Spring til indhold

Retsinformation

Efterregulering af fejlagtigt beregnet folkepension. Sagsoplysning. Passivitet. Bevaring af dokumenter

FOU nr 1997.198UdtalelserFolketinget3. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Efterregulering af fejlagtigt beregnet folkepension.

Sagsoplysning. Passivitet. Bevaring af dokumenter

Den 8. august 1991 ansøgte A

om folkepension. Det fremgik af ansøgningen at A blev født den 30. oktober

1924, har dansk indfødsret og blev gift den 3. marts

1955. A

skrev i ansøgningen at

kommunen allerede havde oplysninger om hans personlige indkomst og hans

formue

da hans revisor havde indsendt hans selvangivelse.

Det fremgik videre af sagen

at A's revisor havde indsendt A's selvangivelse for 1991 til Gentofte

Kommune.

Ved brev af 17. maj 1994 bad

A's revisor Gentofte Kommune om at specificere beregningsgrundlaget for A's

folkepension for 1993.

Den 16. juni 1994 skrev

Gentofte Kommune bl.a. følgende til A's revisor:

"Som svar på Deres skr.

af 17. maj 1994, hvori De forespørger om beregningsgrundlaget for (A)'s

pension

for 1993, skal det herved meddeles, at beløbene er fremkommet i forbindelse

med

den årlige omregning pr. 1/1 1993. Beløbene er fra årsopgørelsen for 1991.

Det er desværre ikke muligt

at gøre rede for de enkelte posteringer vedrørende arbejdsindkomst på kr.

143.921,00 og anden personlig indkomst på kr. 120.194,00.

Beløbene er overført fra

skattevæsenet automatisk.

Kopi af beløbenes fordeling

Læs alt

vedlægges. Samtidig meddeles, at (A) pr. 1/1 1993 har modtaget en

pensionsmeddelelse, hvorpå beregningsgrundlaget var påført.

..."

Den 21. juni 1994 klagede A's

revisor til Det Sociale Ankenævn for Københavns Amt; revisoren var af den

opfattelse at beregningsgrundlaget for A's folkepension for året 1993 ikke

var muligt at afstemme med A's selvangivelse.

Af Gentofte Kommunes brev til

det sociale ankenævn af 5. juli 1994 fremgik følgende om kommunens afgørelse:

"...

Gentofte kommune modtog

ansøgning om folkepension, der vedlægges i kopi, den 9.8.1991. På

pensionsansøgningen havde pgl. under rubrikken om indkomstoplysninger anført

følgende: 'Jeg må her henvise til min selvangivelse indsendt v/ stats.aut.

revisor. Alle oplysninger er tilgået Dem tidligere og jeg vil ikke gentage.'

Under hensyn til, at han

fortsat var selvstændig erhvervsdrivende, blev hans folkepension således

iværksat jfr. socialstyrelsens vejledning nr. 6 af 29. oktober 1990, pkt.

143,

7. afsnit på grundlag af senest afsluttede indkomstår. Pension for november

og

december måned 1991 samt hele 1992 er beregnet på 1990-indkomst. Pension for

1993 er beregnet på 1991-indkomst, pension for 1994 beregnes på grundlag af

1992-indkomst. Pensionsberegninger for 1993 og 1994 er således sket ved den

såkaldte automatiske indtægtsoverførsel af indkomst- og formueoplysninger fra

skattesystemerne til pensionssystemet. Der vedlægges udskrift af skærmbillede

E112 pr. 1.11.1991, 1.1.1992, 1.1.1993 og 1.1.1994, der viser

beregningsoplysningerne.

Ved brev af 17.5.1994 bad

(A)'s revisor om en specifikation af beregningsgrundlaget for hans klients

folkepension for 1993, idet revisoren havde konstateret, at hans klient i

1993

havde modtaget nedsat grundbeløb, selv om arbejdsindtægten i 1991 iflg.

medsendt kopi af regnskab kun havde udgjort kr. 59.147. Det fremgår af E112,

at

grundbeløbet for 1993 er beregnet på grundlag af en arbejdsindtægt på kr.

143.921, hvilket har medført, at grundbeløbet har været nedsat i hele 1993.

Foranlediget af revisorens

henvendelse kontaktede Gentofte kommune Kommunedata for at få en udskrift af

de

indkomst- og formueoplysninger for 1991, der via skærmbillederne A483 og E191

var grundlaget for den automatiske indtægtsoverførsel. Dette viste sig

umuligt,

idet Kommunedata oplyste, at disse oplysninger automatisk slettes, når de

ikke

længere anses for aktuelle. Iflg. Kommunedatas oplysninger slettes E191, når

næste års oplysninger er klar, dvs. at E191 for 1993 i august/september måned

1993 er erstattet af E191 for 1994. Fsv. angår oplysningerne på skærmbillede

A483 slettes disse iflg. Kommunedata i april måned idet følgende år, dvs. at

A483 for 1993 er slettet i april 1994.

Ved brev til (A)'s revisor

den 16. juni 1994, der vedlægges i kopi, meddelte Gentofte kommune ham, at

det

desværre ikke var muligt at redegøre for, hvorledes beregningsgrundlaget for

folkepension 1993 var sammensat. Pensionisten har selv modtaget

pensionsmeddelelser henholdsvis pr. 1.1.1993 og pr. 1.7.1993, hvor

beregningsgrundlaget var anført, men pågældende har

ikke

reageret på disse.

Gentofte kommune beklager

selvfølgelig, at det på nuværende tidspunkt ikke længere er muligt at

redegøre

for, hvorledes beregningsgrundlaget for 1993 var sammensat. Men det er vores

opfattelse, at pensionisten ved ikke at reagere på de modtagne

pensionsmeddelelser i 1993 dermed har godkendt beregningsgrundlaget for 1993.

Gentofte kommune finder således ikke grundlag for at foretage omregning af

folkepensionen med tilbagevirkende kraft fra 1.1.1993.

..."

Den 2. november 1994 skrev

det sociale ankenævn til A at nævnet havde truffet afgørelse angående hans

klage. Ankenævnet skrev bl.a.:

"Nævnet besluttede at

tiltræde kommunens afgørelse, hvorefter der ikke skal foretages omregning af

pensionen med tilbagevirkende kraft for perioden 1/1 - 31/12 1993.

Nævnet har herved lagt til

grund, at det vel må anses for godtgjort, at den ved pensionsberegningen

anvendte arbejdsindtægt på 143.921 kr. har været forkert, men at risikoen for

at pensionsudbetalingen som følge heraf i hele 1993 er sket med et for lavt

beløb findes at burde bæres af Deres klient, der ikke har reageret på de

fremsendte pensionsmeddelelser indeholdende beregningsgrundlaget og

orientering

om oplysningspligt med hensyn til stigende eller faldende indtægter, samt om

adgangen

til at klage over beregningen inden 4 uger.

Nævnet har desuden fundet, at

der i betragtning af, at Deres klient, tilsyneladende med virkning fra

regnskabsåret 1991, er begyndt at overføre andel af virksomhedsoverskud til

medhjælpende hustru, hvilken ændring må antages at have været hovedårsagen

til

den opståede fejl, har påhvilet ham en særlig pligt til påpasselighed og til

at

gøre indsigelse, da den udbetalte pension pr. 1/1-93 blev mindsket til ca.

det

halve af den hidtil udbetalte pension.

Nævnet har desuden lagt vægt

på, at der først er rettet henvendelse til kommunens pensionsafdeling den

17/5-94, og på at forvaltningen ikke forud herfor burde have opdaget, at de

oplysninger, der i forbindelse med den automatiske indtægtsoverførsel var

tilgået forvaltningen til brug for årsomregningen af pensionen var forkerte.

Nævnet har endelig fundet

begrundelse for afgørelsen i lov om social pension § 40 og den deri liggende

intention om mellem borgere og forvaltning at tilstræbe endelighed i

pensionsmellemværender.

..."

Af A's brev af 10. november

1994 til det sociale ankenævn fremgik det at A var utilfreds med nævnets

afgørelse af 2. november

1994. A

var bl.a. af den opfattelse at det sociale ankenævn havde optrådt nedladende

ved at begrunde sin afgørelse med at A burde have været opmærksom på fejlen i

beregningsgrundlaget for hans folkepension for 1993.

Den 15. november 1994 klagede

A's revisor til Den Sociale Ankestyrelse. A's revisor skrev bl.a. at man ikke

kan forvente at borgerne skal kunne forstå indholdet af de skatteretlige

indkomstbegreber. Af denne grund var A's revisor af den opfattelse at

myndighederne

ikke kunne tillægge det betydning at A først klagede over sin pension for

1993

den 17. maj 1994. Endvidere anførte A's revisor at lov om social pension, §

40,

ikke har betydning for denne sag.

Den 2. december 1994 skrev

Den Sociale Ankestyrelse til A. Ankestyrelsen oplyste A om at hans klage var

af

principiel betydning, og at styrelsen derfor ville behandle klagen.

Den 7. november 1995 skrev

Ankestyrelseen til A at man havde truffet afgørelse i sagen den 25. oktober

1995. Ankestyrelsen skrev bl.a.:

"...

A F G Ø R E L S E

Ankestyrelsen finder ikke, at

De har ret til efterregulering af Deres pension for perioden 1. januar til

31.

december 1993.

Ankestyrelsen har i lighed

med nævnet lagt til grund, at beregningen af Deres pension ved fastsættelsen

af

pensionen for 1993 må formodes at være sket på et fejlagtigt grundlag i form

af

en arbejdsindtægt 143.921 kr.

Ankestyrelsen har imidlertid

lagt vægt på, at De ved ansøgning om folkepension selv har henvist

pensionskontoret til at benytte de skattemæssige oplysninger. Ankestyrelsen

har

desuden lagt vægt på, at Deres personlige indkomst bestod af såvel indtægt

ved

personligt arbejde, som påvirker pensionsberegningen, som af anden personlig

indkomst, og at De selv burde have mulighed for at konstatere, om størrelsen

af

Deres arbejdsindtægt ved personligt arbejde var angivet korrekt på

pensionsmeddelelsen.

Ankestyrelsen har endelig

lagt vægt på, at De ikke har reageret på pensionsmeddelelser med de af

myndighederne anvendte beregningsoplysninger, som er tilsendt Dem i januar og

juli 1993, men at det først er Deres revisor, der klager i maj 1994.

...

Lovgrundlaget for afgørelsen:

Deres ansøgning er bedømt

efter § 27 og § 39, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af

16. juni 1994.

..."

Ved brev af 20. november 1995

klagede A til mig over myndighedernes afgørelser vedrørende regulering af

hans

pension for

1993. A

var af den opfattelse at hans sag var behandlet på en "ukorrekt og

særdeles mangelfuld" måde.

Den 30. november 1995 bad jeg

Den Sociale Ankestyrelse om udlån af samtlige sagens akter.

Den 9. januar 1996 bad jeg

Den Sociale Ankestyrelse og Det Sociale Ankenævn for Københavns Amt om

udtalelser i sagen; samtidig bad jeg om at myndighederne sendte nogle

sagsakter

som manglede i sagen, herunder pensionsmeddelelser sendt til A pr. 1. januar

1993 og 1. juli 1993.

Ved brev af 19. januar 1996

bad det sociale ankenævn Gentofte Kommune om at sende en kopi af de manglende

sagsakter til ankenævnet da akterne ikke tidligere havde været tilsendt

ankenævnet.

Ved brev af 24. januar 1996

sendte Gentofte Kommune nogle sagsakter i kopi til ankenævnet og skrev

samtidig

bl.a.:

"Gentofte Kommune er

ikke i besiddelse af pensionsmeddelelserne pr. 1. januar og pr. 1. juli 1993,

idet pensionsmeddelelser normalt tilsendes pensionisten selv.

Derfor fremsendes print af

udbetaling og beregningsoplysninger for 1.1.93 og 1.7.93."

I brev af 30. januar 1996 til

Den Sociale Ankestyrelse udtalte det sociale ankenævn at nævnet ikke havde

yderligere bemærkninger til sagen.

14. marts 1996 skrev Den

Sociale Ankestyrelse bl.a. følgende til mig:

"I klagen af 20.

november 1995 er det bl.a. anført, at ansøger finder, at afgørelsen baserer

sig

på en ukorrekt og særdeles mangelfuld behandling af de indsendte oplysninger.

Det anføres, at af det indsendte regnskab, hvor såvel arbejdsindkomst som

kapitalindkomst nøje er specificeret, turde det ikke være svært at komme frem

til korrekt indkomstopgørelse. At Kommunedatas oplysninger ikke er korrekte

og

ikke skelner mellem indkomsterne er helt uforståeligt, ligesom det er

betænkeligt,

at disse data ikke er tilgængelige 1 1/2 år efter.

Endvidere anføres det, at

pågældende ikke reagerede umiddelbart i tillid til, at socialforvaltningen

handlede korrekt, men først reagerede, da revisoren gjorde opmærksom på den

skete fejlbehandling. Pågældende har endvidere to gange efterlyst

beregningsoplysninger af januar og juli måned 1993. Disse oplysninger ses

ikke

at være modtaget af hverken pågældende eller dennes revisor.

Ankestyrelsen skal til det

anførte bemærke, at det er beklageligt, at Kommunedatas oplysninger ikke

længere er tilgængelige. Baggrunden herfor er der af kommunen redegjort for i

grundlaget for afgørelsen.

Med hensyn til fremsendelse

af beregningsoplysninger skal styrelsen bemærke, at det fremgår af brev af

21.

juni 1994 fra revisoren, at kommunen har fremsendt specifikation af

beregningsgrundlag

for folkepension."

I sit brev af 29. marts 1996

til mig fremsatte A sine bemærkninger til høringssvarene fra det sociale

ankenævn og Den Sociale Ankestyrelse. A skrev bl.a. at der efter hans

opfattelse forelå et korrekt og fuldstændigt regnskab, og at han havde haft

tillid til at størrelsen af hans pension var korrekt fastsat. Derfor kunne

man

ikke tillægge det betydning at han ikke klagede over sin pension for 1993 før

den 17. maj 1994.

Ombudsmandens udtalelse

"Gentofte Kommune tildelte Dem folkepension med virkning fra 1. november

1991. Kommunen regulerede senere Deres pension for 1993 på baggrund af

oplysninger i Deres slutopgørelse for 1991.

1. Retsgrundlaget for tildeling og regulering af folkepension

Folkepension tildeles efter lov om social pension (jf. lovbek. nr. 521 af 16.

juni 1994). Lovens § 1 har denne ordlyd:

'Pension efter denne lov er folkepension, førtidspension, invaliditetsydelse

og tillæg efter kapitel 2 og 11'.

Betingelserne for at få tildelt folkepension fremgår af lov om social

pension, § 2, § 3 og § 12.

§ 2, stk. 1, har følgende indhold:

'Retten til pension er betinget af, at modtageren har dansk indfødsret.

...'

§ 3, stk. 1, lyder således:

'Retten til pension er betinget af, at modtageren har fast bopæl her i riget

eller hyre på dansk skib.

...'

Lov om social pension, § 12, har følgende ordlyd:

'Folkepension, der består af grundbeløb og pensionstillæg, kan udbetales til

personer, der er fyldt 67 år.'

Folkepension tildeles som udgangspunkt efter ansøgning, jf. lovens kapitel 3.

Af lovens kapitel 4 fremgår det hvilket grundlag myndighederne skal benytte

når myndigheden skal fastsætte størrelsen af pensionen.

Af lov om social pension, § 19, stk. 1, fremgår i hvilket omfang pensionen

reguleres. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

'Grundbeløb til

folkepensionister nedsættes ikke på grund af indtægt, dog bortset fra indtægt

ved personligt arbejde, jf. § 27'.

§ 19, stk. 1, blev affattet

som anført ved lov nr. 1131 af 22. december 1993 som trådte i kraft den 1.

januar 1994. Før 1. januar 1994 havde § 19, stk. 1, følgende ordlyd (jf.

lovbek. nr. 411 af 26. maj 1992):

'Grundbeløb til

folkepensionister nedsættes ikke på grund af indtægt, dog nedsættes

grundbeløbet til folkepensionister i alderen 67-70 år efter § 27'.

§ 27, stk. 1-2, har følgende

ordlyd:

'For folkepensionister

opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb efter pensionistens indtægt ved

personligt arbejde. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om

opgørelse

af indtægt ved personligt arbejde.

Stk. 2

.

Opgørelsesperioden

for indtægtsgrundlaget efter stk. 1 er det senest afsluttede indkomstår.

Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter

indkomstårets udløb.'

§ 27, stk. 1, fik det ovenfor

citerede indhold ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1131 af 22. december 1993 der

trådte

i kraft den 1. januar 1994. Før den nævnte ændringslovs ikrafttræden var

bestemmelsen i § 27, stk. 1, kun gældende for folkepensionister 'i alderen

fra

67 til 70 år'.

Socialministeren har med

hjemmel i bl.a. lov om social pension, § 27, stk. 1, 2. punktum, udstedt bek.

nr. 511 af 4. juli 1990 om social pension. Endvidere har Socialstyrelsen

udsendt vejledning om social pension (optaget i Ministerialtidende som

vejledning

nr. 228 af 29.oktober 1990).

§ 20 i den ovenfor nævnte bekendtgørelse om

social pension har følgende ordlyd:

'Indtægter ved personligt

arbejde efter lovens § 27, stk. 1, omfatter lønindtægt eller indtægt, der

midlertidigt træder i stedet herfor samt indtægt fra egen virksomhed, i hvis

drift den pågældende tager aktivt del, hvis disse indtægter indgår i den

personlige

indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.

Stk. 2

.

Ved opgørelsen

af indtægten ved personligt arbejde fra egen virksomhed efter stk. 1,

fratrækkes

for personer uden for virksomhedsordningen

1) ...

2) de udgifter, der er

anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indtægten mv., som nævnt i

personskattelovens § 3, stk. 2, bortset fra udgifterne efter denne

bestemmelses

nr. 3.'

Den ovenfor nævnte vejledning

om social pension, pkt. 117, uddyber indholdet af § 27 i lov om social

pension

og § 20 i bekendtgørelsen om social pension. Det fremgår bl.a. af

vejledningens

pkt. 117 at for 67- til 69-årige indtægtsreguleres folkepensionens grundbeløb

på grundlag af pensionistens indtægt ved personligt arbejde. Indtægt ved

personligt arbejde kan fremkomme som lønindtægt. Indtægt ved personligt

arbejde kan også fremkomme ved pensionistens personlige arbejde i egen

virksomhed

hvis pensionisten tager

aktiv

del i

driften af virksomheden, og disse indtægter indgår i den personlige indkomst

efter personskattelovens § 3, stk. 1.

Personskattelovens § 3, stk.

1 (lov om indkomstskat og formueskat for personer mv., jf. lovbek. nr. 742 af

9. september 1995) har følgende ordlyd:

'§ 3. Personlig indkomst omfatter

alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er

kapitalindkomst'.

§ 4 i personskatteloven

opregner hvilke indtægter der er omfattet af begrebet kapitalindkomst. Det

fremgår af personskattelovens § 3 at der er tale om en opsamlingsbestemmelse.

De indtægter der ikke er omfattet af personskattelovens § 4

(kapitalindkomst),

er omfattet af lovens § 3 (personlig indkomst).

§ 39, stk. 1, i lov om social

pension har følgende indhold:

'Pensionen fastsættes hver 1.

januar på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 27-29.'

Af de nævnte bestemmelser

fremgår det at folkepension (for 67- til 69-årige) reguleres efter den del af

den personlige indkomst der er 'indtægt ved personligt arbejde'. Reguleringen

af pensionen for 1993 skulle foretages på baggrund af indtægten i 1991.

Det fremgår af sagen at De er

født i 1924. Deres pension for 1993 har derfor efter de nævnte bestemmelser

skullet reguleres på baggrund af Deres 'indtægt ved personligt arbejde'

således

som dette begreb er nærmere fastsat i § 20 i bekendtgørelsen om social

pension.

2. Oplysning af sager om folkepension

Efter lov om social pension,

§ 26, kan ministeren fastsætte nærmere regler om bl.a. 'indgivelse af

ansøgninger, fremskaffelse af oplysninger og dokumentation' i sager om

folkepension. Bl.a. på denne baggrund har Socialstyrelsen udstedt bek. nr.

558

af 30. juli 1990 om ansøgning og udbetaling mv. af social pension.

Bekendtgørelsens

§ 3 har følgende ordlyd:

'Ansøgere og andre, der har

kendskab til forholdene, skal give kommunalbestyrelsen oplysninger og

dokumentation, som anses for nødvendig for at afgøre, om betingelserne for

pension er opfyldt samt for at beregne og udbetale pension'.

Lov om social pension

indeholder i § 45 følgende bestemmelse:

'Kommunalbestyrelsen kan af

offentlige myndigheder og private kræve at få stillet de oplysninger til

rådighed, der er nødvendige ved beregningen af pensionen. Kommunalbestyrelsen

kan herunder indhente oplysninger om pensionistens økonomiske forhold, også i

elektronisk form, fra skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder

samt

arbejdsløshedskasser.'

Ved siden af disse særlige

regler om oplysning af pensionssager gælder de almindelige

forvaltningsretlige

regler og retsgrundsætninger om sagsoplysningen.

Officialprincippet forpligter

den myndighed der skal træffe afgørelse i en sag, til at tilvejebringe

korrekte

og tilstrækkelige oplysninger til at der kan træffes en materielt rigtig

afgørelse. Dette kan eventuelt ske i samarbejde med parten i sagen.

At officialprincippet også

gælder i sager om social pension, har fundet et præcist udtryk i

Socialministeriets

cirkulære nr. 193 af 3. november 1994 om social pension. Cirkulærets § 6

lyder

således:

'Kommunalbestyrelsen skal

indhente alle oplysninger, der har betydning for sagens afgørelse.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan pålægge offentlige myndigheder at

give oplysninger og dokumentation, som anses for nødvendig for

sagsbehandlingen. Udskrifter mv. kan kræves uden betaling.'

Som det fremgår under pkt. 1

ovenfor, reguleres folkepension efter størrelsen af ansøgerens indtægt ved

personligt arbejde således som dette begreb er nærmere fastlagt i

bekendtgørelsen om social pension § 20. En myndighed der skal træffe

afgørelse

om folkepension, herunder om regulering af folkepension, er derfor i

overensstemmelse med officialprincippet forpligtet til at tilvejebringe

oplysninger

om pensionistens indtægt ved personligt arbejde.

Det fremgår af Gentofte

Kommunes brev af 5. juli 1994 til Den Sociale Ankestyrelse at Deres

folkepension

for 1993 blev beregnet ud fra Deres personlige indkomst for året 1991.

Deres revisor skrev den 17.

maj 1994 til Gentofte Kommune og bad om en specifikation af

beregningsgrundlaget

for Deres folkepension i 1993. Kommunen svarede revisoren i brev af 16. juni

1994. Den 21. juni 1994 klagede Deres revisor til det sociale ankenævn og

gjorde i forbindelse med klagesagen opmærksom på at Deres personlige indkomst

for 1993 indeholdt andre former for indtægt end indtægt ved personligt

arbejde. Deres revisor var derfor af den opfattelse at det indkomstbeløb

Gentofte Kommune anvendte ved beregningen af grundbeløbet for Deres

folkepension,

var for højt. Gentofte Kommune havde lagt til grund at Deres lønindtægt for

1991 udgjorde 143.921 kr., mens Deres revisor mente at Deres indtægt ved

personligt arbejde ifølge Deres selvangivelse for 1991 var 65.147 kr. (efter

overoverførsel til medhjælpende hustru af 59.147 kr.). Denne fejl mente Deres

revisor havde bevirket at De var blevet tildelt for lidt i pension for året

1993.

De henviser i Deres ansøgning

af 8. august 1991 om folkepension til at De havde indgivet selvangivelse, og

at

Gentofte Kommune derfor allerede var i besiddelse af de relevante

oplysninger.

Det er efter min opfattelse

beklageligt at Gentofte Kommune lagde de automatisk overførte oplysninger om

Deres personlige indkomst til grund for reguleringen af Deres pension for

1993.

Efter lov om social pension,

§ 19, stk. 1, jf. § 27, stk. 1, er det pensionistens indtægt ved personligt

arbejde der skal lægges til grund ved beregning af folkepension. Efter denne

bestemmelse og efter officialprincippet er Gentofte Kommune forpligtet til at

tilvejebringe oplysninger om Deres indtægt ved personligt arbejde.

Efter min opfattelse ville

det have været mest nærliggende hvis kommunens socialforvaltning i

overensstemmelse med § 45 i lov om social pension og § 6 i Socialministeriets

cirkulære om social pension havde rekvireret Deres selvangivelse for 1991 fra

kommunens skatteforvaltning.

Gentofte Kommune kunne dog eventuelt

i stedet have indhentet oplysninger om Deres indkomst ved henvendelse til Dem

da De efter § 3 i bekendtgørelsen om ansøgning og udbetaling mv. af social

pension ville have været forpligtet til at oplyse om forhold - herunder Deres

nærmere indtægter - af betydning for Deres pensionsforhold. En sådan

anmodning til Dem om oplysninger burde efter min mening have været nærmere

præciseret og begrundet.

Det sociale ankenævn og Den

Sociale Ankestyrelse henviser i henholdsvis afgørelse af 2. november 1994 og

afgørelse af 7. november 1995 til at De ved at henvise til Deres

selvangivelse

i Deres ansøgning har tilkendegivet et ønske om at oplysningerne i Deres

selvangivelse skulle lægges til grund ved afgørelsen af Deres ansøgning om

folkepension. Gentofte Kommune anfører det samme i brev af 5. juli 1994 til

det sociale ankenævn.

Det er efter min opfattelse

åbenbart at dette forhold ikke fritager Gentofte Kommune for i

overensstemmelse

med lov om social pension, § 19, stk. 1, jf. § 27, stk. 1, at regulere Deres

folkepension efter størrelsen af Deres 'indtægter ved personligt arbejde' og

ikke efter Deres 'personlige indkomst'.

Det er efter min opfattelse

også klart at bestemmelsen i lov om social pension, § 45 (der indeholder

hjemmel til at overføre oplysninger fra skattemyndighederne til

socialforvaltningen i elektronisk form) ikke fritager socialforvaltningen for

at sikre at den har modtaget de oplysninger som efter det materielle

retsgrundlag er nødvendige for at træffe en indholdsmæssigt lovlig og korrekt

afgørelse.

Dette følger af

officialprincippet der forpligter forvaltningsmyndighederne til at

tilvejebringe

et korrekt og fyldestgørende grundlag for afgørelsen af sagen med det formål

at træffe en materielt rigtig afgørelse.

Jeg har meddelt Gentoft

Kommune min opfattelse.

3. Det sociale ankenævns afgørelse meddelt den 2. november 1994

Det Sociale Ankenævn for

Københavns Amt henviser i brev af 2. november 1994 til at nævnets afgørelse

er

truffet bl.a. efter intentionen bag lov om social pension, § 40. Nævnet var

af

den opfattelse at intentionen bag bestemmelsen er at tilstræbe endelighed i

pensionsmellemværender.

Deres revisor anfører i brev

af 15. november 1994 til Den Sociale Ankestyrelse at lov om social pension, §

40, ikke er relevant for denne sag.

Lov om social pension, § 40,

har følgende ordlyd:

'Pensionen udbetales ikke,

når den ikke er hævet i et år. Udbetalingen genoptages efter anmodning

herom.'

Reglen i § 40 vedrører

situationer hvor pensionisten i en periode på et år ikke har hævet pensionen.

Efter reglen i § 40 resulterer dette i at pensionsudbetalingerne stilles i

bero. Udbetalingerne genoptages efter anmodning.

Det fremgår af ordlyden af §

40 at bestemmelsen vedrører en anden situation end i denne sag. I

vejledningen

om social pension, pkt. 181, er nævnt at § 40 kan anvendes hvis pensionisten

ikke har opfyldt sin pligt til at meddele flytning, udfylde leveattest mv.

Lov om social pension, § 41,

stk. 2, har følgende indhold:

'Pensionisten skal oplyse om

flytning. Ved flytning til en anden kommune her i landet skal henvendelse om

fortsat udbetaling ske til tilflytningskommunen.'

Lov om social pension, § 40,

vedrører således ikke den situation hvor pensionen hæves, men hvor pensionen

er beregnet forkert. Efter min opfattelse er det uheldigt at det sociale

ankenævn henviste til § 40 som begrundelse for ikke at give Dem medhold i

Deres

klage.

Jeg har meddelt ankenævnet

min opfattelse.

4. Bevaring af dokumenter i sagen

Forvaltningsmyndigheder bør

af hensyn til reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven om

aktindsigt

og af hensyn til sikring af bevis sørge for at der i myndighedens sager

opbevares kopier af udgående post. Se hertil Folketingets Ombudsmands

beretning

for året 1990, s. 366:

'...

c. Myndigheden må på sagen

bevare genpart eller kopi af alle udgående dokumenter (skrivelser fra

myndigheden og andre sagsakter, som myndigheden har produceret og sendt ud

fra

myndigheden). Ofte vil myndigheden tillige have bevaret genpart eller kopi

andetsteds end på sagen (f.eks. i en brevkopimappe eller -bog, hvor udgående

skrivelser m.v. er indsat i kronologisk orden).

Kravet om genpart eller kopi

af myndighedens udgående dokumenter grunder sig særligt på to forhold:

dels

at sikre

bevis

hos myndigheden selv (såvel af hensyn til myndighedens

interne behov som af eksterne hensyn) for det præcise indhold af dokumenter,

som er udgået fra myndigheden,

dels

at muliggøre meddelelse af aktindsigt i overensstemmelse med bestemmelserne

herom i offentlighedsloven og forvaltningslovens kapitel 4.

...'

Det fremgår af Gentofte

Kommunes brev af 24. januar 1996 til det sociale ankenævn at Gentofte Kommune

ikke har opbevaret kopier af Deres pensionsmeddelelser. Den Sociale

Ankestyrelse har med udtalelsen af 14. marts 1996 til mig sendt en blank

pensionsmeddelelse til orientering. I rubrikken 'Beregningsgrundlag' er der

mulighed for at anføre grundlaget for beregningen af den udbetalte pension.

Det fremgår af Gentofte

Kommunes brev til det sociale ankenævn af 5. juli 1994 at kommunen ikke kan

oplyse om beregningsgrundlaget for Deres pension i 1993, da oplysningerne der

er lagt til grund ved pensionsberegningen, er indhentet ved automatisk

overførsel fra Kommunedata.

Jeg mener det havde været ønskeligt om

Gentofte Kommune havde opbevaret kopier af de pensionsmeddelelser som

kommunen

har sendt til Dem. Dette ville have givet Gentofte Kommune grundlag for at

oplyse om beregningsgrundlaget for Deres pension samt kunnet give grundlag

for

en nærmere vurdering af hvorvidt De burde have reageret på

pensionsmeddelelserne,

jf. pkt. 5 nedenfor. Endvidere ville det have givet Gentofte Kommune mulighed

for at opfylde sine pligter efter offentlighedsloven og forvaltningsloven ved

eventuelle begæringer om aktindsigt.

Efter min opfattelse må det

for at kunne overholde forvaltningsloven, offentlighedsloven og grundlæggende

dokumentationskrav i forvaltningssager være et ubetinget krav at en myndighed

enten

i sagen har en kopi af dokumenter

som myndigheden har udfærdiget,

eller dog

med sikkerhed med meget kort varsel fra et edb-anlæg vil kunne lave en

fuldstændig nøjagtig udskrift (svarende til en kopi) af dokumentet. I denne

forbindelse må der efter min opfattelse kræves en fuldstændig sikring af et

elektronisk dokuments integritet (dokumentets originale indhold) og

autencitet

(at dokumentet virkelig stammer fra den angivne udsteder).

Jeg kan i øvrigt med hensyn

til en del af de spørgsmål som elektronisk forvaltning rejser, henvise til

den

af Forskningsministeriet i juni 1996 udgivne vejledning 'Elektronisk

dokumenthåndtering

og forvaltningsregler - En vejledning om de forvaltningsretlige konsekvenser

af elektronisk arkivering, sagsbehandling og kommunikation'. Heri anføres

bl.a.:

(side 29)

'En myndighed kan få

problemer med at dokumentere visse forhold, hvis den kasserer

papirdokumenterne.

Et papirdokument med håndskreven signatur har en betydelig bevismæssig værdi

i

en retssag - og en domstol vil ikke nødvendigvis tillægge et indscannet

billede

af det pågældende dokument samme bevismæssige værdi. Usikkerheden kan både gå

på dokumentets integritet (er det originale indhold ændret?) og autenciteten

(stammer det fra den, der angiveligt har skabt det?). Eventuel manglende

beviskraft kan vise sig i privatretlige sammenhænge, ..., eller i

offentligretlige sammenhænge, ...

...

Det er indtrykket, at de få

myndigheder, der er gået over til eller [er] i færd med at gå over til

elektronisk

arkivdannelse, indtil videre følger den praksis, at alle dokumenter, som er

modtaget på papir, gemmes ...'

(side 33)

'Så længe en myndigheds

sagsdannelse er papirbaseret, må e-post meddelelser skrives ud på papir, og

papirudskrifterne lægges på de relevante sager efter journalisering. Går

myndigheden over til elektronisk sagsdannelse, bør e-post systemet integreres

teknisk med journalsystemet, så e-post meddelelser let kan journaliseres uden

at blive skrevet ud på papir.'

(side 52)

'Som udgangspunkt bør

myndigheden bevare sin kopi, så længe den har

et administrativt behov for at bevare materialet i egne arkiver.

Offentlighedsloven og

Forvaltningsloven sætter ikke nogen

undergrænse

for, hvor længe en myndighed skal opbevare sagsakter, men kassation af

sagsakter efter en kort årrække bør i hvert fald ske efter generelle

retningslinier, så kassationen ikke får karakter af vilkårlighed.

Uanset at sagerne er

'afsluttet', kan der opstå behov for at finde akterne frem påny, fordi en sag

genoptages, eller fordi der fremsættes anmodning om aktindsigt. Hvis en

myndighed på et tidligt tidspunkt tilintetgør sagsakter, er muligheden for

aktindsigt i sagens natur bortfaldet.'

Hvis en myndighed - i stedet

for at bevare en kopi af et dokument på sagen - vælger at bevare dokumentet i

elektronisk form, må det efter min opfattelse kræves at det elektroniske

dokument inden for en meget kort tidsfrist er umiddelbart tilgængeligt og kan

udskrives på papir inden for (mindst) den årrække som følger af

kassationsreglerne.

Myndighedens valg af et elektronisk i stedet for et papirbaseret medium kan

efter min opfattelse ikke berettige at dokumentet kan kasseres på et

tidligere

tidspunkt end det ellers ville kunne være kasseret hvis det havde foreligget

i

papirform.

Lov nr. 337 af 14. maj 1992

om offentlige arkiver m.v. indeholder bl.a. følgende bestemmelser:

'

Kapitel 3

Bevaring og kassation

§ 9.

Myndighederne skal drage omsorg for, at deres arkivalier

opbevares på betryggende måde.

Stk. 2....

§ 10....

Stk. 2.

Kulturministeren fastsætter til varetagelse af arkivmæssige

hensyn regler om bevaring og kassation af kommunernes arkiver.

...

§ 40.

Følgende bekendtgørelser forbliver i kraft, indtil de ophæves

eller afløses af bestemmelser udstedt i medfør af denne lov:

1) Bekendtgørelse nr. 201 af

29. april 1981 om kassation i kommunernes arkiver ...'

Bestemmelsen i arkivlovens §

9, stk. 1, indeholder bl.a. et forbud mod at myndighederne på egen hånd

foretager kassation af arkivalier, jf. KARNOV 1995, s. 614, note 10.

Indenrigsministeriets bek.

nr. 201 af 29. april 1981 om kassation i kommunernes arkiver indeholder bl.a.

følgende bestemmelser:

'

§ 1.

Bestemmelserne om bevaring af kassation gælder for alle

kommunens arkivalier, ...

Stk. 2.

Bestemmelserne om bevaring og kassation omfatter dog ikke

materiale, som er omfattet af lov om offentlige myndigheders registre eller

de

i medfør af denne lov udstedte registerforskrifter.

§ 2.

Ved arkivalier forstås såvel skriftligt materiale som enhver

anden art af materiale, der formidler information og er blevet til eller

tilvejebragt i forbindelse med kommunens virksomhed. For kort, tegninger og

planer, fotografier, film og mikrofilm, grammofonplader, lydbånd, hulkort,

magnetbånd

og andre medier til behandling og opbevaring af data gælder samme regler som

for de øvrige arkivalier, jf. dog § 1, stk. 2.

Kapitel II

Almindeligt om kassation og aflevering

§ 3.

Arkivalier i kommunens arkiver må kun tilintetgøres, hvis de i

bilaget til bekendtgørelsen er opført blandt de sager, der kan kasseres.

Stk. 2....

...

§ 7.

Kassationsfristerne i bilaget er kun vejledende, medmindre

andet er fastsat i denne bekendtgørelse eller i andre retsforskrifter.

Sagsmateriale

skal dog altid opbevares, så længe der er administrativt behov for det.

...

Kapitel IV

Kassation i de enkelte dele af kommunens arkiver

§ 10.

Kassation i de enkelte dele af kommunens arkiver sker efter

anvisningerne i bilaget.'

Af bilaget til bekendtgørelsen

fremgår bl.a.:

'

6. Socialvæsen

A. Bevares skal:

1. ...

...

8. 20 pct. af sociale

personsager efter 1933, ... Dog bevares kun 3 pct. af sager vedrørende ...

folkepension..., hvis disse sager er ordnet på en sådan måde, at særskilt

kassation heraf

er mulig.

B: Kasseres må:

1. Sociale personsager efter

1933, som ikke skal bevares i medfør af det under A, nr. 8 anførte.

Kassationsfrist: 70 år efter

fødsel, evt. efter praktisk behov 10 år efter seneste kontakt med den

pågældende eller 5 år efter den pågældendes død.'

Kulturministeriets bek. nr.

13. af 17. januar 1996 om bevaring og kassation af kommunernes og

amtskommunernes arkivalier indeholder nu bl.a. følgende bestemmelser:

'

§ 1.

Denne bekendtgørelse gælder for arkivalier, der er blevet

skabt eller tilvejebragt i kommuner ...

§ 2.

Rigsarkivaren fastsætter efter drøftelse med de berørte parter

nærmere bestemmelser om, hvilke arkivalier der skal bevares, jf. dog § 3.

Stk. 2.

Kassation må kun finde sted i henhold til de bestemmelser,

der fastsættes i medfør af stk. 1.

Stk. 3.

Arkivalier kan først kasseres, når der ikke længere er

administrativt eller retligt behov for dem.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen ... kan beslutte at bevare arkivalier i

større omfang end det følger af de bestemmelser, der fastsættes i medfør af

stk. 1, jf. dog § 3.

§ 3.

Registertilsynet træffer den endelige afgørelse om bevaring af

registre, der er omfattet af lov om offentlige myndigheders registre, og som

ønskes bevaret i henhold til § 2, jf. lov om offentlige myndigheders registre

§

9, stk. 4.

...

§ 6.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. januar 1996.

Stk. 2.

Følgende bekendtgørelser forbliver i kraft, indtil de

ophæves eller afløses af bestemmelser, der udstedes i medfør af denne

bekendtgørelse

1) Bekendtgørelse nr. 201 af

29. april 1981 om kassation i kommunernes arkiver ...'

Af Rigsarkivarens cirkulære

nr. 17 af 25. januar 1996 om bevaring af primærkommunernes arkivalier fremgår

bl.a. følgende:

'

Område

§ 1.

Bestemmelserne i dette cirkulære gælder for primærkommunernes

arkivalier, ...

Stk. 2.

Bevaring af kommunernes arkivalier sker efter

bestemmelserne i § 2, jf. dog § 3, stk. 3. Arkivalier, der ikke er nævnt i §

2,

kan kasseres.

Bevaringsfortegnelse

§ 2.

Følgende arkivalier skal bevares:

...

6. Social- og sundhedsområdet

...

B: Sociale personsager af

særlig eller principiel karakter.

C: Andre sociale personsager

henlagt efter cpr-numre, der begynder med 01.'

Som det fremgår, er der for

sager om folkepension angivet en kassationsfrist på mindst 10 år for sager

angående ikke afdøde personer. Under alle omstændigheder fremgår det af § 7 i

bek. nr. 201 af 29. april 1981 at sagsmateriale dog altid skal opbevares 'så

længe der er administrativt behov for det', ligesom det nu fremgår af § 2,

stk.

3, i bek. nr. 13. af 17. januar 1996 at dokumenter ikke må kasseres så længe

der 'er administrativt eller retligt behov for dem'. Et sådant behov vil der

efter min opfattelse altid være så længe det offentliges krav på

tilbagebetaling af for meget udbetalt pension eller en pensionists (mulige)

krav på efterbetaling af for lidt udbetalt pension ikke med sikkerhed er

forældet

eller på grund af pensionistens død med sikkerhed ikke kan rejses. Det følger

af lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer at

pengekrav - og herunder krav angående social pension - tidligst kan forældes

efter fem år. Efter lovens § 3 regnes den femårige forældelsesfrist 'først

fra

den tid, da fordringshaveren var eller ved sædvanlig agtpågivenhed ville have

været i stand til at kræve sit krav betalt', hvis fordringshaveren 'på grund

af

utilregnelig uvidenhed om sit krav ... har været ude af stand til at gøre sin

ret gældende'. Der gælder dog en ubetinget 20-årig forældelsesfrist, jf.

1980-lovens § 4 og Danske Lov 5-14-4.

Hvis den teknologiske udvikling

indebærer at et elektronisk dokument ikke længere umiddelbart vil kunne

udskrives i autentisk og original form, har myndigheden efter min opfattelse

en

pligt til at foretage en sådan udskrift af dokumentet mens dette endnu er

teknisk muligt, og bevare denne udskrift mindst indtil kassationsfristens

udløb

på den papirbaserede sag.

Tilsvarende vil myndigheden

efter min opfattelse have pligt til - dersom det måtte følge af

registerlovgivningen

at et elektronisk dokument skal slettes i det elektroniske medium inden

dokumentet

vil kunne kasseres efter kassationsreglerne - at udskrive det elektroniske

dokument inden sletningen og bevare dette mindst indtil kassationsfristens

udløb på den papirbaserede sag.

Jeg har meddelt Gentofte

Kommune min opfattelse.

5. Myndighedernes henvisning til Deres passivitet i forbindelse med

indgivelse af klage over regulering af pension for året 1993

Gentofte Kommune, det sociale

ankenævn og Den Sociale Ankestyrelse anerkender i henholdsvis brev af 5. juli

1994, afgørelse af 2. november 1994 og afgørelse af 7. november 1995 at man

ved

at lægge forkerte oplysninger til grund har truffet en materielt forkert

afgørelse. Myndighederne henviser imidlertid til at De eller Deres revisor

ikke

rettede henvendelse angående fejlen før den 17. maj 1994, og at De derfor må

bære risikoen for fejlen.

Som det fremgår ovenfor,

havde Gentofte Kommune ikke i sagen bevaret en kopi af Deres

pensionsmeddelelser

for 1993, ligesom det ikke har været muligt fra Kommunedata at få

genudskrevet

disse pensionsmeddelelser. Efter min mening er det uden en nøjagtig

gengivelse

af de originale pensionsmeddelelser vanskeligt at tage nærmere stilling til

hvorvidt pensionsmeddelelserne burde have givet anledning til en sådan undren

hos Dem at De burde have reageret på pensionsberegningen inden dette faktisk

skete. Risikoen for den herved foreliggende bevisusikkerhed påhviler efter

min

mening udelukkende det offentlige.

Som det fremgår ovenfor,

beror pensionsberegningen på ganske indviklede regler som det efter min

opfattelse ikke kan forlanges at pensionisten kan gennemskue hvis ikke

pensionisten har fået en nærmere vejledning om reglernes indhold. Særligt kan

det efter min opfattelse ikke anses for uagtsomt at en pensionist ikke ud fra

de sproglige betegnelser kender indholdsmæssig forskel på begrebet 'personlig

indkomst' i personskattelovens § 3 og begrebet 'indtægt ved personligt

arbejde'

i lov om social pension (§ 19, stk. 1, og) § 27, stk. 1, således som dette

begreb er nærmere defineret i en bekendtgørelse udstedt i medfør af loven.

Det må således efter min

opfattelse anses for naturligt at en fejl som den foreliggende vedrørende

beregning af pension først opdages ved en revision af pensionistens regnskab

for det pågældende år. I forlængelse heraf bemærker jeg at det er

myndighederne

der har begået en fejl ved beregningen af Deres pension, og at myndigheden

herved ikke har overholdt lov om social pension, § 19, stk. 1, jf. § 27, stk.

1, og officialprincippet. Jeg henviser herved til Folketingets Ombudsmands

beretning

for året 1990, s. 312ff. S. 316 fremgår bl.a. følgende:

'...

Jeg har forstået

SU-styrelsens og ankenævnets udtalelse til mig således, at de anser såvel

Deres

krav ... for bortfaldet på grund af passivitet.

...

Dertil kommer, at fejlen

beroede på SU-styrelsens fejl, og at det derfor forekommer mindre rimeligt at

pålægge Dem risikoen for at fejlen først blev opdaget længe efter

...'

Jeg mener således at Den

Sociale Ankestyrelses afgørelse allerede af de ovenfor anførte grunde er

uholdbar.

Det forekommer mig i øvrigt

umiddelbart tvivlsomt om der overhovedet påhviler en pensionist en

reaktionspligt i et tilfælde som det foreliggende hvor pensionisten har fået

udbetalt for lidt i pension.

Den ovenfor citerede

bestemmelse i § 3 i bekendtgørelsen om ansøgning og udbetaling mv. af social

pension pålægger bl.a. ansøgere (pensionisten) at 'give kommunalbestyrelsen

oplysninger og dokumentation, som anses nødvendig for at ... beregne ...

pension'. Efter min mening må denne bestemmelse mest naturligt forstås som en

pligt for pensionisten til efter anmodning fra kommunen at give bestemte

oplysninger mv.

Lov om social pension (jf.

lovbek. nr. 411 af 26. maj 1992) indeholdt i § 41, stk. 1, følgende

bestemmelse:

'Pensionisten skal oplyse

kommunalbestyrelsen om forandringer i forhold, der kan formodes at medføre

nedsættelse eller bortfald af pensionen.'

Bestemmelsen i § 41, stk. 1,

blev ved § 1, nr. 7, i lov nr. 448 af 1. juni 1994 (der trådte i kraft den 1.

juli 1994, jf. lovens § 8, stk. 1) affattet således:

'Pensionisten skal oplyse

kommunalbestyrelsen om forandringer i forhold, der kan forventes at medføre

ændringer af pensionen.'

Som det fremgår, var der

efter ordlyden af § 41, stk. 1, i lov om social pension før den 1. juli 1994

ikke nogen pligt for en pensionist til af egen drift at oplyse kommunen om

ændringer i pensionistens forhold som kunne medføre at den udbetalte pension

ville være for

lav

; Deres revisor

reagerede som det fremgår ovenfor, den 17. maj 1994 over for Gentofte

Kommune.

Da jeg allerede på grundlag

af det tidligere anførte mener at De ikke kan have udvist en passivitet der

kan

begrunde at De skal bære risikoen for en fejl begået af myndighederne, har

jeg

ikke fundet tilstrækkelig anledning til i denne sag nærmere at undersøge

spørgsmålet om hvorvidt der i den sociale pensionslovgivning måtte være

pålagt

pensionisten en speciel reaktionspligt, om De i givet fald måtte have

tilsidesat denne pligt, og hvad retsvirkningen af en eventuel tilsidesættelse

af en sådan pligt måtte være.

Jeg har meddelt Den Sociale

Ankestyrelse min opfattelse og har henstillet at Ankestyrelsen genoptager

sagen.

..."

Den 7. juli 1997 meddelte Den

Sociale Ankestyrelse at den havde genoptaget sagen. Den 18. december 1997

traf

Ankestyrelsen herefter afgørelse om efterregulering af A's pension for

perioden

1. januar til 31. december 1993.

Jeg meddelte herefter

Ankestyrelsen at jeg ikke foretog videre i sagen.

NOTER:(*1) Jf.

FOB 1990, s. 316.

Lignende dokumenter