Bekendtgørelse af Sømandsloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 13 afgørelser
Retsinformation 9, Arbejdsretten m.fl. 2, Landsskatteretten 1, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1
- § 57 3
- § 5 2
- § 17 2
- § 18 m 2
- § 16 1
- § 29 1
- § 6 1
- § 35 1
- § 44 1
- § 43 1
- § 45 1
- § 52 1
- § 10 1
- § 36 1
- § 66 1
De nyeste afgørelser
- Kendelse af 5. januar 2026 i FV2026-4 (tidligere FV2025-615) Arbejdsretten m.fl. · 5. januar 2026
- 05.2020 (Denne sag drejer sig om, hvorvidt elevoverenskomsten mellem HORESTA og 3F Privat Service, Hotel og Restauration finder anvendelse for en tjenerelev på en færge, der er registeret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS)) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. november 2022
- Kendelse af 1. februar 2015 i FV2019.0119 Arbejdsretten m.fl. · 1. februar 2015
- Ankestyrelsens principafgørelse S-1-87 om tandbehandling - fuld uarbejdsdygtighed - kostpenge - hjemrejseudgifter - refusion Retsinformation · 6. februar 2014
- Skatteankenævnet har besvaret spørgsmålet med "nej" Landsskatteretten · 23. maj 2013
- Refusion skønsmæssig afgørelse selvforskyldt ledighed Retsinformation · 10. april 2006
- Fratrædelsesgodtgørelse - generel omstrukturering - fradrag i efterløn - sidestilles med rådighedsløn Retsinformation · 16. januar 2006
- Fradrag i dagpenge for rateudbetalt fratrædelsesgodtgørelse Retsinformation · 1. marts 2004
- Landsskatteretskendelse af 21. februar 2003 vedr. Efteropkrævning af told og moms Retsinformation · 28. oktober 2003
- Fratrædelsesgodtgørelse Retsinformation · 27. december 2002
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af Sømandsloven
Herved bekendtgøres sømandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
766 af 19. september 1995 med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 14 af
13. januar 1997,
§ 1 i lov nr. 902 af
16. december 1998, lov nr. 1088 af 29. december 1999, § 1 i lov nr. 277 af 8.
maj 2002, § 5 i lov nr. 1173 af 19. december 2003, § 2 i lov nr. 1231 af 27.
december 2003 og § 1 i lov
nr. 1462 af
22. december 2004.
Kapitel 1
Indledning
§ 1.
Udtrykket
sømand omfatter i denne lov enhver person, bortset fra skibsføreren, der er
ansat af rederen til udførelse af skibstjeneste om bord i et skib i søen.
Stk. 2.
Ved
tidsbegrænsede tjenesteaftaler forstås aftaler, hvor tidspunktet for
ansættelsesforholdets udløb er fastsat ud fra objektive kriterier såsom en
bestemt
dato, fuldførelsen af en bestemt opgave, herunder en bestemt rejse, eller
indtrædelsen af en bestemt begivenhed.
§ 2.
På
personer, der er ansat af rederen til at udføre andet arbejde om bord end
skibstjeneste, samt på personer, der er ansat om bord af andre end rederen,
finder følgende bestemmelser anvendelse:
1)
§ 3 stk. 1 og 3, om
Læs alt
oprettelse af skriftlig ansættelseskontrakt m.v.,
2)
§ 4 om mindstealder,
lægeundersøgelse m.v.,
3)
§ 9 om ret til afsked
og hjemrejse i tilfælde af graviditet,
4)
§ 18 d om søfarendes
ret til tjenestefrihed som følge af tvingende familiemæssige årsager,
5)
§ 19, stk. 2 og 3, om
hyre, hjemrejse m.m. i tilfælde af skibets forlis m.v.,
6)
§ 27 om omsorgspligt
m.v.,
7)
§ 30, stk. 5, om
statens overtagelse af udgifterne til pleje og hjemrejse i tilfælde af
kønssygdom eller tuberkulose,
8)
§ 31 om statens
dækning af visse udgifter til syg eller skadet sømand,
9)
§ 32 om skibsførerens
pligt til at sørge for begravelse m.v.,
10)
§ 34, stk. 2 og 3, om
statens dækning af udgifterne ved begravelse,
11)
§ 53, stk. 1 og 3, om
pligten til at efterkomme ordrer og erstatte skade,
12)
§ 55 om kost- og
sundhedsforhold,
13)
§ 57 om hviletid,
14)
§ 59 om adgangen til
at medtage gods m.v.,
15)
§ 60 om ejendele, der
efterlades om bord,
16)
§ 62 om magtmidler,
17) § 63 om skibsførerens pligter i tilfælde af en grovere
forbrydelse og
18)
§ 67, stk. 1, nr. 1,
og stk. 2, om straf for visse forseelser.
Stk. 2. Økonomi- og
erhvervsministeren kan efter indhentet udtalelse fra de berørte rederes og
søfarendes organisationer fastsætte regler om, at kun de bestemmelser, der er
nævnt i stk. 1, skal anvendes på restaurationspersonale og andet personale,
der
er ansat i et passagerskib til betjening af passagererne.
Stk. 3.
De personer, der
er nævnt i stk. 1 og 2, skal udføre det arbejde, som skibsføreren finder
nødvendigt for skibets sikkerhed.
Stk. 4.
På personer, der
medtages om bord i medfør af sølovens § 70
1 , finder stk. 1 og 3
anvendelse.
Kapitel 2
Tjenesteaftalen m.v.
1. Tjenesteaftalens indgåelse og opsigelse
§ 3.
Økonomi-
og
erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens
pligt til at oprette skriftlig aftale med den ansatte, herunder om
udfærdigelse
af hyre- og ansættelseskontrakt, og om arbejdsgiverens pligt til at
underrette
den ansatte om vilkårene for arbejdsaftalen og arbejdsvilkårene. Formen og
indholdet af hyre- og ansættelseskontrakterne fastsættes efter indhentet
udtalelse fra Skibstilsynsrådet.
Stk. 2.
Skibsføreren kan
på rederens vegne ansætte det fornødne mandskab. Forinden maskinmandskab
ansættes, skal skibsføreren, hvor det er muligt, indhente forslag fra
maskinchefen. Han bør endvidere rådføre sig med den øverste styrmand om
ansættelse af dæksmandskab og med hovmesteren om ansættelse af medhjælp for
denne.
Stk. 3.
Fornyelsen af
flere på hinanden følgende tidsbegrænsede tjenesteaftaler kan kun ske, hvis
betingelserne i § 5, stk. 1, i lov om tidsbegrænset ansættelse er opfyldt.
§ 4.
Ingen under 16 år må anvendes til arbejde om bord.
Stk. 2.
Ingen må
tiltræde eller gøre tjeneste om bord, før han med tilfredsstillende resultat
har gennemgået den for sådan tjeneste foreskrevne lægeundersøgelse.
Lægeundersøgelsen er gratis for sømanden. Økonomi- og erhvervsministeren
fastsætter regler om lægeundersøgelser.
Stk. 3.
Til værn for
søfarende under 20 år kan økonomi- og erhvervsministeren fravige
bestemmelserne
i §§ 5, 6, 7, 11, 19, 20, 27, 57 og 58.
§ 5.
Hver af parterne kan opsige tjenesteaftalen med 7 dages varsel, medmindre
andet
følger af aftalen, jf. dog § 9 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med
hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. Der kan ikke aftales kortere
opsigelsesvarsel for rederen end for sømanden.
§ 6.
Er
ikke andet aftalt om fratrædelseshavn, kan tjenesteaftalen kun opsiges til
ophør i dansk havn, som skibet anløber. Opsigelse kan dog, medmindre andet er
aftalt, kun ske til fratræden i havne på Færøerne eller i Grønland, hvis
sømanden har bopæl henholdsvis på Færøerne eller i Grønland.
Stk. 2.
Har sømanden
ikke bopæl i Danmark, eller er han ikke forhyret i Danmark, kan
tjenesteaftalen
også opsiges til ophør i fremmed havn, som skibet anløber, medmindre havnen
alene anløbes kortvarigt for bunkring eller landsætning af syge eller skadede
eller i øvrigt af hensyn til de ombordværendes, skibets eller ladningens
sikkerhed.
Stk. 3.
Såfremt en
tidsbegrænset tjenesteaftale udløber, medens skibet er i søen, fortsætter den
søfarendes tjenesteforhold, indtil skibet kommer til havn. Tjenesteforholdet
ophører dog ikke i fremmed havn, hvor der gøres kortvarigt ophold, jf. stk.
2.
Stk. 4.
Såfremt en
søfarende med en tidsbegrænset tjenesteaftale forbliver i tjenesten efter, at
aftalen er udløbet, og uden at ny aftale om fratrædelseshavn er indgået,
finder
stk. 1 og 2 anvendelse.
§ 7.
En
sømand, der har gjort tjeneste på samme skib eller på skibe tilhørende samme
reder i 6 måneder eller på et skib registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister i 12 måneder, og som har opsagt tjenesteforholdet med 1 måneds
varsel eller, hvis kortere varsel er aftalt, da med dette varsel, kan uanset
modstående aftale fratræde i enhver havn, skibet anløber. Fratrædelse kan dog
ikke ske i fremmed havn, hvor der gøres kortvarigt ophold, jf. § 6, stk. 2.
Stk. 2.
Sømanden kan
skriftligt samtykke i, at nye frister på indtil 6 måneder ad gangen kan
begynde
at løbe. Samtykke kan dog ikke gives tidligere end 1 måned før udløbet af en
frist.
§ 8.
En
sømand, der har bopæl i Danmark, og som i de sidste 3 måneder ikke har haft
adgang til at fratræde i dansk havn, har ret til fri rejse til sin bopæl,
hvis
han uden afbrydelse har været i tjeneste på samme skib eller på skibe
tilhørende samme reder i 6 måneder. Staten og rederen betaler hver halvdelen
af
udgifterne ved rejsen med underhold. Retten til fri hjemrejse påvirkes ikke
af,
at sømanden i løbet af de sidste 3 måneder har haft adgang til at fratræde i
færøsk eller grønlandsk havn, medmindre han har bopæl på Færøerne eller i
Grønland.
Stk. 2.
Sømanden skal
dog fortsætte tjenesten i indtil 1 måned, hvis det kan forventes, at skibet
inden for den tid kommer til en havn, hvorfra hjemrejsen kan ordnes
væsentligt
billigere eller lettere.
Stk. 3.
Fratræder
sømanden efter egen opsigelse eller afskedsbegæring, skal krav om fri
hjemrejse
fremsættes senest samtidig med opsigelsen eller begæringen om afsked.
Stk. 4.
Hjemrejsen
ordnes af konsulen eller, hvis der ikke er dansk konsul på stedet, af
skibsføreren. Ordner konsulen hjemrejsen, skal skibsføreren på forlangende
stille sikkerhed for rederens andel af udgifterne.
2. Sømandens ret til at kræve afsked
§ 9.
En
gravid søfarende har ret til at kræve afsked, når det af hensyn til hende
selv,
den forestående fødsel eller barnet må anses for påkrævet. Økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte regler om retten til at fratræde og om ret
til
fri rejse med underhold til den pågældendes bopæl i Danmark for statens
regning.
§ 10.
En
sømand kan kræve afsked, hvis han efter forhyringen får underretning om, at
han
på andet skib kan få stilling af højere grad end den, han har, eller anden
stilling af væsentlig betydning for ham, eller om andre omstændigheder, som
gør
det til en velfærdssag for ham at kunne fratræde. Bliver skibet derved
usødygtigt, kan sømanden dog kun kræve afsked efter 1. pkt., hvis en
kvalificeret mand kan skaffes i hans sted.
Stk. 2.
Sømanden skal
erstatte rederen udgifterne ved at skaffe en ny mand efter stk. 1.
Erstatningen
kan nedsættes eller bortfalde under hensyn til sømandens resterende
tjenestetid
og omstændighederne i øvrigt.
§ 11.
Sømanden
har ret til at kræve afsked, hvis:
1)
skibet er usødygtigt,
eller mandskabets opholdsrum er sundhedsfarlige og skibsføreren ikke sørger
for, at manglerne afhjælpes,
2)
skibsføreren i strid
med § 56 undlader at lade skibet syne, eller
3)
sømanden har været
udsat for mishandling om bord på skibet, uden at skibsføreren trods kendskab
hertil har ydet ham beskyttelse.
Stk. 2..
En sømand, der fratræder efter stk. 1,
har ret til erstatning og fri rejse med underhold efter § 18, stk. 1 og 2.
§ 12.
Sømanden har ret til at kræve afsked, hvis det efter forhyringen viser sig,
at
der hersker ondartet epidemi i en havn, som skibet skal anløbe.
Stk. 2.
Det påhviler
skibsføreren ved opslag eller på anden måde at gøre mandskabet bekendt med
skibets rejseplan og med ændringer heri.
Stk. 3.
Krav om afsked
skal fremsættes snarest efter, at sømanden har fået kundskab om forholdet.
Hvis
rejsen ikke er påbegyndt, har sømanden ret til at fratræde straks og ellers i
den første havn eller red, skibet anløber. Skal skibet ikke anløbe nogen havn
eller red, forinden det må forventes at passere områder, hvor der hersker
tilstande som nævnt i stk. 1, skal skibsføreren efter sømandens anmodning
give
denne adgang til at fratræde, såfremt der opstår mulighed for at landsætte
den
pågældende.
Stk. 4.
Fratræder
sømanden, betaler rederen tre fjerdedele og sømanden en fjerdedel af
udgifterne
til rejse med underhold til hjemstedet eller efter rederens bestemmelse til
forhyringsstedet. Staten refunderer en tredjedel af det beløb, som rederen
har
betalt til sømandens udgifter til rejse med underhold til hjemstedet eller
til
forhyringsstedet.
Stk. 5.
Stk. 4 finder
ikke anvendelse, hvis der kan skaffes sømanden tilsvarende stilling på andet
dansk skib på fratrædelsesstedet.
§ 13.
Er
en sømand forhyret for en bestemt rejse og denne bliver væsentligt forandret,
kan han kræve afsked. § 12, stk. 3, 1. og 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2.
Fratræder
sømanden, har han ret til hyre for en måned efter tjenesteforholdets ophør.
Desuden har han ret til fri rejse med underhold til forhyringsstedet, hvis
han
fratræder, før rejsen er begyndt, og ellers til det aftalte fratrædelsessted.
§ 14.
Mister skibet retten til at føre dansk flag, kan sømanden kræve afsked, hvis
ikke andet følger af aftalen.
Stk. 2.
Det samme
gælder, hvis skibet overtages af en anden dansk reder og sømanden på
forespørgsel af skibsføreren snarest meddeler, at han ikke ønsker at
fortsætte
tjenesteforholdet hos den nye reder.
Stk. 3.
Ophører
sømandens tjenesteforhold efter stk. 1, har han ret til erstatning og fri
rejse
med underhold efter § 18, stk. 1 og 2.
§ 15.
En
sømand, der efter aftalen eller efter bestemmelse i dette kapitel har ret til
at fratræde, skal forblive i tjenesten for at yde bistand ved arbejde, som
nødvendigt må udføres, når skibet kommer i havn, dog ikke ud over 48 timer
efter ankomsten. Dette gælder dog ikke ved tjenestefrihed efter § 18 d, stk.
1.
Stk. 2.
Skal
søforklaring afgives, skal han mod hyre og underhold blive på stedet, til
forklaringen er afgivet.
3
.
Skibsførerens
ret til at afskedige en sømand
§ 16.
Skibsføreren kan afskedige en sømand, der som følge af sygdom eller
legemsskade
for længere tid er uskikket til at udføre sit arbejde, jf. dog § 9 i lov om
ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov
m.v., eller lider af en sygdom, der medfører fare for de ombordværende. §§ 29
og 30 om ret til hyre m.v. finder anvendelse.
§ 17.
Skibsføreren kan afskedige en sømand, hvis han:
1)
er uduelig til sin
tjeneste,
2)
ikke kommer om bord i
rette tid og skibet skal afgå, eller en anden må antages i hans sted,
3)
forser sig groft i
tjenesten, såsom ved gentagen ulydighed, voldsom adfærd mod andre
ombordværende
eller gentagen beruselse,
4)
gør sig skyldig i
tyveri eller anden grov forbrydelse,
5)
udsætter skibet for
alvorlige vanskeligheder ved at skjule nogen om bord,
6)
skjuler gods om bord,
som er toldpligtigt, eller som det er forbudt at udføre fra afgangsstedet
eller
at indføre til bestemmelsesstedet, eller
7)
indbringer en tvist
om tjenesteforholdet for udenlandsk myndighed.
Stk. 2.
Vil skibsføreren
afskedige en sømand efter stk. 1, nr. 3-7, skal han meddele sømanden dette
snarest og senest inden 7 dage efter, at han har fået kundskab om det
forhold,
der begrunder afskeden, medmindre særlige grunde gør en overskridelse af
denne
frist nødvendig.
Stk. 3.
Afskediges en
sømand efter stk. 1, har han ikke ret til hyre for længere tid, end han har
gjort tjeneste. Hvis det ved afsked efter stk. 1, nr. 2, viser sig, at
sømanden
er uden skyld, og han er uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller legemsskade,
har han dog ret til hyre efter § 29, stk. 2.
§ 18.
Afskediges en sømand uden sådan grund, som nævnes i § 16 eller § 17, har han
ret til hyre for 2 måneder efter tjenesteforholdets ophør, såfremt
almindelige
erstatningsregler ikke hjemler ret til et større beløb.
Stk. 2.
Er et bestemt
fratrædelsessted aftalt, har han desuden ret til fri rejse med underhold til
dette. Kan tjenesteaftalen efter § 6 kun opsiges til ophør i dansk havn, har
han ret til fri rejse med underhold til sådan havn eller, hvis han har bopæl
i
Danmark, til bopælen.
Stk. 3.
Fratræder en
sømand efter opsigelse på aftalt eller i medfør af § 6 bestemt
fratrædelsessted
efter skibsførerens bestemmelse før opsigelsesfristens udløb med hyre og
underhold til fristens udløb, finder stk. 1 og 2 ikke anvendelse.
3 a. Sømandens ret til at fratræde tjenesten ved
krigsfare m.v.
§ 18 a.
Sømanden har ret til at fratræde tjenesten om bord straks og ellers i første
havn eller red, skibet anløber, hvis skibet inden afgang fra havn får ordre
til
at sejle til et område, hvor
1)
der er fare for, at
skibet vil blive opbragt af krigsførende, udsat for krigsskade eller en
faretruende situation, der kan ligestilles hermed, eller
2)
sådan fare er blevet
væsentlig forøget.
Stk. 2.
Hvis skibet
efter afgang fra havn får ordre til at sejle til et område som nævnt i stk.
1,
nr. 1, har sømanden altid ret til at fratræde tjenesten om bord.
Stk. 3.
Hvis der efter
skibets afgang fra sidste havn opstår en situation som nævnt i stk. 1, nr. 2,
har sømanden ret til at fratræde tjenesten om bord, såfremt der af anden
grund
etableres forbindelse med land.
Stk. 4.
Det påhviler
skibsføreren ved opslag eller på anden måde at gøre besætningen bekendt med
skibets rejseplan og med ændringer heri.
Stk. 5.
Krav om at
fratræde tjenesten om bord skal fremsættes snarest efter, at sømanden har
fået
kundskab om forholdet.
§ 18 b.
Fratræder sømanden efter bestemmelserne i § 18 a, kan hver af parterne,
uanset
hvad der er bestemt i § 6 om fratrædelseshavn, opsige tjenesteforholdet med
det
aftalte eller det i § 5 eller § 37 nævnte opsigelsesvarsel.
Stk. 2.
Opsiges
tjenesteforholdet i medfør af stk. 1, betaler rederen 65 pct., staten 25 pct.
og sømanden 10 pct. af udgifterne til rejse med underhold til hjemstedet
eller
efter rederens bestemmelse til forhyringsstedet. Rederen udlægger statens
andel, der refunderes af Søfartsstyrelsen.
Stk. 3.
Stk. 2 finder
ikke anvendelse, hvis der kan skaffes sømanden tilsvarende stilling på et
andet
dansk skib på fratrædelsesstedet.
Stk. 4.
Under ophold på
fratrædelsesstedet betaler rederen udgifterne til sømandens underhold.
Stk. 5.
Så længe
tjenesteforholdet består, finder § 35 tilsvarende anvendelse for
skibsansatte.
3 b. Søfarendes fritagelse for tjeneste m.v. i
forbindelse med graviditet og barsel
§ 18 c.
Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om søfarendes
fritagelse for tjeneste om bord på grund af graviditet og barsel.
Stk. 2.
En søfarende,
der fratræder på grund af graviditet, eller som kræver afsked efter § 9, har
ret til graviditets-/barselhyre. Dette gælder kun, så længe hun ikke har
andet
arbejde, og højst 2 måneder fra fratrædelsestidspunktet.
Stk. 3.
Er den
søfarendes tjenesteaftale tidsbegrænset, kan rederens pligt til at betale
hyre
efter stk. 2 dog ikke strækkes ud over det tidspunkt, hvor
ansættelsesforholdet
i henhold til aftalen ophører.
3 c. Søfarendes ret til tjenestefrihed som følge af
tvingende familiemæssige årsager
§ 18 d.
En søfarende har ret til tjenestefrihed uden hyre, når tvingende
familiemæssige
årsager gør sig gældende i tilfælde af sygdom eller ulykke, som gør den
søfarendes umiddelbare tilstedeværelse påtrængende nødvendig i hjemmet (force
majeure).
Stk. 2.
Under
tjenestefriheden kan den søfarende, uanset hvad der er bestemt i § 6 om
fratrædelseshavn, opsige ansættelsesforholdet med det aftalte eller det i § 5
eller § 37 nævnte opsigelsesvarsel.
4
.
Tjenesteforholdets ophør ved tab af skibet
§ 19.
Går skibet tabt ved søulykke, eller anses det efter søulykke for
uistandsætteligt, ophører en sømands tjenesteforhold, hvis ikke andet følger
af
aftalen. Mod hyre og underhold skal han dog deltage i bjærgningen og blive på
stedet, til søforklaring er afgivet.
Stk. 2.
Ophører
tjenesteforholdet som nævnt, har sømanden ret til nødvendig beklædning samt
fri
rejse med underhold til sin bopæl for rederens regning.
Stk. 3.
Under den i stk.
2 nævnte hjemrejse har sømanden ret til hyre. Han har endvidere ret til hyre
for den tid, han er arbejdsløs som følge af forliset, dog højest for 2
måneder
ud over den tid, for hvilken han får hyre efter stk. 1.
5. Visse fællesregler ved fratrædelse
§ 20.
Hvis myndighederne i en
fremmed havn, hvor en sømand skal fratræde, nægter ham adgang til landet
eller
betinger hans adgang dertil af en sikkerhed, som han ikke kan stille, skal
han
forblive i tjenesten, indtil skibet kommer til en havn, hvor fratrædelse kan
finde sted. Han har også ret til at forblive i tjenesten, hvor dette ikke vil
virke urimeligt.
6. Beregning og udbetaling af hyre
§ 21.
Hyren
løber fra og med den dag, sømanden tiltræder tjenesten om bord. Hvis han på
forlangende af rederen afleverer søfartsbog eller pas forinden eller må
foretage rejse fra forhyringsstedet for at komme til skibet, løber hyren dog
fra og med den dag, da afleveringen finder sted eller rejsen påbegyndes.
Stk. 2.
Hyren løber til
og med den dag, tjenesten ophører, eller, hvis fratrædelse sker efter nævnte
dag, til og med fratrædelsesdagen.
Stk. 3.
Hyre betales
ikke for tid, i hvilken sømanden uberettiget unddrager sig sin tjeneste.
§ 22.
Ved
beregning af hyre for en del af en måned regnes den pr. dag til 1/30 af den
månedlige hyre.
Stk. 2.
Er hyren aftalt
til et bestemt beløb for rejsen, lægges den i tjenesteaftalen optagne
angivelse
af rejsens antagelige varighed til grund i tilfælde, hvor hyre skal beregnes
efter tid.
Stk. 3.
Selv om rejsen
kommer til at vare kortere tid end forudsat ved forhyringen, har sømanden
krav
på hele den aftalte hyre. Kommer rejsen til at vare længere end forudsat, har
han krav på et forholdsmæssigt tillæg, hvis ikke andet er aftalt.
§ 23.
Bliver
en rejse helt eller delvis udført med mindre mandskab end forudsat ved
forhyringen, eller bliver det arbejdsdygtige mandskab formindsket under
rejsen,
fordeles sparet hyre for den tid, skibet er i søen, ligeligt mellem sømændene
af den formindskede mandskabsgruppe, medmindre det godtgøres, at
formindskelsen
ikke har påført gruppen forøget arbejde.
Stk. 2.
I den sparede
hyre fradrages de øgede udgifter til overtidsbetaling, der skyldes
formindskelsen af mandskabet.
Stk. 3.
En sømands ret
til andel i sparet hyre kan ikke overstige den hyre, han selv modtager.
Stk. 4.
Er der kun en
styrmand tilbage, deles sparet styrmandshyre lige mellem ham og skibsføreren.
§ 24.
En
sømand kan kun kræve hyre udbetalt, når skibet ligger i havn, og i samme land
ikke oftere end hver syvende dag.
Stk. 2.
Hyre udbetales
kontant, medmindre sømanden forlanger anvisning på rederen. Udbetaling kan
kræves i stedets mønt efter dagens kurs.
Stk. 3.
En sømand kan
kræve hyre udbetalt i form af månedlige træk til en bestemt person i Danmark
eller indsat i dansk pengeinstitut. Han kan dog ikke kræve udbetaling efter
flere end tre sideløbende træksedler.
Stk. 4.
En sømand kan
uden udgift sende hyre fra udlandet til Danmark gennem dansk konsul.
Forsendelsen sker på statens regning og risiko.
§ 25.
Uden
sømandens samtykke kan der foruden for sådanne beløb, som det i henhold til
særlig lovbestemmelse er pålagt rederen at tilbageholde, kun gøres fradrag i
hyren for beløb til dækning af erstatningsansvar, som en sømand har pådraget
sig i tjenesten. Fradrag skal ske i hyre, der udbetales sømanden, fremfor i
hyre, der udbetales som træk, medmindre sømanden bestemmer andet.
§ 26.
Der
skal udleveres sømanden en månedlig opgørelse over indtjent hyre med tillæg,
udbetalt hyre og den kurs, der er lagt til grund, hvis udbetaling er sket i
anden mønt end den aftalte.
7. Sygepleje og sygehyre m.v.
§ 27.
En
sømand skal lade sig undersøge af en læge, når skibsføreren forlanger det.
Stk. 2.
Skibsføreren
skal så vidt muligt lade sømanden undersøge af en læge, hvis der er grund til
at antage, at sømanden er syg.
Stk. 3.
Lægeundersøgelser
efter stk. 1 og 2 foretages uden udgift for sømanden.
Stk. 4.
Er en sømand syg
eller kommet til skade, skal skibsføreren sørge for, at han om bord eller i
land får forsvarlig pleje, derunder underhold, lægehjælp og lægemidler.
Stk. 5.
Er der grund til
at antage, at en sømand lider af en sygdom, som medfører fare for de
ombordværende, skal skibsføreren lade ham bringe i land, hvis betryggende
foranstaltninger mod faren ikke kan træffes om bord.
Stk. 6.
Kan en syg eller
tilskadekommet sømand ikke selv tage vare på sine ejendele, skal skibsføreren
drage omsorg for dem.
Stk. 7.
Bliver en syg
eller tilskadekommet sømand efterladt i udlandet, skal skibsføreren overgive
ham til konsulens forsorg eller, hvis der ikke er dansk konsul på stedet, på
anden måde skaffe ham forsvarlig pleje og underrette nærmeste danske konsul.
Hvis sømanden ønsker det, skal skibsføreren underrette hans nærmeste
pårørende.
§ 28.
Når
skibsføreren i udlandet efterlader en syg eller skadet sømand til dansk
konsuls
forsorg, kan konsulen kræve sikkerhed stillet for de udgifter, som rederen
skal
betale efter §§ 30 og 34 i forbindelse med en sømands pleje og begravelse.
Stk. 2.
Skibsføreren
skal overgive konsulen beløb, som sømanden har krav på, eller som han kan få
krav på efter § 29.
Stk. 3.
Hyrebeløb, som
sømanden har krav på, kan han kræve udbetalt, medmindre beløbene må påregnes
at
medgå til dækning af udgifter for sømandens regning, eller han er i en
tilstand, der gør ham uegnet til at varetage sine anliggender.
§ 29.
Under
tjenesten har sømanden ret til hyre, selv om han er uarbejdsdygtig som følge
af
sygdom eller legemsskade.
Stk. 2.
Er sømanden syg
eller skadet ved tjenestens ophør, løber hyren videre, så længe han er
uarbejdsdygtig, dog højst 2 måneder. Er bestemte tegn på sygdom eller
legemsskade ikke påvist, har han dog ikke ret til hyre i flere dage, end han
har været i tjenesten. Skyldes uarbejdsdygtigheden kønssygdom, betales hyren
af
staten.
Stk. 3.
Sømanden har
ikke ret til hyre efter stk. 1 eller 2 for den tid, han er uarbejdsdygtig som
følge af sygdom eller skade, han svigagtigt har fortiet ved sin ansættelse.
Det
samme gælder, hvis han efter ansættelsen forsætligt, eller ved grov
uagtsomhed
pådrager sig en legemsskade eller sygdom, bortset fra kønssygdom.
§ 30.
Under
tjenesten bærer rederen med de i stk. 4-6 anførte undtagelser alle udgifter
ved
en sømands pleje.
Stk. 2.
Er sømanden syg
eller skadet ved tjenestens ophør, har han med de i stk. 4-6 anførte
undtagelser ret til pleje for rederens regning i indtil 12 uger, dog ikke ud
over 2 uger efter, at han er ankommet til det land, hvor han har bopæl. Tiden
regnes fra fratrædelsesdagen eller, hvis han ikke afmønstres, fra den dag, da
skibet afsejler.
Stk. 3.
Fratræder en
sømand på grund af sygdom eller legemsskade, eller lider han ved fratrædelsen
af sådan sygdom eller skade, som kan foranledige tjenestens ophør, har han
desuden ret til fri rejse med underhold for rederens regning til hjemstedet.
Har sømanden ikke bopæl i Danmark, kan rederen dog i stedet vælge at give
sømanden fri rejse med underhold til det sted, hvor sømanden opholdt sig, da
han blev forhyret, medmindre myndighederne på dette sted nægter ham adgang
til
landet eller betinger hans adgang dertil af en sikkerhed, som han ikke kan
stille.
Stk. 4.
Sømanden har
ikke ret til pleje eller fri rejse efter stk. 1-3, hvis han svigagtigt har
fortiet sygdommen eller legemsskaden ved sin ansættelse. Det samme gælder,
hvis
han efter ansættelsen forsætligt eller ved grov uagtsomhed pådrager sig en
skade eller sygdom, bortset fra kønssygdom.
Stk. 5.
Hvis en sømand,
der har bopæl i Danmark, lider af kønssygdom eller tuberkulose, betaler
staten
udgifterne ved den i stk. 2 og 3, jf. stk. 4, nævnte pleje og hjemrejse.
Stk. 6.
Rederen eller
staten er fritaget for at betale udgifterne efter stk. 2 og 3, jf. stk. 4, i
det omfang sømanden er sikret i en fremmed sygekasse, sygeforening, privat
forsikringsselskab eller social tryghedsordning.
§ 31.
Har
skibsføreren i forbindelse med syg eller skadet sømands fratræden i udlandet
været nødt til at afholde udgifter til hjemsendelse eller pleje eller til
anden
hjælp ifølge forsorgsretlig forskrift, som ikke efter dansk ret påhviler
rederen, og som ikke kunne være undgået gennem bistand af dansk konsul, kan
erstatning kræves af staten.
8. Død og begravelse
§ 32.
Dør
en sømand, skal skibsføreren underrette hans nærmeste pårørende og sørge for
hans begravelse eller ligbrænding. Indtræffer dødsfaldet i udlandet, skal
tillige nærmeste danske konsul underrettes. Finder ligbrænding sted, skal
skibsføreren sørge for hjemsendelse af asken.
Stk. 2.
Skibsføreren
skal snarest muligt lade optage en fortegnelse over, hvad den afdøde har
efterladt om bord. Fortegnelsens rigtighed skal bekræftes af 2 personer.
Indtræffer dødsfaldet i udlandet, skal skibsføreren aflevere fortegnelsen til
nærmeste danske konsul. Kan de efterladte ejendele ikke uden ulempe beholdes
om
bord, skal de overgives til konsulen.
§ 33.
Dør
en sømand, løber hyren til og med dødsdagen, hvis den ikke ifølge bestemmelse
i
dette kapitel er ophørt at løbe tidligere.
Stk. 2.
Bliver skibet
borte, uden at det kan oplyses, når ulykken indtraf, løber hyren videre til
udløbet af den tid, som i almindelighed medgår for et skib som det
forulykkede
til en rejse på samme årstid fra det sted, hvorfra man sidst havde
efterretning
om skibet, og til bestemmelsesstedet.
Stk. 3.
Dør en sømand
under tjenesten, har den efterlevende ægtefælle eller børn under 18 år, over
for hvem sømanden har forsørgerpligt, ret til hyre for 1 måned. Har sømanden
ved dødsfaldet haft uafbrudt ansættelse i rederens tjeneste i henholdsvis 2
eller 3 år, betales dog hyre for henholdsvis 2 eller 3 måneder. Det samme
gælder, hvis sømanden dør, mens han har ret til hyre efter § 29, stk. 2. I så
fald kan rederen dog fradrage hyre, som han har betalt eller skal betale
efter
nævnte bestemmelse.
§ 34.
Rederen
betaler udgifterne ved en sømands begravelse eller ved ligbrænding samt
hjemsendelse og gravsætning af asken, hvis sømanden dør under tjenesten,
eller
mens han endnu har ret til pleje efter § 30, stk. 2.
Stk. 2.
Staten betaler
de udgifter, der er nævnt i stk. 1, hvis sømanden dør, mens han har ret til
pleje efter § 30, stk. 5.
Stk. 3.
§ 30, stk. 6, og
§ 31 om rederens eller statens fritagelse for at betale visse udgifter ved
pleje af en syg eller skadet sømand finder tilsvarende anvendelse, for så
vidt
angår udgifter i forbindelse med en sømands død.
9. Særlige regler om rederiansættelse
§ 35.
Er
det aftalt, at sømandens tjenesteforhold er knyttet til rederiet, således at
sømandens ansættelse hos rederen skal fortsætte, selv om tjenesten på det
enkelte skib ophører, finder § 18 d om tjenestefrihed uden hyre og
bestemmelserne om hyre i § 18 c, stk. 2 og 3, § 29 og § 33, stk. 3,
anvendelse,
selv om sømanden ikke gør tjeneste på et af rederiets skibe på det tidspunkt,
hvor tjenestefrihed eller orlov begynder eller uarbejdsdygtighed eller
dødsfald
indtræder. § 30 og § 34 finder tilsvarende anvendelse, forudsat at sygdommen,
legemsskaden eller dødsfaldet indtræder under et af rederen beordret ophold
uden for den søfarendes hjemland.
Stk. 2.
Retten til pleje
omfatte dog alene pleje uden for hjemlandet i indtil 12 uger efter, at
sygdommen eller skaden er indtrådt. § 29 finder ikke anvendelse i tilfælde,
hvor sygdommen indtræder under graviditets- og/eller barselorlov.
10. Særlige bestemmelser om skibsofficerers
tjenesteaftaler
§ 36.
For
skibsofficerers tjenesteaftaler gælder de foranstående bestemmelser med de
ændringer og tilføjelser, der følger af §§ 37-45.
Stk. 2.
Ved
skibsofficerer forstås hovmestre, maskinmestre, radiotelegrafister og
styrmænd.
Stk. 1 og §§ 37-45 finder også anvendelse på andre af rederen til
skibstjeneste
ansatte funktionærer, der har tilsvarende ledende stillinger.
§ 37.
Hver
af parterne kan opsige tjenesteaftalen med 3 måneders varsel, medmindre andet
følger af aftalen, jf. dog § 9 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med
hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. Tidsbegrænsede tjenesteaftaler
kan
i de første 6 måneder efter tjenesteforholdets begyndelse af parterne opsiges
med 1 måneds varsel, medmindre andet følger af aftalen. Tidsbegrænsede
tjenesteaftaler af rent midlertidig karakter kan dog i den første måned
opsiges
med 7 dages varsel, medmindre andet følger af aftalen
Stk. 2.
Der kan ikke
aftales kortere opsigelsesvarsel for rederen end 1 måned i det første
ansættelsesår
og 3 måneder i de følgende. Dette gælder dog ikke, såfremt rederen godtgør,
at
der er truffet aftale om tjeneste af rent midlertidig karakter og
tjenesteaftalen ikke varer ud over 1 måned.
§ 38.
Bliver
en skibsofficer på grund af sygdom eller legemsskade for længere tid ude af
stand til at udføre sit arbejde, eller lider han af en sygdom, der medfører
fare for de ombordværende, kan han opsiges, uanset hvad der i tjenesteaftalen
er bestemt om fratrædelsessted.
§ 39.
Skibsofficerens
ret til at fratræde tjenesten efter § 7 er betinget af, at han har opsagt
tjenesteforholdet med 3 måneders varsel, eller, hvis et kortere varsel er
aftalt, da med dette.
§ 40.
Var
tjenesteforholdet opsagt, da skibsofficeren blev uarbejdsdygtig, eller
opsiges
det herefter, finder § 29, stk. 2, jf. § 35, om ret til sygehyre efter
tjenesteforholdets ophør kun anvendelse, hvis opsigelsesfristen udløber,
inden
2 måneder er forløbet, efter at han fratrådte tjenesten om bord. Retten til
sygehyre ophører i så fald 2 måneder efter fratrædelsen. Er skibsofficeren
blevet uarbejdsdygtig på et tidspunkt, da han ikke var i tjeneste på et af
rederiets skibe, regnes de 2 måneder fra det tidspunkt, uarbejdsdygtigheden
indtrådte.
§ 41.
§
35, jf. § 40, om ret til sygehyre m.v. finder anvendelse, uanset at en
skibsofficers tjenesteforhold ikke er knyttet til et rederi, således at hans
ansættelse hos rederen skal fortsætte, selv om tjenesten på det enkelte skib
ophører.
§ 42.
Opsiges
en skibsofficer, der har haft uafbrudt ansættelse i det pågældende rederi i
12,
15 eller 18 år, skal rederen ved officerens fratrædelse betale et beløb
svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders hyre.
Stk. 2.
Stk. 1 finder
ikke anvendelse, hvis skibsofficeren ved fratrædelsen vil oppebære
folkepension.
Stk. 3.
Hvis officeren
ved fratrædelsen vil oppebære en alderspension fra rederen, og hvis officeren
er indtrådt i den pågældende pensionsordning før det fyldte 50. år,
bortfalder
fratrædelsesgodtgørelsen.
Stk. 4.
Stk. 3 finder
ikke anvendelse, hvis der den 1. juli 1997 ved kollektiv overenskomster er
taget stilling til spørgsmålet om nedsættelse eller bortfald af
fratrædelsesgodtgørelsen som følge af alderspension fra rederen.
Stk. 5.
Stk. 1 gælder
også, hvis skibsofficeren afskediges uberettiget.
§ 43.
Hvis
opsigelse af en skibsofficer, der har været uafbrudt beskæftiget i det
pågældende rederi i mindst 1 år før opsigelsen, ikke kan anses for rimeligt
begrundet i officerens eller rederiets forhold, skal rederen betale en
godtgørelse. Denne fastsættes under hensyn til officerens ansættelsestid og
sagens øvrige omstændigheder, men kan ikke overstige 3 måneders hyre.
Stk. 2.
Såfremt en
skibsofficer ved opsigelsen har været uafbrudt beskæftiget i det pågældende
rederi i mindst 10 år, kan den godtgørelse, der er nævnt i stk. 1, udgøre
indtil 4 måneders hyre. Efter 15 års uafbrudt beskæftigelse i rederiet kan
godtgørelsen udgøre indtil 6 måneders hyre.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2
gælder også, hvis skibsofficeren afskediges uberettiget.
§ 44.
Bliver
en skibsofficer på grund af sygdom eller legemsskade ude af stand til at
udføre
sit arbejde, betragtes dette som lovligt forfald, medmindre han ved sin
ansættelse svigagtigt har fortiet sygdommen eller legemsskaden, eller han
efter
ansættelsen forsætligt eller ved grov uagtsomhed har pådraget sig sygdommen
eller legemsskaden.
§ 45.
Afskediges
en skibsofficer uden sådan grund som nævnt i § 17, har skibsofficeren ret til
hyre for 3 måneder efter tjenesteforholdets ophør, medmindre almindelige
erstatningsregler hjemler ret til et større beløb. I øvrigt finder § 18 om
ret
til fri rejse og om fratrædelse før opsigelsesfristens udløb anvendelse.
11. Skibsførerens tjenesteaftale
§ 46.
Rederen
skal sørge for, at der oprettes skriftlig aftale med skibsføreren om
ansættelsesvilkårene. Bestemmelsen i § 3, stk. 1, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 47.
Rederen
kan til enhver tid afskedige skibsføreren, jf. dog § 9 i lov om
ligebehandling
af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.
Stk. 2.
Afskediges
skibsføreren på grund af uduelighed, uredelighed eller grov eller oftere
gentagen fejl eller forsømmelse i tjenesten, tilkommer der ham ikke hyre for
længere tid, end han har gjort tjeneste.
Stk. 3.
I øvrigt finder
§§ 37-38 om tjenesteforholdets ophør ved opsigelse og §§ 40-45 om ret til
hyre
m.v. anvendelse.
§ 48.
Går
skibet tabt ved søulykke, eller anses det efter søulykke for
uistandsætteligt,
ophører skibsførerens tjenesteforhold, hvis ikke andet følger af aftalen. Mod
hyre og underhold skal han dog blive på stedet og sørge for ordningen af de
anliggender, som vedrører skibet, de ombordværende eller lasten.
Stk. 2.
§ 19, stk. 2 og
3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 49.
For
skibsføreren gælder med de fornødne lempelser:
1) § 4, stk. 2, om lægeundersøgelse,
2) § 6, stk. 1, om fratrædelsessted,
3) § 7, stk. 1, jf. § 39, om fratrædelse efter 6 måneder, hvis
ikke andet er aftalt,
4) § 8 om fri hjemrejse efter 6 måneders tjeneste,
5) § 14, stk. 1, jf. stk. 3, om ret til at kræve afsked, hvis
skibet mister retten til at føre dansk flag,
6) § 18 c om søfarendes graviditet og barsel,
7) § 18 d om søfarendes ret til tjenestefrihed som følge af
tvingende familiemæssige årsager,
8) §§ 29 og 30, jf. §§ 35, 40 og 41, om hyre, pleje og fri
rejse i tilfælde af sygdom eller legemsskade,
9) § 31 om rederens adgang til af staten at få erstattet visse
udgifter,
10) §§ 32 og 34 om begravelse eller ligbrænding og om
behandling af efterladenskaber,
11) § 33, stk. 3, jf. §§ 35 og 41, om efterhyre ved død,
12)
§ 57 om hviletid, og
13) § 61 om erstatning for tab af ejendele.
§ 50.
Er
det aftalt, at skibsføreren har ret til andel i skibets fragt (kaplak) eller
i
anden indtægt af rejsen, herunder godtgørelse for overliggetid, eller andel i
rederens overskud (tantieme), skal rederen betale en forholdsmæssig del af
den
aftalte ydelse, hvis tjenesteforholdet ophører før rejsens slutning eller
regnskabsårets udløb.
Stk. 2.
Har skibsføreren
ret til hyre for længere tid, end han har været i tjenesten, betales de
ydelser, som er nævnt i stk. 1, for tiden efter tjenesteforholdets ophør med
det beløb, hvormed det dobbelte af øverste styrmands hyre overstiger
skibsførerens faste hyre.
Kapitel 3
Skibstjenesten
1. Ledelsen af arbejdet om bord
§ 51.
Skibsføreren
har den højeste myndighed om bord.
§ 52.
Ved fordelingen af arbejdet skal der tages hensyn til hver enkelts stilling
om
bord og så vidt muligt til hans faglige dygtiggørelse.
2. Almindelige tjenestepligter
§ 53.
En
sømand skal efterkomme ordrer, han modtager i tjenesten, og skal ved tydeligt
svar tilkendegive, at han har forstået disse. Han skal endvidere følge de
forskrifter, der gives for ordenen om bord.
Stk. 2.
Bliver en sømand
forhindret i at komme om bord i rette tid, skal han straks underrette
skibsføreren.
Stk. 3.
Sømanden skal
erstatte den skade, han forvolder ved fejl eller forsømmelse i tjenesten.
3. Værn mod ulykker og sundhedsfare
§ 54. (
Ophævet)
4. Kost og sundhedsforhold
§ 55.
Skibsføreren
skal sørge for, at mandskabet får god og tilstrækkelig kost. Økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte regler herom.
Stk. 2.
Hvis
skibsføreren anser det for nødvendigt at formindske kosten under rejsen, har
mandskabet krav på erstatning.
Stk. 3.
Skibsføreren må
ikke for egen regning påtage sig mandskabets forplejning.
Stk. 4.
Skibsføreren
skal føre tilsyn med sundhedsforholdene og renligheden om bord. Økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte regler herom.
5. Sødygtighedssyn
§ 56.
Hvis
over halvdelen af mandskabet klager over skibets sødygtighed til den
forestående
rejse, skal skibsføreren lade afholde kontrolsyn efter reglerne i lov om
tilsyn
med skibe
2 .
I fremmed havn, hvor kontrolsyn efter disse regler ikke kan afholdes, skal
skibsføreren henvende sig til vedkommende stedlige myndighed med anmodning om
udmeldelse af synsmænd.
Stk. 2.
Det samme
gælder, hvis maskinchefen eller den øverste styrmand fremsætter tilsvarende
klage med hensyn til de dele af skibet, dets tilbehør eller udrustning, som
han
har tilsyn med.
Stk. 3.
Viser det sig
ved synet, at klagen har savnet rimelig grund, erstattes tabet efter § 53,
stk.
3.
Stk. 4.
Afholdes syn
efter stk. 1 og 2 i udlandet, skal den stedlige danske konsul, hvis sagen har
været forelagt ham, og ellers skibsføreren, straks indsende beretning til
Søfartsstyrelsen.
6. Hviletid m.v.
§ 57.
Søfarende
skal have regelmæssige, uafbrudte
hvileperioder, der er tilstrækkeligt lange til at sikre sundheden og
sikkerheden. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om søfarendes
hvile- og arbejdstid. Bestemmelserne om arbejdstid finder ikke anvendelse på
handelsskibe.
7. Sømandens ret til at gå i land i fritiden
§ 58.
En
sømand har under skibets ophold i havn eller på sikker ankerplads ret til at
gå
i land i sin fritid, medmindre det er nødvendigt, at han bliver om bord af
hensyn til skibets, de øvrige ombordværendes eller ladningens sikkerhed,
udførelse af nødvendigt skibsarbejde eller skibets forestående afrejse eller
forhaling.
Stk. 2.
Skibsføreren
skal, hvis det under hensyn til omkostningerne og andre omstændigheder er
rimeligt, uden udgift for mandskabet sørge for bådforbindelse med land.
8. Sømandens ejendele m.m.
§ 59.
En
sømand kan medtage ting til personlig brug i rimeligt omfang, hvis det ikke
kan
medføre ulempe for skib eller ladning eller fare for uorden om bord. Uden
skibsførerens tilladelse må han ikke medtage varer til salg for egen eller
andres regning.
Stk. 2.
Sømanden skal
betale fragt for ulovligt medtaget gods. § 53, stk. 3, finder anvendelse,
hvis
godset forvolder skade.
Stk. 3.
Det er ikke
tilladt at bringe narkotika eller andre farlige giftstoffer om bord. Uden
skibsførerens tilladelse må våben eller ammunition ikke medtages om bord.
Stk. 4.
Skibsføreren
kan, hvis han har begrundet mistanke om, at noget ulovligt er bragt om bord,
lade sømandens opholdsrum undersøge. Sømanden har ret til at være til stede
ved
undersøgelsen.
Stk. 5.
Hvad der
ulovligt er medtaget, kan skibsføreren tage i forvaring, lade bringe i land
eller om nødvendigt tilintetgøre.
§ 60.
Efterlader
en sømand ejendele om bord ved tjenesteforholdets ophør, skal disse opbevares
for hans regning om bord. Skibsføreren skal snarest muligt lade optage en
fortegnelse over de efterladte ejendele. Fortegnelsens rigtighed skal
bekræftes
af to personer.
Stk. 2.
Er opbevaring
ikke rimelig på grund af ejendelenes beskaffenhed, omkostningerne eller andre
omstændigheder, kan de sælges på forsvarlig måde. Det samme gælder, hvis
sømanden ikke inden 1 år har henvendt sig til rederen for at få ejendelene
udleveret.
§ 61.
Har
en sømand mistet eller fået beskadiget ombordværende ejendele ved forlis,
sørøveri, brand eller andet havari, skal rederen betale erstatning. Økonomi-
og
erhvervsministeren fastsætter nærmere regler herom. Fradrag kan gøres for
beklædning, sømanden har modtaget i henhold til § 19, stk. 2.
9. Ordenen om bord
§ 62.
Skibsføreren
kan foretage de foranstaltninger, der er nødvendige for at opretholde ordenen
om bord.
Stk. 2.
Er skibet i
fare, er der mytteri blandt mandskabet, eller foreligger anden nødstilstand,
kan skibsføreren bruge de midler, der er nødvendige og forsvarlige for at
tilvejebringe orden. Enhver af mandskabet skal yde hjælp, også uden
opfordring.
Stk. 3.
Bliver den, der
nægter at medvirke til opretholdelse af orden om bord, tilføjet skade, kan
han
gøre ansvar gældende, hvis hårdere midler er anvendt, end omstændighederne
krævede.
§ 63.
Begås
en grovere forbrydelse om bord og skibet ikke er i dansk havn, skal
skibsføreren snarest muligt optage en foreløbig forklaring, der indføres i
skibsdagbogen. Dette gælder dog ikke, hvis forbrydelsen er begået på fremmed
territorium og forfølges af stedets myndigheder.
Stk. 2.
Skibsføreren
skal så vidt muligt sørge for, at en mistænkt ikke undviger, indtil dansk
konsul eller politiet i Danmark kan tage sig af sagen. Skibsføreren kan i
dette
øjemed anvende nødvendige midler, men må ikke bruge strengere midler, end
formålet kræver. Såfremt den begåede forbrydelse er en handling omfattet af
artikel 3 i IMO-konventionen til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod
søfartens sikkerhed, kan skibsføreren dog overgive den mistænkte til
vedkommende myndighed uden for riget.
Stk. 3.
Skibsføreren
skal snarest og om muligt før indsejlingen i territorialfarvandet for en
stat,
som han agter at overgive en mistænkt til, underrette den pågældende stats
myndigheder om, at det er hans hensigt at overgive en sådan person, og om
grundene hertil.
Stk. 4.
Genstande, som
må antages at have betydning som bevismidler, skal tages i forvaring af
skibsføreren. Skibsføreren skal give den myndighed, som en mistænkt overgives
til, de nødvendige oplysninger om lovovertrædelsen og aflevere de
bevismidler,
som er taget i forvaring.
Kapitel 4
Tvist om tjenesteforholdet
§ 64.
En
sømand kan indbringe skibsførerens afregning for Søfartsstyrelsen.
Stk. 2.
Opstår der, mens
skibet er uden for Danmark, tvist mellem skibsføreren og en sømand om
afregningen eller tjenesteforholdet i øvrigt, kan sagen forelægges dansk
konsul. Tvisten må ikke indbringes for fremmed myndighed.
Stk. 3.
Søfartsstyrelsen
eller konsulen træffer den endelige administrative afgørelse. Har sømanden
ikke
andet værneting i Danmark, kan sag mod ham anlægges ved den ret, i hvis kreds
skibet har hjemsted.
Stk. 4.
Gælder
afgørelsen betaling af et beløb over 500 kr., kan konsulen, hvis
omstændighederne taler derfor, bestemme, at beløbet eller en del deraf skal
deponeres hos ham. Et deponeret beløb skal sammen med udskrift af konsulens
afgørelse indsendes til Søfartsstyrelsen. Beløbet kan kræves udbetalt efter 6
måneders forløb, medmindre tvisten forinden er indbragt for dansk domstol.
Kapitel 4 a
På- og afmønstring
§ 64 a.
Økonomi-
og erhvervsministeren fastsætter de nærmere regler om på- og afmønstring samt
om skibsførerens til- og fratræden.
Stk. 2.
Søfartsstyrelsen
fører kontrol med mønstring og med, at lovgivningens forskrifter om skibes
besætning overholdes.
Stk. 3.
Skibsføreren
skal ved mønstringen påse, at lovgivningens forskrifter for den pågældende
søfarende er opfyldt, herunder navnlig de aldersmæssige, helbredsmæssige og
uddannelsesmæssige krav.
§ 64 b.
Søfartsstyrelsen
kan af rederen eller skibsføreren kræve de oplysninger om skibet og de
ansatte
om bord, som er nødvendige af hensyn til mønstringskontrollen.
Søfartsstyrelsen
er endvidere berettiget til at foretage de undersøgelser, som er nødvendige
af
hensyn til kontrollen.
Stk. 2.
Økonomi- og
erhvervsministeren fastsætter regler om bevis for på- og afmønstring og
besætningsskemaer, samt regler om udstedelse, brug og registrering
identitetsbevis til søfarende, herunder om afvisning af begæring om
udstedelse
af et identitetsbevis eller inddragelse af et allerede udstedt bevis, såfremt
den pågældende skønnes at udgøre en sikkerhedsrisiko. Ministeren fastsætter
endvidere regler om betaling af udstedelse af sådanne beviser mv.
Kapitel 5
Straffebestemmelser
§ 65.
Tilsidesætter
rederen sine pligter efter § 46, § 49, nr. 1 og 12, og § 64 b, stk. 1,
straffes
han med bøde.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 66.
Medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes skibsføreren eller
den, der er trådt i skibsførerens sted,
1)
med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, hvis han
a)
forsætligt eller
groft uagtsomt anvender videregående magtmidler end tilladt efter §§ 62 og
63,
stk. 2, eller
b)
tilsidesætter sine
pligter efter § 12, stk. 2 og 3, § 18a, stk. 1-4, § 18b, stk. 4 og 5, §§ 27
og
55,
2)
med bøde, hvis han
a)
anvender nogen til
arbejde i strid med §§ 4 eller 57, eller
b)
tilsidesætter sine
pligter efter § 32, § 56, stk. 1, 2 og 4, § 60, § 63, stk. 3 og 4, § 64 a,
stk.
3, § 64 b, stk. 1, og § 74.
§ 67.
Medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes sømanden med bøde,
hvis han
1)
tilsidesætter sine
pligter efter § 53, stk. 1, og § 62, stk. 2, 2. pkt.,
2)
mod bedre vidende
fremsætter eller deltager i klage som nævnt i § 56 og kontrolsyn foranlediges
derved.
Stk. 2.
Overtrædelse af
stk. 1 påtales kun, når rederen eller skibsføreren anmoder herom.
§ 68.
(Ophævet)
§ 69.
(Ophævet)
§ 70.
I
regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde.
Stk. 2.
Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens
5. kapitel.
§ 71.
Findes
ved dom en skibsfører skyldig i overtrædelse af § 66, nr. 1, litra a eller b,
kan under skærpende omstændigheder retten til at gøre tjeneste som
skibsfører,
styrmand eller maskinmester ved dommen frakendes for et bestemt tidsrum
indtil
5 år eller for bestandig. Anklagemyndigheden indsender i så fald hans
sønæringsbevis og udskrift af dommen til Økonomi- og erhvervsministeriet.
Økonomi-
og erhvervsministeren kan, når
5 år er forløbet efter endelig dom, tilbagegive den frakendte ret.
Stk. 2.
Frakendes en
skibsfører, styrmand eller maskinmester efter stk. 1 retten til at gøre
tjeneste, bestemmes det ved dommen, henholdsvis om skibsføreren kan gøre
tjeneste som styrmand, og om styrmanden eller maskinmesteren kan gøre
tjeneste
i stilling af lavere grad. Økonomi- og erhvervsministeriet meddeler ham i så
fald fornødent sønæringsbevis.
Kapitel 6
Særlige bestemmelser
§ 72.
Økonomi-
og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at § 8 om fri hjemrejse med
underhold efter en vis tids tjeneste, § 9 om den gravides ret til fri
hjemrejse
for statens regning og § 30 om den syge sømands ret til fri rejse skal gælde
for sømænd, der ikke har bopæl i Danmark.
§ 73.
Økonomi-
og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om sådan ret til pleje i
tilfælde af sygdom eller tilskadekomst, til fri rejse med underhold i visse
tilfælde og til hjemsendelse af hyremidler på statens regning og risiko samt
om
sådan pligt til at sørge for begravelse eller ligbrænding, som denne lov
fastslår.
§ 74.
Skibsføreren
skal sørge for, at et eksemplar af loven og de regler, der er udstedt i
medfør
af denne, findes om bord og er tilgængeligt for mandskabet.
Stk. 2.
Er forhyring
sket i henhold til tarifaftale, skal han sørge for, at et eksemplar af denne
findes om bord tilgængeligt for mandskabet.
§ 75.
Økonomi
–og erhvervsministeren kan fastsætte regler, der fraviger loven for
skibe, der
ikke er registreringspligtige, og for skibe til fiskeri eller andet særligt
formål.
§ 75 a.
Økonomi-
og erhvervsministeren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder om, at
klager over Søfartsstyrelsens afgørelser
ikke kan indbringes for anden administrative myndighed.
§ 76.
Tidspunktet
for lovens ikrafttræden bestemmes af Økonomi- og erhvervsministeren.
3
Stk. 2.
Sømandslov nr.
229 af 7. juni 1952 ophæves.
Stk. 3.
§ 4, stk. 1,
finder ikke anvendelse på mænd, der ved lovens ikrafttræden er fyldt 15 år og
gør eller har gjort skibstjeneste.
§ 77.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i
kraft
for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 14 af 13. januar 1997 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. februar 1997.
§ 4
Stk. 1.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
Loven kan ved
kongelig anordning sættes i kraft helt eller delvis for Grønland med de
ændringer, der følger af de særlige Grønlandske forhold.
Stk. 3.
(Udeladt).
Lov nr. 902 af 16. december 1998 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 4
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. marts 1999.
Stk. 2.
Regler udstedt i
medfør af §§ 10, 15, 16, 20 a, 37 og 46 i lov nr. 476 af 30. juni 1993
om
havmiljøet, som ændret bl.a. ved lov nr. 435 af 10. juni 1997 og senest ved
§ 2 i lov nr. 317 af 3. juni 1998, og i medfør af § 52,
stk. 2,
og § 54 i sømandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. september
1995, som ændret ved § 1 i lov nr. 14 af 13. januar 1997, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af lov om
sikkerhed til søs. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende
regler.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
§ 3 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
disse landsdele
med de afvigelser, der følger af de særlige færøske eller grønlandske
forhold.
Lov nr. 1088 af 29. december 1999
4
indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2000.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, der
følger af
de særlige grønlandske forhold.
Lov nr. 277 af 8. maj 2002 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Loven træder i kraft den 30. juni 2002.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 1173 af 19. december 2003 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 8
Stk. 1.
Økonomi-
og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden
5 .
Stk. 2 og 3.
(Udeladt)
.
§ 9
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 1231 af 27. december 2003 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i
kraft den 1. januar 2004, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udeladt).
Stk. 3.
Regler udstedt
af i medfør af § 64b, stk. 2 i sømandsloven forbliver i kraft indtil de
ophæves
eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 1462 af 22. december 2004
6
indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Lovens § 1
7
træder i kraft den
1. januar 2005. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af lovens § 2.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
--NOTER---
--NOTER---
NREF/FN101//
Søfartsstyrelsen, den 18. juli 2005
Birgit Sølling Olsen
/Jan Gabrielsen
Officielle noter
1
Nu § 142 i søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 538 af 15. juni 2004.
2
Nu lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 2002.
3
Ved bekendtgørelse nr. 607 af 29. november 1973 blev loven sat i kraft den 1.
februar 1974.
4
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Rådets direktiv nr. 96/34/EØF af 3. juni 1996
om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af
UNICE, CEEP og EFS (EF-Tidende 1996 L 145, s.
4).
5
Ved bekendtgørelse nr. 153 af 10. marts 2005 blev loven sat i kraft den 1.
april 2005.
6
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Rådets direktiv nr. 99/70/EØF af 28. juni
1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af
EFS, UNICE og CEEP
(EF-Tidende 1999 L
175, s. 43) og dele af
Rådets
direktiv
nr. 2000/78/EØF af 27. november
2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til
beskæftigelse og
erhverv (EF-Tidende
2000 L 303, s. 16).
7
§1 indeholder de ændringer, som angår sømandsloven.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af sømandsloven og lov om skibes besætning (Justering af reglerne om tidsbegrænset ansættelse for søfarende samt tilpasning af nationalitetskrav til førere af handelsskibe og fiskeskibe) Retsinformation · 3. januar 2005
- Bekendtgørelse af lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. Retsinformation · 10. april 2024
- 1992 LSF 14 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SØMANDSLOVEN OG OM OPHÆVELSE AF LOV OM MØNSTRING AF SØFARENDE M.V. Retsinformation · 21. december 1992
- 1989 LSF 112 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF VISSE LOVE INDEN FOR INDUSTRIMINISTERIETS OMRÅDE OG OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER (AFBUREAUKRATISERING) Retsinformation · 9. maj 1990
- Kendelse af 1. februar 2015 i FV2019.0119 Arbejdsretten m.fl. · 1. februar 2015
- Lov om ændring af lov om sikkerhed til søs, sømandsloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forhyring af skibsmandskab (Gennemførelse af konventionen om søfarendes arbejdsforhold, modernisering af bestemmelser om tilsyn, forbud mod spiritussejlads i grønlandsk farvand m.v.) Retsinformation · 13. maj 2010