Spring til indhold

Retsinformation

Påbud om oprettelse af flere sikkerhedsgrupper på et kommunalt ældrecenter

KEN nr 9958 af 01/09/2006Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet2. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Påbud

om oprettelse af flere sikkerhedsgrupper på et kommunalt

ældrecenter

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 29. august 2006

behandlet kommunens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 15. april 2005

over påbud om sikkerhedsorganisation.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser sagen til ny

behandling og afgørelse i Arbejdstilsynet.

B E G R U N D E L S E

Det er Arbejdsmiljøklagenævnets opfattelse, at

Arbejdstilsynets påbud om, at XX Kommune skal oprette sikkerhedsorganisation

med 5 sikkerhedsgrupper for 5 underafdelinger af ældrecentret H er truffet på

et mangelfuldt grundlag.

Nævnet har lagt til grund for afgørelsen, at de 5

underafdelinger i dag er én sikkerhedsgruppe med én valgt

sikkerhedsrepræsentant og ældrecenterlederen.

Under behandlingen af sagen har nævnet indhentet

oplysninger om gruppeledernes opgaver, og inddraget oplysninger om gruppernes

geografiske placering m.v.

Arbejdstilsynet har beskrevet, at gruppelederne har

ledelsesopgaver i form af planlægning og koordinering svarende til 20 procent

af arbejdstiden.

Den stillings- og funktionsbeskrivelse, der er modtaget

fra XX Kommune viser imidlertid, at gruppelederen

–

er ansvarlige for

den daglige arbejdstilrettelæ

ggelse,

Læs alt

–

foretager

personaleudviklingssamtaler i forhold til ny løn,

–

er ansvarlige for

planlægning og afholdelse af møder i gruppen,

–

er ansvarlige for

information til og fra gruppen,

–

er

ansvarlige for at planlægge og

koordinere faglige aktiviteter i gruppen, og

–

koordinerer

aktiviteter, der sikrer et sikkert og sundt arbejdsmiljø, herunder arbejd

spladsvurderinger.

Nævnet finder, at disse oplysninger står i misforhold

til de oplyste 20 procent af arbejdstiden.

Nævnet finder endvidere, at der er modstridende

oplysninger om gruppernes geografiske placering.

Arbejdstilsynet oplyser i brev af 30. marts 2006:

”Vedrørende gruppelederfunktionen på H afdeling Ha og

afdeling Gå samt de tre geografisk adskilte hjemmeplejeområder henholdsvis

Hu,

Lø og aften/nat (der dækker hele kommunen om aftenen/natten) er der hvert

sted

en gruppeleder (koordinator).”

Kommunen har i brev af 13. juni 2006 oplyst, at Ha, Gå,

Lø-gruppen og aften/natgruppen møder ind på samme adresse, mens Hu-gruppen

møder på en anden adresse.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at Arbejdstilsynet som

1. instans må tage stilling til, om oplysningerne i stillingsbeskrivelsen

giver

anledning til en ændret opfattelse af, hvorvidt gruppelederne er

arbejdsledere

i arbejdsmiljølovens forstand, og om dette forhold, og de korrekt oplysninger

om gruppernes geografiske placering, har betydning for antallet af

sikkerhedsgrupper.

XX Kommune vil høre nærmere fra Arbejdstilsynet i

anledning af hjemvisningen.

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

–

§ 6 og § 7 i

bekendtgørelse

nr. 268 af 18. marts 2005 af lov om arbejdsmiljø

–

§ 2 og § 7 i

bekendtgørelse

nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde

med

de ændringer, som følger af bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002.

På klagenævnets

vegne

Xxx

xxx

Kopi til

Arbejdstilsynet, Postboks 1228, 0900 København C

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde:

”Arbejdstilsynet foretog den 2. marts 2005 screening af

Ældrecentret H.

På baggrund bl.a. af ældrecentrets

sikkerhedsorganisation, hvor der efter Arbejdstilsynets vurdering var et for

lille antal sikkerhedsgrupper, blev virksomheden udtaget til tilpasset

tilsyn.

Med baggrund i screeningen foretog Arbejdstilsynet den

16. marts 2005 tilpasset tilsyn.

Under det tilpassede tilsyn blev der udleveret en

oversigt over stab-, linie- og faglig organisering af ældreområdet i XX

Kommune, som Ældrecenter H hører under.

Under det tilpassede tilsyn blev det konstateret, at

der på Ældrecentret H kun var en sikkerhedsgruppe. Denne sikkerhedsgruppe

skulle dække følgende medarbejdere:

–

selve ældre

centret, hvor der var 41

medarbejdere - 24 i Ha, 16 i Gå og 1 pedel. Disse 40 medarbejdere var

beskæftiget i tre skift med flest medarbejdere på daghold,

–

hjemmeplejeområderne Lø-gruppen, aften

/natgruppen,

Hu-gruppen med i 49 medarbejdere.

I alt skulle en sikkerhedsgruppe således dække 90

medarbejdere, hvis arbejde var fordelt på 38 beboere på ældrecentret og 200 i

eget hjem.

Det blev oplyst, at der ikke var indgået aftale om en

anderledes organisering af sikkerhedsarbejdet.

Arbejdstilsynet afgav på denne baggrund påbud om at

ændre virksomhedens sikkerhedsorganisation således, at der blev en bedre

dækning af sikkerhedsgrupper og således, at hver sikkerhedsgruppe maksimalt

skal dække 50 ansatte.

Denne afgørelse blev med tilsynsrapport, dateret den

29. marts 2005, sendt i høring i kommunen som ansvarlig juridisk enhed.

Høringsfristen blev fastsat til den 12. april 2005. Kommunen havde ikke

bemærkninger til udkastet.

Endelig afgørelse blev fremsendt til XX Kommune den 15.

april 2005 med en efterkommelsesfrist til den 15. juni 2005.

Afgørelsen blev påklaget ved kommunens skrivelse af den

6. maj 2005. Klagen var rettidig.

Arbejdstilsynet kvitterede for modtagelsen den 12. maj

2005.

I forbindelse med remonstration (fornyet gennemgang) af

sagen i forbindelse med klagen blev Arbejdstilsynet opmærksom på, at det

afgivne påbud ikke var vidtgående nok, hvorfor Arbejdstilsynet aftalte møde

med

ældreleder ÅH. Mødet blev aftalt til den 14. juni 2005. I mødet deltog

tilsynsførende RC og kredsjurist IB, medens kommunen var repræsenteret af

ovennævnte ældreleder, sikkerhedsrepræsentant AK samt leder af H med

Vr-gruppen

JP.

Det blev under mødet bekræftet, at opbygningen af

ældreplejen, som relaterer produktionsenhed H er:

Ha (hovedområde): 24 medarbejdere

Gå: 16 medarbejdere

Hu: 12 medarbejdere

Lø (med koordination for leve bo miljø): i alt 18 medarbejdere

Aften/nat (hele kommunen): 19 medarbejdere

Det blev yderligere oplyst, at bemandingen på de

enkelte arbejdsområder er fast, således at det er de samme personer, der er

beskæftiget under de samme arbejdsområder.

Arbejdsleder for alle områder er ældrelederen.

Sikkerhedsrepræsentant AK blev mundtligt hørt

vedrørende hendes indstilling til den nuværende organisering, som hun fandt

fuldt tilfredsstillende. Hun var dermed enig i kommunens synspunkter.”

2. Arbejdstilsynets

afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 14. juli 2005 følgende

afgørelse:

”Det påbydes virksomheden at organisere og opbygge en

sikkerhedsorganisation, der svarer til gældende regler.

Der skal oprettes mindst 5 sikkerhedsgrupper svarende

til en sikkerhedsgruppe for hvert af områderne:

Ha (hovedområde)

Gå

Hu

Lø (med koordination for leve bo miljø)

Aften/nat.”

Arbejdstilsynet vurderede følgende:

”Af bekendtgørelsen om sikkerheds- og sundhedsarbejde § 7

fremgår at:

Stk. 1.

Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med en

sikkerhedsrepræsentant, der er valgt af alle ansatte i afdelingen eller

arbejdsområdet, danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller

det

pågældende arbejdsområde.

Stk. 2.

Afdelinger eller arbejdsområder med 1-9 ansatte kan organiseres i en fælles

sikkerhedsgruppe eller en i øvrigt eksisterende gruppe.

Stk. 3.

Afdelinger eller arbejdsområder, hvor de ansatte udelukkende eller

hovedsagelig

er beskæftiget med kontorarbejde eller andet administrativt arbejde, kan

uanset

antallet af ansatte organiseres i en fælles sikkerhedsgruppe eller tilsluttes

en i øvrigt eksisterende gruppe. Hvor det samlede antal ansatte er 50 eller

derover, skal der normalt oprettes flere sikkerhedsgrupper.

Stk. 4.

Hvor de i stk. 1, 2 og 3 nævnte afdelingers art eller arbejdsområders

størrelse eller beliggenhed gør det hensigtsmæssigt, skal der dog oprettes

flere sikkerhedsgrupper.

Stk. 5.

Hvor arbejdet mere regelmæssigt foregår i holddrift, skal der normalt

oprettes

en sikkerhedsgruppe for hvert skiftehold. Flere afdelinger eller

arbejdsområder

kan organiseres i en fælles gruppe, jf. stk. 2 og 3 og § 19.

Med baggrund i reglerne er det Arbejdstilsynets

vurdering, at der indenfor produktionsenheden H er tale om 5 selvstændige

arbejdsområder, således som disse er angivet under beskrivelsen. Dette er

ensbetydende med, at der - da der er over 9 ansatte på hvert arbejdsområde -

skal etableres 5 sikkerhedsgrupper.

Såfremt der kun er en person i produktionsenheden med

arbejdsledende funktioner, kan denne indgå i alle sikkerhedsgrupper.”

3. Klagen til

Arbejdsmiljøklagenævnet

Af Ældrecenter H’s klage af 6. maj 2005 over

Arbejdstilsynets afgørelse af 20. marts 2005 fremgår følgende:

”Ved besøg på Ældrecenter H den 16 marts 2005, blev der

givet påbud om at oprette en sikkerhedsgruppe mere, idet sikkerhedsgruppen

dækker 90 medarbejdere. Det blev desuden oplyst, at hvis kommunen havde haft

en

MED-aftale, ville det have været muligt at aftale sig frem til, at en

sikkerhedsgruppe

dækker 90 medarbejdere.

Da den pågældende sikkerhedsgruppe har fungeret uden

problemer siden 2000, og da kommunen i forbindelse med kommunesammenlægning

01.01.2007 overgår til MED-aftale, og dermed har mulighed for at aftale at

fortsætte uændret, synes vi, det er uhensigtsmæssigt at skulle oprette en

ekstra sikkerhedsgruppe på nuværende tidspunkt, hvorfor vi ønsker at klage

over

denne afgørelse.”

Arbejdstilsynet har den 17. august 2005 bekræftet

overfor Ældrecenter H, at også afgørelsen af 14. juli 2005 er anket.

4. Arbejdstilsynets

udtalelse

Arbejdstilsynet vurderede den 12. september 2005

følgende:

”Ad selve påbudet:

Selv om kommunen ikke har klaget over påbudets

materielle indhold, har Arbejdstilsynet valgt at medtage den vurdering, der

har

ligget til grund for afgørelsen også med baggrund i, at

Arbejdsmiljøklagenævnet

kan prøve afgørelsen i dens helhed.

Af bekendtgørelsen om sikkerheds- og sundhedsarbejde § 7

fremgår at:

Stk. 1.

Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med en

sikkerhedsrepræsentant, der er valgt af alle ansatte i afdelingen eller

arbejdsområdet, danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller

det

pågældende arbejdsområde.

Stk. 2.

Afdelinger eller arbejdsområder med 1-9 ansatte kan organiseres i en fælles

sikkerhedsgruppe eller en i øvrigt eksisterende gruppe.

Stk. 3.

Afdelinger eller arbejdsområder, hvor de ansatte udelukkende eller

hovedsagelig

er beskæftiget med kontorarbejde eller andet administrativt arbejde, kan

uanset

antallet af ansatte organiseres i en fælles sikkerhedsgruppe eller tilsluttes

en i øvrigt eksisterende gruppe. Hvor det samlede antal ansatte er 50 eller

derover, skal der normalt oprettes flere sikkerhedsgrupper.

Stk. 4.

Hvor de i stk. 1, 2 og 3 nævnte afdelingers art eller arbejdsområders

størrelse eller beliggenhed gør det hensigtsmæssigt, skal der dog oprettes

flere sikkerhedsgrupper.

Stk. 5.

Hvor arbejdet mere regelmæssigt foregår i holddrift, skal der normalt

oprettes

en sikkerhedsgruppe for hvert skiftehold. Flere afdelinger eller

arbejdsområder

kan organiseres i en fælles gruppe, jf. stk. 2 og 3 og § 19.

Med baggrund i reglerne er det Arbejdstilsynets

vurdering, at der indenfor produktionsenheden H er tale om 5 selvstændige

arbejdsområder, således som disse er angivet under beskrivelsen. Dette er

ensbetydende med, at der - da der er over 9 ansatte på hvert arbejdsområde -

skal etableres 5 sikkerhedsgrupper.

Såfremt der kun er en person i produktionsenheden med

arbejdsledende funktioner, kan denne indgå i alle sikkerhedsgrupper.

Ad klagens indhold:

Kommunen kommer ikke med indsigelse mod klagens

materielle indhold, men fremfører, at såfremt der havde eksisteret en

MED-aftale - en aftale efter bekendtgørelsens kapitel 6, så kunne kommunen

gøre

med opbygning, hvad man ville.

Men i XX Kommune er der netop ikke indgået en aftale,

hvorfor reglerne for opbygning skal følges. Der kan være mange årsager til,

at

der ikke er indgået aftale om en anden organiseringsmåde. Bl.a. kan dette

skyldes, at arbejdstagerorganisationerne ikke har ønsket en sådan aftale,

hvorfor det ikke ville være korrekt, såfremt Arbejdstilsynet accepterede, at

kommunen agerede, som om der eksisterede en sådan aftale.

Det samme synspunkt kan fremføres for, at der ikke

under tilsynsbesøgene har været talt om mulighed for at opnå dispensation, da

en sådan mulighed ikke anses for nærværende

–

da

der nu i

bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde er givet

mulighed

for ved aftale at fravige bekendtgørelsens §§ 7- 17 organiseringsmåden,

således man kan organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet på en anden måde

end

krævet i bekendtgørelse, såfremt dette styrker og effektiviserer

arbejdsmiljøarbejdet

–

da

Arbejdstilsynets dispensationspraksis - delvist udviklet på baggrund af

aftalemuligheden

- hvorefter der normalt kun gives dispensation i tre tilfælde. Disse tre

fremgår af At-anvisning 6.1.0.4:

Sikkerhedsudvalgets sammensætning - størrelse

(anvisningens punkt 3.2.1.2)

Dispensation

til k

un at afholde 2 ordinære sikkerhedsudvalgsmøder om året

(anvisningens punkt 5.3.6.4)

Dispensation

til kun at a

fholde i årligt møde mellem SiU og samtlige

sikkerhedsgrupper (anvisningens punkt 5.3.6.4).

Samme synspunkter kan fremføres imod kommunens ønske om

at vente til 2007, hvor man bliver undergivet aftale, da man sluttes sammen

med

kommuner, der har en sådan aftale.

Hjemlen for Arbejdstilsynets afgørelse fremgår - som

anført i Arbejdstilsynets afgørelse af 14. juli 2005 - af udkast til påbud om

sikkerhedsorganisation, dateret 27. juni 2005.

Arbejdstilsynet skal indstille, at afgørelsen

fastholdes.”

5. Nyt efter

klagen

I forbindelse med behandlingen af sagen har

Arbejdsmiljøklagenævnet ønsket oplyst, i hvilken grad følgende har

ledelsesopgaver, som defineret i At-anvisning 6.1.0.4 punkt 4.3.1.:

–

gruppelederen for Ha

(24 medarbejder)

–

gruppelederen for Gå

(16 medarbejder)

–

gruppelederen for

hjemmepleje, Hu (12 medarbejder)

–

gruppelederen for

hjemmepleje

n, Lø (18 medarbejder)

–

gruppelederen for

hjemmeplejen, Aften/nat (19 medarbejder)

Arbejdstilsynet har den 30. marts 2006 svaret følgende:

”

Arbejdstilsynet har telefonisk haft kontakt med

ældreleder ÅH i XX Kommune. Hun har oplyst, at hun ikke længere er leder af

hverken H eller hjemmeplejen, da hun er overgået til mere overordnede opgaver

som følge af strukturændringen, hvor XX lægges sammen med to andre kommuner.

Det er nu JP (assisterende ældreleder), der er leder af

H og hjemmeplejen samtidig med, at hun har bibeholdt ledelsen af H

Vedrørende gruppelederfunktionen på H afdeling Ha og

afdeling Gå samt de tre geografisk adskilte hjemmeplejeområder henholdsvis

Hu,

Lø og aften/nat (der dækker hele kommunen om aftenen/natten) er der hvert

sted

en gruppeleder (koordinator).

Denne gruppelederfunktion varetages af en sygeplejerske

og er fast, det vil sige, at gruppelederfunktionen ikke går på skift mellem

de

ansatte på området. Ældrelederen har oplyst, at man administrativt antager,

at

20% af gruppelederens arbejdstid går med arbejdsledende funktioner i

gruppelederhvervet.

Generelt kan det oplyses, at ingen gruppeleder har

ledelsesopgaver i et omfang som defineret i anvisningen. En gruppeleder er en

slags koordinator, der om morgenen planlægger dagens arbejde ud fra de

ressourcer, der er til rådighed.

Den måde hjemmeplejen er organiseret på i XX Kommune,

er ikke forskellig fra den måde hjemmeplejen er organiseret på i andre

kommuner, bortset fra at gruppelederfunktionen her er fast, og i alle

tilfælde

ligger hos en sygeplejerske.

For nogle år siden besluttede kommunerne, at fjerne en

meget stor del af mellemlederne i kommunerne og i stedet indføre selvstyrende

grupper — en konstellation, der tillige kendes i det private

erhvervsliv. Mange

af de mellemledere, der var, såvel i det offentlige som i det private, var ej

heller dengang arbejdsledere i arbejdsmiljølovgivningens forstand, men indgik

alligevel ofte i sikkerhedsgrupperne, uden at dette blev nærmere påtalt.

Kommunernes fjernelse af mellemlederne medførte, at

arbejdslederfunktionen blev flyttet langt op i organisationen til

områdeledere

eller til ældrelederen/ældrechefen, således at områdelederne typisk blev

bibeholdt i de store kommuner, medens disse forsvandt i de mindre kommuner,

som

XX med et indbyggertal på 8.800 hører til.

I kommunen har man dog bibeholdt reminiscenser af

områdelederfunktionen, idet ældreområdet ud over H og hjemmeplejen, der er i

spil i denne sag også har Lu med dagcenter med en plejehjemsleder og H, der

ledes af assisterende ældreleder (nu også leder af begge afdelinger på H og

hele hjemmeplejen).

Ifølge reglerne (der tidligere er gengivet) dannes der

en sikkerhedsgruppe for hver afdeling eller arbejdsområde. Det fremgår af

kommentaren (Mogens Falk m.fl. Arbejdsmiljøloven med kommentarer 1979) til

arbejdsmiljølovens § 6, at loven - i lighed med de tidligere

arbejderbeskyttelseslove

— ikke indeholder nærmere afgrænsning af begreberne “afdeling”

eller

“arbejdsområde”. Sikkerhedsgrupperne skal dog dannes indenfor

velafgrænsede

arbejdsleder — eller arbejdsområder. Her bruges arbejdsområder og

arbejdslederområder alternativt. Det fremgår heraf implicit, at der ved

arbejdsområder ikke alene tænkes på arbejdslederområder, men også andre

velafgrænsede arbejdsområder.

På en måde kan man sige, at de lovgivere, der sammen

med organisationerne lavede de oprindelige bestemmelser for

sikkerhedsorganisationernes

opbygning, har været fremsynede, idet reglerne er udformet på en sådan måde,

at

det, at de ikke er knyttet an til arbejdslederfunktionen, er med til at gøre

reglerne fleksible, således at sikkerhedsorganisationen kan opbygges, så den

til enhver tid kan fungere på den mest effektive måde.

Der er ikke efter den struktur, som XX Kommune har

valgt for sin organisation af ældreområdet ingen tvivl om, at Ha og Gå samt

de

tre hjemmeplejeområder er velafgrænsede arbejdsområder. Dette begrundes, som

i

indstillingen med, at personalet på de enkelte arbejdsområder er fast,

forstået

således, at der ikke findes udveksling af personale sted mellem områderne.

Arbejdet i arbejdsområderne koordineres af en gruppeleder, der ligeledes er

fast.

Konsekvenserne af de nye strukturer, der er indført -

ikke alene på det offentlige - men også det private arbejdsmarked er, at

arbejdsledere i dag må indgå i flere sikkerhedsgrupper, hvilket ikke i sig

selv

udgør noget problem, Der er nemlig ikke knyttet formelle betingelser til

sikkerhedsgruppens virke i form af f.eks. krav om møder eller mødereferater.

Kravene er alene indholdsmæssige. Samarbejdet kan således foregå på mange

forskellige måder, tilpasset den tekniske og sociale udvikling på

virksomhederne, herunder kommunerne.

Dertil kommer, at selv om der organiseres efter

arbejdslederområde, bliver der ikke flere arbejdsledere. Så uanset antallet

af

sikkerhedsgrupper vil arbejdslederen stadig være arbejdsleder for alle 5

områder. Der vil således alene være tale om en reduktion i antallet af

sikkerhedsrepræsentanter.

Det vil andet lige tillige give mere effektivitet i

arbejdsmiljøarbejdet, når der på hvert arbejdsområde er en

sikkerhedsrepræsentant i det daglige arbejde, hvilket reglerne også giver

fuldt

belæg for.

Spørgsmålet har ikke tidligere været aktuelt, hvorfor

der ikke findes afgørelser herom. Dette skyldes, som ovenfor nævnt, at der

indtil for få år siden var mange arbejdsledere beskæftiget, såvel i det

offentlige som i det private, hvorfor arbejdsområder og arbejdslederområder

var

sammenfaldende.

Konstellation med en arbejdsleder, der dækker flere

arbejdsområder er dog ikke ukendt. Det er et velkendt fænomen i

byggebranchen,

hvor den formand, der er beskæftiget på de enkelte byggepladser ofte ikke har

arbejdsledende funktioner, som defineret i arbejdsmiljølovgivningen, hvorfor

arbejdslederen

må hentes længere oppe i organisationen, og derfor typisk i større bygge)

anlægsvirksomheder

kommer til at dække flere grupper.

Endelig bemærkes, at XX Kommune ikke har anført materielle

indsigelser mod kravet om de 5 sikkerhedsgrupper.

På mødet i kommunen var der enighed om Arbejdstilsynets

udlægning af reglerne, men kommunen var af den opfattelse, at det ville være

hensigtsmæssigt at fortsætte med den nuværende sikkerhedsorganisation indtil

kommunesammenlægningen, ligesom kommunen fandt det urimeligt, at stille krav

til opbygningen af sikkerhedsorganisationen, når denne ville have været i

orden, hvis der var indgået aftale herom.

Arbejdstilsynet skal derfor i det hele indstille, at

Arbejdstilsynets afgørelse fastholdes.”

Der er partshørt over Arbejdstilsynets udtalelse.

Hverken kommune eller sikkerhedsrepræsentant har fremsat bemærkninger i den

anledning.

Sekretariatet har den 2. juni 2006 noteret følgende på

baggrund af en telefonsamtale med assisterende ældreleder JP:

”Opringning til JP, assisterende ældreleder i XX

Kommune.

JP oplyser på forespørgsel, at Ha, Gå, og

hjemmeplejegrupperne Lø og aften/nat møder ind på samme adresse, mens Hu

hjemmeplejegruppe møder på en anden adresse.

De skiftehold, der er tale om ved Ha og Gå er faste

vagthold. Arbejder man på nathold, er man altid på nathold osv.

For at få opklaret om der i givet fald er muligt for de

ansatte at komme i kontakt med en ansvarlig leder, når de er på arbejde,

falder

samtalen på de omtalte gruppeledere. JP oplyser, at de omtalte gruppeleder

fungerer som personaleledere, idet de ikke kun fordeler ressourcerne, når

holdet møder, men også gennemfører medarbejdersamtaler og hvad der ellers

følger af at være personaleleder.

Hun er orienteret om, at vi tidligere har fået oplyst,

at gruppelederne kun fordeler ressourcer ud fra det planlagte arbejde. Det

giver JP udtryk for ikke er rigtigt.

JP’s oplysninger synes at være i modstrid med

oplysningerne i Arbejdstilsynets brev af 30. marts 2006, som har været til

partshøring hos både JP og sikkerhedsrepræsentanten, uden at det gav

anledning

til bemærkninger.”

Sekretariatet har den 2. juni 2006 foretaget

partshøring overfor kommunen og overfor sikkerhedsrepræsentant AK ved

følgende brev:

”Det drejer sig om referat af telefonsamtale med JP.

Der er vedlagt en kopi af sekretariatets kontorrapport. Det fremgår heraf, at

” Ha, Gå, og hjemmeplejegrupperne Lø og aften/nat

møder ind på samme adresse, mens Hu hjemmeplejegruppe møder på en anden

adresse.

de omtalte gruppeledere fungerer som personaleledere,

idet de ikke kun fordeler ressourcerne, når holdet møder, men også

gennemfører

medarbejdersamtaler og hvad der ellers følger af at være

personaleleder.”

De skal være opmærksom på, at oplysningerne om

geografisk placering og gruppeledernes opgaver synes at være i modstrid med

de

oplysninger, som Arbejdstilsynet har refereret i brev af 30. marts 2006:

” Vedrørende gruppelederfunktionen på H afdeling Ha og

afdeling Gå samt de tre geografisk adskilte hjemmeplejeområder henholdsvis

Hu,

Lø og aften/nat (der dækker hele kommunen om aftenen/natten) er der hvert

sted

en gruppeleder (koordinator).

Denne gruppelederfunktion varetages af en sygeplejerske

og er fast, det vil sige, at gruppelederfunktionen ikke går på skift mellem

de

ansatte på området. Ældrelederen har oplyst, at man administrativt antager,

at

20% af gruppelederens arbejdstid går med arbejdsledende funktioner i

gruppelederhvervet.

Generelt kan det oplyses, at ingen gruppeleder har ledelsesopgaver

i et omfang som defineret i anvisningen. En gruppeleder er en slags

koordinator, der om morgenen planlægger dagens arbejde ud fra de ressourcer,

der er til rådighed.”

Deres bemærkninger til oplysningerne, beder vi om at få

inden 14 dage.

”

Kommunen har i brev af 13. juni 2006 svaret følgende:

”Som svar på Deres henvendelse af 2 .juni 2006 vedr.

tilsyneladende modstridende oplysninger, kan jeg anføre, at der ikke er

modstrid mellem de oplysninger, som ass. ældreleder JP og undertegnede har

givet.

Vi har begge afgivet oplysninger pr. tlf. og svaret i

forhold til det, vi er spurgt om, og spørgsmålene var forskellige. De

oplysninger vi har afgivet, er derfor korrekte nok, selv om de hver for sig

ikke nødvendigvis afspejler hele billedet.

Fortolkningen om “at ingen gruppeleder har

ledelsesopgaver i et omfang som defineret i anvisningen” er ikke vores

fortolkning, men sagsbehandlerens.

For at forebygge flere misforståelser vedlægger jeg

gruppeledernes stillings- og funktionsbeskrivelse til orientering og

bekræfter,

at arbejdet udgør ca. 20% af deres stilling, samt at Ha, Gå, Lø-gruppen og

aften/natgruppen møder ind på samme adresse, mens Hu-gruppen møder på en

anden

adresse. Den geografiske adskillelse går på deres brugertilknytning.”

Der er ikke modtaget bemærkninger fra

sikkerhedsrepræsentanten.

Sammen med brevet sendte kommunen stillings- og

funktionsbeskrivelse for gruppeleder:

[udeladt]

6. Regler

Bekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 af

lov om arbejdsmiljø

§ 6.

I virksomheder med 10 ansatte

eller derover skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed

organiseres.

Stk. 2.

Arbejdslederen for en afdeling

eller et arbejdsområde skal sammen med sikkerhedsrepræsentanten danne en

sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det pågældende

arbejdsområde.

Stk. 3.

De ansatte skal vælge en

sikkerhedsrepræsentant for hver afdeling eller hvert arbejdslederområde til

at

indtræde i sikkerhedsgruppen og repræsentere sig i spørgsmål om de ansattes

sikkerhed og sundhed.

§ 7.

I virksomheder med 20 ansatte

eller derover, jf. dog § 8, stk. 7, skal der oprettes et

sikkerhedsudvalg.

Er der i virksomheden oprettet en eller to sikkerhedsgrupper, udgør

sikkerhedsgruppens eller -gruppernes medlemmer og virksomhedens leder eller

en

ansvarlig repræsentant for denne, sikkerhedsudvalget. Er der oprettet flere

sikkerhedsgrupper, vælger sikkerhedsrepræsentanterne imellem sig 2 medlemmer

og

arbejdslederne i sikkerhedsgrupperne imellem sig 2 medlemmer til et

sikkerhedsudvalg, hvori virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant

for

denne indtræder. Sikkerhedsudvalget skal planlægge, lede, rådgive og

orientere

om samt føre kontrol med sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for

virksomheden.

Stk. 2.

Den tilsynsførende fra

Arbejdstilsynet skal ved besøg i virksomheden jævnligt træde i forbindelse

med

vedkommende sikkerhedsrepræsentanter, sikkerhedsgrupper og repræsentanter for

sikkerhedsudvalget. Disse har fri adgang til at forelægge spørgsmål af

sikkerheds- og sundhedsmæssig art for tilsynet.

Bekendtgørelse nr.

575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde med de

ændringer, som følger af bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002

§ 2.

I virksomheder med 10 ansatte og

derover skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet organiseres gennem en

sikkerhedsorganisation.

Stk. 2.

Alle

ansatte, der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere i henhold til

arbejdsmiljølovens § 23 og § 24, medregnes, jf. stk. 1.

§ 7.

Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med en

sikkerhedsrepræsentant, der er valgt af alle ansatte i afdelingen eller

arbejdsområdet, danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller

det

pågældende arbejdsområde.

Stk. 2.

Afdelinger

eller arbejdsområder med 1-9 ansatte kan organiseres i en fælles

sikkerhedsgruppe

eller en i øvrigt eksisterende gruppe.

Stk. 3.

Afdelinger

eller arbejdsområder, hvor de ansatte udelukkende eller hovedsagelig er

beskæftiget

med kontorarbejde eller andet administrativt arbejde, kan uanset antallet af

ansatte organiseres i en fælles sikkerhedsgruppe eller tilsluttes en i øvrigt

eksisterende gruppe. Hvor det samlede antal ansatte er 50 eller derover, skal

der normalt oprettes flere sikkerhedsgrupper.

Stk. 4.

Hvor de i

stk. 1, 2 og 3 nævnte afdelingers art eller arbejdsområders størrelse

eller beliggenhed gør det hensigtsmæssigt, skal der dog opret tes flere

sikkerhedsgrupper.

Stk. 5.

Hvor

arbejdet mere regelmæssigt foregår i holddrift, skal der normalt oprettes en

sikkerhedsgruppe for hvert skiftehold. Flere afdelinger eller arbejdsområder

kan organiseres i en fælles gruppe, jf. stk. 2 og 3 og § 19.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter