Spring til indhold

Retsinformation

Udtalelse afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet om tilsynsmyndighedernes undersøgelsespligt og kompetence. Om varetagelse af saglige hensyn ved prioriteringen af kommunens sager og om udvalgsformandens kompetence

UDT nr 9982 af 06/03/2002UdtalelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet10. december 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udtalelse afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet om

tilsynsmyndighedernes undersøgelsespligt og kompetence. Om varetagelse af

saglige hensyn ved prioriteringen af kommunens sager og om udvalgsformandens

kompetence

Alf Blume

Paltholmterrasserne 46D

3520 Farum

I brev af 19. april 2001 til

indenrigsministeren (nu indenrigs- og sundhedsministeren) har De klaget over

Tilsynsrådet for Frederiksborg Amts udtalelse af 6. april 2001 vedrørende

Farum

Kommunes tilladelse til byggeri af en Metax-tankstation i Farum.

De har anført, at der i den

forbindelse eventuelt kan være tale om inhabilitet, magtfordrejning eller

korruption, da Metax, der er storsponsor i Farum Boldklub A/S, hvor Farum

Kommunes borgmester Peter Brixtofte er formand, har fået en usædvanlig

særbehandling

af deres byggesag med mange dispensationer, der er givet uden

udvalgsbehandling.

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet har nu afsluttet behandlingen af sagen. Ministeriet har

anmodet Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt at genoptage sagens behandling

samt

om at modtage underretning om, hvad der videre passerer i sagen.

Her følger først en

gennemgang af sagens baggrund og derefter en nærmere begrundelse for

Indenrigs-

og Sundhedsministeriets opfattelse.

Sagens

baggrund:

Læs alt

Det fremgår af sagens akter,

at Farum Kommune den 31. maj 1999 modtog en ansøgning fra firmaet B. K.

Consult

om tilladelse til at etablere en Metax-tankstation på Rugmarken 1-3, matr.

nr.

16 bq, Farum.

I brev af 2. juni 1999

meddelte Farum Kommune B. K. Consult dispensation fra/ godkendelse efter

partiel byplanvedtægt nr. 4 til at etablere

en Metax-tankstation på ovennævnte grund samt til at etablere

parkeringspladser

i byggeliniearealet og i beplantningsbæltet. Det fremgår af brevet, at sagen

samme dag var blevet forelagt for formanden for Plan- og Miljøudvalget, Lars

Gram, der havde besluttet at give de fornødne godkendelser/dispensationer.

Brevet til B. K. Consult var bl.a. underskrevet af borgmester Peter

Brixtofte.

Den 30. juni 1999 modtog

Farum Kommune en ansøgning fra Skaarup og Jespersen A/S om byggetillladelse

på

nærmere anførte vilkår til opførelse af Metax-tankstationen på ovennævnte

grund.

I brev af 2. juli 1999 blev

der udstedt en byggetilladelse til Skaarup & Jespersen A/S bl.a.

underskrevet af borgmester Peter Brixtofte.

Den 27. og 29. juli 1999

modtog Farum Kommune en ansøgning fra Skaarup og Jespersen A/S om godkendelse

af afløbsprojekt og statiske beregninger vedrørende Metax-tankstationen.

I brev af 4. august 1999 til

Skaarup og Jespersen A/S godkendte Farum Kommune det indsendte materiale på

nærmere anførte vilkår. Brevet var bl.a. underskrevet af borgmester Peter

Brixtofte.

I brev af 31. januar 2000

anmodede Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt på baggrund af avisartikler i

flere

af de landsdækkende aviser Farum Kommune om en redegørelse om etableringen af

Metax-tankstationen.

I breve af 1. februar og 3.

marts 2000 rettede De henvendelse til tilsynsrådet.

SF's byrådsgruppe i Farum

Kommune har i et brev af 13. april 2000

afgivet en række bemærkninger dateret den 11. april 2000 om sagen . SF

har i

udtalelsen anmodet tilsynsrådet om

at tage stilling til, om der er tale om magtfordrejning, når Metax har fået

dispensation til at gennembryde beplantningsbæltet, mens en ansøgning herom i

maj 1986 blev afslået. SF har bl.a. anført, at Metax har fået en positiv

særbehandling ved, at Metax's ansøgning af 31. maj 1999 om dispensation er

blevet prioriteret frem for andre byggesager, således at tilladelse til at

etablere en tankstation blev færdigbehandlet og dispensation givet den 2.

juni

1999. SF's byrådsgruppe har anført, at den normale sagsbehandlingstid i

forvaltningen på det tidspunkt var på ca. 2 - 3 uger. SF's byrådsgruppe har

endvidere anført, at man i en sådan type sag normalt vil undersøge en række

nærmere anførte forhold, herunder bl.a., om det ansøgte ligger inden for

byplanvedtægten eller en ny lokalplan er nødvendig, hvilke afledte

konsekvenser

en evt. dispensation vil have for den øvrige del af området, idet andre vil

kunne kræve tilsvarende dispensationer, og hvorvidt der skal nabohøring til

og

høring af Industriforeningen i Farum.

I breve dateret den 12.

april og 10. maj 2000, som tilsynsrådet modtog den 11. maj 2000, har Farum

Kommune nærmere redegjort for behandlingen af ansøgningen om etablering af en

Metax-tankstation og fremsat en række bemærkninger til mindretalsudtalelsen

fra

SF´s byrådsgruppe i Farum Kommune. Brevene er godkendt af et flertal af Farum

Byråd på et møde den 9. maj 2000.

Det fremgår bl.a. af

brevene, at tilladelsen til opførelsen af Metax-tankstationen er behandlet

som

enhver anden byggesag i Farum Kommune, at byrådet har en målsætning om en

hurtig og effektiv sagsbehandling af byggesager, at den pågældende sag er

behandlet seriøst og fagligt korrekt, at byggesagen har været veldokumenteret

og ukompliceret, idet Metax opererer med et fast konstruktionskoncept til den

slags servicestationer, og at der ikke er sket nogen positiv

forskelsbehandling

eller forsinkelse af andre borgeres ansøgninger i forvaltningen.

Det fremgår endvidere af

brevene, at kommunen ikke er i stand til at kommentere den omtalte

sponsoraftale mellem ejeren af Metax-tankstationen og Farum Boldklub A/S, da

kommunen ikke er part i denne aftale.

I brev af 13. maj 2000 til

tilsynsrådet har SF's byrådsgruppe i Farum Kommune fremsat yderligere

bemærkninger i sagen, bl.a. at en behandling på kun to dage af

dispensationsansøgningen og byggetilladelsen må have indebåret, at andre

sager,

som stod for tur til at blive behandlet, ikke er blevet det, og at det er

helt

uvedkommende for sagsbehandlingen, at Metax´s konstruktionskoncept er

ukompliceret, da konceptet skal underkastes Farum Kommunes vurderinger.

I brev af 14. juni 2000

anmodede Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt Farum Byråd om en udtalelse til

bl.a. de af SF rejste spørgsmål i forbindelse med sagsbehandlingen af

dispensationsansøgningen.

I brev af 9. august 2000 er

Farum Kommune fremkommet med en udtalelse til tilsynsrådet. Brevet er

godkendt

af et flertal af byrådet på et møde den 8. august 2000. Det fremgår heraf

bl.a.

følgende:

"I den foreliggende sag

har SF-gruppen gjort gældende, at der skulle være udøvet magtfordrejning,

angiveligt ved at Byrådet i 1986 afslog en ansøgning om "dispensation

til

at benytte beplantningsbæltet til at udstille biler" hvorimod der som

anført er dispenseret i forhold til Metax-tanken. Som anført i skrivelse

herfra

af 10. maj 2000 er kommunen ude af stand til at verificere denne påstand der,

selv om den måtte være rigtig, ikke afgiver noget som helst juridisk

holdepunkt

for spekulationer om magtfordrejning i betydningen varetagelse af usaglige

hensyn. ........ Dertil kommer yderligere, at Tilsynsrådet ikke kan foretage

en

prøvelse af, om sådanne hensyn faktisk er varetaget, jf. Erik Harder

Kommunalforvaltning III s. 150.

.............

For så vidt Tilsynsrådet

udbeder sig Byrådets fornyede stillingtagen til de i skrivelsen gengivne

spørgsmål fra SF-gruppen bemærkes, at der er tale om særstandpunkter til og

påstande om et beslutningsgrundlag, som udvalgsformanden og senere Byrådet

har

fundet tilfredsstillende. I det omfang, lovgivningen ikke stiller krav til

beslutningsgrundlaget, er det vedkommende kommunalbestyrelse, der

"styrer

omfanget og kvaliteten af det oplysningsmateriale, på grundlag af hvilket den

vil træffe sine beslutninger", jf. Erik Harder Dansk Kommunalforvaltning

I, 5. udg. s. 74. Byrådet anser dette spørgsmål for uddebatteret og må tage

afstand fra, at Tilsynsrådet synes at ville genoptage debatten på SF-gruppens

vegne. Spørgsmål om sagsbehandlingens tilrettelægning falder uden for

tilsynsrådets kompetence, jf. Preben Espersen i Juristen 1988 s. 143f."

I brev af 6. april 2001 har

Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt udtalt følgende til Farum Byråd:

"Farum kommune har i

skrivelse af 9. august 2000 afgivet en fornyet udtalelse. Byrådet bestrider,

at

der ved afgørelsen er varetaget uvedkommende hensyn og giver udtryk for den

opfattelse, at Tilsynsrådet ikke kan foretage en prøvelse af, om sådanne

hensyn

faktisk er varetaget.

Da en stillingtagen til

spørgsmålet om, hvorvidt Kommunen har varetaget usaglige hensyn i den

foreliggende sag, vil forudsætte en vurdering af bevismæssige tvivls-punkter,

som Tilsynsrådet ikke har forudsætninger for at foretage, har Tilsynsrådet

besluttet ikke at foretage videre. Tilsynsrådet skal dog bemærke, at rådet i

almindelighed har kompetence til at påse, at kommunerne handler i

overensstemmelse med lovgivningen, og at dette udtryk også omfatter uskrevne

almindelige retsgrundsætninger, som f.eks. at en kommune ikke må forfølge et

uvedkommende formål, jf. Højesterets dom af 18. juni 1981 (UfR 1981 s.

637)."

I brev af 19. april 2001

klagede De til indenrigsministeren over tilsynsrådets udtalelse.

I brev af 4. maj 2001

anmodede ministeriet tilsynsrådet om en udtalelse om sagen.

I brev af 17. maj 2001

fremkom tilsynsrådet med en udtalelse, hvori tilsynsrådet har meddelt, at man

kan henholde sig til udtalelsen af 6. april 2001. Kopi af udtalelsen

vedlægges

til Deres orientering.

I brev af 1. august 2001

fremsendte tilsynsrådet efter anmodning fra ministeriet de fra Farum Kommune

indhentede tilladelser, kommunen har givet i forbindelse med etableringen af

Metax-tankstationen.

Indenrigs-

og Sundhedsministeriets udtalelse:

Det tilsyn, som Indenrigs-

og Sundhedsministeriet udøver over for tilsynsrådene, er et retligt tilsyn.

Tilsynet omfatter kun spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en tilsidesættelse

af lovgivningen, herunder offentligretlige retsgrundsætninger, jf. § 61 i lov

om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 629 af 29. juni 2001).

Tilsynsrådet og Indenrigs-

og Sundhedsministeriet kan alene tage stilling til overholdelse af

lovgivningen, hvilket indebærer, at de nævnte kommunale tilsynsmyndigheder

ikke

kan udtale sig om hensigtsmæssigheden af kommunernes dispositioner.

Sagsbehandlingens tilrettelæggelse eller sagsbehandlingstiden vil normalt

alene

rejse spørgsmål om hensigtsmæssigheden af kommunernes dispositioner. Tilsynet

omfatter således ikke spørgsmål om sagsbehandlingens tilrettelæggelse,

medmindre tilsidesættelsen har karakter af en ulovlighed, f.eks. fordi den

indebærer en overtrædelse af forvaltningsloven eller af uskrevne

forvaltningsretlige grundsætninger. Spørgsmål om tilsidesættelse af god

forvaltningsskik samt om personalets optræden i øvrigt falder ligeledes uden

for tilsynsmyndighedernes kompetence.

De kommunale

tilsynsmyndigheder har kompetence til at påse kommunernes overholdelse af al

lovgivning, der alene - eller særligt - gælder for offentlige myndigheder.

Kommunaltilsynet påser således også overholdelse af offentligretlige

retsgrundsætninger, såsom princippet om saglighed i forvaltningen,

lighedsgrundsætningen m.v.

Der henvises til betænkning

1395/2000 om statens tilsyn med kommunerne, side 95ff. og Hans

Gammeltoft-Hansen, Forvaltningsret, 1994, side 506 ff.

De kommunale

tilsynsmyndigheder kan ikke tage stilling til, hvorvidt der er sket

overtrædelser af straffeloven, f.eks. til spørgsmålet, om der er tale om

korruption. Disse spørgsmål henhører under politiet og domstolene.

De har i Deres henvendelser

til Indenrigsministeriet anført, at De mener, at borgmester Peter Brixtofte

har

været inhabil ved Farum Kommunes behandling af dispensationsansøgningen fra

Metax, da Metax, der er storsponsor i Farum Boldklub A/S, hvor borgmester

Peter

Brixtofte er formand, har fået en usædvanlig særbehandling af deres byggesag

med mange dispensationer, der er givet uden udvalgsbehandling.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

skal i den forbindelse bemærke følgende:

Tilsynsmyndighedernes muligheder for at oplyse en

sag

De kommunale

tilsynsmyndigheder er forvaltningsmyndigheder. Officialmaksimen, også kaldet

official- eller undersøgelsesprincippet, der er et almindeligt gældende

princip

for forvaltningsmyndigheders sagsoplysning, er derfor gældende for

tilsynsmyndighederne.

Efter officialmaksimen

påhviler det den enkelte forvaltningsmyndighed selv, eventuelt i samarbejde

med

andre myndigheder, at fremskaffe de fornødne oplysninger i en sag eller at

foranledige, at private, herunder eventuelle parter, medvirker til sagens

oplysning, således at der kan træffes en materiel rigtig afgørelse.

Officialmaksimen retter sig både mod det faktiske og det retlige grundlag i

en

sag.

Efter § 63 i lov om

kommunernes styrelse skal kommunalbestyrelsen tilvejebringe og meddele

vedkommende minister og tilsynsråd de oplysninger, som denne måtte forlange

om

forhold i kommunen.

Der antages ikke at gælde

nogen begrænsning for så vidt angår de oplysninger, der kan kræves udleveret

i

henhold til bestemmelsen. Således indebærer bestemmelsen, at

kommunalbestyrelsen efter anmodning - ud over at videregive alle oplysninger,

den i forvejen er i besiddelse af - er forpligtet til at tilvejebringe,

indsamle og bearbejde oplysninger. Det antages, at det omfatter en udtalelse

fra kommunen om dens vurdering af sagen.

Tilsynsmyndigheden kan i

medfør af § 61, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse pålægge de medlemmer af

en kommunalbestyrelse, der er ansvarlige for, at kommunalbestyrelsen undlader

at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at

udføre, tvangsbøder. Det vil sige, at i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen

undlader at meddele tilsynsmyndigheden de oplysninger, som

kommunalbestyrelsen

er anmodet om, kan tilsynsmyndigheden anvende tvangsbøder mod de ansvarlige

kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Tvangsbøder løber, indtil

forpligtelsen er opfyldt. Det er den, når kommunen har opfyldt sin

forpligtelse, eller - for det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem - når dette

har

fremsat forslag om, at kommunalbestyrelsen træffer den beslutning, den er

forpligtet til, eller har stemt for beslutningen.

Endvidere kan

tilsynsmyndighederne i medfør af forvaltningslovens almindelige regler herom

indhente oplysninger fra andre myndigheder.

Tilsynsmyndighederne

behandler deres sager på skriftligt grundlag, og myndighederne har ikke

mulighed for at foranstalte vidneførelse. Der er således grænser for

tilsynets

muligheder for at skabe klarhed over en sags faktiske omstændigheder, såfremt

der foreligger indbyrdes modstridende oplysninger i sagen, og det skriftlige

grundlag - kommunens sagsakter og udtalelse og eventuelt supplerende

sagsakter

- ikke giver grundlag for en entydig fastlæggelse af faktum.

Folketingets Ombudsmand har

tilkendegivet, at der tilkommer tilsynsmyndigheden ret vidtgående

undersøgelsesbeføjelser, f.eks. ved at tilsynsmyndigheden udbeder sig

skriftlige udtalelser fra enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer eller enkelte

ansatte i kommunen eller ved samtale med enkelte af en kommunalbestyrelses

medlemmer. Mundtlige oplysninger under samtaler med enkelte

kommunalbestyrelsesmedlemmer eller ansatte vil således efter ombudsmandens

opfattelse kunne give anledning til yderligere uddybende spørgsmål til

kommunalbestyrelsen, ligesom oplysninger under sådanne samtaler kan supplere

andre oplysninger på en sådan måde, at de fortrænger de oprindelige

oplysninger

fra kommunalbestyrelsens flertal.

De pågældende enkeltpersoner

har - i modsætning til kommunalbestyrelsen - ikke pligt til at afgive

oplysninger. Sådanne undersøgelsesskridt benyttes da også meget sjældent i

tilsynsmyndighedernes praksis. Det forhold, at de pågældende enkeltpersoner

ikke har pligt til at afgive oplysninger, hindrer imidlertid ikke, at det

efter

officialmaksimen kan påhvile tilsynsmyndigheden, som et led i at skaffe de

fornødne oplysninger, at udbede sig skriftlige eller mundtlige udtalelser fra

de pågældende enkeltpersoner.

Tilsynsmyndighederne har

endvidere mulighed for at anmode private virksomheder, borgere og andre

udenforstående om at bidrage med mundtlige eller skriftlige oplysninger. De

pågældende virksomheder, borgere etc. har ikke pligt til at afgive

oplysninger.

Saglighed i forvaltningen

Det påhviler enhver

forvaltningsmyndighed inden for de givne rammer at foretage en prioritering

af

de opgaver, myndigheden skal varetage. Den nærmere udformning af en sådan

prioritering må imidlertid opfylde visse betingelser for at kunne betragtes

som

forsvarlig og lovlig. Det foretagne prioritering må, sammenholdt med

myndighedens ressourcer, ikke medføre, at sagsbehandlingstiden for de

nedprioriterede sager bliver af en længde, der væsentligt overskrider, hvad

der

under hensyn til sagens karakter og i forhold til den enkelte ansøger kan

anses

for rimeligt. Endvidere skal den foretagne prioritering ske ud fra korrekte

og

saglige kriterier. Prioriteringen må således ikke medføre en usaglig

forskelsbehandling.

Der henvises til

Folketingets Ombudsmands Beretning, 1988, s. 106.

En kommune kan ved

behandlingen af ansøgninger om tilladelser mv. varetage de hensyn, der er

forudsat i de relevante love, samt de hensyn, det i øvrigt påhviler en

kommune

at varetage. Hensyn herudover er det ulovligt at varetage. Det vil således

f.eks. være ulovligt at tage hensyn til, om ansøgeren er sponsor i den lokale

fodboldklub.

Spørgsmålet om, hvorvidt der

er varetaget ulovlige hensyn i strid med retsgrundsætningen om saglighed i

forvaltningen, henhører som nævnt under tilsynsmyndighedernes kompetence.

Det fremgår ikke af de

sagsakter, Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget fra Tilsynsrådet

for

Frederiksborg Amt, at tilsynsrådet i tilstrækkeligt omfang har søgt oplyst,

om

Farum Kommune har varetaget usaglige hensyn i forbindelse med behandlingen af

ansøgningen fra Metax om dispensation.

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet har i dag anmodet Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt om

nærmere at søge undersøgt, om Farum Kommune har varetaget usaglige hensyn i

forbindelse med behandlingen af ansøgningen fra Metax om dispensation.

Ministeriet har endvidere

anmodet om underretning om, hvad der videre passerer i sagen.

Inhabilitet

§ 3 i forvaltningsloven (lov

nr. 571 af 19. december 1985 som ændret ved lov nr. 347 af 6. juni 1991) er

sålydende:

"Den, der virker inden

for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis

......

3) vedkommende deltager i

ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening

eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens

udfald,

.....

Stk. 2. Inhabilitet

foreligger dog ikke, hvis der som følge af interessens karakter eller styrke,

sagens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med

sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil

kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn.

Stk. 3. Den, der er inhabil

i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i

øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag."

Afgørelsen af

inhabilitetsspørgsmål beror på et skøn, hvor flere forskellige hensyn skal

afvejes. Det antages, at den pågældende er afskåret fra at deltage i en sags

behandling, hvis vedkommende har et sådant forhold til sagen eller dens

parter,

at det ud fra en generel vurdering er egnet til at vække tvivl om, hvorvidt

den

pågældende vil kunne behandle sagen på upartisk måde.

En beslutning om at anse et

kommunalbestyrelsesmedlem for inhabilt indebærer således ingen

tilkendegivelse

om, at det pågældende medlem konkret må antages at ville lægge vægt på

usaglige

hensyn. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at formålet med

inhabilitetsregler ikke alene er at sikre, at den enkelte sag behandles

korrekt, men også at der ikke skabes mistillid til den offentlige

forvaltning.

I overvejelserne bør dog

tillige indgå, at der ikke i unødigt omfang bør lægges hindringer i vejen

for,

at kommunalbestyrelsesmedlemmer kan deltage i sagsbehandlingen i

kommunalbestyrelsen og de stående udvalg.

Spørgsmålet om, hvorvidt der

foreligger inhabilitet, må vurderes i forhold til den sag eller det

dagsordenspunkt, der er til behandling, og en konstatering af inhabilitet vil

medføre, at den pågældende er afskåret fra bl.a. at deltage i behandlingen af

sagen eller dagsordenspunktet. Det følger således af forvaltningslovens § 3,

stk. 3, at den, der er inhabil i forhold til en sag, ikke må træffe

afgørelse,

deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den

pågældende

sag.

Det følger af bestemmelsen i

forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, at et kommunalbestyrelsesmedlem, der

deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab,

en

forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i

sagens udfald, vil være inhabilt ved kommunalbestyrelsens behandling af

sagen.

Underskrivning af en

afgørelse i en sag er et sagsskridt, en inhabil person efter

forvaltningslovens

§ 3, stk. 3, ikke må foretage. I det omfang, Peter Brixtofte har været

inhabil

i sagen om Farum Kommunes meddelte dispensation til at etablere en

Metax-tankstation,

vil det derfor være i strid med forvaltningsloven, at han har underskrevet

brevene og byggetilladelsen til

B. K.

Consult.

Det fremgår ikke af de

sagsakter, Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget fra Tilsynsrådet

for

Frederiksborg Amt, at tilsynsrådet i tilstrækkeligt omfang har søgt oplyst,

om

det af Dem anførte om, at Metax er sponsor i Farum Boldklub A/S, hvor

borgmester

Peter Brixtofte indtil for nylig var formand for bestyrelsen, og at Farum

Boldklub A/S havde en særlig interesse i dispensationssagens udfald, der i

givet fald ville bevirke, at Peter Brixtofte som formand for Farum Boldklub

A/S

var inhabil i medfør af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, er korrekt.

Ministeriet har derfor i dag

anmodet Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt om nærmere at søge undersøgt,

hvorvidt reglerne om habilitet er overholdt.

Ministeriet har endvidere

anmodet om underretning om, hvad der videre passerer i sagen.

Behandling af dispensationssager efter planloven

Efter § 19, stk. 1, i lov om

planlægning (lovbekendtgørelse nr. 518 af 11. juni 2000) kan en

kommunalbestyrelse dispensere fra byplanvedtægter (efter 1977 benævnt

lokalplaner), der er opretholdt efter lovens § 68, stk. 2, hvis

dispensationen

ikke er i strid med principperne i byplanvedtægten. Videregående afvigelser

end

omhandlet i § 19, stk. 1, kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny

lokalplan, jf. § 19, stk. 2.

Det følger således af den

nævnte bestemmelse, at en kommunalbestyrelses adgang til at dispensere fra

bestemmelser i en lokalplan afhænger af, om dispensationen vil fravige

lokalplanens principper. Principperne omfatter lokalplanens

formålsbestemmelse

og de såkaldte "anvendelsesbestemmelser", nemlig de bestemmelser i

en

lokalplan, der er fastsat ud fra formålet med lokalplanen. Det drejer sig

bl.a.

om principper vedrørende områdets planlagte struktur og fordelingen mellem

friarealer og bebyggede arealer. Dispensation kan således som regel ikke

meddeles til indgreb i grønne områder og fælles friarealer.

Det antages dog, at bestemmelsen

i planlovens § 19 ikke er til hinder for, at der meddeles dispensation til

mindre betydende fravigelser fra lokalplanens formåls- og

anvendelsesbestemmelser, jf. herved vejledning nr. 187 af 14. november 1996

om

planloven (pkt. G.1) og Anne Birte Boeck, Lov om planlægning med kommentarer,

1994, side 168.

For så vidt angår de

bestemmelser i lokalplanen, som mere detaljeret regulerer bebyggelsens

omfang,

udformning og placering, antages det, at sådanne bestemmelser normalt ikke

hører til principperne i en lokalplan. Dette indebærer, at der som hovedregel

vil kunne dispenseres fra sådanne bestemmelser. Dette gælder dog ikke, hvis

de

detaljerede regler netop er fastlagt for at fastholde en særlig udformning af

bebyggelsen.

Der henvises til Anne Birte

Boeck, lov om planlægning med kommentarer, 1994, side 168, med henvisning til

det tilgrundliggende lovforslag.

Det fremgår videre af § 20,

stk. 1, i planloven, at dispensationer efter § 19 først kan meddeles, når der

er forløbet to uger efter, at kommunalbestyrelsen har givet skriftlig

orientering om ansøgeren til naboer m.fl. som anført i § 20, stk. 1, nr. 1-3.

Dette gælder dog ikke, hvor en forudgående orientering efter

kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for de i § 20, stk. 1,

nr. 1-3, nævnte personer og foreninger, jf. § 20, stk. 2, nr. 1.

Kommunalbestyrelsens skøn

efter § 20, stk. 2, vil efter omstændighederne kunne gå ud på, at

nabo-orienteringen begrænses til en del af de foreskrevne personer og

foreninger, hvis dispensationen er af underordnet betydning for de øvrige,

jf.

vejledningen om planloven punkt V, G, 1.

Tilsynsrådet for

Frederiksborg Amt har efter de for Indenrigs- og Sundhedsministeriet

foreliggende oplysninger ikke undersøgt, om Farum Kommune har overholdt de

nævnte regler i planloven i forbindelse med behandlingen af ansøgningen fra

Metax om dispensation. Derfor har ministeriet i dag anmodet Tilsynsrådet for

Frederiksborg Amt om nærmere at undersøge disse spørgsmål.

Ministeriet har endvidere

anmodet tilsynsrådet om underretning om, hvad der videre passerer i sagen.

Udvalgsformænds kompetence

For så vidt angår en

udvalgsformands kompetence til at afgøre sager på udvalgets vegne, det vil

sige

sager, som i øvrigt skulle have været forelagt udvalget, kan Indenrigs- og

Sundhedsministeriet oplyse, at det af den kommunale styrelseslovs § 22, stk.

2,

fremgår, at en udvalgsformand på udvalgets vegne kan afgøre sager, som ikke

tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. Kommunalbestyrelsens

formand underrettes forudgående om afgørelsen af sager, som ikke tåler

opsættelse, medmindre der er tale om afgørelser, der ved lovgivningen er

henlagt til udvalget.

Betingelsen om, at en sag

ikke giver anledning til tvivl, er kun opfyldt, hvis udvalgsformanden anser

sagen for utvivlsom og tillige skønner, at også alle de øvrige

udvalgsmedlemmer

vil anse sagen for utvivlsom. Det er således ikke tilstrækkeligt, at

udvalgsformanden

selv ikke er i tvivl om, hvordan sagen skal løses, eller at der uden tvivl er

flertal i udvalget for en bestemt behandling af en sag, jf. den kommenterede

kommunale styrelseslov, 2000, side 118.

Hvis der ønskes tillagt

formanden for at udvalg kompetence til at afgøre sager på udvalgets vegne ud

over, hvad formanden

har adgang til

efter styrelseslovens § 22, stk. 2, forudsætter en sådan delegation enighed i

udvalget,

jf. den kommenterede kommunale styrelseslov, 2000, side 117, og Espersen,

Delegation, side 98 ff. og side 107 f.

Det skal hertil bemærkes, at

delegation til formanden antages at være udelukket for så vidt angår

praksisdannende afgørelser, ligesom delegationen ikke må antage et sådant

omfang, at udvalgsbehandlingen i realiteten sættes ud af funktion.

Det antages endvidere bl.a.

at være en betingelse for delegation til udvalgsformanden, at delegationen

har

den fornødne klarhed og bestemthed.

Tilsynsrådet for

Frederiksborg Amt har efter de for Indenrigs- og Sundhedsministeriet

foreliggende oplysninger ikke undersøgt, om udvalgsformanden for Plan- og

Miljøudvalget ved sin meddelelse af dispensation af 2. juni 1999 til B.K.

Consult har handlet inden for delegationsreglerne. Derfor har Indenrigs- og

Sundhedsministeriet i dag anmodet Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt om

nærmere

at undersøge disse spørgsmål.

Ministeriet har endvidere

anmodet tilsynsrådet om underretning om, hvad der videre passerer i sagen.

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet har endvidere anmodet tilsynsrådet om underretning om,

hvorvidt (dele af) den foreliggende sag vil indgå i den uvildige

undersøgelse,

som Farum Byråd påtænker at gennemføre.

Kopi af dette brev er sendt

til Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt og Farum Byråd.

Med venlig hilsen

Pernille Christensen

Lignende dokumenter