Tilbagebetaling af boligstøtte
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tilbagebetaling af boligstøtte
A klagede til mig over
myndighedernes afgørelse om tilbagebetaling af boligstøtte på grund af en
uoplyst
arbejdsindtægt.
Det fremgik af sagen at A den
7. april 1998 deltog i et møde med pantefoged P, Hinnerup Kommune. A fik ved
denne lejlighed ændret sin forskudsopgørelse og sit skattekort for 1998. Af
kommunens
journalnotat fra mødet den 7. april 1998 med pantefoged P fremgik følgende:
”
M 070498 SAG
Mødte og sagde at de har
overtræk på bankkontoen og derfor ikke nu kan starte med at afdrage på
restancer. Starter den 14/4-98 på gartneriet (G) med en uges praktik og fra
den 20/4-98 vil hun få ca 13500 kr. om måneden. Har fået bistand frem til den
1/5-98, og kan nok få det frem til næste lønudbetaling evt. mod
tilbagebetaling.
M 070498 SAG
Forskud for 1998 er ændret
dd. Der er udregnet betalingsevne med ny løn og ændret fradrag. Skal komme
med
kontoudtog fra banken. Liste over hvilke regninger der skal betales og hendes
selvangivelse for 1997 da den skal indtastes via telefon (Lær hende det).
Jeg vil foreslå at vi laver
en afviklingsplan der giver plads til at hun får rettet bankkontoen op og at
der ikke bliver behov for bistand frem til 1 lønudb. Evt 750 kr. pr. måned så
er restancen betalt om 1 ½ år. Der er givet besked til Boligsikring om ændret
forskud.”
Endvidere forelå der i sagen
Læs alt
et indtægtsskema til brug ved boligstøtteberegning. I dette skema var der i
de
felter som var forbeholdt forvaltningen (”modtaget dato” og
”journalnummer”)
med maskinskrift påført ”7.4.1998” og ”(B’s
cpr.nr.)” [B er medlem af A’s husstand;
min bemærkning]. Om årsag til ændringer i husstandens indkomstforhold var der
ligeledes på maskine i feltet ”Indtægtsstigning” sat kryds, og der
var i feltet
”dato for ændringen” med maskinskrift skrevet ”20.4.1998”
som herefter med
håndskrift var overstreget og ændret til ”1/6
98”. Der var med håndskrift oplyst en løn
efter arbejdsmarkedsbidrag på 12.000 kr. om måneden. Endvidere var der med
maskinskrift påført oplysninger om social pension, husstandsmedlemmernes
navne, personnumre og hidtidige indkomst før skat ”i perioden 1. januar
til
1. maj
1998”.
Skemaet var ikke underskrevet.
Ifølge journaludskrift af 7.
juli 2000 vedrørende sagstype ”005 Bistand” var der den 22. maj
1998, 28. maj
1998 og 25. juni 1998 og 7. juli 1998 noteret oplysninger om A’s
indkomstforhold.
A’s indtægtsforhold var endvidere beskrevet i brev af 6. juli 1998 fra
Hinnerup
Kommunes social- og sundhedsforvaltning til A vedrørende kontanthjælp for
juni
og juli måned 1998.
Den 18. oktober 1999 traf
Hinnerup Kommunes boligstøtteadministration afgørelse om regulering af
boligydelse for 1998 over for B. Kommunen meddelte at der i perioden 1.
januar
1998 til 31. december 1998 var udbetalt for meget boligydelse - i alt 5.592
kr. - på grund af en uoplyst indkomststigning i husstanden på 27.963 kr.
Kommunen anførte følgende:
”Regulering af boligydelse for 1998
Efter boligstøttelovens pgf.
47 er der foretaget regulering af Deres boligydelse.
De har i perioden 01.01.1998
– 31.12.1998 modtaget for meget boligydelse:
5.592 kr.
Som det fremgår af de breve
om boligydelse, De har modtaget for 1998, har følgende husstand og
husstandsindkomster været oplyst.
Husstand:
2 voksne og 1 barn
Oplyst indkomst i 1998 efter fradrag for barn og pensionister
En forventet husstandsindkomst
på
148.600 kr.
Endelig opgjort indkomst
for 1998 beregnet efter boligstøttelovens regler
176.563 kr.
Som det fremgår har der
været en uoplyst indkomststigning på
27.963 kr.
Der skal foretages regulering
på grundlag af indkomststigningen.
De bedes venligst indbetale
beløbet inden 14 dage.
”
I brev af 1. maj 2000 skrev
Hinnerup Kommunes boligstøtteadministration således til B:
”Boligydelse til lejebolig
Gæld vedrørende boligstøtte
er nu tilbagebetalt. De vil derfor fra 1. juni 2000 få udbetalt den fulde
boligydelse.
De oplysninger, der er
benyttet ved beregningen af boligydelsen, fremgår af tidligere
boligstøttebreve.
Om Deres oplysningspligt og ret til omregning af boligydelsen henvises også
til
de tidligere breve.”
I brev af 3. maj 2000 skrev
Hinnerup Kommunes økonomi- og skatteforvaltning bl.a. således til B:
”
For meget udbetalt boligydelse 1998
Restance i alt 5.703,84
Oplysningen om at der ikke
skyldes mere fra boligydelseskontoret er en fejl der er sket herfra.
Vi har ikke givet
boligydelseskontoret besked om at der er løbet renter på og at der er kommet
en boligydelses regulering for 1998 på 5.592 kr. + renter
Fra næste måned vil der igen
blive trukket 250 kr. i boligydelsen til dækning af restancerne.”
Den 14. juni 2000 fastholdt
kommunen kravet om tilbagebetaling af boligstøtte. Kommunen anførte i sit
brev af 14. juni 2000 til B følgende:
”
Efterregulering 1998
På baggrund af vores møde i
dag på forvaltningen skal jeg meddele, at jeg fastholder kravet om
tilbagebetaling af kr. 5.592,00 som vedrører 1998 – se brev om
efterregulering
af 18. okt. 1999.
Den 7. juni 2000 ved møde hos
pantefoged (P) meddeler jeg dig, at ændringsskema ikke beror i sagen, og vi
derfor ikke har været vidende om den store indkomstændring i 1998, og derfor
har krævet efterregulering for 1998.
På baggrund af mit brev af
13. juni 2000 medbringer du i dag originalen af den omtalte ændring af jeres
økonomiske forhold, som forevises til pantefoged (P) og jeg. På baggrund af
originalen forholder jeg dig, at såfremt du er i besiddelse af originalen,
har
vi ikke oplysningerne her på forvaltningen. Du siger, at du ikke har en
forklaring på, hvorfor originalen er hos dig, og at du troede, at der var
tale
om en genpart, samt at du ikke husker om skemaet er afleveret til
forvaltningen.
Du oplyser, at (A) måske har afleveret skemaet.
Det er korrekt, at
forvaltningen fejlagtigt har påført en dato i ’modtaget dato’
feltet på ændringsskemaet,
som forvaltningen har udsendt 7/4-98. Men skemaet er ikke underskrevet af dig
og (A), og retssikkerhedsmæssige/revisionsmæssige årsager benytter
forvaltningen
ikke indkomstændringer løbende i året, der ikke er underskrevet af jer.
Ligeledes
er originalen ikke stemplet med indgået dato i forvaltningen, hvilket er
praksis.
”
I brev af 3. august 2000
klagede A til Tilsynsrådet for Århus Amt over Hinnerup Kommune. A anførte i
den forbindelse bl.a.:
”I 4 mdr. var jeg på kommunen
hos pantefoged (P). Vi skulle aftale afdragsordning på gæld vedrørende
Roskilde.
Ved denne lejlighed sagde
(P): (A) husk at forhøje indtægt angående boligydelse. Som sagt så gjort. Fik
et
standardskema i hånden og skrev selv 12000 kr. pr. md.
Resten har kommunen udfyldt,
mens jeg venter. Hvor mange på adressen, hvem samt yderligere forhøjet på
12.285 kr.
Da jeg kommer hjem med det
udfyldte skema, skriver jeg 1/6 98. Til min egen ’husker’
fuldtidsarbejde
påbegyndt, da maj måned var prøve.
Jeg finder det helt urimeligt
at bruge tid på at gå på kommunen og udfylde et skema sammen med en
sagsbehandler, for så senere at blive straffet og tilbagebetale.”
Med brev af 9. august 2000
oversendte tilsynsrådet den del af A’s klage der vedrørte
tilbagebetalingen af
boligstøtte, til Det Sociale Nævn for Århus Amt. Oversendelsen skete efter
telefonisk aftale med A, jf. notat af 8. august 2000.
Det sociale nævn sendte den
14. august 2000 klagen til genvurdering i Hinnerup Kommune som i brev af 22.
august 2000 fra socialforvaltningen fastholdt sin afgørelse om
tilbagebetaling.
Kommunen anførte således over for det sociale nævn:
”
Jeg skal i den forbindelse
henvise til skrivelse af 14. juni 2000 fra forvaltningen, hvor afgørelsen
uddybes overfor boligstøttemodtageren.
Ligeledes skal jeg igen
understrege, at skemaet ikke er underskrevet af (B) eller (A), og af
retssikkerhedsmæssige/revisionsmæssige
årsager benytter forvaltningen ikke indkomstændringer løbende i året, der
ikke
er underskrevet af boligstøttemodtageren.
Ligeledes er skemaet ikke
stemplet med indgået dato i forvaltningen, hvilket er praksis.
Forvaltningen har således
ikke været vidende om indkomstændringen, idet skemaet ikke beror i sagen, men
rent fysisk er hos boligstøttemodtageren.”
Den 22. januar 2001
stadfæstede det sociale nævn kommunens afgørelse om efterregulering og
tilbagebetaling
af boligstøtte for perioden 1. januar 1998 til 31. december 1998. Nævnet
anførte bl.a. følgende i sit brev til A:
”Der er ved afgørelsen lagt
vægt på, at den faktiske husstandsindkomst opgjort på grundlag af den
skattemæssige årsopgørelse for 1998 overstiger den forventede indkomst med
mindst 10.000 kr.
I en sag som Deres, hvor der
mellem Dem og forvaltningen er uenighed om sagsforløbet, kan nævnet kun lægge
afgørende vægt på sandsynliggjorte eller dokumenterede påstande. Nævnet
finder
derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at De har oplyst
boligstøttekontoret om indkomststigninger i løbet af boligstøtteperioden.
Nævnet
har ved denne vurdering lagt vægt på, at det af sagen fremgår, at De er i
besiddelse af det originale af forvaltningen udleverede ændringsskema, der
ikke
er underskrevet af Dem eller Deres fraseparerede ægtefælle samt at
forvaltningen har bestridt at have modtaget dette. Nævnet finder det herefter
ikke godtgjort, at De har udleveret ændringsskemaet til forvaltningen.
For så vidt angår det af Dem
anførte om, at Hinnerup Kommune i øvrigt var vidende om Deres indtægtsforhold
i
1998 bemærkes, at det af forvaltningens meddelelse om bevilling af
boligstøtte
fremgår, at enhver ændring i husstandens personlige og økonomiske forhold
straks skal meddeles direkte til boligstøtteadministrationen. Det er således
ikke tilstrækkeligt, at der gives meddelelse til for eksempel
bistandskontoret,
skattevæsenet, folkeregistret eller andre steder i kommunen.
Det er derfor i
overensstemmelse med boligstøttelovens § 47, stk. 2 og 3, at De skal
tilbagebetale
den for meget modtagne boligstøtte.
Den uoplyste indkomst skal
ved efterregulering fordeles over hele året uden mulighed for
periodeopdeling,
jfr. boligstøttelovens § 47, stk. 4.
Tilbagebetalingskravet
fremkommer herefter som forskellen mellem den udbetalte boligsikring, og den
boligsikring De er berettiget til efter tillæg af den uoplyste indkomst for
hele året.
Retsgrundlaget for afgørelsen:
Afgørelsen er truffet efter
reglerne i boligstøttelovens §§ 43 og 47.
Retsgrundlaget er vedlagt til
Deres orientering.”
I brev af 24. januar 2001
klagede A til mig. A gjorde herved igen opmærksom på at hun i april 1998 i
forbindelse med en personlig henvendelse til Hinnerup Kommunes
boligstøttekontor
havde gjort kommunen opmærksom på sin forhøjede indkomst på grund af arbejde.
Hun stillede sig derfor uforstående over for nævnets opfattelse af at det
ikke
var godtgjort at hun havde afleveret ændringsskemaet. A oplyste hertil at
ændringsskemaet
var udfyldt af sagsbehandleren på kommunekontoret og på kommunens
skrivemaskine.
Med mit brev af 21. februar
2001 (mit j.nr. 2001-0305-083) sendte jeg en kopi af A’s brev af 24.
januar
2001 videre til det sociale nævn. Henvendelsen blev sendt så nævnet kunne få
lejlighed til at tage stilling til om det A havde anført, kunne give nævnet
anledning til at genoptage behandlingen af sagen. Hvis dette ikke var
tilfældet, blev henvendelsen sendt som en anmodning fra A om at nævnet
uddybede
sin begrundelse for nævnets afgørelse.
Den 7. marts 2001 fastholdt
det sociale nævn sin afgørelse af 22. januar 2001. Nævnet anførte:
”
De er ikke berettiget til at
få genoptaget sagen om tilbagebetaling af boligstøtte.
Begrundelsen er, at Deres
brev af 24. januar 2001 ikke tilfører sagen sådanne nye oplysninger, at det
kan begrunde en genoptagelse.
Nævnet har på baggrund af en
sammenfattende vurdering af sagens oplysninger ikke fundet det tilstrækkeligt
sandsynliggjort, at De har oplyst boligstøttekontoret om indkomststigningen i
1998. Nævnet har i afgørelsen af 22. januar 2001 begrundet dette. Der
henvises
derfor til afgørelsens ordlyd.
Nævnet skal uddybende
bemærke, at det forhold, at skemaet delvist er udfyldt af forvaltningen,
sammenholdt med at kommunen har bestridt at have modtaget ændringsskemaet, at
De er i besiddelse af det originale skema, hvor De har tilføjet ændringer,
ikke
efter nævnets opfattelse er tilstrækkeligt til at sandsynliggøre, at De har
oplyst boligstøttekontoret om indkomststigningen.
”
I brev af 9. marts 2001
klagede A igen til mig og fastholdt samtidig sin tidligere klage. Hun
henviste
til at hun var på kommunens skattekontor i 4. måned 1998, og at hun den samme
dag var på kommunens boligstøttekontor. A anførte videre at indtægtsskemaet
var udfyldt hos boligstøttesagsbehandleren i 4. måned 1998 – på
kommunens
skrivemaskine – og modtaget i 4. måned
1998.
A
oplyste i den forbindelse at boligstøttemedarbejderen
ikke havde været tilfreds med hendes tal om 12.000 kr. pr måned og havde
forhøjet
dette beløb yderligere. Endvidere oplyste A at hun i 5. måned havde afleveret
lønsedler.
Med mit brev af 23. marts
2001 bad jeg det sociale nævn om udlån af sagens akter samt om nævnets og
kommunens eventuelle bemærkninger til A’s klage.
Den 20. april 2001 modtog jeg
myndighedernes akter idet nævnet og kommunen meddelte at de ikke havde
yderligere kommentarer til sagen.
Den 16. juli 2001 skrev jeg
til A:
”Jeg har nu haft lejlighed
til at gennemgå Deres klage, de bilag De har sendt mig med Deres brev af 28.
april 2001, de bilag jeg modtog den 10. maj 2001, og de akter det sociale
nævn
har sendt mig.
Jeg forstår Deres henvendelse
som en klage over Hinnerup Kommunes afgørelse af 18. oktober 1999 som
kommunen
fastholdt den 14. juni 2000, og som Det Sociale Nævn for Århus Amt
stadfæstede
den 22. januar 2001, om efterregulering af boligstøtte for 1998 med krav om
tilbagebetaling af 5.592,- kr. p.g.a. uoplyst arbejdsindtægt.
Det Sociale Nævn for Århus
Amt fastholdt og uddybede begrundelsen for sin afgørelse den 7. marts 2001.
Jeg har i dag bedt Det
Sociale Nævn for Århus Amt og Hinnerup Kommune om en udtalelse. Til Deres
orientering vedlægger jeg kopi af brev af dags dato til det sociale nævn.
Når jeg har modtaget
udtalelserne, vender jeg tilbage til sagen.
Jeg tilbagesender Deres bilag
idet jeg bemærker at jeg har taget kopi heraf til brug for min behandling af
sagen.
I Deres brev af 28. april
2001 skriver De også at De mener kommunen har opgjort boligstøttegælden
forkert.
Jeg kan i den forbindelse
oplyse Dem om at ombudsmanden ikke kan behandle klager over forhold der kan
indbringes for en højere forvaltningsmyndighed, før denne myndighed har
truffet afgørelse (§ 14 i lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets
Ombudsmand).
Heri ligger også at myndigheden skal have taget stilling til det spørgsmål
som
en borger ønsker ombudsmanden skal udtale sig om, og at klageadgangen rent
faktisk skal have været udnyttet.”
Samme dag (den 16. juli 2001)
bad jeg det sociale nævn og kommunen om en supplerende udtalelse. Jeg bad
myndighederne om i deres udtalelser at kommentere A’s oplysninger,
herunder
oplysningerne om at det var forvaltningen der havde udfyldt skemaet til brug
ved boligstøtteberegning (bortset fra de 12.000 kr. pr. måned og tilføjelsen
”1/6-
98”
), og dermed
også forvaltningen der havde skrevet ”20.4.1998” i feltet
’Dato for ændringer’.
Under hensyn til det af
forvaltningen oplyste om at skemaet ikke var stemplet med indgået i
forvaltningen
og ikke beroede i sagen hvorfor forvaltningen ikke var vidende om
indkomstændringer,
bad jeg om at forvaltningen redegjorde nærmere for sin
journaliseringspraksis.
Jeg bad også myndighederne
oplyse om forvaltningen havde gjort notater om de oplysninger A kom med den
7.
april 1998, og i givet fald om forvaltningen havde fulgt op på disse
oplysninger. Såfremt forvaltningen ikke havde gjort notat om oplysningerne,
bad
jeg myndighederne oplyse baggrunden herfor.
Jeg bad endvidere
myndighederne om at uddybe kravet om at en indkomstændring skulle være
underskrevet før den kunne benyttes.
Endelig bad jeg om at det
også fremgik af det sociale nævns udtalelse hvilken betydning nævnet havde
tillagt kommunens brev af 1. maj 2000 hvoraf det fremgik at gælden vedrørende
boligstøtte nu var tilbagebetalt, og kommunens brev af 3. maj 2000 hvoraf det
fremgik at denne oplysning var en fejl der var sket hos økonomi- og
skatteforvaltningen.
Jeg bad nævnet redegøre for
sit oplysningsgrundlag i sagen.
Afslutningsvis bad jeg om at
modtage eventuelle yderligere akter i sagen som måtte bero hos myndighederne.
I brev af 18. juli 2001
bekræftede det sociale nævn modtagelsen af mit brev og oplyste at nævnet ikke
havde modtaget den her omtalte kopi af mit brev til A af 16. april 2001.
I udtalelsen af 21. august
2001 bemærkede Hinnerup Kommunes socialforvaltning følgende:
”
På mødet den 7. april 1998
hos pantefoged (P) var der ikke tale om oplysninger til boligstøttesagen. Der
var tale om et møde omkring gældsafvikling.
Pantefoged (P) oplyser, at
han ikke udleverer boligstøtteskemaer. Han oplyser, at han på mødet
opfordrede
(A) til forskudsændring, og at han efterfølgende videregav oplysningen til
boligstøtte. Hans journalnotat fra mødet vedlægges. Bilag 1.
Efter henvendelse fra
pantefoged (P) til boligstøtte er der udsendt skema til indkomstændring.
Ligeledes
afsluttes det fremsendte indkomstskema med, at borgeren er indforstået med at
underrette kommunen, såfremt der sker ændringer, ligesom borgeren erklærer
sig
indforstået med at eventuelle tilbagebetalingskrav gælder alle
medunderskrivere.
Som kommentar til (A)’s
oplysninger om, at forvaltningen har forudfyldt det omtalte økonomiskema, kan
det oplyses, at forvaltningen både før og nu benytter sig af i videst muligt
omfang at være behjælpelig med at udfylde og udsende/udlevere diverse
skemaer.
Siden 1998 har kommunen
benyttet elektronisk blanketsystem med opkobling til folkeregistret, således
at alle udsendte skemaer ved indtastning af cpr forudfyldes med navn, adresse
mv. inden udlevering uden nærmere undersøgelse af, hvad borgeren ønsker at
påføre skemaet.
Det har således været op til
(A)/(B) at sørge for at returnere det omtalte skema. Igen skal det
understreges,
at indkomstskema ikke er stemplet med indgået dato, hvilket er praksis.
Forvaltningen har ikke modtaget det omtalte skema fra (A)/(B).
I sagen skal jeg ligeledes
henvise til en tidligere sag, hvor der var uenighed om, hvorvidt en klage var
modtaget i forvaltningen med ombudsmanden og (A)/(B) (j.nr. 2000- 3138-042),
hvor
Folketingets
Ombudsmand
konkluderer, at ombudsmandsinstitutionen ikke er
egnet til at afklare bevisspørgsmål. Ligesom ombudsmanden meddeler, at det er
afsenderen
af et brev, der bærer risikoen for, at brevet er kommet frem. Kopi af brev
fra
ombudsmanden vedlægges. Bilag 2.
Ved en redegørelse for
forvaltningens journaliseringspraksis kan der i den forbindelse henvises til
lov om offentlighed i forvaltningen § 6:
’§ 6.
I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en
forvaltningsmyndighed, skal en myndighed, der mundtligt modtager oplysninger
vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens
afgørelse,
eller som på anden måde er bekendt med sådanne oplysninger, gøre notat om
indholdet af oplysningerne. Det gælder dog ikke, såfremt oplysningerne i
øvrigt
fremgår af sagens dokumenter’.
Kravet om, at en
indkomstændring skal være underskrevet, før forvaltningen benytter
oplysningen,
skyldes hensynet til borgerens retssikkerhed. En sags beregningsgrundlag
ændres således ikke uden borgerens egen medvirken og viden herom.
”
Af det sociale nævns
udtalelse af 4. september 2001 fremgår bl.a. følgende:
”Det bemærkes for god ordens
skyld, at Det Sociale Nævn fortsat er af den opfattelse, at klager i 1998
ikke
har givet fornøden orientering om indkomststigningerne til Hinnerup Kommunes
boligstøttekontor.
Det sociale nævn fastholder
således fortsat sin afgørelse af 22. januar 2001 desangående.
Det Sociale Nævn har ikke
tillagt kommunens brev af 1. maj 2000 (hvoraf fremgår, at gælden vedrørende
boligstøtte nu er tilbagebetalt) særlig betydning i forbindelse med sagens
behandling.
Der henvises til at kommunen
allerede 3. maj 2000 anfører, at det anførte i brev af 1. maj 2000 er en fejl
fra økonomi- og skatteforvaltningen.
I det omfang brevet af 1. maj
2000 kunne indeholde en begunstigende forvaltningsakt må anføres, at denne er
tilbagekaldt allerede 2 dage senere, og at klager således ikke har nået at
indrette sig herpå.
Korrespondancen skønnes
således ikke væsentlig i forhold til den behandlede klagesag.”
Med brev af 12. september
2001 bad jeg om A’s bemærkninger til myndighedernes udtalelser som jeg
modtog
med brev af 17. september
2001. A
skrev bl.a. om forløbet:
”Den 7-4-98 har jeg været hos
pantefoged (P), samt på boligstøttekontoret/boligstøtteskranke. Den 8-4-98
tilbagebetalt gl. gæld. At det omtalte skema skulle være udsendt, er
ikke
i overensstemmelse med
sandheden. Skemaet er blevet ekspederet
ved personlig henvendelse på boligstøttekontor/boligstøtteskranken d. 7-4-
98.”
Med mit brev af 24. september
2001 bad jeg om myndighedernes eventuelle bemærkninger til det A havde
anført.
Jeg vedlagde sagens akter som jeg bad nævnet returnere sammen med
myndighedernes
eventuelle bemærkninger. Jeg fik herefter med det sociale nævns brev af 4.
oktober 2001, vedlagt kommunens brev af 2. oktober 2001, oplyst at
myndighederne
ikke havde yderligere bemærkninger til sagen.
En af mine medarbejdere
anmodede herefter den 16. oktober 2002 det sociale nævn om at modtage sagens
akter. Jeg modtog herefter med nævnets brev af 17. oktober 2002 nævnets
originalakter. Samtidig beklagede nævnet at det ikke kunne afvise at det ved
brevet af 4. oktober 2001 glemte at medsende akter.
Under min behandling
konstaterede jeg imidlertid at jeg ikke var i besiddelse af Hinnerup Kommunes
akter i sagen. Jeg besluttede på den baggrund at afgive min udtalelse i en
foreløbig
redegørelse, således at myndighederne derved fik lejlighed til at udtale sig
om sagen inden jeg afgav min endelige udtalelse. I min foreløbige udtalelse
af
9. december 2002 skrev jeg bl.a.:
Ombudsmandens foreløbige udtalelse
”Retsgrundlaget
De regler som gælder for boligstøtte for 1998, findes i bekendtgørelse nr.
167 af 12. marts 1998 af lov om individuel boligstøtte (boligstøtteloven). Af
denne boligstøttelovs § 47, stk. 1-5, fremgår:
’§ 47.
Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 8, stk. 1-7, beregnede
husstandsindkomst med mindst 20.000 kr., skal ansøgeren eller hans dødsbo
tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte.
Stk. 2.
Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 8, stk. 8, opgjorte
indkomst med mindst 10.000 kr., skal ansøgeren eller hans dødsbo
tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, såfremt ansøgeren godtgør at have givet
kommunalbestyrelsen meddelelse om indkomstændringer ud
over de i stk. 1 og 2 nævnte grænser.
Stk. 4.
Såfremt støttemodtageren i løbet af året ikke har givet
meddelelse om indkomststigninger, anses disse som vedrørende hele året. For
støttemodtagere, der kun har modtaget boligstøtte i en del af året, skal der
foretages en periodemæssig opdeling, såfremt støttemodtageren klart kan
dokumentere,
at en del af indkomsten alene vedrører den del af året, hvor boligstøtte ikke
er ydet.
Stk. 5.
Såfremt støttemodtageren i løbet af året har givet
meddelelse om en indkomstnedgang, der i henhold til § 44 har givet anledning
til omberegning, eller givet meddelelse om en indkomststigning i henhold til
§
46, foretages der ved opgørelsen af tilbagebetalingens størrelse en
periodemæssig
opdeling af året. Meddelte indkomststigninger indgår alene i
husstandsindkomsten
med virkning fra den 1. i måneden efter ændringens indtræden, medens
ikke-meddelte indkomststigninger anses som vedrørende hele året. Stk. 4, 2.
pkt., finder tilsvarende anvendelse.’
Af forarbejderne
(Folketingstidende 1985-86, tillæg A, spalte 3723) til § 41, stk. 3, i lov
nr.
578 af 19. december 1985 (§ 47, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 167 af 12.
marts 1998) fremgår bl.a.:
’Det vil ligeledes være
muligt at undgå et krav om tilbagebetaling, såfremt modtageren har givet
kommunalbestyrelsen
meddelelse om stigninger i husstandsindkomsten ud over de tidligere nævnte
indkomstgrænser.
( ) Boligministeriet vil i forbindelse med ændringen af loven henstille til
kommunerne,
at der ved boligstøttemodtagerens henvendelse gøres notat om, at oplysning om
ændrede indkomstforhold er meddelt. Ansøgeren må således, for ikke at blive
mødt med et krav om tilbagebetaling, underrette kommunalbestyrelsen om alle
ændringer i husstandsindkomsten af betydning for boligstøtteberegningen,
uanset
om indkomstfremgangen måtte skyldes ansøgerens eller øvrige
husstandsmedlemmers
indkomstforhold.’
De ændringer af § 47 i
boligstøtteloven der skete ved lov nr. 1002 af 23. december 1998 og lov nr.
406
af 31. maj 2000, har ingen betydning for (A)’s sag.
§ 41, stk. 1, samt § 43, stk.
3, i boligstøtteloven havde følgende ordlyd i henhold til lovbekendtgørelse
nr. 167 af 12. marts 1998:
’§ 41.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ansøgning om
boligstøtte skal fremsættes på en særlig blanket.
§ 43.
Stk. 3.
Ansøgerne skal oplyse kommunalbestyrelsen om alle forhold,
der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten.’
Bestemmelserne i § 41, stk.
1, og § 43, stk. 3, i boligstøtteloven er ikke siden ændret.
Af forarbejderne
(Folketingstidende 1990-91, tillæg B, spalte
3511f
) til § 41 i lov nr. 376 af 6. juni
1991 (§ 41 i lovbekendtgørelse nr. 167 af 12. marts 1998) fremgår bl.a.:
’Af stk. 1 fremgår, at
kommunen kan bestemme, at ansøgning om boligstøtte skal fremsættes på en
særlig
blanket. Ansøgningstidspunktet og dermed ikrafttrædelsestidspunktet for
ydelse af støtte til den enkelte ansøger, jf. § 40, vil således, da
kommunerne
som altovervejende hovedregel har truffet en sådan bestemmelse, være det
tidspunkt, hvor ansøgningsskema er indgivet til kommunen.
En kommune kan derimod ikke
med hjemmel i § 41 forlange, at enhver senere meddelelse fra støttemodtageren
tilsvarende skal indgives på et sådant skema.’
A. Partshøring
Hinnerup Kommune traf den 18.
oktober 1999 afgørelse om efterregulering og tilbagebetaling af boligstøtte.
Efter min foreløbige gennemgang af sagen kan jeg ikke se at kommunen forinden
havde gjort (A) og (B) bekendt med at der verserede en sag om tilbagebetaling
af boligstøtte. Jeg kan heller ikke af det forelagte materiale se at (A) og
(B)
forud for afgørelsen blev partshørt over de faktiske oplysninger som dannede
grundlag for kommunens afgørelse af 18. oktober 1999.
Begrebet partshøring
indebærer at en part i en sag får mulighed for at udtale sig om sagen forud
for
at der træffes afgørelse i sagen. Reglerne om hvornår en
forvaltningsmyndighed
har pligt til at partshøre, fremgår af forvaltningslovens § 19:
’
§ 19.
Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at
myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens
faktiske
omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort
parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme
med
en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den
pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
Myndigheden
kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.
’
Efter forvaltningslovens §
19, stk. 1, har en myndighed således pligt til at partshøre når der i en
afgørelsessag foreligger væsentlige oplysninger om sagens faktiske
omstændigheder som er til ugunst for parten, og som er af betydning for
myndighedens afgørelse. Det er i bestemmelsen forudsat at parten ikke kan
antages at have kendskab til at myndigheden er i besiddelse af disse
oplysninger.
Myndigheden har ansvaret for
at oplyse sagen i tilstrækkeligt omfang, og partshøringsreglerne skal bl.a.
sikre at parten får lejlighed til at kontrollere beslutningsgrundlaget inden
myndigheden træffer afgørelse. Eventuelle tvivlsomme punkter eller egentlige
fejl i beslutningsgrundlaget kan herved påpeges af parten, og parten får
desuden mulighed for at tilføje sagen sine synspunkter i forbindelse med
partshøringen.
Reglerne skal endvidere styrke de berørte borgeres tillid til den måde hvorpå
forvaltningsmyndigheden behandler deres sager.
Det antages at bestemmelserne
i forvaltningslovens kapitel 5 medfører at en part i de tilfælde hvor en sag
behandles af en myndighed uden at parten er bekendt hermed, skal gøres
bekendt
med sagens eksistens inden der træffes afgørelse, jf. forarbejderne til
forvaltningsloven, Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 94. Jeg henviser
herudover til John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udgave
(1999), s. 351, og til Østre Landsrets dom refereret i Ugeskrift for
Retsvæsen
1997, s. 223.
Partshøring skal gennemføres
også i de tilfælde hvor parten er bekendt med samtlige oplysninger som indgår
i grundlaget for myndighedens afgørelse. Det centrale element i partshøringen
er her selve det forhold at myndigheden har rejst en sag og agter at
gennemføre
den. En parts kendskab til oplysninger som indgår i en sag, kan således kun
fritage myndigheden for partshøring efter forvaltningslovens § 19 hvis
myndigheden kan lægge til grund at parten ved dels at der er rejst en sag mod
den pågældende, dels at oplysningerne indgår i sagen.
Det er derfor min foreløbige
opfattelse at kommunen - inden den traf afgørelse - skulle have gjort (A) og
(B) bekendt med at der var rejst sag vedrørende tilbagebetaling af
boligstøtte, og med de faktiske oplysninger som dannede grundlag for
kommunens
afgørelse, således at (A) og (B) havde mulighed for at udtale sig herom. Jeg
er på den baggrund indstillet på at udtale kritik heraf over for kommunen.
Efter min foreløbige
gennemgang af sagen finder jeg det ligeledes beklageligt at nævnet ikke i sin
afgørelse forholdt sig til kommunens manglende partshøring hvilket jeg
ligeledes - på det foreliggende grundlag - er indstillet på at rette kritik
af
over for nævnet.
B. Begrundelse
Om retsgrundlaget fremgår det
at Hinnerup Kommune og det sociale nævn i deres afgørelser henviste til
boligstøtteloven med dens almindelige kaldenavn uden at nævne nummer og dato.
Videre fremgår det at Hinnerup Kommune i sin afgørelse af 18. oktober 1999
alene
henviste til boligstøttelovens § 47, mens det af det sociale nævns afgørelse
af 22. januar 2001 fremgår at denne var truffet efter §§ 43 og 47 i
boligstøtteloven;
særligt henviste nævnet til § 47, stk. 2-4. Det fremgik også af nævnets
afgørelse at retsgrundlaget var vedlagt.
Ifølge forvaltningslovens §
22 skal en afgørelse - når den meddeles skriftligt - være ledsaget af en
begrundelse medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.
Kravene til begrundelsens indhold fremgår af forvaltningslovens § 24
hvorefter en begrundelse for en afgørelse bl.a. skal indeholde en henvisning
til de retsregler i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. Denne
regelhenvisning
skal være klar og præcis så borgeren uden videre kan finde frem til reglerne.
Det betyder at lovens nummer og dato skal angives. Efter omstændighederne kan
det være tilstrækkeligt at angive lovens sædvanlige kaldenavn. Der skal også
henvises til de anvendte bestemmelser, dvs. paragraf, stykke osv. Jeg
henviser
til Hans Gammeltoft-Hansen, Forvaltningsret (1994), s. 363ff.
På den baggrund er det min
foreløbige opfattelse at det i denne sag ikke var tilstrækkeligt at angive
boligstøtteloven med dens almindelige kaldenavn. Jeg lægger herved vægt på at
boligstøttelovens § 47 har fået ændret sin affattelse under sagens
behandling. Jeg henviser til § 1, nr. 58, i lov nr. 1002 af 23. december
1998,
og til § 1, nr. 14, i lov nr. 406 af 31. maj 2000. Ændringerne trådte først i
kraft henholdsvis den 1. januar 2000 og den 1. januar 2001 og har derfor
ingen
betydning for denne sag.
Hertil kommer i øvrigt at
boligstøtteloven er en lov der ofte er blevet ændret, hvilket også ud fra en
mere generel betragtning taler for normalt at nævne den anvendte lovs nummer
og dato. Angivelse af nummer og dato på den anvendte boligstøttelov nedsætter
i høj grad risikoen for at der kan opstå tvivl om hvilke regler der er
anvendt
i den enkelte sag. Det forhold at de anvendte bestemmelser var vedlagt
nævnets
afgørelse, ændrer ikke ved at nævnet i sin afgørelse burde have angivet
boligstøtteloven
med nummer og dato. Jeg bemærker samtidig at det vedlagte retsgrundlag ikke
beror på sagen således som den foreligger oplyst for mig.
Det er heller ikke
tilstrækkeligt alene at henvise til § 47. En præcis henvisning indebærer
således
en angivelse af de enkelte stykker i § 47 som myndighederne har anvendt som
grundlag for afgørelsen.
På det foreliggende grundlag
er det derfor min foreløbige opfattelse at myndighedernes regelhenvisninger
ikke opfylder kravene i forvaltningslovens § 24. Jeg er derfor
indstillet
på at udtale kritik heraf over for Hinnerup Kommune og det sociale nævn.
C. Uoplyst indtægt
Som sagen er oplyst for mig,
er det ubestridt at den faktiske husstandsindkomst for (A) og (B) oversteg
den
husstandsindkomst for 1998 som boligstøtteforvaltningen havde lagt til grund
ved udbetaling af boligstøtte. Det er endvidere ubestridt at
indkomststigningen
samlet udgjorde 27.963 kr.
Det afgørende for om der skal
ske efterregulering og tilbagebetaling, bliver herefter om indkomststigningen
er uoplyst. I den forbindelse fremgik det af myndighedernes afgørelser at (A)
- efter myndighedernes opfattelse - ikke havde godtgjort at have givet
meddelelse om sine indkomstændringer, jf. boligstøttelovens § 47, stk. 3, nu
stk. 4.
Jeg anser det endvidere for
ubestridt at (A) gav oplysninger om indkomstændringen til pantefoged (P)
under
mødet den 7. april 1998 og til bistandskontoret i maj, juni og juli måned
1998.
I den forbindelse henviste
det sociale nævn i sin afgørelse af 22. januar 2001 til at det af
forvaltningens
meddelelser om boligstøtte fremgik at enhver ændring i husstandens personer
og økonomiske forhold straks skulle meddeles direkte til
boligstøtteadministrationen,
og at det ikke var tilstrækkeligt at give meddelelse herom til andre steder i
kommunen.
Jeg bemærker hertil at de
meddelelser om boligydelse der beror i sagen - således som denne foreligger
oplyst for mig - for så vidt angår oplysningspligten, alle henviser til
tidligere breve. Det fremgår således ikke af de for mig forelagte akter
hvordan
og hvornår der senest blev givet en præcisering af oplysningspligtens
indhold,
herunder om at ændringer straks skulle meddeles til
boligstøtteadministrationen,
og at det ikke var tilstrækkeligt at der blev givet meddelelse til f.eks.
kommunens
bistandskontor eller skatteforvaltning.
Jeg har tidligere udtalt at
myndighederne i et vist omfang kan præcisere hvorledes meddelelser om
ændringer i forhold af betydning for beregningen af boligstøtte skal gives,
herunder til hvilken forvaltningsgren inden for kommunen en
boligstøttemodtager
skal rette henvendelse. Det er en forudsætning herfor at det over for den
pågældende er gjort klart hvorledes og på hvilket sted meddelelserne skal
gives. Jeg henviser til Folketingets Ombudsmands beretning for året 1986, s.
40ff*, og til den dagældende vejledning om individuel boligstøtte (vejledning
nr. 110 af 26. juni 1996), kapitel 14.2 om oplysningspligt, hvoraf bl.a.
fremgår:
’I tilfælde, hvor
boligstøtteansøgeren modtager støtte efter lov om social bistand, skal det
henstilles til kommunerne i skrivelserne til bevilling af boligstøtte
tydeligt
at angive, at boligstøtteansøgeren ikke opfylder sin oplysningspligt ved at
give meddelelse om ændringer i sine forhold til bistandskontoret, og at der
således skal rettes henvendelse til boligstøttekontoret, selvom der eventuelt
samtidig gives (samme) oplysninger til bistandskontoret.
Det samme gælder med hensyn
til boligydelsesmodtageres eventuelle oplysninger til pensionskontoret.’
Vejledningsforpligtelsen
fremgår nu af vejledning nr. 103 af 23. oktober 2002, pkt. 246.
På det foreliggende grundlag
kan jeg ikke se at (A) har fået den vejledning nævnet lagde til grund for sin
afgørelse.
Jeg har imidlertid ikke
fundet tilstrækkelig anledning til at fortsætte en undersøgelse af om
boligstøtteforvaltningen
forinden - på tilstrækkelig vis - havde præciseret over for (A) til hvilken
forvaltningsgren meddelelser om indkomstændringer skulle gives.
På det foreliggende grundlag
har jeg koncentreret min foreløbige undersøgelse om de oplysninger
boligstøtteforvaltningen modtog den 7. april 1998, og myndighedernes
bedømmelse heraf. Jeg henviser til kommunens journalark om mødet den 7. april
1998 mellem (A) og pantefoged (P) hvoraf det fremgår at der var givet
’Boligsikringen’
besked om (A)’s ændrede forskudsopgørelse. Endvidere fremstår (A)’s
oplysning
om at hun samme dag – den 7. april 1998 - henvendte sig personligt til
kommunens
boligstøtteforvaltning og fik hjælp af sagsbehandleren dér til at udfylde det
indtægtsskema der (nu) beror i sagen, som ubestridt. Det fremstår således
ubestridt at forvaltningen på boligstøttekontoret forestod den delvise
udfyldning af skemaet i overensstemmelse med (A)’s forklaring – på
kommunens
skrivemaskine.
Jeg bemærker i den
forbindelse at de oplysninger i skemaet som boligstøtteforvaltningen har
udfyldt,
ikke alene består af de stamoplysninger kommunen kunne trække fra
folkeregistret. Det fremgår således af de af kommunen udfyldte oplysninger at
der var tale om en indtægtsændring af betydning for beregningen af
boligstøtte,
og at husstandens oplysninger var modtaget den 7. april 1998.
På det foreliggende grundlag
er jeg herefter ikke umiddelbart enig med myndighederne i at kommunen
(boligstøtteforvaltningen) ikke var vidende om indkomstændringen. Jeg er
derfor heller ikke enig med kommunen i at der her er tale om et
bevisspørgsmål
således som omtalt i kommunens udtalelse af 21. august 2001 med henvisning
til
en tidligere sag her ved embedet
(mit j.nr. 2000-3138-042).
Jeg har derimod - på baggrund
af myndighedernes udtalelser - forstået deres afgørelser således at
myndighederne ved vurderingen af hvorvidt oplysningerne om (A)’s
indkomstændringer
kunne anses for modtaget den 7. april 1998, lagde afgørende vægt på
om
det særlige indtægtsskema var underskrevet,
om
det originale skema fysisk lå på
boligstøtteforvaltningens sag, og
om
skemaet var stemplet med indgået dato.
C.1. Formkrav til meddelelse af oplysninger
Det er almindeligt antaget at
myndighederne ikke uden særlig hjemmel kan kræve at en borger udfylder
særlige ansøgningsskemaer eller andre blanketter i forbindelse med
sagsoplysningen.
Dette gælder også sager der rejses på borgerens initiativ, og hvor borgeren
derfor har en særlig tilskyndelse til at bidrage til sagsoplysningen. Når
blot borgeren meddeler de relevante oplysninger, er formen underordnet, og
manglende overholdelse af et formkrav kan ikke i sig selv begrunde anvendelse
af processuel skadevirkning, jf. Kaj Larsen mfl., Forvaltningsret (1994) s.
318.
Som eksempel på en sådan
særlig hjemmel kan nævnes § 41, stk. 1, i boligstøtteloven hvorefter
kommunalbestyrelsen kan bestemme at en ansøgning om boligstøtte skal
fremsættes
på en særlig blanket. Det fremgår imidlertid udtrykkeligt af bestemmelsens
forarbejder at kommunen ikke med hjemmel i § 41 kan forlange at enhver senere
meddelelse fra støttemodtageren tilsvarende skal indgives på et sådant skema,
jf. Folketingstidende 1990-91, tillæg B, spalte
3511f, og vejledning nr. 110 af 26.
juni 1996 om individuel boligstøtte hvor der i kapitel 13.1 om ansøgning
står:
’Kommunalbestyrelsen kan
bestemme, at ansøgning skal ske skriftligt på en særlig blanket, jf. § 41,
stk. 1. Kommunernes Landsforening har udarbejdet standardblanketter til
ansøgning.
En kommune kan derimod ikke
forlange, at enhver senere meddelelse fra en støttemodtager, der modtager
løbende boligstøtte, tilsvarende skal indgives på en sådan blanket.’
Betragtningerne er gentaget i
den nugældende vejledning om individuel boligstøtte, vejledning nr. 103 af
23. oktober 2002, pkt. 232.
Efter min foreløbige
gennemgang af sagen har jeg ikke fundet særlig hjemmel for de formkrav
myndighederne tilsyneladende har opstillet for at anse (A)’s oplysninger
om
indkomstændringer for modtaget. Jeg bemærker samtidig at jeg heller ikke på
det foreliggende grundlag kan se at sådanne formkrav forinden var præciseret
over for (A).
C.2. Hensynet til borgerens retssikkerhed
Jeg har af kommunens
udtalelser forstået at det er boligstøtteforvaltningens opfattelse at
hensynet
til borgerens retssikkerhed taler for at opstille ovenfor nævnte formelle
krav
til boligstøttemodtageren for at anse meddelelser om indtægtsændringer for
modtaget, jf. kommunens breve af 14. juni 2000 til (B) og 22. august 2000 til
det sociale nævn samt kommunens udtalelse af 21. august 2001 til mig.
Boligstøttemodtagerens pligt
til at oplyse om ændrede forhold er af afgørende betydning såvel i relation
til muligheden for omberegning i løbet af året som i relation til en eventuel
efterregulering af boligstøtten. De objektive tilbagebetalingsregler efter §
47, stk. 1 og 2, i boligstøtteloven (lov nr. 167 af 12. marts 1998) kan
således
ikke finde anvendelse hvis boligstøttemodtageren godtgør at vedkommende i
løbet af året har givet meddelelse til kommunen om de ændrede forhold der
medførte
at retten til boligstøtte bortfaldt eller blev nedsat, jf. § 47, stk. 3, (nu
stk. 4). Yderligere følger det af § 47, stk. 4 (nu stk. 5), at manglende
opfyldelse af boligstøttemodtagerens oplysningspligt vil udelukke muligheden
for - ved en periodemæssig opdeling alene - at få medregnet
indtægtsstigningen
til den del af året den faktisk vedrører. I stedet vil den oplyste
indkomststigning
blive anset som vedrørende hele indkomståret.
Af vejledning nr. 110 af 26.
juni 1996 om individuel boligstøtte, pkt. 14.4.1 om
efterreguleringsprincipper,
fremgår:
’Tilbagebetaling kan dog ikke
kræves, hvis boligstøttemodtageren kan godtgøre, at denne i løbet af året har
givet meddelelse om indkomstændringer af et sådant omfang, at omberegning af
boligstøtten burde være sket i løbet af året efter § 46, og såfremt
yderligere
efterregulering derved kunne være undgået, fordi de herefter eventuelt
uoplyste
ændringer er uvæsentlige, jf. § 47, stk.
3.’
Boligstøttemodtageren har
således en væsentlig interesse i at boligstøtteforvaltningen modtager disse
oplysninger om ændrede forhold af betydning for beregning af boligstøtte,
herunder at sådanne meddelelser kan gives på en så nem og uhindret måde som
muligt. I overensstemmelse hermed skal kommunen da også registrere (selv)
uvæsentlige indkomstændringer på sagen hvis sådanne oplysninger gives i løbet
af året, ligesom kommunen skal gøre boligstøttemodtageren bekendt med
konsekvensen
heraf for en eventuel senere efterregulering, jf. vejledning nr. 110 af 26.
juni 1996, kapitel 14.2 om oplysningspligt, hvor der står:
’Såfremt der i løbet af året
er givet oplysning om en uvæsentlig indkomstændring, skal denne derfor altid
registreres på sagen, ligesom kommunen skal gøre boligstøttemodtageren
bekendt
med konsekvensen for en eventuel senere efterregulering, hvis det
efterfølgende viser sig, at der rent faktisk i året i alt har foreligget en
væsentlig indkomststigning, fordi ikke alle indkomstændringer i løbet af året
er blevet meddelt, dvs. at efterreguleringsbetingelserne er opfyldt. Om
efterregulering
i øvrigt se nedenfor, pkt. 14.4.
Da kommunens modtagelse af støttemodtagerens
oplysninger er væsentlig, såvel med hensyn til omberegning i løbet af året,
som med hensyn til støttemodtagerens mulighed for periodeopdeling ved en
efterfølgende efterregulering, bør
kommunen
skriftligt kvittere for modtagelsen af oplysninger om ændrede forhold
i
løbet af boligstøtteåret.’
Og kapitel 14.3 om
omberegning hvor der under pkt. 14.3.1 står:
’Hvis en boligstøttemodtager
allerede fra årets begyndelse ved og oplyser om, at der vil indtræde en
væsentlig ændring af indkomsten på et nærmere angivet tidspunkt, kan
boligstøtten beregnes indtil dette tidspunkt, uden at indkomstændringen
indgår. Det er dog en forudsætning, at boligstøttemodtageren kan dokumentere
indkomstændringen og tidspunktet for dennes indtræden. Også kommende
uvæsentlige
indkomstændringer, som støttemodtageren er bekendt med, kan oplyses på dette
tidspunkt og dermed blive registreret i kommunen som oplyst. Disse vil først
indgå i boligstøtteberegningen, såfremt der senere oplyses om yderligere
ændringer, således at en herefter samlet aktuel indkomstnedgang omregnet til
årsbasis, jf. § 44 (væsentligt ændret husstandsindkomst på årsbasis for den
resterende del af året), eller summen af de oplyste indkomststigninger, jf. §
46 (væsentligt ændret opsummeret indkomst for hele året), fører til en
omberegning
af støtten i op- eller nedadgående retning, jf. nedenfor pkt. 14.3.2 og
14.3.3.’
Betragtningerne findes nu i
gældende vejledning nr. 103 af 23. oktober 2002 om individuel boligstøtte,
pkt.
246.
Det er herefter min
foreløbige opfattelse at hensynet til boligstøttemodtagerens retssikkerhed
ikke
kan tale for at opstille sådanne formelle krav som myndighederne
tilsyneladende
har gjort i (A)’s sag, for at anse hendes oplysninger om
indtægtsændringer for
modtaget.
C.3. Journalisering
På baggrund af det oplyste om
at boligstøtteforvaltningen fandt at den ikke var vidende om
indkomstændringerne,
og om at indtægtsskemaet ikke var stemplet med indgået i forvaltningen og
ikke
beroede på sagen, bad jeg myndighederne nærmere om at redegøre for
boligstøtteforvaltningens journaliseringspraksis.
Hinnerup Kommune besvarede
min anmodning herom ved alene at henvise til § 6 i lov om offentlighed i
forvaltningen. Umiddelbart finder jeg ikke kommunens redegørelse herfor
fyldestgørende
hvilket jeg finder beklageligt.
Jeg må imidlertid forstå
kommunens udtalelse således at boligstøtteforvaltningen ikke foretog
journalisering af de oplysninger som forvaltningen modtog den 7. april 1998.
Jeg må videre forstå kommunens udtalelse således at forvaltningen heller ikke
foretog journalisering af det indtægtsskema som forvaltningen delvis havde
udfyldt og herefter udleveret til (A).
Der er ikke fastsat regler
hvorefter kommunale myndigheder i almindelighed har pligt til at
journalisere.
Det er imidlertid min opfattelse at hensynet til borgerens mulighed for at
kunne godtgøre at myndighederne i løbet af støtteåret har fået meddelt
ændrede
forhold af betydning for beregningen af boligstøtte, taler for at
myndighederne
foretager en systematisk registrering af boligstøttemodtagerens meddelelser
herom.
Det er herefter min
foreløbige opfattelse at det er kritisabelt at boligstøtteforvaltningen i
Hinnerup
Kommune ikke foretog journalisering (en registrering af modtagelsen) af de
oplysninger boligstøtteforvaltningen modtog den 7. april 1998 om (A)’s
indkomstændringer.
C.4. Notatpligt
I mit brev af 16. juli 2000
bad jeg også myndighederne oplyse om forvaltningen havde gjort notater om de
oplysninger (A) kom med den 7. april 1998, og i givet fald om forvaltningen
havde fulgt op på disse oplysninger. Kommunen har ikke besvaret min anmodning
herom hvilket jeg umiddelbart også finder beklageligt. Jeg må imidlertid
forstå
kommunens oplysninger således at boligstøtteforvaltningen ikke har gjort
notat
om de oplysninger som forvaltningen modtog den 7. april 1998.
§ 6, stk. 1, i lov om
offentlighed i forvaltningen, har følgende ordlyd:
’§ 6.
I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en
forvaltningsmyndighed, skal en myndighed, der mundtligt modtager oplysninger
vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens
afgørelse, eller som på anden måde er bekendt med sådanne oplysninger, gøre
notat om indholdet af oplysningerne. Det gælder dog ikke, såfremt
oplysningerne
i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.’
Efter min foreløbige
gennemgang af sagen er det min opfattelse at en boligstøttesag må betragtes
som en afgørelsessag, og at oplysninger om en boligstøttemodtagers ændrede
indtægtsforhold der er modtaget mundtligt, må karakteriseres som oplysninger
vedrørende sagens faktiske omstændigheder der er af betydning for sagens
afgørelse.
Jeg bemærker i den
forbindelse at det er uden betydning for notatpligten om der i den konkrete
sag
træffes en afgørelse, eller om sagen henlægges, jf. John Vogter,
Offentlighedsloven
med kommentarer (1998) s. 152. Afgørende for om en oplysning skal noteres
ned,
er derimod om oplysningen er af en sådan karakter at den bidrager til sagens
bevismæssige
grundlag, eller i øvrigt skaber klarhed med hensyn til sagens faktiske
omstændigheder,
og at oplysningen ikke i øvrigt fremgår af sagens øvrige dokumenter, jf.
Folketingets
Ombudsmands beretning for året 1999, s. 516ff*.
Også oplysninger der stammer
fra andre offentlige myndigheders sager, skal noteres på sagen, f.eks. i form
af henvisninger.
Som sagen foreligger oplyst
for mig, må jeg lægge til grund at forvaltningen ikke tog en kopi til sagen
af
det delvis udfyldte indtægtsskema som forvaltningen modtog den 7. april 1998,
og at de oplysninger om indtægtsændringer som (A) kom med den 7. april 1998,
ikke
fremgår af de øvrige dokumenter i boligstøtteforvaltningens sag.
Forvaltningen har pligt til
at gøre notat om sådanne oplysninger som er omfattet af § 6 i
offentlighedsloven,
hvilket da også synes at fremgå af forarbejderne til § 41, stk. 3, i lov nr.
578 af 19. december 1985 (§ 47, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 167 af
12.
marts 1998), jf. Folketingstidende 1985- 86, tillæg A, sp. 3723 (jf.
afsnittet
om retsgrundlaget ovenfor). Jeg henviser endvidere til ovenfor omtalte
vejledning nr. 110 af 26. juni 1996, kapitel 14.2 om oplysningspligt, og den
nugældende vejledning nr. 103 af 23. oktober 2002 om individuel boligstøtte,
pkt. 246.
På det foreliggende grundlag
er jeg derfor indstillet på at udtale kritik af at der ikke foreligger
notater
vedrørende de oplysninger som boligstøtteforvaltningen modtog den 7. april
1998.
C.5. Foreløbig konklusion om uoplyst indtægt
På det foreliggende grundlag
må jeg imidlertid anse det for godtgjort og ubestridt at (A) den 7. april
1998
mundtligt gav boligstøtteforvaltningen meddelelse om hendes indkomstændring,
uanset forvaltningen ikke - i overensstemmelse med notatpligten i
offentlighedsloven - gjorde notat herom, og uanset forvaltningen ikke fulgte
op på disse oplysninger. Yderligere er det min foreløbige opfattelse at
boligstøtteforvaltningens delvise udfyldning af indtægtsskemaet, herunder at
skemaet var modtaget den 7. april 1998, var egnet til at efterlade (A) det
indtryk at hendes oplysninger var meddelt kommunen.
Efter min foreløbige
gennemgang af sagen er det min opfattelse at der mangler særlig hjemmel for
de
formkrav jeg må forstå myndighederne har opstillet for at anse (A)’s
oplysninger for modtaget. Samtidig bemærker jeg at jeg – som sagen
foreligger
oplyst for mig – heller ikke kan se at sådanne formkrav har været
præciseret
over for (A) forud for afgørelsen om tilbagebetaling.
Hvis kommunen forud for
beregningen af den fremtidige boligstøtte ville have sikret sig (A)’s og
(B)’s
medvirken og viden om beregningsgrundlaget, er det min foreløbige opfattelse
at dette kunne være opnået ved at boligstøtteforvaltningen havde noteret
oplysningerne om indkomstændringerne (eller taget kopi af indtægtsskemaet) og
derefter partshørt herover i medfør af § 19 i forvaltningsloven (jf.
afsnittet
om partshøring ovenfor). Efter min foreløbige opfattelse kan hensynet til
boligstøttemodtagerens retssikkerhed derimod ikke tale for at opstille de
formelle krav myndighederne tilsyneladende tillagde afgørende vægt ved
vurderingen af om (A) havde godtgjort at have givet meddelelse til kommunen
om
sine indkomstændringer.
D. Øvrige spørgsmål
På det foreliggende grundlag
står det mig ikke klart hvad Hinnerup Kommune mener med at henvise til at
revisionsmæssige
årsager taler for at opstille formelle krav til meddelelser om
indtægtsændringer
af betydning for beregningen af boligstøtte. Jeg har derfor ikke umiddelbart
fundet tilstrækkeligt grundlag for at kommentere denne henvisning nærmere.
I mit brev af 16. juli 2001
bad jeg det sociale nævn om at redegøre for sit oplysningsgrundlag i sagen.
Jeg kan ikke umiddelbart se at det sociale nævn har besvaret denne anmodning
hvilket jeg finder beklageligt.
Endelig bad jeg om at det
fremgik af det sociale nævns udtalelse hvilken betydning nævnet havde tillagt
kommunens breve af 1. og 3. maj 2000. Nævnets udtalelse herom har ikke
foreløbig givet mig anledning til bemærkninger.
E. Sammenfatning
Efter min foreløbige
gennemgang anser jeg det for godtgjort og ubestridt at (A) den 7. april 1998
mundtligt gav boligstøtteforvaltningen i Hinnerup Kommune meddelelse om sin
indkomstændring. Det er endvidere min foreløbige opfattelse at der mangler
særlig hjemmel for de formkrav jeg må forstå myndighederne har opstillet for
at anse disse oplysninger for modtaget. Jeg har samtidig bemærket at jeg
heller
ikke af det forelagte kan se at sådanne formkrav forinden var præciseret over
for (A), ligesom hensynet til boligstøttemodtagerens retssikkerhed efter min
foreløbige opfattelse ikke kan tale for at opstille sådanne formelle krav.
Efter min foreløbige
gennemgang er jeg – som sagen foreligger oplyst for mig – desuden
indstillet på
at rette kritik af følgende punkter:
·
At Hinnerup Kommune ikke inden afgørelsen
af 18. oktober 1999 gjorde (A) og (B) bekendt med den verserende sag
vedrørende
tilbagebetaling af boligstøtte og gav dem mulighed for at udtale sig
vedrørende de faktiske oplysninger som dannede grundlag for kommunens
afgørelse. I den forbindelse har jeg fundet det beklageligt at nævnet ikke i
sin afgørelse har forholdt sig hertil.
·
At myndighedernes regelhenvisninger i
afgørelserne af henholdsvis 18. oktober 1999 og 22. januar 2001 ikke opfyldte
kravene i forvaltningslovens § 24.
·
At Hinnerup Kommune ikke foretog
journalisering (en registrering af modtagelsen) af de oplysninger som
boligstøtteforvaltningen
modtog den 7. april 1998 om (A)’s indkomstændringer. Samtidig finder jeg
det
beklageligt at kommunen ikke fandt anledning til på min anmodning at redegøre
for forvaltningens journaliseringspraksis.
·
At Hinnerup Kommune ikke gjorde notater om
(eller tog kopi af) de oplysninger boligstøtteforvaltningen modtog den 7.
april 1998. Samtidig finder jeg det beklageligt at kommunen ikke fandt
anledning
til på min anmodning at oplyse om forvaltningen havde gjort notater herom, og
i
givet fald om forvaltningen havde fulgt op på disse oplysninger.
·
At det sociale nævn ikke fandt anledning
til på min anmodning at redegøre for sit oplysningsgrundlag i sagen.
Det er herefter min
foreløbige opfattelse at myndighedernes sagsbehandling samlet set har været
så
mangelfuld og kritisabel at jeg ikke mener at det sociale nævn havde det
nødvendige
grundlag for at kunne stadfæste kommunens afgørelse om at pålægge (A) at
tilbagebetale den for meget udbetalte boligstøtte.
Jeg er derfor - på det
foreliggende grundlag - indstillet på at henstille til det sociale nævn at
nævnet
genoptager sin behandling af sagen og i lyset af det som jeg har anført i
denne foreløbige redegørelse, træffer en ny afgørelse. ”
Den 24. februar 2003 modtog
jeg det sociale nævns brev af 21. februar 2003 sammen med sagens akter. Det
fremgik heraf at nævnet havde genbehandlet sagen og truffet ny afgørelse om
at
ophæve nævnets afgørelse af 22. januar 2001 og samtidig ændre kommunens
afgørelse
for så vidt angår spørgsmålet om uoplyst indtægt. Nævnet havde herefter
pålagt
Hinnerup Kommune at ophæve tilbagebetalingskravet af 14. juni 2000 og at
meddele
A en fornyet afgørelse, herunder i givet fald at genudbetale det inddrevne
beløb.
På den baggrund besluttede
jeg ikke at fortsætte den indledte ombudsmandsundersøgelse.
NOTER: (*) FOB 1986, s. 40.
Lignende dokumenter
- Tilbagebetaling af boligstøtte i anledning af efterbetalt pension Retsinformation · 7. november 2005
- 2015-39. Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte Retsinformation · 14. juli 2015
- Spørgsmål om klausulering af konto til indsættelse af erhvervsevnetabserstatning. Det finansielle ankenævn · 29. januar 2001
- Vejledning om individuel boligstøtte Retsinformation · 29. oktober 2002
- Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Midlertidig suspension af bidraget til Særlig Pensionsopsparing) Retsinformation · 17. marts 2004
- Ankestyrelsens principafgørelse P-2-84 om tilbagebetaling - oplysningspligt - folkepension - pensions- og ægteskabstillæg Retsinformation · 6. februar 2014