Efterregulering af fejlagtigt beregnet folkepension. Sagsoplysning. Passivitet. Bevaring af dokumenter
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Efterregulering af fejlagtigt beregnet folkepension.
Sagsoplysning. Passivitet. Bevaring af dokumenter
Den 8. august 1991 ansøgte A
om folkepension. Det fremgik af ansøgningen at A blev født den 30. oktober
1924, har dansk indfødsret og blev gift den 3. marts
1955. A
skrev i ansøgningen at
kommunen allerede havde oplysninger om hans personlige indkomst og hans
formue
da hans revisor havde indsendt hans selvangivelse.
Det fremgik videre af sagen
at A's revisor havde indsendt A's selvangivelse for 1991 til Gentofte
Kommune.
Ved brev af 17. maj 1994 bad
A's revisor Gentofte Kommune om at specificere beregningsgrundlaget for A's
folkepension for 1993.
Den 16. juni 1994 skrev
Gentofte Kommune bl.a. følgende til A's revisor:
"Som svar på Deres skr.
af 17. maj 1994, hvori De forespørger om beregningsgrundlaget for (A)'s
pension
for 1993, skal det herved meddeles, at beløbene er fremkommet i forbindelse
med
den årlige omregning pr. 1/1 1993. Beløbene er fra årsopgørelsen for 1991.
Det er desværre ikke muligt
at gøre rede for de enkelte posteringer vedrørende arbejdsindkomst på kr.
143.921,00 og anden personlig indkomst på kr. 120.194,00.
Beløbene er overført fra
skattevæsenet automatisk.
Kopi af beløbenes fordeling
Læs alt
vedlægges. Samtidig meddeles, at (A) pr. 1/1 1993 har modtaget en
pensionsmeddelelse, hvorpå beregningsgrundlaget var påført.
..."
Den 21. juni 1994 klagede A's
revisor til Det Sociale Ankenævn for Københavns Amt; revisoren var af den
opfattelse at beregningsgrundlaget for A's folkepension for året 1993 ikke
var muligt at afstemme med A's selvangivelse.
Af Gentofte Kommunes brev til
det sociale ankenævn af 5. juli 1994 fremgik følgende om kommunens afgørelse:
"...
Gentofte kommune modtog
ansøgning om folkepension, der vedlægges i kopi, den 9.8.1991. På
pensionsansøgningen havde pgl. under rubrikken om indkomstoplysninger anført
følgende: 'Jeg må her henvise til min selvangivelse indsendt v/ stats.aut.
revisor. Alle oplysninger er tilgået Dem tidligere og jeg vil ikke gentage.'
Under hensyn til, at han
fortsat var selvstændig erhvervsdrivende, blev hans folkepension således
iværksat jfr. socialstyrelsens vejledning nr. 6 af 29. oktober 1990, pkt.
143,
7. afsnit på grundlag af senest afsluttede indkomstår. Pension for november
og
december måned 1991 samt hele 1992 er beregnet på 1990-indkomst. Pension for
1993 er beregnet på 1991-indkomst, pension for 1994 beregnes på grundlag af
1992-indkomst. Pensionsberegninger for 1993 og 1994 er således sket ved den
såkaldte automatiske indtægtsoverførsel af indkomst- og formueoplysninger fra
skattesystemerne til pensionssystemet. Der vedlægges udskrift af skærmbillede
E112 pr. 1.11.1991, 1.1.1992, 1.1.1993 og 1.1.1994, der viser
beregningsoplysningerne.
Ved brev af 17.5.1994 bad
(A)'s revisor om en specifikation af beregningsgrundlaget for hans klients
folkepension for 1993, idet revisoren havde konstateret, at hans klient i
1993
havde modtaget nedsat grundbeløb, selv om arbejdsindtægten i 1991 iflg.
medsendt kopi af regnskab kun havde udgjort kr. 59.147. Det fremgår af E112,
at
grundbeløbet for 1993 er beregnet på grundlag af en arbejdsindtægt på kr.
143.921, hvilket har medført, at grundbeløbet har været nedsat i hele 1993.
Foranlediget af revisorens
henvendelse kontaktede Gentofte kommune Kommunedata for at få en udskrift af
de
indkomst- og formueoplysninger for 1991, der via skærmbillederne A483 og E191
var grundlaget for den automatiske indtægtsoverførsel. Dette viste sig
umuligt,
idet Kommunedata oplyste, at disse oplysninger automatisk slettes, når de
ikke
længere anses for aktuelle. Iflg. Kommunedatas oplysninger slettes E191, når
næste års oplysninger er klar, dvs. at E191 for 1993 i august/september måned
1993 er erstattet af E191 for 1994. Fsv. angår oplysningerne på skærmbillede
A483 slettes disse iflg. Kommunedata i april måned idet følgende år, dvs. at
A483 for 1993 er slettet i april 1994.
Ved brev til (A)'s revisor
den 16. juni 1994, der vedlægges i kopi, meddelte Gentofte kommune ham, at
det
desværre ikke var muligt at redegøre for, hvorledes beregningsgrundlaget for
folkepension 1993 var sammensat. Pensionisten har selv modtaget
pensionsmeddelelser henholdsvis pr. 1.1.1993 og pr. 1.7.1993, hvor
beregningsgrundlaget var anført, men pågældende har
ikke
reageret på disse.
Gentofte kommune beklager
selvfølgelig, at det på nuværende tidspunkt ikke længere er muligt at
redegøre
for, hvorledes beregningsgrundlaget for 1993 var sammensat. Men det er vores
opfattelse, at pensionisten ved ikke at reagere på de modtagne
pensionsmeddelelser i 1993 dermed har godkendt beregningsgrundlaget for 1993.
Gentofte kommune finder således ikke grundlag for at foretage omregning af
folkepensionen med tilbagevirkende kraft fra 1.1.1993.
..."
Den 2. november 1994 skrev
det sociale ankenævn til A at nævnet havde truffet afgørelse angående hans
klage. Ankenævnet skrev bl.a.:
"Nævnet besluttede at
tiltræde kommunens afgørelse, hvorefter der ikke skal foretages omregning af
pensionen med tilbagevirkende kraft for perioden 1/1 - 31/12 1993.
Nævnet har herved lagt til
grund, at det vel må anses for godtgjort, at den ved pensionsberegningen
anvendte arbejdsindtægt på 143.921 kr. har været forkert, men at risikoen for
at pensionsudbetalingen som følge heraf i hele 1993 er sket med et for lavt
beløb findes at burde bæres af Deres klient, der ikke har reageret på de
fremsendte pensionsmeddelelser indeholdende beregningsgrundlaget og
orientering
om oplysningspligt med hensyn til stigende eller faldende indtægter, samt om
adgangen
til at klage over beregningen inden 4 uger.
Nævnet har desuden fundet, at
der i betragtning af, at Deres klient, tilsyneladende med virkning fra
regnskabsåret 1991, er begyndt at overføre andel af virksomhedsoverskud til
medhjælpende hustru, hvilken ændring må antages at have været hovedårsagen
til
den opståede fejl, har påhvilet ham en særlig pligt til påpasselighed og til
at
gøre indsigelse, da den udbetalte pension pr. 1/1-93 blev mindsket til ca.
det
halve af den hidtil udbetalte pension.
Nævnet har desuden lagt vægt
på, at der først er rettet henvendelse til kommunens pensionsafdeling den
17/5-94, og på at forvaltningen ikke forud herfor burde have opdaget, at de
oplysninger, der i forbindelse med den automatiske indtægtsoverførsel var
tilgået forvaltningen til brug for årsomregningen af pensionen var forkerte.
Nævnet har endelig fundet
begrundelse for afgørelsen i lov om social pension § 40 og den deri liggende
intention om mellem borgere og forvaltning at tilstræbe endelighed i
pensionsmellemværender.
..."
Af A's brev af 10. november
1994 til det sociale ankenævn fremgik det at A var utilfreds med nævnets
afgørelse af 2. november
1994. A
var bl.a. af den opfattelse at det sociale ankenævn havde optrådt nedladende
ved at begrunde sin afgørelse med at A burde have været opmærksom på fejlen i
beregningsgrundlaget for hans folkepension for 1993.
Den 15. november 1994 klagede
A's revisor til Den Sociale Ankestyrelse. A's revisor skrev bl.a. at man ikke
kan forvente at borgerne skal kunne forstå indholdet af de skatteretlige
indkomstbegreber. Af denne grund var A's revisor af den opfattelse at
myndighederne
ikke kunne tillægge det betydning at A først klagede over sin pension for
1993
den 17. maj 1994. Endvidere anførte A's revisor at lov om social pension, §
40,
ikke har betydning for denne sag.
Den 2. december 1994 skrev
Den Sociale Ankestyrelse til A. Ankestyrelsen oplyste A om at hans klage var
af
principiel betydning, og at styrelsen derfor ville behandle klagen.
Den 7. november 1995 skrev
Ankestyrelseen til A at man havde truffet afgørelse i sagen den 25. oktober
1995. Ankestyrelsen skrev bl.a.:
"...
A F G Ø R E L S E
Ankestyrelsen finder ikke, at
De har ret til efterregulering af Deres pension for perioden 1. januar til
31.
december 1993.
Ankestyrelsen har i lighed
med nævnet lagt til grund, at beregningen af Deres pension ved fastsættelsen
af
pensionen for 1993 må formodes at være sket på et fejlagtigt grundlag i form
af
en arbejdsindtægt 143.921 kr.
Ankestyrelsen har imidlertid
lagt vægt på, at De ved ansøgning om folkepension selv har henvist
pensionskontoret til at benytte de skattemæssige oplysninger. Ankestyrelsen
har
desuden lagt vægt på, at Deres personlige indkomst bestod af såvel indtægt
ved
personligt arbejde, som påvirker pensionsberegningen, som af anden personlig
indkomst, og at De selv burde have mulighed for at konstatere, om størrelsen
af
Deres arbejdsindtægt ved personligt arbejde var angivet korrekt på
pensionsmeddelelsen.
Ankestyrelsen har endelig
lagt vægt på, at De ikke har reageret på pensionsmeddelelser med de af
myndighederne anvendte beregningsoplysninger, som er tilsendt Dem i januar og
juli 1993, men at det først er Deres revisor, der klager i maj 1994.
...
Lovgrundlaget for afgørelsen:
Deres ansøgning er bedømt
efter § 27 og § 39, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af
16. juni 1994.
..."
Ved brev af 20. november 1995
klagede A til mig over myndighedernes afgørelser vedrørende regulering af
hans
pension for
1993. A
var af den opfattelse at hans sag var behandlet på en "ukorrekt og
særdeles mangelfuld" måde.
Den 30. november 1995 bad jeg
Den Sociale Ankestyrelse om udlån af samtlige sagens akter.
Den 9. januar 1996 bad jeg
Den Sociale Ankestyrelse og Det Sociale Ankenævn for Københavns Amt om
udtalelser i sagen; samtidig bad jeg om at myndighederne sendte nogle
sagsakter
som manglede i sagen, herunder pensionsmeddelelser sendt til A pr. 1. januar
1993 og 1. juli 1993.
Ved brev af 19. januar 1996
bad det sociale ankenævn Gentofte Kommune om at sende en kopi af de manglende
sagsakter til ankenævnet da akterne ikke tidligere havde været tilsendt
ankenævnet.
Ved brev af 24. januar 1996
sendte Gentofte Kommune nogle sagsakter i kopi til ankenævnet og skrev
samtidig
bl.a.:
"Gentofte Kommune er
ikke i besiddelse af pensionsmeddelelserne pr. 1. januar og pr. 1. juli 1993,
idet pensionsmeddelelser normalt tilsendes pensionisten selv.
Derfor fremsendes print af
udbetaling og beregningsoplysninger for 1.1.93 og 1.7.93."
I brev af 30. januar 1996 til
Den Sociale Ankestyrelse udtalte det sociale ankenævn at nævnet ikke havde
yderligere bemærkninger til sagen.
14. marts 1996 skrev Den
Sociale Ankestyrelse bl.a. følgende til mig:
"I klagen af 20.
november 1995 er det bl.a. anført, at ansøger finder, at afgørelsen baserer
sig
på en ukorrekt og særdeles mangelfuld behandling af de indsendte oplysninger.
Det anføres, at af det indsendte regnskab, hvor såvel arbejdsindkomst som
kapitalindkomst nøje er specificeret, turde det ikke være svært at komme frem
til korrekt indkomstopgørelse. At Kommunedatas oplysninger ikke er korrekte
og
ikke skelner mellem indkomsterne er helt uforståeligt, ligesom det er
betænkeligt,
at disse data ikke er tilgængelige 1 1/2 år efter.
Endvidere anføres det, at
pågældende ikke reagerede umiddelbart i tillid til, at socialforvaltningen
handlede korrekt, men først reagerede, da revisoren gjorde opmærksom på den
skete fejlbehandling. Pågældende har endvidere to gange efterlyst
beregningsoplysninger af januar og juli måned 1993. Disse oplysninger ses
ikke
at være modtaget af hverken pågældende eller dennes revisor.
Ankestyrelsen skal til det
anførte bemærke, at det er beklageligt, at Kommunedatas oplysninger ikke
længere er tilgængelige. Baggrunden herfor er der af kommunen redegjort for i
grundlaget for afgørelsen.
Med hensyn til fremsendelse
af beregningsoplysninger skal styrelsen bemærke, at det fremgår af brev af
21.
juni 1994 fra revisoren, at kommunen har fremsendt specifikation af
beregningsgrundlag
for folkepension."
I sit brev af 29. marts 1996
til mig fremsatte A sine bemærkninger til høringssvarene fra det sociale
ankenævn og Den Sociale Ankestyrelse. A skrev bl.a. at der efter hans
opfattelse forelå et korrekt og fuldstændigt regnskab, og at han havde haft
tillid til at størrelsen af hans pension var korrekt fastsat. Derfor kunne
man
ikke tillægge det betydning at han ikke klagede over sin pension for 1993 før
den 17. maj 1994.
Ombudsmandens udtalelse
"Gentofte Kommune tildelte Dem folkepension med virkning fra 1. november
1991. Kommunen regulerede senere Deres pension for 1993 på baggrund af
oplysninger i Deres slutopgørelse for 1991.
1. Retsgrundlaget for tildeling og regulering af folkepension
Folkepension tildeles efter lov om social pension (jf. lovbek. nr. 521 af 16.
juni 1994). Lovens § 1 har denne ordlyd:
'Pension efter denne lov er folkepension, førtidspension, invaliditetsydelse
og tillæg efter kapitel 2 og 11'.
Betingelserne for at få tildelt folkepension fremgår af lov om social
pension, § 2, § 3 og § 12.
§ 2, stk. 1, har følgende indhold:
'Retten til pension er betinget af, at modtageren har dansk indfødsret.
...'
§ 3, stk. 1, lyder således:
'Retten til pension er betinget af, at modtageren har fast bopæl her i riget
eller hyre på dansk skib.
...'
Lov om social pension, § 12, har følgende ordlyd:
'Folkepension, der består af grundbeløb og pensionstillæg, kan udbetales til
personer, der er fyldt 67 år.'
Folkepension tildeles som udgangspunkt efter ansøgning, jf. lovens kapitel 3.
Af lovens kapitel 4 fremgår det hvilket grundlag myndighederne skal benytte
når myndigheden skal fastsætte størrelsen af pensionen.
Af lov om social pension, § 19, stk. 1, fremgår i hvilket omfang pensionen
reguleres. Bestemmelsen har følgende ordlyd:
'Grundbeløb til
folkepensionister nedsættes ikke på grund af indtægt, dog bortset fra indtægt
ved personligt arbejde, jf. § 27'.
§ 19, stk. 1, blev affattet
som anført ved lov nr. 1131 af 22. december 1993 som trådte i kraft den 1.
januar 1994. Før 1. januar 1994 havde § 19, stk. 1, følgende ordlyd (jf.
lovbek. nr. 411 af 26. maj 1992):
'Grundbeløb til
folkepensionister nedsættes ikke på grund af indtægt, dog nedsættes
grundbeløbet til folkepensionister i alderen 67-70 år efter § 27'.
§ 27, stk. 1-2, har følgende
ordlyd:
'For folkepensionister
opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb efter pensionistens indtægt ved
personligt arbejde. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om
opgørelse
af indtægt ved personligt arbejde.
Stk. 2
.
Opgørelsesperioden
for indtægtsgrundlaget efter stk. 1 er det senest afsluttede indkomstår.
Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter
indkomstårets udløb.'
§ 27, stk. 1, fik det ovenfor
citerede indhold ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1131 af 22. december 1993 der
trådte
i kraft den 1. januar 1994. Før den nævnte ændringslovs ikrafttræden var
bestemmelsen i § 27, stk. 1, kun gældende for folkepensionister 'i alderen
fra
67 til 70 år'.
Socialministeren har med
hjemmel i bl.a. lov om social pension, § 27, stk. 1, 2. punktum, udstedt bek.
nr. 511 af 4. juli 1990 om social pension. Endvidere har Socialstyrelsen
udsendt vejledning om social pension (optaget i Ministerialtidende som
vejledning
nr. 228 af 29.oktober 1990).
§ 20 i den ovenfor nævnte bekendtgørelse om
social pension har følgende ordlyd:
'Indtægter ved personligt
arbejde efter lovens § 27, stk. 1, omfatter lønindtægt eller indtægt, der
midlertidigt træder i stedet herfor samt indtægt fra egen virksomhed, i hvis
drift den pågældende tager aktivt del, hvis disse indtægter indgår i den
personlige
indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.
Stk. 2
.
Ved opgørelsen
af indtægten ved personligt arbejde fra egen virksomhed efter stk. 1,
fratrækkes
for personer uden for virksomhedsordningen
1) ...
2) de udgifter, der er
anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indtægten mv., som nævnt i
personskattelovens § 3, stk. 2, bortset fra udgifterne efter denne
bestemmelses
nr. 3.'
Den ovenfor nævnte vejledning
om social pension, pkt. 117, uddyber indholdet af § 27 i lov om social
pension
og § 20 i bekendtgørelsen om social pension. Det fremgår bl.a. af
vejledningens
pkt. 117 at for 67- til 69-årige indtægtsreguleres folkepensionens grundbeløb
på grundlag af pensionistens indtægt ved personligt arbejde. Indtægt ved
personligt arbejde kan fremkomme som lønindtægt. Indtægt ved personligt
arbejde kan også fremkomme ved pensionistens personlige arbejde i egen
virksomhed
hvis pensionisten tager
aktiv
del i
driften af virksomheden, og disse indtægter indgår i den personlige indkomst
efter personskattelovens § 3, stk. 1.
Personskattelovens § 3, stk.
1 (lov om indkomstskat og formueskat for personer mv., jf. lovbek. nr. 742 af
9. september 1995) har følgende ordlyd:
'§ 3. Personlig indkomst omfatter
alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er
kapitalindkomst'.
§ 4 i personskatteloven
opregner hvilke indtægter der er omfattet af begrebet kapitalindkomst. Det
fremgår af personskattelovens § 3 at der er tale om en opsamlingsbestemmelse.
De indtægter der ikke er omfattet af personskattelovens § 4
(kapitalindkomst),
er omfattet af lovens § 3 (personlig indkomst).
§ 39, stk. 1, i lov om social
pension har følgende indhold:
'Pensionen fastsættes hver 1.
januar på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 27-29.'
Af de nævnte bestemmelser
fremgår det at folkepension (for 67- til 69-årige) reguleres efter den del af
den personlige indkomst der er 'indtægt ved personligt arbejde'. Reguleringen
af pensionen for 1993 skulle foretages på baggrund af indtægten i 1991.
Det fremgår af sagen at De er
født i 1924. Deres pension for 1993 har derfor efter de nævnte bestemmelser
skullet reguleres på baggrund af Deres 'indtægt ved personligt arbejde'
således
som dette begreb er nærmere fastsat i § 20 i bekendtgørelsen om social
pension.
2. Oplysning af sager om folkepension
Efter lov om social pension,
§ 26, kan ministeren fastsætte nærmere regler om bl.a. 'indgivelse af
ansøgninger, fremskaffelse af oplysninger og dokumentation' i sager om
folkepension. Bl.a. på denne baggrund har Socialstyrelsen udstedt bek. nr.
558
af 30. juli 1990 om ansøgning og udbetaling mv. af social pension.
Bekendtgørelsens
§ 3 har følgende ordlyd:
'Ansøgere og andre, der har
kendskab til forholdene, skal give kommunalbestyrelsen oplysninger og
dokumentation, som anses for nødvendig for at afgøre, om betingelserne for
pension er opfyldt samt for at beregne og udbetale pension'.
Lov om social pension
indeholder i § 45 følgende bestemmelse:
'Kommunalbestyrelsen kan af
offentlige myndigheder og private kræve at få stillet de oplysninger til
rådighed, der er nødvendige ved beregningen af pensionen. Kommunalbestyrelsen
kan herunder indhente oplysninger om pensionistens økonomiske forhold, også i
elektronisk form, fra skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder
samt
arbejdsløshedskasser.'
Ved siden af disse særlige
regler om oplysning af pensionssager gælder de almindelige
forvaltningsretlige
regler og retsgrundsætninger om sagsoplysningen.
Officialprincippet forpligter
den myndighed der skal træffe afgørelse i en sag, til at tilvejebringe
korrekte
og tilstrækkelige oplysninger til at der kan træffes en materielt rigtig
afgørelse. Dette kan eventuelt ske i samarbejde med parten i sagen.
At officialprincippet også
gælder i sager om social pension, har fundet et præcist udtryk i
Socialministeriets
cirkulære nr. 193 af 3. november 1994 om social pension. Cirkulærets § 6
lyder
således:
'Kommunalbestyrelsen skal
indhente alle oplysninger, der har betydning for sagens afgørelse.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan pålægge offentlige myndigheder at
give oplysninger og dokumentation, som anses for nødvendig for
sagsbehandlingen. Udskrifter mv. kan kræves uden betaling.'
Som det fremgår under pkt. 1
ovenfor, reguleres folkepension efter størrelsen af ansøgerens indtægt ved
personligt arbejde således som dette begreb er nærmere fastlagt i
bekendtgørelsen om social pension § 20. En myndighed der skal træffe
afgørelse
om folkepension, herunder om regulering af folkepension, er derfor i
overensstemmelse med officialprincippet forpligtet til at tilvejebringe
oplysninger
om pensionistens indtægt ved personligt arbejde.
Det fremgår af Gentofte
Kommunes brev af 5. juli 1994 til Den Sociale Ankestyrelse at Deres
folkepension
for 1993 blev beregnet ud fra Deres personlige indkomst for året 1991.
Deres revisor skrev den 17.
maj 1994 til Gentofte Kommune og bad om en specifikation af
beregningsgrundlaget
for Deres folkepension i 1993. Kommunen svarede revisoren i brev af 16. juni
1994. Den 21. juni 1994 klagede Deres revisor til det sociale ankenævn og
gjorde i forbindelse med klagesagen opmærksom på at Deres personlige indkomst
for 1993 indeholdt andre former for indtægt end indtægt ved personligt
arbejde. Deres revisor var derfor af den opfattelse at det indkomstbeløb
Gentofte Kommune anvendte ved beregningen af grundbeløbet for Deres
folkepension,
var for højt. Gentofte Kommune havde lagt til grund at Deres lønindtægt for
1991 udgjorde 143.921 kr., mens Deres revisor mente at Deres indtægt ved
personligt arbejde ifølge Deres selvangivelse for 1991 var 65.147 kr. (efter
overoverførsel til medhjælpende hustru af 59.147 kr.). Denne fejl mente Deres
revisor havde bevirket at De var blevet tildelt for lidt i pension for året
1993.
De henviser i Deres ansøgning
af 8. august 1991 om folkepension til at De havde indgivet selvangivelse, og
at
Gentofte Kommune derfor allerede var i besiddelse af de relevante
oplysninger.
Det er efter min opfattelse
beklageligt at Gentofte Kommune lagde de automatisk overførte oplysninger om
Deres personlige indkomst til grund for reguleringen af Deres pension for
1993.
Efter lov om social pension,
§ 19, stk. 1, jf. § 27, stk. 1, er det pensionistens indtægt ved personligt
arbejde der skal lægges til grund ved beregning af folkepension. Efter denne
bestemmelse og efter officialprincippet er Gentofte Kommune forpligtet til at
tilvejebringe oplysninger om Deres indtægt ved personligt arbejde.
Efter min opfattelse ville
det have været mest nærliggende hvis kommunens socialforvaltning i
overensstemmelse med § 45 i lov om social pension og § 6 i Socialministeriets
cirkulære om social pension havde rekvireret Deres selvangivelse for 1991 fra
kommunens skatteforvaltning.
Gentofte Kommune kunne dog eventuelt
i stedet have indhentet oplysninger om Deres indkomst ved henvendelse til Dem
da De efter § 3 i bekendtgørelsen om ansøgning og udbetaling mv. af social
pension ville have været forpligtet til at oplyse om forhold - herunder Deres
nærmere indtægter - af betydning for Deres pensionsforhold. En sådan
anmodning til Dem om oplysninger burde efter min mening have været nærmere
præciseret og begrundet.
Det sociale ankenævn og Den
Sociale Ankestyrelse henviser i henholdsvis afgørelse af 2. november 1994 og
afgørelse af 7. november 1995 til at De ved at henvise til Deres
selvangivelse
i Deres ansøgning har tilkendegivet et ønske om at oplysningerne i Deres
selvangivelse skulle lægges til grund ved afgørelsen af Deres ansøgning om
folkepension. Gentofte Kommune anfører det samme i brev af 5. juli 1994 til
det sociale ankenævn.
Det er efter min opfattelse
åbenbart at dette forhold ikke fritager Gentofte Kommune for i
overensstemmelse
med lov om social pension, § 19, stk. 1, jf. § 27, stk. 1, at regulere Deres
folkepension efter størrelsen af Deres 'indtægter ved personligt arbejde' og
ikke efter Deres 'personlige indkomst'.
Det er efter min opfattelse
også klart at bestemmelsen i lov om social pension, § 45 (der indeholder
hjemmel til at overføre oplysninger fra skattemyndighederne til
socialforvaltningen i elektronisk form) ikke fritager socialforvaltningen for
at sikre at den har modtaget de oplysninger som efter det materielle
retsgrundlag er nødvendige for at træffe en indholdsmæssigt lovlig og korrekt
afgørelse.
Dette følger af
officialprincippet der forpligter forvaltningsmyndighederne til at
tilvejebringe
et korrekt og fyldestgørende grundlag for afgørelsen af sagen med det formål
at træffe en materielt rigtig afgørelse.
Jeg har meddelt Gentoft
Kommune min opfattelse.
3. Det sociale ankenævns afgørelse meddelt den 2. november 1994
Det Sociale Ankenævn for
Københavns Amt henviser i brev af 2. november 1994 til at nævnets afgørelse
er
truffet bl.a. efter intentionen bag lov om social pension, § 40. Nævnet var
af
den opfattelse at intentionen bag bestemmelsen er at tilstræbe endelighed i
pensionsmellemværender.
Deres revisor anfører i brev
af 15. november 1994 til Den Sociale Ankestyrelse at lov om social pension, §
40, ikke er relevant for denne sag.
Lov om social pension, § 40,
har følgende ordlyd:
'Pensionen udbetales ikke,
når den ikke er hævet i et år. Udbetalingen genoptages efter anmodning
herom.'
Reglen i § 40 vedrører
situationer hvor pensionisten i en periode på et år ikke har hævet pensionen.
Efter reglen i § 40 resulterer dette i at pensionsudbetalingerne stilles i
bero. Udbetalingerne genoptages efter anmodning.
Det fremgår af ordlyden af §
40 at bestemmelsen vedrører en anden situation end i denne sag. I
vejledningen
om social pension, pkt. 181, er nævnt at § 40 kan anvendes hvis pensionisten
ikke har opfyldt sin pligt til at meddele flytning, udfylde leveattest mv.
Lov om social pension, § 41,
stk. 2, har følgende indhold:
'Pensionisten skal oplyse om
flytning. Ved flytning til en anden kommune her i landet skal henvendelse om
fortsat udbetaling ske til tilflytningskommunen.'
Lov om social pension, § 40,
vedrører således ikke den situation hvor pensionen hæves, men hvor pensionen
er beregnet forkert. Efter min opfattelse er det uheldigt at det sociale
ankenævn henviste til § 40 som begrundelse for ikke at give Dem medhold i
Deres
klage.
Jeg har meddelt ankenævnet
min opfattelse.
4. Bevaring af dokumenter i sagen
Forvaltningsmyndigheder bør
af hensyn til reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven om
aktindsigt
og af hensyn til sikring af bevis sørge for at der i myndighedens sager
opbevares kopier af udgående post. Se hertil Folketingets Ombudsmands
beretning
for året 1990, s. 366:
'...
c. Myndigheden må på sagen
bevare genpart eller kopi af alle udgående dokumenter (skrivelser fra
myndigheden og andre sagsakter, som myndigheden har produceret og sendt ud
fra
myndigheden). Ofte vil myndigheden tillige have bevaret genpart eller kopi
andetsteds end på sagen (f.eks. i en brevkopimappe eller -bog, hvor udgående
skrivelser m.v. er indsat i kronologisk orden).
Kravet om genpart eller kopi
af myndighedens udgående dokumenter grunder sig særligt på to forhold:
dels
at sikre
bevis
hos myndigheden selv (såvel af hensyn til myndighedens
interne behov som af eksterne hensyn) for det præcise indhold af dokumenter,
som er udgået fra myndigheden,
dels
at muliggøre meddelelse af aktindsigt i overensstemmelse med bestemmelserne
herom i offentlighedsloven og forvaltningslovens kapitel 4.
...'
Det fremgår af Gentofte
Kommunes brev af 24. januar 1996 til det sociale ankenævn at Gentofte Kommune
ikke har opbevaret kopier af Deres pensionsmeddelelser. Den Sociale
Ankestyrelse har med udtalelsen af 14. marts 1996 til mig sendt en blank
pensionsmeddelelse til orientering. I rubrikken 'Beregningsgrundlag' er der
mulighed for at anføre grundlaget for beregningen af den udbetalte pension.
Det fremgår af Gentofte
Kommunes brev til det sociale ankenævn af 5. juli 1994 at kommunen ikke kan
oplyse om beregningsgrundlaget for Deres pension i 1993, da oplysningerne der
er lagt til grund ved pensionsberegningen, er indhentet ved automatisk
overførsel fra Kommunedata.
Jeg mener det havde været ønskeligt om
Gentofte Kommune havde opbevaret kopier af de pensionsmeddelelser som
kommunen
har sendt til Dem. Dette ville have givet Gentofte Kommune grundlag for at
oplyse om beregningsgrundlaget for Deres pension samt kunnet give grundlag
for
en nærmere vurdering af hvorvidt De burde have reageret på
pensionsmeddelelserne,
jf. pkt. 5 nedenfor. Endvidere ville det have givet Gentofte Kommune mulighed
for at opfylde sine pligter efter offentlighedsloven og forvaltningsloven ved
eventuelle begæringer om aktindsigt.
Efter min opfattelse må det
for at kunne overholde forvaltningsloven, offentlighedsloven og grundlæggende
dokumentationskrav i forvaltningssager være et ubetinget krav at en myndighed
enten
i sagen har en kopi af dokumenter
som myndigheden har udfærdiget,
eller dog
med sikkerhed med meget kort varsel fra et edb-anlæg vil kunne lave en
fuldstændig nøjagtig udskrift (svarende til en kopi) af dokumentet. I denne
forbindelse må der efter min opfattelse kræves en fuldstændig sikring af et
elektronisk dokuments integritet (dokumentets originale indhold) og
autencitet
(at dokumentet virkelig stammer fra den angivne udsteder).
Jeg kan i øvrigt med hensyn
til en del af de spørgsmål som elektronisk forvaltning rejser, henvise til
den
af Forskningsministeriet i juni 1996 udgivne vejledning 'Elektronisk
dokumenthåndtering
og forvaltningsregler - En vejledning om de forvaltningsretlige konsekvenser
af elektronisk arkivering, sagsbehandling og kommunikation'. Heri anføres
bl.a.:
(side 29)
'En myndighed kan få
problemer med at dokumentere visse forhold, hvis den kasserer
papirdokumenterne.
Et papirdokument med håndskreven signatur har en betydelig bevismæssig værdi
i
en retssag - og en domstol vil ikke nødvendigvis tillægge et indscannet
billede
af det pågældende dokument samme bevismæssige værdi. Usikkerheden kan både gå
på dokumentets integritet (er det originale indhold ændret?) og autenciteten
(stammer det fra den, der angiveligt har skabt det?). Eventuel manglende
beviskraft kan vise sig i privatretlige sammenhænge, ..., eller i
offentligretlige sammenhænge, ...
...
Det er indtrykket, at de få
myndigheder, der er gået over til eller [er] i færd med at gå over til
elektronisk
arkivdannelse, indtil videre følger den praksis, at alle dokumenter, som er
modtaget på papir, gemmes ...'
(side 33)
'Så længe en myndigheds
sagsdannelse er papirbaseret, må e-post meddelelser skrives ud på papir, og
papirudskrifterne lægges på de relevante sager efter journalisering. Går
myndigheden over til elektronisk sagsdannelse, bør e-post systemet integreres
teknisk med journalsystemet, så e-post meddelelser let kan journaliseres uden
at blive skrevet ud på papir.'
(side 52)
'Som udgangspunkt bør
myndigheden bevare sin kopi, så længe den har
et administrativt behov for at bevare materialet i egne arkiver.
Offentlighedsloven og
Forvaltningsloven sætter ikke nogen
undergrænse
for, hvor længe en myndighed skal opbevare sagsakter, men kassation af
sagsakter efter en kort årrække bør i hvert fald ske efter generelle
retningslinier, så kassationen ikke får karakter af vilkårlighed.
Uanset at sagerne er
'afsluttet', kan der opstå behov for at finde akterne frem påny, fordi en sag
genoptages, eller fordi der fremsættes anmodning om aktindsigt. Hvis en
myndighed på et tidligt tidspunkt tilintetgør sagsakter, er muligheden for
aktindsigt i sagens natur bortfaldet.'
Hvis en myndighed - i stedet
for at bevare en kopi af et dokument på sagen - vælger at bevare dokumentet i
elektronisk form, må det efter min opfattelse kræves at det elektroniske
dokument inden for en meget kort tidsfrist er umiddelbart tilgængeligt og kan
udskrives på papir inden for (mindst) den årrække som følger af
kassationsreglerne.
Myndighedens valg af et elektronisk i stedet for et papirbaseret medium kan
efter min opfattelse ikke berettige at dokumentet kan kasseres på et
tidligere
tidspunkt end det ellers ville kunne være kasseret hvis det havde foreligget
i
papirform.
Lov nr. 337 af 14. maj 1992
om offentlige arkiver m.v. indeholder bl.a. følgende bestemmelser:
'
Kapitel 3
Bevaring og kassation
§ 9.
Myndighederne skal drage omsorg for, at deres arkivalier
opbevares på betryggende måde.
Stk. 2....
§ 10....
Stk. 2.
Kulturministeren fastsætter til varetagelse af arkivmæssige
hensyn regler om bevaring og kassation af kommunernes arkiver.
...
§ 40.
Følgende bekendtgørelser forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af bestemmelser udstedt i medfør af denne lov:
1) Bekendtgørelse nr. 201 af
29. april 1981 om kassation i kommunernes arkiver ...'
Bestemmelsen i arkivlovens §
9, stk. 1, indeholder bl.a. et forbud mod at myndighederne på egen hånd
foretager kassation af arkivalier, jf. KARNOV 1995, s. 614, note 10.
Indenrigsministeriets bek.
nr. 201 af 29. april 1981 om kassation i kommunernes arkiver indeholder bl.a.
følgende bestemmelser:
'
§ 1.
Bestemmelserne om bevaring af kassation gælder for alle
kommunens arkivalier, ...
Stk. 2.
Bestemmelserne om bevaring og kassation omfatter dog ikke
materiale, som er omfattet af lov om offentlige myndigheders registre eller
de
i medfør af denne lov udstedte registerforskrifter.
§ 2.
Ved arkivalier forstås såvel skriftligt materiale som enhver
anden art af materiale, der formidler information og er blevet til eller
tilvejebragt i forbindelse med kommunens virksomhed. For kort, tegninger og
planer, fotografier, film og mikrofilm, grammofonplader, lydbånd, hulkort,
magnetbånd
og andre medier til behandling og opbevaring af data gælder samme regler som
for de øvrige arkivalier, jf. dog § 1, stk. 2.
Kapitel II
Almindeligt om kassation og aflevering
§ 3.
Arkivalier i kommunens arkiver må kun tilintetgøres, hvis de i
bilaget til bekendtgørelsen er opført blandt de sager, der kan kasseres.
Stk. 2....
...
§ 7.
Kassationsfristerne i bilaget er kun vejledende, medmindre
andet er fastsat i denne bekendtgørelse eller i andre retsforskrifter.
Sagsmateriale
skal dog altid opbevares, så længe der er administrativt behov for det.
...
Kapitel IV
Kassation i de enkelte dele af kommunens arkiver
§ 10.
Kassation i de enkelte dele af kommunens arkiver sker efter
anvisningerne i bilaget.'
Af bilaget til bekendtgørelsen
fremgår bl.a.:
'
6. Socialvæsen
A. Bevares skal:
1. ...
...
8. 20 pct. af sociale
personsager efter 1933, ... Dog bevares kun 3 pct. af sager vedrørende ...
folkepension..., hvis disse sager er ordnet på en sådan måde, at særskilt
kassation heraf
er mulig.
B: Kasseres må:
1. Sociale personsager efter
1933, som ikke skal bevares i medfør af det under A, nr. 8 anførte.
Kassationsfrist: 70 år efter
fødsel, evt. efter praktisk behov 10 år efter seneste kontakt med den
pågældende eller 5 år efter den pågældendes død.'
Kulturministeriets bek. nr.
13. af 17. januar 1996 om bevaring og kassation af kommunernes og
amtskommunernes arkivalier indeholder nu bl.a. følgende bestemmelser:
'
§ 1.
Denne bekendtgørelse gælder for arkivalier, der er blevet
skabt eller tilvejebragt i kommuner ...
§ 2.
Rigsarkivaren fastsætter efter drøftelse med de berørte parter
nærmere bestemmelser om, hvilke arkivalier der skal bevares, jf. dog § 3.
Stk. 2.
Kassation må kun finde sted i henhold til de bestemmelser,
der fastsættes i medfør af stk. 1.
Stk. 3.
Arkivalier kan først kasseres, når der ikke længere er
administrativt eller retligt behov for dem.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen ... kan beslutte at bevare arkivalier i
større omfang end det følger af de bestemmelser, der fastsættes i medfør af
stk. 1, jf. dog § 3.
§ 3.
Registertilsynet træffer den endelige afgørelse om bevaring af
registre, der er omfattet af lov om offentlige myndigheders registre, og som
ønskes bevaret i henhold til § 2, jf. lov om offentlige myndigheders registre
§
9, stk. 4.
...
§ 6.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. januar 1996.
Stk. 2.
Følgende bekendtgørelser forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af bestemmelser, der udstedes i medfør af denne
bekendtgørelse
1) Bekendtgørelse nr. 201 af
29. april 1981 om kassation i kommunernes arkiver ...'
Af Rigsarkivarens cirkulære
nr. 17 af 25. januar 1996 om bevaring af primærkommunernes arkivalier fremgår
bl.a. følgende:
'
Område
§ 1.
Bestemmelserne i dette cirkulære gælder for primærkommunernes
arkivalier, ...
Stk. 2.
Bevaring af kommunernes arkivalier sker efter
bestemmelserne i § 2, jf. dog § 3, stk. 3. Arkivalier, der ikke er nævnt i §
2,
kan kasseres.
Bevaringsfortegnelse
§ 2.
Følgende arkivalier skal bevares:
...
6. Social- og sundhedsområdet
...
B: Sociale personsager af
særlig eller principiel karakter.
C: Andre sociale personsager
henlagt efter cpr-numre, der begynder med 01.'
Som det fremgår, er der for
sager om folkepension angivet en kassationsfrist på mindst 10 år for sager
angående ikke afdøde personer. Under alle omstændigheder fremgår det af § 7 i
bek. nr. 201 af 29. april 1981 at sagsmateriale dog altid skal opbevares 'så
længe der er administrativt behov for det', ligesom det nu fremgår af § 2,
stk.
3, i bek. nr. 13. af 17. januar 1996 at dokumenter ikke må kasseres så længe
der 'er administrativt eller retligt behov for dem'. Et sådant behov vil der
efter min opfattelse altid være så længe det offentliges krav på
tilbagebetaling af for meget udbetalt pension eller en pensionists (mulige)
krav på efterbetaling af for lidt udbetalt pension ikke med sikkerhed er
forældet
eller på grund af pensionistens død med sikkerhed ikke kan rejses. Det følger
af lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer at
pengekrav - og herunder krav angående social pension - tidligst kan forældes
efter fem år. Efter lovens § 3 regnes den femårige forældelsesfrist 'først
fra
den tid, da fordringshaveren var eller ved sædvanlig agtpågivenhed ville have
været i stand til at kræve sit krav betalt', hvis fordringshaveren 'på grund
af
utilregnelig uvidenhed om sit krav ... har været ude af stand til at gøre sin
ret gældende'. Der gælder dog en ubetinget 20-årig forældelsesfrist, jf.
1980-lovens § 4 og Danske Lov 5-14-4.
Hvis den teknologiske udvikling
indebærer at et elektronisk dokument ikke længere umiddelbart vil kunne
udskrives i autentisk og original form, har myndigheden efter min opfattelse
en
pligt til at foretage en sådan udskrift af dokumentet mens dette endnu er
teknisk muligt, og bevare denne udskrift mindst indtil kassationsfristens
udløb
på den papirbaserede sag.
Tilsvarende vil myndigheden
efter min opfattelse have pligt til - dersom det måtte følge af
registerlovgivningen
at et elektronisk dokument skal slettes i det elektroniske medium inden
dokumentet
vil kunne kasseres efter kassationsreglerne - at udskrive det elektroniske
dokument inden sletningen og bevare dette mindst indtil kassationsfristens
udløb på den papirbaserede sag.
Jeg har meddelt Gentofte
Kommune min opfattelse.
5. Myndighedernes henvisning til Deres passivitet i forbindelse med
indgivelse af klage over regulering af pension for året 1993
Gentofte Kommune, det sociale
ankenævn og Den Sociale Ankestyrelse anerkender i henholdsvis brev af 5. juli
1994, afgørelse af 2. november 1994 og afgørelse af 7. november 1995 at man
ved
at lægge forkerte oplysninger til grund har truffet en materielt forkert
afgørelse. Myndighederne henviser imidlertid til at De eller Deres revisor
ikke
rettede henvendelse angående fejlen før den 17. maj 1994, og at De derfor må
bære risikoen for fejlen.
Som det fremgår ovenfor,
havde Gentofte Kommune ikke i sagen bevaret en kopi af Deres
pensionsmeddelelser
for 1993, ligesom det ikke har været muligt fra Kommunedata at få
genudskrevet
disse pensionsmeddelelser. Efter min mening er det uden en nøjagtig
gengivelse
af de originale pensionsmeddelelser vanskeligt at tage nærmere stilling til
hvorvidt pensionsmeddelelserne burde have givet anledning til en sådan undren
hos Dem at De burde have reageret på pensionsberegningen inden dette faktisk
skete. Risikoen for den herved foreliggende bevisusikkerhed påhviler efter
min
mening udelukkende det offentlige.
Som det fremgår ovenfor,
beror pensionsberegningen på ganske indviklede regler som det efter min
opfattelse ikke kan forlanges at pensionisten kan gennemskue hvis ikke
pensionisten har fået en nærmere vejledning om reglernes indhold. Særligt kan
det efter min opfattelse ikke anses for uagtsomt at en pensionist ikke ud fra
de sproglige betegnelser kender indholdsmæssig forskel på begrebet 'personlig
indkomst' i personskattelovens § 3 og begrebet 'indtægt ved personligt
arbejde'
i lov om social pension (§ 19, stk. 1, og) § 27, stk. 1, således som dette
begreb er nærmere defineret i en bekendtgørelse udstedt i medfør af loven.
Det må således efter min
opfattelse anses for naturligt at en fejl som den foreliggende vedrørende
beregning af pension først opdages ved en revision af pensionistens regnskab
for det pågældende år. I forlængelse heraf bemærker jeg at det er
myndighederne
der har begået en fejl ved beregningen af Deres pension, og at myndigheden
herved ikke har overholdt lov om social pension, § 19, stk. 1, jf. § 27, stk.
1, og officialprincippet. Jeg henviser herved til Folketingets Ombudsmands
beretning
for året 1990, s. 312ff. S. 316 fremgår bl.a. følgende:
'...
Jeg har forstået
SU-styrelsens og ankenævnets udtalelse til mig således, at de anser såvel
Deres
krav ... for bortfaldet på grund af passivitet.
...
Dertil kommer, at fejlen
beroede på SU-styrelsens fejl, og at det derfor forekommer mindre rimeligt at
pålægge Dem risikoen for at fejlen først blev opdaget længe efter
...'
Jeg mener således at Den
Sociale Ankestyrelses afgørelse allerede af de ovenfor anførte grunde er
uholdbar.
Det forekommer mig i øvrigt
umiddelbart tvivlsomt om der overhovedet påhviler en pensionist en
reaktionspligt i et tilfælde som det foreliggende hvor pensionisten har fået
udbetalt for lidt i pension.
Den ovenfor citerede
bestemmelse i § 3 i bekendtgørelsen om ansøgning og udbetaling mv. af social
pension pålægger bl.a. ansøgere (pensionisten) at 'give kommunalbestyrelsen
oplysninger og dokumentation, som anses nødvendig for at ... beregne ...
pension'. Efter min mening må denne bestemmelse mest naturligt forstås som en
pligt for pensionisten til efter anmodning fra kommunen at give bestemte
oplysninger mv.
Lov om social pension (jf.
lovbek. nr. 411 af 26. maj 1992) indeholdt i § 41, stk. 1, følgende
bestemmelse:
'Pensionisten skal oplyse
kommunalbestyrelsen om forandringer i forhold, der kan formodes at medføre
nedsættelse eller bortfald af pensionen.'
Bestemmelsen i § 41, stk. 1,
blev ved § 1, nr. 7, i lov nr. 448 af 1. juni 1994 (der trådte i kraft den 1.
juli 1994, jf. lovens § 8, stk. 1) affattet således:
'Pensionisten skal oplyse
kommunalbestyrelsen om forandringer i forhold, der kan forventes at medføre
ændringer af pensionen.'
Som det fremgår, var der
efter ordlyden af § 41, stk. 1, i lov om social pension før den 1. juli 1994
ikke nogen pligt for en pensionist til af egen drift at oplyse kommunen om
ændringer i pensionistens forhold som kunne medføre at den udbetalte pension
ville være for
lav
; Deres revisor
reagerede som det fremgår ovenfor, den 17. maj 1994 over for Gentofte
Kommune.
Da jeg allerede på grundlag
af det tidligere anførte mener at De ikke kan have udvist en passivitet der
kan
begrunde at De skal bære risikoen for en fejl begået af myndighederne, har
jeg
ikke fundet tilstrækkelig anledning til i denne sag nærmere at undersøge
spørgsmålet om hvorvidt der i den sociale pensionslovgivning måtte være
pålagt
pensionisten en speciel reaktionspligt, om De i givet fald måtte have
tilsidesat denne pligt, og hvad retsvirkningen af en eventuel tilsidesættelse
af en sådan pligt måtte være.
Jeg har meddelt Den Sociale
Ankestyrelse min opfattelse og har henstillet at Ankestyrelsen genoptager
sagen.
..."
Den 7. juli 1997 meddelte Den
Sociale Ankestyrelse at den havde genoptaget sagen. Den 18. december 1997
traf
Ankestyrelsen herefter afgørelse om efterregulering af A's pension for
perioden
1. januar til 31. december 1993.
Jeg meddelte herefter
Ankestyrelsen at jeg ikke foretog videre i sagen.
NOTER:(*1) Jf.
FOB 1990, s. 316.
Lignende dokumenter
- Myndigheds sprogbrug i sag om tilbagebetaling af boligstøtte Retsinformation · 3. marts 2003
- Tilbagebetaling af boligstøtte i anledning af efterbetalt pension Retsinformation · 7. november 2005
- Tilbagebetaling af boligstøtte Retsinformation · 1. marts 2005
- Manglende partshøring om tandlægekonsulents udtalelse. Egen tandlæge ikke partsrepræsentant Retsinformation · 12. januar 2002
- Nyt fra Ankestyrelsen - tendenser i afgørelser efter pensionsloven - af souschef Kirsten Borum Retsinformation · 27. januar 2003
- Indfrielse af studielån. Fejlopgørelse. Efterbetaling Retsinformation · 18. september 2001