Spring til indhold

Retsinformation

G-dage i 2002 efter 2001-satsen

KEN nr 9545 af 17/09/2002Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet11. november 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

G-dage i 2002 efter 2001-satsen

Xxx Arbejdsløshedskasse har ved brev af 30. maj 2002 bedt

Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse i sagen

om, hvorvidt Xxx er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for

1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med afskedigelsen af Xxx, cpr. nr. .

Sagen blev behandlet på møde den 12. september 2002.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder, at Xxx er forpligtet til at betale Xxx

dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag for dagene efter

ansættelsen som snedker i forbindelse med afskedigelse pr. den 31.

december 2001.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at

forpligtigelsen til at betale dagpengegodtgørelse er indtrådt

ved afskedigelsen, da medlemmet indenfor de sidste 4 uger har været

beskæftiget hos arbejdsgiveren mindst svarende til fuld

overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Endvidere har Ankenævnet lagt vægt på, at der ikke

foreligger bortfaldsgrunde efter § 6, stk. 1 i bekendtgørelsen om

dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

Det er oplyst, at A-kassen har udbetalt dagpengegodtgørelse for 1.

og 2. ledighedsdag til Xxx for den 2. og 3. januar 2002.

Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 84 i

arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 603

af 25. juni 2001 om arbejdsløshedsforsikring m.v. og §§ 1, 6 og 11 i

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr.

669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

Dagpengegodtgørelsen for den 2. og 3. januar 2002 udgør

normalt kr. 1208,00, men da A-kassen i brev af 13. februar 2002 til

arbejdsgiver kun har anmodet Xxx om betaling af i alt kr. 1.176,00, er det

Læs alt

alene dette beløb, som skal indbetales af Xxx til Arbejdsdirektoratet

inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen.

På ankenævnets vegne

Anders Levy

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

·

Xxx Arbejdsløshedskasse

·

Xxx

1. Sagsforløb

Det fremgår af sagen, at Xxx efter sin fratræden rettede

henvendelse til Xxx Arbejdsløshedskasse om, at der ikke er udbetalt

dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag ved

arbejdsophøret den 31. december 2001.

A-kassen har ved brev af 13. februar 2002 anmodet Xxx om at udbetale

G-dage til medlemmet. Der blev anmodet om 588,00 kr. for hver af de to

dage.

Arbejdsgiver svarede ikke A-kassen, og A-kassens forsøg på at

få kontakt med arbejdsgiver telefonisk var forgæves.

Derfor har A-kassen ved brev af 30. maj 2002 anmodet Arbejdsmarkedets

Ankenævn om at træffe afgørelse om, hvorvidt Xxx er

forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag

til Xxx. Henvendelsen til nævnet fra A-kassen var blandt andet vedlagt

kopi af ledighedserklæring, lønafregning for december 2001,

hvorefter der har været arbejdet 111 normaltimer i måneden, samt

dagpengekort. Der var endvidere vedlagt en opsigelse/fyreseddel af 31.

december 2001, udstedt af Yyy, der dog ifølge A-kassen er ejet af

Xxx.

Det fremgår af sagen, at A-kassen har lagt ud for den manglende

betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

Sekretariatet har hørt arbejdsgiveren vedrørende klagen samt

bedt denne udfylde et spørgeskema. Arbejdsgiver har hverken reageret

herpå eller på en senere rykker fra sekretariatet.

2. Regler

Lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bidrag fra arbejdsgivere

§ 84.

Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse,

hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende

dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til

7,4/37 af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk.

1, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på

4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse

svarende til halvdelen af det i 2. punktum omhandlede beløb. Ved

ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld

dagpengegodtgørelse.

Stk. 2.

Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når

medlemmet inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos

arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2

uger.

Stk. 3. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale

dagpengegodtgørelse bortfalder,

hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den

efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller

afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,

hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet,

hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på

virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendiggjort af

strejke eller lockout på anden virksomhed, eller

hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der ydes

offentligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik.

Stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale

dagpengegodtgørelse til samme person kan højst indtræde

16 gange i løbet af et kalenderår.

Stk. 5.

Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest muligt, dog

senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets

arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af

en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1.

Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse

m.v., anmode medlemmet om at afgive en erklæring efter 1. pkt.

Medlemmets ret til dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis

erklæringen på tro og love ikke er afgivet til arbejdsgiveren

senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.

Stk. 6.

Hvis dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt,

jf. stk. 5, har arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet

pligt til at hjælpe med at få beløbet udbetalt hos

arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet utvivlsomt har krav på

dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender med henblik

herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling

af dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke

dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist,

og finder kassen fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen

godtgørelsen ud til medlemmet. § 86 finder tilsvarende anvendelse

på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.

Stk. 7.

Samtidig med udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender

arbejdsløshedskassen sagen med en begrundet indstilling til

Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen,

jf. stk. 8. Finder ankenævnet, at medlemmet er berettiget til

dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen

til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen inden for en

nærmere angivet frist, som fastsættes af ankenævnet.

...

Stk. 9.

Krav mod arbejdsgiveren om betaling af

dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med tillæg af omkostninger

inddrives af Finansstyrelsen, hvis kravet ikke betales inden for den

fastsatte frist. Finansstyrelsen kan inddrive det skyldige beløb ved

udpantning, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets

Ankenævn.

Stk. 10.

Finansstyrelsen kan indhente oplysninger hos

skattemyndigheder og andre myndigheder om arbejdsgiveren, som er

nødvendige for at varetage inddrivelsen af det skyldige beløb

efter stk. 7.

Stk. 11.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen

fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet regler om

anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte

regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige

tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte. Arbejdsministeren

fastsætter regler om betaling af gebyr for Arbejdsmarkedets

Ankenævns og Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

behandling af sager efter stk. 7 og 8.' .

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse

for 1. og 2. ledighedsdag

§ 1.

En arbejdsgiver skal betale et medlem af en a-kasse

dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, hvis medlemmet

bliver ledigt som følge af afskedigelse, hjemsendelse,

ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende,

har været ansat som lønmodtager, og

har indtjent en løn i ansættelsen.

Stk. 2.

Ved "G-dage" forstås i denne bekendtgørelse 1.

og 2. ledighedsdag. Én "G-dag" er én ledighedsdag.

Stk. 3.

En arbejdsgiver skal betale for G-dage, hvis medlemmet

inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget hos

arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til fuld overenskomstmæssig

arbejdstid i 2 uger. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som

kontrollabel, beregnes arbejdstiden i ugen efter reglerne herom i

bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Stk. 4.

Den periode, som beskæftigelsen skal ligge i, jf.

stk. 3, forlænges bagud, hvis der i perioden er fravær f.eks.

på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage,

søgnehelligdage, konflikt eller deltagelse i kursus som led i

ansættelsen.

Stk. 5.

En arbejdsgiver skal højst betale for en G-dag 16

gange til det samme medlem i et kalenderår. Heri medregnes betalinger

for de gange, hvor arbejdsgiveren kun skal betale for en halv G-dag.

Stk. 6.

Betaling for en G-dag er A-indkomst. Der skal ikke beregnes

feriegodtgørelse, trækkes arbejdsmarkedsbidrag, ATP eller

beløb til Den Særlige Pensionsopsparing af betalingen for en

G-dag.

§ 2.

Et medlems G-dage er de 2 første ordinære

arbejdsdage, efter at medlemmet er fratrådt, hvis medlemmet har

været i fuld beskæftigelse på dagen for fratrædelsen.

Hvis medlemmet ikke har været i fuld beskæftigelse på denne

dag og ikke har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i kalenderugen,

er dagen for fratrædelsen 1. ledighedsdag.

Bortfaldsgrunde m.v.

§ 6

. En arbejdsgiver skal ikke betale for G-dage til et medlem,

når

medlemmet inden ansættelsens ophør afslår et

skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse svarende til

overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos

samme arbejdsgiver,

arbejdsgiveren er ude af stand til at betale på grund af konkurs

eller betalingsstandsning,

afskedigelsen/arbejdsophøret væsentligst skyldes medlemmet,

arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på

virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendigt på

grund af strejke eller lockout på en anden virksomhed,

arbejdsophøret skyldes force majeure,

medlemmet er i fuld beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver

på G-dagene,

medlemmet i tilslutning til ansættelsens ophør får

sygedagpenge eller holder ferie på G-dagene,

medlemmet er tjenestemand og overgår til rådighedsløn,

medlemmet har været vikar i en orlovsstilling efter lov om orlov,

hvis ansættelsen har varet mindst 3 måneder, eller

medlemmet har været i beskæftigelse med offentligt tilskud

til lønnen efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

...

Manglende betaling

§ 11.

Et medlems a-kasse skal hjælpe medlemmet med at få

en arbejdsgiver til at betale for G-dage, hvis

arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, jf. §§ 7 og 8,

medlemmet beder a-kassen om hjælp, og

a-kassen finder, at medlemmet uden tvivl har ret til betalingen.

Stk. 2.

A-kassen sender herefter en begrundet anmodning til

arbejdsgiveren om at betale til medlemmet inden 14 dage efter modtagelsen af

anmodningen. Hvis arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, og a-kassen fortsat

mener, at kravet er berettiget, lægger a-kassen beløbet ud til

medlemmet.

Stk. 3.

Samtidig med at a-kassen lægger beløbet ud,

sender a-kassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets

Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen. Ankenævnets

afgørelse skal sendes til arbejdsgiveren, medlemmet, Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringen og a-kassen.

Stk. 4.

Hvis en arbejdsgiver indbringer et

tvivlsspørgsmål, jf. § 10, efter at a-kassen har lagt et

beløb ud, skal klagen behandles sammen med Arbejdsmarkedets

Ankenævns behandling af a-kassens indstilling.

Stk. 5.

Finder Arbejdsmarkedets Ankenævn, at medlemmet har

ret til betaling for G-dage, skal arbejdsgiveren betale beløbet til

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen inden 4 uger efter

modtagelsen af afgørelsen. Har direktoratet ikke fået

beløbet til tiden, kan kravet sendes til Finansstyrelsen, der

inddriver beløbet med tillæg af et gebyr til direktoratet og

Finansstyrelsens omkostninger ved inddrivelsen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter