Spring til indhold

Retsinformation

Rønne Revisionskontor ctr. Gas- og Varmeprisudvalget

AFG nr 60175 af 10/03/1998AfgørelseErhvervsministeriet6. november 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Rønne Revisionskontor ctr. Gas- og

Varmeprisudvalget

År 1998, den 10. marts afsagde

Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 97-57.650, Rønne

Revisionskontor ctr. Gas- og Varmeprisudvalget, sålydende:

K E N D E L S E

1. Ved skrivelser af 14. april 1997 og 1. maj 1997 har

Rønne Revisionskontor v/Edgar Lund på vegne Hotel Griffen, Hotel

Fredensborg og Hotel Hoffmann i Rønne, som i dag alle ejes af Birthe

Jensen, klaget over Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelse af 21. marts

1997. Udvalget fandt, at den af Rønne Byråd vedtagne

tarifstruktur for Rønne Varmeforsynings erhvervskunder ikke var

urimelig efter varmeforsyningslovens bestemmelser.

Klageren har principalt påstået Udvalgets

afgørelse ophævet, således at takstregulering for 1996/97

bortfalder.

Klageren har subsidiært påstået den af

Gas- og Varmeprisudvalget anviste metode for ændret struktur ved

beregning af fast afgift ændret, således at der tages

udgangspunkt i, at det er middeltallet af forbruget inden for de enkelte

afgiftsgrupper, der danner grundlag for fastsættelse af faste afgifter,

og at dette spørgsmål hjemvises til fornyet behandling i Gas- og

Varmeprisudvalget.

Gas- og Varmeprisudvalget har påstået

stadfæstelse.

Rønne Kommune er indtrådt i sagen til

støtte for Gas- og Varmeprisudvalget.

Sagen har været mundtligt forhandlet.

2. Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelse af 21.

marts 1997 er sålydende:

Læs alt

"Ved brev af 8. maj 1996 oversendte Bornholms

Statsamt, Tilsynsrådet til Udvalget en klage fra Dem over Rønne

Byråds sagsbehandling ved den kommunale varmeforsynings takster for

1996/97. Udover klagen over selve sagsbehandlingen rummede Deres klage

også en klage over selve takstfastsættelsen.

Deres klage tager udgangspunkt i, at Rønne

Byråd på et møde skulle tage stilling til den kommunale

varmeforsynings takstfastsættelse for 1996/97. Byrådet fik

forelagt beregninger, der viste at tarifforslaget i gennemsnit ville betyde

forhøjelser på 4,5 % i den samlede varmebetaling. På den

baggrund blev det foreliggende tarifforslag vedtaget.

På grund af bestemmelserne om aftrapning af

virksomhedernes energiafgiftsfritagelse for så vidt angår

rumopvarmning, jf. bestemmelserne i Lov 418 af 14. juni 1996 [rettelig 1995]

om virksomheders betaling af afgift på rumopvarmning, kunne den reelle

udgiftsstigning for virksomhederne i stedet beregnes til gennemsnitligt at

andrage 33,6 %.

Kommunen havde dog, for at lette byrden, der derved opstod

for varmeforsyningens erhvervskunder, valgt at kompensere for dette forhold

ved at justere erhvervstariffen således, at

afgiftsrefusionsaftrapningerne i stedet blev foretaget over 7 år frem

til år 2002/2003.

I Deres klage indgik også en klage over de meget

store stigninger i de faste afgifter som Byrådets tarifvedtagelse

samtidig har medført.

Der er i sagen indhentet en udtalelse fra Rønne

Kommune, der forinden fremsendelsen til Udvalget har været behandlet af

Byrådet.

Kommunen har i sagen ikke fremsendt en redegørelse

i enighed. Der foreligger således en mindretalsudtalelse fra Venstres

byrådsgruppe.

Gas- og Varmeprisudvalget har på sit møde den

17. marts 1997 behandlet klagen.

Grundlaget for Udvalgets behandling var bl.a. en

udarbejdet faktuel sagsfremstilling. Denne er tidligere ved Udvalgets brev af

28. februar 1997 blevet fremsendt til orientering, hvorfor den ikke

vedlægges her.

Udvalget vedtog i medfør af bestemmelserne i

varmeforsyningslovens § 21, stk. 5, at meddele Revisor Edgar Lund og

Rønne Kommune, at den af kommunalbestyrelsen vedtagne tarifstruktur

for Rønne Varmeforsynings erhvervskunder ikke findes urimelig efter

varmeforsyningslovens bestemmelser.

Udvalget lagde ved denne afgørelse vægt

på, at de store prisstigninger, som erhvervsvirksomhederne oplevede,

væsentligst var forårsaget af aftrapningen af

energiafgiftsrefusionen og som sådan Udvalget uvedkommende.

Det forekom på den baggrund vanskeligt, at finde at

kommunen havde behandlet de tilsluttede erhvervsvirksomheder urimeligt ud fra

varmeforsyningslovens bestemmelser. Hovedproblemet var, at

erhvervsvirksomhederne lovgivningsmæssigt, over en meget kort periode

på 2 år havde mistet retten til at få energiafgiftsrefusion

for rumopvarmning.

Det var oplyst, at for virksomheder, der stadig anvendte

olie til rumopvarmning, ville afgifts-refusionsbortfaldet til sammenligning

betyde en stigning i opvarmningsomkostningerne på over 43 % i

løbet af de to år aftrapningen varer.

Udvalget lagde angående de stigende faste afgifter

vægt på, at efter Udvalgets cirkulæreskrivelse af 21. juli

1992 skulle fjernvarmeforsyningsvirksomhederne fra 1994 som udgangspunkt som

minimum dække 20 % af værkets samlede omkostninger med

indtægter fra faste afgifter.

Rønne Kommune havde tidligere anmodet om en

udsættelse af denne tidsfrist, og Udvalgets sekretariat havde

accepteret en udsættelse i to år. I løbet af disse to

år skulle den faste afgift gradvist øges således, at

grænsen på de 20 % blev nået.

Rønne Kommune havde vedtaget, at alle

forbrugerkategorier stort set skulle belastes ens med faste afgifter, og

Udvalget fandt ikke, at dette var i strid med varmeforsyningslovens

bestemmelser, når der blev henset til, at virksomhederne i en lang

periode havde betalt meget små faste afgifter.

Til gengæld fandt Udvalget, at der kunne

sættes berettigede spørgsmålstegn ved

hensigtsmæssigheden af stigningstaksten i den faste afgift.

Varmeforsyningen anvender et gruppetarif-system med meget skarpe

grænser.

En mere glidende overgang i tarifberegningen de

forskellige kundegrupper imellem ville være formålstjenlig og

dermed imødekomme lidt af den kritik, der fra flere sider er rejst

imod det vedtagne fastafgifttarifsystem.

Gas- og Varmeprisudvalget vil snarest muligt rette en

henvendelse til Rønne Kommune herom.

"

3. Sagens baggrund

Rønne Byråd vedtog på et møde i

april 1996, at de faste afgifter for erhvervskunder skulle udgøre

følgende beløb for varmeåret 1996/1997:

0-2000 GJ: 1.940,- kr.

201-500 GJ: 7.113,- kr.

501-1000 GJ: 14.384,- kr.

1001-3000 GJ: 33.911,- kr.

Over 3000 GJ: 74.367,- kr.

Ifølge Rønne Varmeforsynings seneste

prisanmeldelse til Gas- og Varmeprisudvalgets register for varmeåret 1.

maj 1997 til 30. april 1998 fremgår det, at den faste afgift for

forbrug under 200 GJ pr. år er efterfølgende fastsat til

2.047,00 kr. For forbrug over 200 GJ pr. år beregnes den faste afgift

efter det gennemsnitlige forbrug i de seneste 3 varmeår. Af dette

gennemsnitsforbrug betales 2.047,00 kr. for de første 200 GJ, og

gennemsnitsforbruget herudover betales med 23,50 kr. pr GJ. Alle

beløbene er ekskl. moms.

Det er under sagens behandling for Ankenævnet

endvidere oplyst, at to af de tre hoteller er omfattet af Gas- og

Varmeprisudvalgets cirkulæreskrivelse af 6. juli 1993 om

indslusningspriser til generelt tvangstilsluttede blokvarmecentraler.

4. Klagerens argumentation

4.1 Klageren har til støtte for den principale

påstand anført, at der ifølge § 8 i "Aftale om

fjernvarmeleverance til erhvervskunder" indgået den 26. november

1991 mellem Birthe Jensen og Rønne Varmeforsyning vedrørende

Hotel Fredensborg ikke skal betales fast årlig afgift. Det

fremgår ligeledes af § 7 i "Almindelige bestemmelser for levering

af fjernvarme" fra august 1990, at der ud over betaling for det variable

forbrug kun opkræves en fast årlig afgift for leje af

energimåler.

Rønne Byråd vedtog tarifforslaget for

1996/1997 på baggrund af beregninger, der viste, at tarifforslaget

ville medføre en udgiftsstigning på 4,5 %. For varmeforsyningens

erhvervskunder udgjorde den gennemsnitlige stigning imidlertid 36,5 %. Dette

skyldes blandt andet bestemmelserne om aftrapning af virksomhedernes

energiafgiftsfritagelse for rumopvarmning, jf. bestemmelserne i lov nr. 418

af 14. juni 1995 om ændring af lov om energiafgift af

mineral-olieprodukter m.v. For hotellers vedkommende betragtes hele

energiforbruget som rumopvarmning.

Byrådets beslutning blev således truffet

på et fejlagtigt grundlag og er derfor ugyldig. Gas- og

Varmeprisudvalget burde have taget stilling til dette

spørgsmål.

Endelig fremgår det af Gas- og Varmeprisudvalgets

skrivelse af 13. juni 1997 til Konkurrenceankenævnet, at Rønne

Varmeforsynings takstregulativ ikke blev anmeldt til Gas- og

Varmeprisudvalget.

4.2 Klageren har til støtte for den

subsidiære påstand anført, at varmeforsyningens

erhvervskunder behandles urimeligt, idet de meget store stigninger i de faste

afgifter som Rønne Byråds tarifvedtagelse har medført,

ensidigt rammer erhvervskunderne, mens privatforbrugerne stort set går

fri. Klageren har illustreret dette med forskellige regneeksempler.

Hertil kommer, at Rønne Varmeforsynings priser er

39 % højere end landsgennemsnittet, og at erhvervskundernes udgifter

samtidig er steget som følge af den manglende fradragsret for

energiafgifter.

Rønne Byråds beslutning vedrørende

tarifferne for 1996/1997 indebærer desuden, at erhvervskundernes

variable takster - ud over den almindelige prisstigning for de øvrige

forbrugere - skal stige med yderligere i alt 20 % frem til år 2001.

For hoteller gælder endvidere det særlige

forhold, at disse har et større varmeforbrug i sommermånederne,

der er varmeforsyningens lavsæson, end de øvrige forbrugere

samtidig med at hotellerne bruger forholdsvis mindre varme eller holder helt

lukket i vintermånederne. Dette giver fjernvarmeforsyningen mulighed

for en bedre kapacitetsudnyttelse, og burde derfor udløse rabatter til

hotellerne. F.eks. betaler Hotel Griffen svarende til 80 husstande, mens det

rette forbrug blot svarer til 15 husstande.

Beregningen af den faste afgift burde tage udgangspunkt i,

hvor meget den enkelte kunde forbruger og belaster fjernvarmenettet. En

beregning af den faste afgift, hvor der tages udgangspunkt i middeltallet

inden for de enkelte afgiftsgrupper er blot ét eksempel på en

sådan kostægte tarifering.

Det findes i øvrigt urimeligt, at den faste afgift

for den del af forbruget, der overstiger 200 GJ, beregnes som et rullende

gennemsnit af de seneste 3 års forbrug. De faste afgifter er herved

blevet variable, og det er urimeligt, at eventuelle

besparelsesforanstaltninger først får indvirkning på den

faste afgift 3 år senere.

Endelig blev der ved etableringen af fjernvarmeforsyningen

i Rønne stillet erhvervskunderne i udsigt, at der ved overgang fra

olieopvarmning til fjernvarme ville blive tale om en besparelse på op

til ca. 20 %, afhængig af, om der var tale om et ældre eller et

nyt oliefyr. Gas- og Varmeprisudvalget har i den forbindelse fastsat, at

beregningen af indslusningsprisen skal foretages på basis af et

ældre oliefyr, hvor virkningsgraden er 70 %. Et nyt oliefyr har

imidlertid ofte en virkningsgrad på mellem 80 og 90 %. Det er derfor

urimeligt at tage udgangspunkt i en virkningsgrad på 70 %, idet dette

giver et fejlagtigt billede af forskellen mellem priserne på

henholdsvis olie- og fjernvarmeopvarmning.

Prisstigningerne for 1996/97 burde have været

pålagt mindre forbrugere, mens erhvervskunderne burde have været

friholdt. Når privatforbrugerne alligevel favoriseres skyldes det, at

Rønne Kommune og Rønne Varmeforsyning ikke fastsætter

tarifferne ud fra kommercielle principper, men derimod tager politiske

hensyn, som ikke bør tages i denne sammenhæng.

5. Gas- og Varmeprisudvalgets argumentation

5.1 Gas- og Varmeprisudvalget har anført, at det

ikke henhører under Udvalgets kompetenceområde at vurdere, om

Rønne Byråd er blevet fejlinformeret.

Hvad angår takststigningen bemærkes, at

Rønne Varmeforsyning stadig kører med

underskudsfremføring, og der var således fuld økonomisk

begrundelse for, at lade taksterne stige med gennemsnitligt 4,5 %.

5.2 For så vidt angår de store prisstigninger

for Rønne Varmeforsynings erhvervskunder henvises til det i Udvalgets

afgørelse af 21. marts 1997 anførte.

Herudover bemærkes, at det er det enkelte

varmeværks egne omkostningsforhold, der er afgørende for de

deraf følgende priser. At denne pris ligger over landsgennemsnittet,

kan derfor ikke umiddelbart inddrages ved en vurdering af, om det enkelte

varmeværks priser er urimelige eller ej.

I Gas- og Varmeprisudvalgets cirkulæreskrivelse af

21. juli 1992 angives ikke en nærmere formel for, hvordan grænsen

på 20 % s dækning af varmeforsyningens samlede omkostninger

gennem faste afgifter skal nås, og dette må derfor være op

til varmeforsyningen selv. Gas- og Varmeprisudvalget har dog mulighed for at

foretage en konkret rimelighedsbedømmelse.

Rønne Kommune har valgt, at alle forbrugskategorier

stort set skal belastes ens med faste afgifter, og det forekommer Udvalget

vanskeligt at finde, at dette skulle være i strid med

varme-forsyningslovens bestemmelser.

Rønne Kommune har ved beregningen af de faste

afgifter endvidere valgt at tage udgangspunkt i tidligere års forbrug,

hvilket Gas- og Varmeprisudvalget ikke har fundet grundlag for at finde

urimeligt, jf. herved også Konkurrenceankenævnets kendelse af 7.

november 1996 om Gauerslund Fjernvarme (j.nr.: 96-85.508).

For så vidt angår det oplyste om, at to af

hotellerne er omfattet af indslusningsprisordningen bemærkes, at

Rønne Revisionskontor ikke ved sagens behandling på Udvalgets

møde den 17. marts 1997 særskilt henviste til Udvalgets

cirkulæreskrivelse af 6. juli 1993 om indslusningspriser til generelt

tvangstilsluttede blokvarmecentraler. Dette forhold indgik dog i den på

samme udvalgsmøde behandlede klagesag fra en erhvervsvirksomhed i

Rønne, men denne afgørelse er ikke indbragt for

Ankenævnet.

Ifølge cirkulæreskrivelsen, der er en

opfølgning på Ankenævnets kendelser i

blokvarme-centralsagerne, skal disse blokvarmecentraler/erhvervsvirksomheder

i en 5-årig periode maksimalt betale en pris svarende til disse kunders

skønnede gennemsnitlige alternative egen-produktionspris ved

tvangstilslutningen til kollektiv energiforsyning.

Indslusningspriserne må afspejle de faktiske forhold

og må således ændre sig i takt med, at forholdene f.eks.

omkring CO2 afgifter og øvrige energiafgifter ændrer sig.

Indslusningsprisen må således påvirkes af bortfaldet af

energiafgiftsfritagelsen.

Hvad angår klagerens bemærkninger om det

urealistiske i, at der ved beregningen af indslusningsprisen tages

udgangspunkt i en gennemsnitlig årsnyttevirkningsgrad på 70 %

henvises til Ankenævnets kendelse af 30 november 1995, Vejle Amt ctr.

Gas- og Varmeprisudvalget (j.nr.: 95-46.304), hvor Ankenævnet ikke

fandt grundlag for at tilsidesætte dette udgangspunkt. Gas- og

Varmeprisudvalget finder heller ikke i den foreliggende sag grundlag for at

tilsidesætte dette udgangspunkt.

6. Rønne Kommunes argumentation

Rønne Kommune har anført, at det

fremgår af Rønne Vand- og Varmeforsynings beregninger af

indslusningspriserne for varmeåret 1996/97, at Hotel Griffen og Hotel

Fredensborg har sparet følgende beløb ved at anvende fjernvarme

frem for fyringsolie i det pågældende varmeår:

Besparelse i kr.

Besparelse i %

Hotel Griffen

95.656

20,6

Hotel Fredensborg, stik 2

12.181

8,7

Hotel Fredensborg, stik 3

8.433

19,7

Samlet/vægtet

116.270

18,0

Det bemærkes, at Hotel Fredensborgs stik 1 ikke er

omfattet af indslusningsprisordningen og derfor ikke er medtaget.

7. Ankenævnets bemærkninger

I Gas- og Varmeprisudvalgets cirkulæreskrivelse

af 21. juli 1992 vedrørende størrelsen af den faste afgift, er

det nærmere angivet, at en del af afregningen skal være i form af

faste afgifter.

Det forhold, at der ved leveringsaftalen fra 1991 og i

Almindelige bestemmelser for levering af fjernvarme fra 1990 er fastsat, at

der ikke skal betales fast årlig afgift, kan ikke føre til, at

indregning i 1996 af en fast afgift kan tilsidesættes som urimelig.

For så vidt angår klagerens anbringende om, at

Rønne Byråds afgørelse er ugyldig på grund af

misinformation, tiltrædes det af Gas- og Varmeprisudvalget

anførte, hvorefter dette forhold ikke kan føre til

ophævelse af Udvalgets afgørelse.

Ankenævnet kan heller ikke tiltræde det, der i

øvrigt er anført af klageren til støtte for, at Gas- og

Varmeprisudvalgets afgørelse ophæves.

Gas- og Varmeprisudvalget har fundet, at de principper som

Rønne Varmeforsyning har lagt til grund for beregningen af den faste

afgift i forhold til privatkunder og erhvervskunder ikke er urimelig, jf.

varmeforsyningslovens § 21, stk. 5.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at ændre

denne afgørelse. Nævnet finder heller ikke grundlag for at

tilsidesætte, at Udvalget ved fastsættelse af indslusningsprisen

er gået ud fra en årsnyttevirkningsgrad på 70%.

Herefter bestemmes:

Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelse af 21. marts

1997 stadfæstes.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter