Kommunale tillidsrepræsentanters ytringsfrihed i forbindelse med privatiseringssag.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kommunale tillidsrepræsentanters ytringsfrihed i forbindelse
med privatiseringssag.
A henstillede til min
overvejelse at undersøge en sag vedrørende tillidsrepræsentanters
ytringsfrihed
i forbindelse med påtænkte privatiseringer i K Kommune.
Til brug for mine
overvejelser om, hvorvidt jeg skulle tage sagen op til undersøgelse af egen
drift, jf. ombudsmandslovens § 6, stk. 5, anmodede jeg den 20. marts 1991 K
Kommune om udlån af sagens akter samt om kommunens eventuelle bemærkninger i
anledning af klagen.
Ved skrivelse af 27. maj 1991
fremsendte K Byråd kopi af sagens bilag, en skrivelse af 23. maj 1991 til mig
fra kommunens advokat G samt en mindretalsudtalelse af 21. maj 1991 fra
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis byrådsgrupper.
Efter modtagelsen af
kommunens skrivelse besluttede jeg at foretage en nærmere undersøgelse af
sagen.
Det fremgik af sagens akter,
at tre tillidsrepræsentanter, der var medlemmer af kommunens
hovedsamarbejdsudvalg, den 6. november 1990 udsendte en pressemeddelelse med
følgende ordlyd:
"Advarsel til borgere og
det lokale erhvervsliv fra samarbejdsudvalg:
Byrådet godt på vej til at
give (E) en fortrinsstilling.
- Nu strammer (K) Byråd
garnet. Det kan nemt føre til, at lokale virksomheder bliver kvalt. Derfor er
det nu på høje tid, at erhvervslivet i (K) Kommune reagerer.
- Også ældre på plejehjem,
Læs alt
børn i skolerne og mange andre af kommunens indbyggere kan blive ofre. Der er
stor fare for, at eksempelvis rengøringen på plejehjem bliver dårligere.
Derfor må borgerne nu også gribe ind.
- Hvis det lokale erhvervsliv
og kommunens indbyggere venter blot nogle få dage længere, så er toget kørt!
Det fælles hovedsamarbejdsudvalg
i (K) kommune har i de seneste dage fået bekræftet sine bange anelser om,
hvad
byrådets samarbejdsaftale med den multinationale koncern (E) kan føre til.
Politikerne er stort set parate til at bede private firmaer give tilbud på
blandt andet rengøring, bevogtning og vask. Men udformningen af
udbudsmaterialet
er sket på sådan en måde, at kommunens medarbejdere nu tager det
utraditionelle
skridt at opfordre det lokale erhvervsliv til omgående at henvende sig til
byrådet.
- Vi har hele tiden frygtet,
at (E) skulle få en fortrinsstilling ved licitationen, siger (B), der er
næstformand i det fælles hovedsamarbejdsudvalg. Nu har vi opdaget, at man ved
tilrettelæggelsen af udbudsmaterialet eksempelvis har anvendt (E's)-skemaer.
- Det er også sådan, at alle
opgaverne skal udbydes i en samlet pakke. (E) kan klare både rengøring, vask
og
bevogtning, mens mange lokale firmaer kun varetager et enkelt område. Dermed
handicappes for eksempel et lokalt vaskeri, siger (B).
(C), der også er medlem af
det fælles hovedsamarbejdsudvalg, mener, at byrådsflertallet forsøger at
skjule over for borgerne, at servicen forringes, når private firmaer skal
overtage arbejdet:
- Assistenterne på plejehjem
laver meget andet end at fjerne støv. De hjælper de ældre med mange praktiske
ting. Det er slut, hvis et privat firma overtager opgaven. Så bliver der kun
udført lige netop, hvad der er skrevet kontrakt på, siger (C). Smidigheden
forsvinder.
Medarbejder-repræsentanterne
mener, at det lokale erhvervsliv skal kræve at få den dokumentation, som de
ansatte aldrig har fået.
- Beviser på, hvad
privatiseringen rent faktisk betyder økonomisk.
- Politikerne har slynget om
sig med tal for besparelser, men vi har aldrig modtaget en grundig
gennemregning, siger (D) fra det fælles hovedsamarbejdsudvalg. Det er
fantastisk, at byrådsflertallet øjensynligt vil gennemtvinge en så afgørende
beslutning uden at have dokumentationen i orden.
- En rapport fra (X) kommune
beviser det modsatte af, hvad flertallet i (K) tror: Det er rent faktisk
billigere, hvis kommunen selv gør rent.
Byrådets økonomiudvalg skal
efter planen på onsdag den 14. november træffe beslutning om, hvem der kan få
lov at deltage i licitationen.
- Derfor er det på høje tid
nu, fastslår (B). Det hjælper ikke længere at være "pæn". Byrådet
har
med sin aftale med (E) bevæget sig ind i "benhård forretning".
Derfor
må borgere og erhvervsliv reagere nu. Det er for sent, når licitationen er
overstået, og - formentlig (E) - får overdraget arbejdet... "
Pressemeddelelsen blev
udsendt med en fremsendelsesskrivelse, der havde følgende indhold:
"NY UDVIKLING I
PRIVATISERINGSSAG
Hermed tillader jeg mig at
fremsende en pressemeddelelse, som er udarbejdet i samarbejde med
personalerepræsentanterne i det fælles hovedsamarbejdsudvalg i (K) kommune.
Yderligere
oplysninger kan indhentes hos blandt andre næstformand, (B) tlf. ...
Venlige hilsner
journalist
(F)
..."
På foranledning af kommunens
ledelse udarbejdede kommunens personalekontor den 7. november 1990 et notat
om, hvorvidt de tre medarbejdere havde handlet ulovligt ved at udsende
pressemeddelelsen. Notatet konkluderede, at pressemeddelelsen var omfattet af
den grundlovssikrede ytringsfrihed, og at der ikke forelå en overtrædelse af
medarbejdernes tavshedspligt. Det anførtes endvidere i notatet, at
medarbejdernes loyalitetsforpligtelse over for kommunen som arbejdsgiver ikke
var brudt, og at selv om pressemeddelelsen ikke var i overensstemmelse med
ånden i aftalen om samarbejdsudvalg, var der ikke tale om et egentligt brud
på
aftalen.
Endvidere anførtes følgende:
"Med hensyn til
påstanden om, at der skulle være anvendt (E's)-skemaer ved tilrettelæggelsen
af
udbudsmaterialet, kan det oplyses, at dette ikke er korrekt, men den anvendte
metodik i kravspecifikationen til rengøringen svarer til den af (E) sædvanlig
anvendte, hvorfor de anvendte skemaer er identisk med de skemaer, som
anvendes
af (E)."
Den 8. november 1990 sendte K
kommunes advokat G et brev pr. telefax til borgmester H, hvori han tog
stilling
til, om de tre medarbejdere, der havde udsendt pressemeddelelsen, havde
overtrådt deres forpligtelser i henhold til reglerne om samarbejdsudvalg. I
brevet anførtes bl.a. følgende:
"Det fremgår af det
anførte, at et medlem af et samarbejdsudvalg har særlige rettigheder og
pligter. Retten er udtrykt ved den særlige beskyttelse imod afskedigelse, og
pligten, der modsvarer retten, kræver af samarbejdsudvalgsmedlemmet, at han
positivt arbejder til fremme af et godt samarbejdsklima på arbejdspladsen.
Han
må bøje sig for arbejdsgiverens lovlige beslutninger og medvirke til, at
disse
gennemføres på loyal måde.
....
Udtalelserne fremtræder som
fremsat af de pågældende i deres egenskab af at være medlemmer af
hovedsamarbejdsudvalget og kvalificerer derfor udtalelserne.
Det fremgår af reglerne om
samarbejdsudvalg, at et udvalg har ret til at drøfte forhold af den karakter,
som omfattes af rammeaftalen med (E). Når disse drøftelser har fundet sted,
har
samarbejdsudvalget en informationspligt overfor samtlige medarbejdere i
kommunen. Derfor er udtalelser af den gengivne karakter i strid med disse
opgaver for samarbejdsudvalget, og de pågældende medarbejdere har ingen
adgang
til at udtale sig på hovedsamarbejdsudvalgets vegne eller som medlemmer af
dette. Udtalelserne er i strid med pligten til at sikre gode, rolige
arbejdsforhold i kommunen, da udtalelserne klart indirekte indeholder en
stærk
kritik af byrådets beslutninger og planlagte
rationaliseringsforanstaltninger.
De pågældende har således
overtrådt deres pligter."
Den følgende dag afholdtes
møde i koordinationsudvalget om pressemeddelelsen. I mødereferatet er indført
følgende:
"Tolkning af
pressemeddelelse udsendt af 3 samarbejdsudvalgsmedlemmer
·
Fra medarbejderside blev fremført følgende
bemærkning til dagsordenens pkt. 1. Pressemeddelelsen er udsendt af samtlige
medarbejdere repræsenteret i de nedsatte projektgrupper, hvoraf en del er
medlemmer af samarbejdsudvalg. Fra ledelsesside blev udtrykt et behov for
dementi af, at der har været anvendt (E's) materiale i projektgruppernes
arbejde
Eventuelt
·
Der var enighed om behovet for et dementi
for det i følge pressemeddelelsen omtalte område, at ved tilrettelæggelsen af
udbudsmateriale eksempelvis har været anvendt (E's) skemaer.
Dementien tilstilles de samme medier,
som pressemeddelelsen og at dementien udformes af de
tre navngivne personer i pressemeddelelsen.Fra
ledelsesside blev fremført, at ordlyden og formuleringen har karakter af at
være illoyal.Der var ikke enighed om, at fortolkningen er i strid med
motiverne,
der ligger til grund for samarbejdsaftalens § 12."
Senere samme dag blev
pressemeddelelsen drøftet af Økonomi- og Samordningsudvalget. Udvalgets
flertal
besluttede følgende:
"Såfremt det ikke senest
den 12. november d.å. kl. 12.00 skriftligt til borgmesterkontoret er
tilkendegivet,
at pressemeddelelsen af 6. november d.å. dementeres i sin helhed, meddeles
(D),
(B) og (C) en skriftlig advarsel for i deres egenskab af
samarbejdsudvalgsmedlemmer at have optrådt illoyalt over for (K) kommune ved
at
udsende den pågældende pressemeddelelse og at have udsendt den i det fælles
hovedsamarbejdsudvalgs navn."
De tre medarbejdere fik samme
dag - den 9. november 1990 - overbragt skriftlig meddelelse om udvalgets
beslutning.
Ved en skrivelse af 12.
november 1990 til borgmester H meddelte de tre medarbejdere, at
pressemeddelelsen ville blive dementeret i sin helhed. Samme dag udsendtes
dementiet, der havde følgende ordlyd:
"Vedr. pressemeddelelse
af 6. november 1990.
Medarbejderrepræsentanterne i
det fælles hovedudvalg ved (K) kommune dementerer hermed pressemeddelelsen i
sin helhed."
Kort efter blev en
pressemeddelelse, der var næsten identisk med den tidligere pressemeddelelse,
udsendt af Arbejdernes Fællesorganisation og FTF i K-by.
I en artikel i Land &
Folk for den 13. november 1990 er borgmester H citeret for følgende udtalelse
til Ritzaus Bureau:
"Den første
pressemeddelelse var politisk i hele sit indhold, og da den form for kritiske
udtalelser strider mod samarbejdsaftalerne mellem kommunen og de ansatte, var
vi nødt til at afkræve de tre tillidsrepræsentanter et klart dementi. Det har
vi nu fået, og den nye, næsten identiske pressemeddelelse fra FO og FTF
beviser
klart,
at det her handler om
politik, siger (H)."
Udtalelsen er gengivet i
forkortet form i en artikel samme dag i Jyllands-Posten.
I en skrivelse af 19.
november 1990 anmodede HK/Kommunal K Kommune om en forhandling, da kommunens
brev af 9. november 1990 til B efter forbundets opfattelse var en ulovlig
begrænsning af hendes ytringsfrihed.
HK/Kommunal sendte den 7.
januar 1991 enslydende breve til K Kommune og advokat G, hvori forbundet
redegjorde for, hvorfor Økonomi- og Samordningsudvalgets beslutning af 9.
november 1990 efter forbundets opfattelse indebar en krænkelse af B's
ytringsfrihed. Forbundet anførte bl.a. følgende:
"Udgangspunktet for
offentligretlig teori og praksis er, at offentligt ansatte på lige fod med
andre borgere er sikret deres grundlovsfæstede ytringsfrihed, så længe de
respekterer deres tavshedspligt som offentligt ansatte. Denne tavshedspligt
er
fastlagt i forvaltningslovens § 27.
Hertil kommer, at offentligt
ansatte - ligesom andre ansatte - har en loyalitetsforpligtelse overfor deres
arbejdsgivere. Denne loyalitetsforpligtelse betyder i den konkrete situation,
at de udtalelser, en tillidsrepræsentant som (B) kommer med, skal være
fremsat
i god tro. De må ikke være bevidst forkerte med det formål at skade
arbejdsgiverens omdømme.
De regler, der gælder for
offentlig ansattes ytringsfrihed, er i forhold til den konkrete sag meget
præcist sammenfattet og gengivet i "Præstø-sagen", der er
offentliggjort i Beretning for 1987 fra
Folketingets ombudsmand
siderne 237 til 242. Herudover indeholder Ombudsmandens beretninger for de
sidste tyve år en del sager om offentlig ansattes ytringsfrihed. En total
liste
herover findes under "ytringsfrihed" i indexet i den seneste
beretning.
.....
En offentlig ansats
ytringsfrihed kan ikke begrænses i videre omfang end som angivet af
Folketingets ombudsmand i "Præstø-sagen". Der er efter HK/KOMMUNALs
opfattelse ikke ved SU-aftalens § 1, stk. 2 eller andre dele heraf, tilsigtet
begrænsninger i samarbejdsudvalgsmedlemmers ytringsfrihed rent bortset fra,
at
sådanne begrænsninger som allerede nævnt ikke gyldigt kan aftales."
I skrivelser af 21. januar
1991 til borgmester H og
HK/Kommunal redegjorde
advokat G for sin opfattelse af de retlige spørgsmål, der rejses i forbundets
skrivelse af 7. januar 1991.
A anførte i sin skrivelse af
22. februar 1991 til mig følgende:
"Sagen rejser så vidt
ses 2 spørgsmål. Dels er der spørgsmålet om berettigelsen af den betingede
advarsel meddelt tillidsrepræsentanterne ved skrivelse af 9. november
1990..., og dels er der spørgsmålet om de kommunale medarbejderes fremtidige
adgang
til at deltage i den offentlige debat om lokalpolitiske emner.
2. For så vidt angår det
første spørgsmål, er der anledning til at fremhæve,
at
de omhandlede tre
personer ubestridt ikke har overtrådt nogen tavshedspligtsforskrift,
at
de pågældende er valgte tillidsrepræsentanter,
at
de pågældende har udtalt sig om
spørgsmål af væsentlig betydning for de ansattes fremtidige ansættelses- og
arbejdsforhold,
og at
de ikke
deltager i kommunens beslutningsproces vedrørende privatisering.
Pressemeddelelsen ... har
specielt været drøftet i 2 relationer. Det har været hævdet, at meddelelsen
fremtræder som udsendt af det samlede hovedsamarbejdsudvalg. Imidlertid
fremgår
det tydeligt af meddelelsens indhold, at udtalelserne heri må henføres til
medarbejderrepræsentanterne.
Man har endvidere henvist til, at det af meddelelsen fremgår, at der er
anvendt
"(E's)-skemaer". Som det fremgår af ..., er der anvendt materiale,
der er identisk med materiale udviklet af (E).
Uanset, at pressemeddelelsen
kunne have været mere klart affattet i relation til de 2 angivne forhold, må
det
fremhæves, at kommunen ikke ved (skrivelse af 9. november 1990) har forlangt
en
præciserende pressemeddelelse, men i stedet, at pressemeddelelsen skulle
"dementeres i sin helhed".
I (advokat G's skrivelse af
8. november 1990) henvises til samarbejdsaftalen. (Der) vedlægges
Bestemmelser
om samarbejde og samarbejdsudvalg i kommuner, som er medlemmer af Kommunernes
Landsforening. Der er intet grundlag for antagelsen af, at der ved aftalen,
herunder § 1, stk. 3, skulle være sket en indskrænkning i kommunalt ansattes
ytringsfrihed. Medlemmernes tavshedspligt er udtrykkelig reguleret i aftalens
§ 3, stk. 6.
3. (K) kommunes skrivelse af
9. november 1990 ... sammenholdt med borgmesterens udtalelser til pressen ...
efterlader ingen tvivl om, at medlemmer af et samarbejdsudvalg efter (K)
kommunes opfattelse er pålagt særlige begrænsninger i den almindelige
ytringsfrihed for offentligt ansatte. Hertil kommer, at disse begrænsninger
efter opfattelsen meget upræcist er afgrænset til "politiske"
og/eller "kritiske" udtalelser.
Opfattelsen kan ikke anses
for overensstemmende med gældende ret, og kommunens fastholdelse af
opfattelsen
medfører efter al sandsynlighed, at kommunens ansatte, og herunder i
særdeleshed medlemmer af samarbejdsudvalg og hovedsamarbejdsudvalg, vil afstå
fra at deltage i den offentlige debat om stort set ethvert lokalpolitisk
emne."
Et fagforbund anmodede mig
den 8. april 1991 om også at tage stilling i sagen for så vidt angår
forbundets
medlem C.
Advokat G har i skrivelsen af
23. maj 1991 anført følgende:
"...
På (K) Kommunes vegne gør jeg
gældende, at det forhold, at (K) Kommune i denne konkrete sag har anset det
for
at være nødvendigt at tildele de tre medarbejdere en advarsel, dersom den
pågældende pressemeddelelse ikke blev kaldt tilbage, intet har med offentligt
ansattes ytringsfrihed at gøre. At (K) Kommune har fundet det nødvendigt at
tildele advarslen, dersom pressemeddelelsen ikke blev kaldt tilbage,
indebærer
ingen indskrænkninger i de pågældendes adgang til også vedrørende (K)
Kommunes
forhold at deltage i den almindelige offentlige debat. Der er derfor ikke
tale
om, at kommunens adfærd overfor de tre hovedsamarbejdsudvalgsmedlemmer kan
føre til dette resultat.
Jeg finder allerede på dette
sted anledning til at fremhæve og understrege, at kommunens ledelse, herunder
borgmester (H) og andre, der repræsenterer kommunen, ikke på noget tidspunkt
har tilkendegivet, at de tre medarbejdere ikke har måttet ytre sig offentligt
om de forhold, som pressemeddelelsen vedrører.
Sagen er derimod en ganske
anden. Sagen er den, at økonomiudvalgets flertal har fundet det nødvendigt at
præcisere overfor de tre medarbejdere af hovedsamarbejdsudvalget, at disse
ikke
i denne egenskab har kunnet udsende en pressemeddelelse i den form og med det
indhold, som den har fået, når yderligere henses til, at pressemeddelelsen
fremtræder som udsendt af hovedsamarbejdsudvalget. De tre
hovedsamarbejdsudvalgsmedlemmer har altså ikke i den sag, som er indbragt for
ombudsmanden af (A), optrådt som privatpersoner. Den pågældende, stærkt
kritisable pressemeddelelse, fremtræder som udsendt som led i de tre
medarbejderes
varetagelse af deres arbejdsopgaver for (K) Kommune som medlemmer af
hovedsamarbejdsudvalget.
Forholdet er det, at de tre
medarbejdere som medlemmer af hovedsamarbejdsudvalget ved den anvendte
kommunikationsform, udsendelse af pressemeddelelsen, dels har overskredet
deres
kompetence, dels har anvendt en helt uacceptabel form, dels har givet
pressemeddelelsen et urigtigt og fordrejet indhold, dels har udsendt
pressemeddelelsen på et i den politiske beslutningsproces meget aktuelt
tidspunkt,
som også herved tilsigter at lægge en helt urimelig pression på
kommunalbestyrelsen, alt med den virkning, at mulighederne for at arbejde i
hovedsamarbejdsudvalget og de øvrige samarbejdsudvalg i den ånd, som
samarbejdsaftalerne forudsætter, groft krænkes med mulighed for skade af
samarbejdsmulighederne. Der er herved handlet groft illoyalt af de tre
medarbejdere.
På ovennævnte grundlag har
det været nødvendigt for (K) Kommune at knytte en sanktion til den illoyale
optræden, og den beslutning, som flertallet i økonomiudvalget traf den 9/11
1990, hvorefter de pågældende medarbejdere ville få en advarsel, dersom
pressemeddelelsen ikke blev kaldt tilbage, står i rimeligt og passende
forhold
til den udviste adfærd.
......
Selvom man skulle vælge en
for de tre medarbejdere meget venlig og forstående læsning af
pressemeddelelsen, således at denne dog ikke fremtræder som udsendt af det
fælles hovedsamarbejdsudvalg, er det dog ikke muligt meningsfuldt at læse
pressemeddelelsen anderledes
end, at den er udsendt af
medlemmer af hovedsamarbejdsudvalget. Der er altså også under denne
synsvinkel
tale om, at pressemeddelelsen
fremtræder med en særlig
legitimitet, således at den ikke blot er udtryk for tre kommunalt ansattes
private opfattelse. I den form, som er givet, er det alene meningsfuldt at
forstå udsagnet om, at (B) er næstformand i det fælles hovedsamarbejdsudvalg,
og at (C) og (D) også er medlemmer af dette, at de pågældende er særligt
kvalificerede, og at deres udsagn derfor bygger på en særlig viden og indsigt
i
den kommunale forvaltning, som de tre medarbejdere har ønsket at understrege
for at give deres udtalelser vægt. At den valgte form tilsigter at give
pressemeddelelsen en særlig vægt modsiges ikke af, at de pågældende tre
medarbejdere
selvfølgelig kunne have indrykket læserbreve eller være blevet interviewet
eller have ytret sig på anden måde som privatpersoner, hvor det i tilknytning
hertil var oplyst, at de pågældende f.eks. var kontorassistenter,
lagerforvalter o.s.v. og samtidig var medlemmer af et samarbejdsudvalg i
kommunen. I et læserbrevsindlæg eller i et interview ville det klart fremgå,
dersom noget andet ikke tilsigtedes, at de pågældende udtalte sig som
privatpersoner.
De, der udtaler sig, må i hvert tilfælde sikre sig, at modtageren af
meddelelsen forstår, at de pågældende fremsætter deres udtalelser som
privatpersoner. Dette er netop ikke sket i denne sag.
.....
Ved den valgte form har (B),
(C) og (D) søgt at udøve en pression på kommunens ledelse og
byrådsflertallet,
som disse ikke skal acceptere. Kommunens ledelse kan kræve, at kommunens
politiske strategi lægges af kommunalbestyrelsen, og det er denne, der sammen
med borgmesteren og den administrative ledelse tegner kommunen udadtil. Det
kan
forventes, og det kan kræves af medarbejderne i kommunen, at disse loyalt
bakker kommunalbestyrelse og administrativ ledelse op. Udadtil må (K) Kommune
som andre institutioner og virksomheder optræde som en enhed. Det er netop
også
dette, der tilsigtes ved de opgaver, som ligger i hovedsamarbejdsudvalget,
hvor
igennem det fælles fodslag søges etableret. Det er i samarbejdsudvalgene og i
hovedsamarbejdsudvalget, at de uundgåelige og til stadighed tilbagevendende
interessemodsætninger imellem de forskellige grupper i den kommunale
forvaltning
og i de kommunale institutioner udlignes. Der skal ikke være storvask for
åbent
tæppe. Imod dette har de tre medarbejdere groft forsyndet sig ved
pressemeddelelsen. Medarbejderne skal ikke som medarbejdere i den kommunale
forvaltning påkalde sig kommunens borgeres assistance til at varetage
medarbejdernes interesser overfor den kommunale ledelse. Dette kan
medarbejderne gøre som enkeltpersoner og som privatpersoner igennem
sædvanligt
politisk arbejde. I denne forbindelse må betydningen af, at medarbejderne
søger
at lægge et politisk pres på kommunalbestyrelsen ved at henvende sig til
offentligheden slet ikke underkendes. Det er en fremgangsmåde, der er egnet
til
at skabe usikkerhed og tvivl og manglende beslutningsdygtighed hos de valgte
repræsentanter for borgerne i kommunalbestyrelsen. Det vil ikke kunne undgå
at
gøre indtryk på en kommunalbestyrelse, at medarbejdernes
tillidsrepræsentanter,
medlemmer af et hovedsamarbejdsudvalg, henvender sig til kommunens borgere og
gør gældende, at beslutninger, som en kommunalbestyrelse er i færd med at
træffe, er til skade for den kommunale forvaltning og for kommunens
hensigtsmæssige drift. Der er herved tale om en utidig pression. Derfor har
de
tre medlemmer af hovedsamarbejdsudvalget groft forsyndet sig imod den
loyalitetsforpligtelse, som de pågældende har, dels som medarbejdere i
kommunen overfor kommunalbestyrelsen, dels som medlemmer af
hovedsamarbejdsudvalget.
Undertiden kan man se det
synspunkt gjort gældende, at tillidsrepræsentanter, og herunder også
medlemmer
af et hovedsamarbejdsudvalg, skulle have en udvidet ytringsfrihed. Dette må i
allerhøjeste grad bestrides. Set i relation til de pågældendes muligheder for
at ytre sig som privatpersoner, gælder der i hvert tilfælde som hovedregel
ingen begrænsninger i deres ytringsfrihed, hvorimod man snarere vil kunne
tænke
sig, at tillidsrepræsentanterne som følge af særlig viden, måske af fortrolig
karakter, må holde sig tilbage, men dette er et særligt problem. Herudover må
det antages, at tillidsrepræsentanterne, der skal søge at medvirke til gode
og
rolige og stabile arbejdsforhold, må tage hensyn til, at der tillægges deres
udtalelser større vægt end den, der tillægges andre medarbejdere, og at netop
tillidsrepræsentanternes adfærd, opførsel og udtalelser får en særlig valør.
Der kan derfor stilles større krav til tillidsrepræsentanterne og til
medlemmerne af hovedsamarbejdsudvalget end til andre medarbejdere. Også dette
har
de tre medarbejdere forsyndet sig imod i den konkrete sag.
..."
Mindretalsudtalelsen af 21.
maj 1991 fra Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis byrådsgruppe
indeholder bl.a. følgende:
"Det er vor opfattelse,
at ingen af de 3 nævnte personer har overskredet nogen form for kompetence
eller loyalitetsforpligtelse.
At de har udtalt sig som
hovedsamarbejdsudvalgsmedlemmer er kun naturligt. Der ligger i
samarbejdsudvalgsbestemmelserne intet som begrænser udvalgsmedlemmernes
ytringsfrihed. Dertil kommer, at de pågældende samtidig er
tillidsrepræsentanter, hvilket ligeledes medfører en naturlig interesse for
en
sag som den aktuelle, der vedrører privatisering.
Vi finder, at
pressemeddelelsens form og indhold på ingen måde går ud over det acceptable.
Det er korrekt, at
pressemeddelelsen fremtræder som udsendt af det samlede
hovedsamarbejdsudvalg,
men det fremgår af meddelelsens indhold, at udtalelserne må henføres til
medarbejderrepræsentanterne. Herudover kan der henvises til vedlagte kopi af
følgeskrivelsen til pressemeddelelsen, hvori det direkte står:
"...udarbejdet i samarbejde med personalerepræsentanterne i det fælles
hovedsamarbejdsudvalg...". Følgeskrivelsen har været udsendt til alle,
der har modtaget pressemeddelelsen.
.....
I (K's) besvarelse (....)
fremgår det, at man kan forvente, at medarbejderne i kommunen loyalt bakker
kommunalbestyrelsen og den administrative ledelse op. Denne opfattelse er vi
enige i, når det angår de ansattes udførsel af deres arbejdsopgaver, men det
kan ikke være meningen, at medarbejdere ved kommunen, individuelt eller ved
varetagelse af opgaver i et samarbejdsudvalg, ikke kan tillade sig at være
uenige med kommunalbestyrelsen.
Hele tonen i (G's) skrivelse
viser, at de ansatte ved (K) kommune i allerhøjeste grad fremover må anse det
for forbundet med stor risiko, offentligt at give udtryk for deres
holdninger,
såfremt de er i modstrid med det herskende byrådsflertals.
Som medansvarlig for
kommunens personalepolitik må vi i det hele taget tage afstand fra tonen og
stilen i (G's) skrivelse. En så kraftig reaktion og et så kraftigt sprogbrug
fremkaldt af en pressemeddelelse fra samarbejdsudvalgsmedlemmer og
tillidsrepræsentanter, der blot i god tro forsøger at varetage sine hverv, må
i høj grad medvirke til at skabe utryghed blandt de ansatte og kan bestemt
ikke
siges at være i "samarbejdets ånd". Det er derfor ikke et
personalepolitisk signal, vi kan tilslutte os.
..."
A fremsatte i skrivelse af
11. juli 1991 bemærkninger til advokat G's skrivelse af 23. maj 1991, og A
fremhævede bl.a., at K Kommune oprindelig ønskede opgaverne udbudt i samlede
pakker og alene ændrede fremgangsmåde efter kritik om favorisering af store
virksomheder, herunder E.
Som svar på spørgsmål fra min
side anførte A i skrivelse af 29. oktober 1991 følgende:
"Der er ... ikke tvivl
om, at udtalelserne i pressemeddelelsen om "udbud i samlet pakke"
er
fremsat i god tro og tillige er udtryk for kommunens intentioner helt frem
til
økonomiudvalgsmødet den 15. november 1990. Nærliggende havde det i hvert fald
været, at ledelsens repræsentanter i modsat fald havde taget til genmæle over
for medarbejderrepræsentanternes bemærkninger på mødet den 8. november 1990 i
Det Fælles Hovedsamarbejdsudvalgsmøde."
Som bilag til A's skrivelse
blev fremsendt en skrivelse af 29. oktober 1991 fra HK med følgende indhold:
"Som svar på jeres
spørgsmål af d.d. skal jeg hermed oplyse følgende:
A) Ingen af de 3
tillidsrepræsentanter ville selv være blevet berørt af
privatiseringsplanerne.
(B) arbejder på
inkassokontoret.
(D) arbejder på Teknisk
Forvaltning, Forsyningsvirksomhederne.
(C) arbejder som dagplejer.
B) Den egentlige beslutning,
om at opgaverne kunne udbydes i både en samlet pakke og hver for sig, blev
taget på et økonomiudvalgsmøde den 15. november 1990. Indtil da havde det
fremstået som om opgaverne skulle udbydes i en samlet pakke.
Jeg vedlægger referat af
mødet i det fælles hovedsamarbejdsudvalg den 8. november 1990, hvoraf det
fremgår, at medarbejderne har ønsket ført til referat, at man ser problemer i
at udbyde opgaverne i en samlet pakke.
Jeg vedlægger ligeledes kopi
af notat om procedure vedr. servicekøb på rengøringsområdet/vask- og
linnedservice m.v., der er udfærdiget af skoledirektør ... den 2. oktober
1990,
hvoraf det fremgår, at opgaverne skal udliciteres som en samlet pakke."
Jeg anmodede i skrivelse af
1. november 1991 K Kommune om kommunens bemærkninger til A's skrivelse. Ved
skrivelse af 8. januar 1992 fremsendte kommunen en skrivelse af s.d. fra
advokat G, hvori var anført følgende:
"I anledning af de
spørgsmål, som ombudsmanden telefonisk har rettet til advokat (A), som er
besvaret i HK's skrivelse af 29/10 f.å. til min kollega under A og B
bemærkes,
at det kun kan have skærpende betydning for det retsspørgsmål, som er
forelagt
ombudsmanden til udtalelse, som drejer sig om retmæssigheden af
pressemeddelelsen, om tillidsrepræsentanterne personligt ville blive berørt
af
en privatisering eller ikke. Derimod må det være uden betydning, om opgaverne
til entreprenørerne blev udbudt samlet eller delt eller i en kombination
heraf.
Baggrunden for ovennævnte er,
at retsspørgsmålet drejer sig om, om pressemeddelelsen dels i sin form er
utilbørlig, dels med urette fremtræder som udsendt af
hovedsamarbejdsudvalget,
samt om den valgte form for medarbejdernes henvendelse til offentligheden er
i
strid med den status af samarbejdsudvalgsmedlemmer, som
medarbejderrepræsentanterne
havde, samt om den valgte form har været egnet til at lægge et utilbørligt
pres
på kommunalbestyrelsen og i tilknytning hertil har været egnet til at skade
samarbejdsklimaet i kommunen. Jeg henviser i øvrigt til mine bemærkninger i
indlægget til ombudsmanden af 23/5 1991 s. 2 forneden og s. 3 foroven.
Det ses af det anførte, at
medarbejdernes individuelle arbejdsforhold og formen for licitationen i
bedste
fald er uden betydning for sagen."
I et brev til A udtalte jeg
følgende:
"I
Ved min bedømmelse af sagen,
må jeg lægge til grund, at de pågældende medarbejdere ikke har overtrådt
deres
tavshedspligt ved at udsende pressemeddelelsen, og at de synspunkter og
oplysninger,
som pressemeddelelsen indeholder, lovligt kunne være fremsat af andre
borgere.
Spørgsmålet i denne sag er alene, om de begrænsninger, der i
særlige
tilfælde gælder for offentligt
ansattes ytringsfrihed, fører til, at de tre ansatte handlede retsstridigt
ved
at udsende pressemeddelelsen.
Som anført under sagen er det
generelle spørgsmål om offentligt ansattes ytringsfrihed behandlet i en sag
gengivet i Folketingets Ombudsmands beretning 1987, s. 237 ff. Som nævnt på
dette
sted er udgangspunktet, at offentligt ansatte har ganske samme frihed som
andre
til at deltage i den offentlige debat. Som det videre nævnes, er det dog
antaget, at hensynet til offentlige myndigheders interne beslutningsproces og
funktionsevne i
særlige
tilfælde kan
føre til en begrænsning af de ansattes ytringsfrihed. Det er næppe muligt at
give en fuldstændig beskrivelse af, hvornår, i hvilket omfang og for hvilke
ansatte sådanne særlige begrænsninger gælder. Men jeg anførte følgende
hovedsynspunkter:
"Begrænsningerne omfatter alene udtalelser
vedrørende sager inden for de pågældendes eget arbejdsområde. Offentligt
ansatte har samme frihed som andre borgere til at udtale sig om sager på
forvaltningsområder, som de ikke har berøring med i deres daglige arbejde.
Ved udtalelse inden for eget arbejdsområde er det af
betydning, om den pågældende som led i sit arbejde har været (eller er)
aktivt
medvirkende i myndighedens beslutningsproces. Begrænsningerne vil i
almindelighed ikke omfatte ansatte med en funktion, der ligger fjernt fra de
politiske eller administrative beslutningstagere.
Det spiller en rolle, om udtalelserne fremsættes før
eller efter, at en beslutning er truffet. Adgangen til at udtale sig, inden
en
sag er afgjort, kan - af hensyn til beskyttelse af den interne
beslutningsproces - være noget snævrere end adgangen til at udtale sig
senere.
Det ligger efter praksis fast, at offentligt ansatte
har en vidtgående frihed til at udtale sig om ressourcespørgsmål inden for et
arbejdsområde, hvor spørgsmålet kan have væsentlig betydning for
medarbejdernes
fremtidige ansættelses- og arbejdsforhold.
Det følger af det anførte,
dels at der kræves særlige tungtvejende grunde for at anerkende begrænsninger
i
offentligt ansattes ytringsfrihed, dels at disse grunde normalt kun vil
foreligge i forhold til centralt placerede medarbejdere, der deltager eller
har
deltaget i den omstridte beslutnings tilblivelse."
Advokat (G) har på kommunens
vegne gjort gældende, at der for tillidsrepræsentanter og medarbejdervalgte
medlemmer af samarbejdsudvalg - udover disse hensyn - gælder en særlig
loyalitetspligt og en tilsvarende begrænsning af ytringsfriheden. Der må
stilles
større krav til disse medarbejdere end til andre medarbejdere, fordi de i
henhold til reglerne om samarbejdsudvalg skal medvirke til gode og rolige og
stabile arbejdsforhold, og fordi det må antages, at deres udtalelser
tillægges større vægt end andre medarbejderes. Den omstændighed, at adgangen
til at afskedige medarbejderrepræsentanter er begrænset i forhold til andre
ansatte, stiller desuden større krav til disse om at efterleve
samarbejdsaftalens
ånd og begrænser derfor den form, hvori de kan udtrykke sig.
II
Inden jeg tager stilling til,
om der gælder en sådan begrænsning af tillidsrepræsentanters og
medarbejdervalgte samarbejdsudvalgsmedlemmers ytringsfrihed, skal jeg bemærke
følgende om min forståelse af (K) Kommunes afgørelse af 9. november 1990:
Jeg forstår afgørelsen
således, at den primært er baseret på ovenstående (generelle) retsopfattelse,
hvorefter der gælder en særlig loyalitetspligt for tillidsrepræsentanter og
medarbejdervalgte medlemmer af samarbejdsudvalg. De tre
medarbejderrepræsentanter har overtrådt denne loyalitetspligt ved at udsende
en
pressemeddelelse, der i indhold og form var stærkt kritisk over for
kommunalbestyrelsens
flertal med hensyn til dennes indstilling i en bestemt sag, hvor der endnu
ikke
var truffet endelig beslutning. Kommunen anser det som en yderligere
forseelse
eller som en skærpende omstændighed, at pressemeddelelsen fremtræder som
udsendt af samarbejdsudvalget.
III
Bestemmelser om samarbejde og
samarbejdsudvalg i kommuner, som er medlemmer af Kommunernes Landsforening,
fastsætter følgende i § 1, stk. 3 og 4, og § 12, stk. 1:
"§ 1.
...
Stk. 3.
Med henblik på at
tilrettelægge og udvikle det daglige samarbejde nedsættes der
samarbejdsudvalg,
jf. kap. 2, bestående af repræsentanter for ledelsen og for medarbejderne.
Samarbejdsudvalget skal arbejde for at bevare gode og rolige arbejds- og
beskæftigelsesforhold
og medvirke til, at alle medarbejdere engageres i det daglige samarbejde.
Stk. 4.
1) I samarbejdet skal såvel
ledelsen som medarbejderne respektere gældende love, regulativer og
vedtægter,
kommunalbestyrelsesbeslutninger, administrative bestemmelser samt kollektive
overenskomster og aftaler.2) Medlemskab af et samarbejdsudvalg medfører ingen
begrænsning i de beføjelser, der i henhold til lov tilkommer medlemmer af
kommunale råd."
"§ 12. Stk. 1. Parterne
skal bestræbe sig for at opnå enighed, og det betragtes som et brud på
samarbejdsbestemmelserne, hvis der ikke udvises positiv
forhandlingsvilje."
I den foreliggende juridiske
litteratur og praksis er det nævnte spørgsmål om ytringsfrihed for medlemmer
af
samarbejdsudvalg og tillidsrepræsentanter kun sparsomt omtalt.
Ole Hasselbalch:
Tillidsmandsret, 1988 (der dog især må antages at tage sigte på private
ansættelsesforhold) omtaler s. 88 ff. de "bipligter", der påhviler
en
tillidsrepræsentant over for arbejdsgiveren, herunder loyalitetspligten.
Hverken denne korte gennemgang eller referatet s.
90 f. af en faglig voldgiftskendelse,
der blev afsagt i anledning af en afskedigelse af en tillidsrepræsentant, der
havde udtalt sig kritisk om arbejdsgiveren i den offentlige debat, giver
indtryk af, at tillidsrepræsentantens ytringsfrihed er undergivet særlige
begrænsninger.
I Bent Christensens responsum
vedrørende offentligt ansattes ytringsfrihed, optrykt i Juristen &
Økonomen, 1980, s. 85 ff., er anført følgende om tillidsmænd m.v. (s.
112 f.):
"Af større praktisk
betydning er, om offentligt ansatte, der af deres kolleger vælges til en
eller
anden form for tillidspost, får en øget ytringsfrihed.
Jeg har ikke et sådant
kendskab til de faktiske forhold og til eventuel eksisterende praksis, at jeg
har grundlag for at udtale mig generelt. Jeg skal nøjes med nogle få
bemærkninger.
Hvis man antager, at der ....
gælder begrænsninger vedrørende ytringer om ressourcefordelingen, må disse i
alt fald slækkes for tillidsmænd, særlig for ledere af vedkommende offentlige
sektors ansattes organisationer.
Hvor der er indført en eller
anden form for kollektiv ledelse, der helt eller delvis består af
repræsentanter valgt af de ansatte, har disse repræsentanter så en særlig vid
ytringsfrihed? Jeg tror ikke, der kan svares generelt. Hvis man - som f.eks.
på
universiteterne - har både en hierarkisk opbygget administrativ stab og
repræsentanter for denne i de styrende organer, sættes sagen på spidsen. Jeg
vil være tilbøjelig til at mene, at i det omfang hensynet til
beslutningsprocessen
i administrationen sætter grænser for ytringsfriheden, gælder disse også for
det administrative personales repræsentanter i de styrende organer."
Efter min opfattelse må de
ovenfor gengivne bestemmelser om samarbejdsudvalg forstås som en bredt
formuleret angivelse af de formål, der skal opnås ved nedsættelsen af
samarbejdsudvalg.
Herudover indeholder bestemmelserne vel også en vejledning for, med hvilken
indstilling de enkelte medlemmer skal deltage i udvalgets arbejde.
Sekretariatet for
Centralrådet for Statens Samarbejdsudvalg har over for mig oplyst, at
sekretariatet ikke har kendskab til sager, hvor den opfattelse er blevet
gjort
gældende, at medlemmer af samarbejdsudvalg har en særlig
loyalitetsforpligtelse
med den følge, at deres adgang til at ytre sig offentligt ikke er den samme
som
for andre offentligt ansatte.
De særlige regler om adgang
til at afskedige tillidsrepræsentanter og medlemmer af samarbejdsudvalg har
efter min opfattelse ingen betydning for det foreliggende spørgsmål.
En antagelse om, at
tillidsrepræsentanter og medlemmer af samarbejdsudvalg ikke har samme adgang
til at ytre sig offentligt som andre offentligt ansatte, savner altså støtte
i
den foreliggende litteratur og praksis, og den finder heller ikke støtte i de
nævnte bestemmelsers ordlyd.
I denne forbindelse må det
bemærkes, at indskrænkninger i den materielle ytringsfrihed i almindelighed
kun
kan antages, hvis indskrækningen har et forholdsvis sikkert retskildemæssigt
grundlag, jf. Folketingets Ombudsmands beretning 1983, s. 248 (særligt s.
250)
og Lars Nordskov Nielsen: Responsum om offentligt ansattes ytringsfrihed -
med
særligt sigte på overenskomstansatte DJØF'ere, offentliggjort i DJØF-bladet
nr.
22/1987, s. 7.
På denne baggrund finder jeg ikke,
at der er grundlag for at antage, at der med bestemmelserne om
samarbejdsudvalg
eller reglerne om tillidsrepræsentanter er sket en indskrænkning af
ytringsfriheden for de enkelte udvalgsmedlemmer eller tillidsrepræsentanter.
IV
Pressemeddelelsen angik en
sag, som ikke vedrørte de pågældendes egne arbejdsområder. De påtænkte
licitationer angik opgaver vedrørende rengøring, vask og bevogtning, mens de
tre ansatte var beskæftiget henholdsvis på inkassokontoret, i den kommune
dagpleje og i Teknisk Forvaltning, Forsyningsvirksomhederne.
Det antages i den juridiske
litteratur, at kun når en offentligt ansat udtaler sig om sit eget
tjenesteområde, kan der stilles særlige krav om, at de oplysninger, som
udtalelsen bygger på, er korrekte. Jeg henviser herved til Poul Andersen:
Dansk
Forvaltningsret, 4. udg., s. 179, Bent Christensens ovennævnte responsum, s.
113, og Lars Nordskov Nielsens ovennævnte responsum, s. 15.
Udgangspunktet bør formentlig
modificeres noget, når der som her er tale om offentligt ansatte, der over
for
offentligheden identificerer sig som samarbejdsudvalgsmedlemmer - og ikke som
ansatte på et bestemt område. Selv under hensyntagen hertil er det min
opfattelse,
at de krav, man kan stille angående oplysningernes korrekthed, er opfyldt i
denne sag. Jeg henviser herved til det ovenfor (...) anførte om brug af
"(E's)-skemaer" og det (....) anførte om "udbud i samlet
pakke".
V
Det antages endvidere i den
juridiske litteratur, at når den ansatte ytrer sig som privatperson om et
emne,
der vedrører myndigheden, har han pligt til at gøre det klart, at han ikke
udtaler sig på myndighedens vegne, jf. Lars Nordskov Nielsens ovennævnte
responsum, s. 15, og Henrik Zahle: Dansk Forfatningsret, bind 3, 1989, s. 69.
(K) Kommune har gjort
gældende, at pressemeddelelsen fremtrådte som udsendt af
hovedsamarbejdsudvalget. Ved vurderingen af dette spørgsmål, må man for det
første lægge vægt på, at pressemeddelelsen havde overskriften: "Advarsel
til borgere og det lokale erhvervsliv fra samarbejdsudvalg". Denne
sætning
må efter min opfattelse naturligt forstås sådan, at pressemeddelelsen er
udsendt af et samarbejdsudvalg.
Det næste sted afsenderen er
nævnt, er i sætningen: "Det fælles hovedsamarbejdsudvalg i (K) Kommune
har
i de seneste dage fået bekræftet ..." Denne sætning bestyrker indtrykket
af, at pressemeddelelsen er udsendt af hovedsamarbejdsudvalget. Den videre
læsning af pressemeddelelsen rejser dog tvivl om dette spørgsmål. Det anføres
således, at "kommunens medarbejdere nu tager det utraditionelle skridt
at
opfordre ..."
Resten af pressemeddelelsen
består hovedsageligt af udtalelser fra tre navngivne medlemmer af
hovedsamarbejdsudvalget. Det er ikke udtrykkeligt angivet, at de er indvalgt
af
medarbejderne, men den ovenfor citerede sætning giver indtryk heraf, og det
samme gør følgende sætning, der er indføjet mellem (C's) og (D's) udtalelser:
"Medarbejder-repræsentanterne mener, at ...."
At det ikke er
hovedsamarbejdsudvalget, der har udsendt pressemeddelelsen, fremgår af den
følgeskrivelse, som blev udsendt sammen med pressemeddelelsen. Dette kan dog
kun tillægges mindre betydning, da man måtte regne med, at kun selve
pressemeddelelsen ville blive refereret og da i den form, hvori den var
udfærdiget.
Jeg kan på den baggrund ikke
kritisere, at kommunen har lagt til grund for sin bedømmelse af sagen, at
pressemeddelelsen fremstod, som om den var udsendt af
hovedsamarbejdsudvalget,
eller at den i hvert fald nemt kunne opfattes på den måde.
Kommunen har for så vidt
været berettiget til at påtale, at de tre medarbejdere ikke i tilstrækkelig
grad havde gjort det klart, at de ikke udtalte sig på
hovedsamarbejdsudvalgets
vegne.
VI
Den valgte reaktion fra
kommunens side - at forlange pressemeddelelsen dementeret i sin helhed - var
imidlertid i første række baseret på noget andet, nemlig at de pågældende
medarbejdere havde tilsidesat en særlig, for dem som medlemmer af
hovedsamarbejdsudvalget, gældende begrænsning af ytringsfriheden. De burde
herefter ikke have udtalt sig kritisk til offentligheden som
samarbejdsudvalgsmedlemmer.
Denne retsopfattelse er jeg
som anført foran ikke enig i, og jeg må derfor for så vidt finde kommunens
reaktion ved afgørelsen af 9. november 1990 og den heri liggende kritik af de
pågældende medarbejdere grundløs.
Jeg har gjort (K) Kommune
bekendt med min opfattelse."
NOTER: (*1) Jf. Folketingets
Ombudsmands beretning 1983, s. 248, og 1987, s. 237.
Lignende dokumenter
- Aktindsigt i dokumenter vedrørende omdannelse af Statens Konfektion til aktieselskab. Retsinformation · 25. juni 2003
- Undtagelse af privatiseringssager fra aktindsigt. Retsinformation · 3. november 2003
- Udtalelse afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet om tilsynsmyndighedernes undersøgelsespligt og kompetence. Om varetagelse af saglige hensyn ved prioriteringen af kommunens sager og om udvalgsformandens kompetence Retsinformation · 10. december 2003
- Kommunalt ansattes ytringsfrihed Retsinformation · 25. juni 2003
- Kommunalt ansattes ytringsfrihed i forhold til kommunalbestyrelsers Retsinformation · 25. juni 2003
- Rønne Revisionskontor ctr. Gas- og Varmeprisudvalget Retsinformation · 6. november 1998