Udtalelse afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet om tilsynsmyndighedernes undersøgelsespligt og kompetence. Om varetagelse af saglige hensyn ved prioriteringen af kommunens sager og om udvalgsformandens kompetence
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udtalelse afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet om
tilsynsmyndighedernes undersøgelsespligt og kompetence. Om varetagelse af
saglige hensyn ved prioriteringen af kommunens sager og om udvalgsformandens
kompetence
Alf Blume
Paltholmterrasserne 46D
3520 Farum
I brev af 19. april 2001 til
indenrigsministeren (nu indenrigs- og sundhedsministeren) har De klaget over
Tilsynsrådet for Frederiksborg Amts udtalelse af 6. april 2001 vedrørende
Farum
Kommunes tilladelse til byggeri af en Metax-tankstation i Farum.
De har anført, at der i den
forbindelse eventuelt kan være tale om inhabilitet, magtfordrejning eller
korruption, da Metax, der er storsponsor i Farum Boldklub A/S, hvor Farum
Kommunes borgmester Peter Brixtofte er formand, har fået en usædvanlig
særbehandling
af deres byggesag med mange dispensationer, der er givet uden
udvalgsbehandling.
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet har nu afsluttet behandlingen af sagen. Ministeriet har
anmodet Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt at genoptage sagens behandling
samt
om at modtage underretning om, hvad der videre passerer i sagen.
Her følger først en
gennemgang af sagens baggrund og derefter en nærmere begrundelse for
Indenrigs-
og Sundhedsministeriets opfattelse.
Sagens
baggrund:
Læs alt
Det fremgår af sagens akter,
at Farum Kommune den 31. maj 1999 modtog en ansøgning fra firmaet B. K.
Consult
om tilladelse til at etablere en Metax-tankstation på Rugmarken 1-3, matr.
nr.
16 bq, Farum.
I brev af 2. juni 1999
meddelte Farum Kommune B. K. Consult dispensation fra/ godkendelse efter
partiel byplanvedtægt nr. 4 til at etablere
en Metax-tankstation på ovennævnte grund samt til at etablere
parkeringspladser
i byggeliniearealet og i beplantningsbæltet. Det fremgår af brevet, at sagen
samme dag var blevet forelagt for formanden for Plan- og Miljøudvalget, Lars
Gram, der havde besluttet at give de fornødne godkendelser/dispensationer.
Brevet til B. K. Consult var bl.a. underskrevet af borgmester Peter
Brixtofte.
Den 30. juni 1999 modtog
Farum Kommune en ansøgning fra Skaarup og Jespersen A/S om byggetillladelse
på
nærmere anførte vilkår til opførelse af Metax-tankstationen på ovennævnte
grund.
I brev af 2. juli 1999 blev
der udstedt en byggetilladelse til Skaarup & Jespersen A/S bl.a.
underskrevet af borgmester Peter Brixtofte.
Den 27. og 29. juli 1999
modtog Farum Kommune en ansøgning fra Skaarup og Jespersen A/S om godkendelse
af afløbsprojekt og statiske beregninger vedrørende Metax-tankstationen.
I brev af 4. august 1999 til
Skaarup og Jespersen A/S godkendte Farum Kommune det indsendte materiale på
nærmere anførte vilkår. Brevet var bl.a. underskrevet af borgmester Peter
Brixtofte.
I brev af 31. januar 2000
anmodede Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt på baggrund af avisartikler i
flere
af de landsdækkende aviser Farum Kommune om en redegørelse om etableringen af
Metax-tankstationen.
I breve af 1. februar og 3.
marts 2000 rettede De henvendelse til tilsynsrådet.
SF's byrådsgruppe i Farum
Kommune har i et brev af 13. april 2000
afgivet en række bemærkninger dateret den 11. april 2000 om sagen . SF
har i
udtalelsen anmodet tilsynsrådet om
at tage stilling til, om der er tale om magtfordrejning, når Metax har fået
dispensation til at gennembryde beplantningsbæltet, mens en ansøgning herom i
maj 1986 blev afslået. SF har bl.a. anført, at Metax har fået en positiv
særbehandling ved, at Metax's ansøgning af 31. maj 1999 om dispensation er
blevet prioriteret frem for andre byggesager, således at tilladelse til at
etablere en tankstation blev færdigbehandlet og dispensation givet den 2.
juni
1999. SF's byrådsgruppe har anført, at den normale sagsbehandlingstid i
forvaltningen på det tidspunkt var på ca. 2 - 3 uger. SF's byrådsgruppe har
endvidere anført, at man i en sådan type sag normalt vil undersøge en række
nærmere anførte forhold, herunder bl.a., om det ansøgte ligger inden for
byplanvedtægten eller en ny lokalplan er nødvendig, hvilke afledte
konsekvenser
en evt. dispensation vil have for den øvrige del af området, idet andre vil
kunne kræve tilsvarende dispensationer, og hvorvidt der skal nabohøring til
og
høring af Industriforeningen i Farum.
I breve dateret den 12.
april og 10. maj 2000, som tilsynsrådet modtog den 11. maj 2000, har Farum
Kommune nærmere redegjort for behandlingen af ansøgningen om etablering af en
Metax-tankstation og fremsat en række bemærkninger til mindretalsudtalelsen
fra
SF´s byrådsgruppe i Farum Kommune. Brevene er godkendt af et flertal af Farum
Byråd på et møde den 9. maj 2000.
Det fremgår bl.a. af
brevene, at tilladelsen til opførelsen af Metax-tankstationen er behandlet
som
enhver anden byggesag i Farum Kommune, at byrådet har en målsætning om en
hurtig og effektiv sagsbehandling af byggesager, at den pågældende sag er
behandlet seriøst og fagligt korrekt, at byggesagen har været veldokumenteret
og ukompliceret, idet Metax opererer med et fast konstruktionskoncept til den
slags servicestationer, og at der ikke er sket nogen positiv
forskelsbehandling
eller forsinkelse af andre borgeres ansøgninger i forvaltningen.
Det fremgår endvidere af
brevene, at kommunen ikke er i stand til at kommentere den omtalte
sponsoraftale mellem ejeren af Metax-tankstationen og Farum Boldklub A/S, da
kommunen ikke er part i denne aftale.
I brev af 13. maj 2000 til
tilsynsrådet har SF's byrådsgruppe i Farum Kommune fremsat yderligere
bemærkninger i sagen, bl.a. at en behandling på kun to dage af
dispensationsansøgningen og byggetilladelsen må have indebåret, at andre
sager,
som stod for tur til at blive behandlet, ikke er blevet det, og at det er
helt
uvedkommende for sagsbehandlingen, at Metax´s konstruktionskoncept er
ukompliceret, da konceptet skal underkastes Farum Kommunes vurderinger.
I brev af 14. juni 2000
anmodede Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt Farum Byråd om en udtalelse til
bl.a. de af SF rejste spørgsmål i forbindelse med sagsbehandlingen af
dispensationsansøgningen.
I brev af 9. august 2000 er
Farum Kommune fremkommet med en udtalelse til tilsynsrådet. Brevet er
godkendt
af et flertal af byrådet på et møde den 8. august 2000. Det fremgår heraf
bl.a.
følgende:
"I den foreliggende sag
har SF-gruppen gjort gældende, at der skulle være udøvet magtfordrejning,
angiveligt ved at Byrådet i 1986 afslog en ansøgning om "dispensation
til
at benytte beplantningsbæltet til at udstille biler" hvorimod der som
anført er dispenseret i forhold til Metax-tanken. Som anført i skrivelse
herfra
af 10. maj 2000 er kommunen ude af stand til at verificere denne påstand der,
selv om den måtte være rigtig, ikke afgiver noget som helst juridisk
holdepunkt
for spekulationer om magtfordrejning i betydningen varetagelse af usaglige
hensyn. ........ Dertil kommer yderligere, at Tilsynsrådet ikke kan foretage
en
prøvelse af, om sådanne hensyn faktisk er varetaget, jf. Erik Harder
Kommunalforvaltning III s. 150.
.............
For så vidt Tilsynsrådet
udbeder sig Byrådets fornyede stillingtagen til de i skrivelsen gengivne
spørgsmål fra SF-gruppen bemærkes, at der er tale om særstandpunkter til og
påstande om et beslutningsgrundlag, som udvalgsformanden og senere Byrådet
har
fundet tilfredsstillende. I det omfang, lovgivningen ikke stiller krav til
beslutningsgrundlaget, er det vedkommende kommunalbestyrelse, der
"styrer
omfanget og kvaliteten af det oplysningsmateriale, på grundlag af hvilket den
vil træffe sine beslutninger", jf. Erik Harder Dansk Kommunalforvaltning
I, 5. udg. s. 74. Byrådet anser dette spørgsmål for uddebatteret og må tage
afstand fra, at Tilsynsrådet synes at ville genoptage debatten på SF-gruppens
vegne. Spørgsmål om sagsbehandlingens tilrettelægning falder uden for
tilsynsrådets kompetence, jf. Preben Espersen i Juristen 1988 s. 143f."
I brev af 6. april 2001 har
Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt udtalt følgende til Farum Byråd:
"Farum kommune har i
skrivelse af 9. august 2000 afgivet en fornyet udtalelse. Byrådet bestrider,
at
der ved afgørelsen er varetaget uvedkommende hensyn og giver udtryk for den
opfattelse, at Tilsynsrådet ikke kan foretage en prøvelse af, om sådanne
hensyn
faktisk er varetaget.
Da en stillingtagen til
spørgsmålet om, hvorvidt Kommunen har varetaget usaglige hensyn i den
foreliggende sag, vil forudsætte en vurdering af bevismæssige tvivls-punkter,
som Tilsynsrådet ikke har forudsætninger for at foretage, har Tilsynsrådet
besluttet ikke at foretage videre. Tilsynsrådet skal dog bemærke, at rådet i
almindelighed har kompetence til at påse, at kommunerne handler i
overensstemmelse med lovgivningen, og at dette udtryk også omfatter uskrevne
almindelige retsgrundsætninger, som f.eks. at en kommune ikke må forfølge et
uvedkommende formål, jf. Højesterets dom af 18. juni 1981 (UfR 1981 s.
637)."
I brev af 19. april 2001
klagede De til indenrigsministeren over tilsynsrådets udtalelse.
I brev af 4. maj 2001
anmodede ministeriet tilsynsrådet om en udtalelse om sagen.
I brev af 17. maj 2001
fremkom tilsynsrådet med en udtalelse, hvori tilsynsrådet har meddelt, at man
kan henholde sig til udtalelsen af 6. april 2001. Kopi af udtalelsen
vedlægges
til Deres orientering.
I brev af 1. august 2001
fremsendte tilsynsrådet efter anmodning fra ministeriet de fra Farum Kommune
indhentede tilladelser, kommunen har givet i forbindelse med etableringen af
Metax-tankstationen.
Indenrigs-
og Sundhedsministeriets udtalelse:
Det tilsyn, som Indenrigs-
og Sundhedsministeriet udøver over for tilsynsrådene, er et retligt tilsyn.
Tilsynet omfatter kun spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en tilsidesættelse
af lovgivningen, herunder offentligretlige retsgrundsætninger, jf. § 61 i lov
om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 629 af 29. juni 2001).
Tilsynsrådet og Indenrigs-
og Sundhedsministeriet kan alene tage stilling til overholdelse af
lovgivningen, hvilket indebærer, at de nævnte kommunale tilsynsmyndigheder
ikke
kan udtale sig om hensigtsmæssigheden af kommunernes dispositioner.
Sagsbehandlingens tilrettelæggelse eller sagsbehandlingstiden vil normalt
alene
rejse spørgsmål om hensigtsmæssigheden af kommunernes dispositioner. Tilsynet
omfatter således ikke spørgsmål om sagsbehandlingens tilrettelæggelse,
medmindre tilsidesættelsen har karakter af en ulovlighed, f.eks. fordi den
indebærer en overtrædelse af forvaltningsloven eller af uskrevne
forvaltningsretlige grundsætninger. Spørgsmål om tilsidesættelse af god
forvaltningsskik samt om personalets optræden i øvrigt falder ligeledes uden
for tilsynsmyndighedernes kompetence.
De kommunale
tilsynsmyndigheder har kompetence til at påse kommunernes overholdelse af al
lovgivning, der alene - eller særligt - gælder for offentlige myndigheder.
Kommunaltilsynet påser således også overholdelse af offentligretlige
retsgrundsætninger, såsom princippet om saglighed i forvaltningen,
lighedsgrundsætningen m.v.
Der henvises til betænkning
1395/2000 om statens tilsyn med kommunerne, side 95ff. og Hans
Gammeltoft-Hansen, Forvaltningsret, 1994, side 506 ff.
De kommunale
tilsynsmyndigheder kan ikke tage stilling til, hvorvidt der er sket
overtrædelser af straffeloven, f.eks. til spørgsmålet, om der er tale om
korruption. Disse spørgsmål henhører under politiet og domstolene.
De har i Deres henvendelser
til Indenrigsministeriet anført, at De mener, at borgmester Peter Brixtofte
har
været inhabil ved Farum Kommunes behandling af dispensationsansøgningen fra
Metax, da Metax, der er storsponsor i Farum Boldklub A/S, hvor borgmester
Peter
Brixtofte er formand, har fået en usædvanlig særbehandling af deres byggesag
med mange dispensationer, der er givet uden udvalgsbehandling.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
skal i den forbindelse bemærke følgende:
Tilsynsmyndighedernes muligheder for at oplyse en
sag
De kommunale
tilsynsmyndigheder er forvaltningsmyndigheder. Officialmaksimen, også kaldet
official- eller undersøgelsesprincippet, der er et almindeligt gældende
princip
for forvaltningsmyndigheders sagsoplysning, er derfor gældende for
tilsynsmyndighederne.
Efter officialmaksimen
påhviler det den enkelte forvaltningsmyndighed selv, eventuelt i samarbejde
med
andre myndigheder, at fremskaffe de fornødne oplysninger i en sag eller at
foranledige, at private, herunder eventuelle parter, medvirker til sagens
oplysning, således at der kan træffes en materiel rigtig afgørelse.
Officialmaksimen retter sig både mod det faktiske og det retlige grundlag i
en
sag.
Efter § 63 i lov om
kommunernes styrelse skal kommunalbestyrelsen tilvejebringe og meddele
vedkommende minister og tilsynsråd de oplysninger, som denne måtte forlange
om
forhold i kommunen.
Der antages ikke at gælde
nogen begrænsning for så vidt angår de oplysninger, der kan kræves udleveret
i
henhold til bestemmelsen. Således indebærer bestemmelsen, at
kommunalbestyrelsen efter anmodning - ud over at videregive alle oplysninger,
den i forvejen er i besiddelse af - er forpligtet til at tilvejebringe,
indsamle og bearbejde oplysninger. Det antages, at det omfatter en udtalelse
fra kommunen om dens vurdering af sagen.
Tilsynsmyndigheden kan i
medfør af § 61, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse pålægge de medlemmer af
en kommunalbestyrelse, der er ansvarlige for, at kommunalbestyrelsen undlader
at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at
udføre, tvangsbøder. Det vil sige, at i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen
undlader at meddele tilsynsmyndigheden de oplysninger, som
kommunalbestyrelsen
er anmodet om, kan tilsynsmyndigheden anvende tvangsbøder mod de ansvarlige
kommunalbestyrelsesmedlemmer.
Tvangsbøder løber, indtil
forpligtelsen er opfyldt. Det er den, når kommunen har opfyldt sin
forpligtelse, eller - for det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem - når dette
har
fremsat forslag om, at kommunalbestyrelsen træffer den beslutning, den er
forpligtet til, eller har stemt for beslutningen.
Endvidere kan
tilsynsmyndighederne i medfør af forvaltningslovens almindelige regler herom
indhente oplysninger fra andre myndigheder.
Tilsynsmyndighederne
behandler deres sager på skriftligt grundlag, og myndighederne har ikke
mulighed for at foranstalte vidneførelse. Der er således grænser for
tilsynets
muligheder for at skabe klarhed over en sags faktiske omstændigheder, såfremt
der foreligger indbyrdes modstridende oplysninger i sagen, og det skriftlige
grundlag - kommunens sagsakter og udtalelse og eventuelt supplerende
sagsakter
- ikke giver grundlag for en entydig fastlæggelse af faktum.
Folketingets Ombudsmand har
tilkendegivet, at der tilkommer tilsynsmyndigheden ret vidtgående
undersøgelsesbeføjelser, f.eks. ved at tilsynsmyndigheden udbeder sig
skriftlige udtalelser fra enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer eller enkelte
ansatte i kommunen eller ved samtale med enkelte af en kommunalbestyrelses
medlemmer. Mundtlige oplysninger under samtaler med enkelte
kommunalbestyrelsesmedlemmer eller ansatte vil således efter ombudsmandens
opfattelse kunne give anledning til yderligere uddybende spørgsmål til
kommunalbestyrelsen, ligesom oplysninger under sådanne samtaler kan supplere
andre oplysninger på en sådan måde, at de fortrænger de oprindelige
oplysninger
fra kommunalbestyrelsens flertal.
De pågældende enkeltpersoner
har - i modsætning til kommunalbestyrelsen - ikke pligt til at afgive
oplysninger. Sådanne undersøgelsesskridt benyttes da også meget sjældent i
tilsynsmyndighedernes praksis. Det forhold, at de pågældende enkeltpersoner
ikke har pligt til at afgive oplysninger, hindrer imidlertid ikke, at det
efter
officialmaksimen kan påhvile tilsynsmyndigheden, som et led i at skaffe de
fornødne oplysninger, at udbede sig skriftlige eller mundtlige udtalelser fra
de pågældende enkeltpersoner.
Tilsynsmyndighederne har
endvidere mulighed for at anmode private virksomheder, borgere og andre
udenforstående om at bidrage med mundtlige eller skriftlige oplysninger. De
pågældende virksomheder, borgere etc. har ikke pligt til at afgive
oplysninger.
Saglighed i forvaltningen
Det påhviler enhver
forvaltningsmyndighed inden for de givne rammer at foretage en prioritering
af
de opgaver, myndigheden skal varetage. Den nærmere udformning af en sådan
prioritering må imidlertid opfylde visse betingelser for at kunne betragtes
som
forsvarlig og lovlig. Det foretagne prioritering må, sammenholdt med
myndighedens ressourcer, ikke medføre, at sagsbehandlingstiden for de
nedprioriterede sager bliver af en længde, der væsentligt overskrider, hvad
der
under hensyn til sagens karakter og i forhold til den enkelte ansøger kan
anses
for rimeligt. Endvidere skal den foretagne prioritering ske ud fra korrekte
og
saglige kriterier. Prioriteringen må således ikke medføre en usaglig
forskelsbehandling.
Der henvises til
Folketingets Ombudsmands Beretning, 1988, s. 106.
En kommune kan ved
behandlingen af ansøgninger om tilladelser mv. varetage de hensyn, der er
forudsat i de relevante love, samt de hensyn, det i øvrigt påhviler en
kommune
at varetage. Hensyn herudover er det ulovligt at varetage. Det vil således
f.eks. være ulovligt at tage hensyn til, om ansøgeren er sponsor i den lokale
fodboldklub.
Spørgsmålet om, hvorvidt der
er varetaget ulovlige hensyn i strid med retsgrundsætningen om saglighed i
forvaltningen, henhører som nævnt under tilsynsmyndighedernes kompetence.
Det fremgår ikke af de
sagsakter, Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget fra Tilsynsrådet
for
Frederiksborg Amt, at tilsynsrådet i tilstrækkeligt omfang har søgt oplyst,
om
Farum Kommune har varetaget usaglige hensyn i forbindelse med behandlingen af
ansøgningen fra Metax om dispensation.
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet har i dag anmodet Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt om
nærmere at søge undersøgt, om Farum Kommune har varetaget usaglige hensyn i
forbindelse med behandlingen af ansøgningen fra Metax om dispensation.
Ministeriet har endvidere
anmodet om underretning om, hvad der videre passerer i sagen.
Inhabilitet
§ 3 i forvaltningsloven (lov
nr. 571 af 19. december 1985 som ændret ved lov nr. 347 af 6. juni 1991) er
sålydende:
"Den, der virker inden
for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis
......
3) vedkommende deltager i
ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening
eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens
udfald,
.....
Stk. 2. Inhabilitet
foreligger dog ikke, hvis der som følge af interessens karakter eller styrke,
sagens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med
sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil
kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn.
Stk. 3. Den, der er inhabil
i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i
øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag."
Afgørelsen af
inhabilitetsspørgsmål beror på et skøn, hvor flere forskellige hensyn skal
afvejes. Det antages, at den pågældende er afskåret fra at deltage i en sags
behandling, hvis vedkommende har et sådant forhold til sagen eller dens
parter,
at det ud fra en generel vurdering er egnet til at vække tvivl om, hvorvidt
den
pågældende vil kunne behandle sagen på upartisk måde.
En beslutning om at anse et
kommunalbestyrelsesmedlem for inhabilt indebærer således ingen
tilkendegivelse
om, at det pågældende medlem konkret må antages at ville lægge vægt på
usaglige
hensyn. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at formålet med
inhabilitetsregler ikke alene er at sikre, at den enkelte sag behandles
korrekt, men også at der ikke skabes mistillid til den offentlige
forvaltning.
I overvejelserne bør dog
tillige indgå, at der ikke i unødigt omfang bør lægges hindringer i vejen
for,
at kommunalbestyrelsesmedlemmer kan deltage i sagsbehandlingen i
kommunalbestyrelsen og de stående udvalg.
Spørgsmålet om, hvorvidt der
foreligger inhabilitet, må vurderes i forhold til den sag eller det
dagsordenspunkt, der er til behandling, og en konstatering af inhabilitet vil
medføre, at den pågældende er afskåret fra bl.a. at deltage i behandlingen af
sagen eller dagsordenspunktet. Det følger således af forvaltningslovens § 3,
stk. 3, at den, der er inhabil i forhold til en sag, ikke må træffe
afgørelse,
deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den
pågældende
sag.
Det følger af bestemmelsen i
forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, at et kommunalbestyrelsesmedlem, der
deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab,
en
forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i
sagens udfald, vil være inhabilt ved kommunalbestyrelsens behandling af
sagen.
Underskrivning af en
afgørelse i en sag er et sagsskridt, en inhabil person efter
forvaltningslovens
§ 3, stk. 3, ikke må foretage. I det omfang, Peter Brixtofte har været
inhabil
i sagen om Farum Kommunes meddelte dispensation til at etablere en
Metax-tankstation,
vil det derfor være i strid med forvaltningsloven, at han har underskrevet
brevene og byggetilladelsen til
B. K.
Consult.
Det fremgår ikke af de
sagsakter, Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget fra Tilsynsrådet
for
Frederiksborg Amt, at tilsynsrådet i tilstrækkeligt omfang har søgt oplyst,
om
det af Dem anførte om, at Metax er sponsor i Farum Boldklub A/S, hvor
borgmester
Peter Brixtofte indtil for nylig var formand for bestyrelsen, og at Farum
Boldklub A/S havde en særlig interesse i dispensationssagens udfald, der i
givet fald ville bevirke, at Peter Brixtofte som formand for Farum Boldklub
A/S
var inhabil i medfør af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, er korrekt.
Ministeriet har derfor i dag
anmodet Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt om nærmere at søge undersøgt,
hvorvidt reglerne om habilitet er overholdt.
Ministeriet har endvidere
anmodet om underretning om, hvad der videre passerer i sagen.
Behandling af dispensationssager efter planloven
Efter § 19, stk. 1, i lov om
planlægning (lovbekendtgørelse nr. 518 af 11. juni 2000) kan en
kommunalbestyrelse dispensere fra byplanvedtægter (efter 1977 benævnt
lokalplaner), der er opretholdt efter lovens § 68, stk. 2, hvis
dispensationen
ikke er i strid med principperne i byplanvedtægten. Videregående afvigelser
end
omhandlet i § 19, stk. 1, kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny
lokalplan, jf. § 19, stk. 2.
Det følger således af den
nævnte bestemmelse, at en kommunalbestyrelses adgang til at dispensere fra
bestemmelser i en lokalplan afhænger af, om dispensationen vil fravige
lokalplanens principper. Principperne omfatter lokalplanens
formålsbestemmelse
og de såkaldte "anvendelsesbestemmelser", nemlig de bestemmelser i
en
lokalplan, der er fastsat ud fra formålet med lokalplanen. Det drejer sig
bl.a.
om principper vedrørende områdets planlagte struktur og fordelingen mellem
friarealer og bebyggede arealer. Dispensation kan således som regel ikke
meddeles til indgreb i grønne områder og fælles friarealer.
Det antages dog, at bestemmelsen
i planlovens § 19 ikke er til hinder for, at der meddeles dispensation til
mindre betydende fravigelser fra lokalplanens formåls- og
anvendelsesbestemmelser, jf. herved vejledning nr. 187 af 14. november 1996
om
planloven (pkt. G.1) og Anne Birte Boeck, Lov om planlægning med kommentarer,
1994, side 168.
For så vidt angår de
bestemmelser i lokalplanen, som mere detaljeret regulerer bebyggelsens
omfang,
udformning og placering, antages det, at sådanne bestemmelser normalt ikke
hører til principperne i en lokalplan. Dette indebærer, at der som hovedregel
vil kunne dispenseres fra sådanne bestemmelser. Dette gælder dog ikke, hvis
de
detaljerede regler netop er fastlagt for at fastholde en særlig udformning af
bebyggelsen.
Der henvises til Anne Birte
Boeck, lov om planlægning med kommentarer, 1994, side 168, med henvisning til
det tilgrundliggende lovforslag.
Det fremgår videre af § 20,
stk. 1, i planloven, at dispensationer efter § 19 først kan meddeles, når der
er forløbet to uger efter, at kommunalbestyrelsen har givet skriftlig
orientering om ansøgeren til naboer m.fl. som anført i § 20, stk. 1, nr. 1-3.
Dette gælder dog ikke, hvor en forudgående orientering efter
kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for de i § 20, stk. 1,
nr. 1-3, nævnte personer og foreninger, jf. § 20, stk. 2, nr. 1.
Kommunalbestyrelsens skøn
efter § 20, stk. 2, vil efter omstændighederne kunne gå ud på, at
nabo-orienteringen begrænses til en del af de foreskrevne personer og
foreninger, hvis dispensationen er af underordnet betydning for de øvrige,
jf.
vejledningen om planloven punkt V, G, 1.
Tilsynsrådet for
Frederiksborg Amt har efter de for Indenrigs- og Sundhedsministeriet
foreliggende oplysninger ikke undersøgt, om Farum Kommune har overholdt de
nævnte regler i planloven i forbindelse med behandlingen af ansøgningen fra
Metax om dispensation. Derfor har ministeriet i dag anmodet Tilsynsrådet for
Frederiksborg Amt om nærmere at undersøge disse spørgsmål.
Ministeriet har endvidere
anmodet tilsynsrådet om underretning om, hvad der videre passerer i sagen.
Udvalgsformænds kompetence
For så vidt angår en
udvalgsformands kompetence til at afgøre sager på udvalgets vegne, det vil
sige
sager, som i øvrigt skulle have været forelagt udvalget, kan Indenrigs- og
Sundhedsministeriet oplyse, at det af den kommunale styrelseslovs § 22, stk.
2,
fremgår, at en udvalgsformand på udvalgets vegne kan afgøre sager, som ikke
tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. Kommunalbestyrelsens
formand underrettes forudgående om afgørelsen af sager, som ikke tåler
opsættelse, medmindre der er tale om afgørelser, der ved lovgivningen er
henlagt til udvalget.
Betingelsen om, at en sag
ikke giver anledning til tvivl, er kun opfyldt, hvis udvalgsformanden anser
sagen for utvivlsom og tillige skønner, at også alle de øvrige
udvalgsmedlemmer
vil anse sagen for utvivlsom. Det er således ikke tilstrækkeligt, at
udvalgsformanden
selv ikke er i tvivl om, hvordan sagen skal løses, eller at der uden tvivl er
flertal i udvalget for en bestemt behandling af en sag, jf. den kommenterede
kommunale styrelseslov, 2000, side 118.
Hvis der ønskes tillagt
formanden for at udvalg kompetence til at afgøre sager på udvalgets vegne ud
over, hvad formanden
har adgang til
efter styrelseslovens § 22, stk. 2, forudsætter en sådan delegation enighed i
udvalget,
jf. den kommenterede kommunale styrelseslov, 2000, side 117, og Espersen,
Delegation, side 98 ff. og side 107 f.
Det skal hertil bemærkes, at
delegation til formanden antages at være udelukket for så vidt angår
praksisdannende afgørelser, ligesom delegationen ikke må antage et sådant
omfang, at udvalgsbehandlingen i realiteten sættes ud af funktion.
Det antages endvidere bl.a.
at være en betingelse for delegation til udvalgsformanden, at delegationen
har
den fornødne klarhed og bestemthed.
Tilsynsrådet for
Frederiksborg Amt har efter de for Indenrigs- og Sundhedsministeriet
foreliggende oplysninger ikke undersøgt, om udvalgsformanden for Plan- og
Miljøudvalget ved sin meddelelse af dispensation af 2. juni 1999 til B.K.
Consult har handlet inden for delegationsreglerne. Derfor har Indenrigs- og
Sundhedsministeriet i dag anmodet Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt om
nærmere
at undersøge disse spørgsmål.
Ministeriet har endvidere
anmodet tilsynsrådet om underretning om, hvad der videre passerer i sagen.
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet har endvidere anmodet tilsynsrådet om underretning om,
hvorvidt (dele af) den foreliggende sag vil indgå i den uvildige
undersøgelse,
som Farum Byråd påtænker at gennemføre.
Kopi af dette brev er sendt
til Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt og Farum Byråd.
Med venlig hilsen
Pernille Christensen
Lignende dokumenter
- Beretning om Farum-kommissionens beretning Retsinformation · 9. maj 2013
- Udtalelse afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet om tilsynsmyndighedernes kompetence til at behandle en sag om inhabilitet, når sagens faktum kunne være af betydning for en verserende straffesag Retsinformation · 18. august 2009
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om kommission til undersøgelse af Farumsagen Retsinformation · 18. juni 2003
- Tinglysning vedr. overdragelse af regionale tilbud samt dertil hørende ejendomme SKM-databasen · 25. april 2023
- Forrentning af Københavns Kommunes melllemværender Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. december 2004
- Tiltale for overtrædelse af straffelovens S 155, ved som borgmester og formand for økonomiudvalget at have misbrugt sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret for derved at skaffe sig eller andre uberettiget fordel Domsdatabasen · 10. april 2007