Spring til indhold

Retsinformation

Aktindsigt i dokumenter vedrørende omdannelse af Statens Konfektion til aktieselskab.

FOU nr 1993.103UdtalelserFolketinget25. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Aktindsigt i dokumenter vedrørende omdannelse af Statens

Konfektion til aktieselskab.

A klagede over

Finansministeriets afslag på en anmodning om aktindsigt i dokumenter

vedrørende

omdannelse af Statens Konfektion til et aktieselskab.

Det fremgik af sagen, at A

ved brev af 31. januar 1992 havde anmodet om "aktindsigt på alle

fakturaer

vedrørende omdannelse af Statens Konfektion til aktieselskab, herunder også

alle fakturaer fra rådgivere m.v."

Den 6. februar 1992 meddelte

Finansministeriet A afslag på anmodningen. Finansministeriet begrundede sin

afgørelse således:

"... dokumenter

vedrørende privatisering er undtaget fra aktindsigt efter lov om offentlighed

i

forvaltningen. Der henvises til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 679 af

9.

oktober 1991, hvoraf kopi vedlægges.

Finansministeriet kan under

henvisning hertil ikke efterkomme Deres anmodning."

Baggrunden for sagen var - i

korthed - følgende:

Statens Konfektion er en

statsvirksomhed, der hovedsageligt producerer uniformer og

beskyttelsesdragter

til forsvaret og andre offentlige institutioner.

Under behandlingen af

finanslovforslaget for 1989 foreslog regeringen en undersøgelse af

Læs alt

mulighederne

for at privatisere en række statslige institutioner og virksomheder, herunder

Statens Konfektion.

I den forbindelse gav

Forsvarsministeriet i december 1988 X Bank i opdrag at udarbejde en analyse

af

Statens Konfektion med henblik på at tilvejebringe et grundlag for beslutning

om selskabsdannelse af Statens Konfektion. Analyserapporten blev afleveret

til

Forsvarsministeriet i april 1989.

Med henblik på afklaring af

en række tekniske problemer, herunder personalets ansættelses- og

pensionsforhold, blev der i april 1991 nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse

af Forsvarsministeriet, Finansministeriet, Kammeradvokaten og

revisionsfirmaet

Y. Arbejdsgruppen udarbejdede en analyserapport til brug for Folketinget samt

et aktstykke til Finansudvalget med henblik på omdannelse af Statens

Konfektion

til et statsejet aktieselskab.

Af aktstykket, der blev

tiltrådt af Finansudvalget den 11. december 1991, fremgik følgende:

"a. I forbindelse med

omdannelse af statsvirksomheden Statens Konfektion til et statsejet

aktieselskab

pr. 1. januar 1992 anmoder Forsvarsministeriet om tilslutning til følgende

dispositioner:

Forsvarsministeriet stifter pr. 1. januar 1992 et fuldt

ud statsejet aktieselskab med en aktiekapital på nominelt 30 mio. kr.

Ministeriet indskyder i denne forbindelse 32 mio. kr. kontant.

Pr. 1. januar 1992 overdrager Forsvarsministeriet som

apportindskud virksomhedens anlægsaktiver.

Statsvirksomheden afholder ved udgangen af finansåret

1991 ekstraordinære omkostninger på 5 mio. kr. vedrørende periodisering af

varelager og lønudgifter.

I en overgangsperiode på maksimalt 3 år finansieres det

varelager, der overtages ved åbningssstatus, efter de hidtidige regler.

Optagelse af en tekstanmærkning til § 36.

Pensionsvæsenet, om personalets pensionsforhold.

...

b. En overgang til

selskabsdrift vil give virksomheden øgede frihedsgrader og bedre mulighed for

at konkurrere på lige vilkår med andre konfektionsfabrikker på såvel hjemme-

som

eksportmarkedet.

...

Selskabets formål formuleres

bredt i vedtægterne, og stiftelsesoverenskomstens grundlag vil være, at

virksomheden er 100 pct. statsejet, men med mulighed for, at

Forsvarsministeriet senere på baggrund af særskilt forelæggelse for

Finansudvalget

kan sælge aktier i selskabet.

..."

I klagen til mig anførte A,

at det var af central interesse for offentligheden at have mulighed for at

bedømme omkostninger og problemer i forbindelse med omdannelse af statslige

virksomheder til aktieselskaber. I den konkrete sag forlød det eksempelvis,

at

staten var blevet påført betydelige ekstraudgifter i forbindelse med

omlægningen. A bemærkede, at en omdannelse til aktieselskab reelt var en

omflytning af aktiver uden realøkonomisk betydning for statens udgifter og

indtægter, og at det derfor var af væsentlig interesse for pressen at få

indblik i, om regeringen påfører skatteyderne en udgift ved at skabe

"kunstige besparelser" via omlægning af statens aktiver.

A anførte endvidere, at det

utvetydigt fremgik, at der alene var truffet beslutning om en omdannelse af

Statens Konfektion til aktieselskab, idet et eventuelt salg krævede en

særskilt

forelæggelse for Finansudvalget.

Finansministeriet udtalte i

anledning af klagen, at ministeriets afvisning af ønsket om aktindsigt havde

været hensynet til eventuelle køberes interesser og statens økonomiske

interesse som sælger. Finansministeriet fremhævede, at det af aktstykket, der

blev tiltrådt af Finansudvalget den 11. december 1991, fremgik, at

Forsvarsministeriet har mulighed for senere, efter særskilt forelæggelse for

Finansudvalget, at sælge aktier i selskabet. I øvrigt bemærkede

Finansministeriet, at ministeriet ikke benyttede sig af fremmede rådgivere

eller anden fremmed medhjælp. Finansministeriet havde derfor ikke modtaget

fakturaer i sagen.

I min afsluttende skrivelse

til A udtalte jeg følgende:

"Bekendtgørelse om

undtagelse af dokumenter vedrørende privatisering fra aktindsigt efter lov om

offentlighed i forvaltningen (bekendtgørelse nr. 679 af 9. oktober 1991)

indeholder følgende:

"

§ 1.

I sager om privatisering er følgende dokumenter undtaget fra

aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen:

Brevveksling mellem Finansministeriet eller vedkommende

ministerium, styrelse m.v. og enkeltpersoner eller virksomheder, der indgiver

eller har indgivet tilbud om køb af aktiver, eller som har rettet henvendelse

til myndigheden med henblik på eventuel afgivelse af sådant tilbud.

Brevveksling med forhandlingsberettigede organisationer

om løn- og personaleforhold i forbindelse med privatiseringen.

Brevveksling med sagkyndige i forbindelse med

privatiseringen.

Brevveksling med Folketinget i forbindelse med

privatiseringen, for så vidt brevvekslingen ikke gøres offentligt

tilgængelig.

§ 2.

Ved sager om privatisering, jf. § 1, forstås sagstyper, hvor

staten i henhold til lov eller aktstykke afhænder en institution, der hidtil

har tilhørt det offentlige, eller hvor det offentlige har ejet en del af en

institution eller et selskab, og afhænder sin andel."

§ 3.

(Ikrafttrædelsesbestemmelse).

Finansministeriets begrundelse af afslaget på aktindsigt

Det følger af

forvaltningslovens § 22, at en afgørelse fra en myndighed, der meddeles

skriftligt, skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt

ud

giver den pågældende part medhold. § 24 i forvaltningsloven indeholder

følgende

nærmere krav til begrundelsen:

"

§ 24.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning

til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang,

afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal

begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for

skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal

endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger

vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning

for afgørelsen.

..."

I Justitsministeriets

vejledning til forvaltningsloven, punkt 133, første afsnit, sidste punktum,

anføres

det, at det ved henvisning til retsregler normalt ikke er tilstrækkeligt at

henvise til hele den pågældende lov eller administrative forskrift uden at

præcisere, hvilken bestemmelse der mere præcist er lagt til grund. Ifølge

punkt

134 i den nævnte vejledning skal en begrundelse i fornødent omfang indeholde

en

kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske

omstændigheder,

som har været tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Finansministeriet begrundede

sin afgørelse om afslag på aktindsigt med en henvisning til bekendtgørelse

nr.

579 af 9. oktober 1991. Finansministeriets afslag indeholdt ingen præcisering

af, hvilke bestemmelser i bekendtgørelsen afgørelsen var truffet efter.

Afgørelsen indeholdt heller ingen redegørelse for, hvilke oplysninger

vedrørende sagens faktiske omstændigheder som var tillagt væsentlig betydning

for afgørelsen.

Efter min opfattelse burde

Finansministeriet have angivet, hvilke led i bekendtgørelsens § 1 de

omhandlede

dokumenter var omfattet af. Jeg ville endvidere have fundet det rigtigst, at

Finansministeriet kort havde redegjort for baggrunden for, at ministeriet

mente, at sagen var en sag om privatisering i bekendtgørelsens forstand, jf.

§

2.

Jeg har gjort

Finansministeriet bekendt med min opfattelse.

Anvendelse af bekendtgørelse nr. 679 af 9. oktober 1991

Bekendtgørelsen er udstedt i

medfør af § 3, stk. 1, i lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i

forvaltningen. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

"

§ 3.

Vedkommende minister kan efter forhandling med

justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne myndigheder,

sagsområder eller arter af dokumenter, for hvilke bestemmelserne i §§ 7-14 i

almindelighed vil medføre, at begæring om aktindsigt kan afslås, skal være

undtaget fra loven.

..."

Den første bekendtgørelse,

som Finansministeriet udstedte i medfør af offentlighedslovens § 3, stk. 1,

med

henblik på undtagelse af privatiseringssager fra aktindsigt, var

bekendtgørelse

nr. 644 af 17. september 1990. Jeg har tidligere i en udtalelse, trykt i

Folketingets Ombudsmands beretning 1990, s. 54 ff, taget stilling til

lovligheden af den tidligere gældende privatiseringsbekendtgørelse.

Bekendtgørelsen indeholdt, udover ikrafttrædelsesbestemmelse m.v., alene en

bestemmelse om, at "sager og dokumenter vedrørende privatisering og salg

af statslige aktiver i forbindelse hermed er undtaget fra aktindsigt efter

lov

om offentlighed i forvaltningen". Bekendtgørelsen definerede ikke

begrebet

privatisering og specificerede heller ikke, hvilke dokumenttyper der var

omfattet af bekendtgørelsen.

Uanset at jeg ikke fandt

tilstrækkeligt grundlag til at karakterisere bekendtgørelsen som en (ulovlig)

overskridelse af bemyndigelsens grænser, fandt jeg, at der kunne rejses så

alvorlig tvivl med hensyn til, om den foretagne undtagelse af

privatiseringssager fra aktindsigt lå inden for bemyndigelsens rammer, at jeg

henstillede til Finansministeriet enten at søge den generelle undtagelse for

aktindsigt præciseret eller at overveje ophævelse af bekendtgørelsen.

Min henstilling resulterede

i, at Finansministeriet ophævede den tidligere bekendtgørelse og udstedte

bekendtgørelse nr. 679 af 9. oktober 1991. Jeg fandt ikke grundlag for at

kritisere denne bekendtgørelse.

I den foreliggende sag er

hovedspørgsmålet, hvorledes begrebet "privatisering" i

bekendtgørelsen nærmere skal forstås. Det er Deres påstand, at den skete

omdannelse af Statens Konfektion fra statsejet virksomhed til statsejet

aktieselskab ikke kan betegnes som en privatisering i bekendtgørelsens

forstand.

I forbindelse med den ovenfor

nævnte ombudsmandssag udarbejdede Justitsministeriet et notat af 12. december

1990 om baggrunden for at undtage privatiseringssager fra aktindsigt. I

Justitsministeriets notat anførtes følgende om begrebet

"privatisering":

"Sammenfattende er det

Justitsministeriets opfattelse, at ordet "privatisering" i

bekendtgørelse nr. 665 af 17. september 1990 må forstås som en

samlebetegnelse

for sagstyper, hvor staten i henhold til lov eller aktstykke helt eller

delvis

afhænder en institution, der hidtil har tilhørt det offentlige, eller hvor

det

offentlige har ejet en del af institutionen eller et selskab, og afhænder sin

andel helt eller delvis.

Om privatisering i

bekendtgørelsens forstand vil der således kun være tale, hvis der samtidig

med

ændringerne i det offentliges opgaver på området sker en afhændelse af

offentligt ejede aktiver."

Jeg går ud fra, at det er

denne forståelse af udtrykket "sager om privatisering", som er lagt

til grund i den nu gældende bekendtgørelse, jf. definitionen i § 2.

Det er herefter en

forudsætning for, at der foreligger en privatiseringssag i bekendtgørelsens

forstand,

at der sker en afhændelse af offentligt ejede aktiver.

Omdannelsen af statens

konfektion fra statsejet virksomhed til et aktieselskab, hvor staten ejer

aktierne,

kan efter min opfattelse ikke i sig selv betegnes som en privatisering. Det

forhold, at staten vælger at drive en virksomhed i selskabsform frem for som

en

statsejet virksomhed, medfører ikke, at der sker en afhændelse af offentligt

ejede aktiver. Stiftelsen af aktieselskabet kan ikke - selvstændigt betragtet

-

betegnes som en privatisering, uanset at overgangen til drift af virksomheden

i

selskabsform kan have vidtgående konsekvenser for bl.a. personalets forhold,

den økonomiske frihed for virksomheden og forholdet til den almindelige

offentligretlige regulering, herunder offentlighedsloven.

Stiftelsen af et aktieselskab

vil på den anden side typisk - som også i dette tilfælde - ske med henblik på

eventuelt senere salg af aktierne til private. Et sådant salg vil indebære en

afhændelse af statsejede aktiver, og sagen med dokumentmateriale vedrørende

overvejelser om og selve gennemførelsen af aktiesalget vil være en "sag

om

privatisering" i bekendtgørelsens forstand.

Det er klart, at ikke ethvert

dokument vedrørende den omhandlede statsinstitution - herunder dokumenter

angående omdannelsen til aktieselskab - som berører muligheden for senere

salg

til private, kan betragtes som en del af en (fremtidig) sag om privatisering.

Det må efter min mening være en forudsætning, at der foreligger forholdsvis

konkrete planer om afhændelse til private, og at dokumentet specifikt

vedrører

det påtænkte salg til private.

I den foreliggende sag er

omdannelsen af Statens Konfektion til aktieselskab i aktstykket til

Finansudvalget

begrundet med, at "en overgang til selskabsdrift, vil kunne give

virksomheden øgede frihedsgrader og bedre mulighed for at konkurrere på lige

vilkår med andre konfektionsfabrikker, på såvel hjemme- som

eksportmarkedet." Salg af aktier i selskabet nævnes i aktstykket som en

ikke

nærmere konkretiseret mulighed for Forsvarsministeriet; et sådant salg kræver

under alle omstændigheder særskilt forelæggelse for Finansudvalget.

Efter de for mig foreliggende

oplysninger kan jeg herefter ikke anse det for godtgjort, at de dokumenter,

der

er begæret aktindsigt i, indgår i en sag om privatisering i bekendtgørelsens

forstand.

Jeg har derfor henstillet til

Finansministeriet, at der træffes en ny afgørelse om Deres begæring om

aktindsigt, i hvilken det lægges til grund, at sagen om omdannelse af Statens

Konfektion til statsejet aktieselskab ikke i sig selv er omfattet af reglerne

i

bekendtgørelse nr. 679 af 9. oktober 1991."

NOTER: (*1) Jf.

FOB,1990 s. 54ff

Lignende dokumenter