Undtagelse af privatiseringssager fra aktindsigt.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Undtagelse af privatiseringssager fra aktindsigt.
Ved bekendtgørelse nr. 644 af 17. september 1990 udstedt i
medfør af § 3, stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen fastsatte
finansministeren efter forhandling med justitsministeren, at "sager og
dokumenter vedrørende privatisering og salg af statslige aktiver i
forbindelse
hermed" er undtaget fra aktindsigt.
Jeg anmodede i skrivelse af 23. oktober 1990 Finansministeriet
om en udtalelse vedrørende rækkevidden af bestemmelsen i bekendtgørelsens §
1, idet jeg anførte:
"Der er ... henvist til bemyndigelsen i offentlighedslovens
§ 3, stk. 1, hvorefter vedkommende minister kan fastsætte regler bl.a. om, at
"nærmere angivne ... sagsområder", for hvilke lovens
undtagelsesbestemmelser
"i almindelighed vil komme til anvendelse", skal være undtaget fra
aktindsigt.
Til brug for mine overvejelser af, om der er grundlag for, at
jeg af egen drift efter ombudsmandslovens § 6, stk. 5, tager spørgsmålet om
bemyndigelsens
udstrækning og anvendelse i det her omhandlede tilfælde op til undersøgelse,
skal jeg anmode Finansministeriet om en udtalelse vedrørende rækkevidden af
bestemmelsen i bekendtgørelsens § 1, herunder den nærmere betydning af
udtrykket "privatisering"."
Finansministeriet besvarede min anmodning i skrivelse af 18.
december 1990. Ministeriet havde til brug for besvarelsen indhentet et notat
af 12. december 1990 fra Justitsministeriet om baggrunden for at undtage
privatiseringssager fra aktindsigt. Finansministeriet henviste til
Justitsministeriets notat og anførte i skrivelsen af 18. december 1990:
"...
Finansministeriet er enig med Justitsministeriet i, at
Læs alt
betingelsen for i medfør af offentlighedslovens § 3, stk. 1, at undtage alle
privatiseringssager og -dokumenter fra aktindsigt må anses for opfyldt, idet
anmodninger om aktindsigt i akter, som er omfattet af bekendtgørelse nr. 644
af 17. september 1990, i almindelighed vil blive afslået i medfør af en eller
flere af bestemmelserne i offentlighedslovens §§ 7-14.
Det må efter Finansministeriets opfattelse her særligt tillægges
vægt, at det, som det også er anført af Justitsministeriet, især er vigtigt,
at sager om privatisering behandles med den største forsigtighed, jf. punkt 7
i vedlagte notat (citeret nedenfor ....).
Det er derfor væsentligt, at der ikke gives aktindsigt i privatiseringssager,
såvel af hensyn til det offentliges økonomiske og almene interesser -
herunder
både hensynet til det offentliges forhandlingsposition i en aktuel
privatiseringssag,
og hensynet til en forsvarlig gennemførelse af fremtidige
privatiseringssager,
som af hensyn til både de tilbudsgivende virksomheders og den pågældende
offentlige virksomheds økonomiske og forretningsmæssige forhold, jf. også
punkt
5, side 7 i vedlagte notat."
I Justitsministeriets notat er om begrebet "privatisering"
anført følgende:
"Sammenfattende er det Justitsministeriets opfattelse, at
ordet "privatisering" i bekendtgørelse nr. 664 af 17. september
1990
må forstås som en samlebetegnelse for sagstyper, hvor staten i henhold til
lov
eller aktstykke helt eller delvis afhænder en institution, der hidtil har
tilhørt det offentlige, eller hvor det offentlige har ejet en del af en
institution eller et selskab, og afhænder sin andel helt eller delvis.
Om privatisering i bekendtgørelsens forstand vil der således
kun være tale, hvis der samtidig med ændringerne i det offentliges opgaver på
området sker en afhændelse af offentligt ejede aktiver.
..."
Om bemyndigelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 3, stk. 1,
og baggrunden herfor har Justitsministeriet anført følgende:
"§ 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren
fastsætte regler om, at nærmere angivne myndigheder, sagsområder eller arter
af dokumenter, for hvilke bestemmelserne i §§ 7-14 i almindelighed vil
medføre,
at begæring om aktindsigt kan afslås, skal være undtaget fra loven.
Stk. 2...."
I bemærkningerne til lovforslaget, Folketingstidende 1985-86,
tillæg A, sp. 208, anføres det bl.a.:
"Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse for vedkommende
minister til ved bekendtgørelse at fravige lovens almindelige regler, når
nærmere angivne betingelser er opfyldt. Bestemmelsen er en videreførelse af
den gældende lovs § 2, stk. 4, og § 9.
Bestemmelsen i stk. 1, der under særlige omstændigheder hjemler
adgang til at fastsætte yderligere generelle undtagelser fra
offentlighedsprincippet
for nærmere angivne myndigheder, sagsområder eller arter af dokumenter,
svarer
i princippet til den gældende lovs § 2, stk. 4. Bestemmelsen giver dog
udtrykkelig adgang til efter omstændighederne at undtage bestemte
forvaltningsmyndigheder fra offentlighedsloven, men det antages, at der også
efter
gældende lov kan undtages hele organer fra loven, uanset at § 2, stk. 4,
ifølge
ordlyden kun tager sigte på "sagsområder eller arter af
dokumenter",
jfr. betænkningen side 267. Forslaget indeholder således ingen
realitetsændring
i forhold til gældende ret.
....
Mens bestemmelsen i den gældende lovs § 2, stk. 4, udelukkende
henviser til § 2, stk. 1 og 2, (svarende til lovforslagets §§ 12 og 13), går
lovforslaget i overensstemmelse med offentlighedsudvalgets lovudkast noget
videre
ved at henvise til alle bestemmelser i forslaget, der hjemler undtagelser fra
retten til aktindsigt. Denne udvidelse må ses på baggrund af udformningen af
de
nye bestemmelser i §§ 7-9 om undtagelse for en myndigheds interne
arbejdsmateriale.
Bestemmelsen kan navnlig tænkes anvendt i visse tilfælde, hvor
det offentlige udøver forretningsvirksomhed eller samvirker med private om
udøvelse af forretningsvirksomhed.
Bestemmelsen i den gældende lov er hidtil kun anvendt i nogle få
tilfælde. Offentlighedsudvalget antager i betænkningen side 40, at dette
navnlig må skyldes den beskedne brug, der hidtil synes at være gjort af
loven."
I betænkning nr. 857/1978 om offentlighedslovens revision, s.
98, hedder det bl.a.:
"For typer af dokumenter eller sager, hvor vurderingen i
almindelighed vil falde ud til, at aktindsigt må nægtes, er det derfor af
administrative grunde fundet mest hensigtsmæssigt at give mulighed for
generelt at undtage dokumenttypen eller sagsområdet fra adgangen til
aktindsigt
efter lovens § 1.
Formålet med bestemmelsen, der svarer til kommissionsudkastets
§ 2, stk. 2, er således først og fremmest at lette administrationen af loven.
Bestemmelsen må imidlertid også ses på baggrund af, at man ved indførelsen af
almindelig offentlighed i forvaltningen ikke har ønsket på forhånd at strække
antallet af undtagne sagsområder for vidt, men har fundet det rigtigt at
afvente de nærmere erfaringer med loven."
Som det fremgår af bestemmelsens ordlyd og af de citerede
motivudtalelser, er det afgørende for, om en bestemt sagstype eller et
bestemt sagsområde i medfør af offentlighedslovens § 3, stk. 1, kan og bør
være undtaget fra offentlighedsloven, om det af administrative grunde er mest
hensigtsmæssigt, fordi begæringer om aktindsigt på et bestemt område
erfaringsmæssigt i almindelighed vil blive mødt med et afslag.
Det følger endvidere af motiverne, at der ikke vil være grundlag
for at fortolke bestemmelsen i offentlighedslovens § 3, stk. 1,
indskrænkende."
Justitsministeriets notat indeholder herudover en gennemgang af
de undtagelsesbestemmelser i offentlighedsloven, som efter ministeriets
opfattelse vil kunne finde anvendelse over for begæringer om aktindsigt i
sager om privatisering. Det drejer sig navnlig om bestemmelserne i lovens §
12, stk. 1, nr. 2, om hensyn til private økonomiske interesser og § 13, stk.
1, nr. 5, om hensyn til det offentliges økonomiske interesser. Hertil kommer
yderligere undtagelsesbestemmelserne i § 7 om interne arbejdsdokumenter, §
10, nr. 1, om dokumenter udarbejdet til brug for møder mellem ministre, § 10,
nr. 2, om brevveksling mellem ministerier om lovgivning og § 10, nr. 5, om
brevveksling med sagkyndige til brug i retssager.
Generelt om behovet for fortrolighed i sager om privatisering
har Justitsministeriet anført følgende:
"...
7. Sager om privatisering af offentlig ejendom er, som det er
fremgået, meget følsomme og må efter Justitsministeriets opfattelse behandles
med den største forsigtighed, både af hensyn til det offentliges økonomiske
interesser og troværdighed som forhandlingspartner, og af hensyn til de
tilbudsgivende virksomheders økonomiske og forretningsmæssige forhold.
Som eksempel herpå kan nævnes sagen om privatisering af Statsanstalten
for Livsforsikring. Denne sags akter, der for en stor dels vedkommende består
af indkomne tilbud og af revisionsrapporter og andre økonomisk følsomme
oplysninger
vedrørende de tilbudsgivende virksomheder og Statsanstalten behandles i
Finansministeriet så fortroligt, at kun en meget begrænset kreds af
Finansministeriets embedsmænd har adgang til dem. Finansudvalget fik ikke
adgang til akterne, og en anmodning i medfør af retsplejelovens
editionsbestemmelser
om at måtte se akterne i forbindelse med en retssag mod finansministeren om
privatiseringens lovlighed, blev afslået.
..."
Justitsministeriets notat konkluderer således:
"De sagstyper, som efter det anførte er omfattet af ordet
privatisering i bekendtgørelse nr. 644 af 17. september 1990, vil som nævnt
overvejende bestå af akter, der er så følsomme, at aktindsigt i almindelighed
vil blive afslået i medfør af bestemmelserne i offentlighedslovens §§ 7-14,
og
betingelsen for i medfør af offentlighedslovens § 3, stk. 1, i det hele at
undtage området fra offentlighedsloven, må således efter Justitsministeriets
opfattelse anses for opfyldt."
I en skrivelse til Finansministeriet udtalte jeg følgende:
"Bemyndigelsen i offentlighedslovens § 3, stk. 1, til administrativt
at fastsætte nærmere regler om undtagelse fra aktindsigt har som anført af
Justitsministeriet til formål at lette administrationen af loven.
Tanken er den, at hvis anvendelse af lovens almindelige
undtagelsesbestemmelser - der kræver udøvelse af et konkret skøn for hver
enkelt dokument i sagen - alligevel normalt vil føre til, at der må gives
afslag på aktindsigt, da kan der uden væsentlig indskrænkning af
offentligheden
opnås en betydelig lettelse ved på forhånd generelt at angive, at sagsområdet
er undtaget fra offentlighed. Man sparer den ressourcekrævende gennemgang af
sagens dokumenter, og der skal ikke foretages nogen afvejning. Samtidig gives
klar besked om offentlighedslovens anvendelse på området.
Det har ikke været meningen, at bemyndigelsen skulle kunne
anvendes til at skabe nye undtagelser fra offentlighedsloven eller til at
udvide de eksisterende undtagelsesområder, jfr. kravet om at den generelle
undtagelse skal angå sagsområder "for hvilke bestemmelserne i §§ 7-14 i
almindelighed vil medføre, at begæring om aktindsigt kan afslås". Der er
principielt kun tale om en præcisering af, hvad der allerede gælder. Det er i
motiverne forudsat, at denne præcisering, dvs. antagelsen om, hvad der i
almindelighed vil følge af lovens undtagelsesbestemmelser, skal hvile på
indhøstede erfaringer vedrørende offentlighedslovens anvendelse på området.
Jeg henviser til bet. 857/1978, s.
22f
og s. 172 ff.
Bemyndigelsen i § 3, stk. 1, og i den tidligere lovs § 2, stk.
4, har kun været sparsomt udnyttet i praksis hidtil. Der foreligger følgende:
Bkg. nr. 873 af 12. december 1986 om statens indkøbsaftaler.
Bkg. nr. 766 af 30. oktober 1986 vedrørende oplysninger afgivet til DEMKO.
Bkg. nr. 837 af 10. december 1986 om oplysninger om varsling i forbindelse
med
afskedigelser af større omfang, eller som led i arbejdsmarkedsundersøgelser.
Bkg. nr. 894 af 12. december 1986 om sager vedrørende § 85
a i lov om anpartsselskaber. Endvidere er
virksomhed, der udøves af Statsanstalten for Livsforsikring undtaget ved bkg.
nr. 404 af 17. juni 1986. Endelig har udenrigsministeren ved bkg. nr. 684 af
29. oktober 1987 og bkg. nr. 329 af 3. april 1990 undtaget henholdsvis
Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene og Investeringsfonden for
Østlandene. (Det bemærkes, at de fleste af de nævnte bekendtgørelser afløser
tidligere gældende, tilsvarende bekendtgørelser på området).
Den hidtidige udnyttelse af bemyndigelsen kan næppe siges at
være helt i overensstemmelse med det ovenfor anførte om bemyndigelsens
formål.
Praksis virker spredt og tilfældig, og man får det indtryk, at formålet i et
vist omfang har bestået i at sikre et bestemt områdes undtagelse fra lovens
almindelige offentlighedsprincip, snarere end i en umiddelbar lettelse af
lovens administration.
Det samme indtryk får man i dette tilfælde. - Men Finansministeriet
er gået et skridt videre.
Ved den tidligere udnyttelse af bemyndigelsen, har det
sagsområde, som skulle undtages fra offentlighed, været klart og som regel
temmelig snævert afgrænset. Sagernes forløb var velkendt, og det samme gjaldt
de oplysnings- og dokumenttyper, som indgik i sagerne. Heroverfor stod
specifikt definerede fortrolighedshensyn svarende til en bestemt undtagelse i
offentlighedsloven. Selv om der muligvis ikke var erfaringer at bygge på,
kunne man på dette grundlag foretage en forholdsvis sikker forhåndsvurdering
med hensyn til udfaldet af aktindsigtssager på området. Der var en
tilsvarende
sikkerhed for, at der alene skete en fastlæggelse af, hvad der i
almindelighed
ville følge af lovens bestemmelser.
Sager om privatisering af offentlig ejendom er i modsætning
hertil en relativt ny sagstype. Der har hidtil kun været få sager. Sagernes
forløb har været forskellige, og arten af de oplysninger, der er indgået i
sagerne, har varieret alt efter, hvilken institution der skulle privatiseres.
Således må det også forholde sig ved fremtidige privatiseringer. De
fortrolighedshensyn, som gør sig gældende i disse sager, og styrken af dem,
afhænger i høj grad af, hvilken institution der skal privatiseres, og måden
det
sker på.
Konsekvensen er, at der ved bekendtgørelsen om generel
undtagelse af sager om privatisering fra aktindsigt er udformet et
undtagelsesområde,
hvor det i realiteten er umuligt at afgøre, om betingelsen i § 3, stk. 1 - om
hvad der i almindelighed vil følge af en konkret anvendelse af lovens
bestemmelser - er opfyldt. Muligvis er man gået langt videre, end hvad der
vil
følge af loven. Justitsministeriet har henvist til i alt 6 forskellige
undtagelsesbestemmelser, som alle eller for en del menes at kunne finde
anvendelse
i privatiseringssager. Holdbarheden af denne antagelse er umulig at
efterprøve,
når der ikke foreligger en præcis beskrivelse af sagstypen.
Jeg er opmærksom på, at der i Finansministeriets og Justitsministeriets
udtalelser til mig er foretaget en vis præcisering af begrebet
"privatisering" set i forhold til gængs anvendelse af ordet. Det er
blevet understreget, at bekendtgørelsen kun omfatter tilfælde, hvor der i
forbindelse
med privatisering af opgaver sker afhændelse af offentligt ejede aktiver.
Uanset dette finder jeg som anført fortsat, at "sager om
privatisering" er en meget løst defineret sagskategori, såvel i relation
til sagernes forløb som i relation til de oplysninger og dokumenttyper, der
indgår i sagerne.
Bekendtgørelsen om undtagelse af sager om privatisering fra
aktindsigt synes i høj grad præget af en bestemt konkret sag, hvor der blev
begæret aktindsigt i sagen om privatisering af Statsanstalten for
Livsforsikring. Jeg henviser til tidligere korrespondance med
Finansministeriet
herom. Bekendtgørelsen er udstedt ganske kort tid efter Finansministeriets
afgørelse om, at der ikke kunne gives aktindsigt i nogen del af denne sag. De
undtagelsesbestemmelser i loven, som Justitsministeriet har henvist til som
grundlag for den generelle undtagelse, er stort set de samme, som
Finansministeriet
henviste til ved afgørelsen i den konkrete sag, og det er netop sagen om
statsanstalten,
som Justitsministeriet har brugt som eksempel på, at sager om privatisering
er
"meget følsomme og må behandles med største forsigtighed", jf.
ovenfor s. oo.
Privatiseringen af Statsanstalten for Livsforsikring blev gennemført
på grundlag af særlig lovgivning herom. Der opstod flere politisk
kontroversielle
spørgsmål i tilslutning hertil, og et af disse spørgsmål resulterede i en
retssag. Den praktiske gennemførelse af privatiseringen skete ved salg af
aktier på et stærkt konkurrencepræget internationalt forsikringsmarked, hvor
beskyttelse af den danske stats og forsikringstagernes økonomiske interesser
åbenbart krævede en meget høj grad af fortrolighed.
Efter min opfattelse er der ikke noget konkret grundlag for at
antage, at alle eller hovedparten af kommende privatiseringssager vil have
lignende forløb og kræve en tilsvarende, meget høj grad af fortrolighed om
alle
dele af sagens behandling. I de sager, hvor dette måtte være tilfældet, vil
fortrolighedsbehovet kunne dækkes af lovens almindelige
undtagelsesbestemmelser
- som det faktisk skete i sagen om statsanstalten.
Sammenfattende skal jeg udtale, at Finansministeriets udnyttelse
af bemyndigelsen i offentlighedslovens § 3, stk. 1, til generelt at undtage
fremtidige
sager om privatisering fra aktindsigt, efter min opfattelse går ud over det i
motiverne angivne formål med bemyndigelsen. Anvendelsen adskiller sig
samtidig væsentligt fra den måde, hvorpå bemyndigelsen hidtil har været
udnyttet i praksis. Jeg har ikke tilstrækkeligt grundlag for at karakterisere
forholdet som en (ulovlig) overskridelse af bemyndigelsens grænser. På den
anden side finder jeg, at der kan rejses så alvorlig tvivl med hensyn til,
om
den foretagne undtagelse af privatiseringssager fra aktindsigt ligger inden
for bemyndigelsens rammer, at det rigtigste må være enten at præcisere
undtagelsen nærmere eller at ophæve bekendtgørelsen.
Jeg skal derfor henstille til Finansministeriet at søge den generelle
undtagelse fra aktindsigt præciseret eller - såfremt det ikke kan lade sig
gøre
- at overveje ophævelse af bekendtgørelsen.
Jeg har orienteret Retsudvalget om denne skrivelse."
Lignende dokumenter
- Aktindsigt i dokumenter vedrørende omdannelse af Statens Konfektion til aktieselskab. Retsinformation · 25. juni 2003
- Uacceptabel sagsbehandlingstid i aktindsigtssag. Retsinformation · 5. november 2003
- Ingen hjemmel til undtagelse af IØ Fonden fra offentlighedsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger Retsinformation · 21. maj 2008
- A.A.6.2.2.3.4.3 Undtagelse af dokumenter Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Aktindsigt i koncernledelses dokumenter. Retsinformation · 5. november 2003
- Aktindsigt i sag om Øresundsforbindelsen. Sagsbehandlingstid, begrundelse m.m. Retsinformation · 25. juni 2003