Fratrædelsesgodtgørelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Fratrædelsesgodtgørelse
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 22.
august 2002.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
Deres fratrædelsesgodtgørelse skal ikke fradrages i Deres
efterløn, og De kan derfor overgå til efterløn pr. 1.
januar 2001.
Ankenævnet har ved afgørelsen lagt til grund
-at De i maj 2000, som 63-årig, ansøgte Domstolsstyrelsen om
afsked fra Deres stilling ... med udgangen af december måned 2000, og
at De den 8. juni 2000 aftalte med Deres arbejdsgiver at De skulle have
udbetalt et beløb svarende til 6 måneders løn fra
fratrædelsestidspunktet, samt
-at der ifølge § 10, stk. 3, 2. punktum, i aftale mellem
Statsansattes Kartel og Finansministeriet af 21. september 1999 om senior- og
fratrædelsesordninger kan gives fratrædelsesgodtgørelse
når det vurderes at personaletilpasninger kan blive nødvendige
for at rette op på en skæv aldersfordeling,
Ankenævnet har lagt vægt på Personalestyrelsens
udtalelse om at der ikke med fratrædelsesgodtgørelsen er tale om
løn eller indtægt der træder i stedet for løn. Der
er ifølge Personalestyrelsen tale om en engangsydelse i form af en
fratrædelsesgodtgørelse der har karakter af et alternativ til
tillæggelse af forhøjet pensionsalder,
-at spørgsmålet om rådighedsløn ikke ville blive
aktuelt i Deres situation da der ikke skulle foretages
stillingsnedlæggelse, jf. § 32, stk. 1, i tjenestemandsloven. Efter §
32, stk. 1, bevarer
en tjenestemand sin hidtidige løn i 3 år hvis han afskediges
Læs alt
fordi ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform
medfører at stillingen nedlægges, samt
-at arbejdsgiverens opsigelsesvarsel for tjenestemænds vedkommende
ifølge § 28 i tjenestemandsloven er 3 måneder, og at De sagde
Deres stilling op med ca. 6 måneders varsel.
Fratrædelsesgodtgørelsen kan således ikke anses for
løn eller rådighedsløn m.v., og godtgørelsen skal
derfor ikke fradrages i Deres efterløn.
Det er nævnets opfattelse at den udbetalte
fratrædelsesgodtgørelse må anses for en kompensation for
at De opsagde Deres stilling som 63-årig, på et tidspunkt hvor
det ikke ville have været muligt at opsige Dem med en saglig
begrundelse.
Der henvises til arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 g, stk. 1,
og § 6, stk. 1, i direktoratets bekendtgørelse nr. 321 af 26. maj
1999 om overgang til, udtræden af og genindtræden i
efterlønsordningen samt optjening af præmie med
tilhørende vejledning.
Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse
af 3. september 2001
På ankenævnets vegne
xxx
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
... Arbejdsløshedskasse
Arbejdsdirektoratet + sagens akter
Domstolsstyrelsen
Personalestyrelsen, Finansministeriet.
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:
" Deres arbejdsgiver, Domstolsstyrelsen, har ved brev af 8. juni 2000
imødekommet Deres ansøgning om afskedigelse på grund af
alder fra Deres stilling som ...Her starter sagsfremstillingen.
Domstolsstyrelsen har i brevet meddelt Dem, at De vil blive omfattet af den
frivillige fratrædelsesordning, således at der i forbindelse med
Deres fratrædelse udbetales et fratrædelsesbeløb på
111.761,52 kr.
Finansstyrelsen har ved brev af 15. november 2000 oplyst Dem om, at De er
berettiget til en tjenestemandspension, der årligt inklusiv
tillæg udgør 79.169,52 kr. indtil udgangen af den måned,
hvori De fylder 67 år.
De har ved ansøgning af 23. november 2000 søgt om at
gå på efterløn efter 200-timers-ordningen fra den 1.
januar 2001. De har på ansøgningsblanketten oplyst, at De ved
overgangen til efterløn får eller forventer at få
løbende udbetaling af pension, som er led i et tidligere
ansættelsesforhold. På blanketten har De også svaret "ja"
til, at De får en fratrædelsesgodtgørelse fra Deres
arbejdsgiver, og De har understreget ordet
"fratrædelsesgodtgørelse".
På blanket AR 254 Oversigt over pensionsordninger mv. af 23.
november 2000 har De oplyst, at De har en statstjenestemandspension.
På blanket AR 259 af 12. december 2000 har De oplyst, at De fra den
1. januar 2001 får en tjenestemandspension fra Finansstyrelsen, at
pensionen årligt udgør 79.169,50 kr. og at pensionen pr.
måned udgør 6.597,46 kr.
Den månedlige udbetaling er også dokumenteret på
udbetalingsspecifikation for januar 2001 fra Finansstyrelsen.
Ved bevillingsbrev af 25. januar 2001 har a-kassen meddelt Dem, at De har
ret til efterløn, men at De på grund af
fratrædelsesgodtgørelsen, der svarer til 6 måneders
løn, først kan få efterløn, når denne
periode er gået. A-kassen har beregnet Deres efterlønssats efter
fradrag for pension til 1.955 kr. pr. uge (brutto).
Ligeledes den 25. januar 2001 har a-kassen truffet afgørelse om, at
Deres fratrædelsesgodtgørelse medfører fradrag i
efterlønnen, at godtgørelsen svarer til 6 måneders
løn, og at De derfor tidligst kan få udbetalt
efterløn fra den 1. juli 2001. A-kassen har begrundet sin
afgørelse med, at De har opsagt Deres arbejde med et kortere varsel
end de 3 år, hvor De ville have haft ret til rådighedsløn
efter tjenestemandslovens regler.
De har ved brev af 15. februar 2001 klaget over a-kassens
afgørelse. De har i klagen anført, at Deres
fratrædelsesgodtgørelse kom fra en frivillig
fratrædelsesordning, som man selv kan søge i forbindelse med
opsigelse af sin stilling, og at De ikke er blevet fyret fra Deres
stilling i ..., men at De selv ønskede at fratræde og
overgå til efterløn.
De har videre anført, at Deres stilling ikke ville være
blevet nedlagt, såfremt De ikke selv sagde op, og Deres
fratrædelsesgodtgørelse træder derfor ikke i stedet for
løn i den pågældende periode.
Endelig har De anført, at De er bekendt med, at andre af Deres
tidligere kollegaer har benyttet sig af den samme ordning, uden at dette har
haft betydning for efterlønnen.
A-kassen har den 26. marts 2001 fastholdt sin afgørelse og sendt
sagen til direktoratet.
De har ved telefonisk henvendelse til direktoratet den 9. april 2001
oplyst, at De er forundret over a-kassens strenge holding til Deres
fratrædelsesgodtgørelse, at De fratrådte Deres
stilling frivilligt, da De var sikker på, at De havde ret til
efterløn, og at De blev opfordret til at søge denne
fratrædelsesgodtgørelse. Derfor vil De egentlig ikke kalde det
en fratrædelsesgodtgørelse.".
Sekretariatet er enig i fremstillingen.
2. Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 3. september 2001 denne afgørelse:
"De kan tidligst overgå til efterløn den 1. juli 2001.
Begrundelse
De har søgt om at gå på efterløn efter reglerne
i den gamle efterlønsordning. Reglerne om overgang til efterløn
på den gamle efterlønsordning er fastsat i dagældende
bekendtgørelse nr. 564 af 22. juni 2000 om overgang til,
udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen samt
optjening af præmie.
Ifølge bekendtgørelsens § 6 kan et medlem, der uden arbejde
har indtægter i form af løn, rådighedsløn mv. eller
har indtægter, der træder i stedet herfor, ikke gå på
efterløn i den periode, som indtægterne dækker.
Når en tjenestemand vælger at fratræde ved selv at sige
sin stilling op med f.eks. 6 måneders varsel i forbindelse med en
aftale om fratrædelsesgodtgørelse fra arbejdsgiverens side
på f.eks. 6 måneders løn, og tjenestemanden dermed
fraskriver sig retten til rådighedsløn, træder
fratrædelsesgodtgørelsen i stedet for
rådighedsløn.
Det medfører, at tjenestemanden ikke kan overgå til
efterløn i den periode, hvor fratrædelsesgodtgørelsen
træder i stedet for rådighedslønnen, regnet fra
fratrædelsestidspunktet.
De kan tidligst overgå til efterløn med virkning fra den 1.
juli 2001. Grunden hertil er, at De selv har sagt Deres stilling op med
omkring 6 måneders varsel. Dette varsel er kortere end den periode
på 3 år, hvor Deres arbejdsgiver ville have haft pligt til at
betale rådighedsløn efter tjenestemandsloven regler, hvis Deres
stilling blev nedlagt.
De kan således tidligst overgå til efterløn efter
udløbet af den periode (6 måneder), som den udbetalte
fratrædelsesgodtgørelse lønmæssigt dækker,
hvilket er den 1. juli 2001."
3. Klagen til ankenævnet
De har den 11. september 2001 anført:
"Afgørelsen virker helt urimelig på mig. Jeg har været
medlem af og betalt til A-kassen i ca. 11 år, og er derfor
uforstående overfor et fratræk i efterlønnen på
grund af et tilbud fra Domstolsstyrelsen om en
fratrædelsesgodtgørelse, som jeg helt klart opfattede som et
favorabelt tilbud, hvis jeg på daværende tidspunkt ønskede
at gå på efterløn.
1. Jeg mener stadig ikke, at jeg er blevet afskediget med
aftrædelsesgodtgørelse som lønkompensation.
2. Jeg søgte selv min afsked på grund af, at det på det
tidspunkt var muligt, at gå på efterløn med tilbud om en
aftrædelsesgodtgørelse.
3. Jeg var formentlig ikke gået på efterløn på
daværende tidspunkt, hvis jeg havde vidst, at
aftrædelsesgodtgørelsen blev betragtet som en
lønkompensation.
4. Jeg forbeholder mig ret til, at fremkomme med eventuelle yderligere
bemærkninger og bilag til sagen inden 4 uger fra den 3/9-2001."
4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen
Direktoratet bemærkede ved oversendelsen den 8. oktober
2001:
"Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til
at ændre afgørelsen.
Direktoratet har den 27. september 2001 modtaget kopi af brev af 21.
september 2001 fra Domstolsstyrelsen til medlemmet.
Det er oplyst i brevet, at aftalen mellem medlemmet og Domstolsstyrelsen
om frivillig fratræden har hjemmel i Finansministeriets cirkulære
af 21. september 1999 om senior- og fratrædelsesordninger, og at
udbetalingen af fratrædelsesbeløbet forudsætter, at den
pågældende selv siger op på grund af alder, og at dette
sker med sædvanligt varsel. Cirkulæret er vedlagt brevet.
Af cirkulærets pkt. 6. 1, der angår frivillige
fratrædelsesordninger, fremgår, at aftalen kun kan anvendes under
de forudsætninger, som er anført i § 10, stk. 3.
I cirkulærets bilag 1 er "Aftale om senior- og
fratrædelsesordninger" optrykt. Aftalens § 10, stk. 3, angår
anvendelsen af frivillige fratrædelsesordninger i tilfælde, hvor
personalereduktioner forudses at blive nødvendige. Direktoratet har
vedlagt cirkulærets bilag 1, da dette ikke var vedlagt
cirkulæret.
Direktoratet finder således, at medlemmet har været ansat som
tjenestemand med ret til rådighedsløn i op til 3 år i
tilfælde af afskedigelse på grund af personaletilpasninger el.
lign., at medlemmet er en del af en fratrædelsesordning, som
Domstolsstyrelsen tilbyder visse ansatte, som frivilligt siger deres stilling
op i forbindelse med personaleindskrænkninger, at Domstolsstyrelsen
ville have været forpligtet til at udbetale op til 3 års
rådighedsløn til medlemmet, hvis han var blevet afskediget, og
at medlemmet ved sin frivillige fratrædelsesaftale har fraskrevet sig
retten til 3 års rådighedsløn.
Direktoratet finder herefter, at den udbetalte
fratrædelsesgodtgørelse må anses for at træde i
stedet for løn i den periode, som
fratrædelsesgodtgørelsen dækker.
På denne baggrund fastholder direktoratet sin afgørelse af 3.
september 2001."
5. Nyt efter klagen
Domstolsstyrelsen har den 25. oktober 2001 anført:
"Domstolsstyrelsen har fra ... modtaget kopi af Arbejdsdirektoratets brev
af 8. oktober 2001 til Arbejdsmarkedets Ankenævn vedrørende
klage over Arbejdsdirektoratets afgørelse af 3. september 2001.
Arbejdsdirektoratets brev giver Domstolsstyrelsen anledning til
følgende bemærkninger:
... indgav i maj 2000 ansøgning til Domstolsstyrelsen om afsked med
udgangen af december 2000 fra sin stilling som tjenestemandsansat
overvagtmester ved domstolene. Som led i en fratræ-delsesordning ved
domstolene blev der indgået aftale om, at pågældende skulle
have udbetalt et beløb svarende til 6 måneders løn.
Aftalen har hjemmel i Finansministeriets cirkulære og aftale af 21.
september 1999 om senior- og fratrædelsesordninger og er nærmere
beskrevet Domstols-styrelsens cirkulæreskrivelse af 6. april 2000, der
begge vedlægges.
Ved afgørelse af 3. september 2001 meddelte Arbejdsdirektoratet
..., at han tidligst kunne overgå til efterløn den 1. juli 2001.
Som begrundelse anførte Arbejdsdirektoratet, at pågældende
havde sagt sin stilling op med et kortere varsel end den periode på 3
år, hvor pågældendes arbejdsgiver ville have haft pligt til
at betale rådighedsløn efter tjenestemandslovens regler, hvis
stillingen var blevet nedlagt. Direktoratet anførte videre, at ...
tidligst kunne overgå til efterløn efter udløbet af den
periode (6 måneder), som den udbetalte godtgørelse
lønmæssigt skulle dække.
Efter modtagelsen af Arbejdsdirektoratets afgørelse rettede ...
henvendelse til Domstolsstyrelsen, der som ansættelsesmyndighed har
indgået aftalen om frivillig fratræden.
Ved brev af 21. september 2001 med bilag til ..., der vedlægges i
kopi, tilkendegav Domstols-styrelsen, at det udbetalte
fratrædelsesbeløb forudsatte, at pågældende selv
sagde op med sædvanlig varsel, og således ikke trådte i
stedet for udbetaling af løn for en given periode.
Domstolsstyrelsen bemærkede endvidere, at ret til
rådighedsløn efter tjenestemandslovens § 32 kun indtræffer
i det særlige afgrænsede tilfælde, hvor
pågældende afskediges, fordi ændringer i forvalt-ningens
organisation eller arbejdsform medfører, at stillingen
nedlægges. Samtidig bekræftede Domstolsstyrelsen, at ... kunne
være fortsat i sin stilling, hvis han ikke selv havde ønsket at
gå af på grund af alder, hvorfor den aktuelle sag intet har at
gøre med den situation, der efter tjeneste-mandslovens § 32 kan
udløse ret til rådighedsløn.
Det fremgår af Arbejdsdirektoratets brev af 8. oktober 2001, at
direktoratet ikke har fundet anledning til at ændre afgørelsen
af 3. september 2001 vedrørende udbetalingstidspunktet for
efterløn. Arbejdsdirektoratet har som begrundelse bl.a.
anført:
i
at frivillige fratrædelsesordninger ifølge § 10, stk. 3, i
aftale om senior-og fratrædelsesordninger af 21. september 1999
anvendes i tilfælde, hvor personalereduktioner forudses at blive
nødvendige,
i
at ... er en del af en fratrædelsesordning, som Domstolsstyrelsen
tilbyder visse ansatte, som fri-villigt siger deres stilling op i forbindelse
med personaleindskrænkninger, og
i
at ... ved sin fratræden i forbindelse med en frivillig
fratrædelsesordning har fraskrevet sig retten til 3 års
rådighedsløn.
Domstolsstyrelsen kan i den anledning for det første henvise til de
bemærkninger, der er anført i styrelsens brev af 21. september
2001 til ....
Domstolsstyrelsen skal derudover anføre følgende:
Det fremgår af aftale om senior- og fratrædelsesordninger af
21. september 1999 § 10, stk. 3, om frivillig fratræden, at:
"Kapitel 3 kan anvendes i de situationer, hvor styrelsen vurderer, at
personalereduktioner er eller forudses at blive nødvendige, og hvor
det i den forbindelse vil være hensigtsmæssigt at fremme
frivillig fratræden. Hvis ledelsen vurderer, at det kan forudses, at
personaletilpasninger kan blive nødvendige for at rette op på en
skæv aldersfordeling, vil der i særlige tilfælde kunne
indgås en aftale om frivillig fratræden.
I den anledning skal Domstolsstyrelsen oplyse, at ordningen om frivillig
fratræden for kontor-funktionærer ved domstolene i de senere
år ikke har været anvendt på grund af
personale-indskrænkninger.
Ordningen har derimod været anvendt med det formål at rette op
på den skæve aldersfordeling, der er ved domstolene -
særligt på kontorfunktionærområdet, hvor der er en
høj gennemsnitsalder og et stort antal ansatte, der om nogle år
nærmer sig pensionsalderen.
Domstolsstyrelsen skal således på ny understrege, at ...s
fratræden ikke skete som led i en perso-nalereduktion, og at
pågældende således ikke ville have været berettiget
til rådighedsløn."
Direktoratet har den 6. marts 2002 efter høring bemærket
følgende:
"Direktoratet har følgende bemærkninger til brevet:
Indledningvist bemærkes, at direktoratet har noteret sig, at
medlemmets fratræden ikke skete som led i en personalereduktion men
derimod på grund af et ønske om at rette op på en
skæv alders-fordeling ved domstolene, særligt blandt
kontorfunktionærer.
Herudover bemærkes, at direktoratet på baggrund af brevet har
kontaktet Personalestyrelsen, som har oplyst, at en tjenestemand kun kan
afskediges uansøgt i følgende situationer:
Stillingsnedlæggelse
Alder (70 år)
Sygdom
Uegnethed/samarbejdsvanskeligheder
Tjenesteforseelser.
Et ønske om at rette op på en skæv aldersfordeling er
således ikke en saglig grund til at afskedige medarbejdere.
Det er således direktoratets opfattelse, at Domstolsstyrelsen kun
kan gennemføre sit ønske om at rette op på en skæv
aldersfordeling ved frivillig fratræden. Ved at indgå den
frivillige fratrædelses-ordning fraskrev medlemmet sig således
retten til 3 års rådighedsløn, jf. tjenestemandslovens §
32.
Det er videre direktoratets opfattelse, at fratrædelsesaftalen er
omfattet af Finansministeriets cir-kulære om
fratrædelsesordninger i staten og folkekirken m.v., og at dette
cirkulære netop anvendes, hvor den lokale ledelse finder det
hensigtsmæssigt at øge den naturlige afgang.
Direktoratet henviser i øvrigt til, at det af cirkulæret
fremgår, at fratrædelsesbeløbet kan have indflydelse
på, fra hvilket tidspunkt et medlem kan overgå til
efterløn.
Endelig er det direktoratets opfattelse, at medlemmer, der på denne
baggrund indgår en frivillig fratrædelsesaftale, ikke skal
stilles bedre, end medlemmer, der på grund af personalereduktioner
indgår frivillige fratrædelsesordninger. For så vidt
angår sidstnævnte personer, har ankenævnet langvarig
praksis for, at den 3-årige periode med rådighedsløn
finder anvendelse.
Således må medlemmets fratrædelsesgodtgørelse
anses for at træde i stedet for 3 års rådighedsløn,
og medlemmet kan derfor tidligst overgå til efterløn ved
udløbet af den periode, som fratrædelses-godtgørelsen
dækker.
Med disse bemærkninger fastholder direktoratet sin afgørelse
af 3. september 2001.
Domstolsstyrelsen har den 19. juni 2002 fremsendt Personalestyrelsens brev
af 17. juni 2002 og bemærket følgende:
"Ved brev af 13. marts 2002 anmodede Arbejdsmarkedets Ankernævn
Domstolsstyrelsen om eventuelle kommentarer til Arbejdsdirektoratets brev af
6. marts 2002 i ovennævnte sag.
Ved brev af 20. marts 2002 orienterede Domstolsstyrelsen Arbejdsmarkedets
Ankenævn om, at styrelsen havde forelagt sagen for Personalestyrelsen,
idet sagen efter Domstolsstyrelsens opfattelse har principiel karakter.
Ved brev af 17. juni 2002 - der vedlægges i kopi - har
Personalestyrelsen sendt styrelsens bemærk-ninger til
Domstolsstyrelsen. Det fremgår bl.a. heraf, at Personalestyrelsen ikke
betragter fratrædel-sesbeløb som løn eller som en
indtægt, der træder i stedet for løn. Personalestyrelsen
konkluderer endvidere, at det efter styrelsens opfattelse ikke kan
lægges til grund, at en tjenestemand, der indgår aftale om
frivillig fratræden, i stedet kunne have oppebåret
rådighedsløn. Der henvises i øvrigt til
Personalestyrelsens brev.
Domstolsstyrelsen kan henholde sig til det af Personalestyrelsen
anførte samt til Domstolsstyrelsens brev til Arbejdsmarkedets
Ankenævn af 25. oktober 2001."
I Personalestyrelsens brev af 17. juni 2002 står
følgende:
"Domstolsstyrelsen har i brev af 20. marts 2002 - j.nr..... bedt om
Personalestyrelsens eventuelle bemærkninger til en sag om frivillig
fratræden for pensioneret overvagtmester .... Sagen er indbragt for
Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Det fremgår af sagen, at overvagtmester ... i maj 2000 sagde sin
stilling op med udgangen af decem-ber 2000, og at han som led i en
fratrædelsesordning fik udbetalt et fratrædelsesbeløb
svarende til 6 måneders løn.
Det fremgår endvidere af sagen, at Arbejdsdirektoratet ikke har
fundet anledning til at omgøre A-kassens afgørelse, hvorefter
... tidligst kunne overgå til efterløn den 1. juli 2001.
Som begrundelse anfører direktoratet i sit brev af 3. september
2001, at ifølge § 6 i bekendtgørelse nr. 564 af 22. juni 2000
kan et medlem, der uden arbejde har indtægter i form af løn,
rådighedsløn mv. eller indtægter, der træder i
stedet herfor, ikke kan gå på efterløn i den periode, som
indtægterne dækker, og at fratrædelsesgodtgørelsen
må anses for at træde i stedet for rådighedsløn,
når en tjenestemand opsiger sin stilling med et varsel, der er kortere
end rådighedslønsperioden på 3 år, og dermed
fraskriver sig retten til rådighedsløn.
Direktoratet har i brev af 6. marts 2002 til Arbejdsmarkedets
Ankenævn tilføjet, at denne opfattelse er i overensstemmelse med
langvarig praksis for så vidt angår tjenestemænd, der
fratræder i situationer, hvor der skal ske personalereduktioner, og at
tjenestemænd, der indgår aftale om frivillig fratræden ud
fra ansættelsesmyndighedens ønske om at rette op på en
skæv alderssammen-sætning, ikke bør være bedre
stillet.
Personalestyrelsen skal i den anledning bemærke følgende:
Aftale af 21. september 1999 om senior- og fratrædelsesordninger
gælder for tjenestemænd, der er fyldt 60 år, men ikke 67/65
år, og som selv søger fratræden på grund af
alder.
Aftalen kan anvendes dels i situationer, hvor styrelsen vurderer, at
personalereduktioner er eller forudses at blive nødvendige, og hvor
det i den forbindelse vil være hensigtsmæssigt at fremme den
frivillige fratræden, dels i situationer, hvor styrelsen vurderer, at
personaletilpasninger kan blive nødvendige for at rette op på en
skæv aldersfordeling, if. aftalens § 10, stk. 3.
Efter aftalen kan der i sådanne tilfælde ydes tjenestemanden
en årlig ydelse som supplement til pensionen samt ekstraordinær
pensionsalderopskrivning og/eller et fratrædelsesbeløb på
op til 6 måneders løn, jf. §§ 11 og 12.
Der er således tale om, at der med aftalen er givet hjemmel til at
yde forskellige økonomiske incitamenter for at fremme den frivillige
fratræden, herunder en engangsydelse i form af et
fratrædelsesbeløb, der har karakter af et alternativ til
tillæggelse af forhøjet pensionsalder, jf. § 12, stk. 1.
Personalestyrelsen betragter ikke fratrædelsesbeløb som
løn eller som en indtægt, der træder i stedet for
løn.
Når fratrædelsesbeløbet i aftalen er fastsat som et
beløb svarende til et vist antal måneders løn, skyldes
det alene, at månedslønnen er en praktisk fælles
målestok for beregning af fratrædelses-beløbet, som
samtidig skaber sammenhæng mellem beløbets størrelse og
det hidtidige lønniveau.
At der ikke er tale om løn eller en indtægt, der træder
i stedet for løn, fremgår tillige af aftalens § 13, stk. 3,
hvorefter fratrædelsesbeløbet beregnes på samme måde
som løn under sygdom, men ekskl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag,
ligesom der ikke betales feriepenge eller særlig
feriegodtgørelse af fratrædelsesbeløbet.
Ifølge vejledningen til den af Arbejdsdirektoratet citerede
bestemmelse er det afgørende for, om et udbetalt beløb skal
udskyde overgangen til efterløn, om arbejdsgivers opsigelsesvarsel er
overholdt.
For tjenestemænds vedkommende er arbejdsgivers opsigelsesvarsel 3
måneder, jf. tjenestemands-lovens § 28.
De særlige regler om rådighedsløn fremgår af
lovens § 32, hvorefter en tjenestemand, der afskedi-ges, fordi
ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform
medfører, at stillingen nedlæg-ges, bevarer sin hidtidige
løn i 3 år.
I situationer, hvor etableringen af frivillige fratrædelsesordninger
ikke er begrundet i personalened-skæringer, men alene i ønsket
om at rette op på en skæv aldersfordeling, vil
spørgsmålet om rådighedsløn således ikke
blive aktuelt, fordi der ikke gennemføres de i tjenestemandslovens §
32 forudsatte stillingsnedlæggelser.
Selv om der foreligger en situation, hvor der skal ske
personalereduktioner og dermed stillingsned-læggelser, er det
imidlertid heller ikke givet, at alternativet til en frivillig
fratræden for den enkelte medarbejder vil være afsked med ret til
rådighedsløn, fordi ansættelsesmyndigheden kan vælge
i stedet at afskedige en anden medarbejder, eller den pågældende
kan få tilbudt en anden passende stilling.
Det bemærkes i øvrigt, at en tjenestemand, der har
forventning om at blive afskediget med ret til rådighedsløn,
fordi den pågældendes stilling nedlægges, næppe vil
vælge at indgå aftale om frivillig fratræden og dermed
fraskrive sig retten til fuld sædvanlig løn i 3 år.
Efter Personalestyrelsens opfattelse kan det derfor ikke lægges til
grund, at en tjenestemand, der indgår aftale om frivillig
fratræden, i stedet kunne have oppebåret
rådighedsløn.
Personalestyrelsen skal anmode om at måtte blive orienteret om
ankenævnets afgørelse.
Den sene besvarelse beklages."
6. Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbek. nr. 712 af
19. juli 2000
§ 75 g. Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra
direktøren for Arbejdsdirektoratet, der har forhandlet med
Landsarbejdsrådet, regler om, hvilken betydning arbejde og
indtægt i efterløns-perioden skal have for størrelsen af
efterlønnen.
...
Bekendtgørelse om arbejde og indtægter m.v. i
efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før
1. juli 1999)
Arbejdsdir. bek. nr. 308 af 19. maj 1999
§ 22. Hvis et medlem får udbetalt løn,
rådighedsløn m.v. for en periode, hvor der ikke udføres
arbejde, eller medlemmet får ydelser, der træder i stedet,
medfører udbetalingen fradrag i efterlønnen.
Stk. 2. Fradraget sker ved, at indtægten omregnes til timer ved brug
af omregningssatsen, og fradraget sker for den periode, som indtægten
dækker.
...
Bekendtgørelse nr. 321 af 26. maj 1999 om overgang til,
udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen samt
optjening af præmie
§ 6
.
"Et medlem, der uden at arbejde har indtægter i form af løn,
rådighedsløn mv., kan ikke gå på efterløn i
den periode, som indtægterne dækker.
Stk. 2. Indtægter, der træder i stedet for de indtægter,
der er nævnt i stk. 1, udskyder også overgan-gen til
efterløn.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder både engangsbeløb og
løbende indtægter.
Stk. 4. Uanset stk. 1-3 kan et medlem, der vælger at arbejde mod
fradrag i efterlønnen, gå på efterløn."
Til § 6
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til bestemmelsen på
dagpengeområdet, hvor udbetalingen dog medfører fradrag i
dagpengene.
Det afgørende for, om et udbetalt beløb skal udskyde
overgangen til efterløn, er, om beløbet kan anses for at
træde i stedet for løn m.v. i en periode. Det er ikke
beløbets benævnelse eller udbeta-lingsform, som afgør, om
overgangen til efterløn skal udskydes. Det har normalt heller ikke
betydning, hvordan indtægten beskattes.
Løn, rådighedsløn m.v.
Reglen gælder bl.a. udbetaling af løn i en periode, hvor
medlemmet er fritstillet. Dette kan f.eks. være tilfældet i en
opsigelsesperiode. Reglen gælder også ved udbetaling af
rådighedsløn efter tjenestemandslovens § 32 eller udbetalinger
efter sømandslovens § 18 m.v.
Et medlem kan ikke overgå til efterløn i den periode, som
udbetalingen skal dække. Dette gælder både løbende
udbetalinger og udbetaling af engangsbeløb.
Udbetales f.eks. 3 års rådighedsløn efter
tjenestemandslovens § 32, kan medlemmet ikke overgå til efterløn
i de 3 år, udbetalingen dækker.
Et medlem, der får erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller en
fratrædelsesgodtgørelse, kan som udgangspunkt ikke overgå
til efterløn i den periode, som udbetalingen dækker.
Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
Hvis en arbejdsgiver ikke har overholdt sit opsigelsesvarsel, og
arbejdsgiveren ved en fagretlig sag pålægges at betale den
ansatte en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller indgår et
forlig herom, udskyder erstatningen overgangen til efterløn i den
periode, som erstatningen dækker.
Fratrædelsesgodtgørelse
Princippet om udskudt overgang gælder også ved udbetaling af
en fratrædelsesgodtgørelse.
Det afgørende for, om et udbetalt beløb skal udskyde
overgangen, er, om arbejdsgiverens opsigel-sesvarsel er overholdt.
Udbetalingen udskyder ikke overgangen til efterløn, hvis
opsigelsesvarslet er overholdt, da udbetaling herudover ikke kan anses for at
træde i stedet for løn. Er arbejdsgiverens opsigelsesvarsel ikke
overholdt, udskyder udbetalingen overgangen til efterløn i den del af
opsigel-sesperioden, som udbetalingen dækker.
Reglen gælder både, når en virksomhed indgår
fratrædelsesordninger for et større antal medarbej-dere, og
når enkeltpersoner indgår sådanne aftaler med deres
arbejdsgiver. Bestemmelsen omfatter således både kollektive og
individuelle aftaler.
En udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse i tilfælde,
hvor medarbejderen som led i en fratrædel-sesordning selv siger op, er
også omfattet af reglen. Også i disse tilfælde er
arbejdsgivers overhol-delse af opsigelsesvarsel afgørende for, om
godtgørelsen udskyder overgangen til efterløn.
Lønmodtagernes Garantifond
Et medlem kan ikke overgå til efterløn i en periode, der
dækkes af ydelser fra Lønmodtagernes Garantifond.
Konsekvenser for retten til at overgå til efterløn
Som udgangspunkt kan et medlem ikke overgå til efterløn
før udløbet af det opsigelsesvarsel, der ville have været
fra arbejdsgiverens side, hvis medlemmet var blevet afskediget på
almindelig vis. Dette gælder også, selv om indtægten svarer
til løn for arbejde på nedsat tid.
Hvis indtægten kun svarer til løn i en kortere periode end
opsigelsesvarslet, kan medlemmet i dette kortere tidsrum ikke overgå
til efterløn.
Beløb, der udbetales ud over det, der svarer til løn i
arbejdsgiverens opsigelsesvarsel, har ingen betydning for retten til at
overgå til efterløn.
Eksempler
1) Et medlem får udbetalt 150.000 kr. til fuld og endelig
afgørelse ved sin fratræden. Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er
6 måneder. Medlemmets løn har været 20.000 kr. om
måneden. Medlemmets opsigelsesvarsel er 1 måned. Medlemmet siger
selv op den 31. oktober og fratræder ved udløbet af sit eget
opsigelsesvarsel den 30. november.
Da arbejdsgiverens opsigelsesvarsel ikke er overholdt, kan medlemmet ikke
overgå til efterløn i den del af opsigelsesperioden, som
udbetalingen dækker. Da udbetalingen dækker mere end 5
måneders løn, kan medlemmet først overgå til
efterløn den 1. maj. På dette tidspunkt ville arbejdsgivers
opsigelsesvarsel være udløbet, hvis det var arbejdsgiver, der
havde afskediget medlemmet. Resten af beløbet, som udgør 50.000
kr. (150.000 kr. fratrukket 5 x almindelig månedsløn), har ingen
betydning for medlemmets overgang til efterløn.
2) Et medlem afskediges med normalt varsel. Medlemmet får løn
i hele opsigelsesperioden, og får også en
fratrædelsesgodtgørelse.
Fratrædelsesgodtgørelsen har ingen betydning for overgangen
til efterløn.
Medlemmet vælger at arbejde mod fradrag i efterlønnen
Hvis et medlem vælger at arbejde mod fradrag i efterlønnen,
kan medlemmet overgå til efterløn, selv om medlemmet får
løn, rådighedsløn, fratrædelsesgodtgørelse
eller lignende. Det bemærkes, at medlemmet ikke senere har mulighed for
at vælge at arbejde efter 200-timers-reglen. Overgangen til
efterløn indebærer i øvrigt, at der sker forbrug af trin
1-perioden, selv om medlemmet ikke får udbetalt efterløn.
Fradrag i efterlønnen sker efter de regler, der er fastsat i
bekendtgørelse om fleksibel efterløn.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Fradrag i dagpenge for rateudbetalt fratrædelsesgodtgørelse Retsinformation · 1. marts 2004
- Fratrædelsesgodtgørelse - afskedigelse sket i strid med proportionalitetsprincippet Retsinformation · 29. november 2018
- Fratrædelsesgodtgørelse - generel omstrukturering - fradrag i efterløn - sidestilles med rådighedsløn Retsinformation · 16. januar 2006
Lignende dokumenter
- Hvorvidt medlemmets fratrædelsesgodtgørelse medfører fradrag i efterlønnen. Retsinformation · 18. januar 2002
- Fratrædelsesgodtgørelse fradrag i efterløn Retsinformation · 31. januar 2006
- Fratrædelsesgodtgørelse - generel omstrukturering - fradrag i efterløn - sidestilles med rådighedsløn Retsinformation · 16. januar 2006
- Fradrag i dagpenge for rateudbetalt fratrædelsesgodtgørelse Retsinformation · 1. marts 2004
- Refusion tilmelding AF's fejl kassens agtpågivenhed Retsinformation · 31. januar 2006
- 00-81.697 - pension, forsikringsmæssig afdækning (02. september 2002) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 2. september 2002