Spring til indhold

Retsinformation

Ikke dagpengegodtgørelse til tjenestemand efter 3 år på rådighedsløn

KEN nr 9547 af 12/07/2002Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet11. november 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ikke dagpengegodtgørelse til

tjenestemand efter 3 år på rådighedsløn

Ankenævnet har behandlet Deres klage over Arbejdsdirektoratets

afgørelse af 17. januar 2002 på møde den 11. juli

2002.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder ikke, at Deres dagpengekort skal belægges

med G-dage.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at

det af bekendtgørelsen om dagpengegodtgørelse for 1. og 2.

ledighedsdag § 6, stk. 1, nr. 8 fremgår, at arbejdsgivers pligt til at

betale dagpengegodtgørelse bortfalder, når medlemmet er

tjenestemand og overgår til rådighedsløn. Det er

nævnets opfattelse, at pligten herefter ikke eksisterer

længere.

Nævnet er enig med Dem i, at De fortsat har været ansat i de

tre år herefter, hvor De har modtaget rådighedsløn, men da

De har modtaget rådighedsløn og ikke faktisk har arbejdet, er

forudsætningerne for efterfølgende at belægge Deres

dagpengekort med G-dage ikke tilstede.

Ankenævnet opretholder således Arbejdsdirektoratets

afgørelse, men kan ikke tilslutte sig begrundelsen herfor.

Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 84 i

arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 712

af 19. juli 2000 om arbejdsløshedsforsikring m.v. og §§ 1 og 6 i

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr.

669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

På ankenævnets vegne

Anders Levy

Læs alt

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

Xxx Arbejdsløshedskasse

Arbejdsdirektoratet + akter

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

"Den 27. oktober 1997 meddelte Xxx Dem skriftligt afsked fra XXX med

udgangen af januar 1998, fordi Deres stilling var blevet nedlagt. Det

fremgår også af brevet, at De efter afskedigelsen havde ret til

rådighedsløn i henhold til tjenestemandslovens § 32. Det

følger også af sagen, at De efter rådighedsperiodens

udløb ville overgå til ordinær pension i henhold til

tjenestemandslovens § 2, stk. 1.

§ 32, stk. 1 i tjenestemandsloven: "En tjenestemand, der afskediges, fordi

ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform

medfører, at stillingen nedlægges, bevarer sin hidtidige

løn i 3 år, jf. dog stk. 3 - 5."

Den 26. februar 2001 skrev XXX til Dem, at man ikke betalte

dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til lønmodtagere,

der var gået på pension. XXX oplyste den 12. marts 2001

også, at rådighedsperioden ophørte den 31. januar 2001,

hvorefter De overgik til pension.

Den 21.marts 2001 skrev Deres faglige organisation til Dem, at man ville

skrive til XXX og bede om en uddybende forklaring, samt at organisationen

ikke kunne forstå, at a-kassen i henhold til § 84, stk. 6, i

arbejdsløshedsforsikringsloven havde afvist at gå ind i

sagen.

Den 30. maj 2001 fastholdt XXX skriftligt, at man ikke skulle betale Dem

for 1. og 2. ledighedsdag efter endt periode med rådighedsløn og

overgang til pension.

Den 11. juni 2001 skrev De til a-kassen og bad a-kassen om at skrive til

XXX om at betale G-dagene efter Deres overgang til tjenestemandspension.

A-kassens afdeling skrev den 18. september 2001 til Dem, at De ikke var

berettiget til G-dage, da De var overgået til rådighedsløn

efter afskedigelse.

De klagede til a-kassens hovedledelse over afgørelsen og fastholdt,

at Deres tidligere arbejdsgiver var pligtig at betale Dem G-dage, da De var

gået fra rådighedsløn til arbejdsløshed. De klagede

endvidere over, at a-kassen ikke havde fulgt sagen op og henviste til § 84,

stk. 6 i arbejdsløshedsforsikringsloven. De oplyste også, at De

modtager tjenestemandspension.

Den 28. december 2001 traf a-kassens hovedledelse afgørelse om, at

De ikke havde ret til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag,

og at a-kassen derfor korrekt havde udbetalt dagpenge til Dem for den 1. og

2. februar 2001.

Afgørelsen klagede De over den 7. januar 2001, idet De fortsat

mener, at det er Deres tidligere arbejdsgiver skal udbetale

dagpengegodtgørelse til Dem for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse

med at De meldte Dem ledig, da De overgik til tjenestemandspension. De klager

også over, at a-kassen ikke har behandlet sagen korrekt.

Den 10. januar 2001 sendte a-kassen klagen til direktoratet."

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 17. januar 2002 denne afgørelse:

"Deres dagpengekort skal ikke belægges med G-dage den 1. og 2.

februar 2001.

Direktoratet finder ikke, at der er grund til kritik af a-kassens

sagsbehandling.

Begrundelse

Belægning af dagpengekort med G-dage

Når et medlem er berettiget til en dagpengegodtgørelse fra

arbejdsgiveren for 1. og 2. ledighedsdag, skal dagpengekortet for 1. og 2.

ledighedsdag belægges med 7,4 timer. Det står i § 12, stk. 1, i

dagældende bekendtgørelse nr. 515 af 3. juli 1998 om supplerende

dagpenge.

En arbejdsgiver skal betale et medlem af en arbejdsløshedskasse

dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, hvis medlemmet bliver

ledigt som følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af

opgave- og tidsbestemt akkord og lignende, og medlemmet har været ansat

som lønmodtager og har indtjent et arbejdsvederlag i

ansættelsen. Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse

nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2.

ledighedsdag.

Af samme bekendtgørelses § 6, stk. 1, nr. 8, fremgår, at

arbejdsgiverens pligt til at betale for 1. og 2. ledighedsdag bortfalder,

når medlemmet er tjenestemand og overgår til

rådighedsløn.

Ifølge direktoratets praksis anses ophørstidspunktet for en

tjenestemand og dermed ledighedstidspunktet for at ligge ved den fysiske

fratræden i forbindelse med overgang til rådighedsløn, og

rådighedslønnen sidestilles med, at medlemmet er i fuld

beskæftigelse på 1. og 2. ledighedsdag, således at

arbejdsgiverens pligt til at betale G-dage er bortfaldet.

De overgik den 1. februar 2001 fra en periode med

rådighedsløn til tjenestemandspension, og meldte Dem i den

forbindelse ledig i a-kassen.

Direktoratet er på baggrund af det anførte enig med a-kassen

i, at Deres dagpengekort ikke skal belægges med G-dage den 1. og 2.

februar 2001.

A-kassens sagsbehandling

De klager ligeledes over, at a-kassen ikke har fulgt op på sagen,

jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 84, stk. 6

Der står i § 84, stk. 6, at hvis dagpengegodtgørelsen ikke

betales rettidigt, har a-kassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at

hjælpe med at få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis

kassen finder, at medlemmet utvivlsomt har krav på

dagpengegodtgørelsen.

Videre følger det af bekendtgørelsen om

dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, § 11, stk. 1, at et

medlems a-kasse skal hjælpe medlemmet med at få en arbejdsgiver

til at betale for G-dage, hvis arbejdsgiveren ikke betaler til tiden,

medlemmet beder a-kassen om hjælp, og a-kassen finder, at medlemmet

uden tvivl har ret til betalingen.

Deres a-kasse mener ikke, at De har ret til betaling for 1. og 2.

ledighedsdag. Det er derfor direktoratets vurdering, at a-kassen ikke har

haft pligt til at hjælpe Dem med at få Deres tidligere

arbejdsgiver til at betale for G-dage.

Der er således ikke grund til at kritisere a-kassens

sagsbehandling.

Imidlertid følger det af § 10, i samme bekendtgørelse, at et

medlem og en arbejdsgiver har ret til at få Arbejdsmarkedets

Ankenævn til at træffe afgørelse i

tvivlsspørgsmål om betaling af G-dage.

De har således mulighed for selv at indbringe

spørgsmålet direkte for Arbejdsmarkedets Ankenævn.

De skal dog være opmærksom på bekendtgørelsens §

12, stk. 1, hvorefter

den part, der ikke får medhold ved Arbejdsmarkedets Ankenævns

behandling af tvivlsspørgsmål, jf. § 10, betaler et gebyr

på 200 kr. efterfølgende. Gebyret skal betales til

ankenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er sendt til

parterne."

3. Klagen til ankenævnet

I klagen til Arbejdsmarkedets Ankenævn af 5. februar 2002 indankede

De Arbejdsdirektoratets afgørelse af 17. januar 2002.

De pointerede i klagen, at det i Deres tilfælde ikke drejede sig om

overgangen fra løn til rådighedsløn, men om overgangen

fra rådighedsløn til understøttelse. Under henvisning til

tjenestemandslovens § 12 gjorde De gældende, at De under perioden med

rådighedsløn fortsat har skullet betragtes som ansat, og at De

følgelig først har været endeligt ude af Deres

ansættelsesforhold som tjenestemand ved ophøret af perioden med

rådighedsløn. På den baggrund må staten - konkret

Xxx som Deres seneste arbejdsgiver - skulle betale dem

dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag for den 1. og 2. februar

2001.

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet havde ikke yderligere bemærkninger til sagen ved

oversendelsen til Arbejdsmarkedets Ankenævn den 22. februar 2002.

5. Nyt efter klagen

Der er ikke kommet nyt til sagen efter oversendelsen fra

Arbejdsdirektoratet.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jævnfør

lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000

§ 84.

Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse,

hjemsendelse, ophør af opgave- og tixxxestemt akkord og lignende

dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til

7,4/37 af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk.

1, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på

4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse

svarende til halvdelen af det i 2. punktum omhandlede beløb. Ved

ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld

dagpengegodtgørelse.

Stk. 2.

Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun,

når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været

beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld

overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Stk. 3.

Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale

dagpengegodtgørelse bortfalder,

hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den

efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller

afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,

hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet,

hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på

virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendiggjort af

strejke eller lockout på anden virksomhed, eller

hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der ydes

offentligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik.

...

Stk. 11.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter

efter forhandling med Landsarbejdsrådet regler om anvendelse af

bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler om, at

dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud

over de i stk. 3 nævnte. Arbejdsministeren fastsætter regler om

betaling af gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og

Arbejdsdirektoratets behandling af sager efter stk. 7 og 8.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

bekendtgørelse nr. 515 af 3. juli 1998 om supplerende dagpenge:

§ 12.

Når et medlem er berettiget til en

dagpengegodtgørelse af arbejdsgiveren for 1. og 2. ledighedsdag, skal

dagpengekortet belægges med 6,6 timer (teknisk belægning).

Stk. 2.

Når et medlem er berettiget til en

dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren på grund af ledighed

på 4 timer eller derunder, skal dagpengekortet belægges med 3,3

timer.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

bekendtgørelse nr. 1154 af 29. december 1999 om ændring af

bekendtgørelse om supplerende dagpenge:

I § 12, stk. 1, ændres"6,6 timer " til "7,4 timer".

I § 12, stk. 2, ændres "3,3 timer" til " 3,7 timer".

Direktoratets bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om

dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag

§ 1.

En arbejdsgiver skal betale et medlem af en a-kasse

dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, hvis medlemmet

bliver ledigt som følge af afskedigelse, hjemsendelse,

ophør af opgave- og tixxxestemt akkord og lignende,

har været ansat som lønmodtager, og

har indtjent en løn i ansættelsen.

Stk. 2.

Ved "G-dage" forstås i denne bekendtgørelse 1.

og 2. ledighedsdag. Én "G-dag" er én ledighedsdag.

Stk. 3.

En arbejdsgiver skal betale for G-dage, hvis medlemmet

inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget hos

arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til fuld overenskomstmæssig

arbejdstid i 2 uger. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som

kontrollabel, beregnes arbejdstiden i ugen efter reglerne herom i

bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Stk. 4.

Den periode, som beskæftigelsen skal ligge i, jf.

stk. 3, forlænges bagud, hvis der i perioden er fravær f.eks.

på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage,

søgnehelligdage, konflikt eller deltagelse i kursus som led i

ansættelsen.

§ 2.

Et medlems G-dage er de 2 første ordinære

arbejdsdage, efter at medlemmet er fratrådt, hvis medlemmet har

været i fuld beskæftigelse på dagen for fratrædelsen.

Hvis medlemmet ikke har været i fuld beskæftigelse på denne

dag og ikke har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i kalenderugen,

er dagen for fratrædelsen 1. ledighedsdag.

Bortfaldsgrunde m.v.

§ 6.

En arbejdsgiver skal ikke betale for G-dage til et medlem,

når

medlemmet inden ansættelsens ophør afslår et

skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse svarende til

overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos

samme arbejdsgiver,

arbejdsgiveren er ude af stand til at betale på grund af konkurs

eller betalingsstandsning,

afskedigelsen/arbejdsophøret væsentligst skyldes medlemmet,

arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på

virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendigt på

grund af strejke eller lockout på en anden virksomhed,

arbejdsophøret skyldes force majeure,

medlemmet er i fuld beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver

på G-dagene,

medlemmet i tilslutning til ansættelsens ophør får

sygedagpenge eller holder ferie på G-dagene,

medlemmet er tjenestemand og overgår til rådighedsløn,

medlemmet har været vikar i en orlovsstilling efter lov om orlov,

hvis ansættelsen har varet mindst 3 måneder, eller

medlemmet har været i beskæftigelse med offentligt tilskud

til lønnen efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd, jf.

lovbekendtgørelse nr. 678 af 17. september 1998

§ 12.

Inden for sit ansættelsesområde har en

tjenestemand pligt til at underkaste sig sådanne forandringer i sine

tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, der ikke ændrer

tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke

længere kan anses for passende for ham. I samme omfang kan det

pålægges ham at overtage en anden stilling.

Stk. 2. Såfremt ændringer i forvaltningens

organisation eller arbejdsform gør det nødvendigt, kan det med

tilslutning af det i § 13 omhandlede nævn pålægges en

tjenestemand at overtage en stilling uden for sit hidtidige

ansættelsesområde, i hvilken tjenesten efter sin karakter svarer

til hans hidtidige stilling, og som må anses for passende for ham.

Stk. 3

. Hvis en varigt ansat tjenestemand under 60 år af

helbredsmæssige grunde bliver uegnet til at varetage tjenesten i sin

stilling, kan det pålægges ham at overtage en stilling inden for

hans hidtidige ansættelsesområde, som må anses for passende

for ham. Med tilslutning af det i § 13 omhandlede nævn kan det

endvidere pålægges ham at overtage en passende stilling uden for

hans hidtidige ansættelsesområde.

Stk. 4.

Den, der ansættes på åremål, og

som i forvejen er tjenestemand, har ved åremålets udløb

eller ved ansættelsens ophør af anden ham utilregnelig

årsag pligt til at overtage et andet passende arbejdsområde inden

eller uden for sit tidligere ansættelsesområde.

§ 32.

En tjenestemand, der afskediges, fordi ændringer i

forvaltningens organisation eller arbejdsform medfører, at stillingen

nedlægges, bevarer sin hidtidige løn i 3 år, jf. dog stk.

3 - 5.

Stk. 2. Den, der modtager rådighedsløn efter stk. 1, er

omfattet af reglerne i §§ 12 og 13.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter