Spring til indhold

Retsinformation

Tilbagebetaling af boligstøtte

FOU nr 2003.409UdtalelserFolketinget1. marts 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tilbagebetaling af boligstøtte

A klagede til mig over

myndighedernes afgørelse om tilbagebetaling af boligstøtte på grund af en

uoplyst

arbejdsindtægt.

Det fremgik af sagen at A den

7. april 1998 deltog i et møde med pantefoged P, Hinnerup Kommune. A fik ved

denne lejlighed ændret sin forskudsopgørelse og sit skattekort for 1998. Af

kommunens

journalnotat fra mødet den 7. april 1998 med pantefoged P fremgik følgende:

”

M 070498 SAG

Mødte og sagde at de har

overtræk på bankkontoen og derfor ikke nu kan starte med at afdrage på

restancer. Starter den 14/4-98 på gartneriet (G) med en uges praktik og fra

den 20/4-98 vil hun få ca 13500 kr. om måneden. Har fået bistand frem til den

1/5-98, og kan nok få det frem til næste lønudbetaling evt. mod

tilbagebetaling.

M 070498 SAG

Forskud for 1998 er ændret

dd. Der er udregnet betalingsevne med ny løn og ændret fradrag. Skal komme

med

kontoudtog fra banken. Liste over hvilke regninger der skal betales og hendes

selvangivelse for 1997 da den skal indtastes via telefon (Lær hende det).

Jeg vil foreslå at vi laver

en afviklingsplan der giver plads til at hun får rettet bankkontoen op og at

der ikke bliver behov for bistand frem til 1 lønudb. Evt 750 kr. pr. måned så

er restancen betalt om 1 ½ år. Der er givet besked til Boligsikring om ændret

forskud.”

Endvidere forelå der i sagen

Læs alt

et indtægtsskema til brug ved boligstøtteberegning. I dette skema var der i

de

felter som var forbeholdt forvaltningen (”modtaget dato” og

”journalnummer”)

med maskinskrift påført ”7.4.1998” og ”(B’s

cpr.nr.)” [B er medlem af A’s husstand;

min bemærkning]. Om årsag til ændringer i husstandens indkomstforhold var der

ligeledes på maskine i feltet ”Indtægtsstigning” sat kryds, og der

var i feltet

”dato for ændringen” med maskinskrift skrevet ”20.4.1998”

som herefter med

håndskrift var overstreget og ændret til ”1/6

98”. Der var med håndskrift oplyst en løn

efter arbejdsmarkedsbidrag på 12.000 kr. om måneden. Endvidere var der med

maskinskrift påført oplysninger om social pension, husstandsmedlemmernes

navne, personnumre og hidtidige indkomst før skat ”i perioden 1. januar

til

1. maj

1998”.

Skemaet var ikke underskrevet.

Ifølge journaludskrift af 7.

juli 2000 vedrørende sagstype ”005 Bistand” var der den 22. maj

1998, 28. maj

1998 og 25. juni 1998 og 7. juli 1998 noteret oplysninger om A’s

indkomstforhold.

A’s indtægtsforhold var endvidere beskrevet i brev af 6. juli 1998 fra

Hinnerup

Kommunes social- og sundhedsforvaltning til A vedrørende kontanthjælp for

juni

og juli måned 1998.

Den 18. oktober 1999 traf

Hinnerup Kommunes boligstøtteadministration afgørelse om regulering af

boligydelse for 1998 over for B. Kommunen meddelte at der i perioden 1.

januar

1998 til 31. december 1998 var udbetalt for meget boligydelse - i alt 5.592

kr. - på grund af en uoplyst indkomststigning i husstanden på 27.963 kr.

Kommunen anførte følgende:

”Regulering af boligydelse for 1998

Efter boligstøttelovens pgf.

47 er der foretaget regulering af Deres boligydelse.

De har i perioden 01.01.1998

– 31.12.1998 modtaget for meget boligydelse:

5.592 kr.

Som det fremgår af de breve

om boligydelse, De har modtaget for 1998, har følgende husstand og

husstandsindkomster været oplyst.

Husstand:

2 voksne og 1 barn

Oplyst indkomst i 1998 efter fradrag for barn og pensionister

En forventet husstandsindkomst

på

148.600 kr.

Endelig opgjort indkomst

for 1998 beregnet efter boligstøttelovens regler

176.563 kr.

Som det fremgår har der

været en uoplyst indkomststigning på

27.963 kr.

Der skal foretages regulering

på grundlag af indkomststigningen.

De bedes venligst indbetale

beløbet inden 14 dage.

”

I brev af 1. maj 2000 skrev

Hinnerup Kommunes boligstøtteadministration således til B:

”Boligydelse til lejebolig

Gæld vedrørende boligstøtte

er nu tilbagebetalt. De vil derfor fra 1. juni 2000 få udbetalt den fulde

boligydelse.

De oplysninger, der er

benyttet ved beregningen af boligydelsen, fremgår af tidligere

boligstøttebreve.

Om Deres oplysningspligt og ret til omregning af boligydelsen henvises også

til

de tidligere breve.”

I brev af 3. maj 2000 skrev

Hinnerup Kommunes økonomi- og skatteforvaltning bl.a. således til B:

”

For meget udbetalt boligydelse 1998

Restance i alt 5.703,84

Oplysningen om at der ikke

skyldes mere fra boligydelseskontoret er en fejl der er sket herfra.

Vi har ikke givet

boligydelseskontoret besked om at der er løbet renter på og at der er kommet

en boligydelses regulering for 1998 på 5.592 kr. + renter

Fra næste måned vil der igen

blive trukket 250 kr. i boligydelsen til dækning af restancerne.”

Den 14. juni 2000 fastholdt

kommunen kravet om tilbagebetaling af boligstøtte. Kommunen anførte i sit

brev af 14. juni 2000 til B følgende:

”

Efterregulering 1998

På baggrund af vores møde i

dag på forvaltningen skal jeg meddele, at jeg fastholder kravet om

tilbagebetaling af kr. 5.592,00 som vedrører 1998 – se brev om

efterregulering

af 18. okt. 1999.

Den 7. juni 2000 ved møde hos

pantefoged (P) meddeler jeg dig, at ændringsskema ikke beror i sagen, og vi

derfor ikke har været vidende om den store indkomstændring i 1998, og derfor

har krævet efterregulering for 1998.

På baggrund af mit brev af

13. juni 2000 medbringer du i dag originalen af den omtalte ændring af jeres

økonomiske forhold, som forevises til pantefoged (P) og jeg. På baggrund af

originalen forholder jeg dig, at såfremt du er i besiddelse af originalen,

har

vi ikke oplysningerne her på forvaltningen. Du siger, at du ikke har en

forklaring på, hvorfor originalen er hos dig, og at du troede, at der var

tale

om en genpart, samt at du ikke husker om skemaet er afleveret til

forvaltningen.

Du oplyser, at (A) måske har afleveret skemaet.

Det er korrekt, at

forvaltningen fejlagtigt har påført en dato i ’modtaget dato’

feltet på ændringsskemaet,

som forvaltningen har udsendt 7/4-98. Men skemaet er ikke underskrevet af dig

og (A), og retssikkerhedsmæssige/revisionsmæssige årsager benytter

forvaltningen

ikke indkomstændringer løbende i året, der ikke er underskrevet af jer.

Ligeledes

er originalen ikke stemplet med indgået dato i forvaltningen, hvilket er

praksis.

”

I brev af 3. august 2000

klagede A til Tilsynsrådet for Århus Amt over Hinnerup Kommune. A anførte i

den forbindelse bl.a.:

”I 4 mdr. var jeg på kommunen

hos pantefoged (P). Vi skulle aftale afdragsordning på gæld vedrørende

Roskilde.

Ved denne lejlighed sagde

(P): (A) husk at forhøje indtægt angående boligydelse. Som sagt så gjort. Fik

et

standardskema i hånden og skrev selv 12000 kr. pr. md.

Resten har kommunen udfyldt,

mens jeg venter. Hvor mange på adressen, hvem samt yderligere forhøjet på

12.285 kr.

Da jeg kommer hjem med det

udfyldte skema, skriver jeg 1/6 98. Til min egen ’husker’

fuldtidsarbejde

påbegyndt, da maj måned var prøve.

Jeg finder det helt urimeligt

at bruge tid på at gå på kommunen og udfylde et skema sammen med en

sagsbehandler, for så senere at blive straffet og tilbagebetale.”

Med brev af 9. august 2000

oversendte tilsynsrådet den del af A’s klage der vedrørte

tilbagebetalingen af

boligstøtte, til Det Sociale Nævn for Århus Amt. Oversendelsen skete efter

telefonisk aftale med A, jf. notat af 8. august 2000.

Det sociale nævn sendte den

14. august 2000 klagen til genvurdering i Hinnerup Kommune som i brev af 22.

august 2000 fra socialforvaltningen fastholdt sin afgørelse om

tilbagebetaling.

Kommunen anførte således over for det sociale nævn:

”

Jeg skal i den forbindelse

henvise til skrivelse af 14. juni 2000 fra forvaltningen, hvor afgørelsen

uddybes overfor boligstøttemodtageren.

Ligeledes skal jeg igen

understrege, at skemaet ikke er underskrevet af (B) eller (A), og af

retssikkerhedsmæssige/revisionsmæssige

årsager benytter forvaltningen ikke indkomstændringer løbende i året, der

ikke

er underskrevet af boligstøttemodtageren.

Ligeledes er skemaet ikke

stemplet med indgået dato i forvaltningen, hvilket er praksis.

Forvaltningen har således

ikke været vidende om indkomstændringen, idet skemaet ikke beror i sagen, men

rent fysisk er hos boligstøttemodtageren.”

Den 22. januar 2001

stadfæstede det sociale nævn kommunens afgørelse om efterregulering og

tilbagebetaling

af boligstøtte for perioden 1. januar 1998 til 31. december 1998. Nævnet

anførte bl.a. følgende i sit brev til A:

”Der er ved afgørelsen lagt

vægt på, at den faktiske husstandsindkomst opgjort på grundlag af den

skattemæssige årsopgørelse for 1998 overstiger den forventede indkomst med

mindst 10.000 kr.

I en sag som Deres, hvor der

mellem Dem og forvaltningen er uenighed om sagsforløbet, kan nævnet kun lægge

afgørende vægt på sandsynliggjorte eller dokumenterede påstande. Nævnet

finder

derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at De har oplyst

boligstøttekontoret om indkomststigninger i løbet af boligstøtteperioden.

Nævnet

har ved denne vurdering lagt vægt på, at det af sagen fremgår, at De er i

besiddelse af det originale af forvaltningen udleverede ændringsskema, der

ikke

er underskrevet af Dem eller Deres fraseparerede ægtefælle samt at

forvaltningen har bestridt at have modtaget dette. Nævnet finder det herefter

ikke godtgjort, at De har udleveret ændringsskemaet til forvaltningen.

For så vidt angår det af Dem

anførte om, at Hinnerup Kommune i øvrigt var vidende om Deres indtægtsforhold

i

1998 bemærkes, at det af forvaltningens meddelelse om bevilling af

boligstøtte

fremgår, at enhver ændring i husstandens personlige og økonomiske forhold

straks skal meddeles direkte til boligstøtteadministrationen. Det er således

ikke tilstrækkeligt, at der gives meddelelse til for eksempel

bistandskontoret,

skattevæsenet, folkeregistret eller andre steder i kommunen.

Det er derfor i

overensstemmelse med boligstøttelovens § 47, stk. 2 og 3, at De skal

tilbagebetale

den for meget modtagne boligstøtte.

Den uoplyste indkomst skal

ved efterregulering fordeles over hele året uden mulighed for

periodeopdeling,

jfr. boligstøttelovens § 47, stk. 4.

Tilbagebetalingskravet

fremkommer herefter som forskellen mellem den udbetalte boligsikring, og den

boligsikring De er berettiget til efter tillæg af den uoplyste indkomst for

hele året.

Retsgrundlaget for afgørelsen:

Afgørelsen er truffet efter

reglerne i boligstøttelovens §§ 43 og 47.

Retsgrundlaget er vedlagt til

Deres orientering.”

I brev af 24. januar 2001

klagede A til mig. A gjorde herved igen opmærksom på at hun i april 1998 i

forbindelse med en personlig henvendelse til Hinnerup Kommunes

boligstøttekontor

havde gjort kommunen opmærksom på sin forhøjede indkomst på grund af arbejde.

Hun stillede sig derfor uforstående over for nævnets opfattelse af at det

ikke

var godtgjort at hun havde afleveret ændringsskemaet. A oplyste hertil at

ændringsskemaet

var udfyldt af sagsbehandleren på kommunekontoret og på kommunens

skrivemaskine.

Med mit brev af 21. februar

2001 (mit j.nr. 2001-0305-083) sendte jeg en kopi af A’s brev af 24.

januar

2001 videre til det sociale nævn. Henvendelsen blev sendt så nævnet kunne få

lejlighed til at tage stilling til om det A havde anført, kunne give nævnet

anledning til at genoptage behandlingen af sagen. Hvis dette ikke var

tilfældet, blev henvendelsen sendt som en anmodning fra A om at nævnet

uddybede

sin begrundelse for nævnets afgørelse.

Den 7. marts 2001 fastholdt

det sociale nævn sin afgørelse af 22. januar 2001. Nævnet anførte:

”

De er ikke berettiget til at

få genoptaget sagen om tilbagebetaling af boligstøtte.

Begrundelsen er, at Deres

brev af 24. januar 2001 ikke tilfører sagen sådanne nye oplysninger, at det

kan begrunde en genoptagelse.

Nævnet har på baggrund af en

sammenfattende vurdering af sagens oplysninger ikke fundet det tilstrækkeligt

sandsynliggjort, at De har oplyst boligstøttekontoret om indkomststigningen i

1998. Nævnet har i afgørelsen af 22. januar 2001 begrundet dette. Der

henvises

derfor til afgørelsens ordlyd.

Nævnet skal uddybende

bemærke, at det forhold, at skemaet delvist er udfyldt af forvaltningen,

sammenholdt med at kommunen har bestridt at have modtaget ændringsskemaet, at

De er i besiddelse af det originale skema, hvor De har tilføjet ændringer,

ikke

efter nævnets opfattelse er tilstrækkeligt til at sandsynliggøre, at De har

oplyst boligstøttekontoret om indkomststigningen.

”

I brev af 9. marts 2001

klagede A igen til mig og fastholdt samtidig sin tidligere klage. Hun

henviste

til at hun var på kommunens skattekontor i 4. måned 1998, og at hun den samme

dag var på kommunens boligstøttekontor. A anførte videre at indtægtsskemaet

var udfyldt hos boligstøttesagsbehandleren i 4. måned 1998 – på

kommunens

skrivemaskine – og modtaget i 4. måned

1998.

A

oplyste i den forbindelse at boligstøttemedarbejderen

ikke havde været tilfreds med hendes tal om 12.000 kr. pr måned og havde

forhøjet

dette beløb yderligere. Endvidere oplyste A at hun i 5. måned havde afleveret

lønsedler.

Med mit brev af 23. marts

2001 bad jeg det sociale nævn om udlån af sagens akter samt om nævnets og

kommunens eventuelle bemærkninger til A’s klage.

Den 20. april 2001 modtog jeg

myndighedernes akter idet nævnet og kommunen meddelte at de ikke havde

yderligere kommentarer til sagen.

Den 16. juli 2001 skrev jeg

til A:

”Jeg har nu haft lejlighed

til at gennemgå Deres klage, de bilag De har sendt mig med Deres brev af 28.

april 2001, de bilag jeg modtog den 10. maj 2001, og de akter det sociale

nævn

har sendt mig.

Jeg forstår Deres henvendelse

som en klage over Hinnerup Kommunes afgørelse af 18. oktober 1999 som

kommunen

fastholdt den 14. juni 2000, og som Det Sociale Nævn for Århus Amt

stadfæstede

den 22. januar 2001, om efterregulering af boligstøtte for 1998 med krav om

tilbagebetaling af 5.592,- kr. p.g.a. uoplyst arbejdsindtægt.

Det Sociale Nævn for Århus

Amt fastholdt og uddybede begrundelsen for sin afgørelse den 7. marts 2001.

Jeg har i dag bedt Det

Sociale Nævn for Århus Amt og Hinnerup Kommune om en udtalelse. Til Deres

orientering vedlægger jeg kopi af brev af dags dato til det sociale nævn.

Når jeg har modtaget

udtalelserne, vender jeg tilbage til sagen.

Jeg tilbagesender Deres bilag

idet jeg bemærker at jeg har taget kopi heraf til brug for min behandling af

sagen.

I Deres brev af 28. april

2001 skriver De også at De mener kommunen har opgjort boligstøttegælden

forkert.

Jeg kan i den forbindelse

oplyse Dem om at ombudsmanden ikke kan behandle klager over forhold der kan

indbringes for en højere forvaltningsmyndighed, før denne myndighed har

truffet afgørelse (§ 14 i lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets

Ombudsmand).

Heri ligger også at myndigheden skal have taget stilling til det spørgsmål

som

en borger ønsker ombudsmanden skal udtale sig om, og at klageadgangen rent

faktisk skal have været udnyttet.”

Samme dag (den 16. juli 2001)

bad jeg det sociale nævn og kommunen om en supplerende udtalelse. Jeg bad

myndighederne om i deres udtalelser at kommentere A’s oplysninger,

herunder

oplysningerne om at det var forvaltningen der havde udfyldt skemaet til brug

ved boligstøtteberegning (bortset fra de 12.000 kr. pr. måned og tilføjelsen

”1/6-

98”

), og dermed

også forvaltningen der havde skrevet ”20.4.1998” i feltet

’Dato for ændringer’.

Under hensyn til det af

forvaltningen oplyste om at skemaet ikke var stemplet med indgået i

forvaltningen

og ikke beroede i sagen hvorfor forvaltningen ikke var vidende om

indkomstændringer,

bad jeg om at forvaltningen redegjorde nærmere for sin

journaliseringspraksis.

Jeg bad også myndighederne

oplyse om forvaltningen havde gjort notater om de oplysninger A kom med den

7.

april 1998, og i givet fald om forvaltningen havde fulgt op på disse

oplysninger. Såfremt forvaltningen ikke havde gjort notat om oplysningerne,

bad

jeg myndighederne oplyse baggrunden herfor.

Jeg bad endvidere

myndighederne om at uddybe kravet om at en indkomstændring skulle være

underskrevet før den kunne benyttes.

Endelig bad jeg om at det

også fremgik af det sociale nævns udtalelse hvilken betydning nævnet havde

tillagt kommunens brev af 1. maj 2000 hvoraf det fremgik at gælden vedrørende

boligstøtte nu var tilbagebetalt, og kommunens brev af 3. maj 2000 hvoraf det

fremgik at denne oplysning var en fejl der var sket hos økonomi- og

skatteforvaltningen.

Jeg bad nævnet redegøre for

sit oplysningsgrundlag i sagen.

Afslutningsvis bad jeg om at

modtage eventuelle yderligere akter i sagen som måtte bero hos myndighederne.

I brev af 18. juli 2001

bekræftede det sociale nævn modtagelsen af mit brev og oplyste at nævnet ikke

havde modtaget den her omtalte kopi af mit brev til A af 16. april 2001.

I udtalelsen af 21. august

2001 bemærkede Hinnerup Kommunes socialforvaltning følgende:

”

På mødet den 7. april 1998

hos pantefoged (P) var der ikke tale om oplysninger til boligstøttesagen. Der

var tale om et møde omkring gældsafvikling.

Pantefoged (P) oplyser, at

han ikke udleverer boligstøtteskemaer. Han oplyser, at han på mødet

opfordrede

(A) til forskudsændring, og at han efterfølgende videregav oplysningen til

boligstøtte. Hans journalnotat fra mødet vedlægges. Bilag 1.

Efter henvendelse fra

pantefoged (P) til boligstøtte er der udsendt skema til indkomstændring.

Ligeledes

afsluttes det fremsendte indkomstskema med, at borgeren er indforstået med at

underrette kommunen, såfremt der sker ændringer, ligesom borgeren erklærer

sig

indforstået med at eventuelle tilbagebetalingskrav gælder alle

medunderskrivere.

Som kommentar til (A)’s

oplysninger om, at forvaltningen har forudfyldt det omtalte økonomiskema, kan

det oplyses, at forvaltningen både før og nu benytter sig af i videst muligt

omfang at være behjælpelig med at udfylde og udsende/udlevere diverse

skemaer.

Siden 1998 har kommunen

benyttet elektronisk blanketsystem med opkobling til folkeregistret, således

at alle udsendte skemaer ved indtastning af cpr forudfyldes med navn, adresse

mv. inden udlevering uden nærmere undersøgelse af, hvad borgeren ønsker at

påføre skemaet.

Det har således været op til

(A)/(B) at sørge for at returnere det omtalte skema. Igen skal det

understreges,

at indkomstskema ikke er stemplet med indgået dato, hvilket er praksis.

Forvaltningen har ikke modtaget det omtalte skema fra (A)/(B).

I sagen skal jeg ligeledes

henvise til en tidligere sag, hvor der var uenighed om, hvorvidt en klage var

modtaget i forvaltningen med ombudsmanden og (A)/(B) (j.nr. 2000- 3138-042),

hvor

Folketingets

Ombudsmand

konkluderer, at ombudsmandsinstitutionen ikke er

egnet til at afklare bevisspørgsmål. Ligesom ombudsmanden meddeler, at det er

afsenderen

af et brev, der bærer risikoen for, at brevet er kommet frem. Kopi af brev

fra

ombudsmanden vedlægges. Bilag 2.

Ved en redegørelse for

forvaltningens journaliseringspraksis kan der i den forbindelse henvises til

lov om offentlighed i forvaltningen § 6:

’§ 6.

I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en

forvaltningsmyndighed, skal en myndighed, der mundtligt modtager oplysninger

vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens

afgørelse,

eller som på anden måde er bekendt med sådanne oplysninger, gøre notat om

indholdet af oplysningerne. Det gælder dog ikke, såfremt oplysningerne i

øvrigt

fremgår af sagens dokumenter’.

Kravet om, at en

indkomstændring skal være underskrevet, før forvaltningen benytter

oplysningen,

skyldes hensynet til borgerens retssikkerhed. En sags beregningsgrundlag

ændres således ikke uden borgerens egen medvirken og viden herom.

”

Af det sociale nævns

udtalelse af 4. september 2001 fremgår bl.a. følgende:

”Det bemærkes for god ordens

skyld, at Det Sociale Nævn fortsat er af den opfattelse, at klager i 1998

ikke

har givet fornøden orientering om indkomststigningerne til Hinnerup Kommunes

boligstøttekontor.

Det sociale nævn fastholder

således fortsat sin afgørelse af 22. januar 2001 desangående.

Det Sociale Nævn har ikke

tillagt kommunens brev af 1. maj 2000 (hvoraf fremgår, at gælden vedrørende

boligstøtte nu er tilbagebetalt) særlig betydning i forbindelse med sagens

behandling.

Der henvises til at kommunen

allerede 3. maj 2000 anfører, at det anførte i brev af 1. maj 2000 er en fejl

fra økonomi- og skatteforvaltningen.

I det omfang brevet af 1. maj

2000 kunne indeholde en begunstigende forvaltningsakt må anføres, at denne er

tilbagekaldt allerede 2 dage senere, og at klager således ikke har nået at

indrette sig herpå.

Korrespondancen skønnes

således ikke væsentlig i forhold til den behandlede klagesag.”

Med brev af 12. september

2001 bad jeg om A’s bemærkninger til myndighedernes udtalelser som jeg

modtog

med brev af 17. september

2001. A

skrev bl.a. om forløbet:

”Den 7-4-98 har jeg været hos

pantefoged (P), samt på boligstøttekontoret/boligstøtteskranke. Den 8-4-98

tilbagebetalt gl. gæld. At det omtalte skema skulle være udsendt, er

ikke

i overensstemmelse med

sandheden. Skemaet er blevet ekspederet

ved personlig henvendelse på boligstøttekontor/boligstøtteskranken d. 7-4-

98.”

Med mit brev af 24. september

2001 bad jeg om myndighedernes eventuelle bemærkninger til det A havde

anført.

Jeg vedlagde sagens akter som jeg bad nævnet returnere sammen med

myndighedernes

eventuelle bemærkninger. Jeg fik herefter med det sociale nævns brev af 4.

oktober 2001, vedlagt kommunens brev af 2. oktober 2001, oplyst at

myndighederne

ikke havde yderligere bemærkninger til sagen.

En af mine medarbejdere

anmodede herefter den 16. oktober 2002 det sociale nævn om at modtage sagens

akter. Jeg modtog herefter med nævnets brev af 17. oktober 2002 nævnets

originalakter. Samtidig beklagede nævnet at det ikke kunne afvise at det ved

brevet af 4. oktober 2001 glemte at medsende akter.

Under min behandling

konstaterede jeg imidlertid at jeg ikke var i besiddelse af Hinnerup Kommunes

akter i sagen. Jeg besluttede på den baggrund at afgive min udtalelse i en

foreløbig

redegørelse, således at myndighederne derved fik lejlighed til at udtale sig

om sagen inden jeg afgav min endelige udtalelse. I min foreløbige udtalelse

af

9. december 2002 skrev jeg bl.a.:

Ombudsmandens foreløbige udtalelse

”Retsgrundlaget

De regler som gælder for boligstøtte for 1998, findes i bekendtgørelse nr.

167 af 12. marts 1998 af lov om individuel boligstøtte (boligstøtteloven). Af

denne boligstøttelovs § 47, stk. 1-5, fremgår:

’§ 47.

Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 8, stk. 1-7, beregnede

husstandsindkomst med mindst 20.000 kr., skal ansøgeren eller hans dødsbo

tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte.

Stk. 2.

Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 8, stk. 8, opgjorte

indkomst med mindst 10.000 kr., skal ansøgeren eller hans dødsbo

tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, såfremt ansøgeren godtgør at have givet

kommunalbestyrelsen meddelelse om indkomstændringer ud

over de i stk. 1 og 2 nævnte grænser.

Stk. 4.

Såfremt støttemodtageren i løbet af året ikke har givet

meddelelse om indkomststigninger, anses disse som vedrørende hele året. For

støttemodtagere, der kun har modtaget boligstøtte i en del af året, skal der

foretages en periodemæssig opdeling, såfremt støttemodtageren klart kan

dokumentere,

at en del af indkomsten alene vedrører den del af året, hvor boligstøtte ikke

er ydet.

Stk. 5.

Såfremt støttemodtageren i løbet af året har givet

meddelelse om en indkomstnedgang, der i henhold til § 44 har givet anledning

til omberegning, eller givet meddelelse om en indkomststigning i henhold til

§

46, foretages der ved opgørelsen af tilbagebetalingens størrelse en

periodemæssig

opdeling af året. Meddelte indkomststigninger indgår alene i

husstandsindkomsten

med virkning fra den 1. i måneden efter ændringens indtræden, medens

ikke-meddelte indkomststigninger anses som vedrørende hele året. Stk. 4, 2.

pkt., finder tilsvarende anvendelse.’

Af forarbejderne

(Folketingstidende 1985-86, tillæg A, spalte 3723) til § 41, stk. 3, i lov

nr.

578 af 19. december 1985 (§ 47, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 167 af 12.

marts 1998) fremgår bl.a.:

’Det vil ligeledes være

muligt at undgå et krav om tilbagebetaling, såfremt modtageren har givet

kommunalbestyrelsen

meddelelse om stigninger i husstandsindkomsten ud over de tidligere nævnte

indkomstgrænser.

( ) Boligministeriet vil i forbindelse med ændringen af loven henstille til

kommunerne,

at der ved boligstøttemodtagerens henvendelse gøres notat om, at oplysning om

ændrede indkomstforhold er meddelt. Ansøgeren må således, for ikke at blive

mødt med et krav om tilbagebetaling, underrette kommunalbestyrelsen om alle

ændringer i husstandsindkomsten af betydning for boligstøtteberegningen,

uanset

om indkomstfremgangen måtte skyldes ansøgerens eller øvrige

husstandsmedlemmers

indkomstforhold.’

De ændringer af § 47 i

boligstøtteloven der skete ved lov nr. 1002 af 23. december 1998 og lov nr.

406

af 31. maj 2000, har ingen betydning for (A)’s sag.

§ 41, stk. 1, samt § 43, stk.

3, i boligstøtteloven havde følgende ordlyd i henhold til lovbekendtgørelse

nr. 167 af 12. marts 1998:

’§ 41.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ansøgning om

boligstøtte skal fremsættes på en særlig blanket.

§ 43.

Stk. 3.

Ansøgerne skal oplyse kommunalbestyrelsen om alle forhold,

der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten.’

Bestemmelserne i § 41, stk.

1, og § 43, stk. 3, i boligstøtteloven er ikke siden ændret.

Af forarbejderne

(Folketingstidende 1990-91, tillæg B, spalte

3511f

) til § 41 i lov nr. 376 af 6. juni

1991 (§ 41 i lovbekendtgørelse nr. 167 af 12. marts 1998) fremgår bl.a.:

’Af stk. 1 fremgår, at

kommunen kan bestemme, at ansøgning om boligstøtte skal fremsættes på en

særlig

blanket. Ansøgningstidspunktet og dermed ikrafttrædelsestidspunktet for

ydelse af støtte til den enkelte ansøger, jf. § 40, vil således, da

kommunerne

som altovervejende hovedregel har truffet en sådan bestemmelse, være det

tidspunkt, hvor ansøgningsskema er indgivet til kommunen.

En kommune kan derimod ikke

med hjemmel i § 41 forlange, at enhver senere meddelelse fra støttemodtageren

tilsvarende skal indgives på et sådant skema.’

A. Partshøring

Hinnerup Kommune traf den 18.

oktober 1999 afgørelse om efterregulering og tilbagebetaling af boligstøtte.

Efter min foreløbige gennemgang af sagen kan jeg ikke se at kommunen forinden

havde gjort (A) og (B) bekendt med at der verserede en sag om tilbagebetaling

af boligstøtte. Jeg kan heller ikke af det forelagte materiale se at (A) og

(B)

forud for afgørelsen blev partshørt over de faktiske oplysninger som dannede

grundlag for kommunens afgørelse af 18. oktober 1999.

Begrebet partshøring

indebærer at en part i en sag får mulighed for at udtale sig om sagen forud

for

at der træffes afgørelse i sagen. Reglerne om hvornår en

forvaltningsmyndighed

har pligt til at partshøre, fremgår af forvaltningslovens § 19:

’

§ 19.

Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at

myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens

faktiske

omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort

parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme

med

en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den

pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Myndigheden

kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

’

Efter forvaltningslovens §

19, stk. 1, har en myndighed således pligt til at partshøre når der i en

afgørelsessag foreligger væsentlige oplysninger om sagens faktiske

omstændigheder som er til ugunst for parten, og som er af betydning for

myndighedens afgørelse. Det er i bestemmelsen forudsat at parten ikke kan

antages at have kendskab til at myndigheden er i besiddelse af disse

oplysninger.

Myndigheden har ansvaret for

at oplyse sagen i tilstrækkeligt omfang, og partshøringsreglerne skal bl.a.

sikre at parten får lejlighed til at kontrollere beslutningsgrundlaget inden

myndigheden træffer afgørelse. Eventuelle tvivlsomme punkter eller egentlige

fejl i beslutningsgrundlaget kan herved påpeges af parten, og parten får

desuden mulighed for at tilføje sagen sine synspunkter i forbindelse med

partshøringen.

Reglerne skal endvidere styrke de berørte borgeres tillid til den måde hvorpå

forvaltningsmyndigheden behandler deres sager.

Det antages at bestemmelserne

i forvaltningslovens kapitel 5 medfører at en part i de tilfælde hvor en sag

behandles af en myndighed uden at parten er bekendt hermed, skal gøres

bekendt

med sagens eksistens inden der træffes afgørelse, jf. forarbejderne til

forvaltningsloven, Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 94. Jeg henviser

herudover til John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udgave

(1999), s. 351, og til Østre Landsrets dom refereret i Ugeskrift for

Retsvæsen

1997, s. 223.

Partshøring skal gennemføres

også i de tilfælde hvor parten er bekendt med samtlige oplysninger som indgår

i grundlaget for myndighedens afgørelse. Det centrale element i partshøringen

er her selve det forhold at myndigheden har rejst en sag og agter at

gennemføre

den. En parts kendskab til oplysninger som indgår i en sag, kan således kun

fritage myndigheden for partshøring efter forvaltningslovens § 19 hvis

myndigheden kan lægge til grund at parten ved dels at der er rejst en sag mod

den pågældende, dels at oplysningerne indgår i sagen.

Det er derfor min foreløbige

opfattelse at kommunen - inden den traf afgørelse - skulle have gjort (A) og

(B) bekendt med at der var rejst sag vedrørende tilbagebetaling af

boligstøtte, og med de faktiske oplysninger som dannede grundlag for

kommunens

afgørelse, således at (A) og (B) havde mulighed for at udtale sig herom. Jeg

er på den baggrund indstillet på at udtale kritik heraf over for kommunen.

Efter min foreløbige

gennemgang af sagen finder jeg det ligeledes beklageligt at nævnet ikke i sin

afgørelse forholdt sig til kommunens manglende partshøring hvilket jeg

ligeledes - på det foreliggende grundlag - er indstillet på at rette kritik

af

over for nævnet.

B. Begrundelse

Om retsgrundlaget fremgår det

at Hinnerup Kommune og det sociale nævn i deres afgørelser henviste til

boligstøtteloven med dens almindelige kaldenavn uden at nævne nummer og dato.

Videre fremgår det at Hinnerup Kommune i sin afgørelse af 18. oktober 1999

alene

henviste til boligstøttelovens § 47, mens det af det sociale nævns afgørelse

af 22. januar 2001 fremgår at denne var truffet efter §§ 43 og 47 i

boligstøtteloven;

særligt henviste nævnet til § 47, stk. 2-4. Det fremgik også af nævnets

afgørelse at retsgrundlaget var vedlagt.

Ifølge forvaltningslovens §

22 skal en afgørelse - når den meddeles skriftligt - være ledsaget af en

begrundelse medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Kravene til begrundelsens indhold fremgår af forvaltningslovens § 24

hvorefter en begrundelse for en afgørelse bl.a. skal indeholde en henvisning

til de retsregler i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. Denne

regelhenvisning

skal være klar og præcis så borgeren uden videre kan finde frem til reglerne.

Det betyder at lovens nummer og dato skal angives. Efter omstændighederne kan

det være tilstrækkeligt at angive lovens sædvanlige kaldenavn. Der skal også

henvises til de anvendte bestemmelser, dvs. paragraf, stykke osv. Jeg

henviser

til Hans Gammeltoft-Hansen, Forvaltningsret (1994), s. 363ff.

På den baggrund er det min

foreløbige opfattelse at det i denne sag ikke var tilstrækkeligt at angive

boligstøtteloven med dens almindelige kaldenavn. Jeg lægger herved vægt på at

boligstøttelovens § 47 har fået ændret sin affattelse under sagens

behandling. Jeg henviser til § 1, nr. 58, i lov nr. 1002 af 23. december

1998,

og til § 1, nr. 14, i lov nr. 406 af 31. maj 2000. Ændringerne trådte først i

kraft henholdsvis den 1. januar 2000 og den 1. januar 2001 og har derfor

ingen

betydning for denne sag.

Hertil kommer i øvrigt at

boligstøtteloven er en lov der ofte er blevet ændret, hvilket også ud fra en

mere generel betragtning taler for normalt at nævne den anvendte lovs nummer

og dato. Angivelse af nummer og dato på den anvendte boligstøttelov nedsætter

i høj grad risikoen for at der kan opstå tvivl om hvilke regler der er

anvendt

i den enkelte sag. Det forhold at de anvendte bestemmelser var vedlagt

nævnets

afgørelse, ændrer ikke ved at nævnet i sin afgørelse burde have angivet

boligstøtteloven

med nummer og dato. Jeg bemærker samtidig at det vedlagte retsgrundlag ikke

beror på sagen således som den foreligger oplyst for mig.

Det er heller ikke

tilstrækkeligt alene at henvise til § 47. En præcis henvisning indebærer

således

en angivelse af de enkelte stykker i § 47 som myndighederne har anvendt som

grundlag for afgørelsen.

På det foreliggende grundlag

er det derfor min foreløbige opfattelse at myndighedernes regelhenvisninger

ikke opfylder kravene i forvaltningslovens § 24. Jeg er derfor

indstillet

på at udtale kritik heraf over for Hinnerup Kommune og det sociale nævn.

C. Uoplyst indtægt

Som sagen er oplyst for mig,

er det ubestridt at den faktiske husstandsindkomst for (A) og (B) oversteg

den

husstandsindkomst for 1998 som boligstøtteforvaltningen havde lagt til grund

ved udbetaling af boligstøtte. Det er endvidere ubestridt at

indkomststigningen

samlet udgjorde 27.963 kr.

Det afgørende for om der skal

ske efterregulering og tilbagebetaling, bliver herefter om indkomststigningen

er uoplyst. I den forbindelse fremgik det af myndighedernes afgørelser at (A)

- efter myndighedernes opfattelse - ikke havde godtgjort at have givet

meddelelse om sine indkomstændringer, jf. boligstøttelovens § 47, stk. 3, nu

stk. 4.

Jeg anser det endvidere for

ubestridt at (A) gav oplysninger om indkomstændringen til pantefoged (P)

under

mødet den 7. april 1998 og til bistandskontoret i maj, juni og juli måned

1998.

I den forbindelse henviste

det sociale nævn i sin afgørelse af 22. januar 2001 til at det af

forvaltningens

meddelelser om boligstøtte fremgik at enhver ændring i husstandens personer

og økonomiske forhold straks skulle meddeles direkte til

boligstøtteadministrationen,

og at det ikke var tilstrækkeligt at give meddelelse herom til andre steder i

kommunen.

Jeg bemærker hertil at de

meddelelser om boligydelse der beror i sagen - således som denne foreligger

oplyst for mig - for så vidt angår oplysningspligten, alle henviser til

tidligere breve. Det fremgår således ikke af de for mig forelagte akter

hvordan

og hvornår der senest blev givet en præcisering af oplysningspligtens

indhold,

herunder om at ændringer straks skulle meddeles til

boligstøtteadministrationen,

og at det ikke var tilstrækkeligt at der blev givet meddelelse til f.eks.

kommunens

bistandskontor eller skatteforvaltning.

Jeg har tidligere udtalt at

myndighederne i et vist omfang kan præcisere hvorledes meddelelser om

ændringer i forhold af betydning for beregningen af boligstøtte skal gives,

herunder til hvilken forvaltningsgren inden for kommunen en

boligstøttemodtager

skal rette henvendelse. Det er en forudsætning herfor at det over for den

pågældende er gjort klart hvorledes og på hvilket sted meddelelserne skal

gives. Jeg henviser til Folketingets Ombudsmands beretning for året 1986, s.

40ff*, og til den dagældende vejledning om individuel boligstøtte (vejledning

nr. 110 af 26. juni 1996), kapitel 14.2 om oplysningspligt, hvoraf bl.a.

fremgår:

’I tilfælde, hvor

boligstøtteansøgeren modtager støtte efter lov om social bistand, skal det

henstilles til kommunerne i skrivelserne til bevilling af boligstøtte

tydeligt

at angive, at boligstøtteansøgeren ikke opfylder sin oplysningspligt ved at

give meddelelse om ændringer i sine forhold til bistandskontoret, og at der

således skal rettes henvendelse til boligstøttekontoret, selvom der eventuelt

samtidig gives (samme) oplysninger til bistandskontoret.

Det samme gælder med hensyn

til boligydelsesmodtageres eventuelle oplysninger til pensionskontoret.’

Vejledningsforpligtelsen

fremgår nu af vejledning nr. 103 af 23. oktober 2002, pkt. 246.

På det foreliggende grundlag

kan jeg ikke se at (A) har fået den vejledning nævnet lagde til grund for sin

afgørelse.

Jeg har imidlertid ikke

fundet tilstrækkelig anledning til at fortsætte en undersøgelse af om

boligstøtteforvaltningen

forinden - på tilstrækkelig vis - havde præciseret over for (A) til hvilken

forvaltningsgren meddelelser om indkomstændringer skulle gives.

På det foreliggende grundlag

har jeg koncentreret min foreløbige undersøgelse om de oplysninger

boligstøtteforvaltningen modtog den 7. april 1998, og myndighedernes

bedømmelse heraf. Jeg henviser til kommunens journalark om mødet den 7. april

1998 mellem (A) og pantefoged (P) hvoraf det fremgår at der var givet

’Boligsikringen’

besked om (A)’s ændrede forskudsopgørelse. Endvidere fremstår (A)’s

oplysning

om at hun samme dag – den 7. april 1998 - henvendte sig personligt til

kommunens

boligstøtteforvaltning og fik hjælp af sagsbehandleren dér til at udfylde det

indtægtsskema der (nu) beror i sagen, som ubestridt. Det fremstår således

ubestridt at forvaltningen på boligstøttekontoret forestod den delvise

udfyldning af skemaet i overensstemmelse med (A)’s forklaring – på

kommunens

skrivemaskine.

Jeg bemærker i den

forbindelse at de oplysninger i skemaet som boligstøtteforvaltningen har

udfyldt,

ikke alene består af de stamoplysninger kommunen kunne trække fra

folkeregistret. Det fremgår således af de af kommunen udfyldte oplysninger at

der var tale om en indtægtsændring af betydning for beregningen af

boligstøtte,

og at husstandens oplysninger var modtaget den 7. april 1998.

På det foreliggende grundlag

er jeg herefter ikke umiddelbart enig med myndighederne i at kommunen

(boligstøtteforvaltningen) ikke var vidende om indkomstændringen. Jeg er

derfor heller ikke enig med kommunen i at der her er tale om et

bevisspørgsmål

således som omtalt i kommunens udtalelse af 21. august 2001 med henvisning

til

en tidligere sag her ved embedet

(mit j.nr. 2000-3138-042).

Jeg har derimod - på baggrund

af myndighedernes udtalelser - forstået deres afgørelser således at

myndighederne ved vurderingen af hvorvidt oplysningerne om (A)’s

indkomstændringer

kunne anses for modtaget den 7. april 1998, lagde afgørende vægt på

om

det særlige indtægtsskema var underskrevet,

om

det originale skema fysisk lå på

boligstøtteforvaltningens sag, og

om

skemaet var stemplet med indgået dato.

C.1. Formkrav til meddelelse af oplysninger

Det er almindeligt antaget at

myndighederne ikke uden særlig hjemmel kan kræve at en borger udfylder

særlige ansøgningsskemaer eller andre blanketter i forbindelse med

sagsoplysningen.

Dette gælder også sager der rejses på borgerens initiativ, og hvor borgeren

derfor har en særlig tilskyndelse til at bidrage til sagsoplysningen. Når

blot borgeren meddeler de relevante oplysninger, er formen underordnet, og

manglende overholdelse af et formkrav kan ikke i sig selv begrunde anvendelse

af processuel skadevirkning, jf. Kaj Larsen mfl., Forvaltningsret (1994) s.

318.

Som eksempel på en sådan

særlig hjemmel kan nævnes § 41, stk. 1, i boligstøtteloven hvorefter

kommunalbestyrelsen kan bestemme at en ansøgning om boligstøtte skal

fremsættes

på en særlig blanket. Det fremgår imidlertid udtrykkeligt af bestemmelsens

forarbejder at kommunen ikke med hjemmel i § 41 kan forlange at enhver senere

meddelelse fra støttemodtageren tilsvarende skal indgives på et sådant skema,

jf. Folketingstidende 1990-91, tillæg B, spalte

3511f, og vejledning nr. 110 af 26.

juni 1996 om individuel boligstøtte hvor der i kapitel 13.1 om ansøgning

står:

’Kommunalbestyrelsen kan

bestemme, at ansøgning skal ske skriftligt på en særlig blanket, jf. § 41,

stk. 1. Kommunernes Landsforening har udarbejdet standardblanketter til

ansøgning.

En kommune kan derimod ikke

forlange, at enhver senere meddelelse fra en støttemodtager, der modtager

løbende boligstøtte, tilsvarende skal indgives på en sådan blanket.’

Betragtningerne er gentaget i

den nugældende vejledning om individuel boligstøtte, vejledning nr. 103 af

23. oktober 2002, pkt. 232.

Efter min foreløbige

gennemgang af sagen har jeg ikke fundet særlig hjemmel for de formkrav

myndighederne tilsyneladende har opstillet for at anse (A)’s oplysninger

om

indkomstændringer for modtaget. Jeg bemærker samtidig at jeg heller ikke på

det foreliggende grundlag kan se at sådanne formkrav forinden var præciseret

over for (A).

C.2. Hensynet til borgerens retssikkerhed

Jeg har af kommunens

udtalelser forstået at det er boligstøtteforvaltningens opfattelse at

hensynet

til borgerens retssikkerhed taler for at opstille ovenfor nævnte formelle

krav

til boligstøttemodtageren for at anse meddelelser om indtægtsændringer for

modtaget, jf. kommunens breve af 14. juni 2000 til (B) og 22. august 2000 til

det sociale nævn samt kommunens udtalelse af 21. august 2001 til mig.

Boligstøttemodtagerens pligt

til at oplyse om ændrede forhold er af afgørende betydning såvel i relation

til muligheden for omberegning i løbet af året som i relation til en eventuel

efterregulering af boligstøtten. De objektive tilbagebetalingsregler efter §

47, stk. 1 og 2, i boligstøtteloven (lov nr. 167 af 12. marts 1998) kan

således

ikke finde anvendelse hvis boligstøttemodtageren godtgør at vedkommende i

løbet af året har givet meddelelse til kommunen om de ændrede forhold der

medførte

at retten til boligstøtte bortfaldt eller blev nedsat, jf. § 47, stk. 3, (nu

stk. 4). Yderligere følger det af § 47, stk. 4 (nu stk. 5), at manglende

opfyldelse af boligstøttemodtagerens oplysningspligt vil udelukke muligheden

for - ved en periodemæssig opdeling alene - at få medregnet

indtægtsstigningen

til den del af året den faktisk vedrører. I stedet vil den oplyste

indkomststigning

blive anset som vedrørende hele indkomståret.

Af vejledning nr. 110 af 26.

juni 1996 om individuel boligstøtte, pkt. 14.4.1 om

efterreguleringsprincipper,

fremgår:

’Tilbagebetaling kan dog ikke

kræves, hvis boligstøttemodtageren kan godtgøre, at denne i løbet af året har

givet meddelelse om indkomstændringer af et sådant omfang, at omberegning af

boligstøtten burde være sket i løbet af året efter § 46, og såfremt

yderligere

efterregulering derved kunne være undgået, fordi de herefter eventuelt

uoplyste

ændringer er uvæsentlige, jf. § 47, stk.

3.’

Boligstøttemodtageren har

således en væsentlig interesse i at boligstøtteforvaltningen modtager disse

oplysninger om ændrede forhold af betydning for beregning af boligstøtte,

herunder at sådanne meddelelser kan gives på en så nem og uhindret måde som

muligt. I overensstemmelse hermed skal kommunen da også registrere (selv)

uvæsentlige indkomstændringer på sagen hvis sådanne oplysninger gives i løbet

af året, ligesom kommunen skal gøre boligstøttemodtageren bekendt med

konsekvensen

heraf for en eventuel senere efterregulering, jf. vejledning nr. 110 af 26.

juni 1996, kapitel 14.2 om oplysningspligt, hvor der står:

’Såfremt der i løbet af året

er givet oplysning om en uvæsentlig indkomstændring, skal denne derfor altid

registreres på sagen, ligesom kommunen skal gøre boligstøttemodtageren

bekendt

med konsekvensen for en eventuel senere efterregulering, hvis det

efterfølgende viser sig, at der rent faktisk i året i alt har foreligget en

væsentlig indkomststigning, fordi ikke alle indkomstændringer i løbet af året

er blevet meddelt, dvs. at efterreguleringsbetingelserne er opfyldt. Om

efterregulering

i øvrigt se nedenfor, pkt. 14.4.

Da kommunens modtagelse af støttemodtagerens

oplysninger er væsentlig, såvel med hensyn til omberegning i løbet af året,

som med hensyn til støttemodtagerens mulighed for periodeopdeling ved en

efterfølgende efterregulering, bør

kommunen

skriftligt kvittere for modtagelsen af oplysninger om ændrede forhold

i

løbet af boligstøtteåret.’

Og kapitel 14.3 om

omberegning hvor der under pkt. 14.3.1 står:

’Hvis en boligstøttemodtager

allerede fra årets begyndelse ved og oplyser om, at der vil indtræde en

væsentlig ændring af indkomsten på et nærmere angivet tidspunkt, kan

boligstøtten beregnes indtil dette tidspunkt, uden at indkomstændringen

indgår. Det er dog en forudsætning, at boligstøttemodtageren kan dokumentere

indkomstændringen og tidspunktet for dennes indtræden. Også kommende

uvæsentlige

indkomstændringer, som støttemodtageren er bekendt med, kan oplyses på dette

tidspunkt og dermed blive registreret i kommunen som oplyst. Disse vil først

indgå i boligstøtteberegningen, såfremt der senere oplyses om yderligere

ændringer, således at en herefter samlet aktuel indkomstnedgang omregnet til

årsbasis, jf. § 44 (væsentligt ændret husstandsindkomst på årsbasis for den

resterende del af året), eller summen af de oplyste indkomststigninger, jf. §

46 (væsentligt ændret opsummeret indkomst for hele året), fører til en

omberegning

af støtten i op- eller nedadgående retning, jf. nedenfor pkt. 14.3.2 og

14.3.3.’

Betragtningerne findes nu i

gældende vejledning nr. 103 af 23. oktober 2002 om individuel boligstøtte,

pkt.

246.

Det er herefter min

foreløbige opfattelse at hensynet til boligstøttemodtagerens retssikkerhed

ikke

kan tale for at opstille sådanne formelle krav som myndighederne

tilsyneladende

har gjort i (A)’s sag, for at anse hendes oplysninger om

indtægtsændringer for

modtaget.

C.3. Journalisering

På baggrund af det oplyste om

at boligstøtteforvaltningen fandt at den ikke var vidende om

indkomstændringerne,

og om at indtægtsskemaet ikke var stemplet med indgået i forvaltningen og

ikke

beroede på sagen, bad jeg myndighederne nærmere om at redegøre for

boligstøtteforvaltningens journaliseringspraksis.

Hinnerup Kommune besvarede

min anmodning herom ved alene at henvise til § 6 i lov om offentlighed i

forvaltningen. Umiddelbart finder jeg ikke kommunens redegørelse herfor

fyldestgørende

hvilket jeg finder beklageligt.

Jeg må imidlertid forstå

kommunens udtalelse således at boligstøtteforvaltningen ikke foretog

journalisering af de oplysninger som forvaltningen modtog den 7. april 1998.

Jeg må videre forstå kommunens udtalelse således at forvaltningen heller ikke

foretog journalisering af det indtægtsskema som forvaltningen delvis havde

udfyldt og herefter udleveret til (A).

Der er ikke fastsat regler

hvorefter kommunale myndigheder i almindelighed har pligt til at

journalisere.

Det er imidlertid min opfattelse at hensynet til borgerens mulighed for at

kunne godtgøre at myndighederne i løbet af støtteåret har fået meddelt

ændrede

forhold af betydning for beregningen af boligstøtte, taler for at

myndighederne

foretager en systematisk registrering af boligstøttemodtagerens meddelelser

herom.

Det er herefter min

foreløbige opfattelse at det er kritisabelt at boligstøtteforvaltningen i

Hinnerup

Kommune ikke foretog journalisering (en registrering af modtagelsen) af de

oplysninger boligstøtteforvaltningen modtog den 7. april 1998 om (A)’s

indkomstændringer.

C.4. Notatpligt

I mit brev af 16. juli 2000

bad jeg også myndighederne oplyse om forvaltningen havde gjort notater om de

oplysninger (A) kom med den 7. april 1998, og i givet fald om forvaltningen

havde fulgt op på disse oplysninger. Kommunen har ikke besvaret min anmodning

herom hvilket jeg umiddelbart også finder beklageligt. Jeg må imidlertid

forstå

kommunens oplysninger således at boligstøtteforvaltningen ikke har gjort

notat

om de oplysninger som forvaltningen modtog den 7. april 1998.

§ 6, stk. 1, i lov om

offentlighed i forvaltningen, har følgende ordlyd:

’§ 6.

I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en

forvaltningsmyndighed, skal en myndighed, der mundtligt modtager oplysninger

vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens

afgørelse, eller som på anden måde er bekendt med sådanne oplysninger, gøre

notat om indholdet af oplysningerne. Det gælder dog ikke, såfremt

oplysningerne

i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.’

Efter min foreløbige

gennemgang af sagen er det min opfattelse at en boligstøttesag må betragtes

som en afgørelsessag, og at oplysninger om en boligstøttemodtagers ændrede

indtægtsforhold der er modtaget mundtligt, må karakteriseres som oplysninger

vedrørende sagens faktiske omstændigheder der er af betydning for sagens

afgørelse.

Jeg bemærker i den

forbindelse at det er uden betydning for notatpligten om der i den konkrete

sag

træffes en afgørelse, eller om sagen henlægges, jf. John Vogter,

Offentlighedsloven

med kommentarer (1998) s. 152. Afgørende for om en oplysning skal noteres

ned,

er derimod om oplysningen er af en sådan karakter at den bidrager til sagens

bevismæssige

grundlag, eller i øvrigt skaber klarhed med hensyn til sagens faktiske

omstændigheder,

og at oplysningen ikke i øvrigt fremgår af sagens øvrige dokumenter, jf.

Folketingets

Ombudsmands beretning for året 1999, s. 516ff*.

Også oplysninger der stammer

fra andre offentlige myndigheders sager, skal noteres på sagen, f.eks. i form

af henvisninger.

Som sagen foreligger oplyst

for mig, må jeg lægge til grund at forvaltningen ikke tog en kopi til sagen

af

det delvis udfyldte indtægtsskema som forvaltningen modtog den 7. april 1998,

og at de oplysninger om indtægtsændringer som (A) kom med den 7. april 1998,

ikke

fremgår af de øvrige dokumenter i boligstøtteforvaltningens sag.

Forvaltningen har pligt til

at gøre notat om sådanne oplysninger som er omfattet af § 6 i

offentlighedsloven,

hvilket da også synes at fremgå af forarbejderne til § 41, stk. 3, i lov nr.

578 af 19. december 1985 (§ 47, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 167 af

12.

marts 1998), jf. Folketingstidende 1985- 86, tillæg A, sp. 3723 (jf.

afsnittet

om retsgrundlaget ovenfor). Jeg henviser endvidere til ovenfor omtalte

vejledning nr. 110 af 26. juni 1996, kapitel 14.2 om oplysningspligt, og den

nugældende vejledning nr. 103 af 23. oktober 2002 om individuel boligstøtte,

pkt. 246.

På det foreliggende grundlag

er jeg derfor indstillet på at udtale kritik af at der ikke foreligger

notater

vedrørende de oplysninger som boligstøtteforvaltningen modtog den 7. april

1998.

C.5. Foreløbig konklusion om uoplyst indtægt

På det foreliggende grundlag

må jeg imidlertid anse det for godtgjort og ubestridt at (A) den 7. april

1998

mundtligt gav boligstøtteforvaltningen meddelelse om hendes indkomstændring,

uanset forvaltningen ikke - i overensstemmelse med notatpligten i

offentlighedsloven - gjorde notat herom, og uanset forvaltningen ikke fulgte

op på disse oplysninger. Yderligere er det min foreløbige opfattelse at

boligstøtteforvaltningens delvise udfyldning af indtægtsskemaet, herunder at

skemaet var modtaget den 7. april 1998, var egnet til at efterlade (A) det

indtryk at hendes oplysninger var meddelt kommunen.

Efter min foreløbige

gennemgang af sagen er det min opfattelse at der mangler særlig hjemmel for

de

formkrav jeg må forstå myndighederne har opstillet for at anse (A)’s

oplysninger for modtaget. Samtidig bemærker jeg at jeg – som sagen

foreligger

oplyst for mig – heller ikke kan se at sådanne formkrav har været

præciseret

over for (A) forud for afgørelsen om tilbagebetaling.

Hvis kommunen forud for

beregningen af den fremtidige boligstøtte ville have sikret sig (A)’s og

(B)’s

medvirken og viden om beregningsgrundlaget, er det min foreløbige opfattelse

at dette kunne være opnået ved at boligstøtteforvaltningen havde noteret

oplysningerne om indkomstændringerne (eller taget kopi af indtægtsskemaet) og

derefter partshørt herover i medfør af § 19 i forvaltningsloven (jf.

afsnittet

om partshøring ovenfor). Efter min foreløbige opfattelse kan hensynet til

boligstøttemodtagerens retssikkerhed derimod ikke tale for at opstille de

formelle krav myndighederne tilsyneladende tillagde afgørende vægt ved

vurderingen af om (A) havde godtgjort at have givet meddelelse til kommunen

om

sine indkomstændringer.

D. Øvrige spørgsmål

På det foreliggende grundlag

står det mig ikke klart hvad Hinnerup Kommune mener med at henvise til at

revisionsmæssige

årsager taler for at opstille formelle krav til meddelelser om

indtægtsændringer

af betydning for beregningen af boligstøtte. Jeg har derfor ikke umiddelbart

fundet tilstrækkeligt grundlag for at kommentere denne henvisning nærmere.

I mit brev af 16. juli 2001

bad jeg det sociale nævn om at redegøre for sit oplysningsgrundlag i sagen.

Jeg kan ikke umiddelbart se at det sociale nævn har besvaret denne anmodning

hvilket jeg finder beklageligt.

Endelig bad jeg om at det

fremgik af det sociale nævns udtalelse hvilken betydning nævnet havde tillagt

kommunens breve af 1. og 3. maj 2000. Nævnets udtalelse herom har ikke

foreløbig givet mig anledning til bemærkninger.

E. Sammenfatning

Efter min foreløbige

gennemgang anser jeg det for godtgjort og ubestridt at (A) den 7. april 1998

mundtligt gav boligstøtteforvaltningen i Hinnerup Kommune meddelelse om sin

indkomstændring. Det er endvidere min foreløbige opfattelse at der mangler

særlig hjemmel for de formkrav jeg må forstå myndighederne har opstillet for

at anse disse oplysninger for modtaget. Jeg har samtidig bemærket at jeg

heller

ikke af det forelagte kan se at sådanne formkrav forinden var præciseret over

for (A), ligesom hensynet til boligstøttemodtagerens retssikkerhed efter min

foreløbige opfattelse ikke kan tale for at opstille sådanne formelle krav.

Efter min foreløbige

gennemgang er jeg – som sagen foreligger oplyst for mig – desuden

indstillet på

at rette kritik af følgende punkter:

·

At Hinnerup Kommune ikke inden afgørelsen

af 18. oktober 1999 gjorde (A) og (B) bekendt med den verserende sag

vedrørende

tilbagebetaling af boligstøtte og gav dem mulighed for at udtale sig

vedrørende de faktiske oplysninger som dannede grundlag for kommunens

afgørelse. I den forbindelse har jeg fundet det beklageligt at nævnet ikke i

sin afgørelse har forholdt sig hertil.

·

At myndighedernes regelhenvisninger i

afgørelserne af henholdsvis 18. oktober 1999 og 22. januar 2001 ikke opfyldte

kravene i forvaltningslovens § 24.

·

At Hinnerup Kommune ikke foretog

journalisering (en registrering af modtagelsen) af de oplysninger som

boligstøtteforvaltningen

modtog den 7. april 1998 om (A)’s indkomstændringer. Samtidig finder jeg

det

beklageligt at kommunen ikke fandt anledning til på min anmodning at redegøre

for forvaltningens journaliseringspraksis.

·

At Hinnerup Kommune ikke gjorde notater om

(eller tog kopi af) de oplysninger boligstøtteforvaltningen modtog den 7.

april 1998. Samtidig finder jeg det beklageligt at kommunen ikke fandt

anledning

til på min anmodning at oplyse om forvaltningen havde gjort notater herom, og

i

givet fald om forvaltningen havde fulgt op på disse oplysninger.

·

At det sociale nævn ikke fandt anledning

til på min anmodning at redegøre for sit oplysningsgrundlag i sagen.

Det er herefter min

foreløbige opfattelse at myndighedernes sagsbehandling samlet set har været

så

mangelfuld og kritisabel at jeg ikke mener at det sociale nævn havde det

nødvendige

grundlag for at kunne stadfæste kommunens afgørelse om at pålægge (A) at

tilbagebetale den for meget udbetalte boligstøtte.

Jeg er derfor - på det

foreliggende grundlag - indstillet på at henstille til det sociale nævn at

nævnet

genoptager sin behandling af sagen og i lyset af det som jeg har anført i

denne foreløbige redegørelse, træffer en ny afgørelse. ”

Den 24. februar 2003 modtog

jeg det sociale nævns brev af 21. februar 2003 sammen med sagens akter. Det

fremgik heraf at nævnet havde genbehandlet sagen og truffet ny afgørelse om

at

ophæve nævnets afgørelse af 22. januar 2001 og samtidig ændre kommunens

afgørelse

for så vidt angår spørgsmålet om uoplyst indtægt. Nævnet havde herefter

pålagt

Hinnerup Kommune at ophæve tilbagebetalingskravet af 14. juni 2000 og at

meddele

A en fornyet afgørelse, herunder i givet fald at genudbetale det inddrevne

beløb.

På den baggrund besluttede

jeg ikke at fortsætte den indledte ombudsmandsundersøgelse.

NOTER: (*) FOB 1986, s. 40.

Lignende dokumenter