Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af Sømandsloven

Ikke gældende siden 20. august 2013 LBK nr 742 af 18/07/2005LovbekendtgørelseErhvervsministeriet29. juli 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 13 afgørelser

Retsinformation 9, Arbejdsretten m.fl. 2, Landsskatteretten 1, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af Sømandsloven

Herved bekendtgøres sømandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

766 af 19. september 1995 med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 14 af

13. januar 1997,

§ 1 i lov nr. 902 af

16. december 1998, lov nr. 1088 af 29. december 1999, § 1 i lov nr. 277 af 8.

maj 2002, § 5 i lov nr. 1173 af 19. december 2003, § 2 i lov nr. 1231 af 27.

december 2003 og § 1 i lov

nr. 1462 af

22. december 2004.

Kapitel 1

Indledning

§ 1.

Udtrykket

sømand omfatter i denne lov enhver person, bortset fra skibsføreren, der er

ansat af rederen til udførelse af skibstjeneste om bord i et skib i søen.

Stk. 2.

Ved

tidsbegrænsede tjenesteaftaler forstås aftaler, hvor tidspunktet for

ansættelsesforholdets udløb er fastsat ud fra objektive kriterier såsom en

bestemt

dato, fuldførelsen af en bestemt opgave, herunder en bestemt rejse, eller

indtrædelsen af en bestemt begivenhed.

§ 2.

På

personer, der er ansat af rederen til at udføre andet arbejde om bord end

skibstjeneste, samt på personer, der er ansat om bord af andre end rederen,

finder følgende bestemmelser anvendelse:

1)

§ 3 stk. 1 og 3, om

Læs alt

oprettelse af skriftlig ansættelseskontrakt m.v.,

2)

§ 4 om mindstealder,

lægeundersøgelse m.v.,

3)

§ 9 om ret til afsked

og hjemrejse i tilfælde af graviditet,

4)

§ 18 d om søfarendes

ret til tjenestefrihed som følge af tvingende familiemæssige årsager,

5)

§ 19, stk. 2 og 3, om

hyre, hjemrejse m.m. i tilfælde af skibets forlis m.v.,

6)

§ 27 om omsorgspligt

m.v.,

7)

§ 30, stk. 5, om

statens overtagelse af udgifterne til pleje og hjemrejse i tilfælde af

kønssygdom eller tuberkulose,

8)

§ 31 om statens

dækning af visse udgifter til syg eller skadet sømand,

9)

§ 32 om skibsførerens

pligt til at sørge for begravelse m.v.,

10)

§ 34, stk. 2 og 3, om

statens dækning af udgifterne ved begravelse,

11)

§ 53, stk. 1 og 3, om

pligten til at efterkomme ordrer og erstatte skade,

12)

§ 55 om kost- og

sundhedsforhold,

13)

§ 57 om hviletid,

14)

§ 59 om adgangen til

at medtage gods m.v.,

15)

§ 60 om ejendele, der

efterlades om bord,

16)

§ 62 om magtmidler,

17) § 63 om skibsførerens pligter i tilfælde af en grovere

forbrydelse og

18)

§ 67, stk. 1, nr. 1,

og stk. 2, om straf for visse forseelser.

Stk. 2. Økonomi- og

erhvervsministeren kan efter indhentet udtalelse fra de berørte rederes og

søfarendes organisationer fastsætte regler om, at kun de bestemmelser, der er

nævnt i stk. 1, skal anvendes på restaurationspersonale og andet personale,

der

er ansat i et passagerskib til betjening af passagererne.

Stk. 3.

De personer, der

er nævnt i stk. 1 og 2, skal udføre det arbejde, som skibsføreren finder

nødvendigt for skibets sikkerhed.

Stk. 4.

På personer, der

medtages om bord i medfør af sølovens § 70

1 , finder stk. 1 og 3

anvendelse.

Kapitel 2

Tjenesteaftalen m.v.

1. Tjenesteaftalens indgåelse og opsigelse

§ 3.

Økonomi-

og

erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens

pligt til at oprette skriftlig aftale med den ansatte, herunder om

udfærdigelse

af hyre- og ansættelseskontrakt, og om arbejdsgiverens pligt til at

underrette

den ansatte om vilkårene for arbejdsaftalen og arbejdsvilkårene. Formen og

indholdet af hyre- og ansættelseskontrakterne fastsættes efter indhentet

udtalelse fra Skibstilsynsrådet.

Stk. 2.

Skibsføreren kan

på rederens vegne ansætte det fornødne mandskab. Forinden maskinmandskab

ansættes, skal skibsføreren, hvor det er muligt, indhente forslag fra

maskinchefen. Han bør endvidere rådføre sig med den øverste styrmand om

ansættelse af dæksmandskab og med hovmesteren om ansættelse af medhjælp for

denne.

Stk. 3.

Fornyelsen af

flere på hinanden følgende tidsbegrænsede tjenesteaftaler kan kun ske, hvis

betingelserne i § 5, stk. 1, i lov om tidsbegrænset ansættelse er opfyldt.

§ 4.

Ingen under 16 år må anvendes til arbejde om bord.

Stk. 2.

Ingen må

tiltræde eller gøre tjeneste om bord, før han med tilfredsstillende resultat

har gennemgået den for sådan tjeneste foreskrevne lægeundersøgelse.

Lægeundersøgelsen er gratis for sømanden. Økonomi- og erhvervsministeren

fastsætter regler om lægeundersøgelser.

Stk. 3.

Til værn for

søfarende under 20 år kan økonomi- og erhvervsministeren fravige

bestemmelserne

i §§ 5, 6, 7, 11, 19, 20, 27, 57 og 58.

§ 5.

Hver af parterne kan opsige tjenesteaftalen med 7 dages varsel, medmindre

andet

følger af aftalen, jf. dog § 9 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med

hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. Der kan ikke aftales kortere

opsigelsesvarsel for rederen end for sømanden.

§ 6.

Er

ikke andet aftalt om fratrædelseshavn, kan tjenesteaftalen kun opsiges til

ophør i dansk havn, som skibet anløber. Opsigelse kan dog, medmindre andet er

aftalt, kun ske til fratræden i havne på Færøerne eller i Grønland, hvis

sømanden har bopæl henholdsvis på Færøerne eller i Grønland.

Stk. 2.

Har sømanden

ikke bopæl i Danmark, eller er han ikke forhyret i Danmark, kan

tjenesteaftalen

også opsiges til ophør i fremmed havn, som skibet anløber, medmindre havnen

alene anløbes kortvarigt for bunkring eller landsætning af syge eller skadede

eller i øvrigt af hensyn til de ombordværendes, skibets eller ladningens

sikkerhed.

Stk. 3.

Såfremt en

tidsbegrænset tjenesteaftale udløber, medens skibet er i søen, fortsætter den

søfarendes tjenesteforhold, indtil skibet kommer til havn. Tjenesteforholdet

ophører dog ikke i fremmed havn, hvor der gøres kortvarigt ophold, jf. stk.

2.

Stk. 4.

Såfremt en

søfarende med en tidsbegrænset tjenesteaftale forbliver i tjenesten efter, at

aftalen er udløbet, og uden at ny aftale om fratrædelseshavn er indgået,

finder

stk. 1 og 2 anvendelse.

§ 7.

En

sømand, der har gjort tjeneste på samme skib eller på skibe tilhørende samme

reder i 6 måneder eller på et skib registreret i Dansk Internationalt

Skibsregister i 12 måneder, og som har opsagt tjenesteforholdet med 1 måneds

varsel eller, hvis kortere varsel er aftalt, da med dette varsel, kan uanset

modstående aftale fratræde i enhver havn, skibet anløber. Fratrædelse kan dog

ikke ske i fremmed havn, hvor der gøres kortvarigt ophold, jf. § 6, stk. 2.

Stk. 2.

Sømanden kan

skriftligt samtykke i, at nye frister på indtil 6 måneder ad gangen kan

begynde

at løbe. Samtykke kan dog ikke gives tidligere end 1 måned før udløbet af en

frist.

§ 8.

En

sømand, der har bopæl i Danmark, og som i de sidste 3 måneder ikke har haft

adgang til at fratræde i dansk havn, har ret til fri rejse til sin bopæl,

hvis

han uden afbrydelse har været i tjeneste på samme skib eller på skibe

tilhørende samme reder i 6 måneder. Staten og rederen betaler hver halvdelen

af

udgifterne ved rejsen med underhold. Retten til fri hjemrejse påvirkes ikke

af,

at sømanden i løbet af de sidste 3 måneder har haft adgang til at fratræde i

færøsk eller grønlandsk havn, medmindre han har bopæl på Færøerne eller i

Grønland.

Stk. 2.

Sømanden skal

dog fortsætte tjenesten i indtil 1 måned, hvis det kan forventes, at skibet

inden for den tid kommer til en havn, hvorfra hjemrejsen kan ordnes

væsentligt

billigere eller lettere.

Stk. 3.

Fratræder

sømanden efter egen opsigelse eller afskedsbegæring, skal krav om fri

hjemrejse

fremsættes senest samtidig med opsigelsen eller begæringen om afsked.

Stk. 4.

Hjemrejsen

ordnes af konsulen eller, hvis der ikke er dansk konsul på stedet, af

skibsføreren. Ordner konsulen hjemrejsen, skal skibsføreren på forlangende

stille sikkerhed for rederens andel af udgifterne.

2. Sømandens ret til at kræve afsked

§ 9.

En

gravid søfarende har ret til at kræve afsked, når det af hensyn til hende

selv,

den forestående fødsel eller barnet må anses for påkrævet. Økonomi- og

erhvervsministeren kan fastsætte regler om retten til at fratræde og om ret

til

fri rejse med underhold til den pågældendes bopæl i Danmark for statens

regning.

§ 10.

En

sømand kan kræve afsked, hvis han efter forhyringen får underretning om, at

han

på andet skib kan få stilling af højere grad end den, han har, eller anden

stilling af væsentlig betydning for ham, eller om andre omstændigheder, som

gør

det til en velfærdssag for ham at kunne fratræde. Bliver skibet derved

usødygtigt, kan sømanden dog kun kræve afsked efter 1. pkt., hvis en

kvalificeret mand kan skaffes i hans sted.

Stk. 2.

Sømanden skal

erstatte rederen udgifterne ved at skaffe en ny mand efter stk. 1.

Erstatningen

kan nedsættes eller bortfalde under hensyn til sømandens resterende

tjenestetid

og omstændighederne i øvrigt.

§ 11.

Sømanden

har ret til at kræve afsked, hvis:

1)

skibet er usødygtigt,

eller mandskabets opholdsrum er sundhedsfarlige og skibsføreren ikke sørger

for, at manglerne afhjælpes,

2)

skibsføreren i strid

med § 56 undlader at lade skibet syne, eller

3)

sømanden har været

udsat for mishandling om bord på skibet, uden at skibsføreren trods kendskab

hertil har ydet ham beskyttelse.

Stk. 2..

En sømand, der fratræder efter stk. 1,

har ret til erstatning og fri rejse med underhold efter § 18, stk. 1 og 2.

§ 12.

Sømanden har ret til at kræve afsked, hvis det efter forhyringen viser sig,

at

der hersker ondartet epidemi i en havn, som skibet skal anløbe.

Stk. 2.

Det påhviler

skibsføreren ved opslag eller på anden måde at gøre mandskabet bekendt med

skibets rejseplan og med ændringer heri.

Stk. 3.

Krav om afsked

skal fremsættes snarest efter, at sømanden har fået kundskab om forholdet.

Hvis

rejsen ikke er påbegyndt, har sømanden ret til at fratræde straks og ellers i

den første havn eller red, skibet anløber. Skal skibet ikke anløbe nogen havn

eller red, forinden det må forventes at passere områder, hvor der hersker

tilstande som nævnt i stk. 1, skal skibsføreren efter sømandens anmodning

give

denne adgang til at fratræde, såfremt der opstår mulighed for at landsætte

den

pågældende.

Stk. 4.

Fratræder

sømanden, betaler rederen tre fjerdedele og sømanden en fjerdedel af

udgifterne

til rejse med underhold til hjemstedet eller efter rederens bestemmelse til

forhyringsstedet. Staten refunderer en tredjedel af det beløb, som rederen

har

betalt til sømandens udgifter til rejse med underhold til hjemstedet eller

til

forhyringsstedet.

Stk. 5.

Stk. 4 finder

ikke anvendelse, hvis der kan skaffes sømanden tilsvarende stilling på andet

dansk skib på fratrædelsesstedet.

§ 13.

Er

en sømand forhyret for en bestemt rejse og denne bliver væsentligt forandret,

kan han kræve afsked. § 12, stk. 3, 1. og 2. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 2.

Fratræder

sømanden, har han ret til hyre for en måned efter tjenesteforholdets ophør.

Desuden har han ret til fri rejse med underhold til forhyringsstedet, hvis

han

fratræder, før rejsen er begyndt, og ellers til det aftalte fratrædelsessted.

§ 14.

Mister skibet retten til at føre dansk flag, kan sømanden kræve afsked, hvis

ikke andet følger af aftalen.

Stk. 2.

Det samme

gælder, hvis skibet overtages af en anden dansk reder og sømanden på

forespørgsel af skibsføreren snarest meddeler, at han ikke ønsker at

fortsætte

tjenesteforholdet hos den nye reder.

Stk. 3.

Ophører

sømandens tjenesteforhold efter stk. 1, har han ret til erstatning og fri

rejse

med underhold efter § 18, stk. 1 og 2.

§ 15.

En

sømand, der efter aftalen eller efter bestemmelse i dette kapitel har ret til

at fratræde, skal forblive i tjenesten for at yde bistand ved arbejde, som

nødvendigt må udføres, når skibet kommer i havn, dog ikke ud over 48 timer

efter ankomsten. Dette gælder dog ikke ved tjenestefrihed efter § 18 d, stk.

1.

Stk. 2.

Skal

søforklaring afgives, skal han mod hyre og underhold blive på stedet, til

forklaringen er afgivet.

3

.

Skibsførerens

ret til at afskedige en sømand

§ 16.

Skibsføreren kan afskedige en sømand, der som følge af sygdom eller

legemsskade

for længere tid er uskikket til at udføre sit arbejde, jf. dog § 9 i lov om

ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov

m.v., eller lider af en sygdom, der medfører fare for de ombordværende. §§ 29

og 30 om ret til hyre m.v. finder anvendelse.

§ 17.

Skibsføreren kan afskedige en sømand, hvis han:

1)

er uduelig til sin

tjeneste,

2)

ikke kommer om bord i

rette tid og skibet skal afgå, eller en anden må antages i hans sted,

3)

forser sig groft i

tjenesten, såsom ved gentagen ulydighed, voldsom adfærd mod andre

ombordværende

eller gentagen beruselse,

4)

gør sig skyldig i

tyveri eller anden grov forbrydelse,

5)

udsætter skibet for

alvorlige vanskeligheder ved at skjule nogen om bord,

6)

skjuler gods om bord,

som er toldpligtigt, eller som det er forbudt at udføre fra afgangsstedet

eller

at indføre til bestemmelsesstedet, eller

7)

indbringer en tvist

om tjenesteforholdet for udenlandsk myndighed.

Stk. 2.

Vil skibsføreren

afskedige en sømand efter stk. 1, nr. 3-7, skal han meddele sømanden dette

snarest og senest inden 7 dage efter, at han har fået kundskab om det

forhold,

der begrunder afskeden, medmindre særlige grunde gør en overskridelse af

denne

frist nødvendig.

Stk. 3.

Afskediges en

sømand efter stk. 1, har han ikke ret til hyre for længere tid, end han har

gjort tjeneste. Hvis det ved afsked efter stk. 1, nr. 2, viser sig, at

sømanden

er uden skyld, og han er uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller legemsskade,

har han dog ret til hyre efter § 29, stk. 2.

§ 18.

Afskediges en sømand uden sådan grund, som nævnes i § 16 eller § 17, har han

ret til hyre for 2 måneder efter tjenesteforholdets ophør, såfremt

almindelige

erstatningsregler ikke hjemler ret til et større beløb.

Stk. 2.

Er et bestemt

fratrædelsessted aftalt, har han desuden ret til fri rejse med underhold til

dette. Kan tjenesteaftalen efter § 6 kun opsiges til ophør i dansk havn, har

han ret til fri rejse med underhold til sådan havn eller, hvis han har bopæl

i

Danmark, til bopælen.

Stk. 3.

Fratræder en

sømand efter opsigelse på aftalt eller i medfør af § 6 bestemt

fratrædelsessted

efter skibsførerens bestemmelse før opsigelsesfristens udløb med hyre og

underhold til fristens udløb, finder stk. 1 og 2 ikke anvendelse.

3 a. Sømandens ret til at fratræde tjenesten ved

krigsfare m.v.

§ 18 a.

Sømanden har ret til at fratræde tjenesten om bord straks og ellers i første

havn eller red, skibet anløber, hvis skibet inden afgang fra havn får ordre

til

at sejle til et område, hvor

1)

der er fare for, at

skibet vil blive opbragt af krigsførende, udsat for krigsskade eller en

faretruende situation, der kan ligestilles hermed, eller

2)

sådan fare er blevet

væsentlig forøget.

Stk. 2.

Hvis skibet

efter afgang fra havn får ordre til at sejle til et område som nævnt i stk.

1,

nr. 1, har sømanden altid ret til at fratræde tjenesten om bord.

Stk. 3.

Hvis der efter

skibets afgang fra sidste havn opstår en situation som nævnt i stk. 1, nr. 2,

har sømanden ret til at fratræde tjenesten om bord, såfremt der af anden

grund

etableres forbindelse med land.

Stk. 4.

Det påhviler

skibsføreren ved opslag eller på anden måde at gøre besætningen bekendt med

skibets rejseplan og med ændringer heri.

Stk. 5.

Krav om at

fratræde tjenesten om bord skal fremsættes snarest efter, at sømanden har

fået

kundskab om forholdet.

§ 18 b.

Fratræder sømanden efter bestemmelserne i § 18 a, kan hver af parterne,

uanset

hvad der er bestemt i § 6 om fratrædelseshavn, opsige tjenesteforholdet med

det

aftalte eller det i § 5 eller § 37 nævnte opsigelsesvarsel.

Stk. 2.

Opsiges

tjenesteforholdet i medfør af stk. 1, betaler rederen 65 pct., staten 25 pct.

og sømanden 10 pct. af udgifterne til rejse med underhold til hjemstedet

eller

efter rederens bestemmelse til forhyringsstedet. Rederen udlægger statens

andel, der refunderes af Søfartsstyrelsen.

Stk. 3.

Stk. 2 finder

ikke anvendelse, hvis der kan skaffes sømanden tilsvarende stilling på et

andet

dansk skib på fratrædelsesstedet.

Stk. 4.

Under ophold på

fratrædelsesstedet betaler rederen udgifterne til sømandens underhold.

Stk. 5.

Så længe

tjenesteforholdet består, finder § 35 tilsvarende anvendelse for

skibsansatte.

3 b. Søfarendes fritagelse for tjeneste m.v. i

forbindelse med graviditet og barsel

§ 18 c.

Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om søfarendes

fritagelse for tjeneste om bord på grund af graviditet og barsel.

Stk. 2.

En søfarende,

der fratræder på grund af graviditet, eller som kræver afsked efter § 9, har

ret til graviditets-/barselhyre. Dette gælder kun, så længe hun ikke har

andet

arbejde, og højst 2 måneder fra fratrædelsestidspunktet.

Stk. 3.

Er den

søfarendes tjenesteaftale tidsbegrænset, kan rederens pligt til at betale

hyre

efter stk. 2 dog ikke strækkes ud over det tidspunkt, hvor

ansættelsesforholdet

i henhold til aftalen ophører.

3 c. Søfarendes ret til tjenestefrihed som følge af

tvingende familiemæssige årsager

§ 18 d.

En søfarende har ret til tjenestefrihed uden hyre, når tvingende

familiemæssige

årsager gør sig gældende i tilfælde af sygdom eller ulykke, som gør den

søfarendes umiddelbare tilstedeværelse påtrængende nødvendig i hjemmet (force

majeure).

Stk. 2.

Under

tjenestefriheden kan den søfarende, uanset hvad der er bestemt i § 6 om

fratrædelseshavn, opsige ansættelsesforholdet med det aftalte eller det i § 5

eller § 37 nævnte opsigelsesvarsel.

4

.

Tjenesteforholdets ophør ved tab af skibet

§ 19.

Går skibet tabt ved søulykke, eller anses det efter søulykke for

uistandsætteligt, ophører en sømands tjenesteforhold, hvis ikke andet følger

af

aftalen. Mod hyre og underhold skal han dog deltage i bjærgningen og blive på

stedet, til søforklaring er afgivet.

Stk. 2.

Ophører

tjenesteforholdet som nævnt, har sømanden ret til nødvendig beklædning samt

fri

rejse med underhold til sin bopæl for rederens regning.

Stk. 3.

Under den i stk.

2 nævnte hjemrejse har sømanden ret til hyre. Han har endvidere ret til hyre

for den tid, han er arbejdsløs som følge af forliset, dog højest for 2

måneder

ud over den tid, for hvilken han får hyre efter stk. 1.

5. Visse fællesregler ved fratrædelse

§ 20.

Hvis myndighederne i en

fremmed havn, hvor en sømand skal fratræde, nægter ham adgang til landet

eller

betinger hans adgang dertil af en sikkerhed, som han ikke kan stille, skal

han

forblive i tjenesten, indtil skibet kommer til en havn, hvor fratrædelse kan

finde sted. Han har også ret til at forblive i tjenesten, hvor dette ikke vil

virke urimeligt.

6. Beregning og udbetaling af hyre

§ 21.

Hyren

løber fra og med den dag, sømanden tiltræder tjenesten om bord. Hvis han på

forlangende af rederen afleverer søfartsbog eller pas forinden eller må

foretage rejse fra forhyringsstedet for at komme til skibet, løber hyren dog

fra og med den dag, da afleveringen finder sted eller rejsen påbegyndes.

Stk. 2.

Hyren løber til

og med den dag, tjenesten ophører, eller, hvis fratrædelse sker efter nævnte

dag, til og med fratrædelsesdagen.

Stk. 3.

Hyre betales

ikke for tid, i hvilken sømanden uberettiget unddrager sig sin tjeneste.

§ 22.

Ved

beregning af hyre for en del af en måned regnes den pr. dag til 1/30 af den

månedlige hyre.

Stk. 2.

Er hyren aftalt

til et bestemt beløb for rejsen, lægges den i tjenesteaftalen optagne

angivelse

af rejsens antagelige varighed til grund i tilfælde, hvor hyre skal beregnes

efter tid.

Stk. 3.

Selv om rejsen

kommer til at vare kortere tid end forudsat ved forhyringen, har sømanden

krav

på hele den aftalte hyre. Kommer rejsen til at vare længere end forudsat, har

han krav på et forholdsmæssigt tillæg, hvis ikke andet er aftalt.

§ 23.

Bliver

en rejse helt eller delvis udført med mindre mandskab end forudsat ved

forhyringen, eller bliver det arbejdsdygtige mandskab formindsket under

rejsen,

fordeles sparet hyre for den tid, skibet er i søen, ligeligt mellem sømændene

af den formindskede mandskabsgruppe, medmindre det godtgøres, at

formindskelsen

ikke har påført gruppen forøget arbejde.

Stk. 2.

I den sparede

hyre fradrages de øgede udgifter til overtidsbetaling, der skyldes

formindskelsen af mandskabet.

Stk. 3.

En sømands ret

til andel i sparet hyre kan ikke overstige den hyre, han selv modtager.

Stk. 4.

Er der kun en

styrmand tilbage, deles sparet styrmandshyre lige mellem ham og skibsføreren.

§ 24.

En

sømand kan kun kræve hyre udbetalt, når skibet ligger i havn, og i samme land

ikke oftere end hver syvende dag.

Stk. 2.

Hyre udbetales

kontant, medmindre sømanden forlanger anvisning på rederen. Udbetaling kan

kræves i stedets mønt efter dagens kurs.

Stk. 3.

En sømand kan

kræve hyre udbetalt i form af månedlige træk til en bestemt person i Danmark

eller indsat i dansk pengeinstitut. Han kan dog ikke kræve udbetaling efter

flere end tre sideløbende træksedler.

Stk. 4.

En sømand kan

uden udgift sende hyre fra udlandet til Danmark gennem dansk konsul.

Forsendelsen sker på statens regning og risiko.

§ 25.

Uden

sømandens samtykke kan der foruden for sådanne beløb, som det i henhold til

særlig lovbestemmelse er pålagt rederen at tilbageholde, kun gøres fradrag i

hyren for beløb til dækning af erstatningsansvar, som en sømand har pådraget

sig i tjenesten. Fradrag skal ske i hyre, der udbetales sømanden, fremfor i

hyre, der udbetales som træk, medmindre sømanden bestemmer andet.

§ 26.

Der

skal udleveres sømanden en månedlig opgørelse over indtjent hyre med tillæg,

udbetalt hyre og den kurs, der er lagt til grund, hvis udbetaling er sket i

anden mønt end den aftalte.

7. Sygepleje og sygehyre m.v.

§ 27.

En

sømand skal lade sig undersøge af en læge, når skibsføreren forlanger det.

Stk. 2.

Skibsføreren

skal så vidt muligt lade sømanden undersøge af en læge, hvis der er grund til

at antage, at sømanden er syg.

Stk. 3.

Lægeundersøgelser

efter stk. 1 og 2 foretages uden udgift for sømanden.

Stk. 4.

Er en sømand syg

eller kommet til skade, skal skibsføreren sørge for, at han om bord eller i

land får forsvarlig pleje, derunder underhold, lægehjælp og lægemidler.

Stk. 5.

Er der grund til

at antage, at en sømand lider af en sygdom, som medfører fare for de

ombordværende, skal skibsføreren lade ham bringe i land, hvis betryggende

foranstaltninger mod faren ikke kan træffes om bord.

Stk. 6.

Kan en syg eller

tilskadekommet sømand ikke selv tage vare på sine ejendele, skal skibsføreren

drage omsorg for dem.

Stk. 7.

Bliver en syg

eller tilskadekommet sømand efterladt i udlandet, skal skibsføreren overgive

ham til konsulens forsorg eller, hvis der ikke er dansk konsul på stedet, på

anden måde skaffe ham forsvarlig pleje og underrette nærmeste danske konsul.

Hvis sømanden ønsker det, skal skibsføreren underrette hans nærmeste

pårørende.

§ 28.

Når

skibsføreren i udlandet efterlader en syg eller skadet sømand til dansk

konsuls

forsorg, kan konsulen kræve sikkerhed stillet for de udgifter, som rederen

skal

betale efter §§ 30 og 34 i forbindelse med en sømands pleje og begravelse.

Stk. 2.

Skibsføreren

skal overgive konsulen beløb, som sømanden har krav på, eller som han kan få

krav på efter § 29.

Stk. 3.

Hyrebeløb, som

sømanden har krav på, kan han kræve udbetalt, medmindre beløbene må påregnes

at

medgå til dækning af udgifter for sømandens regning, eller han er i en

tilstand, der gør ham uegnet til at varetage sine anliggender.

§ 29.

Under

tjenesten har sømanden ret til hyre, selv om han er uarbejdsdygtig som følge

af

sygdom eller legemsskade.

Stk. 2.

Er sømanden syg

eller skadet ved tjenestens ophør, løber hyren videre, så længe han er

uarbejdsdygtig, dog højst 2 måneder. Er bestemte tegn på sygdom eller

legemsskade ikke påvist, har han dog ikke ret til hyre i flere dage, end han

har været i tjenesten. Skyldes uarbejdsdygtigheden kønssygdom, betales hyren

af

staten.

Stk. 3.

Sømanden har

ikke ret til hyre efter stk. 1 eller 2 for den tid, han er uarbejdsdygtig som

følge af sygdom eller skade, han svigagtigt har fortiet ved sin ansættelse.

Det

samme gælder, hvis han efter ansættelsen forsætligt, eller ved grov

uagtsomhed

pådrager sig en legemsskade eller sygdom, bortset fra kønssygdom.

§ 30.

Under

tjenesten bærer rederen med de i stk. 4-6 anførte undtagelser alle udgifter

ved

en sømands pleje.

Stk. 2.

Er sømanden syg

eller skadet ved tjenestens ophør, har han med de i stk. 4-6 anførte

undtagelser ret til pleje for rederens regning i indtil 12 uger, dog ikke ud

over 2 uger efter, at han er ankommet til det land, hvor han har bopæl. Tiden

regnes fra fratrædelsesdagen eller, hvis han ikke afmønstres, fra den dag, da

skibet afsejler.

Stk. 3.

Fratræder en

sømand på grund af sygdom eller legemsskade, eller lider han ved fratrædelsen

af sådan sygdom eller skade, som kan foranledige tjenestens ophør, har han

desuden ret til fri rejse med underhold for rederens regning til hjemstedet.

Har sømanden ikke bopæl i Danmark, kan rederen dog i stedet vælge at give

sømanden fri rejse med underhold til det sted, hvor sømanden opholdt sig, da

han blev forhyret, medmindre myndighederne på dette sted nægter ham adgang

til

landet eller betinger hans adgang dertil af en sikkerhed, som han ikke kan

stille.

Stk. 4.

Sømanden har

ikke ret til pleje eller fri rejse efter stk. 1-3, hvis han svigagtigt har

fortiet sygdommen eller legemsskaden ved sin ansættelse. Det samme gælder,

hvis

han efter ansættelsen forsætligt eller ved grov uagtsomhed pådrager sig en

skade eller sygdom, bortset fra kønssygdom.

Stk. 5.

Hvis en sømand,

der har bopæl i Danmark, lider af kønssygdom eller tuberkulose, betaler

staten

udgifterne ved den i stk. 2 og 3, jf. stk. 4, nævnte pleje og hjemrejse.

Stk. 6.

Rederen eller

staten er fritaget for at betale udgifterne efter stk. 2 og 3, jf. stk. 4, i

det omfang sømanden er sikret i en fremmed sygekasse, sygeforening, privat

forsikringsselskab eller social tryghedsordning.

§ 31.

Har

skibsføreren i forbindelse med syg eller skadet sømands fratræden i udlandet

været nødt til at afholde udgifter til hjemsendelse eller pleje eller til

anden

hjælp ifølge forsorgsretlig forskrift, som ikke efter dansk ret påhviler

rederen, og som ikke kunne være undgået gennem bistand af dansk konsul, kan

erstatning kræves af staten.

8. Død og begravelse

§ 32.

Dør

en sømand, skal skibsføreren underrette hans nærmeste pårørende og sørge for

hans begravelse eller ligbrænding. Indtræffer dødsfaldet i udlandet, skal

tillige nærmeste danske konsul underrettes. Finder ligbrænding sted, skal

skibsføreren sørge for hjemsendelse af asken.

Stk. 2.

Skibsføreren

skal snarest muligt lade optage en fortegnelse over, hvad den afdøde har

efterladt om bord. Fortegnelsens rigtighed skal bekræftes af 2 personer.

Indtræffer dødsfaldet i udlandet, skal skibsføreren aflevere fortegnelsen til

nærmeste danske konsul. Kan de efterladte ejendele ikke uden ulempe beholdes

om

bord, skal de overgives til konsulen.

§ 33.

Dør

en sømand, løber hyren til og med dødsdagen, hvis den ikke ifølge bestemmelse

i

dette kapitel er ophørt at løbe tidligere.

Stk. 2.

Bliver skibet

borte, uden at det kan oplyses, når ulykken indtraf, løber hyren videre til

udløbet af den tid, som i almindelighed medgår for et skib som det

forulykkede

til en rejse på samme årstid fra det sted, hvorfra man sidst havde

efterretning

om skibet, og til bestemmelsesstedet.

Stk. 3.

Dør en sømand

under tjenesten, har den efterlevende ægtefælle eller børn under 18 år, over

for hvem sømanden har forsørgerpligt, ret til hyre for 1 måned. Har sømanden

ved dødsfaldet haft uafbrudt ansættelse i rederens tjeneste i henholdsvis 2

eller 3 år, betales dog hyre for henholdsvis 2 eller 3 måneder. Det samme

gælder, hvis sømanden dør, mens han har ret til hyre efter § 29, stk. 2. I så

fald kan rederen dog fradrage hyre, som han har betalt eller skal betale

efter

nævnte bestemmelse.

§ 34.

Rederen

betaler udgifterne ved en sømands begravelse eller ved ligbrænding samt

hjemsendelse og gravsætning af asken, hvis sømanden dør under tjenesten,

eller

mens han endnu har ret til pleje efter § 30, stk. 2.

Stk. 2.

Staten betaler

de udgifter, der er nævnt i stk. 1, hvis sømanden dør, mens han har ret til

pleje efter § 30, stk. 5.

Stk. 3.

§ 30, stk. 6, og

§ 31 om rederens eller statens fritagelse for at betale visse udgifter ved

pleje af en syg eller skadet sømand finder tilsvarende anvendelse, for så

vidt

angår udgifter i forbindelse med en sømands død.

9. Særlige regler om rederiansættelse

§ 35.

Er

det aftalt, at sømandens tjenesteforhold er knyttet til rederiet, således at

sømandens ansættelse hos rederen skal fortsætte, selv om tjenesten på det

enkelte skib ophører, finder § 18 d om tjenestefrihed uden hyre og

bestemmelserne om hyre i § 18 c, stk. 2 og 3, § 29 og § 33, stk. 3,

anvendelse,

selv om sømanden ikke gør tjeneste på et af rederiets skibe på det tidspunkt,

hvor tjenestefrihed eller orlov begynder eller uarbejdsdygtighed eller

dødsfald

indtræder. § 30 og § 34 finder tilsvarende anvendelse, forudsat at sygdommen,

legemsskaden eller dødsfaldet indtræder under et af rederen beordret ophold

uden for den søfarendes hjemland.

Stk. 2.

Retten til pleje

omfatte dog alene pleje uden for hjemlandet i indtil 12 uger efter, at

sygdommen eller skaden er indtrådt. § 29 finder ikke anvendelse i tilfælde,

hvor sygdommen indtræder under graviditets- og/eller barselorlov.

10. Særlige bestemmelser om skibsofficerers

tjenesteaftaler

§ 36.

For

skibsofficerers tjenesteaftaler gælder de foranstående bestemmelser med de

ændringer og tilføjelser, der følger af §§ 37-45.

Stk. 2.

Ved

skibsofficerer forstås hovmestre, maskinmestre, radiotelegrafister og

styrmænd.

Stk. 1 og §§ 37-45 finder også anvendelse på andre af rederen til

skibstjeneste

ansatte funktionærer, der har tilsvarende ledende stillinger.

§ 37.

Hver

af parterne kan opsige tjenesteaftalen med 3 måneders varsel, medmindre andet

følger af aftalen, jf. dog § 9 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med

hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. Tidsbegrænsede tjenesteaftaler

kan

i de første 6 måneder efter tjenesteforholdets begyndelse af parterne opsiges

med 1 måneds varsel, medmindre andet følger af aftalen. Tidsbegrænsede

tjenesteaftaler af rent midlertidig karakter kan dog i den første måned

opsiges

med 7 dages varsel, medmindre andet følger af aftalen

Stk. 2.

Der kan ikke

aftales kortere opsigelsesvarsel for rederen end 1 måned i det første

ansættelsesår

og 3 måneder i de følgende. Dette gælder dog ikke, såfremt rederen godtgør,

at

der er truffet aftale om tjeneste af rent midlertidig karakter og

tjenesteaftalen ikke varer ud over 1 måned.

§ 38.

Bliver

en skibsofficer på grund af sygdom eller legemsskade for længere tid ude af

stand til at udføre sit arbejde, eller lider han af en sygdom, der medfører

fare for de ombordværende, kan han opsiges, uanset hvad der i tjenesteaftalen

er bestemt om fratrædelsessted.

§ 39.

Skibsofficerens

ret til at fratræde tjenesten efter § 7 er betinget af, at han har opsagt

tjenesteforholdet med 3 måneders varsel, eller, hvis et kortere varsel er

aftalt, da med dette.

§ 40.

Var

tjenesteforholdet opsagt, da skibsofficeren blev uarbejdsdygtig, eller

opsiges

det herefter, finder § 29, stk. 2, jf. § 35, om ret til sygehyre efter

tjenesteforholdets ophør kun anvendelse, hvis opsigelsesfristen udløber,

inden

2 måneder er forløbet, efter at han fratrådte tjenesten om bord. Retten til

sygehyre ophører i så fald 2 måneder efter fratrædelsen. Er skibsofficeren

blevet uarbejdsdygtig på et tidspunkt, da han ikke var i tjeneste på et af

rederiets skibe, regnes de 2 måneder fra det tidspunkt, uarbejdsdygtigheden

indtrådte.

§ 41.

§

35, jf. § 40, om ret til sygehyre m.v. finder anvendelse, uanset at en

skibsofficers tjenesteforhold ikke er knyttet til et rederi, således at hans

ansættelse hos rederen skal fortsætte, selv om tjenesten på det enkelte skib

ophører.

§ 42.

Opsiges

en skibsofficer, der har haft uafbrudt ansættelse i det pågældende rederi i

12,

15 eller 18 år, skal rederen ved officerens fratrædelse betale et beløb

svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders hyre.

Stk. 2.

Stk. 1 finder

ikke anvendelse, hvis skibsofficeren ved fratrædelsen vil oppebære

folkepension.

Stk. 3.

Hvis officeren

ved fratrædelsen vil oppebære en alderspension fra rederen, og hvis officeren

er indtrådt i den pågældende pensionsordning før det fyldte 50. år,

bortfalder

fratrædelsesgodtgørelsen.

Stk. 4.

Stk. 3 finder

ikke anvendelse, hvis der den 1. juli 1997 ved kollektiv overenskomster er

taget stilling til spørgsmålet om nedsættelse eller bortfald af

fratrædelsesgodtgørelsen som følge af alderspension fra rederen.

Stk. 5.

Stk. 1 gælder

også, hvis skibsofficeren afskediges uberettiget.

§ 43.

Hvis

opsigelse af en skibsofficer, der har været uafbrudt beskæftiget i det

pågældende rederi i mindst 1 år før opsigelsen, ikke kan anses for rimeligt

begrundet i officerens eller rederiets forhold, skal rederen betale en

godtgørelse. Denne fastsættes under hensyn til officerens ansættelsestid og

sagens øvrige omstændigheder, men kan ikke overstige 3 måneders hyre.

Stk. 2.

Såfremt en

skibsofficer ved opsigelsen har været uafbrudt beskæftiget i det pågældende

rederi i mindst 10 år, kan den godtgørelse, der er nævnt i stk. 1, udgøre

indtil 4 måneders hyre. Efter 15 års uafbrudt beskæftigelse i rederiet kan

godtgørelsen udgøre indtil 6 måneders hyre.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2

gælder også, hvis skibsofficeren afskediges uberettiget.

§ 44.

Bliver

en skibsofficer på grund af sygdom eller legemsskade ude af stand til at

udføre

sit arbejde, betragtes dette som lovligt forfald, medmindre han ved sin

ansættelse svigagtigt har fortiet sygdommen eller legemsskaden, eller han

efter

ansættelsen forsætligt eller ved grov uagtsomhed har pådraget sig sygdommen

eller legemsskaden.

§ 45.

Afskediges

en skibsofficer uden sådan grund som nævnt i § 17, har skibsofficeren ret til

hyre for 3 måneder efter tjenesteforholdets ophør, medmindre almindelige

erstatningsregler hjemler ret til et større beløb. I øvrigt finder § 18 om

ret

til fri rejse og om fratrædelse før opsigelsesfristens udløb anvendelse.

11. Skibsførerens tjenesteaftale

§ 46.

Rederen

skal sørge for, at der oprettes skriftlig aftale med skibsføreren om

ansættelsesvilkårene. Bestemmelsen i § 3, stk. 1, finder tilsvarende

anvendelse.

§ 47.

Rederen

kan til enhver tid afskedige skibsføreren, jf. dog § 9 i lov om

ligebehandling

af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.

Stk. 2.

Afskediges

skibsføreren på grund af uduelighed, uredelighed eller grov eller oftere

gentagen fejl eller forsømmelse i tjenesten, tilkommer der ham ikke hyre for

længere tid, end han har gjort tjeneste.

Stk. 3.

I øvrigt finder

§§ 37-38 om tjenesteforholdets ophør ved opsigelse og §§ 40-45 om ret til

hyre

m.v. anvendelse.

§ 48.

Går

skibet tabt ved søulykke, eller anses det efter søulykke for

uistandsætteligt,

ophører skibsførerens tjenesteforhold, hvis ikke andet følger af aftalen. Mod

hyre og underhold skal han dog blive på stedet og sørge for ordningen af de

anliggender, som vedrører skibet, de ombordværende eller lasten.

Stk. 2.

§ 19, stk. 2 og

3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 49.

For

skibsføreren gælder med de fornødne lempelser:

1) § 4, stk. 2, om lægeundersøgelse,

2) § 6, stk. 1, om fratrædelsessted,

3) § 7, stk. 1, jf. § 39, om fratrædelse efter 6 måneder, hvis

ikke andet er aftalt,

4) § 8 om fri hjemrejse efter 6 måneders tjeneste,

5) § 14, stk. 1, jf. stk. 3, om ret til at kræve afsked, hvis

skibet mister retten til at føre dansk flag,

6) § 18 c om søfarendes graviditet og barsel,

7) § 18 d om søfarendes ret til tjenestefrihed som følge af

tvingende familiemæssige årsager,

8) §§ 29 og 30, jf. §§ 35, 40 og 41, om hyre, pleje og fri

rejse i tilfælde af sygdom eller legemsskade,

9) § 31 om rederens adgang til af staten at få erstattet visse

udgifter,

10) §§ 32 og 34 om begravelse eller ligbrænding og om

behandling af efterladenskaber,

11) § 33, stk. 3, jf. §§ 35 og 41, om efterhyre ved død,

12)

§ 57 om hviletid, og

13) § 61 om erstatning for tab af ejendele.

§ 50.

Er

det aftalt, at skibsføreren har ret til andel i skibets fragt (kaplak) eller

i

anden indtægt af rejsen, herunder godtgørelse for overliggetid, eller andel i

rederens overskud (tantieme), skal rederen betale en forholdsmæssig del af

den

aftalte ydelse, hvis tjenesteforholdet ophører før rejsens slutning eller

regnskabsårets udløb.

Stk. 2.

Har skibsføreren

ret til hyre for længere tid, end han har været i tjenesten, betales de

ydelser, som er nævnt i stk. 1, for tiden efter tjenesteforholdets ophør med

det beløb, hvormed det dobbelte af øverste styrmands hyre overstiger

skibsførerens faste hyre.

Kapitel 3

Skibstjenesten

1. Ledelsen af arbejdet om bord

§ 51.

Skibsføreren

har den højeste myndighed om bord.

§ 52.

Ved fordelingen af arbejdet skal der tages hensyn til hver enkelts stilling

om

bord og så vidt muligt til hans faglige dygtiggørelse.

2. Almindelige tjenestepligter

§ 53.

En

sømand skal efterkomme ordrer, han modtager i tjenesten, og skal ved tydeligt

svar tilkendegive, at han har forstået disse. Han skal endvidere følge de

forskrifter, der gives for ordenen om bord.

Stk. 2.

Bliver en sømand

forhindret i at komme om bord i rette tid, skal han straks underrette

skibsføreren.

Stk. 3.

Sømanden skal

erstatte den skade, han forvolder ved fejl eller forsømmelse i tjenesten.

3. Værn mod ulykker og sundhedsfare

§ 54. (

Ophævet)

4. Kost og sundhedsforhold

§ 55.

Skibsføreren

skal sørge for, at mandskabet får god og tilstrækkelig kost. Økonomi- og

erhvervsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 2.

Hvis

skibsføreren anser det for nødvendigt at formindske kosten under rejsen, har

mandskabet krav på erstatning.

Stk. 3.

Skibsføreren må

ikke for egen regning påtage sig mandskabets forplejning.

Stk. 4.

Skibsføreren

skal føre tilsyn med sundhedsforholdene og renligheden om bord. Økonomi- og

erhvervsministeren kan fastsætte regler herom.

5. Sødygtighedssyn

§ 56.

Hvis

over halvdelen af mandskabet klager over skibets sødygtighed til den

forestående

rejse, skal skibsføreren lade afholde kontrolsyn efter reglerne i lov om

tilsyn

med skibe

2 .

I fremmed havn, hvor kontrolsyn efter disse regler ikke kan afholdes, skal

skibsføreren henvende sig til vedkommende stedlige myndighed med anmodning om

udmeldelse af synsmænd.

Stk. 2.

Det samme

gælder, hvis maskinchefen eller den øverste styrmand fremsætter tilsvarende

klage med hensyn til de dele af skibet, dets tilbehør eller udrustning, som

han

har tilsyn med.

Stk. 3.

Viser det sig

ved synet, at klagen har savnet rimelig grund, erstattes tabet efter § 53,

stk.

3.

Stk. 4.

Afholdes syn

efter stk. 1 og 2 i udlandet, skal den stedlige danske konsul, hvis sagen har

været forelagt ham, og ellers skibsføreren, straks indsende beretning til

Søfartsstyrelsen.

6. Hviletid m.v.

§ 57.

Søfarende

skal have regelmæssige, uafbrudte

hvileperioder, der er tilstrækkeligt lange til at sikre sundheden og

sikkerheden. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om søfarendes

hvile- og arbejdstid. Bestemmelserne om arbejdstid finder ikke anvendelse på

handelsskibe.

7. Sømandens ret til at gå i land i fritiden

§ 58.

En

sømand har under skibets ophold i havn eller på sikker ankerplads ret til at

gå

i land i sin fritid, medmindre det er nødvendigt, at han bliver om bord af

hensyn til skibets, de øvrige ombordværendes eller ladningens sikkerhed,

udførelse af nødvendigt skibsarbejde eller skibets forestående afrejse eller

forhaling.

Stk. 2.

Skibsføreren

skal, hvis det under hensyn til omkostningerne og andre omstændigheder er

rimeligt, uden udgift for mandskabet sørge for bådforbindelse med land.

8. Sømandens ejendele m.m.

§ 59.

En

sømand kan medtage ting til personlig brug i rimeligt omfang, hvis det ikke

kan

medføre ulempe for skib eller ladning eller fare for uorden om bord. Uden

skibsførerens tilladelse må han ikke medtage varer til salg for egen eller

andres regning.

Stk. 2.

Sømanden skal

betale fragt for ulovligt medtaget gods. § 53, stk. 3, finder anvendelse,

hvis

godset forvolder skade.

Stk. 3.

Det er ikke

tilladt at bringe narkotika eller andre farlige giftstoffer om bord. Uden

skibsførerens tilladelse må våben eller ammunition ikke medtages om bord.

Stk. 4.

Skibsføreren

kan, hvis han har begrundet mistanke om, at noget ulovligt er bragt om bord,

lade sømandens opholdsrum undersøge. Sømanden har ret til at være til stede

ved

undersøgelsen.

Stk. 5.

Hvad der

ulovligt er medtaget, kan skibsføreren tage i forvaring, lade bringe i land

eller om nødvendigt tilintetgøre.

§ 60.

Efterlader

en sømand ejendele om bord ved tjenesteforholdets ophør, skal disse opbevares

for hans regning om bord. Skibsføreren skal snarest muligt lade optage en

fortegnelse over de efterladte ejendele. Fortegnelsens rigtighed skal

bekræftes

af to personer.

Stk. 2.

Er opbevaring

ikke rimelig på grund af ejendelenes beskaffenhed, omkostningerne eller andre

omstændigheder, kan de sælges på forsvarlig måde. Det samme gælder, hvis

sømanden ikke inden 1 år har henvendt sig til rederen for at få ejendelene

udleveret.

§ 61.

Har

en sømand mistet eller fået beskadiget ombordværende ejendele ved forlis,

sørøveri, brand eller andet havari, skal rederen betale erstatning. Økonomi-

og

erhvervsministeren fastsætter nærmere regler herom. Fradrag kan gøres for

beklædning, sømanden har modtaget i henhold til § 19, stk. 2.

9. Ordenen om bord

§ 62.

Skibsføreren

kan foretage de foranstaltninger, der er nødvendige for at opretholde ordenen

om bord.

Stk. 2.

Er skibet i

fare, er der mytteri blandt mandskabet, eller foreligger anden nødstilstand,

kan skibsføreren bruge de midler, der er nødvendige og forsvarlige for at

tilvejebringe orden. Enhver af mandskabet skal yde hjælp, også uden

opfordring.

Stk. 3.

Bliver den, der

nægter at medvirke til opretholdelse af orden om bord, tilføjet skade, kan

han

gøre ansvar gældende, hvis hårdere midler er anvendt, end omstændighederne

krævede.

§ 63.

Begås

en grovere forbrydelse om bord og skibet ikke er i dansk havn, skal

skibsføreren snarest muligt optage en foreløbig forklaring, der indføres i

skibsdagbogen. Dette gælder dog ikke, hvis forbrydelsen er begået på fremmed

territorium og forfølges af stedets myndigheder.

Stk. 2.

Skibsføreren

skal så vidt muligt sørge for, at en mistænkt ikke undviger, indtil dansk

konsul eller politiet i Danmark kan tage sig af sagen. Skibsføreren kan i

dette

øjemed anvende nødvendige midler, men må ikke bruge strengere midler, end

formålet kræver. Såfremt den begåede forbrydelse er en handling omfattet af

artikel 3 i IMO-konventionen til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod

søfartens sikkerhed, kan skibsføreren dog overgive den mistænkte til

vedkommende myndighed uden for riget.

Stk. 3.

Skibsføreren

skal snarest og om muligt før indsejlingen i territorialfarvandet for en

stat,

som han agter at overgive en mistænkt til, underrette den pågældende stats

myndigheder om, at det er hans hensigt at overgive en sådan person, og om

grundene hertil.

Stk. 4.

Genstande, som

må antages at have betydning som bevismidler, skal tages i forvaring af

skibsføreren. Skibsføreren skal give den myndighed, som en mistænkt overgives

til, de nødvendige oplysninger om lovovertrædelsen og aflevere de

bevismidler,

som er taget i forvaring.

Kapitel 4

Tvist om tjenesteforholdet

§ 64.

En

sømand kan indbringe skibsførerens afregning for Søfartsstyrelsen.

Stk. 2.

Opstår der, mens

skibet er uden for Danmark, tvist mellem skibsføreren og en sømand om

afregningen eller tjenesteforholdet i øvrigt, kan sagen forelægges dansk

konsul. Tvisten må ikke indbringes for fremmed myndighed.

Stk. 3.

Søfartsstyrelsen

eller konsulen træffer den endelige administrative afgørelse. Har sømanden

ikke

andet værneting i Danmark, kan sag mod ham anlægges ved den ret, i hvis kreds

skibet har hjemsted.

Stk. 4.

Gælder

afgørelsen betaling af et beløb over 500 kr., kan konsulen, hvis

omstændighederne taler derfor, bestemme, at beløbet eller en del deraf skal

deponeres hos ham. Et deponeret beløb skal sammen med udskrift af konsulens

afgørelse indsendes til Søfartsstyrelsen. Beløbet kan kræves udbetalt efter 6

måneders forløb, medmindre tvisten forinden er indbragt for dansk domstol.

Kapitel 4 a

På- og afmønstring

§ 64 a.

Økonomi-

og erhvervsministeren fastsætter de nærmere regler om på- og afmønstring samt

om skibsførerens til- og fratræden.

Stk. 2.

Søfartsstyrelsen

fører kontrol med mønstring og med, at lovgivningens forskrifter om skibes

besætning overholdes.

Stk. 3.

Skibsføreren

skal ved mønstringen påse, at lovgivningens forskrifter for den pågældende

søfarende er opfyldt, herunder navnlig de aldersmæssige, helbredsmæssige og

uddannelsesmæssige krav.

§ 64 b.

Søfartsstyrelsen

kan af rederen eller skibsføreren kræve de oplysninger om skibet og de

ansatte

om bord, som er nødvendige af hensyn til mønstringskontrollen.

Søfartsstyrelsen

er endvidere berettiget til at foretage de undersøgelser, som er nødvendige

af

hensyn til kontrollen.

Stk. 2.

Økonomi- og

erhvervsministeren fastsætter regler om bevis for på- og afmønstring og

besætningsskemaer, samt regler om udstedelse, brug og registrering

identitetsbevis til søfarende, herunder om afvisning af begæring om

udstedelse

af et identitetsbevis eller inddragelse af et allerede udstedt bevis, såfremt

den pågældende skønnes at udgøre en sikkerhedsrisiko. Ministeren fastsætter

endvidere regler om betaling af udstedelse af sådanne beviser mv.

Kapitel 5

Straffebestemmelser

§ 65.

Tilsidesætter

rederen sine pligter efter § 46, § 49, nr. 1 og 12, og § 64 b, stk. 1,

straffes

han med bøde.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 66.

Medmindre

højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes skibsføreren eller

den, der er trådt i skibsførerens sted,

1)

med bøde eller

fængsel indtil 4 måneder, hvis han

a)

forsætligt eller

groft uagtsomt anvender videregående magtmidler end tilladt efter §§ 62 og

63,

stk. 2, eller

b)

tilsidesætter sine

pligter efter § 12, stk. 2 og 3, § 18a, stk. 1-4, § 18b, stk. 4 og 5, §§ 27

og

55,

2)

med bøde, hvis han

a)

anvender nogen til

arbejde i strid med §§ 4 eller 57, eller

b)

tilsidesætter sine

pligter efter § 32, § 56, stk. 1, 2 og 4, § 60, § 63, stk. 3 og 4, § 64 a,

stk.

3, § 64 b, stk. 1, og § 74.

§ 67.

Medmindre

højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes sømanden med bøde,

hvis han

1)

tilsidesætter sine

pligter efter § 53, stk. 1, og § 62, stk. 2, 2. pkt.,

2)

mod bedre vidende

fremsætter eller deltager i klage som nævnt i § 56 og kontrolsyn foranlediges

derved.

Stk. 2.

Overtrædelse af

stk. 1 påtales kun, når rederen eller skibsføreren anmoder herom.

§ 68.

(Ophævet)

§ 69.

(Ophævet)

§ 70.

I

regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde.

Stk. 2.

Der kan pålægges

selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens

5. kapitel.

§ 71.

Findes

ved dom en skibsfører skyldig i overtrædelse af § 66, nr. 1, litra a eller b,

kan under skærpende omstændigheder retten til at gøre tjeneste som

skibsfører,

styrmand eller maskinmester ved dommen frakendes for et bestemt tidsrum

indtil

5 år eller for bestandig. Anklagemyndigheden indsender i så fald hans

sønæringsbevis og udskrift af dommen til Økonomi- og erhvervsministeriet.

Økonomi-

og erhvervsministeren kan, når

5 år er forløbet efter endelig dom, tilbagegive den frakendte ret.

Stk. 2.

Frakendes en

skibsfører, styrmand eller maskinmester efter stk. 1 retten til at gøre

tjeneste, bestemmes det ved dommen, henholdsvis om skibsføreren kan gøre

tjeneste som styrmand, og om styrmanden eller maskinmesteren kan gøre

tjeneste

i stilling af lavere grad. Økonomi- og erhvervsministeriet meddeler ham i så

fald fornødent sønæringsbevis.

Kapitel 6

Særlige bestemmelser

§ 72.

Økonomi-

og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at § 8 om fri hjemrejse med

underhold efter en vis tids tjeneste, § 9 om den gravides ret til fri

hjemrejse

for statens regning og § 30 om den syge sømands ret til fri rejse skal gælde

for sømænd, der ikke har bopæl i Danmark.

§ 73.

Økonomi-

og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om sådan ret til pleje i

tilfælde af sygdom eller tilskadekomst, til fri rejse med underhold i visse

tilfælde og til hjemsendelse af hyremidler på statens regning og risiko samt

om

sådan pligt til at sørge for begravelse eller ligbrænding, som denne lov

fastslår.

§ 74.

Skibsføreren

skal sørge for, at et eksemplar af loven og de regler, der er udstedt i

medfør

af denne, findes om bord og er tilgængeligt for mandskabet.

Stk. 2.

Er forhyring

sket i henhold til tarifaftale, skal han sørge for, at et eksemplar af denne

findes om bord tilgængeligt for mandskabet.

§ 75.

Økonomi

–og erhvervsministeren kan fastsætte regler, der fraviger loven for

skibe, der

ikke er registreringspligtige, og for skibe til fiskeri eller andet særligt

formål.

§ 75 a.

Økonomi-

og erhvervsministeren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder om, at

klager over Søfartsstyrelsens afgørelser

ikke kan indbringes for anden administrative myndighed.

§ 76.

Tidspunktet

for lovens ikrafttræden bestemmes af Økonomi- og erhvervsministeren.

3

Stk. 2.

Sømandslov nr.

229 af 7. juni 1952 ophæves.

Stk. 3.

§ 4, stk. 1,

finder ikke anvendelse på mænd, der ved lovens ikrafttræden er fyldt 15 år og

gør eller har gjort skibstjeneste.

§ 77.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i

kraft

for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 14 af 13. januar 1997 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. februar 1997.

§ 4

Stk. 1.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Loven kan ved

kongelig anordning sættes i kraft helt eller delvis for Grønland med de

ændringer, der følger af de særlige Grønlandske forhold.

Stk. 3.

(Udeladt).

Lov nr. 902 af 16. december 1998 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 4

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. marts 1999.

Stk. 2.

Regler udstedt i

medfør af §§ 10, 15, 16, 20 a, 37 og 46 i lov nr. 476 af 30. juni 1993

om

havmiljøet, som ændret bl.a. ved lov nr. 435 af 10. juni 1997 og senest ved

§ 2 i lov nr. 317 af 3. juni 1998, og i medfør af § 52,

stk. 2,

og § 54 i sømandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. september

1995, som ændret ved § 1 i lov nr. 14 af 13. januar 1997, forbliver i

kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af lov om

sikkerhed til søs. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende

regler.

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men

§ 3 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for

disse landsdele

med de afvigelser, der følger af de særlige færøske eller grønlandske

forhold.

Lov nr. 1088 af 29. december 1999

4

indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan

ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, der

følger af

de særlige grønlandske forhold.

Lov nr. 277 af 8. maj 2002 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

Loven træder i kraft den 30. juni 2002.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan

ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de

ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 1173 af 19. december 2003 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 8

Stk. 1.

Økonomi-

og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden

5 .

Stk. 2 og 3.

(Udeladt)

.

§ 9

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de

ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 1231 af 27. december 2003 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i

kraft den 1. januar 2004, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

(Udeladt).

Stk. 3.

Regler udstedt

af i medfør af § 64b, stk. 2 i sømandsloven forbliver i kraft indtil de

ophæves

eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de

ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 1462 af 22. december 2004

6

indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

Lovens § 1

7

træder i kraft den

1. januar 2005. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttræden af lovens § 2.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de

ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

--NOTER---

--NOTER---

NREF/FN101//

Søfartsstyrelsen, den 18. juli 2005

Birgit Sølling Olsen

/Jan Gabrielsen

Officielle noter

1

Nu § 142 i søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 538 af 15. juni 2004.

2

Nu lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 2002.

3

Ved bekendtgørelse nr. 607 af 29. november 1973 blev loven sat i kraft den 1.

februar 1974.

4

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af

Rådets direktiv nr. 96/34/EØF af 3. juni 1996

om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af

UNICE, CEEP og EFS (EF-Tidende 1996 L 145, s.

4).

5

Ved bekendtgørelse nr. 153 af 10. marts 2005 blev loven sat i kraft den 1.

april 2005.

6

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af

Rådets direktiv nr. 99/70/EØF af 28. juni

1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af

EFS, UNICE og CEEP

(EF-Tidende 1999 L

175, s. 43) og dele af

Rådets

direktiv

nr. 2000/78/EØF af 27. november

2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til

beskæftigelse og

erhverv (EF-Tidende

2000 L 303, s. 16).

7

§1 indeholder de ændringer, som angår sømandsloven.

Lignende dokumenter