Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø
Gældende udgave: LBK nr 442 af 24/04/2026
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 459 afgørelser
Retsinformation 400, Domsdatabasen 30, Arbejdsretten m.fl. 19, Landsskatteretten 5, Klagenævn (Nævnenes Hus) 4, Huslejenævnene 1
- § 77 125
- § 38 100
- § 81 68
- § 42 39
- § 45 32
- § 79 a 32
- § 39 28
- § 66 27
- § 77 a 27
- § 23 26
- § 24 26
- § 2 23
- § 21 21
- § 76 20
- § 15 18
De nyeste afgørelser
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - religion og tro - etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - genoptagelse - afvisning Retsinformation · 16. oktober 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - religion og tro - etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - genoptagelse - kompetence - afvisning Retsinformation · 18. september 2026
- Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påtale om, at projekterende havde overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om, med sine angivelser i projektet, at sikre, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kunne overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse. (Projektering – risici ved belastede bjælker – kollaps af konstruktion) Retsinformation · 4. juli 2026
- Be-Low A/S mod Kredsløb A/S Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. maj 2026
- Højesteret stadfæstede landsretten afgørelse, der fandt, at arbejdsgiver ikke havde handlet ansvarspådragende i sag om psykiske skader Domsdatabasen · 23. april 2026
- Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at virksomhedens ansatte var kollektivt sikrede imod nedstyrtning fra tagflade og ca. 15 meter til omgivende terræn, således at arbejdet kunne foregå sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt Retsinformation · 8. april 2026
- Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at virksomhedens ansatte var kollektivt sikrede imod nedstyrtning fra tagflade ca. 8 meter over det omgivende terræn, således at arbejdet kunne foregå sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt Retsinformation · 8. april 2026
- Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at personer, der anvender teleskoplæsser med gafler, har gennemgået og bestået teleskoplæsseruddannelsen (byrde på teleskoplæsser) Retsinformation · 6. marts 2026
- Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at der blev truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for ulykker hidrørende fra elektrisk strøm, så arbejdet kunne blive udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt (Arbejdets udførelse - risiko for stød) Retsinformation · 9. januar 2026
- Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse om afslag på anmodning om dispensation til i en 2-årig periode at fravige kravet om et ugentligt fridøgn, således at ansatte, der udfører arbejde ved Anorthosit-minen ved Qaqortorsuaq, kan arbejde i op til 28 dage uden et ugentligt fridøgn Retsinformation · 9. januar 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af
lov om arbejdsmiljø
1)
Herved bekendtgøres lov om arbejdsmiljø, jf.
lovbekendtgørelse nr. 497 af 29. juni 1998, med de ændringer, der følger af
lov
nr. 187 af 30. marts 1999.
Kapitel 1
Formål og område
§ 1.
Ved
loven tilstræbes at skabe
1)
et sikkert og sundt
arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og
sociale udvikling i samfundet, samt
2)
grundlag for, at
virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning
fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra
Arbejdstilsynet.
§ 2.
Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.
Stk. 2.
Undtaget er
1)
arbejde i
arbejdsgiverens private husholdning, jf. dog § 59,
2)
arbejde, der
Læs alt
udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til
hans husstand, jf. dog § 59,
3)
arbejde, der udføres
af militære, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste.
Stk. 3.
Følgende
bestemmelser omfatter også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver,
samt
det arbejde, der er nævnt i stk. 2:
1)
§ 20 om flere
arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, §§ 30-36 om leverandører m.fl.
og
§ 37 om bygherrer m.v.,
2)
§§ 38 og 39, for
så vidt angår de i § 39, stk. 1, nr. 1 og 2, omhandlede arbejder,
samt § 41,
3)
§§ 45-47 om
tekniske hjælpemidler m.v.,
4)
kapitel 8 om stoffer
og materialer,
5)
§ 58 om
vejtransport.
§ 3.
Loven gælder kun for luftfart for så vidt angår arbejde på landjorden.
Stk. 2.
Loven
gælder kun for søfart og fiskeri for så vidt angår
1)
lastning og losning
af skibe, herunder fiskefartøjer,
2)
værftsarbejde om bord
i skibe og arbejde, der må ligestilles hermed.
§ 4.
Arbejdsministeren kan fastsætte, at loven kun i begrænset omfang skal gælde
for
arbejde, som udføres i den ansattes hjem.
Kapitel 2
Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde
Personlig kontakt
§ 5.
I
virksomheder med 1-4 ansatte skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og
sundhed udføres ved personlig kontakt mellem arbejdsgiveren, eventuelle
arbejdsledere, jf. § 24, og de øvrige ansatte. Arbejdsministeren kan dog
give regler om opbygning af en sikkerhedsorganisation, hvor dette findes
særligt påkrævet, jf. § 8.
Sikkerhedsorganisation
§ 6.
I
virksomheder med 5 ansatte eller derover skal virksomhedens arbejde for
sikkerhed og sundhed organiseres.
Stk. 2.
Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med
sikkerhedsrepræsentanten danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende
afdeling
eller det pågældende arbejdsområde.
Stk. 3.
De ansatte
skal vælge en sikkerhedsrepræsentant for hver afdeling eller hvert
arbejdslederområde til at indtræde i sikkerhedsgruppen og repræsentere sig i
spørgsmål om de ansattes sikkerhed og sundhed.
§ 7.
I
virksomheder med 20 ansatte eller derover, jf. dog § 8, stk. 6,
skal
der oprettes et sikkerhedsudvalg. Er der i virksomheden oprettet en eller to
sikkerhedsgrupper, udgør sikkerhedsgruppens eller -gruppernes medlemmer og
virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant for denne
sikkerhedsudvalget. Er der oprettet flere sikkerhedsgrupper, vælger
sikkerhedsrepræsentanterne imellem sig 2 medlemmer og arbejdslederne i
sikkerhedsgrupperne imellem sig 2 medlemmer til et sikkerhedsudvalg, hvori
virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant for denne indtræder.
Sikkerhedsudvalget skal planlægge, lede, rådgive og orientere om samt føre
kontrol med sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for virksomheden.
Stk. 2.
Den
tilsynsførende fra Arbejdstilsynet skal ved besøg i virksomheden jævnligt
træde
i forbindelse med vedkommende sikkerhedsrepræsentanter, sikkerhedsgrupper og
repræsentanter for sikkerhedsudvalget. Disse har fri adgang til at forelægge
spørgsmål af sikkerheds- og sundhedsmæssig art for tilsynet.
§ 8.
Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for opbygning og funktion af
virksomhedernes arbejde for sikkerhed og sundhed, herunder regler om valg af
sikkerhedsrepræsentanter, om deres rettigheder og pligter, om oprettelse af
sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses opgaver samt om daglig
ledelse af sikkerhedsarbejdet.
Stk. 2.
Sikkerhedsorganisationens opgaver kan efter aftale mellem virksomheden og
medarbejderne udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til
virksomheden. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer
løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål.
Stk. 3.
Med henblik
på at styrke og effektivisere virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde
kan § 6 og § 7, stk. 1, under vilkår fastsat af
arbejdsministeren fraviges, jf. stk. 4, hvis der
1)
dels er indgået en
aftale mellem én eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de
modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de
bemyndiger hertil, og
2)
dels på virksomheder,
der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en aftale mellem
arbejdsgiveren og de ansatte i virksomheden eller de ansatte på en del af
virksomheden.
Stk. 4.
Arbejdsministeren fastsætter regler om, under hvilke vilkår § 6 og
§ 7, stk. 1, kan fraviges gennem aftale, jf. stk. 3.
Arbejdsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvordan aftaler
efter stk. 3 indgås.
Stk. 5.
Spørgsmål
om fortolkning af og brud på de indgåede aftaler efter stk. 3 afgøres
efter de sædvanlige fagretlige regler for området. Brud på aftaler indgået
efter stk. 3, nr. 2, kan dog ikke indbringes for Arbejdsretten, men
afgøres ved faglig voldgift.
Stk. 6.
Arbejdsministeren kan for fag, faglige områder eller arbejdssteder, for hvis
vedkommende det skønnes upåkrævet eller uhensigtsmæssigt at opbygge
sikkerhedsarbejdet efter reglerne i § 6, § 7, stk. 1, og
§ 9, stk. 4, gøre undtagelse fra disse regler eller tillempe dem
efter de særlige forhold.
§ 9.
Arbejdsgiveren har pligt til, hvis han ikke selv er medlem af
sikkerhedsudvalget, at lade sig repræsentere ved en ansvarlig person.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af sikkerhedsgrupperne og
sikkerhedsudvalget får en efter forholdene rimelig tid til rådighed til at
varetage deres pligter i sikkerhedsarbejdet.
Stk. 3.
Arbejdsgiveren skal give såvel sikkerhedsudvalgets som sikkerhedsgruppernes
medlemmer lejlighed til at erhverve sig den fornødne viden om eller
uddannelse
i sikkerhedsmæssige spørgsmål.
Stk. 4.
Arbejdsgiveren skal give sikkerhedsgrupperne og sikkerhedsudvalget lejlighed
til at deltage i planlægningen for så vidt angår spørgsmål om sikkerhed og
sundhed på arbejdspladsen.
Stk. 5.
I
virksomheder, hvor der i medfør af § 6 er oprettet en eller flere
sikkerhedsgrupper, men ikke skal oprettes sikkerhedsudvalg efter § 7,
skal
arbejdsgiveren sørge for, at de opgaver, som hører under et sikkerhedsudvalg,
varetages effektivt i samarbejde med sikkerhedsgruppen eller -grupperne.
§ 10.
Arbejdsgiveren afholder udgifterne ved sikkerhedsrepræsentantens hverv og
godtgør sikkerhedsrepræsentanten tab af indtægt.
Stk. 2.
Sikkerhedsrepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse
af
sine forhold på samme måde som tillidsmænd inden for vedkommende eller
tilsvarende faglige område.
Stk. 3.
Uoverensstemmelser om beskyttelsen efter stk. 1 og 2, herunder spørgsmål
om hvilke regler, der finder anvendelse, og om brud på eller fortolkning af
reglerne afgøres ved fagretlig behandling, jf. § 22 i lov om
Arbejdsretten.
§ 11.
Såfremt en arbejdsleder i sikkerhedsgruppen afskediges efter udløbet af en
eventuel prøvetid, og det af en af parterne gøres gældende, at afskedigelsen
er
begrundet i sikkerhedsmæssige forhold, kan hans ansættelsesforhold i
opsigelsesperioden ikke afbrydes, før spørgsmålet har været undergivet
organisationsmæssig forhandling efter reglerne inden for det pågældende
overenskomstområde eller behandlet i overensstemmelse med funktionærlovens
regler om forhandling og mægling. Forhandlingen og mæglingen skal fremmes
mest
muligt.
§ 12.
Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder skal stille
sagkyndig bistand til rådighed for sikkerhedsarbejdet, hvor hensynet til de
ansattes sikkerhed eller sundhed taler for det.
Bedriftssundhedstjeneste
§ 13.
Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at der ved virksomheder, hvor
hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed taler for det, skal oprettes
en bedriftssundhedstjeneste.
Stk. 2.
For grupper
af virksomheder kan arbejdsministeren under tilsvarende betingelser fastsætte
regler om, at der skal oprettes en fælles bedriftssundhedstjeneste.
Stk. 3.
En
bedriftssundhedstjeneste skal godkendes efter regler fastsat af
arbejdsministeren. Arbejdsministeren kan henlægge opgaven med at godkende en
bedriftssundhedstjeneste til en bestemt offentlig myndighed og fastsætte
regler
om betaling for godkendelsen.
Stk. 4.
Arbejdsministeren kan fastsætte regler om bedriftssundhedstjenesternes
opbygning, opgaver, funktion og finansiering. Dette gælder såvel
bedriftssundhedstjenester efter stk. 1 og 2 som
bedriftssundhedstjenester,
der etableres frivilligt. Bedriftssundhedstjenestens opgaver kan udvides til
at
omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomhederne.
Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer løsningen af
virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål.
Stk. 5.
Staten yder
tilskud til etablering af bedriftssundhedstjenester, der opfylder reglerne,
der
er fastsat i medfør af stk. 3 og 4. Arbejdsministeren fastsætter de
nærmere regler om tilskuddet.
Stk. 6.
Kommuner og
amtskommuner kan yde tilskud til bedriftssundhedstjenester, der opfylder
reglerne, der er fastsat i medfør af stk. 3 og 4. Arbejdsministeren
fastsætter efter forhandling med indenrigsministeren de nærmere vilkår for
kommunernes og amtskommunernes adgang til at yde tilskud.
Stk. 7.
Arbejdsministeren iværksætter forsøg om bedriftssundhedstjenesternes
opbygning,
opgaver, funktion og finansiering m.v.
Kapitel 3
Branchearbejdsmiljøråd
§ 14.
Arbejdsministeren godkender efter udtalelse fra Arbejdsmiljørådet, jf. § 66,
stk. 2, 2. pkt., et antal branchearbejdsmiljøråd, der skal medvirke ved
løsning
af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål inden for en eller flere brancher.
Stk. 2.
Arbejdstager- og
arbejdsgiverorganisationer inden for de brancher, som det enkelte
branchearbejdsmiljøråd dækker, skal hver udpege lige mange medlemmer til
rådet.
Det enkelte råd bestemmer selv antallet af medlemmer. Hvis der ikke kan opnås
enighed herom, fastsætter arbejdsministeren antallet af medlemmer. Medlemmer
og
stedfortrædere for disse udpeges for fire år ad gangen og kan genudpeges.
Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens
udløb.
Stk. 3.
Det enkelte
branchearbejdsmiljøråd vælger blandt sine medlemmer en formand og en
næstformand. Arbejdstager- og arbejdsgiversiden har på skift henholdsvis
formandsposten og næstformandsposten for to år ad gangen.
Stk. 4.
For
branchearbejdsmiljørådenes virksomhed gælder forvaltningsloven og lov om
offentlighed i forvaltningen.
Stk. 5.
Det enkelte
branchearbejdsmiljøråd fastsætter selv sin forretningsorden og etablerer et
sekretariat.
Stk. 6.
Det enkelte
branchearbejdsmiljøråd afgiver hvert år en redegørelse om sin virksomhed til
Arbejdsmiljørådet.
§ 14 a.
Det enkelte branchearbejdsmiljøråd udarbejder til Arbejdsmiljørådet forslag
til
mål, plan og budget for rådets del af den samlede partsindsats, jf. stk. 2 og
3.
Stk. 2.
Det enkelte
branchearbejdsmiljøråd har inden for rådets område til opgave at bistå
branchens enkelte virksomheder ved løsning af arbejdsmiljømæssige spørgsmål,
herunder
1)
at udarbejde
information og branchevejledninger, herunder vejledninger til brug for
virksomhedernes udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger,
2)
at kortlægge
branchens særlige arbejdsmiljøproblemer og medvirke ved udarbejdelsen af
branchedokumentation,
3)
at stille forslag til
Arbejdsmiljørådet om at iværksætte forskningsprojekter og
4)
at udvikle og
gennemføre oplysnings- og uddannelsesaktiviteter.
Stk. 3.
Det enkelte
branchearbejdsmiljøråd kan
1)
udtale sig om eller
stille forslag til Arbejdsmiljørådet om ændrede og nye regler,
2)
deltage i og
gennemføre indsatser og kampagner og
3)
danne og deltage i
lokale arbejdsmiljøfora.
Stk. 4.
Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om branchearbejdsmiljørådenes
opbygning, sammensætning og virksomhed, herunder om rådenes opgaver og
funktion.
Stk. 5.
Efter
forhandling med miljø- og energiministeren kan rådenes opgaver udvides til at
omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomhederne.
Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer løsningen af
virksomhedernes arbejdsmiljøspørgsmål.
Kapitel 4
Almindelige pligter
Arbejdsgiveren
§ 15.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og
sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Der henvises her særligt til
1)
kapitel 5 om
arbejdets udførelse,
2)
kapitel 6 om
indretning af arbejdsstedet,
3)
kapitel 7 om tekniske
hjælpemidler m.v.,
4)
kapitel 8 om stoffer
og materialer.
§ 15 a.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig
arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen
under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser,
der
anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering.
Arbejdspladsvurderingen
skal forefindes i virksomheden og være tilgængelig for virksomhedens ledelse,
de ansatte og Arbejdstilsynet. En arbejdspladsvurdering skal revideres, når
der
sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. og disse
ændringer har betydning for sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog senest
hvert tredje år.
Stk. 2.
En
arbejdspladsvurdering skal omfatte en stillingtagen til virksomhedens
arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses. Vurderingen skal indeholde
følgende
elementer:
1)
Identifikation og
kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.
2)
Beskrivelse og
vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.
3)
Prioritering og
opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens
arbejdsmiljøproblemer.
4)
Retningslinjer for
opfølgning på handlingsplanen.
Stk. 3.
Arbejdsgiveren skal inddrage sikkerhedsorganisationen eller de ansatte i
planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen på
arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsgiverens pligter efter
stk. 1-3.
§ 16.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at der føres effektivt tilsyn med, at arbejdet
udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
§ 17.
Arbejdsgiveren skal gøre de ansatte bekendt med de ulykkes- og sygdomsfarer,
der eventuelt er forbundet med deres arbejde.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren skal endvidere sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring
og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.
Stk. 3.
Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligter
efter
stk. 1 og 2.
§ 18.
Arbejdsgiveren har pligt til at gøre de ansattes sikkerhedsrepræsentanter og
tillidsmænd inden for vedkommende område bekendt med de påbud, som
Arbejdstilsynet skriftligt har afgivet. Tilsvarende pligt påhviler
arbejdsgiveren over for andre sikkerhedsrepræsentanter og tillidsmænd, der
fremsætter anmodning om at blive gjort bekendt med påbudet, jf. § 78.
§ 19.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at samarbejde om sikkerhed og sundhed efter
kapitel 2 kan finde sted, samt deltage i samarbejdet.
§ 20.
Flere arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på samme arbejdssted, og alle,
der er beskæftigede på samme arbejdssted, skal samarbejde om at skabe sikre
og
sunde arbejdsforhold for alle beskæftigede.
Stk. 2.
Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om samarbejdet herom.
§ 21.
Når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver
anledning dertil, skal arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser, prøver og
besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om
arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.
§ 22.
Arbejdsgiveren skal foretage anmeldelse til Arbejdstilsynet og føre registre
efter regler, som fastsættes af arbejdsministeren.
Stk. 2.
Direktøren
for Arbejdstilsynet kan til statistisk brug forlange oplysninger af
arbejdsgiveren om
1)
de ansattes antal,
køn, alder og sundhedsforhold,
2)
maskiner, maskindele,
beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og andre
tekniske hjælpemidler,
3)
stoffer og
materialer,
4)
andre forhold af
arbejdsmiljømæssig betydning.
Stk. 3.
Hvis
statistikken offentliggøres, må navn eller firma ikke nævnes.
Virksomhedsledere m.fl.
§ 23.
Lovens bestemmelser om arbejdsgiverens pligter gælder også for den, som leder
eller deltager i ledelsen af virksomheden.
Arbejdslederen
§ 24.
Ved arbejdsleder forstås den, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige
består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i en
virksomhed eller en del deraf.
§ 25.
Arbejdslederen skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed, jf.
kapitel
2, § 20 og § 37.
§ 26.
Arbejdslederen skal medvirke til, at arbejdsforholdene sikkerheds- og
sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden for det arbejdsområde, som han
leder. Han skal herunder påse, at de foranstaltninger, der træffes for at
fremme sikkerhed og sundhed, virker efter deres hensigt.
Stk. 2.
Bliver
arbejdslederen bekendt med fejl eller mangler, som kan medføre fare for
ulykker
eller sygdom, skal han sørge for at afværge faren. Kan faren ikke afværges
ved
hans indgriben på stedet, skal han straks gøre arbejdsgiveren bekendt med
forholdet.
Ansatte
§ 27.
De
ansatte skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed, jf. kapitel 2.
§ 28.
De
ansatte skal medvirke til, at arbejdsforholdene sikkerheds- og
sundhedsmæssigt
er fuldt forsvarlige inden for deres arbejdsområde, herunder at de
foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed, virker
efter
deres hensigt.
Stk. 2.
Bliver de
ansatte opmærksomme på fejl eller mangler, som kan forringe sikkerheden eller
sundheden, og som de ikke selv kan rette, skal de meddele det til et medlem
af
sikkerhedsgruppen, arbejdslederen eller arbejdsgiveren.
Stk. 3.
Den, som
for at udføre et arbejde såsom reparation eller installation midlertidigt må
fjerne en sikkerhedsforanstaltning, skal påse, at denne umiddelbart efter
arbejdsprocessens afslutning sættes på plads, eller at anden lige så sikker
beskyttelsesforanstaltning foretages.
§ 29.
De, der arbejder på et arbejdssted, hvor flere arbejdsgivere lader arbejde
udføre, skal rette sig efter de regler, der gælder for virksomhedernes
samarbejde, jf. §§ 20 og 37, foruden efter de regler, der gælder for det
arbejde, de skal udføre.
Stk. 2.
De, der
arbejder på en fremmed virksomheds område, skal rette sig efter de regler om
sikkerhed og sundhed, der gælder for denne virksomhed, foruden efter de
regler,
der gælder for det arbejde, de skal udføre.
Leverandører, installatører, reparatører og
planlæggere m.fl.
§ 30.
Den, der overdrager, overlader eller udstiller maskiner, maskindele,
beholdere,
præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber eller andre tekniske
hjælpemidler, skal sørge for, at genstandene, når de udleveres til brug eller
udstilles, er forsynet med nødvendigt beskyttelsesudstyr og kan anvendes
efter
deres hensigt uden at være farlige for sikkerhed eller sundhed, jf. kapitel
7.
Nødvendige og let forståelige anvisninger om betjening, vedligeholdelse,
transport og opstilling skal følge med ved leveringen.
Stk. 2.
Overdrages
eller overlades brugsfærdige tekniske hjælpemidler til videresalg, udlejning
eller udlån, gælder samme pligter.
Stk. 3.
Når
Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning
dertil, skal importøren eller fremstilleren lade foretage undersøgelser,
prøver
eller besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om
det tekniske hjælpemiddel er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Stk. 4.
Hvis et
teknisk hjælpemiddel fremstilles efter bestillerens skriftlige, udførlige
anvisninger, er importøren eller fremstilleren ikke omfattet af pligterne i
stk. 1-3.
§ 31.
Enhver maskine, der udleveres eller udstilles her i landet, skal være
forsynet
med fremstillerens eller for importerede maskiners vedkommende importørens
navn
og adresse eller med anden markering, som gør det let at identificere
fremstilleren, henholdsvis importøren.
§ 32.
Den, der som selvstændig virksomhed installerer, ombygger eller
hovedreparerer
et teknisk hjælpemiddel, skal påse, at de sikkerhedsmæssige forskrifter og
anvisninger, der gælder for hjælpemidlet, er opfyldt.
Stk. 2.
Hvis en
reparation kun berører én eller nogle dele af det, der repareres, skal
reparatøren påse, at de sikkerhedsmæssige forskrifter og anvisninger, som
gælder for delene, er opfyldt. Bliver reparatøren under sit arbejde opmærksom
på andre fejl eller mangler, der har sikkerhedsmæssig betydning, skal han
gøre
ejeren eller brugeren bekendt med dem.
§ 33.
Den, der leverer et projekt til et teknisk hjælpemiddel, et produktionsanlæg
eller et bygge- eller anlægsarbejde, skal i projektet tage hensyn til
sikkerhed
og sundhed ved arbejdets udførelse og driften af det færdige byggeri eller
anlæg m.v. Det samme gælder den, der på lignende måde rådgiver om
arbejdsmiljømæssige forhold.
§ 34.
Reglerne i §§ 30, 31, 33 og 35, stk. 2, gælder også for
leverandører
m.fl. af stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller
i
øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed.
§ 35.
Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §§ 30-34
omhandlede
forhold.
Stk. 2.
Reglerne i
§§ 30-34 fritager ikke brugeren for forpligtelser efter loven.
§ 36.
Arbejdsministeren kan, når særlige forhold foreligger, fastsætte regler eller
træffe bestemmelser, der fraviger kravene i §§ 30-34. Sådanne
bestemmelser
kan endvidere i enkelttilfælde, når særlige forhold foreligger, træffes af
direktøren for Arbejdstilsynet.
Bygherrer m.v.
§ 37.
Ved bygge- og anlægsvirksomhed, som udføres af mere end 10 personer, skal
bygherren eller en person, som han overdrager det til, samordne de
foranstaltninger til fremme af de beskæftigedes sikkerhed og sundhed, der
skal
udføres af arbejdspladsens forskellige arbejdsgivere.
Stk. 2.
Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Kapitel 5
Arbejdets udførelse
§ 38.
Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det
sikkerheds-
og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Stk. 2.
Anerkendte
normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning,
skal følges.
§ 39.
Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være
opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt,
tilrettelagt
og udført, herunder om
1)
sikkerheds- og
sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og
-metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning,
rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved
luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller
forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger,
2)
forbud mod særligt
farlige arbejder, arbejdsprocesser og -metoder,
3)
opslag eller egnet
markering.
Stk. 2.
Arbejdsministeren kan endvidere fastsætte regler om særligt arbejdstøj og
personlige værnemidler, herunder om hvem der skal afholde udgifterne hertil.
§ 40.
Hvor hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed kræver det, kan
arbejdsministeren fastsætte regler om,
1)
at der skal udarbejdes
planer over arbejdsgange, arbejdsprocesser og -metoder, og
2)
at sådanne planer og
ændringer i dem skal forelægges Arbejdstilsynet til udtalelse eller
godkendelse, før de bringes til udførelse.
§ 41.
Arbejdsministeren kan fastsætte regler om,
1)
at arbejder, der kan
medføre betydelig fare for ulykker eller sygdom, kun må udføres af personer,
der har gennemgået en nærmere angivet uddannelse, aflagt en prøve eller
opnået
en bestemt alder,
2)
beskæftigelse af
personer med legemlige eller åndelige mangler eller lidelser, der kan
indebære
øget fare for ulykker eller sygdom ved visse arbejder,
3)
begrænsninger i
adgangen til at lade ansatte arbejde alene.
Kapitel 6
Arbejdsstedets indretning
§ 42.
Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt
er
fuldt forsvarligt.
Stk. 2.
Anerkendte
normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning,
skal
følges.
§ 43.
Arbejdsministeren kan fastsætte regler om indretning af faste, midlertidige,
skiftende og udendørs arbejdssteder, herunder om
1)
arbejdsrum, f.eks.
loftshøjde, luftrum, gulve, vægge, lofter, belysning, temperatur,
luftfornyelse
og støj,
2)
velfærdsforanstaltninger
m.v., f.eks. opholds- og spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter,
vaske- og baderum samt sovesteder og stole,
3)
udgangsforhold,
f.eks. færdselsveje, trapper og udgange.
Stk. 2.
Det kan i
reglerne i medfør af stk. 1 fastsættes, at de gælder for udlejere af
bygninger, lokaler, arealer m.v.
§ 44.
Hvor hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed kræver det, kan
arbejdsministeren fastsætte regler om, at
1)
projekter og lignende
til opførelse eller ombygning af virksomheder skal forelægges Arbejdstilsynet
til udtalelse eller godkendelse, før de bringes til udførelse,
2)
planer om indretning
eller ændring af lokaler, tekniske anlæg og hjælpemidler m.v. skal forelægges
Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse, før de bringes til
udførelse,
3)
bygninger, lokaler,
arealer m.v. ikke må udlejes til erhvervsvirksomhed, før spørgsmålet, om
lokalerne m.v. kan anvendes til det påtænkte formål, har været forelagt
Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse.
Kapitel 7
Tekniske hjælpemidler m.v.
§ 45.
Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater,
redskaber og andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes
således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.
Stk. 2.
Anerkendte
normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning,
skal
følges.
§ 46.
Arbejdsministeren kan fastsætte regler om indretning og anvendelse af
tekniske
hjælpemidler m.v., herunder om
1)
konstruktion,
udførelse, opstilling, anmeldelse og afprøvning,
2)
forelæggelse for
Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse af planer for konstruktion,
udførelse og opstilling,
3)
godkendelse fra
Arbejdstilsynet af et teknisk hjælpemiddel m.v., før det overdrages eller
overlades til brugeren eller tages i brug,
4)
anvendelse,
vedligeholdelse og pasning.
§ 47.
Arbejdsministeren kan fastsætte regler om forbud mod at fremstille,
importere,
overdrage, overlade, udstille eller anvende særligt farlige tekniske
hjælpemidler.
Kapitel 8
Stoffer og materialer
§ 48.
Stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt
forringe sikkerhed eller sundhed, må kun fremstilles og anvendes ved
arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod
ulykker
og sygdomme.
Stk. 2.
Anerkendte
normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning,
skal følges.
§ 49.
Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremstilling, import,
oplagring, transport og anvendelse af stoffer og materialer med egenskaber,
der
kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed,
herunder
om emballering, omfyldning og mærkning.
Stk. 2.
Arbejdsministeren kan give regler om forbud imod fremstilling, import og
anvendelse af særligt farlige stoffer og materialer.
§ 49 a.
Med henblik på at forebygge og imødegå sundheds- og ulykkesskader i
arbejdsmiljøet kan arbejdsministeren fastsætte regler om, at den, der
fremstiller eller importerer et stof eller materiale, skal foretage
undersøgelser eller fremskaffe fornøden dokumentation for allerede foretagne
undersøgelser og indgive anmeldelse. Der kan herunder fastsættes regler for
alle stoffer og materialer, for enkelte stoffer og materialer, for bestemte
grupper af stoffer og materialer eller for stoffer og materialer til særlige
anvendelser.
Stk. 2.
Det kan
fastsættes, at anmeldelsen skal indeholde:
1)
Oplysninger om
forhold, som har betydning for vurdering af stoffets eller materialets
egenskaber og virkninger, herunder om det har egenskaber, der kan være
farlige
for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed.
2)
Forslag til
klassificering, emballering og mærkning.
3)
Oplysninger om
forebyggende foranstaltninger, der effektivt sikrer de beskæftigede mod
forringelse af sikkerhed og sundhed.
Stk. 3.
Det kan
endvidere fastsættes, at nye stoffer og materialer tidligst må tages i brug
en
måned efter anmeldelsen. Denne frist skal kunne forlænges for tilfælde, hvor
anmeldelsen er mangelfuld eller fejlagtig, således at stoffet eller
materialet
tidligst må tages i brug en måned efter, at de oplysninger, anmeldelsen skal
indeholde, er modtaget.
Stk. 4.
Arbejdsministeren fastsætter regler om oprettelse, drift og brug af et
register
for stoffer og materialer. Lov nr. 294 af 8. juni 1978 om offentlige
myndigheders registre finder ikke anvendelse på dette register.
§ 49 b.
Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske datablade og lignende,
som
udsendes af fremstillere eller importører af stoffer og materialer, skal
indeholde alle væsentlige oplysninger om stoffets eller materialets
virkninger
på sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet.
§ 49 c.
Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at et stof eller materiale, der
kan
være farligt for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, ikke må
anvendes, hvis det kan erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller mindre
generende stof eller materiale.
Stk. 2.
Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at stoffer og materialer, der kan
være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, ikke må
anvendes til bestemte formål eller inden for særlige områder, før
Arbejdstilsynets udtalelse eller godkendelse foreligger.
Kapitel 9
Hvileperiode og fridøgn
§ 50.
Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode
på
mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.
Stk. 2.
Hvileperioden kan nedsættes til 8 timer ved
1)
holdskifte i
virksomheder, der arbejder i holddrift, når det ikke er muligt at holde den
daglige eller ugentlige hviletid mellem afslutningen af det ene holds arbejde
og begyndelsen af det andet holds arbejde, og
2)
landbrugsarbejde
indtil 30 dage i et kalenderår.
Stk. 3.
Lastning og
losning, der fortrinsvis udføres af løsarbejdere, samt nødvendige arbejder i
tilslutning hertil omfattes ikke af stk. 1 og 2. Arbejdsministeren kan
fastsætte nærmere regler om en mindste hvileperiode, inden de pågældende
ansatte atter beskæftiges efter udført overarbejde.
§ 51.
Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn,
der
skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Det ugentlige
fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage og så vidt muligt samtidig for
alle, der er ansat i virksomheden.
Stk. 2.
Reglen i
stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for landbrug og gartneri.
Stk. 3.
Ved arbejde
med pasning af mennesker, dyr og planter samt ved arbejde, der er nødvendigt
for at bevare værdier, kan det ugentlige fridøgn udskydes og erstattes af
tilsvarende frihed senere, når det er nødvendigt af beskyttelseshensyn eller
for at sikre kontinuerlige ydelser eller vedvarende produktion.
Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 52.
§§ 50 og 51 kan fraviges i nødvendigt omfang, når naturomstændigheder,
ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer
eller har forstyrret den regelmæssige drift af virksomheden. Fravigelsen skal
noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende dokumentation.
§ 53.
For fag og faglige områder eller særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør
det
nødvendigt, kan arbejdsministeren fastsætte regler om
1)
den daglige
hvileperiode, herunder om nedsættelse af den daglige hvileperiodes længde til
8
timer og om hvileperiodens beliggenhed, og
2)
det ugentlige
fridøgn, herunder om omlægning af fridøgnet.
§ 54.
Personer i overordnede stillinger samt repræsentanter og agenter, der
arbejder
uden for virksomhedens faste arbejdssted, omfattes kun af §§ 50 og 51 i
det omfang, det nærmere fastsættes af arbejdsministeren.
§ 55.
Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, under hvilke vilkår §§ 50 og
51
kan fraviges ved aftale.
§ 56.
I
tilfælde af fravigelse efter §§ 50-55 skal der ydes tilsvarende
kompenserende hvileperioder eller fridøgn, eller der skal ydes passende
beskyttelse, hvis forholdene undtagelsesvis er af en sådan art, at det ikke
er
muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Arbejdsministeren
kan
fastsætte, at 1. pkt. ikke gælder for personer i overordnede stillinger.
§ 57.
Arbejdsministeren kan fastsætte regler om begrænset arbejdstid for arbejde,
der
i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed i fare.
§ 58.
Regler, der fastsættes efter §§ 53 og 57, kan finde anvendelse på
enhver,
der fører eller er besætningsmedlem på et køretøj, herunder også arbejde, der
ikke udføres for en arbejdsgiver.
Kapitel 10
Unge under 18 år
§ 59.
Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på unges arbejde for en
arbejdsgiver, herunder også det arbejde, som er nævnt i § 2,
stk. 2,
nr. 1 og 2.
§ 60.
Ved beskæftigelse af unge under 18 år skal der ved arbejdets planlægning,
tilrettelæggelse og udførelse tages hensyn til den unges alder, udvikling og
helbredstilstand samt til indvirkningen på skolegang eller anden uddannelse.
Stk. 2.
Unge, som
er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, må ikke
beskæftiges ved arbejde.
Stk. 3.
Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om unges beskæftigelse, herunder
højere aldersgrænser end 15 år for beskæftigelse ved visse former for
arbejde,
med henblik på at sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt
fuldt forsvarligt. Der kan fastsættes særlige regler for unge under
uddannelse.
Stk. 4.
Arbejdsministeren kan fastsætte, at lejlighedsvist eller kortvarigt arbejde,
som enten udføres i arbejdsgiverens private husholdning eller udelukkende
udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til husstanden,
herunder i landbrugsvirksomheder, undtages fra forbudet i stk. 2 og
§§ 61 og 62 under nærmere angivne betingelser og begrænsninger. Det er
en
forudsætning, at arbejdet ikke indebærer fare for den unges sikkerhed og
sundhed.
Stk. 5.
For unge,
der hører til arbejdsgiverens familie og husstand, herunder i
landbrugsvirksomheder under hensyn til de unges særlige kendskab til
landbrugsforhold, kan arbejdsministeren fastsætte fravigelser fra
aldersgrænser
fastsat i medfør af stk. 3 under nærmere angivne betingelser og
begrænsninger.
Stk. 6.
Arbejdsministeren kan tillige fastsætte regler om,
1)
at unge, der er fyldt
13 år, kan have lettere arbejde inden for nærmere afgrænsede former for
arbejde
og under nærmere fastsatte betingelser og vilkår,
2)
at forbudet i
stk. 2 og § 61 kan fraviges for unge, der er fyldt 14 år, og som
arbejder som led i en uddannelse, og
3)
at forbudet i
stk. 2 og §§ 61 og 62 kan fraviges, for så vidt angår unges
optræden
i forestillinger m.v. af kulturel eller kunstnerisk art, sportsarrangementer
eller ved optagelse af film eller lignende, under nærmere fastsatte
betingelser
og vilkår, idet der dog, for så vidt angår unge, som er under 13 år, skal
indhentes tilladelse i hvert enkelt tilfælde.
Stk. 7.
Arbejdsgiveren skal ved beskæftigelse af unge, der er under 15 år, eller som
er
omfattet af undervisningspligten, gøre de unges forældre eller værge bekendt
med beskæftigelsen, herunder arbejdstidens længde, samt med de ulykkes- og
sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med arbejdet, og de
foranstaltninger,
der er truffet vedrørende sikkerhed og sundhed.
Stk. 8.
Arbejdsgiveren skal ved beskæftigelse af unge under 18 år underrette kommunen
med henblik på tilbud om uddannelsesvejledning. Underretningen skal ske, når
den unge har været fuldtidsbeskæftiget i en sammenhængende periode på 3
måneder. Der skal ikke foretages underretning for unge, hvis beskæftigelse
indgår i en uddannelse. Arbejdsministeren kan efter forhandling med
undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om underretningspligten og
uddannelsesvejledningen.
§ 61.
Arbejdstiden for unge under 18 år må ikke overstige den sædvanlige arbejdstid
for voksne, der er beskæftiget i samme fag, og arbejdstiden må endvidere ikke
overstige 8 timer om dagen og 40 timer om ugen.
Stk. 2.
Den daglige
arbejdstid for unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af
undervisningspligten, må ikke overstige 2 timer på skoledage og 7 timer på
andre dage end skoledage. Dog må unge, som er fyldt 15 år, men stadig
omfattet
af undervisningspligten, arbejde 8 timer på andre dage end skoledage. Den
samlede ugentlige arbejdstid må ikke overstige 12 timer i uger med skoledage
og
35 timer i andre uger end skoleuger. Dog må unge, der er fyldt 15 år, men
stadig omfattet af undervisningspligten, arbejde 40 timer i andre uger end
skoleuger. For unge, som er under 15 år, men som ikke længere er omfattet af
undervisningspligten, må arbejdstiden ikke overstige 7 timer om dagen og 35
timer om ugen.
Stk. 3.
Hvis den
daglige arbejdstid overstiger 41/2 time, skal unge under 18 år have en pause
på
mindst 30 minutter. Pausen skal være passende beliggende og om muligt
sammenhængende.
Stk. 4.
Unge under
18 år må ikke arbejde i tidsrummet mellem kl. 20 og kl. 6.
Stk. 5.
Arbejdsministeren kan fastsætte særlige regler om
1)
arbejdstidens
tilrettelæggelse, herunder beregning i tilfælde, hvor unge arbejder som led i
en uddannelse eller arbejder for flere arbejdsgivere,
2)
i hvilket omfang
stk. 1 kan fraviges for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er
omfattet af undervisningspligten,
3)
at unge, som er
omfattet af undervisningspligten, skal have en helt arbejdsfri periode i
løbet
af skoleferien, og
4)
at bestemmelsen i
stk. 4 kan fraviges for fag eller faglige områder, hvor forholdene gør
det
nødvendigt eller ønskeligt, for unge, der er fyldt 15 år, og som ikke længere
er omfattet af undervisningspligten, dog således at unge under ingen
omstændigheder
må arbejde i tidsrummet mellem kl. 24 og kl. 4.
§ 62.
Unge under 18 år skal have en sammenhængende hvileperiode på mindst 12 timer
i
døgnet. Dog skal unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af
undervisningspligten, have en sammenhængende hvileperiode på mindst 14 timer
i
døgnet.
Stk. 2.
Inden for
hver periode på 7 døgn skal unge under 18 år have to sammenhængende fridøgn.
Hvis det ikke er muligt at lægge de to fridøgn i sammenhæng, skal det ene
fridøgn ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Et af
disse
fridøgn skal så vidt muligt falde på en søndag.
Stk. 3.
For fag og
faglige områder eller for særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det
nødvendigt eller ønskeligt, kan arbejdsministeren fastsætte særlige regler om
1)
varigheden af
hvileperioden for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet
af
undervisningspligten, når der gives den unge en kompenserende hvileperiode,
2)
udsættelse af fridøgn
for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af
undervisningspligten, når der gives den unge kompenserende fridøgn,
3)
afbrydelse af
hvileperiode og
4)
begrænsning af
fridøgn, idet der dog altid skal gives den unge mindst 36 timers frihed i
sammenhæng inden for hver periode af 7 døgn.
§ 62 a.
Arbejdsministeren
kan i øvrigt fastsætte regler om, at § 61, stk. 1, 3 og 4, kan
fraviges i de i § 52, nævnte tilfælde for unge, som er fyldt 15 år, og
som
ikke længere er omfattet af undervisningspligten.
Kapitel 11
Lægeundersøgelse m.v.
§ 63.
For virksomheder, fag, faglige områder eller andre grupper af ansatte, hvis
arbejde er forbundet med fare for de ansattes sundhed, kan arbejdsministeren
fastsætte regler om,
1)
at de ansatte skal
lægeundersøges før ansættelsen, under ansættelsen og efter ansættelsens
ophør,
eventuelt ved regelmæssige undersøgelser, og
2)
at der regelmæssigt
eller i enkelte tilfælde skal foretages arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske
eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene.
Stk. 2.
Arbejdsministeren kan fastsætte regler om tilsvarende undersøgelser med
henblik
på, om et arbejde kan medføre fare for sundheden.
Stk. 3.
Udgifterne
ved undersøgelserne afholdes af arbejdsgiveren eller staten efter regler, der
fastsættes af arbejdsministeren.
Stk. 4.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at undersøgelserne kan foregå uden tab af
indtægt for de ansatte og så vidt muligt i arbejdstiden.
Stk. 5.
De ansatte
og tidligere ansatte har pligt til at lade sig undersøge i overensstemmelse
med
de fastsatte regler.
§ 64.
Arbejdsministeren kan fastsætte særlige regler om lægeundersøgelse af unge
under 18 år med henblik på deres påbegyndelse af arbejde for en arbejdsgiver.
§ 63, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
I reglerne
kan det fastsættes, at en skolelæge på grundlag af en undersøgelse, foretaget
før eleven forlader skolen, skal afgive en erklæring, om eleven lider eller
har
lidt af sygdomme, der kan have indflydelse på hans sikkerhed og sundhed under
erhvervsarbejde. Tilsvarende regler kan fastsættes for unge under 18 år, der
er
under faglig uddannelse.
Stk. 3.
I reglerne
kan det endvidere fastsættes, at arbejdsgivere ved ansættelse af en ung under
18 år skal sikre sig, at det arbejde, den unge antages til, er foreneligt med
hans helbredstilstand.
§ 65.
Arbejdsministeren kan nedsætte et repræsentativt sammensat, sagkyndigt nævn
til
at træffe afgørelser efter de regler, der udstedes i medfør af loven i
spørgsmål om, hvorvidt en ung under 18 år må udføre et arbejde under hensyn
til
pågældendes helbredstilstand.
Stk. 2.
Nævnets
afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Stk. 3.
Arbejdsministeren fastsætter regler om nævnets sammensætning, virksomhed samt
om finansiering af nævnets virksomhed.
Kapitel 12
Arbejdsmiljørådet
§ 66.
Arbejdsmiljørådet deltager i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den
samlede
arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af arbejdsministeren og afgiver
indstilling til arbejdsministeren om:
1)
Planlægning af
parternes del af arbejdsmiljøindsatsen, herunder fastsættelse af mål for det
næste finansårs indsats og prioritering af indsatsområder.
2)
Udmeldning af planer
og tilskudsrammer til branchearbejdsmiljørådene for deres del af indsatsen.
3)
Tværgående
aktiviteter.
4)
Opfølgning på
Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes indsats.
Stk. 2.
Arbejdsmiljørådet
drøfter på eget initiativ spørgsmål, som det finder af betydning for
arbejdsmiljøet, og udtaler sig herom til arbejdsministeren. Rådet udtaler
sig,
inden arbejdsministeren godkender branchearbejdsmiljøråd efter § 14, stk. 1.
Stk. 3.
Arbejdsmiljørådet udtaler sig om og giver forslag til lovændringer og nye
regler. Ved udarbejdelse af regler i henhold til bemyndigelse i denne lov
skal
Arbejdsmiljørådet medvirke gennem repræsentanter udpeget af rådet inden for
eller uden for dettes medlemskreds. Endvidere skal rådets udtalelse
indhentes,
forinden reglerne fastsættes.
Stk. 4.
Arbejdsmiljørådet afgiver hvert år en redegørelse til arbejdsministeren om
udviklingen på arbejdsmiljøområdet og om de forbedringer, som rådet finder
ønskelige.
§ 66 a.
Arbejdsmiljørådet udarbejder til arbejdsministeren forud for hvert finansår
forslag til mål, plan og budget for Arbejdsmiljørådets og
branchearbejdsmiljørådenes samlede indsats. Rådet udarbejder endvidere til
arbejdsministeren forslag til fordeling af midler, der er tilvejebragt efter
§
68, mellem branchearbejdsmiljørådene og Arbejdsmiljørådet.
Stk. 2.
I grundlaget for Arbejdsmiljørådets forslag
indgår branchearbejdsmiljørådenes forslag til mål, plan og budget for rådenes
indsats, jf. § 14 a, stk. 1.
Stk. 3.
Arbejdsmiljørådet udmelder inden for de tilskudsrammer, som er udmeldt af
arbejdsministeren, og på baggrund af den af arbejdsministeren godkendte plan
for parternes indsats, planerne for branchearbejdsmiljørådenes indsats til
rådene, jf. § 68 a.
§ 67.
Arbejdsmiljørådet består af en formand og følgende andre medlemmer:
1)
Seks medlemmer
indstillet af Landsorganisationen i Danmark.
2)
To medlemmer
indstillet af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.
3)
To medlemmer
indstillet af Akademikernes Centralorganisation.
4)
Fire medlemmer
indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening.
5)
Et medlem indstillet
af Ledernes Hovedorganisation.
6)
Et medlem indstillet
af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Landbrugsraadet
i
fællesskab.
7)
Et medlem indstillet
af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
8)
To medlemmer
indstillet af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark og
Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab.
9)
Et medlem indstillet
af Finansministeriet.
Stk. 2.
Formanden og de
øvrige medlemmer samt stedfortrædere for disse udpeges af arbejdsministeren
for
fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en
periode, gælder den kun til periodens udløb.
Stk. 3.
Afgørelser i
Arbejdsmiljørådet træffes ved stemmeflertal blandt de tilstedeværende
medlemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 4.
Følgende
deltager med hver en repræsentant uden stemmeret i rådet:
1)
Arbejdsministeriet.
2)
Arbejdstilsynet.
3)
Arbejdsmiljøinstituttet.
4)
Sundhedsministeriet.
5)
Socialministeriet.
6)
Miljø- og
Energiministeriet.
Stk. 5.
Rådet kan
nedsætte arbejdsudvalg og udpege medlemmer til disse, også uden for rådets
medlemskreds.
Stk. 6.
Rådet kan
indhente erklæringer fra sagkyndige og iværksætte undersøgelser til brug for
sit arbejde.
Stk. 7.
Arbejdsministeren godkender rådets forretningsorden.
Stk. 8.
Til varetagelse
af de i § 66, stk. 1, nr. 3, nævnte tværgående aktiviteter etableres under
Arbejdsmiljørådet en formidlings- og informationsenhed. Arbejdsministeren
ansætter efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet den daglige leder af
enheden.
Stk. 9.
Arbejdsministeren sørger i øvrigt for varetagelsen af sekretariatsfunktionen
for Arbejdsmiljørådet.
Kapitel 12 a
Finansieringen m.v. af parternes
arbejdsmiljøindsats
§ 68.
Midler til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets tværgående aktiviteter efter §
66, stk. 1, nr. 3, og branchearbejdsmiljørådenes indsats til forbedring af
arbejdsmiljøet tilvejebringes ved bidrag, jf. stk. 2, 3 og 6, fra staten,
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, forsikringsselskaber, der tegner
arbejdsskadeforsikring, samt kommuner, amtskommuner og andre arbejdsgivere,
der
ikke har tegnet forsikring, jf. § 5, stk. 1-5, og § 74 i lov om sikring mod
følger af arbejdsskade.
Stk. 2.
Bidraget efter
stk. 1 skal fremgå af den årlige finanslov og består af et beløb på 45 mio.
kr., der reguleres af arbejdsministeren efter indstilling fra
Arbejdsmiljørådet. Beløbet fordeles forholdsmæssigt på de bidragspligtige
efter
stk. 1 ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for mén og erstatninger
for erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt efter lov om
sikring mod følger af arbejdsskade i det år, hvor bidraget opkræves.
Stk. 3.
Bidraget efter
stk. 1 består endvidere af et beløb, som udgør to procent af de godtgørelser
for mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen har
tilkendt i arbejdsulykkesager efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade
i
det kalenderår, der ligger to år før bidragsåret. Beløbet opkræves hos de
bidragspligtige
efter stk. 1, bortset fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, ud fra
deres
andele af de samlede godtgørelser for mén og erstatninger for
erhvervsevnetab,
som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsulykkesager efter lov om
sikring mod følger af arbejdsskade i det år, hvor bidraget opkræves.
Stk. 4.
Til dækning af
bidrag efter stk. 2 og 3 kan forsikringsselskaberne forhøje præmierne for
lovpligtig arbejdsskadeforsikring forholdsmæssigt uanset de trufne
forsikringsaftaler.
Stk. 5.
Til dækning af
bidraget efter stk. 2 kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring forhøje
bidraget for lovpligtig sikring mod følger af pludselige løfteskader og
erhvervssygdomme.
Stk. 6.
Ud over statens
andel af de i stk. 2 og 3 nævnte bidrag yder staten et årligt bidrag, som
fastsættes af arbejdsministeren.
Stk. 7.
Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for beregning, opkrævningsperiode
og indbetaling af bidrag efter stk. 2 og 3.
§ 68 a.
Arbejdsministeren fordeler efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet de
tilvejebragte midler efter § 68 og melder tilskudsrammer ud til
Arbejdsmiljørådets tværgående aktiviteter efter § 66, stk. 1, nr. 3, og til
de
enkelte branchearbejdsmiljøråd samt fastlægger nærmere vilkår for midlernes
anvendelse.
Stk. 2.
Arbejdsmiljørådet og de enkelte branchearbejdsmiljøråd træffer inden for de
udmeldte tilskudsrammer, de fastlagte vilkår samt den af Arbejdsmiljørådet
udmeldte plan for det enkelte branchearbejdsmiljøråds indsats efter § 66 a,
stk. 3, bestemmelse om, hvilke aktiviteter der skal gennemføres.
Stk. 3.
Arbejdsministeren kan bestemme, at tilskud tilbageholdes, bortfalder eller
kræves tilbagebetalt, såfremt vilkår for midlernes anvendelse ikke
overholdes.
Stk. 4.
Uforbrugte
midler, herunder bortfaldne eller tilbagebetalte tilskud efter stk. 3, indgår
i
en fornyet fordeling efter reglerne i stk. 1.
Stk. 5.
Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af tilskud,
regnskabsaflæggelse m.v. og kan i den forbindelse bestemme, at tilskud kan
udbetales a conto. Revisionen af regnskaberne varetages af Rigsrevisionen.
§ 68 b.
Arbejdsmiljøfondets aktiver pr. 1. januar 1999 overføres pr. 1. januar 1999
til
anvendelse til Arbejdsmiljørådets tværgående aktiviteter efter § 66, stk. 1,
nr. 3, og til branchearbejdsmiljørådenes indsats, jf. § 14 a, og fordeles
efter
reglerne i § 68 a, dog således at der forlods afsættes de nødvendige midler
til
opfyldelse af de kontrakter, som Arbejdsmiljøfondet har indgået for tiden
efter
1. januar 1999.
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
§ 69.
Arbejdsministeren er øverste administrative myndighed vedrørende
arbejdsmiljøspørgsmål.
§ 70.
Arbejdstilsynet er et direktorat under Arbejdsministeriet og består af en
central afdeling samt et antal lokale afdelinger. Direktøren for
Arbejdstilsynet fastlægger opgavernes fordeling mellem afdelingerne.
§ 71.
Arbejdstilsynet ledes af direktøren for Arbejdstilsynet.
§ 72.
Arbejdstilsynet har til opgave at
1)
vejlede virksomheder,
branchearbejdsmiljøråd, arbejdsmarkedets organisationer og offentligheden om
arbejdsmiljømæssige spørgsmål,
2)
bistå
Arbejdsministeriet med forberedelse af regler i henhold til loven,
3)
udstede forskrifter i
henhold til bemyndigelse fra arbejdsministeren,
4)
holde sig orienteret
om den tekniske og sociale udvikling med henblik på forbedring af arbejdet
for
sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet,
5)
behandle planer for
arbejdsprocesser, arbejdssteder, tekniske hjælpemidler m.v. samt stoffer og
materialer og meddele tilladelser i henhold til loven eller administrative
regler,
6)
påse, at loven og de
forskrifter, der gives med hjemmel i loven, overholdes.
§ 73.
Arbejdsministeren kan bemyndige direktøren for Arbejdstilsynet til at udøve
beføjelser, der ved loven er tillagt arbejdsministeren. Arbejdsministeren kan
i
forbindelse hermed efter forhandling med Arbejdsmiljørådet bestemme, at
§ 66, stk. 2, 2. pkt., og § 66, stk. 3, kan fraviges.
§ 74.
Arbejdsministeren kan bestemme, at Arbejdstilsynets opgaver i nærmere angivet
omfang henlægges til anden offentlig myndighed eller privat institution, samt
i
hvilket omfang Arbejdstilsynet skal føre kontrol med sådant tilsyn.
Stk. 2.
Arbejdsministeren kan fastsætte regler om anerkendelse af prøvninger og anden
dokumentation for, at forskrifter om sikkerhed og sundhed er fulgt.
Stk. 3.
Arbejdsministeren kan fastsætte regler om betaling, eventuelt i form af
takstmæssigt fastsatte afgifter for undersøgelser m.v. foretaget eller
iværksat
af Arbejdstilsynet.
§ 75.
Arbejdsministeren kan fastsætte regler om pligt til anmeldelse af
arbejdsulykker, forgiftningstilfælde, erhvervssygdomme og andre forhold af
arbejdsmiljømæssig betydning.
Stk. 2.
Den, som
under udøvelse af offentlig tjeneste eller hverv får kendskab til forhold,
der
strider mod denne lov eller regler udstedt i henhold til loven, skal
underrette
Arbejdstilsynet herom.
Stk. 3.
En læge,
der konstaterer eller får mistanke om, at en person har været udsat for
skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads, skal underrette Arbejdstilsynet.
Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 76.
Enhver, der er pålagt pligter efter loven, skal efter anmodning give
Arbejdstilsynet alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af
tilsynets
virksomhed.
Stk. 2.
Arbejdstilsynets medarbejdere har uden retskendelse mod behørig legitimation
til enhver tid adgang til offentlige og private arbejdssteder i det omfang,
det
er påkrævet, for at de kan varetage deres hverv. Politiet yder om fornødent
bistand hertil. Nærmere regler om bistanden kan fastsættes af
arbejdsministeren
efter forhandling med justitsministeren.
Stk. 3.
Arbejdstilsynets medarbejdere kan som led i tilsynets udøvelse uden
retskendelse kræve tilgængelig dokumentation udleveret, herunder foretage
fotografiske optagelser og lignende, og medtage prøver til nærmere analyse
eller undersøgelse. Arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, jf. § 23
og
§ 24, skal underrettes herom.
§ 77.
Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod
regler
eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en
frist.
Stk. 2.
Skønner
Arbejdstilsynet det nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare
for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, kan det påbyde, at
faren
straks imødegås, herunder
1)
at de tilstedeværende
øjeblikkeligt fjerner sig fra farezonen,
2)
at brugen af en
maskine, en maskindel, en beholder, en præfabrikeret konstruktion, et
apparat,
et redskab, et andet teknisk hjælpemiddel eller et stof eller et materiale
standses, eller
3)
at arbejde i øvrigt
standses.
Stk. 3.
Direktøren
for Arbejdstilsynet kan påbyde, at den, der har leveret eller markedsført et
teknisk hjælpemiddel, et personligt værnemiddel eller et stof eller
materiale,
som anvendt i overensstemmelse med dets bestemmelse alligevel viser sig at
frembyde fare for sikkerhed eller sundhed, træffer de nødvendige
foranstaltninger
til afværgelse heraf. Det kan herunder påbydes,
1)
at levering eller
markedsføring standses,
2)
at de pågældende
tekniske hjælpemidler, personlige værnemidler eller stoffer eller materialer
tilbagekaldes fra markedet.
§ 78.
Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at der på arbejdssteder skal
findes
en tilsynsbog eller anden tilsvarende dokumentation for tilsynets
inspektioner,
påbud og andre meddelelser om arbejdsmiljømæssige forhold og om anvendelse og
opbevaring af tilsynsbogen eller dokumentationen.
§ 79.
Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter §§ 13-14 a og kap. 11,
12, 13-14, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet
tavshedspligt efter borgerlig straffelovs § 152 og § 152 b,
stk. 1.
Stk. 2.
En
medarbejder ved Arbejdstilsynet må ikke over for arbejdsgiveren eller dennes
repræsentant oplyse, at et tilsynsbesøg foretages som følge af en klage.
§ 80.
Efter forhandling med pågældende minister fastsætter arbejdsministeren regler
om Arbejdstilsynets samarbejde med andre offentlige myndigheder.
Kapitel 13 a
Arbejdsmiljøinstituttet
§ 80 a.
Arbejdsmiljøinstituttet er en sektorforskningsinstitution under
Arbejdsministeriet.
Kapitel 14
Klageadgang
§ 81.
Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til denne lov
kan
indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden fire uger efter, at afgørelsen
er
meddelt den pågældende.
Stk. 2.
Klagen sendes
til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet fastholder afgørelsen, videresendes
klagen til behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet.
Stk. 3.
Rettidig klage
har opsættende virkning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse
foreligger,
eller nævnet bestemmer andet. Klager over afgørelser om forhold efter § 77,
stk. 1, som skal bringes i orden straks, samt afgørelser efter § 77, stk. 2
og
3, har ikke opsættende virkning.
Stk. 4.
Når særlige
grunde taler derfor, kan Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage og
tillægge
denne opsættende virkning, selv om klagen ikke er fremkommet rettidigt.
Stk. 5.
Afgørelser
truffet af Arbejdsmiljøklagenævnet kan ikke indbringes for anden
administrativ
myndighed.
§ 81 a.
Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand og af følgende beskikkede
medlemmer:
1)
Tre medlemmer
indstillet af Landsorganisationen i Danmark.
2)
Et medlem indstillet
af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.
3)
Et medlem indstillet
af Akademikernes Centralorganisation.
4)
Et medlem indstillet
af Dansk Arbejdsgiverforening.
5)
Et medlem indstillet
af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Landbrugsraadet
i fællesskab.
6)
Et medlem indstillet
af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
7)
Et medlem indstillet
af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns og
Frederiksberg Kommuner samt Finansministeriet i fællesskab.
8)
Et medlem indstillet
af Ledernes Hovedorganisation.
9)
Et medlem med særlig
juridisk sagkundskab indstillet af Justitsministeriet.
10)
Et medlem med særlig
teknisk sagkundskab indstillet af Danmarks Tekniske Universitet.
11)
Et medlem med særlig
arbejdsmedicinsk sagkundskab indstillet af Sundhedsministeriet.
Stk. 2.
Formanden og
dennes stedfortræder ansættes af arbejdsministeren. Begge skal ved
udpegningen
have bestået juridisk, nationaløkonomisk eller anden dermed ligestillet
eksamen.
Stk. 3.
De beskikkede
medlemmer samt stedfortrædere for disse udpeges af arbejdsministeren for fire
år ad gangen og kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode,
gælder den kun til periodens udløb.
Stk. 4.
Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser træffes af formanden eller dennes
stedfortræder
og de i stk. 1, nr. 1-8, beskikkede medlemmer af nævnet eller deres
stedfortrædere. Afgørelser træffes ved stemmeflertal. Ved stemmelighed er
formandens eller dennes stedfortræders stemme afgørende. De enkelte
beskikkede
medlemmer kan møde med en eller flere bisiddere uden stemmeret.
Stk. 5.
Formanden eller
dennes stedfortræder kan træffe afgørelse på nævnets vegne i følgende sager:
1)
Klager som alene
vedrører fristen for efterkommelse af påbud efter § 77, stk. 1.
2)
Afgørelser i henhold
til § 81, stk. 3, 1. pkt., om fratagelse af en klages opsættende virkning.
3)
Afgørelser i henhold
til § 81, stk. 4, om behandling af en for sent indgivet klage.
Stk. 6.
Formanden eller
dennes stedfortræder kan efter en skriftlig høring af nævnets beskikkede
medlemmer træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, hvor der er en fast
praksis, eller som i øvrigt ikke giver anledning til tvivl.
Stk. 7.
Medlemmerne af
nævnet skal orienteres om alle klagesager, der forelægges nævnet til
afgørelse,
og kan anmode om, at en sag behandles af hele klagenævnet.
Stk. 8.
Arbejdsmiljøklagenævnet afgiver hvert år en beretning om sin virksomhed til
Arbejdsmiljørådet og arbejdsministeren.
Stk. 9.
Sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljøklagenævnet varetages af sekretariatet
for Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Stk. 10.
Arbejdsmiljøklagenævnets forretningsorden fastsættes af arbejdsministeren.
Kapitel 15
Straf
§ 82.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med
bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år den, der
1)
overtræder § 15,
§ 15 a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, § 19,
§ 20, stk. 1, § 21, § 23, §§ 25-34, § 37,
stk. 1, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45,
stk. 1, § 48, stk. 1, § 63, stk. 5, § 75,
stk. 3, eller § 76, stk. 1,
2)
lader arbejde udføre
i strid med kapitel 9 og 10, leder eller fører tilsyn med sådant arbejde
eller
udfører arbejde i strid med kapitel 9,
ikke
efterkommer påbud efter § 77, eller
4)
undlader at meddele
oplysninger efter § 22, stk. 2.
Stk. 2.
Straffen
kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået
forsætligt eller ved grov uagtsomhed.
Stk. 3.
Ved
straffens udmåling efter stk. 1 og 2 skal det betragtes som en skærpende
omstændighed,
1)
at der ved
overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,
2)
at der tidligere er
afgivet påbud efter § 77, stk. 1 eller 2, for det samme eller
tilsvarende forhold, eller
3)
at der ved
overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den
pågældende selv eller andre.
Stk. 4.
Det skal
betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år
er
sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 3,
nr. 1.
Stk. 5.
Sker der
ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved
udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen
af
en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.
Stk. 6.
Straffelovens § 23 om medvirken finder anvendelse på det i stk. 1
og
2 omhandlede strafansvar.
Stk. 7.
Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år ved overtrædelse af §§ 30,
31, 32, 33 eller 34 samt regler udstedt i henhold til § 35.
§ 83.
For overtrædelse af § 15, § 15 a, § 16, § 38,
stk. 1,
§ 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1,
§ 82, stk. 1, nr. 2 og 3, kan der pålægges en arbejdsgiver
bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som
forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Stk. 2.
Ved bødens
udmåling finder § 82, stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse.
§ 84.
I
forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af
bøde
eller hæfte for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne og påbud eller
forbud i henhold til forskrifterne. Det kan endvidere fastsættes, at en
arbejdsgiver, der overtræder bestemmelser, påbud eller forbud som anført, kan
pålægges bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som
forsætlig
eller uagtsom. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.
§ 85.
Bødeansvar efter § 83 og § 84, 2. pkt., kan ikke pålægges
virksomhedsledere m.fl., jf. § 23.
§ 86.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne
i straffelovens 5. kapitel.
§ 87.
Når unge under 18 år beskæftiges i strid med bestemmelserne i denne lov eller
de i henhold til loven fastsatte forskrifter, kan forældremyndighedens
indehavere straffes med bøde, såfremt arbejdet er foregået med deres viden.
§ 87 a.
Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73
kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.
Kapitel 16
Ikrafttræden m.v.
§ 88.
Loven træder i kraft den 1. juli 1977. § 13 træder i kraft den 1. maj
1978.
Stk. 2.
(Overgangsbestemmelse, udeladt).
§ 89.
Lovene nr. 226, 227 og 228 af 11. juni 1954 om henholdsvis almindelig
arbejderbeskyttelse, arbejderbeskyttelse inden for handels- og
kontorvirksomhed
og arbejderbeskyttelse inden for landbrug, skovbrug og gartneri ophæves.
Stk. 2.
For så vidt
angår forhold, hvorom der efter loven skal eller kan fastsættes nærmere
regler
administrativt, kan arbejdsministeren bestemme, at reglerne herom i de i
stk. 1 nævnte love forbliver i kraft indtil de afløses af bestemmelser
fastsat i henhold til denne lov. Det samme gælder regler, der er fastsat med
hjemmel i de nævnte love samt regler, der er holdt i kraft ved § 76 i
lov
om almindelig arbejderbeskyttelse.
Stk. 3.
Overtrædelse af de bestemmelser, der forbliver i kraft efter stk. 2,
straffes med bøde eller hæfte. §§ 83 og 85-87 finder tilsvarende
anvendelse.
§ 90.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 458 af 12. juni 1996 indeholder i § 2 følgende
bestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 22. juni 1996.
Stk. 2.
Bestemmelsen i § 60, stk. 7, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 3, har også virkning for arbejdsforhold, der er indgået før lovens
ikrafttræden.
Lov nr. 375 af 10. juni 1997 indeholder i § 2
følgende bestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
Lov nr. 379 af 10. juni 1997 indeholder i §§ 2 og 3
følgende bestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
§ 1, nr. 3-5, 9, 10, 19, 24 og 27-33, træder i kraft den 1. januar 1998.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. juli 1998.
Stk. 3.
§ 1,
nr. 6-8, 11-18, 20-23, 25 og 26, træder i kraft den 1. januar 1999.
§ 3
Stk. 1.
Bedriftssundhedstjenester, der er oprettet inden den 1. januar 1998, skal
være
godkendt inden udgangen af 1998.
Stk. 2.
Arbejdsgivere, som har fem eller flere ansatte, og som ikke efter de hidtil
gældende regler har været omfattet af et krav om udarbejdelse af en skriftlig
arbejdspladsvurdering, jf. bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om
arbejdets udførelse, skal inden udgangen af 1998 opfylde de krav, som fremgår
af § 15 a i lov om arbejdsmiljø som affattet ved denne lovs § 1,
nr.
9. Arbejdsgivere, som har færre end fem ansatte, og som ikke efter de hidtil
gældende regler har været omfattet af et krav om udarbejdelse af en skriftlig
arbejdspladsvurdering, jf. bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om
arbejdets udførelse, skal opfylde samme krav inden udgangen af år 2000.
Stk. 3.
For klager
over afgørelser truffet i henhold til arbejdsmiljøloven, som er under
behandling den 1. januar 1999, gælder følgende:
1)
Arbejdstilsynet
træffer afgørelse i sager, hvor klage er rejst over for Direktoratet for
Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynets afgørelse kan påklages til
Arbejdsmiljøklagenævnet, jf. § 81, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø
som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 25.
2)
Arbejdsministeren
træffer afgørelse i sager, hvor klage er rejst over for arbejdsministeren, og
hvor Arbejdsmiljørådets udtalelse foreligger. Arbejdsministerens afgørelse
kan
ikke påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet.
3)
Arbejdsmiljøklagenævnet
træffer afgørelse i sager, hvor klage er rejst over for arbejdsministeren,
men
hvor Arbejdsmiljørådets udtalelse ikke foreligger.
Lov nr. 395 af 26. juni 1998 indeholder i §§ 2 og 3
følgende bestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
§ 1, nr. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 2, træder i kraft den 1. januar 1999.
§ 3
Efter de gældende regler i bekendtgørelse nr. 639 af
18. december 1984 om bidrag til arbejdsmiljøfondet udstedt i medfør af
§ 68, stk. 6, i lov om arbejdsmiljø som affattet ved lov nr. 681 af
23. december 1975, om opkrævning af bidraget på 45 mio. kr., foretages der en
regulering af bidragene inden udgangen af juli måned i året efter
bidragsåret.
Reguleringen efter disse regler af bidragsydernes andele af bidraget sker
sidste gang inden udgangen af juli måned 1999 med henblik på indbetaling
inden
udgangen af august 1999. Hvis det betalte foreløbige bidrag for 1998
overstiger
det endelige bidrag, sker udbetaling inden udgangen af august måned 1999.
Såfremt bidragsyderen ikke længere eksisterer, sker udbetaling til eller
opkrævning fra den bidragsyder, der i henhold til aftale eller ved lov er
indtrådt i bidragsyderens rettigheder og forpligtelser.
Lov nr. 187 af 30. marts 1999 indeholder i § 5 følgende
bestemmelser:
§ 5
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 15. maj 1999, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2-4.
(Overgangsbestemmelserne
udeladt).
Stk. 5.
Regler udstedt i
medfør af § 41, stk. 2, eller § 58, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, jf.
lovbekendtgørelse nr. 497 af 29. juni 1998, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af færdselslovens § 86 a
som
affattet ved den lovs § 1, nr. 2.
Arbejdsministeriet, den 11. oktober
1999
Ove Hygum
/Hanne Rathsach
Officielle noter
1) Loven indeholder
bestemmelser, der gennemfører
Rådets direktiv nr. 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på
arbejdspladsen, EFT L 216, s. 12, samt visse bestemmelser i Rådets direktiv
nr.
93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med
tilrettelæggelse af arbejdstiden, EFT 1993 L 307, s. 18.
Lignende dokumenter
- Sagen drejer sig om, hvorvidt en arbejdstagers fald i hjemmet, da hun på en fridag flyttede et arbejdsbord på sin hjemmearbejdsplads, var en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under, jf. arbejdsskadesikringslovens § 5 Domsdatabasen · 28. april 2023
- Højesteret stadfæster landsrettens dom i sag om, hvorvidt en skade som appelindstævnte pådrog sig under hjemmearbejde er omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 5 Domsdatabasen · 2. maj 2025
- Afslag på ansøgning om en dispensation fra kravet om uddannelse ved svejsning Retsinformation · 5. juli 2013
- Fastholdelse af påbud om at sikre, at alenearbejdet med unge med kendt voldelig adfærd tilrettelægges således, at risikoen for vold imødegås Retsinformation · 8. april 2016
- RÅDETS DIREKTIV 2009/13/EF af 16. februar 2009 om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European Community Shipowners’ Associations (ECSA) og European Transport Workers’ Federation (ETF) om konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006, og om ændring af direktiv 1999/63/EF AFTALE indgået mellem ECSA og ETF om konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006 EU-lovgivning · 16. februar 2009
- Vask af busser på en fast arbejdsplads skal kunne foregå indendørs Retsinformation · 23. juni 2011