Aktindsigt i dokumenter vedrørende omdannelse af Statens Konfektion til aktieselskab.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Aktindsigt i dokumenter vedrørende omdannelse af Statens
Konfektion til aktieselskab.
A klagede over
Finansministeriets afslag på en anmodning om aktindsigt i dokumenter
vedrørende
omdannelse af Statens Konfektion til et aktieselskab.
Det fremgik af sagen, at A
ved brev af 31. januar 1992 havde anmodet om "aktindsigt på alle
fakturaer
vedrørende omdannelse af Statens Konfektion til aktieselskab, herunder også
alle fakturaer fra rådgivere m.v."
Den 6. februar 1992 meddelte
Finansministeriet A afslag på anmodningen. Finansministeriet begrundede sin
afgørelse således:
"... dokumenter
vedrørende privatisering er undtaget fra aktindsigt efter lov om offentlighed
i
forvaltningen. Der henvises til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 679 af
9.
oktober 1991, hvoraf kopi vedlægges.
Finansministeriet kan under
henvisning hertil ikke efterkomme Deres anmodning."
Baggrunden for sagen var - i
korthed - følgende:
Statens Konfektion er en
statsvirksomhed, der hovedsageligt producerer uniformer og
beskyttelsesdragter
til forsvaret og andre offentlige institutioner.
Under behandlingen af
finanslovforslaget for 1989 foreslog regeringen en undersøgelse af
Læs alt
mulighederne
for at privatisere en række statslige institutioner og virksomheder, herunder
Statens Konfektion.
I den forbindelse gav
Forsvarsministeriet i december 1988 X Bank i opdrag at udarbejde en analyse
af
Statens Konfektion med henblik på at tilvejebringe et grundlag for beslutning
om selskabsdannelse af Statens Konfektion. Analyserapporten blev afleveret
til
Forsvarsministeriet i april 1989.
Med henblik på afklaring af
en række tekniske problemer, herunder personalets ansættelses- og
pensionsforhold, blev der i april 1991 nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse
af Forsvarsministeriet, Finansministeriet, Kammeradvokaten og
revisionsfirmaet
Y. Arbejdsgruppen udarbejdede en analyserapport til brug for Folketinget samt
et aktstykke til Finansudvalget med henblik på omdannelse af Statens
Konfektion
til et statsejet aktieselskab.
Af aktstykket, der blev
tiltrådt af Finansudvalget den 11. december 1991, fremgik følgende:
"a. I forbindelse med
omdannelse af statsvirksomheden Statens Konfektion til et statsejet
aktieselskab
pr. 1. januar 1992 anmoder Forsvarsministeriet om tilslutning til følgende
dispositioner:
Forsvarsministeriet stifter pr. 1. januar 1992 et fuldt
ud statsejet aktieselskab med en aktiekapital på nominelt 30 mio. kr.
Ministeriet indskyder i denne forbindelse 32 mio. kr. kontant.
Pr. 1. januar 1992 overdrager Forsvarsministeriet som
apportindskud virksomhedens anlægsaktiver.
Statsvirksomheden afholder ved udgangen af finansåret
1991 ekstraordinære omkostninger på 5 mio. kr. vedrørende periodisering af
varelager og lønudgifter.
I en overgangsperiode på maksimalt 3 år finansieres det
varelager, der overtages ved åbningssstatus, efter de hidtidige regler.
Optagelse af en tekstanmærkning til § 36.
Pensionsvæsenet, om personalets pensionsforhold.
...
b. En overgang til
selskabsdrift vil give virksomheden øgede frihedsgrader og bedre mulighed for
at konkurrere på lige vilkår med andre konfektionsfabrikker på såvel hjemme-
som
eksportmarkedet.
...
Selskabets formål formuleres
bredt i vedtægterne, og stiftelsesoverenskomstens grundlag vil være, at
virksomheden er 100 pct. statsejet, men med mulighed for, at
Forsvarsministeriet senere på baggrund af særskilt forelæggelse for
Finansudvalget
kan sælge aktier i selskabet.
..."
I klagen til mig anførte A,
at det var af central interesse for offentligheden at have mulighed for at
bedømme omkostninger og problemer i forbindelse med omdannelse af statslige
virksomheder til aktieselskaber. I den konkrete sag forlød det eksempelvis,
at
staten var blevet påført betydelige ekstraudgifter i forbindelse med
omlægningen. A bemærkede, at en omdannelse til aktieselskab reelt var en
omflytning af aktiver uden realøkonomisk betydning for statens udgifter og
indtægter, og at det derfor var af væsentlig interesse for pressen at få
indblik i, om regeringen påfører skatteyderne en udgift ved at skabe
"kunstige besparelser" via omlægning af statens aktiver.
A anførte endvidere, at det
utvetydigt fremgik, at der alene var truffet beslutning om en omdannelse af
Statens Konfektion til aktieselskab, idet et eventuelt salg krævede en
særskilt
forelæggelse for Finansudvalget.
Finansministeriet udtalte i
anledning af klagen, at ministeriets afvisning af ønsket om aktindsigt havde
været hensynet til eventuelle køberes interesser og statens økonomiske
interesse som sælger. Finansministeriet fremhævede, at det af aktstykket, der
blev tiltrådt af Finansudvalget den 11. december 1991, fremgik, at
Forsvarsministeriet har mulighed for senere, efter særskilt forelæggelse for
Finansudvalget, at sælge aktier i selskabet. I øvrigt bemærkede
Finansministeriet, at ministeriet ikke benyttede sig af fremmede rådgivere
eller anden fremmed medhjælp. Finansministeriet havde derfor ikke modtaget
fakturaer i sagen.
I min afsluttende skrivelse
til A udtalte jeg følgende:
"Bekendtgørelse om
undtagelse af dokumenter vedrørende privatisering fra aktindsigt efter lov om
offentlighed i forvaltningen (bekendtgørelse nr. 679 af 9. oktober 1991)
indeholder følgende:
"
§ 1.
I sager om privatisering er følgende dokumenter undtaget fra
aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen:
Brevveksling mellem Finansministeriet eller vedkommende
ministerium, styrelse m.v. og enkeltpersoner eller virksomheder, der indgiver
eller har indgivet tilbud om køb af aktiver, eller som har rettet henvendelse
til myndigheden med henblik på eventuel afgivelse af sådant tilbud.
Brevveksling med forhandlingsberettigede organisationer
om løn- og personaleforhold i forbindelse med privatiseringen.
Brevveksling med sagkyndige i forbindelse med
privatiseringen.
Brevveksling med Folketinget i forbindelse med
privatiseringen, for så vidt brevvekslingen ikke gøres offentligt
tilgængelig.
§ 2.
Ved sager om privatisering, jf. § 1, forstås sagstyper, hvor
staten i henhold til lov eller aktstykke afhænder en institution, der hidtil
har tilhørt det offentlige, eller hvor det offentlige har ejet en del af en
institution eller et selskab, og afhænder sin andel."
§ 3.
(Ikrafttrædelsesbestemmelse).
Finansministeriets begrundelse af afslaget på aktindsigt
Det følger af
forvaltningslovens § 22, at en afgørelse fra en myndighed, der meddeles
skriftligt, skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt
ud
giver den pågældende part medhold. § 24 i forvaltningsloven indeholder
følgende
nærmere krav til begrundelsen:
"
§ 24.
En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning
til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang,
afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal
begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for
skønsudøvelsen.
Stk. 2. Begrundelsen skal
endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger
vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning
for afgørelsen.
..."
I Justitsministeriets
vejledning til forvaltningsloven, punkt 133, første afsnit, sidste punktum,
anføres
det, at det ved henvisning til retsregler normalt ikke er tilstrækkeligt at
henvise til hele den pågældende lov eller administrative forskrift uden at
præcisere, hvilken bestemmelse der mere præcist er lagt til grund. Ifølge
punkt
134 i den nævnte vejledning skal en begrundelse i fornødent omfang indeholde
en
kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske
omstændigheder,
som har været tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.
Finansministeriet begrundede
sin afgørelse om afslag på aktindsigt med en henvisning til bekendtgørelse
nr.
579 af 9. oktober 1991. Finansministeriets afslag indeholdt ingen præcisering
af, hvilke bestemmelser i bekendtgørelsen afgørelsen var truffet efter.
Afgørelsen indeholdt heller ingen redegørelse for, hvilke oplysninger
vedrørende sagens faktiske omstændigheder som var tillagt væsentlig betydning
for afgørelsen.
Efter min opfattelse burde
Finansministeriet have angivet, hvilke led i bekendtgørelsens § 1 de
omhandlede
dokumenter var omfattet af. Jeg ville endvidere have fundet det rigtigst, at
Finansministeriet kort havde redegjort for baggrunden for, at ministeriet
mente, at sagen var en sag om privatisering i bekendtgørelsens forstand, jf.
§
2.
Jeg har gjort
Finansministeriet bekendt med min opfattelse.
Anvendelse af bekendtgørelse nr. 679 af 9. oktober 1991
Bekendtgørelsen er udstedt i
medfør af § 3, stk. 1, i lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i
forvaltningen. Bestemmelsen har følgende ordlyd:
"
§ 3.
Vedkommende minister kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne myndigheder,
sagsområder eller arter af dokumenter, for hvilke bestemmelserne i §§ 7-14 i
almindelighed vil medføre, at begæring om aktindsigt kan afslås, skal være
undtaget fra loven.
..."
Den første bekendtgørelse,
som Finansministeriet udstedte i medfør af offentlighedslovens § 3, stk. 1,
med
henblik på undtagelse af privatiseringssager fra aktindsigt, var
bekendtgørelse
nr. 644 af 17. september 1990. Jeg har tidligere i en udtalelse, trykt i
Folketingets Ombudsmands beretning 1990, s. 54 ff, taget stilling til
lovligheden af den tidligere gældende privatiseringsbekendtgørelse.
Bekendtgørelsen indeholdt, udover ikrafttrædelsesbestemmelse m.v., alene en
bestemmelse om, at "sager og dokumenter vedrørende privatisering og salg
af statslige aktiver i forbindelse hermed er undtaget fra aktindsigt efter
lov
om offentlighed i forvaltningen". Bekendtgørelsen definerede ikke
begrebet
privatisering og specificerede heller ikke, hvilke dokumenttyper der var
omfattet af bekendtgørelsen.
Uanset at jeg ikke fandt
tilstrækkeligt grundlag til at karakterisere bekendtgørelsen som en (ulovlig)
overskridelse af bemyndigelsens grænser, fandt jeg, at der kunne rejses så
alvorlig tvivl med hensyn til, om den foretagne undtagelse af
privatiseringssager fra aktindsigt lå inden for bemyndigelsens rammer, at jeg
henstillede til Finansministeriet enten at søge den generelle undtagelse for
aktindsigt præciseret eller at overveje ophævelse af bekendtgørelsen.
Min henstilling resulterede
i, at Finansministeriet ophævede den tidligere bekendtgørelse og udstedte
bekendtgørelse nr. 679 af 9. oktober 1991. Jeg fandt ikke grundlag for at
kritisere denne bekendtgørelse.
I den foreliggende sag er
hovedspørgsmålet, hvorledes begrebet "privatisering" i
bekendtgørelsen nærmere skal forstås. Det er Deres påstand, at den skete
omdannelse af Statens Konfektion fra statsejet virksomhed til statsejet
aktieselskab ikke kan betegnes som en privatisering i bekendtgørelsens
forstand.
I forbindelse med den ovenfor
nævnte ombudsmandssag udarbejdede Justitsministeriet et notat af 12. december
1990 om baggrunden for at undtage privatiseringssager fra aktindsigt. I
Justitsministeriets notat anførtes følgende om begrebet
"privatisering":
"Sammenfattende er det
Justitsministeriets opfattelse, at ordet "privatisering" i
bekendtgørelse nr. 665 af 17. september 1990 må forstås som en
samlebetegnelse
for sagstyper, hvor staten i henhold til lov eller aktstykke helt eller
delvis
afhænder en institution, der hidtil har tilhørt det offentlige, eller hvor
det
offentlige har ejet en del af institutionen eller et selskab, og afhænder sin
andel helt eller delvis.
Om privatisering i
bekendtgørelsens forstand vil der således kun være tale, hvis der samtidig
med
ændringerne i det offentliges opgaver på området sker en afhændelse af
offentligt ejede aktiver."
Jeg går ud fra, at det er
denne forståelse af udtrykket "sager om privatisering", som er lagt
til grund i den nu gældende bekendtgørelse, jf. definitionen i § 2.
Det er herefter en
forudsætning for, at der foreligger en privatiseringssag i bekendtgørelsens
forstand,
at der sker en afhændelse af offentligt ejede aktiver.
Omdannelsen af statens
konfektion fra statsejet virksomhed til et aktieselskab, hvor staten ejer
aktierne,
kan efter min opfattelse ikke i sig selv betegnes som en privatisering. Det
forhold, at staten vælger at drive en virksomhed i selskabsform frem for som
en
statsejet virksomhed, medfører ikke, at der sker en afhændelse af offentligt
ejede aktiver. Stiftelsen af aktieselskabet kan ikke - selvstændigt betragtet
-
betegnes som en privatisering, uanset at overgangen til drift af virksomheden
i
selskabsform kan have vidtgående konsekvenser for bl.a. personalets forhold,
den økonomiske frihed for virksomheden og forholdet til den almindelige
offentligretlige regulering, herunder offentlighedsloven.
Stiftelsen af et aktieselskab
vil på den anden side typisk - som også i dette tilfælde - ske med henblik på
eventuelt senere salg af aktierne til private. Et sådant salg vil indebære en
afhændelse af statsejede aktiver, og sagen med dokumentmateriale vedrørende
overvejelser om og selve gennemførelsen af aktiesalget vil være en "sag
om
privatisering" i bekendtgørelsens forstand.
Det er klart, at ikke ethvert
dokument vedrørende den omhandlede statsinstitution - herunder dokumenter
angående omdannelsen til aktieselskab - som berører muligheden for senere
salg
til private, kan betragtes som en del af en (fremtidig) sag om privatisering.
Det må efter min mening være en forudsætning, at der foreligger forholdsvis
konkrete planer om afhændelse til private, og at dokumentet specifikt
vedrører
det påtænkte salg til private.
I den foreliggende sag er
omdannelsen af Statens Konfektion til aktieselskab i aktstykket til
Finansudvalget
begrundet med, at "en overgang til selskabsdrift, vil kunne give
virksomheden øgede frihedsgrader og bedre mulighed for at konkurrere på lige
vilkår med andre konfektionsfabrikker, på såvel hjemme- som
eksportmarkedet." Salg af aktier i selskabet nævnes i aktstykket som en
ikke
nærmere konkretiseret mulighed for Forsvarsministeriet; et sådant salg kræver
under alle omstændigheder særskilt forelæggelse for Finansudvalget.
Efter de for mig foreliggende
oplysninger kan jeg herefter ikke anse det for godtgjort, at de dokumenter,
der
er begæret aktindsigt i, indgår i en sag om privatisering i bekendtgørelsens
forstand.
Jeg har derfor henstillet til
Finansministeriet, at der træffes en ny afgørelse om Deres begæring om
aktindsigt, i hvilken det lægges til grund, at sagen om omdannelse af Statens
Konfektion til statsejet aktieselskab ikke i sig selv er omfattet af reglerne
i
bekendtgørelse nr. 679 af 9. oktober 1991."
NOTER: (*1) Jf.
FOB,1990 s. 54ff
Lignende dokumenter
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 13. juli 2009 om omstruktureringsstøtte til Combus A/S (meddelt under nummer K(2009) 4538) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2009/973/EF) EU-lovgivning · 13. juli 2009
- 1990 BSF 56 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM PRIVATISERING AF STATENS KONFEKTION Retsinformation · 8. marts 1991
- Forslag til Lov om TV 2/DANMARK A/S Retsinformation · 4. april 2003
- Undtagelse af privatiseringssager fra aktindsigt. Retsinformation · 3. november 2003
- A.A.6.2.2.3.4.3 Undtagelse af dokumenter Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- 1994 BTB 19 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM SIKRING AF UVILDIG ADVOKATBISTAND OG JURIDISK EKSPERTISE FOR STATEN NR B 19 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 17. august 1995