Ikke dagpengegodtgørelse til tjenestemand efter 3 år på rådighedsløn
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ikke dagpengegodtgørelse til
tjenestemand efter 3 år på rådighedsløn
Ankenævnet har behandlet Deres klage over Arbejdsdirektoratets
afgørelse af 17. januar 2002 på møde den 11. juli
2002.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
Ankenævnet finder ikke, at Deres dagpengekort skal belægges
med G-dage.
Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at
det af bekendtgørelsen om dagpengegodtgørelse for 1. og 2.
ledighedsdag § 6, stk. 1, nr. 8 fremgår, at arbejdsgivers pligt til at
betale dagpengegodtgørelse bortfalder, når medlemmet er
tjenestemand og overgår til rådighedsløn. Det er
nævnets opfattelse, at pligten herefter ikke eksisterer
længere.
Nævnet er enig med Dem i, at De fortsat har været ansat i de
tre år herefter, hvor De har modtaget rådighedsløn, men da
De har modtaget rådighedsløn og ikke faktisk har arbejdet, er
forudsætningerne for efterfølgende at belægge Deres
dagpengekort med G-dage ikke tilstede.
Ankenævnet opretholder således Arbejdsdirektoratets
afgørelse, men kan ikke tilslutte sig begrundelsen herfor.
Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 84 i
arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 712
af 19. juli 2000 om arbejdsløshedsforsikring m.v. og §§ 1 og 6 i
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr.
669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.
På ankenævnets vegne
Anders Levy
Læs alt
fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
Xxx Arbejdsløshedskasse
Arbejdsdirektoratet + akter
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:
"Den 27. oktober 1997 meddelte Xxx Dem skriftligt afsked fra XXX med
udgangen af januar 1998, fordi Deres stilling var blevet nedlagt. Det
fremgår også af brevet, at De efter afskedigelsen havde ret til
rådighedsløn i henhold til tjenestemandslovens § 32. Det
følger også af sagen, at De efter rådighedsperiodens
udløb ville overgå til ordinær pension i henhold til
tjenestemandslovens § 2, stk. 1.
§ 32, stk. 1 i tjenestemandsloven: "En tjenestemand, der afskediges, fordi
ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform
medfører, at stillingen nedlægges, bevarer sin hidtidige
løn i 3 år, jf. dog stk. 3 - 5."
Den 26. februar 2001 skrev XXX til Dem, at man ikke betalte
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til lønmodtagere,
der var gået på pension. XXX oplyste den 12. marts 2001
også, at rådighedsperioden ophørte den 31. januar 2001,
hvorefter De overgik til pension.
Den 21.marts 2001 skrev Deres faglige organisation til Dem, at man ville
skrive til XXX og bede om en uddybende forklaring, samt at organisationen
ikke kunne forstå, at a-kassen i henhold til § 84, stk. 6, i
arbejdsløshedsforsikringsloven havde afvist at gå ind i
sagen.
Den 30. maj 2001 fastholdt XXX skriftligt, at man ikke skulle betale Dem
for 1. og 2. ledighedsdag efter endt periode med rådighedsløn og
overgang til pension.
Den 11. juni 2001 skrev De til a-kassen og bad a-kassen om at skrive til
XXX om at betale G-dagene efter Deres overgang til tjenestemandspension.
A-kassens afdeling skrev den 18. september 2001 til Dem, at De ikke var
berettiget til G-dage, da De var overgået til rådighedsløn
efter afskedigelse.
De klagede til a-kassens hovedledelse over afgørelsen og fastholdt,
at Deres tidligere arbejdsgiver var pligtig at betale Dem G-dage, da De var
gået fra rådighedsløn til arbejdsløshed. De klagede
endvidere over, at a-kassen ikke havde fulgt sagen op og henviste til § 84,
stk. 6 i arbejdsløshedsforsikringsloven. De oplyste også, at De
modtager tjenestemandspension.
Den 28. december 2001 traf a-kassens hovedledelse afgørelse om, at
De ikke havde ret til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag,
og at a-kassen derfor korrekt havde udbetalt dagpenge til Dem for den 1. og
2. februar 2001.
Afgørelsen klagede De over den 7. januar 2001, idet De fortsat
mener, at det er Deres tidligere arbejdsgiver skal udbetale
dagpengegodtgørelse til Dem for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse
med at De meldte Dem ledig, da De overgik til tjenestemandspension. De klager
også over, at a-kassen ikke har behandlet sagen korrekt.
Den 10. januar 2001 sendte a-kassen klagen til direktoratet."
Sekretariatet er enig i fremstillingen.
2. Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 17. januar 2002 denne afgørelse:
"Deres dagpengekort skal ikke belægges med G-dage den 1. og 2.
februar 2001.
Direktoratet finder ikke, at der er grund til kritik af a-kassens
sagsbehandling.
Begrundelse
Belægning af dagpengekort med G-dage
Når et medlem er berettiget til en dagpengegodtgørelse fra
arbejdsgiveren for 1. og 2. ledighedsdag, skal dagpengekortet for 1. og 2.
ledighedsdag belægges med 7,4 timer. Det står i § 12, stk. 1, i
dagældende bekendtgørelse nr. 515 af 3. juli 1998 om supplerende
dagpenge.
En arbejdsgiver skal betale et medlem af en arbejdsløshedskasse
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, hvis medlemmet bliver
ledigt som følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af
opgave- og tidsbestemt akkord og lignende, og medlemmet har været ansat
som lønmodtager og har indtjent et arbejdsvederlag i
ansættelsen. Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse
nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2.
ledighedsdag.
Af samme bekendtgørelses § 6, stk. 1, nr. 8, fremgår, at
arbejdsgiverens pligt til at betale for 1. og 2. ledighedsdag bortfalder,
når medlemmet er tjenestemand og overgår til
rådighedsløn.
Ifølge direktoratets praksis anses ophørstidspunktet for en
tjenestemand og dermed ledighedstidspunktet for at ligge ved den fysiske
fratræden i forbindelse med overgang til rådighedsløn, og
rådighedslønnen sidestilles med, at medlemmet er i fuld
beskæftigelse på 1. og 2. ledighedsdag, således at
arbejdsgiverens pligt til at betale G-dage er bortfaldet.
De overgik den 1. februar 2001 fra en periode med
rådighedsløn til tjenestemandspension, og meldte Dem i den
forbindelse ledig i a-kassen.
Direktoratet er på baggrund af det anførte enig med a-kassen
i, at Deres dagpengekort ikke skal belægges med G-dage den 1. og 2.
februar 2001.
A-kassens sagsbehandling
De klager ligeledes over, at a-kassen ikke har fulgt op på sagen,
jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 84, stk. 6
Der står i § 84, stk. 6, at hvis dagpengegodtgørelsen ikke
betales rettidigt, har a-kassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at
hjælpe med at få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis
kassen finder, at medlemmet utvivlsomt har krav på
dagpengegodtgørelsen.
Videre følger det af bekendtgørelsen om
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, § 11, stk. 1, at et
medlems a-kasse skal hjælpe medlemmet med at få en arbejdsgiver
til at betale for G-dage, hvis arbejdsgiveren ikke betaler til tiden,
medlemmet beder a-kassen om hjælp, og a-kassen finder, at medlemmet
uden tvivl har ret til betalingen.
Deres a-kasse mener ikke, at De har ret til betaling for 1. og 2.
ledighedsdag. Det er derfor direktoratets vurdering, at a-kassen ikke har
haft pligt til at hjælpe Dem med at få Deres tidligere
arbejdsgiver til at betale for G-dage.
Der er således ikke grund til at kritisere a-kassens
sagsbehandling.
Imidlertid følger det af § 10, i samme bekendtgørelse, at et
medlem og en arbejdsgiver har ret til at få Arbejdsmarkedets
Ankenævn til at træffe afgørelse i
tvivlsspørgsmål om betaling af G-dage.
De har således mulighed for selv at indbringe
spørgsmålet direkte for Arbejdsmarkedets Ankenævn.
De skal dog være opmærksom på bekendtgørelsens §
12, stk. 1, hvorefter
den part, der ikke får medhold ved Arbejdsmarkedets Ankenævns
behandling af tvivlsspørgsmål, jf. § 10, betaler et gebyr
på 200 kr. efterfølgende. Gebyret skal betales til
ankenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er sendt til
parterne."
3. Klagen til ankenævnet
I klagen til Arbejdsmarkedets Ankenævn af 5. februar 2002 indankede
De Arbejdsdirektoratets afgørelse af 17. januar 2002.
De pointerede i klagen, at det i Deres tilfælde ikke drejede sig om
overgangen fra løn til rådighedsløn, men om overgangen
fra rådighedsløn til understøttelse. Under henvisning til
tjenestemandslovens § 12 gjorde De gældende, at De under perioden med
rådighedsløn fortsat har skullet betragtes som ansat, og at De
følgelig først har været endeligt ude af Deres
ansættelsesforhold som tjenestemand ved ophøret af perioden med
rådighedsløn. På den baggrund må staten - konkret
Xxx som Deres seneste arbejdsgiver - skulle betale dem
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag for den 1. og 2. februar
2001.
4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen
Direktoratet havde ikke yderligere bemærkninger til sagen ved
oversendelsen til Arbejdsmarkedets Ankenævn den 22. februar 2002.
5. Nyt efter klagen
Der er ikke kommet nyt til sagen efter oversendelsen fra
Arbejdsdirektoratet.
6. Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jævnfør
lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000
§ 84.
Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse,
hjemsendelse, ophør af opgave- og tixxxestemt akkord og lignende
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.
Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til
7,4/37 af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk.
1, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på
4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse
svarende til halvdelen af det i 2. punktum omhandlede beløb. Ved
ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld
dagpengegodtgørelse.
Stk. 2.
Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun,
når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været
beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld
overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.
Stk. 3.
Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale
dagpengegodtgørelse bortfalder,
hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den
efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller
afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,
hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet,
hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på
virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendiggjort af
strejke eller lockout på anden virksomhed, eller
hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der ydes
offentligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik.
...
Stk. 11.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter
efter forhandling med Landsarbejdsrådet regler om anvendelse af
bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler om, at
dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud
over de i stk. 3 nævnte. Arbejdsministeren fastsætter regler om
betaling af gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og
Arbejdsdirektoratets behandling af sager efter stk. 7 og 8.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens
bekendtgørelse nr. 515 af 3. juli 1998 om supplerende dagpenge:
§ 12.
Når et medlem er berettiget til en
dagpengegodtgørelse af arbejdsgiveren for 1. og 2. ledighedsdag, skal
dagpengekortet belægges med 6,6 timer (teknisk belægning).
Stk. 2.
Når et medlem er berettiget til en
dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren på grund af ledighed
på 4 timer eller derunder, skal dagpengekortet belægges med 3,3
timer.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens
bekendtgørelse nr. 1154 af 29. december 1999 om ændring af
bekendtgørelse om supplerende dagpenge:
I § 12, stk. 1, ændres"6,6 timer " til "7,4 timer".
I § 12, stk. 2, ændres "3,3 timer" til " 3,7 timer".
Direktoratets bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag
§ 1.
En arbejdsgiver skal betale et medlem af en a-kasse
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, hvis medlemmet
bliver ledigt som følge af afskedigelse, hjemsendelse,
ophør af opgave- og tixxxestemt akkord og lignende,
har været ansat som lønmodtager, og
har indtjent en løn i ansættelsen.
Stk. 2.
Ved "G-dage" forstås i denne bekendtgørelse 1.
og 2. ledighedsdag. Én "G-dag" er én ledighedsdag.
Stk. 3.
En arbejdsgiver skal betale for G-dage, hvis medlemmet
inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget hos
arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til fuld overenskomstmæssig
arbejdstid i 2 uger. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som
kontrollabel, beregnes arbejdstiden i ugen efter reglerne herom i
bekendtgørelse om supplerende dagpenge.
Stk. 4.
Den periode, som beskæftigelsen skal ligge i, jf.
stk. 3, forlænges bagud, hvis der i perioden er fravær f.eks.
på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage,
søgnehelligdage, konflikt eller deltagelse i kursus som led i
ansættelsen.
§ 2.
Et medlems G-dage er de 2 første ordinære
arbejdsdage, efter at medlemmet er fratrådt, hvis medlemmet har
været i fuld beskæftigelse på dagen for fratrædelsen.
Hvis medlemmet ikke har været i fuld beskæftigelse på denne
dag og ikke har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i kalenderugen,
er dagen for fratrædelsen 1. ledighedsdag.
Bortfaldsgrunde m.v.
§ 6.
En arbejdsgiver skal ikke betale for G-dage til et medlem,
når
medlemmet inden ansættelsens ophør afslår et
skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse svarende til
overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos
samme arbejdsgiver,
arbejdsgiveren er ude af stand til at betale på grund af konkurs
eller betalingsstandsning,
afskedigelsen/arbejdsophøret væsentligst skyldes medlemmet,
arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på
virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendigt på
grund af strejke eller lockout på en anden virksomhed,
arbejdsophøret skyldes force majeure,
medlemmet er i fuld beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver
på G-dagene,
medlemmet i tilslutning til ansættelsens ophør får
sygedagpenge eller holder ferie på G-dagene,
medlemmet er tjenestemand og overgår til rådighedsløn,
medlemmet har været vikar i en orlovsstilling efter lov om orlov,
hvis ansættelsen har varet mindst 3 måneder, eller
medlemmet har været i beskæftigelse med offentligt tilskud
til lønnen efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd, jf.
lovbekendtgørelse nr. 678 af 17. september 1998
§ 12.
Inden for sit ansættelsesområde har en
tjenestemand pligt til at underkaste sig sådanne forandringer i sine
tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, der ikke ændrer
tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke
længere kan anses for passende for ham. I samme omfang kan det
pålægges ham at overtage en anden stilling.
Stk. 2. Såfremt ændringer i forvaltningens
organisation eller arbejdsform gør det nødvendigt, kan det med
tilslutning af det i § 13 omhandlede nævn pålægges en
tjenestemand at overtage en stilling uden for sit hidtidige
ansættelsesområde, i hvilken tjenesten efter sin karakter svarer
til hans hidtidige stilling, og som må anses for passende for ham.
Stk. 3
. Hvis en varigt ansat tjenestemand under 60 år af
helbredsmæssige grunde bliver uegnet til at varetage tjenesten i sin
stilling, kan det pålægges ham at overtage en stilling inden for
hans hidtidige ansættelsesområde, som må anses for passende
for ham. Med tilslutning af det i § 13 omhandlede nævn kan det
endvidere pålægges ham at overtage en passende stilling uden for
hans hidtidige ansættelsesområde.
Stk. 4.
Den, der ansættes på åremål, og
som i forvejen er tjenestemand, har ved åremålets udløb
eller ved ansættelsens ophør af anden ham utilregnelig
årsag pligt til at overtage et andet passende arbejdsområde inden
eller uden for sit tidligere ansættelsesområde.
§ 32.
En tjenestemand, der afskediges, fordi ændringer i
forvaltningens organisation eller arbejdsform medfører, at stillingen
nedlægges, bevarer sin hidtidige løn i 3 år, jf. dog stk.
3 - 5.
Stk. 2. Den, der modtager rådighedsløn efter stk. 1, er
omfattet af reglerne i §§ 12 og 13.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Fratrædelsesgodtgørelse - afskedigelse sket i strid med proportionalitetsprincippet Retsinformation · 29. november 2018
- Genberegning af benchmarking krav Klagenævn (Nævnenes Hus) · 17. november 2008
- Dagpengeret, beskæftigelseskrav Retsinformation · 20. september 2005
- Fratrædelsesgodtgørelse - generel omstrukturering - fradrag i efterløn - sidestilles med rådighedsløn Retsinformation · 16. januar 2006
Lignende dokumenter
- Fastansat på deltid, bortfald af 1 g-dag på grund af ferie på 1. g-dag Retsinformation · 26. juni 2007
- Modstridende oplysninger fra a-kassen om, hvorvidt medlemmet holdt ferie på g-dagene, bortfald af g-dagene Retsinformation · 4. juni 2007
- Løst ansat vikar i visse tilfælde arbejdet efter en plan Retsinformation · 10. august 2006
- Medlem havde ifølge dagpengekortene ikke arbejde på g-dagene, hvorfor arbejdsgivers påstand herom, som ikke kunne dokumenteres ved lønseddel, ikke kunne lægges til grund Retsinformation · 20. maj 2009
- G-dage i 2002 efter 2001-satsen Retsinformation · 11. november 2002
- Medlem syg på 2. g-dag men på baggrund af erklæring fra a-kassen om at medlem ikke havde modtaget sygedagpenge på 1. eller 2. g-dag, var der ikke bortfaldsgrund Retsinformation · 21. november 2008