Bekendtgørelse af lov om tjenestemænd
Gældende udgave: LBK nr 511 af 18/05/2017
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 54 afgørelser
Retsinformation 17, Arbejdsretten m.fl. 16, Domsdatabasen 10, Landsskatteretten 6, Klagenævn (Nævnenes Hus) 4, Det finansielle ankenævn 1
- § 10 12
- § 32 9
- § 12 8
- § 45 7
- § 28 6
- § 24 6
- § 57 4
- § 34 4
- § 26 3
- § 54 2
- § 2 2
- § 31 2
- § 29 2
- § 3 1
- § 49 1
De nyeste afgørelser
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - arbejdsvilkår - er handicap - repressalier - medhold Retsinformation · 5. september 2026
- Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse om hjemvisning i sag om, hvorvidt fordring sikret ved lønforskrivning skulle gældssaneres. Domsdatabasen · 28. oktober 2025
- Beskatning af tjenestemandspension mv. – DBO mellem Danmark og Frankrig Retsinformation · 17. juli 2025
- Kendelse af 23. april 2025 i FV2024-737 Arbejdsretten m.fl. · 23. april 2025
- Højesteret ændrede til dels landsrettens dom og frifandt Administrations- og Servicestyrelsen, således at tre medarbejdere var forpligtet til at tåle flytning af deres arbejdssted i forbindelse med reformen af det daværende SKAT Domsdatabasen · 9. april 2025
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - er handicap - medhold Retsinformation · 21. februar 2025
- Byrettens afgørelse stadfæstes i sag om, hvorvidt det var i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, at appelindstævnte blev afskediget Domsdatabasen · 3. december 2024
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - pligtig afgangsalder - kompetence - ej medhold Retsinformation · 20. november 2024
- Sag om hvorvidt skadelidtes ulykke på arbejdspladsen rettelig skulle have være anerkendt som em arbejdsskade, samt i hvilket omfang de trufne afgørelser om mén og erhvervsevnetab skal opretholdes Domsdatabasen · 5. november 2024
- Sag om, hvorvidt styrelsen har været berettiget til at ændre medarbejderes tjenestesteder i forbindelse med en ændret organisering, herunder stillingtagen til den anvendte fremgangsmåde ved vurdering af mertransporttid som følge af ændringerne Domsdatabasen · 12. juni 2024
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af
lov om tjenestemænd
Hermed bekendtgøres lov om tjenestemænd, jf.
lovbekendtgørelse nr. 597 af 24. juni 2003, med de ændringer, der følger af
§ 1 i lov nr. 1155 af 19. december 2003
1) .
1. del
Almindelige bestemmelser
Kapitel 1
Lovens område
§ 1.
Som
tjenestemand i henhold til denne lov anses enhver, der er ansat i statens
eller
folkekirkens tjeneste efter reglerne i denne lov.
Kapitel 2
Ansættelse
§ 2.
Ansættelse
som tjenestemand sker i følgende former:
1)
Varig ansættelse.
2)
Ansættelse på prøve
med senere varig ansættelse for øje.
3)
Ansættelse på åremål.
§ 3.
Tjenestemænd
udnævnes enten af kongen eller af vedkommende minister.
Læs alt
Stk. 2.
Finansministeren
fastsætter, hvilke tjenestemænd der udnævnes af kongen.
Stk. 3.
Vedkommende
minister kan ved bekendtgørelse helt eller delvis overlade sin
udnævnelseskompetence til andre.
§ 4.
Ansættelse
som tjenestemand forudsætter, at vedkommende efter sin alder,
helbredstilstand
og uddannelse er i stand til at bestride tjenesten i den pågældende stilling.
Hvor betingelser med hensyn til alder, helbredstilstand og uddannelse ikke er
fastsat i den øvrige lovgivning eller i medfør af denne, kan sådanne
betingelser fastsættes af finansministeren. Regler herom, der kun skal
omfatte
bestemte grupper af tjenestemænd, fastsættes dog af vedkommende minister
eller
den, han bemyndiger dertil, efter forhandling med finansministeren.
§ 5.
Ansættelse
som tjenestemand sker efter offentligt opslag, medmindre den pågældende
ansættes efter forudgående ansættelse på prøve.
Stk. 2.
Opslaget
skal angive ansættelsesområdet og stillingens betegnelse samt den for tiden
for
stillingen gældende lønmæssige placering og det for tiden gældende
tjenestested.
Stk. 3.
Når
ansøgningsfristen er udløbet, udleveres der på begæring af ansøgere og
organisationer, hvis medlemmer er naturlige ansøgere til stillingen, en liste
med oplysning om navnene på alle ansøgere og eventuelt tillige andre
personlige
data, der er nødvendige for at identificere de enkelte ansøgere.
Stk. 4.
Er der
senest inden ansøgningsfristens udløb modtaget skriftlig anmodning fra en
ansøger om, at de oplysninger, der skal udleveres i henhold til stk. 3,
ikke gengives offentligt, skal oplysning herom påføres ansøgerlisten ved
udleveringen.
Stk. 5.
Hvis der er
fremsat anmodning som nævnt i stk. 4, må offentlig gengivelse af
ansøgerlisten eller dele deraf ikke finde sted, og overtrædelse heraf
straffes
med bøde.
Stk. 6.
Hvor ikke
ganske særlige forhold er til stede, må ansøgningsfristen ikke være mindre
end
14 dage.
Stk. 7.
Hvis
ansættelsesmyndigheden skønner, at ingen af de ansøgere, der rettidigt har
meldt sig til en opslået stilling, er tilstrækkeligt egnet til stillingen,
eller at man ved fornyet opslag kan fremskaffe ansøgning fra mere
kvalificerede
ansøgere, skal stillingen opslås på ny.
Stk. 8.
Finansministeren
fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved opslag og kan efter indhentet
udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte undtagelser fra reglerne i stk. 1
og
2.
§ 6.
Første
varige ansættelse sker efter forudgående ansættelse på prøve.
Stk. 2.
Finansministeren
kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte undtagelser fra
reglen i stk. 1.
Stk. 3.
Finansministeren
fastsætter regler om prøveansættelsen, herunder om uddannelse og om
konstatering af udfaldet. Regler herom, der kun skal gælde for bestemte
grupper
af tjenestemænd, fastsættes dog af vedkommende minister eller den, han
bemyndiger dertil, efter forhandling med finansministeren.
§ 7.
(Ophævet).
§ 8.
Når
en tjenestemand søger en ledig stilling, skal hans hidtidig nærmeste
overordnede chef afgive en skriftlig bedømmelse af tjenestemanden til
ansættelsesmyndigheden, og tjenestemanden skal have udleveret en afskrift af
bedømmelsen.
Stk. 2.
Finansministeren
kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte undtagelser fra
reglen i stk. 1.
Stk. 3.
Finansministeren
kan fastsætte nærmere bestemmelser om forfremmelsessagers behandling,
herunder
om grundlaget for personalebedømmelse. Regler herom, der kun skal gælde for
bestemte grupper af tjenestemænd, kan dog fastsættes af vedkommende minister
eller den, han bemyndiger dertil, efter forhandling med finansministeren.
§ 9.
Tjenestemanden
modtager et ansættelsesbrev med angivelse af stillingsbetegnelse og
ansættelsesområde.
Stk. 2.
Samtidig
skal tjenestemanden have meddelelse om den lønmæssige placering, der for
tiden
gælder for stillingen, og om, på hvilket tjenestested tjenesten indtil videre
skal udføres.
Stk. 3.
Ingen kan
samtidig være varigt ansat i mere end én tjenestemandsstilling.
Kapitel 3
Tjenestemandens pligter
§ 10.
Tjenestemanden
skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for hans stilling, og
såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som
stillingen kræver.
§ 11.
Inden
for sit ansættelsesområde har en tjenestemand pligt til at gøre midlertidig
tjeneste i en stilling, der er sideordnet med eller højere end hans egen.
§ 12.
Inden
for sit ansættelsesområde har en tjenestemand pligt til at underkaste sig
sådanne forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, der
ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke
længere kan anses for passende for ham. I samme omfang kan det pålægges ham
at
overtage en anden stilling.
Stk. 2.
Såfremt
ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform gør det nødvendigt,
kan det med tilslutning af det i § 13 omhandlede nævn pålægges en
tjenestemand at overtage en stilling uden for sit hidtidige
ansættelsesområde,
i hvilken tjenesten efter sin karakter svarer til hans hidtidige stilling, og
som må anses for passende for ham.
Stk. 3.
Hvis en
varigt ansat tjenestemand under 60 år af helbredsmæssige grunde bliver uegnet
til at varetage tjenesten i sin stilling, kan det pålægges ham at overtage en
stilling inden for hans hidtidige ansættelsesområde, som må anses for
passende
for ham. Med tilslutning af det i § 13 omhandlede nævn kan det endvidere
pålægges ham at overtage en passende stilling uden for hans hidtidige
ansættelsesområde.
Stk. 4.
Den, der
ansættes på åremål, og som i forvejen er tjenestemand, har ved åremålets
udløb
eller ved ansættelsens ophør af anden ham utilregnelig årsag pligt til at
overtage et andet passende arbejdsområde inden eller uden for sit tidligere
ansættelsesområde.
§ 13.
Til
behandling af sager om overtagelse af en stilling uden for en tjenestemands
hidtidige ansættelsesområde efter § 12, stk. 2 og 3, eller om
overtagelse af et andet passende arbejdsområde uden for en tjenestemands
tidligere ansættelsesområde efter § 12, stk. 4, nedsætter
finansministeren et nævn sammensat af en repræsentant for hver af de i
§ 49 nævnte centralorganisationer og et tilsvarende antal
administrationsrepræsentanter.
Stk. 2.
Bestemmelser
om nævnets virksomhed fastsættes af finansministeren.
§ 14.
Såfremt
det af hensyn til udførelsen af tjenestepligterne skønnes nødvendigt at
knytte
tjenestebolig til stillingen, har tjenestemanden pligt til at bebo denne, så
længe han beklæder stillingen, og til derefter at fraflytte den.
Stk. 2.
Bestemmelser
om indretning og vedligeholdelse af tjenesteboliger og om ind- og udflytning
m.v. af sådanne boliger fastsættes af finansministeren efter indhentet
udtalelse fra Lønningsrådet. Tjenestemandens bidrag for anvendelse af
tjenesteboligen
fastsættes dog ved aftale i henhold til § 45, jf. § 47.
§ 15.
Lejen
for andre boliger, der af forvaltningen udlejes til tjenestemænd, fastsættes
under hensyn til boligens størrelse, alder, kvalitet og udstyr. De nærmere
regler herom fastsættes af finansministeren efter indhentet udtalelse fra
Lønningsrådet.
§ 16.
En
tjenestemand kan efter ansøgning fritages for at overtage et borgerligt eller
kommunalt ombud, når vedkommende minister finder det påkrævet af hensyn til
tjenestens forsvarlige udførelse.
Stk. 2.
Finansministeren
fastsætter de nærmere regler for, i hvilket omfang eventuelle udgifter til
tjenestens udførelse under en tjenestemands fraværelse som følge af et
borgerligt eller kommunalt ombud kan afholdes af forvaltningen.
§ 17.
En
tjenestemand kan kun have beskæftigelse ved siden af sin
tjenestemandsstilling,
for så vidt og i det omfang det er foreneligt med den samvittighedsfulde
udøvelse af de til tjenestemandsstillingen knyttede pligter og med den for
stillingen nødvendige agtelse og tillid.
§ 18.
En
tjenestemand kan for varetagelsen af de pligter, der følger af
tjenestemandsstillingen, samt for sådanne hverv, der må betragtes som led i
tjenestemandsstillingen, kun oppebære sådan løn og andre ydelser, som er
fastsat i henhold til §§ 45-47 eller § 55.
Kapitel 4
Suspension, disciplinærforfølgning og
injuriesøgsmål
§ 19.
En
tjenestemand kan suspenderes eller midlertidigt overføres til andet arbejde,
når han har pådraget sig grundet mistanke om et forhold, der betager ham den
tillid, som bestridelsen af stillingen kræver, eller som i øvrigt gør det
betænkeligt, at han vedblivende udfører sit hidtidige arbejde.
Stk. 2.
Forhold,
der medfører indskriden efter stk. 1, og som ikke gøres til genstand for
strafferetlig forfølgning, behandles ved disciplinær undersøgelse efter
reglerne i §§ 20-24.
Stk. 3.
Finansministeren
fastsætter nærmere regler om iværksættelse og ophør af suspension.
§ 20.
En
tjenestemand, der tjenstligt indberettes for en tjenesteforseelse eller et
strafbart forhold, skal have udleveret en fremstilling af sagens faktiske
omstændigheder og have adgang til at afgive en skriftlig udtalelse om
fremstillingen. Han skal samtidig gøres bekendt med, at han ikke har pligt
til
at udtale sig om fremstillingen.
Stk. 2.
Når
disciplinær undersøgelse indledes mod en tjenestemand for tjenstlig
forseelse,
udpeger vedkommende minister eller den, han bemyndiger dertil, en
forhørsleder.
Såfremt det efter sagens karakter skønnes påkrævet, kan ministeren anmode
præsidenten for en af de kollegiale retter om at udpege forhørslederen.
Stk. 3.
Såfremt det
i særlige tilfælde findes påkrævet, kan vedkommende minister efter
forhørslederens indstilling og efter indhentet udtalelse fra vedkommende
centralorganisation beskikke en person til at repræsentere administrationen.
§ 21.
Tjenestemanden
er berettiget til at give møde med en bisidder og skal ved indkaldelsen til
det
første forhør gøres bekendt hermed.
Stk. 2.
Som
bisidder kan anvendes en repræsentant for tjenestemandens organisation, en
tjenestemand i vedkommende ministerium eller institution eller en advokat.
Stk. 3.
Forhørslederen
træffer bestemmelse om vidneførsel og om tilvejebringelse af andre
bevisligheder.
Stk. 4.
Enhver
ansat har pligt til at give møde under forhørene og afgive forklaring. Den,
som
afgiver urigtig forklaring som vidne, straffes med bøde eller hæfte. Hvis et
vidne undlader at give møde eller vægrer sig ved at afgive forklaring, kan
forhørslederen
lade ham afhøre ved byretten på det sted, hvor forhørene afholdes, eller den
pågældende bor.
Stk. 5.
Tjenestemanden
har adgang til at afgive skriftlige indlæg, også efter forhørenes afslutning.
Stk. 6.
Forhørslederen
afgiver efter sagens afslutning en beretning. Hvis ministeren anmoder derom,
skal forhørslederen tillige afgive en indstilling om sagens afgørelse.
Stk. 7.
Tjenestemandsforhør
og retsmøder, der afholdes under sagen, er ikke offentlige. Dog kan
vedkommende
minister bestemme, at offentligheden skal have adgang til at overvære sagens
behandling, hvis tjenestemanden med tilslutning af vedkommende
centralorganisation fremsætter begæring derom.
Stk. 8.
Offentlig
gengivelse af, hvad der er passeret under forhør og retsmøder, der ikke er
offentlige, straffes med bøde.
Stk. 9.
Bestemmelsen
i stk. 8 omfatter oplysninger tilvejebragt såvel før som under forhør og
retsmøder, der afholdes under sagen, og hvad enten oplysningerne foreligger
mundtligt eller skriftligt.
§ 22.
Må
det antages, at sagen slutter med overførelse til andet arbejdssted eller til
anden stilling inden eller uden for ansættelsesområdet, degradation eller
afsked, skal der gives vedkommende centralorganisation meddelelse om sagens
stilling, således at denne kan få lejlighed til at udtale sig i sagen, inden
denne afgøres.
Stk. 2.
Vedkommende
centralorganisation har efter begæring krav på at blive gjort bekendt med den
afgørelse, som er truffet på grundlag af det ved den tjenstlige undersøgelse
tilvejebragte materiale.
Stk. 3.
Hvis
tjenestemanden er mistænkt for et strafbart forhold, kan han forlange sagen
behandlet som straffesag. Dette er ikke til hinder for, at der efter
straffesagens afslutning iværksættes tjenstligt forhør imod tjenestemanden.
Stk. 4.
En
tjenestemand, hvem der er tildelt en disciplinær straf uden forudgående
tjenstligt forhør, jf. § 24, kan begære en tjenstlig undersøgelse
iværksat. Der er dog kun pligt til at imødekomme begæringen, såfremt den er
anbefalet af vedkommende centralorganisation.
§ 23.
Sluttes
undersøgelsen uden ikendelse af disciplinærstraf, godtgøres tjenestemandens
udgift til bisidder. I andre tilfælde afgør vedkommende minister under
hensyntagen til sagens udfald og omstændighederne i øvrigt, om udgiften til
bisidder skal godtgøres helt eller delvis.
Stk. 2.
Godtgørelse
efter stk. 1 ydes kun, såfremt det må anses for rimeligt, at
tjenestemanden har afholdt udgifter til bisidder, og godtgørelsen kan ikke
overstige, hvad der for et tilsvarende arbejde ville være blevet tilkendt en
beskikket forsvarer i en straffesag. Forhørslederen afgiver efter begæring en
udtalelse herom.
Stk. 3.
Har en
tjenestemand under en disciplinærsag på egen hånd fremskaffet beviser,
godtgøres udgifter herved ham helt eller delvis, når han må anses for at have
haft rimelig grund til at fremskaffe beviserne. Forhørslederen afgiver efter
begæring en udtalelse herom.
§ 24.
Som
disciplinær straf for tjenstlig forseelse kan anvendes advarsel eller
irettesættelse, bøde, der dog ikke må overstige 1/2 måneds løn, overførelse
til
andet arbejde eller andet arbejdssted eller til anden stilling inden eller
uden
for ansættelsesområdet, degradation – herunder helt eller delvis
bortfald af
anciennitetsbestemte løndele – eller afsked. Bøde over 1/25 af
månedslønnen og
overførelse til andet arbejde kan ikke anvendes, inden forhør er afholdt i
overensstemmelse med §§ 20-22, medmindre der foreligger en uforbeholden
skriftlig tilståelse, i hvilken tjenestemanden vedgår de faktiske
omstændigheder
i det påsigtede forhold og erkender sig skyldig i en tjenesteforseelse.
Overførelse til andet arbejdssted eller til anden stilling inden eller uden
for
ansættelsesområdet, degradation eller afsked som straf for tjenesteforseelser
kan, når forholdet ikke er fastslået ved dom, aldrig finde sted uden efter
afholdt tjenstligt forhør. Ikendte bøder kan indeholdes i lønnen.
§ 25.
Når
en tjenestemand beskyldes for uretskaffenhed i tjenesten, eller der
fremsættes
ærerørige beskyldninger mod ham, kan det pålægges ham at fralægge sig
beskyldningen ved dom. Såfremt forholdene taler derfor, kan vedkommende
minister efter forhandling med finansministeren bestemme, at der af
forvaltningen ydes tjenestemanden hel eller delvis godtgørelse af eventuelle
udgifter ved retssagen.
Kapitel 5
Afsked
§ 26.
De
af kongen udnævnte tjenestemænd afskediges af kongen.
Stk. 2.
Andre
tjenestemænd afskediges af den minister, under hvem de hører, eller af den,
han
bemyndiger dertil. Dog kan uansøgt afsked kun foretages af ministeren.
§ 27.
Tjenestemænd
kan med 3 måneders varsel forlange sig afskediget til udgangen af en måned.
§ 28.
Tjenestemænd
kan afskediges uden ansøgning med 3 måneders varsel til udgangen af en måned.
Afsked kan dog ske med kortere varsel, såfremt den er begrundet i, at
tjenestemanden som følge af strafbart forhold, tjenesteforseelse eller
mislighed er uskikket til at forblive i stillingen.
Stk. 2.
For
tjenestemænd ansat på åremål ophører ansættelsen i øvrigt ved åremålets
udløb.
§ 29.
Tjenestemænd
afskediges fra udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år eller opnår den
alder, der efter den øvrige lovgivning er foreskrevet som aldersgrænse for
vedkommende stilling, eller opnår den alder over 60 år, som er fastsat ved
aftale, jf. § 45.
§ 30.
(Ophævet).
§ 31.
Inden
en tjenestemand afskediges uden ansøgning, skal der, bortset fra de i
§ 29
nævnte tilfælde, gives såvel vedkommende centralorganisation som
tjenestemanden
selv adgang til at udtale sig, medmindre forhør har været afholdt efter
§§ 20-22.
Stk. 2.
Forud for
enhver uansøgt afsked, bortset fra de i § 29 nævnte tilfælde, indhentes
en
udtalelse fra finansministeren om tjenestemandens krav på pension. Det samme
gælder ved ansøgt afsked, når afskedsansøgningen skyldes helbredsmæssige
årsager.
§ 32.
En
tjenestemand, der afskediges, fordi ændringer i forvaltningens organisation
eller arbejdsform medfører, at stillingen nedlægges, bevarer sin hidtidige
løn
i 3 år, jf. dog stk. 3 - 5.
Stk. 2.
Den, der
modtager rådighedsløn efter stk. 1, er omfattet af reglerne i §§ 12
og 13.
Stk. 3.
Rådighedsløn
fra ansættelse i en åremålsstilling ydes længst til åremålets udløb.
Stk. 4.
Der ydes
ikke rådighedsløn til den, der
1)
ansættes i eller får
anvist en anden stilling, som den pågældende har pligt til at overtage efter
§§ 12 og 13,
2)
er fyldt 65 år,
3)
har opnået den for
stillingen fastsatte afgangsalder eller
4)
på afskedstidspunktet
på grund af sygdom eller uegnethed ikke er i stand til at overtage en
stilling,
som den pågældende efter §§ 12 og 13 ville have pligt til at overtage.
Stk. 5.
Finansministeren
fastsætter bestemmelser om, at udbetaling af rådighedsløn midlertidigt
standses
helt eller delvis til den, der
1)
opnår ansættelse, som
efter tjenestemandspensionslovens § 4 medregnes i pensionsalderen som
tjenestemand,
og som ikke er omfattet af stk. 4, nr. 1,
2)
opnår anden
ansættelse på andre vilkår end tjenestemandsvilkår inden for det i
tjenestemandspensionslovens § 4 a, stk. 1, nævnte område eller
3)
opnår ansættelse i et
aktieselskab, som efter en opgaveomlægning varetager de arbejdsopgaver, inden
for hvilke den pågældende var beskæftiget som ansat i staten eller
folkekirken,
og hvori staten ejer mere end 50 pct. af aktierne.
Stk. 6.
Bestemmelserne
i stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse for ventepenge, der
tillægges
i henhold til de før 1. juli 1969 gældende regler.
Kapitel 6
Særbestemmelse om prøveansatte
§ 33.
En
tjenestemand ansat på prøve kan i de første 6 måneder af prøveansættelsen
forlange sig afskediget med 14 dages varsel og i den resterende del af
prøveansættelsen med 1 måneds varsel, i begge tilfælde til udgangen af en
måned.
Stk. 2.
I de første
6 måneder af prøveansættelsen kan sådanne tjenestemænd afskediges uden
ansøgning med 14 dages varsel til udgangen af en måned.
Stk. 3.
Bestemmelserne
i § 26, stk. 2, 2. pkt., § 31, stk. 2, samt § 32
gælder ikke for tjenestemænd på prøve, idet der dog skal indhentes en
udtalelse
fra finansministeren, jf. § 31, stk. 2, i tilfælde, hvor der måtte
opstå spørgsmål om eventuel ret til pension efter tjenestemandspensionslovens
kapitler 2 og 7.
Kapitel 6 a
Særbestemmelser om åremålsansættelse
§ 33 a.
Ansættelse
som tjenestemand på åremål sker af personer, som
1)
allerede er ansat som
tjenestemand,
2)
er ansat i
stillinger, i hvilke ansættelse kan medregnes i pensionsalderen i medfør af
tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1 eller 2, eller
3)
er fratrådt med ret
til aktuel eller opsat pension fra stillinger som nævnt i nr. 1 og 2.
Stk. 2.
Ansættelse
på åremål af andre end de i stk. 1 nævnte kan ske på tilsvarende vilkår
som tjenestemænd. Bestemmelserne om kongelig udnævnelse og reglerne i lov om
tjenestemandspension finder dog ikke anvendelse.
§ 33 b.
Vedkommende
minister bestemmer, hvilke stillinger der kan besættes på åremål, jf. dog
§ 34, stk. 1.
§ 33 c.
Åremålsansættelse
sker for et tidsrum af 3-6 år. Åremålsansættelsen kan forlænges med indtil i
alt 3 år. Genansættelse efter fornyet opslag kan ske højst to gange eller i
øvrigt, hvis genansættelsen er begrundet i objektive forhold.
§ 33 d.
Placering
af en varigt ansat tjenestemand, som efter en åremålsansættelses udløb eller
ophør af anden årsag, der ikke kan tilregnes den pågældende, genindtræder i
varig ansættelse, sker på vilkår, der fastsættes ved aftale i henhold til
§ 45.
Stk. 2.
Ret til
genindtræden i varig ansættelse gælder ikke for tjenestemænd i staten, der
ansættes på åremål i folkekirken, eller for tjenestemænd i folkekirken, der
ansættes på åremål i staten.
Kapitel 7
Særbestemmelse om dommere og retsassessorer
m.v.
§ 34.
Ansættelse
som dommer og retsassessor kan kun ske som varig ansættelse.
Stk. 2.
Bestemmelserne
i § 8, §§ 11-13, §§ 19-25, § 53, stk. 1, nr. 2, og
stk. 4, § 54 og § 54 a, stk. 2, gælder ikke for dommere.
Bestemmelserne i §§ 28 og 31 gælder kun for dommere, når disse kan
afskediges administrativt uden ansøgning.
Stk. 3.
Bestemmelserne
i § 12, stk. 2 og 3, §§ 19-25, § 53, stk. 1, nr. 2,
og
stk. 4, § 54 og § 54 a, stk. 2, gælder ikke for
justitssekretærer og retsassessorer. Bestemmelserne i §§ 28 og 31 gælder
kun for justitssekretærer og retsassessorer, når disse kan afskediges
administrativt uden ansøgning.
Kapitel 8 (Ophævet).
Kapitel 9
Særbestemmelser om folkekirkens tjenestemænd
§ 40.
Bestemmelserne
i § 11, § 12, stk. 1, og § 14, stk. 2, 1. pkt.,
gælder
ikke for folkekirkens tjenestemænd.
Stk. 2.
For så vidt
angår folkekirkens tjenestemænd, fastsætter kirkeministeren de regler og
træffer de afgørelser, der nævnes i § 5, stk. 8, og § 6,
stk. 2.
Stk. 3.
Kirkeministeren
fastsætter, i hvilket omfang bestemmelsen i § 8, stk. 1, finder
anvendelse i folkekirken.
Stk. 4.
Bestemmelser
i henhold til stk. 2 og 3 fastsættes efter forhandling med
finansministeren.
§ 41.
En
tjenestemand i folkekirken har pligt til i stedet for eller i forbindelse med
tjeneste i sin egen stilling at gøre midlertidig tjeneste i en stilling, der
er
sideordnet med eller højere end hans egen.
Stk. 2.
Kirkeministeren
kan bestemme, at en præst, der udnævnes til en anden stilling, og hvis
hidtidige stilling på grund af beliggenheden vanskeligt kan bestrides ved
nabopræster, skal forblive i denne stilling, indtil genbesættelse kan ske,
dog
højst i 6 måneder.
§ 42.
En
tjenestemand i folkekirken har pligt til at underkaste sig sådanne
forandringer
i hans tjenesteforretningers og ansættelsesområdes omfang og beskaffenhed,
der
ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke
længere kan anses for passende for ham.
§ 43.
Efter
indstilling fra provst og biskop kan der meddeles en præst afsked med
virkning
efter § 32, såfremt der mellem præsten og menigheden gennem en årrække
har
bestået en dybtgående uoverensstemmelse, som betyder en væsentlig hindring
for
det kirkelige livs trivsel på det pågældende sted.
§ 44.
Bestemmelserne
i § 20, stk. 2 og 3, §§ 21-24, § 28, § 31,
§ 53,
stk. 1, nr. 2, og stk. 4, § 54 og § 54 a, stk. 2,
finder
ikke anvendelse på sager, der behandles efter lov om domstolsbehandling af
gejstlige læresager.
2. del
Løn- og andre ansættelsesvilkår
Kapitel 10
Forhandlings- og organisationsforhold
§ 45.
Løn-
og andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd fastsættes ved aftale mellem
finansministeren og de i § 49 nævnte centralorganisationer.
Stk. 2.
Aftale, der
alene angår ansættelsesvilkår for tjenestemænd under et enkelt ministerium,
kan
dog efter nærmere bestemmelse af finansministeren indgås af vedkommende
minister.
Stk. 3.
Aftaler
efter stk. 1 og 2 kan dog ikke indgås om forhold, der bestemmes ved lov
eller i henhold til lov eller angår forvaltningens opgaver, organisation
eller
personalebehov.
§ 46.
Kan
der ikke indgås aftale om størrelsen af det samlede beløb til ændring af løn-
og andre ansættelsesvilkår, herunder til justering af lønskala og stedtillæg,
til ændring i den lønmæssige placering af tjenestemandsstillinger samt til
ændring af andre ydelser for varetagelsen af tjenestemandsstillingen, jf.
§ 18, fremsætter finansministeren særligt lovforslag.
Stk. 2.
Kan der
ikke indgås aftale om anvendelsen af det i stk. 1 nævnte beløb,
fremsætter
finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet særligt
lovforslag.
§ 47.
Kan
der ikke indgås aftale om forhold, der ikke er omfattet af § 46, træffes
afgørelsen af finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet.
§ 48.
Bestemmelser
om ansættelsesvilkår, hvorom der ikke kan indgås aftale, samt ændring af
sådanne bestemmelser fastsættes efter forudgående forhandling med de i
§ 49 nævnte centralorganisationer.
Stk. 2.
De i
§ 49 nævnte centralorganisationer kan forhandle med vedkommende
fagminister og finansministeren om ethvert fagligt spørgsmål, der angår
tjenestemænd.
§ 49.
Tjenestemændenes
og tjenestemandspensionisternes forhandlingsret udøves gennem de
centralorganisationer, med hvilke finansministeren efter indhentet udtalelse
fra Lønningsrådet indgår en hovedaftale om fremgangsmåden ved indgåelse af
aftaler og om regler for udøvelse af forhandlingsret i øvrigt.
Stk. 2.
De
pågældende centralorganisationer skal tilsammen give samtlige tjenestemænd og
pensionerede tjenestemænd adgang til repræsentation.
Stk. 3.
I
hovedaftalen træffes bestemmelse om adgangen for de organisationer, der er
tilsluttet centralorganisationerne, til at forhandle spørgsmål, som alene
angår
organisationens medlemmer.
Kapitel 11
Lønningsrådet
§ 50.
Finansministeren
kan anmode Lønningsrådet om en udtalelse om ethvert spørgsmål, der opstår i
medfør af nærværende lov.
Stk. 2.
De i
§ 49 nævnte centralorganisationer kan forlange, at Lønningsrådets
udtalelse indhentes om spørgsmål, som ikke har kunnet løses ved forhandling
med
finansministeren.
Stk. 3.
Spørgsmål,
der henhører under den i § 52 nævnte Tjenestemandsret, kan ikke
forelægges
for Lønningsrådet.
§ 51.
Lønningsrådet
består af en formand, en næstformand og et af finansministeren fastsat antal
medlemmer.
Stk. 2.
Formanden,
næstformanden og et antal medlemmer, repræsenterende administrationen og de i
§ 49 nævnte centralorganisationer, beskikkes af finansministeren, for
organisationsrepræsentanternes vedkommende efter indstilling af
centralorganisationerne.
Antallet af organisationsrepræsentanter skal overstige antallet af
administrationsrepræsentanter med mindst 1.
Stk. 3.
Et antal
medlemmer, mindst svarende til det i stk. 2 omhandlede formandskab og
medlemstal, vælges af Folketinget blandt dettes medlemmer.
Stk. 4.
For de i
stk. 2 og 3 omtalte medlemmer beskikkes eller vælges et tilsvarende
antal
stedfortrædere.
Stk. 5.
Formanden,
næstformanden, medlemmerne og stedfortræderne beskikkes eller vælges for 4 år
ad gangen. Dog afgår de af Folketinget valgte medlemmer og stedfortrædere,
såfremt de udtræder af Folketinget, og organisationsrepræsentanterne og deres
stedfortrædere afgår, når ny indstilling fremkommer.
Stk. 6.
Rådets
beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed. Næstformanden kan dog kun
deltage i afstemningen, når formanden er forhindret i at deltage.
Kapitel 12
Tjenestemandsretten
§ 52.
Tjenestemandsretten,
der nedsættes af finansministeren, består af en formand og en stedfortræder
for
denne og 10 andre dommere og stedfortrædere for disse. Til retten knyttes en
sekretær.
Stk. 2.
Formanden
og dennes stedfortræder udpeges af Højesterets præsident blandt Højesterets
dommere. To dommere og stedfortrædere for disse udpeges af præsidenten for
Østre Landsret blandt rettens dommere. Udpegningen gælder indtil udløbet af
den
måned, hvori den pågældende fylder 70 år eller i øvrigt ikke længere opfylder
betingelserne for at kunne udpeges.
Stk. 3.
Finansministeren
beskikker otte dommere samt stedfortrædere for disse. Fire dommere og
stedfortrædere for disse beskikkes efter fælles indstilling fra de i
§ 49
nævnte centralorganisationer. De pågældende beskikkes for en periode af 5 år.
Stk. 4.
Har
centralorganisationerne ikke senest en måned, før beskikkelse skal finde
sted,
foretaget indstilling af det nødvendige antal dommere og stedfortrædere,
beskikker arbejdsministeren efter anmodning fra finansministeren den eller de
manglende.
Stk. 5.
Genbeskikkelse
kan finde sted.
Stk. 6.
Afgår en af
finansministeren eller arbejdsministeren beskikket dommer eller stedfortræder
i
løbet af 5-års-perioden, beskikkes en anden for den resterende del af
perioden.
Var den afgåede dommer eller stedfortræder beskikket efter indstilling fra
centralorganisationerne eller efter stk. 4, sker beskikkelsen efter
indstilling fra centralorganisationerne. Foretages indstilling ikke senest en
måned efter den tidligere dommers eller stedfortræders fratræden, foretages
beskikkelsen af arbejdsministeren efter anmodning fra finansministeren.
§ 52 a.
I
den enkelte sags behandling deltager Tjenestemandsrettens formand eller
dennes
stedfortræder som retsformand, de to af præsidenten for Østre Landsret
udpegede
dommere eller disses stedfortrædere samt fire af de af finansministeren
beskikkede dommere eller disses stedfortrædere. To af disse fire skal være
beskikket efter indstilling fra centralorganisationerne eller beskikket i
henhold til § 52, stk. 4, eller stk. 6, 2. pkt.
§ 52 b.
For
Tjenestemandsrettens formand, dommere og stedfortrædere gælder
retsplejelovens
inhabilitetsregler for dommere.
Stk. 2.
De dommere,
som skal deltage i pådømmelsen af den enkelte sag, skal af egen drift påse,
om
der foreligger grunde, der kan medføre inhabilitet.
Stk. 3.
Indsigelser
mod en dommers habilitet bør så vidt muligt fremsættes straks efter
modtagelsen
af meddelelsen om, hvem der skal deltage i domsforhandlingen, og bør under
alle
omstændigheder fremsættes, inden domsforhandlingen påbegyndes. Afgørelse om
habilitet træffes af retsformanden ved beslutning. Under domsforhandlingen
træffes afgørelsen dog af den samlede ret. Den, om hvis habilitet der er
rejst
spørgsmål, er ikke udelukket fra at deltage i afgørelsen.
§ 53.
Tjenestemandsretten
behandler sager om
1)
overtrædelse eller
fortolkning af indgåede aftaler eller bestemmelser, som efter §§ 46-47
træder i stedet for aftaler,
2)
kollektiv
overtrædelse af § 10, der er begået af tjenestemænd omfattet af en eller
flere af de i § 49 nævnte centralorganisationer.
Stk. 2.
Retten
påser af egen drift, at den har saglig kompetence til at behandle en sag.
Stk. 3.
Sager, der
hører under Tjenestemandsretten, kan ikke indbringes for de almindelige
domstole. En tjenestemand kan dog anlægge sag ved de almindelige domstole,
hvis
denne godtgør, at vedkommende centralorganisation ikke agter at indbringe en
sag som nævnt i stk. 1, nr. 1, for Tjenestemandsretten.
Stk. 4.
Sager, der
efter stk. 1, nr. 2, hører under Tjenestemandsretten, kan ikke behandles
efter reglerne i §§ 20-24.
Stk. 5.
Finansministeren
kan bestemme, at overtrædelser som nævnt i stk. 1, nr. 2, begået af
personale ansat på tjenestemandslignende vilkår i staten eller folkekirken, i
tilskudsberettigede institutioner eller koncessionerede virksomheder m.v.,
behandles af Tjenestemandsretten, såfremt personalet er ansat i henhold til
regler, der indeholder bestemmelser svarende til § 10 og §§ 20-24.
Finansministeren kan endvidere bestemme, at overtrædelser som nævnt i
stk. 1, nr. 2, begået af tjenestemænd, ansat under Grønlands hjemmestyre
i
Danmark på vilkår svarende til den danske tjenestemandslovgivning, behandles
af
Tjenestemandsretten i det omfang, der i den for disse tjenestemænd gældende
lovgivning er fastsat hjemmel dertil. Der fastsættes samtidig nærmere regler
om
pligt til at indberette overtrædelser til finansministeren og om de
nødvendige
fravigelser fra § 54 a, stk. 2, med hensyn til, hvem der er parter
i
sagen. Bestemmelsen i § 54, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse
på
den eller de organisationer, der udøver forhandlingsretten for det personale,
der er omfattet af finansministerens bestemmelse efter 1. og 2. pkt.
§ 53 a.
Staten
og en eller flere af de i § 49 nævnte centralorganisationer kan af
Tjenestemandsretten ikendes bod for overtrædelser som nævnt i § 53,
stk. 1, nr. 1. Boden tilfalder den, der har anlagt sagen.
§ 54.
I
sager som nævnt i § 53, stk. 1, nr. 2, kan Tjenestemandsrettens
formand eller dennes stedfortræder give pålæg om ophør af overtrædelsen.
Stk. 2.
En tjenestemand,
som har begået en af de i § 53, stk. 1, nr. 2, nævnte
overtrædelser,
kan af Tjenestemandsretten ikendes advarsel eller irettesættelse eller bøde.
Stk. 3.
En eller
flere af de i § 49 nævnte centralorganisationer kan af
Tjenestemandsretten
ikendes bod, hvis centralorganisationen har understøttet en overtrædelse som
nævnt i § 53, stk. 1, nr. 2, eller ikke med alle rimelige midler
har
søgt at hindre overtrædelsen eller bringe den til ophør. Boden tilfalder den,
der har anlagt sagen. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse på de organisationer, der er tilsluttet centralorganisationerne.
§ 54 a.
Sager
som nævnt i § 53, stk. 1, nr. 1, kan anlægges af og mod
finansministeren eller en eller flere af de i § 49 nævnte
centralorganisationer. Sager kan endvidere anlægges af vedkommende minister
efter forhandling med finansministeren.
Stk. 2.
Sager som
nævnt i § 53, stk. 1, nr. 2, kan anlægges af finansministeren mod
en
eller flere af de i § 49 nævnte centralorganisationer.
Centralorganisationerne kan ved Tjenestemandsretten anlægge sag mod
vedkommende
minister om, hvorvidt en sag om overtrædelse af § 10 hører under
Tjenestemandsretten.
Stk. 3.
Der gælder
ingen indskrænkning i parternes adgang til at lade møde for sig i
Tjenestemandsretten ved rettergangsfuldmægtig.
§ 54 b.
Tjenestemandsretten
har sit sæde i København, men kan sættes andetsteds i landet, hvis det
skønnes
hensigtsmæssigt.
§ 54 c.
Sag
anlægges ved indlevering af klageskrift til Tjenestemandsretten.
Stk. 2.
Klageskriftet
skal indeholde
1)
parternes navn og
adresse,
2)
klagerens påstand,
3)
en kort fremstilling
af de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes, og
4)
angivelse af de
dokumenter og andre beviser, som klageren agter at påberåbe sig.
§ 54 d.
Sekretæren
sender snarest muligt et eksemplar af klageskriftet med bilag til indklagede
og
opfordrer samtidig denne til at afgive svarskrift med eventuelle bilag. Om
fornødent lader sekretæren klageskriftet forkynde for indklagede efter
retsplejelovens regler om forkyndelse.
Stk. 2.
Svarskriftet
skal indeholde
1)
indklagedes påstand,
2)
en kort fremstilling
af de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes, og
3)
angivelse af de
dokumenter og andre beviser, indklagede vil påberåbe sig.
§ 54 e.
Forberedelsen
af sagen til eventuel domsforhandling finder sted i et eller flere
forberedende
retsmøder.
Stk. 2.
Under
forberedende retsmøder beklædes retten af formanden eller dennes
stedfortræder.
Stk. 3.
Med
parternes samtykke kan retten afgøre sagen på et forberedende retsmøde.
Afgørelsen kan med parternes indforståelse træffes ved beslutning.
Stk. 4.
De
forberedende retsmøder afholdes for lukkede døre. Med parternes tiltræden kan
retsformanden dog tillade andre end partsrepræsentanterne at overvære
retsmøderne.
§ 54 f.
For
domsforhandlingen gælder med de fornødne tilpasninger retsplejelovens regler
om
domsforhandling af borgerlige sager i 1. instans.
Stk. 2.
Domsforhandlingen
foregår for åbne døre, medmindre retsformanden undtagelsesvis af hensyn til
ro
og orden i retslokalet beslutter, at dørene skal lukkes.
§ 54 g.
Dommen
vedtages ved afstemning efter forudgående rådslagning. Rådslagningen og
afstemningen sker mundtligt, og retsformanden stemmer altid sidst. I
afstemningen deltager kun de dommere, som har overværet den mundtlige
forhandling
i dens helhed. De afgivne stemmer indføres i uddrag i stemmeafgivningsbogen.
Stk. 2.
Afgørelsen
træffes efter stemmeflertallet.
Stk. 3.
Udkast til
dommen udarbejdes af retsformanden, hvorefter den endelige ordlyd vedtages af
de deltagende dommere.
§ 54 h.
Dommen,
der afsiges i et offentligt retsmøde ved oplæsning af domsslutningen, skal
ledsages af grunde, men ikke indeholde oplysning om de forskellige meninger
under afstemningen.
§ 54 i.
Retsplejelovens
bestemmelser om virkningen af en parts udeblivelse, om adgangen til
genoptagelse af borgerlige sager, der er afgjort ved en udeblivelsesdom, og
om
ekstraordinær genoptagelse af borgerlige sager finder tilsvarende anvendelse
i
sager, der behandles af Tjenestemandsretten.
Stk. 2.
Tjenestemandsrettens
formand eller dennes stedfortræder og de to dommere, der er udpeget af
præsidenten for Østre Landsret, eller stedfortræderne for disse kan
undtagelsesvis tillade, at sager, der efter § 54 e, stk. 3, er
afgjort af retsformanden, genoptages, når
1)
det må anses for
overvejende sandsynligt, at sagen uden ansøgerens fejl har været urigtigt
oplyst, og at sagen efter en genoptagelse vil få et væsentligt forskelligt
resultat,
2)
det må anses for
givet, at ansøgeren kun ad denne vej vil kunne undgå eller oprette et for
denne
indgribende tab, og
3)
omstændighederne i
øvrigt i høj grad taler for genoptagelse.
§ 54 j.
Tjenestemandsrettens
domme kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af
domme.
Stk. 2.
Forlig
indgået for Tjenestemandsretten og beslutninger efter § 54 e,
stk. 3,
kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om fuldbyrdelse af forlig, der er
indgået for en ret.
Stk. 3.
Retsplejelovens
bestemmelser vedrørende indsigelser mod rigtigheden af domme m.v., der
fremsættes under tvangsfuldbyrdelsen, finder tilsvarende anvendelse for
indsigelser, der fremsættes under fuldbyrdelsen af Tjenestemandsrettens
domme,
kendelser og beslutninger.
3. del
Forskellige bestemmelser
Kapitel 13
Personlige tillæg
§ 55.
En
tjenestemand, som i medfør af reglerne i § 12 eller af anden årsag, der
ikke kan tilregnes den pågældende, overgår til en anden passende stilling,
hvor
lønnen er lavere end i den hidtidige stilling, bevarer lønnen i den hidtidige
stilling.
Stk. 2.
Lønnen i
den hidtidige stilling omfatter den samlede faste løn, herunder
pensionsbidrag
til en supplerende pensionsordning. Løndele, der ydes som kompensation for
overarbejde, merarbejde eller arbejde på ubekvemme tidspunkter, indgår ikke.
Tidsbegrænsede og opgavebestemte løndele indgår indtil periodens udløb
henholdsvis opgavevaretagelsens ophør.
Stk. 3.
Anciennitetsbetingede
lønstigninger ydes på de tidspunkter, hvor tjenestemanden ville have været
berettiget hertil ved fortsat ansættelse i den hidtidige stilling.
Stk. 4.
Lønnen i
den hidtidige stilling fastsættes på grundlag af stillingens lønmæssige
placering på nedrykningstidspunktet beregnet efter forholdene på det nye
tjenestested.
Stk. 5.
Lønnen
reguleres i overensstemmelse med generelle reguleringer af
tjenestemandslønninger.
Stk. 6.
En
tjenestemand, som i henhold til stk. 1 har bevaret lønnen i den
hidtidige
stilling, kan til enhver tid vælge i stedet at overgå til de lønvilkår, der
er
eller bliver fastsat for den pågældendes ansættelse i den nye stilling.
Kapitel 14
Lønforskud og lønforskrivning
§ 56.
En
tjenestemand kan under ganske særlige og påtrængende omstændigheder opnå et
lønforskud uden sikkerhedsstillelse. Regler herom fastsættes af
finansministeren.
§ 57.
Efter
regler, der fastsættes af finansministeren, kan tjenestemænd give transport
på
løn til låneinstitutter, som ved aftale mellem ministeren og de i § 49
nævnte centralorganisationer er anerkendt hertil.
Stk. 2.
Bortset fra
de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan tjenestemanden ikke overdrage,
pantsætte eller på anden måde råde over løn, der ikke er udbetalt.
Kapitel 15
Tjenestefrihed m.v.
§ 58.
Vedkommende
minister eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan bevilge en tjenestemand
hel eller delvis tjenestefrihed uden løn og uden optjening af lønanciennitet.
Stk. 2.
Finansministeren
kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte bestemmelser om
tjenestefrihed med hel eller delvis bevarelse af løn og
lønanciennitetsoptjening.
Stk. 3.
Vedkommende
minister eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan imødekomme en
tjenestemands anmodning om nedsat arbejdstid for en begrænset periode eller
indtil videre mod tilsvarende nedsættelse af løn og lønanciennitetsoptjening.
Stk. 4.
Finansministeren
kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte bestemmelser om
nedsættelse af arbejdstiden uden tilsvarende nedsættelse af løn og
lønanciennitetsoptjening.
§ 58 a.
Finansministeren
kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte regler om, at
tjenestemænd har ret til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede
formål.
§ 58 b.
Vedkommende
minister eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan inden for rammer, der
fastsættes ved aftale i henhold til § 45, gøre uddannelse, hvortil
ansættelsesmyndigheden afholder omkostningerne, betinget af, at
tjenestemanden
på forhånd forpligter sig til at forblive i tjenesten en vis periode efter
gennemgået uddannelse, samt af, at løn i uddannelsesperioden og eventuelle
øvrige uddannelsesomkostninger helt eller delvis tilbagebetales, hvis denne
tjenestepligt ikke opfyldes.
Stk. 2.
Bestemmelserne
i stk. 1 finder ikke anvendelse på områder, hvor regler om tjenestepligt
efter gennemgået uddannelse allerede måtte være fastsat ved lov eller i
medfør
af lov forud for denne lovs ikrafttræden.
Kapitel 15 a
Ansættelse af personer uden dansk indfødsret
§ 58 c.
Personer
uden dansk indfødsret ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd i de
tilfælde, hvor personer med indfødsret ansættes som tjenestemænd.
Bestemmelserne om kongelig udnævnelse finder dog ikke anvendelse.
Kapitel 15 b
Klageadgang
§ 58 d.
Finansministeren
kan bemyndige Finansstyrelsen til at udøve sine beføjelser efter § 32.
Stk. 2.
Finansministeren
kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i
henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke
kan
indbringes for anden administrativ myndighed.
4. del
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Kapitel 16
§ 59.
Denne
lov træder i kraft den 1. juli 1969.
Stk. 2.
Bestemmelserne
i §§ 12-13 og § 32 finder dog kun anvendelse på tjenestemænd, som
er
ansat eller udnævnt i anden stilling efter lovens ikrafttræden. Andre
tjenestemænd er undergivet de hidtil gældende regler.
§ 60.
Lov
nr. 154 af 7. juni 1958 om lønninger og pensioner m.v. til statens
tjenestemænd
og lov nr. 5 (Lovtidende B) af samme dato om normering og klassificering af
statstjenestemandsstillinger ophæves, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
For så vidt
angår forhold, hvorom der efter denne lov eller efter lov om
tjenestemandspension skal fastsættes regler ved lov, administrative
forskrifter
eller ved aftale, forbliver de i stk. 1 nævnte love og de i medfør heraf
udfærdigede forskrifter i kraft, indtil de afløses af regler, der er fastsat
som ovenfor nævnt.
Stk. 3.
Finansministeren
kan endvidere fastsætte, at andre bestemmelser i de i stk. 1 nævnte love
og de i medfør heraf udfærdigede forskrifter forbliver i kraft.
Stk. 4-6.
(Overgangsbestemmelser.
Udeladt).
Stk. 7.
Finansministeren
bekendtgør, hvilke bestemmelser der efter stk. 2-3 forbliver i kraft, og
fra hvilke tidspunkter de bortfalder eller ophæves.
I lov nr. 265 af 22. maj 1986, hvis § 1, nr. 11, har
medført indsættelse af bl.a. § 58 b, fastsættes i § 2, at loven
træder i kraft den 1. juli 1986.
I lov nr. 346 af 2. juni 1999, hvis § 2 ,
nr. 1 ændrer affattelsen af
§ 21, stk. 4, 3. pkt.
nr. 2 indsætter § 28,
stk. 2
nr. 3 ophæver § 30
nr. 4 ændrer affattelsen af
§ 32, stk. 1
nr. 5 indsætter nyt stk. 3 i
§ 32, og stk. 3 – 5 bliver herefter stk. 4 – 6
nr. 6 ændrer affattelsen af
§ 32, stk. 3, nr. 2, der bliver stk. 4, nr. 2
nr. 7 ændrer affattelsen af
§ 32, stk. 4, nr. 1, der bliver stk. 5, nr. 1
nr. 8 ændrer affattelsen af
§ 32, stk. 5, der bliver stk. 6
nr. 9 ændrer affattelsen af
§ 52
nr. 10 indsætter § 52 a og
§ 52 b
nr. 11 ændrer affattelsen af
§ 53, stk. 3, 2. pkt.
nr. 12 ophæver § 53,
stk. 3, 3. pkt.
nr. 13 indsætter § 54 a,
stk. 3
nr. 14 ændrer affattelsen af
§§ 54 b – 54 h og indsætter §§ 54 i og j
nr. 15 ændrer affattelsen af kapitel
15 a
nr. 16 indsætter kapitel 15 b
fastsættes i § 8, at loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.(Bekendtgjort i
Lovtidende den 3. juni 1999).
Stk. 2.
(Overgangsbestemmelse.
Udeladt)
Stk. 3.
§ 2,
nr. 6, har virkning for tjenestemænd, som fylder 60 år den 1. juli 1999 eller
senere.
Stk. 4.
For
tjenestemænd, hvis åremålsansættelse er påbegyndt ved lovens ikrafttræden,
gælder de hidtidige regler om uansøgt afsked.
Stk. 5 og 6.
(Overgangsbestemmelser.
Udeladt).
I lov nr. 1155 af 19. december 2003, hvis § 1,
nr. 1 ændrer affattelsen af § 3
nr. 2 ændrer affattelsen af
§ 5, stk. 2
nr. 3 ændrer affattelsen af
§ 9, stk. 2
nr. 4 ændrer affattelsen af
§ 24
nr. 5 indsætter kapitel 6 a
nr. 6 ændrer affattelsen af
§ 55
nr. 7 ændrer overskriften til
kapitel 15
nr. 8 ændrer affattelsen af
§ 58
fastsættes i § 4, at loven
træder i kraft den 1. januar 2004, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 1, træder i kraft den 1. juni 2004.
Stk. 3.
Lov om
åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår,
jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 17. september 1998, ophæves den 1. januar
2004.
Stk. 4.
Lov nr. 173
af 28. april 1971 om kongelig udnævnelse og åremålsansættelse af visse
tjenestemænd ophæves den 1. juni 2004.
Stk. 5.
§ 1,
nr. 6, har virkning for overgang til anden stilling, der sker den 1. januar
2004 eller senere.
Stk. 6.
For
personer, som forud for den 1. juni 1971 har været konstitueret i
åremålsstilling, medregnes konstitutionstiden i åremålsansættelsen.
Finansministeriet, den 11. juni 2004
Thor Pedersen
/Mai-Britt Rasmussen
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv
1999/70/
EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der
er
indgået af EFS, Unice og CEEP (EF-Tidende 1999 nr. L 175, s. 43).
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om statens tjenestemænd i Grønland og lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland (Løn ved nedrykning, tjenestefrihed, kongelig udnævnelse, åremålsansættelse og ansættelse af personer uden dansk indfødsret) Retsinformation · 28. oktober 2004
- Bekendtgørelse om kongelig udnævnelse af visse tjenestemænd Retsinformation · 28. maj 2004
- Forslag til Lov om ændring af lov om tjenestemænd, lov om tjenestemandspension og lov om tidsbegrænset ansættelse (Løn ved nedrykning, tjenestefrihed, kongelig udnævnelse og åremålsansættelse) Retsinformation · 11. december 2003
- Genberegning af benchmarking krav Klagenævn (Nævnenes Hus) · 17. november 2008
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1710 af 21. september 2021 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Specialudvalget vedrørende Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger UDKAST TIL AFGØRELSE nr. 1/2021 VEDTAGET AF SPECIALUDVALGET, SOM ER NEDSAT VED ARTIKEL 8, STK. 1, LITRA P), I HANDELS- OG SAMARBEJDSAFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB PÅ DEN ENE SIDE OG DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND PÅ DEN ANDEN SIDE, den … om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger EU-lovgivning · 21. september 2021
- 1985 LSF 127 FORSLAG TIL LOV OM ÅREMÅLSANSÆTTELSE AF TJENESTEMÆND OG ANSATTE PÅ TJENESTEMANDSLIGNENDE VILKÅR Retsinformation · 21. maj 1988