Spring til indhold

Retsinformation

Fratrædelsesgodtgørelse

KEN nr 10475 af 25/09/2002Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet27. december 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Fratrædelsesgodtgørelse

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 22.

august 2002.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Deres fratrædelsesgodtgørelse skal ikke fradrages i Deres

efterløn, og De kan derfor overgå til efterløn pr. 1.

januar 2001.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt til grund

-at De i maj 2000, som 63-årig, ansøgte Domstolsstyrelsen om

afsked fra Deres stilling ... med udgangen af december måned 2000, og

at De den 8. juni 2000 aftalte med Deres arbejdsgiver at De skulle have

udbetalt et beløb svarende til 6 måneders løn fra

fratrædelsestidspunktet, samt

-at der ifølge § 10, stk. 3, 2. punktum, i aftale mellem

Statsansattes Kartel og Finansministeriet af 21. september 1999 om senior- og

fratrædelsesordninger kan gives fratrædelsesgodtgørelse

når det vurderes at personaletilpasninger kan blive nødvendige

for at rette op på en skæv aldersfordeling,

Ankenævnet har lagt vægt på Personalestyrelsens

udtalelse om at der ikke med fratrædelsesgodtgørelsen er tale om

løn eller indtægt der træder i stedet for løn. Der

er ifølge Personalestyrelsen tale om en engangsydelse i form af en

fratrædelsesgodtgørelse der har karakter af et alternativ til

tillæggelse af forhøjet pensionsalder,

-at spørgsmålet om rådighedsløn ikke ville blive

aktuelt i Deres situation da der ikke skulle foretages

stillingsnedlæggelse, jf. § 32, stk. 1, i tjenestemandsloven. Efter §

32, stk. 1, bevarer

en tjenestemand sin hidtidige løn i 3 år hvis han afskediges

Læs alt

fordi ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform

medfører at stillingen nedlægges, samt

-at arbejdsgiverens opsigelsesvarsel for tjenestemænds vedkommende

ifølge § 28 i tjenestemandsloven er 3 måneder, og at De sagde

Deres stilling op med ca. 6 måneders varsel.

Fratrædelsesgodtgørelsen kan således ikke anses for

løn eller rådighedsløn m.v., og godtgørelsen skal

derfor ikke fradrages i Deres efterløn.

Det er nævnets opfattelse at den udbetalte

fratrædelsesgodtgørelse må anses for en kompensation for

at De opsagde Deres stilling som 63-årig, på et tidspunkt hvor

det ikke ville have været muligt at opsige Dem med en saglig

begrundelse.

Der henvises til arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 g, stk. 1,

og § 6, stk. 1, i direktoratets bekendtgørelse nr. 321 af 26. maj

1999 om overgang til, udtræden af og genindtræden i

efterlønsordningen samt optjening af præmie med

tilhørende vejledning.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse

af 3. september 2001

På ankenævnets vegne

xxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

... Arbejdsløshedskasse

Arbejdsdirektoratet + sagens akter

Domstolsstyrelsen

Personalestyrelsen, Finansministeriet.

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

" Deres arbejdsgiver, Domstolsstyrelsen, har ved brev af 8. juni 2000

imødekommet Deres ansøgning om afskedigelse på grund af

alder fra Deres stilling som ...Her starter sagsfremstillingen.

Domstolsstyrelsen har i brevet meddelt Dem, at De vil blive omfattet af den

frivillige fratrædelsesordning, således at der i forbindelse med

Deres fratrædelse udbetales et fratrædelsesbeløb på

111.761,52 kr.

Finansstyrelsen har ved brev af 15. november 2000 oplyst Dem om, at De er

berettiget til en tjenestemandspension, der årligt inklusiv

tillæg udgør 79.169,52 kr. indtil udgangen af den måned,

hvori De fylder 67 år.

De har ved ansøgning af 23. november 2000 søgt om at

gå på efterløn efter 200-timers-ordningen fra den 1.

januar 2001. De har på ansøgningsblanketten oplyst, at De ved

overgangen til efterløn får eller forventer at få

løbende udbetaling af pension, som er led i et tidligere

ansættelsesforhold. På blanketten har De også svaret "ja"

til, at De får en fratrædelsesgodtgørelse fra Deres

arbejdsgiver, og De har understreget ordet

"fratrædelsesgodtgørelse".

På blanket AR 254 Oversigt over pensionsordninger mv. af 23.

november 2000 har De oplyst, at De har en statstjenestemandspension.

På blanket AR 259 af 12. december 2000 har De oplyst, at De fra den

1. januar 2001 får en tjenestemandspension fra Finansstyrelsen, at

pensionen årligt udgør 79.169,50 kr. og at pensionen pr.

måned udgør 6.597,46 kr.

Den månedlige udbetaling er også dokumenteret på

udbetalingsspecifikation for januar 2001 fra Finansstyrelsen.

Ved bevillingsbrev af 25. januar 2001 har a-kassen meddelt Dem, at De har

ret til efterløn, men at De på grund af

fratrædelsesgodtgørelsen, der svarer til 6 måneders

løn, først kan få efterløn, når denne

periode er gået. A-kassen har beregnet Deres efterlønssats efter

fradrag for pension til 1.955 kr. pr. uge (brutto).

Ligeledes den 25. januar 2001 har a-kassen truffet afgørelse om, at

Deres fratrædelsesgodtgørelse medfører fradrag i

efterlønnen, at godtgørelsen svarer til 6 måneders

løn, og at De derfor tidligst kan få udbetalt

efterløn fra den 1. juli 2001. A-kassen har begrundet sin

afgørelse med, at De har opsagt Deres arbejde med et kortere varsel

end de 3 år, hvor De ville have haft ret til rådighedsløn

efter tjenestemandslovens regler.

De har ved brev af 15. februar 2001 klaget over a-kassens

afgørelse. De har i klagen anført, at Deres

fratrædelsesgodtgørelse kom fra en frivillig

fratrædelsesordning, som man selv kan søge i forbindelse med

opsigelse af sin stilling, og at De ikke er blevet fyret fra Deres

stilling i ..., men at De selv ønskede at fratræde og

overgå til efterløn.

De har videre anført, at Deres stilling ikke ville være

blevet nedlagt, såfremt De ikke selv sagde op, og Deres

fratrædelsesgodtgørelse træder derfor ikke i stedet for

løn i den pågældende periode.

Endelig har De anført, at De er bekendt med, at andre af Deres

tidligere kollegaer har benyttet sig af den samme ordning, uden at dette har

haft betydning for efterlønnen.

A-kassen har den 26. marts 2001 fastholdt sin afgørelse og sendt

sagen til direktoratet.

De har ved telefonisk henvendelse til direktoratet den 9. april 2001

oplyst, at De er forundret over a-kassens strenge holding til Deres

fratrædelsesgodtgørelse, at De fratrådte Deres

stilling frivilligt, da De var sikker på, at De havde ret til

efterløn, og at De blev opfordret til at søge denne

fratrædelsesgodtgørelse. Derfor vil De egentlig ikke kalde det

en fratrædelsesgodtgørelse.".

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 3. september 2001 denne afgørelse:

"De kan tidligst overgå til efterløn den 1. juli 2001.

Begrundelse

De har søgt om at gå på efterløn efter reglerne

i den gamle efterlønsordning. Reglerne om overgang til efterløn

på den gamle efterlønsordning er fastsat i dagældende

bekendtgørelse nr. 564 af 22. juni 2000 om overgang til,

udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen samt

optjening af præmie.

Ifølge bekendtgørelsens § 6 kan et medlem, der uden arbejde

har indtægter i form af løn, rådighedsløn mv. eller

har indtægter, der træder i stedet herfor, ikke gå på

efterløn i den periode, som indtægterne dækker.

Når en tjenestemand vælger at fratræde ved selv at sige

sin stilling op med f.eks. 6 måneders varsel i forbindelse med en

aftale om fratrædelsesgodtgørelse fra arbejdsgiverens side

på f.eks. 6 måneders løn, og tjenestemanden dermed

fraskriver sig retten til rådighedsløn, træder

fratrædelsesgodtgørelsen i stedet for

rådighedsløn.

Det medfører, at tjenestemanden ikke kan overgå til

efterløn i den periode, hvor fratrædelsesgodtgørelsen

træder i stedet for rådighedslønnen, regnet fra

fratrædelsestidspunktet.

De kan tidligst overgå til efterløn med virkning fra den 1.

juli 2001. Grunden hertil er, at De selv har sagt Deres stilling op med

omkring 6 måneders varsel. Dette varsel er kortere end den periode

på 3 år, hvor Deres arbejdsgiver ville have haft pligt til at

betale rådighedsløn efter tjenestemandsloven regler, hvis Deres

stilling blev nedlagt.

De kan således tidligst overgå til efterløn efter

udløbet af den periode (6 måneder), som den udbetalte

fratrædelsesgodtgørelse lønmæssigt dækker,

hvilket er den 1. juli 2001."

3. Klagen til ankenævnet

De har den 11. september 2001 anført:

"Afgørelsen virker helt urimelig på mig. Jeg har været

medlem af og betalt til A-kassen i ca. 11 år, og er derfor

uforstående overfor et fratræk i efterlønnen på

grund af et tilbud fra Domstolsstyrelsen om en

fratrædelsesgodtgørelse, som jeg helt klart opfattede som et

favorabelt tilbud, hvis jeg på daværende tidspunkt ønskede

at gå på efterløn.

1. Jeg mener stadig ikke, at jeg er blevet afskediget med

aftrædelsesgodtgørelse som lønkompensation.

2. Jeg søgte selv min afsked på grund af, at det på det

tidspunkt var muligt, at gå på efterløn med tilbud om en

aftrædelsesgodtgørelse.

3. Jeg var formentlig ikke gået på efterløn på

daværende tidspunkt, hvis jeg havde vidst, at

aftrædelsesgodtgørelsen blev betragtet som en

lønkompensation.

4. Jeg forbeholder mig ret til, at fremkomme med eventuelle yderligere

bemærkninger og bilag til sagen inden 4 uger fra den 3/9-2001."

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet bemærkede ved oversendelsen den 8. oktober

2001:

"Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til

at ændre afgørelsen.

Direktoratet har den 27. september 2001 modtaget kopi af brev af 21.

september 2001 fra Domstolsstyrelsen til medlemmet.

Det er oplyst i brevet, at aftalen mellem medlemmet og Domstolsstyrelsen

om frivillig fratræden har hjemmel i Finansministeriets cirkulære

af 21. september 1999 om senior- og fratrædelsesordninger, og at

udbetalingen af fratrædelsesbeløbet forudsætter, at den

pågældende selv siger op på grund af alder, og at dette

sker med sædvanligt varsel. Cirkulæret er vedlagt brevet.

Af cirkulærets pkt. 6. 1, der angår frivillige

fratrædelsesordninger, fremgår, at aftalen kun kan anvendes under

de forudsætninger, som er anført i § 10, stk. 3.

I cirkulærets bilag 1 er "Aftale om senior- og

fratrædelsesordninger" optrykt. Aftalens § 10, stk. 3, angår

anvendelsen af frivillige fratrædelsesordninger i tilfælde, hvor

personalereduktioner forudses at blive nødvendige. Direktoratet har

vedlagt cirkulærets bilag 1, da dette ikke var vedlagt

cirkulæret.

Direktoratet finder således, at medlemmet har været ansat som

tjenestemand med ret til rådighedsløn i op til 3 år i

tilfælde af afskedigelse på grund af personaletilpasninger el.

lign., at medlemmet er en del af en fratrædelsesordning, som

Domstolsstyrelsen tilbyder visse ansatte, som frivilligt siger deres stilling

op i forbindelse med personaleindskrænkninger, at Domstolsstyrelsen

ville have været forpligtet til at udbetale op til 3 års

rådighedsløn til medlemmet, hvis han var blevet afskediget, og

at medlemmet ved sin frivillige fratrædelsesaftale har fraskrevet sig

retten til 3 års rådighedsløn.

Direktoratet finder herefter, at den udbetalte

fratrædelsesgodtgørelse må anses for at træde i

stedet for løn i den periode, som

fratrædelsesgodtgørelsen dækker.

På denne baggrund fastholder direktoratet sin afgørelse af 3.

september 2001."

5. Nyt efter klagen

Domstolsstyrelsen har den 25. oktober 2001 anført:

"Domstolsstyrelsen har fra ... modtaget kopi af Arbejdsdirektoratets brev

af 8. oktober 2001 til Arbejdsmarkedets Ankenævn vedrørende

klage over Arbejdsdirektoratets afgørelse af 3. september 2001.

Arbejdsdirektoratets brev giver Domstolsstyrelsen anledning til

følgende bemærkninger:

... indgav i maj 2000 ansøgning til Domstolsstyrelsen om afsked med

udgangen af december 2000 fra sin stilling som tjenestemandsansat

overvagtmester ved domstolene. Som led i en fratræ-delsesordning ved

domstolene blev der indgået aftale om, at pågældende skulle

have udbetalt et beløb svarende til 6 måneders løn.

Aftalen har hjemmel i Finansministeriets cirkulære og aftale af 21.

september 1999 om senior- og fratrædelsesordninger og er nærmere

beskrevet Domstols-styrelsens cirkulæreskrivelse af 6. april 2000, der

begge vedlægges.

Ved afgørelse af 3. september 2001 meddelte Arbejdsdirektoratet

..., at han tidligst kunne overgå til efterløn den 1. juli 2001.

Som begrundelse anførte Arbejdsdirektoratet, at pågældende

havde sagt sin stilling op med et kortere varsel end den periode på 3

år, hvor pågældendes arbejdsgiver ville have haft pligt til

at betale rådighedsløn efter tjenestemandslovens regler, hvis

stillingen var blevet nedlagt. Direktoratet anførte videre, at ...

tidligst kunne overgå til efterløn efter udløbet af den

periode (6 måneder), som den udbetalte godtgørelse

lønmæssigt skulle dække.

Efter modtagelsen af Arbejdsdirektoratets afgørelse rettede ...

henvendelse til Domstolsstyrelsen, der som ansættelsesmyndighed har

indgået aftalen om frivillig fratræden.

Ved brev af 21. september 2001 med bilag til ..., der vedlægges i

kopi, tilkendegav Domstols-styrelsen, at det udbetalte

fratrædelsesbeløb forudsatte, at pågældende selv

sagde op med sædvanlig varsel, og således ikke trådte i

stedet for udbetaling af løn for en given periode.

Domstolsstyrelsen bemærkede endvidere, at ret til

rådighedsløn efter tjenestemandslovens § 32 kun indtræffer

i det særlige afgrænsede tilfælde, hvor

pågældende afskediges, fordi ændringer i forvalt-ningens

organisation eller arbejdsform medfører, at stillingen

nedlægges. Samtidig bekræftede Domstolsstyrelsen, at ... kunne

være fortsat i sin stilling, hvis han ikke selv havde ønsket at

gå af på grund af alder, hvorfor den aktuelle sag intet har at

gøre med den situation, der efter tjeneste-mandslovens § 32 kan

udløse ret til rådighedsløn.

Det fremgår af Arbejdsdirektoratets brev af 8. oktober 2001, at

direktoratet ikke har fundet anledning til at ændre afgørelsen

af 3. september 2001 vedrørende udbetalingstidspunktet for

efterløn. Arbejdsdirektoratet har som begrundelse bl.a.

anført:

i

at frivillige fratrædelsesordninger ifølge § 10, stk. 3, i

aftale om senior-og fratrædelsesordninger af 21. september 1999

anvendes i tilfælde, hvor personalereduktioner forudses at blive

nødvendige,

i

at ... er en del af en fratrædelsesordning, som Domstolsstyrelsen

tilbyder visse ansatte, som fri-villigt siger deres stilling op i forbindelse

med personaleindskrænkninger, og

i

at ... ved sin fratræden i forbindelse med en frivillig

fratrædelsesordning har fraskrevet sig retten til 3 års

rådighedsløn.

Domstolsstyrelsen kan i den anledning for det første henvise til de

bemærkninger, der er anført i styrelsens brev af 21. september

2001 til ....

Domstolsstyrelsen skal derudover anføre følgende:

Det fremgår af aftale om senior- og fratrædelsesordninger af

21. september 1999 § 10, stk. 3, om frivillig fratræden, at:

"Kapitel 3 kan anvendes i de situationer, hvor styrelsen vurderer, at

personalereduktioner er eller forudses at blive nødvendige, og hvor

det i den forbindelse vil være hensigtsmæssigt at fremme

frivillig fratræden. Hvis ledelsen vurderer, at det kan forudses, at

personaletilpasninger kan blive nødvendige for at rette op på en

skæv aldersfordeling, vil der i særlige tilfælde kunne

indgås en aftale om frivillig fratræden.

I den anledning skal Domstolsstyrelsen oplyse, at ordningen om frivillig

fratræden for kontor-funktionærer ved domstolene i de senere

år ikke har været anvendt på grund af

personale-indskrænkninger.

Ordningen har derimod været anvendt med det formål at rette op

på den skæve aldersfordeling, der er ved domstolene -

særligt på kontorfunktionærområdet, hvor der er en

høj gennemsnitsalder og et stort antal ansatte, der om nogle år

nærmer sig pensionsalderen.

Domstolsstyrelsen skal således på ny understrege, at ...s

fratræden ikke skete som led i en perso-nalereduktion, og at

pågældende således ikke ville have været berettiget

til rådighedsløn."

Direktoratet har den 6. marts 2002 efter høring bemærket

følgende:

"Direktoratet har følgende bemærkninger til brevet:

Indledningvist bemærkes, at direktoratet har noteret sig, at

medlemmets fratræden ikke skete som led i en personalereduktion men

derimod på grund af et ønske om at rette op på en

skæv alders-fordeling ved domstolene, særligt blandt

kontorfunktionærer.

Herudover bemærkes, at direktoratet på baggrund af brevet har

kontaktet Personalestyrelsen, som har oplyst, at en tjenestemand kun kan

afskediges uansøgt i følgende situationer:

Stillingsnedlæggelse

Alder (70 år)

Sygdom

Uegnethed/samarbejdsvanskeligheder

Tjenesteforseelser.

Et ønske om at rette op på en skæv aldersfordeling er

således ikke en saglig grund til at afskedige medarbejdere.

Det er således direktoratets opfattelse, at Domstolsstyrelsen kun

kan gennemføre sit ønske om at rette op på en skæv

aldersfordeling ved frivillig fratræden. Ved at indgå den

frivillige fratrædelses-ordning fraskrev medlemmet sig således

retten til 3 års rådighedsløn, jf. tjenestemandslovens §

32.

Det er videre direktoratets opfattelse, at fratrædelsesaftalen er

omfattet af Finansministeriets cir-kulære om

fratrædelsesordninger i staten og folkekirken m.v., og at dette

cirkulære netop anvendes, hvor den lokale ledelse finder det

hensigtsmæssigt at øge den naturlige afgang.

Direktoratet henviser i øvrigt til, at det af cirkulæret

fremgår, at fratrædelsesbeløbet kan have indflydelse

på, fra hvilket tidspunkt et medlem kan overgå til

efterløn.

Endelig er det direktoratets opfattelse, at medlemmer, der på denne

baggrund indgår en frivillig fratrædelsesaftale, ikke skal

stilles bedre, end medlemmer, der på grund af personalereduktioner

indgår frivillige fratrædelsesordninger. For så vidt

angår sidstnævnte personer, har ankenævnet langvarig

praksis for, at den 3-årige periode med rådighedsløn

finder anvendelse.

Således må medlemmets fratrædelsesgodtgørelse

anses for at træde i stedet for 3 års rådighedsløn,

og medlemmet kan derfor tidligst overgå til efterløn ved

udløbet af den periode, som fratrædelses-godtgørelsen

dækker.

Med disse bemærkninger fastholder direktoratet sin afgørelse

af 3. september 2001.

Domstolsstyrelsen har den 19. juni 2002 fremsendt Personalestyrelsens brev

af 17. juni 2002 og bemærket følgende:

"Ved brev af 13. marts 2002 anmodede Arbejdsmarkedets Ankernævn

Domstolsstyrelsen om eventuelle kommentarer til Arbejdsdirektoratets brev af

6. marts 2002 i ovennævnte sag.

Ved brev af 20. marts 2002 orienterede Domstolsstyrelsen Arbejdsmarkedets

Ankenævn om, at styrelsen havde forelagt sagen for Personalestyrelsen,

idet sagen efter Domstolsstyrelsens opfattelse har principiel karakter.

Ved brev af 17. juni 2002 - der vedlægges i kopi - har

Personalestyrelsen sendt styrelsens bemærk-ninger til

Domstolsstyrelsen. Det fremgår bl.a. heraf, at Personalestyrelsen ikke

betragter fratrædel-sesbeløb som løn eller som en

indtægt, der træder i stedet for løn. Personalestyrelsen

konkluderer endvidere, at det efter styrelsens opfattelse ikke kan

lægges til grund, at en tjenestemand, der indgår aftale om

frivillig fratræden, i stedet kunne have oppebåret

rådighedsløn. Der henvises i øvrigt til

Personalestyrelsens brev.

Domstolsstyrelsen kan henholde sig til det af Personalestyrelsen

anførte samt til Domstolsstyrelsens brev til Arbejdsmarkedets

Ankenævn af 25. oktober 2001."

I Personalestyrelsens brev af 17. juni 2002 står

følgende:

"Domstolsstyrelsen har i brev af 20. marts 2002 - j.nr..... bedt om

Personalestyrelsens eventuelle bemærkninger til en sag om frivillig

fratræden for pensioneret overvagtmester .... Sagen er indbragt for

Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Det fremgår af sagen, at overvagtmester ... i maj 2000 sagde sin

stilling op med udgangen af decem-ber 2000, og at han som led i en

fratrædelsesordning fik udbetalt et fratrædelsesbeløb

svarende til 6 måneders løn.

Det fremgår endvidere af sagen, at Arbejdsdirektoratet ikke har

fundet anledning til at omgøre A-kassens afgørelse, hvorefter

... tidligst kunne overgå til efterløn den 1. juli 2001.

Som begrundelse anfører direktoratet i sit brev af 3. september

2001, at ifølge § 6 i bekendtgørelse nr. 564 af 22. juni 2000

kan et medlem, der uden arbejde har indtægter i form af løn,

rådighedsløn mv. eller indtægter, der træder i

stedet herfor, ikke kan gå på efterløn i den periode, som

indtægterne dækker, og at fratrædelsesgodtgørelsen

må anses for at træde i stedet for rådighedsløn,

når en tjenestemand opsiger sin stilling med et varsel, der er kortere

end rådighedslønsperioden på 3 år, og dermed

fraskriver sig retten til rådighedsløn.

Direktoratet har i brev af 6. marts 2002 til Arbejdsmarkedets

Ankenævn tilføjet, at denne opfattelse er i overensstemmelse med

langvarig praksis for så vidt angår tjenestemænd, der

fratræder i situationer, hvor der skal ske personalereduktioner, og at

tjenestemænd, der indgår aftale om frivillig fratræden ud

fra ansættelsesmyndighedens ønske om at rette op på en

skæv alderssammen-sætning, ikke bør være bedre

stillet.

Personalestyrelsen skal i den anledning bemærke følgende:

Aftale af 21. september 1999 om senior- og fratrædelsesordninger

gælder for tjenestemænd, der er fyldt 60 år, men ikke 67/65

år, og som selv søger fratræden på grund af

alder.

Aftalen kan anvendes dels i situationer, hvor styrelsen vurderer, at

personalereduktioner er eller forudses at blive nødvendige, og hvor

det i den forbindelse vil være hensigtsmæssigt at fremme den

frivillige fratræden, dels i situationer, hvor styrelsen vurderer, at

personaletilpasninger kan blive nødvendige for at rette op på en

skæv aldersfordeling, if. aftalens § 10, stk. 3.

Efter aftalen kan der i sådanne tilfælde ydes tjenestemanden

en årlig ydelse som supplement til pensionen samt ekstraordinær

pensionsalderopskrivning og/eller et fratrædelsesbeløb på

op til 6 måneders løn, jf. §§ 11 og 12.

Der er således tale om, at der med aftalen er givet hjemmel til at

yde forskellige økonomiske incitamenter for at fremme den frivillige

fratræden, herunder en engangsydelse i form af et

fratrædelsesbeløb, der har karakter af et alternativ til

tillæggelse af forhøjet pensionsalder, jf. § 12, stk. 1.

Personalestyrelsen betragter ikke fratrædelsesbeløb som

løn eller som en indtægt, der træder i stedet for

løn.

Når fratrædelsesbeløbet i aftalen er fastsat som et

beløb svarende til et vist antal måneders løn, skyldes

det alene, at månedslønnen er en praktisk fælles

målestok for beregning af fratrædelses-beløbet, som

samtidig skaber sammenhæng mellem beløbets størrelse og

det hidtidige lønniveau.

At der ikke er tale om løn eller en indtægt, der træder

i stedet for løn, fremgår tillige af aftalens § 13, stk. 3,

hvorefter fratrædelsesbeløbet beregnes på samme måde

som løn under sygdom, men ekskl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag,

ligesom der ikke betales feriepenge eller særlig

feriegodtgørelse af fratrædelsesbeløbet.

Ifølge vejledningen til den af Arbejdsdirektoratet citerede

bestemmelse er det afgørende for, om et udbetalt beløb skal

udskyde overgangen til efterløn, om arbejdsgivers opsigelsesvarsel er

overholdt.

For tjenestemænds vedkommende er arbejdsgivers opsigelsesvarsel 3

måneder, jf. tjenestemands-lovens § 28.

De særlige regler om rådighedsløn fremgår af

lovens § 32, hvorefter en tjenestemand, der afskedi-ges, fordi

ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform

medfører, at stillingen nedlæg-ges, bevarer sin hidtidige

løn i 3 år.

I situationer, hvor etableringen af frivillige fratrædelsesordninger

ikke er begrundet i personalened-skæringer, men alene i ønsket

om at rette op på en skæv aldersfordeling, vil

spørgsmålet om rådighedsløn således ikke

blive aktuelt, fordi der ikke gennemføres de i tjenestemandslovens §

32 forudsatte stillingsnedlæggelser.

Selv om der foreligger en situation, hvor der skal ske

personalereduktioner og dermed stillingsned-læggelser, er det

imidlertid heller ikke givet, at alternativet til en frivillig

fratræden for den enkelte medarbejder vil være afsked med ret til

rådighedsløn, fordi ansættelsesmyndigheden kan vælge

i stedet at afskedige en anden medarbejder, eller den pågældende

kan få tilbudt en anden passende stilling.

Det bemærkes i øvrigt, at en tjenestemand, der har

forventning om at blive afskediget med ret til rådighedsløn,

fordi den pågældendes stilling nedlægges, næppe vil

vælge at indgå aftale om frivillig fratræden og dermed

fraskrive sig retten til fuld sædvanlig løn i 3 år.

Efter Personalestyrelsens opfattelse kan det derfor ikke lægges til

grund, at en tjenestemand, der indgår aftale om frivillig

fratræden, i stedet kunne have oppebåret

rådighedsløn.

Personalestyrelsen skal anmode om at måtte blive orienteret om

ankenævnets afgørelse.

Den sene besvarelse beklages."

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbek. nr. 712 af

19. juli 2000

§ 75 g. Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra

direktøren for Arbejdsdirektoratet, der har forhandlet med

Landsarbejdsrådet, regler om, hvilken betydning arbejde og

indtægt i efterløns-perioden skal have for størrelsen af

efterlønnen.

...

Bekendtgørelse om arbejde og indtægter m.v. i

efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før

1. juli 1999)

Arbejdsdir. bek. nr. 308 af 19. maj 1999

§ 22. Hvis et medlem får udbetalt løn,

rådighedsløn m.v. for en periode, hvor der ikke udføres

arbejde, eller medlemmet får ydelser, der træder i stedet,

medfører udbetalingen fradrag i efterlønnen.

Stk. 2. Fradraget sker ved, at indtægten omregnes til timer ved brug

af omregningssatsen, og fradraget sker for den periode, som indtægten

dækker.

...

Bekendtgørelse nr. 321 af 26. maj 1999 om overgang til,

udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen samt

optjening af præmie

§ 6

.

"Et medlem, der uden at arbejde har indtægter i form af løn,

rådighedsløn mv., kan ikke gå på efterløn i

den periode, som indtægterne dækker.

Stk. 2. Indtægter, der træder i stedet for de indtægter,

der er nævnt i stk. 1, udskyder også overgan-gen til

efterløn.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder både engangsbeløb og

løbende indtægter.

Stk. 4. Uanset stk. 1-3 kan et medlem, der vælger at arbejde mod

fradrag i efterlønnen, gå på efterløn."

Til § 6

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til bestemmelsen på

dagpengeområdet, hvor udbetalingen dog medfører fradrag i

dagpengene.

Det afgørende for, om et udbetalt beløb skal udskyde

overgangen til efterløn, er, om beløbet kan anses for at

træde i stedet for løn m.v. i en periode. Det er ikke

beløbets benævnelse eller udbeta-lingsform, som afgør, om

overgangen til efterløn skal udskydes. Det har normalt heller ikke

betydning, hvordan indtægten beskattes.

Løn, rådighedsløn m.v.

Reglen gælder bl.a. udbetaling af løn i en periode, hvor

medlemmet er fritstillet. Dette kan f.eks. være tilfældet i en

opsigelsesperiode. Reglen gælder også ved udbetaling af

rådighedsløn efter tjenestemandslovens § 32 eller udbetalinger

efter sømandslovens § 18 m.v.

Et medlem kan ikke overgå til efterløn i den periode, som

udbetalingen skal dække. Dette gælder både løbende

udbetalinger og udbetaling af engangsbeløb.

Udbetales f.eks. 3 års rådighedsløn efter

tjenestemandslovens § 32, kan medlemmet ikke overgå til efterløn

i de 3 år, udbetalingen dækker.

Et medlem, der får erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller en

fratrædelsesgodtgørelse, kan som udgangspunkt ikke overgå

til efterløn i den periode, som udbetalingen dækker.

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

Hvis en arbejdsgiver ikke har overholdt sit opsigelsesvarsel, og

arbejdsgiveren ved en fagretlig sag pålægges at betale den

ansatte en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller indgår et

forlig herom, udskyder erstatningen overgangen til efterløn i den

periode, som erstatningen dækker.

Fratrædelsesgodtgørelse

Princippet om udskudt overgang gælder også ved udbetaling af

en fratrædelsesgodtgørelse.

Det afgørende for, om et udbetalt beløb skal udskyde

overgangen, er, om arbejdsgiverens opsigel-sesvarsel er overholdt.

Udbetalingen udskyder ikke overgangen til efterløn, hvis

opsigelsesvarslet er overholdt, da udbetaling herudover ikke kan anses for at

træde i stedet for løn. Er arbejdsgiverens opsigelsesvarsel ikke

overholdt, udskyder udbetalingen overgangen til efterløn i den del af

opsigel-sesperioden, som udbetalingen dækker.

Reglen gælder både, når en virksomhed indgår

fratrædelsesordninger for et større antal medarbej-dere, og

når enkeltpersoner indgår sådanne aftaler med deres

arbejdsgiver. Bestemmelsen omfatter således både kollektive og

individuelle aftaler.

En udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse i tilfælde,

hvor medarbejderen som led i en fratrædel-sesordning selv siger op, er

også omfattet af reglen. Også i disse tilfælde er

arbejdsgivers overhol-delse af opsigelsesvarsel afgørende for, om

godtgørelsen udskyder overgangen til efterløn.

Lønmodtagernes Garantifond

Et medlem kan ikke overgå til efterløn i en periode, der

dækkes af ydelser fra Lønmodtagernes Garantifond.

Konsekvenser for retten til at overgå til efterløn

Som udgangspunkt kan et medlem ikke overgå til efterløn

før udløbet af det opsigelsesvarsel, der ville have været

fra arbejdsgiverens side, hvis medlemmet var blevet afskediget på

almindelig vis. Dette gælder også, selv om indtægten svarer

til løn for arbejde på nedsat tid.

Hvis indtægten kun svarer til løn i en kortere periode end

opsigelsesvarslet, kan medlemmet i dette kortere tidsrum ikke overgå

til efterløn.

Beløb, der udbetales ud over det, der svarer til løn i

arbejdsgiverens opsigelsesvarsel, har ingen betydning for retten til at

overgå til efterløn.

Eksempler

1) Et medlem får udbetalt 150.000 kr. til fuld og endelig

afgørelse ved sin fratræden. Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er

6 måneder. Medlemmets løn har været 20.000 kr. om

måneden. Medlemmets opsigelsesvarsel er 1 måned. Medlemmet siger

selv op den 31. oktober og fratræder ved udløbet af sit eget

opsigelsesvarsel den 30. november.

Da arbejdsgiverens opsigelsesvarsel ikke er overholdt, kan medlemmet ikke

overgå til efterløn i den del af opsigelsesperioden, som

udbetalingen dækker. Da udbetalingen dækker mere end 5

måneders løn, kan medlemmet først overgå til

efterløn den 1. maj. På dette tidspunkt ville arbejdsgivers

opsigelsesvarsel være udløbet, hvis det var arbejdsgiver, der

havde afskediget medlemmet. Resten af beløbet, som udgør 50.000

kr. (150.000 kr. fratrukket 5 x almindelig månedsløn), har ingen

betydning for medlemmets overgang til efterløn.

2) Et medlem afskediges med normalt varsel. Medlemmet får løn

i hele opsigelsesperioden, og får også en

fratrædelsesgodtgørelse.

Fratrædelsesgodtgørelsen har ingen betydning for overgangen

til efterløn.

Medlemmet vælger at arbejde mod fradrag i efterlønnen

Hvis et medlem vælger at arbejde mod fradrag i efterlønnen,

kan medlemmet overgå til efterløn, selv om medlemmet får

løn, rådighedsløn, fratrædelsesgodtgørelse

eller lignende. Det bemærkes, at medlemmet ikke senere har mulighed for

at vælge at arbejde efter 200-timers-reglen. Overgangen til

efterløn indebærer i øvrigt, at der sker forbrug af trin

1-perioden, selv om medlemmet ikke får udbetalt efterløn.

Fradrag i efterlønnen sker efter de regler, der er fastsat i

bekendtgørelse om fleksibel efterløn.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter