G-dage i 2002 efter 2001-satsen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
G-dage i 2002 efter 2001-satsen
Xxx Arbejdsløshedskasse har ved brev af 30. maj 2002 bedt
Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse i sagen
om, hvorvidt Xxx er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for
1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med afskedigelsen af Xxx, cpr. nr. .
Sagen blev behandlet på møde den 12. september 2002.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Ankenævnet finder, at Xxx er forpligtet til at betale Xxx
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag for dagene efter
ansættelsen som snedker i forbindelse med afskedigelse pr. den 31.
december 2001.
Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at
forpligtigelsen til at betale dagpengegodtgørelse er indtrådt
ved afskedigelsen, da medlemmet indenfor de sidste 4 uger har været
beskæftiget hos arbejdsgiveren mindst svarende til fuld
overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.
Endvidere har Ankenævnet lagt vægt på, at der ikke
foreligger bortfaldsgrunde efter § 6, stk. 1 i bekendtgørelsen om
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.
Det er oplyst, at A-kassen har udbetalt dagpengegodtgørelse for 1.
og 2. ledighedsdag til Xxx for den 2. og 3. januar 2002.
Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 84 i
arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 603
af 25. juni 2001 om arbejdsløshedsforsikring m.v. og §§ 1, 6 og 11 i
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr.
669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.
Dagpengegodtgørelsen for den 2. og 3. januar 2002 udgør
normalt kr. 1208,00, men da A-kassen i brev af 13. februar 2002 til
arbejdsgiver kun har anmodet Xxx om betaling af i alt kr. 1.176,00, er det
Læs alt
alene dette beløb, som skal indbetales af Xxx til Arbejdsdirektoratet
inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen.
På ankenævnets vegne
Anders Levy
fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
·
Xxx Arbejdsløshedskasse
·
Xxx
1. Sagsforløb
Det fremgår af sagen, at Xxx efter sin fratræden rettede
henvendelse til Xxx Arbejdsløshedskasse om, at der ikke er udbetalt
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag ved
arbejdsophøret den 31. december 2001.
A-kassen har ved brev af 13. februar 2002 anmodet Xxx om at udbetale
G-dage til medlemmet. Der blev anmodet om 588,00 kr. for hver af de to
dage.
Arbejdsgiver svarede ikke A-kassen, og A-kassens forsøg på at
få kontakt med arbejdsgiver telefonisk var forgæves.
Derfor har A-kassen ved brev af 30. maj 2002 anmodet Arbejdsmarkedets
Ankenævn om at træffe afgørelse om, hvorvidt Xxx er
forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag
til Xxx. Henvendelsen til nævnet fra A-kassen var blandt andet vedlagt
kopi af ledighedserklæring, lønafregning for december 2001,
hvorefter der har været arbejdet 111 normaltimer i måneden, samt
dagpengekort. Der var endvidere vedlagt en opsigelse/fyreseddel af 31.
december 2001, udstedt af Yyy, der dog ifølge A-kassen er ejet af
Xxx.
Det fremgår af sagen, at A-kassen har lagt ud for den manglende
betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.
Sekretariatet har hørt arbejdsgiveren vedrørende klagen samt
bedt denne udfylde et spørgeskema. Arbejdsgiver har hverken reageret
herpå eller på en senere rykker fra sekretariatet.
2. Regler
Lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Bidrag fra arbejdsgivere
§ 84.
Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse,
hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.
Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til
7,4/37 af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk.
1, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på
4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse
svarende til halvdelen af det i 2. punktum omhandlede beløb. Ved
ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld
dagpengegodtgørelse.
Stk. 2.
Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når
medlemmet inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos
arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2
uger.
Stk. 3. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale
dagpengegodtgørelse bortfalder,
hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den
efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller
afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,
hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet,
hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på
virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendiggjort af
strejke eller lockout på anden virksomhed, eller
hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der ydes
offentligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik.
Stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale
dagpengegodtgørelse til samme person kan højst indtræde
16 gange i løbet af et kalenderår.
Stk. 5.
Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest muligt, dog
senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets
arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af
en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1.
Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse
m.v., anmode medlemmet om at afgive en erklæring efter 1. pkt.
Medlemmets ret til dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis
erklæringen på tro og love ikke er afgivet til arbejdsgiveren
senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.
Stk. 6.
Hvis dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt,
jf. stk. 5, har arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet
pligt til at hjælpe med at få beløbet udbetalt hos
arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet utvivlsomt har krav på
dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender med henblik
herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling
af dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke
dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist,
og finder kassen fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen
godtgørelsen ud til medlemmet. § 86 finder tilsvarende anvendelse
på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.
Stk. 7.
Samtidig med udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender
arbejdsløshedskassen sagen med en begrundet indstilling til
Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen,
jf. stk. 8. Finder ankenævnet, at medlemmet er berettiget til
dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen
til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen inden for en
nærmere angivet frist, som fastsættes af ankenævnet.
...
Stk. 9.
Krav mod arbejdsgiveren om betaling af
dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med tillæg af omkostninger
inddrives af Finansstyrelsen, hvis kravet ikke betales inden for den
fastsatte frist. Finansstyrelsen kan inddrive det skyldige beløb ved
udpantning, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets
Ankenævn.
Stk. 10.
Finansstyrelsen kan indhente oplysninger hos
skattemyndigheder og andre myndigheder om arbejdsgiveren, som er
nødvendige for at varetage inddrivelsen af det skyldige beløb
efter stk. 7.
Stk. 11.
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen
fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet regler om
anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte
regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige
tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte. Arbejdsministeren
fastsætter regler om betaling af gebyr for Arbejdsmarkedets
Ankenævns og Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens
behandling af sager efter stk. 7 og 8.' .
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens
bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse
for 1. og 2. ledighedsdag
§ 1.
En arbejdsgiver skal betale et medlem af en a-kasse
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, hvis medlemmet
bliver ledigt som følge af afskedigelse, hjemsendelse,
ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende,
har været ansat som lønmodtager, og
har indtjent en løn i ansættelsen.
Stk. 2.
Ved "G-dage" forstås i denne bekendtgørelse 1.
og 2. ledighedsdag. Én "G-dag" er én ledighedsdag.
Stk. 3.
En arbejdsgiver skal betale for G-dage, hvis medlemmet
inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget hos
arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til fuld overenskomstmæssig
arbejdstid i 2 uger. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som
kontrollabel, beregnes arbejdstiden i ugen efter reglerne herom i
bekendtgørelse om supplerende dagpenge.
Stk. 4.
Den periode, som beskæftigelsen skal ligge i, jf.
stk. 3, forlænges bagud, hvis der i perioden er fravær f.eks.
på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage,
søgnehelligdage, konflikt eller deltagelse i kursus som led i
ansættelsen.
Stk. 5.
En arbejdsgiver skal højst betale for en G-dag 16
gange til det samme medlem i et kalenderår. Heri medregnes betalinger
for de gange, hvor arbejdsgiveren kun skal betale for en halv G-dag.
Stk. 6.
Betaling for en G-dag er A-indkomst. Der skal ikke beregnes
feriegodtgørelse, trækkes arbejdsmarkedsbidrag, ATP eller
beløb til Den Særlige Pensionsopsparing af betalingen for en
G-dag.
§ 2.
Et medlems G-dage er de 2 første ordinære
arbejdsdage, efter at medlemmet er fratrådt, hvis medlemmet har
været i fuld beskæftigelse på dagen for fratrædelsen.
Hvis medlemmet ikke har været i fuld beskæftigelse på denne
dag og ikke har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i kalenderugen,
er dagen for fratrædelsen 1. ledighedsdag.
Bortfaldsgrunde m.v.
§ 6
. En arbejdsgiver skal ikke betale for G-dage til et medlem,
når
medlemmet inden ansættelsens ophør afslår et
skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse svarende til
overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos
samme arbejdsgiver,
arbejdsgiveren er ude af stand til at betale på grund af konkurs
eller betalingsstandsning,
afskedigelsen/arbejdsophøret væsentligst skyldes medlemmet,
arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på
virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendigt på
grund af strejke eller lockout på en anden virksomhed,
arbejdsophøret skyldes force majeure,
medlemmet er i fuld beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver
på G-dagene,
medlemmet i tilslutning til ansættelsens ophør får
sygedagpenge eller holder ferie på G-dagene,
medlemmet er tjenestemand og overgår til rådighedsløn,
medlemmet har været vikar i en orlovsstilling efter lov om orlov,
hvis ansættelsen har varet mindst 3 måneder, eller
medlemmet har været i beskæftigelse med offentligt tilskud
til lønnen efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
...
Manglende betaling
§ 11.
Et medlems a-kasse skal hjælpe medlemmet med at få
en arbejdsgiver til at betale for G-dage, hvis
arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, jf. §§ 7 og 8,
medlemmet beder a-kassen om hjælp, og
a-kassen finder, at medlemmet uden tvivl har ret til betalingen.
Stk. 2.
A-kassen sender herefter en begrundet anmodning til
arbejdsgiveren om at betale til medlemmet inden 14 dage efter modtagelsen af
anmodningen. Hvis arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, og a-kassen fortsat
mener, at kravet er berettiget, lægger a-kassen beløbet ud til
medlemmet.
Stk. 3.
Samtidig med at a-kassen lægger beløbet ud,
sender a-kassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets
Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen. Ankenævnets
afgørelse skal sendes til arbejdsgiveren, medlemmet, Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringen og a-kassen.
Stk. 4.
Hvis en arbejdsgiver indbringer et
tvivlsspørgsmål, jf. § 10, efter at a-kassen har lagt et
beløb ud, skal klagen behandles sammen med Arbejdsmarkedets
Ankenævns behandling af a-kassens indstilling.
Stk. 5.
Finder Arbejdsmarkedets Ankenævn, at medlemmet har
ret til betaling for G-dage, skal arbejdsgiveren betale beløbet til
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen inden 4 uger efter
modtagelsen af afgørelsen. Har direktoratet ikke fået
beløbet til tiden, kan kravet sendes til Finansstyrelsen, der
inddriver beløbet med tillæg af et gebyr til direktoratet og
Finansstyrelsens omkostninger ved inddrivelsen.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Om placering af g-dage i forbindelse med nedsættelse af arbejdstid Retsinformation · 10. april 2006
- Virksomhedsbrand force majeure - bortfaldsgrund Retsinformation · 8. maj 2006
- G-dage. Løs ansættelse som vikar i vikarbureau. Arbejdsgiveren skulle ikke betale for G-dage til medlemmet under vikariaterne, da arbejdstiden i vikariatets løbetid var kendt på forhånd og i denne periode var at betragte som fastansat på nedsat tid. Kun G-dage ved afslutningen af de enkelte vikariater Retsinformation · 1. februar 2006
- Arbejdsgiverforpligtelse for 1. og 2. ledighedsdag ved opsigelse. Spørgsmål om egen skyld Retsinformation · 2. november 2006
- Dagpengegodtgørelse til kontraktansat ved arbejdsophør Retsinformation · 20. marts 2002
- Fastansættelse, arbejdsgiver hævder ferie på g-dage, dette ikke påvist Retsinformation · 30. oktober 2006
Lignende dokumenter
- Dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag Retsinformation · 10. januar 2002
- Manglende betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag Retsinformation · 10. januar 2002
- Medlem syg på 2. g-dag men på baggrund af erklæring fra a-kassen om at medlem ikke havde modtaget sygedagpenge på 1. eller 2. g-dag, var der ikke bortfaldsgrund Retsinformation · 21. november 2008
- Løst ansat holdt efter aftale med arbejdsgiver fri for egen regning på visse tidspunkter, hvorved hun tilkendegav, at hun ikke ønskede at benytte sig af arbejdsgivers tilbud om fortsat beskæftigelse, bortfald af g-dage på de berørte dage Retsinformation · 20. januar 2009
- Arbejdsgiver havde betalt løn for 1 dag efter fratrædelsen, hvilket blev anset som betaling for g-dage, således at a-kassen kunne kræve et eventuelt restbeløb af arbejdsgiver. Det havde ingen betydning for afgørelsen, at medlemmet i en periode havde været ansat med offentligt tilskud til lønnen, da tilskuddet var ophørt før fratrædelsen. Retsinformation · 28. august 2006
- Fastansat på deltid, bortfald af 1 g-dag på grund af ferie på 1. g-dag Retsinformation · 26. juni 2007