Rønne Revisionskontor ctr. Gas- og Varmeprisudvalget
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Rønne Revisionskontor ctr. Gas- og
Varmeprisudvalget
År 1998, den 10. marts afsagde
Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 97-57.650, Rønne
Revisionskontor ctr. Gas- og Varmeprisudvalget, sålydende:
K E N D E L S E
1. Ved skrivelser af 14. april 1997 og 1. maj 1997 har
Rønne Revisionskontor v/Edgar Lund på vegne Hotel Griffen, Hotel
Fredensborg og Hotel Hoffmann i Rønne, som i dag alle ejes af Birthe
Jensen, klaget over Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelse af 21. marts
1997. Udvalget fandt, at den af Rønne Byråd vedtagne
tarifstruktur for Rønne Varmeforsynings erhvervskunder ikke var
urimelig efter varmeforsyningslovens bestemmelser.
Klageren har principalt påstået Udvalgets
afgørelse ophævet, således at takstregulering for 1996/97
bortfalder.
Klageren har subsidiært påstået den af
Gas- og Varmeprisudvalget anviste metode for ændret struktur ved
beregning af fast afgift ændret, således at der tages
udgangspunkt i, at det er middeltallet af forbruget inden for de enkelte
afgiftsgrupper, der danner grundlag for fastsættelse af faste afgifter,
og at dette spørgsmål hjemvises til fornyet behandling i Gas- og
Varmeprisudvalget.
Gas- og Varmeprisudvalget har påstået
stadfæstelse.
Rønne Kommune er indtrådt i sagen til
støtte for Gas- og Varmeprisudvalget.
Sagen har været mundtligt forhandlet.
2. Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelse af 21.
marts 1997 er sålydende:
Læs alt
"Ved brev af 8. maj 1996 oversendte Bornholms
Statsamt, Tilsynsrådet til Udvalget en klage fra Dem over Rønne
Byråds sagsbehandling ved den kommunale varmeforsynings takster for
1996/97. Udover klagen over selve sagsbehandlingen rummede Deres klage
også en klage over selve takstfastsættelsen.
Deres klage tager udgangspunkt i, at Rønne
Byråd på et møde skulle tage stilling til den kommunale
varmeforsynings takstfastsættelse for 1996/97. Byrådet fik
forelagt beregninger, der viste at tarifforslaget i gennemsnit ville betyde
forhøjelser på 4,5 % i den samlede varmebetaling. På den
baggrund blev det foreliggende tarifforslag vedtaget.
På grund af bestemmelserne om aftrapning af
virksomhedernes energiafgiftsfritagelse for så vidt angår
rumopvarmning, jf. bestemmelserne i Lov 418 af 14. juni 1996 [rettelig 1995]
om virksomheders betaling af afgift på rumopvarmning, kunne den reelle
udgiftsstigning for virksomhederne i stedet beregnes til gennemsnitligt at
andrage 33,6 %.
Kommunen havde dog, for at lette byrden, der derved opstod
for varmeforsyningens erhvervskunder, valgt at kompensere for dette forhold
ved at justere erhvervstariffen således, at
afgiftsrefusionsaftrapningerne i stedet blev foretaget over 7 år frem
til år 2002/2003.
I Deres klage indgik også en klage over de meget
store stigninger i de faste afgifter som Byrådets tarifvedtagelse
samtidig har medført.
Der er i sagen indhentet en udtalelse fra Rønne
Kommune, der forinden fremsendelsen til Udvalget har været behandlet af
Byrådet.
Kommunen har i sagen ikke fremsendt en redegørelse
i enighed. Der foreligger således en mindretalsudtalelse fra Venstres
byrådsgruppe.
Gas- og Varmeprisudvalget har på sit møde den
17. marts 1997 behandlet klagen.
Grundlaget for Udvalgets behandling var bl.a. en
udarbejdet faktuel sagsfremstilling. Denne er tidligere ved Udvalgets brev af
28. februar 1997 blevet fremsendt til orientering, hvorfor den ikke
vedlægges her.
Udvalget vedtog i medfør af bestemmelserne i
varmeforsyningslovens § 21, stk. 5, at meddele Revisor Edgar Lund og
Rønne Kommune, at den af kommunalbestyrelsen vedtagne tarifstruktur
for Rønne Varmeforsynings erhvervskunder ikke findes urimelig efter
varmeforsyningslovens bestemmelser.
Udvalget lagde ved denne afgørelse vægt
på, at de store prisstigninger, som erhvervsvirksomhederne oplevede,
væsentligst var forårsaget af aftrapningen af
energiafgiftsrefusionen og som sådan Udvalget uvedkommende.
Det forekom på den baggrund vanskeligt, at finde at
kommunen havde behandlet de tilsluttede erhvervsvirksomheder urimeligt ud fra
varmeforsyningslovens bestemmelser. Hovedproblemet var, at
erhvervsvirksomhederne lovgivningsmæssigt, over en meget kort periode
på 2 år havde mistet retten til at få energiafgiftsrefusion
for rumopvarmning.
Det var oplyst, at for virksomheder, der stadig anvendte
olie til rumopvarmning, ville afgifts-refusionsbortfaldet til sammenligning
betyde en stigning i opvarmningsomkostningerne på over 43 % i
løbet af de to år aftrapningen varer.
Udvalget lagde angående de stigende faste afgifter
vægt på, at efter Udvalgets cirkulæreskrivelse af 21. juli
1992 skulle fjernvarmeforsyningsvirksomhederne fra 1994 som udgangspunkt som
minimum dække 20 % af værkets samlede omkostninger med
indtægter fra faste afgifter.
Rønne Kommune havde tidligere anmodet om en
udsættelse af denne tidsfrist, og Udvalgets sekretariat havde
accepteret en udsættelse i to år. I løbet af disse to
år skulle den faste afgift gradvist øges således, at
grænsen på de 20 % blev nået.
Rønne Kommune havde vedtaget, at alle
forbrugerkategorier stort set skulle belastes ens med faste afgifter, og
Udvalget fandt ikke, at dette var i strid med varmeforsyningslovens
bestemmelser, når der blev henset til, at virksomhederne i en lang
periode havde betalt meget små faste afgifter.
Til gengæld fandt Udvalget, at der kunne
sættes berettigede spørgsmålstegn ved
hensigtsmæssigheden af stigningstaksten i den faste afgift.
Varmeforsyningen anvender et gruppetarif-system med meget skarpe
grænser.
En mere glidende overgang i tarifberegningen de
forskellige kundegrupper imellem ville være formålstjenlig og
dermed imødekomme lidt af den kritik, der fra flere sider er rejst
imod det vedtagne fastafgifttarifsystem.
Gas- og Varmeprisudvalget vil snarest muligt rette en
henvendelse til Rønne Kommune herom.
"
3. Sagens baggrund
Rønne Byråd vedtog på et møde i
april 1996, at de faste afgifter for erhvervskunder skulle udgøre
følgende beløb for varmeåret 1996/1997:
0-2000 GJ: 1.940,- kr.
201-500 GJ: 7.113,- kr.
501-1000 GJ: 14.384,- kr.
1001-3000 GJ: 33.911,- kr.
Over 3000 GJ: 74.367,- kr.
Ifølge Rønne Varmeforsynings seneste
prisanmeldelse til Gas- og Varmeprisudvalgets register for varmeåret 1.
maj 1997 til 30. april 1998 fremgår det, at den faste afgift for
forbrug under 200 GJ pr. år er efterfølgende fastsat til
2.047,00 kr. For forbrug over 200 GJ pr. år beregnes den faste afgift
efter det gennemsnitlige forbrug i de seneste 3 varmeår. Af dette
gennemsnitsforbrug betales 2.047,00 kr. for de første 200 GJ, og
gennemsnitsforbruget herudover betales med 23,50 kr. pr GJ. Alle
beløbene er ekskl. moms.
Det er under sagens behandling for Ankenævnet
endvidere oplyst, at to af de tre hoteller er omfattet af Gas- og
Varmeprisudvalgets cirkulæreskrivelse af 6. juli 1993 om
indslusningspriser til generelt tvangstilsluttede blokvarmecentraler.
4. Klagerens argumentation
4.1 Klageren har til støtte for den principale
påstand anført, at der ifølge § 8 i "Aftale om
fjernvarmeleverance til erhvervskunder" indgået den 26. november
1991 mellem Birthe Jensen og Rønne Varmeforsyning vedrørende
Hotel Fredensborg ikke skal betales fast årlig afgift. Det
fremgår ligeledes af § 7 i "Almindelige bestemmelser for levering
af fjernvarme" fra august 1990, at der ud over betaling for det variable
forbrug kun opkræves en fast årlig afgift for leje af
energimåler.
Rønne Byråd vedtog tarifforslaget for
1996/1997 på baggrund af beregninger, der viste, at tarifforslaget
ville medføre en udgiftsstigning på 4,5 %. For varmeforsyningens
erhvervskunder udgjorde den gennemsnitlige stigning imidlertid 36,5 %. Dette
skyldes blandt andet bestemmelserne om aftrapning af virksomhedernes
energiafgiftsfritagelse for rumopvarmning, jf. bestemmelserne i lov nr. 418
af 14. juni 1995 om ændring af lov om energiafgift af
mineral-olieprodukter m.v. For hotellers vedkommende betragtes hele
energiforbruget som rumopvarmning.
Byrådets beslutning blev således truffet
på et fejlagtigt grundlag og er derfor ugyldig. Gas- og
Varmeprisudvalget burde have taget stilling til dette
spørgsmål.
Endelig fremgår det af Gas- og Varmeprisudvalgets
skrivelse af 13. juni 1997 til Konkurrenceankenævnet, at Rønne
Varmeforsynings takstregulativ ikke blev anmeldt til Gas- og
Varmeprisudvalget.
4.2 Klageren har til støtte for den
subsidiære påstand anført, at varmeforsyningens
erhvervskunder behandles urimeligt, idet de meget store stigninger i de faste
afgifter som Rønne Byråds tarifvedtagelse har medført,
ensidigt rammer erhvervskunderne, mens privatforbrugerne stort set går
fri. Klageren har illustreret dette med forskellige regneeksempler.
Hertil kommer, at Rønne Varmeforsynings priser er
39 % højere end landsgennemsnittet, og at erhvervskundernes udgifter
samtidig er steget som følge af den manglende fradragsret for
energiafgifter.
Rønne Byråds beslutning vedrørende
tarifferne for 1996/1997 indebærer desuden, at erhvervskundernes
variable takster - ud over den almindelige prisstigning for de øvrige
forbrugere - skal stige med yderligere i alt 20 % frem til år 2001.
For hoteller gælder endvidere det særlige
forhold, at disse har et større varmeforbrug i sommermånederne,
der er varmeforsyningens lavsæson, end de øvrige forbrugere
samtidig med at hotellerne bruger forholdsvis mindre varme eller holder helt
lukket i vintermånederne. Dette giver fjernvarmeforsyningen mulighed
for en bedre kapacitetsudnyttelse, og burde derfor udløse rabatter til
hotellerne. F.eks. betaler Hotel Griffen svarende til 80 husstande, mens det
rette forbrug blot svarer til 15 husstande.
Beregningen af den faste afgift burde tage udgangspunkt i,
hvor meget den enkelte kunde forbruger og belaster fjernvarmenettet. En
beregning af den faste afgift, hvor der tages udgangspunkt i middeltallet
inden for de enkelte afgiftsgrupper er blot ét eksempel på en
sådan kostægte tarifering.
Det findes i øvrigt urimeligt, at den faste afgift
for den del af forbruget, der overstiger 200 GJ, beregnes som et rullende
gennemsnit af de seneste 3 års forbrug. De faste afgifter er herved
blevet variable, og det er urimeligt, at eventuelle
besparelsesforanstaltninger først får indvirkning på den
faste afgift 3 år senere.
Endelig blev der ved etableringen af fjernvarmeforsyningen
i Rønne stillet erhvervskunderne i udsigt, at der ved overgang fra
olieopvarmning til fjernvarme ville blive tale om en besparelse på op
til ca. 20 %, afhængig af, om der var tale om et ældre eller et
nyt oliefyr. Gas- og Varmeprisudvalget har i den forbindelse fastsat, at
beregningen af indslusningsprisen skal foretages på basis af et
ældre oliefyr, hvor virkningsgraden er 70 %. Et nyt oliefyr har
imidlertid ofte en virkningsgrad på mellem 80 og 90 %. Det er derfor
urimeligt at tage udgangspunkt i en virkningsgrad på 70 %, idet dette
giver et fejlagtigt billede af forskellen mellem priserne på
henholdsvis olie- og fjernvarmeopvarmning.
Prisstigningerne for 1996/97 burde have været
pålagt mindre forbrugere, mens erhvervskunderne burde have været
friholdt. Når privatforbrugerne alligevel favoriseres skyldes det, at
Rønne Kommune og Rønne Varmeforsyning ikke fastsætter
tarifferne ud fra kommercielle principper, men derimod tager politiske
hensyn, som ikke bør tages i denne sammenhæng.
5. Gas- og Varmeprisudvalgets argumentation
5.1 Gas- og Varmeprisudvalget har anført, at det
ikke henhører under Udvalgets kompetenceområde at vurdere, om
Rønne Byråd er blevet fejlinformeret.
Hvad angår takststigningen bemærkes, at
Rønne Varmeforsyning stadig kører med
underskudsfremføring, og der var således fuld økonomisk
begrundelse for, at lade taksterne stige med gennemsnitligt 4,5 %.
5.2 For så vidt angår de store prisstigninger
for Rønne Varmeforsynings erhvervskunder henvises til det i Udvalgets
afgørelse af 21. marts 1997 anførte.
Herudover bemærkes, at det er det enkelte
varmeværks egne omkostningsforhold, der er afgørende for de
deraf følgende priser. At denne pris ligger over landsgennemsnittet,
kan derfor ikke umiddelbart inddrages ved en vurdering af, om det enkelte
varmeværks priser er urimelige eller ej.
I Gas- og Varmeprisudvalgets cirkulæreskrivelse af
21. juli 1992 angives ikke en nærmere formel for, hvordan grænsen
på 20 % s dækning af varmeforsyningens samlede omkostninger
gennem faste afgifter skal nås, og dette må derfor være op
til varmeforsyningen selv. Gas- og Varmeprisudvalget har dog mulighed for at
foretage en konkret rimelighedsbedømmelse.
Rønne Kommune har valgt, at alle forbrugskategorier
stort set skal belastes ens med faste afgifter, og det forekommer Udvalget
vanskeligt at finde, at dette skulle være i strid med
varme-forsyningslovens bestemmelser.
Rønne Kommune har ved beregningen af de faste
afgifter endvidere valgt at tage udgangspunkt i tidligere års forbrug,
hvilket Gas- og Varmeprisudvalget ikke har fundet grundlag for at finde
urimeligt, jf. herved også Konkurrenceankenævnets kendelse af 7.
november 1996 om Gauerslund Fjernvarme (j.nr.: 96-85.508).
For så vidt angår det oplyste om, at to af
hotellerne er omfattet af indslusningsprisordningen bemærkes, at
Rønne Revisionskontor ikke ved sagens behandling på Udvalgets
møde den 17. marts 1997 særskilt henviste til Udvalgets
cirkulæreskrivelse af 6. juli 1993 om indslusningspriser til generelt
tvangstilsluttede blokvarmecentraler. Dette forhold indgik dog i den på
samme udvalgsmøde behandlede klagesag fra en erhvervsvirksomhed i
Rønne, men denne afgørelse er ikke indbragt for
Ankenævnet.
Ifølge cirkulæreskrivelsen, der er en
opfølgning på Ankenævnets kendelser i
blokvarme-centralsagerne, skal disse blokvarmecentraler/erhvervsvirksomheder
i en 5-årig periode maksimalt betale en pris svarende til disse kunders
skønnede gennemsnitlige alternative egen-produktionspris ved
tvangstilslutningen til kollektiv energiforsyning.
Indslusningspriserne må afspejle de faktiske forhold
og må således ændre sig i takt med, at forholdene f.eks.
omkring CO2 afgifter og øvrige energiafgifter ændrer sig.
Indslusningsprisen må således påvirkes af bortfaldet af
energiafgiftsfritagelsen.
Hvad angår klagerens bemærkninger om det
urealistiske i, at der ved beregningen af indslusningsprisen tages
udgangspunkt i en gennemsnitlig årsnyttevirkningsgrad på 70 %
henvises til Ankenævnets kendelse af 30 november 1995, Vejle Amt ctr.
Gas- og Varmeprisudvalget (j.nr.: 95-46.304), hvor Ankenævnet ikke
fandt grundlag for at tilsidesætte dette udgangspunkt. Gas- og
Varmeprisudvalget finder heller ikke i den foreliggende sag grundlag for at
tilsidesætte dette udgangspunkt.
6. Rønne Kommunes argumentation
Rønne Kommune har anført, at det
fremgår af Rønne Vand- og Varmeforsynings beregninger af
indslusningspriserne for varmeåret 1996/97, at Hotel Griffen og Hotel
Fredensborg har sparet følgende beløb ved at anvende fjernvarme
frem for fyringsolie i det pågældende varmeår:
Besparelse i kr.
Besparelse i %
Hotel Griffen
95.656
20,6
Hotel Fredensborg, stik 2
12.181
8,7
Hotel Fredensborg, stik 3
8.433
19,7
Samlet/vægtet
116.270
18,0
Det bemærkes, at Hotel Fredensborgs stik 1 ikke er
omfattet af indslusningsprisordningen og derfor ikke er medtaget.
7. Ankenævnets bemærkninger
I Gas- og Varmeprisudvalgets cirkulæreskrivelse
af 21. juli 1992 vedrørende størrelsen af den faste afgift, er
det nærmere angivet, at en del af afregningen skal være i form af
faste afgifter.
Det forhold, at der ved leveringsaftalen fra 1991 og i
Almindelige bestemmelser for levering af fjernvarme fra 1990 er fastsat, at
der ikke skal betales fast årlig afgift, kan ikke føre til, at
indregning i 1996 af en fast afgift kan tilsidesættes som urimelig.
For så vidt angår klagerens anbringende om, at
Rønne Byråds afgørelse er ugyldig på grund af
misinformation, tiltrædes det af Gas- og Varmeprisudvalget
anførte, hvorefter dette forhold ikke kan føre til
ophævelse af Udvalgets afgørelse.
Ankenævnet kan heller ikke tiltræde det, der i
øvrigt er anført af klageren til støtte for, at Gas- og
Varmeprisudvalgets afgørelse ophæves.
Gas- og Varmeprisudvalget har fundet, at de principper som
Rønne Varmeforsyning har lagt til grund for beregningen af den faste
afgift i forhold til privatkunder og erhvervskunder ikke er urimelig, jf.
varmeforsyningslovens § 21, stk. 5.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at ændre
denne afgørelse. Nævnet finder heller ikke grundlag for at
tilsidesætte, at Udvalget ved fastsættelse af indslusningsprisen
er gået ud fra en årsnyttevirkningsgrad på 70%.
Herefter bestemmes:
Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelse af 21. marts
1997 stadfæstes.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Regningsklage - Opgørelse af forbrug - Krav om refusion af fjernvarmeforbrug som følge af fejlindstillet ventil Ankenævnet på Energiområdet · 19. maj 2006
- Takstforhoejelse for tilslutningsbidrag Ankenævnet på Energiområdet · 4. oktober 2006
- Manglende anmeldelse af ændret beregningsprincip Ankenævnet på Energiområdet · 18. december 2006
- 20-årige uopsigelige forbrugeraftaler om fjernvarmelevering Ankenævnet på Energiområdet · 19. december 2008
- Ugyldigt krav om betaling for et mindsteforbrug Ankenævnet på Energiområdet · 7. juli 2009
- Manglende efterregulering af forbrug Ankenævnet på Energiområdet · 20. april 2010
Lignende dokumenter
- Hjørring Varmeforsyning ctr. Gas- og Varmeprisudvalget og AVV I/S ctr. Gas- og Varmeprisudvalget Retsinformation · 6. november 1998
- Flemming Enevoldsen ctr. Gas- og Varmeprisudvalget Retsinformation · 22. april 1999
- Jægerspris Boligselskab ctr. Gas- og Varmeprisudvalget Retsinformation · 6. november 1998
- Tønder Fjernvarmeselskab A.m.b.a. ctr. Gas- og Varmeprisudvalget Retsinformation · 6. november 1998
- Prisfastsættelse for affaldsvarme fra Skagen Forbrænding Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. december 2004
- Grundlaget for beregning af fast afgift for fjernvarme Klagenævn (Nævnenes Hus) · 25. juli 2001