Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om tjenestemænd

Ikke gældende siden 11. maj 2010 LBK nr 531 af 11/06/2004LovbekendtgørelseFinansministeriet25. juni 2004

Gældende udgave: LBK nr 511 af 18/05/2017

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 54 afgørelser

Retsinformation 17, Arbejdsretten m.fl. 16, Domsdatabasen 10, Landsskatteretten 6, Klagenævn (Nævnenes Hus) 4, Det finansielle ankenævn 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om tjenestemænd

Hermed bekendtgøres lov om tjenestemænd, jf.

lovbekendtgørelse nr. 597 af 24. juni 2003, med de ændringer, der følger af

§ 1 i lov nr. 1155 af 19. december 2003

1) .

1. del

Almindelige bestemmelser

Kapitel 1

Lovens område

§ 1.

Som

tjenestemand i henhold til denne lov anses enhver, der er ansat i statens

eller

folkekirkens tjeneste efter reglerne i denne lov.

Kapitel 2

Ansættelse

§ 2.

Ansættelse

som tjenestemand sker i følgende former:

1)

Varig ansættelse.

2)

Ansættelse på prøve

med senere varig ansættelse for øje.

3)

Ansættelse på åremål.

§ 3.

Tjenestemænd

udnævnes enten af kongen eller af vedkommende minister.

Læs alt

Stk. 2.

Finansministeren

fastsætter, hvilke tjenestemænd der udnævnes af kongen.

Stk. 3.

Vedkommende

minister kan ved bekendtgørelse helt eller delvis overlade sin

udnævnelseskompetence til andre.

§ 4.

Ansættelse

som tjenestemand forudsætter, at vedkommende efter sin alder,

helbredstilstand

og uddannelse er i stand til at bestride tjenesten i den pågældende stilling.

Hvor betingelser med hensyn til alder, helbredstilstand og uddannelse ikke er

fastsat i den øvrige lovgivning eller i medfør af denne, kan sådanne

betingelser fastsættes af finansministeren. Regler herom, der kun skal

omfatte

bestemte grupper af tjenestemænd, fastsættes dog af vedkommende minister

eller

den, han bemyndiger dertil, efter forhandling med finansministeren.

§ 5.

Ansættelse

som tjenestemand sker efter offentligt opslag, medmindre den pågældende

ansættes efter forudgående ansættelse på prøve.

Stk. 2.

Opslaget

skal angive ansættelsesområdet og stillingens betegnelse samt den for tiden

for

stillingen gældende lønmæssige placering og det for tiden gældende

tjenestested.

Stk. 3.

Når

ansøgningsfristen er udløbet, udleveres der på begæring af ansøgere og

organisationer, hvis medlemmer er naturlige ansøgere til stillingen, en liste

med oplysning om navnene på alle ansøgere og eventuelt tillige andre

personlige

data, der er nødvendige for at identificere de enkelte ansøgere.

Stk. 4.

Er der

senest inden ansøgningsfristens udløb modtaget skriftlig anmodning fra en

ansøger om, at de oplysninger, der skal udleveres i henhold til stk. 3,

ikke gengives offentligt, skal oplysning herom påføres ansøgerlisten ved

udleveringen.

Stk. 5.

Hvis der er

fremsat anmodning som nævnt i stk. 4, må offentlig gengivelse af

ansøgerlisten eller dele deraf ikke finde sted, og overtrædelse heraf

straffes

med bøde.

Stk. 6.

Hvor ikke

ganske særlige forhold er til stede, må ansøgningsfristen ikke være mindre

end

14 dage.

Stk. 7.

Hvis

ansættelsesmyndigheden skønner, at ingen af de ansøgere, der rettidigt har

meldt sig til en opslået stilling, er tilstrækkeligt egnet til stillingen,

eller at man ved fornyet opslag kan fremskaffe ansøgning fra mere

kvalificerede

ansøgere, skal stillingen opslås på ny.

Stk. 8.

Finansministeren

fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved opslag og kan efter indhentet

udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte undtagelser fra reglerne i stk. 1

og

2.

§ 6.

Første

varige ansættelse sker efter forudgående ansættelse på prøve.

Stk. 2.

Finansministeren

kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte undtagelser fra

reglen i stk. 1.

Stk. 3.

Finansministeren

fastsætter regler om prøveansættelsen, herunder om uddannelse og om

konstatering af udfaldet. Regler herom, der kun skal gælde for bestemte

grupper

af tjenestemænd, fastsættes dog af vedkommende minister eller den, han

bemyndiger dertil, efter forhandling med finansministeren.

§ 7.

(Ophævet).

§ 8.

Når

en tjenestemand søger en ledig stilling, skal hans hidtidig nærmeste

overordnede chef afgive en skriftlig bedømmelse af tjenestemanden til

ansættelsesmyndigheden, og tjenestemanden skal have udleveret en afskrift af

bedømmelsen.

Stk. 2.

Finansministeren

kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte undtagelser fra

reglen i stk. 1.

Stk. 3.

Finansministeren

kan fastsætte nærmere bestemmelser om forfremmelsessagers behandling,

herunder

om grundlaget for personalebedømmelse. Regler herom, der kun skal gælde for

bestemte grupper af tjenestemænd, kan dog fastsættes af vedkommende minister

eller den, han bemyndiger dertil, efter forhandling med finansministeren.

§ 9.

Tjenestemanden

modtager et ansættelsesbrev med angivelse af stillingsbetegnelse og

ansættelsesområde.

Stk. 2.

Samtidig

skal tjenestemanden have meddelelse om den lønmæssige placering, der for

tiden

gælder for stillingen, og om, på hvilket tjenestested tjenesten indtil videre

skal udføres.

Stk. 3.

Ingen kan

samtidig være varigt ansat i mere end én tjenestemandsstilling.

Kapitel 3

Tjenestemandens pligter

§ 10.

Tjenestemanden

skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for hans stilling, og

såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som

stillingen kræver.

§ 11.

Inden

for sit ansættelsesområde har en tjenestemand pligt til at gøre midlertidig

tjeneste i en stilling, der er sideordnet med eller højere end hans egen.

§ 12.

Inden

for sit ansættelsesområde har en tjenestemand pligt til at underkaste sig

sådanne forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, der

ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke

længere kan anses for passende for ham. I samme omfang kan det pålægges ham

at

overtage en anden stilling.

Stk. 2.

Såfremt

ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform gør det nødvendigt,

kan det med tilslutning af det i § 13 omhandlede nævn pålægges en

tjenestemand at overtage en stilling uden for sit hidtidige

ansættelsesområde,

i hvilken tjenesten efter sin karakter svarer til hans hidtidige stilling, og

som må anses for passende for ham.

Stk. 3.

Hvis en

varigt ansat tjenestemand under 60 år af helbredsmæssige grunde bliver uegnet

til at varetage tjenesten i sin stilling, kan det pålægges ham at overtage en

stilling inden for hans hidtidige ansættelsesområde, som må anses for

passende

for ham. Med tilslutning af det i § 13 omhandlede nævn kan det endvidere

pålægges ham at overtage en passende stilling uden for hans hidtidige

ansættelsesområde.

Stk. 4.

Den, der

ansættes på åremål, og som i forvejen er tjenestemand, har ved åremålets

udløb

eller ved ansættelsens ophør af anden ham utilregnelig årsag pligt til at

overtage et andet passende arbejdsområde inden eller uden for sit tidligere

ansættelsesområde.

§ 13.

Til

behandling af sager om overtagelse af en stilling uden for en tjenestemands

hidtidige ansættelsesområde efter § 12, stk. 2 og 3, eller om

overtagelse af et andet passende arbejdsområde uden for en tjenestemands

tidligere ansættelsesområde efter § 12, stk. 4, nedsætter

finansministeren et nævn sammensat af en repræsentant for hver af de i

§ 49 nævnte centralorganisationer og et tilsvarende antal

administrationsrepræsentanter.

Stk. 2.

Bestemmelser

om nævnets virksomhed fastsættes af finansministeren.

§ 14.

Såfremt

det af hensyn til udførelsen af tjenestepligterne skønnes nødvendigt at

knytte

tjenestebolig til stillingen, har tjenestemanden pligt til at bebo denne, så

længe han beklæder stillingen, og til derefter at fraflytte den.

Stk. 2.

Bestemmelser

om indretning og vedligeholdelse af tjenesteboliger og om ind- og udflytning

m.v. af sådanne boliger fastsættes af finansministeren efter indhentet

udtalelse fra Lønningsrådet. Tjenestemandens bidrag for anvendelse af

tjenesteboligen

fastsættes dog ved aftale i henhold til § 45, jf. § 47.

§ 15.

Lejen

for andre boliger, der af forvaltningen udlejes til tjenestemænd, fastsættes

under hensyn til boligens størrelse, alder, kvalitet og udstyr. De nærmere

regler herom fastsættes af finansministeren efter indhentet udtalelse fra

Lønningsrådet.

§ 16.

En

tjenestemand kan efter ansøgning fritages for at overtage et borgerligt eller

kommunalt ombud, når vedkommende minister finder det påkrævet af hensyn til

tjenestens forsvarlige udførelse.

Stk. 2.

Finansministeren

fastsætter de nærmere regler for, i hvilket omfang eventuelle udgifter til

tjenestens udførelse under en tjenestemands fraværelse som følge af et

borgerligt eller kommunalt ombud kan afholdes af forvaltningen.

§ 17.

En

tjenestemand kan kun have beskæftigelse ved siden af sin

tjenestemandsstilling,

for så vidt og i det omfang det er foreneligt med den samvittighedsfulde

udøvelse af de til tjenestemandsstillingen knyttede pligter og med den for

stillingen nødvendige agtelse og tillid.

§ 18.

En

tjenestemand kan for varetagelsen af de pligter, der følger af

tjenestemandsstillingen, samt for sådanne hverv, der må betragtes som led i

tjenestemandsstillingen, kun oppebære sådan løn og andre ydelser, som er

fastsat i henhold til §§ 45-47 eller § 55.

Kapitel 4

Suspension, disciplinærforfølgning og

injuriesøgsmål

§ 19.

En

tjenestemand kan suspenderes eller midlertidigt overføres til andet arbejde,

når han har pådraget sig grundet mistanke om et forhold, der betager ham den

tillid, som bestridelsen af stillingen kræver, eller som i øvrigt gør det

betænkeligt, at han vedblivende udfører sit hidtidige arbejde.

Stk. 2.

Forhold,

der medfører indskriden efter stk. 1, og som ikke gøres til genstand for

strafferetlig forfølgning, behandles ved disciplinær undersøgelse efter

reglerne i §§ 20-24.

Stk. 3.

Finansministeren

fastsætter nærmere regler om iværksættelse og ophør af suspension.

§ 20.

En

tjenestemand, der tjenstligt indberettes for en tjenesteforseelse eller et

strafbart forhold, skal have udleveret en fremstilling af sagens faktiske

omstændigheder og have adgang til at afgive en skriftlig udtalelse om

fremstillingen. Han skal samtidig gøres bekendt med, at han ikke har pligt

til

at udtale sig om fremstillingen.

Stk. 2.

Når

disciplinær undersøgelse indledes mod en tjenestemand for tjenstlig

forseelse,

udpeger vedkommende minister eller den, han bemyndiger dertil, en

forhørsleder.

Såfremt det efter sagens karakter skønnes påkrævet, kan ministeren anmode

præsidenten for en af de kollegiale retter om at udpege forhørslederen.

Stk. 3.

Såfremt det

i særlige tilfælde findes påkrævet, kan vedkommende minister efter

forhørslederens indstilling og efter indhentet udtalelse fra vedkommende

centralorganisation beskikke en person til at repræsentere administrationen.

§ 21.

Tjenestemanden

er berettiget til at give møde med en bisidder og skal ved indkaldelsen til

det

første forhør gøres bekendt hermed.

Stk. 2.

Som

bisidder kan anvendes en repræsentant for tjenestemandens organisation, en

tjenestemand i vedkommende ministerium eller institution eller en advokat.

Stk. 3.

Forhørslederen

træffer bestemmelse om vidneførsel og om tilvejebringelse af andre

bevisligheder.

Stk. 4.

Enhver

ansat har pligt til at give møde under forhørene og afgive forklaring. Den,

som

afgiver urigtig forklaring som vidne, straffes med bøde eller hæfte. Hvis et

vidne undlader at give møde eller vægrer sig ved at afgive forklaring, kan

forhørslederen

lade ham afhøre ved byretten på det sted, hvor forhørene afholdes, eller den

pågældende bor.

Stk. 5.

Tjenestemanden

har adgang til at afgive skriftlige indlæg, også efter forhørenes afslutning.

Stk. 6.

Forhørslederen

afgiver efter sagens afslutning en beretning. Hvis ministeren anmoder derom,

skal forhørslederen tillige afgive en indstilling om sagens afgørelse.

Stk. 7.

Tjenestemandsforhør

og retsmøder, der afholdes under sagen, er ikke offentlige. Dog kan

vedkommende

minister bestemme, at offentligheden skal have adgang til at overvære sagens

behandling, hvis tjenestemanden med tilslutning af vedkommende

centralorganisation fremsætter begæring derom.

Stk. 8.

Offentlig

gengivelse af, hvad der er passeret under forhør og retsmøder, der ikke er

offentlige, straffes med bøde.

Stk. 9.

Bestemmelsen

i stk. 8 omfatter oplysninger tilvejebragt såvel før som under forhør og

retsmøder, der afholdes under sagen, og hvad enten oplysningerne foreligger

mundtligt eller skriftligt.

§ 22.

Må

det antages, at sagen slutter med overførelse til andet arbejdssted eller til

anden stilling inden eller uden for ansættelsesområdet, degradation eller

afsked, skal der gives vedkommende centralorganisation meddelelse om sagens

stilling, således at denne kan få lejlighed til at udtale sig i sagen, inden

denne afgøres.

Stk. 2.

Vedkommende

centralorganisation har efter begæring krav på at blive gjort bekendt med den

afgørelse, som er truffet på grundlag af det ved den tjenstlige undersøgelse

tilvejebragte materiale.

Stk. 3.

Hvis

tjenestemanden er mistænkt for et strafbart forhold, kan han forlange sagen

behandlet som straffesag. Dette er ikke til hinder for, at der efter

straffesagens afslutning iværksættes tjenstligt forhør imod tjenestemanden.

Stk. 4.

En

tjenestemand, hvem der er tildelt en disciplinær straf uden forudgående

tjenstligt forhør, jf. § 24, kan begære en tjenstlig undersøgelse

iværksat. Der er dog kun pligt til at imødekomme begæringen, såfremt den er

anbefalet af vedkommende centralorganisation.

§ 23.

Sluttes

undersøgelsen uden ikendelse af disciplinærstraf, godtgøres tjenestemandens

udgift til bisidder. I andre tilfælde afgør vedkommende minister under

hensyntagen til sagens udfald og omstændighederne i øvrigt, om udgiften til

bisidder skal godtgøres helt eller delvis.

Stk. 2.

Godtgørelse

efter stk. 1 ydes kun, såfremt det må anses for rimeligt, at

tjenestemanden har afholdt udgifter til bisidder, og godtgørelsen kan ikke

overstige, hvad der for et tilsvarende arbejde ville være blevet tilkendt en

beskikket forsvarer i en straffesag. Forhørslederen afgiver efter begæring en

udtalelse herom.

Stk. 3.

Har en

tjenestemand under en disciplinærsag på egen hånd fremskaffet beviser,

godtgøres udgifter herved ham helt eller delvis, når han må anses for at have

haft rimelig grund til at fremskaffe beviserne. Forhørslederen afgiver efter

begæring en udtalelse herom.

§ 24.

Som

disciplinær straf for tjenstlig forseelse kan anvendes advarsel eller

irettesættelse, bøde, der dog ikke må overstige 1/2 måneds løn, overførelse

til

andet arbejde eller andet arbejdssted eller til anden stilling inden eller

uden

for ansættelsesområdet, degradation – herunder helt eller delvis

bortfald af

anciennitetsbestemte løndele – eller afsked. Bøde over 1/25 af

månedslønnen og

overførelse til andet arbejde kan ikke anvendes, inden forhør er afholdt i

overensstemmelse med §§ 20-22, medmindre der foreligger en uforbeholden

skriftlig tilståelse, i hvilken tjenestemanden vedgår de faktiske

omstændigheder

i det påsigtede forhold og erkender sig skyldig i en tjenesteforseelse.

Overførelse til andet arbejdssted eller til anden stilling inden eller uden

for

ansættelsesområdet, degradation eller afsked som straf for tjenesteforseelser

kan, når forholdet ikke er fastslået ved dom, aldrig finde sted uden efter

afholdt tjenstligt forhør. Ikendte bøder kan indeholdes i lønnen.

§ 25.

Når

en tjenestemand beskyldes for uretskaffenhed i tjenesten, eller der

fremsættes

ærerørige beskyldninger mod ham, kan det pålægges ham at fralægge sig

beskyldningen ved dom. Såfremt forholdene taler derfor, kan vedkommende

minister efter forhandling med finansministeren bestemme, at der af

forvaltningen ydes tjenestemanden hel eller delvis godtgørelse af eventuelle

udgifter ved retssagen.

Kapitel 5

Afsked

§ 26.

De

af kongen udnævnte tjenestemænd afskediges af kongen.

Stk. 2.

Andre

tjenestemænd afskediges af den minister, under hvem de hører, eller af den,

han

bemyndiger dertil. Dog kan uansøgt afsked kun foretages af ministeren.

§ 27.

Tjenestemænd

kan med 3 måneders varsel forlange sig afskediget til udgangen af en måned.

§ 28.

Tjenestemænd

kan afskediges uden ansøgning med 3 måneders varsel til udgangen af en måned.

Afsked kan dog ske med kortere varsel, såfremt den er begrundet i, at

tjenestemanden som følge af strafbart forhold, tjenesteforseelse eller

mislighed er uskikket til at forblive i stillingen.

Stk. 2.

For

tjenestemænd ansat på åremål ophører ansættelsen i øvrigt ved åremålets

udløb.

§ 29.

Tjenestemænd

afskediges fra udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år eller opnår den

alder, der efter den øvrige lovgivning er foreskrevet som aldersgrænse for

vedkommende stilling, eller opnår den alder over 60 år, som er fastsat ved

aftale, jf. § 45.

§ 30.

(Ophævet).

§ 31.

Inden

en tjenestemand afskediges uden ansøgning, skal der, bortset fra de i

§ 29

nævnte tilfælde, gives såvel vedkommende centralorganisation som

tjenestemanden

selv adgang til at udtale sig, medmindre forhør har været afholdt efter

§§ 20-22.

Stk. 2.

Forud for

enhver uansøgt afsked, bortset fra de i § 29 nævnte tilfælde, indhentes

en

udtalelse fra finansministeren om tjenestemandens krav på pension. Det samme

gælder ved ansøgt afsked, når afskedsansøgningen skyldes helbredsmæssige

årsager.

§ 32.

En

tjenestemand, der afskediges, fordi ændringer i forvaltningens organisation

eller arbejdsform medfører, at stillingen nedlægges, bevarer sin hidtidige

løn

i 3 år, jf. dog stk. 3 - 5.

Stk. 2.

Den, der

modtager rådighedsløn efter stk. 1, er omfattet af reglerne i §§ 12

og 13.

Stk. 3.

Rådighedsløn

fra ansættelse i en åremålsstilling ydes længst til åremålets udløb.

Stk. 4.

Der ydes

ikke rådighedsløn til den, der

1)

ansættes i eller får

anvist en anden stilling, som den pågældende har pligt til at overtage efter

§§ 12 og 13,

2)

er fyldt 65 år,

3)

har opnået den for

stillingen fastsatte afgangsalder eller

4)

på afskedstidspunktet

på grund af sygdom eller uegnethed ikke er i stand til at overtage en

stilling,

som den pågældende efter §§ 12 og 13 ville have pligt til at overtage.

Stk. 5.

Finansministeren

fastsætter bestemmelser om, at udbetaling af rådighedsløn midlertidigt

standses

helt eller delvis til den, der

1)

opnår ansættelse, som

efter tjenestemandspensionslovens § 4 medregnes i pensionsalderen som

tjenestemand,

og som ikke er omfattet af stk. 4, nr. 1,

2)

opnår anden

ansættelse på andre vilkår end tjenestemandsvilkår inden for det i

tjenestemandspensionslovens § 4 a, stk. 1, nævnte område eller

3)

opnår ansættelse i et

aktieselskab, som efter en opgaveomlægning varetager de arbejdsopgaver, inden

for hvilke den pågældende var beskæftiget som ansat i staten eller

folkekirken,

og hvori staten ejer mere end 50 pct. af aktierne.

Stk. 6.

Bestemmelserne

i stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse for ventepenge, der

tillægges

i henhold til de før 1. juli 1969 gældende regler.

Kapitel 6

Særbestemmelse om prøveansatte

§ 33.

En

tjenestemand ansat på prøve kan i de første 6 måneder af prøveansættelsen

forlange sig afskediget med 14 dages varsel og i den resterende del af

prøveansættelsen med 1 måneds varsel, i begge tilfælde til udgangen af en

måned.

Stk. 2.

I de første

6 måneder af prøveansættelsen kan sådanne tjenestemænd afskediges uden

ansøgning med 14 dages varsel til udgangen af en måned.

Stk. 3.

Bestemmelserne

i § 26, stk. 2, 2. pkt., § 31, stk. 2, samt § 32

gælder ikke for tjenestemænd på prøve, idet der dog skal indhentes en

udtalelse

fra finansministeren, jf. § 31, stk. 2, i tilfælde, hvor der måtte

opstå spørgsmål om eventuel ret til pension efter tjenestemandspensionslovens

kapitler 2 og 7.

Kapitel 6 a

Særbestemmelser om åremålsansættelse

§ 33 a.

Ansættelse

som tjenestemand på åremål sker af personer, som

1)

allerede er ansat som

tjenestemand,

2)

er ansat i

stillinger, i hvilke ansættelse kan medregnes i pensionsalderen i medfør af

tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1 eller 2, eller

3)

er fratrådt med ret

til aktuel eller opsat pension fra stillinger som nævnt i nr. 1 og 2.

Stk. 2.

Ansættelse

på åremål af andre end de i stk. 1 nævnte kan ske på tilsvarende vilkår

som tjenestemænd. Bestemmelserne om kongelig udnævnelse og reglerne i lov om

tjenestemandspension finder dog ikke anvendelse.

§ 33 b.

Vedkommende

minister bestemmer, hvilke stillinger der kan besættes på åremål, jf. dog

§ 34, stk. 1.

§ 33 c.

Åremålsansættelse

sker for et tidsrum af 3-6 år. Åremålsansættelsen kan forlænges med indtil i

alt 3 år. Genansættelse efter fornyet opslag kan ske højst to gange eller i

øvrigt, hvis genansættelsen er begrundet i objektive forhold.

§ 33 d.

Placering

af en varigt ansat tjenestemand, som efter en åremålsansættelses udløb eller

ophør af anden årsag, der ikke kan tilregnes den pågældende, genindtræder i

varig ansættelse, sker på vilkår, der fastsættes ved aftale i henhold til

§ 45.

Stk. 2.

Ret til

genindtræden i varig ansættelse gælder ikke for tjenestemænd i staten, der

ansættes på åremål i folkekirken, eller for tjenestemænd i folkekirken, der

ansættes på åremål i staten.

Kapitel 7

Særbestemmelse om dommere og retsassessorer

m.v.

§ 34.

Ansættelse

som dommer og retsassessor kan kun ske som varig ansættelse.

Stk. 2.

Bestemmelserne

i § 8, §§ 11-13, §§ 19-25, § 53, stk. 1, nr. 2, og

stk. 4, § 54 og § 54 a, stk. 2, gælder ikke for dommere.

Bestemmelserne i §§ 28 og 31 gælder kun for dommere, når disse kan

afskediges administrativt uden ansøgning.

Stk. 3.

Bestemmelserne

i § 12, stk. 2 og 3, §§ 19-25, § 53, stk. 1, nr. 2,

og

stk. 4, § 54 og § 54 a, stk. 2, gælder ikke for

justitssekretærer og retsassessorer. Bestemmelserne i §§ 28 og 31 gælder

kun for justitssekretærer og retsassessorer, når disse kan afskediges

administrativt uden ansøgning.

Kapitel 8 (Ophævet).

Kapitel 9

Særbestemmelser om folkekirkens tjenestemænd

§ 40.

Bestemmelserne

i § 11, § 12, stk. 1, og § 14, stk. 2, 1. pkt.,

gælder

ikke for folkekirkens tjenestemænd.

Stk. 2.

For så vidt

angår folkekirkens tjenestemænd, fastsætter kirkeministeren de regler og

træffer de afgørelser, der nævnes i § 5, stk. 8, og § 6,

stk. 2.

Stk. 3.

Kirkeministeren

fastsætter, i hvilket omfang bestemmelsen i § 8, stk. 1, finder

anvendelse i folkekirken.

Stk. 4.

Bestemmelser

i henhold til stk. 2 og 3 fastsættes efter forhandling med

finansministeren.

§ 41.

En

tjenestemand i folkekirken har pligt til i stedet for eller i forbindelse med

tjeneste i sin egen stilling at gøre midlertidig tjeneste i en stilling, der

er

sideordnet med eller højere end hans egen.

Stk. 2.

Kirkeministeren

kan bestemme, at en præst, der udnævnes til en anden stilling, og hvis

hidtidige stilling på grund af beliggenheden vanskeligt kan bestrides ved

nabopræster, skal forblive i denne stilling, indtil genbesættelse kan ske,

dog

højst i 6 måneder.

§ 42.

En

tjenestemand i folkekirken har pligt til at underkaste sig sådanne

forandringer

i hans tjenesteforretningers og ansættelsesområdes omfang og beskaffenhed,

der

ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke

længere kan anses for passende for ham.

§ 43.

Efter

indstilling fra provst og biskop kan der meddeles en præst afsked med

virkning

efter § 32, såfremt der mellem præsten og menigheden gennem en årrække

har

bestået en dybtgående uoverensstemmelse, som betyder en væsentlig hindring

for

det kirkelige livs trivsel på det pågældende sted.

§ 44.

Bestemmelserne

i § 20, stk. 2 og 3, §§ 21-24, § 28, § 31,

§ 53,

stk. 1, nr. 2, og stk. 4, § 54 og § 54 a, stk. 2,

finder

ikke anvendelse på sager, der behandles efter lov om domstolsbehandling af

gejstlige læresager.

2. del

Løn- og andre ansættelsesvilkår

Kapitel 10

Forhandlings- og organisationsforhold

§ 45.

Løn-

og andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd fastsættes ved aftale mellem

finansministeren og de i § 49 nævnte centralorganisationer.

Stk. 2.

Aftale, der

alene angår ansættelsesvilkår for tjenestemænd under et enkelt ministerium,

kan

dog efter nærmere bestemmelse af finansministeren indgås af vedkommende

minister.

Stk. 3.

Aftaler

efter stk. 1 og 2 kan dog ikke indgås om forhold, der bestemmes ved lov

eller i henhold til lov eller angår forvaltningens opgaver, organisation

eller

personalebehov.

§ 46.

Kan

der ikke indgås aftale om størrelsen af det samlede beløb til ændring af løn-

og andre ansættelsesvilkår, herunder til justering af lønskala og stedtillæg,

til ændring i den lønmæssige placering af tjenestemandsstillinger samt til

ændring af andre ydelser for varetagelsen af tjenestemandsstillingen, jf.

§ 18, fremsætter finansministeren særligt lovforslag.

Stk. 2.

Kan der

ikke indgås aftale om anvendelsen af det i stk. 1 nævnte beløb,

fremsætter

finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet særligt

lovforslag.

§ 47.

Kan

der ikke indgås aftale om forhold, der ikke er omfattet af § 46, træffes

afgørelsen af finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet.

§ 48.

Bestemmelser

om ansættelsesvilkår, hvorom der ikke kan indgås aftale, samt ændring af

sådanne bestemmelser fastsættes efter forudgående forhandling med de i

§ 49 nævnte centralorganisationer.

Stk. 2.

De i

§ 49 nævnte centralorganisationer kan forhandle med vedkommende

fagminister og finansministeren om ethvert fagligt spørgsmål, der angår

tjenestemænd.

§ 49.

Tjenestemændenes

og tjenestemandspensionisternes forhandlingsret udøves gennem de

centralorganisationer, med hvilke finansministeren efter indhentet udtalelse

fra Lønningsrådet indgår en hovedaftale om fremgangsmåden ved indgåelse af

aftaler og om regler for udøvelse af forhandlingsret i øvrigt.

Stk. 2.

De

pågældende centralorganisationer skal tilsammen give samtlige tjenestemænd og

pensionerede tjenestemænd adgang til repræsentation.

Stk. 3.

I

hovedaftalen træffes bestemmelse om adgangen for de organisationer, der er

tilsluttet centralorganisationerne, til at forhandle spørgsmål, som alene

angår

organisationens medlemmer.

Kapitel 11

Lønningsrådet

§ 50.

Finansministeren

kan anmode Lønningsrådet om en udtalelse om ethvert spørgsmål, der opstår i

medfør af nærværende lov.

Stk. 2.

De i

§ 49 nævnte centralorganisationer kan forlange, at Lønningsrådets

udtalelse indhentes om spørgsmål, som ikke har kunnet løses ved forhandling

med

finansministeren.

Stk. 3.

Spørgsmål,

der henhører under den i § 52 nævnte Tjenestemandsret, kan ikke

forelægges

for Lønningsrådet.

§ 51.

Lønningsrådet

består af en formand, en næstformand og et af finansministeren fastsat antal

medlemmer.

Stk. 2.

Formanden,

næstformanden og et antal medlemmer, repræsenterende administrationen og de i

§ 49 nævnte centralorganisationer, beskikkes af finansministeren, for

organisationsrepræsentanternes vedkommende efter indstilling af

centralorganisationerne.

Antallet af organisationsrepræsentanter skal overstige antallet af

administrationsrepræsentanter med mindst 1.

Stk. 3.

Et antal

medlemmer, mindst svarende til det i stk. 2 omhandlede formandskab og

medlemstal, vælges af Folketinget blandt dettes medlemmer.

Stk. 4.

For de i

stk. 2 og 3 omtalte medlemmer beskikkes eller vælges et tilsvarende

antal

stedfortrædere.

Stk. 5.

Formanden,

næstformanden, medlemmerne og stedfortræderne beskikkes eller vælges for 4 år

ad gangen. Dog afgår de af Folketinget valgte medlemmer og stedfortrædere,

såfremt de udtræder af Folketinget, og organisationsrepræsentanterne og deres

stedfortrædere afgår, når ny indstilling fremkommer.

Stk. 6.

Rådets

beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed. Næstformanden kan dog kun

deltage i afstemningen, når formanden er forhindret i at deltage.

Kapitel 12

Tjenestemandsretten

§ 52.

Tjenestemandsretten,

der nedsættes af finansministeren, består af en formand og en stedfortræder

for

denne og 10 andre dommere og stedfortrædere for disse. Til retten knyttes en

sekretær.

Stk. 2.

Formanden

og dennes stedfortræder udpeges af Højesterets præsident blandt Højesterets

dommere. To dommere og stedfortrædere for disse udpeges af præsidenten for

Østre Landsret blandt rettens dommere. Udpegningen gælder indtil udløbet af

den

måned, hvori den pågældende fylder 70 år eller i øvrigt ikke længere opfylder

betingelserne for at kunne udpeges.

Stk. 3.

Finansministeren

beskikker otte dommere samt stedfortrædere for disse. Fire dommere og

stedfortrædere for disse beskikkes efter fælles indstilling fra de i

§ 49

nævnte centralorganisationer. De pågældende beskikkes for en periode af 5 år.

Stk. 4.

Har

centralorganisationerne ikke senest en måned, før beskikkelse skal finde

sted,

foretaget indstilling af det nødvendige antal dommere og stedfortrædere,

beskikker arbejdsministeren efter anmodning fra finansministeren den eller de

manglende.

Stk. 5.

Genbeskikkelse

kan finde sted.

Stk. 6.

Afgår en af

finansministeren eller arbejdsministeren beskikket dommer eller stedfortræder

i

løbet af 5-års-perioden, beskikkes en anden for den resterende del af

perioden.

Var den afgåede dommer eller stedfortræder beskikket efter indstilling fra

centralorganisationerne eller efter stk. 4, sker beskikkelsen efter

indstilling fra centralorganisationerne. Foretages indstilling ikke senest en

måned efter den tidligere dommers eller stedfortræders fratræden, foretages

beskikkelsen af arbejdsministeren efter anmodning fra finansministeren.

§ 52 a.

I

den enkelte sags behandling deltager Tjenestemandsrettens formand eller

dennes

stedfortræder som retsformand, de to af præsidenten for Østre Landsret

udpegede

dommere eller disses stedfortrædere samt fire af de af finansministeren

beskikkede dommere eller disses stedfortrædere. To af disse fire skal være

beskikket efter indstilling fra centralorganisationerne eller beskikket i

henhold til § 52, stk. 4, eller stk. 6, 2. pkt.

§ 52 b.

For

Tjenestemandsrettens formand, dommere og stedfortrædere gælder

retsplejelovens

inhabilitetsregler for dommere.

Stk. 2.

De dommere,

som skal deltage i pådømmelsen af den enkelte sag, skal af egen drift påse,

om

der foreligger grunde, der kan medføre inhabilitet.

Stk. 3.

Indsigelser

mod en dommers habilitet bør så vidt muligt fremsættes straks efter

modtagelsen

af meddelelsen om, hvem der skal deltage i domsforhandlingen, og bør under

alle

omstændigheder fremsættes, inden domsforhandlingen påbegyndes. Afgørelse om

habilitet træffes af retsformanden ved beslutning. Under domsforhandlingen

træffes afgørelsen dog af den samlede ret. Den, om hvis habilitet der er

rejst

spørgsmål, er ikke udelukket fra at deltage i afgørelsen.

§ 53.

Tjenestemandsretten

behandler sager om

1)

overtrædelse eller

fortolkning af indgåede aftaler eller bestemmelser, som efter §§ 46-47

træder i stedet for aftaler,

2)

kollektiv

overtrædelse af § 10, der er begået af tjenestemænd omfattet af en eller

flere af de i § 49 nævnte centralorganisationer.

Stk. 2.

Retten

påser af egen drift, at den har saglig kompetence til at behandle en sag.

Stk. 3.

Sager, der

hører under Tjenestemandsretten, kan ikke indbringes for de almindelige

domstole. En tjenestemand kan dog anlægge sag ved de almindelige domstole,

hvis

denne godtgør, at vedkommende centralorganisation ikke agter at indbringe en

sag som nævnt i stk. 1, nr. 1, for Tjenestemandsretten.

Stk. 4.

Sager, der

efter stk. 1, nr. 2, hører under Tjenestemandsretten, kan ikke behandles

efter reglerne i §§ 20-24.

Stk. 5.

Finansministeren

kan bestemme, at overtrædelser som nævnt i stk. 1, nr. 2, begået af

personale ansat på tjenestemandslignende vilkår i staten eller folkekirken, i

tilskudsberettigede institutioner eller koncessionerede virksomheder m.v.,

behandles af Tjenestemandsretten, såfremt personalet er ansat i henhold til

regler, der indeholder bestemmelser svarende til § 10 og §§ 20-24.

Finansministeren kan endvidere bestemme, at overtrædelser som nævnt i

stk. 1, nr. 2, begået af tjenestemænd, ansat under Grønlands hjemmestyre

i

Danmark på vilkår svarende til den danske tjenestemandslovgivning, behandles

af

Tjenestemandsretten i det omfang, der i den for disse tjenestemænd gældende

lovgivning er fastsat hjemmel dertil. Der fastsættes samtidig nærmere regler

om

pligt til at indberette overtrædelser til finansministeren og om de

nødvendige

fravigelser fra § 54 a, stk. 2, med hensyn til, hvem der er parter

i

sagen. Bestemmelsen i § 54, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse

på

den eller de organisationer, der udøver forhandlingsretten for det personale,

der er omfattet af finansministerens bestemmelse efter 1. og 2. pkt.

§ 53 a.

Staten

og en eller flere af de i § 49 nævnte centralorganisationer kan af

Tjenestemandsretten ikendes bod for overtrædelser som nævnt i § 53,

stk. 1, nr. 1. Boden tilfalder den, der har anlagt sagen.

§ 54.

I

sager som nævnt i § 53, stk. 1, nr. 2, kan Tjenestemandsrettens

formand eller dennes stedfortræder give pålæg om ophør af overtrædelsen.

Stk. 2.

En tjenestemand,

som har begået en af de i § 53, stk. 1, nr. 2, nævnte

overtrædelser,

kan af Tjenestemandsretten ikendes advarsel eller irettesættelse eller bøde.

Stk. 3.

En eller

flere af de i § 49 nævnte centralorganisationer kan af

Tjenestemandsretten

ikendes bod, hvis centralorganisationen har understøttet en overtrædelse som

nævnt i § 53, stk. 1, nr. 2, eller ikke med alle rimelige midler

har

søgt at hindre overtrædelsen eller bringe den til ophør. Boden tilfalder den,

der har anlagt sagen. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. finder tilsvarende

anvendelse på de organisationer, der er tilsluttet centralorganisationerne.

§ 54 a.

Sager

som nævnt i § 53, stk. 1, nr. 1, kan anlægges af og mod

finansministeren eller en eller flere af de i § 49 nævnte

centralorganisationer. Sager kan endvidere anlægges af vedkommende minister

efter forhandling med finansministeren.

Stk. 2.

Sager som

nævnt i § 53, stk. 1, nr. 2, kan anlægges af finansministeren mod

en

eller flere af de i § 49 nævnte centralorganisationer.

Centralorganisationerne kan ved Tjenestemandsretten anlægge sag mod

vedkommende

minister om, hvorvidt en sag om overtrædelse af § 10 hører under

Tjenestemandsretten.

Stk. 3.

Der gælder

ingen indskrænkning i parternes adgang til at lade møde for sig i

Tjenestemandsretten ved rettergangsfuldmægtig.

§ 54 b.

Tjenestemandsretten

har sit sæde i København, men kan sættes andetsteds i landet, hvis det

skønnes

hensigtsmæssigt.

§ 54 c.

Sag

anlægges ved indlevering af klageskrift til Tjenestemandsretten.

Stk. 2.

Klageskriftet

skal indeholde

1)

parternes navn og

adresse,

2)

klagerens påstand,

3)

en kort fremstilling

af de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes, og

4)

angivelse af de

dokumenter og andre beviser, som klageren agter at påberåbe sig.

§ 54 d.

Sekretæren

sender snarest muligt et eksemplar af klageskriftet med bilag til indklagede

og

opfordrer samtidig denne til at afgive svarskrift med eventuelle bilag. Om

fornødent lader sekretæren klageskriftet forkynde for indklagede efter

retsplejelovens regler om forkyndelse.

Stk. 2.

Svarskriftet

skal indeholde

1)

indklagedes påstand,

2)

en kort fremstilling

af de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes, og

3)

angivelse af de

dokumenter og andre beviser, indklagede vil påberåbe sig.

§ 54 e.

Forberedelsen

af sagen til eventuel domsforhandling finder sted i et eller flere

forberedende

retsmøder.

Stk. 2.

Under

forberedende retsmøder beklædes retten af formanden eller dennes

stedfortræder.

Stk. 3.

Med

parternes samtykke kan retten afgøre sagen på et forberedende retsmøde.

Afgørelsen kan med parternes indforståelse træffes ved beslutning.

Stk. 4.

De

forberedende retsmøder afholdes for lukkede døre. Med parternes tiltræden kan

retsformanden dog tillade andre end partsrepræsentanterne at overvære

retsmøderne.

§ 54 f.

For

domsforhandlingen gælder med de fornødne tilpasninger retsplejelovens regler

om

domsforhandling af borgerlige sager i 1. instans.

Stk. 2.

Domsforhandlingen

foregår for åbne døre, medmindre retsformanden undtagelsesvis af hensyn til

ro

og orden i retslokalet beslutter, at dørene skal lukkes.

§ 54 g.

Dommen

vedtages ved afstemning efter forudgående rådslagning. Rådslagningen og

afstemningen sker mundtligt, og retsformanden stemmer altid sidst. I

afstemningen deltager kun de dommere, som har overværet den mundtlige

forhandling

i dens helhed. De afgivne stemmer indføres i uddrag i stemmeafgivningsbogen.

Stk. 2.

Afgørelsen

træffes efter stemmeflertallet.

Stk. 3.

Udkast til

dommen udarbejdes af retsformanden, hvorefter den endelige ordlyd vedtages af

de deltagende dommere.

§ 54 h.

Dommen,

der afsiges i et offentligt retsmøde ved oplæsning af domsslutningen, skal

ledsages af grunde, men ikke indeholde oplysning om de forskellige meninger

under afstemningen.

§ 54 i.

Retsplejelovens

bestemmelser om virkningen af en parts udeblivelse, om adgangen til

genoptagelse af borgerlige sager, der er afgjort ved en udeblivelsesdom, og

om

ekstraordinær genoptagelse af borgerlige sager finder tilsvarende anvendelse

i

sager, der behandles af Tjenestemandsretten.

Stk. 2.

Tjenestemandsrettens

formand eller dennes stedfortræder og de to dommere, der er udpeget af

præsidenten for Østre Landsret, eller stedfortræderne for disse kan

undtagelsesvis tillade, at sager, der efter § 54 e, stk. 3, er

afgjort af retsformanden, genoptages, når

1)

det må anses for

overvejende sandsynligt, at sagen uden ansøgerens fejl har været urigtigt

oplyst, og at sagen efter en genoptagelse vil få et væsentligt forskelligt

resultat,

2)

det må anses for

givet, at ansøgeren kun ad denne vej vil kunne undgå eller oprette et for

denne

indgribende tab, og

3)

omstændighederne i

øvrigt i høj grad taler for genoptagelse.

§ 54 j.

Tjenestemandsrettens

domme kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af

domme.

Stk. 2.

Forlig

indgået for Tjenestemandsretten og beslutninger efter § 54 e,

stk. 3,

kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om fuldbyrdelse af forlig, der er

indgået for en ret.

Stk. 3.

Retsplejelovens

bestemmelser vedrørende indsigelser mod rigtigheden af domme m.v., der

fremsættes under tvangsfuldbyrdelsen, finder tilsvarende anvendelse for

indsigelser, der fremsættes under fuldbyrdelsen af Tjenestemandsrettens

domme,

kendelser og beslutninger.

3. del

Forskellige bestemmelser

Kapitel 13

Personlige tillæg

§ 55.

En

tjenestemand, som i medfør af reglerne i § 12 eller af anden årsag, der

ikke kan tilregnes den pågældende, overgår til en anden passende stilling,

hvor

lønnen er lavere end i den hidtidige stilling, bevarer lønnen i den hidtidige

stilling.

Stk. 2.

Lønnen i

den hidtidige stilling omfatter den samlede faste løn, herunder

pensionsbidrag

til en supplerende pensionsordning. Løndele, der ydes som kompensation for

overarbejde, merarbejde eller arbejde på ubekvemme tidspunkter, indgår ikke.

Tidsbegrænsede og opgavebestemte løndele indgår indtil periodens udløb

henholdsvis opgavevaretagelsens ophør.

Stk. 3.

Anciennitetsbetingede

lønstigninger ydes på de tidspunkter, hvor tjenestemanden ville have været

berettiget hertil ved fortsat ansættelse i den hidtidige stilling.

Stk. 4.

Lønnen i

den hidtidige stilling fastsættes på grundlag af stillingens lønmæssige

placering på nedrykningstidspunktet beregnet efter forholdene på det nye

tjenestested.

Stk. 5.

Lønnen

reguleres i overensstemmelse med generelle reguleringer af

tjenestemandslønninger.

Stk. 6.

En

tjenestemand, som i henhold til stk. 1 har bevaret lønnen i den

hidtidige

stilling, kan til enhver tid vælge i stedet at overgå til de lønvilkår, der

er

eller bliver fastsat for den pågældendes ansættelse i den nye stilling.

Kapitel 14

Lønforskud og lønforskrivning

§ 56.

En

tjenestemand kan under ganske særlige og påtrængende omstændigheder opnå et

lønforskud uden sikkerhedsstillelse. Regler herom fastsættes af

finansministeren.

§ 57.

Efter

regler, der fastsættes af finansministeren, kan tjenestemænd give transport

på

løn til låneinstitutter, som ved aftale mellem ministeren og de i § 49

nævnte centralorganisationer er anerkendt hertil.

Stk. 2.

Bortset fra

de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan tjenestemanden ikke overdrage,

pantsætte eller på anden måde råde over løn, der ikke er udbetalt.

Kapitel 15

Tjenestefrihed m.v.

§ 58.

Vedkommende

minister eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan bevilge en tjenestemand

hel eller delvis tjenestefrihed uden løn og uden optjening af lønanciennitet.

Stk. 2.

Finansministeren

kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte bestemmelser om

tjenestefrihed med hel eller delvis bevarelse af løn og

lønanciennitetsoptjening.

Stk. 3.

Vedkommende

minister eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan imødekomme en

tjenestemands anmodning om nedsat arbejdstid for en begrænset periode eller

indtil videre mod tilsvarende nedsættelse af løn og lønanciennitetsoptjening.

Stk. 4.

Finansministeren

kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte bestemmelser om

nedsættelse af arbejdstiden uden tilsvarende nedsættelse af løn og

lønanciennitetsoptjening.

§ 58 a.

Finansministeren

kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte regler om, at

tjenestemænd har ret til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede

formål.

§ 58 b.

Vedkommende

minister eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan inden for rammer, der

fastsættes ved aftale i henhold til § 45, gøre uddannelse, hvortil

ansættelsesmyndigheden afholder omkostningerne, betinget af, at

tjenestemanden

på forhånd forpligter sig til at forblive i tjenesten en vis periode efter

gennemgået uddannelse, samt af, at løn i uddannelsesperioden og eventuelle

øvrige uddannelsesomkostninger helt eller delvis tilbagebetales, hvis denne

tjenestepligt ikke opfyldes.

Stk. 2.

Bestemmelserne

i stk. 1 finder ikke anvendelse på områder, hvor regler om tjenestepligt

efter gennemgået uddannelse allerede måtte være fastsat ved lov eller i

medfør

af lov forud for denne lovs ikrafttræden.

Kapitel 15 a

Ansættelse af personer uden dansk indfødsret

§ 58 c.

Personer

uden dansk indfødsret ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd i de

tilfælde, hvor personer med indfødsret ansættes som tjenestemænd.

Bestemmelserne om kongelig udnævnelse finder dog ikke anvendelse.

Kapitel 15 b

Klageadgang

§ 58 d.

Finansministeren

kan bemyndige Finansstyrelsen til at udøve sine beføjelser efter § 32.

Stk. 2.

Finansministeren

kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i

henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke

kan

indbringes for anden administrativ myndighed.

4. del

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Kapitel 16

§ 59.

Denne

lov træder i kraft den 1. juli 1969.

Stk. 2.

Bestemmelserne

i §§ 12-13 og § 32 finder dog kun anvendelse på tjenestemænd, som

er

ansat eller udnævnt i anden stilling efter lovens ikrafttræden. Andre

tjenestemænd er undergivet de hidtil gældende regler.

§ 60.

Lov

nr. 154 af 7. juni 1958 om lønninger og pensioner m.v. til statens

tjenestemænd

og lov nr. 5 (Lovtidende B) af samme dato om normering og klassificering af

statstjenestemandsstillinger ophæves, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

For så vidt

angår forhold, hvorom der efter denne lov eller efter lov om

tjenestemandspension skal fastsættes regler ved lov, administrative

forskrifter

eller ved aftale, forbliver de i stk. 1 nævnte love og de i medfør heraf

udfærdigede forskrifter i kraft, indtil de afløses af regler, der er fastsat

som ovenfor nævnt.

Stk. 3.

Finansministeren

kan endvidere fastsætte, at andre bestemmelser i de i stk. 1 nævnte love

og de i medfør heraf udfærdigede forskrifter forbliver i kraft.

Stk. 4-6.

(Overgangsbestemmelser.

Udeladt).

Stk. 7.

Finansministeren

bekendtgør, hvilke bestemmelser der efter stk. 2-3 forbliver i kraft, og

fra hvilke tidspunkter de bortfalder eller ophæves.

I lov nr. 265 af 22. maj 1986, hvis § 1, nr. 11, har

medført indsættelse af bl.a. § 58 b, fastsættes i § 2, at loven

træder i kraft den 1. juli 1986.

I lov nr. 346 af 2. juni 1999, hvis § 2 ,

nr. 1 ændrer affattelsen af

§ 21, stk. 4, 3. pkt.

nr. 2 indsætter § 28,

stk. 2

nr. 3 ophæver § 30

nr. 4 ændrer affattelsen af

§ 32, stk. 1

nr. 5 indsætter nyt stk. 3 i

§ 32, og stk. 3 – 5 bliver herefter stk. 4 – 6

nr. 6 ændrer affattelsen af

§ 32, stk. 3, nr. 2, der bliver stk. 4, nr. 2

nr. 7 ændrer affattelsen af

§ 32, stk. 4, nr. 1, der bliver stk. 5, nr. 1

nr. 8 ændrer affattelsen af

§ 32, stk. 5, der bliver stk. 6

nr. 9 ændrer affattelsen af

§ 52

nr. 10 indsætter § 52 a og

§ 52 b

nr. 11 ændrer affattelsen af

§ 53, stk. 3, 2. pkt.

nr. 12 ophæver § 53,

stk. 3, 3. pkt.

nr. 13 indsætter § 54 a,

stk. 3

nr. 14 ændrer affattelsen af

§§ 54 b – 54 h og indsætter §§ 54 i og j

nr. 15 ændrer affattelsen af kapitel

15 a

nr. 16 indsætter kapitel 15 b

fastsættes i § 8, at loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.(Bekendtgjort i

Lovtidende den 3. juni 1999).

Stk. 2.

(Overgangsbestemmelse.

Udeladt)

Stk. 3.

§ 2,

nr. 6, har virkning for tjenestemænd, som fylder 60 år den 1. juli 1999 eller

senere.

Stk. 4.

For

tjenestemænd, hvis åremålsansættelse er påbegyndt ved lovens ikrafttræden,

gælder de hidtidige regler om uansøgt afsked.

Stk. 5 og 6.

(Overgangsbestemmelser.

Udeladt).

I lov nr. 1155 af 19. december 2003, hvis § 1,

nr. 1 ændrer affattelsen af § 3

nr. 2 ændrer affattelsen af

§ 5, stk. 2

nr. 3 ændrer affattelsen af

§ 9, stk. 2

nr. 4 ændrer affattelsen af

§ 24

nr. 5 indsætter kapitel 6 a

nr. 6 ændrer affattelsen af

§ 55

nr. 7 ændrer overskriften til

kapitel 15

nr. 8 ændrer affattelsen af

§ 58

fastsættes i § 4, at loven

træder i kraft den 1. januar 2004, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1,

nr. 1, træder i kraft den 1. juni 2004.

Stk. 3.

Lov om

åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår,

jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 17. september 1998, ophæves den 1. januar

2004.

Stk. 4.

Lov nr. 173

af 28. april 1971 om kongelig udnævnelse og åremålsansættelse af visse

tjenestemænd ophæves den 1. juni 2004.

Stk. 5.

§ 1,

nr. 6, har virkning for overgang til anden stilling, der sker den 1. januar

2004 eller senere.

Stk. 6.

For

personer, som forud for den 1. juni 1971 har været konstitueret i

åremålsstilling, medregnes konstitutionstiden i åremålsansættelsen.

Finansministeriet, den 11. juni 2004

Thor Pedersen

/Mai-Britt Rasmussen

Officielle noter

1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv

1999/70/

EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der

er

indgået af EFS, Unice og CEEP (EF-Tidende 1999 nr. L 175, s. 43).

Lignende dokumenter