Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø

Ikke gældende siden 25. april 2005 LBK nr 784 af 11/10/1999LovbekendtgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet29. oktober 1999

Gældende udgave: LBK nr 442 af 24/04/2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 459 afgørelser

Retsinformation 400, Domsdatabasen 30, Arbejdsretten m.fl. 19, Landsskatteretten 5, Klagenævn (Nævnenes Hus) 4, Huslejenævnene 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om arbejdsmiljø

1)

Herved bekendtgøres lov om arbejdsmiljø, jf.

lovbekendtgørelse nr. 497 af 29. juni 1998, med de ændringer, der følger af

lov

nr. 187 af 30. marts 1999.

Kapitel 1

Formål og område

§ 1.

Ved

loven tilstræbes at skabe

1)

et sikkert og sundt

arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og

sociale udvikling i samfundet, samt

2)

grundlag for, at

virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning

fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra

Arbejdstilsynet.

§ 2.

Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.

Stk. 2.

Undtaget er

1)

arbejde i

arbejdsgiverens private husholdning, jf. dog § 59,

2)

arbejde, der

Læs alt

udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til

hans husstand, jf. dog § 59,

3)

arbejde, der udføres

af militære, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste.

Stk. 3.

Følgende

bestemmelser omfatter også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver,

samt

det arbejde, der er nævnt i stk. 2:

1)

§ 20 om flere

arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, §§ 30-36 om leverandører m.fl.

og

§ 37 om bygherrer m.v.,

2)

§§ 38 og 39, for

så vidt angår de i § 39, stk. 1, nr. 1 og 2, omhandlede arbejder,

samt § 41,

3)

§§ 45-47 om

tekniske hjælpemidler m.v.,

4)

kapitel 8 om stoffer

og materialer,

5)

§ 58 om

vejtransport.

§ 3.

Loven gælder kun for luftfart for så vidt angår arbejde på landjorden.

Stk. 2.

Loven

gælder kun for søfart og fiskeri for så vidt angår

1)

lastning og losning

af skibe, herunder fiskefartøjer,

2)

værftsarbejde om bord

i skibe og arbejde, der må ligestilles hermed.

§ 4.

Arbejdsministeren kan fastsætte, at loven kun i begrænset omfang skal gælde

for

arbejde, som udføres i den ansattes hjem.

Kapitel 2

Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde

Personlig kontakt

§ 5.

I

virksomheder med 1-4 ansatte skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og

sundhed udføres ved personlig kontakt mellem arbejdsgiveren, eventuelle

arbejdsledere, jf. § 24, og de øvrige ansatte. Arbejdsministeren kan dog

give regler om opbygning af en sikkerhedsorganisation, hvor dette findes

særligt påkrævet, jf. § 8.

Sikkerhedsorganisation

§ 6.

I

virksomheder med 5 ansatte eller derover skal virksomhedens arbejde for

sikkerhed og sundhed organiseres.

Stk. 2.

Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med

sikkerhedsrepræsentanten danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende

afdeling

eller det pågældende arbejdsområde.

Stk. 3.

De ansatte

skal vælge en sikkerhedsrepræsentant for hver afdeling eller hvert

arbejdslederområde til at indtræde i sikkerhedsgruppen og repræsentere sig i

spørgsmål om de ansattes sikkerhed og sundhed.

§ 7.

I

virksomheder med 20 ansatte eller derover, jf. dog § 8, stk. 6,

skal

der oprettes et sikkerhedsudvalg. Er der i virksomheden oprettet en eller to

sikkerhedsgrupper, udgør sikkerhedsgruppens eller -gruppernes medlemmer og

virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant for denne

sikkerhedsudvalget. Er der oprettet flere sikkerhedsgrupper, vælger

sikkerhedsrepræsentanterne imellem sig 2 medlemmer og arbejdslederne i

sikkerhedsgrupperne imellem sig 2 medlemmer til et sikkerhedsudvalg, hvori

virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant for denne indtræder.

Sikkerhedsudvalget skal planlægge, lede, rådgive og orientere om samt føre

kontrol med sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for virksomheden.

Stk. 2.

Den

tilsynsførende fra Arbejdstilsynet skal ved besøg i virksomheden jævnligt

træde

i forbindelse med vedkommende sikkerhedsrepræsentanter, sikkerhedsgrupper og

repræsentanter for sikkerhedsudvalget. Disse har fri adgang til at forelægge

spørgsmål af sikkerheds- og sundhedsmæssig art for tilsynet.

§ 8.

Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for opbygning og funktion af

virksomhedernes arbejde for sikkerhed og sundhed, herunder regler om valg af

sikkerhedsrepræsentanter, om deres rettigheder og pligter, om oprettelse af

sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses opgaver samt om daglig

ledelse af sikkerhedsarbejdet.

Stk. 2.

Sikkerhedsorganisationens opgaver kan efter aftale mellem virksomheden og

medarbejderne udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til

virksomheden. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer

løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål.

Stk. 3.

Med henblik

på at styrke og effektivisere virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde

kan § 6 og § 7, stk. 1, under vilkår fastsat af

arbejdsministeren fraviges, jf. stk. 4, hvis der

1)

dels er indgået en

aftale mellem én eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de

modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de

bemyndiger hertil, og

2)

dels på virksomheder,

der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en aftale mellem

arbejdsgiveren og de ansatte i virksomheden eller de ansatte på en del af

virksomheden.

Stk. 4.

Arbejdsministeren fastsætter regler om, under hvilke vilkår § 6 og

§ 7, stk. 1, kan fraviges gennem aftale, jf. stk. 3.

Arbejdsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvordan aftaler

efter stk. 3 indgås.

Stk. 5.

Spørgsmål

om fortolkning af og brud på de indgåede aftaler efter stk. 3 afgøres

efter de sædvanlige fagretlige regler for området. Brud på aftaler indgået

efter stk. 3, nr. 2, kan dog ikke indbringes for Arbejdsretten, men

afgøres ved faglig voldgift.

Stk. 6.

Arbejdsministeren kan for fag, faglige områder eller arbejdssteder, for hvis

vedkommende det skønnes upåkrævet eller uhensigtsmæssigt at opbygge

sikkerhedsarbejdet efter reglerne i § 6, § 7, stk. 1, og

§ 9, stk. 4, gøre undtagelse fra disse regler eller tillempe dem

efter de særlige forhold.

§ 9.

Arbejdsgiveren har pligt til, hvis han ikke selv er medlem af

sikkerhedsudvalget, at lade sig repræsentere ved en ansvarlig person.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af sikkerhedsgrupperne og

sikkerhedsudvalget får en efter forholdene rimelig tid til rådighed til at

varetage deres pligter i sikkerhedsarbejdet.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren skal give såvel sikkerhedsudvalgets som sikkerhedsgruppernes

medlemmer lejlighed til at erhverve sig den fornødne viden om eller

uddannelse

i sikkerhedsmæssige spørgsmål.

Stk. 4.

Arbejdsgiveren skal give sikkerhedsgrupperne og sikkerhedsudvalget lejlighed

til at deltage i planlægningen for så vidt angår spørgsmål om sikkerhed og

sundhed på arbejdspladsen.

Stk. 5.

I

virksomheder, hvor der i medfør af § 6 er oprettet en eller flere

sikkerhedsgrupper, men ikke skal oprettes sikkerhedsudvalg efter § 7,

skal

arbejdsgiveren sørge for, at de opgaver, som hører under et sikkerhedsudvalg,

varetages effektivt i samarbejde med sikkerhedsgruppen eller -grupperne.

§ 10.

Arbejdsgiveren afholder udgifterne ved sikkerhedsrepræsentantens hverv og

godtgør sikkerhedsrepræsentanten tab af indtægt.

Stk. 2.

Sikkerhedsrepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse

af

sine forhold på samme måde som tillidsmænd inden for vedkommende eller

tilsvarende faglige område.

Stk. 3.

Uoverensstemmelser om beskyttelsen efter stk. 1 og 2, herunder spørgsmål

om hvilke regler, der finder anvendelse, og om brud på eller fortolkning af

reglerne afgøres ved fagretlig behandling, jf. § 22 i lov om

Arbejdsretten.

§ 11.

Såfremt en arbejdsleder i sikkerhedsgruppen afskediges efter udløbet af en

eventuel prøvetid, og det af en af parterne gøres gældende, at afskedigelsen

er

begrundet i sikkerhedsmæssige forhold, kan hans ansættelsesforhold i

opsigelsesperioden ikke afbrydes, før spørgsmålet har været undergivet

organisationsmæssig forhandling efter reglerne inden for det pågældende

overenskomstområde eller behandlet i overensstemmelse med funktionærlovens

regler om forhandling og mægling. Forhandlingen og mæglingen skal fremmes

mest

muligt.

§ 12.

Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder skal stille

sagkyndig bistand til rådighed for sikkerhedsarbejdet, hvor hensynet til de

ansattes sikkerhed eller sundhed taler for det.

Bedriftssundhedstjeneste

§ 13.

Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at der ved virksomheder, hvor

hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed taler for det, skal oprettes

en bedriftssundhedstjeneste.

Stk. 2.

For grupper

af virksomheder kan arbejdsministeren under tilsvarende betingelser fastsætte

regler om, at der skal oprettes en fælles bedriftssundhedstjeneste.

Stk. 3.

En

bedriftssundhedstjeneste skal godkendes efter regler fastsat af

arbejdsministeren. Arbejdsministeren kan henlægge opgaven med at godkende en

bedriftssundhedstjeneste til en bestemt offentlig myndighed og fastsætte

regler

om betaling for godkendelsen.

Stk. 4.

Arbejdsministeren kan fastsætte regler om bedriftssundhedstjenesternes

opbygning, opgaver, funktion og finansiering. Dette gælder såvel

bedriftssundhedstjenester efter stk. 1 og 2 som

bedriftssundhedstjenester,

der etableres frivilligt. Bedriftssundhedstjenestens opgaver kan udvides til

at

omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomhederne.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer løsningen af

virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål.

Stk. 5.

Staten yder

tilskud til etablering af bedriftssundhedstjenester, der opfylder reglerne,

der

er fastsat i medfør af stk. 3 og 4. Arbejdsministeren fastsætter de

nærmere regler om tilskuddet.

Stk. 6.

Kommuner og

amtskommuner kan yde tilskud til bedriftssundhedstjenester, der opfylder

reglerne, der er fastsat i medfør af stk. 3 og 4. Arbejdsministeren

fastsætter efter forhandling med indenrigsministeren de nærmere vilkår for

kommunernes og amtskommunernes adgang til at yde tilskud.

Stk. 7.

Arbejdsministeren iværksætter forsøg om bedriftssundhedstjenesternes

opbygning,

opgaver, funktion og finansiering m.v.

Kapitel 3

Branchearbejdsmiljøråd

§ 14.

Arbejdsministeren godkender efter udtalelse fra Arbejdsmiljørådet, jf. § 66,

stk. 2, 2. pkt., et antal branchearbejdsmiljøråd, der skal medvirke ved

løsning

af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål inden for en eller flere brancher.

Stk. 2.

Arbejdstager- og

arbejdsgiverorganisationer inden for de brancher, som det enkelte

branchearbejdsmiljøråd dækker, skal hver udpege lige mange medlemmer til

rådet.

Det enkelte råd bestemmer selv antallet af medlemmer. Hvis der ikke kan opnås

enighed herom, fastsætter arbejdsministeren antallet af medlemmer. Medlemmer

og

stedfortrædere for disse udpeges for fire år ad gangen og kan genudpeges.

Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens

udløb.

Stk. 3.

Det enkelte

branchearbejdsmiljøråd vælger blandt sine medlemmer en formand og en

næstformand. Arbejdstager- og arbejdsgiversiden har på skift henholdsvis

formandsposten og næstformandsposten for to år ad gangen.

Stk. 4.

For

branchearbejdsmiljørådenes virksomhed gælder forvaltningsloven og lov om

offentlighed i forvaltningen.

Stk. 5.

Det enkelte

branchearbejdsmiljøråd fastsætter selv sin forretningsorden og etablerer et

sekretariat.

Stk. 6.

Det enkelte

branchearbejdsmiljøråd afgiver hvert år en redegørelse om sin virksomhed til

Arbejdsmiljørådet.

§ 14 a.

Det enkelte branchearbejdsmiljøråd udarbejder til Arbejdsmiljørådet forslag

til

mål, plan og budget for rådets del af den samlede partsindsats, jf. stk. 2 og

3.

Stk. 2.

Det enkelte

branchearbejdsmiljøråd har inden for rådets område til opgave at bistå

branchens enkelte virksomheder ved løsning af arbejdsmiljømæssige spørgsmål,

herunder

1)

at udarbejde

information og branchevejledninger, herunder vejledninger til brug for

virksomhedernes udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger,

2)

at kortlægge

branchens særlige arbejdsmiljøproblemer og medvirke ved udarbejdelsen af

branchedokumentation,

3)

at stille forslag til

Arbejdsmiljørådet om at iværksætte forskningsprojekter og

4)

at udvikle og

gennemføre oplysnings- og uddannelsesaktiviteter.

Stk. 3.

Det enkelte

branchearbejdsmiljøråd kan

1)

udtale sig om eller

stille forslag til Arbejdsmiljørådet om ændrede og nye regler,

2)

deltage i og

gennemføre indsatser og kampagner og

3)

danne og deltage i

lokale arbejdsmiljøfora.

Stk. 4.

Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om branchearbejdsmiljørådenes

opbygning, sammensætning og virksomhed, herunder om rådenes opgaver og

funktion.

Stk. 5.

Efter

forhandling med miljø- og energiministeren kan rådenes opgaver udvides til at

omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomhederne.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer løsningen af

virksomhedernes arbejdsmiljøspørgsmål.

Kapitel 4

Almindelige pligter

Arbejdsgiveren

§ 15.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og

sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Der henvises her særligt til

1)

kapitel 5 om

arbejdets udførelse,

2)

kapitel 6 om

indretning af arbejdsstedet,

3)

kapitel 7 om tekniske

hjælpemidler m.v.,

4)

kapitel 8 om stoffer

og materialer.

§ 15 a.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig

arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen

under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser,

der

anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering.

Arbejdspladsvurderingen

skal forefindes i virksomheden og være tilgængelig for virksomhedens ledelse,

de ansatte og Arbejdstilsynet. En arbejdspladsvurdering skal revideres, når

der

sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. og disse

ændringer har betydning for sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog senest

hvert tredje år.

Stk. 2.

En

arbejdspladsvurdering skal omfatte en stillingtagen til virksomhedens

arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses. Vurderingen skal indeholde

følgende

elementer:

1)

Identifikation og

kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.

2)

Beskrivelse og

vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.

3)

Prioritering og

opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens

arbejdsmiljøproblemer.

4)

Retningslinjer for

opfølgning på handlingsplanen.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren skal inddrage sikkerhedsorganisationen eller de ansatte i

planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen på

arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsgiverens pligter efter

stk. 1-3.

§ 16.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at der føres effektivt tilsyn med, at arbejdet

udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

§ 17.

Arbejdsgiveren skal gøre de ansatte bekendt med de ulykkes- og sygdomsfarer,

der eventuelt er forbundet med deres arbejde.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren skal endvidere sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring

og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.

Stk. 3.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligter

efter

stk. 1 og 2.

§ 18.

Arbejdsgiveren har pligt til at gøre de ansattes sikkerhedsrepræsentanter og

tillidsmænd inden for vedkommende område bekendt med de påbud, som

Arbejdstilsynet skriftligt har afgivet. Tilsvarende pligt påhviler

arbejdsgiveren over for andre sikkerhedsrepræsentanter og tillidsmænd, der

fremsætter anmodning om at blive gjort bekendt med påbudet, jf. § 78.

§ 19.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at samarbejde om sikkerhed og sundhed efter

kapitel 2 kan finde sted, samt deltage i samarbejdet.

§ 20.

Flere arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på samme arbejdssted, og alle,

der er beskæftigede på samme arbejdssted, skal samarbejde om at skabe sikre

og

sunde arbejdsforhold for alle beskæftigede.

Stk. 2.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om samarbejdet herom.

§ 21.

Når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver

anledning dertil, skal arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser, prøver og

besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om

arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.

§ 22.

Arbejdsgiveren skal foretage anmeldelse til Arbejdstilsynet og føre registre

efter regler, som fastsættes af arbejdsministeren.

Stk. 2.

Direktøren

for Arbejdstilsynet kan til statistisk brug forlange oplysninger af

arbejdsgiveren om

1)

de ansattes antal,

køn, alder og sundhedsforhold,

2)

maskiner, maskindele,

beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og andre

tekniske hjælpemidler,

3)

stoffer og

materialer,

4)

andre forhold af

arbejdsmiljømæssig betydning.

Stk. 3.

Hvis

statistikken offentliggøres, må navn eller firma ikke nævnes.

Virksomhedsledere m.fl.

§ 23.

Lovens bestemmelser om arbejdsgiverens pligter gælder også for den, som leder

eller deltager i ledelsen af virksomheden.

Arbejdslederen

§ 24.

Ved arbejdsleder forstås den, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige

består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i en

virksomhed eller en del deraf.

§ 25.

Arbejdslederen skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed, jf.

kapitel

2, § 20 og § 37.

§ 26.

Arbejdslederen skal medvirke til, at arbejdsforholdene sikkerheds- og

sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden for det arbejdsområde, som han

leder. Han skal herunder påse, at de foranstaltninger, der træffes for at

fremme sikkerhed og sundhed, virker efter deres hensigt.

Stk. 2.

Bliver

arbejdslederen bekendt med fejl eller mangler, som kan medføre fare for

ulykker

eller sygdom, skal han sørge for at afværge faren. Kan faren ikke afværges

ved

hans indgriben på stedet, skal han straks gøre arbejdsgiveren bekendt med

forholdet.

Ansatte

§ 27.

De

ansatte skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed, jf. kapitel 2.

§ 28.

De

ansatte skal medvirke til, at arbejdsforholdene sikkerheds- og

sundhedsmæssigt

er fuldt forsvarlige inden for deres arbejdsområde, herunder at de

foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed, virker

efter

deres hensigt.

Stk. 2.

Bliver de

ansatte opmærksomme på fejl eller mangler, som kan forringe sikkerheden eller

sundheden, og som de ikke selv kan rette, skal de meddele det til et medlem

af

sikkerhedsgruppen, arbejdslederen eller arbejdsgiveren.

Stk. 3.

Den, som

for at udføre et arbejde såsom reparation eller installation midlertidigt må

fjerne en sikkerhedsforanstaltning, skal påse, at denne umiddelbart efter

arbejdsprocessens afslutning sættes på plads, eller at anden lige så sikker

beskyttelsesforanstaltning foretages.

§ 29.

De, der arbejder på et arbejdssted, hvor flere arbejdsgivere lader arbejde

udføre, skal rette sig efter de regler, der gælder for virksomhedernes

samarbejde, jf. §§ 20 og 37, foruden efter de regler, der gælder for det

arbejde, de skal udføre.

Stk. 2.

De, der

arbejder på en fremmed virksomheds område, skal rette sig efter de regler om

sikkerhed og sundhed, der gælder for denne virksomhed, foruden efter de

regler,

der gælder for det arbejde, de skal udføre.

Leverandører, installatører, reparatører og

planlæggere m.fl.

§ 30.

Den, der overdrager, overlader eller udstiller maskiner, maskindele,

beholdere,

præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber eller andre tekniske

hjælpemidler, skal sørge for, at genstandene, når de udleveres til brug eller

udstilles, er forsynet med nødvendigt beskyttelsesudstyr og kan anvendes

efter

deres hensigt uden at være farlige for sikkerhed eller sundhed, jf. kapitel

7.

Nødvendige og let forståelige anvisninger om betjening, vedligeholdelse,

transport og opstilling skal følge med ved leveringen.

Stk. 2.

Overdrages

eller overlades brugsfærdige tekniske hjælpemidler til videresalg, udlejning

eller udlån, gælder samme pligter.

Stk. 3.

Når

Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning

dertil, skal importøren eller fremstilleren lade foretage undersøgelser,

prøver

eller besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om

det tekniske hjælpemiddel er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Stk. 4.

Hvis et

teknisk hjælpemiddel fremstilles efter bestillerens skriftlige, udførlige

anvisninger, er importøren eller fremstilleren ikke omfattet af pligterne i

stk. 1-3.

§ 31.

Enhver maskine, der udleveres eller udstilles her i landet, skal være

forsynet

med fremstillerens eller for importerede maskiners vedkommende importørens

navn

og adresse eller med anden markering, som gør det let at identificere

fremstilleren, henholdsvis importøren.

§ 32.

Den, der som selvstændig virksomhed installerer, ombygger eller

hovedreparerer

et teknisk hjælpemiddel, skal påse, at de sikkerhedsmæssige forskrifter og

anvisninger, der gælder for hjælpemidlet, er opfyldt.

Stk. 2.

Hvis en

reparation kun berører én eller nogle dele af det, der repareres, skal

reparatøren påse, at de sikkerhedsmæssige forskrifter og anvisninger, som

gælder for delene, er opfyldt. Bliver reparatøren under sit arbejde opmærksom

på andre fejl eller mangler, der har sikkerhedsmæssig betydning, skal han

gøre

ejeren eller brugeren bekendt med dem.

§ 33.

Den, der leverer et projekt til et teknisk hjælpemiddel, et produktionsanlæg

eller et bygge- eller anlægsarbejde, skal i projektet tage hensyn til

sikkerhed

og sundhed ved arbejdets udførelse og driften af det færdige byggeri eller

anlæg m.v. Det samme gælder den, der på lignende måde rådgiver om

arbejdsmiljømæssige forhold.

§ 34.

Reglerne i §§ 30, 31, 33 og 35, stk. 2, gælder også for

leverandører

m.fl. af stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller

i

øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed.

§ 35.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §§ 30-34

omhandlede

forhold.

Stk. 2.

Reglerne i

§§ 30-34 fritager ikke brugeren for forpligtelser efter loven.

§ 36.

Arbejdsministeren kan, når særlige forhold foreligger, fastsætte regler eller

træffe bestemmelser, der fraviger kravene i §§ 30-34. Sådanne

bestemmelser

kan endvidere i enkelttilfælde, når særlige forhold foreligger, træffes af

direktøren for Arbejdstilsynet.

Bygherrer m.v.

§ 37.

Ved bygge- og anlægsvirksomhed, som udføres af mere end 10 personer, skal

bygherren eller en person, som han overdrager det til, samordne de

foranstaltninger til fremme af de beskæftigedes sikkerhed og sundhed, der

skal

udføres af arbejdspladsens forskellige arbejdsgivere.

Stk. 2.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det

sikkerheds-

og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte

normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning,

skal følges.

§ 39.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være

opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt,

tilrettelagt

og udført, herunder om

1)

sikkerheds- og

sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og

-metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning,

rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved

luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller

forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger,

2)

forbud mod særligt

farlige arbejder, arbejdsprocesser og -metoder,

3)

opslag eller egnet

markering.

Stk. 2.

Arbejdsministeren kan endvidere fastsætte regler om særligt arbejdstøj og

personlige værnemidler, herunder om hvem der skal afholde udgifterne hertil.

§ 40.

Hvor hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed kræver det, kan

arbejdsministeren fastsætte regler om,

1)

at der skal udarbejdes

planer over arbejdsgange, arbejdsprocesser og -metoder, og

2)

at sådanne planer og

ændringer i dem skal forelægges Arbejdstilsynet til udtalelse eller

godkendelse, før de bringes til udførelse.

§ 41.

Arbejdsministeren kan fastsætte regler om,

1)

at arbejder, der kan

medføre betydelig fare for ulykker eller sygdom, kun må udføres af personer,

der har gennemgået en nærmere angivet uddannelse, aflagt en prøve eller

opnået

en bestemt alder,

2)

beskæftigelse af

personer med legemlige eller åndelige mangler eller lidelser, der kan

indebære

øget fare for ulykker eller sygdom ved visse arbejder,

3)

begrænsninger i

adgangen til at lade ansatte arbejde alene.

Kapitel 6

Arbejdsstedets indretning

§ 42.

Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt

er

fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte

normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning,

skal

følges.

§ 43.

Arbejdsministeren kan fastsætte regler om indretning af faste, midlertidige,

skiftende og udendørs arbejdssteder, herunder om

1)

arbejdsrum, f.eks.

loftshøjde, luftrum, gulve, vægge, lofter, belysning, temperatur,

luftfornyelse

og støj,

2)

velfærdsforanstaltninger

m.v., f.eks. opholds- og spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter,

vaske- og baderum samt sovesteder og stole,

3)

udgangsforhold,

f.eks. færdselsveje, trapper og udgange.

Stk. 2.

Det kan i

reglerne i medfør af stk. 1 fastsættes, at de gælder for udlejere af

bygninger, lokaler, arealer m.v.

§ 44.

Hvor hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed kræver det, kan

arbejdsministeren fastsætte regler om, at

1)

projekter og lignende

til opførelse eller ombygning af virksomheder skal forelægges Arbejdstilsynet

til udtalelse eller godkendelse, før de bringes til udførelse,

2)

planer om indretning

eller ændring af lokaler, tekniske anlæg og hjælpemidler m.v. skal forelægges

Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse, før de bringes til

udførelse,

3)

bygninger, lokaler,

arealer m.v. ikke må udlejes til erhvervsvirksomhed, før spørgsmålet, om

lokalerne m.v. kan anvendes til det påtænkte formål, har været forelagt

Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse.

Kapitel 7

Tekniske hjælpemidler m.v.

§ 45.

Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater,

redskaber og andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes

således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

Stk. 2.

Anerkendte

normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning,

skal

følges.

§ 46.

Arbejdsministeren kan fastsætte regler om indretning og anvendelse af

tekniske

hjælpemidler m.v., herunder om

1)

konstruktion,

udførelse, opstilling, anmeldelse og afprøvning,

2)

forelæggelse for

Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse af planer for konstruktion,

udførelse og opstilling,

3)

godkendelse fra

Arbejdstilsynet af et teknisk hjælpemiddel m.v., før det overdrages eller

overlades til brugeren eller tages i brug,

4)

anvendelse,

vedligeholdelse og pasning.

§ 47.

Arbejdsministeren kan fastsætte regler om forbud mod at fremstille,

importere,

overdrage, overlade, udstille eller anvende særligt farlige tekniske

hjælpemidler.

Kapitel 8

Stoffer og materialer

§ 48.

Stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt

forringe sikkerhed eller sundhed, må kun fremstilles og anvendes ved

arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod

ulykker

og sygdomme.

Stk. 2.

Anerkendte

normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning,

skal følges.

§ 49.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremstilling, import,

oplagring, transport og anvendelse af stoffer og materialer med egenskaber,

der

kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed,

herunder

om emballering, omfyldning og mærkning.

Stk. 2.

Arbejdsministeren kan give regler om forbud imod fremstilling, import og

anvendelse af særligt farlige stoffer og materialer.

§ 49 a.

Med henblik på at forebygge og imødegå sundheds- og ulykkesskader i

arbejdsmiljøet kan arbejdsministeren fastsætte regler om, at den, der

fremstiller eller importerer et stof eller materiale, skal foretage

undersøgelser eller fremskaffe fornøden dokumentation for allerede foretagne

undersøgelser og indgive anmeldelse. Der kan herunder fastsættes regler for

alle stoffer og materialer, for enkelte stoffer og materialer, for bestemte

grupper af stoffer og materialer eller for stoffer og materialer til særlige

anvendelser.

Stk. 2.

Det kan

fastsættes, at anmeldelsen skal indeholde:

1)

Oplysninger om

forhold, som har betydning for vurdering af stoffets eller materialets

egenskaber og virkninger, herunder om det har egenskaber, der kan være

farlige

for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed.

2)

Forslag til

klassificering, emballering og mærkning.

3)

Oplysninger om

forebyggende foranstaltninger, der effektivt sikrer de beskæftigede mod

forringelse af sikkerhed og sundhed.

Stk. 3.

Det kan

endvidere fastsættes, at nye stoffer og materialer tidligst må tages i brug

en

måned efter anmeldelsen. Denne frist skal kunne forlænges for tilfælde, hvor

anmeldelsen er mangelfuld eller fejlagtig, således at stoffet eller

materialet

tidligst må tages i brug en måned efter, at de oplysninger, anmeldelsen skal

indeholde, er modtaget.

Stk. 4.

Arbejdsministeren fastsætter regler om oprettelse, drift og brug af et

register

for stoffer og materialer. Lov nr. 294 af 8. juni 1978 om offentlige

myndigheders registre finder ikke anvendelse på dette register.

§ 49 b.

Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske datablade og lignende,

som

udsendes af fremstillere eller importører af stoffer og materialer, skal

indeholde alle væsentlige oplysninger om stoffets eller materialets

virkninger

på sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet.

§ 49 c.

Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at et stof eller materiale, der

kan

være farligt for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, ikke må

anvendes, hvis det kan erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller mindre

generende stof eller materiale.

Stk. 2.

Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at stoffer og materialer, der kan

være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, ikke må

anvendes til bestemte formål eller inden for særlige områder, før

Arbejdstilsynets udtalelse eller godkendelse foreligger.

Kapitel 9

Hvileperiode og fridøgn

§ 50.

Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode

på

mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.

Stk. 2.

Hvileperioden kan nedsættes til 8 timer ved

1)

holdskifte i

virksomheder, der arbejder i holddrift, når det ikke er muligt at holde den

daglige eller ugentlige hviletid mellem afslutningen af det ene holds arbejde

og begyndelsen af det andet holds arbejde, og

2)

landbrugsarbejde

indtil 30 dage i et kalenderår.

Stk. 3.

Lastning og

losning, der fortrinsvis udføres af løsarbejdere, samt nødvendige arbejder i

tilslutning hertil omfattes ikke af stk. 1 og 2. Arbejdsministeren kan

fastsætte nærmere regler om en mindste hvileperiode, inden de pågældende

ansatte atter beskæftiges efter udført overarbejde.

§ 51.

Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn,

der

skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Det ugentlige

fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage og så vidt muligt samtidig for

alle, der er ansat i virksomheden.

Stk. 2.

Reglen i

stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for landbrug og gartneri.

Stk. 3.

Ved arbejde

med pasning af mennesker, dyr og planter samt ved arbejde, der er nødvendigt

for at bevare værdier, kan det ugentlige fridøgn udskydes og erstattes af

tilsvarende frihed senere, når det er nødvendigt af beskyttelseshensyn eller

for at sikre kontinuerlige ydelser eller vedvarende produktion.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 52.

§§ 50 og 51 kan fraviges i nødvendigt omfang, når naturomstændigheder,

ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer

eller har forstyrret den regelmæssige drift af virksomheden. Fravigelsen skal

noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende dokumentation.

§ 53.

For fag og faglige områder eller særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør

det

nødvendigt, kan arbejdsministeren fastsætte regler om

1)

den daglige

hvileperiode, herunder om nedsættelse af den daglige hvileperiodes længde til

8

timer og om hvileperiodens beliggenhed, og

2)

det ugentlige

fridøgn, herunder om omlægning af fridøgnet.

§ 54.

Personer i overordnede stillinger samt repræsentanter og agenter, der

arbejder

uden for virksomhedens faste arbejdssted, omfattes kun af §§ 50 og 51 i

det omfang, det nærmere fastsættes af arbejdsministeren.

§ 55.

Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, under hvilke vilkår §§ 50 og

51

kan fraviges ved aftale.

§ 56.

I

tilfælde af fravigelse efter §§ 50-55 skal der ydes tilsvarende

kompenserende hvileperioder eller fridøgn, eller der skal ydes passende

beskyttelse, hvis forholdene undtagelsesvis er af en sådan art, at det ikke

er

muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Arbejdsministeren

kan

fastsætte, at 1. pkt. ikke gælder for personer i overordnede stillinger.

§ 57.

Arbejdsministeren kan fastsætte regler om begrænset arbejdstid for arbejde,

der

i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed i fare.

§ 58.

Regler, der fastsættes efter §§ 53 og 57, kan finde anvendelse på

enhver,

der fører eller er besætningsmedlem på et køretøj, herunder også arbejde, der

ikke udføres for en arbejdsgiver.

Kapitel 10

Unge under 18 år

§ 59.

Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på unges arbejde for en

arbejdsgiver, herunder også det arbejde, som er nævnt i § 2,

stk. 2,

nr. 1 og 2.

§ 60.

Ved beskæftigelse af unge under 18 år skal der ved arbejdets planlægning,

tilrettelæggelse og udførelse tages hensyn til den unges alder, udvikling og

helbredstilstand samt til indvirkningen på skolegang eller anden uddannelse.

Stk. 2.

Unge, som

er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, må ikke

beskæftiges ved arbejde.

Stk. 3.

Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om unges beskæftigelse, herunder

højere aldersgrænser end 15 år for beskæftigelse ved visse former for

arbejde,

med henblik på at sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og

sundhedsmæssigt

fuldt forsvarligt. Der kan fastsættes særlige regler for unge under

uddannelse.

Stk. 4.

Arbejdsministeren kan fastsætte, at lejlighedsvist eller kortvarigt arbejde,

som enten udføres i arbejdsgiverens private husholdning eller udelukkende

udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til husstanden,

herunder i landbrugsvirksomheder, undtages fra forbudet i stk. 2 og

§§ 61 og 62 under nærmere angivne betingelser og begrænsninger. Det er

en

forudsætning, at arbejdet ikke indebærer fare for den unges sikkerhed og

sundhed.

Stk. 5.

For unge,

der hører til arbejdsgiverens familie og husstand, herunder i

landbrugsvirksomheder under hensyn til de unges særlige kendskab til

landbrugsforhold, kan arbejdsministeren fastsætte fravigelser fra

aldersgrænser

fastsat i medfør af stk. 3 under nærmere angivne betingelser og

begrænsninger.

Stk. 6.

Arbejdsministeren kan tillige fastsætte regler om,

1)

at unge, der er fyldt

13 år, kan have lettere arbejde inden for nærmere afgrænsede former for

arbejde

og under nærmere fastsatte betingelser og vilkår,

2)

at forbudet i

stk. 2 og § 61 kan fraviges for unge, der er fyldt 14 år, og som

arbejder som led i en uddannelse, og

3)

at forbudet i

stk. 2 og §§ 61 og 62 kan fraviges, for så vidt angår unges

optræden

i forestillinger m.v. af kulturel eller kunstnerisk art, sportsarrangementer

eller ved optagelse af film eller lignende, under nærmere fastsatte

betingelser

og vilkår, idet der dog, for så vidt angår unge, som er under 13 år, skal

indhentes tilladelse i hvert enkelt tilfælde.

Stk. 7.

Arbejdsgiveren skal ved beskæftigelse af unge, der er under 15 år, eller som

er

omfattet af undervisningspligten, gøre de unges forældre eller værge bekendt

med beskæftigelsen, herunder arbejdstidens længde, samt med de ulykkes- og

sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med arbejdet, og de

foranstaltninger,

der er truffet vedrørende sikkerhed og sundhed.

Stk. 8.

Arbejdsgiveren skal ved beskæftigelse af unge under 18 år underrette kommunen

med henblik på tilbud om uddannelsesvejledning. Underretningen skal ske, når

den unge har været fuldtidsbeskæftiget i en sammenhængende periode på 3

måneder. Der skal ikke foretages underretning for unge, hvis beskæftigelse

indgår i en uddannelse. Arbejdsministeren kan efter forhandling med

undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om underretningspligten og

uddannelsesvejledningen.

§ 61.

Arbejdstiden for unge under 18 år må ikke overstige den sædvanlige arbejdstid

for voksne, der er beskæftiget i samme fag, og arbejdstiden må endvidere ikke

overstige 8 timer om dagen og 40 timer om ugen.

Stk. 2.

Den daglige

arbejdstid for unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af

undervisningspligten, må ikke overstige 2 timer på skoledage og 7 timer på

andre dage end skoledage. Dog må unge, som er fyldt 15 år, men stadig

omfattet

af undervisningspligten, arbejde 8 timer på andre dage end skoledage. Den

samlede ugentlige arbejdstid må ikke overstige 12 timer i uger med skoledage

og

35 timer i andre uger end skoleuger. Dog må unge, der er fyldt 15 år, men

stadig omfattet af undervisningspligten, arbejde 40 timer i andre uger end

skoleuger. For unge, som er under 15 år, men som ikke længere er omfattet af

undervisningspligten, må arbejdstiden ikke overstige 7 timer om dagen og 35

timer om ugen.

Stk. 3.

Hvis den

daglige arbejdstid overstiger 41/2 time, skal unge under 18 år have en pause

på

mindst 30 minutter. Pausen skal være passende beliggende og om muligt

sammenhængende.

Stk. 4.

Unge under

18 år må ikke arbejde i tidsrummet mellem kl. 20 og kl. 6.

Stk. 5.

Arbejdsministeren kan fastsætte særlige regler om

1)

arbejdstidens

tilrettelæggelse, herunder beregning i tilfælde, hvor unge arbejder som led i

en uddannelse eller arbejder for flere arbejdsgivere,

2)

i hvilket omfang

stk. 1 kan fraviges for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er

omfattet af undervisningspligten,

3)

at unge, som er

omfattet af undervisningspligten, skal have en helt arbejdsfri periode i

løbet

af skoleferien, og

4)

at bestemmelsen i

stk. 4 kan fraviges for fag eller faglige områder, hvor forholdene gør

det

nødvendigt eller ønskeligt, for unge, der er fyldt 15 år, og som ikke længere

er omfattet af undervisningspligten, dog således at unge under ingen

omstændigheder

må arbejde i tidsrummet mellem kl. 24 og kl. 4.

§ 62.

Unge under 18 år skal have en sammenhængende hvileperiode på mindst 12 timer

i

døgnet. Dog skal unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af

undervisningspligten, have en sammenhængende hvileperiode på mindst 14 timer

i

døgnet.

Stk. 2.

Inden for

hver periode på 7 døgn skal unge under 18 år have to sammenhængende fridøgn.

Hvis det ikke er muligt at lægge de to fridøgn i sammenhæng, skal det ene

fridøgn ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Et af

disse

fridøgn skal så vidt muligt falde på en søndag.

Stk. 3.

For fag og

faglige områder eller for særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det

nødvendigt eller ønskeligt, kan arbejdsministeren fastsætte særlige regler om

1)

varigheden af

hvileperioden for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet

af

undervisningspligten, når der gives den unge en kompenserende hvileperiode,

2)

udsættelse af fridøgn

for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af

undervisningspligten, når der gives den unge kompenserende fridøgn,

3)

afbrydelse af

hvileperiode og

4)

begrænsning af

fridøgn, idet der dog altid skal gives den unge mindst 36 timers frihed i

sammenhæng inden for hver periode af 7 døgn.

§ 62 a.

Arbejdsministeren

kan i øvrigt fastsætte regler om, at § 61, stk. 1, 3 og 4, kan

fraviges i de i § 52, nævnte tilfælde for unge, som er fyldt 15 år, og

som

ikke længere er omfattet af undervisningspligten.

Kapitel 11

Lægeundersøgelse m.v.

§ 63.

For virksomheder, fag, faglige områder eller andre grupper af ansatte, hvis

arbejde er forbundet med fare for de ansattes sundhed, kan arbejdsministeren

fastsætte regler om,

1)

at de ansatte skal

lægeundersøges før ansættelsen, under ansættelsen og efter ansættelsens

ophør,

eventuelt ved regelmæssige undersøgelser, og

2)

at der regelmæssigt

eller i enkelte tilfælde skal foretages arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske

eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene.

Stk. 2.

Arbejdsministeren kan fastsætte regler om tilsvarende undersøgelser med

henblik

på, om et arbejde kan medføre fare for sundheden.

Stk. 3.

Udgifterne

ved undersøgelserne afholdes af arbejdsgiveren eller staten efter regler, der

fastsættes af arbejdsministeren.

Stk. 4.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at undersøgelserne kan foregå uden tab af

indtægt for de ansatte og så vidt muligt i arbejdstiden.

Stk. 5.

De ansatte

og tidligere ansatte har pligt til at lade sig undersøge i overensstemmelse

med

de fastsatte regler.

§ 64.

Arbejdsministeren kan fastsætte særlige regler om lægeundersøgelse af unge

under 18 år med henblik på deres påbegyndelse af arbejde for en arbejdsgiver.

§ 63, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

I reglerne

kan det fastsættes, at en skolelæge på grundlag af en undersøgelse, foretaget

før eleven forlader skolen, skal afgive en erklæring, om eleven lider eller

har

lidt af sygdomme, der kan have indflydelse på hans sikkerhed og sundhed under

erhvervsarbejde. Tilsvarende regler kan fastsættes for unge under 18 år, der

er

under faglig uddannelse.

Stk. 3.

I reglerne

kan det endvidere fastsættes, at arbejdsgivere ved ansættelse af en ung under

18 år skal sikre sig, at det arbejde, den unge antages til, er foreneligt med

hans helbredstilstand.

§ 65.

Arbejdsministeren kan nedsætte et repræsentativt sammensat, sagkyndigt nævn

til

at træffe afgørelser efter de regler, der udstedes i medfør af loven i

spørgsmål om, hvorvidt en ung under 18 år må udføre et arbejde under hensyn

til

pågældendes helbredstilstand.

Stk. 2.

Nævnets

afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 3.

Arbejdsministeren fastsætter regler om nævnets sammensætning, virksomhed samt

om finansiering af nævnets virksomhed.

Kapitel 12

Arbejdsmiljørådet

§ 66.

Arbejdsmiljørådet deltager i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den

samlede

arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af arbejdsministeren og afgiver

indstilling til arbejdsministeren om:

1)

Planlægning af

parternes del af arbejdsmiljøindsatsen, herunder fastsættelse af mål for det

næste finansårs indsats og prioritering af indsatsområder.

2)

Udmeldning af planer

og tilskudsrammer til branchearbejdsmiljørådene for deres del af indsatsen.

3)

Tværgående

aktiviteter.

4)

Opfølgning på

Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes indsats.

Stk. 2.

Arbejdsmiljørådet

drøfter på eget initiativ spørgsmål, som det finder af betydning for

arbejdsmiljøet, og udtaler sig herom til arbejdsministeren. Rådet udtaler

sig,

inden arbejdsministeren godkender branchearbejdsmiljøråd efter § 14, stk. 1.

Stk. 3.

Arbejdsmiljørådet udtaler sig om og giver forslag til lovændringer og nye

regler. Ved udarbejdelse af regler i henhold til bemyndigelse i denne lov

skal

Arbejdsmiljørådet medvirke gennem repræsentanter udpeget af rådet inden for

eller uden for dettes medlemskreds. Endvidere skal rådets udtalelse

indhentes,

forinden reglerne fastsættes.

Stk. 4.

Arbejdsmiljørådet afgiver hvert år en redegørelse til arbejdsministeren om

udviklingen på arbejdsmiljøområdet og om de forbedringer, som rådet finder

ønskelige.

§ 66 a.

Arbejdsmiljørådet udarbejder til arbejdsministeren forud for hvert finansår

forslag til mål, plan og budget for Arbejdsmiljørådets og

branchearbejdsmiljørådenes samlede indsats. Rådet udarbejder endvidere til

arbejdsministeren forslag til fordeling af midler, der er tilvejebragt efter

§

68, mellem branchearbejdsmiljørådene og Arbejdsmiljørådet.

Stk. 2.

I grundlaget for Arbejdsmiljørådets forslag

indgår branchearbejdsmiljørådenes forslag til mål, plan og budget for rådenes

indsats, jf. § 14 a, stk. 1.

Stk. 3.

Arbejdsmiljørådet udmelder inden for de tilskudsrammer, som er udmeldt af

arbejdsministeren, og på baggrund af den af arbejdsministeren godkendte plan

for parternes indsats, planerne for branchearbejdsmiljørådenes indsats til

rådene, jf. § 68 a.

§ 67.

Arbejdsmiljørådet består af en formand og følgende andre medlemmer:

1)

Seks medlemmer

indstillet af Landsorganisationen i Danmark.

2)

To medlemmer

indstillet af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

3)

To medlemmer

indstillet af Akademikernes Centralorganisation.

4)

Fire medlemmer

indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening.

5)

Et medlem indstillet

af Ledernes Hovedorganisation.

6)

Et medlem indstillet

af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Landbrugsraadet

i

fællesskab.

7)

Et medlem indstillet

af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

8)

To medlemmer

indstillet af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark og

Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab.

9)

Et medlem indstillet

af Finansministeriet.

Stk. 2.

Formanden og de

øvrige medlemmer samt stedfortrædere for disse udpeges af arbejdsministeren

for

fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en

periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 3.

Afgørelser i

Arbejdsmiljørådet træffes ved stemmeflertal blandt de tilstedeværende

medlemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 4.

Følgende

deltager med hver en repræsentant uden stemmeret i rådet:

1)

Arbejdsministeriet.

2)

Arbejdstilsynet.

3)

Arbejdsmiljøinstituttet.

4)

Sundhedsministeriet.

5)

Socialministeriet.

6)

Miljø- og

Energiministeriet.

Stk. 5.

Rådet kan

nedsætte arbejdsudvalg og udpege medlemmer til disse, også uden for rådets

medlemskreds.

Stk. 6.

Rådet kan

indhente erklæringer fra sagkyndige og iværksætte undersøgelser til brug for

sit arbejde.

Stk. 7.

Arbejdsministeren godkender rådets forretningsorden.

Stk. 8.

Til varetagelse

af de i § 66, stk. 1, nr. 3, nævnte tværgående aktiviteter etableres under

Arbejdsmiljørådet en formidlings- og informationsenhed. Arbejdsministeren

ansætter efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet den daglige leder af

enheden.

Stk. 9.

Arbejdsministeren sørger i øvrigt for varetagelsen af sekretariatsfunktionen

for Arbejdsmiljørådet.

Kapitel 12 a

Finansieringen m.v. af parternes

arbejdsmiljøindsats

§ 68.

Midler til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets tværgående aktiviteter efter §

66, stk. 1, nr. 3, og branchearbejdsmiljørådenes indsats til forbedring af

arbejdsmiljøet tilvejebringes ved bidrag, jf. stk. 2, 3 og 6, fra staten,

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, forsikringsselskaber, der tegner

arbejdsskadeforsikring, samt kommuner, amtskommuner og andre arbejdsgivere,

der

ikke har tegnet forsikring, jf. § 5, stk. 1-5, og § 74 i lov om sikring mod

følger af arbejdsskade.

Stk. 2.

Bidraget efter

stk. 1 skal fremgå af den årlige finanslov og består af et beløb på 45 mio.

kr., der reguleres af arbejdsministeren efter indstilling fra

Arbejdsmiljørådet. Beløbet fordeles forholdsmæssigt på de bidragspligtige

efter

stk. 1 ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for mén og erstatninger

for erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt efter lov om

sikring mod følger af arbejdsskade i det år, hvor bidraget opkræves.

Stk. 3.

Bidraget efter

stk. 1 består endvidere af et beløb, som udgør to procent af de godtgørelser

for mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen har

tilkendt i arbejdsulykkesager efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade

i

det kalenderår, der ligger to år før bidragsåret. Beløbet opkræves hos de

bidragspligtige

efter stk. 1, bortset fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, ud fra

deres

andele af de samlede godtgørelser for mén og erstatninger for

erhvervsevnetab,

som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsulykkesager efter lov om

sikring mod følger af arbejdsskade i det år, hvor bidraget opkræves.

Stk. 4.

Til dækning af

bidrag efter stk. 2 og 3 kan forsikringsselskaberne forhøje præmierne for

lovpligtig arbejdsskadeforsikring forholdsmæssigt uanset de trufne

forsikringsaftaler.

Stk. 5.

Til dækning af

bidraget efter stk. 2 kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring forhøje

bidraget for lovpligtig sikring mod følger af pludselige løfteskader og

erhvervssygdomme.

Stk. 6.

Ud over statens

andel af de i stk. 2 og 3 nævnte bidrag yder staten et årligt bidrag, som

fastsættes af arbejdsministeren.

Stk. 7.

Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for beregning, opkrævningsperiode

og indbetaling af bidrag efter stk. 2 og 3.

§ 68 a.

Arbejdsministeren fordeler efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet de

tilvejebragte midler efter § 68 og melder tilskudsrammer ud til

Arbejdsmiljørådets tværgående aktiviteter efter § 66, stk. 1, nr. 3, og til

de

enkelte branchearbejdsmiljøråd samt fastlægger nærmere vilkår for midlernes

anvendelse.

Stk. 2.

Arbejdsmiljørådet og de enkelte branchearbejdsmiljøråd træffer inden for de

udmeldte tilskudsrammer, de fastlagte vilkår samt den af Arbejdsmiljørådet

udmeldte plan for det enkelte branchearbejdsmiljøråds indsats efter § 66 a,

stk. 3, bestemmelse om, hvilke aktiviteter der skal gennemføres.

Stk. 3.

Arbejdsministeren kan bestemme, at tilskud tilbageholdes, bortfalder eller

kræves tilbagebetalt, såfremt vilkår for midlernes anvendelse ikke

overholdes.

Stk. 4.

Uforbrugte

midler, herunder bortfaldne eller tilbagebetalte tilskud efter stk. 3, indgår

i

en fornyet fordeling efter reglerne i stk. 1.

Stk. 5.

Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af tilskud,

regnskabsaflæggelse m.v. og kan i den forbindelse bestemme, at tilskud kan

udbetales a conto. Revisionen af regnskaberne varetages af Rigsrevisionen.

§ 68 b.

Arbejdsmiljøfondets aktiver pr. 1. januar 1999 overføres pr. 1. januar 1999

til

anvendelse til Arbejdsmiljørådets tværgående aktiviteter efter § 66, stk. 1,

nr. 3, og til branchearbejdsmiljørådenes indsats, jf. § 14 a, og fordeles

efter

reglerne i § 68 a, dog således at der forlods afsættes de nødvendige midler

til

opfyldelse af de kontrakter, som Arbejdsmiljøfondet har indgået for tiden

efter

1. januar 1999.

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

§ 69.

Arbejdsministeren er øverste administrative myndighed vedrørende

arbejdsmiljøspørgsmål.

§ 70.

Arbejdstilsynet er et direktorat under Arbejdsministeriet og består af en

central afdeling samt et antal lokale afdelinger. Direktøren for

Arbejdstilsynet fastlægger opgavernes fordeling mellem afdelingerne.

§ 71.

Arbejdstilsynet ledes af direktøren for Arbejdstilsynet.

§ 72.

Arbejdstilsynet har til opgave at

1)

vejlede virksomheder,

branchearbejdsmiljøråd, arbejdsmarkedets organisationer og offentligheden om

arbejdsmiljømæssige spørgsmål,

2)

bistå

Arbejdsministeriet med forberedelse af regler i henhold til loven,

3)

udstede forskrifter i

henhold til bemyndigelse fra arbejdsministeren,

4)

holde sig orienteret

om den tekniske og sociale udvikling med henblik på forbedring af arbejdet

for

sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet,

5)

behandle planer for

arbejdsprocesser, arbejdssteder, tekniske hjælpemidler m.v. samt stoffer og

materialer og meddele tilladelser i henhold til loven eller administrative

regler,

6)

påse, at loven og de

forskrifter, der gives med hjemmel i loven, overholdes.

§ 73.

Arbejdsministeren kan bemyndige direktøren for Arbejdstilsynet til at udøve

beføjelser, der ved loven er tillagt arbejdsministeren. Arbejdsministeren kan

i

forbindelse hermed efter forhandling med Arbejdsmiljørådet bestemme, at

§ 66, stk. 2, 2. pkt., og § 66, stk. 3, kan fraviges.

§ 74.

Arbejdsministeren kan bestemme, at Arbejdstilsynets opgaver i nærmere angivet

omfang henlægges til anden offentlig myndighed eller privat institution, samt

i

hvilket omfang Arbejdstilsynet skal føre kontrol med sådant tilsyn.

Stk. 2.

Arbejdsministeren kan fastsætte regler om anerkendelse af prøvninger og anden

dokumentation for, at forskrifter om sikkerhed og sundhed er fulgt.

Stk. 3.

Arbejdsministeren kan fastsætte regler om betaling, eventuelt i form af

takstmæssigt fastsatte afgifter for undersøgelser m.v. foretaget eller

iværksat

af Arbejdstilsynet.

§ 75.

Arbejdsministeren kan fastsætte regler om pligt til anmeldelse af

arbejdsulykker, forgiftningstilfælde, erhvervssygdomme og andre forhold af

arbejdsmiljømæssig betydning.

Stk. 2.

Den, som

under udøvelse af offentlig tjeneste eller hverv får kendskab til forhold,

der

strider mod denne lov eller regler udstedt i henhold til loven, skal

underrette

Arbejdstilsynet herom.

Stk. 3.

En læge,

der konstaterer eller får mistanke om, at en person har været udsat for

skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads, skal underrette Arbejdstilsynet.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 76.

Enhver, der er pålagt pligter efter loven, skal efter anmodning give

Arbejdstilsynet alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af

tilsynets

virksomhed.

Stk. 2.

Arbejdstilsynets medarbejdere har uden retskendelse mod behørig legitimation

til enhver tid adgang til offentlige og private arbejdssteder i det omfang,

det

er påkrævet, for at de kan varetage deres hverv. Politiet yder om fornødent

bistand hertil. Nærmere regler om bistanden kan fastsættes af

arbejdsministeren

efter forhandling med justitsministeren.

Stk. 3.

Arbejdstilsynets medarbejdere kan som led i tilsynets udøvelse uden

retskendelse kræve tilgængelig dokumentation udleveret, herunder foretage

fotografiske optagelser og lignende, og medtage prøver til nærmere analyse

eller undersøgelse. Arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, jf. § 23

og

§ 24, skal underrettes herom.

§ 77.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod

regler

eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en

frist.

Stk. 2.

Skønner

Arbejdstilsynet det nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare

for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, kan det påbyde, at

faren

straks imødegås, herunder

1)

at de tilstedeværende

øjeblikkeligt fjerner sig fra farezonen,

2)

at brugen af en

maskine, en maskindel, en beholder, en præfabrikeret konstruktion, et

apparat,

et redskab, et andet teknisk hjælpemiddel eller et stof eller et materiale

standses, eller

3)

at arbejde i øvrigt

standses.

Stk. 3.

Direktøren

for Arbejdstilsynet kan påbyde, at den, der har leveret eller markedsført et

teknisk hjælpemiddel, et personligt værnemiddel eller et stof eller

materiale,

som anvendt i overensstemmelse med dets bestemmelse alligevel viser sig at

frembyde fare for sikkerhed eller sundhed, træffer de nødvendige

foranstaltninger

til afværgelse heraf. Det kan herunder påbydes,

1)

at levering eller

markedsføring standses,

2)

at de pågældende

tekniske hjælpemidler, personlige værnemidler eller stoffer eller materialer

tilbagekaldes fra markedet.

§ 78.

Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at der på arbejdssteder skal

findes

en tilsynsbog eller anden tilsvarende dokumentation for tilsynets

inspektioner,

påbud og andre meddelelser om arbejdsmiljømæssige forhold og om anvendelse og

opbevaring af tilsynsbogen eller dokumentationen.

§ 79.

Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter §§ 13-14 a og kap. 11,

12, 13-14, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet

tavshedspligt efter borgerlig straffelovs § 152 og § 152 b,

stk. 1.

Stk. 2.

En

medarbejder ved Arbejdstilsynet må ikke over for arbejdsgiveren eller dennes

repræsentant oplyse, at et tilsynsbesøg foretages som følge af en klage.

§ 80.

Efter forhandling med pågældende minister fastsætter arbejdsministeren regler

om Arbejdstilsynets samarbejde med andre offentlige myndigheder.

Kapitel 13 a

Arbejdsmiljøinstituttet

§ 80 a.

Arbejdsmiljøinstituttet er en sektorforskningsinstitution under

Arbejdsministeriet.

Kapitel 14

Klageadgang

§ 81.

Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til denne lov

kan

indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden fire uger efter, at afgørelsen

er

meddelt den pågældende.

Stk. 2.

Klagen sendes

til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet fastholder afgørelsen, videresendes

klagen til behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet.

Stk. 3.

Rettidig klage

har opsættende virkning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse

foreligger,

eller nævnet bestemmer andet. Klager over afgørelser om forhold efter § 77,

stk. 1, som skal bringes i orden straks, samt afgørelser efter § 77, stk. 2

og

3, har ikke opsættende virkning.

Stk. 4.

Når særlige

grunde taler derfor, kan Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage og

tillægge

denne opsættende virkning, selv om klagen ikke er fremkommet rettidigt.

Stk. 5.

Afgørelser

truffet af Arbejdsmiljøklagenævnet kan ikke indbringes for anden

administrativ

myndighed.

§ 81 a.

Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand og af følgende beskikkede

medlemmer:

1)

Tre medlemmer

indstillet af Landsorganisationen i Danmark.

2)

Et medlem indstillet

af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

3)

Et medlem indstillet

af Akademikernes Centralorganisation.

4)

Et medlem indstillet

af Dansk Arbejdsgiverforening.

5)

Et medlem indstillet

af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Landbrugsraadet

i fællesskab.

6)

Et medlem indstillet

af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

7)

Et medlem indstillet

af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns og

Frederiksberg Kommuner samt Finansministeriet i fællesskab.

8)

Et medlem indstillet

af Ledernes Hovedorganisation.

9)

Et medlem med særlig

juridisk sagkundskab indstillet af Justitsministeriet.

10)

Et medlem med særlig

teknisk sagkundskab indstillet af Danmarks Tekniske Universitet.

11)

Et medlem med særlig

arbejdsmedicinsk sagkundskab indstillet af Sundhedsministeriet.

Stk. 2.

Formanden og

dennes stedfortræder ansættes af arbejdsministeren. Begge skal ved

udpegningen

have bestået juridisk, nationaløkonomisk eller anden dermed ligestillet

eksamen.

Stk. 3.

De beskikkede

medlemmer samt stedfortrædere for disse udpeges af arbejdsministeren for fire

år ad gangen og kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode,

gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 4.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser træffes af formanden eller dennes

stedfortræder

og de i stk. 1, nr. 1-8, beskikkede medlemmer af nævnet eller deres

stedfortrædere. Afgørelser træffes ved stemmeflertal. Ved stemmelighed er

formandens eller dennes stedfortræders stemme afgørende. De enkelte

beskikkede

medlemmer kan møde med en eller flere bisiddere uden stemmeret.

Stk. 5.

Formanden eller

dennes stedfortræder kan træffe afgørelse på nævnets vegne i følgende sager:

1)

Klager som alene

vedrører fristen for efterkommelse af påbud efter § 77, stk. 1.

2)

Afgørelser i henhold

til § 81, stk. 3, 1. pkt., om fratagelse af en klages opsættende virkning.

3)

Afgørelser i henhold

til § 81, stk. 4, om behandling af en for sent indgivet klage.

Stk. 6.

Formanden eller

dennes stedfortræder kan efter en skriftlig høring af nævnets beskikkede

medlemmer træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, hvor der er en fast

praksis, eller som i øvrigt ikke giver anledning til tvivl.

Stk. 7.

Medlemmerne af

nævnet skal orienteres om alle klagesager, der forelægges nævnet til

afgørelse,

og kan anmode om, at en sag behandles af hele klagenævnet.

Stk. 8.

Arbejdsmiljøklagenævnet afgiver hvert år en beretning om sin virksomhed til

Arbejdsmiljørådet og arbejdsministeren.

Stk. 9.

Sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljøklagenævnet varetages af sekretariatet

for Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 10.

Arbejdsmiljøklagenævnets forretningsorden fastsættes af arbejdsministeren.

Kapitel 15

Straf

§ 82.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med

bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år den, der

1)

overtræder § 15,

§ 15 a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, § 19,

§ 20, stk. 1, § 21, § 23, §§ 25-34, § 37,

stk. 1, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45,

stk. 1, § 48, stk. 1, § 63, stk. 5, § 75,

stk. 3, eller § 76, stk. 1,

2)

lader arbejde udføre

i strid med kapitel 9 og 10, leder eller fører tilsyn med sådant arbejde

eller

udfører arbejde i strid med kapitel 9,

ikke

efterkommer påbud efter § 77, eller

4)

undlader at meddele

oplysninger efter § 22, stk. 2.

Stk. 2.

Straffen

kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået

forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

Stk. 3.

Ved

straffens udmåling efter stk. 1 og 2 skal det betragtes som en skærpende

omstændighed,

1)

at der ved

overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,

2)

at der tidligere er

afgivet påbud efter § 77, stk. 1 eller 2, for det samme eller

tilsvarende forhold, eller

3)

at der ved

overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den

pågældende selv eller andre.

Stk. 4.

Det skal

betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år

er

sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 3,

nr. 1.

Stk. 5.

Sker der

ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved

udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen

af

en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

Stk. 6.

Straffelovens § 23 om medvirken finder anvendelse på det i stk. 1

og

2 omhandlede strafansvar.

Stk. 7.

Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år ved overtrædelse af §§ 30,

31, 32, 33 eller 34 samt regler udstedt i henhold til § 35.

§ 83.

For overtrædelse af § 15, § 15 a, § 16, § 38,

stk. 1,

§ 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1,

§ 82, stk. 1, nr. 2 og 3, kan der pålægges en arbejdsgiver

bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som

forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 2.

Ved bødens

udmåling finder § 82, stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse.

§ 84.

I

forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af

bøde

eller hæfte for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne og påbud eller

forbud i henhold til forskrifterne. Det kan endvidere fastsættes, at en

arbejdsgiver, der overtræder bestemmelser, påbud eller forbud som anført, kan

pålægges bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som

forsætlig

eller uagtsom. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.

§ 85.

Bødeansvar efter § 83 og § 84, 2. pkt., kan ikke pålægges

virksomhedsledere m.fl., jf. § 23.

§ 86.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter

reglerne

i straffelovens 5. kapitel.

§ 87.

Når unge under 18 år beskæftiges i strid med bestemmelserne i denne lov eller

de i henhold til loven fastsatte forskrifter, kan forældremyndighedens

indehavere straffes med bøde, såfremt arbejdet er foregået med deres viden.

§ 87 a.

Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73

kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

Kapitel 16

Ikrafttræden m.v.

§ 88.

Loven træder i kraft den 1. juli 1977. § 13 træder i kraft den 1. maj

1978.

Stk. 2.

(Overgangsbestemmelse, udeladt).

§ 89.

Lovene nr. 226, 227 og 228 af 11. juni 1954 om henholdsvis almindelig

arbejderbeskyttelse, arbejderbeskyttelse inden for handels- og

kontorvirksomhed

og arbejderbeskyttelse inden for landbrug, skovbrug og gartneri ophæves.

Stk. 2.

For så vidt

angår forhold, hvorom der efter loven skal eller kan fastsættes nærmere

regler

administrativt, kan arbejdsministeren bestemme, at reglerne herom i de i

stk. 1 nævnte love forbliver i kraft indtil de afløses af bestemmelser

fastsat i henhold til denne lov. Det samme gælder regler, der er fastsat med

hjemmel i de nævnte love samt regler, der er holdt i kraft ved § 76 i

lov

om almindelig arbejderbeskyttelse.

Stk. 3.

Overtrædelse af de bestemmelser, der forbliver i kraft efter stk. 2,

straffes med bøde eller hæfte. §§ 83 og 85-87 finder tilsvarende

anvendelse.

§ 90.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 458 af 12. juni 1996 indeholder i § 2 følgende

bestemmelse:

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 22. juni 1996.

Stk. 2.

Bestemmelsen i § 60, stk. 7, som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 3, har også virkning for arbejdsforhold, der er indgået før lovens

ikrafttræden.

Lov nr. 375 af 10. juni 1997 indeholder i § 2

følgende bestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1997.

Lov nr. 379 af 10. juni 1997 indeholder i §§ 2 og 3

følgende bestemmelser:

§ 2

Stk. 1.

§ 1, nr. 3-5, 9, 10, 19, 24 og 27-33, træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 2.

§ 1,

nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. juli 1998.

Stk. 3.

§ 1,

nr. 6-8, 11-18, 20-23, 25 og 26, træder i kraft den 1. januar 1999.

§ 3

Stk. 1.

Bedriftssundhedstjenester, der er oprettet inden den 1. januar 1998, skal

være

godkendt inden udgangen af 1998.

Stk. 2.

Arbejdsgivere, som har fem eller flere ansatte, og som ikke efter de hidtil

gældende regler har været omfattet af et krav om udarbejdelse af en skriftlig

arbejdspladsvurdering, jf. bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om

arbejdets udførelse, skal inden udgangen af 1998 opfylde de krav, som fremgår

af § 15 a i lov om arbejdsmiljø som affattet ved denne lovs § 1,

nr.

9. Arbejdsgivere, som har færre end fem ansatte, og som ikke efter de hidtil

gældende regler har været omfattet af et krav om udarbejdelse af en skriftlig

arbejdspladsvurdering, jf. bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om

arbejdets udførelse, skal opfylde samme krav inden udgangen af år 2000.

Stk. 3.

For klager

over afgørelser truffet i henhold til arbejdsmiljøloven, som er under

behandling den 1. januar 1999, gælder følgende:

1)

Arbejdstilsynet

træffer afgørelse i sager, hvor klage er rejst over for Direktoratet for

Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynets afgørelse kan påklages til

Arbejdsmiljøklagenævnet, jf. § 81, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø

som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 25.

2)

Arbejdsministeren

træffer afgørelse i sager, hvor klage er rejst over for arbejdsministeren, og

hvor Arbejdsmiljørådets udtalelse foreligger. Arbejdsministerens afgørelse

kan

ikke påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet.

3)

Arbejdsmiljøklagenævnet

træffer afgørelse i sager, hvor klage er rejst over for arbejdsministeren,

men

hvor Arbejdsmiljørådets udtalelse ikke foreligger.

Lov nr. 395 af 26. juni 1998 indeholder i §§ 2 og 3

følgende bestemmelser:

§ 2

Stk. 1.

§ 1, nr. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 1,

nr. 2, træder i kraft den 1. januar 1999.

§ 3

Efter de gældende regler i bekendtgørelse nr. 639 af

18. december 1984 om bidrag til arbejdsmiljøfondet udstedt i medfør af

§ 68, stk. 6, i lov om arbejdsmiljø som affattet ved lov nr. 681 af

23. december 1975, om opkrævning af bidraget på 45 mio. kr., foretages der en

regulering af bidragene inden udgangen af juli måned i året efter

bidragsåret.

Reguleringen efter disse regler af bidragsydernes andele af bidraget sker

sidste gang inden udgangen af juli måned 1999 med henblik på indbetaling

inden

udgangen af august 1999. Hvis det betalte foreløbige bidrag for 1998

overstiger

det endelige bidrag, sker udbetaling inden udgangen af august måned 1999.

Såfremt bidragsyderen ikke længere eksisterer, sker udbetaling til eller

opkrævning fra den bidragsyder, der i henhold til aftale eller ved lov er

indtrådt i bidragsyderens rettigheder og forpligtelser.

Lov nr. 187 af 30. marts 1999 indeholder i § 5 følgende

bestemmelser:

§ 5

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 15. maj 1999, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2-4.

(Overgangsbestemmelserne

udeladt).

Stk. 5.

Regler udstedt i

medfør af § 41, stk. 2, eller § 58, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, jf.

lovbekendtgørelse nr. 497 af 29. juni 1998, forbliver i kraft, indtil de

ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af færdselslovens § 86 a

som

affattet ved den lovs § 1, nr. 2.

Arbejdsministeriet, den 11. oktober

1999

Ove Hygum

/Hanne Rathsach

Officielle noter

1) Loven indeholder

bestemmelser, der gennemfører

Rådets direktiv nr. 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på

arbejdspladsen, EFT L 216, s. 12, samt visse bestemmelser i Rådets direktiv

nr.

93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med

tilrettelæggelse af arbejdstiden, EFT 1993 L 307, s. 18.

Lignende dokumenter