til
støtte for deres synspunkter blandt andet anført, at De ikke er enig i
direktoratets meddelelse af 23. januar 2002 udlægning af direktoratets
bekendtgørelse nr. 670 af 11. juli 2002. De har endvidere anført, at kun
ganske
få over 60 år ville blive afskediget uansøgt, at Deres stilling ikke er
blevet
nedlagt i forbindelse med Deres fratræden, og at Deres afskedigelse ikke er
uansøgt. De finder således, at idet Deres stilling ikke er nedlagt, og De
derfor ikke ville være berettiget til rådighedsløn, og da De har arbejdet og
fået løn i opsigelsesperioden på 3 måneder, som også ville være arbejdsgivers
varsel ved uansøgt afsked, da er fratrædelsesgodtgørelsen at sidestille med
godtgørelser efter funktionærlovens § 2a og øvrige godtgørelser, der
ydes
som påskønnelse for god, lang og tro tjeneste.
Den 7. august 2002 fastholdt a-kassen afgørelsen og sendte Deres
klage samt sagens øvrige bilag til direktoratet”.
Sekretariatet er enig i fremstillingen.
2. Arbejdsdirektoratets
afgørelse
Direktoratet traf den 28. august 2002 denne afgørelse:
”Deres fratrædelsesgodtgørelse fører til fradrag i Deres efterløn.
De kan derfor tidligst få udbetalt efterløn når Deres
fratrædelsesgodtgørelse svarende til 5,27 måneders løn er opbrugt.
Begrundelse
Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 74 h,
stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og § 36,
stk. 1,
nr. 1, i bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001 om fleksibel efterløn og i
§ 6, stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 4, i bekendtgørelse nr.
670 af 11. juli 2000 om fradrag i dagpenge, orlovsydelse, praktikydelse,
uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse (se regelafsnittet).
Grunden til, at fratrædelsesgodtgørelsen medfører fradrag i
efterlønnen er, at De selv har sagt Deres stilling op med ca. 3 måneders
varsel, som er en kortere periode end den periode på 3 år, hvor Deres
arbejdsgiver ville have haft pligt til at betale rådighedsløn efter
tjenestemandslovens
regler.
De kan således først få udbetalt efterløn efter udløbet af den
periode svarende til 5,27 måneder, som den udbetalte fratrædelsesgodtgørelse
lønmæssigt svarer til, jf. § 36, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om
fleksibel efterløn, og § 6, stk. 2, jf. stk. 1, og
stk. 4,
i bekendtgørelse om fradrag i dagpenge, orlovsydelse, praktikydelse,
uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse.
Direktoratet har ved afgørelsen lagt til grund,
at
der den 16. april 2002 blev indgået
aftale mellem Dansk Told & Skatteforbund og Told og Skattestyrelsen om
opsigelse af Deres arbejde til fratræden 31. juli 2002 betinget af, at De
ville
blive tildelt en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 5,27 måneders løn og at
De fik tillagt 1 år og 3 mdr´s ekstraordinær pensionsalder,
at
udbetalingen af godtgørelsen skete i
henhold til en frivillig fratrædelsesordning, og
at
Deres arbejdsgiver ville have haft pligt til betale rådighedsløn
i 3 år efter tjenestemandslovens regler, medmindre en anden passende stilling
kunne anvises, hvis De ikke selv havde opsagt Deres stilling, men var blevet
afskediget.
Det er direktoratets opfattelse, at når en tjenestemand vælger at
fratræde ved selv at sige sin stilling op i forbindelse med en aftale om en
fratrædelsesgodtgørelse fra arbejdsgiverens side, og tjenestemanden dermed
fraskriver sig retten til rådighedsløn, så træder fratrædelsesgodtgørelsen i
stedet for rådighedsløn. Dette skyldes, at en tjenestemands accept af
fratrædelsesgodtgørelse reelt tilsidesætter arbejdsgiverens pligt til at
betale
rådighedsløn til den tjenestemand, der skal afskediges som følge af ændringer
i
forvaltningen.
Det er videre direktoratets opfattelse, at anvendelsen af
generelle aftaler eller tilbud om særlige fratrædelsesordninger i forbindelse
med personaleindskrænkninger, hvor det forudsættes, at den ansatte selv siger
sin stilling op, må medføre, at eventuelle godtgørelser m.v., som
udgangspunkt
har indflydelse på medlemmets ret til efterløn. Det hypotetiske spørgsmål om
arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale rådighedsløn i op til 3 år fra
en
tjenestemands fratrædelse, hvis medlemmet var blevet afskediget, lader sig
vanskeligt afklare for hver enkelt opsigelse, da personalereduktionen i
højere
grad må antages at medføre en mere generel omstrukturering i organisationen.
Så længe den frivillige opsigelse sker i forbindelse med ændringer
i forvaltningen, finder ovennævnte fradragsregel anvendelse uden hensyn til,
om
den frivillige fratrædelse sker samtidig med nedlæggelse af stillingen. Dette
skyldes, at fratrædelsen/stillingsnedlæggelsen må anses for at indgå i en
samlet
omstrukturering af organisationen i forbindelse med reduktion af personale.
Det forhold,
at
det af
den interne skrivelse fra Told- og Skat fremgår, at kun ganske få over 60 år
ville blive afskediget uansøgt,
at
Deres stilling ikke er blevet nedlagt i forbindelse med Deres fratræden, og
at
Deres afskedigelse ikke er uansøgt
kan derfor ikke føre til et andet resultat ”.
3. Klagen
til ankenævnet
De har på ...s vegne anført, at De ønsker at ankenævnet skal
foretage en konkret vurdering, om der er grundlag for at fradrage
fratrædelsesgodtgørelsen.
De har henvist til at direktoratet i sin afgørelse har anerkendt
at stillingen ikke blev nedlagt i forbindelse med ...s fratræden, og da en
tjenestemand ikke har krav på rådighedsløn når hans stilling ikke nedlægges
har... ikke givet afkald på rådighedsløn i 3 år.
Der er således tale om en afskedigelse, der kan foretages med 3
måneders varsel.
I øvrigt har De bemærket, at det har formodningen imod sig, at en
tjenestemand skulle »bytte« retten til løn i 3 år ud med en godtgørelse
svarende til 5,27 måneders løn.
4. Arbejdsdirektoratets
bemærkninger til klagen
Direktoratet har den 30. september 2002 anført, at man ved
afgørelsen har lagt vægt på at den frivillige fratræden sker i forbindelse
med
en samlet omstrukturering af organisationen i forbindelse med reduktion af
personalet. Det har således ingen betydning, at den frivillige fratræden sker
samtidig med nedlæggelse af stillingen.
5. Nyt
efter klagen
Personalestyrelsen har den 6.januar 2004 anført følgende:
»Vedrørende
tjenestemænds rådighedsløn og afskedigelse.
I breve af 25. september 2003 - vedrørende j.nr. .. - har
sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn til brug for afgørelse i 4
konkrete
sager, hvor problemstillingen er, om udbetalt fratrædelsesgodtgørelse skal
medføre fradrag i efterløn, anmodet om en principiel udtalelse over 2
spørgsmål.
Det fremgår af henvendelsen, at der i alle de 4 konkrete sager er
tale om tidligere tjenestemænd, der har indgået en aftale med deres
ansættelsesmyndighed om frivillig fratræden, herunder på vilkår at der i
henhold til Finansministeriets regler om frivillig fratræden er ydet de
pågældende en fratrædelsesgodtgørelse på et antal måneders løn.
Det i sagerne foreliggende problem er, hvorvidt den således ydede
fratrædelsesgodtgørelse skal bevirke, at tidspunktet for modtagelse af
efterløn
skal udskydes i en periode svarende til den tid, som fratrædelsesgodtgørelsen
lønmæssigt kan beregnes til at dække.
Sekretariatet spørger for det første Personalestyrelsen, om de
pågældende personer ville have været berettiget til rådighedsløn, jfr.
tjenestemandslovens § 32.
Personalestyrelsen kan ikke indgå i en vurdering af mulige
alternative faktiske begivenhedsforløb i de 4 konkrete sager. Svaret må
derfor
blive principielt.
Ydelse af rådighedsløn i henhold til tjenestemandslovens § 32
forudsætter, at tjenestemanden afskediges uansøgt, fordi ændringer i
forvaltningens organisation eller arbejdsform medfører, at stillingen
nedlægges, og der ikke anvises den pågældende en anden passende stilling som
vedkommende har pligt til at overtage efter tjenestemandslovens §§ 12 og
13.
Med stillingsnedlæggelse som følge af ændringer i forvaltningens
organisation og arbejdsform sidestilles stillingsnedlæggelse på grund af
opgavebortfald, bevillingsmangel, rationalisering o.l.
Formålet med Finansministeriets aftale med tjenestemændenes
centralorganisationer om bl.a. frivillig fratræden er at skabe mulighed for
en
fleksibel personaletilpasning i tilfælde, hvor ansættelsesmyndigheden
vurderer,
at personalereduktioner er eller forudses at blive nødvendige eller i de
særlige
tilfælde, hvor personaletilpasninger kan forudses at blive nødvendige for at
rette op på en skæv aldersfordeling.
Det er også et personalepolitisk sigte med reglerne om frivillig
fratræden at give mulighed for, at en nødvendig personalereduktion i videst
muligt omfang kan ske frivilligt.
Det har formodningen imod sig, at der kan indgås aftale om
frivillig fratræden med en medarbejder, hvis der er en til vished grænsende
sandsynlighed for, at den pågældende ellers ville blive afskediget med
rådighedsløn
og efterfølgende pension, idet de samlede økonomiske vilkår i sidstnævnte
tilfælde
er væsentligt gunstigere end i førstnævnte tilfælde.
Det er derfor Personalestyrelsens opfattelse, at det hverken
principielt eller i praksis kan lægges generelt til grund, at afsked med
rådighedsløn vil være en umiddelbar konsekvens af, at der i de konkrete
tilfælde ikke var blevet indgået en aftale om frivillig fratræden.
I sagen vedrørende citeres Post Danmark i Arbejdsdirektoratets
afgørelse af 14. november 2000 på side 4 for at have udtalt telefonisk, at
det
er en betingelse for frivillig fratræden, at den ansatte fraskriver sig
retten
til 3 års rådighedsløn.
Personalestyrelsen er ikke enig i dette udsagn. Frivillig
fratræden forudsætter en ansøgt afsked, og allerede af den grund er
rådighedsløn i 3 år udelukket. Det er derfor ikke nødvendigt og ej heller i
regelsæt foreskrevet, at den pågældende skal fraskrive sig en ret til
rådighedsløn.
Sekretariatet har dernæst spurgt, i hvilke situationer en
tjenestemand sagligt vil kunne afskediges i tilfælde, hvor der
ikke foreligger:
1)
Stillingsnedlæggelse
2)
Alder (70 år)
3)
Sygdom
4)
Uegnethed/samarbejdsvanskeligheder
5)
Tjenesteforseelser
Iflg. tjenestemandslovens § 28, stk. 1, kan en
tjenestemand afskediges med 3 måneders varsel til udgangen af en måned.
Afsked
kan dog ske med kortere varsel, såfremt den er begrundet i, at tjenestemanden
som følge af strafbart forhold, tjenesteforseelse eller mislighed er fundet
uskikket til at forblive i stillingen.
Det antages såvel i teori som i praksis, at der består en
diskretionær ret til afskedigelse af tjenestemænd, og at adgangen hertil
således ikke er begrænset til konkret opregnede afskedsgrunde.
De af sekretariatet opregnede afskedsgrunde bortset fra
samarbejdsvanskeligheder er på forskellig vis omhandlet i
tjenestemandslovgivningen og vil i praksis dække langt hovedparten af de
afskedigelser, der finder sted.
Principielt må det imidlertid fastholdes, at en afskedigelse, der
er sagligt begrundet efter almindelige forvaltningsretlige principper, og for
gennemførelsen af hvilken, de foreskrevne procedurer er fulgt, er lovlig og
mulig, uanset om begrundelsen undtagelsesvis ikke måtte kunne dækkes af de af
sekretariatet nævnte typetilfælde.
Personalestyrelsen ser sig ikke i stand til at opstille en
udtømmende liste over mulige andre afskedsårsager. I daglig tale er der
formentlig en tilbøjelighed til at anvende »uegnethed« som en
fællesbetegnelse
for afskedsårsager, der ikke er dækket af de andre nævnte kategorier, men det
er ikke et forhold, der baserer sig på lovbestemmelser eller -forarbejder, og
udelukker som sagt principielt ikke andre årsager.«
De har den 14. marts 2004 fremsendt ...s anmodning om afsked,
dateret den 29. april 2002 og bemærket, at det var i henhold til Told og
Skats
frivillige fratrædelsesordning, at ... accepterede at fratræde.
6. Regler
Lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. nr. 603 af 25. juni 2001
§ 74 h.
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet
nærmere regler om, hvilken betydning arbejde og indtægter i efterlønsperioden
skal have for efterlønnens størrelse.
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001 om
fleksibel efterløn.
§ 36.
Følgende
andre indtægter medfører fradrag i efterlønnen efter reglerne i
bekendtgørelse
om fradrag i dagpenge, orlovsydelse, praktikydelse, uddannelsesgodtgørelse og
etableringsydelse:
1)
løn, rådighedsløn
m.v. for en periode, hvor der ikke udføres arbejde, eller ydelser, der træder
i
stedet,
2)
..
3)
..
Stk. 2 .
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 670 af 11. juli 2000 om fradrag i dagpenge, orlovsydelse,
praktikydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse.
Løn, rådighedsløn, honorarer mv.
§ 6.
Ved
indtægter forstås i denne bekendtgørelse løn, rådighedsløn, honorarer mv.
Indtægterne
medfører fradrag, selv om der ikke udføres arbejde i den periode, indtægterne
dækker.
Stk. 2.
Indtægter,
der træder i stedet for de indtægter, der er nævnt i stk. 1, herunder
erstatning for tabt arbejdstjeneste og fratrædelsesgodtgørelse, medfører også
fradrag.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 anvendes både på engangsbeløb og løbende
indtægter.
Stk. 4.
Fradraget
sker for den periode, indtægterne dækker.
Arbejdsdirektoratets
Bekendtgørelse om overgang til, udtræden af og genindtræden i
efterlønsordningen samt optjening af præmie, bek. nr. 349 af 15. maj 2001
§ 6.
Et
medlem, der uden at arbejde har indtægter i form af løn, rådighedsløn m.v.,
kan
ikke gå på efterløn i den periode, som indtægterne dækker.
Stk. 2.
Indtægter,
der træder i stedet for de indtægter, der er nævnt i stk. 1, udskyder
også
overgangen til efterløn.
Stk. 3.
Stk. 1
og 2 gælder både engangsbeløb og løbende indtægter.
Stk. 4.
Uanset
stk. 1-3 kan et medlem, der vælger at arbejde mod fradrag i efterlønnen,
gå på efterløn.
Vejledning
om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen samt
optjening af præmie, Arbejdsdir. vejl. nr. 63 af 15. maj 2001
Til § 6
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til
bestemmelsen på dagpengeområdet, hvor udbetalingen dog medfører fradrag i
dagpengene.
Det afgørende for, om et udbetalt beløb skal udskyde overgangen
til efterløn, er, om beløbet kan anses for at træde i stedet for løn m.v. i
en
periode. Det er ikke beløbets benævnelse eller udbetalingsform, som afgør, om
overgangen til efterløn skal udskydes. Det har normalt heller ikke betydning,
hvordan indtægten beskattes.
Løn, rådighedsløn m.v.
Reglen gælder bl.a. udbetaling af løn i en periode, hvor
medlemmet er fritstillet. Dette kan f.eks. være tilfældet i en
opsigelsesperiode. Reglen gælder også ved udbetaling af rådighedsløn efter
tjenestemandslovens § 32 eller udbetalinger efter sømandslovens
§ 18
m.v.
Et medlem kan ikke overgå til efterløn i den periode, som udbetalingen
skal dække. Dette gælder både løbende udbetalinger og udbetaling af
engangsbeløb.
Udbetales f.eks. 3 års rådighedsløn efter tjenestemandslovens
§ 32, kan medlemmet ikke overgå til efterløn i de 3 år, udbetalingen
dækker.
Et medlem, der får erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller en
fratrædelsesgodtgørelse, kan som udgangspunkt ikke overgå til efterløn i den
periode, som udbetalingen dækker.
Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
Hvis en arbejdsgiver ikke har overholdt sit
opsigelsesvarsel, og arbejdsgiveren ved en fagretlig sag pålægges at betale
den
ansatte en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller indgår et forlig
herom,
udskyder erstatningen overgangen til efterløn i den periode, som erstatningen
dækker.
Fratrædelsesgodtgørelse
Princippet om udskudt overgang gælder også ved
udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse.
Det afgørende for, om et udbetalt beløb skal udskyde overgangen,
er, om arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er overholdt. Udbetalingen udskyder
ikke overgangen til efterløn, hvis opsigelsesvarslet er overholdt, da
udbetaling herudover ikke kan anses for at træde i stedet for løn. Er
arbejdsgiverens opsigelsesvarsel ikke overholdt, udskyder udbetalingen
overgangen til efterløn i den del af opsigelsesperioden, som udbetalingen
dækker.
Reglen gælder både, når en virksomhed indgår fratrædelsesordninger
for et større antal medarbejdere, og når enkeltpersoner indgår sådanne
aftaler
med deres arbejdsgiver. Bestemmelsen omfatter således både kollektive og
individuelle
aftaler.
En udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse i tilfælde, hvor
medarbejderen som led i en fratrædelsesordning selv siger op, er også
omfattet
af reglen. Også i disse tilfælde er arbejdsgivers overholdelse af
opsigelsesvarsel afgørende for, om godtgørelsen udskyder overgangen til
efterløn.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Fratrædelsesgodtgørelse - afskedigelse sket i strid med proportionalitetsprincippet Retsinformation · 29. november 2018
- Fratrædelsesgodtgørelse Retsinformation · 27. december 2002
- Genberegning af benchmarking krav Klagenævn (Nævnenes Hus) · 17. november 2008
- Dagpengeret, beskæftigelseskrav Retsinformation · 20. september 2005
- Ikke dagpengegodtgørelse til tjenestemand efter 3 år på rådighedsløn Retsinformation · 11. november 2002
- Sag om, hvorvidt styrelsen har været berettiget til at ændre medarbejderes tjenestesteder i forbindelse med en ændret organisering, herunder stillingtagen til den anvendte fremgangsmåde ved vurdering af mertransporttid som følge af ændringerne Domsdatabasen · 12. juni 2024
Lignende dokumenter
- 00-81.697 - pension, forsikringsmæssig afdækning (02. september 2002) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 2. september 2002
- Hvorvidt medlemmets fratrædelsesgodtgørelse medfører fradrag i efterlønnen. Retsinformation · 18. januar 2002
- Fratrædelsesgodtgørelse Retsinformation · 27. december 2002
- Supplerende ydelse skal fradrages i efterløn som pension Retsinformation · 28. august 2006
- Landsskatterettens afgørelse — Journalnr. 09-00704 Landsskatteretten · 4. januar 2010
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 7. februar 2013. — Dansk Jurist- og Økonomforbund mod Indenrigs- og Sundhedsministeriet. EU-domme · 7. februar 2013